'Aspekter af Flarup Bys historie o. 1700-1750'.

Aspekter afFlarup Byshistorie o. 1700 - 1750Af Bjarne Madsen, Astrupvej 6, 7755 BedstedI Selvejerkøbet 20. okt. 1704”Ieg Vallentin Beyer paa Bodum Præstegaard,kongl. maj. ts Herretsfoged over Hassing Refsherreder kiender og hermed for alle vitterlig giør,at ieg imod nøyagtig betalling haver afstaaed,som ieg her med afstaar, selger og skiøder framig og miner arfvinger til Erlig, agt ogvelfornemme mand Niels Pedersen Toppenberigi Flaarup. efterskr. ne 2.de gaarde udi Jylland,udi Tye, i og her efter svarer under Refsherred IYdby sogn i Flaarup Bye beliggende, nembl.Søren Sørensen ... hkorn efter den nye matr. 8 td2 skp 2 alb.; Niels Pedersen …. efter den nyematrikel bedrager 10 td 3 skp 1 alb hkorn. - Ogder som saa skeer, at forbem. 2.de gaarde ... blefNiels Toppenberig eller hans arfvinger afvundenudi nogen dom eller rettergang formedelst minskyld, da bepligter ieg mig og mine arfvinger atvederlege forbem. Niels Toppenberig og hansarfvinger lige saa god jord igen ... eller at betalehannum udi rede penge 62 Rd for hver tøndehkorn efter ovenbem.te rigtige matricul. Det vilbekræftelse ieg dette mit skøde udgifver samthæderlig og vellærde mand Hr. Saxo HendriksenAscanius sognepræst til Bodum, Ydby og Hurupmenigheder, saa og velfornemme mand Hr.Christen Binderup i Øster Ulsted med mig tilvitterlighed at underskrive og forsigle. Dat:Bodum Præstegaard den 20. october 1704.” (1)jrf. fig. 0Dette skøde, der her er angivet i uddrag, blevlæst på Viborg Landsting. Dokumentet skullevise sig at blive af afgørende betydning ikke blotfor Niels Toppenberg men for en stor del afFlarup Bys historie i første halvdel af 1700-tallet. Det fremgår af skødet, at Niels Pedersenmed tilnavnet Toppenberg har købt to fæstegårdei Flarup til selveje. Gårdene benævnes som hidtilfæstet ud til Søren Sørensen og til NielsPedersen. Med hartkornsangivelsen fra ”den nyematrikel” dvs. landmålingsmatriklen fra 1688,kan vi identificere de to gårde som de to gamleØrum-fæstegårde i Flarup med 1688 matrikel nr.1 og 2, der i 1688 begge var fæstet af SørenSørensen. Matr. nr.2 med Niels PedersenToppenberg som fæster var ”Flaarupgaard”. (2)jfr. fig. 1Dette skulle senere i 1700- og 1800-talletblive ganske almindelig, at en landbrugsejendomblev købt til selveje af den hidtidige fæstebonde.At det skete allerede i 1704, var helt usædvanligt- og så var der endda tale om to store gårde.Hvorledes kunne det ske? Hvad var baggrundenfor, at de to gårde samlet blev udbudt til salg? -og, hvad var den kun 29-årige Niels Pedersensbaggrund for at kunne købe dem? Lad os først selidt på personen Niels Pedersen Toppenberg såvidt de sparsomme kilder tillader. jfr. fig. 2.Niels Pedersen var, som tilnavnet Toppenbergantyder, fra gården Toppenbjerg i Vestervigsogn. Denne gård, i 1688 sat til hartkorn på 9 td7 skp 2 fjk 2 alb, var en af de betydeligste enligtbeliggende fæstegårde under Vestervig Kloster.Det var ikke tilfældigt, at Niels Pedersens far,Peder Pedersen (d.æ.) havde fæstet på gården.Peder Pedersen havde gennem 8 år tjent somladefoged på Klosteret under Jochum Irgens og

