Brug teknologien! - Social

sm.dk

Brug teknologien! - Social

Brug teknologien!- muligheder på det sociale område1


Andet13,0 mia. kr.Boliger12,9 mia. kr.Pleje ogomsorg m.v.36,5 mia. kr.Figur 2: Udgifter på ældre- oghandicapområdet (mia. kr.)Kilde: Danmarks Statistik – Statistikbankensamt Socialministeriets egne beregninger.Ledelse,administration6.179Køkken, rengøring,vicevært m.v.11.727 åvåvSygepleje,pædagogiskarbejde m.v.19.888 åvPleje og omsorg m.v.73.923 åvFigur 3: Antal medarbejdere(årsværk) på ældreoghandicapområdetKilde: Danmarks Statistik9


IndsatsområderPå en række områder kan velfærdsteknologierne give mulighed formere tid til de borgernære opgaver. Socialministeriet og KL har meddette udgangspunkt valgt at fokusere på disse områder:• Gentagne arbejdsprocesser• Bedre tidsanvendelse• Bedre anvendelse af eksisterendeteknologier• Større selvhjulpenhed• Større sammenhæng i borgerforløbet• Helhedstænkning ved ny- og ombygningaf pleje- og ældreboliger10


+Gentagne arbejdsprocesserVi skal blive bedre til at anvende teknologier til arbejdsopgaver, der gentages mangegange, og derfor både er ressourcekrævende og nedslidende for personalet.Det sociale område er stort og omfatter samtidigen række arbejdsprocesser, der gentages ofte,eksempelvis i hjemmeplejen og på plejecentrene.Disse opgaver er ressourcekrævende og kanmedføre tidlig nedslidning af personalet.lettere og mindre tidskrævende - enten ved atteknologien understøtter medarbejderen (foreksempel lifte, der bruges som hjælp til at løfteborgeren) eller helt udfører opgaven (for eksempeltoiletter med hæve/sænke- og bidetfunktion).Mange af de opgaver, der skal udføres ofte, kanunderstøttes med teknologi, som gør opgaverneUdfordringen Vi skal blandt andet stille os selv spørgsmålene:• Hvordan kan vi fjerne gentagne processer, især omkring sengelejet, ibaderummet og i forbindelse med rengøring?• Hvordan kan vi aflaste medarbejderne – enten ved at opgaven gøres lettere,eller den helt bliver overflødig?RengøringRengøring er et eksempel på arbejdsopgaver, der gentages ofte, og som kan være nedslidendeog fysisk krævende for personalet. Det er derfor oplagt at lade velfærdsteknologien give enhånd med her. Eksempelvis i form af:• Robotstøvsugere• Nanoteknologier, selvrensende overflader el.lign.• FiberkludeDen kommunale ældrepleje udfører ca. 60.000 timers rengøring om ugen hos borgere i egethjem. (Kilde: KL).11


