12.07.2015 Views

En sommer med masser af sporarbejder - Banedanmark

En sommer med masser af sporarbejder - Banedanmark

En sommer med masser af sporarbejder - Banedanmark

SHOW MORE
SHOW LESS

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

2 baneavisen 31. januar 2008Der skal satses yderligere på jernbanenKommentar<strong>af</strong> TransportministerCarina ChristensenSom ny minister ser jeg megetfrem til arbejdet <strong>med</strong> at udviklejernbanen i Danmark. Derhar været mange negativehistorier om varme skinner ogforsinkede tog de sidste par år.Det er dog min opfattelse, atudviklingen nu er vendt, og atvi er klar til at skrive et nytkapitel i jernbanens historie.<strong>Banedanmark</strong> har ydet sitbidrag hertil ved at indfri detambitiøse mål for kanalregulariteteni 2007. <strong>Banedanmark</strong>har <strong>med</strong> dette resultat og sinindsats generelt i 2007 sikret,at det første år i tr<strong>af</strong>ik<strong>af</strong>talenfor 2007-2014 blev en succes.Det er væsentligt for <strong>Banedanmark</strong>og hele jernbanen. Jegvil gerne ønske alle <strong>Banedanmark</strong>s<strong>med</strong>arbejdere tillykkeher<strong>med</strong>. Det giver et godtudgangspunkt for de næste årsarbejde <strong>med</strong> at genoprette jernbanen.Det er min opfattelse, at<strong>Banedanmark</strong> er en virksomhed,som er inde i en godudvikling. Det er dog vigtigt,at ingen hviler på laurbærrene,og at <strong>Banedanmark</strong> fortsætterden positive udvikling.Arbejdet <strong>med</strong> at forny og vedligeholdeskinnenettet bliverikke mindre de kommende år,og en ny stor opgave <strong>med</strong> atudskifte alle <strong>Banedanmark</strong>s signalanlægventer.Jeg glæder mig til at modtagedet beslutningsgrundlagom signalerne, som <strong>Banedanmark</strong>i øjeblikket er ved at udarbejde.Herefter vil jeg sætte migsammen <strong>med</strong> de tr<strong>af</strong>ikpolitiskeordførere i efteråret for at indgåen politisk <strong>af</strong>tale om signaludskiftningen.Der er taleom et meget stort projekt, dervil præge banen de næste mangeår, og som kommer til atkræve en stor indsats fra alle i<strong>Banedanmark</strong>.Men vi har ikke kun brugfor at forny og vedligeholde detjernbanenet, som vi kender idag. Der skal satses yderligerepå jernbanen. Jeg har modtagetInfrastrukturkommissionensrapport. Den har skabt et godtgrundlag for at drøfte denfremtidige udvikling <strong>af</strong> densamlede danske transportsektor.Infrastrukturkommissionenanbefaler, at den kollektive tr<strong>af</strong>iksandel <strong>af</strong> den samlede tr<strong>af</strong>ikskal vokse - herunder ikkemindst jernbanens andel. Detkan <strong>af</strong>hjælpe trængselsproblemerneog er godt for klimaetog miljøet.Der er indgået politisk <strong>af</strong>taleom etablering <strong>af</strong> to nye spormellem København H og NyEllebjerg. Derudover fortsætterarbejdet <strong>med</strong> at forberedeen beslutning om at øge kapacitetenmellem København ogRingsted. Der er således alleredeflere nye baneprojekter i støbeskeen.De kommende år vil samletset byde på mange positiveudfordringer på banen. Jeg serfrem til et godt samarbejde <strong>med</strong><strong>Banedanmark</strong> herom.Nye signaler betyder nye tiderHvis politikerne siger ja til signalprogrammettil efteråret, kommer det på et tidspunkt til atbetyde store