fik derefter som et gyldent håndtryk overladtfæstet på Toppenbjerg, hvis agre grænsede tilKlostrets hovedgårdsmarker. (3)Niels Pedersen blev født 29.04.1675. Enældre broder, nemlig Peder Pedersen (d.y.) fødtomkring 1665, overtog efter faderen fæstet påToppenbjerg. Den unge Peder Pedersen blev 29.juli 1691 trolovet med Karen Lauritsdatter fraryttergården Refsgaard. Så var hans fremtidsikret. Men, hvad så med den yngre broderNiels? Første gang vi møder Niels Pedersen er,da han 12. marts 1702 i Ydby kirke gifter sigmed Maren Madsdatter af Heegaard, ”saligeSøren Sørensens trolovede. Det var altså ikkeførste gang, man fra Toppenberg havde blikketrette mod Refs/Flarup, og senere skulleforbindelserne blive yderligere udbygget. jfr. fig.3.For den 27-årige Niels Toppenberg måtteenken Maren Madsdatter siges at være etinteressant parti. Efter Søren Sørensen død20.10.1699 (som 62-årig) sad enken tilbage medfæstet på de to Ørum-gårde, hendes økonomiskesituation var ganske gunstig. Af børn havde huni 1702 tre: Karen på 7 år, Else på 17 og Søren på19 år. For enken var en ny mand nødvendig -bl.a. for at føre fæsteforholdet videre.Søren Sørensens gård havde været familienseksistensgrundlag gennem mange år. Fæstet varmåske ment som et livsfæste - men, det begyndteat ligne et familiefæste, der gik i arv: først medSøren Thomasen midt i 1600-tallet, så meddennes søn Søren Sørensen, og skulle nu hendessøn Søren i løbet af få år overtage fæstet, måttehendes kommende mand være indstillet herpå.Det er sandsynligt, at enkekonen har stillet vissebetingelser for at sikre sine tre overlevende børnsfremtid.I en alder af 45 år var det næppe videresandsynligt at hun med Niels Pedersen skulle fåflere børn. Hun havde desuden inden for desenere år smertelig oplevet, hvorledes det enebarn efter det andet var taget fra hende: i 1693døde sønnen Lass på tre måneder, året efterMads på 5 år. I 1698 døde Maren på 14 år, 29sept. 1699 den ældste datter Anna på 17 år, 4.okt. 1699 en lille søn Thomas på 4 mdr. og somkulmination døde hendes mand og blev begravet20. okt. 1699. En sand familietragedie. Det har o.1700 været en familie, der havde hårdt brug forhjælp udefra. Den unge Niels Pedersen hartilsyneladende været indstillet på at påtage sigrollen som ny fæstebonde/ægtemand ogstedfader med de forpligtelser og muligheder, detindebar. Brylluppet stod 12. marts 1702 i Flarup.Det næste vi hører om Niels Pedersen er, athan og Maren Madsdatter juni 1704 har fået endatter Anne. 10 mdr. senere døde hun, og derkom ikke flere børn i ægteskabet.På andre felter synes Niels Pedersen at havemere held med sig. Da ægteskabet blev indgået1702, kunne han ikke vide, at han to år efterskulle erhverve sig skødet på hele 18 tdr. hkorn.Det var faktisk omkring halvdelen af hele Flarupbys hkorn. Spørgsmålet er, hvorfor de tofæstegårde overhovedet kom til salg. Det varendnu på denne tid ganske usædvanligt, atbøndergårde blev tilbudt fæsterne til selveje.Hvad der tidligere havde været af selvejere varnæsten forsvundet. Årsagerne var flere: stigendeskattebyrder, urolige forhold og det mislykkedebondeoprør under ”Grevens Fejde” 1534-36.Antallet af selvejere var opgjort efter 1688-matriklen på landsplan reduceret til ca. 2 %. IHassing-Refs-herrederne var der ifølge sammematrikel næsten ingen selvejere tilbage. Førstsenere med ryttergodsets bortsalg fra 1716opstod en synlig klasse af bondeselvejere.De økonomiske vilkår for landbruget var fra1660-erne præget af nedgang og depression. Dervar tale om en generel nordeuropæisk afmatningi afsætning af korn og okser som følge afbefolkningstilbagegang. Imod denne tendensvirkede Danmarks tiltagende monopolstillingved Norges kornforsyning, dels gennem højeretoldsatser for udenlandsk korneksport til Norge,dels efterhånden via egentlige importforbud.

