Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

foreningen.norden.dk

Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

Nr. 4 - oktober 2011Foreningen NORDEN i Skive har lavet ennordisk fotokonkurrence side 29Nordisk indhold iRegeringsgrundlaget se side 4Manu Sareen (RV) er ny Ministerfor Nordisk Samarbejde se side 4Foreningen NORDENs slot se side 12-13


IndholdNr. 4 - oktober 2011OBS: UdgivelsestidspunkterNORDEN Nu udkommer i januar, april, juni og oktober.Redaktionel deadline for nr. 1/2012: inklusive REJSEMAGASINET:15. november 2011.Side 3 LederartikelSide 4 Ny nordisk samarbejdsministerSide 5 NORDEN – udtalelser m.fl. om tragedien i NorgeSide 6 Nordisk fiskeripolitik bliver europæiskSide 7 Nordisk Råd som igangsætter af EU-debatterSide 8 - 9 På barrikadene mot slaveri (Silje Bergum Kinsten)Side 8 Læserne menerSide 10 Klimaændringer er et kønsspørgsmålSide 1o–11 Hindsgavl – Nordens BorgSide 12 Sproghjørnet – om det norske sprog(Henrik Hagemann)Side 13 - 14 Samarbejde i Norden-tema (Museumsforeninger)Side 15 - 16 Venskabsby-tema (interviews fra Asker i Norge)Side 17 Nordiske kunstnere i EsbjergSide 17 - 18 Nordvision 4 år mere i DanmarkSide 18 Kan I lave kultur med børn og unge i Norden ?Side 21 Da litteraterne indtog SnekkerstenSide 22 - 23 Kan folkestyret bare overleve af sig selv ?Side 24 - 25 Min ven brunosten ( Terje Nordberg)Side 26 - 28 Framgångsrik översättare tolkar på nytt succéförfattare(Sture Näslund)Side 29 77 forslag ved nordisk fotokonkurrenceSide 30 Nyt om Nordisk Råds FilmprisSide 30 - 31 En Sisyphos, der ikke giver opBagside Man trives i ”Asker bygden”Artikler og indlæg udtrykker ikke nødvendivisForeningen NORDENs holdning.Indlæg, læserbreve, arrangementsomtale m.v. til NORDEN Numodtages pr. e-post eller på CD med print af teksten vedlagt.Redaktionen forbeholder sig ret til at forkorte indlæg.Foreningen NORDEN er en folkelig forening, der siden 1919 har arbejdet for øgetsamarbejde på kryds og tværs af de nordiske landegrænser.Informationsudvalg: Georg Møller (formand), Lizzie Moe og Flemming Thøgersen.Redaktionen sluttet 3.oktober 2011.Nyt fra redaktionenDet nordiske sammenholdviste sig atter tilfulde efter attentatetmod de norske regeringsbygningerog deunge på øen Utøya.Tragedien blev straks fulgt op med fordømmelserfra politiske ledere, organisationerog enkeltpersoner i hele Norden,der samtidig udtrykte den varmestesympati og medfølelse med det norskefolk, som der bringes flere udtalelser omi dette nr. af bladet.Uafhængigt af disse begivenheder, mensom en passende opfølgning indeholderbladet denne gang flere artikler fra - ellerom Norge bl.a. som led i artikelserierne”Venskabsbyer i Norden” og ”Samarbejdei Norden”.De pågældende interviews indeholderalle en klar holdning til en styrkelse afdet nordiske samarbejde, hvad entendet gælder på kommunalt hold, mellemmuseumsvenner eller mellem ForeningenNORDEN - afdelinger.Godt at få bekræftet det nordiske sammenholdogså på dén måde.Med efterårshilsenPreben SørensenMOTTO : KENDSKAB GIVER VENSKABUDGIVERForeningen NORDEN i DanmarkMalmøgade 32100 København Øtlf. 3542 6325 l Fax 3542 8088landskontoret@foreningen-norden dkwww.foreningen-norden.dkANSVARSH. REDAKTØRPreben SørensenSundgade 3, 6400 Sønderborg.tlf. 3391 8510e-mail: prebensorensen@bbsyd.dklayout: kennclarkeOPLAG 11.000ISSN-NUMMER 0901-4950TRYKKLS GRAFISK HUS A/SLæs også foreningens hjemmesidewww.foreningen-norden.dk


Medfølelse og støtte til Norgefra Nordens politiske ledereÅrets politiske leder i Norden, Alexander Stubb, som er nordisk samarbejdsministeri formandslandet Finland, og Henrik Dam Kristensen fra Danmark,som er præsident for Nordisk Råd, udtrykker begge deres store medfølelsefor den norske befolkning. De taler om vigtigheden af at beskytte og forsvaredet åbne og tolerante nordiske samfund.I over halvtreds år har det nordiskesamarbejde på flere forskellige måderarbejdet for det gode og demokratiskesamfund. Som ledende politikerei samarbejdet reagerede AlexanderStubb og Henrik Dam Kristensenmeget stærkt på hændelserne i Norgeden 22. juli, og de var meget opsattepå at signalere hvor vigtigt det er atvi i Norden støtter hinanden i en tidsom denne og opfordrede hinandentil at fortsætte med at værne om ogudvikle det åbne og menneskeligesamfund.– Det som er sket er et chok for osalle, en tragedie som efterlader enfølelse af dyb sorg. Alligevel er det ien stund som denne at vi skal mobiliserekræfter til at forsvare den åbneog tolerante samfundsform som vihar i Norden, sagde samarbejdsministerAlexander Stubb. Vi må ikkegive efter for ekstreme grupper ogderes ledere.– Jeg sender min dybeste medfølelsetil Norges befolkning efter fredagensgrusomme hændelser. De nordiskesamfund kendetegnes af åbenhed,dialog og demokrati. Norge er ikkealene. Vi i Norden står sammen medjer i denne forfærdelige tid, og vimå stå sammen om at beskytte detåbne, nordiske demokrati, sagdeHenrik Dam Kristensen, Nordisk Rådspræsident.Vi må værne om åbenhedenMange har udtalt at dette er detværste som har ramt Norge sidenden anden verdenskrig. Nogle timerefter bombeangrebet kom statsministerJens Stoltenberg med følgendeudtalelse:"Mine tanker går først og fremmesttil de ramte og deres pårørende.Dette er en meget alvorlig situationfor Oslo, Norge og hele det åbne ogdemokratiske samfund."Ligesom Jens Stoltenberg talte NordiskMinisterråds generalsekretær,Halldór Ásgrímsson, og Nordisk Rådsdirektør, Jan-Erik Enestam, om vigtighedenaf trods alt at værne om detåbne samfund:"Vi følger begivenhederne i Norgemed bestyrtelse. Først og fremmestgår vores tanker til de umiddelbartberørte, men også til den trussel somvi nu oplever mod vores åbne samfund.Nu er sikkerhedsforanstaltningernaturligvis meget vigtige, menvi må ikke lade os skræmme til lukkethed.Vores arbejde med at værneom og udvikle velfærden i Nordenfortsætter ufortrødent." •NORDEN- udtalelser om tragedien i NorgeFra Foreningen NORDEN i Danmark,sendte landsformand Arne Nielsenfølgende hilsen til den norske ForeningenNORDEN:”Det er med stor forfærdelse vi erfarer,at der kan ske så voldsomme tingmod uskyldige mennesker i Oslo ogpå Utoy. Foreningen NORDEN i Danmarksender de dybeste medfølelsermed de pårørende til ofrene fordenne katastrofe.Det er særdelesvigtigt, at vi i vore foreninger arbejderendnu hårdere for at styrke depositive værdier,som de nordiskefolk besidder.Fra Foreningerne Nordens Forbund,FNF, blev endvidere fremsendt følgendehilsen og udtalelse:”Vi i Foreningerne Norden udtrykkervores dybeste kondolencer til Norge,til pårørende til de dræbte og til deskadede efter terrorangrebene iNorge. Det demokratiske samfund,det åbne samfund, det multikulturellesamfund og aktiv deltagelsefor at fremme disse værdier er blevetangrebet ved terrortragediernei Norge. Terrorangrebene er enpåmindelse til alle at antidemokratiske,racistiske og hadske udfald erikke blot en usympatisk retorik, mengrobund for terror. Reaktionerne tiltragedierne kan kun besvares medmere demokrati, mere inkluderendesamfund og flere aktive på fronten”.•NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 5


Nordisk Råd ser på socialt udsatte områderKan nordiske politikere enes om fælles initiativer, der kanforbedre levevilkårene i de socialt udsatte boligområderrundt om i Norden? Det var spørgsmålet, da NordiskRåds Velfærdsudvalg besøgte Gellerupparken i Aarhus,Mjølnerparken i København og Rosengård i Malmø den30. juni.med 23.000 indbyggere, var sidste stop på Velfærdsudvalgetsstudietur. Også dette boligområde var karakteriseretved en meget stor andel af børn og unge (35%) oghovedparten af beboerne med en udenlandsk baggrund(86%). Eva Ahlgren, stadsdelschef, forklarede, at det erde unge, og især drengene, der er den største udfordringfor området. Skolerne i Rosengård har de dårligste resultateri hele Sverige og kun 50% af de elever, der gik udaf skolerne i år, har kvalificeret sig til at komme videre iuddannelsessystemet.- Vi håber at etableringen af heldagsskoler her i Rosengårdkan være med til at vende den negative udvikling,så langt flere unge kommer videre i uddannelse, sagdeEva Ahlgren.Muhammed Aslam, formand for afdelingsbestyrelsen ogmedlem af Københavns Borgerrepræsentation, introduceredepolitikerne til Mjølnerparken. Fotograf: Norden.org/Ane Cecilie Blichfeldt.- Vi er alle enige om udfordringerne i disse områder, menlangt fra enige om løsningerne. Men Nordisk Råd er såstærkt, at vi godt kan klare at tage fat i så vanskelige politiskespørgsmål, sagde formanden for VelfærdsudvalgetSiv Friðleifsdóttir. (nedenstående videoklip slettes)I Gellerupparken i Aarhus mødtes de nordiske politikeremed viceborgmester Rabih Azad-Ahmad og TorbenOvergaard, direktør for Brabrand Boligforening. De fortalteVelfærdsudvalget om helhedsplanen for Gellerupområdet,som Aarhus Byråd indgået aftale med BrabrandBoligforening. Den omfattende byfornyelse er det mestambitiøse projekt af sin art i Danmark.Muhammed Aslam, formand for afdelingsbestyrelsen ogmedlem af Københavns Borgerrepræsentation, introduceredepolitikerne til Mjølnerparken. Aslam fortalte omde mange tiltag, som er iværksat for at vende den negativeudvikling i området, hvor halvdelen af beboerne erunder 18 år og 92% er indvandrere eller efterkommereaf indvandrere. Jacob Midtgaard fra Task Force Inklusionbeskrev, hvordan Københavns Kommune vil realiseremålet med at blive den mest inkluderende storby i Europai 2015.Rosengård i Malmø, det absolut største boligområdeVelfærdsudvalget udarbejder på baggrund af deres studie-turog et besøg i Rinkeby i Stockholm tidligere i året forslag til, hvordan man kan forbedre levevilkårene isocialt udsatte boligområder. Udvalgsforslaget vil blivefremsat til Nordisk Råds Session i november. •Nordisk fiskeripolitikbliver europæiskI juli kom EU Kommissionens udspil til en ny fiskeripolitik.Den lægger vægt på at skabe et mere bæredygtigt fiskeri,forbyde udsmidning af fangst og samtidig involvere fiskeindustrienlangt mere i forvaltningen af havets ressourcer.Forslaget betoner også vigtigheden af en decentralstyring så tæt på landene som muligt.Forslaget afspejler punkt for punkt det indspil NordiskRåd kom med til Kommissionen tilbage i 2009. Nu presserRådets Miljøudvalg på for at sikre, at de nordiskesynspunkter bliver opretholdt i den videre behandling afsagen i Bruxelles.- Nu hvor fiskeripolitikken kommer til forhandling i bådeEuropaparlamentet og mellem EU's regeringer er detvigtigt at holde fast i de principper om bæredygtighedog decentral forvaltning, som Nordisk Råd har kæmpetfor, siger formanden for Rådets Miljøudvalg, Ann-KristineJohansson (S- Sverige).Miljøudvalget opfordrer nu de nordiske lande til at gåsammen og analysere konsekvenserne af Kommissionensforslag i en bredere nordisk sammenhæng, for atvære bedre rustet i de kommende forhandlinger.Nordisk Råd mødtes 20-21. september og samles til sitårlige topmøde 1.- 3. november i København. EUs nyefiskeripolitik ventes vedtaget senest januar 2013. •6 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


