Hent årbogen her - Thisted Museum

SYDTHY ÅRBOG2004

Redaktion:Bestyrelsen for Egnshistorisk Forening for Sydthysamt Elly Mardal(se side 143)ISBN 87 88 9 19 23 4ISSN 0900 2103Omslagets illustration:Maleri af Jens Sø ndergaardForsidemotiv:Stranding 1953Bagsidemotiv:Foto fra der G l. Hurup - Nørregade med Hurup JernsrøberiBogens typografiske rilrerrelægning, sats, tryk og reproduktionerer udført af Kold by Bogtrykkeri I/S - 97 93 65 IlSkriften er l 0,6 punkt GaramondOmslager er An ri k Cover og papirer Profi Silk l 15 gr.Indbinding er udført af Rounborgs grafiske Hus

SYDTHY ÅRBOG2004Udgivet afEGNSHISTORISK FORENING FOR SYDTHY

INDHOLDSFORTEGNELSEForord ...... ............. ..... ....... ............ 0................ ........ .. ... ....... .... ........ .. ... ........... 5Rundt om Morup MølleELly MardaL .. . . . .. . . . .. . .. .. .. . .. .. . . .. .. . . . .. .. . .. ....... ................... ... ....................... ... ..... 6Der forj ænede landEgon Johansen . o .. . . .... o ... .. . .. . .. . .. . o . ...... . .. ... o •• o . .. ... . .. . . . . .. . . ....... . o .. .. . o...... . .... . .. . . . .. . 13Asyler i UllerupLinne Hedegaard ... ...... .. ......... .. .... .. ........ ..... o .. . ............ o ........ o . ............ o... . ....... 24Hisrorien om Sydthy MaskinscenrerMarius SLoth....... ... ... .... ................. ...................................................... ............ 29På udkommando ril Lyngby i Thy efterårer 1942FLemming E. NieLsen, KoLding (Knud Madsen NieLsen)49Vestervig under besænelsenPeter BoLt Larsen ....................... .. .. .... ... ....... ... ... ........ ..... ... o .... ....... o................ 70Arvesagen Krisren Knudsens gods i ThyErLing Boddum, Randers ........................................... o ...... o ..... o ............... o....... 79Man bliver ikke stærk i medvindKarsten KLitø Fritzner .... ................................................ o................... .............. 94MIS Mulands manding på Lodbjerg kysrenJens M. Jørgensen supL. af EigiLd ToftdahL. Red. af EigiL T Andersen .................. l 06Udskifrningen af RefsWinnie Østergaard NieLsen, Aarhus .. ....... ... ... .. . ... ... .. .. .... .. .. .. .... .. .. . .. . ... .... .. .... . I IIErindringer fra min rid ved jernbanenAndreas Thomassen .... ....... ... .. ...... ....... .... .... ...... o • • o •• o • • o •• o • ••••• • •••••••• • o • • o •• o • • o •• o... 115»Spiller om Hørdum« - FyrspilleneKaj Nissen, Kruså ................. .. ...... .... .... o • • o • •• •• o •• • ••• •••• o •• o •• o • • o •• o •• o •• ••• ••• •• • •• o •• o •• o . . . 122Sommerudflugten 2004jens V Præstgaard .. . .. .. . .. .. ... ... .. . .. .. . .. ... .. .. . .. .. . ... .. ... .. . .. .. . .. ... .. ... . .. .. . .. ... ... .. ... .. ... . 126Udsigtstårner på AshøjeEigiL T Andersen . .. . .. .. . . . .. . . . ... .. .. . .. .. . .. .. . .. . .. .. . .. . .. .. . .. ... .. ... ... .. ... ... .. . .. ... .. . .. .. . .. . .. 128Sydthy BøgerGitte Jensen SLoth, Sydthy BibLiotek .... .. .. ...... .. .. .. .. .. .. . .. ...... .. .. .... .. .... .. .. .... .. .. .... . 129Renelse til billede i Årbog 2003: Fra arriklen »Minder fra en svunden rid« .. 131Skolebillede fra Agger Skole 1942-1 943 .................................. ...................... 132Årers gang på Heltborg MuseumJytte NieLsen .. .. .. . .. . .. .. . . . .. .. . .. ... . . . .. . . . .. . . . .. .. ... .. . ... .. . .. .. . .. ... .. ... ... .. . .. ... .. . .. . .. .. . .. ... .. 133Hurup Elværk- 100 årKnud MøLLer Madsen, Sydthy Egnshistoriske Arkiv........ ........................... .. ....... 137Sydthy Egnshistoriske ForeningEigiL T Andersen ..... ..... ..... ... ..... ............... ......... ........... o ...... ...................... o.... 140Hvordan får du kanrakt med foreningen ................................ ........................ 143

ForordForsiden på dette års årbog skyldes malerenJens Søndergaard, som her har hentet et motivfra en stranding ved Vesterhavet i 1953. Detvar også det år at M/S Mulan strandede vedLodbjerg, en begivenhed som mange endnuhusker og som to af de entreprenører, der varmed ved bjergningen, har fortalt om. - Der erkraft og farver på dette billede, og det er jo netophvad Jens Søndergaard er kendt for.Fotoet på bagsiden er fra det gamle Hurupog viser Nørregade med Hurup Jernstøberi ogMaskinfabrik. Siden lå her Sydthy Maskincenter,som nu er flyttet på Industrivej og herveder der givet mulighed for opførelse af boliger ibyens midte. Der er en af byens gamle virksomheder,der er fulgt med udviklingen, ogsom den nu snart halvfemsårige tidligere værkførerved virksomheden Marius Sloth fortællerlevende om.I dag er historie i morgen. Vi ved alle hvorhurtigt forholdene forandres. Forretninger lukkes,bygninger rives ned, bygges om eller derbygges nyt, hvor der før var bare marker. Ogmange erindringer går i glemmebogen og forsvindersammen med de, der har oplevet dem.Sydthy Årbog vil gerne være med til at gemmeså mange som muligt og det lykkes engangimellem, takket være vore skribenter. Og takfor det!Denne årbog er nr. 21 og redaktionen ønskergod læselyst!RedaktionenSommerudflugten 2004. Strandgården på Husby Klit. Foto: Hans Ejlersen.5

Farver Møllen.ved Tinge, at bønderne skulle til at betale skatterdvs. (Landgilde), og jordskatterne blev såledesindført i 1600 tallet og jordene opdeltes i 4kategorier. l. var god lermuld. 2. Det var lidthårdere med stiv ler. 3. Hvilket henregnes somslet, stenet og gruset, samt engjord. 4. Det varde helt våde jorde og aldeles ubrugelig hede ogal jord.Denne inddeling af landbrugets jord var færdigi 1662 - 64 , og er for Morups vedkommendeansat til hartkorn l O tdr. 5 s kp. hektar imølleskyld.Efter mange protester måtte myndighedernesnart erkende, at der ofte var sket en fejlvurderingved ansættelsen til jordskatterne.Allerede i 1680erne begyndte man at genvurderede mange landområder , og ca. halvdelenaf jordværdierne blev nedskrevet til det halve.Denne nye vurdering var tilendebragt i1688, da næste dekret udkom.Mårup (Morup) forblev dog uændret. Vedmatriklen i 1664 da Peder Eylersen beboedegården Morup var den ansat for hank. 2. l. l.l., og hører under Ørum, medens MorupMølle hører til Tandrup med sine fonsat lO. 5.O. O.I 1688 ansættes møllen stadig for 10 . 5 . O.O. i hank., medens gården er nedsat til O. 7. l.l. hank. Gården og Møllen beboes nu af JensChristensen Myg.Det gamle Ørum slot, som næsten ubrydeligkædes sammen med Morup Mølle, vil jeg ikkeundlade at fortælle lidt om.Poul Klingenberg blev gift med ElisabethBerus, en datter af Gabriel Berus på Ørum sloti 1653.Denne Poul Klingenberg var Danmarks førstegeneralposrmester, han blev udnævnt tildette job i 1652.I 1669 blev samme Klingenberg adlet og åretefter udnævnt til Etatsråd.I 1738 var Ørum slots storhedsrid forbi.Ganske vist lagde den navn til Amt og havdeogså sit eget Birketing, hvor der hver fredagafholdtes tingdage.Men med bøndergodset som storhedstid, vardet gamle Ørum slot på retur.Hvorledes så det gamle ud? Slottet bestod af7

,-Morup Mølle. Her ser vi 3 møller, ialt skulle der have været 10.4 sammenbyggede fløje med 3 tårne. Bygningerneblev som før nævnt nedrevet i ca. 1738 -48 og den da nye gård - nu Gl. Ørum, blevbygget. For alle der har ser eller kender stuehusetved, hvor meterrykke disse mure er.Bøndergodset der hørte under Ørum godsblev solgt fra i tiden 1788 - 1800 efter stavnsbåndetsophævelse.Vestervig slot og Ørum slot samt gård hørteFarverens mølle som var nabo til mejerietindtil ca. 1934.under samme ejer i mange år, men de havdehver sir amt, som sammen med Dueholm dækkedeover det gamle Thisted Amt, indtil det i1793 blev samlet under er - som nævnt ThistedAmt. Det Thisted Amt, som kun fik lovtil at eksistere ri! vi blev henlagt under ViborgAmt.Vestervig og Ørum hører tillige under hversit herred. Ørum hører til Hassing herred,medens Vestervig ligger i Refs herred.Man må tænke sig, at der lå 3 fine "slotte"eller borggårde her i Sydthy, ja, næsten 4.Ørum med sin 4 fløjede borg. - Vestervighavde sit prægtige slot, som først blev revet nedl 00 år senere. Der var Tandrup, hvis 4 fløjedeborggård forsvandt i 1825. Lyngholm havde isin storhedsrid rre fløje og var et anseeligt borganlæg.Jo Sydthy kunne virkelig engang væremed slots- og herregårdsmæssigr.Kikker vi på møllerne, var der en tæt forbindelseimellem Vestervig møllerne og Morupmøllerne, for der var nemlig flere.Dels en vandmølle lige nord for Ørum slotog en ved Mårup nok i kroens nuværende park.Dette vides fra en meget gammel mand , somfortalte : at hans far i sin unge tid havde væretmed til ar fjerne resterne ved åen i den sydligedel af parken, men tillige også ved ar kikkenærmere på de helt gamle kort, hvor også MorupMøllegård er indregnet og hvor den lå.I 170 l på et optegnet gammelt kort liggerder 3 vandmøller ved Vestervig, hvoraf en blevudgravet af museer for ca. 15 år siden . Jeg havdeda nogle år tidligere blandt nogle gamle8

Gammel kort fra 1701.9

papirer på Landsarkivet fundet et gammelhånddekoreret kort over området og med endetaljeret beskrivelse helt fra 1661 over dissemøller og Morup møllerne samt Flade sø, somi dag er Ørum sø.Stor var arkæologernes glæde, da jeg vistedem, at der eksisterede et gammelt kort overområdet.Langt værre blev det for Morup og Vestervigsmøller, da Gårdhus mølle blev bygget i 1732.Kanalen, Kastet A, var udgravet fra Flade sø forat fa afløb til Limfjorden allerede i 1620. Efterbygningen af Gårdhus mølle, voldte det megenbesvær for møllerne, da der ofte var meget storebagvande i lange tider, der kunne sætte bl.a.Morup møllerne ud af drift, hvilket medførtestore tab for mølleren.I året 1700 var der en større disput imellemfru Klingenberg på Ørum og Moldrup påVestervig. Heri nævnes atter de tvende møllerved Morup.Igen i 1708 fortælles om en usædvanlig hårdvinter, der volder megen skade for møllerne.Der berettes igen i 171 7 og i 1733 om alt detbesvær, som den nye Gårdhus mølle volder forMorups møller. Mål, bredde og dybde af vandstander meget nøje beskrevet.1739 far og bruger Niels Laursen begge møllerne,men i 1771 overdrages de til den hidtidigeladefoged på Vestervig Closter Mads Christensen,der senere kaldes Møller, fæste påMorup Mølle, som salig Søren Lauridsen hidtilbeboede og fradøde, hvis hartkorn og mølleskyldfortsat er uændret l O . 5 . O . O. på de vilkår,at han ægter enken Sidsel Sørensdatter ogantager møllen med bohave, besætning, inventariumog dets jord på Fuglsang mark af hartkornO . 7. l. l. samt mølle med qværne, stenog værker, som holdes forsvarlig ved lige og istand. Dertil hører også dæmningen ved denvestre bro, men den østre bro kommer hanogså til at holde, dog holder jeg selv dæmningenved lige står der i fæstebetingelserne.I 1788 dør Mads Christensen og der holdesskifte imellem enken Sidsel Sørensdatter ogderes 4 sammenavlede børn: Søren 14 år,Zidsel Marie 12 år, Christen 7 år og Anne på 5år.Kroen.Indtægten af boet sættes til 1662 rigsdaler 2mark l O skilling og udgifterne til 944 rigsdaler.Hvorefter der bliver til deling 7 17 rigsdaler.Heraf får hver af sønnerne 133 rigsdaler ogpigerne halvdelen 66 rigsdaler, hvilket engangvar pigernes lod.Folketællingen i 1787 viser at familienbestod af førnævnte tillige med Sidsels børn afførste ægteskab: Kirstine 19 år og Else 17 årforuden 2 karle og l pige.I folketællingen i 180 l er Sidsel stadig enkeog nu betegnes hun også som møller, hvilketikke var almindeligt for kvinder på dette tidspunkt.Hun har stadig den nu 28 årige Sørenog datteren Anne hjemme hos sig, samt 2 tjenestekarleog en mand Jens Jensen, der blotopholder sig hos familien.Hartkornsspecificationen i 1788 viser igendet samme hartkorn, som ved skiftet i 1787.Foruden de ovennævnte vandmøller, somhidtil er nævnt, har der ligget vandmøller iHandrup, ved Vejlegård, Lyngholm og Tandrup.På så kort en strækning som mellem Irup ogGudnæs i alt 4 vandmøller.Ved Folketællingen i 1834 ejes Morup Mølleaf Anders Lychegaard, der var examineretForligelseskommisær , hustruen Inger er kun21 år. Der er en møllersvend , samt 2 karle og2 piger, det antages at være på grund af krodriften.lO

Luftfoto, Morup Mølle.Ved næste folketælling i 1840 må AndersLychegaards første hustru være død, idet hannu er gift med en søster til hende, Petersine, dehar sønnen Hans på 4 år og desuden opholderAnders Lychegaards mor Cecilie Lychegaard sighos familien. Ligeså er der 2 betjente ved møllen,2 karle og 3 tjenestepiger.I 1845 viser folketællingen, at foruden en nyejer Chr. Brønnum, der både ejer gården, møllenog 2 andre møller, er der hans hustru og 3børn, de har også en privat lærerinde og 3betjente ansat ved møllen samt l karl og 3 tj e­nestepiger.Lychegård lod bygge en ny vejrmølle i 1838ved siden af vandmøllen. Der er dog megendisput om møllen med bl.a. Eyber på Ørum,som lader bygge sin egen private mølle.Eksempelvis ses her prisen, idet denne ansættestil l 000 rigsdaler i brandtaxationen.Ovennævnte tvist drejer sig især om afstandentil de øvrige møller Hørdum, Tandrup,Abildgaard, Gudnitz, Visby, Heltborg, Vestervigog Gårdhus osv.Der var da også det med brændevinen, somgodt nok ikke var tilladt efter 1771 , men -men - men, det brugtes alligevel og ingen komvel til Møllen uden at de kunne beværtes.Således har der sandsynligvis igennem 600 -700 år ligget møller i Mårup (Morup) og ligesåkunnet spises og drikkes dernede, medenskornet blev formalet til mel og gryn, som skikog brug har været overalt.I 1857 bliver der givet næringsbevilling tilkrodrift, (da var næringsloven netop vedtaget).Men helt sikkert vides, at der i over 200 år harværet en kro ved møllen.I øvrigt har jeg ofte erfaret, at selv erfarneforskere ikke har kunnet finde ud af, at der varmøller både i Ørum og Bedsted sogn. Selv harjeg vidst det altid, at en del af kroen lå i Bedstedsogn, kommuneskellet gik gennem kromandenssoveværelse.11

I 1837 var Eyber på Ørum og Lychegaardmed til at oprette den private postforbindelseimellem Vestervig og Thisted, idet de sammenmed flere andre beboere i Sydthy var stærktutilfredse med den langsommelige postrute fraThisted.Den private rute udgik med ridende post fraVestervig over Bubbel, Tygstrup, Morup Mølle,Gl. Bedsted, Tandrup, Hassing, Koldby ogvidere til Thisted og retur morgenen efter adsamme rute.Posten kunne eller måtte højst tage en forsendelseaf indtil 2 kg vægt, ellers breve og aviser.Et andet lille sidespring kan også fortællesher, det drejer sig om afvandingen af Storkjær.Historien hører med til Morup Mølle, da detogså fik stor betydning for vandmøllerne her.Vi må helt tilbage til sandflugtens alvorligetider, for før denne var Storkjær et 300 tdr.land stort engområde, men sandflugten gjordedet til en gold ørken og stort vandområde fordiden oprindelige afvandingskanal helt varsandet til ned til Flade sø (nu Ørum sø).Allerede i 1814 begyndte gdm. Erik Ravnsmedi Ørum at arbejde for, at der skulle gravesen ny kanal til afvanding.I 1815 kom bevillingen til at gravearbejdetkunne gå i gang, og i 1828 var det hele tilendebragt.I 1836 blev den nu helt udtørrede sø udstykketeller skiftet imellem 37 lodsejere.Kanalen der var blevet gravet, var ca. l kmlang, 6 alen bred og l O alen i dybden.Største parten af Storkjær viste sig at væregod tørvejord, der eksisterer fine billeder af tørvegravningenderude.Mange tusinde læs hø er tillige i tidens løbfragtet derfra og bliver det vel stadig til vor tidsmange kæledyr bl.a. hestene.Betydningen af afvandingen ramte isærvandmøllerne hårdt ved højvande.En anden afvanding, måske affødt af Storkjærsvellykkede, blev det fejlslagne, dyre forsøgpå at afvande Flade eller Ørum sø, der ganskevist lykkedes i første omgang.Hele denne afvanding begyndte i 1867 ogvar tilendebragt i 1875. (Læs derom i SydthyÅrbog 1984 side 36 - 40 om Kvæghyrden fraØrum sø).Glade for det resultat, kunne der nu skues udover grønne saftige græsarter i de tidligeresøområder. I hundredvis af kreaturer blev lukketderud, hvor mange små græsmøller livligtsnurrede, men de kunne ikke klare presset ogholde kanalernes vandstand nede.De første år blev der bjerget mange læs hø,ligeledes henrede mange fra andre sogne utalligelæs hø dernede.Men efter et par års forløb kunne kreaturerneikke trives (det var orm) og der kunne hellerikke køres mere derude i den plørede engbund.I 1882 besluttedes det at åbne for vandet oginden længe var hele området igen forvandlettil det vi i dag kender som Ørum og Flade søer.En af møllerne ude fra området ved Gårdhusblev flyttet til Morup Mølle, det er den, somenkelte endnu husker lå i den vestlige del afbyen.I 1870 begyndte der atter en ny tid for kroenog Morup Mølle, som skulle komme til atvare i over l 00 år. Da kom den i familien ]essenseje og de satte deres præg på stedet, hvoralle igennem tiden har oplevet mange minderigetimer - har spist godt og følt sig veltilpasse.Disse gode minder vil leve og lad os fortsathåbe, at livet omkring Morup Mølle og kroenvil bestå i årene fremover.En smule er her samlet op- om hvad skete med møllernes hob.Så tænk, på det hver gang du går- at nu og her vi vel forstår- med mølleskovl og vingers sus- iblandet foglesang er bølgers brus.Gid disse minder- altid leve må- og intet heller her forgår.12

Det forjættede landOpfyldte drømme eller bristede illusioner. Uddrag fra indholdet i den gamle Kuffert.Af Egon Johansen, HørdumEn lun august aften i 1909 ses på Hørdum stationet par unger svende med store kufferter.Det er tydeligt de skallangt hen, og der er daogså flere unge mødt op til afsked med de to.Den ene af de to unge mænd er en stille typeder ikke siger så meget, mens den anden ermere munter, har let til smil og snakker fordem begge, men hele flokken er tydeligt prægetaf afskeden, og det er tydeligt at der er tale omen forestående lang rejse, og at det godt kanvare længe inden de ses igen.Udenfor ved stationsbygningens gavl er enpurung pige kommet til stede, hun ser de andreunge men holder sig undseelig for sig selv, mendet er tydeligt at de har hendes opmærksomhed.Nu nærmer togtiden sig, de unge går ud tilperronen, mens pigen lister ind i ventesalen ognærmer sig døren så hun kan overskue situationen.Da toget glider ind på stationen går hunfrem i døren, selv om hun holder sig påafstand, er det tydeligt at hun søger en vis kontaktmed de bortrejsende.Da toget langsomt sætter sig i bevægelse medde unge der fra det åbne kupe vindue vinkerfarvel, kommer hun frem fra døråbningen ogvinker farvel, ungersvendene vinker begge toog ingen kan se hvem hendes vinken gælder.Først da toget er helt ude af syne nord for svinefoldene,sænker hun armen og vender sigom, ned af kinderne triller et par store tårer,stille forlader hun stationen og går alene modsyd.Hvor mange der drog mod det store land påden anden side af Atlanten, har jeg ingen talpå, men de er mange.Omkring århundrede skiftet (1900) rejsteder mange fra disse kanter, det var ikke ualmindeligtat der i en stor børneflok rejste en trefire stykker. Det fortælles at der omkring 1909rejste omkring 30 unge her fra det, man kankalde Hørdum stations opland, området fraTegåen til Limfjorden ved Skyum.Det store land hinsides havet trak i mangedengang, de små kår og usle fremtidsudsigterfik mange til at vove den lange besværlige rejse.Nogle gik det godt for, men andre, flere endvi vist aner, gik det mindre godt, de forblev ligeså forarmede som da de kom, nogle gik helt tilgrunde.Fra en søskende flok i Hørdum rejste flerederover, og de var så fattige, at deres størsteønske var at komme hjem til Danmark igen.Men de kunne ikke tjene til billetten hjem og iDanmark havde ingen råd til at løse dem hjem.Fra "Søgaard" i Sønderhå rejste først Jens ogLars og nogle år efter drog lillebror Søren overtil dem. Fra ejendommen Legindvej nr. 137rejste der også tre brødre, jeg har navne på deto, nemlig Lars der rejste kort efter 1900 ogJens Chr. der drog efter ham omkring l. Verdenskrigsudbrud.En af dem fra "Søgaard" fortalte under etophold i barndomssognet: Som dreng drømtejeg om at kunne købe "Koustrup" nu kan jeggodt, men nu har det ingen interesse, så hanvar så en af dem det gik godt for, men hanlængtes hele livet hjem til Danmark, selv omhan var blandt de velstillede. Han udtalte, atdem der havde klaret sig godt derovre, villeogså have klaret sig godt derhjemme.To sønner af Kristine og Markus Pedersenved Bydammen rejste i 1909, først Frederik ogganske kort tid efter Chr. Sidstnævnte var i lærehos sadelmager Knudsen i Hørdum, og det bliversærligt ham og vennen Lars vi vil følge.Chr. Pedersen, ham vi senere omtaler somden "Swot sadelmager" (hans mørke lød, fra ensyd- europæer i stamtavlen) starter sme enndringermed ordene:13

Lars som amerikansk soldat 1918.Det var nytårsaften, der var juletræsfest i missionshusetfor unge mænd og kvinder (Sønderhå1908). I blandt de unge mænd var der en,der havde været i Amerika i fire år og nu varhjemme for at besøge sine forældre og søskende.Han fortæller så om livet derovre, og det helemunder ud i at Frederik Pedersen, bror til Chr.,beslutter sig for at følge med ham tilbage ogkvitte livet som karl på gårdene. Det rykker nui broderen i Hørdum, der også har udlængsel,men er bundet af sin lærekontrakt hos sadelmagerKnudsen.Den 23. februar 1909 forlader Frederikbarndommens land og sej ler med CunardLi ners damper "Lusetenia" og er 3 uger efter iNebraska.Da sadelmagerlærlingen fra Sønderhå, hvisfulde navn er Mikkel Chr. Pedersen, møder påværkstedet morgenen efter at broderen Frede-rik var rejst sammen med flere andre aftenenfør, spørger mester så: Nå, har du sovet nogetefter afskeden med din broder.Nej! svarede Chr., det blev kun til en timessøvn, skulle du ikke have været med, kommerdet så fra mester? Jo, svarer Chr., men jeg harjo et år tilbage af min læretid. Nå, ja, men vihar ikke så meget at lave, så hvis du har lyst, såstik du bare af.Ja, så vil jeg også rejse så hurrigt det kan ladesig gøre, kommer det fra Christian.Samme aften opsøger han smed Pedersenslærling (Lars Svaneborg). Lars er fra Vust og erhavnet i Hørdum. Lars var først i mejerilære iØsløs, men det med tallene var ikke lige hansområde, så det holdt han op med og havde nui lighed med sin bedste ven Chr. et år tilbage aflæretiden.Der bestod et varmt venskab mellem de to, etvenskab der nogle år efter blev udmøntet ipraktisk handling, men derom senere.Lars er fyr og flamme, han vil med, menmøder ikke spor forståelse hos smeden, det kander aldrig blive tale om, siger han. Jeg rejseralligevel, svarer han mester. Det var ikke almindeligpå den tid at sætte sig op mod mester,Smeden bliver da også vred. Ja, så skal jeg sørgefor, at politiet står på kajen i New York, ogsnupper dig, så såre du går fra borde.Det var en grim trussel at have hængendeover hovedet, men de gjorde sig rejseklare, fikdiverse papirer i orden, der var agenter der ord-Lars med sine muldyr Pitt og Dawi, der er ligeefter at Lars har >>Taget Land" (købt jord). Seham med hatten i hånden, en ydmyg glad mandpå egen gældfri jord, 1911.14

ser undtagen til middag og ingen middagssøvn.I lange rider var det et savn for mig, at der ikkevar rugbrød på border og ingen sigrebrød ellerhvedebrød. Men der var derimod altid kaffe, vider var nye sagde ofre i spøg, at her drikker dekaffe både til kål og suppe, kaffe både morgenog aften.Ude på landet spiste man omtrent hver morgenpandekager, kaffe, stegt flæsk og tit henkogtfrugt. Om middagen vekslede det medsteg og grød og andre retter, men sjældent medbrød. Om aftenen igen steg, men ikke altidvarm, dog om vinteren fik vi varmt om aftenende fleste steder og atter kaffe. Der var ikkenoget der hed nadver (nætter), eller ekstra kaffefør man gik til hvile.Men tilbage til sadelmagerens start en varmaugust dag som karl på farmen hos den fynskfødte Lars Larsen og hans ligeså danske kone25 engelske mil nord for Ohame i statenNebraska. De havde været derovre i 40 år oghavde aldrig været hjemme, de havde lagt altdansk bag dem og var blevet amerikanere medhud og hår.Sadelmageren fortæller selv: Jeg havde detsom de fleste i Danmark og vel i Europa, at vividste kun lidt om forholdene.Mens Lars blev landmand med liv og sjæl, såsøgte Chr. til sir fag og fik arbejde i byen, hanskriver senere, at han syede i hundredvis af seletøji sin Amerika rid, men der var arbejdsløshedi USA og til rider var det et kummerligt liv hanlevede.Lars havde brændt sine skibe, som man siger,han ville ikke tilbage til lille Danmark, menChr. havde lovet forældrene, Krisrine og Markusved Bydammen, at komme hjem til deressølvbryllup i 1914 og det agtede han at overholde.Både han og broderen Frederik samlede penge,så far og mor i Sønderhå kunne købe dethus, som de sad tilleje i. Selv efter at moderenvar blevet enke og sad i aftægt hos Chr. i Hørdum,sendte Frederik hver måned en femdollarhjem, hun fik nemlig ikke aldersrente. Chr. togikke imod fattighjælp, han ville selv forsørgesin mor, men svigermor, der også boede der,tog imod sin aldersrente. Hun var kommet fraPetrea med pigerne, mens Lars er påvej modstalden, bag på bitledet skriver han, at hønseneikke vil med på billedet. Nummeret på gavlen,der ligner et omvendt 30, er deres brandmærke.(nok mærke på dyrene). Taget på statden erudbankede olietønder.Thisted og var der blevet godkendt dertil, ogder skulle hun nok selv bestemme. Men dennefem dollar fik senere betydning for Carl og brorFrederiks søndagspenge, jævnfør beretningenom søndagsfemøren andetsteds i Hørdumshistorie.Chr. Pedersen nåede hjem til forældrene Krisrineog Markus Pedersens sølvbryllup, mensbroderen Frederik først kom hjem året efter.Som der kan ses på gravstenen heroppe påkirkegården, var Markus 25 år ældre end sinkone, og han var sengeliggende ved Chr. hjemkomstog døde et par år efter.Nogle år senere gifter sadelmageren sig såmed Søren Sørensens husholder. Søren ellergammel Søren som han også blev kaldt, varsom nogle vil vide, farbror til Niels Knattrupog hans søskende. Den pågældende pige havdeværet hos Søren i 3 år, og forinden havde hunværet husholder for Mathias Kvejborg, men detbrød hun sig ikke om, fortæller sønnen Carl.Chr. lejer hus i stationsbyen, hvor der var vedat komme gang i sagerne, og efter nogle år sælgermoderen i Sønderhå huser ril Maler Thorrdalog kommer på aftægt hos sønnen i Hørdum.Men ovre i Colorado har vennen Lars Svane-17

Petra og børn ved den høje Ford, ca. 1928.borg taget land af regeringen, sådan kalder handet.Det var ikke et traditionelt køb af jord, somvi kender det. Men regeringen derovre var sultenefter at få prærien opdyrket og stillede jordenri! rådighed på meget lempelige betingelser,som jeg ikke kan gøre rede for.Så gravede/byggede han en hule ind i ensandstensbrink, og boede her indtil han senerefik stiller et skur op. Byggematerialer var enmangelvare, der skulle fragtes over store afstande,og det var der ikke råd til. Nu havde Larsfoden under eget bord, hvis han da havde etbord, og 300 acre som nu skulle opdyrkes. Vihar her et billede af Lars med sine første medhjælpere:et par muldyr. Han står med hatten ihånden, en glad ydmyg mand på egen jord.En gældfri mand på egen jord skriver han i etbrev hjem ri! sypigen i Hørdum, hvem var såhun?Ja, i sin læretid hos smed Pedersen i Hørdumhavde Lars lagt mærke ri! en køn pige, der var ilære som syerske i Hørdum hos Helvine Frederiksen,og senere syede hun hos Marie Ludvigsen,der boede dør om dør med smedens værksted.Lars havde let ved ar komme i komakt medfolk, han var den type, der går lige ind i folkmed træsko på. Modsat sin ven sadelmagerender var fåmælt og mere indesluttet, sådanbetegner han vennen og sig selv.Kort sagt, det havde slået små varme gnistermellem sypigen og smedelærlingen. Den aftenda toget gled ud fra stationen med de to eventyrerei 1909, kom der lige, da toget gled ud frastationen, en lille 17 års pige frem i døren tilventeværelset, og vinkede ri! de to. Der er ikkeomralt i C hr. ' s erindringer om ruren og opholdet,men begges sønner har omtalt det, så Larshar lagr mærke til pigen, som han i forvejenhavde et godt øje ri!.Nu går så den unge farmer på prærien oglænges efter Petrea, han holder forbindelsenvedlige, og forsøger at gøre hende interesseret isin verden, gøre situationen tillokkende, foreholderhende de ringe udsigter for småfolk iDanmark sammenlignet med de langt størremuligheder i der nye land. Men Petrea er ikkeså let at overbevise, selv om hendes breve tilLars ikke er bevarer, der kan vi så tilskrive Lars,som ikke har haft nogen skuffe i hytten ri! breve.Så kan vi dog ud fra Lars' breve til hendelæse mellem linierne, ar hun stritter imod, hunvil have ham hjem i stedet for, hun synes ogsåde kender hinanden for lidt endnu.Jamen, kom du bare herover til mig, der vildu aldrig fortryde, skulle det ske, skal jeg noksørge for biller hjem til Danmark igen.De første år bor Lars nærmest i en hule graverud i en sandstens brink, og der kunne forståeligtnok ikke friste en ung pige til at rejsederover, der er ganske ligetil.På sin vej fra Hassing til Hørdum, har Petreadagligt kunne betragte eneboeren ved HørdumSkov, set hans tarvelige græstørvs hytte, ogsendt rankerne videre ri! den ensomme mand isin hule med kilometer ri! nærmeste nabo.Så dette syn har gjort der næsren umuligt forLars at få den kvindelige omsorg, han så hårdttrængte til i sin ensomhed.Han fortæller hende, at han ligefrem går ogbliver underernæret, fordi han ingen kvindehar i huser til ~n sørge for sig. Senere i et andetbrev beretter han dog om, ar han nu har fåethøns, og ar han nu spiser masser af spejlæg, sånu er han ved godt huld.Ind imellem blev der længe mellem brevene,der er som om de forsøger at lade forbindelsen18

Der høstes havre l 14 km. fra hjemmet med en mejemaskine, der· læsser det høstede op i en vogn.Hestene æder kornet som det er, de er ikke vant til andet, senere kom der et omkørende tærskeværkbriste, men kan alligevel ikke, så de må skriveigen. Petrea prøver igen at fa Lars hjem, om såbare for en tid. Men det er dyrt med to billetter,skriver Lars, det er bedre at købe mere jordfor de penge.Men kom herover, jeg vil sende rejsepenge,og der er altid danske agenter på alle skiftesteder,ja, det er ikke værre at rejse herover end atrejse til din søster på Lolland.Så kommer l. Verdenskrig, og Lars meldersig frivilligt, det er bedre end at blive udskrevet,for nu vil farmen blive passet af staten, og væreder til ham efter krigen. Det er han ikke sikkerpå som rvangs udskrevet til militæret.Lars bliver dog først indkaldt 1917, han fortællerselv, at krigen sluttede, da fjenden fik øjepå ham. Fjenden har næppe set noget til ham,da han sejlede som fYrbøder på er provianrskib,men der skulle vise sig ar blive slemt nok endda.De fik fordærvet mad, og det gav Larsvarigt men. Chris beretter at hans far, så længehan kan huske tilbage, fik penslet halsen.Efter at være hjemsendt i 1919 fik Lars rethurtig Petrea's tilsagn om at ville følge medretur til Colorado efter bryllup i Hassing.Så Lars kom hjem til Thy sidst på året ogblev gift kort før jul i 1919, det blev hans enestegensyn med det gamle land. Kort efter nytår1920 er de tilbage på farmen i Lars' lille træhuspå den endeløse prærie. De mange breve tilhjemmet giver et ret detaljeret billede aflivet påfarmen med den voksende familie og med sypigen,der bliver farmerkone og malker køer oghjælper ved alt, et noget andet liv end det hunvar fortrolig med fra Thy.Bedrøvet var hun over at skulle forlade hjemegnen,og hjemveen plagede hende forfærdeligt,hun blev aldrig amerikaner som Lars. Etpar år efter dør hendes hjertebror, den svageligePeter, der led af tuberkulose og derfor altidhavde boet hjemme ligesom Petrea.Der var langt til alt og ingen vej. Da børnenebegyndte i skolen, der dog kun lå ca. 5 km.væk, pløjede Lars en fure fra hjemmet til skolen,så de små ikke gik vild, de begyndte i skolenfra der fYldte 6. år.De store afstande til trods havde de ret megetmed naboerne at gøre, en af dem der ofte nævneser Sønderhå drengen Lars Henriksen. Hanemigrerede så vidt det vides lidt før Lars ogsadelmageren, denne sidste omtaler i sine erindringerfra de tre år derovre, at han traf sin skolekammeratLars.De to Lars' er hjalp hinanden ved flere ting,19

de lånte hinandens redskaber, og Lars Henriksenhjalp med ar få er større beboelses hus op atstå.En amerikaner går ikke fem skridt uden arspekulere på andre metoder, allerede i 1920havde de mejemaskiner, der afleverede kornetdirekte i vognen, og i 1929 beretter Petrea omen eenmands betjent mejetærsker.I sine dagbogsnotater fortæller Lars begejstretom den store hvedehøst på den jomfrueligeog frugtbare prærie, han beretter om naboenLars Henriksen, Laust Henriksens søn fra Sønderhå,der har avler 1200 tønder hvede, det ermere end hans far kan avle i et helt liv på hedeni Sønderhå.Vi har billede af majshøsten, hvor man kørerkolberne sammen i store dynger udendørs, forså at smide dem for svinene i vinterens løb.Kom vinteren tidlig, var det en kamp modvejret, at få kolberne plukket ned og bjerget,nogle år lykkedes det ikke, så blev svinene lukkerud i majsmarken til selvplukDer var langt til alt, og man måtte hjælpe sigselv, så godt det nu lod sig gøre. I et brev hjemtil Danmark beretter Lars om, at han havdeværet plager af tandværklrandpine, og for at fående på det, satte han sig udenfor og trak selvtanden ud. Men, skriver han, jeg trak den forkerteud, så nu får jeg så fornøjelsen en gangmere.Allerede sidst i 1920' erne kom de dårligerider til USA med børskrak og dårlige priser pålandbrugsprodukter, det vi herhjemme oplevedenogle år senere.Så dette og Lars' tilragende sygdom gjordelivet på farmen besværligt, i stedet for at kommeovenpå økonomisk, blev de gældsat.Så en dag i foråret 1932 skal Lars på sygehuseti Denver. En nabomand følger Lars derind,mens Petrea må blive ved de små. Lars sættersig til rattet i familiens høje Ford. Chris Svaneborgfortæller, at det var det sidste, han så tilderes bil, hverken den, eller Lars kom hjemmere.Lars ville ikke vise hvor syg han var, så derforkørte han selv, men så snart de var ude af syne,er jeg sikker på, at han overlod rattet til naboen,og lagde sig ned i bilen, fortæller sønnen.Far havde forfærdelige samvirrighedskvaler,nu forlod han Petrea og børnene, og han havdegennem ti år tigget og bedt hende om at kommeder over, og nu sad hun alene med firebørn, husdyr og 300 td.sæde jord. Og de harvel nok anet alvoren i situationen.Under Lars' sygdom, boede familien en tid iDenver, hvor han døde i august og blev begravetfra den Lutherske kirke i Walks Can, nordøstfor Limon. Det var en ærefuld begravelse,hvor den amerikanske veteranforening deltogmed fane, lige som der blev affYret æresskud.Men efterfølgende var situationen katastrofalfor Petrea og de fire børn Anna, Ellen, Chr. ogHarold. De sætter farmen på auktion, men denkoster næsten ingenting, og kan ikke give denbiller hjem, som Petrea har mest lyst til. Hunhader alt amerikansk, og fra sadelmagerens brevekan det ses, at han synes, hun er blevetdårligt behandler ved afståelsen af hjemmet.Han vil have hende hjem, meddelelsen omvennens død kommer som en bombe, de hartilsyneladende ikke skrevet om hans tiltagendesygdom. Sadelmageren kan og vil ikke lade sinbedste vens familie i stikken, der findes en stakbreve fra ham til Petrea, om hans bestræbelsepå at få hende til at tage en hurtig beslutningom ar komme hjem, og blæse på hvad folk vilsynes og sige.Han skriver i et brev op mod jul 1932: Jegskal ikke have noget på mit bord juleaften, hvisdu sidder derover og sulter, han var virkelig inød for sine venner derovre.I et brev 11111 - 32 funderer sadelmagerenover den aftagende næstekærlighed, vel nokafledt af Petreas betrængte situation i Colorado.Han skriver: Det gale er at man har løsladtBarrabas og korsfæsret Kristus, altså der ondehuserer, og næste kærligheden har trange kår.Da Petrea giver udtryk for at være beklemtover at gøre vennen i Hørdum så megen ulejlighed,og over den gæld hun kommer i tilham, da han jævnligt sender nogle dollar med ibrevet, sætter sadelmageren i næste brev ringenepå plads:"Kære ven! du har ganske misforsråer mig,jeg giver bare efter bibelens ord min næste somtrænger, og der bliver ingen gæld for dig, jeg20

.&Her køres det løse korn i stak direkte fra maskinen,de kører med 3 - 4 vogne og maskinentager normalt 8 alen ( 4,5 m), men skriver Lars:Vi er kun smaafolk, og kører kun med 4 alen ogfire heste for.har ingen rum eller skuffer, hvor jeg gemmerpå den slags.Jeg kræver ikke noget til gengæld, aldrig -aldrig, så kender du mig ikke, din Lars var minbedste ven, og jeg har ikke eet eneste dårligtminde om ham, du er hans kone og dine børner hans børn."Med andre ord, det er en vennetjeneste, oversin bedste vens familie, som det ligger hammeget på hjerte at hjælpe i deres nød.I et andet brev fortæller han om forholdene iHørdum og kommer ind på den skole, somventer børnene: Den adskiller sig ikke synderligtfra andre skoler, det er snarere lærerne deradskiller sig fra normen. Det var så et hip tilsærlig førstelærer Larsen, men også til hansandenlærer Lind, som var under tøflen af Larsen.Det lykkedes for sadelmageren og Petrea' smor i Hørdum, at ra skaffet penge til veje og ratelegraferet billetten derover, men først i sommeren1933 kommer de hjem til Hørdum,hvor bedstemor på Banevej har både hus oghjerterum til sine kære.Chris fortæller: Vi fandt den danske sommerkold, vi frøs med anstand, vi var vant til detvarme fastlandsklimas hede somre.Det var en svær overgang, alt var anderledes,folk anede ikke, hvordan de skulle tage imodos. I skolen gjorde degnen sig til, vi skulle læsehøjt på engelsk, og det eneste vi ønskede, var atvære som de andre, vi ville ikke udstilles.Folk standsede os på gaden og ville høre omlivet i Colorado, og jeg fortalte om klapperslangerog vilde heste og landbruget på farmen,beretter Chris. Så en dag opdagede jeg, at destod og lo i smug, det gik op for mig, at de havdemig til bedste. De troede det var løgn ogdigt, bare fordi det lød fremmed for dem, sågjorde de mig til en løgner.Eet er at blive taget på fersk gerning i at lyve,men at blive beskyldt for at lyve, når jeg fortaltesandheden, det var slemt. Jeg klappede i somen østers, og har siden faktisk ikke fortalt nogetderovre fra før nu, det sad i mig, de tror det erløgn.Et andet prekært problem var at ra vore papireri orden. Med mor var det hurtigt ordnet,hun var jo dansk født, men vi var amerikanere,og da vi opdagede, at det var os der var problemermed, blev vi bange, for at vi skulle sendestilbage uden mor, men da så mor bedyrede, atvi skulle ingen steder uden hende, så hjalp detlidt.Men det bevirkede, at jeg aldrig har tagetimod en krone, som jeg ikke havde direktetjent selv.Her blander Erna sig i snakken, det holdthårdt at ra ham til at tage imod folkepensionen,man havde gjort et barn så megen fortræd,at det selv som ældre mand stadig sad i sjælen.Men der skal lyde en stor tak til Erna ogChresten Svaneborg, fordi de lukkede kuffertenop med de mange breve, og også at Christianlukkede op for hjertets gemmer, og fortaltemig om sin spændende historie.Og lige så vel som smedelærlingen og sadelmagerlærlingenvar forbundne i et tæt venskab,så er deres to eneste nulevende børn, biavlerenChris Swaneburg, som han hed i sin amerikatid,og sadelmageren fra Aulum, forhen Hørdum,venner for livet.21

Carl har her i vinter fortalt meget om detgamle Hørdum som et led i forberedelsen til"Spillet om Hørdum"Chris for tæller, at han som ung knægt kommertil at tjene hos Oluf Nielsen (gården ligesyd for Hørdum Kirke), her var der en karl, derikke altid behandlede mig ordentlig, foreksempel forlangte han, at når han kom hjemud på natten, så skulle jeg stå op af sengen, forat slukke lyset efter ham.Jeg må vel have nævnt det hjemme, for ensøndag da jeg skulle passe dyrene, kommersadelmageren op til mig og snakker med migog hjælper mig med arbejdet.Han må nok have snakket med husbondogså, for han går i rette med karlen næste dag,spørger mig ud, og under et af måltiderne, sigermadmor ri! mig i alles påhør: Nu bor du heroppe på loftet herefter, karlen dukker sig isædet, han bryder sig ikke om den vending,snakken har taget.Chris fortsætter: Mor gik til sadelmageren,når der var noget, der skulle snakkes om. Hanvar vor bedste ven, og selv om han havde nok isit eget, så havde han tid også til os.Jeg havde også min gang deromme, både hoshans jævnaldrende drenge, men sad også indehos sadelmageren, og så betroede han mig omsit venskab med min far og om sin tid i Amerika.Jeg kunne mærke, at jeg var søn af hans bedsteven, han fortalte mig vist mere end hansegne drenge fik at vide.Både fra Chris, men også fra sadelmagerensegen søn Carl, er der regnet et billede af sadelmageren,et billede der viser en Hunælt mandmed markante meninger og ideer.Nogle fandt ham kantet og fåmælt, men hanvar en beskeden, ja, ydmyg mand med fasteprincipper, når han havde tjent fem kroner, såholdt han inde for den dag, mere var ikke nødvendigt,selv om han også havde sin mor og svigermorboende.I 1946, da sadelmagerens bror Fred varhjemme på besøg fra Amerika, syntes denneverdensmand godt, at den lidt asketiske brorkunne lempe lidt på sine faste principper,såsom, at skænke et glas vin når der kom enDilettant på Hørdum Afholdshjem 1905.Manden til højre er Lars Svaneborg som 16-17årig, den anden mand kendes ikke.Billedet blev opbevaret afmanufakturhandlerens kone, Kirstine, der såengang gav til Chris Svaneborg.Fotograf er Christine Poulsen der havde atelierpå Legindvej 6 (for fotograf Bang).22

gæst for at hilse på dansk-amerikaneren. Dersker da ikke noget ved det, bare et enkelt glasgør da ingen skade. Så kommer det promptefra bror Chr.: En lille gris er også et svin.Der var ingen slinger i valsen, selv om derkom store gæster, det spiller måske også ind, atAmerika ikke stod ret højt i kurs hos sadelmageren.Han havde set for meget af vrangsiden i sintid derovre, og deres behandling af hans bedstevenner, havde nok ikke stemt ham mildere.En kunde kom en dag og skulle afhente etadresseetui eller hvad sådan et nu hedder, tilsin kuffert. Sadelmageren nævnte det beløb,det skulle koste, men damen ville kun give såog så meget. Så koster det ikke noget, kom detbestemt fra ham. Kan jeg ikke fa mit arbejdebetalt, så vil jeg slet intet have.Nu må vi have beretningen om søndagsfemøren som nævnt tidligere.Carl beretter: En søndag stod maleren Fritspludselig hos os, gumlende på et stort bolcheog flere i en pose, på vores grund og uden atbyde os: Hvor har du faet slik fra?Jeg har fået min søndags femøre. Søndagsfemøre udbrød vi, hvad er det ? Ja, det far vi,svarer Frits.Carl og bror Frederik kikker på hinanden, ogløb så ind til mor og foreholdt hende situationenom den skæve fordeling af livets goder.Men det var mere end mor havde mandat til,det må I snakke med far om, det er hans afdeling.Men far var ikke sådan at liste nogenugentlige femører fra, han regnede på, hvormeget det nu kunne blive på et år, og hvad depenge kunne give i rente afkast, men det havdeikke vores interesse udtaler Carl, vi havde etakut behov, der krævede øjeblikkelig handlingher og nu.Vi løb så op loftet til bedstemor (farmor), vividste, at hun fik en månedlig femdollar fra farbrorFrederik i Amerika, og selv om dennefemdollars skulle være mange steder, så lykkedesdet at få en ordning med bedste, så vi ikkeskulle stå tilbage for malerens Frits.For en ordens skyld skal det nævnes, at detvar Petrea' s svoger i Hurup, Nicolaj Gyrup derstillede den fornødne kapital, ca. 33,00 kr. (detnøjagtige tal ses i Breve fra Hørdum.) Han varden eneste i familien, der havde penge. Hanhavde også hjerte til hj ælpe sin kones familiehjem, det tjener hans eftermæle til ære.Efter hjemkomsten til Hørdum, spenderedeNicolaj såvel støvler som sko til børnene.Men også sadelmageren i Hørdum fortjenerat mindes for sit store arbejde med at fa alt påplads, så hans strandede venner kunne kommesikkert hjem. Måske vi ved en senere lejlighedkan se på uddrag af mappen "Breve fra Hørdum".Fra brevvekslingen med Petrea fremgår det,at Lars Henriksen, (ham fra Sønderhå hede),som så mange andre måtte sælge farmen underdepressionen først i 1930 erne.Det var en forkortet udgave af hele den Amerikahistorie, der gemte sig i den gamle kuffertpå Svaneborgs loft i "Bibo" i Hørsted. Den kuffertder har gjort hele rejsen, først med denygifte Lars og Petrea i 1919 og så med den lillefaderløse familie hjem i sommeren 1933.Den store kuffert som sadelmageren efterfølgendeformindskede til en mere handy damekuffert.Nu tjener den sit formål som magasin for degamle gulnede breve og dokumenter.Måske det lige skal nævnes, at nævnte NikolajGyrup, der stillede den fornødne kapital tilrådighed, er født i "Hegelundsgaarden" iJestrup, og selv har fortalt om sin tid i Sønderhåsogn og senere i "Kirkegaard" i Hurup. Haner ud af såvel Gyrup slægten fra gården af sammenavn, og af Bach slægten fra "Skadbach" og"Saltbach" i Jesrrup, men det er en helt andenhistorie.23