forandringer for rigtig mange<strong>med</strong>arbejdere i <strong>Banedanmark</strong>. Derfor harSignalprogrammet sat et arbejde i gang, detskal gøre os parat til de nye tider.uddannet til at arbejde <strong>med</strong> detnye signalsystem.Særligt <strong>med</strong>arbejdere derarbejder <strong>med</strong> at vedligeholde detnuværende system, bliver føreller siden påvirket, fordi det nyesystem bygger på en helt andenteknologi. Men også for <strong>med</strong>arbejdernei Tr<strong>af</strong>ikstyring bliverhverdagen lidt efter lidt anderledes,fordi få centrale kontrolrumkommer til at <strong>af</strong>løse detlandsdækkende net <strong>af</strong> kom<strong>af</strong>Katrine Bekker BauerTil efteråret tager politikerne stillingtil, hvor mange penge <strong>Banedanmark</strong>skal have til et nyt signalsystemtil jernbanen. Der erderfor ingen tvivl om, at der erstore forandringer i vente forrigtig mange <strong>med</strong>arbejdere i<strong>Banedanmark</strong> – for et nyt signalsystembetyder nye måder atarbejde på.For at få et overblik over,hvordan <strong>Banedanmark</strong> bedstruster sig til de nye tider, harSignalprogrammet derfor sat etarbejde i gang, hvor man bl.a.gennem interviews forsøger at<strong>af</strong>dække, hvordan <strong>Banedanmark</strong>,som organisation, skalruste sig til at indføre et nyt signalsystem.”Politikerne tog en principbeslutningi 2006 om at udskiftealle signalanlæg inden 2020,bl.a. fordi vores anlæg er megetgamle. For eksempel er 20 % <strong>af</strong>vores anlæg mere end 40 årgamle, så der skal ske udskiftningerunder alle omstændigheder,”fortæller Anette Zobbefra Signalprogrammet.Ny teknologiSå forandringerne venter på denene side lige om hjørnet. På denanden side kommer projektet<strong>med</strong> nye signaler til at strækkesig frem til omkring 2020, så fornogle <strong>med</strong>arbejdere har forandringernelange udsigter. I deførste mange år vil der faktiskikke ske nogen nævneværdigforandring.”Projektet skal både kravsspecificeresog udbydes. Så skal<strong>af</strong>talen forhandles på plads, projekteresog systemet skal testesgrundigt, inden det rulles ud ilandet,” forklarer Anette Zobbe.Tanken er, at udskiftningen<strong>af</strong> de gamle signaler skal skestrækningsvis frem til senest2020. Det betyder, at det eksisterendesystem skal holdeskørende i en årrække, indtil detnye signalsystem er rullet ud ihele landet. Derfor får <strong>Banedanmark</strong>i en periode brug forbåde de <strong>med</strong>arbejdere, der kenderdet nuværende system, og<strong>med</strong>arbejdere, der bliver efter-mandoposter, og fordi overvågningen<strong>af</strong> signalsystemet bliveranderledes, netop fordi et nytsystem er baseret på ny teknologi.”Derfor skal vi kigge på,hvordan vi får videreudviklet<strong>med</strong>arbejdernes kompetencer tilat arbejde <strong>med</strong> den nye teknologi.Men vi har også en udfordringi forhold til at holde fastpå <strong>med</strong>arbejderne, som skal vedligeholdeog arbejde <strong>med</strong> detHverdagen bliver anderledes for tr<strong>af</strong>ikstyrings<strong>med</strong>arbejderne,når signalprogrammet rulles ud. Foto: Peter Elmholt• Ved finanslovsforhandlingerne i 2006 sagde politikerne iprincippet ja til en udrulning <strong>af</strong> et helt nyt signalanlæg påhele jernbanen.