Nordisk Rådsom igangsætter af EU-debatter– Vi er her for at styrke samarbejdet mellem Nordisk Rådog EU. Vi har mange fælles nordiske værdier som vi kanberige EU med. Det handler ikke om at vi i Nordisk Råd vilblande os i det daglige arbejde i EU, men vi skal fungeresom en igangsætter af vigtige debatter i EU, sagde HenrikDam Kristensen, præsident i Nordisk Råd, ved et møde iEuropa-Parlamentet den 29. juni.Under mødet medEuropa-Parlamentetsdelegationfor forbindelsernemed Schweiz,Island og Norgeog det blandedeEØS-parlamentarikerudvalg(SINEEA)fremhævede HenrikDam Kristensenisær problematikkenomkring OneHealth, som blandtHenrik Dam Kristensenandet drejer sig ommultiresistens overfor antibiotika, som et af de spørgsmål Norden i øjeblikketarbejder for at skabe interesse om i EU.Den danske EU-ambassadør, Jeppe Tranholm-Mikkelsen,bekræftede i et møde med Nordisk Råds Præsidium den28. juni, at Danmark vil sætte One Health på dagsordenenunder det danske EU-formandskab i det første halvår af2012.Arktis var et af punkterne på dagsordenen for mødet medSINEEA som blandt andet havde deltagelse af Europa-Parlamentets vicepræsident, Diana Wallis. I de nordiskelande har man længe diskuteret udfordringerne med hensyntil klimaet og sikkerheden til søs i Arktis. Men mødetmed SINEEA viste med tydelighed, at Arktis nu også stårhøjt på den europæiske dagsorden. Eksempelvis arbejderEU med en råvarestrategi som også vil påvirke politikkeni forhold til Arktis.Arktis-udfordringerne blev aktualiseret den 27. juni, daIsland indledte forhandlinger om medlemskab af EU.Island kan således blive det første arktiske land som blivermedlem af EU.Den danske EU-parlamentariker Emilie Turunen fremhævede,på et møde mellem nordiske EU-parlamentarikereog Nordisk Råd den 29. juni, Arktis som et af de centraleområder for det nordiske samarbejde i EU. Hun foreslogat man indfører et fast årligt møde mellem Nordisk Rådog de nordiske medlemmer af Europa-Parlamentet for atdiskutere spørgsmål af fælles nordisk interesse.Nordisk Råds Præsidium afholdt sit sommermøde i Bruxellessom et led i strategien for at styrke de nordiskelandes officielle samarbejde om EU-spørgsmål.Talte for grønlandsk sælskindi Europa-ParlamentetMarion Pedersen, Nordisk Råds vicepræsident, stilledesig kritisk over for EU's sælforbud på et mødet i Europa-Parlamentet den 29. juni.– Hvorfor indførte EU ikke specifikke restriktioner overfor Canada i stedet for et totalt forbud mod import afsælskind? spurgtehun under mødetmellem NordiskRåds Præsidiumog medlemmer afEuropa-Parlamentetsdelegation forforbindelserne medSchweiz, Island ogNorge og det blandedeEØS-parlamentarikerudvalg(SINEEA) .Nordisk Råds vicepræsidentpåpegedeover for EU-Marion Pedersenparlamentarikerne,at grønlænderne fanger sæler på en anden måde endman gør i Canada, og at sælfangst er en vigtig del af grønlænderneslevevis.Diana Wallis, vicepræsident for Europa-Parlamentet,understregede at hun personligt mener at man burdeindføre en mærkningsordning for sælskind, men at Europa-Parlamenteter af en anden opfattelse og derfor netophar valgt at fastholde sælskindsforbuddet.EU's sælforbud har sat en stopper for eksporten af grønlandsksælskind til EU. Dette har haft alvorlige økonomiskekonsekvenser for grønlænderne, som spiser sælkødog ikke længere kan sælge skindet.•NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 7


På barrikadene mot slaveriKonkrete forslag til regjeringerne i ØstersjøregionenAf Silje Bergum KinstenLine BarfodFoto: Mads NissenHvis vi virkelig vil og setter av tilstrekkeligmed ressurser, kan vi bekjempehandelen med mennesker, lyder det fradet danske folketingsmedlem Line Barfod,medlem af Foreningen NORDEN´slandsstyrelse. Hun mener det er rikeligå ta fatt i for de nordiske regjeringene.Line Barfod ser ikke bare menneskehandelsom et stort problem for de menneskenesom blir utsatt for det, som leversom slaver, blir ydmyket og ofte utsattfor vold og voldtekt. Hun mener det eren trussel mot demokratiet.– Ser vi det fra samfunnets side, er det verste problemetat menneskehandelen undergraver våre demokratiskesamfunn. Når man tillater at det foregår slaveri, er detmed på å forråe samfunnene våre. Når den organisertekriminaliteten får lov til å bre seg, fører det også med segkorrupsjon, vold, trusler og så videre, og det undergravergrunnlaget for demokratiet.På hver eneste sesjon i Nordisk Råd de siste årene har dendanske politikeren, som også er formann for arbeidsgruppenmot menneskehandel i Den parlamentariske østersjøkonferansen(BSPC), spurt de ordiske ministrene hvade gjør for å bekjempe menneskehandel.– Det er mitt inntrykk at det er mange i Nordisk Råd somer opptatt av menneskehandel. Vi trodde vi hadde sattregjeringene i gang, og at de ville arbeide videre av segselv. Men jeg tror vi blir nødt til å presse på igjen, ellersglir det ut av den politiske agendaen, sier Barfod.Menneskehandel er moderne slaveriHun jobber nå med et nytt medlemsforslag om hvordan denordiske landene i samarbeid med de baltiske landene ogRussland kan styrke innsatsen mot det hun kaller slaveri.– Ofrene for menneskehandel lever i ufrihet, de kan ikkebestemme over sine egne liv. Og det er slaveri når manikke kan bestemme selv hva man vil gjøre – når det ernoen som truer med vold hvis man vil ha høyere lønneller sier at man ikke lenger vil være i prostitusjon. Nårnoen har tatt pass og reisepapirer og så videre fra en, daer det slaveri.Det er ofte mennesker som er sårbare på den ene ellerden andre måten, som blir utnyttet som slaver.– Det kan være fordi de er fattige, og har behov for å tjenepenger, og nettopp det er det noen som kynisk utnytter.Det dreier seg ofte om kvinner og minoriteter. Romaeneer blant dem som er mest utsatt for menneskehandel iEuropa. Det er også unge som har det vanskelig på forskjelligvis, som blir lokket, og som blir ofre for menneskehandel.Handelen med mennesker er et problem som strekkerseg over landegrensene i Østersjøregionen, blant annetselges mange mennesker fra de baltiske landene, Polenog Russland til de nordiske landene. Derfor er det ifølgeBarfod nødvendig å samarbeide med andre land for åhjelpe ofrene.– Menneskehandel er en internasjonal forbrytelse. Folkkommer hit over grensene. Og derfor er vi nødt til å samarbeideom å hjelpe ofrene for menneskehandel, menogså å hindre at menneskehandel skjer. Det er behov forat politi og sosialarbeidere samarbeider, kjenner sakenepå vers, kan hjelpe hverandre med å hjelpe ofrene oghjelpe hverandre med å dele den kunnskapen som skaltil for å få dømt bakmennene.Arbeidsgruppen mot menneskehandel i BSPC vil kommemed helt konkrete forslag til hva regjeringene i østersjøregionennå må gjøre for å bekjempe menneskehandel.- Vi tror det er viktig at det finnes politikere som erengasjert, og som fortsetter å diskutere innsatsen motmenneskehandel, fortsetter å kreve at det blir satt avressurser, fortsetter å si at dette skal høyt opp på denpolitiske dagsordenen.- Vi kan se på den nordiske dagsordenen at menneskehandelhar havnet langt nede, saken er ikke lenger medi formannskapsprogrammene. Vi blir nødt til å arbeidefor å få den høyt opp på dagsordenen igjen hvis det skalskje noe. Vi kan se at det har betydning at folk blir braktsammen på tvers av landegrensene og utveksler heltkonkrete erfaringer.- Det har det vært et stort arbeid med i en Task Forcesom nå mister sin bevilgning. Helt konkret er dette noe avdet vi vil gå inn og si – at man må sikre de få midlene detkoster, men som har så stor betydning for innsatsen.Et spørsmål om vilje og ressurserDessverre vokser omfanget av menneskehandelen, og fåav ofrene får ifølge Line Barfod den hjelpen de trenger.8 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


Klimaforandringer er et kønsspørgsmålUnder åbningen af det nordiske klimafestival 31. august 31 talte finskeudenrigsminister Erkki Tuomioja omkonsekvenserne af klimaændringernesamt fattigdom, ligestillingmellem kønnene i verden. Det er påudkig efter studerende og topforskerei regionen, bestående af seminarerog workshops om klimaforandringerog svar på dem.I sin indledende tale understregedeTuomioja, at fattigdom og klimaforandringergå sammen. For at bekæmpemå man også være den andenholdt i skak. Tuomioja talte også omat definere reglerne for foranstaltningervedrørende bekæmpelse afTo mænds møde på Hindsgavl en dagi 1921 banede vejen for, at stedet imange år blev hjemsted for en stordel af Foreningen NORDEN´s aktiviteter,og at stedet stadig er kendtsom et mødested i særklasse.Den gamle kongeborg ved Middelfartvar dengang ude i en af sine sværestestorme, da den sidste stamhusbesiddervar uhelbredeligt syg, og økonomienpå stedet var anstrengt. Ogdet blev ikke bedre, da godset efterlensafløsningsloven fra 1919 måtteafgive en stor del af sin jord.Dannelsen af Foreningen NORDEN´sdanske afdeling skabte hurtigt behovklimaændringer. Inden for EU er detmente generelt, at de samme reglergælder for alle, mens andre mener,at udviklingslandene til at deltage ivisse handlinger frivilligt.- Klimaændringerne påvirker ikkealle på samme måde. Fattige lider,for eksempel, hårdere end de rigeog flere kvinder end mænd. Derforer spørgsmålet om klimaændringerer også et kønsproblematikken, Tuomiojastresset.På workshoppen diskuterede ogsårepræsentanter fra den akademiskeverden og erhvervslivet måder atstoppe klimaforandringerne.Hindsgavl – Nordens BorgAf arkivchef Jørgen Thomsenfor et mødested, og da oberstløjtnantHelge Bruhn blev dens sekretær, sketeder noget. I efteråret 1921 besøgteHelge Bruhn Hindsgavl, da en af hansbekendte, godsets værge, ritmesterClauson-Kaas havde besøg af byrådsmedlemmerfra Middelfart, der varinteresseret i at købe noget af denjord, som lå nærmest byen. I en pausespurgte Helge Bruhn, om foreningenkunne benytte hovedbygningeni den følgende sommer.Det spørgsmål lod Clauson-Kaas sigikke stille to gange. Salget af jord tilkommunen faldt hurtigt på plads, ogder blev straks indgået en aftale omen ”prøvesommer”, Desuden fik for-En række studerende, der har deltageti Climate festivalen vil ogsådeltage i et seminar i Oslo i november,arrangeret af de nordiske TopResearch Initiative, et projekt, derbl.a. bæredygtig udvikling i deresforskning. På den sidste dag resultaternelægges sammen fra de forskelligeworkshops og nogle af resultaternevil blive præsenteret fordet nordiske samarbejde i NordiskKlimadag , som finder sted den 11.november i år.Yderligere oplysninger : http ://www.climatefestival2011.fi/(Norden i Noter)Foredrag om HindsgavlJørgen Thomsen holder foredragom"Nordens borg -– Hindsgavl iForeningenNORDEN's tjeneste" torsdagden 19. januar2012 kl 19-21.Arrangør: Foreningen NOR-DEN Odense.Sted: Historiens Hus, Klosterbakken,Odense C.Gratis adgang, alle er velkomne.Gruppebillede fra parken med slottet i baggrunden. Billedeter uden tvivl taget i forbindelse med et kursus elleret møde i Foreningen NORDEN, for midtfor (som nr. 4fra venstre) på 1. række sidder foreningens mangeårigeformand, nationalbankdirektør C.V. Bramsnæs. Det erformentlig taget lige efter 2. verdenskrig, og flere andre,letgenkendelige har også haft tilknytning til foreningen (C.Liisberg fot., Arbejderbevægel-sens Bibliotek og Arkiv).10 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