Asylet i UllerupAf Linne Hedegaard, HurupFattiggården i Ullerup blev bygget i 1880, ogmine bedsteforældre Line og Peder ChristensenHandrup var bestyrerfolk i de 26 år, gårdeneksisterede som fattiggård, indtil den i 1906 fiknavn af 'asyl' med fastboende bestyrerfolkMine bedsteforældre købte landbruget medde gamle bygninger. De skulle dog passe de sidstebeboere fra fattiggården i de fa år, der gik til"Det store hus" , som lemmeboligen blev kaldt,blev indrettet med lejlighed til bestyreren. Derhavde været bygget en overgang fra huset til detgamle stuehus, hvor det mod vest var spisestuefor fattiggårdens beboere. Denne overgang blevnu revet ned, men så fandt sognerådet ud af, atder var en lille trekant, som tilhørte kommu-Line og Peder Christensen Handrup.nen, men som et hjørne af det gamle stuehus låindover. Mads Kristiansen har kvitteret for de15 kroner, som bedstefar måtte betale for jorden.I Det store hus var der en lang gang, som gikhele vejen gennem huset. Der var et stort bryggers,og efter bryggerset var der, på østsiden afden lange gang, sovekammer og en "pæn stue"til bestyrerens. På den anden side af gangen varder mod nord et spisekammer og en nedgangtil kælder. Så var der stort køkken med dør tilgangen og en dør til spise- og -opholdsstue foralle i huset. Det var den eneste stue, der blevopvarmet om vmteren.Der var en sognerådsstue, hvor sognerådetholdt møde den første onsdag i hver måned, sånær som når der om efteråret var Store Onsdagi Thisted - så blev mødet udsat til den andenonsdag. Storstuen blev brugt til konfirmandstue,hvor konfirmander fra Ginnerup, Heltborgog Visby gik til præst den ene uge ognæste uge i Visby præstegård. Storstuen blevogså brugt til valglokale, og det var festdage,når hestevognene rullede ind i gården.Midt på husets østside var de store dobbeltdøre,og indenfor var lofttrappen. Til højre fortrappen var et primitivt træskillerum med dørmed lås til, og loftrummet havde Bedstefarbeholdt som kornloft - imod at asylet måttehente vand ved gårdens brønd. Til venstre fortrappen stod den kæmpestore rulle med kampesten,som alle omkringboende benyttede.Der var to kamre mod syd. Det ene var fYldt opmed gamle papirer (Sognerådstidener og HedeselskabetsTidskrifter) i ca. en alens højde. Detandet var pultekammer.Den lange gang, der gik gennem hele husetforblev uforandret, ligesom den blå-hvidegrundmaling, numrene på alle døre, jernvinduerneog de kalkede vægge blev som det var, indtilhuset i 1934 blev moderniseret og blev tilalderdomshjem.24

Ullerup Fattiggård, Heltborg sogn år 1903.Der var en ret stor køkkenhave vest for husetmed frugtbuske, og der blev avlet kartofler, kålog andre grøntsager. Der var hønsehus, og modlandevejen var en beplantning af forskelligetræer. Der var et gammelt bøgetræ, og hvert årnår det stod i avisen, at nu var museums-bøgeni Thisted sprunget ud, så havde den gamle bøgi Ullerup haft blade i 2 dage.I et hjørne mellem træerne var der en skrammeldyngemed knust porcelæn, gamle fernisdunkeog alt muligt ragelse. Det var en herliglegeplads med uanede muligheder for fantasien.Dorthea og Thomas Sørensen Thomsen fikbestyrerpladsen. De havde tre børn:Thora havde ganespalte og måtte flere gangerejse til Aarhus.Dagmar var nærmere på alder med minsøster Inger og mig, og hende legede vi dagligtmed. Vi havde så mange svaler i laden, og endag sagde Dagmar: "Jeg har hørt, at når folkdør, bliver de til svaler, så det kan være, at en afdem er jeres Bedstefar." Hvor hun havde sinviden fra, ved jeg ikke, men Mor blev megetfortørnet over det.Så var der Børge, som var født med en hvidhinde over det ene øje. Nu om dage kunne denok have skaffet ham synet på det øje, mendengang var det anderledes.Da jeg er født i 1917, husker jeg først fra1920erne, og da var der ikke mange på asylet.Der var en gammel mand, der hed Per Korsgaard.Om sommeren, når vejret var til det, gikhan hver dag op til landevejen og satte sig pådiget, hvor han kunne læne sig mod en telefonpæl,som stod der. Han havde efterhåndenfåe t slidt sig et fint sæde, hvor der aldrig komtil at gro græs, for han sad der dagen lang oggik kun hjem til spisetiderne. Han havde vistingen familie, for da han lå for døden, sad deren nabodreng og vågede over ham. Drengenskulle jo holde sig vågen, så han satte sig pågulvet, lagde benene over kors, tog fat om anklerneog lærte sig at hoppe rundt på enden. Jeghusker, at der stod en stor, sort kiste ved huset,og så fik Per Korsgaard sit sted mellem tusindforglemte grave.Met' Tølbøl havde været på "De KellerskeAnstalter", men kom på et tidspunkt på asylet.Hun var en lille mager, fordringsløs person oggik altid i sort: fra træskoene, den sorte kjole,det sorte forklæde og til det sorte tørklæde, hunaltid havde om hovedet både ude og inde.Hun kunne hverken læse eller skrive, men25

var venlig og hjælpsom. Hun hjalp i huser med,hvad hun nu kunne. Hun kunne feje gulvene,skrælle kartofler og vaske op. Hun kom ingensteder undtagen omkring huser, men komengang imellem ind til os i er ærinde. Hvis manvar udgået for sukker, mel eller sprit til primussen,tog man en kop med til naboen oglånte, indtil der var bud til købmanden. Mankunne bare skrive en seddel til købmanden ogsende den med mælkekusken Anton. Så varpakken klar, når Anton kom tilbage fra mælkerurentil "Frem" i Hurup - og Anton havdetjent l O øre.Mer kom engang med en tøjsko i hånden ogbeklagede sig over, ar vores umulige hundehvalphavde bidt skoen fuldstændig i stykker.Hun havde sar sig på en stol midt på gulvet ogviftede med den sølle sko. Mor gav hende kaffeog penge til er par nye sko. Mer fortalte da,ar hun, på opfordring af Dorthea, havde værethos sognerådet, da de havde møde på asyler.Hun havde bedt om ar måtte få en rangmadrasi stedet for halm i sengen, og det var blevetbevilget. "Det er et barre gjæv, det er osse såræn" , sagde Met, og det var nok det eneste,hun havde bedt om i alle årene. Hvert år, nårUngdomsbillede af Dorthea Thomsen.skarreligningen og kommuneregnskaber vargjort op, gav sognerådet Mer 5 kroner til lommepenge,og der var de eneste kontanter, hunrådede over.Engang var hun indlagt på Koldby sygehus i3 uger, og en dag sagde vores pige: "Nu kommerrutebilen, og Met skal komme hjem medden. Kom, vi går op og rager imod hende". Ogder stod så Mer i lange knapsrøvler og figurfrakkeog med sir sorte rørklæde om hoveder.Det var den eneste gang, jeg så hende i andetend dagligtøj. Ved bryggersdøren stod helebestyrerfamilien og bød Mer velkommen hjem,men pludselig sagde den lille Børge: "Har duikke noget med hjem til mig, Mer?" Dortheatyssede på ham, men Met dykkede ned i frakkelommenog fiskede er lille grønt æble op ograkte det til drengen: "Her ska do sik". Enkone havde givet hende æbler, som var det eneste,hun havde fået foræret under sir ophold påsygehuset, men det havde hun gemt til drengen.Så var hun alligevel ikke så fattig, somman skulle mene: hun havde en familie, somhun følte, hun hørte til hos og holdt af.Kr. Vangsgaards familie lejede sig ind på asyleren rid, før de kunne flytte ind i ejendomenvest for landevejen, og da Slagter Dalgaards husbrændte, boede den familie der et stykke rid, tilde fik bygger er nyt hus.Anders Pedersen og Marie Dejn boede ogsåpå asyler en tid. Manden var invalid og kunneikke arbejde, men Marie var utrolig flittig. Imange år malkede hun på to gårde to gangedagligt: i Vestergaard i Ullerup og Bjerregaard iHelrborg. Hun småløb, for der var langt imellem,så vi kaldte hende "æ tog" -også fordi detvar de samme "togrider" morgen og aften i alslags vejr.De flyttede til et hus i Helrborg, men daAnders Pedersen kom ulykkeligt af dage, flyttedeMarie igen til asyler. Hun havde fåe t andetarbejde og var hjemmefra hele dagen. Hunhavde en lille hund, der så var alene i stuen ilang rid. Når den blev lukket ud sidst på eftermiddagen,var den selvfølgelig helt vild og jagedeefter vores høns. Far sagde til Marie: "Hvisden bliver ved med ar rende efter vores høns, såskyder jeg den". Marie var ikke tabt bag af en26

vogn, så hun svarede omgående: "Hår do enbøes?"Truslen var nok ikke så alvorligt ment, for daMarie kom og bad Far om at skyde Perle, sagdehan nej. Men da hun sagde, at den ødelagdealt i hendes stue, og nu kunne hun ikke væretjent med det mere, ja, så måtte han jo gøredet.Marie havde også haft en kat engang, og endag, da den stod på bordet og drak af flødekanden,hørte Dorthea, at Marie råbte: "Tyveog røvere skal ikke arve Guds rige" .Det var også en kone på asylet med to småpiger, og dem tog Dorthea sig moderligt af. Deholdt forbindelsen vedlige sålænge Dorthealevede, og deres børn sagde Bedstemor tilDorthea.Thomas hjalp til hjemme, men gik ellers pådagleje rundt omkring i sognet. Han havde sinegen måde at fortælle en historie på, så ingendetaljer gik tabt. Langsomt og tydeligt rulledehan historien op, så det morsomme fik tilhørerentil at more sig længe efter.Som da Thomas fortalte om, da de havdeslagtet gris og smeltede fedtet af. De havde sattimsen over et rødt lerfad, men da det sprangmed et lmald, sagde Dorthea: "Hent et andetfad". Da både det og også det tredie sprak afdet hede fedt, råbte Dorthea: "Hent mælkespanden".Der var spildt fedt på gulvet, og daThomas ville skynde sig ud i bryggerset efterspanden, gled han i fedtet og kurede hen adgulvet. Den ernalierede spand holdt, men da deså på ødelæggelsernes vederstyggelighed, syntesde sikkert ikke, der var slet så morsomt, som visyntes, da Thomas beretrede om det for os.Dorthea var meget arbejdsom, og foruden altarbejde i huser syede hun alt tøj til familien ogbeboerne i huset. Hun havde trædemaskine, ogder var mange, der fik syet hos hende - fraskjorter og livsrykker til stadskjoler for de landlige,men hendes største produktion var noktøj sko.Folk kom med store bundter slidt arbejdstøjtil skobundene, som blev syet sammen i mangelag med tvist eller sejlgarn. Det var hårdt forfingrene. Til "æ ovver" kunne man taplysresterhos sadelmageren og få lidt skind, som blevFra Ullerup Fattiggård.Adolf Handrup ved tømmen, drengen MartinusKristensen blev senere landevejsridder.Billededet er fa ca. 1920.syer på snuden i en trekant. Så blev skoenevendt, og der blev syer en indersål i. Pressejernet(e pæsjer) blev lagr ned på gløderne i komfuret.Når der var gloende, fik sålernes kantersvedet trævlerne af. Sålerne fik et godt lag fernis,blev lagt til tørre og var meget slidstærke.Der var en vidunderlig fornemmelse ar få et parnye tøjsko på.Landmændene brugte til daglig sort krave.Der var som en hagesmæk af sort lasting, foret,med stikninger og med en linning foroven , derkunne knappes i nakken. Da de ikke længerekunne købes hos Hancke, syede Dorthea 2 tilmin far.Dorthea havde en dag tabt sin vielsesring, ogder blev ledt alle vegne, men ringen blev ikkefundet. Der gik mange år, men så en dag, da degravede kartofler op, sad ringen i en kartoffel.Dorthea havde en snes høns, og bestandenblev holdt ved lige ved, at der hvert forår blev27

lagt en eller ro skrukhøns på æg fra egen hønsegård.Hanekyllingerne blev til søndagskostom sommeren, og hønekyllingerne kom ind tilhønsene, og så rag man de gamle høns til suppehøns.Nu har høns en særlig evne til at bryde gennemtrådvæv og slippe ud. Det nye kuld havdeet år en vældig forkærlighed for vores have. Detkunne jo være irriterende, men man satte daikke et godt naboskab over styr for så lidt. Menså var der en dag, da Dorthea og Mor sad ogsnakkede over en kop kaffe, og i samralens løbsagde Dorthea stolt, at nu var hendes hønnikerbegyndt at lægge æg.Så for der en lillebitte djævel i Mor, så hunsagde - ikke helt sandfærdigt - "Ja, de gjør osseen masse eg i vor hav' ". Samme dag blev trådvævetom hønsegården repareret.Man havde en vældig respekt for præsten, ogfolk indrettede normalt deres sprogbrug efterforholdene, så der ikke blev sagt et urilbørligtord i hans nærværelse, men Dorthea lavedeikke om på sig selv. Da pasror Volf en vinterdagstod inde i gangen og meget beklagede, at hanhavde haft så meget sne på støvlerne, at der varblevet en hel sø, så sagde Dorthea bare: "Åh,skiid mæ der".Der var engang børnefødselsdag på asylet, ogda vi sagde farvel og rak, sagde Dorthea til enstor dreng: "Hva' er det for en slanten hånd, dukommer med? Du skallære at gi' et fast håndtryk",og det fik han omgående et kursus i.En dag, da Far var gået derop med en besked,og han åbnede køkkendøren, stod døren til spisekammeretåben, og så lød der et højt knald.Der var Dorthea, der sad på gulvet i spisekammeretog skød ned i et rottehul med en hundepistol.Hun var gal, for hun havde aftenen førstegt 18 frikadeller og stillet dem på spisekammerbordet,men så havde rotterne gnavet hul igulvet og slæbt alle frikadellerne ned i huller.Det samme våben brugte Dorthea hvernytårsaften til at skyde nytår ind med. Hunstillede sig i bryggersdøren om eftermiddagenog skød langs med husmuren, men engang vardet så uheldigt, at naboen Kr. Vangsgaard samtidigkom for at ønske familien godt nytår. Idethan drejede om hjørnet, gik skuddet af og ram-te ham på næsen, så blodet piblede frem. Dettedrama, hvor Dorthea havde "skådt KrænVångsgor" fik vi megen fornøjelse af.Dengang gik der på landevejen mange bissere,håndværkssvende, landevejsriddere ellerhvad man nu kaldte dem. De kom til landmændeneom aftenen og bad om at måtte sovei stald eller lade om natten. De gjorde ingenfortræd, men folk var ikke glade for at havedem liggende, og de bad altid om, at den logerendeafleverede sine tændstikker, som han såfik igen, når han fik sin morgenkaffe.Så indrettede Dorthea og Thomas en "svendestue"med en dobbeltseng og en stol. Det varen god ordning for alle parter, for nu kom allefarende svende til asylet, og der følte de siggodt tilpas. De fik aftenskaffe, sov i en seng -der ganske vist sjældent fik skiftet betræk - ogde fik morgenkaffe og betalte halvanden krone.Der var tit nogen, som kom juleaften. Da fikde suppe og suppekød, sad ved familiens bord,dansede med om juletræet og blev behandletsom almindelige mennesker.Da asyler så i 1934 skulle restaureres og værealderdomshj em, flyttede Dorthea og Thomastil Heltborg ved forsamlingshuset. Svendestuentog de med sig, og bisserne fandt straks den nyeadresse. Den forretning fortsatte så længeDorthea orkede det.Da Dorthea blev alene, kom hun på alderdomshjemmet,og der besøgte jeg hendeengang og havde mine to små piger med. Migkunne hun kende, og hun fortalte så meget omsine børn og børnebørn og viste billeder afdem. Men så var der noget, der svipsede, forhun forvekslede pigerne med min søster Ingerog mig, da vi var i den alder. Hun kaldte demInger og Linne, og tog fat i armen på den eneog sagde: "Det er nøj godt fås t kyd". Og denbemærkning er så, hvad de husker omDorthea.Ved sammenkomsten efter Dortheas begravelsevar der en, der i en tale nævnede, at dernok rundt omkring i lander sad mange ensommemænd, som gerne ville have været med oghave vist Dorthea deres taknemmelighed.28

Historien om Sydthy MaskincenterAf Marius Sloth, HurupForordI september 2002 er Sydthy Maskincenter ifærd med at flytte udenfor Hurups bymidte tilindustriområdet på grund af de trafikale problemermed de store maskiner.Vi er nogle af virksomhedens mangeårigemedarbejdere som ved fælles hjælp vil forsøgeat samle historien om den gamle virksomhed,som blev til Sydthy Maskincenter.Vi er af virksomheden blevet overladt en delpapirer fra Johannes Klausens tid, erindringer,som han selv har skrevet, og resten må vi så selvfinde frem til.Jeg er den som har været ansat i virksomhedenlængst, omkring 50 år, og jeg vil forsøge atsamle trådene, så der kan blive en historie ud afdet.Først vil jeg fortælle om min tilknytning tilvirksomheden og min personlige tilknytning tilfamilien Klausen.Jeg hedder Marius Sloth og kom i 1932 som17 -år i g i lære ved Karl Klausen, læretiden var 4år med kost og logi, men uden løn. Johs. Klausenvar den gang svend hjemme hos faderen. Viboede sammen på et lille loftværelse i de 4 årsom læretiden varede, så jeg lærte jo familienog hjemmet godt at kende i deres hverdag. Jegblev udlært i 1936, men fortsatte med at arbejdeder, den eneste ændring var, at jeg flyttedepå lejet værelse og pensionat. (måske mere i løn?Red.)Under besættelsen, da der ikke var så megetat lave, var jeg montør for en anden virksomhed.Johannes Klausen og hans søster Anna samt virksomhedens tre lærlinge Marius, Henry Nielsenog Ejnar Graugaard foran det gamle værksted fra 1918.29

Efter besættelsen, da der igen kom gang ihjulene og der blev meget arbejde, fandt Johs.Klausen ud af, at han ikke ene kunne passebåde kontor og værksted. H an sendte så budefter mig, jeg skulle komme hj em og hjælpeham, og så skulle jeg være værkfører. Jeg tiltrådtepladsen i august 194 5 - og det kom så tilat vare 37 år.Det vi vil fortælle om, er virksomhedens spædestart, om udviklingen op gennem tiderne,hvad der krævedes af sådan en virksomhed,hvo rdan arbejdsforholdene var og hvordanlandbrugets mekanisering skred frem.Marius og hans svendestykke foran detgamle værksted.En af de vindmotorer, vi har lavet nyvingesæt til.Johs. Klausens egen beretning skrevetomkring 1990Niels Bedsted har opfordret mig til at skrive nogetom mine oplevelser og om forretningens drift igennemde mange år, som jeg kan huske.Først lidt om min foders tid da han begyndtesin forretning i 1918 i Nørregade 14, Hurup.Min foder Karl Klausen var udlært som almindeligsmed hos smed Sejersbøf i Sdr. Ydby, og derefterblev han soldat i København som Jeltkonstabel,og var derefter en kort tid smedesvend i Bedsted,inden han kom til Poul Jeppesen, GinnerupMaskinfabrik. Her var han i nogle år og flyttedemed til Hurup, da fa brikken i 1899 flyttede, ogher blev den måske fra starten kaldt Hurup j ernstøberiog Maskin- fabrik.Her var han rejsemontør indtil året 1912, hvorfabrikken delvis blev flyttet til Nyborg. Fader villeikke flytte med til Nyborg og blev derfor fYret,hvorefter han fik arbejde hos fabrikant j ens Chr.Nørgaard indtil 1911. Så blev for syg af lungebetændeLseog Lungehindebetændelse, og det blev enlangvarig sygdom, som tog meget hårdt på ham.Her begynder så den forretning som senere skuLlebLive til Sydthy Maskincenter Aps.Fader startede meget småt med betegnelsenmekaniker Karl Klausen, det var i Nørregade 14hvor han på loftet havde et lille værkstedsbord,hvor han reparerede cykler og primusser samt loddearbejdepå transportspande og andre blikdele,han gik heller ikke af vejen for at klinke et lerfadeLler noget porceLæn.Fader reparerede mange symaskiner, det var titaftenarbejde, så foregik det ved spisebordet.30

Fader havde en del cykelarbejde for smedHyldahl i Vestervig. Cyklerne skulle skrabes renefor gammel maling og lakeres igen, og der blev satnye eger og fælge i hjuleneI efteråret 1918 købte for en staldbygning pål O x 20 alen som stod ved Brugsforeningens afdelingB, og bygningen blev flyttet uden at tagkonstruktionenblev skilt af den havde tagpap. Flytningenforegik ved at der blev kørt en blokvognind i bygningen, på blokvognen blev der klodsetop med sveller, så taget hvilede herpå, hvoreftermurene blev fjernet, og taget sænket ned på blokvognenved at man ved hjælp af donkraft fjernedesvellerne en for en.Transporten skete ved håndtræk op i gennemsmøgen mellem Brugsforeningen og P. V Thomsen(Materialisten), nu Isenkramforretningen Vilh.Nielsen. Op til Bredgade, hvor der blev spændtheste foran. Da indkørslen til Nørregade var forsmal, måtte turen gå helt op over banen og derefter til Nørregadefi-a nord. Det var vanskelig atdreje vognen, idet hestetrækket var spændt i forenden af vognstangen, men transporten lykkedes,og så kunne opklodsningen, og undermuringenbegynde.Selve bygningen kostede 600,- kr., og alle døreog vinduer samt mursten var brugte, også gulvetder blev lagt var brugte planker.De første maskiner vi havde, var en mindrehjemmelavet boremaskine med fodtræk, essen ogslibestenen var også med fodtræk, lyset var enenkel petroleumslampe, som kunne flyttes rundtefter behov. Vi havde også en stor boremaskinemed håndsving og stort svinghjul foroven på boreakselenog automatisk tilspænding ved paldrift,den stod på bordet. En l m drejebænk havde viogså, den var med trædetræk, hvor vi kunne være2 til at træde.jeg husker, at vi drejede nye aksler til en stivvogn, de var for lange til at kunne gå mellempinolerne, så vi måtte hugge dem over til halvlængde, og så senere svejse dem sammen igen, detskete så på essen. Mor var tit ude og træde på drejebænkenog boremaskinen.I 1921 fik vi lagt elektricitet ind og en udlæggeakselpå langs i værkstedet, hvorfra de forskelligemaskiner blev drevet ved remtræk, dog blev essenved med at være fodtrukket længe efter den tid.I 1923 fik vi en hel ny 2m drejebænk med prismevange,det var mere moderne end de andreværksteder i byen. Drejebænken kostede 1975,­kr., og så .folgte der endda en 12 "centerpatronmed i prisen, og betaling i løbet af l år, jo, det vargode betingelser.Vi fik den hos S. C. Sørensen, Randers, der stortset var vores grossist i jernartik ler.For at kunne regulere remspændingen lavede fornogle lejebukke, der med håndsving kunne regulereremspændingen både vandret og lodret.Men hvad lavede vi?Vi lavede stadig en del cykelarbejde, idet min broderKristian kom hjem fra soldatertjenesten somkystartillerist i København i foråret 1922, han fikså cykelsalget og arbejdet at udføre for egen regning,foruden at han beskæftigede sig med andetværkstedarbejde så meget som muligt.Fader påtog sig mere maskinreparationer, såsom slåmaskiner, selvbindere og tærskeværker, hanlavede også en del arbejde for maskinhandlerGramstrup, der havde forretning i det såkaldte"Strygejern ' ~ På marken hen imod realskolenkunne der om sommeren stå op imod l O selvbinderesom skulle repareres.Da jeg blev 15 år var det mest mig der hjalpGramstrup og var med ham på udearbejde omhøsten.Far påtog sig også vindmotorarbejde, og så vidtjeg husker var det møllen på Ginnerupgård viførst lavede nye vingesæt til. Det var medens jegendnu gik i skole, at jeg sømmede brædderne tilklapperne sammen og udførte malerarbejdet påværkstedet. Det var vist i 1922 at Knudsgaard iKobberø brændte, og der lavede vi omtrent en nymølle, det gamle støbegods blev benyttet, menellers var alt nyt og med gennemboret vingeakselMøllen var med sejlingstræk gennem hattehjulet,men blev ændret tilladestok gennem vingeakslen, hvorfor vi gennemborede akslen i hele sinlængde, så skulle der begyndes rigtigt med forboring,hvorefter vi lavede et langbor, sammensvejsetaf et 25 mm spiralbor og en firkantet stålstangder blev spændt fast i stålholderen og trukket fremog tilbage for tømning af spåner af den store forsætter.Akselenden der skulle bores måtte så løbe ibrillen.31

Min broder Kristian var hjemme indtil 1926,da blev han forlovet og begyndte et lille mekanikerværkstedi Hørdum.Kristian havde i 1922 købt en brugt BSAmotorcykel, og når for og han var ude ved ettærskeværk og skulle have en cylinder med hjem tilreparation, så fik for cylinderen og akslen påknæerne og så kørte de hjemad, det var primitivtransport.Jeg tror det var i 1926 vi fik en gammel Ford Tautomobil med kaleche, vi savede bagsædet fra ogsatte varelad på, så kunne vi skifte ladet ud medsæde til søndagsbrug.jeg ved ikke hvad årgang det var, men vindspejletvar lodret og af messing, lysanlægget vm·svinghjulmagnet og selvfølgelig uden selvstarter.Sælgeren af bilen sagde: "Det er nøj godt lys'; mennår vi skulle køre om hjørner, så var der ingen lys,så vi måtte montere karbidlygter til hjælp herfor.Vi fik senere en mere ny motor fra en brandskadetbil, og så blev den både med dynamo ogselvstarter. Jeg kørte den kaput i 1931 på vej tilKappelgaard, pludselig sank forskærmene ned påforhjulene, det var chassisrammens forbro der varknækket, men ved hjælp af et stykke reb fik jegbundet skærmen op over motorhjælmen og køleren,så kørte jeg videre hjem. Næste dag købte vien gammel Overland Vhippet.I årene fra ca. 1923 lavede vi en del vindrnotorarbejde,nye vingesæt, vi lavede det helst i sommermånederog folkene på Jernstøberiet kaldte ossommerrnontører, men vi havde også reparationerpå damplokomobiler og store tærskeværker.Der var damptærskeværker i Hurup, Ydby,Randrup og Bedsted, samt et selvkørende dampværki Heltborg foruden et selskab i Tygstrup derhavde en svensk 2. takts petroleurnsrnot01; hvortilvi lavede en rernskivekobling. Før den kom på,måtte de løbe hovedremmen på efter at rnot01·envar i gang, det foregik ved at 2-3 mand løftederemmen op i højden og motorføreren måtte så lederemmen ind på remskiven.Vi reparerede krumtapakslen der var sammensataf 3 dele, 2 akselender med store flanger hvori mellem der var indsat krumtappen ved krypning,det holdt så nogenlunde i en sæson, året efterblev akslen svejset på fabrikken Thjurbalka, mendet holdt heller ikke.Boddum havde også et selskab med petroleurnsrnotor,men motoren voldte ikke de store problemer.Vi gik ikke af vejen for at udbore en petroleumsrnotor,ved at klodse dokkerne op på drejebænkenog bruge en borestang, der var ophængt pådrejebænken mellem patron og pinoldok, og sålavede vi selvfølgelig også et nyt stempel med stempelringe.I damplokomobiler indsatte vi nye kedelrør ogrensede kedlerne for kedelsten, vi kunne have optil 3 damptærskeværker stående på vor lille gårdspladsNørregade-Rolighedsvej, men så havde viogså en del af vejarealet i brug.Kolonihaveejerne forlangte en stor betaling foren vejret, men det viste sig at der ikke var nogensom ejede vejarealet og følgelig ikke kunne give entinglyst vejret, derfor blev sagen trukket tilbage.Vi havde mange selvbindere hjemme på voresgårdsplads til reparation før høst, man var ogsåmeget ude i høstens dage. I flere år var vi påHindsels og Overgaardsminde på Thyholm vedbindere. Der var det almindeligt, når foder varmed derude, at så spiste vi i en lille stue mellemfolkestuen og køkkenet, men når jeg var alene, såvar jeg sammen med karlene i folkestuen - Ak ja,sikken forskel.Efterhånden som elektriciteten som motorkraftblev mere udbredt, blev møllerne taget ned, menså sent som i 1930 lavede vi dog 2 helt nye 5 vingeklapsejlsrnøllermed vandsnegl, en af dem kornud i engene ved Arup, og den anden til GammelGyrup, hvor den blev opstillet så langt ude imellemsivene i søbredden, som vi kunne nå ud påplanken, fundamentet lavede vi som et u-jernskryds,og ved hver arm nedrammede vi 3 granstammeraf 3-4 rn længde. Sø bunden var så blød,at når vi trådte ved siden af gå-plankerne så røgvi i til knæerne.Det var en speciel opgave, men vældig morsom,vi tabte nok penge på den levering. Prisen var sattil 1200,- kr. for en ny mølle med vandsnegl ogmontering.Vi lavede også småting, bl.a. lavede vi et parstøbeforme til tinknapper, det var 2 lag messingplade,hvor der var udboret hulrummet for knapperne,borene eller rettere fræserne lavede vi også,jeg prøvede at støbe knapper, men det var megetvanskeligt, formen og det flydende tin skulle have32

en passende temperatur, tin og bly skulle være i etganske bestemt blandingsforhold for at opnå denbedste konsistens, det lykkedes nu ikke så godt,heller ikke for dem der havde bestilt formene, såvi fik dem tilbage med tak for lån, så var detarbejde betalt, det har nok været omkring 1925.Hvad lavede vi ellers i 30.erne?(Skrevet af Marius Sloth)Alt mulig i reparationer, mest for landbruget,møller (klapsejlere) gav os meget arbejde, isærefterår og vinter, da var blæst og storm hårdeved dem, vi lavede mange nye vingesæt til demsom vi selv satte op.Vi reparerede tærskeværker og kværne. Hvergård havde en vandpumpe enten til håndkrafteller trukket af vindmotoren eller el-motorer,dem reparerede vi også, vand var uundværlig pågårdene, så en sådan reparation var altid enhastesag, vi loddede deres mælkejunger, måskeskulle der en ny bund i, vi reparerede deres redskaber,vi reparerede primuser, kødmaskiner ogsleb knivene, lærlingene lærte at alt kunnerepareres, intet måtte smides væk.Høsttiden var forretningens travleste tid, vireparerede mange selvbindere og andre høstredskaber,alt var jo hestetrukket, vi repareredetærskeselskabernes tærskeværker og damplokomobiler,som der endnu var nogle stykkertilbage af, og som altid skulle være klar tiltærskesæsonen efter høst.Vi havde også et par teglværker som vi skullehave klar til sommersæsonen og løbendeholdt i gang sommeren igennem.Det gav meget arbejde for os, der var megenslitage på "ælteplader" og valser, vi lavede selvæltepladerne eller knive, kan vi også kalde dem,til forælteren. De var lavet af 13 mm plade ca.10 gange 20 cm. Vi huggede dem ud af en 13mm plade med mejsel og forhammer, og selvfølgeligvar det lærlingene som skulle brugeforhammeren og mester som holdt mejselenmed en smedetang, blev der så slået et forkertslag på mejselen, røg den langt væk ledsaget afmange skældsord fra mester. Da vi så efterhåndenfik svejseværk og skærebrænder, kunnevi jo nemt skære dem ud, men vi fonsatte påsamme måde, det var for dyrt at bruge skærebrænderen.Det viser lidt om hvor meget derblev tænkt på økonomien, og hvor lidt hensynder blev taget tillærlingenes strabadser, jeg harselv prøvet en halv dag med forhammeren.Midt i 30' erne lavede vi et større hængebaneanlægpå gården Over Astrup, fra kostaldentil roehuset med tilhørende roevogne, det varlavet meget solidt med drejede hjul med kuglelejer,roevognen var lavet, så der kunne udrømmesportioner, den var meget professionellavet, det var den gamle Karl Klausen, som selvstod for hvordan den skulle laves, den virkedetilfredsstillende og brugtes i mange år.Vi moderniserede også deres pumpeanlæg.Deres gamle pumpeværk bestod af et 4-benetstativ over brønden, hvorfra en aksel gik ind iladen, der blev den trukket af en el-motor, vandetblev så pumpet i en stor muret beholder.Motoren skulle startes hver gang pumpen skullei gang og stoppes når beholderen var fuld. Vilavede nu er pumperræk af bagtøjet af en FordA lastbil, den var særdeles velegnet til formålet.Den blev anbragt i brønden lige under jordoverfladen,hvor der var muret et lille rum hvortrykbeholderen blev anbragt. Der blev lavetautomatisk start og stop. Det pumpeværk fungeredei mange år, men er nu udskiftet med enborerørspumpe.Midt i 30.erne fremstillede vi den førsterundsav, der var kommer nye regler for rundsave,som nu skulle være godkendte af Fabrikstilsynetmed hensyn til sikkerhed, de solgtes tilgårdene rundt omkring. Efterhånden vandtden indpas og solgtes til forhandlere udenforThy, der blev lavet mange af dem især underbesættelsen, fabrikationen ophørte omkring50.erne.Den første halmpresse blev fremstillet i slutningaf 30.erne, den var med træramme og varet tung skrummel. Der blev kun fremstillet densamme, først efter besættelsen kom der gang iproduktionen af halmpressere med en nymodel i stål.Der blev bygget en ny bygning ved HurupSkole med gymnastiksal og klasseværelse. Johs.Klausen og Herluf Andersen lavede i fællesskabvarmeanlægger i nybyggerier og den gamle skole- efter den tid et stort arbejde.33

Den 14. november 1938 overtog Johs. Klausenfaderens forretning og ejendommen Nørregade14 for 14.000,- kr., hertil kom køb afvarelager på ca. 6000,- kr.Johs. Klausen havde opsparet 4 -5000,- kr.,og fik en lille kassekredit i Thylands Bank på5000,- kr., det tegnede jo til verdensuro og krigmed stigende priser på alle materialer. Johs.Klausen skriver i nogle erindringer om priserpå jern dengang, først i 30.erne kunne derkøbes jern fra lager til 14 øre pr. kg franko lev.Johs. Klausen lånte nogle tusinde kr. og fyldtelageret godt op med jern, rør og plader, dervar heldig nok, for vor tildeling under krigenstod i forhold til vort køb inden krigen.Efter at Johs. Klausen havde overtaget forretningen,skete der ingen ændringer i arbejdeteller i forretningsgangen i virksomheden. Kundet at han ingen lærlinge ville have på kost oglogi. De 2 lærlinge, som han havde og sombegge var fra Hurup, flyrrede hjem til forældreneog fik så kostpenge i stedet for.Da Johs. Klausen havde lært hjemme hosfaderen, havde han ikke lavet svendestykke, dadet ikke krævedes dengang, men nu, da han varbleven forretningsindehaver, måtte han ikkeuddanne lærlinge, når han ikke selv havde lavetsvendestykke.Det måtte han i gang med og klarede detmed et ug.1940-459. april 1940 blev Danmark besat af tyskerne,denne besættelse varede i 5 år.Der varede ikke længe, inden der var vareknaphedpå næsten alt, især jern og metaller,reservedele til maskiner kunne mange gangeikke skaffes, så måne vi selv fremstille dem, dertog sin rid, en så lille virksomhed var ler atomstille. Hurup Elværk måne omsrilles til rørvegas,det gav mange reparationer til os.Varevognen blev klodset op, der var ingenbenzin, så alt udearbejde foregik pr. cykel medalt værkrøj på bagagebæreren.I 1942 dør Karl Klausen 67 år gammel. Dettehavde ingen indflydelse på forretningensdrift.Sommeren 1945, krigen var slut, der varKarl Klausen.meget der trængte til at blive repareret, der varingen reservedele eller materialer, man tuskedesig frem. Det varede flere år inden der varmateriale nok, så vi kunne købe hvad vi ville.Vi tog nogle af de gamle vindmøller ned, de varrustet op, der var ikke jern til reparationerPå et tidspunkt kørte Johs. Klausen surt i dethele og fandt ud af at han ikke kunne passebåde kontor og værksred alene, han sendte budefter en af sine gamle svende Marius Slorh, hanskulle komme hjem og hjælpe ham, så skullehan være værkfører. Første august 1945 tiltrådtehan pladsen som værkfører.Efteråret 1946 købte Johs. Klausen BørgeNørgårds maskinfabrik i Nørregade, den låskrår overfor på den anden side af gaden, detvar der Mads Arnbys roeoptagere var fremstilleti hundredvis, nu var produktionen ophørt ogfabrikken var lukker.Johs. Klausen gik straks i gang med at få lavetregninger til et nyt værksted, og få byggeriet igang. På grund af materialemangel varede byg-34

gerier et helt år og stod først klar til indflytningefteråret 1947, hvor vi flyttede ind i nyt ogmoderne værksted.Forretningen kom nu til at hedde Johs. KlausensMaskinfabrik. Da vi lavede centralvarmeni det nye værksted, kunne vi ingen radiatorerkøbe, de var en absolut mangelvare. Vi havdenogle tyske pladerør liggende, som Johs. Klausenhavde købt ved en tysker auktion. Der var2 størrelser på omkring l O og 15 cm diameter,dem lavede vi radiatorer af ved at anbringe detlille rør inden i det store og lavede en pladeringtil hver ende og svejste dem sammen. Vi kunnelave højden på radiatorerne og så mange rørefter hinanden som ønsket. Det fungeredeudmærket, nogle af radiatorerne er stadig ibrug 50 år efter.Rurups nye elværkVi havde meget arbejde ved bygningen af Hurupsnye elværk, vi lavede spærrerne til maskinhallen,de var ingeniør tegnet og meget specielle,de var lavet af vinkel og fladjern og var nittetsammen med rødglødende nitter, vi monterededem selv, der fandtes jo ingen kraner dengang, derfor lavede vi en slags roben af svær u­jern, som så stod inde i maskinhallen. Med entalje i toppen hejste vi dem så op med et sværttov, som vi ellers brugte til møllearbejdet.Vi lavede også kørekranen som gik på denøverste murkant under taget, facaden til tavle-Min forste store opgave som værkforer var at lavestålspærrene til maskinhallen ved Hurups nyeelværk. Foto 1941.rummet hvor alle instrumenter skulle sidde,vand og varmeanlæg i hele nybyggeriet ogbestyrerboligen, det var et kæmpearbejde.Elværket er nu nedlagt og fungerer som fjernvarmecentral,hvor der også undertiden var jobtil os.Vi var også kommet i gang med at reparereHurup Vandværks hovedledninger, som efterkrigen var i en dårlig forfatning, nu da der igenkunne fås nye rør kunne reparationer udføres,der blev lagt mange nye hovedledninger, daboligbyggeriet var ved at komme i gang, sidenden tid har vi udført Hurup Vandværks hovedledningerog gør det stadig i 2002.DyrskuerneHelt fra det første dyrskue efter besættelsen harvi deltaget, den dag viste vi nyhederne fremsom var aktuelle for den tid. På de førstedyrskuer efter krigen kom der flere roesåmaskinerog aftoppere frem, det var tidens store hit,derefter var det sraldmekaniseringen, som vihavde med i flere år. Da vi fik forhandlingen afIH-traktorerne var der dem det drejede sig om,de nye modeller skulle jo præsenteres pådyrskuet. Men også andre ting var med, det varden dag vi viste landbrugets mekanisering.Vi var også med på ungskuet i Thisted i50.erne. Dengang var det overvejende IH-traktorer,vi præsenterede, de nye tyske traktorerD3 og D4, som lige var kommet på markedet.IH havde ikke selv en stand, så vi repræsenteredehele Nordjylland.TrykprøverneIgennem 30 år var vi af fabrikstilsynet godkendttil at trykprøve og syne luftbeholdere oghydroforer, som skulle foretages hver ottendeår. Vi har trykprøver mange slags beholdere,startbeholdere for dieselmotorer på el-værkerneog i fiskekuttere, hvis de havde så stor en motorar den var med luftstart. Også værkstedernestrykluftbeholdere skulle trykprøves. Nårfabriksinspektøren havde været en tur rundt påværksrederne kunne der komme en række trykprøver.Også vandværkernes hydroforer skulle trykprøvesog samtidig renses indvendig, og synes35

om der var tæring indvendig. Så skulle detmåles og skrives på attesten, som skulle sendestil Fabrikstilsynet som så bestemte beholderensvidere skæbne. Det gik meget strengt til medføring af protokol og indsendelse af papirer.Sidst i 4o.erne kom vi i gang med ar lavereparationer for Thisted Arms Vejvæsen påderes vejtromler og traktorer, jeg husker dengamle Munkrell-vejtromle med råolie-motor,den ville jævnlig sætte stempler fast, den havdevi megen tur med. Vi monterede også en nylister-motor i en Pedershåb-vejtromle. Vi lavedemange ting for dem indtil det blev ViborgAmt; de havde selv deres værksted.Vi lavede også mange reparationer for slagteriet,især deres 2 vandpumper havde vi jævnligoppe, dette forsatte i mange år, indtil de fikderes egne reparatører.Slagteriet havde jævnlig udvidelse af dereskøleanlæg, så kom der en kølemontør udefra,det var næsten altid den samme, så lejede slagterieten lærling af os til at hjælpe ham, detvarede gerne 2 til 3 måneder.Vi har i alle årene arbejder for Hurup Kommune,nu Sydthy, lige siden de fik deres førstePedershåb-vejtromle. Vi monterede den førstesneplov som kommunen anskaffede på KarlNielsens lastbil, da det blev storkommune,kom der flere sneplove og saltspredere til, kommunenfik flere traktorer, som vi har solgtedem flere af, det har givet os en del arbejde.Det forhold fortsætter stadig.Efter at vi var flyrter i vort nye værksted komder gang i produktionen af halm presseren, somvi selv havde udviklet, vi fik lavet en prototypehelt i stål, som vi fik afprøver på en af egnensgårde, den gik tilfredsstillende, den var megetsikker til at binde og havde en stor kapacitet.Vi lavede den i serier af l O stk., den solgtes tilmaskinhandlere, der blev produceret omkringl 00 stk. i løbet af de følgende år indtil mejetærskerenslog den ud.Først i 50.erne lavede vi en maskine til at slibeteglværksmaskinens valse på. Når de blevslidt ujævne og ikke kunne knuse småstenene ileret, skulle de slibes jævne igen, de plejede omvinteren at blive sendt til Svendborg og slebet.Sådan en valse vejede omkring l 00 til 150 kg.Vi fik maskinen lavet og kom i gang med slibningen,det gik udmærket, vi sleb valser forsamdige teglværker i Thy. Dette forsatte vi medi flere år, indtil der kom en maskine frem påmarkedet, som kunne slibe valserne medens desad i reglværksmaskinen. Så kunne teglværkerneselv udføre det arbejde.Som mekaniseringen skred frem, skete der envis ændring i landmandens forhold til værkstedet,før mekaniseringens rid var det utænkeligtat en landmand hjalp med at reparere denmaskine, han var på værksred med, han gjordekun glo-arbejdet, så passivt til. Efterhåndensom mekaniseringen skred frem ændrede detforhold sig totalt. Efter nogle år blev det almindeligtat landmanden kom med sin plov ellerharve og så selv skifrede slidjernet ud. Var dernoget, han ikke selv kunne klare, fik han hjælpaf os. Det almindelige ude på gårdene blev, atde selv havde svejseværk, vinkelsliber, boremaskinerog meget mere. De unge landmænd kanselv, det de skal bruge, henter de på værkstedet.Da det blev moderne med korntørrerier ogtørring af korn derhjemme, var vi også med, visolgte og monterede mange anlæg. Vi fremsrilledeogså en pladesilo, som var bygget op, såkunden selv kunne samle den, den var ganskeideel. Vi solgte nogle stykker af den, og skullenok have gjort mere for at producere den, menvores maskinpark var ikke velegnet ri! sådan enfabrikation.MalkeanlæggeneOmkring 50.erne begyndte vi at sælge Alfa­Laval malkeanlæg for Kvist i Fjerritslev, somhavde hovedforhandling i hele Thy. Alfa Lava!var et godt og kendt mærke og meget udbredti Thy, da Kvist holdt op på grund af alder, fikvi forhandlingen. Salget gik ikke så let, der varmange mærker på markedet og konkurrencenvar stor. Da rørmalkeanlæggene kom på markedet,kom der et opsving. Vi solgte en del afdem, som vi også selv monterede. Det medmalkning blev efterhånden et studium, medkrav om hygiejne, celleral og meget andet, detblev efterhånden enkelte specialfirmaer somtog sig af malkeanlæggene, det gled stille ud foros.36

Egnens smedeJohs. Klausen havde et meget godt forhold tilomegnens smede. Omkring 50.erne var der ensmed i næsten hver lille by. Smeden var jo ham,der ordnede de små reparationer i hans område,skoede deres heste, reparerede harven ogploven, reparerede måske deres vandpumpe.Hver smed vogtede sine kunder, men fælles fordem alle var, at når de manglede reservedele,hentede de dem hos Johs. Klausen. Det var jofør enhver smed havde bil, så de kom på cykel.Johs. Klausen havde deres fortrolighed. Havdesmeden påtaget sig en opgave, som var for storfor ham, hjalp Johs. Klausen ham gerne meden mand, hvis det kunne løse problemet. Nogleaf smedene havde overhovedet ingen lagerhjemme. Jeg husker smeden i Dover, han købtealt, hvad han skulle bruge hos os, havde hanhentet 8 bolre og kun brugte de 6, kom handagen efter med de 2, han ikke havde brugt, ogleverede dem tilbage og fik pengene igen.Nu er de gamle smede væk og smedjerne lukket,mekaniseringen slog dem ud, de ungelandmænd kan selv lave deres små reparationer.StaldmekaniseringenDa landmændene efter krigen begyndte atmodernisere deres svinestalde, prøvede vi ogsåat komme med et bidrag. Vi lavede et forværki galvaniseret rør, som kunne slås ind over truget,når der skulle fodres, det virkede udmærket,og var på mode i mange år, vi fik det ogsåpatenteret.Vi lavede også en loftslem til stalde, som varisoleret og brandfri. På lemmens overside varder en stige som kunne slås ud, lemmen varhængslet på karmen, der var 2 kraftige fjedre,som trak lemmen op når den fik et lille skub.Den var i produktion i mange år, indtil det nyestaldbyggeri blev bygget med stålspær og udenloft, så var der ingen der havde brug for den.Landbrugets traktormekaniseringI de sidste år af 40.erne, begyndte landbrugetstraktormekanisering så småt at komme i gang.Med Marshall-hjælpen begyndte der at kommetraktorer fra Amerika til Danmark. Landmændenebegyndte også at interessere sig formekaniseringen,Ferguson og Ford havde alleredegang i traktorsalget.Johs. Klausen var en meget fremsynet mand,vi var begge klar over, at ville vi have vores delaf traktorsalget og reparationerne, måtte vi igang nu. Johs. Klausen havde tidligere solgtDeering og McCormick-binderen, men varikke registreret forhandler, og da han ikke førhavde solgt traktorer, kom han i anden rækkeved tildeling af amerikanske traktorer.Der var også en anden ting, der spillede ind.Automekanikerne på landet i de små landsbyerbegyndte så småt at interessere sig for traktorerne,måske var det noget for dem, de var vanttil at reparere bilernes motorer, så kunne traktorreparationernemåske komme dem i hænde.Nogle mekanikere gjorde så småt forsøg på atsælge Ferguson som underforhandler.Vi var jo vant til at reparere landbrugetsmaskiner, damplokomobiler og petroleumsmotorersom der nu kom i gang igen efterbesættelsen, så vi mente, vi også var velkvalificeredetil at reparere traktorerne, så vi ville gøreen indsats for at erobre dette marked.Vi fik en underforhandling af Allis Charmerstraktorer, som vi solgte en del af. Allis Charmersvar en forholdsvis lille traktor som ikkepassede til de store landbrug. Det blev aldrig ensucces med salget af disse traktorer.I 1953 blev vi autoriseret IH-forhandler aftraktorer og mejetærskere, samtidig kom en nyserie tyske dieseltraktorer på markedet. Det vartraktorer i 30 - 50 hk. klassen, det var en megethandy traktor. Vi solgte en del af dem, menvores salgsapparat var ikke så godt. Johs. Klausenvar ikke den fødte sælger, hans indstillingvar, at var der nogen der ville handle med ham,kom de af sig selv, det gjaldt ikke mere, nuskulle kunden opsøges, hvis der skulle handles.Først da vi fik Elgaard Jensen blev der rigtiggang i salget.Reparation af traktorerne gav ikke de storeproblemer, jeg sørgede for at vore traktormekanikerealtid blev holdt ajour med udviklingen.Når en traktor kom til reparation, var det somregel nogenlunde let at finde fejlen. Det blevvanskeligere med årene, da traktorerne blevteknisk mere udviklede.37

