4.1 Forskellige visitationsmodellerI en række kommuner har der i forhold til de relativt nystartede projekter ikke været destore problemer med henvisningen, fordi en stor del af målgruppen har været kendte misbrugereeller socialt dårligt stillede ofte med misbrug. Sagsbehandleren har haft enstærk formodning om, at de visiterede har et alkoholmisbrug. Enten fordi det er kendteller vedkommende selv har erkendt det. I Frederikshavn Kommune <strong>og</strong> Brøndby Kommuneer målgruppen de dårligst stillede, <strong>og</strong> i Brøndby Kommune hedder det ligefrem, at der kunvisiteres kontanthjælpsmodtagere, som er kendte alkoholikere, eller selv har erkendt det.I Brøndby <strong>og</strong> Frederikshavn Kommuner sker der så <strong>og</strong>så en visitering i projektet.Foretaget af projektlederen. I de fleste tilfælde er der overensstemmelse mellem denhenviste <strong>og</strong> projektlederens vurdering, men der kan være tilfælde, hvor projektlederenmå sige nej til n<strong>og</strong>le personer. Der kan <strong>og</strong>så være tilfælde hvor sagsbehandleren har henvistkontanthjælpsmodtagere til almindelig aktivering, men hvor det viser sig, at der eralkohol indblandet <strong>og</strong> derfor må henvise til alkoholprojektet.Forholdet mellem kommunen<strong>og</strong> projektet kan være påvirketaf, i hvilket omfang projektlederendeltager i den kommunaleforvaltning. I RavnsborgKommune deltager projektledereni selve visitationen, <strong>og</strong>det vil sige, at der kun visiterespersoner, som er alkoholikere.Ikke nødvendigvis sådan, at dealle har erkendt det, men hvorsagsbehandler <strong>og</strong> projektlederer enige om, at vedkommendevil have fordel af at komme iprojektet, da alt tyder på, at derer alkohol indblandet i sagen.Sagsbehandlerne har i mangetilfælde ikke n<strong>og</strong>en ekspertiseomkring alkoholikere, men detkan være, at projektlederen haren vis ekspertise enten som alkol<strong>og</strong>eller selv har været alkoholikereller deltaget i kurser.Samråd i Høje Taastrup KommuneHvis borgeren siger ja til et tilbud, sætter kommunen etsåkaldt samråd i værk. Målet er at finde frem til et passendebehandlings- <strong>og</strong> aktiveringstilbud til den enkelte.Samrådet består i første omgang i, at kommunens sagsbehandlerindhenter oplysninger om borgeren fra forskellige kilder.Det kan være psykol<strong>og</strong>er, læger eller andre myndighedspersoner,der kender til personen <strong>og</strong> evt. familien. Alt i altsøger sagsbehandleren at skabe et helhedsbillede af borgeren,der skal i behandling for at danne et godt grundlag for valg afbehandling.På baggrund af efterfølgende grundig samtale med borgerenforetager sagsbehandleren en afklaring af situationen <strong>og</strong> fremlæggeren samlet plan for borgerens behandlings <strong>og</strong> aktiveringsforløb.Filosofien bag er, at hvis man ikke har borgeren med, manglermotivationen, således at aktiveringen <strong>og</strong> behandlingen harmindre chance for at ende succesfuldt.34 | VIDENSCENTER OM ALKOHOL
I andre projekter arbejdes der som udgangspunkt med en bredere målgruppe, ud fra dentankegang, at det ikke er muligt at finde ud af, hvem der er misbrugere, <strong>og</strong> hvem der ikkeer. Projektet indgår på den måde i en afklaring af personens situation. Der er tale om etafklaringsprojekt. Det vil sige, at sagsbehandleren visiterer socialt dårligt stillede til projektetmed en formodning om misbrug, men uden at der er tale om kendt eller erkendtmisbrug.Det er tilfældet i Odense Kommune, hvor projektet indgår som et afklaringsprojekt. Detindgår i projektet, at sagsbehandleren ikke har den fornødne viden til at skelne mellemalkoholmisbrugere <strong>og</strong> ikke alkoholmisbrugere, men henviser til projektet med henblik påafklaring. Når afklaringen er foretaget, tages der stilling til, hvad der så skal ske medhenblik på motivation, erkendelse <strong>og</strong> motivation til behandling.Det er ikke nødvendigvissådan, at projektlederne påalle projekter har kendskab tilalkohol eller