eningen mulighed for at leje stedet ifem år, og samtidig fik man forkøbsrettil slottet, parken og de nærmestliggende arealer.Løsninger på feltfodErfaringerne fra det første kursus– som fandt sted i sommeren 1922med deltagere fra Norge, Sverige ogDanmark – var trods interimistiskeforhold og feltfodsagtige løsningerutroligt positive. Helge Bruhn fik dermedet godt afsæt for videre handling,og i 1923 stiftede han sammenmed et par bekendte A/S Hindsgavl.Gennem kontakt til erhvervsfolk somAlexander Foss og Chr. H. Olesen fikhan sandsynliggjort, at der kunneskaffes penge til et køb – og derpågik Foreningen NORDENs ledelsemed til den store plan. Man enedesom, at aktieselskabet skulle stå somkøber – så foreningen ikke selv hangpå risikoen – og en kreds af toppolitikeremed J.C.Christensen ogTh. Stauning ispidsen anbefaledeplanen.Pengenestrømmedeind, og i marts1924 fik aktieselskabetskødeBog om Hindsgavl SlotArkivchef Jørgen Thomsen erblandt forfatterne til en bog omHindsgavl Slot, udgivet af RealdaniaByg, hvor arkivar Johnny Wøllekær,journalist Jakob Aahaugeog udgiveren er de øvrige bidragydere– sammen med en rækkefremragende fotos fra før og nu.Bogen er på 96 sider og udgiveti august 2011.på ejendommen.Da HelgeBruhn knap 10år senere gjorde status, var han ikkeblind for, at der stadig skulle renoveringertil på slottet, men han varsamtidig glad for og stolt over, hvadman allerede havde nået.I de følgende årtier var Hindsgavltypisk belagt i tiden fra maj til september.I begyndelsen var der primærtaktiviteter for ForeningenNORDEN, men snart indså man, atandre organisationer havde lignendebehov. De kunne så leje sig indog bidrage til de altid igangværenderenoveringsprojekter.Under og lige efter 2. verdenskrig varHindsgavl ramme om indkvarteringaf først tyske og siden engelske soldater,men fra 1946 kunne aktiviteternegenoptages i fuldt mål. Værelseskapacitetenblev gennem åreneforøget, og et stort skridt videre komman, da man omkring 1960 omsiderfik centralvarme på slottet, så mankunne udvide sæsonen.Nye boller på suppenLøbende viste det sig imidlertid, atkursusdeltagerne stillede stadig stigendekrav til lokalerne, og da konkurrencenfra nye kursuscentre varhård, blev kampen om at skaffe midlertil den fortløbende renovering afslottet stadig vanskeligere. Selv daForeningen NORDEN gennem sinformand, tidligere statsminister ErikEriksen, omkring 1970 fik formidletet statslån på gunstige betingelser,og væsentlige forbedringsarbejderderfor kunne iværksættes, var detikke nok. Da Hindsgavls avlsbygningerdesuden blev lagt øde ved enstorbrand i 1977, sådet unægtelig nogettrist ud.Der måtte nye bollerpå suppen, og de komfra 1979, da KreditforeningenDanmark irealiteten købte Hindsgavlaf aktieselskabet.Foreningens direktør,den konservative ErikHaunstrup Clemmensen,havde i nogleår siddet i Foreningen NORDEN´shovedbestyrelse, og det var formentligførst og fremmest ham, derbar beslutningen igennem. Senereer aktieselskabet formelt nedlagt, oggennem fusionerne i realkreditsektorener Hindsgavl nu ejet af FondenRealdanias ejendomsselskab.Overgangen tilandre ejere åbnedenye mulighederpå stedet - senestved købet af avlsgårdensbygningerfra MiddelfartKommune i 2002og den efterfølgendetotale renovering også afavlsgårdskomplekset. Man har netopmarkeret fuldendelsen af dennerenovering og må glæde sig over, atslotskomplekset i dag ligger som enperle i en lidt afsondret verden ogmed en ejer, som magter den vedligeholdelse,der følger med intensivbrug af en perle af denne karat. •I mellemkrigstiden begyndte årligesundhedsstævner at blive arrangeretpå Hindsgavl. Ildsjælen bag dette varkaptajn J.P. Jespersen, der også stodfor morgengymnastikken i DanmarksRadio - og kursernes popularitet harholdt sig længe efter kaptajnens død.Her er nogle deltagere i gang medstavgymnastik i slotsparken for en snesår siden (Fyens Stiftstidendes pressefotosamling,Odense Stadsarkiv).NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 11


Henrik Hagemann er Foreningen Nordens repræsentanti Dansk Sprognævn og har været det siden1982 ; det meste af tiden medlem af nævnetsarbejdsudvalg og i to længere perioder også detsnæstformand. Selv om han nu er en travl og munterpensionist, vil han bestræbe sig på at levere en klummesprogligheder til hvert nummer af NORDEN Nu.Foto: JohannesJansson, NR-InfoOm norsk og norsk’Der stod Trold-Gubben fra Dovre, med Krone af hærdedeIistappe og polerede Grankogler, iøvrigt havde han Bjørnepelsog Kane-Støvler ; Sønnerne derimod gik barhalsetog uden Seler, for de vare Kraftmænd.»Er det en Høi?« spurgte den mindste af Drengene ogpegede paa Elverhøi. »Det kalde vi oppe i Norge et Hul !«»Gutter!« sagde den Gamle. »Hul gaaer indad, Høi gaaeropad! har I ikke Øine i Hovedet!«Det eneste der undrede dem hernede, sagde de, var at desaaledes uden videre kunde forstaae Sproget!’Dette citat fra H.C. Andersens fornøjelige eventyr Elverhøier i mine øjne den mest præcise karakteristik af detdansk-norske forhold. Norsk er jo som bekendt det af deskandinaviske sprog som er dansk nærmest.Men norsk er ikke bare norsk. Der er norsk, og der ernorsk, det vil sige nynorsk og bokmål. Vi ved godt i Danmarkat vi stadig har stor afstand mellem dialekterne,men vi har da kun et skriftsprog og også kun et standardtalesprog.I Norge har man lige så stor spredning somvi i talesproget, mindst, men man har altså to officielleskriftsprog og faktisk også to standardtalesprog. Derforoverskriften på denne udgave af sprogligheder.Baggrunden for dette med to officielle skriftsprog ernaturligvis Norges historie. I middelalderen havde danskog svensk gradvis udviklet sig væk fra det fællesnordiske,mens norsk bevarede det fællesnordiske præg frem til1300-tallet. Men fra 1380 til 1814 var Norge i union medDanmark, og fra 1814 til 1905 i union med Sverige. Denherskende klasse, embedsmænd og præster, var danskeeller uddannet i Danmark. Derfor var dansk skriftsprogdet skriftsprog der efterhånden blev anvendt også i Norge.Efter reformationen var kirkesproget også dansk.Med romantikken voksede de nationale strømninger sigstærke i Europa, ikke mindst i Finland, Færøerne, Islandog Norge. Det var helt logisk at man i Norge fra omkring1830 begyndte at diskutere hvordan man skulle skabeet norsk sprog. I den debat var der to linjer: Den eneville fornorske ved at optage elementer fra talesproget idet danske skriftsprog; den anden ville skabe et helt nytskriftsprog med udgangspunkt i en ’god’, dvs. konservativnorsk dialekt.Endnu i 1850 var der ikke noget norsk skriftsprog. 50 årsenere var der to! Ivar Aasen er det store navn i udviklingenaf landsmålet, senere nynorsk, på basis af omfattendeindsamling af dialekter. Indsatsen var så dygtigtgennemført også politisk at Stortinget i 1885 åbnedevejen for landsmålet som sidestillet officielt sprog. Fra1892 kunne ’skolestyrene’ afgøre om oplæringsmålet ide enkelte skolekredse skulle være landsmålet eller ’detalmindelige Bogsprog’, og med retskrivningsreformenaf 1907 havde Norge definitivt to officielle skriftsprog. I1929 skiftede de to målformer, som nordmændene selvkalder dem, navn til bokmål og nynorsk. Og på basis af detnynorske skriftsprog har der udviklet sig et delvis standardiseretnynorsk talesprog. I dag er bokmål de store byerssprog, mens nynorsk er hentet fra dialekter som tales ibygderne og de små fiskerlejer.Lige siden midten af 1800-tallet har diskussionen omsprogformerne været godt politisk stof i Norge, for ikkeat sige at det i perioder har hørt hjemme i den eksplosiveafdeling. I sprogstriden samles kulturforskelle, socialeforskelle og geografiske forskelle, og sprogstriden indgiksåmænd også i den hidsige debat i sin tid om medlemskabaf EF eller ej. Men sprogstriden har også ført til enlangt større sproglig tolerance i dag, for folk bevarer i storudstrækning talesproget/dialekten derfra hvor de kommer,og det er alment anerkendt. Forholdet er klart anderledesi Danmark; her har København og københavnskværet langt mere dominerende over for dialekterne endOslo og oslomålet har været det i Norge. Det har nogle iNorge svært ved at forstå. Prof. Geirr Wiggen anklagedeengang for en snes år siden ved et nordisk sprogmøde osdanske for at lade København være sprogligt imperialistiskover for resten af landet.Ofte er jeg lidt misundelig på nordmændene: De harværet meget mere konsekvente i retning af at tilpassestavning, så der er større nærhed mellem lydbillede ogskriftbillede (stasjon, byro, bensin), og sprogstriden harført til en langt stærkere opmærksomhed over for deresmodersmål. Det kunne jeg godt ønske mig i Danmark.Nordmændene ved at de skal tale klart og tydeligt når devil nå ud til flere. Bare tænk på hvor flot og letforståeligtstatsminister Stoltenberg, de øvrige politikere og kirkefolkenetalte da vi alle sad klæbede til fjernsynet efter denufattelige massakre på Utøya 22. juli.•


At have rod i det folkelige er typiskfor nordisk museums – samarbejdeSammenslutningen af Museumsforeninger i Danmarkinspireret af norske erfaringerTema: Samarbejde i Norden-Vi er meget positive overfor et nordisk samarbejde ogsåpå vores område, fortæller formanden for Sammenslutningenaf Museumsforeninger i Danmark, fhv. politimesterJens Olufsen, Ringkøbing, der også er formand forden 100 år gamle Ringkøbing Museumsforening.-Det er jo typisk også for dette nordiske samarbejde påmuseumsområdet, at det har rod i det folkelige, hvormange museums-støtteforeninger andre steder i verden,mere har præg af velhavende mæcener, der støttermuseerne økonomisk. Endvidere har vi det særkende,at mange museumsforeninger selv har startet det lokalemuseum og fortsat er ansvarlig for driften heraf. Desudenhar vi jo mange venneforeninger, der støtter museernepå forskellig vis og måske har en plads i museets bestyrelse.-Starten af sammenslutningen blev således inspireret afet møde i Oslo i den norske forening af museumsvenner,der er ældre end den danske. Den daværende norskeformand deltog så senere i vores årsmøde, jeg har selvdeltaget to gange i den norske - og 1 gang i den svenskesammenslutnings årsmøde, så vi har i høj grad en nærkontakt og en gensidig erfaringsudveksling på nordiskplan. Jeg ser gerne at dette samarbejde også kommer tilat omfatte museumsforeninger i Finland og Island samtde baltiske lande. Den svenske sammenslutning har tidligereudarbejdet en rapport om denne virksomhed i debaltiske lande, men det er en vanskelig opgave, da mangemuseer dér fortsat er statsdrevne uden venneforeninger,som vi kender det.-Vi har i flere år drøftet et forslag om afholdelse af enfælles nordisk konference for vore foreninger, f.eks. påSchæffergården i Nordsjælland, og dét forslag arbejdesder fortsat med - forhåbentligt med mulighed for økonomiskstøtte fra nordiske institutioner som f.eks. NordiskKulturfond.-De nordiske sammenslutninger arbejder også sammen irelation til vores verdensorganisation, WFFM, senest vedet repræsentantskabsmøde i København i sommer medvores organisation som vært, som fandt sted på Nationalmuseet.-Faktisk er den nordiske model for museums - og venneforeningerinspireret af England, der har mange årtierserfaringer med museumsvenne - foreninger. Den britiskesammenslutning har således over600 venneforeninger som medlemmer,fortæller Jens Olufsen.Også påmuseumsniveauDet nordiske samarbejde fungererogså fint mellem museeernes egnesammenslutninger, fortæller direktørenfor Organisationen DanskeMuseer, ODM, Nils M. Jensen.-Vi har meget med hinanden atgøre de nordiske sammenslutningerimellem. Jeg har i år deltageti den norske sammenslutnings årsmøde,og der blev samtidig afholdtet fælles nordisk seminar i Oslo ombl.a. fag - professionelt bestyrelsesarbejde.Her deltog i alt 30 og heriblandthele ODM´s bestyrelse.-Den svenske sammenslutning afmuseer har faktisk lært af voresmodel i ODM, hvor næsten alledanske museer er tilsluttet, ogetableret sig med samme struktur,fortæller Nils M. Jensen. •Nils M. JensenJens OlufsenFAKTA OM SAMMENSLUTNINGEN AFMUSEUMSFORENINGER I DANMARKEt initiativ fra museumsforeninger i Sydvest - Jyllandi 2002-2003 førte til et stiftende møde forSammenslutningen, på Strandingsmuseet i Thorsmindemed ca. 25 deltagere fra starten, og hvorJens Olufsen valgtes til formand. Sammenslutningener en landsdækkende organisation af foreninger,der driver eller støtter kulturhistoriskemuseer med videre i Danmark. Formålet er at :• styrke og udvikle det folkelige engagement tilgavn for museerne• synliggøre de betydelige folkelige kræfter bagde danske museer• sikre museumsforeningerne indflydelse påden aktuelle og fremtidige kulturpolitikNORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 13