Johs. Klausens Maskinfobrik i Nørrgade.Vi lavede meget smedearbejde til AggerSkibsværft, som efter besættelsen var kommet igang med at bygge nye fiskekuttere. Det betødat vi kom til at kende fiskerne og på den mådekom til at reparere deres gamle Grenå- og Hundestedmotorer. Dette smedearbejde varede vedindtil skibsværftet selv byggede smedeværkstedved Agger havn. Vore motorreparationer forfiskerne fortsatte. Der var nu kommet nyemotortyper frem, som var beregnet for fiskekuttere.Det var flercylindrede dieselmotorermed 6 eller 8 cylindre og el-start.Sådan en motor skulle monteres i en nybygningpå Agger skibsværft, det var en G cyl.Gardner. Vi blev bestilt til at montere motoren,det gik udmærker og motoren gik tilfredsstillende.Vi var nu kommer i med Gardner firmaet ogfik bestilling på at montere flere motorer, dergik udmærket, i de kommende år monterede vimange motorer rundt om i Jylland, for at nævnenogle steder: Hvide Sande, Hanstholm,Jegindø, Thyborøn, Vilsund, Nykøbing, Hobroog flere andre steder.Foruden monteringsarbejdet, gav det en delværkstedsarbejde med at lave motorfundamenter,rør, beslag og ophæng.I perioder havde vi 2 montørhold ude påinstallationsarbejde. Motor eventyret fik joogså en ende. Det var der flere årsager til,blandt andet var Gardner en dyr motor medlang levetid. På det tidspunkt kom der fraJapan billigere motorer, som ikke krævede nærså kostbar en installation, og for det tredje stagneredefiskeriet i de kommende år, og manbegyndte ophugning af fiskekuttere.I 50.erne, da forretningerne havde overvundetbesættelsens restriktioner og vareknaphed,blev der større konkurrence forretningerneimellem. Forretningsfolkene begyndte at udvideog modernisere deres butikker. Lave demstørre ved at lægge tilstødende rum til, lavestørre vindues partier og forretningsindgange.En sådan omgang krævede masse af jernbjælker38

og søjler. Der skulle jo også laves om på varmeanlægog vandinstallation, dette var noget vitog os af Igennem et årti har vi været med tilat bygge de fleste af Hurups forretninger om.Vi lavede også mange trappegelændere. 50 og60.ernes byggeskik af parcelhuse, var at mangehuse var med kælder, så der var brug for trappegelændertil både fo rdør og bagdør.Sidst i 50-erne kom fje rnvarmen til Hurup,der blev bygget fjernvarmecentral ved siden afElværket, hvor kedlerne blev installeret, hovedog stikledninger blev udført af' et O dense-firma.Rørene blev lagt i en betonstøbt kanal igaderne og isoleret med skum, tilslutning afvarmeanlæg i husene skulle udføres af byensegne installatØrer. Det var et kæmpearbejde, jegved ikke hvor mange huse vi tilsluttede, mendet varede i flere uger. Ikke alle var med ibegyndelsen, så der var mange nye tilslutningerhver sommer. O dense-firmaet lavede udvidelsermed hoved og stikledninger.På et tidspunkt blev fjernvarmens bestyrelseenige om, at det arbejde kunne byens egnehåndværkere selv udføre . Bestyrelsen mente atbekendtskabet med O dense-firmaet var en dyraffære. På det tidsp unkt kom vi ind i billedet.Der var egentlig 2 firmaer, som skulle delesom arbejdet, men da det andet firma ikke mentede havde tid, så fik vi med dags varsel forespørgsel,om vi alene kunne påtage os arbejdet,da fjernvarmen ellers ville tage håndværkereudefra.Det tilbud turde vi ikke sige nej til, komarbejdet først på udenbys hænder, ville det værevanskelig at generobre det, så vi· gik omgåendei gang med hovedledningsarbejdet.I de følgende år lavede vi alle hovedledningerpå Aldershvile-udstykningen, T hormodsvej ogm eget mere, d ette varede ved, ind til der komen ny arbejdsfordeling fra FjernvarmeselskabeLDa Johs. Klausen søgte en sælgerOohs. Klausens egne erindringer)j eg havde noget besvær med at fl en sælger, førsthavde jeg smed Christensen, der havde kørt rutebil,derefter en stor kraftig politi søn, som ret hurtigkom ind til David Brown, derefter en lillemand i en lille åben varevogn som var tarvelig.Han havde sommer tider både fisk og frugt medfor at tjene lidt ekstra. Vi kaldte ham krumtapefter en tegneserie i avisen, men han fik alligevelsolgt en ny traktor inden han forlod os. Så en dagkom Elgaard Jensen og tilbød sig som sælger, hanhavde nogle år været sælger hos DLAM, men varblevet træt af dette firma og var allerede fratrådt.Efter en kort samtale blev vi enige om hans ansættelse.Han var en god sælger, det blev til et samarbejdesom varede i 22 år.Ved Elgaard Jensens tiltrædelse som sælger, blevvores salgsområde udvidet til det dobbelte, da hansolgte både på Mors og Thyholm.Der kom mange nye maskiner frem på markedet,blandt andet sta!dgødningssprederen, somisær solgtes til maskinstationer, og Sa!ta gødningslæsseren.Det var en maskine, som var fremstilleti Tyskland og solgtes i Danmark under navnetSa!ta, det var en forgænger for nutidens rendegraverog var beregnet til at montere på en almindeliglandbrugstraktor. D en fik vi ene forhandlingpå. Den var fuld hydraulisk, dette var noget nytfor os. Vi solgte den overvejende til maskinstationertillæsning af staldgødning, den kørte i mangeår, indtil den blev slået ud af den moderne rendegraver.Vi solgte vores første rendegraver i Hurup tilentreprenør }ens Mikkelsen. D et var noget nytdengang, han brugte den, når han gravede kloakkerog vandledninger ned i gaderne. Det varaldrig set fø r, at der kunne graves med maskine,men det gik udmærket. Den var monteret på enFord Major traktor med frontskovl og hængt op itraktorens liftarme og trepunktsophæng. Denbrugte han i flere år, indtil den moderne rendegraverkom frem.Sidst i 50.erne kom mugeanlæggene på markedetog holdt deres indtog i de danske stalde. D erskulle vi selvfølgelig også være med. Vi fik forhandlingaf Nagbøf mugeanlæg, det var med etskrabesystem i grebningen med mekanisk trækstation,og en kædetramportør på møddingspladsen.Dem solgte vi mange af til både større og mindrebrug, vi monterede dem selv, det gik udmærket.Efter nogle år holdt Nagbøf op med at produce:re mugeanlæg. Vi gik så selv i gang med produktionen,vi lavede selv skinneskrabere og andet tilbehørog købte så trækstation og transportør hos39

Fra det årlige juleoptog i H urup engangfØrst i 60 'erne. D er repareres traktor på anhængeren.I baggrunden » Thylands Bank«.smeden i Torsted, som han havde specialiseret sig iat fremstiLle. Så vi fortsatte med salget indtil gylleanlæggeneblev moderne. Reparation af mugeanlæggenefortsatte i mange år, men ebbede langsomtud - der er vel nok enkelte anlæg som kørerendnu i 2002.70.erne og fremO p igennem årene ændredes vores arbejdsområdepå grund af mekaniserings fremskridt,traktorerne blev mere komplicerede, der skullenye metoder og værktøj til, for at vi kunne holdestandarden, vi lavede nu også meget medhydraulik, så som lastvognsbagsmæk, ti ppeladog kraner. Også store entreprenørmaskinerreparerede vi nu. D ette krævede mere og mereværkstedsplads, som vi manglede i allerhøjestegrad. Mange af de store maskiner kunne sletikke gå ind ad portene til vores værksted, såmåtte vi reparere dem ude på gårdspladsen i altslags vejr. Værst var det om vinteren, det skab-te Irri tation og utilfredshed blandt vore folk.Værst var det en streng vinter med sne og is,hvo r vi måtte reparere sneplovene ude pågårdspladsen både dag og nat.D ette blev årsagen til at jeg gik til Johs. Klausenog fortalte, at det var sidste vinter vi repareredesneplove og store maskiner på gårdspladsen.Nu ville vi have bygget værksted, så vikunne tage de store maskiner og sneploveneind, ellers kunne han godt afskrive dette arbejde.Vi havde i mange år haft byggeplaner omnyt værksted og lagerlokaler. Det værksted oglager som var bygget i 1947 var efter denudvikling som var sket ikke tidssvarende.Jeg havde lavet mange forslag om hvordandet nye værksted skulle se ud, for at være egnettil vore forhold.Johs. Klausen havde trukket byggeplanerneud i flere år, han havde altid vanskelig ved attage en bestemmelse.D er var vel nok en krise mellem Johs. Klau-40

Robert Sørensen, Niels Bedsted og Johs. Klausen.sen og mig. Jeg holdt stædig på, at fik vi ikkeet værkstedsbyggeri i gang, blev vi snart nødt tilat lukke forretningen.Omsider gav Johs. Klausen grønt lys for byggeriet,han kunne omsider godt se, at det var ennødvendighed. Vi fik bygget en ny stor halmed store porte, så de store maskiner kunnekøre ind, vi fik bygget butik og lagerlokale, altsom det skulle være - freden var igen oprettet.For at gøre et eventuel boskifte lidt lettere,stiftedes i 197 4 som anpartsselskab SydthyMaskincenter ApS med binavnet Johs. KlausensMaskinfabrik.I 1978 blev Robert Sørensen ansat som disponenti august med henblik på optagelse ian partsselskab et.I 1980 blev Robert Sørensen og Niels Bedstedoptaget som medindehavere ved køb afanparter.I 1983 fratrådte Marius Sloth som værkførerefter 37 år for at bliver halvtidsansat til forskelligejobs, dette varede i 4 år og Niels Bedstedblev værkfører.I 1986 købte vi Hurup Jernstøberi ogMaskinfabrik, Nørregade 7-9 med varelager oginventar. Fabrikken var lukket og lå sriile hen.Ved købet fik vi vore historiske rødder framaskinfabrikken her i Hurup rykket yderlige50 år tilbage i tiden, idet Ginnerup Maskinfabrik,der var startet af fabrikant Poul Jeppeseni året 1888 for netop l 00 år siden, blev flyttetfra Ginnerup til Hurup i 1899.(Kommentar iJohs. Klausens personlige erindringer) (Se ogsåEsben Graugaards artikel i Sydthy Årbog 200 l:"Næssund Jernstøberi". Red.).Johs. Klausens 75 års fødselsdag"Erhvervsmanden der tog sin tørn i barndomsbyen".Sådan skrev Thisted Dagblad i 1984 i anledningaf Johs. Klausens 75 års fødselsdag, ogfortsatte: "En absolut hæderlig forretningsmo-41

al og en stilfærdig livsførelse. Sådan kenderHurup og Sydthy direktør Johs. Klausen, såvelsom ar hans navn kan særres i forbindelse medadskillige tillidshverv, hvoraf en del har direkteforbindelse ri! Hurups livsnerve gennem mangeår".Jeg synes Thisted Dagblad har ramt plet, detvar sådan vi kendte Johs. Klausen, og som ThistedD agblad skriver, havde Johs. Klausen forbindelsemed mange tillidshverv og bestyrelsesposter,men der var ikke noget han praledemed, i hans erindringer har han omhyggelignedskrevet alt hvad han har haft med at gøre,til slut har han skrevet, at det efter hans dødikke må offentliggøres til forherliggøreise afhans person.D et vil jeg også respektere, kun et par ting viljeg nævne, som har megen relation til hansvirksomhed:I l O år var han faglæ rer på Hurup TekniskeSkole indtil undervisningen blev flyttet til Thisted,og han var i mange år skuemester vedbedømmelser af svendeprøver for maski narbejderefra Hvidbjerg til Fjerritslev, et hverv hangik meget op i.Fra midt i 3oerne da plæneklipperen kom påmarkedet har vi slebet og repareret dem, det varmaskiner til at skubbe. Vi specialiserede os lidti at slibe dem, der tog sin tid, men arbejdstidenregnede man ikke med, den var jo billig dengang.Den første motorklipper vi solgte var enGudenå, kommunen brugte den til at slåplænen i anlægger. Den lille gartner som kørtemed den, måtte løbe i trav for ar følge med, derkunne han ikke holde til. Vi fandt så ud af atlave en lille tromle af en selvbindervalse, som vispændte efter plæneklipperen, den kunne gartnerenså stå på, så gik der hu-hej rundt påplænen, der fungerede tilfredsstillende i mangeår.I 70.erne, da vi havde fået bygger nyt værksted,lager og butik, gik vi for alvor over iplæneklipperbranchen. Vi fik forhandling afden amerikanske Murray, og vi solgte havefræserenTexas, samt mange andre haveredskaber.Omkring 90.erne fik vi forhandlingen af Jonsered,som havde et stort udvalg i parkmaski-ner, især kædesave var en stor salgsartikeL Jonseredhavetraktorer solgtes i mange variationersmå og store, nogle med græssamlerbeholder,andre med elsrart og andre finesser. Der solgtesogså buskryddere, hækkeklippere og mangeandre ting.Med stort salg følger der megen klargøring,service og reparationer. De sidste år har dersommeren Igennem været en mekaniker heltidsbeskæftiger.Johs. Klausens 50 års jubilæumRedaktionen har fået mulighed for ar se Johs.Klausens efterladte arkiv igennem og vi hæftedeos bl.a. ved de efterfølgende festtaler, somblev holdt ved 50 års jubilæer. - Og Mariushar indvilget!Den 14. november 1988 kunne JohannesKlausen fejre 50 års jubilæum, som blev markeretved er åbent hus arrangement på virksomhedenog siden en middag på missionshoteller.Ved middagen holdt Johs. Klausen følgendetale på thybomål til sine medarbejdereog gæster:Dæ hå væt så manne dæ hå så tilløkke te mæ idå, så Æ hå næjsten ett kue Jot så tak te demalsammen, men no æ dæ val ve 'e åh fol'd nøj rowøver vos, ætter at vi hå Jot en bettekrom åh spi 'es.Æ vil gjae hold en bette tåel Jo mi 'e folk, åh takkdem Jo den gle 'e di hå gjov 'r mæ. Men Jøst vil Ægjae sej en par uhr, åh fortee/lidt om den ti 'e, dææ goen.Æ ka no slet ett fostå, at de allere æ 50 oersi 'en, at Æ kj øv t æ smedie dærhjæm, de va jo ettså lånt ftæe hvår Æ bover noe, men dæ va jo Lieknap så møj pla 's som Æ hå hæe.Mi Få 'e var jo bløven nøj tee ors, så han vi 'elgjae ha Lindet æ skavler en krom, så dæfue fok Ææ Jo retning åh s fåes mej.Mi Få 'e, han va n o hælsen ett så rej Jue åhbesteel nøj, dehå han forejsten væt møj bæjer te 'eend mæ, Joe Æ hå alle væt så mø j Jue åh s læ 'b, Ævie/ så møj hælle sie vel e skryvboer.De ' t fæ k Æ hælsen osse lov tee åh begyn 'd mæji gue tie k, Jo Æ va va 'L eit engång åe æ skue/42

50 års jubilæum 14. november 1988.inden Æ kam te' e åh skryv ræninger, så de ' e ænok dæfoe Æ æ bløven så gue te 'et.Mi Få 'e, han ku la 'v alting, så 'en omtrænt da,han ku la 'v cykler åh bøs 'ser åh sykmaskiner,mæn han ku sand'li også lav stu 'e ting i stand, åhvaje dræng'vi sku rup vos, når vi skul'd folieham op i en møl!'.Han ku sme 'e så æ gnister de røj 't ruj 'n om, såva 'e no 'et alti så læt åh gjø 'ø ham te må 'ed mææ forhammer, mæn Æ æ noe glå 'e nok ve dænlæ 'er Æ fok, si 'el om Æ a 'Ile Jæk læ 'er åh sme 'e.Æ fo 'k åh si 'e k te 'e alting s kuld væe soli ' ed, åhgjøres orndli fo 'er, ja det mo Æ sæj, osse bæjjerend i dåe.Ham Marjus, han va jo æ bette lærling i nueo er, dæ fos t i æ trædver, åh si' el om han e 'et æbløven så møj stu 'er ino, så æ han alløvn bløvvenden dæ kommandirer, åh hår det stu 'e ur' d åhsæj, når det gjæller æ folk u 'ed po æ værkste. Hanfotter åh Jlm:r øver det hiele, åh ska 'e vi endle haham te 'e æ telefon, ja så mo vi somti ring fæng mææ klok '. Æ traver no gåt, at æ kunder ka li ham,fo det æ næjsten alti ham, de vil tåel mæj.Dæ æ jo jlier å 'æ svend', dæ hå væt ve mælæn'ng, dæ æ jo Flemming, dæ mæst grassirer medmotorer og dem dæ ka rænd. Når vå "sygebil" æu 'ed åh kye, - så æ de næjsten alti ham dæ ska udåh sie te' en traktor, fo dem go er dæ jo manne å.Gotfred æ jo også ve 'e åh blyvv nøj got kjæn,hva han la 'ver æ no e 'et så let åh forklår, men omhøst æ han ued hver jennest dåe og folk vil da gjaersi 'e k ham ijen.Dæsom Æ skul'd såen blyv ' ve åh snak omenhvær, så fok mi tåel vis alle ænd, mæn hjæm påæ værksted, dæ 'r goer nuel kåel, der hamrer ogsvejser åh laver spektakel, Æ ka slet e' et fos tå, dææ nue dæ vil lær ' ed, mæn di tøvs valsajtens lisomvi ajjer at det er det jennest, dæ æ nøj vee, åh sånska ævær. Ah dæ æ da osse manne a mie "dræng':dæ æ b løven te ' e mie end svænde, Æ trower endda,dæ æ 4 insjenører.Det hænner jo også, at der er nue dæ ræjser, det43

Æ val osse så hyv i mi hatt, så Æ slet eit va tei åhvæ i nærhe å.M i tåel ska slutt åh det vil Æ sæj jæ, J skaalsammen ha tak Jo det J vil vær vee mæ. Æ ku joslet eit Jo pas 't æ de hiele, så uden jæ hjælp mo 'tÆ luk æ smedjie, så dæfoe så tø vs Æ, at vajer dææ sammen, skul' d slå i våe hinner åh klap 'p dæmen støkke, tilløkke!Og efterfølgende gengives så Marius Slothstale til sin gamle chef gennem mange år:Johs. Klausen.ka jo go t betye nøj åh blyw mejster, Æ sik 'er dæmsom ti når de mangler en stump, men humøj de håskajjen mæ Jo Æ a '!le åh væd.Jen a mi folk ga sæ te' e åh slå stien, en a j en tovarbejd op po æ slagteri, men det æ da go t at dæ æalti nue ajjer, dæ vil hjælpe mæ ve 'e åh håld æhyvel i sving.J kinner val Carsten, det er ham den "bette';når æ skue! æ forbi så komme han stik kend. Hanve hva vi h åer og han h å let ve' e åh find' ed og såvil han gjaer te 'e åh slagt en binder.Noe æ Æ vis snåe ve 'e åh væ færre mæ åh Joteælom dæm folk Æ hår, det ku jo væe at Æ lige s kuldnævn, te 'e Æ osse hår j en te' e åh rejs foer åh snakJo æ vå 'r. Æ trover de kinner ham, både i Thy åhpo Mors.Skuld de endli væe såen, at dæ ingen blyverglæmt, så må vi osse Iie tinkt på ham mæ æ pæng.Det bety 'er så møj, at dæ æ pæng i æ kass, desvarreså tøvsÆdet kniber lidt hæer, Jo æ pæn g de kae 'et slåte 'e, te 'e al' de Æ ku ønsk, mæn så bløwj eg vil gerne sige et par ord til dig i anledningaf dit 50 års forretningsjubilæum.Det er i dag ca. 58 112 år siden jeg kom i lærei din fars forretning l . maj 1932. j eg var denanden lærling, der blev udlært hos din far.jeg var din første svend da du købte forretningeni 1938 og jeg har jo næsten gjort hele turenmed undtagelse af nogle fl. år, hvor jeg var ude forat se, hvordan det gik for sig andre steder.Du har altid været en håndværksmester af dengamle skole, alt skulle laves godt og solidt, selvomdet tog nogen tid. Og så har du altid holdt på, atkunden skulle have det som han ville.Da jeg blev værkfører i 1945, havde jeg jo væretude at se hvordan andre bar sig ad. Og jeg syntesjo nok, at der var visse ting, vi kunne kommenemmere om ved, men det var ikke din måde atdrive forretning på. Jeg blev belært om, at der ikkeskulle slækkes på kvaliteten, det skulle fortsat gåpå den gode gamle måde.j eg har altid syntes at du var for ærlig til at væreforretningsmand. jeg tror ikke der er ret mangeforretninger, hvor der ikke bliver stukket nogetunder bordet nu og da; det er noget der er fUldstændigutænkelig for dig.jeg vil gerne sige til dig, også når nogle af voregamle kunder hører på det, når der var knas medet eller andet, en reklamation eller en kunde dervar utilfreds med noget, så var du altid på kundensparti, og der blev ikke ro igen før der varfondet en tilfredsstillende løsning. Det har velogså været grunden til forretningens gode renommeog den goodwill, vi har haft fra vore kunder.jeg synes vi har gået godt i spænd sammen gennemde mange arbejdsår. Selvfølgelig har derværet ting, som vi har været uenige om, men det44

Marius SLoth.har vi aLtid fundet ud af Der har aLtid været engod tone imeLLem os og vi har kunnet snakke omaLLe ting. Det er veL også derfor jeg bLev i pLadsenså Længe, at jeg faLdt for aLdersgrænsen.Jeg er jo ikke den eneste, der har været i din tjenestei Lang tid. jeg har regnet Lidt på det og fundetfrem til, at 7 af det nuværende personaLe haren gennemsnits anciennitet på c a. 17 år, det svingerfra l O tiL 19 års ansætteLse. Det må veL nokbetegnes som et stabiLt personaLe. Og ELgaardJensen var her i 22 år.TiL sLut viL jeg gerne sige dig tak for samarbejdeti de mange år. Tak for dit venskab og dinmåde at være på. jeg har foLt mig som medLem affamiLien, jeg har foLt mig hjemme i forretningenog i den tid, jeg har været værkfØrer, har jeg forsøgtat gøre arbejdet, som om det var mm egenforretning.jeg viL også gerne sige tak tiL gamLe kunder forvort samarbejde i de mange år. Tak tiL mine gam­Le arbejdskammerater, hvoraf mange er her endnuog tak tiL NieLs og Robert for det samarbejde vihar haft og fordi jeg må komme her hver dag ogse hvordan det går. Og jeg viL ønske for forretningenat den må opleve mange flere jubiLæer.(Redaktionens indLæg sLut)Johs. Klausen som virksomhedslederJohs. Klausens værksted har altid været anerkendt,som et sted de lavede godt arbejde. Nårdet var lavet der, så duede det. Prisen var måskenok i den dyre ende. Johs. Klausen tog sig detmeget nær hver gang lønningerne steg, jeg fikhver gang at vide, at nu var der ingen, der havderåd til at fa lavet noget, nu blev der ikkemere arbejde. Jeg fik også hver gang at vide, atnu måtte der ikke slækkes på arbejdstempoet,tobaksrygning i arbejdstiden var han megetimod, og øl var slet ikke tilladt.Det med rygning gjorde nu ikke mig noget,jeg har aldrig røget, men det var jo min opgaveat føre hans principper ud i livet på virksomheden.Jeg skulle jo have det sådan at jeg nogenlundehavde folkene på min side, hvis arbejdetskulle gå tilfredsstillende. Vi skulle holde standarden,og jeg skulle have et ordentligt forholdtil folkene. Johs. Klausen var meget stædig,havde han en mening om en ting som vi var igang med, og som han mente skulle laves på enbestemt måde, så var der ingen vej udenom,selv om det gav os ekstra arbejdstimer.Johs. Klausen var alt for ærlig til at være forretningsmand,det kostede ham mange penge,der var ingen problemer der kunne løses meden sludder for en sladder, han var altid på kundensparti og troede hvad kunden fortalte, sådet blev som regel mig som trak det kortestestrå.Havde vi solgt en brugt traktor med garantifor at den var i orden, så sørgede jeg selvfølgeligfor at den var i orden, så godt som det lodsig gøre. Det vil altid være sådan med brugtetraktorer, at der vil være slitage her og der, somingen betydning har på traktorens gang og ydeevne.Brugte er jo nu engang brugte, og prisener derefter.Selvfølgelig skal en garanti overholdes l 00procent, nogen af de klager vi fik, kunne væreordnet uden omkostning med en fornuftigsnak ned kunden.Jeg havde en fornemmelse af, at nogle af dekunder som klagede, var på grund af uvidenhedmed mekanikken, andre på grund afbegærlighed hvis de kunne fa mere service endde havde krav på.45

Jeg ralre engang med en mand som solgtebrugte importerede traktorer, vi ralre blandtandet om garantispørgsmåL og vores ansvarover for kunden. Han sagde blandt andet:"Hvad der er lovlig af fiduser bruger jeg i minforretning".Der gjaldr ikke hos os.MejetærskerenVi kom lidt sent i gang med mejerærskersalger,vores salgsapparat var ikke så godt, nu skulleder gøres noget for ar sælge noget.En af de første maskiner vi solgte var enClaas Columbus selvkørende med folkevognsmotor, den gik udmærker, men mororen varfor lille. Den ville danne is i karburatoren, såmororen gik i stå. Efter mange eksperimenter,fandt vi ud af ar tilsætte benzinen karburatorsprit,så gik der så nogenlunde.Vi solgte også en IH McCormick bugserermejerærsker med en Ford A hjælpemotor. Dengik udmærker, men havde for lille kapacitet,den var beregner ri[ amerikanske forhold, hvorde ikke har nær så god en avl som her.Vi solgte også er par Nordsteen bugseredemejetærskere, der var solide maskiner, men devandr ikke rigrig indpas blandt landmændene,for øvrigt blev produktionen af Nordsteen påer ridlig ridspunkt indstiller.Da JF mejetærskeren kom på markeder, fikvi forhandling af den. Den var ri! ar spændedirekte på traktoren, så den kørte som en selvkørendemejetærsker, maskinerier blev trukketfra trakrorens kraftoverføring.Der var en god og billig maskine, billig arreparere, handy ar køre med, den lavede pæntarbejde og dem solgte vi mange af. De kørte imange år, indtil de blev slåer ud af de store selvkørendemejerærskere med førerhus, storkorntank og en masse ekstra udstyr som blevmoderne. I 80.erne var der da stadigvæk enkeltesom kørte med deres JF mejerærskere til sidsti 90.erne.I 1979 solgte vi den første selvkørende IHMejetærsker.I 1985 solgte vi 2 nye IH aksial flow mejetærskere,det var en helt ny model en fremtidsmejetærsker,som der blev sar store forhåbnin-ger til. Nu var der god gang i mejetærskersalget,vi handlede med en 8 - l O mejetærskereårligt, nye og brugte imellem hinanden, mangegange måtte vi have 2 brugte i bytte på en nymejetærsker på grund af gårdenes sammenlægningvar der blevet for mange brugte mejetærskere.I 1996 blev vi registreret Claas forhandler foralle Claas produkter.Blandt de solgte mejerærskere var den størsteClaas som kunne købes med 30 fod skærebordog 400 hk motor.Specialiseringen omkring århundred skiftetI selvbinderens rid for 50 - 60 år siden, var derikke så svært at være reparatør som nu, mankunne som regel ved en gennemgang af maskinensfunktioner, finde ud af hvad der var galt.Og havde man et par svensknøgler, en rørtang,mejsel og hammer, kunne man udskifte de flestereservedele i binderen.I dag er det helt anderledes. Kommer mekanikerenud til en mejetærsker eller en trakrorsom måske er 2 eller 3 år gammel, og han finderud af at der er en af de computerstyredefunktioner som ikke fungerer, hvad så? Allerførstmå han have instruktionsbogen fundetfrem, den er nok på tysk eller engelsk, derefterskal han have sit testapparat fundet frem, det eret instrument til mindst 80.000,- kr., så kanhan efter instruktionsbogens anvisningerbegynde at søge fejlen.Når den så er fundet, og testeren har fortalt,at den styreenhed er afbrudt, skal den udskiftes.Den sidder måske er utilgængelig sted, såhan skal have et specialværkrøj, for at ra denrager ud af maskinen og en anden monteret.Alle fejl er selvfølgelig ikke så grelle som herfortal r.Derfor er vore mekanikere nu specialiseret påforskellige områder. En er specialist i mejetærskereog delrager i alle kurser på det område,en er specialist i traktorer, en anden i entreprenørmaskiner,en i parkmaski ner og følgerkurserne på der område.Vi har også en svend der som speciale harsvejsning i rustfri stål, en har VVS speciale.I 80.erne kom de store traktorer på marke-46

det, som CASE Magnum og i 90.erne CASEMaxxum.I 50.erne var en almindelig landbrugstraktorsom regel mellem 40 og 50 hk. En traktor påomkring 80 hk var dengang en stor traktor.Disse traktorer var med almindelig gearhydraulikog kobling.Da CASE Magnum kom på markeder, vardet en stor traktor med elektronisk sryring afnæsren alle funktioner, og med en 6 cylindretmotor på omkring 150 hk. CASE Maxxumsom kom i 90.erne var en endnu mere tekniskudviklet traktor, med automatisk kobling, trinløsgear, elektrisk hydraulik og mange flerefinesser, og med en motor op til 300 hk.Sådan nogenlunde ser traktormarkedet udomkring årtusinde skiftet.Medarbejdere som har været i virksomhedeni over 15 årEn plads som medarbejder hos Johs. Klausenvar som regel en god plads. Der kan selvfølgeligaltid være en smutter i mellem som forlodpladsen i utide.I alle årene siden 1950 og til og med 2002har medarbejderstaben ligget mellem 15 og 20personer, svingende lidt op og ned. Der har desidste år været flere 25 års jubilarer.Marius Sloth -lærling, svend, værkfører i 37 årI alt ca. 50 år i virksomheden PensioneretNiels Bedsted - lærling, svend, værkfører i 20år.I alt ca. 40 år i virksomheden (medindehaverfra 1980).Fortsat ansatFlemming Kristensen, traktormekaniker22 år i virksomheden fra 1954-73 PensioneretTheodor Hedegård, traktormekaniker31 år i virksomheden Fortsat ansatPoul Riis, lærling, traktormekaniker, lagerchef30 år i virksomheden Fortsat ansatKristian Vilsgård, traktormekaniker30 år i virksomheden Fortsat ansatJens Chr. Vangsgård, smedesvend28 år i virksomheden Fortsat ansatHelge Koldtoft, smedesvend24 l /2 år i virksomheden FratrådtTroels Bliksted, mekaniker16 år i virksomheden Fortsat ansatErik Boesen, kontormand23 år i virksomheden Fortsat ansatElgaard Jensen, salgsleder22 år i virksomheden PensioneretRobert Sørensen, administrativ leder26 år i virksomheden(medindehaver fra 1980) Fortsat ansatI tiden siden virksomhedens første lærling i1933 fik sit svendebrev til år 2002, er der 80lærlinge som har erhvervet deres svendebrev ivirksomheden.Marius SlothEfterskrift af Robert SørensenSMC havde i flere år gået med ønske om atflytte fra bykernen i Hurup til industriområdet,og der havde været afholdt flere møder omsagen, men· først i februar 2001 var der mødepå kommunaldirektørens kontor, hvor Sydthykommune, Thy Bolig og SMC var tilstede,men først da ingeniørfirmaet AN-Byg fra Struerkom med i billeder begyndte der at skenoget.I løbet af sommeren og efterårer 2001 blevplanerne lagt og efter nødvendige rilladelser oggodkendelser blev vi klar til l. spadestik d. 21.juni 2002, og vi blev af Andreas Nielsen fraAN-Byg lovet rejsegilde to måneder senere.Løftet blev holdt og den 21. august 2002 blevder holdt rejsegilde, i øvrigt på Niels Bedsteds60 års fødselsdag.Byggeriet gik planmæssigt og den 14.november 2002 kunne vi flytte kontorer ogtelefoner; der var faktisk på samme dato, somJohs. Klausen i 1988 kunne fejre 50 års jubilæum.47

Vi havde første arbejdsdag mandag den 18.november 2002 i de nye lokaler, so m er på2400 kvm. Flytning af et stort reservedelslager,værksted, butik og kontorer er et meget stortarbejde, men alle gik frisk til sagen og i løbet afweek-enden blev store dele flyttet, men detskulle også gå stærkt for ugen efter startedenedrivningen af de gamle bygninger i Nørregade.Nyeste tiltag ved SMC er at Bo Nørgaard eroptaget som kompagnon pr. l . august 2004som led i et begyndende generationsskifte, såfremtiden skulle være sikret.Sydthy Maskincenter juni 2003.48

På udkommando til Lyngby i Thyefteråret 1942Af Flemming E. Nielsen, dengang Kolding. Indledning af Knud M. Nielsen, VestervigI årbogen for 2003 sluttede jeg serien "Westen forLeibak': Følgende beretning kunne sagtens havegået ind under samme serie, da det bestemt foregårvesten for Leibak, men beretningen er IKKEskrevet eller oplevet af mig, så derfor bringes detsærskilt. Det eneste jeg har medvirket ved er atfinde billeder frem, som nogenlunde kan passe tilfortællingen og forsyne dem med undertekster.Det var således under krigen, at der var udstationeretdanske politibetjente i Lyngby. For en delår siden fik jeg besøg af en af disse, nu for længstpensionerede betjente og hans kone. jeg kunnegodt huske ham, og han fortalte mig, at da hanvar udstationeret i Lyngby, lånte han min farsskrivemaskine, for at kunne skrive en udførligdagbog om tiden i Lyngby. Han forærede mig enkopi af dagbogen, og på mit spørgsmål om, at jegmåske engang ad åre måtte bringe det i årbogen,var svaret ja.Dengang boede han i Sønderjylland, hvor hansberetning vel ikke kunne have den store interesse,den hørte hjemme i Lyngby og omegn.Desværre har jeg kludret hans adresse væk, oghvis han stadigvæk lever, må han være højt oppe iårene. Jeg ville ellers gerne have haft et fotografi afham og bragt det her i årbogen.Politibetjentens navn varler Flemming E. Nielsen,og hans beretning kommer her:PrologI 1942 var jeg politibetjent i Kolding.Der var blevet forordnet kystvagt blandtandet på den jyske vestkyst, på den måde atforstå, at alle de små fiskerlejer skulle have enpolitimand til at overvåge, at der ikke skete illegaltransport af personer, våben eller andetulovligt, når fiskerne sejlede ud, og ikkemindst, når de vendte tilbage.Politiet fik en forordning- givet efter pres frabesættelsesmagten - og det lykkedes på denmåde at beholde opgaven på danske hænder.Man skulle altså være en garanti for at Værnemagtenikke kunne generes af udefra kommendeelementer. Som alt andet på den tid "så" viikke alt, hvad der foregik, men formalia blevoverholdt.Tjenesten i de små fiskerlejer blev foretaget afpolitibetjente fra forskellige byer og med enleder, der fra centralt hold i Nordjylland sørgedefor udskiftning hver fjerde uge.Kolding Politikreds var blevet pålagt arbejdeti Lyngby Thy og udstationeringen skete på frivilligbasis.Vi skulle overvåge fiskernes udsejling frastranden hvor bådene var trukket op, og mødeigen når de kom hjem.Udsejlingen foregik mange gange ved firetidenom morgenen og hjemkomsten om eftermiddagen.Vi skulle stemple et slags sejlerpashver gang, men vi boede en halv kilometer frastranden, så det syntes umiddelbart besværligt.Stemplingen foregik imidlertid noget nemmere,idet vi hurtig fandt ud af - efter forslagfra de forstående fiskere - ved at man hængtestemplet udenfor vinduet om aftenen, så sørgedefiskerne selv for at stemple udrejse, eller defik begge stempler, når de kom hjem. Tjenesteforseelse,ja måske - men man skal også udvisetillid i et samarbejde, og det var jo egentligtyske interesser, der skulle varetages.Formalia blev opfyldt.At fiskerne gerne så, at vi var på stranden, nårde kom hjem var en anden og mere praktisksag, idet vi så kunne hjælpe dem med at fåbåden på stranden. Og det gjorde vi så.Det var i grunden mærkeligt så godt det gik.Der var mange tyskere i området, hvor manbyggede bunkers, med delvis dansk arbejds-49

Motorbåd »Brødrene af Lyngby« søsættes.kraft, men vi havde jo hver for sig sit at passe.Danskerne tjente store penge på arbejdet, derbogstavelig hvilede på sand, og mange gangevar cernemblandingen ubrugelig fordi nogenhavde tabt sukker ned i substansen. Ren diskretsabotage.Men det var ikke vort arbejde ar kontrolleredet, og ryskerne var godt gemt af vejen i etnordvesdigt hjørne af Danmark, hvor der ikkeumiddelbart var fare for åben krig.Det er udgangspunktet for min dagbog:Onsdag d. 23. september 1942Kl. 4,23, afgang Kolding, bumletog, ventetid iFredericia, bumletog, ventetid i Århus, hurtigtogÅlborg, ventetid, bumletog Frederikshavn,ankomst kl . 17, 15. Turen kedelig, søvnig, ensformigog trættende.Frederikshavn: Logi på Missionshotellet,aften, nar, morgen og afgang i bil kl. 8,45 modmin post torsdag den 24/9.D er går gennem Vendsyssel på tværs til Løkkenog kolleger omskiftes bl.a. i Klitmøller ogLild Strand, sidstnævnte sted inviterer strandfogedenpå middag, kalvesteg og kærnemælksgrød.Herligt, da vi er godt sultne. Nu regnerdet og turen går gennem sprøjt og pløre til Thisted,og ad mange forkerte små omveje tilLyngby Thy, hvor F lensred står i glad venren påat komme hjem.Som sædvanlig ingen besked, bare smides udaf vognen der: Det her skal du passe, så må duselv om resren -jeg skal hjem. D et er intet nyt,bare tradition. Nu basker man lidt med vingernefor at prøve luften. Logi og spisesred kommeri orden. Pæn modtagelse over alt: Walkommen- siges der med dobbelt W. Kort orienteringsturom aftenen og præsentationstur tilstrandfogden, formanden for fiskeriforeningen,og forskellige af lejers andre honoratiores.Jeg konstaterer under denne Tur, ar lejet igrunden slet ikke er noget leje, da der ligger ca.50

Strandingsgods 1942.Strandingsgods 1942. Dybvandsbombe tilbekæmpelse af u-både.l l /2 kilometer inde i landet bag klitterne somgår helt herind. Her er ca. 30 huse, 4 fiskerbåde,og 9 pramme. Her er ingen havn, men kunen enkelt bølgebryder, og den flade, nøgnestrandbred.Aften, Nat, Morgen - Fredag den 25. september1942Jeg begynder med en herlig lang morgenturlangs stranden med masser af sager at kigge på:Vragrester, flyvemaskinerester og mange andrerester af strandingsgods. Om middagen stikkerfiskerbådene til havs. Interessant er det at se destore motorbåde, der ligger trukket ca. l O m oppå stranden, blive sat i vandet ved hjælp af rullerog så gælder det om i rette øjeblik at givedem det sidste skub, så de ved hjælp af en bølgebliver bragt flot, og motoren kan arbejde ogskruen fa ved. Under turen med at holde bådenlige på bølgerne ved søsætningen, bliver en affiskerne trukket omkuld og redder sig en vådtrøje, der dog slet ikke bliver så våd, da han harolietøj på.Om aftenen, når fiskerne kommer hjem,forestår der dem et større stykke arbejde med attrække bådene i land ved hjælp af trosser ogspil. Så tager vi alle et tag med i spillet og hvertbølgeslag mod strandbredden giver båden etskub fremad, og så gælder det om at trække til,så båden ikke glider med ud igen, og det sidstestykke trækkes den udelukkende ved hjælp afruller og ligger snart solidt fortøjet og forankreti sandet et godt stykke oppe på land.Fangsten er i dag kun ringe, nogle fa rødspætter,men nok til at vi over hele (byen) omlørdagen kan lugte en herlig duft af rødspætter- jeg sætter 2 store til livs.Altså- Lørdag den 26. september 1942Straks om morgenen glider dannebrog til topspå samdige flagstænger på stedet i anledning afkongens fødselsdag. Dette giver hele landskabeten egen fesdig glans foruden solen, som harskinnet uafbrudt om dagen de to sidste døgnog giver en hel sommerfornemmelse.Formiddagstur langs stranden og i klitterne.På stranden finder jeg et marsvin, som er skylleti land, antagelig er det dræbt af en mineeller lignende, da det øverste af bugen ersprængt bort. Eftermiddagen går med en tur tilSvankjær, den nærmeste bette by lige østen forLyngby. Her går man nemlig ikke ud til vandetog her ligger husene ikke ved siden af hinanden.Her hedder det, når vi er ved havet og skalind til "byen": "Vil do mæ østen?". Husene liggerøsten og vesten for stranden og hinanden,og stranden går ikke til højre og venstre, dengår norden og sønden. Havet er ikke oprørteller stille når dets tilstand betegnes. Man siger"om det er slet", dvs. stille.Eftermiddagen går og aftenen kommer. Rigtigbajer til maden, som jeg helt har glemt. Tip-51

Fiskere haler båden op med spillet.F v. (med kasketter) Marinus Svendsen f 2511 1908- d. 17121944.Magnus Nielsen f 1117 1919 - d. 26/11 1998.top og rigelig, og man far næsten "snut" at manikke spiser nok.Lørdag aften går jeg hen og besøger en afbyens "gamle", som er strandfoged og i dag harværet på det årlige besøg i Hurup for ar faudbetalt sine strandingspenge for det gangendeår, derfor er humøret højt ved besøger, og hanbyder straks på en god dram portvin af en renog uforfalsket type - og den smager. Morsomsidder han der med sin snadde, som han ikkerigrig kan fa ri! ar brænde, den ene tændstik bliverstrøger efter den anden, for efter endt brugmed et raskt rag at blive smidt ind under klædeskaberved siden af gyngestolen han sidder i.Hvem der kunne få lov ri! ar se op under derskab, for der ligger sikkert optændingsbrændetil en hel vinter.Inden længe går snakken - jo, den redningsbådder ligger lige her vesten for byen, det var9 hollandske søfolk, der for to år siden landedei den her lige norden for høfden. Deres skib varblevet torpederet og sømændene havde roet i todøgn på havet og Lyngby redningsbåd måtteud og bjærge dem det sidste stykke ind. Sidenkøbte købmanden båden for 2oo,- kr.For 8 år siden strandede en stor engelsk damperlige norden for højden. Redningsmandskabetgik straks ud med redningsbåden, meningen af folkene ville gå fra borde. Situationenblev værre og værre og atter gik redningsmandskabetud på deres farefulde færd og tog nu 13mand med i land, men officerer og kaptajnenville ikke fra borde, skønt damperen nu stod oghuggede slemt på revlen.Endelig prøvede man fra land at skyde redningsraketterud, da man nu ikke længere kunnesejle derud. De to første gik forbi, men dentredje ramte og forbindelsen med land blevetableret. Redningsstolen gik ud, og en for enbjærgedes mandskabet i land, til sidst var derkun kaptajnen tilbage, og nu var linen slap, fordidamperen duvede mere og mere. Kaptajnen52

fik den ene store dukkert efter den anden i demægtige bølger, og man ventede ikke at få hamlevende i land, men det gik alligevel. Og finalenpå den begivenhed blev, at redningsmandskabetfik en pæn takkeskrivelse fra den engelskeregering, dog- slutter den gamle søulk - dethavde været bedre med en bette skilling.Medens snakken går, er det blevet mørkt,men lys bruger man ikke så meget at herude.Elektrisk lys findes ikke på pladsen, og når manvil have lys, er det karbidlampen, der må holdefor.Min vært, Chr. Madsen og jeg er nu gået udi køkkenet, hvor vi sidder på køkkenbordet ogfår os nok en bette dram, dvs. jeg får, for Madsener den bydende og jeg er den nydende. Nukommer 3 af stedets 15-17 års piger og skal indog se det nye "kaamfyr" Madsen har fået, ogved tændstiklys bliver det med stolthed vistfrem og højlydt beundret. Sensationerne erikke så store herude i Lyngby. Jeg siger nu farvelog tak for i aften og går hjem til HotelLyngby, som vi kalder det lille fiskerhus, somsamtidig er byens eneste pensionat. Der er igrunden altid interessant at komme, navnligom aftenen. Så kommer den ene og så denanden, de siger ikke noget, men sætter sig bareog vejrer lige som lidt først, før de deltager isamtalen. I aften er det brændende spørgsmål,hvorvidt det er sandt, at en urmager inde i Thisted,og hvis hoved er helt blåt af en eller andensygdom, har solgt dette sit hoved for 2ooo,- kr.til en læge når han - altså urmageren er død. Vifår efterhånden alle vore hoveder solgt. Priserneskal jeg dog lade være usagte. Så bliver kl.halv ti, vi får kaffe, så er det presserid, og nården er færdig, bryder jeg op og går i seng, dødtræt,Gud ved af hvad. Luften velsagtens og såeventuel af at spise. Nu ved jeg med usvigeligsikkerhed, at foruden at min seng er for kort,vil jeg i morgen tidligt ved seks tiden vågne ogmærke, at jeg ligger for meget opad med hovedet,hvad jeg aldrig synes om aftenen, når jeggår i seng, trods det at jeg ligger ens - og så tagehovedpuden og lægge den under lænden for såde to sidste rimer til jeg står op - hvis vejrer daStrandingsgods 1942.53

er ordentligt, at sove på denne nye og behageligemåde. Underlig ikke sandt, men herligt iLyngby.Søndag morgen den 27. september 1942Solen stråler fra en skyfri himmel og fredenhviler over Lyngby. En frisk lille morgentur udtil havet for eventuelt at høre eller se nyt der,men alt er fred og idyl. Om formiddagen skalbyens nystiftede skytteforening med sine togeværer, 89ere, holde skydning på skydebanenude i klitterne. Ammunitionen og låsene tilgeværerne, som jeg højtideligt skal opbevareifølge allerhøjeste bestemmelse er udleveredeog alt er klar til at tage fat om aftrækkeren.Ude midt imellem klitterne har byen fået sigen skydebane, som nu hver sø ndag formiddagsamler en stor del at byens befolkning, derspændt følger de forskellige deltageres indbyrdeskappestrid om at være den bedste skytte.Jeg skal jo også lige prøve et par skud ogkaster mig på soldatermaner ned på mavenmed det gamle kendte gevær 89 i hånden, deter helt rart igen at lege soldat, og mærkegeværet ligger fast i hånden, hvor det hurtigtføler sig hj emme, selv om det nu er over 2 årsiden, man sidst havde en sådan tingest i hånden.Som soldat skød jeg ærlig talt dårligt, ogdet er spændende om man nu skal til at findepå en eller anden god undskyldning fordi manikke kan ramme skiven.Nå, foden godt til jorden og sørge for atkomme til at ligge godt. Så bare rolig, roligtaftræk, ikke nervøs, nu krummes pegefingeren,nu trækker jeg langsomt af og bang, så er detsket. Nervøs venten, hvad markeres der. Oh, la,la, fin , fin , en 8. Næste skud er en plet og so mafslutning en 7. D et var meget pænt og politietsog min ære er reddet for denne gang. Det ernu ved at være middag og turen går hj em tilHotel Lyngby. Middagen består af høns ogsteg, og en eller anden mystisk dessert, men detsmager godt. Søndag middag er en hellille fest.D a samles vi alle og spiser på en -gang - dogikke i takt. Til hverdag spiser vi bare efterhåndensom hver især kommer dumpende. Omsøndagen er vi også særlig høflige, vi rækkerhinanden fadet og er belevne og galante alle -men det er også rart til en afveksling.Eftermiddag med sol og høj himmel igen. JegHohlenbergs hus 1918.54

ager en tur ud til fiskerhuset, hvor fisker ViggoKruse er med sin kone, og vi sidder og faren rar lille sludder i solskinnet, mens ungerneleger i sandet. Aftenen går stille og roligt, der ermissionsmøde henne hos fisker Therkild Iversen,det er præsten fra Svankjær, der er herudefor at samle penge ind til et eller andet veldædigtformål. Fiskerens stue er ryddet formøbler og der er sat bænke ind, som alle erbesat - man må jo rage de fornøjelser, der falderaf herude. Jeg var dog fornøjet nok og holdtmig væk.I steder vil jeg hellere fortælle lidt om de forskelligemennesker, jeg har truffet herude oghvorom man, hvis man var forfatter eller havdetendenser i den retning kunde skrive en roman,som oven i købet ikke ville blive kedelig.Ja, gamle Madsen har jeg jo allerede fortaltom, så er der Josef, min vært, stille og rolig erhan men flink og elskværdig. Han er fisker oghans kone driver pensionat, og hans selv arbejderi øjeblikket som arbejdsmand, der givermere, sidste uge kom han hj em med 166,- kr.Ingefred, hans kone er stor og kraftig, menflink og rar og vil gerne gøre det så god r for ensom muligt. Så er der fru Hohlenberg, 65 år,forhenværende sangerinde og skuespillerindeog tidligere meget rig.Manden er død. Hun, der er københavnerindemed K, bor nu i er lille hus herude - det erfamiliens tidligere jagrresidens. Stor, højbarmetOlga Svendsen type med en rigrig skvalderlarrer,bander og svovler som en tyrk, går hunrundt i en gammel kittel med er par ældre herresokkertrukket uden på sine egne og dertilkommer et par sko nr. 41, godt ud trådte. Alt ialt en mundering, som man kun kan gå i herude langt fra verdens civiliserede domæne.Men flink er hun også. Så er der fru erneBystrøm og Rådal, 2 malerinder dygtige og fikse,der har slået sig ned her i sommer, og bor iet dejligt indrettet sommerhus med pejs, bondemøblerog så videre her lige vesten for byen.De går i lange bukser, træsko, sweaters og kludomkring hoveder, og siger "Der er ski godt", ogde er ikke bange for ar nappe en bajer på lageretinde bag købmandens butik. Bekendtskabetblev indledt med dem en dag, da jeg var medkriminalbetjent Møller fra Hurup ude for atoverbringe dem en hilsen fra nogen familie.Fruerne er 35-4o år hver for sig og bort setfra der ville jeg ønske, at jeg havde råd til atkøbe et par af deres billeder, men de er ski fordyre, l 00-15o kr. pr. stk.. Så er der købmanden,er noget nær Ib Schønberg. Det er hans,altså købmandens maskine jeg skriver på, såhan er selvfølgelig flink. En bajer far vi os altidinde på kontoret, når jeg er ovre for at skrive,så jeg kommer jo som regel mindst en gang omdagen. Han må ikke sælge spiritus, men derforkan vi godt drikke det.Endelig er der gamle Peter Svendsen, fhv. signalmandog sikker gæst når fiskerne kommerind, så stiller han med sin kurv og får som gammelhædersmand altid sine rødspætter gratis,og traver med kurven hængende over skulderentrolig den l 1/2 km. lange vej, fra havet vestenind til byen. En jeg ikke må glemme er Sørenog hans ged. Søren er sønnen i Hotel Lyngby,13 år gammel og geden er hans ufravigelige følgesvend.Er Søren ikke hjemme går geden, somhele dagen er løs, rundt over hele huset og lederefter ham. Ind i stuerne, køkkenet, soveværelsetog overair selv bag skabet kigger den og opunder sofaen. Ja egentlig er der mange flere derburde nævnes, f.eks. Josef Josefsen med ringe iørerne, hvad der for resten er flere herude derhar, men nu vil jeg slutte dette afsnit.Mandag den 28. september 1942I dag rager fiskerne ridlig ud. Alle tre både srikkertil havs og står norden ud. Vandet, undskyldhaver er slet, men det l ufrer godt franordost. Sommeren er nu forbi, og det er overskyetog en slat vand vanker der af og til fraoven. Formiddagen smuldrer hen med en turtil stranden, hvor der er tomt og eftermiddagener ikke mere spændende. Jeg hygger mig meden god bog og nyder liver indendørs. Kl. 17kommer fiskerne hjem og i dag er humørethøjt. Fra looo til l5oo pund fine rødspætterhar de rager i dag, og efter ar vi med møje ogbesvær har faer bådene haler op - vi var ikke retmange i dag, så vi svedte- bliver der travlhed ifiskerhuser med at gøre alle fiskerne i stand ogfå dem vejet ud og lagt på is i kasserne. Is har55

fiskerne nok af. Om vinteren, når deomliggende søer her fryser til, hugger de isenop og kører den til ishuset, hvor den kan liggeet helt år eller mere uden at smelte i nævneværdiggrad. Huset er helt isoleret og uden sporlufttilførsel. Ingefred har sendt bud efter 15pund rødspætter, og da jeg kommer hjem ogskal spise, dufter hele huset herligt af stegtrødspætter og jeg sætter 2 store til livs, og derefter2 spejlæg, for endelig at slutte med ethalvt æg med sardin, og en oscemad og en marmelademad,men så kunne jeg også klare migtil aftenskaffen, æg er for resten en storbestanddel af kosten her. Jeg begynder ommorgenen med et blødkogt æg, l skive rugbrødog l skive smørrebrød med pålæg, og 3 sigtemellemmaddermed marmelade, så jeg sulterikke. Men det var æggene, vi kom fra. Om aftenener der også altid æg, som regel både spejlægog kogte æg, men variationerne i pålæg er joikke så store her, langt til byen er der, oggrøntsager kan der overhovedet ikke dyrkes, dajorden er det rene, uforfalskede sand.Købmanden fortalte forleden dag, at han for2 år siden fik kørt nogle læs muldjord herud,og betalte 5oo,- kr. herfor og nu er der ikkemere tilbage af det, da det fuldstændig er blæsttil med sand, så det er håbløst at prøve at dyrkenoget. Frugttræer er her overhovedet ikke,købmanden har lidt pærer han sælger og de gårsom varmt brød til høje priser. Frugt er en sjældenvare her.Tirsdag den 29. september 1942Dagen begynder med storm, regn og kulde. Jegtager mig en tur ad redningsvejen gennem klitternetil havet og vender 3 timer efter hjem -godt træt og våd. Klokken er nu 12 og eftermiddagengår let, for breve skal man jo skriveet par stykker af og posten kommer kl. 14. Jegtripper altid over til købmanden for at modtageham der og se, om der er brev fra lille moreller der hjemme fra og da der i dag er brev fraT ø n der er dagen alligevel reddet trods regnvejret.Jeg har for resten rent glemt at fortælle, at dertil morgen var meget dårlig stemning, da jegkom ind i stuen. Det var hunden "Bob" der inat oppe på loftet havde væltet en gryde medtjære og derefter, efter først at have smurt siggodt ind i substansen, var sprunget op i sengentil pigen og svinet sengetøjet til og derpå oversmurthendes tøj, der lå på stolen ved siden afsengen. Efter at være blevet smidt ud af værelset,løb den ned ad trappen efterladende sigsikre spor og ind i stuen, hvor den hoppede opi sofaen, der før næsten var grøn, men nu tilmorgen var blevet holdbar, idet den var blevetsmun godt ind med tj ære. Hunden fik prygl,men hvad kunne den gøre ved det skete. Doger der jo altid en, det skal gå ud over, og detmeste af tøjet blev alligevel reddet ved hjælp afet kostbart pund smør og andre gode ingredienser.Om aftenen kom fru Hohlenberg somsædvanlig for at sludre og når vi så skal haveaftenkaffe, siger hun i fuld alvor, når der bliversagt "værsgod ", ja jeg kom egendig kun for atsludre lidt, jeg sidder jo og keder mig om aftenen- men en fra eller til i et stort hus har jomindre at sige.Onsdag, den 30. september 1942Morgenstund har guld i mund og østenvind ibaghold, da jeg kl. 9,30 letsindig, lokket af enannonce i den lokale sprøjte, på cykel begivermig den 2o km. lange vej, bakke op og bakkened, ad elendige grusveje til Snedsted, hvor jegogså rigtig, som i annoncen lovet, på et mørktloft finder annoncøren med de averterede 8fine , nye barnevogne, der absolut ikke er nogetkrigsprodukt. 4 snavsede trækasser med hjulunder står støvede henne i et hjørne, og så erder en enkelt nogenlunde model. Da man såtillader sig ar sige, at vognene, som er cremefarvede,egendig burde have været mørkeblå,far man til svar: "Det skal da være en sær unge,hvis den et kan kør i en lys vogn". Og jeg liscerforskrækket ned ad den stejle lofttrappe med etundskyld jeg eksisterer på læberne. Så på Pegasusigen og nøjagtig den samme vej tilbage. Jegkommer hjem, drivvåd af sved og uden barnevogn.(Og sælgeren var marskandiser "ÆDasker") Bemærkning af K.M.N.: Når æDasker averterede efter hjælp i forretningen,kunne annoncen lyde: "Ung kraftig pige, ikkeunder 150 pund søges" .56