Derved var kornoverskuddet især fra detnordlige Jylland sikret afsætning til kunstigt højepriser i Norge, hvorfra bønderne til gengældmodtog tømmer og jern. Tilsvarende ændredesbeskatningsforholdene i 1660-erne således, atselvejerne nu ikke længere skulle betale dobbeltehartkornsskatter i forhold til fæstebønderne.Fredsårene efter Den skånske Krig, specieltårene 1680-1710 var lysere for landbruget. Deekstraordinære skattepålæg blev færre, ligesomkornpriserne i 90-erne var ganske gode. Somfølge heraf steg jordpriserne midlertidigt deførste par årtier i 1700-tallet. Den gængsemarkedspris var i denne periode 40 rdl pr tdhkorn bøndergods, hvor gårdene var i god stand.Efter enevældens indførelse i 1660 mistedeadelen sit gamle jordmonopol. Danske Lov fra1683 fastslog udtrykkeligt, at ”enhver, af hvad

vilkår han er, må købe bøndergårde ... og det forsig og sine arvinger uden opbud til ejendombeholde”, den unge energiske Niels Pedersen harsikkert ved selvejerkøbet været motiveret afoptimistisk tro på forbedredeindtjeningsmuligheder men også af forpligtelserm.h.t. stedbørnenes fremtid. Som selvejer villehan fremover kunne indsætte Søren og KarenSørensdatter som fæstere.I efteråret 1704 blev Niels Pedersen tilbudt atkøbe de to fæstegårde til selveje. Sælgeren varden nyudnævnte herredsfoged i Hassing-Refs:Valentin Beyer. Han havde imidlertid kun haftde to Flarup-gårde i kort tid. Den 12. juni 1704havde han af kongl. mat.s etats- og justitsrådPovel von Klingenberg til Høyris (og Ørum) fåetskøde på de to gårde fæstet af Søren Sørensen ogNiels Pedersen. Skødet blev overdraget imod”nøjagtig betaling”, men hvad prisen har været,er ikke direkte oplyst. Skulle gårdene senereblive fradømt Valentin Beyer, forpligtede vonKlingenberg sig til at give V. Beyer lige så goden ejendom eller udi rede penge 50 rdl pr tdhkorn. Prisen har sikkert været netop 50 rdl prtd. Problemet var, at kongen til det tidligerekrongods forbeholdt sig en tilbagekøbsret,reluitionsretten, hvilket fremdeles lå som enlatent trussel for den nye ejer af gammeltkrongods. Herredsfogden lod sit erhvervedeskøde tinglæse på herredstinget en uge efterhandlen, nemlig 19. juni 1704.Nu kunne Valentin Beyer tilbyde NielsPedersen de to gårde, og fæstegårdmanden varen interesseret køber. Købsprisen er heller ikkenævnt i skødet af 20. oktober 1704, men dengaranterede sum mod senere fradømmelse er satop fra 50 rdl til 62 rdl pr td hkorn, hvilket sikkertafspejler den nye forhøjede salgspris. Enforøgelse på 24 % eller i penge en fortjeneste tilValentin Beyer på ca. 223 rdl for at have haftskødet i fire måneder! Handlen indicerer, atNiels Toppenberg i høj grad har været liebhavertil ejendommene, begrundet i, at han og MarenMadsdatter jo i forvejen var dybt engageret iejendommene. Herredsfogeden har sikkert iforvejen været bekendt med Niels Pedersens iverog økonomiske formåen og har søgt at udnyttesituationen. Operationen som ejendomsspekulantog ejendomsformidler var i høj grad lykkedes forherredsfogeden. 11 dage efter salget til NielsToppenberg erhvervede Valentin Beyer sigskødet på Nørhedegaard 6 td 3 fjk 1 alb, ogSynderhedegaard 7 td 3 skp 1 fjk 2 alb i Visbysogn af Enevold Nielsen Bierregaard tilKiølbygaard, der ”takker Valentin Beyer fornøjagtig betaling”. (4).Hvorledes Niels Toppenberg har finansieretkøbet 20. okt. 1704, hvor han skulle rejse 62 rdlpr td hkorn eller ialt 1150 rigsdaler, kan vi ikkevide. Der er ikke bevaret gældsbreve ellerpanteobligationer. Min teori er, at Niels Pedersenud over en pæn arvesum fra Toppenbjerg i højgrad har købt for midler fra Maren Madsdattersægteskab med Søren Sørensen. Skiftet efterMaren Madsdatters død i juni 1718 tyder kraftigtherpå. (5).Skiftet efter Maren Madsdatter 1718Maren Madsdatter blev begravet i Ydby 9. juni58 år gammel. Skiftet blev holdt 5. august. Dader var tale om et skifte hos enselvejergårdmand, blev skiftet administreret afamtmanden over Dueholm, Ørum og Vestervigamter, vellærde og velbårne hr FriderichBirkenbusch af Thisted. To lokalevurderingsmænd var udpeget: Jens Christensen iTroelsgaard i Flarup og Chr. Christensen Smedaf Gundtoft.Skiftet blev foretaget i Flarupgaard mellemenkemanden Niels Pedersen på den ene side oghans stedbørn på den anden side: 1)Søren