FAKTA OM SAMMENSLUTNINGEN AF MUSEUMSFORENINGER I DANMARK - (fortsat)• sikre et inspirerende samarbejde mellemmuseumsforeningerne i ind- og udland.Som medlemmer kan optages museumsforeningerog venneforeninger. Medlemsforeninger fraandre end kulturhistoriske museer kan optagesefter bestyrelsens beslutning. Sammenslutningener samarbejdende medlem af ForeningenNORDEN.Sammenslutningen tæller nu ca. 70 medlemsforeningerover hele landet, med tilsammen ca.35.000 enkeltmedlemmer. Foreningen udsenderløbende orientering gennem medlemsbreveog via hjemmesiden: www.sammus.dk I forbindelsemed organisationens årsmøde afholdes etaktuelt informationsmøde samt en årlig temadag- ved begge lejligheder med rundvisning på detpågældende museum, senest ved en temadagden 30. september på Sønderborg Slot om foreningernesegen virksomhed fremover.Sammenslutningen virker også med uddannelseaf bestyrelsesmedlemmer i samarbejde medODM og har i det hele taget et tæt samarbejdemed denne organisation og med KUAS (Kulturarvsstyrelsen)om museernes udvikling nu ogfremover. Dette kom således til udtryk ved demange drøftelser mellem de forskellige parterinden for museumsverdenen om Kulturministerietsmuseumsudredning, der peger på en rækkemulige udviklingstrin for de danske museer fremover,og hvor Sammenslutningen har kæmpet forat fastholde det folkelige element heri. •Forslag om nordisk forum for museumsvennerDen norske sammenslutning af museums – og venneforeninger,FNM, foretrækker det nordiske samarbejde fremfor det europæiske - og internationalt samarbejde gennemverdensorganisationen, WFFM.-Også for vores område er det nordiske samarbejde heltnaturligt og mest givende, siger FNM- formanden, LauritzDorenfeldt, som desuden er formand for Venneforeningenfor Kunstindustrimuseet i Oslo- og som med danskeaner taler flydende dansk, i en samtale med NORDENNu.-Jeg vil således foreslå et fælles nordisk forum for voresmuseums - og venneforeninger, hvor bestyrelserne forsammenslutningerne i Danmark, Norge og Sverige (ogsåogså gerne Finland) kan mødes til et årligt fællesmøde påskift mellem landene.Også en anbefalingBlandt deltagerne i årsmødet var generalsekretæren forNorges Museumsforbund, Tron Wigeland Nilsen, der kananbefale et sådant nordisk samarbejde på museumsområdet–også på ledelsesniveau.-Vi har netop holdt et fælles nordisk ledelsesmøde i Oslo(med Organisationen Danske Museer som aktiv medspiller),og vi vil gerne søge afholdt et større nordisk museumsmødeom nogle år i lighed med et sådant stort mødei Malmø i 2004. Jo, vi er varme tilhængere af det nordiskesamarbejde, understreger generalsekretæren. •-Der er jo masser af ligheder mellem både museernes ogvore foreningers virksomhed og udvikling, som det kanvære nyttigt at drøfte på nordisk plan.-Jeg kan også fuldt tilslutte mig den danske sammenslutningsforslag om en fælles nordisk konference for enbredere kreds af interesserede museumsvenner, f.eks.på Schæffergården i Nordsjælland, siger Lauritz Dorenfeldt.Den norske sammenslutning har 48 medlemsforeningermed 26.000 enkeltmedlemmer og holdt årsmøde den 3.September i Gjøvik nord for Oslo, hvor også den danskesammenslutning var repræsenteret.Fra årsmødet i Gøtvig ses her fra venstre Lauritz Dorenfeldtog Tron Wigeland Nilsen.14 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


Det kræver vilje til samarbejdeNorsk beklagelse over manglende venskabsbysamarbejde med politikerneTema: Venskabsbyer i Norden-Jeg er ked af, at det politiske - og Foreningen NORDEN-samarbejdet bliver skilt for meget ad, som det nu ersket i den nordiske venskabsbyring, som Rudersdal ogvores kommune er en del af, siger den lokale ForeningenNORDEN -formand i den norske venskabsby Asker, Inger-Marit Øymo, til NORDEN Nu.-Vi må nu leve med en byrådsbeslutning om, at disseaktiviteter skal køre hver for sig, så vi oplever som vedvenskabsbystævnet i Rudersdal i fjor, at de kommunalerepræsentanter fra de nordiske venskabsbyer holdermøde ugen efter NORDEN -afdelingernes fællesarrangement.Noget lignende kan vel forventes næste år,når repræsentanter for NORDEN -afdelingerne i voresvenskabsbyring mødes i den islandske venskabsby, Gardabær,hvor datoen for et lignende møde på kommunaltplan endnu ikke er aftalt, fortæller Inger-Marit Øymo,der som tidligere konservativt byrådsmedlem også haret indgående kendskab til byrådsarbejdet.-Jeg ser således gerne en fælles dag ved sådanne venskabsbymøder,hvor politikere og NORDEN - repræsentanterkan mødes på nordisk plan. Det kan ikke væreet økonomisk problem, men det kræver vilje til samarbejde.Lokal afsmitningDenne adskillelse af Norden- samarbejdet har også fåetbetydning for det lokale arbejde, hvor NORDEN -afdelingenhar mistet et årligt kommunalt tilskud på 10.000 kr. (ilighed med andre kulturelle foreninger), men der er dogstadig mulighed for støtte til enkeltprojekter.Inger-Marit Øymo foran byens tidligere rådhus.Mere end en selskabsklub-Vi skal i det hele taget vise, at vi er mere end en selskabsklubog være parate til at engagere os i samfundsmæssigeproblemer herunder bevarelse af de demokratiskeværdier. De nordiske lande er vores broderfolk. Vi harfælles aner, fælles historie og kultur - derfor har vi en ens-Således gav kommunen i år tilskud til 2 lokale unges deltagelsei Den nordiske Lejrskole i Hillerød, og det sammegjorde vi i NORDEN -afdelingen. I alt havde vi syv ungefra kommunen med på lejrskolen, og de var meget begejstredeover opholdet og vil gerne af sted igen næste år !,fortæller lokalafdelings - formanden.-Netop denne indsats er en del af lokalafdelingens kampagneoverfor alle skoler i kommunen, hvor vi har givetskolerne gratis kontingent i et år for at fremme dettesamarbejde, fortæller Inger-Mair Øymo, der som tidligererektor for en lokal skole med 800 elever, har en nærkontaktflade til de lokale skoleledelser.Lokalafdelings-formanden ved siden af statuen ”Don´t be astranger” af Irene Nordli, foran Askers nye kulturhus.NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 15


Tema: Venskabsbyer i Nordenopfattelse af mange sager. Det som skiller os er bagatelleri forhold til vores fælles arvegods - en værdifuld rigdomsom mange andre nationer misunder os i en globaliseretverden.-Med et lokalt medlemstal på 130 må vi samarbejde mednaboafdelinger og NORDEN - distriktet om forskelligearrangementer. Af kommende medlemsmøder kan næv--Vi har gennem årene haft et positivt samarbejde medNORDEN -afdelingen om venskabsbysamarbejdet ogstøttet lokalafdelingen med et årligt tilskud, fortællerAsker kommunes borgmester, Lene Conradi (Høyre) i etinterview på hendes kontor på det moderne rådhus meden smuk udsigt over byen og naturen.-Men for 3 år siden blev dette link til en enkelt foreningdebatteret i byrådet - foranlediget af debatten herom ines et debatmøde om globaliseringen og Nordens rolleheri. Vi arrangerer en studietur til Bohus Len i Sverigeog får forfatterbesøg i samarbejde med biblioteket i dennordiske uge i november med bl.a. Skumringstids -arrangementer.Det årlige julemøde sætter i år fokus på Islandog dette lands juletraditioner, og yderligere arrangementerplanlægges i samarbejde med NORDEN -afdelingen ivore islandske venskabsby, fortæller Inger-Marit Øymo.•Fortsat samarbejde om projekterBorgmester i norsk venskabsby om det nordiske samarbejdeselvstændige arrangementer for kommunerne og NOR-DEN -afdelingerne ved fremtidige venskabsbystævner,men gerne med et fælles møde mellem de kommunale- og NORDEN - repræsentanterne.-I det fremtidige samarbejde med andre nordiske venskabsbyervil vi lægge stor vægt på børne- og ungdomsprojektersom om f.eks. kulturskolerne, som findes bl.a. iRudersdal og i vores kommune, og hvor der allerede harEt kik ud over en del af Asker-centret ”Trekanten” medbutikker, kulturcenter og kontorer.andre kommuner i vores nordiske venskabsbyring - ogdet blev vedtaget alene at støtte- og samarbejde medNORDEN -afdelingen i en mere projektorienteret form.Vi forstår problematikken i vores venskabsbyer i forbindelsemed kommunesammenlægninger, men er ikke selvi en sådan situation og derfor har vi ikke ”det danske problem”med afhængighed af de tidligere kommuners nordiskesamarbejdsformer.-En informationsudveksling også med NORDEN -afdelingernevil fortsat være nyttig på nordisk plan. Der bør væreAsker Kulturskole har til huse i en traditionel norsk gårdbebyggelsetæt på centrum.været udvekslinger i gang. Vores folkeskoler og gymnasierskal også lære at tænke mere i nordisk samarbejde.-Der er desuden sket udveksling af leder-erfaringer påkommunalt hold, hvor vi har haft kommunale ledere påstudiebesøg bl.a. til Rudersdal for at studere lederudviklingdér. Vi har et samarbejde med mange andre nordiskekommuner om bl.a. byudvikling og miljø. Vi har såledesbehov for flere boliger, og byrådets formandskab harbesøgt Rudersdal for netop at studere bolig - og byudvikling,fortæller Askers borgmester.•16 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


27 nordiske kunstnere i EsbjergIkke færre end 27 kunstnere fra de tre nordiske venskabsbyerStavanger i Norge, Eskildstuna i Sverige og Esbjergdeltog i september i en fælles udstilling ”Silent Noise” påUC Syddanmark i Esbjerg. Kunstudstillingen viste hvordande nordiske venskabsbyer altid har - og stadig samarbejderom handel, industri, kunst og kultur.Industriens udvikling præger havnene og de tre byersudvikling og udstillingen viste for det moderne men-Nordvision får fire år mere i KøbenhavnAf Jan Dohrmannneske, hvordan det hele begyndte. Af de 27 deltagendekunstnere var de 15 fra Esbjerg-området.Det gode samarbejde venskabsbyerne imellem har ogsågivet sig udslag i, at kunstnere fra bl.a. Eskildstuna ogEsbjerg i 2009 og 2010 har udstillet kunstværker på destore kalkkar i Kalklinbanan i Sverige samt som deltagerei verdens længste mobile kunstudstilling.•Tema: Venskabsbyer i NordenDet nordiske tv-samarbejde, Nordvision, får også hovedkontori København de kommende fire år. Generaldirektørerneog tv- /mediedirektørerne fra Island, Norge,Sverige, Finland og Danmark har besluttet, at sekretariatetskal ligge i DR Byen frem til midten af 2015, ogat Henrik Hartmann fortsætter som generalsekretær forNordvision. I forvejen har sekretariatet haft til huse hosDR siden 2006.Nordvision arbejder for at styrke public service i Nordenved at producere programmer i fællesskab, udveksleprogrammer og dele viden. Samarbejdet har eksisteretsiden 1959, og lige nu generer det årligt omkring 4000tv-programmer til tv-stationerne DR, NRK i Norge, RUV iIsland, SVT og UR i Sverige, YLE i Finland, KNR i Grønlandog KVF på Færøerne."Der har aldrig tidligere været en større udveksling ogsamproduktion af programmer i Norden, end der er nu,og det er der flere forklaringer på," siger generalsekretærHenrik Hartmann, der uddyber:"I alle lande har public service-stationerne åbnet nichekanaler,som DR for eksempel har gjort det med DR K,DR Ramasjang og DR HD. Der er også sket det, at tv-stationernei Norden i stigende grad koncentrerer sig omprimetime, og så efterspørger man blandt andet nordiskpublic service-stof til nogle af de øvrige tidspunkter pådagen."Gode eksempler på nordiske programmer, der bliverbrugt på nogle af nichekanalerne er for eksempel kulturprogrammet'Kobra' fra Sverige og modeprogrammet'Fashion' på DR K.Skabe nye formaterHvor Nordvision - samarbejdet tidligere i høj grad handledeom at udveksle programmer gratis, forventer HenrikMikael Skog, Henrik Hartmann og Mikael Horvath udgørden faste stab i Nordvisions sekretariat i DR Byen, og herbliver det liggende frem til 2015 (DR foto)Hartmann, at noget af hovedfokus i de kommende fireår vil være på samarbejde, så programmerne kan gøresbilligere."Et af områderne, som Nordvision kan dyrke mere iden kommende tid, er at investere i eller udvikle publicservice-tv-formater sammen. Det er dyrt og ressourcekrævendeat gøre det alene, og i mange tilfælde vil formaternekunne bruges i flere af de nordiske lande. Ligenu arbejder Nordvision med det første fællesnordiskefaktaprogram, der har titlen 'Teenageboss'. Her får unge,der har sat sig i gæld, ansvaret for familiens økonomi, ogtanken er så, at seerne kan følge, hvordan det går og læreaf det," forklarer Henrik Hartmann.Formaterne bliver så versioneret til de enkelte lande, ogbagefter kan Nordvisions medlemmer sælge det til restenaf verden, hvis nogen vil købe det. På børneområdet erdet for eksempel tidligere sket med quizzen 'Amigo', ogNORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 17