Resten af onsdagen samler jeg kræfter til omaftenen, hvor jeg rigtig får brug for min muskulatur,da fiskerbådene kommer ind, fyldtmed rødspætter og det er drøjt at få dem op iaften, og klokken bliver midnat, før de er færdigemed at pakke fisk ude i pakkehusetTorsdag, den l. oktober 1942Formiddagen smuldrer væk med en tur ud tilhavet, vejret kan blive til hvad det skal være ogom eftermiddagen forsøger jeg at gennemføreen stor plan, som jeg nu snart har gået med imange dage, nemlig at overkomme at bevægemit legeme ad de 3 km. ad redningsvejen -nord på til Stenbjerg, hvor den nærmeste kystpolitibetjenter stationeret.Efter at jeg i en time forgæves har ledt efterredningsvejen i klitterne finder jeg den, men såbliver det regnvejr og jeg maser hjem hal vvåd,og driver nu resten af dagen væk.Fredag, den 2. oktober 1942Om formiddagen far jeg konstateret, at skomagerenoppe i Svankjær, (her er ingen i Lyngby)er kommet hjem fra sin rejse til Fyn, hvorefterjeg starter til Svankjær med mine støvler, somlænge har været meget søvnige.Skomager Larsen i værkstedet.Skomager Larsen, Svankjær f 1418 1907d. 1616 1994.Da jeg i stiv modvind endelig kommer derop,er han selvfølgelig ikke hjemme, han er udepå vejarbejde. Ved nærmere eftersyn viser detsig, at den samme mand er både vejarbejder,skomager og urmager, foruden at han er gift, såman kan sige, at han er alsidig. Jeg håber blotikke, det skal gå ud over mine støvler.Over middag er det på ny min agt at forsøgeat nå Sten bjerg, men lige som jeg skal til at starte,kommer Jensen, bogholderen i det ingeniørfirma,der arbejder herude, og som jeg spisersammen med, og siger, at de om en halvtime skal have en bil til Stenbjerg, og om jegikke vil med. Jeg siger jo, og efter at have venteti 2 1/2 time, triller vi af sted, og jeg far iStenbjerg en lille sludder med min kollega der,og efter en halv times forløb, starter vi atter forhjemadgående.57

Skomager Larsen ved fremstilLing af en rok.Lørdag, den 3. oktober 1942I dag starter jeg for at gennemføre en af mineandre store planer, turen til Lodbjerg f}rr, 5 km.sydpå ad stranden. Med en god madpakke ilommen og en grøn Tuborg, starter jeg kl. 8,30ad stranden mod syd. Der blæser en stivkuling fra vest og der er høj sø, som nok skullekunne give noget interessant strandingsgods.Jeg går støt i det runge sand og i en stadig finstøvregn fra bølgerne, som brydes i strandkanten.Da jeg har gået i 3 kvarter uden at findenoget af interesse, får jeg ude i horisonten øjepå noget, der kunde se ud som en lille hornmine,og i håb om, at jeg nu har fundet "noget",skynder jeg mig fremad. Dog bliver jeg indenlænge skuffet. Allerede på nogen afstand kanjeg se, at det kun er resterne af en gammel tørvekurv,og da jeg når den, bliver den belønnetmed et velrettet spark, så den flyver langt op påstranden. Videre går det fremad uden at opdagenoget, da jeg er cirka 4 km fra Lyngby,møder jeg en mand fra Agger, fiskerlejet 9 kmsyd for Lyngby, og han fortæller, at der ligesønden for stedet, hvor jeg nu befinder mig,ligger 2 torpedoer, som er skyllet i land.Jeg får fart på og finder også 2 torpedolignendegenstande, som tilsyneladende har liggetpå stranden i længere tid. Ved nærmere eftersynviser det sig, at det er to bøjer, eller hvad de nuhedder, som minestrygerne bruger når de skalklippe minetrosserne over. Sensarionen er attergledet bort.Jeg går nu ind i landet og op til Lodbjerg Fyr,der ligger ret ud for mig. Tyskerne har selvfølgeligogså okkuperet det, og fYrpasserne fortæller,at fYre t kun har været tændt to gange sidenapril måned, så de tre mænd, der er her, bliverikke overanstrengte. Jeg starter ad redningsvejenhjem, men finder ved vejen et skilt, somfortæller, at det er livsfarligt at passere og mankan forstå, at der eventuelt er udlagt landminer,men med en god tanke til mit held og minlivsforsikring, begiver jeg mig alligevel på vej,og når også velbeholdent frem, efter kun athave mødt en hugorm, der med stor kraft giktil angreb, men ikke kunde klare mine støvler.Hjem godt sulten og træt, og jeg far mig eftermiddag en god lur, den første middagslur iLyngby.Om aftenen går jeg på visit hos fisker ViggoKruse, hvor man altid er velkommen, men jeghar for resten rent glemt at fortælle, at det erlørdag, og at der er kommet øl til byen. Lørdagog søndag er store dage øl-mæssigt set, og jegredder mig en 4-5 bajere rundt omkring vedParavane tiL minestrygning 1942.58

forskellige gavmilde personer, og da jeg kommerhjem fra Kruses, står der l/l flaske konjakpå bordet, det er vognmand Bach Boddum, derarbejder herude som er gavmild. Og jeg får ligeden sidste olie, inden jeg oplagt og veltilpaskryber i køjen.Søvnen kommer omgående og atter er en dagtil ende, tiden går faktisk så hurtig, at man sletikke kan forstå at man derhjemme har tid til atarbejde 8 timer i døgnet.Søndag, den 4. oktober 1942Vestenvinden står stiv ind over landet, og det erikke så fint et søndagsvejr i dag, så man bliverhellere indendørs med en god bog og en bajersom Ingefred endnu har på lager. Om eftermiddagener der jo skydning og jeg aflægger forresten også gamle fisker Karl Josefsen et besøg.Hvad denne gamle gubbe på 73 år ikke kanfortælle af historier om forskellige redningsbedrifterog sømandsbedrifter er ikke værd athøre. Hvad han selv og andre har udført her påkanten af "Dåder" (heltedåd - K.M.N.) erutroligt, man sidder næsten med åben mundog lytter, dels er det jo interessant og dels skalman jo være vågen for at forstå sproget.Om aftenen trækker jeg i civil for første gangherude og folk måber, sikken en flot fyr, pigernesiger, at de er ved at blive forelsket i mig,men det må de da om, jeg har kun trukket icivil fordi mine gummistøvler er alt for varme,og mine andre støvler stadig er ved skomageren.Da jeg skal i seng, gør jeg en stor opdagelse,og den tidligere hovedpude er nu ikke merenødvendig (det hermed at jeg skal ligge denned omkring lænden). Jo se det her sengesjovvar kun en skråpude, som skulle fjernes og nårjeg så tillige fjernede fodpuden eller hvad detnu hedder, så jeg kunne stikke fødderne udmellem tremmerne, var sengen lang nok ogsiden denne opdagelse sov jeg trygt hver enestenat og har drømt en del uden at blive træt afdet.Mandag, den S. oktober 1942I dag er det blæst en del om til vest og det tegnertil storm. Havet begynder i løbet af dagenat rejse sig og i aften, da jeg var ude i klitternepå patrulje, var det næsten ikke til at kommefrem. Sandet piskede lige ind i ansigtet og staksom var det tusinder af nåle og huen (ikkehovedet) kan jeg næsten ikke holde på hovedet.Dagen igennem har jeg hygget mig inden døre,det har ikke været vejr til at være ude, og da enaf pensionærerne har raet et nyt spil kort, skaldette indvies, og han skal jo også helst have detbetalt. Men jeg tjener en daler ved min indsatsaf kræfter og energi, inden vi kl. 0,30 bryder opog går til ro.Tirsdag, den 6. oktober 1942I dag stormer det. Ud til havet går turen i enren sandstorm og man må kæmpe sig fremskridt for skridt. Sandet pisker lige som i går,men smerterne er turen værd. For da jeg endeligkommer ud til havet, er strandbredden i sinhalve bredde l 0-15 m oversvømmet og denanden halvdel er et skumhav, så øjnene næstenblændes som af en hvid, frostglitrende snemark.Går man ned til strandkanten føler manrigtig, hvor lille man selv er. Bølgerne ude påhavet rager tilsyneladende og i overensstemmelsemed virkeligheden flere meter op over enselv, og når de brydes på revlerne, står skummethushøjt i vejret. Det er Vesterhavet, når detsiger: Vov-Vov!! Jeg "flyver" tilbage til Lyngbyog videre op til Svankjær for at hente minestøvler, som nu endelig er lovet færdige. Ligeuden for Lyngby mødte jeg skomageren, og dajeg spørger om støvlerne er færdige, svarer han,at de står der hjemme. At sådan en snog ikkekunne være så vaks at tage dem med herned,når han skal herned alligevel. Her må jeg nu ase4 km i stiv modvind - jeg som i forvejen har såmeget at lave og er fuldstændig udkørt og overkørti og med arbejde. Da jeg i dag står og venterpå posten ovre ved købmanden, får jegknægten til at veje mig, og jeg konstaterer, atjeg i de snart 14 dage, jeg har været her, hartaget 5-6.halve kilo på i vægt, et meget pæntresultat og samtidig et kompliment til Ingefredsmad.Onsdag, den 7. oktober 1942I dag er vinden løjet en del af, og det er atter tilat komme til havet. Jeg starter kl. 9 på en lang59

Hornmine.tur mod syd. Mangt og meget er drevet i landunder vestenstormen, og da jeg er kommet etstykke sønden, ser jeg helt ude ved havkanrendet halve af en mine rage op af sandet. Jeg gravermed hænderne omkring den, for eventueltat få den fri, men den stikker meget dybt, så jeglader den ligge og fortsætter mod syd eftermere bytte.En halv time senere finder jeg en minestrygerslæde,2 pontoner med en minebærer imellem,som ligger og glinser, endnu våd og sommed sin skrigende røde farve ligefrem råberefter mig. Nu vender jeg for i dag og starterhjemad. På. vejen finder jeg en mærkelig substansder ligner grøn sæbe, og jeg tager det medhjem i det salige håb at kunne overraske minkone med rigrig grøn sæbe her midt i en krigstid.En mystisk dåse, hermetisk tillukket indeholdendeen eller anden væske, man kan høreskvulpe, bliver også medbragt.Da jeg kommer hjem, begynder jeg ar sættebyen i sving eller rettere sagt, strandfogederne1939 - minen er sprængt.I krateret f v. Niels Krogh, Gerhard Iversen og Egon Kruse.I midten f v. Erling Christensen, Arthur Iversen, Esther M. Nielsen og Knud M. Nielsen.Bagerst f v. Marinus Svendsen, Thøger Iversen, minør Busch og Alfred M. Nielsen.60

angående mit minefund. Men for en sikkerhedsskyld - oh, hvilket held - inden vi ringerefter minørerne, går en strandfoged og jeg overmiddag en rur ud til steder for at tage uhyretnærmere 1 ØJesyn."Den der", siger han, "den er sprængt i sommer."Tableau. Forklaringen var, og det talte tilmin undskyldning, at de kun havde sprængtbunden væk, og under stormen nu var resternesandet til, således at kun det øverste hele stykkeragede op og grangiveligt lignede en "levende"mine, men begivenheden var altså gået ifløjten denne gang, og vi begav os atter på vejhjemad. Helt forgæves blev turen dog ikke, forpå stranden finder jeg en lang rund blikæske,hermetisk tillukket, hvorpå der står, "Finesttennis Bal!". Jeg tager æsken med hjem til mitøvrige bytte fra dagens første tur.Spændt begynder jeg at undersøge mit diversevraggods. Dåsen med væsken viser sig atindeholde kondenseret mælk, af hvilket derstår en stråle op gennem hullet, da jeg får jagetdåseoplukkeren igennem. Mælken lugter ligesomRouquefort Ost - altså ikke godt og enderpå møddingen. Jeg skal også prøve min grønnesæbe og vil vaske fingrene i det. Sæben skummerforbandet dårligt, og vandet preller utrolighurtigt af mine fingre. "Sæben" er vognfedt, ogen af vognmændene får det til at smøre sinvogn med. Tennisboldene bliver brækker ud afdåsen. og springer straks glade rundt på gulvet,friske og veloplagte. De springer nu omkring iLyngby til glæde og underholdning for fiskerlejersbørn. Ejendommelig, hvor en dag kanbegynde spændende og interessant og så brændened til et intet eller kun til børns boldspil påen hullet vestjysk bivej. Men hvad, omsonst varturen dog trods alt ikke.I de sidste par dage har jeg gået og opdaget etpar sjove ring. Købmanden her kalder sigAlfred Nielsen, hans fader Christian Madsen.Løsningen er dengang simpel (hold nu ørenegodt stive):Faderen hedder egendig Chr. Nielsen Madsenog for at undgå forveksling kalder sønnensigaltså Nielsen. Men da Chr. Madsens faderlevede blev Madsen kaldt for Nielsen, og faderenfor Madsen, men det blev altså byttet om,da sønnen blev fader. En ganske pudsig ordning,som vel nok er ret enestående. På sammemåde er det med gammel Karl Josefsen, hvissøn også hedder Nielsen til mellemnavn, ogsom kun bliver kaldt Nielsen, medens hans sønbliver kaldt Josefsen. Her er for resren ikkemindre end 4 fiskere, der hedder Josef til fornavn,det er egentlig synd for dem.Når man går på visit herude, ser man i flerehjem et dækketøjsskab, hvis linier er ens i allehjemmene. Skabet er forsynet med en lille sølvplade,hvorpå der står, "Emilie Robin". Spørgerman så, og det gør man jo når man hedderFlemming E. Nielsen, hvad der betyder, rarman følgende svar:For mange år siden strandede en stor franskdamper ud for den jyske vestkyst. Besætningenog passagerer blev reddet rakket være vestkystensuforfærdede redningsfolk. Blandt passagerernevar der en rigmand ved navn EmilieRobin. Han indsrifrede til minde om sin redningaf det danske redningsvæsen et legat i følgehvilket enhver mand, der er medlem af redningsmandskabet,ved sit bryllup får foræret5o,- kr. til et skab. Ligeledes får enhver datteraf en redningsmand ved sin konfirmation ensort konfirmationskjole og et sølvkors til atbære om halsen. Det var - uvist af hvilkengrund - en betingelse, at kjolen skulde væresort, men denne bestemmelse er dog senerelavet om af hensyn til børnene.Eftermiddag og aften går hurtigt ved hjælpaf et par spil kort, og da jeg gør regnskabet opfor de tre aftener, vi har dyrket denne ædlesport, viser det sig, at jeg har tjent en lilleekstraskilling på i alt 11 ,- kr.- mange penge foren farrig mand som jeg; men enden historien erjo ikke at se endnu, og det kan være, at manslet ikke skulle have betroet dette emne tilpapiret.Denne aften får jeg et engagement ved Ingvard,som er indehaver af Lyngbys eneste lillebilog som bor hos os, idet han for riden er vedat rage kartofler op og mangler en mand tilhjælp. Jeg griber chancen og får lovning på entønde kartofler for at hjælpe ham i morgeneftermiddag, og kartoflerne sælger jeg alleredesamme aften inden jeg har tjent dem til Josef61

for 12,- kr. - Penge er nemmere at rejse medend kartofler.Torsdag den 8. oktober 1942Regn og tåge - råge og regn vågner jeg op tilefter en dårlig nars søvn. Søvnen kom førstsent, da vi havde ballade her i aftes, efter at vivar gået til ro , så klokken blev over to, indenjeg faldt i søvn. Det var pigen her på hotellet,der har været forlovet med en fisker herfra;men dette er nu gået forbi, og hun har kastetsine blå øjne på en vognmand her i stedet for.Det var skyld i hele miseren. Fiskeren troppedeop midt på natten for at slå vognmanden - somhan nok vidste, hvor han skulle finde - ihjel.Vognmanden ville dog ikke sådan lade sig slåihjel og slås ville han heller ikke. Derfor komde begge til mig kl. l ,30, så jeg måtte op ogudøve min. embedspligt - i pyjamas - og givedem en ordendig opsang, hvorefter fiskeren,der var fuld, slukøret listede hjem i seng. Jo,man er vel nok politimester i Lyngby.Det regner ellers bravt hele formiddagen ogeftermiddagen med, så jeg ser mine kartoflerforsvinde i horisonten, i dag bliver der i hvertfald ikke gravet nogen op.Om aftenen er der visit på "Hotel Lyngby".Fru Hohlenberg, ingeniør Petersen og frue -ganske unge, flinke mennesker. Han er leder afet stort byggeforeragende her - og bogholderJensen, kort sagt, ind. underregnede er hele"byens kultur" samler på en plet i aften, og jeghar også klædt mig om til anledningen. - Ogfru Hohlenberg: Bobber hår, fin halskæde, fornemmefingerringe og en sort silkekjole og raffineredesko virker til sammen næstenbedøvende, og får en til at rænke på fordumspragt, der er landet i et lille ubetydeligt fiskerleje,men som en gang imellem blomstrer op ogmindes svundne rider. Aftenen forløber hyggelig:Likør til kaffen og porrvin senere, - jo, derer fest i Lyngby i aften.Fredag den 9. oktober 1942I dag er jeg tidlig oppe. Allerede Kl. 7,30 vågnerjeg, og da jeg ser solen skinne, springer jegud af sengen og får i en fart kludene på. I dagmå det kunne blive til noget med de kartofler,og jeg maser straks efter et solidt morgenmålridop til Ingvard, som allerede er i gang med kartoflerne.Snart krummer også jeg ryg og samlerkartofler op til den store guldmedalje. Kortefter kommer der også en fisker til og vil rage etnap med, og nu, da vi er tre, kan det blive tilnoget. Hen mod aften, efter at vi kun har holdten kort middagspause, har vi samler ca. 25 td.kartofler op efter ført at have gravet. Min ryg erblevet godt øm, men det er i grunden dejligt atbestille noget en hel dag igennem.Lige som vi er ved at være færdige, kommervognmand Bach Boddum, en af mine godebekendte herude fra , farende op over markenog råber mig an. - Hvad er der nu los? Er detinspektion, og jeg går her på landarbejde?? Jegbliver pludselig så sær varm. "Skynd dig atkomme", siger han, "vi skal til Morup MølleKro og have stegte ål, jeg har bestilt dem".Møgbeskidt som jeg er og i uniform vægrer jegmig ved at rage med, men der hjælper ingenkær mor, vognen holder ude på landevejen, ogbogholder Jensen, gamle Peter Svendsen ogvognmand Sørensen er også med. Morup MølleKro er det eneste sted i miles omkreds, hvorman kan få spiritus - hele Thy er jo næstentørlagt, hvad der efter det, jeg har studeret, heroppehar virket som det bedste middel til fremmeaf folks nydelse af spiritus eller mere populærtDRUK.- Nå, vi kom til kroen, og jeg blevvasket og kom efterhånden til at ligne etordendigt menneske igen. Vi fem mand fik forskelligeouverturer til ålene, som endelig kompå bordet, og hvor de smagte herligt, og der varnok af dem og snaps dertil. Lige efter at vi havdespist os godt mætte i ål, kom vi til at tænkepå, at det i grunden var synd, hvis vi i aftenskulle snydes for vores 2 tilvante spejlæg, hvorforBach omgående bestilte l O spejlæg, som vimed meget møje og besvær fik presset ned.Efter en gang rigrig kaffe og konjak og menneske-cigarerhavde vi haft et par mægtige timer ikroen og skulle nu til at betale.Regningen lød på ca. l 00,- kr for hele selskabet,men Bach og Sørensen betalte uden atblinke, de havde inviteret til gilde og ville såogså betale, hvad det kostede. Dertil kom såregningen på køreruren ca. 30,- kr. Det lyder62

alt sammen drabeligt, men når man hører, atvognmændene, som er ungkarle, tjener ca.l 00,- kr. til sig selv hver dag ved at køre sandop fra stranden, og de ikke regner penge fornoget - dumt af dem - så kan de lige så godtspendere l 00,- eller 150,- kr., på en sådan aften,som vi andre kan tillade os at give en femmerud. Nå, gamle Svendsen var imidlertid blevethelt godt ved det og havde haft en mægtig turud af det. Han er for resten 67 år og staldmesterfor vognmændenes heste herude- i alt 15,så der er noget at se til, og det var egentlig hansansættelse, vi var ude at fejre.Nå, da vi kom hjem kl. 22, skulle vi, Bach,Jensen og jeg - de andre sov - lige have enomgang kort og vi spillede til kl. 24 holdtvågen af en enkelt bajer. Godt midnat komJensen pludselig i tanker om, at han om aftenenhavde lovet at komme tilIstrup ca. lO kmherfra og aflevere nogle penge. Vi ringedestraks til Isuup og de var heldigvis ikke gået iseng endnu."Hav kaffen parat om 20 minutter, så er vider", sagde J ens en og så "lånte" vi lige Ingvardsvogn i garagen (vi havde en permanent tilladelsehertil) og startede til Isuup. Der tævede deogså kort. Vi blev omgående inviteret med tilspillet og slog straks til. Det var "lige ud", derblev spillet. Hellige Enfold, hvad var det mander havde vovet sig ud i.Efter det første spil var der en, der stak migto kroner, dem havde jeg vundet, inden jegnæsten fik taget kortene op, og inden længe fløjsedlerne fra mand til mand. Det var sjældentunder en daler man vandt og omvendt tabte, sådet kunne blive dyrt nok når vi var fem til atspille. l 0,- kr. for en bet, 2o,- kr. for den næsteosv. Var det ikke naturligt, at jeg ønskede miglangt væk. Jensen var også med og da vi plejerat spille 2 øres, var det unægteligt en overgang.Kl . 2 blev vi enige om at holde op, og jegåndede befriet op, da jeg gjorde regnskab og så,at jeg kun havde et underskud på 6,- kr. En afmedspillerne tabte 70,- kr., men det gjordeikke noget større indtryk på nogen af spillerne,det var daglig kost for dem. Jeg lovede mig selv,at jeg nok en anden gang skulde tage mig bedrei agt og ikke komme i sådanne bondefangereskløer, selv om jeg alt så var sluppet helskindetud af det i denne omgang.Vi kørte hjem igen og en meget bevæget dagog aften var gledet hen, men dej ligt havde detværet. Det var jo faktisk den eneste adspredelse,jeg har haft herude i de 14 dage, jeg harværet her, ellers er det hele nærmest at lignemed en trædemølle.Jeg har for resten helt glemt at fortælle, at vitil middag fik torsk, som kom ud at svømme isin sidste stund og som smagte ovenud godt,velsagtens fordi jeg også havde skærpet minappetit om formiddagen ved arbejde og nu varoplagt til mad.Lørdag den 10. oktober 1942I dag sov jeg længe oven på gårsdagens anstrengelserog tilbragte formiddagen med at gøremin cykel ren, da den i den tid den har værether har griset sig sådan til, at den er helt grå afsnavs. Efter at være blevet pudset, skinner denatter om kap med solen, som i dag har vist sigmeget nådig og skinne fra en næsten skyfrihimmel; men vestenvinden er stadig stiv, så deter alligevel ved at være køligt.Om eftermiddagen starter Jensen og jeg påen lang travetur syd på efter Lodbjerg Fyr, forat se om stormen skulle have smidt noget interessanti land; dette viste sig dog ikke at væretilfældet, og det eneste rigtige, jeg fik ud afturen var, at jeg fik travet Jensen dygtig træt. Ja,vi prøvede også at finde nogle tranebær, somskulle være så fine at sylte, men da vi efter entimes søgning kun havde fu ndet 67 (de er somstore ribs og sidder enkeltvis på små buske,hvorfor de er sene at plukke) , gik vi hjem ogafleverede de fundne bær til Fru Hohlenberg,som belønnede os med en Hof og en rigrig Brasil-cigarmed mavebælte og alle dikkedarer, såhelt omsonst var vor plukning altså ikke alligevel.Søndag d. 11. oktober 1942I dag står jeg op fast besluttet på at fa mit mareridtde sidste 14 dage aflivet i løbet af dagen.Jeg har nemlig letsindigt lovet at forfatte enjubilæumssang til brug næste søndag i Odense.Endnu har jeg ikke mærket noget til ånden, der63

skulle komme over mig. En fin - jeg tager fat,og en masse udkast bliver kasseret, men da vinår til middag har jeg fået fire vers bryggetsammen, og over middag fortsætter jeg oginden aften har jeg begået sangen, som nu erblevet til seks formfuldendte og smukke vers -synes jeg i hvert fald selv.Vejret i dag er koldt og blæsende så det erbedst at holde sig inde, og resten af dagen gårmed kortspil, vort eneste lyspunkt på et ødested.Mandag den 12. oktober1942Straks fra morgenstunden hersker der stortravlhed i huset. Sørensens skal til Thisted, ogdet er ikke nogen hverdagsbegivenhed, da detkun sker en gang om året, og så købes der indaf tøj og husgeråd til hele familien. Over middagkører de sammen med fru Hohlenberg ogTherkild Iversen ud på den - navnlig for børnene- store oplevelse - store tur og går på indkøb.Da de om aftenen kommer hjem, svulmerbilen af pakker og man får helt julefornemmelsermellem alle disse pakker som snart fylderstuen. Lidt kage er der også med hj em, så viandre nyder også godt af turen. Fru Hohlenberghar købt sig en pels til 900,- kr. , og vispørger alle: "Hvornår mon hun vil brugeden". Men hende om det, hun tjener jo sinepenge nemt ved at sælge lyng til tyskerne, så nuer det bare om at få dem givet ud.I alt har de 3 sæt købt for ca. 2200,- kr. , sådet var jo en værdifuld bil, der kom hjem.Med det samme jeg er ved fru Hohlenbergslyng kan jeg oplyse, at hun har 300 tdr. landhede, hvor to smarte mænd har købt eneret påat slå lyngen. De sælger så lyngen til tyskernefor 12,- kr. pr. vognlæs uden så meget som atrøre en lillefinger, idet tyskerne selv skal slå lyngenog køre den bort.Fru Hohlenberg får 8,- kr. af de 12,- ogsåuden at lave noget, men man kan jo nok se,hvem der har gjort den bedste forretning.Tirsdag den 13. oktober 1942I dag er det den store dag. Bach Boddum fylder21 år og får sin arv, der er på ca. 8ooo,- kr.og står i Overformynderiet udbetalt, og i aftenskal der være gilde i Lyngby. Om formiddagener vi i bil inde i Hurup og købe ind til om aftenen,og der bliver ikke sparet. En bil fyldt medlagkage, konditorkager og vin i lange baner er,hvad vi vender hjem med.Fiskerne, som i morges tog ud i fint vejr, ervendt tilbage lige over middag, da det stormerkraftigt. Fangsten var så ringe som tænkes kunne."Jylland" havde fire torsk foruden en delskravl, og de andre havde ikke stort mere.Om aftenen skal der som sagt være fest på"Hotel Lyngby". Ca. 25 mennesker bliverefterhånden samlet i stuen - den eneste husetråder over, og da denne hurtigt bliver for lille,bliver mit værelse også taget i brug. Jeg bliverudnævnt til skaffer og ledende vært af festen,og jeg har rygende travlt. Kaffen drikkes i tohold, og spiritussen skal jo helst fordeles ligeligtimellem gæsterne, og i medens skal man ogsåpasse på ølkassen. Alt forløber dog pænt indtilved 24 tiden, da jeg må flytte vinen ud og gemmeden. Ikke desto mindre er der nogen, derhar fundet øllerne, da jeg lidt senere kommerfor at skulle hente noget. Der er kun 4 øl tilbagetil vi andre - men hvad, så er det væk, ogman behøver ikke at spekulere mere over det.Det værste er, at jeg lidt senere kommer tilbageog skal hente en halv flaske whisky, mennu er den væk, og en eftersøgning ender resultatløs.Flasken er og bliver væk. Næste dag fårvi dog til dels mysteriet opklaret, idet en af festdelragerneer syg, og han ved ikke af hvad, menhan påstår dog bestemt, at det ikke er fordi hanhar drukket whisky - Nemesis er alle vegne.Aftenen gik i øvrigt uden større begivenheder,og kl. godt l begyndte gæsterne at brydeop, og vi kom kort efter til ro.Onsdag den 14. oktober 1942I dag er det "store onsdag" i Thisted. Det er enårlig begivenhed som trækker i tusindvis af folktil byen for at købe ind, og for at overvære detstore marked, der denne dag afholdes. Gutterneherude skal selvfølgelig også til Thisted idag, en sådan lejlighed må skam ikke forsømmes,og Jensen og jeg får da også knebet os enlille plads med i vognen.Kl. 16 starter vi til Thisted, som er sort af64

»Hotel Lyngby«.mennesker. Lidt uden for byen kører vi gennemen hel ryskerby af lazaretter og stillingergodt beskyttet med kanoner og pigtrådsspærringer.I havnen ligger en vandflyver, parattil at lette.Man kan nok se, at bønderne er komme tilbys i dag. Butikkerne er ligesom ribbet for varerog vinduerne er plyndrede. Det er en stor dagfor forretningsfolkene i Thisted. Jensen og jegfår os et par srykker mad på "Hotel Royal" oggår derefter hen på "Phønix", hvor vi har aftaltat mødes med vognmændene. De kommerimidlertid ikke, men i stedet møder jeg mintidligere vært i Kolding, repr. Christiansen, ogvi tre får en hyggelig aften ud af det, inden vikl. 22 finder de andre og starter hjemad.Da vi kommer hjem, er Ingefred gået i seng,men da vi siger, at vi er både sultne og tørstige,står hun, som den uforlignelige pensionatsværtindehun er, op og steger en dejlig storengelsk bøf til hver af os og serverer hertil etpar grønne Tuborg. Tilsammen bliver der velnok noget af det bedste vi har fået i dag, ogmætte og godt tilpasse lister vi os i seng kl. l,som snart er ved at blive for hyppig en sengeridherude.Torsdag den lS.oktober 1942I dag er det rigtig vestenstorm, og det er bedstat holde sig inden døre. Havet går helt op tilklitterne og når man går ved foden af disse,vader man i skum til op over knæene, og serman ud over havet, er det snehvidt, så langtøjet rækker.Sprængbøje tiL bekæmpelse af u-både.65

Ilanddrevet mine. D enne mine blev dog ikke sprængt men desarmeret, da den som det ses var for tæt påmolen og fiskerbådene.Fiskerne er flere gange nede for at trækkederes både længere op, og til sidst er de kommetlangt op i klitterne. Om eftermiddagenvover jeg mig en tur ned til havet igen, og selvfølgeligringer min kone netop lige i løbet afden time, jeg er væk. N u har man siddet ogkukkelurer inde hele dagen og så --.Om aftenen er "Byens Kultur" + Sørensens(de rare mennesker) inviteret hen til ingeniørPetersens, og vi har en svær hyggelig aften medhøj lagkage, henkogt frugt, cigarer og hvadhjertet ellers kan begære. Pludselig, midt i stormen,hagler det med øredøvende brag modvinduerne, det tordner og lyner, - men hvadgør det, vi sidder lunt og hyggelig inden døre ien varm stue og nyder livet, det skal man jogøre i den udstrækning man kan, så længe manhar det.Da vi kl. godt midnat går hj emad med stormenpibende agten ind, møder vi fiske rne, somatter skal til havet og trække deres både endnulængere op. Disse mennesker er i grunden lidetmisundelsesværdige; de skal altid være på vagtoverfor vejret, enten det så gælder deres eksistens- fiskerbådene, eller deres eger liv, og enforholdsvis ringe betaling får de for den indsatsde gør i samfundsmaskineriet.Fredag d. 16. oktober 1942D a jeg endelig i dag kl. l O far mig lisret ud affJe rene raser stormen endnu med uformindsketkraft, og da Bach Boddum skal til Hurup,GG

smutter jeg en tur med. og ordner et parsmåting inde på politikontoret. Da vi kommerhjem til middag står den på haresteg og citronfromage.Og det smager.Eftermiddagen går med noget af det, manherude kalder for travlhed, tempo er jo ikkedet, der præger tiden her. Flere sager skal jeghave i orden inden jeg skal på orlov i morgen -tilladelsen til rejsen er kommet - og selvfølgeligkommer der i sidste øjeblik en melding, somhaster, og der går nogen tid, inden man får denskrevet af og videregivet til fiskerne. Det ernoget med miner, skarpskydning m.v., de skaljo være orienteret, inden de går ud.T ænke sig, da jeg går rundt med meldingen,må jeg sige; "Jeg har desværre ikke tid," nårman bliver inviteret på kaffe og det er de ikkekarrige med herude. Endelig er man færdig, ogBach vil nu - vi har jo været i Hurup - spiritusland- i dag, hvorfor Bach vil give en lillegewesen til kaffen i anledning af, at jeg skal rejse.Jeg tænker: "Det vil være sundt for dit legeme,når du skal rejse", og siger derfor ikke nej.Det foregår i al respektabelhed, idet vi kun fårtre-fire snapse hver.Jeg kravler i køjen i bevidstheden om i morgenat skulle op på klokkeslæt, og det bliver johårdt, da det er første gang i de fire uger jeg harværet her.Lørdag den 17. oktober 1942Op i buldrende mørke kl. 5,30 og ved stearinlysetsskær barberer og friserer jeg mig så godtdet nu lader sig gøre ved en ensom, blafrendeflamme. Uden for regner og stormer det, så derer lyse udsigter til cykelturen de 12 km tilBedsted .. Men inden jeg når at komme af sted,klarer det op og i tørvejr og i en sand vestenstorm,som heldigvis er i ryggen starter jeg påmin Pegasus mod Bedsted.Hullet og elendig er vejen, og pytter senderdet ene strit vand op i vejret efter den anden.Da jeg kommer til Svankjær opdager jeg (mærkelignok), at der ikke er mere luft i min bagring,og ærlig vender jeg bunden i vejret på"geden" og lapper, og er l O minutter efter køreklarigen. Der er kommet en mægtig byge imellemtiden, men jeg starter alligevel i godthåb om at nå toget. Men ak og ve, - aldrig såsnart er jeg kommet i gang igen, før det attersiger ssssssssss, og luften i slangen har atter formåetat undslippe fangenskabet i den lumren n g.Regn, storm, mørke og alene med en punkteretcykel, 8 km. til stationen, hvorfra det enestetog, der har forbindelse sydpå den dag, gårom 20 minutter. Mørke udsigter. Meget mørkeudsigter, men det gamle ord om at når nødener størst er hjælpen nærmest gælder åbenbartogså i Thy.Den gode vognmand i Svankjær Johs. Henriksenkommer i det samme kørende forbi medet selskab, der lige som jeg skal nå toget. Trodsdet, at vognen er stoppet med kufferter efteralle kunsten regler, får jeg alligevel et lille hjørne,og når selvfølgelig toget i fin tid, og dampersyd på hjemefter mod Odense.Turen går rask og fornøjeligt, og da vi nårHolstebro, er vi syv i kupeen, som er rystetgodt sammen. To midaldrende damer, den enerestauratør i København, den anden enke efteren postmester i Frederikshavn, postmesterensdatter, 3 arbejdere fra vestkysten og så mig -som grisen sagde. Vi får os mange livligediskussioner på vejen ned gennem Jylland.Politik, børneopdragelse før og nu - og megetandet. Vi havde det som sagt særdeles fornøjeligtog inden vi vidste et ord af det, var vi i Fredericiaog blev splittet for alle vinde som rej sebekendtskaberaf den slags nu en gang bliver.Kl. 16 var jeg i Odense og tilbragte efter forskelligeindkøb, aftenen i familiens hyggeligeskød.Søndag den 18. oktober 1942. og mandagden 19. oktober 1942Dagen går rask i Odense med møde og jubilæumog kl. 23,30 starter jeg igen på min rejsemod det høje nord. Vi var i Fredericia kl. l også var slæberen sydpå, som jeg skulde med,selvfølgelig lige kørt. Næste tog går om 2 timer,hvorfor jeg søvnig lunter over i ventesalen,hvor jeg okkuperer de sidste tre ledige stole, ogplacerer mit korpus her på og giver mig søvneni vold.Kl. 3 kører jeg, godt frysende i en uopvar-67

met vogn, til Kolding, hvor jeg lige skal aflæggemin lejlighed et besøg og se om huset står endnu.Alt står imidlertid vel til der hjemme og kl.5,30 sidder jeg atter i toget, denne gang på vejmod Esbjerg, som er den hurtigste forbindelsetil Thy. Jeg sover trygt hele vejen indtil kl. 8, ogda jeg vågner holder toger i Esbjerg. Her rar jegmin morgenkaffe og snart går det videre, stationfor station, op gennem hele Vestjylland,indtil jeg atter gør et par timers ophold i Struer.Her benytter jeg lejligheden til at gå til barberenog blive tager ved næsen formedelst 35ører, og for sidste gang i denne omgang sætterjeg mig i toget for kl. 16 at rulle ind på Bedstedstation, godt mør, efter ar have rejst næstenuafbrudt i 17 rimer.Vognmand Johs. Henriksen, Svankjær erdenne gang manden, der redder mig. Han stårparat på stationen for at køre mig til Lyngby.Turen går over Lodbjerg, hvor fem skolebørnbliver afhentet. Her bliver skolebørnene hverdag, fordi de har så langt til skole, afhentet i enaf kommunens dertillejet bil og kørt den 7 kmlange vej til og fra skole. Dette mærkeligearrangement koster kommunen ca. 6000,- kr.årlig.Da jeg kommer hjem til Lyngby, bliver jegoveralt budt velkommen, som havde jeg væretudenlandsk i et par år. Om aftenen går jeg ridligi seng, da jeg har en del søvn til gode, og atjeg, hvor usandsynlig det kan lyde, sandsynligvisrar travl i morgen formiddag.Tirsdag den 20. oktober 1942Fiskerne er i dag til havs efter i mange dage athave måttet ligge stille. Vejret har været dårlig,og søen så urolig, at det vilde være dumdristigtat gå på havet.Men selv om fiskerne ikke kan komme påhavet, må man ikke tro, de ligger og snuer isengen hele dagen. Der er nok at rage fat på pålandjorden, også for en fisker.Kartoflerne i haven skal op, garn skal bødes,så er der lidt ved huset, der trænger til at repareresog sådan er der hele riden små puslerier atbringe i orden.Glade og forhåbningsfulde om en god fangsti dag tog fiskerne som sagt af sted i morges,men humøret står på nul, da de om aftenenvender hjem uden nogen fangst. Mange pladserer forsøgt, men ingen steder har der væretnogen af havers enorme rigdomme, der varbestemt til at blive raget om bord af de Lyngbyfiskerei dag.Fiskerskuden "Jylland" har været særlig uheldig.Den har fået et vod fuldstændig ødelagt,da det hang fast i et eller andet på havbunden.Er sådant vod. koster 5oo,- kr. , hvis man i dethele raget kan købe det. Der har været en dyrdag for de fire fiskere på "Jylland.", men desiger, det er der ikke noget at gøre ved og resignererog håber på bedre held næste gang.Ingvard, Magnus og gamle Josefsen på 73 århar i nat været ude efter sild. De tog af sted iaftes i en lille åben jolle og har hele natten liggerpå haver, en. kold og hård rur, som ikkemange 73-årige kunne gøre Josefsen efter. Desværrefik de kun et ringe udbytte af natten. Sildenvil ikke rigrig komme i år, selv om det nui flere dage har været fin østenvind hvad derskulde bringe sildene ind under kysten.Sildene kan de dårlig undvære herude til vinrerensforråd, men der er også en herlig spise også store og flotte sild, som man fanger her påvestkysten, ser man sjældent andre steder i landet.Folkene her fortæller, at sidste år var der såmange sild, at de kunde stå inde på strandbreddenog øse dem op af haver i spande, detvar helt eventyrligt, men det havde jo væretbedre, om goderne havde været fordelt nogetmere, således at der var blevet lidt sild til i årogså.Onsdag d. 21. oktober 1942Sidste dag. - Afsked med alle de rare mennesker,jeg havde mødt og var kommet til at holdeaf. Min kollega Green Andersen var kommetfor afløsning, og skulle sættes ind i forholdene.Om aftenen inden afrejsen næste morgen,blev der holdt afskedsfest, og midt på nattenfandt vi ud af, at min afløser ikke havde fåethavet og stranden at se, så der blev fremskaffetet par gode, solide arbejdsheste.68

Efterskrift af Lisbeth EjlersenOm Flemming Edwin Nielsen kan oplyses, at haner fodt den 16 februar 1917 og at han blev ansatved politiet den 23. maj 1940. Den l . april1941 fik han ansættelse ved politiet i Kolding, ogdet var herfra, at han i henhold til historien bliverudstationeret i Lyngby den 23. september1942 med varighed til den 21. oktober 1942,altså kun en måneds tid.Den 19. september 1944, da tyskerne anholdtdet danske politi, var Flemming Nielsen ansat iFredericia som kriminalbetjent. Han undgikimidlertid at blive anholdt og tilbragte resten afkrigen under jorden som medlem af modstandsbevægelsen.I et skrift om "Kolding Politi i historisklys" har han fortalt om sit liv "under jorden '~ -Iaugust måned 1945 kunne Flemming Nielsenvende tilbage til tjeneste ved kriminalpolitiet iKolding. Den l. september 1977 blev han pensioneretog dør kort for sin 83 års fodselsdag i 1996Flemming E. Nielsen.I fuld fart- uden saddel og stigbøjler- gik detud til stranden og tilbage - stadig siddende pådyret.Så var også den introduktion til en side.Da det var en tjenstlig informationsrur foregikden selvfølgelig i uniform, og hjemrejsen tilKolding skulle også foregå i uniform.I der søvnige morgenlys på jernbanestarioneni Snedsted opdagede jeg, ar mine sorte spidsbuksernærmest var brune af hestehår. Der såikke godt ud, men jeg fik da riden i toger til argå med ar pille hestehår ud af de tykke spidsbukser- bukserne blev i parentes bemærkeralligevel aldrig til uniformsbukser mere.Men der var der hele værd.69