• Politikerne krævede dog mere præcise tidsplaner og budgetter.Derfor har Signalprogrammet i <strong>Banedanmark</strong> sidenforåret 2007 arbejdet på et beslutningsgrundlag, som politikernetager stilling til i efteråret 2008 i forbindelse <strong>med</strong> finansloven.• Teknikken bag det nye signalsystem på fjernbanen er detfælleseuropæiske ERTMS 2, som baserer sig på signalering itogets førerrum, og ikke som i dag, ydre signaler langs banen.På S-banen er tanken at anvende et eksisterendebybane/metro/S-bane-system.• Udskiftningen <strong>af</strong> signaler vil ske strækningsvis frem til 2020.nuværende system, lige somnogle <strong>med</strong>arbejder også vil kommeud for at skulle flytte arbejdsplads,når for eksempel de mindrekommandoposter nedlægges,”siger Anette Zobbe, dersamtidig understreger, at detaltså ikke sker de første mangeår.InterviewrundeMen denne ”organisatoriske” del<strong>af</strong> Signalprogrammet kræverrigtig meget kortlægning ogplanlægning inden detaljerne i,hvordan det hele skal forløbe, erpå plads. Signalprogrammet harderfor i efteråret og i løbet <strong>af</strong>januar gennemført mere end 50interviews <strong>med</strong> <strong>med</strong>arbejdere,tillidsrepræsentanter og ledere i<strong>Banedanmark</strong>.”Den bedste måde at få fatpå bekymringer og meninger omsignalprogrammet er at tale <strong>med</strong>folk. Så det har vi gjort i samarbejde<strong>med</strong> Rambøll. Og vi harfået en masse værdifulde oplysninger.For eksempel skal vi blivemeget bedre til at kommunikereom projektet, så der ikkeopstår usikkerhed om, hvad projektetgår ud på. Og så findes derselvfølgelig <strong>masser</strong> <strong>af</strong> videnrundt om i organisationen, somSignalprogrammet kan bruge,og som vi vil være opmærksommepå at få <strong>med</strong>,” slutterAnette Zobbe.Dyr porto skidt for sparelystenLæserbrevHejsaDet er faktisk en både sød ogsjov lille bog vi fik sendt hjemtil privatadressen - portoen påbrevet var 29,00 kroner. Jegkan godt lide kunstneren LarsAndersen.Med forlov - hvorfor blevder ikke bare sendt en kasse -som "B" post - <strong>med</strong> postvæsenettil hver <strong>af</strong> de få Fjernstyringsområdervi har. Hvis alleincl. <strong>En</strong>treprise har fået sendtbogen hjem - så har det kosteti omegnen <strong>af</strong> 60.000,00 kr. iporto.Umiddelbart kunne forsendelsenhavde været sendt samletud til en pris <strong>af</strong> ca. 5.000,00kr.Sikke dog et spild <strong>af</strong> statensknappe ressourcer - det kan Iikke være bekendt - så kan detgodt være at vi er blevet CO2neutrale på miljøområdet!Det er jo omvendt motivation- <strong>med</strong>arbejderne kan ikkeså godt forstå den slags, og delægger mærke til sådannedetaljer - det er ikke så heldigt.Andre steder på nettet opfordres<strong>med</strong>arbejderne direkte tilat fremkomme <strong>med</strong> gode ideertil besparelser i dagligdagen.De penge fik vi ikke nogetfor overhovedet. Jeg ser fremtil et svar/ eller undskyldningi næste udgave baneavisen.Sådan skal den kage skæres!Med venlig hilsenPeter Juul ChristensenFC - EsbjergKære PeterFørst vil vi sige, at det glæderos, at du kan lide bogen.Dernæst, at du har ganskeret. Det er en alt fordyr måde at bogen ogbaneavisen er sendt udpå denne gang, og detskyldes simpelthen, atder er sket en fejl iudsendelsen, så bøgerneer blevet sendt ud privati stedet for tilarbejdsstederne. Der er tale omen beklagelig fejl, som vi nu isamarbejde vil sikre ikke skerigen.Med venlig hilsenKåre Stig Nielsen, Indkøb &Ejendom og Inger PetersenThalund, Kommunikation