lige nu viser DR programmerne 'Kom og leg', hvor allenordiske tv-stationer har lavet små tv-programmer ombørnelege fra deres lande. Lege-programmerne er ogsået Nordvision -projekt."En af de andre ambitioner, vi har med Nordvision i dekommende år, er, at skabe et digitalt knudepunkt mellemde nordiske tv-stationer, som vi kalder 'Nordisk ResearchArkiv'. Hvis en medarbejder hos SVT i Sverige for eksempeler i gang med at lave et program om demens, Svalbardeller Berlin i 1930'erne, kan det være en fordel at vide,hvad de andre nordiske tv-stationer har i gemmerne omemnet, og måske kan det endda berige deres programogså. Det vil vi arbejde videre med at lave, og medarbejderei arkiverne i DR og hos NRK i Norge er alleredeoplært i hinandens arkiver," forklarer Henrik Hartmann.35 procent mere udvekslingEgenproducerede programmer bliver i udgangspunktetudvekslet gratis mellem de nordiske landes tv-stationer,og det seneste år er der blevet udvekslet hele 35 procentflere udsendelser end året før."Udover at sendetiden bliver øget i de fleste af landene,er den væsentlige forklaring her, at stort set alt i samarbejdetnu er blevet digitaliseret. Hvor de fysiske båndmed programmer tidligere blev sendt med post fra landtil land, kan vi nu overføre udsendelserne via nettet. Dethar gjort arbejdet væsentligt nemmere, og også betydet,at de enkelte lande viser mere fra deres nordiske naboer.Nu mangler vi bare at lave en løsning, så programmer iHD også kan overføres på den måde," forklarer HenrikHartmann.Der er dog også områder, hvor Nordvisions -samarbejdetknapt er gået så stærkt, som generalsekretæren havdeforventet."Jeg havde troet, at de nordiske lande kunne dele mereindhold og flere applikationer inden for web og nye medier,end tilfældet er, og det er der nok flere forklaringerpå. Budgetterne til web er ikke lige store hos de nordiskepublic service-stationer, ligesom der er forskellige strategierog forskellige måder at prioritere stoffet på. Noglesatser mest på nyheder, mens andre mere er til temasider,"siger Henrik Hartmann.De seneste år er det dog blevet til et Nordisk Forfatteratlasog et nordisk sprogsite, og udviklingsarbejdet fortsætter- også på den front. Nordvision -sekretariatet iDR Byen tæller tre medarbejdere og en freelanceansatprojektleder. •Kan I lave kultur medbørn og unge i Norden?Så kan I søge om tre millioner danskekroner til et brag af en kulturfestival!Nordisk Kulturfond vil støtte projektmagere, der brænderfor at skabe et stort arrangement for og med børn ogunge. Fonden har derfor øremærket et engangsbeløb påtre millioner danske kroner til ”Årets Nordiske Kulturfestivalfor Børn og Unge 2013-2014”.Med et brag af et stort arrangement - eller flere små - vilFonden vække børn og unges interesse for kultur i Nordeni en stadig mere globaliseret verden.Kultur for børn og unge er et særligt fokusområde forNordisk Kulturfond. Med sine årlige bevillinger bidragerFonden til, at unge allerede i en tidlig alder får mulighedfor at samarbejde omkring kunst- og kultur over de nordiskegrænser.Børn og unge kan gensidigt inspirere hinanden på tværsaf de nordiske grænser og skabe en identitet og samhørighed,som de har glæde af resten af livet. Derfor harFonden valgt at give ekstraordinært tilskud tilÅrets Nordiske Kulturfestival for Børn og Unge 2013-2014.Et udvalgt festivalprojekt tildeles op til tre millioner danskekroner, og det er afgørende for vinderprojektet:• At børn og unge fra hele Norden - Finland, Sverige,Norge, Island, Danmark og Åland, Færøerne ogGrønland - deltager aktivt.• At festivalen planlægges og gennemføres sammenmed samarbejdspartnere fra minimum tre nordiskelande.Ansøgningsfristen er den 15. februar 2012.Ansøgningsblanketten blev lanceres den 14. oktober iforbindelse med et informationsmøde. Formularen blivertilgængelig på Fondens hjemmeside i perioden 1. december2011 til og med den 15. februar 2012.OBS! Fonden modtager kun web-ansøgninger.•18 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


Da litteraterne indtog SnekkerstenKlassikerne og nutiden under nordisk belysningTema: Nordisk LitteraturDer var høj og munter stemning, da et halvt hundrederepræsentanter for litterære selskaber i Norden og en delNORDEN - medlemmer mødtes til en konference på HotelComwell Borupgård i Snekkersten, den 19. -21. august forat diskutere og belyse emnet ”Klassikerne og nutiden”.Begge dele var rigt repræsenteret i de hyggelige lokalerpå hotellet - dels i form af udstilling af bøger skrevet af- eller om nogle af de nordiske litterære klassikere delsi form af foldere og andre oplysende materialer om deforskellige litterære selskaber, hvoraf der alene i Danmarkfindes 54.Men naturligvis bød mødet mellem de nordiske litteraterførst og fremmest på indlæg, debat og samtaler om deresfælles interesse : Litteraturen.-Somme tider siges det at litteraturen løfter, at skønne,indholdsrige ord kan få én til at svæve. Vigtigere er detmåske at det får os til at finde fodfæste. Folk der skriver,er folk der læser. Det er emnet for denne den andennordiske konference for aktive i litterære selskaber ogved litterære institutioner, for forfattere, for forskere, forlæsere og bogelskere.-Velkommen til digtningens verden, velkommen tilBorupgård her i Snekkersten, hvor Henrik Pontoppidanfor 100 år siden sad og skrev en roman der lever, De DødesRige, her få kilometer øst for slotsruinen i Gurre, der mereend noget andet er en plet der har fået stemmer, mangestemmer, Ingemanns, H.C. Andersens, Heibergs, Chr.Winthers, J.P. Jacobsens, ja Frank Jægers, ved indsejlingentil sundet der forbinder vore lande.Søren Sørensen takkede samtidig Nordisk Kulturfond,Statens Kunstråd, Ingwersenske Fond, Borgmester PederChristensens Fond for Nordisk Samarbejde og Blicher Selskabetfor at gøre konferencen mulig, og han sluttede :Søren Sørensen bød velkommen til digtningens verden.-Der er en utrolig mængde af litterære udsagn, i digte,noveller, romaner og essays om glæden ved at læse, omtrangen til at læse, mange vil dukke op i løbet af de timervi her tilbringer sammen. Selv holder jeg meget af BertoltBrechts digt : De gode glæder sig over din ynde, de ondefrygter dine kløer. Den slags ville jeg gerne høre om minedigte.Klassikerne bliver svigtetBlandt indlederne ved konferencen var professor TorbenBrostrøm, Det Danske Akademi, der konstaterede at derer tale om en tillidskløft i kulturlivet, når man opleverKonferencen var arrangeret af Samrådet for de LitteræreSelskaber i Danmark, i samarbejde med Foreningen NOR-DEN (repræsenteret ved styrelsesmedlem Henrik Hagemann)og Det Danske Samråd formand, forfatteren SørenSørensen, der selv er formand for Selskabet Bellman iDanmark, bød i lyriske vendinger velkommen til konferencenog til Nordsjælland med bl.a. følgende hilsen :-Vi har lært at se vore omgivelser, vore stæder og byer, afdigterne. Den danske senromantiker Chr. Richardt skrev100 år efter Bellman at vi skulle : Se på Danmarks kort, seså vi det aldrig glemmer, til hver plet har fået stemmer,oghan vidste som vi ved, og som vi nu skal bruge et par dagetil at dokumentere og drøfte, at det er digterne der hargivet alle disse pletter stemmer, ja, har lært os at se.Torben Brostrøm – hvad er modernismen uden tradition ?NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 19


næppe fortrænge den trykte bog - selvom bogsalget erfaldende, og mange værker bagefter ”dør” på hollandskeudsalg !Professoren ironiserede over sprogbruget i de forskelligeboganmeldelser med et ofte stærkt overdrevet sprogbrug,glædede sig over at nogle klassikere kommer i nyeudgaver og oversættelser og spurgte : Hvad var modernismenuden tradition ?Lektor Sune Berthelsen, Holberg Samfundet -– mødelederpå konferencens 1.delfolks læsevaner. Således bliver klassikerne svigtet og i stedetsamler interessen sig om krimier – omend nordiske.-Johannes V. Jensens ”Kongens fald” er kåret som århundredetsklassiker, og der er nok tale om lidt dannelsestyrani,fordi det er mest de dannede, der har stemt, sagdeprofessoren, der spurgte :-Hvad er en klassiker ? Det er et værk, som kan holdegennem årene og stadig vinde ny betydning, som her iområdet de mange Hamlet-forestillinger på Kronborg harvist.-Mange kender kun klassikerne fra film-versionerne fremfor fra litteraturen, og her er der tale om forenklinger– i værste fald- forsimplinger i forhold til bogens tekst,sagde Torben Brostrøm, der understregede at de storeklassikere levede før de blev litteratur og blev videreførtfra mund til mund – og øre. Også i vor tid mindes vi bl.a.oplæsninger af digteren Inger Christensen frem for egenlæsning heraf.-Den seneste udvikling med e-bøger, hvor der kan væretale om en elektronisk studiebog med mange indslag, kan-Bøger vil stadig eksistere, men jeg er ikke vild med bogkanon- systemet. Det er en rørpost eller et hørerør fragammel tid !, sluttede Torben Brostrøm.Nordiske udsagnEt gennemgående træk ved konferencen var at de forskelligetemaer blev belyst med indlæg af litterater fraflere nordiske lande. Således blev en præsentation afNordsjælland i europæisk og nordisk litteratur ved lektorNiels Kofoed, Ingemann Selskabet, fulgt op af professorLouise Vinge, Lund, der fortalte om et andet litterærtlandskab nemlig Värmland.Der var også en dramatisk aften om Holbergs ”Niels KlimsRejse” ved oversætteren Peter Zeeberg og fortolkeren,skuespiller Chr. Steffensen, og efter næste dags indlægog drøftelser en lyrisk-musikalsk aften v/ sangbogsredaktørernePoul E. Frederiksen og Søren Sørensen, beggekendt for lignende arrangementer i Foreningen NORDEN.Øvrige danske indledere var digteren Søren Ulrik Thomsen,lektor Erik Svendsen, RUC, operasanger Erik Harbo,Blicher Selskabet, lektor Anne Kirstine Frandsen og lektorJohan Rosdahl.Den nordiske konference sluttede med en paneldebat omklassikere i nordisk sammenhæng og en afslutningsdebatmed indlæg af bl.a. landsformand Arne Nielsen, foreningenNORDEN- efter en inspirerende litterær søndagsprædikenaf forfatteren Klaus Rifbjerg, Det Danske Akademi.Der blev lyttet opmærksomt blandt konference-deltagerne


De valgte litteraturen på valgdagenTil nordisk litteraturfestival i SønderborgBlandt de mange arrangementer under den nordiske litteraturfestival2011 i september, var et sådant litteraturtræfpå Sønderborg bibliotek om aftenen på valgdagenden 15. september.Det betød dog ikke mindre interesse eller tilslutning frade mange tilhørere, hvoraf flere netop havde afgivetderes stemme andet steds i bygningen, da biblioteketogså er et af kommunens valgsteder.Aftenens mødeleder, Hanne M. Sørensen, til dagligleder af bibliotekets voksenafdeling, kunne derfor i sinvelkomst glæde sig over den relativt gode tilslutning tilarrangementet.Aftenens to gæsteforfafttere var den norske Beate Grimsrudog den svenske Håkan Nesser, begge kendte- oganerkendte også af danske læsere, som det fremgik afdialogen med tilhørerne i aftenens løb.Om ”En dåre fri” og krimierBeate Grimsrud, født i Norge, men nu i mange år bosat iSverige, fortalte om sin barndom, hvor hun allerede som5-årig besluttede at ville være forfatter og som 12-årigfik optaget sit første indlæg. Hun var senest indstillet afbåde Norge og Sverige til at modtage Nordisk Råds Litteraturprisfor romanen ”En dåre fri”, men hvor prisensom omtalt i stedet gik til den islandske forfatter GyrdirEliasson.Romanen handler om den psykisk syge pige Eli, der heletiden i sit indre hører stemmer og bliver præget heraf.Forfatteren læste uddrag af bogen samt et langt og bevægendedigt inspireret af attentat-anslagene i Norge i juli.Håkan Nesser, som er en af vort tids mest læste nordiskeforfattere, var op i 30-erne inden han startede sin omfattendeproduktion, der foreløbig omfatter 24 romaner,hvoraf de fleste er oversat til dansk, og flere er på vej.Han fortalte med megen humor om sine krimiserier medhenholdsvis kriminalkommissær Van Vetereen og GunnarBarbarotti som hovedpersoner.-Jeg synes ikke selv, at mange af mine bøger overhovedeter kriminalromaner, men at der indgår forbrydelseri handlingen, kan ikke nægtes, sagde Håkan Nesser, dernu er bosat i New York.Stort programDenne årlige grænseoverskridende litteraturfestivalmed bl.a. det nordiske informationskontor i Flensborgog Nordisk Kulturfond som initiativtagere, bød i år påforedragsarrangementer med besøg af tyske og nordiskeforfattere, ikke færre end 14 steder i grænselandet, førstog fremmest på de lokale biblioteker. Der blev desudengennemført en skrivekonkurrence på Flensborg Bibliotek,hvor der også blev gennemført en kunstudstilling samtfilmsforevisning.•Der blev lyttetintenst fratilhørerpladserne.Beate Grimsrud fortalte om pigen Eli, der hørte stemmer…Håkan Nesser- en uhøjtidelig og populær indleder.