Sørensen, 35 år og stadig fæster af sin fædrenegård. 2) Else Sørensdatter 33 år og siden 11.marts 1705 gift med sin stedfaders broder: PederPedersen (d.y.) af Toppenbjerg. Hans første koneKaren Lauritsdatter var død 1703, hvorefterNiels Pedersen altså fik knyttet et nyt båndmellem Flarup og Toppenbjerg. 3) KarenSørensdatter, 23 år, ugift og boede hosstedfaderen. jfr. fig. 3Boet til deling bestod af følgende indtægt:Løsøret i Flarupgaard bestående af 1) bohave isalshuset bl.a. 4 udstyrede senge, 2)gårdsredskaber, bl.a. 2 jernbeslåede vogne og enmøgvogn, 1 bagplov med biskær, 2 gl. harvermed jerntænder, 2 plejle, 3 høleer, 1 hjulbør osv.3) Creaturer: 5 heste og 2 føl og 4) Qvæg: 3 parstude, 5 kalve, 4 køer (heraf den ældste på 11 år),15 får og 2 væddere, 10 lam og 1 so-svin: ialtløsøre vurderet til 162 rdl 4 mrk. Hertil komhartkornsvurderinger af de to gårde: 40 rdl/tdhkorn, ialt 746 rdl 4 mk. Boets indtægt ialtberegnet til 909 rdl 2 mk 3 skl.Herimod følger dødsboets udgifter, gæld ogbesværing: i forbindelse med en påtænktindløsning af reluitionsretten på tre rdl pr tdhkorn efter den gamle matrikel (1664-matriklen),samt udgifter til skifteforvalteren, til stempletpapir m.m. ialt en udgift på 93 rdl. 3 mk 8 skl.Da der ikke angives nogen gældsposter i boet,blev der til deling mellem arvingerne 815 rdl 4mk 11 skl. Det er en ganske pæn sumsammenlignet med, hvad vi i øvrigt møder afbondeskifter under den ældre enevælde. (6) NielsPedersen Toppenberg har i ægteskabet medMaren Madsdatter været en temmelig velståendeselvejerbonde.Arvingerne indgik herefter følgende aftale:1) at Niels Pedersen godvillig afstod denbroderlod og begravelsesbekostning mod sinsalige hustru, som loven ellers tillagde ham, ogat beboerne på de to gårde hver for sig betaltekongl. maj.s indløsningsrettighed af det førhenberegnede hartkorn.2) at stedsønnen, Søren Sørensen, beholder denfædrene gård, han i forvejen bebor (og havde ifæste) med al den ejendom, bygning, herlighed,samt al andet boskab, løsøre og kreaturer, hvilketforeskrevne han så nyttig må gøre som hanlystred, vil og kan.3) tilfalder da datteren (Karen) efter indbyrdeskærlig forening den gård i Flarup, bemeldtestedfaderen Niels Pedersen bebor, ..., hvilkengård med al sin bygning, tilliggende ejendom ogherlighed skal forblive bemelte KarenSørensdatter i fremtiden til lystighed ... o.s.v.Det fremtidige fæsteforhold på de to gårdevar hermed aftalt, hvorimod Niels Pedersenindtil videre beholdt skødet. Da KarenSørensdatter var ugift, var det m.h.t. Flarupgaardrimeligt, at der ikke skete noget ejerskifte.Derimod kunne man måske have forventet, atSøren Sørensen i forbindelse med skiftet havdekøbt sin fæstegård. Han havde nu haft fæstet iomkring 15 år og havde for længst stiftet familie.Den 17. marts 1709 var han i Gettrup”sammenvied udi ægteskab” med SørenNielsøns datter Anna i Gettrupgaard og havde nuflere børn. Men, Niels Pedersen beholdt skødet.Derimod kan man sige, at Niels Pedersen havdeholdt sit løfte fra 1702/04 m.h.t. stedbørnenesforsørgelse. Skiftet 1718 gav kun anledning tilfornyede aktiviteter for både Niels Toppenbergog Søren Sørensen.Nye godserhvervelserDen 11. febr. 1720 købte Niels Pedersenmatrikel nr. 3 i Flarup, ansat til hartkorn