aneavisen 31. januar 20083<strong>En</strong> eftermiddag <strong>med</strong> strategiStrategiprojektet favner nu tre projekter, derskal føre <strong>Banedanmark</strong>s strategiplan ud i livet.De tre projekter var alle på dagsordenen, daca. 55 <strong>med</strong>arbejdere var til gå-hjem møde iBanehuset i sidste uge.<strong>af</strong> Sidsel GjølFotos: Christoffer RegildStrategiprojektet er egentligt etdårligt navn. Til gengæld harSAP-projektet skiftet navn tilProbat. Det var noget <strong>af</strong> det, mankunne få at vide, da Strategiprojektetholdt gå hjem møde iBanehuset i sidste uge. Men dervar også meget andet.Hele pointen <strong>med</strong> mødet vardels at give en status på, hvorlangt arbejdet <strong>med</strong> at professionalisere<strong>Banedanmark</strong>s processerer nået, dels at forklare, hvadder ligger i strategiprojektet.Det var økonomidirektørSøren Stahlfest Møller, som lagdeud <strong>med</strong> at forklare, at strategiprojektetsnavn egentlig ikkeer retvisende.”Det, de laver, er jo ikke atudarbejde strategier, som manmåske kunne tro ud fra navnet.Tværtimod er det faktisk meget’hands on’ det arbejde, der foregår.Når navnet alligevel ikke erhelt skævt, er det fordi, de arbejder<strong>med</strong> at føre <strong>Banedanmark</strong>sstrategi ud i livet,” sagde SørenStahlfest Møller, og forklaredederefter, hvorfor Strategiprojektetnu indeholder tre forskelligedele: Strømlining <strong>af</strong> <strong>Banedanmark</strong>sprocesser, it-understøttelsei form <strong>af</strong> SAP og værdiansættelse<strong>af</strong> <strong>Banedanmark</strong>saktiver.”Værdiansættelsen er placeretder, fordi det er en meget væsentligdel <strong>af</strong> <strong>Banedanmark</strong>s strategiat få styr på virksomhedensaktiver. Mens SAP-projektet erendt der, fordi arbejdet <strong>med</strong> processernehar vist, at der er behovfor it-understøttelse i form <strong>af</strong>SAP,” sagde han.HovedrengøringHerefter får de tre projektlederelov til at fortælle kort om hvertderes projekt. Og det er her detkommer frem, at SAP-projektetnu har skiftet navn til PROBAT,som står for processer, bane ogteknologi - de tre kerneområder,som vil blive berørt i forbindelse<strong>med</strong> SAP-implementeringen.”Navnet betyder samtidigeffektivt, virkningsfuldt, kr<strong>af</strong>tigtog gennemslagsfuldt,” forklarerprojektleder Hanni Pham.At navnet så også leder tankernehen på et rengøringsmiddel,generer hende ikke. Tværtimodantyder hun, at optimaleSAP-systemer kan være som enhovedrengøring for <strong>Banedanmark</strong>sprocesser.Gode erfaringerOg det er projektleder for procesprofessionaliseringPer Lindholmenig i. Sekretariatet har i det forløbneår været igennem bl.a. processernefor vedligehold og tr<strong>af</strong>ikstyring.Det har ført til nyeprocesser for vedligehold og<strong>af</strong>prøvning <strong>af</strong> nye processerinden for tr<strong>af</strong>ikstyring i fjernstyringscentraleni Roskilde.”Foreløbigt er resultaterne fraRoskilde gode. Når pilotprojekteter færdigt i slutningen <strong>af</strong>januar ser vi på, hvad der kanCirka 55 <strong>med</strong>arbejdere lyttede <strong>med</strong>.overføres til andre tjenestesteder,”siger Per Lindholm