+ Bedre tidsanvendelseVi skal anvende teknologi, så medarbejdernes tid i størst muligt omfangbruges på omsorg og pleje.Pleje- og omsorgspersonale bruger i dag en stordel af deres arbejdstid på opgaver, der ikke erborgernære. Medarbejdere i plejesektoren brugereksempelvis meget tid på transport fra den eneborger til den næste - den såkaldte vejtid. Der kanogså forekomme ventetid, enten fordi medarbejderenventer på oplysninger eller venter på enkollega, der skal hjælpe med en opgave. Jo bedrearbejdet med registrering og dokumentation ertilrettelagt, jo mindre tid skal der bruges på disseopgaver. Der er i betydeligt omfang behov for, atleverandørerne udvikler nye eller modner eksisterendeløsninger for at fremme dette behov. Denrette teknologi kan i mange tilfælde frigøre tidved at understøtte kommunikation, dokumentationog planlægning.Udfordringen Vi skal blandt andet stille os selv spørgsmålene:• Hvordan kan vi løse de logistiske problemer, så medarbejderne ikkeskal transportere sig mere end højst nødvendigt?• Hvordan sikrer vi, at medarbejderne ikke skal vente på oplysningereller gå forgæves?Elektroniske låseI dag udleverer borgere, der modtagerhjemmehjælp, og som ikke selv er i stand tilat åbne døren, et sæt nøgler til hjemmehjælpen.Der bruges i dag meget tid på at henteog aflevere nøgler, finde bortkomne nøgler,omkode låse samt udveksle nøgler. Servicestyrelsenhar derfor i samarbejde med 6 kommuneriværksat et projekt, hvor de almindeligedørlåse erstattes med elektroniske låse,der gør det muligt for personalet at åbnedørene til borgernes hjem med en mobiltelefoneller PDA. Det forventes, at dette vilreducere tidsforbrug til nøgleregistreringog håndtering, reducere ressourceforbrugtil omkodning af låse ved tab eller tyveri afnøgler og give hurtigere respons i forbindelsemed nødkald pga. reduceret ventetidpå nøgler. Projektet om elektroniske låse erstøttet af ABT-fonden.Optimering af besøgsplanlægningi hjemmeplejenTeknologi kan bidrage til at effektivisereplanlægningen og reducere transporttid.Servicestyrelsen har i samarbejde med 4kommuner søgt ABT-fonden om støtte tilet projekt, der skal afprøve automatiskbesøgsplanlægning i hjemmeplejen. Særligemoduler, der kan integreres i kommunernesomsorgssystemer, giver mulighedfor at koble geografiske steddata med foreksempel medarbejderkvalifikationer, særligehensyn til borgeren samt oplysningerom borgere og medarbejdere. En sådanbesøgsplanlægning kan både reduceretiden brugt på planlægning og vejtid.12


+Bedre anvendelse af eksisterende teknologierVi skal blive bedre til at anvende og udnytte allerede kendte teknologier.Medarbejderne gør i dag brug af langt flere teknologierend for bare få år siden. Teknologier virkerogså ude hos borgerne i form af hjælpemidler, derkompenserer for funktionsnedsættelser og dervedunderstøtter borgernes selvhjulpenhed. Mender ligger muligheder for at anvende teknologierne,der i dag ikke er udnyttet fuldt ud. Derfor erder behov for at se på tilpasning af arbejdsgangeog instruktion i anvendelsen af teknologierne.Et vigtigt indsatsområde er derfor at sikre kendskabtil de nuværende teknologier, der anvendessom hjælpemidler eller arbejdsredskaber. Detkan frigøre ressourcer, og samtidig kan det gavneborgerne ved at øge deres selvhjulpenhed samtvære til fordel for medarbejderne, som kan brugeteknologier til at undgå en række fysisk nedslidendearbejdsopgaver.Udfordringen Vi skal blandt andet stille os selv spørgsmålene:• Hvordan kan teknologier tænkes ind i alle led af en opgaveløsning - fraorganisatorisk planlægning til den konkrete arbejdsgang?• Hvordan sikrer vi, at implementeringen af ny teknologi også betyderændring af arbejdsgange?• Hvordan kobler vi teknologi til det organisatoriske set up?• Hvordan sikrer vi, at medarbejderne inddrages og får ejerskab?Ældre- og handicapvenlige toiletterServicestyrelsen gennemfører et projekt, hvor ældre- og handicapvenlige toiletter afprøveshos borgere i eget hjem. Borgere med behov for hjælp i forbindelse med toiletbesøg kan selvklare at komme ”på og af” toilettet og få udført nedre toilette ved at benytte toilet med elektroniskhæve-, sænke- og kip af sædefunktion, kombineret med bidetfunktion med lufttørring.Besøg fra hjemmeplejen, der udelukkende har omfattet denne hjælp, vil borgeren derved ikkehave behov for. Projektet om ældre- og handicapvenlige toiletter er støttet af ABT-fonden.13