Kan folkestyret bare overleve af sig selv ?Foreningen NORDEN lægger op til debat ved regionale møder i Frivillighedsåret 2011-Er folket blevet mindre interesseret ideltagelsen i folkestyret ? Har vi væretfor ”selvfede” og troet, at vores 200-årige tradition bare overlever af sigselv ? Er vi i lyset af de demokratiskeopstande i Mellemøsten ved at bliveoverhalet indenom af andre ?Det er nogle af de spørgsmål somForeningen NORDEN lægger op tildebat om ved regionale møder heri efteråret med et afsluttende mødei København i december. Initiativetsker i samarbejde med Dansk FolkeoplysningsSamråd, FN-forbundet ogde kulturelle samråd i Danmark.-Når vi i Foreningen NORDEN er aktivtmed i dette, er det selvfølgelig fordivi selv er en aktiv del af frivillighedsarbejdetog fordi vi anerkender, atfolkestyremodellen er en af de nordiskekerneværdier, siger generalsekretærPeter Jon Larsen.-Emnet vil lægge op til debat om frivillighed2011 med de mulighederog trusler, der er for vores velkendte(nordiske) folkestyremodel medaktiv deltagelse af folket.-Vi har en særlig folkestyre-traditioni Danmark, der rækker videre end dedemokratiske spilleregler, som manogså følger andre steder i verden.-I de nordiske lande er borgerne ihøjere grad medlevende i folkestyret.Der er et helt andet aktivt engagement.Det giver folkestyret størrelegitimitet. Samtidig lægger de nordiskelande større vægt på pluralismenog tolerancen.FremmedgørendefremmedordPeter Jon Larsen lægger stor vægtpå at bruge udtrykket folkestyre – istedet for demokrati.-Demokrati er et fremmedord, ogdet er et fremmedgørende begreb.Bruger vi ordet demokrati, blivernemt indskrænket til nogle formelleregler, vi skal leve op til på internationaltplan.- Jeg synes, det er værd at fastholdeden særlige danske folkestyre-tradition,og det gør man bedre, når viogså bruger et ord fra det danskesprog.Nordisk pluralisme-Tolerancen og den pluralistiskeindstilling synes jeg også er ved atskride. Det så vi bl.a. i forbindelsemed Muhammed-krisen.Det er endel af den nordiske tradition, at vier et åbne over for anderledes tænkende.Vi skal kritisere, men vi skalikke mobbe. Og der skal både væreplads til og ligemuligheder foralle synspunkter,også dem vi ikkekan lide.arrangere en studiekreds om mulighedernefor Bornholms løsrivelse franationen. Sådan skal det være.Politik i bussenEndelig peger Peter Jon Larsen på,at den særlige folkelige forankringsvækkes :-Folk er ikke så aktivt medlevendemere. Det er ikke længere almindeligtat diskutere politik i bussen og påarbejdspladsen, med venner og medfamilien.-Først nogle uger før et valg kommerde politiske diskussioner i gang.- Det betyder, at folk ikke udviklersig politisk mellem valgene, og politikernebliver ikke konfronteret medborgernes synspunkter. Det er voresrepræsentanter, og de skal vide, hvadvi mener – også mellem valgene."FolkeoplysningenstabilisererSelv om Peter Jon Larsen ser storefaremomenter for folkestyret, erhan bestemt ikke pessimistisk, og detskyldes bl.a. folkeoplysningen:-Grundlæggende er jeg optimistisk,fordi de nordiske værdier er utroligtvelfunderede i de nordiske lande. Ifolkeoplysningen og foreningernei øvrigt lever de demokratiske værdier.Vi har 1.000'er af foreninger, derhver især arbejder med deres nicheaf demokrati.Foreningen NORDEN´s repræsentantskabsmøde– en del af folkestyret-Pluralismen har- indtil videre –også præget folkeoplysningen.Fx. synes jeg, atdet er dejligt atleve i et land, hvorman med offentligttilskud kan-Det er med til at stabilisere samfundetomkring de grundlæggendeværdier, og det væltes ikke omkuldaf flygtige trends i tiden," lover PeterJon Larsen, men understreger samtidig:-Forudsætningen er, at vi i folkeoplysningenpåtager os ansvaret, og at


vi står sammen om det. Dels med at skabe de rum, hvormeningsudvekslinger og ideudvikling kan foregå. Dels vedat markere os som klare idépolitiske organisationer, derhar holdninger og forslag. Det nytter ikke noget, hvis foreningerneselv begynder at løbe efter modebølgerne.Nødvendigt ansvarPeter Jon Larsen er ikke bange for at fremstå som lidt afen traditionalist:-Der lyder tit krav om at arbejde mere med netværksdannelseend med den traditionelle foreningsstruktur. Detkan vi sagtens prøve, men jeg mener, at det er nødvendigtat fastholde ansvaret. Hvad enten det er medlemskontingentereller offentlig støtte, vi arbejder med, er detvigtigt, at der er nogen, som står til ansvar for, hvordanpengene bliver brugt.-Derfor har vi stadig brug for vedtægter, valgte bestyrelser,reviderede regnskaber osv. Også her er det mitindtryk, at de unge er lidt på vej. Ikke fordi de elsker det,men de kan se, at det er nødvendigt.Mere end lysbilleder-Fornyelsen må i stedet ligge på det indholdsmæssigeområde. I folkeoplysningen og foreningerne må vi forholdeos til nye problemstillinger og lægge nye vinkler påde gamle problemstillinger.-Vi kan alle sammen blive bedre til at markere skarpestandpunkter ud fra vores idépolitiske grundlag, men viskal ikke bare have meninger ; vi skal også slås for dem.Lidt aktivisme er ikke af vejen, slutter Peter Jon Larsen.Offentlige møder om folkestyret og de frivillige organisationerHer i Frivillighedsåret 2011 ønsker Foreningen NORDEN at læggeop til debat om folkestyrets fremtid set i relation til de frivilligeorganisationers virksomhed. Det vil ske ved regionale møderher i efteråret med et afsluttende møde i København i december.Initiativet sker i samarbejde med Dansk FolkeoplysningsSamråd, FN-forbundet og de kulturelle samråd i DanmarkDe pågældende debatmøder, hvor alle er velkomne, afholdesfølgende steder og med følgende indledere:Onsdag den 26. oktober kl. 19.00 i Næstved (Futuracentret).Indledere:Folketingsmedlem Zenia Stampe (RV)Kulturdirektør Per B. ChristensenLeder Jette Leth BuhlOnsdag den 2. november kl. 18.45 i Odense(Centralbiblioteket på banegården)Indledere:Folketingsmedlem Annette Vilhelmsen (SF)Klubformand Ole LarsenUdviklingskonsulent Helle BjerregårdFhv. administrationschef Svend TychsenMandag den 5.december kl. 13.00 afsluttende møde iKøbenhavnIndledere:Folketingsmedlem Zenia Stampe (RV)Folketingsmedlem Annette Vilhelmsen (SF)Professor Bjarne Ibsen Syddansk UniversitetKulturdirektør Per B. ChristensenUdviklingskonsulent Helle BjerregårdFhv. administrationschef Svend TychsenNORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 23


Tema – Ny LitteraturMIN VEN BRUNOSTENAf Terje NordbergEn ægte nordmand forlader aldrig dén ost»Hvordan ville de styre et land med 265 forskellige oste ?«Sådan spurgte den franske præsident Charles de Gaulle,da masserne vandrede ned af den venstre Seinebred -den kendte Rive Gauche - i 1968. Senere har jeg hørt, atgeneralen havde talt forkert, for der skulle vistnok være376 slags - hvordan man ellers gør den slags op. Men dajeg hørte det tænkte jeg, at hold da op, hvor må det haveværet nemt at styre Norge i min barndom. For der var jokun to : Brunost og gulost. Den første var for mig langtden vigtigste. Sådan var det den gang, og sådan er detstadigvæk selv om jeg har boet i et gulosteland i 40 år.For én ting er sikkert. En ægte nordmand forlader aldrigbrunosten. Den forlader heller ikke ham. Ikke frivilligt.Sommetider hænger den så fast i ganen, at man bliverman nødt til at skrabe den væk med en pegefingerneglog slå et par smat med tungen. Især hvis det er den lidtbløde type. Smagen af brunost gør mig tryg og glad. Nårjeg høvler et par skiver G35 ned på et stykke knækbrødmed salt fjeldsmør, snupper et par ekstra med fingrene,lukker øjnene og mærker den søde, syrlige masse blandesig med mundvandet og risle ned gennem halsen - daer jeg hjemme i min barndoms dal. Intet ondt kan ske.Da stiger barndommens morgenbord med kneipbrød ogmargarine (smør om søndagen) og den stolte brunostmed sæterjenten udenpå frem for mit indre blik. Jegser uendelige rækker af skolemadder , tre med brunost,en enkelt med gul og to sort pølse - og ovenover det altsammen hører jeg suset i granerne og en spinkel hardangerfele.Brunosten er ikke prangende og gør sig ikketil som gulosten. Der hvor sidstnævnte er forfængelig ogpynter sig med huller og krøller og gør sig fluffy i kanternemed støtte fra grønne blade, radiser og andet fjas,er brunosten sig selv. Den ligger fladt hvor man lagdeden, ofte så tæt ned til underlaget, at man kan se aftryk afbåde krummer og skorpe gennem den brune, udflydendeoverflade. Brunosten stikker ikke noget under stolen. Derer ganske enkelt ikke plads.Osten som er ikke nogen ostDet er vel unødvendigt at sige at jeg elsker brunost. Jegved godt at den slet ikke fortjener navnet. Brunosten erstrengt taget ingen ost, kun et affaldsprodukt fra den»rigtige« osteproduktion. Brunosten er et smukt ogydmygt billede på mine forfædre og –mødres opfindsomhed,der de i barndommens dal var tvunget til atudnytte resurserne bedst muligt og ikke lade noget gå tilspilde. Den oprindelige brunost var fattigmandsost. Mendet siger jeg ikke højt når jeg bevæger mig ud i verden.Kan du virkelig spise det søde stads ? spørger de og blivermærkelige i hovederne. Lidt overbærende. Nedladende.Ha-ha. Det er jo et affaldsprodukt. Affald ? Det gør ondt,at ens bedste ven bliver omtalt på den måde, så derfortier jeg stille. Sådan har jeg levet i over 40 år nu, menerkender åbent, at det er en lettelse for mig at kommetil hjem til barndomsdalen, hvor jeg frit kan bevægte migblandt ligesindede.Ingen ved hvornår brunosten blev opfundet. Den er formentligligeså gammel som nordmændene selv. Oprindeligtlavede bønderne brunost på gårdene uden nogensom helst form for mælk. Man kogte vallen - det der ertilbage når ostestoffet omhyggeligt er fjernet - og fik etsødt og meget magert produkt. Men den var brun, forfarven fremkommer ved at sukkeret brunes. Brunosten,som vi kender den i dag siges at være opfundet af Anne ogThor Haav på gården Rusthågå i Nord-Fron i Gudbrandsdalenmidt på 1800-tallet. Her tilsatte man efter sigendetyk sæterfløde til den kogende valle og fik en rigtig fedog lækker ost. Andre fremsynede bønder var sikkert kommetpå nogenlunde samme ide på nogenlunde sammetidspunkt. Men Tretten Meieri i Gudbrandsdalen var deførste som satte brunost med mælk i produktion. Det vari 1908 og vistnok på baggrund af familien Haavs opskrift.I dag producerer man brunost mange forskellige steder iNorge, men mange vil mene, at Gudbrandsdalsosten erden oprindeligeLav din egen brunostModerne brunostproduktionen foregår ved at man tilsætterosteløbe til lunken mælk. Mælken eller fløden kankomme både fra ko, ged eller begge, og mængden afgørfedtindholdet. Således har den velkendte G35 35% fedti tørstoffet, mens den magre myseost kan komme heltned på 7%. Men i modsætning til tidligere tider, hvor mankogte valleblandigen i store brændefyrede pander, fjernesnu vandindholdet ved hjælp af vakuuminddampning.Der produceres årligt ca. 12000 tones brunost i Norge.Halvdelen er myseost fra ko med en smule ged. 30 % erflødemyseost uden gedesmag og 8-10 % er såkaldt ægtegedeost. Resten er forskellige lokale specialiteter. Medlidt tålmodighed og det rette udstyr kan du selv lave brunosthjemme i samtalekøkkenet. Måske får du som jeg enven for livet.•24 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