Vestervig under besættelsenAf Peter Bolt Larsen, VestervigDen 9. april 1940 oplevede borgerne iVestervig, sammen med landsmænd overalt iDanmark, at blive vækket ved 4-riden om morgenenved en vedholdende motorstøj af flyvemaskiner,der i formationer kom strygende lavtover byens tage. Man kunne skelne et sort korspå maskinernes sider og under vingerne, desudenvar der en cirkel med et hagekors på sideroret,så der blev gættet på, at det nok var tyskeflyvemaskiner, hvad det også viste sig at være.Sammenhængen blev klar for folk, da kongChristian d. 10. over radioen med alvorsfuldstemme meddelte det danske folk, at den tyskeværnemagt havde fundet det nødvendigt atrykke ind i Danmark og henstillede nu til alledanske borgere at udvise besindig værdighed ogundgå handlinger, der kunne blive til skade forlandet. Senere kunne man i højtaleren høre enmandsstemme, der med garanti ikke var dansk,erklære, ar man holdt taleøvelse. Der lød lidtbesynderligt, og man blev klar over, at ryskernenok havde overraget Radiohuset i København.I løber af dagen kom en bestemmelse om, atalle vinduer skulle mørkelægges, så intet lys frahusene kunne trænge ud, og give engelske pilotermulighed for at orientere sig ved overflyvningaf området. Gadebelysningen skulle slukkes,og lygter på biler og cykler forsynes meden afskærmning, så kun en lille stribe lys kunneslippe ud. Overtrædelser af forordningernekunne få alvorlige følger. Skønt politiet i Sydthyvar kendt for at være omgængelig og ikkesærlig emsig, var man i Vestervig klar over alvoreni ryskernes krav.Folk fik derfor travlt med at anskaffe mørklægningspapirog kom nu til at opleve deres byligge i næsten total mørke. At der skullefortsætte sådan i de næste 5 år, var der næppenogen, der kunne forestille sig.Tyske soldater så man ikke i Vestervig deførste dage. Kørte man derimod en tur over tilhjørnet ved Karensminde, hvor hovedvejen gårforbi, var der mulighed for at se tysk militær -endeløse kolonner af mororiserede enhedermed soldater og militær udrustning. Det kunnefaktisk ikke undgå at virke lidt imponerendepå folk, skønt det vist egentlig ikke var rigtigpassende. Tyskerne havde ganske vist erklæret,at de kom som vore venner for atbeskytte os mod englænderne, der havde planerom angreb på Danmark. Det lød jo megetkønt, men man hørte, at danske soldater havdekæmpet mod ryskerne flere steder, bl.a. nedeved grænsen, hvor flere var blevet dræbt. Detvar lidt svært at se, hvad meningen med dethele egentlig var.Alligevel var det en speciel oplevelse at overværeryskernes indrykning i Thy, men i førsteomgang havde Vestervig ikke nogen særliginteresse for dem, for der var tilsyneladendevigtigere opgaver nordpå, som skulle klaresførst. Der gik derfor nogle måneder, før derkom tyske soldater til byen.Bygningen af Hitlers berømte "Adanterhavsvold",der skulle gå fra Nordkap til Spanien,med den jyske vestkyst og Agger Tange som endel heraf, blev nu iværksat, og en voldsom aktivitettog sin begyndelse. Tangen blev efterhåndenomdannet til en regulær fæstning medbunkers, kanonstillinger, radartårn, mandskabsbarakkerosv. Der var brug for arbejdskraft,og en strøm af folk fra hele Jylland komtil Thy for at arbejde for tyskerne, da der vargode penge at tjene.En del af de penge kom Vestervig til gode,idet adskillige arbejdere kom langvejs fra oghavde behov for kost og logi. Det var dermulighed for at få i byen, hvor man nu oplevedeet opsving og en pengerigelighed somingensinde før.Desværre begyndte problemer snart at meldesig for de handlende. Det viste sig, at de forskelligeforretninger ikke længere kunne få nyeforsyninger af varer i samme mængde, som de70

var vant til, da krigen hindrede råstoffer i at nåfrem til landet. Produktionen af en lang rækkevarer blev stærkt reduceret eller ophørte helt,og for at forhindre hamstring samt af hensyn tilen retfærdig fordeling, blev der gennemførtrationering på næsten alle varer. Borgerne fikudleveret et bestemt antal rationeringsmærkeraf forskellige slags til indkøb f. eks. kaffe, sukker,mel, petroleum, tøj, smør osv. Mærkerneskulle medbringes, når man skulle handle, ogder blev kun udleveret den mængde af varen,som det enkelte mærke gav adgang til.Især dagligvarer blev det store problem. Menfolks evne til "at finde på" blomstrede frodigt,og der blev fundet forskellige måder, som kunnefå tingene i husholdningen til at række længere.Man fandt ligeledes erstatninger for devarer, som ikke længere kunne skaffes, f. eks.blev korn og ærter ristet på panden og brugt istedet for kaffebønner, der ikke var til at opdrive,eller man købte de forskellige erstatningsvarer,der dukkede op på forretningernes hylder.Kunne ens mærker ikke slå til, var der mulighedfor at bytte med hinanden, eller måskekøbe på den "sorte børs".Det helt store problem var dog at skaffe cigaretterog tobak, som ganske vist ikke var rationeret,men ret hurtig blev en udpræget mangelvare.Gode forbindelser til tobakshandlereog købmænd blev plejet med stor omhu, da dethavde visse fordele, bl.a. diskrete tips omankomst af nye leverancer. Nogle forsøgte medvekslende held selv at dyrke tobaksplanter; tobakken,der kom ud af det, var som regel afdårlig kvalitet, og røgen og lugten gav anledningtil mange klager fra omgivelserne.Benzin havde den almindelige borger ikkemulighed for at få udleveret. De forholdsvis fåbilejere i byen måtte derfor lade bilen "klodse"op i garagen, og håbe på bedre tider. Kun politi,læger, Falck og vognmænd fik køretilladelseog tildelt benzinrationer, men gasudvinding fraglødende bøgetræ i generatorer viste sig at væreen brugbar erstatning for benzinen.Tøj- beklædning af enhver art- blev der ligeledeshurtigt mangel på. Folk måtte prøve atfinde på et eller andet, for tøj på kroppen skulleman da have. Genbrug blev løsningen. T øjFotos fra Agger ..71

lev nu syet om, blev vendt - undertiden mereend en gang, - blev kortet af og syet til - strømperblev masket op, og handel med brugt tøj frafør krigen gik strygende. Kunne der ikke skaffesbedre, måtte man nøjes med tøj lavet af celluld- et stof med meget begrænset holdbarhed,og som gik i opløsning i forbindelse med vand.Efterhånden som fæstningen på Aggertangenkunne tages i brug, begyndte ryskerne at stationeresoldater i stillingerne. Antallet af troppervoksede, og det gav problemer med indkvartering,så værnemagten måtte ud omkring for atfinde husly til soldaterne. Her var der bl.a.muligheder i Vestervig.Nedlæggelse af grundstenen til den nye centralskolei Vestervig fandt sted den 14. oktober1941 , og byggeriet påbegyndtes. Det var netopafsluttet og skolen klar til at blive taget i brug,da tyske officerer fandt ud af, at den passede tilderes formål. Der kom henvendelse til sognerådetom, at den tyske værnemagt ønskede at fåstillet skolen til rådighed indtil videre, og daman var klar over, at tyskerne trods protesteralligevel ville beslaglægge den, var der intet atstille op. Det var med bekymring og bangeanelser, folk i Vestervig så tyske soldater rykkeind i den nye centralskole. Man kunne forestillesig, hvordan bl.a. de flotte trægulve ville seud, når soldaterne igen var væk, idet deres støvlervar beslået med kraftige søm. Der blev dogsørget for, at gulvene blev belagt med plader afpap, inden ryskerne rykkede ind. Der foreliggeringen oplysninger om, hvor længe ryskerneholdt skolen besat, men den officielle indvielseaf skolen fandt sted d. 28. maj 1943.Vestervig Hotel fik ligeledes indkvartering aftysk militær, men det var især officerer, derholdt til her.Som tiden gik, vænnede man sig til den nyesituation. De tyske soldater var veldisciplineredeog havde fået instrukser om, hvorledes deskulle forholde sig til den danske befolkning.De var gennemgående hensynsfulde, høflige,og der forekom sjældent alvorlige episoder mellemdem og borgerne. Hverdagene gik udenstørre problemer. Man var reserveret og ønskedeingen omgang med dem i al almindelighed,men helt undgå det var ikke muligt. De kom iforretningerne for at handle og havde sammekrav på at få del i butikkernes svindende lagre,som byens borgere, hvilket for mange forekomlidt urimeligt.Tyskerne leverede undertiden selv råvarer tilvirksomheder, der fremstillede produkterne,som de havde brug for. Bagermester A. Christenseni Klostergade fik således en dag besøg afnogle officerer, der ønskede leverancer af brødfra hans bageri, og da han nægtede at underskrivekontrakten med værnemagten underhenvisning til manglende forsyninger af mel,blev der sagt, at melet holdt for døren, så hankunne begynde med det samme. Det havdehan dog ikke megen lyst til, men da ryskernetruede med at beslaglægge bageriet, skrev hanunder.Samarbejdet med ryskerne fik desværre nogleubehagelige følger for bageren og hans familie,idet det blev begyndelse til privat omgangmed tyske soldater, der ofte kom i hjemmet -måske nok mest for at besøge døtrene.Det harmede folk, når danskere "fraterniserede"med fjenden, dvs. havde personlig kontakteller nært samarbejde med besættelsesmagten,hvilket blev anset for landsskadeligt. Adskilligeblev derfor efter krigen stillet til regnskab forderes handlinger under besættelsen, og nogleundgik heller ikke at skulle gøre rede for deresforhold ved retten i Viborg efter befrielsen.En "ryskertøs" eller "feltmadras", som enpige blev kaldt, når hun var kæreste med entysker, var ligeledes genstand for alles foragt.Blev resultatet af"nærkontakt" med værnemagtenen lille halvrysker, kunne pigen ikke undgåat føle sig afskrevet og brændemærket af folk,og i maj-dagene 1945 oplevede således mange"ryskerpiger" rundt om i landets byer, ydmygendeog korporlige overgreb af medborgere,som på denne måde gav udtryk for indestængtharme over pigernes adfærd. I Vestervig kendteman til enkelte eksempler, men her forløbbefrielsesdagene på en mere stilfærdig og fornuftigmåde.Og krigen gik sin gang. Man vænnede sig tilde nye forhold og fandt ud af, hvordan hverdagenkunne fungere på bedst mulig måde.Når allierede flyvere om natten var på vej72

mod forskellige angrebsmål, gik ruten ofte overThy, hvilket som regel fik tyskerne på Aggertangetil at reagere. Med lyskasterne forsøgte deat lokalisere maskinerne deroppe i mørket, såantiluftskytset kunne indstilles og åbne ildmod dem, og det var lidt af et festfyrværkeri forfolk, som naturligvis fulgte forløbet i angst ogspænding.Heldigvis var træfsikkerheden ikke særligimponerende, men det skyldtes måske de sølvstrimler,man dagen efter kunne finde spredtud over egnen. Men også den slags hændelservænnede man sig til. Interessen for krigensudvikling var stor, og man forsøgte gennemmedierne at følge med, så godt det lod sig gøre.Desværre var både radio og samtlige danskeaviser censureret af tyskerne, så nyhederne fraden side var ikke meget værd. Skulle man havereelle oplysninger om, hvad der skete udeomkring i verden, var det over BBC i London,der et par gange om dagen sendte nyheder pådansk. Disse udsendelser blev fulgte med storinteresse i alle danske hjem, og skønt tyskernegjorde alt for at forstyrre udsendelserne medstøjsendere, fik man ved hjælp af specielleantenner udsendelserne rimelig godt igennem.Der blev snakket en del om, hvad de særligehilsener, der ofte afsluttede udsendelserne fraLondon skulle betyde, F. eks.: "Vi bringer ensærmelding: Hilsen til Yrsa , Mona, Peter ogHjalmar". Det lød lidt mystisk, syntes man,men der var nogle enkelte mennesker i byen,som vidste, hvad det drejede sig om, og hvadnetop et af disse navne stod for, men det fortaltede ikke til nogen.Man hørte jævnligt, at der rundt om i landetvar begyndende modstand mod den tyskebesættelsesmagt, noget England var interessereti. Der gjaldr om ar ødelægge fabrikker og virksomheder,som fremstillede ting, tyskerne havdebrug for i deres krigsførelse, og det var ligeledesvigtigt, at jernbaneforbindelser blevafbrudt, så transport af forsyninger og tropperblev generet så meget som muligt.Til dette var der brug for nogle mennesker,som var villige til at løbe risikoen for at blivetaget af tyskerne og evt., sætte livet på spil, daGestapo, det hemmelige tyske politi, var kendtfor deres meget kontante behandling af modstandsfolk.Det var fra England modsrandsbevægelsenblev organiseret. I første omgang blevagenter med faldskærm nedkastet forskelligesteder i Danmark, og deres opgave var at organisereen illegal, væbnet modstand i landet, vedbl. a. at danne grupper, der kunne foretageaktioner mod den tyske værnemagt. Forsyningeraf våben og sprængstoffer blev senere i containeresendt med flyvemaskiner, som ifaldskærme droppede dem over godkendtepladser, hvor folk fra modstandsbevægelsenstod og tog imod.Organisering af modstandsgrupper kom forholdsvissent i gang i Sydthy. Det var kaptajnEiby-Nielsen, der i 1944 måtte forlade illegaltarbejde i Al borg og "gå under jorden" i Thisted,som fik pålagt opgaven. Det lykkedes ham at fakontakt med H.C. Toft, en indflydelsesrig personpå Thyholm, der lovede at påtage sig atsamle nogle pålidelige folk, så arbejdet kunnekomme i gang i Sydthy. Der blev således i denfølgende tid dannet grupper i Koldby/Hørdum- Bedsted - Hurup - Vestervig - Ydby - Hvidbjergl Uglev.I Vestervig var nogle folk på samme mådeblevet opfordret til at gå med i modstandsarbejdet,og her blev dannet en gruppe beståendeaf Axel Lykke Olesen, Vestervig- Jørgen Sejersbøl,Vesterby - Gunnar Sejersbøl,Vestervig -Asger Ringgaard, Vestervig - Stokholm Sørensen,Vestervig - Johan Peter Larsen, Spolum -Poul Olsen, Trankær- Carl Steffensen, Vestervig- Peter Bisgård, Vestervig.Lykke Olesen blev leder af gruppen, oghovedkvarteret var i Klostergade nr. 42, hvorhan selv boede. I husets kælder samledes gruppentil planlægning af aktioner samt instruktioni brug af skydevåben og forskellige formerfor sprængstof. Dens medlemmer blev udstyretmed rifler, en karabin samt en maskinpistol,men som Jørgen Sejersbøl, den ene af de tonulevende fra gruppen fortæller, var det storeproblem skydeøvelser, så man kunne blive fortroligmed sit våben og opnå rimelig færdighedi at skyde. Da der var mange tyske soldater iområdet, kunne der ikke foretages skydning påde almindelige skydebaner uden at blive opda-

Jernbanesabotage.get, så man måtte finde på andre muligheder.Vi måtte tage til takke med bl.a. kælderenunder Sparekassen og "Æ Beeshus" påOvergårdens mark, hvor vi fik mulighed for atafprøve vores våben, men megen rutine blevdet ikke til. D et kunne også være et problem attransportere et våben uden at vække for megenopsigt. Jørgen SejersbøJ havde sit i en kasse, oghan var klar over, at naboerne undredes over,hvad han skulle med den. Men det fandt dealdrig ud afBlandt de større aktioner gruppen deltog i,var i forbindelse med modtagelse af våben fraEngland. Der blev lyttet intens til udsendelsernefra BBC i London, og d. 23. april 1945 komder f. eks.: "hilsen til Yrsa, Mona, Peter ogHjalmar". Navnet "Hjalmar" var kodeordet foret område ved Nørhedegaard mellem Bedseedog Visby, der af SOE i England var blevet godkendtsom nedkascningssted.Sammen med folk fra andre grupper samledesman kl. 23,30 på pladsen, hvor den engelskemaskine droppede lasten til de ventendemodstandsfolk. Aktionen forløb uden størreproblemer, og sendingen blev skaffet af vejenuden tyskernes indblanding.Gruppens medlemmer levede i stadig frygtfor at blive afsløret, da det ofte medførte, atGescapo fik kendskab til navne på folk i gruppen,som derefter risikerede at blive pågrebetog arresteret, det værste der overhovedet kunneske. D e måtte derfor sørge for, at så fa somoverhovedet mulig havde kendskab til deresforehavende og altid være opmærksomme påomgivelserne. Men de klarede rollen så godt, atfolk i byen ikke havde anelse om gruppenseksistens.En har dog været vidende om, hvad der foregiki kælderen i hendes hus, nemlig Karla LykkeOlesen. Men hun holdt sin viden for sigselv.4. maj 1945 om aftenen kom meddelelsenover BBC i London, at de tyske tropper i Holland,Nordvesttyskland og Danmark havdekapituleret. Dette satte gruppen i høj estealarmberedskab, og man afventede spændtnærmere ordre om, hvordan man skulle forholdesig til den nye situation. Det var afgørendeat undgå provokationer mod værnemagten,som kunne fa helt uoverskuelige følger, ogmens borgerne i Vestervig jublede, ellevilde afglæde over, at det hele nu var forbi, og dentyske besættelse endelig afsluttet, sad gruppensamlet i kælderen og ventede på besked fraøverste ledelse af modstandsbevægelsen.Det trak ud, men Jørgen SejersbøJ sad gennemdet meste af natten ved telefonen spændtpå, hvad tyskerne ville foretage sig - om det villekomme til kamphandlinger med tropperne iAgger, eller om tyskerne frivilligt ville lade sigafvæbne. Det sidste blev heldigvis tilfældet, ogdet var med lettelse, gruppen den 5. maj tilfolks store overraskelse og begejstring kunnevise sig på gaderne i Vestervig med våben ogarmbind.Dens opgave blev nu at sikre ro og ordensamt at deltage i arrestationen af de perso ner,74

Tyskerne fo rlader Aggerder i løbet af besættelsen havde begået landsskadeligehandlinger eller haft samkvem medden tyske værnemagt. Det sidste havde de flestegruppemedlemmer meget gerne ønsket sigfritaget for.Der blev gået kontant til værks mod de ca.31 personer, man fik fat i, og som under folksstore bevågenhed, på ladet af åbne lastbiler,blev afleveret til arresthuset i Vestervig underskarp bevogtning og med hænderne i vejret. Etoptrin beboere i Sydthy iagttog med blandingaf skadefryd, lidt medynk, men også en fø lelseaf beklemthed ved at overvære så megen ydmygelseaf medborgere. Senere retshandlingerviste, at langt de fleste var "små fisk", som rethurtig blev frigivet, da der ikke var substansnok til en domsfældelse.Opsyn med de tyske stillinger på Agger Tangesamt tilstedeværelse ved den tyske værnemagtsafrejse, blev næste opgave for gruppen.Sammen med "landeværnsmænd" fra Mors ogThy - ventegrupper, hvis opgave var at træde iaktion ved kapitulationen for ar sikre lov ogorden - overtog nu bevogtningen og dermedansvaret for hele det befæstede Agger-områdeindtil allierede tropper kunne nå frem, hvadman forventede kunne ske ret hurtigt.Kaptajn Ejby Nielsen (Sektionschef) beklagedei sektionsbefalingen den 11 . maj 1945, atder nu var gået en uge, siden styrkerne gik iaktion, og der tilsyneladende ikke var udsigt tiafløsning foreløbig. Han havde forståelse formandskabets problemer med forsømmelse fraarbejde, men appellerede til de enkeltesansvarsfølelse, så opgaven kunne blive løst påærefuld måde. Man ville få udbetalt l O kr. omdagen af modstandsbevægelsen, og hvis detikke slog til, var der mulighed for supplerendehjælp fra de kommunale myndigheder.Afviklingen af gruppens aktiviteter blev derforaf længere varighed end forventet, men såvidt det kan skønnes til sektionschefens tilfredshed.Enkelte påtaler måtte dog noteres.Bland t andet forsvandt der våben og andreeffekter fra indsamlingsdepoterne, hvortil kunfrihedskæmpere havde adgang. Således var 27pistoler, der var bestemt til særligt formål, blevetfjernet fra en O. T. - lejr, hvilket Ejby Nielsenfandt pinligt og lidet ærefuld, hvorfor hanopfordrede til, at de fjernede ting blev bragt tilbagesnarest.Men langt om længe ankom repræsentanterfra de allierede styrker og dermed afløsningen.For gruppens medlemmer berød det afslutningenpå et spændingsfyldt forløb, og de kunnenu vende tilbage til en almindelige civil hverdag,men ikke uden en vis heltestatus, da mangeborgere i Vestervig følte beundring for dissemedborgere, der tog risikoen og vovede at bydefjenden trods. Det kom bl.a. til udtryk i småtakkebreve eller hyldestdigte, som gruppenmodtog fra anonyme afsendere. Et af demlyder sådan:75

Læge Hans Therkilds en, leder af Sydthy-grupperneved bunkers i Agger.Poul Olsen og Jørgen Sejersbøfi Agga.76

Til Frihedskæmperne i VestervigTusind tak, det vil jeg bringe jersom har overtaget vagten her.Tak fordi I vil beskytte os,snakken fra kritikerne til trods.Med et mod, som ingen andre harI de tunge byrder for os bar.Rykket ud, når der var brug for jer,selv om søvnen sløjfes hist og her.I de lange tunge år som gik,Frihedskampen hurtig satte skikpå det tyske "pak" med hårdt mod hårdt,og de kunne slå enhver rekord.Togene ku' næsten ikke gå.Alt var lige ved at gå i stå,Indtil fredens time for os slog.Det os alle jublende betogDannebrog har vajet højt og stoltI vort land og for vort kære folk.Frit, ja frit, det flagrer under sky,og det siger os: " Tag fat på ny':Danmark har jo været under tryk,det kan ej borttages med et ryk.Stikkerne de arresteres skal,Skammeligt, det er i hobetal.Så til slutning vil vi råbe da,For hver frihedskæmper et hurra.Danmark længe leve ønskes må,Frihedskampen længe må bestå.Hilsen fra en, der beundrer jer megetVed slutningen af krigen opstod problemetmed de mange tyske flygtninge, der blev tvungettil at forlade hus og hjem af de fremrykkenderussiske hære. 250.000 flygtninge blevplaceret i Danmark, og mens værnemagtenendnu kunne bestemme, blev mange lokaliteterbeslaglagt til at huse de mange ulykkeligemennesker.I Vestervig blev indkvarteret omkring 150flygtninge i gymnastiksalen på den nye centralskolesamt på hotellet, hvor bespisning af flygtningeneogså foregik. Forholdene var trange forde mange mennesker, og det blev ikke bedreefter 5. maj , hvor danske myndigheder overtogansvaret for dem.Man forsøgte at sende dem tilbage til Tyskland,men de allierede myndigheder her nægtedeat modtage dem, da alt var uoverskueligtkaos i landet. Danmark blev derfor tvunget tilat påtage sig forsørgelsen af dem indtil videre.Fra dansk side blev opgaven at behandleflygtningene humant, men begrænse deres frihedog isolere dem fra den danske befolkning,hvilket skete ved at samle dem på bevogtedeområder. I Vestervig var det således i centralskolensgymnastiksal, der blev indrettet til athuse de mange ulykkelige mennesker - mestkvinder og børn samt gamle mænd.Der blev oprettet en bevæbnet vagtordning,for at forhindre flygtninge i at forsvinde fra stedet,at begå kriminalitet eller for evt., at opnåsamkvem med borgere i Vestervig. Den tidligeresmedemester i Vestervig, Aksel Pedersen,kunne fortælle, at han efter 5. maj blev indkaldttil tjeneste som CB-betjent, hvis opgavebl.a. var bevogtning af flygtninge. Han fikudleveret et gevær, og med det på skulderenpatruljerede han i skoleområdet, hvilket ikkegav anledning til større problemer. Hvor længehan gik vagt, husker han ikke, men mener atflygtningene i Sydthy-området forholdsvis hurtigtblev samlet i Lyngs på Thyholm, hvor derfandtes en tysk militærforlægning, der nu varrømmet.Senere samlede man flygtningene i storemilitære baraklejre, som værnemagten havdeanlagt og nu forladt, rundt om i landet. I Oksbøllejrenvar der således 35.ooo flygtninge indkvarteret.I de følgende år lykkedes det at få deengelske myndigheder til i langsomt tempo atmodtage dem i den Britiske Zone i Tyskland.De sidste flygtninge forlod Danmark i marts1949.Når der i Vestervig tænkes tilbage på de 5besættelsesår, er det oftest med forundringover, hvordan man egendig kunne klare at fåtilværelsen til at fungere på en rimelig godmåde med varemangel, rationering og be-77

grænsninger på alle områder. Men vi kom igennem.Vore evner for tilpasning og overlevelse ivanskelige situationer er overraskende, men allei byen er enige om, at i forhold til hvad folk iandre lande under tysk besættelse har måttetgennemleve, så er vi sluppet uhørt nådigt gennemkrigsårene.Foto fra 5. maj 1945. CB'er genindkaldt til vagttjeneste.l. Pedersen 12. 23. C hr. Roursgård2. Aksel Ki rk 13. 24. Vagn Pedersen3. Erl ing Hove 14. 25. Hen ning Lodahl4. H en ning Pedersen 15. Age Jensen 2G. Ejnar Sø ndergård5 Sørensen, poli tibetjent l G. Knud Pedersen 28 . Henry Jense nG. 17. Vilh elm Mikkelsen 29. Henry C hristense n7. O lu f Andersen 18. Harald N ielsen 30. Chr. Andersen8. 19. Vil helm Hundskj ær 3 1. Andreas Lodahl9. Mads Gramstrup 20.IO. Aksel Ped ersen2 1. Jens HovmarkIl. Bent Kjær22. Harald Skriver78

ArvesagenKRISTEN KNUDSENS GODS!THYAf Erling Boddum, RandersSom jeg afslutningsvis skrev i min artikel iårbogen sidste år, skal vi i år forsøge at få lidtrede på, hvordan og hvorledes den ihærdigemands 5 børn fik boet afsluttet og de mangeejendomme med værdier fordelt mellem sig.Og det voldte måske lidt besvær. I hvert faldfinder selve skifreforretningen først sted 19måneder efter begravelsen, hvor der bl.a. ervanskeligheder med at få alle arvinger til atmøde op hos den ældste søn Chrisren Korsgaardpå gården Sønderskov på Venø, der velganske naturlig står for boets afvikling.Og nu må læserne bære lidt over med mig,når jeg fremover forfalder til at digte og dramatiserestoffet lidt. Det er næsten nødvendigt,når man kun har sparsom dokumentation,men gerne vil have at beretningen bliver lidtlevende. Så ind imellem de reelle dokumenter,(oftest i kursiv) vil man så læse, hvordan dethele nok forløb - alle kan gøre sig egne forestillingerom forløbet!Om morgenen den 3. august 1782 stod 2mænd og en kvinde og stirrede ud i morgenrågen,der just havde lagt sig som en dyne overden del af Limfjorden, som kaldes Venøbugt.De agtede sig alle over til øen og ventede nuher ved Kleppen ' på, at færgemanden derovrepå den modsatte side ved det nye færgehusskulle få båden bemandet og komme over.Det var lunt. Solen havde de sidste mangedage skinnet fra en skyfri himmel, og det villeden nok også fortsætte med i dag, når den fikprikket hul i nattens hvide slør.God morgen velagtede Hr. Olesen og bedstefrue. Ja, vi er da vist i dag ude i næsten sammeærinde, eller sag skulle jeg måske sige. Det varbirkedommer Søren Lund fra Lundgaard iVandborg, der her henvendte sig til et noget ialder ulige ægtepar, der var ifærd med at givekusken på det køretøj, der havde bragt dem,besked på at returnere til deres hjem, Torngaardi Nr. N issum.Ja, god morgen hr. prokurator. Der var kvindenfra den bortkørende vogn, der svarede Birkedommeren,som endnu sad til hest. "Jeg kanså foresrille mig, at min gode broder på Sønderskovhar blandet Dem ind i vore stridigheder,eller hvad jeg skal kalde det, siden vimødes her i dag. " Zidsel Olesen skuttede sig isit sjal, som hun trak tættere sammen om sig oggik tættere på rytteren. "Hr. BirkedommerLund". fru Zidsel blev venlig i stemmen;"Morten og jeg vil vide at skønne på det, hvisHr. Birkedommeren tager sådan vare på skiftetefter min salig fader, at jeg hans eneste datterikke lider nogen tort derved."Birkedommeren var imens stået af hesten,som han overlod en karl fra den nærliggendeStrandgård at opstalde."Nu er det jo sådan, min bedste fru ZidselOlesen, at i slige sager må vi efter bedste evnesøge at overholde loven og bestemmelserne, ogsom fruen jo sikkert ved, er jeg jo ikke boetsskifreforvalrer, men tilkaldt som rådgiver, hvadjeg så vil bestræbe mig på at udføre på bedstemåde og til alles tilfredshed, hvis da ellers allearvinger og formyndere kan godrage min ringeperson som advokat".Man vil have bemærket, at Zidsel i tiltalentil Søren Lund skiftede fra prokurator til birkedommer,og det var nok for at sleske, idet sammeSøren Lund i den sidste rid yndede at frem- .stille sig selv som birkedommer ved baronietRysensten, hvor han godt nok havde assisteretbirkedommerembedet i visse sager, men birkedommervar han nu nok ikke.79

Færgen, en rummelig rødmalet pram, varimidlertid kommet over sundet og fortøjedesnu af dens mandskab, Peder Gade i Odhusetlige overfor på øen, og forkarlen på SønderskovAnders Christensen. Fortøjningen skete langsen primitiv og forholdsvis kort pælebro, dernylig var opført vinkelret ud fra stranden. Enlignende foranstaltning var truffet på den modsatteside ved Odhuset, en bolig, der just varbygget af Sønderskovmanden som bolig forPeder Gade.Mens selskabet tog plads i prammen, sketeder to ting. For det første at tågen lettedenoget, idet solen kom frem i morgendæmringenog lod sine skråt stillede stråler spille idugdråberne på strandens vegetation.For det andet at der pludselig lød råb og nærmestskrålen fra en lille sortklædt mandsperson,der kom løbende ned ad vejen fra Strandgården."Nå, jeg tror vi får selskab afhans velærværdighedher på øen, og det kunne lyde, som varhan også i dag i "feststemning", sagde PederGade, idet han skubbede båden lidt ud fra broen."Vent, vent", lød det fra den løbende, og dahan nåede helt ned til båden, fonsatte han:"Du caronsmand, jeg må også over floden Sryxog hjem til mine mange lidelser".Vedkommende satte sig i båden over for birkedommeren,og Peder skubbede båden ud.Det var øens forholdsvis nye præst 2 JohannesBakke, der således i sidste øjeblik havde sluttet,sig til selskabet. Han var tydelig præget af, atnatten havde været anvendt til andet end søvn,og der bredte sig om ham en aura, som kenderealle dage har kunnet identificere som "gammelbrandert", og bådens uro under overfartenbekom ham ilde. "Jeg er vist ikke søstærk i dag,ihvorvel jeg skulle være det, da jeg jo er født ien fjordby i den anden ende aflandet og der en....Sønderskovgården på Venø. Billedet er fra ca. 1984.80

tid gik fiskerne til hånde. Men nu skulle jeg såvære en Herrens fiskermand med kald ogembede på denne ø, men se om det vil lykkes,man forlanger mig anderledes, end jeg er ogbør være".Birkedommeren sad lidt i tavshed, men sagdeså lidt spagfærdig: "Med forlov, embedet erDeres velærværdighed vel ikke kommet i afvanvare"."Nej, ork nej, ikke embedet, nej, gud bevares,ikke embedet, men embedets forhold", svaredepræsten, mens han greb for sig for at modvirkebådens krængning, idet den lagde til vedbroen ud for Odhuset.Mens Peder Gade og forkarlen fra Sønderskovfik båden forsvarlig fortøjet, steg selskabeti land og tog plads i en lukker, grønmalet vogn 3med kuskesæde oppe foran, hvor drengenChristen, mens forkarlen havde assisteret vedfærgeriet, havde holdt styr på hestene. Chrisrenafleverede nu tømmerne til Anders, der togplads på sædet sammen med Peder Gade, somSønderskovmanden gennem Anders havdebedt følge med til gården og være til hjælp netopden dagGården Sønderskov er forlængst af fortidensfolk lagt i læ for vestenvind og anden ubehagelighedbag en af istidens efterladenskaber, ethøjt langsgående højdedrag ud mod Venøsund.En fremmed, som fra det smalle overfartsstedved Kleppen følger sundet mod kirkebyen vilantagelig ikke opdage øens største gård, og derville på den tid, hvor forkarlen Anders her kørtemed de ankomne gæster fra færgesteder,næsren altid være en forkert disposition, idetSønderskovgårdens mand på sin vis er Øenscivile administrator og godser Volstrups mandpå stedet. Sønderskovgården og de fleste andreaf øens jordbesiddelser er nemlig fæstegodsunder dette gods tilsyn, og videre herunderefter kongelig anordning 4 udlagt som hørendetil en skole i byen Hjerm på fasdandet syd forøen.Chrisren Korsgaard, eller Christen Sønderskov,som man nu kalder ham, efter at han harovertaget fæsremålet på Sønderskov efter sinfarbror Jeppe Knudsen.Vel er han fæster på gården Volsrrup, menikke på nogen måde bunden af andre pligter,end at udrede de årlige landgilder og dertilhørende skatter og tiendeafgifter. hvilket hanvil mene kan være slemt nok, men han skal,som allerede nævnt, også se til, at de øvrigeskolegodset tilhørende fæstere på øen far erlagtdisse årlige afgifter - og det er til rider lidt af endiplomarisk opgave at håndtere.Men selvom sønderskovmanden ikke er ejeraf gården her på Venø, så er han dog jordbesidder,endda i større stil, idet han ved en stadighandlen med ejendomme og belåning af disseer kommen i besiddelse af flere gårde i Thy ogSalling. Det er en metier, han har arvet efter sinfar Kristen Knudsen i Thy, der fra ca. 1750 tilsin død 178 1 samlede en ejendomsmasse påknap 40 gårde og huse i det, der i dag betegnessom KRISTEN KNUDSENS GODS I THY.Og når man i dag samles på Sønderskovgårdenmed familie og birkedommer Lund, såer anledningen netop, at afholde skifresamlingover boet i det nævnte gods, idet KristenKnudsen i en alder af 60 år et års tid forindener afgået ved døden på en ejendom i Grurup iThy.Dog er det sådan, at det lovlige skifte alleredeer sluttet ved Thisted Amt den 26. martsmed en påtegning om, "at boet er arvingerneselvoverladt til skifte, da alle arvingerne varmyndige" . Men for det første er det sidste idenne påtegning forkert. Der er 5 arvinger,nemlig afdødes børn med sin for en del år sidenafdøde kone Mette, og de 2 yngste drenge erendnu ikke fuldmyndige.For det andet er der stridigheder om mådende mange værdier skal deles på, og man har tildenne vanskelige opgave bedt birkedommerenfra godset Ryssensten forsøge at opstille et skifredokumentog en delingsmåde, så alle kunneblive tilfreds.Og dette lykkedes trods alt for den gode birkedommerLund, hvis vi kan tro, hvad der eranført i de efterladte dokumenter herom.På gården hersker der travlhed denne morgen.Det er jo høst nu, og foruden gårdensegne tjenestefolk er der en del daglejerfolk, derhjælper til med at fa avlen bjerget. Fruen påSønderskov, Johanne Christiansdatter, der nok81

er vant ri! sror folkehold og bespisninger afsamme an fra sir hjem på Blistrup på Mors, eralligevellidt betænkelig denne morgen, for derhar der sidste årstid, siden ar svigerfaderenpludselig døde derhenne i Grurup, været enspændt og uafklaret forhold familien imellem.Der havde været flere fami liesammenkomster,hvor deling af den srore arv altid havdeføn ri! skænderier og ukvemsord de enkelteimellem. Især havde der været galt mellem hendesmand Christen og hans broder i Sønbjergpå Thyholm, Knud, der var lidt ilter af sind. Jo,men da også brødrenes eneste søster derovre fraNr Nissum var bestemt ikke mundlam, nårChristen, som den ældste afdødes børn forsøgtear ra at boer slutter og værdierne fordelte."Jo, men kære broder, kan du nu også findeud af alt det her indviklede, hvad der er dit, oghvad der er vores. Du handler og skriver skøderog bytter rundt på tingene næsten hver dag iåret, så hvordan kan vi nu srole på dig, selvomvi gerne ville", havde søsteren ud trykt sig, sidstde mødres på Thyholm. Og det ri! trods for, athun jo egentlig ikke havde noget at skulle havesagt, da hun jo var gift. Men manden, Morren,var nu også et pjok, sluttede Johanne sine overvejelser.Men nu måtte hun op i Vesterstuen forat se, om pigerne havde dækket op ri! gæsterne.Det var egentlig alrid med en vis gysen ikroppen, hun trådte over dørrærskien ri! neropdenne stue. Hun mindedes stadig og ville velnæppe nogen sinde glemme den dag for nugodt 11 år siden, da hun her i samme sruefandt den rare major 5 fra Valstrup død. Hanhavde hængt sig på sengesrolpen, og hun kunneendnu komme ri! ar rys te over hele kroppen,når hun rænkre på hvilker gyseligt syn, det havdeværet.Og hvorfor havde han nu valgt nerop Sønderskovri! sir endeligt, han, der jo havde godser,gårde og fæstehuse i srorr ral - mange enddaledige og ubeboede - hvorfor så Sønderskov.Selvfølgelig var han da den retmæssige ejer afgården her på Venø, og havde nerop Vestersruenher som sir logi, når han var på øen, der srodi fæstekontrakten og der havde også været hendesog hendes mands indtryk, ar majoren havdefølt sig hjemme her på Sønderskov.Han havde jo ikke været som andre herremænd,der for der meste var hovne og ikkeblandede sig med almindelige bønder. Ja, manhavde påstået, ar han havde arbejdet for, atfæstebønderne på hans godser skulle være frieog købe deres gårde. De var ihvert fald noglesteder frie for hoveriarbejde, der vidste hunbestemt, da hendes svigerfader, Krisren Knudsen,der nu var død, og om hvem man jo netopi dag skulle holde skiftesamling, havde eftermajorens triste endeligt købt flere af hansfæstegårde, og de var alle uden hoveri.Vesterstuen er ikke just ri! benyttelse i derdaglige, men ved gæstebud og som nu i dag,hvor familien og prokuraror skal samles, enudmærker stue ri! lidt større forsamlinger, Herkan man sidde mange om der aflange egetræsbordmed de læderbetrukne srole, hvoraf derfor bordenden endda er højrygget. Møblementersbedre standard har noget ar gøre med, arder jo nerop er her, godsejeren eller fogedenlogerer, når der er sådanne folk på øen.Sønderskovmanden Chrisren Korsgaard harlænge forberedt denne endelige boopgørelseefter faderen. Først måtte han rundt hos fæsrereog långivere for ad denne vej forsøge ar raindsigt i godsers værdier og faderens aftalermed hver især. Han havde herunder nu i junipå >>Viborg Omslag« 20 på arvingernes vegneoptager et lån på 3000 rigsdalere.Der var godsejer Niels Scou på Bustrup i Salling,der mod pant i der meste af boer, havdesrilier der srore beløb ri! hans rådighed. Der varderfor med sror beroligelse han nu rog imod deankomne familiemedlemmer med prokuraro r,birkedommer Lund på gårdspladsen, hvorAnders nu var ankommen og standser op.Chrisren kommer ovre fra staldlængen oghilser på forsamlingen, hvorefter han henvendtri! birkedommeren lader falde nogle underfundigebemærkninger om deres fælles ophold iViborg i dagene omkring sidste snapsring.Birkedommeren smiler forstående og spørgerså ri!, hvo rdan problemerl med fiskerne ogderes ruser nede på Odden nu srod: "Jeg så josidst der i købstaden, ar du var i dispur meddenne ritmester, og jeg vil nok tro, han er sværar håndtere i en retssal".82

Og snart var forsamlingen bænker om frokostbordene,de indbudte og tilsagte i Vesterstuensammen med Christen. Tjenestefolk,børn og hvem der ellers hørte til gården, i køkkener.Præsten, der jo var fulgt med det øvrige selskabindendørs, tog som en selvfølge plads hos"de fine" i Vesterstuen, uagtet han egentlig istedet skulle være raget videre til præstegårdenfor at passe sit embede som skoleholder forøens børn just nu.Der udspandt sig snart en livlig diskussionom tidens aktuelle emne om, det nu også kunnelade sig praktisere, at bønderne kunne kommetil at eje deres fæstegårde og blive fri for ararbejde for godserne, og birkedommeren måtteindrømme, at sådanne betragtninger ikke varsærlig velhørte hjemme på Ryssensten hos friherreJuul."Og hvor skal disse familier i der hele tagetskaffe betaling fra til køb af fæstestederne, forslet ikke at tale om, at deres levevilkår vil blivealdeles forringede, når tilhørsforholdene til detstørre godssamfund hører op", sagde birkedommerenmed patos i stemmen.Ordet godssamfund var han stolt af, det havdehan lige opfundet.Chrisren mente nu nok, at birkedommerenkunne have lidt ret i sine betragtninger, menmente modsat, at den økonomiske side afsagen kunne klares, når blot den blev afvikletover en del år. "Jeg kender jo en del til det -ikke mindst fra de af min far ejede fæstesreder."De fæstere, der har flet lov ar være i fred forhoveri og urimeligheder og kun har skullet svareden aftalte landgilde samt skatter, har joegendig altid siddet nogenlunde ved stedet. Jegtror, de har penge på kistebunden", pointeredeChristen, der jo selv her levede som en slagsfæstebonde på øens største gård og samtidig varhandelsmand med sans for bøndernes økonomiskeformåen.Og snakken gik mens Johanne og gamle ElseSørensdatter gik fra og til og passede serveringen.Om det nu var Johannes hjemmebryggedeøl eller nattens strabadser, måske begge dele,i hvert fald var præsten nu faldet i en dyb ogsnorkende søvn, hvorunder han havde lænetsig over mod sidemanden Christen Yde, der vartil stede som vidne til skifteforretningen.Christen Korsgaard rejste sig og gik ud i køkkenetog bad karlen Anders drage omsorg for,at præsten blev kørt hjem til præstegården ogtjenestepigen Maren Plet 8 . "Og hold så lige øjemed kysten over mod Sønbjerg strand, om minbror skulle være på vej herover. Det er et pardage siden vi sendte ham besked om at kommeher i dag".Anders og tjenestedrengen Christoffer fik såspændt for igen, og med lidt besvær fik manlidt liv i "vor far", der spurgte om kroen skullelukke. "Ja, nu må præsten vist hellere kommehjem og lave en god prædken til vi kommer ikirken i morgen", sagde Chrisren som farvel,da de dajede ham til vogns.Men Anders kom en times tid senere tilbageog meldte til husbond, ar ingen langs kystenhavde set noget til broderen Knud eller nogenbåd derovre fra Thyholm. Anders havde, efterat præsten var bragt hjem, været helt i Veisbjergfor at se ud over fjorden, men intet tydede på,ar nogen var på vej.Man blev derfor enige om, ar udsætte møderril den kommende mandag og måtte så i mellemridense ar ra varskoet den udeblevne broderderovre fra Thy-siden endnu en gang. Birkedommerenlod sig overtale til ar blive påSønderskov ril den kommende mandag sammenmed Christens søster og svoger fra Nissum.De 2 Venøfolk Christen Yde og MadsGadegaard lovede ligeledes at komme til stedepåny.Den dag gik, men inden Søren Lund gik tilro i major Klingenbergs alkove i Vesterstuenlod han skrive i sin medbragte protokol dissefakta, som i virkeligheden er mit udgangspunkti den digrede del af beretningen om KristenKnudsens Gods i Thy:"Af Delings- og Lignings Forretning meLlemsamtlige salig Christens Knudsens Arvinger, somforhen boede og døde udi Grurup sogn i ThyeLand og bemeldte afdødes efterladte jordegods,holdt af Birkedommeren udi Fri-Grevskabet Ryssenstenefter aLLe vedkommendes begiæring saaledes:83

ANNO 1782, den 3. Augusti var mødt påWenøe Land udi Sønderskou kongelig MajestætsBirkedom Søren Lund udi Baroniet Ryssensten,boende på Lundgaard i Vandborg, for efterbegiæring af salig Christen Knudsens arvingersom ere Christen Christensen Korsgaard påWenøe, Morten Olesen af Nørre Nissum, KnudChristensen i Sønbjerg, Jeppe og Poul Christenssønner,som opholder sig hos broderen bemeldteChristen Korsgaard, hvem der har paataget sig atvære Curator for bemeldte Jeppe og Poul Christenssønnel;at holde en Lovformelig forretning ogendelig Ligning mellem bemeldte arvinger overderes tilfaldne Arve-Jordegods efter deres sal!.foder, bemeldte Christen Knudsen, der forhenboede og døde udi Grurup i Thye Land.Ved hvilken forretning at bivaane var til stedesom vitterlighedsmænd, nemlig Mads LaursenGadegaard og Christen Jensen Y de, begge forværnde tiid opholder sig her på Wenøe Land, ihvis overværelse denne Ligningsforretning ellerDelingsforretning blev foretaget som folger:Ved denne forretning var til stede bemeldte retteog sande arvinger: Christen Korsgaard, MortenOlesen, Poul Christensen, Jeppe Christensen, somgav til kende, at deres broder Knud Christensen afSønbjerg ej var mødt i dag, uagtet de ved 2mænd, nemlig Christen Jensen Y de på Wenøe ogjens Damsgaard af Hjerm, havde Ladet ham indkaldetil at tage møde her idag og altsaa ej kundevide, hvad aarsag han havde til udeblivelse, hvorforog til hin ende de udbad sig af H r BirkedommerLund, at denne forretning maatte udsættes tilnæste Mandag, saa mente man at erholde kund-skab om bemeldte Knud Christensen,s udeblivelseog at foa en baad over fjorden til Thye Land forat afhente ham til møde paa Mandag den 5. ditto.Saadan begiæring ville Birkedommer Lundikke nægte omendskønt han formedelst sin L. . ....embeds forretninger næppe havde lejlighed til atvære fraværende fra sit hjem. -Men hermed udsat denne fo rretning til næsteMandag som berørt den 5. ditto fostkommende, ihaab at aLLe vedkommende til den tiid givermøde.Datum: Ut supra.Christen Christensen KorsgaardJeppe Christensen, Morten OlesenPoul Christensen.S. Lund.Som tilstedeværende vitterligbeds mænd:M. L. G. , betyder Mads Laursen Gadegaard.C J Y., betyder Christen Jensen Yde. "Søndag:Wenøe kirke ligger på Feldbjerget på øens midte.Absolut en af landets allermindste. Den eri dag udstyret med et lille indgangsparti, enslags våbenhus, vil jeg tro. Den er ganske enkeltindvendig med plads til en snes kirkegængereog præsten.Alt er fredeligt og rolig her en sommerdag iAugust i vor tid. Men sådan var det nok ikkeden 4. august 1782, da selskabet fra Sønderskovsammen med de fleste af øens øvngebeboere indfandt sig i den lille kirke.84

Her i det lille kirkerum - en af Danmarks allermindste - samledes Sønderskovfomilien, birkedommerog øens lille menighed til gudstjeneste søndag den 4. august 1782 - tror jeg nok.Man var her på det sidste mand og mandimellem ved at sætte spørgsmålstegn ved, omdenne Johannes Bakke overhovedet havdenogen uddannelse som præst. I hvert fald levedehan på ingen måde op til sådant embede,hverken i kirken eller i skolen, hvor han joskulle fungere som lærer for øens børn.Menigheden var altid spændt på, hvordan altnu ville forløbe med denne nye præst, der varkommen til øen omkring ved sidste jul. Bevares,det var da nok heller ikke let at efterfølgeden af alle afholdte Søren Holck.Her sad de så de gode Wenøfolk i deres lillekirke. Først familien fra Sønderskov med tyendeog de tilrejsende familiemedlemmer samtbirkedommer Lund, der jo havde måttetopsætte skifteforretningerne indtil broderen fraThyholm var skaffet til stede.Dernæst folkene fra Nørskov og fra gårdenei Weisbjerg. Jo, kirken var nærmest fyldt heltop denne søndag i august.Men hvordan præstens kirketjeneste og prædikenellers forløb denne høstdag i august1782, vil jeg ikke forsøge at digte om. Den kanhave været aldeles forskrækkelig, fornærmendeog helt uden for de obligate liturgiske kirkeregler.Jeg ved det ikke, men jeg ved, at denneJohannes Bakke nogle få år senere blev afsat fraembedet for drikkeri og utilbørlig opførselsåvel i kirken som over for øens skolebørn. Iakterne fra Landemodet i Ribe kan man læse,at hans velsignelse ofte blev udtalt som en forbandelseaf menigheden, og at han kunne findepå at true og til tider affyre bøsseskud efterskolebørnene - vel når han var træt af at undervisedem eller måske i fuldskab -ja, i dag kunnepsykoterapien eller antabusmidler måskehave hjulpet ham.Søndag eftermiddag efter at Sønderskovfolkenevar vendt hjem fra kirken, bad Christenkarlen Anders og Christen Yde tage en båd ogro over fjorden til Thyholm og der i byen Sønbjergforsøge at få den fra i lørdags udeblevne85

oder Knud med tilbage til Wenøe, således atskifteforhandlingerne allerede mandag morgenkunne gå videre og afsluttes.Og som vi skal se, havde de skam held ogovertalelsesevne til at få vedkommende med tilbage- eller han befordrede måske sig selv,Han gav jo udtryk for at have hastværk med atkomme tilbage til bedriften derovre på Thyholm,så det har jo nok været mest praktisk forham, at han selv kunne bestyre fartplanen.MandagDagen, hvor man endelig skulle få orden isagerne vedr. boets mange værdier - eller fikman nu det???Jo, birkedommeren havde jo brugt tidensiden lørdag, hvor man jo måtte opgive atkomme videre med skiftet, da en af arvingernejo ikke var mødt, til at få snakket med de øvrigeom-ogdet var jo ikke uvæsendig-hvordanman egendig skulle få fordelt værdierne udlignetmed gælden på en for alle 5 arvinger acceptabelmåde.Man havde jo den af Christen Korsgaardfremlagte og nok også udarbejdede Jordebog,som jo også udgjorde dokumentet i forbindelsemed det året forinden optagne lån på i alt3000 Rigsdaler fra Niels Schou på Bustrup.Og med udgangspunkt i denne Jordebog(Ejendomsforregnelse) havde man også fåetudarbejdet 5 papirlapper eller lister, hvorpå ca.2 trediedele (84 tdr. harrk.) af boets ejendommevar fordelte på en måde, så værdien af disselodder var nogenlunde i harmoni - dog vejetlidt af med nogle pengebeløb. (Se dem længerefremme)Det drejer sig tilsyneladende her om de 7ejendomme i Sønbjerg og de 2 i Serup, hvordet hele begyndte. og hvor arvingerne alle varfødte. Ballegården f. eks. var jo deres morsfødegård. Korsgården havde flere af dem fåetkaldenavn fra osv. Lars Balle, der anføres udenhartkorn, men betaler l Rd. i Landgilde ermåske fami lie, ihverr fald forbliver disse ejendommeuskiftet og administreres i årene fremoveri godsets navn. Først her fra Sønderskovaf Christen Korsgaard, og efter dennes død fraØstergaard i Kobberød af Poul Korsgaard.Det må jo dengang have været noget sværereat sætte pris på jord og fast ejendom, end detville have været i dag, hvor man kan støtte sigpå de forskellige off. vurderinger. matrikelfortegnelsem. v Man havde ganske vist matriklenfra 1660 'erne, der mange steder var problematisk,samt tiende afgifterne, og endelig -og måske den bedste værdimåler - den fastsatteLandgildeafgift.Men her i boet efter Kr. Knudsen havde man»Over fjorden «. Tegning af jens Rytter, Venø.86

vel ydermere en del skøder liggende fra demange handler og overtagelser af gårde og huseindenfo r et tidsforløb på ca. 30 år. I skøder ogpantsættelse tar man et udmærket billede afboets virkelige værdi, selvfølgelig på forskelligetidspunkter, forstås.Men nu til de virkelige begivenheder dennefo rmiddag i Vesterstuen på Sønderskov medBirkedommer Søren Lund for bordenden oghele den tilkaldte assistance af vidner, værgerog andre opmænd, samt den nu trods altankomne broder Knud derovre fra T hyholm .Christen Korsgaard har tilsyneladende papirernetil det videre fo rløb klar, Så lad os se, hvordandet videre forløber:Ar 1782 den 5. A ugusti efter vedtagelse fra ilørdags continueredes denne forretning atter afbemelte Birkedommer SØREN LUND og berørte2 de mænd, MADS LAURSEN GAD GMRDog CH RISTEN JENSEN YDE, og hvor de mødtealle arvinger efter sallig CHRISTIAN KNUD­SEN: CH RESTEN KORSGMRD, KNUDCHRISTENSEN. POUL CHRISTENSEN,JEPPE CHRIS TENSEN, den Declamation, athave tilladt efter deres sallige faders begiæring, atderes eneste søster ZIDSEL CHRISTIANSDAT­TER i ægteskab med M ORTEN OLESEN påNissum, som ved forretningen her i egen personvar mødt på bemeldte sin hustrus vegne, skulle gålige i arv med alle brødrene.Derpå ville Birkedommer LUND foresp ørge sigførst hos samtlige arvinger, om de ikke alle vareenige at antage ham til denne forretnings fuldførelse,ligesom begiæret er, og forhen . . . er skiftetefter sal. CHRISTIAN KNUD SEN, HA RDECLAMERED HAM SOM DERES ANTAG­NE FULDMÆGTIG, hvortil alle arvinger,enhver for sig, erkLærede at have antaget og formåetretbemeldte H r. Birkedommer til denne forretningsfuldførelse og vores sallige faders efterladtej oniegodser Ligning imellem os, så vidt muligtkan være så kiærligt og i bedste måde tilendebringe.Derpå ville Birkedommer LUND fornemmehvad videre af arvingerne kan blive at fremmeeller fremlægge. Hvorpå en J ORDEBOG overHartkorn og Landgilde af arvingerne blev frem -lagt til indlemmelse i denne forretning, som BirkedommerLUND modtog og lyder efterskrevet:.: O R D E - B O G.ou:- a!gangne CBR~STl.t.N KSUDSt.t: l C.rurup bana BoeGl~~~:J.c. tiU;•rende Jor de ­god$, belifige nde under RlBER og .\ALBORG &titter ao1: r alger :~YLP. CN S'I'!:OtR Sl..":T BEBOi:.iUo1:.S ~1.11U: S;.RTEORI' #.FGHT: .IPJ.Rl'l Cn.lat'f&f~:!iut:.ltotlaogn:C!i?.IS 'i'U.Ji tU..DSO: Gt..Ot • . • . • . • . • . • . l 5 l -for arbe joe "~ ! o r re t te • . , . . .. . . . 1 .T..S':'ER\'!(j J.M":' :OdbJ" aogn:Landø:ild a . VLDT;;G/'iHiG:re:. s. r. 1. . Re!. ~o~ .ESi:IJOLD I'I.I.OSEN . • , • • , , , ••• z 3 z l 5- -'" O } lo;. 5.:O!~ W .-:t::El< $ ;.~f 3L30tihlts u •,;~t !!Aii'hoi!N .l,.t.!.... Ula,{/h,:>'lt!YI';::OM!:iG:!o. s .;- , A, R.:! . 11.~-':'rlll:•po;'t; l.'; .2 } O lo? . , ,J&NS ~lPCti!OL."! , , ~ 6 l l l