efterden nye matrikel til 7 td. 3 skp. 1 alb. Sælgerenvar Matthias Pedersen Kongensgaard, borger oghandelsmand i Lemvig. Han havde købt gårdenpå auktion på Hassing-Refs herredsting.Fæsteren og beboeren var Niels Nielsen Høj, ogkøbesummen var 293 rdl. i rede penge, eller 40rdl. pr. td. hkorn. (7) Skødet er udstedt iVestervig sogn, og vidner var Peder PedersenToppenberg og Søren Sørensen, Flarup.Den 8. januar 1722 købte Niels Pedersen ogSøren Sørensen hver halvdelen af tre Cappelhusei Refs Håreng i Hurup sogn. Cappel mark lå ligeøst for alsæden i Flarup. Det drejede sig om husnr. 2 på 4 skp 3 fjk, hus nr 3 på l td 4 skp 2 fjkog ”Nør Cappel” på 2 skp 3 fjk. Ialt var der tilhver køber 1 td 2 skp formedelst 71 rdl. (8)Sælgeren var Bagge Sørensen i Luxhøj i Tvolm,der i 1716 havde købt de omtalte huse afryttergodset for 30 rdl pr td hkorn. (9) Nu solgtehan dem igen for 53 rdl 2 mk pr td.Den 6. jan. 1723 var Niels Pedersen igen entur i Bodum Præstegaard. Denne gang købte hanaf præsten Saxo Henriksen Ascanius mat. nr 5 iFlarup imod nøjagtig betaling. Der var tale om”en beskeden boelig i Flarup bye hk 1 td 6 skp 1fjk” beboet og fæstet af Mogens Gregersen.Skulle bolet blive fradømt Niels Pedersen, fik

han af hr Saxo løfte på 72 rdl i erstatning -svarende til 40 rdl pr td hkorn. (10).Den 9. april 1723 fortsatte Niels Pedersen ogSøren Sørensen deres fælles aktiviteter. De fikda kronens skøde ”på reluitionsrettigheden tilfølgende dem nu tilhørende gods”... mat. nr 1 og2 i Flarup by formedelst 3 rdl pr td hkorn, ialt enudgift på 70 rdl 24 skl. (11) Det må her værerimeligt at korrigere en oplysning iejendomshistorien ”Søndergaards Historie”, hvordet om Flarupgaard hedder, at ”Søren Sørensen iAaret 1723 faar Skøde på denne Gaard afKongen,” o.s.v. Det, det drejer sig om, er ikke, atSøren Sørensen får et egentlig ejendomsskøde,men kun et reluitionsskøde til sin i fæstehavende gård. Det er Niels Pedersen, der fårreluitionsskødet til Flarupgaard. Søren Sørensenhar aldrig ejet Flarupgaard. (12).Det kan her forekomme overraskende, atmatr. nr 1 og 2 i reluitionsskødet omtales som”følgende dem nu tilhørende gods”, thi i 1723var det stadig Niels Pedersen, der sad medskødet fra 1704 på begge gårde. Når SørenSørensen imidlertid her omtales somejendomsbesidder, må det være med henblik påfremtiden. Det var tanken, at Søren Sørensenskulle overtage sin i fæste havende gård analogtmed, at han i skiftet efter moderen 1718 omtalessom værge for søsteren Karen, der fremover vartiltænkt Flarupgaard. Formuleringen ireluitionsskødet var således en konsekventvidereførelse at tankegangen fra skiftet 1718, jasandsynligvis helt tilbage fra fornuftsægteskabet1702 og købet 1704, hvor Maren Madsdatter harvist, at for hende var varetagelsen af børnenesfremtidige tarv af største betydning.Var Søren Sørensen ”kun” fæstebondehjemme i Flarup, forhindrede det ham dog ikke iat købe gods andre steder: den 6. april 1723udstedte Peder Pedersen i Sinnerupgaard skødetpå den ene halvdel af Sinnerupgaard på 4 td 6skp 1½ alb til Søren Sørensen. (13) PederPedersen havde som forhenværende rytterbondepå stedet købt den halve ryttergård 27.12.1717for 52 rdl pr td, men har ikke økonomisk magtetat beholde ejerskabet.Den 10. marts 1723 udstedte NielsChristensen skøde på sin halve iboende gård:”Refsgaard” på 10 td 3 skp 2 alb til NielsPedersen mod betaling af 204 rigsdaler i redepenge. Søren Sørensen var vidne ved handlen.Niels Christensen havde som forhenværenderytterbonde i halve ”Refsgaard” 9. juli 1718 fåetKronens skøde for 30 rdl pr td. Nu fik NielsToppenberg ejendommen for kun ca 20 rdl pr td,hvilket viser os en køber, der ikke stod tilbagefor at udnytte en bekendts økonomiskeproblemer.