Med udgangspunkt i <strong>fredning</strong>shandlingsplanen fra 1992 samt Wilhjelmudvalgets anbefalinger og ilyset af behovet <strong>for</strong> en yderligere fokusering af <strong>fredning</strong>sindsatsen har arbejdsgruppen i kapitel 5opstillet kriterier <strong>for</strong> den fremtidige prioritering af <strong>fredning</strong>sindsatsen.Som anbefalet i rapporten fra Wilhjelmudvalgets arbejdsgruppe <strong>for</strong> naturkvalitet og naturovervågning,har arbejdsgruppen sat særligt fokus på trusselskriteriet og anbefalet, at der som alt overvejendehovedregel skal være tale om en aktuel trussel, førend der rejses <strong>fredning</strong>ssag, med mindre der ertale om en <strong>fredning</strong>, der skal sikre friluftslivet, skabe mulighed <strong>for</strong> naturgenopretning eller skabesammenhæng mellem flere vigtige naturområder. Der er imidlertid beskrevet en række situationer,hvor det kan være berettiget at rejse <strong>fredning</strong>ssag, selv om en trussel ikke er aktuel, men kunpotentiel. F.eks. kan nævnes en situation, hvor en trussel er overhængende men ikke aktuel, menhvor det kan blive vanskeligt eller umuligt at sikre værdierne, hvis man venter til truslen er aktuel.Skov- og Naturstyrelsen har i samarbejde med arbejdsgruppen udarbejdet en vejledning om kvalitetssikringaf <strong>fredning</strong>s<strong>for</strong>slag, og som er optaget som bilag E til rapporten. I afsnit 5.2 er et kort resume afvejledningen. Vejledningen skal medvirke til at sikre, at <strong>fredning</strong>s<strong>for</strong>slag, der fremsendes til <strong>fredning</strong>snævnene,er tilstrækkeligt vel<strong>for</strong>beredte og indeholder alle de elementer, der er nødvendige <strong>for</strong> atnævnene kan træffe afgørelse om <strong>fredning</strong>en inden <strong>for</strong> den fastsatte sagsbehandlingsfrist på 2 år.I kapitel 6 har arbejdsgruppen i lyset af de ændrede behov <strong>for</strong> <strong>fredning</strong>, som samfundsudviklingen ogny lovgivning har medført, opstillet en række temaer, som arbejdsgruppen vurderer vil blive prioriteret ide nærmeste års <strong>fredning</strong>sindsats. Arbejdsgruppen finder, at temaerne sammenhængende naturområder,biologisk mangfoldighed og landskabs<strong>fredning</strong> skal have højeste prioritet, medens behovet<strong>for</strong> sikring af naturskov og Natura 2000 områderne er nedprioriteret på grund af de nye instrumenter inaturbeskyttelsesloven og skovloven, der trådte i kraft i 2004. Et nyt tema er nationalparker.Naturgenopretning vil ikke længere optræde som et selvstændigt tema men vil sammen mednaturpleje indgå som et naturligt element i en stor del af <strong>fredning</strong>ssagerne.I kapitel 7 har arbejdsgruppen opstillet en model <strong>for</strong> opfølgningen på handlingsplanen. Ihandlingsplanen fra 1992 er der <strong>for</strong> hvert amt opstillet en prioriteret liste over lokaliteter, der eventueltskulle beskyttes ved <strong>fredning</strong> de kommende år. Det var <strong>for</strong>udsat, at 1992-handlingsplanen og denprioriterede liste skal revideres hvert 5. år.Det har imidlertid vist sig uhensigtsmæssigt at arbejde med en sådan geografisk liste, som kun giveret statisk billede af <strong>fredning</strong>sbehovet og hurtigt bliver uaktuel. Arbejdsgruppen har der<strong>for</strong> opstillet enmodel, hvorefter den geografiske del af handlingsplanen erstattes af en rullende planlægning, hvor derløbende <strong>for</strong>etages en evaluering af <strong>fredning</strong>sindsatsen. På den baggrund fastlægges sigtelinierne <strong>for</strong>de kommende års indsats, og der udarbejdes en liste over de <strong>fredning</strong>s<strong>for</strong>slag, der <strong>for</strong>ventes rejst i denærmeste år. <strong>Handlingsplan</strong>en <strong>for</strong>udsættes evalueret med passende mellemrum, første gang i 2012.3. FREDNINGSINSTRUMENTETFredningsinstrumentet har i snart 100 år været et væsentligt element i dansk landskabs- ognatur<strong>for</strong>valtning. Igennem årene er der sket såvel udvidelser som indskrænkninger i <strong>fredning</strong>sinstrumentetsvirkeområde. De tidlige <strong>fredning</strong>er havde ofte et statisk udgangspunkt og mål - desåkaldte status quo <strong>fredning</strong>er – en beskyttelse, som i dag som udgangspunkt varetages gennemplanloven og naturbeskyttelsesloven. Mange tidlige <strong>fredning</strong>er har siden vist sig at være <strong>for</strong> snævre ideres udgangspunkt, <strong>for</strong>di en <strong>fredning</strong> af f.eks. en hede med <strong>for</strong>bud mod tilstandsændringer ikke ertilstrækkelig til at fastholde den som sådan. Naturen er under konstant <strong>for</strong>andring, og en <strong>fredning</strong> måkunne tilgodese ønsket om at fastholde en given naturtilstand ved tilstrækkeligt fleksible bestemmelserog især ved at give mulighed <strong>for</strong> at gennemføre naturpleje.På den ene side er det vigtigt at give <strong>fredning</strong>er så præcist et indhold som muligt, men det er samtidigvigtigt at gøre <strong>fredning</strong>en "langtidsholdbar". Ufleksible <strong>fredning</strong>sbestemmelser kan således på længeresigt vise sig at vanskeliggøre opfyldelsen af <strong>fredning</strong>ens <strong>for</strong>mål. F.eks. kan et <strong>for</strong>bud imod tilstandsændringerumuliggøre en naturgenopretning, der er nødvendig <strong>for</strong> på sigt at fastholde den natur, som<strong>fredning</strong>en ønsker at bevare (f.eks. Saltbæk Vig og Holmegaards Mose).5
Ændringen af naturbeskyttelsesloven i 1992 har i vidt omfang imødekommet behovet <strong>for</strong> mere dynamiki <strong>fredning</strong>erne. Med revisionen blev området <strong>for</strong> <strong>fredning</strong>er således udvidet til også at omfattetilstandsændringer – naturgenopretning. Naturgenopretningen er siden blevet et væsentligt element ilangt den overvejende del af <strong>fredning</strong>erne. Samtidig blev der hjemmel <strong>for</strong> amterne til at gennemførepleje af fredede arealer til opnåelse af <strong>fredning</strong>ens <strong>for</strong>mål.De nye bestemmelser giver i højere grad end hidtil mulighed <strong>for</strong> varigt at underlægge et områdebestemmelser, der fastholder karakteren af et nærmere defineret landskabs- og naturområde, ogsamtidig <strong>for</strong> løbende at tilvejebringe de ønskede tilstandsændringer gennem naturpleje i området.Plejen er typisk ikke reguleret detaljeret i selve <strong>fredning</strong>en, men fastlægges som oftest efterfølgende ien plejeplan inden <strong>for</strong> de rammer, <strong>fredning</strong>en har fastsat. En plejeplan kan i fuld offentlighed revideresløbende og kan dermed tage højde <strong>for</strong> en <strong>for</strong>udset eller u<strong>for</strong>udset udvikling af naturområdet og bringetilstanden i overensstemmelse med <strong>fredning</strong>ens overordnede <strong>for</strong>mål.Der er med ændringerne af <strong>fredning</strong>sbestemmelserne i 2004 sat yderligere fokus på <strong>for</strong>holdet mellemden naturmæssige gevinst ved at gennemføre en <strong>fredning</strong> og de omkostninger <strong>fredning</strong>en indebærer.Dette stiller store krav til og <strong>for</strong>ventninger om, at sagsrejserne tænker ønsket om naturgenopretning iet givent område ind i såvel en prioritering af naturgenopretningen i større geografisk perspektiv, sommed mulighederne <strong>for</strong> at gennemføre naturgenopretningen igennem aftaler.Anvendelsen af <strong>fredning</strong>sinstrumentet vil imidlertid <strong>for</strong>tsat være et vigtigt instrument til at gennemførenaturgenopretning med udgangspunkt i væsentlige nationale, regionale eller lokale interesser.Fredning er endvidere <strong>for</strong>tsat ofte den eneste vej videre dér, hvor den generelle lovgivningsmuligheder <strong>for</strong> at varetage væsentlige beskyttelsesinteresser hører op.I afsnittene 3.1 til 3.4 neden<strong>for</strong> gives en status over den hidtidige handlingsplans håndtering af disseproblemstillinger, de konkrete sager siden 1992, Wilhjelmudvalgets overvejelser og anbefalinger samtrelationerne til <strong>Handlingsplan</strong>en <strong>for</strong> biologisk mangfoldighed.Foto : Hedelyng og ene i Rebild Bakker, Nordjylland, Ole Malling6