+Større selvhjulpenhedVi skal benytte teknologierne til at styrke den enkeltes mulighedfor i højere grad at klare sig selv.Nedsat funktionsevne medfører ofte behovfor hjælp til praktiske gøremål eller personligpleje. Det er kommunernes opgave i hvert enkelttilfælde at tilgodese den enkeltes behov forhjælp. En væsentlig målsætning med hjælpener at fremme den enkeltes mulighed for at klaresig selv. Teknologiske løsninger kan fremme denenkeltes mulighed for at klare sig selv og kan såledesmindske afhængigheden af hjælp fra andre.Velfærdsteknologier kan være med til at kompenserefor nedsat funktionsevne og dermed styrkemulighederne for at deltage i samfundet på ligefod med alle andre. Samtidig kan velfærdsteknologiernemuliggøre, at knappe ressourcer bedrekan målrettes de borgere, der på trods af forebyggelse,træning og hjælpemidler stadig har behovfor hjælp.Udfordringen Vi skal blandt andet stille os selv spørgsmålene:• Hvilke hjælpemidler kan gøre borgeren mere selvhjulpen?• Hvordan sikrer vi, at borgeren fastholder samme funktionsniveau,også når borgeren bliver svagere?• Hvordan kan vi screene borgernes behov bedre, så de får de hjælpemidler,der støtter dem mest optimalt?Styrket selvhjulpenhedgennem bedre hjælpemidlerManglende kendskab til hjælpemidlerkan være en barriere for at tildele dethjælpemiddel, der gør borgeren mestselvhjulpen. Servicestyrelsen har i samarbejdemed 3 kommuner søgt ABT-fondenom støtte til et projekt, der skal afprøve,hvordan en mere optimal visitering afhjælpemidler og bedre instruktion i brugenaf hjælpemidler kan styrke borgerensselvhjulpenhed og derved nedsættebehovet for personlig og praktisk hjælp.Teknologi til forflytningMed nye stationære loftslifte, mobilebade- og toiletstole m.v. kan personaleti ældreplejen spare tid og kræfter.Servicestyrelsen gennemfører sammenmed 3 kommuner et projekt, der skal vise,hvordan nogle forflytningsopgaver kanklares af én medarbejder i stedet for to,når forflytningsteknologier kan betjenesaf én medarbejder. Projektet om forflytningsteknologierer støttet af ABT-fonden.14


+ Større sammenhæng i borgerforløbetVi skal bruge teknologi til at styrke samarbejdet på tværs af sektorområder.Gennem de sidste mange år er der i sygehussektorensket en udvikling i retning af mere effektivebehandlingsformer. Borgerne indlægges i korteretid end tidligere, og mange behandlinger kan idag klares ambulant. Meget af den sygepleje,træning og observation, der tidligere blev udførtpå sygehusene efter en behandling, bliver nuudført i kommunerne og kan i stigende omfangunderstøttes af telemedicinske løsninger.Dette stiller ikke kun større krav til den isoleredekommunale indsats, men forstærker også behovetfor at binde de forskellige dele af sundhedssektorensammen i et stadigt tættere samarbejdefor at skabe sammenhængende patientforløb påtværs af sektorskift. Vi skal anvende teknologi tilat understøtte sammenhængen på tværs af sektorer,både for at sikre sammenhæng i borgerensforløb og for at indhente de ressourcemæssigefordele ved en koordineret indsats.16


Udfordringen Vi skal blandt andet stille os selv spørgsmålene:• Hvordan sikrer vi, at de forskellige sektorer taler sammen på tværs af systemerog traditioner?• Hvordan kan vi dele oplysninger, så de er tilgængelige for alle, når der erbrug for dem?• Hvordan kan vi sikre, at opgaver bliver løst helt ude ved borgerne samtidigmed, at der er en åben linje til ekspertbistand, når der er brug for det?• Hvordan løser vi de politiske og organisatoriske udfordringer, som følger af,at opgaver går på tværs af sektorer?Standardiseretelektronisk kommunikationDer er et stort potentiale i standardiseretelektronisk kommunikation på tværs afsektorer, der muliggør, at sygehuse, lægerog kommunernes ældresektor i højeregrad deler oplysninger.Eksempler herpå er:• Udvikling og udbredelse af Det FællesMedicinkort, som vil give et mereretvisende billede af borgerens aktuellemedicinske behandling.www.sdsd.dk/Det_goer_vi/Faelles_Medicinkort.aspx• KL og MedCom har igangsat et arbejdeom udbredelse af allerede udvikledeværktøjer til elektronisk kommunikationmellem ældreplejen og de øvrige aktøreri sundhedsvæsenet.www.kl.dk/Sundhed/Artikler/65480/2009/11/Sundheds-IT---kom-godt-i-gang/Telemedicin oghjemmemonitoreringMed telemedicinske løsninger og hjemmemonitoreringkan behandlingen i højeregrad ske ambulant eller i borgerens hjemfrem for ved dyre sygehusindlæggelser,eksempelvis ved hjemmemonitoreringaf kronikere med KOL, hjertekarsygdom,diabetes og anvendelse af telemedicinskeløsninger til patienter med sår m.v. Der eriværksat en række lovende, men relativtsmå projekter. Hvis der skal ske en udbredelseaf telemedicin og hjemmemonitoreringi større skala, er der et udtalt behovfor udvikling af fælles standardløsninger,som enkelt og billigt kan integreres i deneksisterende systemunderstøttelse medanvendelse af fælles standarder og en fællesinfrastruktur. ABT-fonden har iværksaten udredning om telemedicin.17