har en uddannelse.Der indgår en formodningom, at man ved den dagligeaktivering <strong>og</strong> kontakt tilden enkelte kontanthjælpsmodtagerover længere tidkan konstatere, om der er taleom misbrug, <strong>og</strong> hvilken formfor misbrug der er tale om.I Nørre Alslev har der været overvejelser om et specielt projekttil alkoholikere. Man har d<strong>og</strong> afholdt sig fra det ud fra denbegrundelse, at man mener, at det ville være stigmatiserendeat foretage en sådan opdeling i et lille samfund.Vil den enkelte kontanthjælpsmodtager selv n<strong>og</strong>et, er der mulighederi projekterne, fordi man her samarbejder med amtetomkring behandling.I Nørre Alslev Kommune – som en lille kommune – foretages en almindelig visitering afalle kontanthjælpsmodtagere. Der visiteres kun til aktiveringsprojektet, hvis personenkan regulere sit alkoholforbrug, idet projekterne er alkoholfri. Projektlederen har kendskabtil alkohol. Dem, der har alkoholforbrug, visiteres ikke til aktivering.Man opererer med reelle valgmuligheder dvs. den enkelte kan vælge mellem de to projektereller andre tilbud i form af privat aktivering eller aktivering i kommunens institutioner.En tredje model for visitation er de kommuner, hvor det sker i samråd,<strong>og</strong>hvorenmisbrugskonsulenteller ekspert på misbrugsområdet deltager. Det vil sige, at sagsbehandlereller projektmedarbejder, hver gang der er tale om formodning om alkoholmisbrug, tilkalderkonsulent eller misbrugskonsulent med henblik på afklaring. Afklaringen kan godt ske iprojektet eller i et specielt projekt, men det afgørende er, at misbrugsekspertisen inddragesfra starten i selve afklaringen af misbruget. Det er fx tilfældet i Nordborg Kommune.AKTIVERING OG ALKOHOLPROBLEMER | 35
- Page 1 and 2: Videnscenterom AlkoholAktivering og
- Page 3 and 4: ForordDer er borgere på kontanthj
- Page 5 and 6: Indholdsfortegnelse1Resumé - samme
- Page 7 and 8: 1 Resumé - sammenfatningDenne rapp
- Page 9 and 10: tænkningen af de to dimensioner, d
- Page 11 and 12: arbejdsfordeling. Kommunerne har ho
- Page 13 and 14: ●●Frederikshavn Kommune og i N
- Page 15 and 16: Målgruppen må selvfølgelig ses i
- Page 17 and 18: helhedsorienteret i forhold til org
- Page 19 and 20: oligproblemer, gældsproblemer og a
- Page 21 and 22: Der sættes fokus på, hvilke probl
- Page 23 and 24: Herudover er der gennemført dybgå
- Page 25 and 26: er bl.a. tale om personer med grund
- Page 27 and 28: I de fleste projekter har man derfo
- Page 29 and 30: Der er tale om et hus, som virker s
- Page 31 and 32: Et væsentligt led i kombinationen
- Page 33: 4 VisitationEn af vanskelighederne
- Page 37 and 38: 5 MotivationEn grundlæggende probl
- Page 39 and 40: Projektet er baseret på faste regl
- Page 41 and 42: Den nye erkendelse, som motivation
- Page 43 and 44: Til at varetage individuelle samtal
- Page 45 and 46: Spørgsmålet er imidlertid, hvilke
- Page 47 and 48: I Lyngby-Taarbæk Kommune er der ta
- Page 49 and 50: og rådgivning, som retter sig mere
- Page 51 and 52: Kommunen har den klare indstilling,
- Page 53 and 54: Kommunen brugte tidligere Torup, fo
- Page 55 and 56: Den fælles dagligdag består af:
- Page 57 and 58: 7 EfterbehandlingDet er velkendt, a
- Page 59 and 60: I Høje Taastrup Kommune er efterbe
- Page 61 and 62: 8.2 Kommuner med flere samarbejdspa
- Page 63 and 64: Derudover er der samarbejde med pra
- Page 65 and 66: BilagCase-beskrivelse af Høje Taas
- Page 67 and 68: VisitationDet er sagsbehandlerne, d
- Page 69 and 70: Hvis der ikke sker noget, udskrives
- Page 71 and 72: Når kommunen henviser til døgnbeh
- Page 73 and 74: Case-beskrivelse af Nordborg Kommun
- Page 75 and 76: 1. Traditionel aktivering med sidel
- Page 77 and 78: Nordborghus deler antabus ud til de
- Page 79 and 80: ejdsmarkedet, men man skal være æ
- Page 81 and 82: Der lægges vægt på, at Føniks
- Page 83 and 84: Det skal bemærkes, at der tages in
- Page 85 and 86:
Endvidere er der et samarbejde med
- Page 87 and 88:
sprøjten eller været alkoholmisbr
- Page 90:
Videnscenter om AlkoholOm CentretMa