Ægteskabet med Maren Pedersdatter afDalgaardDen 8. oktober 1722 trolovede Niels Pedersen afFlarupgaard sig med Maren Pedersdatter afDalgaard i Revs, og 29. november blev de gift iHurup kirke. jfr. fig. 4. Hun var født i 1667 ogvar altså 55 år ved ægteskabets indgåelse. Hanvar nu 47 år. Med indgåelsen af dette ægteskabmå man konstatere, at han ikke har prioriteret atsætte børn i verden.Også for Maren Pedersdatter var der tale omandet ægteskab. I sit første ægteskab var hunblevet trolovet 8. november 1687 med AndersJensøn i Dalgaard - et fæste på 5 td 6 skp 3 fjk.De havde fået en del børn, hvoraf fire sønner ogen datter blev voksne. Anders Jensøn dødeallerede som 54-årig og blev begravet 18. marts1711. Hans yngste søn Peder overtog fæstet afDalgaard. Sønnen Laurs kom til Knudsgaard,mens Mads blev fæster i Lodahl i Hurup.Niels Pedersen fik herved for anden gangforæret en børneflok som stedbørn. MarenMadsdatter børn var nu alle afsat. Den sidste afdem, Karen Sørensdatter, der ved skiftet 1718boede hjemme på Flarupgaard, blev 16. januar1721 trolovet med Jens Andersen Dalgaard, altsåAnders Jensøns og Maren Pedersdatters ældstesøn døbt 23. søndag efter trinitatis 1688. VedNiels Pedersens andet ægteskab blev der såledesdobbelt familieskab mellem Dalgaard ogFlarupgaard.Ved ægteskabet med Karen Sørensdatterflyttede Jens Andersen Dahlgaard tilFlarupgaard, og de følgende år fik de en rækkebørn, hvoraf mindst de seks overlevede faderen.Han døde som 47-årig og blev begravet 21.januar 1736.Status omkring 1725Midt i 1720-erne synes forholdene i den lillelandsby Flarup at være præget af, atbondesønnen Niels Pedersen, der selv begyndtesom fæstebonde, havde opnået status afbondeproprietær med skøde på langthovedparten af byens hartkorn. Han fik herved

mulighed for at sætte stedbørn af 1. ægteskab ivej som fæstere.Niels Pedersen havde erhvervet sit jordegods iFlarup i en tid hvor der herskede en visoptimisme - med høje jordpriser til følge.Fredsårene efter Den Store Nordiske Krig 1709-20 betød for Danmark indgangen til en af deværste kriser i landbrugets historie. Overgangentil fredsøkonomi, svigtende afsætning af korn ogkvæg, kan nævnes som årsager tillavkonjunkturen. De mange tønder hartkorn,Niels Pedersen havde købt, kunne hurtigt tvingehans økonomi i knæ. Det mest tilfredsstillendefor ham måtte nu være at få fæsterne af gårdenetil at overtage skøderne.Søren Sørensens gård: Den 20. december1726 skødede Niels Pedersen Toppenberg iFlarupgaard ”imod nøjagtig betaling” til sinstedsøn, ”erlig og velagte dannemand, SørenSørensen i førnævnte Flarup, efterskrevne gaard,som hand udi boer, i Ydby sogn Flarup Byebeliggende anslagen til hartkorn 8 td 2 skp 1 fkjefter den nye landmålingsmatrikel” o.s.v. Skødeter udgivet ”under nærværelse af velagtedannemænd, nemlig Peder PedersenToppenberig i Vestervig sogn og Povel Sørenseni Giettrup sogn” o.s.v. - altså henholdsvissælgerens broder og køberens svoger.Købsprisen er ikke angivet i skødet. (14) jfr. fig.5.Flarupgaard solgte Niels Toppenberg til JensAndersen Dahlgaard. Skødet er ikke fundet, meni den reviderede matrikel, der står påEgnshistorisk Arkiv i Hurup, står Flarupgaardmed 10 td 3 skp 1 alb hkorn anført somselvejergård med Jens Andersen Dahlgaard sombeboer. Denne part af den reviderede matrikelkan dateres til tidsrummet efter 1726, da SørenSørensen er anført som selvejer, jfr. ovenforskødet af 20.12.1726 - men før 1736, idet JensAndersen Dahlgaard blev begravet 23.09.1736.Hermed havde Niels Pedersen effektueret sitløfte til sal. Maren Madsdatter.Af matrikel nr 3 skødede Niels Pedersen 4.december 1724 ”til min kære brodersøn SørenPedersen halvdelen af den mig tilhørende gaardudi Flarup, som Niels Nielsen Höy ibor, afhartkorn 7 td 3 skp 1 alb for dennes tro tjeneste,og hvad