':':" lU \ I.II)C:Otl'IES!E:n:c .a~7 .G:-•UUD :IO •.r. 05 3~ e :JEIIS !1: i>Ci:I!O L~STE:RVSOGÅROEII . Horo( r due .'Et jordl~~t huu::; uder1 Hartkorn i Crurupbeboes ar URSTES !IEEDE.~NDERS :/IEt.SE/1 I Ginne r up i Hd tbors sg .CiiiHSTEN !1.l.DSE!i 1 Hulllll:;: . • . .. . .I Skifte-Samling i Grurup baade H r. Wandborgog mig den 26 M artsForevis:.B. HAUCHD erefter tilkendegav arvingerne, at der pådette Gods hæfter følgende gæld og udgifter:l). Efter Panteobligation til Hr. NIELS SCOUpå Bustrup afarvingerne udstæd - stor 3000 Rd. Mk.2) . Til salig JESPER OLESENSBØRN i Sø nberg 379 -No . ~ . CH!USTE!I CLoWS Ztl i Ullerup .sog11 ••• .••MOiiTE!i KLO!< i. ?leltborgJENS 11!EI..SEN KI:IK 1bd . de:.NnERS JENSEN DoHr.l.~OR CHRIST::;!lSEN ibd . deE:11E'JOL0 M:.OSEil 1.. Y1by/lo . to . NIELS HE!IiUCHS!:ti i :>over Byt, '! db)' sg .MADS J:::NSEU i Re f s Byt i bd . deEr .. 16lilELS TØT'i'RUP byggende på bueldte gB.rdPEDER JE~SEN i bå . deCHRISTE/l JENSEN MØRK i Do ve rNELS JE?SEN i Sanberg , et hus,,l SEr. l i

Og videre gæld var arvingerne ikke videndederpå at hefte. Men hvad andre udgifter, omkostningerog indtægter til dato allerede er forfaldne,de clarerede samtlige arvinger at have afgjort oglignet mellem hverandre indbyrdes i kiærlighed,hvorpå og derefter den anden af arvingerne, nemligKNUD CHRISTENSEN, tog afsked .fra denneforretning, men sigende han ej fik længere tiidat vedblive samme, formedelst han var ugift oghavde ingen hiemme ved sin gård, men overlodaLLe ting tiL retfordig pleje.ALtså påstod de øvrige medarvinger, at Hr. BirkedommerLUND ville behage at vedblive ogfuldføre denne forretning, og om mulig tilendebringei dagOg blev så herefter fortsat med deling og Ligningsom følger over anførte jordegods bestående i et ogalt: 83 Tønder, 5 Skæpper 2 Fjerdingkar og lAlbum,Skriver: Tre og Firsindstiuge Tønder Fem Skæpper,Toe Fjerdingkar og En ALbum.Efter at dette Hartkorn var efter bedste overlægog skrivende inddelt i Lodder eller numre, saa viLleBirkedommer LUND forespørge sig hos allearvingerne, saa mange af dem , som var tilstede,hvorledes med Lodkastning eller numrenes udtrækningskaL forholdes.BLev saa de 4re arvinger, nemlig: CHRISTENKORSGMRD, MORTEN OLESEN, POULCHRISTENSEN og JEPPE CHRISTENSEN,den udeværende broder, enige om, at det viLLevære fornøden, siden deres kære broder eller svogerKNUD CHRISTENSEN var hjemrejst .fra denneforretning og svarer at ville bivaane saalængetiL den blev sluttet og fik sit endskab, at der paahans vegne blev udvalgt en brav og redelig mandher af Landet, der viL tilse, hvorledes med numresudtrækning blev foretaget og forrettet, paa det atingen derved i mindste maade skal klage sig overnogen fornedrelse eller forurettelse i sin tid .. hvortiLblev stedt og forordnet velagtede mand MADSANDERSEN NØRSKOV her af Landet Wenøe.Og derefter med velberaadt huue, overlagt afalle tilstedeværende tilligemed BirkedommerLUND, som har paataget sig denne forretning atudføre, at der efter ligeledes skulle udnævnes 2deumyndige drengebørn, som bliver CHRISTENCHRISTENSEN Il år og PEDER CHRISTIANCHRISTENSEN 4re aar, begge her af Landet, tiLat melere disse 5 numre og udtrække senere efteropraab.jeg modtog .fra CHRISTEN CHRISTENSEN5 styk liden sedler, hvorpaa nummer var skrevetog indlagde samme meLLem 2de porcelæns TaLlerkner,samt derefter rystede dem tit og ofte, hvorpaaudtrækningen blev foretaget af det andetumyndige barn PEDER CHRISTIAN CHRI­STENSEN (Christen Korsgaards ældste barn)hvem der udtog nummer og sedde~ hvilken udtrækningskete i aLLe tilstedeværendes overværelse,Ligesom og at alle udeværende arvinger valgte enmand af Ginnerup sogn, nemlig CHRISTENYDE tiL at opraabe arvingernes navne og blev somafhandlet meLLem dem indbyrdes: At de 2dearvinger, som ej endnu ere fuldmyndige efterloven, bør ftemgaa Jøren dem, som være myndige:Men nu er "lodsedlerne" altså udfærdigedeog godkendte af arvinger og værger, hvorpå denummereres med tallene l, 2, 3, 4 og 5. ligesomtilsvarende numre skrives på andre småsedler, der jo rulles sammen og anbringes mellem2dybe tallerkner fra huset bedste porcelænsspisestel, vil jeg tro, den ene omvendt oven påden anden. og den fornemme seddelboks rysteslænge og inderligt, hvorefter det meget interessante"lotteri" påbegyndes.Men først ~ar man vel været ude finde husets4 årige søn Peder Christian, der nok løb oglegede et eller andet sted i den store gård. samttjenestedrengen Christian. Den sidst nævnteanbragte de små sedler med numrene i deomtalte tallerkner før rysteriet, hvorefter lillePeder Christian får æren af at udtrække"gevinsterne" til de i forvejen af Christian Ydeopråbte navne på arvingerne en for en.Et sindrigt udtænkt system, der formendighavde held til at udelukke at nogen blev snydteller forfordelt. Men i hvert fald så udtrak denlille Peder Christian, der i øvrigt er min tip tipoldefar, lod nr. 4, som jo i forvejen var råbt opfor den yngste af de 2 umyndige sønner, nemlig:JEPPE CHRISTENSEN, 20 år gl. der her bliverejer af i alt 6 ejendomme i Dover og Søn-89

jerg, hvoraf kan nævnes 2 gårde i Dover påhenholdsvis 6 og 7 tdr. hartkorn .I alt mellem 14 og 15 tdr. hartkorn, so m vivel - den tids handelspriser taget i betragtning -kan prissætte til 50 rigsdaler pr td., således, atarveparten, hvad ejendommene angår udgør enværdi på 725 rd. hvortil så skallægges yderligerel 00 rd. i kontanter.I alt en arvepart til en værdi af 825 Rd.POUL C HRISTENSEN, 23 år gl. , som nr. 2fra den yngste ende af børnene blev ejer af bl.a Østergård i Kobberrød, hvor han iøvrigtsenere flyrrede ind og boede til si n død.Loddet bestod jo endvidere af2 gårde i Nør.Gjettrup, samt Peter Tambours hus udenmarrikkeL I alt næsten 18 Tdr. H artkorn, somvel - den tids værdi taget i betragtning - måhave haft en samler værdi på 900 Rd., mendette lod var således bleven lidt rigelig, hvorforder skulle betales 150 Rd. af på gælden.I alt sluttelig en arvepart af værdi 750 Rd.Det skal her tilføjes, at gården Østergård i Kobberrødkøbte Chr. Knudsen 9/5 1776 af PovlJensen for 480 Rd., Povl Jensen fortsatte pågården som fæs ter indtil ovennævnte arvmgflyttede ind.KNUD CHRISTENSEN, 33 år gl. som viallerede har hørt en del om, er den næs te, derbliver råbt op, og den lille Peder Christian stikkerigen den lille barnehånd ind mellem tallerknerneog haler lod nr. 2 ud. til sin onkelKnud.H er står nr. 2 forkyndte C hristian Yde ogkonstaterede, at den ikke tilstedeværendearving nu var i besiddelse af i alt 8 større ogmindre ejendomme i Sydthy og en enkelt iHumlum. H ankornet udgør i alt lige godt 16td., Og hvis vi fortsætter beregningsmåden fratidligere, så må Knud i værdi af de 8 ejendommeerholde 800 Rd., hvortil skal læggesyderligere 50 Rd .. Altså I alt en arvepart til enværdi af 850 Rd. Så den lidt vanskelige Knudhar tilsyneladende ikke mistet noget ved atvære taget hjem til Sønbjerg i utideMen nu skal Peder Christian så for sidstegang trække lod mellem de 2 tilbageværendenumre mellem porcelænstallerknerne.sidste træk er jo for hans egen far:DetteC HRISTEN C HRISTENSEN (Ko rsgaardeller Sønderskov) 39 år gl., og det blev lod nr.5, der tilfaldt Sønderskovmanden. Det udgørnæsten 17 Tdr. hartkorn, hvortil skallægges 50R d.Der er bl.a. her tale om Holmgården iHolmgård og gården H øjbjerg i Sindrup, samtogså gården Overgård i Grurup, der i jordebogenforan er benævnt Stervbogården, idet detjo var her C hr. Knudsen døde.Vi skal også her lige dvæle ved, at det lod,som den 4 årige Peder Christian her harudtrukket, og hvori gården Holmgård på godt7 tdr. hartkorn er indeholdt er netop den gård,so m samme Peder Christian bare 4 år senere,da hans far pludsel ig dør, får tildelt som en delaf sin arvepart. Han flyttede ind på den sidst i1700 tallet - og blev der til sin død. Men altsåen arvepart af værdi 900 Rd., hvilket synes atvære lidt i overkanten i forhold til de øvrigearveparter.ZIDSEL CHRISTIANSDATTER 29 år oggift med Morten Olufsen boende i Torngaardeni Nr. Nissum. der så som den sidste i rækkenaf arvinger får lod nr. 3 med godt 18 Tdr.hartkorn, som vi så efter den hidtil anvendtevurderingsnorm kan ansætte til en samlet værdiaf 925 Rd. - og ingen udligning i kontanter.Når søsteren må vente til allersidst, uansethun jo er nr. 3 i børneflokken, så skyldes det jonok, at hun er kvinde, og som sådan stilles ringere,end hendes brødre. Hun kan rettelig i. h .t. gældende arvelov kun arve en halvpart af enarvepart, men brødrene har jo i dette tilfældebestemt, at hun skal gå i lige arv med dem. Ogendelig er det jo hendes mand, der nævnes so marving - den mand, som hun senere tager afdage og derefter gifter sig med forkarlen JensEskildsen, hvis vi skal tro Jeppe Aakjærs beretningherom, fonalt ham af N r. Nissum egnensbefolkning. (Studier fra Hjemstavnen).Noget er der nok om snakken. D e forl aderTorngaarden sidst i 1790 erne og fl ytter nord90

for Limfjorden til G jettrup i Thy, hvor de snartefter køber Olesgaard i Kobberrø, en nabogårdtil Østergård - og broderen Poul Christensen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . Derpaa lod BirkedommerLUND forespørge, om arvingerne. de tilstedeværende,havde videre at erindre, .fremlægge eller.fremme førend denne forretning blev sluttet og tilendebragt,hvortil enhver af arvingerne svarede- NEJ! Men ene og alene var fornøjet enhver forsig med denne ligning, der nu var afgjort, ogenhver efter nummer tilfaldne.Saaledes er passeret og tilgaaed bekræftes medvore hænders underskrift.Datum: Sønderskov paa Wenøe, Ut Supra.S. LUND.CHRESTEN CHRISTENSENKORSGAARD,POUL CHRISTENSEN KORSGAARD.Paa min hustrus vegne: MORTEN OLESENOg i overværelse af vitterlighedsmændunderskriver:M. L. G. betyder:MADS LARSEN GADEGAARDC.}.: YDE betyder:CHRISTEN JENSEN YDE.Confereret med originalen paa stedet vedstaarend ydermere under min haand for trykte zigneteafS. LUND. (L:S)Tinglæst den 5. juli 1792.Jo, fordelingen til de 5 arvinger kan der velikke - dengang og i dag - siges at være nogetforkert ved, men der synes at mangle et ogandet for bare at få en nogenlunde klar regnskabsmæssigafrunding mht. boets værdier.Hvor er feks. kassebeholdningen på dødsdagenog skiftedagen. Der var jo løbende indtægterog udgifter vedr. bl.a. de mange fæstegårdeog huses skatter og landgildeafgifter. Og hvordanafvikler man den i skiftet nævnte gæld 12 •Og endelig, hvad skal den gode birkedommerhave for sin ulejlighed med at komme over tiløen og logere der hen over en weekend.Ligeledes mangler også klarhed over, hvordander skulle disponeres m. h. t. boets resterendebesiddelser, der udgør ca. 17 tdr. hartkornpå i alt 9 ejendomme, som er beliggendei Sønbjerg og Serup, men disse nævnes jo overhovedetikke i udlodningen, kun i selve boopgørelsen.Så det må formodes, at familien itiden fremover har haft et eller andet at drøfte- og måske dele.Nu vides det imidlertid på anden vis, at denneresterende del af godset fremover i nogle årblev administreret fra Sønderskov af ChristenKorsgaard, og da denne pludselig i 1786 i sit39. år afgår ved døden, fortsætter Poul Christensen,der just nu i en alder af 27 år har overtagetarvedelen Østergaard i Kobberø. Ogintet tyder på, at man f. eks, har haft travlt medat afhænde noget af det tiloversblevne jordegods,idet - som det ses på foden af skiftebrevetovenfor - er det først i juli 1792 at manfår brug for det offentliges medvirken og daindleverer dokumentet til tinglæsning hosdommeren i Vestervig, men da er der også imellemtiden sket et og andet.Jeg har forsøgt at finde en fællesnævner ellerfaktor, hvormed man så kunne omsætte boetsværdier fra 1700 tallets niveau til nutid. Mendet er nærmest en håbløs opgave for menigmand.For nok har man her sikre talværdier iform af skøder, panteobligationer m. v., samthartkornsfastsættelsen for de enkelte ejendomme,men så er der jo sket ret meget på denøkonomiske front i de mellemliggende 222 år,rigsdalere er bleven til kroner og hartkornsvurderinger afløst af anden form for ejendomsværdifastsættelse,udviklingen og så videre.Nogle af de i boet nævnte gårde eksisterer jostadig væk i bedste velgående , og ved f. eks atkonsultere Told og Skat på internet ses, at en afdisse, der dengang blev handlet for ca. 600rigsdalere og stod til 9 tdr., hartkorn, nu er vurderettil - 25 millioner.91

En anden, men lidt mindre, står til 5 mill.,men uden videre at overføre et tværsnit fra disse2 nutidsvurderinger på boets samledestørrelse i det gamle hartkorn og derefter landepå ca. 200,000,000 kr., er nu nok en lidt fordristig og ukvalificeret vurderingsmåde at sluttehistorien af på.Og tiden efter 1782 ....Allerede i 1786 skete der noget, der ændrede pådet videre forløb. Christen Korsgaard dødepludselig mandag den 2. maj , og næste dag varder så igen skifteforretning i Vesterstuen påSønderskov. Men nu var det fogeden på HanbjergHougaard, Peder Smith, der sad for bordendeni den højryggede læderstol for at registrereboet efter den foretagsomme Christen.Og det blev gjort helt anderledes grundigt,end det var tilfældet med det ovenfor omhandledeskifte i 1782. Skiftet er på 60 tætskrevnesider og sluttede sidst på året 87 bl. a. med atden nu 8 årige Peder Christian skulle arveHolmgaarden i Holmgaard i Ydby sogn i Thyog søsteren Else Johanne en gård i Lyngs beggepå ca. 7 tdr hartkorn.Enken Johanne giftede sig kort efter med forkarlenAnders, men ulykkerne var ikke ovre,for 25. marts 1789 måtte Peder Smith igen afsted til skifteforretning på Sønderskov, idetJohanne nu var død i barselsseng, og Andersmåtte nu tage sig af de efterladte 2 børn.Og Peder Christian fandt sig senere enVenøpige, som han giftede sig med og drogover til Thyland og bosatte sig på den arvedeHolmgaard og fik nu her tilnavnet Sønderskov.En af deres børn hed naturlig nok ogsåJohanne- og hun blev så min Tipoldemor.Knud Christensen Korsgaard forlod ogsåThyholm engang i 80 'erne for at bosætte sig påen af de arvede ejendomme i Nør Gjettrup iGjettrup sogn i Thy. Han giftede sig medpigen Ane Christensdatter og ses i 1801 opførti folketællingen med 5 børn i alderen 15 - 6 år:Christen, Kristen, Mette, Mads og Maren.I de ovenfor nævne skiftesamlinger ses Knudaldrig nævnt som værge eller bisidder forJohanne eller de 2 børn. Det er altid de 2yngre brødre Poul og Jeppe og ligeledes i 1792,da gården, hvor Kristen Knudsen døde i Grurup,afhændes, er det igen Poul og Jeppe derfungerer som værge for børnene på Venø. Sånoget kunne ryde på, at Knud ikke ligefremhørte til "inderkredsen" i familien. Han vardog nu den ældste efter broderen Christen.Zidsel Olufsen mistede manden Mortenengang sidst i 80' erne, og det skulle jo så -efter fo lkesnakken på N r. Nissumegnenvære foregået ved, at han blev forgivet. Ognoget er der måske om snakken, idet hun medsin nye mand, forkarlen på gården Jens Eskildsen,i løbet af 90' erne solgte Torngård og flyetedeover Limfjorden til Gjettrup i Thy.1801 bor de på Olesgaard i Kobberø i Gjettrupsogn. Han er 36 og Zidsel 42.- De ståranført med i alt 3 børn, hvor den ældste, ChristenMortensen 18 år gl., er fra hendes førsteægteskab, mens drengen Eskild Jensen 11 år ogpigen Karen Jensdatter 5 år gl., er fra det andet.Østergaard i Kobberø er nabo til ovennævnteOlesgaard, og det er her vi, ligeledes 180 l,finder Poul Christensen Korsgaard gift medAne Cathrine Nielsdatter.De har i alt 6 børn i alderen 14 - 4 år, 4drenge og 2 piger: Niels, Maren, Mette, Christen,Mads og Jens.Jeppe Christensen Korsgaard forblev tro modlandsdelen Thyholm. Han slog sig ned på gårdenVesteegaard i Sønbjerg by, hvor han jo varfødt på Korsgaarden i umiddelbar nærhed.Giftede sig med Anne Pedersdatter, og havde1801 i alt 3 børn i alderen 12 - 2 år: Christian,Cathrine og Christen.Jeppe Korsgaard var nok lidt stridslysten.Som ejer af sognets største gård lagde han sig ivejen for den opmåling en landinspektør fraMors skulle foretage i sognet omkring 1796 -1805" .Og tiden efter 2004Kære læse r. Når du nu har læst artiklen ogmåske har familiemæssige bånd tilbage til deher omhandlede personer og lokaliteter. Ja, detvil jeg da gerne høre lidt om, for så er dermåske stof til en fortsættelse af beretningen omKristen Knudsens Gods i Thy.e-mail: erling@boddum.dk92

Noter og henvisningerl): Fastlandssiden ved færgestedet i ældre tid.2): Johannes Bakke. Øens præst og skolelærer(14/2-1751 i Kolding. - d. ?)I tiden 1781 til suspenderingen i 1785 passedehan embedet så dårligt, at han flere gangemodtog alvorlige klager over druk og nærmestsindsyg optræden under embedsførelsen.Han blev derfor afsat ved Landemodet i 1789.1785 - 89 boede han på Sønderskov - og rejstefra en stor regning for dette ophold. Hereftervandrede han rundt i landet og ernæredesig ved simpel plattenslageri, f eks. udgav hansig stadig for præst og herunder opkrævede enslags kollekt.3): Nævnte ekvipage ses opført i skiftet påSønderskov 1786.4): Ved kongelig fundats af 30. maj 1732 harfamilien de Linde til Wolstrup m. v. udlagt endel fæstegods på Venøe til indtægt for oprettelseog drift af Hjerm Østre skole.5): Major af Cavalleriet Poul von Klingenberg,ejer af gårdene Tandrup og Koustrup i henholdsvisBedsted og H assing sogne, og endviderei sin egenskab af ægtemand til fru ØllegaardMarie Jermin også Volstrup lidt syd forStruer. Han hviler i dag i sin kiste på katafalki tårnrummet i Bedsted kirke, der tidligere hørtetil Tandrup.6): Møblementet ses beskrevet i skiftet 1786.7): Striden handlede om, hvorvidt fiskerne fraQuistrup og Volstrup godser havde ret til attrække deres fiskeredskaber op på Sønderskovstrand på sydspidsen afVenøe. Christen Korsgaardtabte sluttelig sagen ved Viborg Landstingsret 1786 - og døde pludselig præcis 14dage senere.8): Maren Plet. Pastor Bakkes husholderskemed hvem han fik et barn.9): Sønderskovgården i streg af forfatteren JensRytter, Venø.10): Over Fjorden. I streg af forfatteren JensRytter, Venø11): Historisk Årbog for Thisted Amt, 1934,side 484.12): Panteobligationen af 17/6 1782 på 3000rigsdaler til Niels Scou på Bustrup ses ophævetallerede 2/6 1783.20): En betalingstermin ved Viborg Landstingi dagene 4.-20. juni.93

Man bliver ikke stærk i medvindOm æbler og vin i Pyrenæerne og på Boddum - og livserfaring.Af Karsten Klitø Fritzner, BoddumPå opfordring vil jeg gerne forsøge at fortælleom mit liv og virke, idet man har ment, jeg harnoget på hjerte. Det vil jeg forsøge og til indledningvil jeg fortælle lidt om min baggrund.Jeg er et såkaldt "uægte" barn, født i 1939.Ja, sådan hed det dengang, når faderen ikkeønskede at stå ved det ansvar, det er at sættebørn i verden uden at være gift. En rig slagterfamilie tilbød at overtage mig, da de ingenbørn kunne få, men det ville min mor ikke.Hun var børnehavelæreruddannet og mit førsteår med hende blev i Skodsborg lidt nord forKøbenhavn. Der passede hun bl.a. MartinAndersen Neksøs børn.D engang var det ikke så godt at få børninden man blev gift. Mor blev vist væk fra sithjem, svigtet af far og mor. Dengang var detikke ualmindeligt. Det var jo en skandale. Menhendes bror, altså min morbror tog sig af hende.Hun blev husbestyrerinde på hans gård 7 -8 km sydøst for Ringsted. Gården var så stor, atder var fodermester, 3 - 4 karle og pige i huset,samt en malkekone knyttet til stalden. Så detførste jeg husker er den gård. Det er noget afmin lykkeligste tid. Det var under krigen, mendet mærkede jeg ikke i begyndelsen. Jeg havdedet utrolig trygt der. Jeg har som voksen fået atvide, at da jeg fyldte tre år, sagde min morbrortil min mor: "Skal vi ikke tage op til far og morog se, hvad der sker". Altså i forventning om, atde ville tage vel imod os og acceptere, at nu vardet altså gået sådan for min mor. D e tog af stedog min morfar og mormor slog helt om. Mormorhavde vist i lang nok tid følt, at det var forkertat forskyde sin datter. Vi blev vel modtaget,og det fik den allerstørste betydning formig, da min mor blev gift to år senere, og jegfik en stedfader.Jeg var nu fem år, og vi to, mor og jeg, flyttedened til Farendløse til hans gård en kilome-ter derfra. Det var min stedfaders fødehjem,som han forpagtede. Det blev et rent helvedemed utrolig dårlig stemning og øretæver, såman røg hen ad gulvet. Jeg har tit siddet sammenmed min mor på mit værelse, hvor vi grædsammen. Når det blev for groft kom jeg op tilmin morfar og mormor, som var gode og kærligeimod mig, og der fik jeg min halve opdragelse.Uden at gå i detaljer, vil jeg blot sige, atdet var så forfærdeligt, at jeg nu 60 år efter stadighver dag i erindringen er i min barndomshelvede. En tilstand af frygt, som strejfer en.Min stedfader var et lunefuldt og beregnendemagtmenneske, der altid tænkte taktisk. Jegforstår godt, at torturofre aldrig kommer afmed deres oplevelser.Jeg overlevede ved at være meget ude og vedat søge legekammerater. Nogle lyspunkter varder også ind i mellem. Min stedfarmor var etkærligt menneske. Købmand Larsen i Farendløseog nabokonerne Karen og fru Lund tog sigkærligt at mig, så man aldrig glemmer dem.I Farendløse fik jeg en søster, Bodil, og enbror, Martin. Da jeg var 10 år, købte familienen gård på 42 tdl. i Vrangstrup sydvest forRingsted. Agården, som den hed, lå ved Susåenover for Hagbartshøj, der hvor Tude A løber udi Susåen. Vi havde 2 karle og en tj enestepige.På grund af min stedfaders til tider lunefuldevoldelige temperament oplevede jeg, at tre karlerejste i utide. Engang som tolvårig, hvor jegvar langt nede, sagde min mor, at jeg jo ikkealtid skulle blive hjemme. Vi havde et fortrolighedsforhold,som min stedfader ikke kendte.Det gav et lyspunkt, som holdt modet oppe.Og da besluttede jeg, at hvis han (min stedfader)slog mig en gang til, så ville jeg løbe hjemmefra.Da havde jeg erhvervet en salonriffel ogville leve af jagt i skovene. H an slog mig aldrigsiden.94

Når jeg ikke skulle hjælpe til i mark og stald,var jeg enten nede ved åen for ar fiske eller legedemed skolekammerater. Der var herligt. Minmor læste meget for os børn. Hun fortalte osom vikingerne og de nordiske guder. Hun læstegode eventyr, og tog mig ofre med i kirken. Viblev opdrager i den kristne tro. Mor var prægetaf den Grundtvigske højskole, men den kristnepåvirkning vi fik, var dog meget præger af " denmoraliserende kristendom", som også var skolensog præstens, men som jeg siden fik gjortgrundigt op med og frigjort mig fra. Der varisær de ro vintre på Askov Højskole, som hjalppå der. Senere som underviser har jeg altid føltpligt til at frigøre mine elever fra denne snævrereligiøse moraliserende kristendom.På Ågården fik vi vor lillebror Poul, da var jeg11 år. Efter konfirmationen og ro vintre påOsted Efterskole kom jeg endelig ud at tjene.Mor sørgede for, ar jeg kom ud hos gode mennesker,hvor man ikke bare var husslave hos enrosset bonde, men hvor man blev familiærtknyttet til familien, som tog sig ansvarligt af ensom af deres egne børn, og som havde et åndeligtvid og format. De mennesker, man kom udri!, blev jo også ens opdragere.De næste ri år gik med at tjene på forskelligegårde i ind og udland. Jeg har arbejder somfodermester, været på frugrplanrager, arbejdermed frøavl, tre år med pelsdyravl (mink). Såhar jeg været halvandet år i Frankrig og er halvtår i England. Ved 23 - 24 års alderen begyndtejeg ar finde fremriden lidt udsigtsløs. Hvadskulle der hele føre til? Der begyndte at kommeen lede ved ar tjene andre. Og hvordan skullejeg fa råd ri! en gård. Sådanne forhold havde"Holbæk Missil Klub" i funktion 1960 ved Sejrøbugten. Her afPrøver man i overværelse af militæretklubbens seneste raket, der var en stor succes. Den gik 500 meter i vejret og 2100 meter ud overbugten. - I de år arbejdede jeg med pelsdyravl, mink.95

mgen sat m1g ind i. Jeg havde dog sparet23.000 kr. op, da jeg var 23 år. Det skal inutidspenge ganges med ca. 10. Men på AskovHøjskole blev det lysende klart, at jeg ville værelærer, være med til at få børn og unge til at selyset, det indre lys at gå efter, det lys, man fordomsfritfinder i Ny Testamente. At få de ungetil at tænke selv. Jeg var selv frigjort fra mithjem som 18-årig, kunne altså undvære dem,men jeg bevarede komakten hjem af hensyn tilmine halvsøskende og min mor. Min mor er enaf de bedste kvinder, jeg har mødt. Tak for atdet blev hende, der blev min mor.Min ungdomstid uden for arbejdstiden gikmeget med forskellige interesser. Jeg har isærfisket meget. En overgang var jeg meget optagetaf raketter. Jeg var medlem af Holbæk Missilklub,hvor vi fik sendt en raket godt 2 km udover Sejerøbugten med en topfart på 360 km itimen under militærets overvågning. Så læstejeg meget om flyvemaskiner, raketteknik,våbensystemer og astronomi. I et par år gik jegtil musikundervisning i guitar og trompet. Enovergang lavede jeg frugtvin. Jeg ville altmuligt, eller bedre sagt: Jeg var optaget af alt,hvad jeg kom i berøring med. I en af mineanbefalinger stod der blandt andet også: "Nårhan engang lærer at samle sig om nogetbestemt, vil han nå langt inden for sit felt".Jeg havde ikke nogen at dele alle disse tingmed, men det vænnede jeg mig til. Jeg syntes,de fleste jævnaldrende var uinteressante at hørepå. De var ikke rigtigt optaget af noget på sammemåde som jeg var. Det sagde mig ikkenoget varigt at gå til bal eller være fuld og fjollerundt. Det synres jeg, man blev ensom af.Nogle havde også kun det ene i hovedet atkomme i seng med en pige. Det opfattede jegsom dybt uansvarligt og plat. Jeg var jo selv et"uægte" barn. Skulle jeg have en kæreste, skulledet være meningsfuldt. Men en kæreste kanman ikke sådan lige få, det må man ofte drømmesig til, som der står i en af vore højskolesange.Der drømmes meget i ungdomstiden,dog ikke kun om kærester.Min bedste ungdomstid var i Frankrig. Jegvar inde i en dyb krise efter at en pige havdeslået op. Det er aldrig godt, når man ikke kanbruges eller bliver vraget til fordel for en anden.Det er et nederlag, som gør ondt. Jeg kom nedtil Baskerlandet i det sydvestlige hjørne afFrankrig nær Bayonne. Det var på et benediktinerklostermed landbrug, som lå inde i Pyrenæerne.Landskabet var lave jordbjerge i Himmelbjergstørrelse.De mere markerede bjerge,hvor grundfjeldet er mere synligt, lå nærmereden spanske grænse. Klostret havde eget elektricitetsværkfra vandkraft og eget savværk.Et kloster er en verden for sig, det er stort setselvforsynende. Men for at forstå der katolskemunke- og nonnevæsen, må man vide, at detbetyder meget for en katolsk familie, at en søneller datter går i kloster, og der må gerne væreden ældste. Så har man ligesom et ben indenforhos vor Herre. Den der vælger ar gå i kloster,gør det ofte af samme årsag, som når etmenneske i Danmark vil læse til præst. Det ersom regel den religiøse drift. Eller ganskeenkelt kan der være for at tækkes vor Herre, athan vil tilgodese en. Det kan nemt blive enform for fedteri- når jeg er så god, så har duogså at være med mig. Det kan både være mentkrævende, men dog også ydmygt i ærefrygt,hvor det så ikke bærer præg af en handel. Detkan også være angst for ikke at være god nok,og der taber man, hvis man ikke er i stand til atbilde sig selv ind, at man er bedre end andre.Men så er selvbedraget også komplet. En kedeligform for fromhed, som kan komme, nårman er rigelig selvoptaget. Lurher sloges megetmed det, men overvandt det.Når jeg spurgte unge franskmænd om, hvorforde gik i kloster, svarede de altid: "Det er forat leve for Gud". Det svar irriterede mig, fordet havde jeg sandelig også tænkt mig. "I vil jobare gå og hygge jer i en religiøs romantiskforestilling om jeres hellighed (frelsrhed)."Sådan nogenlunde svarede jeg, måske lidthårdt. Nej, jeg ville både stifte familie og værne(pleje) den i Guds navn. Jeg ville rage helelivsopgaven på mig, ikke kun det behagelige iet klosters trygge rammer. Nærmere kom jegdet ikke. Men munkene løste mange opgaver.De drev kostskole for unge forældreløse børn.Klostret drev fåreavl og man lavede fåreost. Såhavde man 18 - 20 malkekøer og drev avlsfor-96

Tre billeder fra Klosteret i Baskerlandet i detsydvestlige Frankrig - c a. 15 km fra Bayonne.Der var ingen vinproduktion på klosteret.søg med høns. Hver høne sit bur og nummerpå den ene vinge. Man avlede kun videre på dehøns, som kunne lægge mindst 300 æg omåret. Man kunne dyrke to afgrøder om årer.F.eks. korn efterfulgt af roer.På trods af de religiøse forskelligheder nødjeg dette eventyr at være på klosteret, hvor jegdeltog i alt forefaldende arbejde. Og på en elleranden måde var man Himlen nærmere. Måskefordi det var naturligt at tale om den slags?Munkene var mig meget positivt stemt. Devaskede mit tøj. Når det kom tilbage, varstrømperne stoppet. En dag sagde de til mig, atjeg skulle til tandlæge og have set mine tænderefter. Det var nede hos nonnerne, som havdederes kloster fem minurters gang derfra. Nonnernedrev egnens mejeri, og så drev de landbrugmed lidt vinavl. De var dygtige.Man får ingen løn sådan et sted, men kost oglogi og munkene får også tøj og lidt lommepengetil tobak og småfornødenheder. Overskuddetfra dette kloster gik især til at opretteet kloster hvert andet år i Mrika. Mange af demunke, som var på klostret dengang, var mennesker,som havde været i tysk koncentrationslejr.Nogle af dem var psykisk yderst svage, fordinogle af dem havde været udsat for tortur.De ville ikke være i stand til at stifte hjem ogvære familiefædre.På klostret havde jeg mit eget værelse. Vi varfem - seks unge. Vi havde fælles opholdsstue,hvor der var en grammofon og forskellige spil,som vi muntrede os med.Maden var naturligvis anderledes end det, jegvar vant til. Men jeg var også draget udenlandsfor at opleve noget andet. Morgenmaden varhalv kaffe og halv kogt mælk med sukker, brød(flutes), smør, ost og marmelade. Middagsmadenvar, hvis vi arbejdede ude, postej eller tunfiskog brød, altid lyst hvedebrød, vin og kaffe.Hvis vi var hjemme, fik vi varm mad, næstenaltid suppe, så en kødret, gerne noget fra får oggrønsager. Om søndagen blev maden gjortmere festlig og så fik vi dessert. Hver onsdagvar det fastedag, dog blot mad uden kød, menom eftermiddagen kom der så en munk ud imarken med brød, ost og vin. Det holdt jegmeget af. Til middag fik vi rødvin til maden,97

Her er jeg på et vinproduktionssted Bemærk denstore vinbeholder, hvis ende kan ses bag mig.Den kan rumme 18. 000 liter.jeg fik dog kun er glas. Efter er par månederspurgte jeg om, hvorfor jeg kun måne få erglas? De svarede, ar der var fordi jeg kom fra erland, hvor man drak vand og mælk, og derforskulle jeg langsomt vænnes til vin. Ja, de drogomsorg for mig på alle områder.På klostret i min afdeling var der en ungmand, Vincent de la Soudier, som kom ri! arbetyde særdeles meget for mig. Efter 3 månederpå klostret fik jeg arbejde på en ø ude i Adourfloden,som løber gennem byen Bayonne indenden når Adanterhaver. Hele øen var en storæbleplanrage. Den jævnaldrende Vincent fraklostret inviterede mig til sin families sommerhusi midrpyrenæerne, en nedlagr gård. Vi villebruge sommerferien ri! bjergbestigning. Derat bo hos en fransk familie, er noget helt andetend at være turist. Det giver et andet indtryk aflander. Familien bestod af far, mor og 8 børn,3 piger og 5 drenge. Vincent var den ældste.Hos sådan en familie får man indsigt i deressorger og glæder og traditioner.Pyrenæerne er ind mod selve grænsen til Spanienet meget vildt område med stejle fjelde,der flere steder når over 300 meter over haver.Vi forberedte os grundigt. Jeg skulle jo haveudstyr. Det vil sige støvler, isøkse, hammer ognogle metalpløld

På denne ødegård i Pyrenæerne boede jeg i nogle måneder. Det er hasselnødder, der Ligger påtaburetten.Efter en lille hvilepause, kom kræfterne igen.Da vi nåede toppen, var jeg meget udmattet,men hvilket udsyn ind over Spanien mod syd.Et vildt bjergland badet i sol med Pico deAneto lige ud for os, det højeste punkt i Pyrenæerne,3404 meter. Pludselig kom en ørn glidendeforbi os på stive spredte vinger 60-80meter væk. Den værdigede os ikke et blik. Nedturenforetog vi et mere bekvemt sted.Hvorfor udsætter man sig for sådanne strabadserog risiko? Det beror vel på ungdommeligtvovemod, hvor konsekvensen, hvis det gårgalt, bliver fortrængt. Så er der eventyr i det,om man har været med til noget, som kun erfor de få. Måske er det disse sjælelige elementer,som gør, at Danmark i disse tider kan fåunge mennesker til at påtage sig vanskeligeopgaver i Irak? Men der har det et fornuftigtformål.Efter ferien hos Vincent, holdt vi kontaktenmed hinanden ved lige. Hen mod novemberkom jeg til Danmark mange oplevelser og godeindtryk rigere. Jeg tilbragte vinteren på AskovHøjskole. Efter 6 uger der, gik jeg ind på kontoretog meldte mig ind til vinteren efter, forjeg kunne slet ikke nå at blive færdig med altdet, jeg mødte der. Sommeren mellem højskoleopholdenetog jeg til England syd for B ristol,Sommerset, hvor jeg arbejdede ved landbrugfor ro brødre, der havde 4 gårde med 200køer og eget mejeri, hvor hele produktionenblev lavet til ost.99

H er er vi en flok unge mennesker på fjeldvandring i det høje.Anden vinter på Askov blev det lysende klart,at jeg ville være lærer. Det var et kald, en pligtat oplyse og oplive, at give indre lys at leveefter. Jeg blev anbefalet at søge til Den frieLærerskole i Ollerup, hvor jeg så blev uddannetog der traf min kone, Greta Leed. Dengangvarede uddannelsen 5 år. Først 3 år på lærerskolen,så er år i praktik, og så hj em til lærerskolenog afslutte. Jeg var i praktik på VejstrupEfterskole lidt nord for Svendborg. Der komGreta også i praktik. Hun var kommer tilOllerup et år efter mig. Så jeg bad lærerskolen,om jeg ikke måtte blive i praktik ro år, så Gretaog jeg kunne slutte uddannelsen samtidig.Der fik vi lov til. Det blev en vigrig beslutningøkonomisk set, for der var dengang man gikover ri! kildeskat. Før blev man beskattet åretefter, at man havde tjent pengene. Nu skulleman betale skat samme måned, man tjentepengene. Vi fik altså en årsløn, som vi ikkebetalte skar af. En vi rkelig god start. Greta ogjeg havde ikke tj ent noget som studerende, såaf de ca. 113.000 kr. vi tj ente tilsammen i p rak-tiktiden skulle vi kun svare 13. 000 kr. i kildeskat.Det var en økonomisk start, der villenoget. Vi kunne betale min kones læsegæld, ogbetale 35.000 kr. i udbetaling til den ene ejendompå 8 ha, der i dag hedder GravenhøjFrugthave på Boddum. Der var ikke så almindeligtat studerende købte gård i studietiden.To år senere kunne vi gøre det igen og købte sånaboejendommen på 7 ha. Nu havde vi 15 ha.At der kunne lade sig gøre, skyldes især vorsparsommelighed. Greta brugte ikke penge.Efter Ollerup og et år på Gylling Efterskoleflyrrede vi til Boddum i 1971 , og jeg blev lærerpå Hurup Kommuneskole, hvor jeg fik ti godeår. I løbet af de år var elevtallet gået ned fra 600ri! 45 0 elever, og der var ikke timer til migmere. Så blev jeg tilbudt at lede Sydthy Friskole,som da var oprettet på en landbrugsejendomunder Gammelbygård. Men det synes jegikke, jeg havde format til at tage ansvaret for.Og efter lidt interne bølgeskvulp på Friskolenbeholdt man den daværende leder og jeg blevansat som lærer der. Det var en god skole, hvor100

der var en bedre inddeling af skoledagen, somjeg først senere så ligesådan på Roligbedsskoleni Thisted. Der blev også taget et mere nuancerethensyn til det enkelte barn, end på de kommunaleskoler jeg har set.Jeg lærte meget på Friskolen. Efter 8 år blevjeg fyret. Der var ikke elever nok til det pågældendeantal lærere, sagde man. Min politiskefarve var nok også forkert, og jeg havde ikkeden udfarende kraft, sagde man. Selve opsigelsenføltes som et nederlag, men det blev til 4gode år, hvor jeg kun havde 13 måneders vikararbejdepå Hurup Skole. Jeg tog nogle eksamenerpå Nørre Nissum Seminarium i dansk, regningog religion som liniefag. Det var megetberigende at være på skolebænken sammenmed unge mennesker og dygtige lærere. Enherlig tid.Så blev jeg bedt om at komme ud på MorupMølle og undervise flygtninge for Røde Kors.Senere blev jeg koordinator for Dansk Flygtningehjælp,og støttelærer for Sydthy Kommunesfremmedsprogede børn på Hurup, Bedstedog Koldby Skole. Til sidst blev jeg ringet op afThisted Kommunes skolevæsen og bedt om atsøge en stilling som leder og underviser afkommunens modtageklasse af nye flygtningebørn."Vi ved, hvad du har lavet og ved hvaddu kan. Du er håndplukket til opgaven." Ja,sådan lød det. Jeg sagde tak og løb fra et dampbarni Bedsted, som jeg ingen forstand har på,og følte stor glæde ved at være håndplukket tilsådan en opgave. Det blev til fire år, så i 2002sagde jeg op. Kræfterne er ikke mere, hvad dehar været. Skal man ind i en klasse og undervise,skal man rimelig ubesværet kunne etablereen indre tændthed, så eleverne tydeligt kan fornemme,at man er vaks.Jeg skylder fire kvinder en særlig tak for atmit flygtningearbejde lykkedes: Maiken Carr,Skive, som gav mig mod, vejledning og ide tilat komme i gang på Morup Mølle med bosnierne.Annette Sohn, Ullerup ved Heltborg,Gitte Brinch, Thisted, og Herdis DamgårdAndersen, Hurup, var mine medarbejdere i selvearbejdet. Nogle seje damer, der ikke tillodFra Ro lighedsskolen i Thisted 1998. Gitte Brink og jeg med somaliere og to børn fra Irak.101

slendrian af nogen art. Ubestikkelige, vedholdendeog loyale ud i alle kroge, og så havde dekærlighed og oprigtighed til de børn og unge,vi arbejdede med. De var vidt forskellige, oghvor var de skønne at være sammen med. Nårjeg tænker på dem, savner jeg mit arbejde ogden tid. Prægtigere kvinder skal man lede længeefter.Men tilbage til de to små ejendomme, vikøbte. Tanken med dem var, at hvis jeg blevfYret som lærer, så havde jeg det at leve af. Jeghar altid godt kunne lide at gå med både livremog seler. Jeg har jo været lærer på den lidt gammeldagsmåde, at hvis eleverne var helt umulige,så kunne et par solide øretæver gerne hjælpetåbelighederne ud af verden. Det gør ikkenoget, man er lidt barsk, når blot eleverne stadigkan mærke, ar man kan lide dem, og at deter retfærdigt. Jeg kunne jo risikere en fYring,men jeg ville ikke dikteres af vanskelige elever.Jeg ville derimod hjælpe dem. Så de senerekunne gebærde sig i samfundet, men den slagskan der ikke lovgives om. Jeg har også gjort fejlsom lærer- mange gange. Det er væsentligt atskabe en fordragelig atmosfære i klassen, hvoralle føler sig trygge.Det første, vi begyndte med, var at plante tokm læhegn ril den kommende frugthave. Efter8 år plantede vi så 1500 frugttræer: æbler,pærer, blommer, kirsebær og moreller. Forindenhavde vi jordbær til forretninger og selvpluk.Der var slidsomt, men givende. Kl. 4.00(nu med sommerrid kl. 5.00) kom der op til25unge mennesker og plukkede jordbær til kl. ca.7.00. Så samlede vi bakkerne sammen og gjorderegnskabet op og skrev ned, hvad hver isærhavde plukket, og jeg kørte så ud til 7 forskelligeforretninger, mens min kone vejledte oganviste selvplukkerne til jeg kom hjem ved l l­riden. Turen var Hurup- Koldby-Vilsund­Thisted - Nørre Vorupør - Vestervig. Voreegne to børn hjalp naturligvis også til. De skullespare 2/3 op. Resten måtte de bruge, som deville. Da Niels Gunnar var omkring 16-17 årspurgte han mig en dag: "Hvor mange pengeskal man have, for at ta 1.000 kr. i rente ommåneden". Vi ringede straks til Boddum-YdbySparekasse. Dengang var renten højere, så sva-ret lød på 150.000 kr. Dette beløb ville hangerne nå inden han begyndte på universitetet.Han nåede ethundrede og nogen og f}rrretusinde.Da Tove ville til Nepal, Thailand, Filippinerneog Australien med en veninde, tog de resolurtil Norge og arbejdede 6 måneder og sparedehver 32.000 kr. op og var væk er halvt åruden at spørge om en eneste krone. Man bliverikke stærk af at blive båret. Eller som mor altidsagde: "Man bliver ikke stærk i medvind".De to første år frugttræerne var små, havde vijordbær mellem rækkerne. Det bedste år nåedevi at sælge for 90.000 kr. fordelt med 60.000kr. til salg i forretningerne og 30.000 kr. tilselvplukkerne. Det var mange penge på ensommerferie for 25 år siden. Men det var ogsået stort slid i de 5 uger, det varede. Senere skulleder plantes et nyt stykke ril om efteråret. Deunge mennesker, elever fra Hurup Skole, varseje. Rækkerne herhjemme var 200 m lange, ogder skulle plantes 3 planter på meteren med enlille håndskovL Ind imellem kunne jeg ogsåføle , at jeg aldrig havde fri. Alle weekender ogferier gik i en årrække med at passe mark, jordbærog frugthave ved siden af at være lærer.Men jeg ville være gældfri. Jeg hadede at skyldepenge. Sådan er systemet bare ikke. Samfunder(politikken) sørger for, at vi skylder noget, så ervi nemmest at holde i gang og styre, uden at vistrejker. Det er selvfølgelig også noget værd, atsamfundet fungerer. Vi blev gældfri for fem årsiden. Det er nu en god fornemmelse. Menhvor har vi investeret. Første store udskrivningblev i 1976 ril et nyt stuehus og en 22 kw vindmølle.Der var i skyggen af oliekrisen, så vi turdeikke satse på olie til opvarmning, men påstrøm, som dengang var billig, og på et husmed megen isolering. 40 cm vægge i l O cmgasbeton plus 20 cm hulmur med mineraluldplus 15 cm gasbeton. Men huset var ikke særligvindtæt. Jeg havde ellers bedt om er tæt hus,men det magtede de unge håndværkere ikke.Jeg havde selv tegnet det. Det var måske en fejl?Møllen gav godt 40.000 kw årligt, så vi fik varme,strøm og en lille årlig check fra Thy Højspændingsværk.Møllen havarerede i stormen1981, hvor hvert l O. hus i Thy var skadet.102