og fortæller,at sekretariatet i 2008arbejder på anlægs-, indkøbs-,og økonomiprocesserne. Men atogså støtteprocesserne HR ogKommunikation står for tur i detkommende år.Det gør også værdiansættelsesprojektet,som Ole Munk fraØkonomi, er sat i spidsen for,og da han til sidst kort forklarerom baggrunden for projektet,slår han blandt andet fast:”<strong>Banedanmark</strong>s ledelse harbrug for en hensigtsmæssigstruktur til ledelsesinformationog økonomistyring, og så er detet krav fra både vores ejer ogbestyrelse.”Godt <strong>med</strong> informationEt krav er det også, at <strong>med</strong>arbejderneved, hvad der foregårPer Lindholm Larsen, projektlederfor procesprofessionalisering,fortalte om denye processer for vedligeholdog tr<strong>af</strong>ikstyring.omkring Strategiprojektet. Ogden opgave har mødet hjulpet til<strong>med</strong>, hvis man spørger nogle <strong>af</strong>deltagerne.”Det var rigtigt rart at høre,hvor langt man var kommet <strong>med</strong>Strategiprojektet. Både <strong>af</strong> generelinteresse, men også fordi detviste sig at SAP-implementeringenformentligt kommer til athave nogle grænseflader til RDS,som min sektion er systemejerpå,” siger Troels Richter fra Driftsopfølgningi Tr<strong>af</strong>ikstyring Fjern.Også Poul Jacobsen fraAnlæg og fornyelse var godt tilfreds<strong>med</strong> mødet:”Jeg synes helt klart, det varet meget interessant møde. Nuarbejder jeg selv meget <strong>med</strong> SAP,så det var godt at få lidt indtryk<strong>af</strong>, hvilken indflydelse det får påos. Men det var også fint at høre,hvilke planer de har i Strategiprojektet,og hvad der rør sig. Nuglæder jeg mig til at høre nogetmere detaljeret,” siger han.Der holdes endnu et gå hjemmøde i Banehytten mandag den25. februar. Du kan læse mereom Strategiprojektet og tidsplanenfor de forskellige dele <strong>af</strong> projektetpå intranettet.Kort nytGulve undersøgesTorsdag i sidste uge faldt en <strong>med</strong>arbejdergennem gulvet i kommandoposteni Århus. Gulvet er etsåkaldt "teknikgulv", hvor der i detca. 60 cm. dybe hulrum mellemgulvpladerne og selve betongulvetligger kabler. Hver gulvplade stårpå fire ben på betongulvet, og detvar et <strong>af</strong> disse ben, som knækkedeog betød, at <strong>med</strong>arbejderen faldtgennem gulvet. Medarbejderne pådrogsig et kompliceret brud påskulderen ved faldet. Nu er gulvenei andre kommandoposter <strong>med</strong> sammeslags gulv ved at blive tjekket.Der er ikke konstateret problemerhverken i Roskilde eller Fredericia,mens kommandoposten i Københavnbliver undersøgt i løbet <strong>af</strong>ugen. Esbjerg Kommandopost tjekkesonsdag.Vasbygadelager lukketLageret i Vasbygade er nedlagt fra1. januar. Det betyder, at <strong>Banedanmark</strong>kun ejer et strategisk lager,nemlig lageret i Horsens, hvor allevarerne fra Vasbygade også er flyttethen. Lageret i Vasbygade er nedlagt,fordi det som en del <strong>af</strong>Tr<strong>af</strong>ik<strong>af</strong>talen blev <strong>af</strong>talt at sælgebygningerne i Vasbygade. Det erderfor ikke længere muligt, hverkenat få varer fra lageret i Vasbygadeeller <strong>af</strong>levere varer. Hvis man harbehov for varer fra lageret iHorsens, skal man kontakte Indkøb.Tro på privatiseringI en artikel i Berlingske Tidende isidste uge slås det fast, at privatiseringen<strong>af</strong> DSB er udskudt til 2009. Isamme