+Helhedstænkning ved ny- og ombygning af pleje- og ældreboligerVi skal overveje ny teknologi og indretning ved ny- og ombygning afpleje- og ældreboliger.Kommunerne har igennem de seneste 10-15 årbygget eller ombygget et betydeligt antal plejeogældreboliger. Ved ny- og ombygning er detoplagt at overveje de teknologier, som er relevantefor de forskellige målgrupper.For borgere med en demenssygdom, som udgørca. 70 pct. af beboerne i plejeboliger m.v., er derbehov for velindrettede fællesrum og boligerindrettet med velkendte løsninger. Det er des-uden væsentligt at introducere teknologi tidligt idemensforløbet, eksempelvis tryghedsskabendeteknologier. Den resterende beboergruppe medomfattende fysiske funktionstab og med behovfor mange og store hjælpemidler kan i høj grad fåudbytte af moderne teknologi – eksempelvis ældre-og handicapvenlige toiletter, baderumsteknologi,at komme nemt ud af sengen, teknologi tilløft, vending og lejring, monitorering af kroniskesygdomme, m.v.18


Udfordringen Vi skal blandt andet stille os selv spørgsmålene:• Hvordan indretter vi pleje- og ældreboliger, så de er bedst forberedt til at løseet stort plejebehov?• Hvordan kan vi skabe større tryghed og sikkerhed for borgere med demenssygdomme,når de bevæger sig i og uden for boligen?• Hvordan kan man tænke ny teknologi og indretning ind i boliger fra starten?• Hvordan kan man lave modeller, der kan vise værdien af en tidlig investering?• Hvordan sikrer vi, at nye boliger bygges ud fra en totaløkonomisk vurdering?Pleje- og ældreboligerAalborg Kommune bygger plejeboliger med anvendelse af velfærdsteknologi.Læs mere her: www.fremtidensplejehjem.dk/Roskilde Kommune har bygget plejeboliger med anvendelse af flere former for velfærdsteknologi.Læs mere her: www.kastanjehaven.roskilde.dkEndvidere har Erhvervs- og Byggestyrelsen udarbejdet et modelprogram for fremtidens plejeboliger.Læs mere her: www.ebst.dk/file/61579/projektbeskrivelse_af_modelprogram_for_plejeboliger.pdf19


Hvis du vil vide mereServicestyrelsen og ABT-projekterServicestyrelsens velfærdsteknologiprogramkobler viden om borgernes behov, faglighed ogorganisering på det sociale område med teknologiskemuligheder. Servicestyrelsen er bindeledmellem bedste viden og erfaringer og inddragerressourcer fra blandt andet Teknologisk Institutog Hjælpemiddelinstituttet. Herved sikres afprøvningaf konkret teknologi i tæt samarbejdemed kommunerne og opsamler resultater, videnog implementeringserfaringer med henblik påformidling og udbredelse til kommunerne.Servicestyrelsen løser følgende opgaver i relationtil ABT-projekter:• Kvalificering og udvikling af projektidéer ogpotentialevurderinger i samarbejde med deinvolverede.• Ansøgning om økonomisk støtte fra ABT-fonden,herunder prækvalifikationsansøgning og endeligprojektansøgning.• Koordinering og styring på tværs af deltagerkommuner,herunder overordnet projektledelseog økonomistyring.• Udarbejdelse af kravspecifikationer, varetagelseaf udbud og kontrakt.• Koordinering af undervisning og implementeringaf teknologi.• Budget, regnskab og afregning med samarbejdspartnere.• Udarbejdelse af et robust design for og gennemførelseaf evaluering og monitorering, herunderindsamling og bearbejdning af før-, midtvejs- ogslutmålinger.• Håndtering af eventuelle udfordringer undervejsi projektet.• Den løbende afrapportering til ABT-fonden ogudarbejdelse af den endelige evaluerings- ogprojektrapport.• Formidling af projektets resultater.20