Her er en opskrift:1 liter skummet mælk, ca. 2 tsk. osteløbe, 1 ¾ l gedemælk,3 dl sødmælk, 9 dl flødeVarm skummetmælken langsomt op til 32 grader. Tagkedlen af pladen og tilsæt osteløbe. Rør den ind. Lad denstår indtil mælken har løbet sammen (som gele) og skærforsigtigt ostemassen fra og si den gennem et klæde,således at der ikke kommer noget ost med i vallen. Komvallen tilbage i gryden og kog op. Rør hele tiden. Efter10-15 minutter tilsættes mælk og fløde. Rør igen indtildet koger op – ellers danner der sig let klumper i mælken.Bliv ved med at røre i 50 minutter. Lad blandingenkoge gerne i en gryde med stor diameter – da fordampervæsken hurtigere. Rør rundt en gang i mellem. Til sidstskal der røres uafbrudt, så massen bliver så jævn sommulig. Kog det til det bliver en grød med en konsistens,hvor grydeskeen efterlader tydelige spor når du rørerlangsomt rundt. Tag gryden af pladen og bliv ved med atrøre rundt indtil osten næsten bliver kold. Du kan ogsåbruge en røremaskine . Form osten inden den afkøles.Pak den tæt og godt ned i en osteform uden låg. Stil ostenkøligt til næste dag. Tag den ud af formen, glat den evt.med lidt vand. Sæt osten på et tørt sted, så er den klartil brug.Osteløbe består af enzymer, som er filtreret fra ko-ellerkalvemaver. Det er den mest brugte osteløbe i Danmark.Man kan også få såkaldt mikrobiel osteløbe. Den er lavetpå en ikke-genmodificeret bakertie. Bruges i Danmark tilde oste, som ikke er lavet med animalsk osteløbe. (Arlashjemmeside)Osteløbe kan bl.a. købes på www.hjemmeproduktion.dkKilde: Store Norske Leksikon www.snl.no, Arlas hjemmeside:www.arla.dk og Arne Brimi og Ardis Kaspersen:Norges Nasjonalretter ( Norsk Fakta Forlag 1999)At brunosten er Norges nationalost ser man ved indsejlingeni Oslo havn. Her har man bygget en stor skulptur tilære for dette kulinariske vidunder.NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 25


Framgångsrik översättaretolkar på nyttsuccéförfattareTekst och foto: Sture NäslundOm vi nutida nordbor hade levat på1100-talet hade vi alla talat danska!Vi talade då med ”dansk tunga” ochnär vi skrev, det fåtal som kunde det,var det på danska. Till och med islänningarnasom var den tidens litterärastormän i Norden skrev på danska.Det skriver i varje fall Snorre Sturlassoni sin Heimskringla.Idag har vi svårt att förstå varandrasnordiska språk och skulle någonpåstå att vi alla talar danska skullehan anses vara ”knäpp”, (være tosset).De nordiska språken har utvecklatsså olika att vi idag ofta måsteöversätta till det egna språket för atthelt begripa texterna. Det gäller inteminst skönlitteraturen. Få nordborläser idag nordisk skönlitteratur påoriginalspråket. Det krävs en översättare.I Danmark är översättarna en litenyrkesgrupp som ofta arbetar undersmå ekonomiska villkor, och som oftahamnar helt i skuggan av de författaresom de översätter. Men ett fåtalav dem är mycket framgångsrika. Enav dem är Anne Marie Bjerg. I mer än40 år har hon översatt främst svenskskönlitteratur till danska. I höst gerGyldendals ut hennes senaste översättningav nobelpristagaren SelmaLagerlöfs berömda roman Körkarlensom på danska har titeln Køresvenden.Men hur var det med att alla nordboren gång talade danska? Islänningarna,inte danskarna, var ju de nordborsom skrev den första nordiska litteraturen.Men enligt Snorre Sturlassonkallade de inte sitt språk isländskautan danska. Det är märkligt eftersomIsland var politiskt självständigtdenna tid. Och de flesta islänningarhade utvandrat från Norge.Alla nordbor kunde mycket lättareförstå varandra än idag. De tydligaspråkgränserna hade ännu inte dragitsupp. Danmark var Nordens äldstarike och språkforskarna anser att detvar naturligt att namnet på danskarnasspråk också blev namnet förspråket inom hela Norden där mantalade på samma sätt. Men, sombekant, det skulle bli annorlunda iframtiden.Samtala på våramodersmålNär jag möter Anne Marie Bjerg iKöpenhamn för att intervjua henneom hur det är att översätta svenskskönlitteratur till danska kommervi överens om att vi ska samtala påvåra modersmål. Hon danska och jagsvenska. Inte någon blandning. Inteöresundsk eller saltholmsk – blandningenhar många namn. Vi förstårvarandra utmärkt, förmodligen därföratt Anne Marie bott i Sverige imånga år och jag i Danmark. Menvi är medvetna om att den ytligalikheten mellan danska och svenskaspråken kan vara förrädisk och ledatill fatala missförstånd.-Det var en tillfällighet att jag börjadesom översättare för mer än 40år sedan, berättar Anne Marie. Jagläste danska på Köpenhamns universitetoch hade samtidigt ett studentjobbhos Klaus Rifbjerg. Han skrev ettintroduktionsbrev för mig till Gyldendalsoch på så sätt fick jag mitt förstauppdrag. Det var en översättning aven engelsk soldatroman.1973 flyttade Anne Marie till Stockholmoch bodde där med en svenskman till 1981. När hon återvände tillDanmark blev uppdragen att översättasvenska romaner allt fler, ochidag har hon översatt stora delar avSelma Lagerlöfs och Kerstin Ekmansrika produktion.På hennes svenska meritlista finnsäven romaner av Theodor Kallifatides,Ann-Charlotte Alverfors, Sun Axelsson,Lars Ahlin och Göran Tunström,alltså en krets av 1900-talets mestframstående svenska skönlitteräraförfattare. Hon har även skrivit fleraegna prosaböcker – på danska börväl tilläggas.Hon är en av de få danska översättaresom mottar livslångt konstnärsbidragfrån statens kulturfond. Bland andrautmärkelser märks t ex översättarprisfrån svenska Natur och Kultur,Dansk-svenska författarsällskapetsdiplom, Det Lachmannska Priset,Danska översättarförbundets hederprisoch många andra.Förrädisk likhet-Är inte danska och svenska språkettrots allt så lika att man inte behöveröversätta, frågar jag Anne Marie.-Teoretiskt kan det vara så, svararhon, men den ytliga likheten är förrädisk.Olika uttryck och metaforerkan vara fällor även för mig somöversättare. Andra problem kan varahur man på ett språk böjer verb ochsubstantiv. Om man inte behärskar26 NORDEN NU NR.4 NR.3 – JUNI 2011


det kan översättningen bli mycketmärklig.-Selma Lagerlöfs prosa är väl ganskalättbegriplig även för en dansk?-Ja, hon sade också att hon skrev förfolket, därför skriver hon på ett sättenkelt. Det är inte något akademisktspråk men en mycket ren, fin, förnämligsvenska. Hon har ett berättandespråk.Kerstin Ekman är mycket svårare attöversätta. Jag har översatt tio av hennesromaner. Inte för att hon skriverakademiskt, men hennes stil innehållermånga underliggande lagringar,även när hon använder jämtländskdialekt i texten.-Hur översätter du en svensk dialekttill en dansk?-Jag brukar inte använda någon danskdialekt. I Sverige vårdar man dialekterna,här i Danmark anses de somkomiska. Den ende i Danmark sommed framgång använder dialekt, ärvissångaren Niels Hausgaard.-Jag har en gång använt vendelbomåletnär jag översatte en replik påjämtländsk dialekt i en av KerstinEkmans romaner. Där står i svenskaversionen: ”Han var schvår å löug”. Imin översättning blev det: ”Han vargrow swær te å lyuw”.Selma Lagerlöfs roman Körkarlen, på danska Køresvenden, er den nye utmaningenför Anne Marie Bjerg. Här studerar hon den svenska förstaupplagan avKörkarlen som kom ut 1912.När man översätter en 100 år gammaltext som t ex Körkarlen är ett problemhur man översätter texten somkan verka högtidligt gammeldags; detkan lätt verka komiskt. Hur undvikerman denna fälla? Hur kan jag meddagens danska språk vara mest lojalmot författarens text och intention?Det är frågan och uppgiften.Om KörkarlenSelma Lagerlöfs roman Körkarlenkommer ut senare i år i Anne MarieBjergs nyöversättning. Romanensom hör till Lagerlöfs viktigaste verkhandlar om övernaturliga fenomen,döden och sociala orättvisor i ensvensk småstad. Den översattes tilldanska första gången 1922. Den harfilmatiserats tre gånger, bl a av denvärldsberömde svenske regissörenVictor Sjöström, nu är den en stumfilmsklassiker.Karin Söder, tidigare svensk utrikesminister,värmländska liksom SelmaLagerlöf, och tidigare ordförande(formand) i Selma Lagerlöf-Sällskapetsäger om Körkarlen:-Det är en viktig och tankeväckandeberättelse. Den visar också på SelmaLagerlöfs djupa insikter i den tidenssociala nöd och alkoholproblem.Det var en insikt som hon fick redanunder den tid då hon arbetade somlärare i Landskrona. Men hon hadeockså egna hårda upplevelser avalkoholism genom sin far.Men min favoritroman är nog trotsallt Gösta Berlings saga. Den romansvitenkommer man aldrig förbi, ävenom Kejsarn av Portugallien berör migmest.-Varför kommer så många författarefrån Värmland?-Det finns en utvecklad berättartradition.Landskapets skogar och sjöarbefrämjar fantasin. Här har olikakulturer blandats och alla har haften historia att berätta.NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 27


Den första danska översättningen av Körkarlen gjordes avElisabeth Grundtvig och Ida Falbe-Hansen. Det var dessastridbara kvinnor, som introducerade Selma Lagerlöf fördanska läsare. De spelade på sin tid en viktig roll i denpågående debatten om kvinnans ställning, inte minst iden upphetsade sedlighetsstriden där deras främstemotståndare var Georg Brandes.Översättning omöjlig!Nästa gång vi läser en översatt roman kan vi ha i minnetatt översätta är en betydligt svårare konst än vad vi läsareföreställer oss. Eller som Anne Marie Bjerg säger:-All översättning är i princip omöjlig! När jag översätterär varje ord i översättningen min tolkning av texten.Vi läsare bör också komma ihåg att språkforskarna harerkänt översättarens centrala roll. De har ända sedanantiken medverkat till att forma den västerländska civilisationen.Men de har också vållat våldsamma konflikter,t ex med olika bibelöversättningar. Men det är en heltannan historia.Ack, Värmeland, du skönaDet är i det svenska landskapet Värmland som många avSelma Lagerlöfs romaner utspelar sig. Det är ett litterärtmycket märkligt landskap. Härifrån har en ström av författarekommit under många år. Om orsaken kan manbara spekulera, men värmlänningarna har i Sverige ettrykte om sig att vara ett vänligt och berättande folk.Värmland som är ett landskap rikt på skogar och sjöarligger på gränsen till Norge i vad som kan kallas Utkantssverige.Men det har inte hindrat värmlänningarna frånatt inta en central plats i den svenska litteraturen. Detfinns till och med en populär visa som hyllar landskapet,Ack, Värmeland, du sköna.Flera av de svenska klassikerna härstammar från Värmland.Det gör Esaias Tegnér, E G Geijer, Gustaf Fröding ochSelma Lagerlöf. Alla hade sina rötter i den värmländskabruks- och herrgårdsmiljön. Efter dem har följt en rad avlandets främsta författare: Göran Tunström, Nils Ferlin,Tage Aurell, Erik Beckman och många fler.Översättarna- et ofta förbisedd länkÖversättarna är en viktig men ofta förbisedd länk när enroman förs över från ett språk till ett annat. Häften av deÖversättare som är verksamma i Danmark är medlemmari Dansk oversætterforbund som leds av Ellen Boen.Hon har själv översatt ett 50-tal skönlitterära titlar frånengelska, svenska och norska. Bl a Stieg Larsson, CamillaLäckberg och Helen Fielding.-Bokförlagen har inte visat översättarna särskilt storrespekt, säger hon. Det är som en ond cirkel. Översättarnaär dåligt betalda, det ger dålig respekt, och dåligrespekt ger dåliga honorar. Ibland glömmer recensenterna(anmelder) som skriver om översatta böcker attnämna översättarens namn.Vi har 180 medlemmar i vårt förbund. 25 procent av dessa180 har översättningar som heltidsarbete, resten harandra arbeten vid sidan av för att klara sin försörjning. Avdet som översätts är 75 procent skönlitteratur. Förr hadeen del författare översättningar som bijobb. Det ansågsinte vara fint och de använde oftast pseudonym.Även om det är svårt att försörja sig på de pengar översättningarnager har det blivit bättre. De har numera deli den s k bibliotekspengen, idén till den kom från ThitJensen, syster till Johannes V Jensen. Ett fåtal översättarefår också ”livsvarig ydelse” från staten. För närvarandefår 74 konstnärer del av dessa pengar, av dessa är fyraöversättare, bl a Anne Marie Bjerg.Ellen Boen säger att översättarna har organiserat sig pånordiskt plan. Sedan år 2010 finns nätverket Norne. Detska bygga ut det nordiska samarbetet mellan översättarorganisationernamed syfte att skapa bättre villkor föröversättarna. Namnet Norne har de hämtat från dennordiska mytologin. Nornorna satt vid Yggdrasils fot ochspann människornas livstrådar. Ett tankeväckande val avnamn.När Nordiska Rådet håller sin session i Köpenhamn i höstska ”nornorna” mötas till ett översättarseminarium. Manvill att det kopplas till rådets litteraturpris och att det blirårligen återkommande.•Även flera framstående politiker har kommit ur de värmländskaskogarna. Mest känd är Tage Erlander, statsministerunder många år, och Karin Söder, en gång partiledareoch utrikesminister.Så när Selma Lagerlöf nu än en gång översätts till danskaär det en författare med rötter i ett verkligt litterärtsvenskt landskap. Det förklarar en del av hennes populariteti Danmark, men det beror nog även på att hon berättargoda historier. Och att hon alltid kommer två eller trespadtag djupare i de moraliska och mänskliga konfliktersom hon skriver om. Även det är nog värmländskt. •28 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011Ellen Boen, ordförande (formand)för Dansk Oversætterforbund.