artikel berøres salget <strong>af</strong><strong>En</strong>treprise. Michael Birch fra Transportministeriettror dog fortsat på,at det lykkes at opnå enighed <strong>med</strong>Dansk Jernbaneforbund. Han henvisertil, at det er lykkedes <strong>med</strong>andre <strong>af</strong> statens privatiseringer.Jesper Hansen siger om sagen: ”Deter stadig en <strong>af</strong>gørelse, der liggermellem Transportministeriet og defaglige organisationer for tjenestemændene.Jeg håber fortsat på, atder snart kommer en løsning for<strong>En</strong>treprises og ikke mindst <strong>med</strong>arbejdernesskyld”.<strong>En</strong>treprise får nyt logo<strong>En</strong>treprise får nystrategiplan, nyt logoog egen hjemmeside.De nye tiltag er endnuet led i klargørelsentil salg.<strong>af</strong> Sidsel GjølIgennem de seneste månederhar <strong>En</strong>treprise arbejdet på atudvikle et nyt strategioplæg,som de har kaldt ”bedst påbanen”. I den forbindelse har<strong>En</strong>treprise også besluttet at fåsin egen visuelle identitet <strong>med</strong>blandt andet nyt logo. Bådestrategioplæg og logo er endnuet led i klargørelsen til salg.”Vi har gennemtænkt helevores brand og er blevet enigeom, at vi skal være ”Bedst påbanen”, og at vores brand skalkredse om det, vi kalder ”livetpå banen,” siger <strong>En</strong>treprisedirektørSøren Horn.Ifølge Søren Horn har processenomkring udviklingen <strong>af</strong>logoet været, at flere <strong>af</strong> <strong>En</strong>treprises<strong>med</strong>arbejdere og samarbejdsparterer blevet spurgt,hvad de forbinder <strong>med</strong> <strong>En</strong>treprise.Det, de har sagt, er såsammenfattet til det, SørenHorn kalder ”Livet på banen”,som har dannet udgangspunktfor det nye logo.Derfor er meningen <strong>med</strong> detnye logo, for eksempel at denblå og grønne farve skal symbolisereelementer som himmel,jord og miljø. Mens sporetogså er repræsenteret i form<strong>af</strong> den hvide midte i cirklen.”Udover kravet om at logoetskulle symbolisere livet påbanen, var det også vigtigt foros, at logoet stod ud fra deandre entreprenør-firmaerslogoer, og det er lykkedes, synesjeg,” siger Søren Horn.Det er firmaet NetworkCommunications, der har ståetfor udviklingen <strong>af</strong> den nyevisuelle identitet, som introduceresi form <strong>af</strong> nye skilte,skilte på maskiner, nye visitkort,nyt brevpapir, egen hjemmesidesamt nye logoer påarbejdstøjet. Logoet indføresgradvist, når f.eks. arbejdstøjalligevel skal udskiftes.Du kan se <strong>En</strong>treprises nyehjemmeside på www.entreprise.dkSkywalker på skinnerI det svenske godsselskab HectorRail, som er begyndt at køre godstogtværs gennem Danmark <strong>med</strong>gods fra Sverige til Tyskland, er deglade for filmene ”Starwars”. HectorRail har nemlig købt 10 nye lokomotiver,der dels er udstyret, så dekan køre i alle tre lande, men somogså er opkaldt efter figurerne i”Starwars”. Lokomotiverne hedderblandt andet R2D2 og Skywalker.Det skriver JydskeVestkysten.Kom til info-mødeMandag den 25. februar <strong>af</strong>holderStrategiprojektet info-møde i Banehytten.Mødet foregår fra kl. 9:00 –10:30 i lokale 106. Her kan du høremere om Strategiprojektet og de trespor i projektet; procesprofessionalisering,SAP-projektet og værdiansættelsesprojektet.Sæt kryds ikalenderen og tilmeld dig hosMarianne Kirkegaard påmak@bane.dk.