Fra Gravenhøj på Boddum. Møllen er fra 1976 og en af de først opstillede.Vor ejendom ligger bag træerne.Om Gravenhøj fortæller Jens-Henrik Bech, Museet for Thy og Vester Hanherred følgende:Gravenhøj er 5 m. høj og 40 m. i diameter og tilhører således gruppen af ganske store høje iThy. I 1915 noterer inspektør Hans Kjær fra Nationalmuseet, det var ham der senere indledte gravningenved Ginnerup bopladsen ved Hurup, at det fortaltes at højen skulle indeholde en guldplov!Guldplove hører man også om andre steder.I 1878 besøgte Conrad Engelhardt, ligeledes fra Nationalmuseet, også Gravehøj, og hannoterer, at et sagn fortalte, at der i højen skulle have boet ellefolk. "Da ellekonen lod sine tvende,røde køer græsse i det omkring højen værende korn, kom hun derfor i strid med beboerne. Efter at hunforgjæves havde søgt at tale dem til rette, forlod hun højen og sejlede i sin asketrug (?) over Limfjordentil Mors".Man kan læse mere om høje og sagn i en folder, der for nylig er udgivet af "Kulturmiljørådeti Viborg amt': eller i Mads Lidegaards: "Danske høje fra sagn og tro".Vindhastigheden havde været ca. 160 km in men.Da møllen kom op, gav det utrolig megenpresseomtale. De første 3 måneder brugte jegca. 2 timer i telefon pr. dag, og et rend i weekenderne.Folk fra hele det frie Europa kom, såmange lørdage og søndage gik med møllesnakEn dag stod her tre Nordafrikanere fra Marokko.En enkel farmer fra Canada også. Til sidstgad familien ikke se folk. Det var forståeligt.Man blev misbrugt, men jeg gjorde det for atfremme møllesagen, og standse atomkraftplanerne,da man ikke kunne give en holdbarløsning på atomaffaldet. Atomkraftsagen faldtdog først helt, da Tjernobylværket røg i luften,og møllerne vandt. Jeg vil ikke uddybe detmere, da det vil fYlde flere sider. Men jeg lærte,at man ikke skal stole på myndighedernes "kloge"hoveder, hverken på Risø eller JordbrugstekniskInstitut. For da jeg henvendte mig der103

og bad om vejledning, fik jeg det svar, at detgodt kunne lade sig gøre at lave sin egen strømmed vindmølle, men det ville koste mellem 3-7 kr. pr. kw med sådan et anlæg. Da møllenstod færdig og virkede, beregnede vi prisen til11 ,2 øre pr. kw over en 20-årig driftsperiode.Skulle jeg bygge hus i dag, blev det i munkesten,og hulmur med 30 cm isolering og 40 cmi loft. I dag fYrer vi med træ.Omkring 1978 plantede vi 3 ha med frugttræermed hovedvægten på æbler. Og vi fikdiverse maskiner til formålet. Jeg havde ogsåfået en fiskerjolle med l O hk dieselmoror ogåletrawL Den solgte jeg dog igen efter 2-3 år.Jeg havde simpelthen ikke tid til at bruge den.Jeg skulle jo også sove engang imellem.I 1984 byggede vi vort frugtlager, da frugthavenbegyndte at give noget. I 1986 byggedevi vort biavlsrum og stald, den mindste i nyeretid. Der var plads til 2 køer, 3 søer med opdrætog en hest. Vor datter var kommet i hestealderen.Vi havde i begyndelsen opbygget en lillebesætning kødkvæg i den gamle stald. Demsolgte vi, da vi manglede penge til stuehuset,som blev dyrere end beregnet. Nu ville jeg laveost. Jeg ville vise, at landmændene kunne skabesig lidt frihed ved selv at forarbejde mælkenpå et såkaldt gårdmejeri, forstået på den måde,at så skulle der være en ekstra medhjælper. Hermedkunne bondemand og medhjælper skiftestil at have fri hveranden lørdag - søndag. Derskulle så laves ost mandag, onsdag og fredag.Der er jo nemlig sket det tragiske, at efteranden verdenskrig har bønderne rationaliseretalle deres medarbejdere væk og gjort sig selv tiltrælle på deres egen virksomhed med ofte 12timers arbejdsdage alle årets dage. Det harkostet en del skilsmisser. Hvor dum kan manvære? I samme periode har skiftende regeringergodtaget sammenlægning af landbrugene, såder i dag højst er en femtedel af de over200.000 brug, der var før anden verdenskrig.Nu udgør "bondestanden" ikke engang enpolirisk gruppe, som man har nødig at lytte til.Det er dybt godnar og tragisk. Tænk på alle demange tvangsauktioner.Altså nytænkning. Jeg fik lavet ansøgning tilmejerimaskiner og forespurgt om ostekurser påDalum Mejeriskole, men gik ellers i gang medmælk fra mine ro rødbrogede køer, store gryderog remedier. Det hele på køkkenbordsplan. Enost på ca. 3 kg om dagen. Der hele blev nemtsolgt til arbejdskollegaer. Så en aften halvandetår efter blev jeg ringer op af en embedsmand iministeriet om tilsagn om tilskud. Det helehavde været nede i Bryssel, og jeg kunne få depenge, jeg havde søgt om, hvis det var økologiskostefremstilling. Men da var jeg holdt op.Jeg gad ikke mere, fordi interessen var lille.Efter megen presseomtale var der kun tre landmænd,som kom og kiggede. Så jeg takkede fortilbuddet. Nu var det vin, som optog mig.Dengang dog kun frugtvin. Jeg var i forbindelsemed Dagmar Andreasen, Rynkeby Most omfremstilling af cider, en slag æblevin. Vi drøftedeogså muligheden for ar lave æblebrændevin.Men lovgivningen var dengang meget besværligog omstændelig. Gad vide, hvor mangeprojekter, der er strandet på grund af tung lovgivning.Jeg prøvede også at lave mjød. Jeg havdedengang 24 bistader, så honning havde jegnok af.En dag for 11 år siden læste jeg om, at enmand i Frøstrup lavede vin af druer dyrket iDanmark. Den tændte jeg straks på, da vin,især druer, helt fra barndommen var noget, deraltid smagte af mere. Så der blev plantet 200vinsrokke fordelt på 4 sorter.Nu 11 år senere har jeg ca. 1500 vinsrokkefordelt på 160 forskellige sorter. Hvorfor nualle de sorter? Jo! Her drives simpelthen forsøgsvirksomhed,for vi har ingen at spørge, davinavl er en ny form for landbrugsafgrøde iDanmark. Har vinavl en fremtid i vort land?Det vil de næste 5-l O år vise. Foreløbig har 7kommercielle avlere vin til salg, og vi er nu overl 000 medlemmer i Foreningen af DanskeVinavlere. Vil man se vinavl på Boddum, erman velkommen. Der er mest at se på i september.Da er der også æbler, pærer og blommer.Det koster ikke noget at besøge fr ugthavenog man må spise al den frugt, som ermoden. Det koster heller ikke noget. Det erkun det man tager med som selvpluk, der betalesfor, og man skal ikke købe noget for atbesøge frugthaven. Blot man banker på og104

spørger, for vi vil altid gerne vide, hvem derfærdes på stedet, og der kunne også være jagtden pågældende dag. Rundvisning med vinsmagningkoster 50 kr. pr. person, dog mindst200 kr. Det skal gerne aftales i forvejen.Nu er jeg 65 år, og man gør sig sine tanker.Hvordan er livet gået indtil nu? Hvad gjordedig glad? Hvad gav dig livsmod? H vad løftededig? Hvad græmmes du ved? Jeg har været mestlykkelig i et godt arbejdsfællesskab med andreom en opgave, enten med min egen familieeller med fremmede. Især når opgavens resultatrakte ud over en selv, eller hvis man gjorde noglebørn glade. Bedre kan man ikke få det. Lykkener for mig at kunne bevare modet - også imodgangen. Som ung troede jeg, at bare manfik en masse ting, blev man lykkelig. Det holderikke en meter, når ellers ens basale behov eropfyldt. Modgang hærder en. Mor sagde altid:"Man bliver ikke stærk i medvind".I øvrigt tænker jeg ofte på mine elever. Hvorvar det lykkeligt, når man kunne ra dem til attænke selv, at blive sig selv, se lyset og glæden ideres øjne. Det var væsentligt. Alt det andet,jeg har rodet rundt i er af langt mindre betydmng.Hvad skal de sidste år bruges til, de sidstekræfter? Hvad er vigtigt inden du lukker dineøjne for sidste gang? Ja, det bliver at tage sig afmine nærmeste, at samle på vise tanker. På etlærerværelse lød det engang: "Hvad har du sågjort i dag, for at det var rart for dine medmenneskerat møde dig?" Det væsentligste vikan give hinanden er vort nærvær. Kærlighedenseksistens og Guds eksistens kan ikke bevises,men begge dele kan erfares, hvis man eråben derfor. Et godt udgangspunkt er: Et godthjerte og et åbent sind.Det var så, hvad jeg havde at berette.Kærlig hilsen Karsten Klitø FritznerVinbonden på inspektion i vinmarkerne. Foto: Klaus Madsen.105

MIS Mulans stranding påLodbjerg kystenAf j ens M Jørgensen, Arup, suppleret af Eigild Toftdahl, Bedsted.Red. af Eigil T. AndersenDen 17. februar 1953 var det hollandskemotorskib M/S Mulan af Rotterdam på vej fraEngland til Aalborg og Aarhus med en last på300 tons jern til danske skibsværfter. Skibetnåede til den jyske vestkyst, til Thyborønkanal, henad natten og ville vente til dagen gryedemed at gå ind i kanalen. Det gik dog heltanderledes. I morgentågen sejlede skibet galtog strandede i stedet ca. 2 km. nord for Lodbjergfyr. Skibets kaptajn var den 31 årige WalterBonnema. Skibet ejedes af skibsreder Muller,Rotterdam. Ved strandingen omkom ingenfra besætningen og skiber tog kun ringe skade.Et par dage efter strandingen blæste det op tilstorm med vindstyrke 10, hvorved skibet blevsat endnu længere på land. De stejle skrænterud for Lodbjerg kysten gjorde, at vandet stodhelt op og da stormen lagde sig og havet traksig tilbage, stod skibet fast forankret i sandetmed stævnen imod nord. Heller ikke ved denneomgang tog skibet særlig skade, dog blevskibets ror slået i stykker. Var strandingen sketsydligere, var det sikkert blevet slået til vrag påhøfderne.I de nærmest følgende dage efter strandingenvar der nærmest tale om en folkevandring tilstrandingsstedet. De velholdte omgivelseromkring fyret blev efterhånden præget af deflere tusinde mennesker, men fyrmester HolmHansen og personalet tog venligt imod og/ \l \AALB OR-...........'K~l'.:ro/ ... -106Strandinger langs Thy-kysten 1858-1892. Fra bogen » Redningsvæsenet 125 år af Rob. Svalgaard.

anviste parkeringspladser. Gåturen fra Fyret tilstranden gennem klitarealet er i sig selv en friskoplevelse, og da stormen lagde sig, kunne mangå tørskoet helt hen til "Mulan", der lå så tørtsom Noahs Ark efter syndfloden!For at redde skibet var det nødvendigt hurtigtat fa losset de mange tons jernplader ogbjælker. Det hollandske rederi traf aftale medSwitzers bjergningsselskab om at redde såvellast som skib. Som sædvanligt hed det i bjergningskontrakten: No cure, no pay! Intet resultat,ingen betaling.Switzer, repræsenteret ved kaptajn Ungerskov,indgik derefter en bjergnings kontraktmed tre entreprenører fra egnen, nemlig vognmandJens Jørgensen, Todbøl, Eigild Toftdahl,Morup Mølle, samt Anders Østergaard,Sjørring. I kontrakten påtager de tre entreprenørersig at levere tilstrækkelig med vogne langsskibssiden og derefter køre det oplæssede pr.lastbil til Aalborg for en betaling af 60 kr. pr.ton. Såfremt der ikke bliver læsset 150 tons skaltraktorførerne have halv betaling for det resterendei de nævnte 150 tons. Desuden blev dertruffet aftale med Lyngby bjergningslaug,repræsenteret ved købmand Alfred Nielsen, atde skulle medvirke ved losningen af jernlasten.Bjergelauger havde sidst medvirket ved enbjergning for fire år siden lidt nord her for. Davar det en dansk damper ved navn "Paris", somogså måtte losses fra åben strand.Kontrakten mellem Switzer og vognmændeneblev underskrevet den 20. februar og tirsdagden 24. februar begyndte arbejdet med losningenaf den tunge jernlas t. Heldigvis var skibetslossebom i stand til at løfte de tunge jernpladerop af lasten og svinge dem ud over skibssidentil de ventende traktorer, for kun disse kunnekøre på stranden. Her skulle de køre ca. tre km.langs med Lodbjerg kystens lerskrænter til"Trædholm" ved høfde 96, som er den nordligste.Herfra skulle det bjergede så transporteresvidere pr. lastbil til Aalborg. Lodbjergs kystskrænter skabt ved havets nedbrydning af en107

Losningen afjern!asten igang. På traktoren Anders Østergaard.bakkeø fra sidste istid, der sluttede for cirka15.000 år siden.Fem traktorer blev sat ind og der blev stilletstore krav til både førerne og maskinerne. Tiltider gik havet meget tæt på kysten, så traktorerneofte måtte køre i den delvis overskylledestrandbred. På de værste strækninger blev derstrøet halm for overhovedet at komme over. Påanden dagen af bjergningen, det vil sige onsdagaften, måtte man helt opgive at køre igennem,men da havde man også bjerget 250 tons aflasten, som udgjorde ca. 300 tons. Det bjergedeskønnedes at have en værdi af ca. 250.000kr.Det var nogle dødtrætte traktorførere somonsdag aften stod af deres maskiner efter 36timers arbejde. De var tydeligt prægede afarbejdet og traktorerne var tilsølede af sand oghavvand, men havde bestået prøven. Også detrætte mænd fra Lyngby bjergelaug var tagethjem. En journalist forsøgte at fa en rapportom bjergningen af en af mændene ved at ringetil Lyngby. Han fik den besked, at samdigemænd i byen var gået til køjs.Samme dag som arbejdet ved bjergningensluttede, havde Eigild Toftdahl og hans pigeIngrid aftalt et møde med sognefoged Jens Chr.Kobberø i Hedegårdene. Der skulle aftales omgiftermål. Den vordende gom blev afhentet påarbejdspladsen ved havet og bragt direkte tilsognefogeden, men det kneb med at holde sigvågen, fortæller Eigild Toftdahl! Brylluppetfandt dog sted efter planen den 18. marts.Resten af lasten blev bjerget senere og lidthen på foråret, ca. halvanden måned senere,blev "Mulan" trukket fri af sandet. Forud forudtrækningen blev der af folk fra Orlogsværfteti København bygget to slisker af meget kraftigtegetømmer, der skulle føres ind under det fladbundedeskib og føres omkring tyve meter ud ihavet. Fire donkrafte, der hver havde en løfteevnepå l 00 tons, blev sat til at løfte skibet, så108

BREVKONCEPT(Maa itke ben~· ttel tU andrt)··-- -- -·-- ----·- -·-- -0.::---- ·- 7 - )j/f .~~ø&:. ·--- ·--·-- -----·----·-··--·-·· -- --~ -- ·-- ·--·_p ~bt:J. - - 4'~ 4~~ /~Kontrakten mellem Switzer og de tre thy-entreprenører.109

Tre kaptajner -f v. kaptajn W Meulman, »Mulans« kaptajn Walter Bonnerna ogkaptajn P Underlien.de to slisker kunne sættes ind under. H erefterkunne Switzer med megen besvær trække skibetfri ved højvande.O g efter de nødvendige reparationer komMIS M ulan atter ud at sejle.En helt anden lastEn noget mere spændende last blev engang i1870 bjerget fra en fransk tomastet luggerr,dvs. et ret lille fiskefartøj, der benyttedes langsen del af Europas kyster. Skibet hed "Epervier"og kom fra Rouen i Nordmandiet og skulle tilKønigsberg. Skibet gik på grund på anden revleud fo r Henne; der var seks mand ombord,som alle redede sig i land i skibets båd. Ladningenbestod af kalksten samt vin, og det lykkedesat bjerge det meste af lasten, i hvert faldvinen. Det inddrevne vraggods, sejl, tove, bådog skibsvraget, der stod på strandbredden, blevsolgt på auktion, der holdtes hos strandfogedPeder Nielsen i H enneby.Men auktionen over ladningen blev ikkeafholdt i H enneby. 10.000 flasker champagneog fire fade vin var bjerget. Og der har mannok ikke tænkt, at henneboerne kunne aftage.D e ædle vine var ført til Varde og oplagret hoskonsul H aunstrup i H ospitalsgade, hvor auktionenmed byfoged Bagger som auktionariusblev holdt. Af de mange flasker champagne varde fleste af mærker Clicquor, (mærket kendt fra"Babettes Gæstebud") og de var anbragt i kurveog kister med fra 50 til 120 flasker. Ikke alenebyens folk, men også mange fremmedekøbmænd og godsejere var mødt op og budenefaldt livligt, berettes det. Og der har nok ogsåværet lokale fo lk, der sikrede sig en kurv ellerkiste.Den omtalre strandfoged Peder Nielsen haret olde" barn" her på egnen, nemlig SvendJensen på Stenbjergvej, der har meddel t årbogenom denne spændende last! Og gården iH enneby er stadig i familiens eje, nu på syvendegeneration. Og de er stadig strandfogeder,fortæller Svend Jensen.110

Udskiftningen af RefiAfWinni Østergaard Nielsen, AarhusRedaktionen af Arbogen har modtaget denne artikeLom udskiftningen af Refi i slutningen af1700 hundrede taLLet. Skribenten er forfatter ogjournalist og udgiver tiL foråret 2005 på forlagetHovedland i Aarhus en bog, der foreløbig hararbejdstitlen 'Helvig". Bogen har romanens form,men er blevet tiL efter studier af kirkebøger, foLketæLLingsListeretc. Begivenhederne i bogen er indtruffeti virkeligheden, Ligesom personernes rigtigenavne - så vidt muligt- er benyttet. Der er plan­Lagt yderligere to bøger, så Læserne kan følge HeLvigPedersdatter tiL hendes død i 1898.Endelig kommer den. Udskiftningen af Refsjorder. Beboerne har længe vidst det ville ske. I1790 er Ettrups marker blevet udskiftet, i 1792Hurups, og den 29. maj 1798 er ruren kommertil Refs.Kronprins Frederik og hans mænd har konstateret,ar der står skidt til med det danskelandbrug. Hoveriet, fæstevæsenet og der gamlelandsbyfællesskab får skylden. Den ny rids idealer bonden som en fri mand, og det skal væreslut med de mange jordlodder, som hver enkeltgård har liggende spredt ud over området.Nogle agre er så smalle, at den runge hjulplovknapt kan vende på dem. Fremover skal hvergård tildeles en indlod med god agerjord tætved gården og en udlod længere væk på densandede, fugtige eller dårlige jord.Godsejerne og herremændene protesterer.De mister privilegier og gratis arbejdskraft, ogsom en rypisk dansk kompromisløsning bestemmerkronprinsen og hans rådgivere, atstavnsbåndet - som officielt er ophævet i 1788- først skal ophæves for mænd mellem 14 og 36år den l. januar år 1800. Husmændene er deringen der tænker på. Under det lidt pænere ord"pligtarbejde" skal de stadig yde hoveri, og herremandenhar fortsat ret til at prygle en husmandog hans kone, hvis de ikke lystrer.Godsejernes og herremændenes proresterhjælper ikke. Langsomt, men sikkert bliversogn efter sogn udskiftet. Der hersker oplystenevælde i Danmark. Kongens ord er lov.Den 29. maj 1798 er en varm dag, og fra enblåhvid himmel bager solen ned over forårsgrønnemarker. Landvæsenskommissionen forØrum og Vestervig amter indfinder sig klokkensyv om formiddagen på skolen i Hurup sammenmed 30 lodsejere og fæstere fra Refs. ArnrmandFerslev og landvæsenskommissær Hjardemaalkører op foran bygningen i fornemmehestekøretøjer. De officielle herrer er iført farvestrålenderøde og blå halvlange frakker,stramme knæbukser med hvide strømper ogelegante sko med blanke spænder. ForvalterSvinch fra Vestervig Kloster har oven i købetprydet sig med en hvidpudret paryk, selv omparykker er ved at gå af mode. Men det vil ikkeligne bønderne og husmændene i Refs at skammesig over deres eger gråbrune vadmelstøj ogtunge træsko. Tværtimod har refsingerne klukketindvendigt af latter over det maskeradeagtigekluns, myndighederne fører sig frem i.Landinspektør Munk fremlægger et kæmpemæssigtkort over Refs. Beboerne strækker halsog betragter deres egn med nysgerrighed. Forførste gang nogensinde er der foretaget videnskabeligeopmålinger af landet, og sådan serRefs altså ud. Som en vifte med håndtag, hvorhåndtaget udgør de jorde der strækker sig langtned i Ydby sogn. Den østre side af viften beståraf dyrkede marker, og den vestre side af hedeklædtestrækninger med højdedraget "HjælpensBjerg" længst mod nordvest.Mødet indledes formelt med at landinspektørenafgrænser Refs fra de omliggende sogne:Helrborg, Ginnerup, Dover, Ydby, Tvolm,Flarup, Vestervig, Emup og Hurup. De tofuldmægtige Barfoed og Sørensen dypper flittigtgåsefjeren i flasken med sort blæk og skriverpå skift alt ned i den medbragte protokol,111

der har mange sider af kraftigt papir og er påstørrelse med en kampesten.Derefter fremfører pastor Sadolin sammenmed degnen Svenning Yde og egnens husmændønske om fortsat at få lov til at lade deres fårgræsse på byens fælles hede. Anmodningen bliverdem tilstået, og tilfredse skriver ansøgerneunder.Den enøjede husmand Jens Jacobsen er en aflandets anonyme fæstere. Der er intet bevarerfra ham, men der på en af siderne i den tykkeprotokol findes hans underskrift den dag i dag.Blækket er klart læseligt mere end to århundredersenere. Sammenlignet med flere af de andrehåndskrifter er den gamle husmands skrift forbavsendefast og tydelig og giver indtryk af enperson, der har kendt sir eget værd. Nogle afnavnene er underskrevet af rysrende hænder,andre "med ført hånd", fordi ejermanden ikkeselv har mestret der skrevne sprog.Sammen med de øvrige beboere anstrengerJens Jacobsen sig for at få et glimt af den jordlodhan selv dyrker. Der ligger den! Lige påhjørner ved "Grønningen". Sådan kaldes eruopdyrket stykke jord, der som en bred græsbevoksetstrækning fører ind mod den fællesler- og grusgrav i hjertet af Refs. Hans hus ogjordlod er tydeligt afregnet, og der tæt ved kanhan se enken Karen Margrethes lille husmandssted.Lige nord for ligger Niels T ømmermandshus og mod nordvest kan han konstatere,ar enken Maren Jensdatters ejendom eren anelse mindre end hans egen. Længst udemod grusgraven viser en beskeden firkant daglejerJens Høgholms hus.Husmand Jens Jacobsen kan med tilfredshedkonstatere, at det han selv har vidst hele riden,har landmåleren også fået korrekt ned på papiret.Endelig kommer den del af processen, derimødeses med størst spænding. Med spidsen afsin stok udpeger landinspektøren omhyggeligt,hvilke tofter, agre, enge og hedestrækninger,der fremover skal høre til hver enkelt gård oghusmandssted. Med omhu har landinspektørennoreret ikke færre end 47 forskellige stednavnefo r marker og enge, høje og kær.Tildelingen af indlodder og udlodder begyn-der med Dahlgaard og Byshove, to enligtliggendegårde mod vest. Spændt følger hverlodsejer landinspektørens stok på dens vej overlandskabet. Han fortsætter med Refs' størstegård - Bisgaard - der troner alene på en mark iden sydlige del af Refs. Jens Bisgaard får somudlod tildelt en stor del af heden længst modvest. Derefter kommer turen til det gamlelandsbyfællesskab, der reelt består af ni gårde.Fem af dem hører under Refs: Øster og VesterRefsgaard, Korsgaard, Refsdamgaard og Refsmeldgaard.Der ligger yderligere fire gårdemidt i området, men de hører under Ydbysogn. Bagefter udpeger landinspektøren de tofterog udlodder, der er tildelt de tre gårde langsden østlige side af Møllevejen: Gravers Madsensgård, Raahøjgaard og Damgaard samt lidtlængere mod nord en mindre gård, der tilhørerMads Venø.Efter at de 12 gårdmænd detaljerer er blevetpræsenterer for planerne for udskiftningen, gårdet hurtigere med ar udpege de 13 husmandssteder,hvoraf tre tilhører enker efter afdødegård- eller husmænd. Af respekt for de ældrekvinder begynder landinspektøren med dem.Stokken danser videre og prikker jordlodderneud, mens fuldmægtig Sørensen skriver, så hurtigtgåsefjeren kan følge med:"Jens B rendtofts Enke beholder Toften nummer79 og Vederlag for den indhegnede Grundi Gaarden af nummer 78. Niels Mons EnkeKaren Margrethe beholder sin Toft. PederHøgholms Enke beholder sin Toft med toHuse. "Da landinspektøren er kommer her til, forladerPeder Høgholms enke, Maren Jensdatter,der efterhånden godt beklumrede og ildelugrendelokale. Der må være gøgl nok for i dag,rænker hun måske og haster hjem.I skolestuen går slaget videre. Yderligere husmandslodderbliver udpeget til Søren Steensgaard,Laust Iversen, Christen Krabbe Smed,Mads Møller, Christen Spangberg, MikkelUrmager, Stephan Jensen og- væversken GretheBech. Hun er ikke nævm blandt enkerne,for hun er ung, selvstændig og ugift, hvad derdog ikke har forhindrer hende i at få en sønmed urmageren i Helrborg.11 2

113

De to fæstehusmænd bliver også nævnt.Mikkel Thøgersen på Øster Refsgaard ejer dethusmandsbrug, som Jens Jacobsen fæster, mensNiels Pedersen på Vester Refsgaard fæster etboel ud. Det ligger langs vejen til Hurup oghedder "Bølhuus". Et boel er på fire-fem tønderland og på størrelse med en halv gård, ellerudtrykt på en anden måde, for stort til at væreet husmandssted og for lille til at være en gård.Som den nederste i hierarkiet bliver daglejerJens Høgholm nævnt sidst som ejer af et jordløsthus.Varmen i lokalet er efterhånden ulidelig. ForvalterSvinth klør sig konstant under parykken,mens fuldmægtig Barfoed opgiver værdighedenog smider frakken. Efter tur skallodsejerne nuerklære sig enige i planen for udskiftningen ogskrive under, men da turen kommer til NielsPedersen fra Vester Refsgaard, brokker han sigover, at han ikke far vederlag for det stykke jordhan mister i den nordlige del af Refs. Heldigviser kommissionens medlemmer trænede forhandlere,og landinspektør Munk forklarerlænge og tålmodigt, at jorden som Niels Pedersennu far samlet på et sted, er langt bedre endden han mister.Den gamle bonde er stædig og ikke let atoverbevise. Han er ikke fornøjet og vil stadigikke skrive under. Til sidst rykker landinspektørenlidt rundt på skellene på den nye udlod.Heldigvis er alle mødedelragerne godt trætte ogsultne, og ingen gider længere protestere overat miste et par alen jord, som de endnu ikkehar noget forhold til. Niels Pedersen erklærersig endelig tilfreds og underskriver. Hansunderskrift afslører, at han er oppe i årene ogikke stiv i skrivekunsten.Forhandlingerne fortsætter, resten af lodsejernesamrykker og underskriver uden yderligereindvendinger. Fuldmægtig Sørensen sluttermødet med at læse den lange beretning op meden stemme, der bliver mere og mere hæs. Somen sidste højtidelig handling printer medlemmerneaf Landvæsenskommissionen deres navnerræki protokollen.Det er blevet aften, men maj har lyse nætter,og solen står stadig højt på himlen. Embedsmændenehaster af sted i deres fine vogne, ogrefsingerne drager hjemad til hest eller til fods.Længe efter diskuterer de den historiske begivenhedog dens konsekvenser. Beboerne i Refser fra nu af med til at føre dansk landbrug ind1 en ny æra.Kilder: l) Landvæsenskommissionsprotokollenfor Ørum og Vestervig Amter,1790- 18012) Hurup Pastoratarkiv - begge findespå Landsarkivet for Nørrejylland iViborg3) Politikens Danmarkshistorie1700- 1800Kongen er den senere Frederik den SjetteYdby-gårdene er - ud over Aagaard - tre gårde,der ikke længere eksisterer. De fire gårde blevved kongelig resolution indlemmet i Hurupsogn i 1811.114

Erindringer fra mzn tid ved jernbanenAf Andreas Thomassen - Forord af Elly Mardal, HurupDa Årbogen ikke hidtil har bragt artikleromkring den snart 125 årige jernbane i Thy,erindres, at ved banens 100 års jubilæum i1982 skrev jeg flere artikler bl.a. til ThistedDagblad om banens oprettelse, køb af jord ogdeslige.Ligeså hvorledes de enkelte stationsbyer blevbygget op omkring de kroer, der var oprettet tilbrug for de der byggede stationsbygningerne,og for de der anlagde jernbanen. Stationsbygningenvar til brug for de rejsende og med boligtil stationsforstanderen, samt personalet derskulle betjene passagererne, og holde jernbanestrækningernevedlige med eftersyn osv.For ca. 25 år siden lånte Bodil Christiansen,Vestervig mig sin fars håndskrevne erindring tilgennemlæsning og jeg skrev den på dette tidspunktaf på skrivemaskinen, så den var letteretilgængelig for eftertiden.Mit LivSåledes indleder Andreas Thomassen sin beretningom sit liv ved banen.Han var født den 9. november 1876 i Sdr.Venge, i Langå kommune i Viborg amt. Forældrenevar jernvejsarbejder (banen kaldtes påden tid oftest for jernvejen) Thomas Rasmussenog Oline Kirstine Søndergaard.Faderen var blevet ansat som banearbejder i1863, da banen blev åbnet fra Langå til Viborg.Imellem hans ansættelse og min afskedigelsefra Statsbanerne i 1943, var der således gået 80år, skriver Andreas Thomasen.Den ældste bror, som oprindelig havde lænskomagerhåndværket, lagde dette på hylden ogsøgte ligeledes ansættelse ved banen og blev i1891 ansat som banearbejder i Uglev i Thy.Han døde i 1931 i Fredericia som pensioneretbaneformand.Om de øvrige brødre, de var 5 brødre og 2søstre, var nr. 2 ved kriminalpolitiet.Den tredje bror var ansat som banearbejder iAndreas Thomassen på vej til arbejdetpå Hurup Station ca. 1929.Bedsted i 1893, men søgte samme år ind vedtrafiktjenesten og blev portør i Struer i 1896,hvor han døde under en rangering om nattenden 12. januar 1898, idet han blev kørt over ogdræbt på stedet. Dette var et hårdt slag forfamilien, men værst for hustruen og de to smådrenge.Den ældste søster var gift med en banearbejder,som døde som banenæstformand i enmeget ung alder.Nr. 4. var snedkerSom allerede nævnt var vi 7 søskende i hjemmeti et lille vogterhus, og da fars dagløn kunvar l kr. og 70 ører om dagen, måtte vi som alleandre småkårsfolks børn ud at tjene som hyrdedrenge,så snart vi kunne gøre nytte somsådanne.115

Baneformand Andreas Thomasen på D ressinen på Thybanen c a. 19 1 O.Efter at have arbejdet ved landbruget indtiljeg fYldte 23 år samt haft et ophold på Testruphøjskole, begyndte jeg igen ved landbruget, oglys ten var da også fortsat at blive derved. Mendesværre var der på grund af økonomiske forholdingen som helst udsigt til, at jeg kunneblive ejer af et landbrug, og da både min far ogflere i familien var jernbanemænd, var der efterderes opfattelse intet andet der duede.Derfor begyndte jeg, at arbejde ved banenden l. april 1900, idet jeg resonerede som så,jeg kunne da holde op igen, hvis landbrugetblev ved at være min drøm.Det gik således, at jeg blev ansat som banearbejderi Snedsted til en dagløn af l kr. og 80øre + 20 ører som et midlertidig løntillæg.Jeg kan ikke sige, at jeg var glad for stillingen,men for min moders skyld holdt jeg ud. Vihavde på dette tidspunkt en gammel overbanemesterpå Thybanen, som hed Fugl, en kæmpesom vist nok vejede 150 kg. H an var cand.polit. og havde været godsejer på Krabbesholmved Skive, i øvrigt var han en god mand modsine underordnede. H an ligger begravet påThisted kirkegård. Jeg har flere gange sombanenæstformand ved kolonnen i Thisted klippet,hakket og lagt blomster på hans grav.Allerede den l. april søgte jeg forflyttelse tilLyby i Salling. Min ældste bror var dengangbaneformand i Jebjerg en nabostation til Lyby.Jeg kunne således tilbringe en del af min fritidi hans hjem og det forsonede mig med tilværelsen.Om de 5 år jeg arbejdede der, er der ikkemeget at sige, den ene dag gik som den andenmed det ensformige arbejde - som vedligeholdelsenaf en banestrækning nu er, intet afbetydning hvad de tj enstlige forhold angik.Derimod fandt jeg min hustru her. Vi blevgift d. 2. februar 1906 og har således levet sammeni over 40 år. Vi fik 6 døtre, som kan føreslægten videre ved statsbanerne.Da vi var blevet gift, skulle vi også have enlejlighed, og selv om der ikke dengang varbolignød, var det dog vanskeligt at ra en lejlighedi Lyby.D erfor søgte jeg ned på Viborg - H erningbanen ved dens åbning i juni 1906, der varnemlig en lejlighed til alle banearbejderne til enpris af 15 ører pr. dag, en billig husleje. Vi komtil at bo i Dollerup ved Skelhøje.116

Baneformanden for kolonnen der var en ungkøbenhavner, hvis hustru bestyrede stationen,hvad der også var tilfældet med de øvrige stationerundtagen Karup. Banen blev derfor ogsåkaldt konebanen.Her var Overbaneformand Jensen en flinkmand at arbejde for, alt foregik med godthumør i kolonnen.Efter l l /2 år dernede søgte vi til Sønderportstation ved Holstebro med bolig i Vogterhusnr. l i Holstebro. Jeg fik også stillingen, somvar under samme overbanemester. Her fik vi 15ører mere om dagen og min hustru overtog ledbevogtningen,som hørte med til stillingenmod fribolig i vogterhuset, dertil kom endviderel O ører om dagen for pasning af et sæt bommemed afstandstræk og yderligere 25 ører forsidste tog om aftenen, det passerede først overkørslennogle minutter over elleve om aftenen.Det var således en forbedring af daglønnenpå 50 ører om dagen foruden en fribolig.Vi var jo vant til at regne med småpenge dengangbl.a. kan jeg nævne, at jeg i flere år ikkebetalte mere end 2 kroner og 54 ører i skat pået helt år.Om årene hvor vi boede i Holstebro er kunat sige, at vi var glade for at være der, der vargode arbejdsforhold i kolonnen og flinke naboer,en dejlig lille have hørte der til vogterhuset,den passede vi med stor omhu.Jeg havde for længst opgivet tanken om landvæsenetog var helt og fuldt banemand ogtænkte nu kun på at blive baneformand, hvadder på dette tidspunkt var den højeste stillingder kunne nås inden for banetjenesten.Jeg søgte derfor en ledig stilling som banenæstformandi Ravnstrup ved Viborg og fikden. Det var ikke uden vemod, vi forlod Holstebroden 12. marts 1912, hvor vi havde haftvores hjem i lang tid. To af vore børn var fødtder. Min hustru måtte også det nye sted væreledvogterske.Jeg mindes den 2. august 1914, da den førsteverdenskrig brød ud og de danske soldater blevindkaldt i stort tal, da måtte jeg være på vagtved overkørslen hele natten idet der hver timepasserede et militærtog øst på, det var om nattenmellem en lørdag og søndag. (i øvrigt fandtvi os aldrig tilrette i den meget lille stationsby,som var omgivet af mager og sandet jord), ogInspektion på Thybanen ca. 1930.11 7

da jeg ikke skulle på arbejde dagen efter- badjeg min hustru gå i seng, så kunne jeg sove nårhun stod op, det var en underlig følelse. Jeg gikpå min post i den lune stille sommernat: ingenkunne på dette tidspunkt vide noget om hvorledesdet ville gå Danmark, men heldigvis gikvi jo fri.Befolkningen var nøjsom og klarede sig ligesågodt som landmændene på de fede jorder.Jeg spejdede dog efter en lejlighed til at kommevæk fra Ravnstrup og det lykkedes den 20.december i 1914, idet jeg havde søgt og fået enledig stilling som banenæstformand i Thisted.Så det var ikke med sorg vi forlod Ravnstrup ogflyrrede til Thisted. Jeg fik en større løn og viblev fri for ledvogrningen, kunne gå i seng omaftenen når der passede os. Arbejdet i kolonnenvar mere afvekslende end ved de små landstrækninger.Medens vi boede i Thisted, var jeg underridenudkommanderet som arbejdsleder vednogle sporarbejder og andre arbejder.I det hele rager befandt vi os fint i Thisted. Vihavde en dejlig treværelses lejlighed for 16 kr.om måneden. Ligeså var arbejdsforholdene rigtiggode.Byen ligger smukt med en fin udsigt overLimfjorden og har en fin badestrand, et smuktlystanlæg samt meget andet. Imidlertid berettigedemin anciennitet i banetjenesten mig ril atblive baneformand, så da der blev en pladsledig i Hvidbjerg søgte jeg denne og blev denl. maj 1917 udnævnt til posten.Økonomisk ser var det et tab for os, jeg blevnu månedslønner og denne løn var ikke ændretsiden lønningsloven af 1908 for en række tjenestemænd,deriblandt banearbejdere og banenæstformænd.Daglønnen blev ellers hævetgentagne gange under krigen, hvilket administrationenkunne gøre uden en særlig lov. Derblev dog til de månedslønnede bevilget et dyrtidstillægsom rettede lidt på det skæve forhold.I 1919 blev der vedtaget en ny lønningslov såal banepersonel blev månedslønnet, og et lidtmere retfærdigt grundlag for tjenestemændeneslønninger indførtes. Det første par år i Hvidbjerghavde vi det økonomisk dårligt, alt hvadvi skulle købe var steget meget og kun med denstørste sparsommelighed kunne budgettet løberundt.På denne tid blev 8 timers arbejdsdagen indførtsamt en ugentlig fridag. Baneformandenhavde hidtil kun haft en frisøndag i hvermåned, idet det daglige eftersyn af banenpåhvilede baneformændene på søn- og helligdage.Som baneformand i Hvidbjerg var min nærmesteoverordnede overbanemester Jacobsen iThisted, en meget flink mand.Baneingeniøren for tolvte banesektionen iStruer var en mand jeg satte overordendig højt,både som overordnet og som menneske, så detvar med stor sorg jeg læste i dagspressen, at hanvar blevet kørt over og dræbt under sit arbejdeved N æsrved.Medens jeg var i Hvidbjerg lavede jeg enbommert, som indbragte mig en meget mildirettesættelse af generaldisrriktet. Jeg søgte påen og samme ansøgning to ledige stillinger,som baneformand i Langå og i Årup.I Langå som var sat først på ansøgningen villejeg gerne have været, det var jo min fødeegn,men den 30. marts 1922 om aftenen fik jegbesked om at jeg fra l. april var forflyrret tilÅrup.Jeg rejste derned, men var der kun få dage førjeg blev klar over, at her kunne vi ikke trives, ogda fami lien ikke var flyttet fra Hvidbjerg, fikjeg forflyttelsen annulleret. Hvilket indbragtemig den før omtalte irettesættelse, i øvrigt deneneste jeg fik i mine over 43 års ansættelse vedstatsbanerne.Banestrækningen, som jeg havde ansvaret forvar 6 km lang, et gammelt, forslidt spor.Skinnerne havde i sin tid ligget på strækningenLunderskov- Esbjerg, og efter århundredskiftetblevet skiftet ud, som afløsning for detspor, som blev lagt ved Thybanens åbning i1882.T hybanens første skinner vejede 17.5 kg pr.løbende meter og var 5.5 m. lange, det næstehold skinner vejede 28.5 pr løbende m. og var6.4 m. eller 9. 15 m. lange.Skinnerne på Thybanen i 1943 vejede 3 7 kg.pr. løbende m. og var 11.4 m. lange.Dette spor blev lagt medens jeg var banefor-11 8

mand i Hvidbjerg, og var en stor forbedring,idet der ikke blev sparer på arbejdskraften dengang, så strækningen i min rid var på alle områderi orden.I februar 1919 rettede baneingeniør Denandforespørgsel til mig om jeg havde lyst til at delragei er kursus på teknologisk institut i København.Hvilker jeg straks sagde ja til, og rejste fådage efter til København, vi var l O baneformændpå dette kursus samt 13- 14 andre, delshåndværkere og dels entreprenørformænd. Detvar ikke noget specielt kursus for baneformænd.Jeg var glad for at være med og fikmeget med derfra, som kom mig til gode i minstilling som arbejdsleder.Blandt lærerne mindes jeg især baneingeniørBylow og baneingeniør Schreiber, der senereigennem mange år blev min overordnede sombaneingeniør i Struer.Det var dog ikke min agt at blive i Hvidbjergpå livstid. Jeg ønskede at arbejde under størreforhold og den l. november i 1926 blev jegefter ansøgning forflyttet til Ringkøbing.Vi regnede nu med det blev min sidste forflyttelse,fordi både jeg og min hustru var gladefor at bo dernede efterhånden som vi var "aklimatiserede"som vestjyder.I nogle år var der på en del af sidebanerneoprettet banevagtordninger, således at denenkelte banearbejder fik tildelt sin egenstrækning på 3,5 til 4 km. Der blev således lagtstørre ansvar på den enkelte mand, til gengældvar det mere selvstændige stillinger end at gåsom led i en kolonne, yderligere fik de et personligttillæg, som svarede til en lønklasse, sombanearbejderne i København var nomineret i.Denne nominering skulle indføres på Thybanenfra l. oktober 1927. Underhånden erfaredejeg ar være udset til at overtage en af de rostillinger som tilsynsførende, der i sammeanledning skulle oprettes på Thybanen.Efter at have diskureret det med min hustrurejste jeg til Struer, hvor jeg i tredje distrikt fikat vide det var rigtig nok og kunne forvente atblive overflyttet til Hurup fra l. oktober,såfremt jeg ønskede at overtage stillingen.Min hustru havde regnet med at vi skulle slåos til ro i Ringkøbing og var ikke særlig begejstret,men da jeg fik hende gjort begribeligt, arjeg fik er løntillæg på 330 kr. om måneden ogdesuden diæter, når jeg var ude på strækningenblev humøret straks meget bedre.Den l. oktober 1927 flytrede vi til Hurup,hvor jeg skulle overtage tilsynet med Oddesundnord - Hurup inklusive. Der begyndtenu et helt nyt afsnit af min tjeneste ved statsbanerne,en langt mere betroet stilling, menogså større ansvar og mere krævende arbejde.Vi begyndte et par uger efter min tiltrædelse atforbedre sporene til alle stationer. Jeg skullehelst være tilstede på arbejdspladsen hele ridenog føre al regnskabet over både mandskab ogmaterialer, så jeg måtte tit rage aftenen tilhjælp.Alligevel var jeg glad for stillingen.En episode et par dage efter vi var flyttet tilThy skal kort omtales. Den tredje oktober komoverbanemesteren kørende på dressinefra Thisted.Jeg havde orlov i anledning af vores flytning,men han sendte en arbejder, der var medpå turen, hjem til os og bad mig komme om påstationen. Der spurgte han, om jeg ikke havdelyst til at køre med syd på, hvis jeg var færdigmed flytningen, så jeg tog med ham til Lyngs.Efter at have kikket på forskellige ting vendtevi dressinen for ar køre tilbage.Jeg gjorde ham opmærksom på at vi skullehuske den nye køreplan, der trådte i kraft sammedag. Banearbejderen fandt en frem og overbanemesterenkikkede også og erklærede, at visagrens kunne køre til Hurup, da der ingen togkom de første par timer.På Thybanen er der meget dårlige udsigtsforholdpå grund af de mange skarpe kurver ogstore stigninger. Midrvejs mellem Lyngs ogYdby dukkede pludselig et tog frem i en skarpkurve, i sidste sekund slap vi dog ud af dressinenog lokomotiver rørnede imod den og slæbteden med ca. 200 m.Overbanemesteren der havde ansvaret forkørslen var meget chokeret, jeg bemærkede, atder var et lyspunkt idet vi alle tre gik med helelemmer og ikke havde fået en skramme, havdevi blot mødt toget 200 m. før, var vi sandsynligvisværet knust eller lemlæstet.Det viste sig at der på køreplanen var blevet119

overser er nyt tog som løb for første gang.Er par måneder efter var der audirørforhør isagen, den første og eneste gang jeg var ri! forhøri et auditorium. Overbanemesteren fik enlille bøde.Der var ikke nogen god begyndelse for mig imin nye stilling, men er varsel om ar være forsigrigmed køreplanen, når jeg kørte på min lilledressine ud ri! arbejdspladserne, hvor arbejdergik sin rolige gang. Banevagterne var klarover deres store ansvar og udførte deres arbejdefim.Men i 1933 efter tredje distrikts nedlæggelseblev overbanemestersrrækningerne i Thistedogså nedlagt. Tilsyner med bygningsvedligeholdelseblev overdrager mig for min strækningsvedkommende. Da jeg ikke var håndværksuddannervoldte der i begyndelsen lidt vanskeligheder.Jeg søgte så råd hos konstruktør Fenger iStruer som altid var flink og jævnligt kom påstrækningen, når der var er eller andet i vejenmed bygningerne.Der var overvejende dygtige og pålideligehåndværkere jeg havde med ar gøre, folk jegkunne stole på og der gjorde der lettere for mig.Den 20. februar 1934 havde vi ca. l km sydfor Ydby er mærkeligt dæmningsbrud, som vistaldrig blev opklarer, der starrede med ar denene skinnestreng var tilbøjelig ri! ar synke lidtpå en længde af l O m. der måtte jævnligt løftesog understoppes. Men ingen kunne rænke aren dæmning , som kun var 52 år kunne findepå ar skride ud; men den 19. februar forsøgtejeg sammen med banevagren med en jordsøgerar finde ud af, om der var vand i dæmningen,men efter forsøger følte vi os sikre på, ar der varder ikke.Samme nar skred dæmningen, og den eneskinnestreng svævede frir i luften. Første morgentogblev standser i Ydby og passagerernebefordredes videre i bil.Ved hj ælp af både mandskab og lastbiler fikvi fYldt så meget i huller, ar toger samme eftermiddagmed stor forsigtighed kunne føres overbruddet.Der varede ca. l måned inden vi kunne meldeom klar bane igen. På den rid var banein-Baneingeniøren, overbaneformand AndreasThomassen og samtlige baneformænd samlet påHurup Station ca. 1935.gemør Frederiksen leder af banesektionen iStruer, han mødte i den første tid daglig på stedet,hvilket beroligede mig, idet han var ibesiddelse af en enestående arbejdskraft ogdygtighed.Tiden gik nu i flere år uden særlige tildragelser. Min kollega på strækningen Hurup -Thistedblev forflyttet til Allingåbro d. 11. august1935. Jeg selv havde i flere perioder under minførste kollegas sygdom også ført tilsyn meddenne strækning. Han døde i 1933. Jeg søgteog fik jobbet da jeg havde indtrykket at dennestrækning var lettere, nu da jeg var blevet lidtældre.Men så kom d. 9. april 1940.Denne morgen skulle jeg med toget tilSjørring for sammen med baneingeniør Krarupat deltage i en vandsynsforretning.Da jeg mødte på stationen havde ingeniøren120

inget og meddelt at han ikke kom, fordityskerne var gået over grænsen og distriktethavde givet ordre til, at han ikke måtte forladeStruer. Kort efter talte jeg i tlf. med ham, ogkunne høre at han var stærk bevæget. Han badmig om at blive i Hurup og underrette minkollega om det samme, så han kunne ringe tilos når han ønskede det.Hen på eftermiddagen passerede store motoriseredeafdelinger af tyskere på hovedvej 11.Der begyndte nu en voldsom trafik på banenmed materialer til de befæstningsværker tyskernevar i gang med på hele vestkysten.Tiden gik jo tålelig til d. 29. august 1943, detvar en søndag og jeg var ikke stået ud af sengeninden min hustru kom og sagde: " Nu er detsket".Jeg var straks klar over, at det var tyskerne detdrejede sig om, hun havde set en plakat, somvar klistret på et forretningsvindue på denmodsatte side af gaden.Tyskerne havde overtaget regeringsmagten ilandet og der var indført undtagelsestilstand iDanmark.Det var med tungt sind, jeg begav mig til stationen,overalt var der posteret tyskere medskarpladte geværer. Jeg var i uniform og fik lovtil at passere.Det var en urolig tid vi gik i møde. Jeg havdeallerede modtaget min afsked med udgangenaf november måned og havde således kun3 mdr. tilbage, da den stærke jernbanesabotageblev sat ind.Den sidste jul jeg oplevede som tjenesternandskal kort omtales.Vi havde smukt vejr til juleaften og vi glædedeos til en rolig jul, men tidlig juledags morgenringede banevagten fra Hassing, at der ligeover en rørledning var blevet et stort hul i jordenunder sporet, som togene ikke kunne køreover.Jeg ringede til baneingeniøren og meddeltedet skete og tog så straks til Hassing.Baneingeniøren kom med samme tog, vi forsøgtestraks at fylde hullet op, hvilket viste sigat være umuligt.Passagererne måtte nu begge juledage udvekslespå stedet. Det viste sig at rørledningen,der var 8 - l O meter under sporet, var sprængtog vandet havde dannet et stort hulrum underbanen.Vi måtte lægge lange jerndrager over hulletfor at fa togdriften nogenlunde i orden igen.Det var min sidste og mest urolige jul i helemin tjeneste.Endnu var der to store begivenheder i mit liv.Den ene var d. 5. maj 1945, da jeg hørte kirkeklokkerneringe freden ind over landet ogDannebrog vajede over hele landet så langt øjetrakte.Godt at jeg fik lov at opleve dette.Den anden begivenhed var d. 15. oktober1946, da jeg fik overrakt Dannebrogsordenenshæderstegn.Offentlige tillidshverv har jeg ikke haft, ejheller har jeg ønsket det. Jeg har så vidt mineevner rakte udfyldt den plads i samfundet jegvar sat på.Jeg har nu i tre år levet som pensionist ogglæder mig over et godt helbred. Vort hjem harnæsten ikke kendt til sygdorn og sorg, hvad vier taknemmelige for.Jeg håber at få lov til at leve så længe, at alden ondskab og had, som skabtes i verdenunder krigen må forsvinde.Jeg har aldrig kunnet forstå at menneskenekunne hidse sig op og ødelægge hinanden.Med dette vil jeg slutte.Andreas Thomassen fik lov at leve i endnu endel år. Hustruen Johanne født Kjærsgaard varfødt d. 29. august 1882 i Oddense, døde iHurup d. 25. februar 1959 og kun l mdr.senere d. 25. marts 1959 døde Andreas Thornassen.Begge ægtefæller ligger begravet påHurup kirkegård.121