han mig i andre måder har gjort mig tilfuldkommen fornøjelse og betaling i alle måder”.Tilsyneladende har Niels Toppenberg her foræretdenne halve gård til nevøen fra Toppenberg. (15)Den anden halvdel solgte Niels Pedersen påmere regulær vis til Søren Pedersen Toppenbergden 14. februar 1743 for ialt 133 rdl 2 mk, d.v.s.for 37 rdl pr td hkorn. (16) Niels Pedersenoptræder her som den generøse person, der gernegiver sit jordiske gods bort til sine nærmeste, -han havde jo ikke selv børn at tænke på.Efter det frasalg kan man spørge sig, hvad numed Niels Pedersen selv og Maren Pedersdatter?Troelsgaard var købt til selveje af rytterbondenJens Christensen i 1716. (17) Niels Toppenberghar senere i en periode haft skødet på denne gård”synderste i Flarup”. Det fremgår, da han03.12.1736 skøder ”til Peder Christensen Ulstedboende i Refsgaard den mig tilhørende gaard udiGiettrup sogn, Flarup Bye beliggende”Troelsgaard” kaldet af nye mat. hartkorn 7 td 3skp for 227 rdl klingende mynt” - svarende til ca.30 rdl pr td hkorn. (18) Efter salget i 1736 bliverNiels Pedersen boende i Troelsgaard somfæstegårdmand resten af sine dage.I forbindelse med retshandlinger møder viglimtvis Niels Pedersen. Således blev han afChristen Bach, fæster i Bakgården i Tvolmstævnet at møde til herredstinget i Gruruptorsdag den 22. januar 1728. Niels Pedersenmødte selv op, men havde Mathias Cabbel afLemvig som kurator til at føre sin sag.Baggrunden var, at Niels Pedersen i 1727 havdekøbt 3 par stude af Christen Bach. Men, tilbetaling heraf manglede der endnu vedmortendagstide 20 rdl. Derfor gik Niels Pedersen

til herskabet i Boddum Bisgaard (captain OlufThot) ”i tanke dér, at have fået nogle penge.” Dadet mislykkedes, gik Niels Toppenberg tilladefogden på Boddum Bisgaard og lånte 20 rdldanske, for dermed at betale sin gæld hosChristen Bach. Nogle dage derefter gik NielsToppenberg til Christen Bachs gård og talte medmanden selv og leverede ham de mellemværende20 rdl. Da pengene var talt, sagde Christen Bach:”Du skall have noget igen for det, ieg er digskyldig, leverede saa Niels Toppenberg 6 mk afsamme penge.” Derfor tilbød Niels Toppenbergat gøre sin ed for retten, hvilket Christen Bachgerne tillod, og erklærede sig herefter i allemåder at være tilfreds og fornøjet, hvorpå NielsToppenberg gjorde sin korporlig ed, at det nu varfuldt vitterligt, at han havde betalt Christen Bachde nu anmeldte 20 rdl, den sidste skilling medden første. Derpå aflagde han sin ed med opraktefingre.Sagen sluttede således i mindelighed. Men,den viser os Niels Pedersen som aktivstudehandler i lokalområdet, men også at han påtrods af betydelige ejendomsbesiddelser ikkealtid var lige likvid, men var afhængig aftilfældige forhold på det grå lånemarked.Nogle år senere var Niels Pedersen igen iforbindelse med det lokale retsvæsen - dennegang for selv at kræve sin ret. Den 6. august1733 ”fremkom Velagte Niels PedersenToppenberg af Flarup og fremstillede 2.dekaldsmænd, nafnlig: Erik Therkildsen og PederMadsen, begge Flarup, som havde stefnetmundtlig her til tinget idag Thøger Jensen Jegindi Wisbye, Dom at lide for hvis Reede Penge,som hand hafver bekommet af hannum: neml. 1Rd 1 m og for Hesteleje 4 m - ialt 1 Rd 5 m - ogstefnede i dag 8 dage, og talte med hans Naboe iWisbye, som heder Claus, som lovede at villegive ham det til kiende, hvor paa de gjorde deresæed efter loven.” (Hassing Refs herreds tingbog6. august og 27. august 1733). ”Retten paaraabte3.de gange dend Indstefnede Thøger Jensen,hvorpaa hand fremkom og tilstod at være skyldig1 rigsdr. 