Baneavisen er <strong>Banedanmark</strong>s<strong>med</strong>arbejderavis og udkommer hver14. dag.Ring eller skriv til redaktionen, hvis duhar ideer eller forslag til artikler ellerhistorier til avisen.Ansvarshavende redaktør:Inger Petersen ThalundRedaktionen:Melissa Fugl og Katrine Bauer.<strong>Banedanmark</strong>KommunikationAmerika Plads 152100 København ØTelefon 8234 0000E-mail: mfu@bane.dkTelefon 8234 6447Avisen er trykt hos:Bording A/SOplag: 2.800Papir: 120 g Multi offsetISSN 1600-4426Bladfordeling: Intern ServiceTelefon 8234 1848At Tænke CigJesper Hansen ridermod stormenJesper Hansen anbefaler nu enS-bane mellem Lyngby ogHundige som en løsning påtrængselsproblemerne ihovedstaden."Jeg ved at Vibeke Storm i årevishar kæmpet for en letbane,men vi er ikke til lette løsninger.Søren Eriksen er desudenenig <strong>med</strong> mig, og jeg menerdet samme som ham, ligesomjeg er enig <strong>med</strong> ham i, at viskal have en ny bane overKøge til Ringsted," siger JesperHansen."Desuden mener jeg, at det eret valg hvor ambitiøs man vilvære og hvilken vej man vilgå," siger Jesper Hansen.Når naboerne går amok”Psykisk syg ville skyde jernbanearbejdere” og ”Nyt hærværk på Tølløse station” var barenogen <strong>af</strong> de overskrifter, der i slutningen <strong>af</strong> 2007 satte fokus på, at det ikke altid er fredeligtat arbejde på banen.<strong>af</strong> Kim Forum JacobsenTræk jer ud i tide og gå ikkeind i en situation, som I ikke ertrygge ved – overlad det i stedettil politiet, at håndtere uroligeelementer. Det er en <strong>af</strong> deerfaringer sikringstekniker UffeDybbro gjorde, da han den 16.december stod overfor en gruppeunge mennesker bevæbnet<strong>med</strong> fyrværkeri. Og dagen efternytår kunne to <strong>af</strong> <strong>En</strong>treprisessikringsteknikere udnytte erfaringernetil at bringe sig i sikkerhed.<strong>Banedanmark</strong>s <strong>med</strong>arbejdereskal, ligesom alle andremyndigheder, der arbejder imarken, være forberedt på konfrontationer.Trusler i TølløseDer var 20 – 30 unge menneskertil stede da sikringsteknikerUffe Dybbro kom frem tilTølløse Station den 16. decemberom <strong>af</strong>tenen. Klokken varomkring ni, og Uffe Dybbrohavde på fornemmelsen, at deunge mennesker havde noget<strong>med</strong> problemerne <strong>med</strong> togdriftenpå stationen at gøre.”Roskilde RFC blev ved <strong>med</strong>at miste styringen på Tølløseperiodisk. Det tydede på, at dervar nogen, der stod og trykkedepå den udvendige nødstopknappå sikringsskabet,” huskerUffe Dybbro.Det skulle vise sig, at problemetvar noget mere alvorligt.”Da jeg kom op på perronen,var de unge menneskerforsvundet. Og så kunne jegkonstatere, at hele sikringsskabetvar sprængt i luften <strong>af</strong>fyrværkeri,” siger Uffe Dybbro.I mellemtiden havde deunge mennesker luret, at detnok ikke var en politimand, derstod der i orange tøj, og devendte tilbage til stationen.Finn von Bülow og Michael Andersen måtte låse sig inde i signalhytten for at undgå en konfrontation<strong>med</strong> naboer, der var sure over larmen fra et nødstrømsanlæg. Også i Næstved varder i januar en episode, hvor sporfolk på stationen blev truet <strong>med</strong> at blive skudt <strong>af</strong> en mand,der efterfølgende blev anholdt <strong>af</strong> politiet. Foto: Christoffer Regild.Efter <strong>af</strong>tale <strong>med</strong> RFC’en begynderUffe Dybbro til de ungesirritation at notere deres nummerplader,og da stemningenog tilråbene bliver intensiveretvælger Uffe Dybbro at fortrækketil den nærliggende sikringshytte,hvor han begynderarbejdet <strong>med</strong> at få Tølløse Stationop at køre igen.Borgerpligt”Jeg