Spillet om HørdumAf Kaj Nissen, dramatiker, KrusåMit første besøg i Hørdum nogensinde - ihvert fald det første besøg jeg husker - liggermere end tyve år tilbage i tiden. Jeg blev kønrundt i Thy i bil, og pludselig var vi fremmeved en kirke med et mægtigt tårn, og så var detendda slet ikke tårnet, der var besøgets formål,det var en sten inde i våbenhuset: Tors fiskedræt,et øjebliksbillede faktisk, Tor fastholdtpræcis i det øjeblik, hvor hans ben går gennembunden af båden. Jeg har aldrig glemt det indtrykden sten gjorde på mig.Siden skrev jeg et srykke, som jeg kaldte"Lindormen", og hvis handling var hentet ud afsagnene om kampen mellem en lindorm og enryr. Jeg har altid været fuldkommen overbevistom, at den bedste version af disse sagn, var den,der udspillede sig omkring Hørdum Kirke -netop fordi den sten med Midgårdsormen stodder.Da jeg så skulle til at skrive egnsspillet for år2004 til "Fyrspillene i Sydthy", og temaet endtemed at blive Hørdum by og dens opvækst ognedtur, kunne intet være naturligere for migend at lægge ud med en sang om Lindormenog Tyren, disse to der begge måtte skaffes afvejen, hvis der skulle være plads til at byenkunne opstå. Sangens første vers gik sådan her:Der var da en lindorm så lille og fin,den lå på sit fløjl i et sølvslået skrin,den åd som en mand mens den voksede op,der groede skæl overalt på dens krop,en dag stod der ild af dens frådende gab,den lindorm var noget man selv havde skabt.Nu ligger den rundt om kirke og kor,snart slynger den sig om den ganske jord.Egendig skullesrykket have handlet om Thybanen,og overgangen fra lindormens gloendeøjne og dampende ånde til det første lokomotivsditto, var et fristende billede. Men langsomtændrede temaet sig til at dreje sig mereom Hørdum, som noget der var opstået af atbanen blev føn forbi dette ret øde sted - dengangvar det blot et par huse - som langsomtvoksede op til en by. Og det blev så denne byhistorien skulle udspille sig omkring.Stykket kom altså til at handle om Hørdum,men skulle dog stadig tage sit afsæt i banen,eftersom det skulle spille i 125-året for anlægsbeslutningenomkring Thy-banen:Banen først og byen siden,intet er som før i tiden,alting skifter spor i dag,intet går med ro og mag.Således kom det sig, at stykket kom til atstrække sig oyer 125 år. Det skulle omhandleHørdum i hele byens levetid, og udfordringenblev nu, at skrive en ikke alt for løs handling,som kunne dække disse 125 år på en nogenlundeudtømmende måde. Gode råd var dyre,men hjælpen nær.Ved hj ælp af en række kærestepar - generationefter generation - og deres slægtserindringer,som ikke mindst drejede sig om fodbold ogAmerika, forsøgte jeg at holde sammen på heledet lange forløb, og knytte alle de løse tråde tildette ene sted, Hørdum.Man har kaldt byen Danmarks kedeligstelandsby, men i betragtning af hvor mangehistorier der har sin rod her, og som nu lod siggrave frem igen, så må man kalde dette en overordendigmisvisende betegnelse, og jeg gad nokvide, hvordan man skulle overkomme en by,der ikke havde faet dette prædikat hæftet påSig.For yderligere at lægge nogle stramme tøjlerpå den vidtstrakte handling, benyttede jeg migaf det højst umage makkerpar: Stationsforstanderenog Sjarles. Den første giver sig selv, ensådan skulle der jo være til at lede og dirigeretrafikken og varestrømmene på stationen - og122

»Sjarles« har bundet sin cykel til jernbaneoverskæringen - den må jo vende sig til toget ...Foto: Jesper Yde Sørensen.en sådan var der i lange tider i Hørdum, menikke hen mod slutningen, da var han faktiskblevet afskaffer.Hans makker, Sjarles, opstod i og med byen.Han var byens original for nogle år tilbage, hanvar dens skarpe tunge og dens skæve indfald.Han kunne punktere finhed hvor som helstden blæste sig op, og han kunne gennemskueblaserthed når som helst den viste sig. Og hanvar ikke bange for at sige sin mening råt forusødet, hans tunge var ikke bundet af hensyn.Denne mand går der stadig mange historierom i byen, og ham tog jeg til mig, da jeg skullebruge en markant, gennemgående figur.Både ham og stationsforstanderen måtte jeg nuløfte op på et "højere" plan, mere poetisk regnetmåske, og så kom de da også til at fungerealdeles glimrende.Sjarles blev stykkets kerne og faste omdrejningspunkr.Sammen med stationsforstandereniagttog og kommenterede han begivenhedernepå scenen. Ingen af disse to blev ældre iløbet af stykkets 125 år. De beholdt deres nuengang givne alder - allerede det var jo poetisk- og kun til allersidst var der en vis undren hosdem over at dette lod sig gennemføre.Men i deres indbyrdes forhold skete der etvoldsomt skift i stykkets løb. De var lidt påkant med hinanden i begyndelsen. Stationsforstanderenhavde krav på området, men Sjarlesvar ikke meget for ar overlade pladsen ril enanden, han havde jo boet der altid - men tidenog udviklingen lærte begge parter at indrømmehinanden den fornødne plads og respekt. Tilsidst gled deres skæbner næsten sammen, 125år jævner dog mange knaster ud.Sjarles var ligefrem ved at blive til et menneskeder kunne færdes blandt andre mennesker,det måtte selv stationsforstanderen nu indrømme,og han selv var på vej til at lade sig smitteaf ensemblets udstrakte brug af thybomåL Enstationsforstander er naturligvis fra starten rigsdansk,udgået af etaten og stående lidt uden for- læs: oven over - den lokale befolkning.Men som sagt: 125 år gør meget ved folk. Ogdette makkerpars oplevelse af at se Hørdum123

vokse op af intet, langsomt blive befolket - ogendnu mere befolket- og få alverdens herlighederbragt inden for sine porte, alt dette gjordeindtryk og ændrede deres indstilling til tilværelsen.På et tidspunkt var Hørdum så vidt at denfremstod som Midtthys hovedstad. Der var ethav af virksomheder og håndværkere i byen,togene fragtede varer til og fra, der opstod rigdom- på et tidspunkt var der endda råd til atbygge to tårne over for stationen.Men der var alligevel nogle væsentlige tingder manglede. Der var driftighed og fremsyn,men på andre steder havde man det samme, ognogle af disse steder, Koldby for eksempel,Hurup for at tage et andet eksempel, drogfremtidige fordele af enten at ligge ved landevejen- bilen slog som bekendt snart toget ud -eller ved at tilegne sig andelsslagteri og andrebetydende virksomheder.Vi kom fra bunden,og søgte mod toppen,og topped' og styrted'igen ned mod bunden.Og så kunne fremgangen da ikke blive ved atvare. Generation efter generation forsøgte sigmed deres ildhu og deres gåpåmod, der varkampgejst nok i byen. Men det sidste kæresteparvar nødt til at se i øjnene, at byen måskekunne være ved at dø ud, og man skulle jo gerneselv overleve, og derfor skulle der tages etalvorligt valg: Var Hørdum stadig værd at samlepå.En sammensmeltning med Koldby havdemåske på et tidspunkt kunnet vende udviklingen,men en sådan var der ikke basis for, manstjal fra hinanden, hvad man sådan kunnekomme til. Skolen var et godt eksempel, oggennem tiden endte et hav af møder med, attingene forblev som de var, og at Hørdummåske alligevel trak det korte strå.Hørdum kirke med sin fine sten må noksiges i dag at ligge nærmere Koldby end Hørdum- men der er stadig masser af god vilje tilstede i Hørdum, hvilket ikke mindst egnsspillether viste, med al den lokale opbakning manoverhovedet kunne drømme om, og med etstærkt hold bag forfatteren til at udgrave ogindsamle historisk viden. Der var derfor almulig god grund til en stædig optimisme påbyens og befolkningens vegne hen mod stykketsslutning:Danmarks kedeligste landsbystår igen på springvågner af sin lange dvale,tiden slår et sving,latter høres,hænder røres,folk forsamles,stole skramles,her blir så lydhørt tyst blandt andet,glæden hviler over landet.Fotografi:n » Tju Bang« prøver at fl gangi si? motorcykel. Foto: Jesper Yde Sørensen.PS. Der er ingen navne nævnt her på trods afden hærskare af indsatsberedte mennesker, der124

altid vil være at finde bag sådan en forestilling,fra instruktør, komponist, deltagere i historiegruppe,til skuespillere og fagligt dygtige menneskeraf enhver art. Det er derfor, jeg ikkenævner navne: Fordi der er en sådan hærskare,at en opremsning i sig selv, ville fylde en helartikel, og fordi det fremgår af andet tryktmateriale, hvem de er og hvor talrige de var.En redaktionel tilføjelse:En af personerne, der har leverer historiskeoplysninger om egnen og riden og som også varaktør i egnsspillet, Egon Johansen, Hørdum,skrev i et indlæg i Thisted Dagblad efter at spilletvar forbi:Der er blevet så stille som efter en jlerdagesstorm, men de eneste træer i skoven, der er væltet,er de fire meter høje stammer(kulisser) ud modbanen, men de havde også stået så længe, at derblev givet udtryk, at de manglede nu, der var såbart uden dem.Gennem forår og forste halvdel af sommerenhar det summet af liv, sange og replikker har fogetover sceneriet om og om igen, til det sad fast. Nogleaf de mest iørefaldende af begge dele lyder endnu,når folk mødes. "Vi står nu midtvejs, et stedunder midten': "Toget kommer", "et afgjort godefor egnen'; "Danmarks kedeligste landsby har enplads så fin". For en stund var den igen "Mellemthyshovedstad". I nogle lånte dage havde denfordums storhed, tusinde af timers slid har detkostet, tak for hver time, I lagde her, men det varsliddet værd.Ars arbejde med indsamling af stof dannedebasis for spillet. Vi har flet så mange tilkendegivelseraf et godt spil, der var enkelte passager, dergodt kunne have haft et pænere sprog, men livet eren blanding af skidt og kanel, som en helhedbetragtet var det en perle. Lad det være slået fastmed syvtommersøm: Kun dramatikeren har fletløn. Alt andet var frivillig indsats. Selv om nogleforstokket hævder, at ingen gør noget gratis i dag,så er en kæmpe frivillig, ulønnet indsats en realitet.Men så stille her er blevet. 'Aben himmel,ingen vrimmel, men glæden hviler over landet'~Hele holdet modtager publikums velfortjente hyldest. Foto: fesper Yde Sørensen.125

Sommerudflugten 2004Af jens Verner Præstgaard, SnedstedUdflugten den 14. august 2004 føjede endnuet led til den kæde af vellykkede sommerture,som foreningen har arrangeret gennem årene.Efter opsamlingen gik turen sydpå i det bedsttænkelige vejr. Ved Humlum drejede vi frahovedvejen og kunne nyde den smukke lidtsnoede strækning langs Limfjorden med udsigttil Thyholm mod nord og det bakkede landskabsyd for vejen .. Videre gennem Nr. Nissumog ned til Lemvig og mellem søen og byen komvi atter op i højden og videre til Bovbjerg, hvorvi nød formiddagskaffen og den smukke udsigtud over havet. At Jens Søndergaard Museetførst åbnede kl. 11, gjorde ikke så meget, vi harjo nogle af hans billeder i Heltborg. Under heleturen sørgede Uggi for musik til de udleveredesange og for dæmpet underholdning.Derfra kørte vi langs havdiget til Thorsminde,hvor besøget på Strandingsmuseet var enstor oplevelse. Museet viser nogle af verdensbedste samlinger fra engelske orlogsskibe. Denstørste strandingsulykke skete i de tidlige morgentimerjuleaftensdag 1811 , da to engelskeorlogsskibe "St. George" og "Defence" gik nedi den værste storm i mands minde og flere end1300 omkom.For nogle år siden begyndte Gert Normannsdykkerfirma fra Holstebro at bjærge dele op fravragene, der er dækket af et tykt lag sand. Deter lige fra store kanoner til porcelæn ogsmåting, der er bragt op og nu er udstillet. Derer sket mange andre strandinger ud for kysten.Der er ligeledes bjærget vragdele fra historiensstørste søslag - Jyllandsslaget, hvor mere endl 0.000 menneskeliv gik tabt.Der ligger rigtig meget begravet i sandet påhavbunden, men det er meget dyrt ar ra derbjærget, men man fik dog i foråret 2003 bjærgerdet 12 meter høje ror fra "St. George".Den medbragte frokost blev indtaget i dentidligere auktionshal, der var udstyret med sto-le og borde, samt en bar, der dog ikke var åben.Uggi sørgede igen for musikken.Så gik det igen mellem havdiger og Nissumfjord over Sdr. Nissum og Husby til "Strandgården".Den smukke køretur ad snoede vejeblev også en oplevelse på grund af Eigil Andersenslokalkendskab til området.Strandgårdens Museum er en fredet klitgårdmed fire længer fra 1875 ved Vest Sradil Fjord.Gården og interiøret er fra dengang, da befolkningenvar selvforsynende. Redningsudstyr oggamle redskaber til kystfiskeri, rørskær og landbrugfortæller om klirboernes levevilkår i gammeltid. Da vi alle var i bussen kom en af museumsfolkeneog fortalte om naturgenopretningenafVest Stadil Fjord og de store flokke aftrækkende vildgæs, som raster på engene langsklirvej en.Næste besøg gjaldr Sradil Kirke med detgyldne alter og en udsmykning så rig, at densmage sjældent ses i landsbykirker, måske skyldesdet, at kirken i en periode har hørt underkannikerne ved Ribe Domkirke. Kirken liggermeget smukt med udsigt over Sradil Fjord.Eftermiddagskaffen nød vi i Nr. Vosborgsrestaurationslokale, hvor vi fik en orienteringom herregårdens forrid og fremtid, der ser lysud. Der forestår et stort restaureringsarbejde,da forfaldet er stort. Efter planen skal der værekonferencecenter med 48 værelser.Vor udmærkede chauffør var god til at findesmukke veje, og da vi nærmede os Struer foresloghan, at vi kørte vest om Kilen overKærgård Mølle og hjem ad All. Det var en rigtiggod dag.126

Fotos: j ens V. Præstgaard og Hans Ejlersen.127

Udsigtstårnet på AshøjeAf Eigil T Andersen, GrurupDet gamle udsigtstårn på Ashøje, Thys højestepunkt med hele 93 meter over havet, er indenfor det sidste år blevet fornyet. Stedet, størrelsenog udseendet er det samme, men i nye ogtidssvarende materialer. De godt l O merer langestolper, der udgør "benene" på tårnet, er afkærnetræ af douglasgran og derfor meget holdbare.Douglasgran, det latinske navn på træartener Pseudotsuga menziesii, stammer fra det vestligeNordamerika, hvor den forekommer i etenormt område, strækkende sig fra Californieni syd til British Columbia i nord og går frakysten og et par tusind km. ind i det amerikanskekontinent. Den forekommer i flere former,hvoraf den grønne kystform anses for attrives bedst i Danmark, hvortil den er indførtomkring 1850. De første egentlige skovplantningerblev anlagt i slutningen af 1860 'erne påLangesø skovdistrikt NV for Odense og i LinåVesterskov ved Silkeborg, hvor de i dag rækkerhøjt imod himlen. Det højeste træ i DK er netopen douglasgran fra Silkeborg. Alder ca. 120år, 50 meter høj og rummer 25 kubikmeter. -Og den vokser stadig. For en dansker ganskeflot. En amerikaner kan finde træer dobbelt såhøje og meget mere voluminøse. Kyst redwood,Sequoia sempervirens, kan opnå højderpå 110 meter og en alder på omkring 2.000 år.Her på egnen er clouglas kun plantet i mindreomfang, bl.a. i Dover plamage, hvor dentrives fint. Også i Hvidbjerg klitplamage, bl.a.i "det nordamerikanske stykke" ved Fladskjærsvej,hvor den vokser i blanding med lærk ogTsuga, skarntydegran, samt syd for skovlegepladseni Rønhede plantage, kan man findedouglas.Douglasgranerne til Ashøje tårnet har groetpå Langesø skovdistrikt, et meget veldrevet privatskovdistrikt på ca. 900 ha. De er bragt tilViskum savværk ved Tjele og efter opskæringleveret til tømrermester Kresten Larsen, Hassinghuset, som har opført tårnet. Der er tilbeklædningen anvendt lærk. På toppen af detsmukke tårn er opsat en korttavle, så man kanlokalisere en del af områdets seværdigheder.Ved festpladsen er opsat en tavle med beretningom plamagens historie og Ashøjes geologi.Fra festpladsen kan man følge en naturstirundt i skoven. Langs stien er opsat små tavlermed beskrivelse af skovens træer og fugle, tekstog fotos er udført af naturvejleder Claus Eriksen.Foreningen "Ashøje plamages Venner" samttilskud fra EU-fonden Viborg amt og Friluftskontorethar muliggjort projektet.Knud Poulsen (t.h.) og Eigil T Andersenforan det nye tårn. Foto: Knud Erichsen.128

Sydthy BøgerBibliografisk liste udarbejdet af overassistent Gitte Jensen Sloth, Sydthy bibliotekSol, vind, vand og jord: fortællinger fra ViborgArnt om menneskets brug afnaturens ressourcer.Liva, 2001.- 78 sider. ill.På cykellangs Jyllands vestkystEsterbauer, 2002.- l 07 sider. ill.Nielsen, Charles:Fra erindringens bog2002.- 125 sider.Foget, Elsebeth:Skyum i gamle dage - i ord og billederYde Sørensen, 2002.- 158 sider ill.Frost Johannesen, Dagmar:Fra fæstebonde til selvejerYde Sørensen, 2003.-347 sider ill.Klange, Minna Marie:Maleren Gunnar Funck 1913-1975Museet for Thy og Vester Hanherred, 2003.-68 sider ill.Vestervig - historier fra byenVestervig-Agger Håndværker og Borgerforening,2003 - 160 sider ill.Bangsgaard Jensen, Kirsten:Bangsgaard slægtenEget Forlag, 2003 - 189 sider ill.Hurup Idrætsforenings l 00 års jubilæum:1903-2003.Hurup Idrætsforening 2003 - 79 sider ill.Sørensen, Svend:Politikens bog om NordjyllandPolitiken, 2004 - 264 sider ill.Man er vel harbo ---­Bind l600 års familie krønike fra Nordvestjylland.Krabbesmark, 2004,- 611 sider ill.Bind 2Anetavle for Møller-slægten fra Krabbesmarkog BalleKrabbesmark, 2004,- 444 sider ill.Bind 3Efterkommere af de 66 fætre og kusiner fravester Balleby og KrabbesmarkKrabbesmark, 2004,- 75 sider ill.Sydthy Årbog 2002Egnshistorisk Forening for Sydthy, 2002,- 133sider ill.Sydthy Årbog 2003Egnshistorisk Forening for Sydthy, 2003,- 143sider ill.Historisk årbog for Thy og Vester Hanherred2002Historisk Samfund for Thy og Vester Hanherred,2002,- 144 sider ill.Historisk Årbog for Thy og Vester Hanherred2003Historisk Samfund for Thy og vester Hanherred2003,- 143 sider ill. CDJul i Thy 2002Erik A. Lauridsen og Jørgen Miltersen, 2002,-70 sider ill.Jul i Thy 2003Erik A. Lauridsen og Jørgen Miltersen, 2003,-70 sider ill.129

Skyum Idrætsefterskole: Årsskrift 2002Skyum Idrætsefterskole, 2002,- 144 sider il!.Skyum Idrætsefterskole: Årsskrift 2003Skyum Idrætsefterskole, 2003,- 168 sider il!.Svankjær Glimt 2002nr. l og nr. 2Svankjær Ungdomsskole, 2002,- 15 sider ill.Svankjær Glimt 2003nr. l og nr. 2Svankjær Ungdomsskole, 2003,- 15 sider il!.Nyt fra VestervigSkoleblad for Vestervig Kirkemusikskolenr. l og nr. 2 2002nr. l og nr. 2 2003Plejecenter Abakken H urup, som til dato er Sydthy Kommunes hidtil dyreste byggeri, er som det kan seskommet godt i gang. Den forste af de i alt fire huse, nemlig nordvest huset er næsten under tag, ogsydøst huset er ved at være klar til at murerne kan gå i gang. Foto: Hans Ejlersen.130

Rettelse til billede i Arbog 2003''Minder fra en svunden tid"Af Henning Nielsen, Mølndal, SverigeFra Aase Dalgaard, Hvidbjerg, Thyholm, har vi modtaget rettelser til fotoet side 90 i sidste årsårbog. Fotoet bringes derfor igen.J. Kirstine Jensen2. Ole Andersen3. Vera4. Uffi5. j ens Ch1: Nielsen6. Henning Nielsen7. Johannes Steffimen (rettet)8. Gusta Steffensen9. Robert Steffimenl O. Karen Steffimen11. Aase Jensen (rettet)12. Grethe Jensen13. Kimine Jensen14. EmiLje Andersen15. Ole Andersen (rettet)16. Feriedreng ved Ole AndersenBilledet er fra ca. 1939, ikke fra1935, og bilen blev kørt af MariusNicolajs en.131

Skolebillede fra Agger Skole 1942 - 19431., 2. og 3. klasseFoto og navneoplysninger modtaget af Karl Kristian Jensen, Ballerupl. række fra venstre: Kaj Kristensen, Karl K Jensen, Lis Sørensen, Inga Hansen, Ebba Olesen, Frits Grøn Jensen, WillyChristensen, Svend Aage Madsen, Aage Mortensen, Kaj Sørensen, Ejvind Pedersen, Leif Christensen, Arne B. Thøgersen.2. række fra venstre: Bernhard Bruun, Betty Grøn Jensen, Mary Christensen, Elly Jensen, Anne Grethe Jensen, EllinorPedersen, Eva Jensen, Steen Mortensen, Edith Christensen, Karen Madsen, Ingrid Nielsen, Olga Kristensen,Kirstin Løystrup, Ester Larsen.3. række fi-a venstre: Svend Buus Nielsen, Nanna Larsen, Anna Marie Nørgaard, Karen Løystrup, Krista Christensen,Emmy Ruby, Hugo Dam, Frede Mathiasen, Jørgen Jensen, Mads Ruby, Søren Løystrup, ukendt, måske Vi§o?,Inga Olesen, Lærer Kierkegaard.4. række fi-a venstre: Lærerinde frk. Nielsen, Edna Nørgaard, Anna Sørensen, Litta Larsen, Krista Pedersen, EffenAndersen, Tove Dam, Else Trab, Aage Kristensen, Hans Erik Bruun, Bent Larsen, Henry Christensen, Alice RubyPedersen, Henny Kristensen, Grethe Nielsen.5. række: Bodil Bruun, Maren Kirstine Jensen, Vita Bruun, Henny Thorsted, Effen Margrethe Grøn, Effen MargretheIversen, Willy Ruby, Robert Christensen, Aage Nielsen, Boye Noermark, Solvej Pedersen, Leo Juul Jensen, Lis Nielsen,Elly Andersen.Karl Kr. Jensen er fodt i A§er i oktober 1934. Han havde vognmands kørsel i A§er fi-a 1955 og sluttede hermed i1975. Herefterflyttede Karl ti! Sjæffand i 1977, hvor han fik job som truckforer på FDB' s centraflager i Albertslund.132

A rets gang på Heltborg MuseumAf Jytte Nielsen, MuseetI år 2000 henvendte arkitekt Poul Erik Jensenog hustru Ellen Jensen sig til museet, idet deønskede at afhænde deres fredede fiskerhus iAgger, og gerne til museumsformåL Huset liggerpå Toftevej og er et stråtækt højremshus,som er flyttet til sin nuværende beliggenhedengang i 1800 tallets midte. Før det blev flyttetstod det i Vester Agger, men som bekendt blevdenne lokalitet opslugt af havet i forbindelsemed nedbrydningen af kysten i årtierne efterhavets gennembrud i 1825.Huset er det eneste fredede beboelseshus iSydthy, idet de andre fredede bygninger i kommunener Lodbjerg Fyr og Klostermøllen iVestervig. Huset er således et klenodie, idetinteriøret også er bibeholdt i huset, så det ikkekun er den ydre fremtoning, der knyrter sig tilfredningen. Når man træder ind ad den lavedørtil opholdsrummet, træder man også tilbagei historien, for rummet fremtræder som forgenerationer siden. Langbord og slagbænk,alkove og seandur er i rummer på pladsen, hvorde har været fra "tidernes morgen". I gennemde godt 40 år, som Ellen og Poul Erik Jensenhavde haft huset til fritidsformål, havde de ikkeændret på huset indretning, men i stedet udbedrethusets bærende dele, på en særdelesskånsom måde.Museet var taknemmelig for henvendelsen,idet sikringen af huset til museumsbrug elleranden offentlig brug ville imødegå en evt. privatkøbers fremtidige brug og mulig unødigrenovering af huset. Fredningen af huset garanteretikke mod nedslidning og moderniserin-Fiskerhuset på Toftevej i Agger.133

isk Forening fo r Sydthy, Historisk Samfundfo r Thy og Vester H anherred, Sparekassen T hy,Nordea, Viborg Amt og Sportgoods-Fonden.N u går arbejdet så videre. T il huset hører etannex opført i 1970erne. H vis alt går efter planen,skal der her indrettes et formidlingsrumtil skoler og grupper, og opstilles en udstillingom højremshuse og lokal byggeskik. H eleanlægget åbner så i sommeren 2005 for offentligheden.ge r. M useet gik derfor i gang med at undersøgemulighederne fo r et køb af huset. Kulturmiljørådeti og M useumsrådet i Viborg Amt blevinddraget og arkitekt Erik Einar H olm foretogen bygningsbesigtigelse og udarbejdede en rapport.Imidlertid ønskede Ellen og Poul ErikJensen at udskyde afhændelsen af huset, såsagen blev stillet i bero.I foråret 2003 døde Poul Erik Jensen ogEllen Jensen henvendte sig atter til museet,som så gik i gang med at rejse de fornødnemidler til køb af huse r. D er bl ev afh oldt mødemed lokale foreninger i Agger, som alle kunnebillige museets ønske om køb af huser. Frem tilforåret 2004 blev der arbejdet på sagen, og seti bakspejlet var det "en stormfuld sejlads" -ofte på bølgetoppen for derefter en tur modbunden. Men det lykkedes og den l. juli i årovertog museet så huse r. Købet kunne kun ladesig gøre med økonomisk støtte fra Egnshisto-"Naivister" på museetForåret 2004 bød på 2 udstillinger med naivistiskekunstnere på museet. Sydthy Kunstforeninghavde arrangeret en udstilling med gruppenDanske Naivister, so m bl. a. har CarlaThonsgaard so m medlem. H endes familiestammer fra Hurup, og m useet ejer et af hendesmalerier, hvor stationsbyen Hurup er motivet.Samtidig med kunstforeningens udstillingviste museet en mindeudstilling med værker afLis Stoltenberg - også en naivistisk kunstner.Lis Stoltenberg døde i det sene efterår 2003 ogfra boet modtog museet fl ere effekter med tilknytningtil maleren Jens Søndergaard. Igennemmange år var hun veninde med Jens Søndergaardsdatter Anelise, og de ferierede ofte ihuset i Stenbjerg. Lis Stoltenberg har på disseture lavet mange landskabsakvareller samt endel oliemalerier, især fra Stenbjerg, Nørhå ogIstrup området. D isse indgår nu i museets samlingover "topografisk" kunst. Begge udstillingervar velbesøgt, og mange gæster drog framuseet med et smil i mundvigen, idet de udstilledeværker i høj grad appellerede til humoren.Jens SøndergaardsportrætterSom nævnt modtog museet en del effekter medrelation til Anelise og Jens Søndergaard fra boetefter Lis Stoltenberg. Blandt andet kan nævnesen del upublicerede digte, samt fotos og enenkelt smalfilm. Sidstnævnte viste sig at indeholdeoptagelser fra Jens Sø ndergaards hus iStenbjerg, blandt andet hvor han sidder ogmaler på et portræt af sin mor- et portræt somi øvrigt ejes af Heltborg M useum. Smalfilmensom også viser optagelser af naboerne Maren134

. l~l '•J ( 1/..JTegning af Lis Stoltenberg: »Får mellem klitter« - 1986.Kirstine og Andreas på høstarbejde - må væreoptaget af dels Anelise Søndergaard, men ogsåJens Søndergaard selv.Dele af filmen var rystede, men der lykkedesalligevel at klippe en lille film sammen på 2 - 3minutters varighed. Filmen er så blevet vist påsommerens særudstilling "Jens Søndergaardsportrætter - portræt af Jens Søndergaard".Museet har tidligere arrangeret særudstillingermed udvalgte emner fra hans motivkreds. Dennesommer var der sat fokus på portrætterne -især kvindeportrætter, idet han oftest afbilledesin bedstemor, mor, hustru og datter - altsåkvinderne i hans liv. Til udstillingen var derlånt værker fra danske kunstmuseer, samt endel tegninger fra en privat ejer. Udstillingen varretrospektiv, så man kunne følge ham fra deallerførste spæde streger af bedstemoderen tilde store farvemættede lærreder af moderen isommerhuset i Stenbjerg.I der forgangne år deltog museet også med enstor udstilling af Jens Søndergaards værker påkunst-messen Art Capenhagen i Fo rum iKøbenhavn. Mere end 12.000 mennesker fikher lejlighed til at stifte bekendtskab medmaleren fra landet mod nordvest.Fra arbejdsmarkenI museets landbrugsudstilling er ophængt enlille - men seværdig - udstilling af forklæder.Dette lille, men særdeles vigrige beklædningsstykke,overses vist ofte i moderne sammenhæng.Udstillingen viser eksempler på alle slagsforklæder- fra de hverdagsagrige til de fine serveringsforklæder.De udstillede eksemplerhører på en måde en svunden rid ril - en tidsom knytter sig til det gamle landbrug. Netopafbildninger af gamle gårde har museet væretpå jagt efter, eller rettere gårdmalerier afTegnerJensen fra Thisted. I de første årtier af 1900 tal-135

ler cyklede Anton Nielsen rundt i Thy og "portrætterede"gårdene. Han kom langt omkring -fra Vesløs til Holmgårds Skole i Ydby.På der årlige dyrskue i Hurup havde museeti samarbejde med landbrugets samfunds- ogskolekontaktudvalg ved Birte Aarup en udstillingom gårdmalere i Thy gennem riderne. Herlykkedes det at opspore flere motiver fra Sydthy,men museet er stadig interesserer i at høreom Tegner Jensen billeder fra Sydthy.Undersøgelsesprojektet - Nationalpark ThyThy er af den tidligere miljøminister blevetudpeget som er muligt nationalpark område,sammen med 6 andre områder i Danmark. Deter specielt klithederne og deres historie, floraog fauna, som gøre området her interessant.Museet indgår i arbejder på lige fod med mangeandre institutioner og foreninger. I arbejdsgruppenom kulrurhistorien delrager godt 30personer fra hele Thy i arbejdet med ar kortlæggeog udvælge egnede formidlingsemner ogobjekter i en mulig fremtidig national-park. Afemner kan nævnes Agger Tange og kystsikring,sandflugt, skovrejsning, verdenskrigenes kulturspor,skudefart, redningsvæsen og klithedensudnyttelse. Sidstnævnte emne er blevetgjort til genstand for en større undersøgelse,idet en af museers medarbejdere arbejder medat indsamle erindringshistorier fra folk i områder.Nærmere bestemt mennesker, som hararbejder på klithederne med rørveskæring, fårehold,bærplukning, jagt og meget andet. Arbejdetbestår også i gennemgang af arkivaliskmateriale i form af fotos, regnskabsbøger,slægtsbøger mm. Uanset om Nationalparkenbliver en realitet eller ej, får vi indsamler materiale,som ellers ville gå tabt for eftertiden.FritidssamfundetMed øger fririd og ønsket om oplevelser ogaktivitet, stilles der også nye krav til museerne.Vi skal være synlige på en anden måde, og markedsføringendifferentieres. I det tidlige forårindgik museer i er samarbejde med fire andrekulrurinstitutioner om en fælles folder. Folderenkaldte vi "5 på stribe" og de andre partnerevar Hanstholm Kunstbygning, Pakhuset i Krik,Jens Søndergaard Museet i Bovbjerg og TuskærKulturcenter. Initiativet må siges at være blevetvel modtaget og har vist ar det kan svare sig argå på tværs af geografi og instirutionsrype.I der forgangne år medvirkede museets jernaldergårdogså i en optagelse med der hollandskeTV.Her havde turistchefen foranlediger at aktiviteternei jernaldergården skulle indgå i er programi forbindelse med turistfremstød - fornetop nordvestjylland.Men tilbuddene om "underholdning" bliverogså flere og flere i disse år, og det bliver sværereat trænge igennem til medierne, så der måtænkes kreativt. På museet er vi dog stadig afden overbevisning, ar den personlige kontaktog formidling er af stor vigtighed. Derfor er derogså her grund til at takke de mange, som igode ord formidler budskabet om HeltborgMuseum til både venner, gæster og turister.Mange bække små ..... .. .... Tak til alle.136

Hurup Elværk - l 00 årAf arkivar Knud Møller Madsen, HurupDen 4. september 1882 kunne Thomas AlvaEdison starte verdens første elektricitetsværk iPearl Street på Manhatran i USA. Efter at værkethavde vist sit værd, fulgte andre byer hurtigtefter. I 1883 åbnedes den første Edison -station i Milano. I løbet af 1880' erne fik de flestestørre europæiske byer elværker - Københavndog først i 1892. Det første elværk i Danmarkså dagens lys i Køge i 1891, hvor et lilleprivat elværk kunne forsyne nogle få butikslokalermed elektrisk lys. Efter en rolig start komder efter århundredskiftet et markant opsving iantallet af nye elværker i Danmark med kulminationi 1920 med i alt 375 værker (mangestartet på privat initiativ) .Hurup ElektricitetsværkOgså Hurup Elektricitetsværk startede som etprivat foretagende. Er nedsat udvalg til undersøgelseaf bygning af et elværk i Hurup skrevden l. marts 1904 kontrakt med den tidligeremejerist Kr. Møller, der forpligtede sig til atbygge et elværk i Hurup og drive det på privatbasis i l O år. Herefter skulle brugerne havemulighed for at overtage værker.Efter kontraktens underskrivelse deltog Kr.Møller i et 3 måneders elektrikerkursus påAskov Højskole under ledelse af professor Poulla Cour.Ved opførelsen af Hurup Elværk i Nygadevar det netop kursister fra Askov Højskole, derDen 25 HK B&Wmotor (den forste dieselmotor på et elværk i Danmark) begyndte at producere eltil598lampesteder den 28. november 1904. Ejeren Kr. Møller (med pibe) ejede elværket ti/1913.Personen til venstre er Thorvald Jeppesen, der senere blev den forste bestyrer af elværket (I 913-1931).137

.··- ............. -.~~-s;;~~::.-El- og lysmaster kunne placeres efter forgodtbefindende, da der ikke var den store biltrafik.Foto fra før 1918.138

Hurup Elektricitetsværk fotograferet fra øst.Forhøjningerne til venstre dækkede over en olieheholder. I dag P-plads bag tøjforretningen Chr. Baun.Foto fra Sydthy Egnshistoriske Arkiv.stod for det elektriske arbejde. For de vordendeelektrikere var det deres afsluttende praktiskeopgave at fortage installationen på selve elværket.Desuden indgik også i den praktiske prøveinstallationen af de elektriske luftledninger.Den samlede anlægssum blev 34.559 kr. forThy' s første elværk. Allerede i 1907 måtte Kr.Møller udvide værket og her var prisen 4.828kr.Den 28 . november 1904 tændtes "det hvidelys" for første gang i Hurup.Den 12. december kunne man i ThistedArn t s-Tidende læse følgende: "J uleudstillingeni Hurup strålede i går aftes i det prægtige elektriskelys. En folkestrøm bevægede sig hele aftenengennem gaden for at beundre de udstilledegenstande".I 1913 solgte Kr. Møller elværket til forbrugerne,og andelsselskabet Hurup Elektricitetsværkvar hermed en realitet. Første bestyrerblev Thorvald Jeppesen, der tidligere havdeværet ansat på elværket.Et nyt elværk blev bygget i årene 1946 -1948.Da man fra 1962 begyndte overgangen tilvekselstrøm ophørte egenproduktionen af el iløbet af et par år, og i dag købes al strøm udefra.FødselsdagDen 28. november fylder Hurup Elektricitetsværk100 år. I den anledning vil der fredag den26. november være "åbent hus" på HurupElværk. Elværkets bestyrelse har som følge afjubilæet bedt arkivar Knud Møller Madsen omat beskrive den l O O-årige jubilar. Dette skerved udgivelse af bogen "Hurup Elektricitetsværki 100 år, 1904- 2004".Andelshavere kan hente bogen ved receptionenden 26. november. Ikke andelshavere kankøbe bogen hos boghandlerne.139

Sydthy Egnshistorisk ForeningAf Eigil T Andersen, GrurupGeneralforsamlingen 2003 blev afviklet mandagden 17. november på den gamle MorupMølle kro, hvorfra så mange thyboere har godeminder. Efter en omtumlet periode har kroennu fået nye ejere og forpagtere, som har restaureretkroen smukt. Firs medlemmer og deriblandtmange sogne -repræsentanter var mødtop for at deltage i generalforsamlingen, fa præsenteretog udleveret Sydthy Årbogen og høreVilliam Mortensen fortælle "dagligstuehistorier"fra hans og Birgits rejser til Færøerne ogNew Zealand. Jens Jørgen Krogh dirigeredegeneralforsamlingen hurtigt og kyndigt gennemde obligatoriske punkter. Eigil Andersenbød velkommen og fortalte om årets gang iForeningen. Jytte Sunesen forelagde regnskabetog begge dele blev godkendt uden bemærkninger.Leif Krogsgaard, Jytte Sunesen og LisbethEjlersen blev alle genvalgt til bestyrelsen . Dervar også genvalg til Poul Martin Kjær so m suppleanttil bestyrelsen og Lisbeth L. Jensen blevgenvalgt som revisor. Der var ikke til bestyrelsenfremkommet forslag til forelæggelse pågeneralforsamlingen.Efter generalforsamlingen blev årbogenuddelt til de fremmødte og efter det fælles kaffebordblev årbogen præsenteret af Leif Krogsgaard.- Som slut på aftenen fortalte VilliamMortensen livligt om hans og Birgits rejseoplevelser,både fra Færøerne og lidt om opholdetpå New Zealand. Ikke mindst mødet med"dagligdagens mennesker" er Villiam god til atgengive. - Som vanligt leverede Uggi Larsenmusikken til fællessangene. - Efterfølgende harbestyrelsen konstitueret sig i de samme "roller"som sidste år.Sydthy's lokale klenodie H eltborg Museumhar også i afvigte år været rammen for flere foreningersfællesforedrag under "Kend din Egn"programmet. I sidste årbog er nævnt foredragenetil og med dette forår. N år denne årbogforeligger i midten af november har der allere-de været afholdt to foredrag. Anton Linnet fraThy skovdistrikt fortalte den 23. september om"Odderen i Thy - en succeshistorie" og den 2.november fortalte Jens-Henrik Bech ombyhøjene i Thy. Jens-Henrik Bech har arbejdetsom arkæolog i Thy i nu over 25 år. Begge denævnte foredragsholdere er meget vidende påderes felter og gode til at fortælle derom. Seneresamme måned, den 25. november, villektorKnud Holck Andersen fortælle om nyere tidssandflugt og dens følger for landskab og landbrugi Thy.I det nye år vil Esben Graugaard den 10.marts fortælle om studedrift. Esben Graugaard,som stammer fra Hurup, er museumsinspektøri Holstebro og har før fortalt og skrevet omdette og andre emner. Den 14. april slutter ElseBisgaard af med et foredrag om: "1. P. Jacobsen- en thydrengs forunderlige liv".I samarbejde med Historisk Forening forThy og Vester Hanherred, Museet, EgnshistoriskForening for Sydthy og VUC Thy-Morsafholdes til foråret på VUC i Hurup et foredragmed historikeren Claus Bjørn: "Den nye kommunalreformi historisk perspektiv". Et megetaktuelt emne for os alle.Historisk Forening for Thy og Vester H anherredkunne sidste år fejre sit hundredårs jubilæum.D ette flotte jubilæum blev fejret på fleremåder, bl.a. ved udgivelsen af en CD' er medsamdige artikler siden den første historiskeårbog blev udgivet i 1906. Et imponerendearbejde som Knud Søgaard havde stået for ogsom han da også ved den fesdige jubilæumsfesti Museets kælder i Thisted høstede stor anerkendelsefor. Fra Sydthy Egnshistoriske Forening,som kun har 20 år på bagen, skal der lydeet stort Tillykke med jubilæet! Mange af voremedlemmer er selvfølgelig også medlemmer afden gamle forening, og det er glædeligt at se, atbegge foreninger trives godt og efter mangesmening supplerer hinanden udmærket. I årets140

løb har der været flere kontakter mellem foreningerneog det vil uden tvivl fortsætte fremover.Den 29. marts fik vi samlet en del af voresognerepræsentanter på Thisted Museum, hvorJytte Nielsen viste og fortalte om "TegnerJensens billeder" med de mange thylandskegårde. Jens-Henrik Bech fremviste "Thorkildssamling", som Thorkild Skriver Nielsen fraYdby testamenterede til Museet.Sommerudflugten lørdag den 14. august giki år til Strandingsmuseet i Thorsminde, sommange sikkert husker vi besøgte tilbage i 1997.Siden er Museet blevet yderligere udbygget, sådet var en god oplevelse at se det igen. Og voresmedbragte frokost fik vi i dejlige omgivelserhelt ned til vandet ved det gamle auktionshusøst for sluserne. Her kom Uggis harmonikamusikrigtigt til sin ret! Sommerturen er refereretaf en af deltagerne, nemlig Jens VernerPræstgaard, som også tog en del fotos på turen.Som nævnt i "Årets gang på Heltborg Museum"har Museet for Thy og Vester Hanherrederhvervet det fredede gamle fiskerhus på Tofteveji Agger. Det er det eneste fredede beboelseshusi Sydthy og det er pietersfuldt bevaret afsine hidtidige ejere, som senest har været arkitektPoul Erik Jensen og hustru Ellen Jensen.Vi er glade for at være i stand til at yde et tilskudtil erhvervelsen. Og glæder os til at se detgamle hus blive nænsomt udnyttet, sombeskrevet i den ovenanførte artikel.Bogen: "Vestervig - historier fra byen" blev etdejligt værk og måske en større succes endudgiverne havde turdet håbe på! I hvert faldblev det ikke nødvendigt med økonomiskhjælp fra Foreningens side, selvom vi havdestillet dette i udsigt.Bestyrelsen vil gerne takke for de mangebidrag til Årbogen. Og vi har allerede flere tilsagnom gode artikler til næste års bog! - Ogsåen tak for godt samarbejde til biblioteket, arkivetog Museet for Thy og Vester Hanherred.Kulturekspressen i Sydthy kunne i oktober måned fejre l O års jubilæum. Det skete med et meget flotprogram, som på alle måder var et jubilæum værdigt.- Kulturekspressen kan glæde sig over stor opbakning fra de enkelte sogne, og jeg vil påstå, atKulturekspressen måske er det eneste folles initiativ i Sydthy, der binder sognene sammen på en megetobjektiv måde, siger Kulturekspressens ihærdige fo rmand, centerleder Leo Bjørnskov Nielsen, der her erfotograferet ved billedudstillingen på Sydthy Erhvervs- og Uddannelsescenter, hvor ikke mindre end 80kunstnere var repræsenteret. (Tekst og foto Knud Erichsen)141

UDSALG!For at give nye medlemmer af Egnshistorisk Forening en chancefor at supplere samlingen af gamle årbøgerholder vi udsalg af alle numre til og med årgang 200 ltil en pris af kun 60 kr. pr. bogHenvendelse til Eigil Andersen, tlf. 9795 3165hvor lageret befinder sig, eller et af de øvrige bestyrelsesmedlemmerNB: årbog 1984 og 1995 er udsolgt!142

Hvordan får du kontakttil Egnshistorisk Forening for Sydthy?Drejer det sig om medlemsskab, spørgsmål og/eller forslagti l foreningsarbejdet med mere: Konrakt da etbestyrelsesmedlem eller en kontaktperson:Bestyrelsen:Eigil T. Andersen (formand), Ullerupvej 57760 Hurup. Tlf. 97 95 31 65.Evt. artikler kan sendes til mail-adressen:Eigii@Andersen.mail.dkLeif Krogsgård (næstformand), Morup Møllevej 11 ,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 55 09.Jytte Sunesen (kasserer), Brendgårdvej 67, Ydby,7760 Hurup. Tlf. 97 95 64 05.Lisbeth Ejlersen (sekretær), Vibevej 29,7760 Hurup. Tlf. 97 95 30 04.Uggi Larsen, Ydbyvej 307770 Vestervig. T lf. 97 94 12 99.Sogne-kontaktpersoner:Agger: Jens Andersen, Blåbærvej IO,Agger, 7770 Vestervig. T lf. 97 94 26 29.Bedsted: Leif Krogsgaard, Morup Møllevej l l ,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 55 09.Poul Wensien, Gyvelvænger 5,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 58 07.Boddum: Anker Mardal, Burhøjgårdvej 2,Boddum, 7760 Hurup. Tlf. 97 95 90 93.Gemup:Chr. Bang Larsen, Ydbyvej 122, Gemup,7760 Hurup. Tlf. 97 95 64 48.G rurup: Bodil Lund Larsen, Visbyvej 23 ,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 56 75 .Hassin g: Jens Søndergaard, Udsigten 12,Hassing, 7755 Bedsted. T lf. 97 94 61 99.H elligsø: Kresten Munch, H elligsøvej 44,7760 Hurup. Tlf. 97 95 63 17.Hurup: Lisbeth Ej lersen, Vibevej 29,7760 Hurup. T lf. 97 95 30 04.Svend Å. Kristensen, Degnebakken 18,7760 Hurup. T lf. 97 95 20 83.Hvidbjerg: Vera Møller, Storkjærvej 2,Svankjær, 7755 Bedsted. Tlf. 97 94 81 63.H ørdum: Jens J. Krogh, Møllevangen 5,H ørdum, 7752 Snedsted.Tlf. 97 93 63 6 1.Ko ldby: Knud E. N ielsen, Fuglhøjgårdsvej 2,Kold by, 7752 Snedsted. Tlf. 97 93 62 O l.Lodbjerg: Berry Jensen, Lodbjergvej 35,7770 Vestervig. T lf. 97 94 82 02.Skyum:Frode N ielsen, Østerstrandvej l , Skyum7752 Snedsred. T lf. 97 93 61 27.Sydthy: Elly Mardal, Birkevej 11 ,7760 Hurup. Tlf. 97 95 27 93.Vestervig: Peter Bol t Larsen, Margrethevej 13,7770 Vestervig. Tlf. 97 94 12 30.Ruth Visby, Klostergade 44,7770 Vestervig. Tlf. 97 94 12 66.Bjarne Madsen, Astrupvej 6,7755 Bedsted. Tlf. 97 94 58 03.Villerslev: Jens Bliksred, Ny Vi iierslevvej 12,Villerslev, 7755 Bedsted.T lf. 97 94 60 34.Visby:Ydby:Ørum:H ans Petersen, Linde Alle 527760 Hurup. T lf. 97 95 14 03.Jytte Sunesen, Brendgårdsvej 67,Ydby, 7760 Hurup. Tlf. 97 95 64 05.Ebba O lsen, Svi ndborgvej l , Ørum7755 Bedsted. Tlf. 97 94 80 57.H eltborg: Holger Diechmann, Oddesundvej 211 ,H e!tborg, 7760 Hurup. T lf. 97 95 19 65.143

144Årbogen tilsendes alle medlemmer:Kontingent for 2005: Kr. 100,00