Fakta om ABT-fondenFonden for Anvendt Borgernær Teknologi(ABT-fonden) støtter projekter, der afprøver ogudbreder ny arbejdskraftbesparende teknologisamt nye samarbejds- og organisationsformeri den offentlige sektor. Der er afsat 3 mia. kr. iperioden 2009-2015.ABT-fonden støtter projekter, der kan:• Præsentere en god, innovativ ide til en arbejdskraftbesparendeløsning (teknologi/hjælpemiddel/metodeosv.) på et konkret problem.• Godtgøre, at løsningen har en vis modenhed ogdirekte kan anvendes i praksis.• Argumentere overbevisende for, at løsningenkan udbredes i den offentlige sektor – indenfor samme fagområde og/eller inden for andreområder i det offentlige.Fonden støtter to typer af projekter:• Demonstrationsprojekter, hvor ny arbejdskraftbesparendeteknologi og nye arbejds- ogorganisationsformer afprøves og indføres imindre skala. Projekterne skal anvise innovativeløsninger, som har potentiale for national udbredelse.• Implementeringsprojekter, hvor en velafprøvetog moden løsning implementeres nationalt.Fælles for de to typer af projekter er, at der skalvære et arbejdskraftbesparende potentiale.Frister for den næste ansøgningsrunde i 2010:• Ansøgning om prækvalifikation sendes senesttirsdag den 20. april 2010.• Tilbagemeldingen på prækvalifikation skerinden for 3-4 uger.• Endelig projektansøgning indsendes senestonsdag den 18. august 2010.• Tilbagemelding på endelige ansøgninger vil skeultimo 2010.Læs mere om ABT-fondenPå ABT-fondens hjemmeside kan du læse vejledningertil ansøgning, gode råd, information omansøgningsfrister, nyheder, oplysning om informationsmøderog lignende - www.abtfonden.dk21


Hvad sker der i øvrigt på velfærdsteknologiområdet?ABT-fonden har iværksat en undersøgelse pådet telemedicinske område med henblik på atudmelde nationale indsatsområder på tværs afsundhedssektoren. Udredningen afsluttes i løbetaf 2010.Læs mere her:www.abtfonden.dkCareWare er et projekt udviklet af ÅrhusKommune, Region Midt og Innovation Lab isamarbejde med CareNet, MedTech InnovationCenter, Caretech Innovation, Center for PervasiveHealthcare, Teknologisk Institut, AlexandraInstituttet og Hjælpemiddelinstituttet. Projektetsætter fokus på at videreformidle og bidragetil den positive udvikling på de sundheds- ogvelfærdsteknologiske felter. Formålet er at samleaktørfeltet indenfor velfærdsteknologi.Læs mere her:www.carewareweb.dkI Syddanmark er der etableret et samarbejdemellem Region Syddanmark, Odense Kommune,Syddansk Universitet, Servicestyrelsen og enrække andre parter. Velfærdsteknologi.nu fungerersom en paraplyorganisation, der synliggør ogkoordinerer de forskellige initiativer.Læs mere her:www.velfaerdsteknologi.nuCareNet er et netværk af private teknologivirksomheder,kommuner og andre aktører medinteresse for velfærdsteknologi. På CareNetshjemmeside kan formidlingsaktiviteter og forsøgmed forskellige teknologier følges.Læs mere her:www.carenet.nuKøbenhavns Kommune er også i gang med enmere systematisk satsning på velfærdsteknologi.Læs mere her:www.kk.dk/FaktaOmKommunen/Forvaltninger/SundhedsOgOmsorgsforvaltningen/Projekter/VelfaerdsteknologiskBydel.aspx22


www.kl.dkwww.sm.dk24

More magazines by this user
Similar magazines