betragter det som en borgerpligtat anmelde en kriminelhandling, så jeg har intetproblem <strong>med</strong> at notere de ungemenneskers nummerplader, ogda situationen begyndte at blivelidt speget, ja så kørte jeg jobare,” fortæller Uffe Dybbro,der på det tidspunkt ikke havdeværet nervøs over situationen.Det blev han til gengæld, daet enormt brag lød lige udenfor den åbne dør i relæhytten.Og så gik det stærkt.”Der kommer denne her gutløbende <strong>med</strong> en tændt Chrysantemumbombei hånden. Jegkunne høre de andre unge råbetil ham, at han skulle passe på,og derfor fik jeg hans navn. Isidste øjeblik drejede han fraog kastede bomben i en andenretning. Hvorefter de unge forsvandt,fordi politiet ankom tilstedet,” fortæller Uffe Dybbro,der siden vidnede mod denmest truende <strong>af</strong> de unge.Oplevelsen har ikke fåetham til at blive nervøs ved atarbejde tæt på perroner, menhan har lært at vurdere situationenbedre.”Dagen efter blev sikringsvagtenkaldt ud igen, og nuvidste vi jo hvad vi havde <strong>med</strong>at gøre, så togene måtte køre<strong>med</strong> forsinkelse indtil han kunnefå politibeskyttelse,” sigerUffe.Siden december har derværet fredeligt på Tølløse Station,så problemet synes atvære løst. Men så sent somomkring årsskiftet kunne kollegergøre brug <strong>af</strong> Uffe Dybbroserfaringer.Knæene rysterFinn von Bülov og MichaelAndersen, begge sikringsteknikerefra Kalundborg, havdehørt om Uffes oplevelser, da dedagen efter nytår oplevede entruende situation, så de togingen chancer.Pip – en Napstjært”Vi bliver kaldt ud til etstrømsvigt i en relæhytteomkring Jyderup. Da vi kommerfrem kan vi se, at det helesådan set fungerer fint. Nødgeneratorenvar gået i gang ogdet er jo en dejlig beroligendelyd for en banetekniker, mennaboerne havde altså en andenholdning til det,” fortæller Finnvon Bülow, der netop var gåeti gang <strong>med</strong> at arbejde, da en <strong>af</strong>naboerne begyndte at råbe ogtrue og ville have teknikernetil slukke for nødgeneratoren.”Det lar<strong>med</strong>e åbenbart formeget for naboerne, og debegyndte at råbe og skrige ogda de begyndte at komme nedtil os, mens de truede <strong>med</strong> altmuligt, så huskede vi på Tølløseog låste os inde i relæhyttenog ringede efter politiet,”fortæller sikringsteknikeren, dermåtte vente i ca. et kvarter på,at politiet kom frem og anholdtde truende personer.”Det er skræmmende, ligemens det står på. Jeg kan huskejeg tænkte: ”Hvor mange er de?Er de påvirkede <strong>af</strong> stoffer? Harde våben? Så man var lidtsmånervøs,” husker Finn vonBülow, der også har en erfaringat give videre: ”Sørg forat have kodet numrene på delokale politistationer ind og forat kende det postnummer iarbejder i. Det spørger de nemligom, og vi måtte bruge mange,nervøse minutter på atprøve at regne postnummeretud”.KONKURRENCEMåske kender du en vipstjert eller en rødstjert – men hvorpokker har vi en Napstjært på jernbanen? Har du lyst til atgætte <strong>med</strong> i denne årets første konkurrence kan du sendedit bud til konkurrence@bane.dk eller til Birte Hartvig, AmerikaPlads 15, 2100 København Ø. Vi skal have dit bud senestden 8. februar. Præmien er en sort skuldertaske <strong>med</strong> <strong>Banedanmark</strong>-logo.Kontakt osModtager du ikke baneavisen,eller har du ændringer til ditabonnement, bedes du kontakteIntern Service. Ring ellermail på 8234 1848, kontorhold@bane.dk.Har du kommentarer, idéereller læserbreve til baneavisen,er du velkommen til atkontakte os.Ring eller skriv til:Melissa Fugl, 8234 6447,mfu@bane.dk ellerKatrine Bekker Bauer, 82342430, ktb@bane.dkballast Af Lars Andersen

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!