77 forslag ved nordisk fotokonkurrenceLokal-afdelingen i Skive fik stor succes med fotoudstillingDer indkom ikke færre end 77 forslagtil Foreningen NORDEN Skive afdelingsfotoudstilling på Skive Bibliotek,der åbnede den 1. oktober.En dommerkomité, der bestod afde lokale professionelle fotograferSteen Agger, Steen Don og Poul Hansen,har gennemgået de 77 indsendteforslag, der opfyldte kriterierne:Nordiske feriefotos optaget inden forde seneste fem år i et af vore nordiskenabolande, og har blandt disseudvalgt 45 fotos. De udvalgte billederblev af Skive Folkeblad printetud i A3-format og derefter udstilletpå Skive Bibliotek fra lørdag den 1.oktober.Den officielle åbning af udstillingenfandt sted den 7. oktober i forbindelsemed Kulturnatten i Skive. Udstillingenblev åbnet af ForeningenNORDENs generalsekretær Peter JonLarsen, der medbragte en boggavefra foreningen til alle udstillere.Hvem der skal modtage hovedpræmienen stenskulptur fra NordiskGranit, Skive - afgøres af debesøgende på udstillingen, der kanstemme på deres favoritbilleder ogvil derfor først være afgjort den 1.november, fortæller lokalafdelingensnæstformand, Erik Rasmussenog foreningens sekretær Jens Utoft,Profi Kommunikation, der har arrangeretfotokonkurrencen, hvorfra derher bringes flere eksempler •Kastellet, Stockholm.Fotograf : Keld Dahl Petersen.Humor og nordisk jazzDen 15. udgave af Nordisk Biblioteksugestarter mandag den 14. novemberog bliver traditionen tro den storehøjtlæsningsdag, når der mere end2000 steder rundt i Norden afholdesoplæsning på deres modersmål.Årets tema er ”Humor i Norden”, ogder læses op ad fra ”Populærmusikfra Vittula” af Mikael Niemi. Romanenfra 2000 er en erindringsbog omen opvækst i Tornedalen.Mange NORDEN- afdelinger rundtom i landet deltager i sådanne Skumringstime-arrangementer,og detgælder således i Ringsted, fortællerlokalafdelingens kasserer, LizzieMoe.-Efter oplæsningen er lokalafdelingenvært ved en let anretning, ogVenner (fra Siriuspatruljens base iDaneborg, Grønland) juli 2010.Fotograf : Jens Kjærgaard.aftenen afsluttes med musikalskunderholdning af Ankarfeldt NordicGroup, der spiller jazz med nordiskerødder blandet med melodier ogsamler fra Skandinavien. Der blivermulighed for at synge med på flerenumre, fortæller Lizzie Moe.IdékatalogForeningen NORDEN´s skoleudvalghar udarbejdet et idékatalog til ”Morgengry”,hvor man gerne vil gøre enekstra indsats for at få folkeskolerneengageret heri via et pædagogiskoplæg til lærerne.•Hjemmesiden med den nordiskebiblioteksuge suppleret med tekster,idékataloget m.m. kan ses på : http.//www.bibliotek.org/default_dk.aspNordisk uge på Rude StrandFra søen Nedre Brocken, Torsby,Sverige i en lille aluminiums jolle, juli2011. Fotograf : John Nielsen.Nordisk uge på Rude Strand22. – 28. februar 2012Foreningen NORDEN arrangereri samarbejde med Rude StrandSeniorhøjskole en højskoleugemed fokus på ’det nordiske’.Der vil være foredrag om nordiskkultur og litteratur samt drøftelseaf fremtidige muligheder for nordisksamarbejde.Mød: Forfatterne Josefine Klougartog Einar Már Gudmundsson, digterenJens Rosendal samt kommentatorenLars Hovbakke Sørensen.Pris: Kr. 4.200,-Kystvejen 1148300 OdderTlf. 86 55 89 44NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 29


Helen Mirren juryformandfor Nordisk Råds FilmprisEn Sisyphos,(Fotograf Giles Keyte)Den tidligere Oscarvinder, skuespillerinden Dame HelenMirren, indtrådte som æresmedlem i juryen for NordiskRåds Filmpris 2011. Sammen med de øvrige jurymedlemmerskal hun kåre vinderen ved et pressemøde i Københavnden 17. oktober.Det er første gang i prisens historie, at en internationalfilmpersonlighed er inviteret til at deltage i filmprisensjury. Hanne Palmquist, direktør for Nordisk Film & TVFond, siger:"Vi er meget beærede over, at Helen Mirren har indvilgeti at indtræde i vores jury. For med sin store internationalefilmerfaring, vil hun være en stor styrke for den øvrigejury, når de sammen skal bedømme og udpege vinderenblandt de fem nominerede film. Som en af verdens mesttalentfulde og meget roste skuespillere, ved Helen Mirren,at en fremragende film netop forudsætter et uniktsamarbejde mellem instruktør, manusforfatter og producent,- de tre hovedfunktioner som filmprisen hædrer oghonorerer."I juryen for Nordisk Råds Filmpris 2011 vil Helen Mirrenfå følgeskab af filmanmelder Per Juul Carlsen (DK), kommunikationschefOuti Heiskanen (FI), adm. direktør SifGunarsdottir (IS), redaktør Silje Riise Næss (Norge), filmanmelderFredrik Sahlin (Sverige) og Nordisk Film & TVFonds direktør Hanne Palmquist.De fem nominerede film som i år kandiderer til NordiskRåds Filmpris er: Danmark: Sandheden om Mændaf Nikolaj Arcel, Finland: Hyvä poika (The Good Son) afZaida Bergroth, Island: Brim (Undercurrent) af Árni ÓlafurÁsgeirsson, Norge: Oslo, 31. august af Joachim Trier ogSverige: Svinalängorna (Beyond) af Pernilla August. NordiskRåds Filmpris, som er på DKK 350.000 deles mellemfilmens instruktør, manuskriptforfatter og producent.Selve prisen overrækkes til prisvinderne ved en ceremonii København den 2. november.•En central skikkelse i forbindelse med etableringen oggennemførelsen af den nordiske konference om ”Klassikerneog nutiden” i Snekkersten i september, var forfatterenSøren Sørensen, som formand for Samrådet for deLitterære Selskaber i Danmark.En central skikkelse i hans eget forfatterskab, både i prosaog lyrik, er sagnfiguren Sisyphos, der i den græske mytologivar en mand der narrede guderne, og som straf iunderverdenen skal rulle en stor sten op på en bakketop,men hver gang lige før han når toppen, ruller den hvergang ned igen.Men heller ikke Søren Sørensen giver op, selvom detogså i hans egenskab som formand for Selskabet Bellmani Danmark, ofte kan være svært at skabe ny interesseeller holde interessen ved lige for de klassiske forfattereog komponister.Mange interesserede bl.a. i foreningen NORDEN´S regi,har haft fornøjelsen at opleve foredrag og sang medmusikledsagelse af Søren Sørensen, når han fortællerom – og bringer eksempler på den svenske Carl MichaelBellmans digtekunst.Sergel og BellmanI hans roman ”Sisyphos i Slotsvagten” fra 2009 fortællessåledes meget levende både historien om Sisyphos ogom Sveriges førende billedhugger Johan Tobias Sergel,der sammen med Bellman, bliver jaget af myndighederneefter at have udført en mindetavle over den myrdedetidligere svenske konge. Billedhuggeren må flygtetil København, mens digteren bliver taget i forvaring. Scenener Stockholm foråret 1794 og handler i grunden omalle digtere, der bliver forfulgt.En væsentlig rolle i Bellmans liv og bogens indhold erhans hustru, Lovisa, der således samler hele hans produktiontil en udgivelse og dermed får en klarere indsigti hans tidligere liv og forståelse for, at hans digte blevsom de er.Romanens forside prydes af en tegning af Bellman mednathue, slåbrok og lang pibe og med følgende vers, somet godt eksempel på den svenske digters lune humor:30 NORDEN NU NR.4 – JUNI 2011


der ikke giver opTema: Nordisk litteraturNy digtsamling af travl selskabsformand og forfatterNär sig motgang tungt foröker,När en Skald eij skönhet ser,Hurur gjör? Som man ser,Ängsler sig og bara röker.Digte fra - og uden for EllekrogenI Søren Sørensens nyeste digtsamling ”Ellekrogselegier”får læseren serveret kloge ord og digte fra både bopælenEllekrogen og dens nærmeste omkreds samt fra denstore verden. Også her kædes stor viden og kærlighedentil klassikerne sammen med nutiden og med naturen.Bellman i natlig figurSysiphos og Bellman er heller ikke glemt i digtsamlingen,og i et digt med førstnævnte som titel (og en samtidigkærlig hilsen til Sørens hustru), hedder det således:Lovisa der på sin vis var løvindender sloges for sin mand, da han lå såret.En kunstner må forsvares af sin kone.For nogen må dog sejle op mod vinden.Må tale som en tunge nu er skåret,Det rene flag er det man da skal tone.De 55 digte er suppleret med elegante tegninger. SørenSørensen har udgivet digte siden 1998 med samlingen”Fra Genesis til Golgata” med yderligere udgivelser defølgende år bl.a. ”Af fuld hals -Akvavitvers - og viser” fra2009.Søren Sørensens særlige evne til at placere litteraturenog dens skabere i forholdet mellem den klassiske datidog nutid, kommer også smukt til udtryk i følgende digt ihans nye digtsamling:Vers på forårsværkJeg sætter versets plovskær i Guds ager.Jeg pløjer ordets rodknold ned i furenOg vender Pegasus som gentar turen,Så ofte som jeg løfter plovens knager.Som verset går med vinden hvor den jager,Sådan gror ord og mening op i skuren,De går i dræ og sætter korn til kurenDer bringer lægedom til det der nager.Sådan gør den der avler korn til brødet,Og Vingårdsmanden drik der rummer kraften,Som digteren gør vers hvis ord forløser.Den times fred når solen holder aftenOg tiden nærmer sig elskovsmødetMens vingehesten hviler ud og døserSøren Sørensen: Sisyphos i Slotsvagten. 390 sider.Forlaget Multivers (www.multivers.dk)Søren Sørensen: Ellekrogselegier.74 sider.Det Poetiske Bureaus Forlag (bogsalg@poet-bureau.dk)NORDEN NU NR.4 – OKTOBER 2011 31


Man trives i ”Asker bygden”Rudersdal kommunes norske venskabsby, Asker, med52.000 indbyggere ligger idyllisk ved Oslofjorden sydfor den norske hovedstad. Indbyggerne trives vel der ogbetegner byen som ”Asker bygden”, som har hentet sitnavn fra Asketræet – der også er symbolet i kommunensbyvåben. Der er mange kulturtilbud i Asker med et bycenter”Trekanten” i centrum med 75 butikker, kunst- og kulturcenterog nogle kommunale kontorer.Magasinpost UMMId nr.: 46517-Vi har mange pendlere med jobs i Oslo, men faktisk harvi jobs til alle lokalt, fortæller borgmester, Lene Conradi,der kan glæde sig over næsten ingen arbejdsløse i kommunen,der byder på mange smukke boligområder samten del industri og andet erhverv.Her ses borgmesteren ved et af kunstværkerne på detlokale rådhus bygget i beton i 1980-erne. Tæppet er fremstilletaf væversken Synnøve Aurdal. Læs mere om Askerkommune som venskabsby på side 15-16. •

More magazines by this user
Similar magazines