1 mark, de øvrige 4 m nægtede han atvære skyldig. Imod hvilken tilkendegivelse omde 4 Niels Toppenberg erbød sig at villefremføre nøjagtig bevis. Retten opsatte sagen i14 dage paa Thøger Jensens begiering sidenHand tilbød sin Korporlig æed at gøre, for de 4m Hesteleje, som hand foregiver at have betalt,og til dend tid vild hand neml. Thøger Jensenmøde her for Retten.”Retten genoptog sagen til dom den 27. august,hvoraf ses at Niels Pedersen kun delvis fikmedhold i sin stævning af Thøger Jensen:”Efterdi: Thøger Jensen i Wisbye, her for retten idag 3 uger, har tilstået at være Niels ToppenbergI Flarup de 1 rd 1 m skyldig, han til samme tid afCitanten (N.P.) er sagsøgt for, saa tilfindesbem.te. Thøger Jensen og samme penge 1 rd 1 mtil sagsøgeren tillige med denne domsbekostning 4 m danske, alt inden 15 dage efterdommens lovlige forkyndelse at betale, underNam efter loven i hans tilhørende gods ogMidler, hvor det er og findes, og som Citanten ejefter egen erbydelse beviser, Thøger Jensen erhannum den tønde aure (havre) skyldig forhesteleje, bør Thøger Jensen og for samme atbetale fri og sagesløs at være.” Niels Pedersenvar således ikke i stand til at føre bevis for sinepåstande og fik kun medhold såvidt den sagsøgtefrivilligt erklærede sig skyldig.Ved Maren Pedersdatters død 1740Niels Pedersen anden hustru Maren Pedersdatterdøde i Troelsgaard ved nytårstide 1740 og blevbegravet i Giettrup 02.01.1740 72 år og 4 mdr,gammel. Så stod Niels Toppenberg igen i skiftemed en del stedbørn. Havde han eventuelt haften økonomisk fordel ved giftermålet med den55-årige enke i 1722, måtte han nu delehalvdelen af boet med sine stedbørn.Skiftet stod 26. januar 1740 i Troelsgaard,hvor enkemanden var fæstebonde.Amtsskifteprotokollen 1739-50 fol 14b-17b erher stærkt beskadiget i kanten, men ellers stårskriften endnu tydeligt i den konserveredeprotokol. jfr. fig. 6. Til boets indtægt opregnesalskens bohave i salshuset af møbler oghusgeråd. Interessant er det at se, hvor beskedenbogsamlingen var: ”Melbyes Huspostil” vurderettil 2 mk, 2 salmebøger og en bønnebog til 1 mk 8skl - altså kun religiøse værker. Det var alt. Ikøkkenet nævnes en del kobbertøj, bl.a. 3kobberkedler, en ½ tøndes kobber-gruekedel til 8rdl og tre bryggekar til 1 rdl 4 mk. Ellers er detfem senge med udstyr, der fylder i opregningen.Af gårdsredskaber nævnes bl.a. 2 plove, 3 vogneog 2 jernharver. Af besætning nævnes 5 heste,hvoraf den bedste ”en sort hest i 3-die aar”vurderes til 20 rdl 2 mk. 3 par stude, hvoraf detældste par vurderes til 17 rdl. pr. stk. Den øvrigedel af besætningsangivelse er ulæselig. Af

tærsket og utærsket korn angives kun at være tilføde og sædens brug, altså intet overskud til salg.Af jordegods nævnes halvdelen af Niels Höysgård, matr. nr 3, samt Jens Gregersens matr nr 5:ialt 5 tdr 3 skp 3 fjk ½ alb til 30 rdl pr td hkornsamt 1 td 2 skp af Cappeljord, øde og udenbygning, til 15 rdl pr td hkorn. Ialt var boetsindtægt 401 rdl 2 mk 4 skl.Af besværing og udgift nævnes, at NielsPedersen pålægges at lade læse på landstingetskødet til Peder Christensen Ulsted af 3.december 1736. Dernæst skal der af en fæstegårdpå 7 td 3 skp hkorn fraregnes boet en besætningpå 7 heste á 10 rdl, en vogn til 8 rdl, en plov til 3rdl, en harve til 1 rdl 4 mk, ialt en udgift på 82rdl 4 mk. Ved indtægtsopgørelsen var dennødvendige sæde- og ædekorn konstateret tilstede. Husbonden Peder Chr. Ulsted forlangtebygningernes brøstfældighed anført: laden ogstalden skulle repareres med tømmer af op til 12alens længde, lægter og stråtag samt brædder,ligesom ”Rollingshuset wil forbedres med ½ tyltTag, deller til loft og døre 3 tylter, 4 rdl,arbejdsløn for bemelte hus at reparere 6 rdl 4mk. Endelig nævnes skiftets bekostning tilstemplet papir og til skifteforvalteren. Ialt varder en udgift for boet på 117 rdl 2 mk.Boets beholdning var herefter reduceret til284 rdl 4 skl, hvoraf halvdelen tilfaldtenkemanden. Resten 142 rdl blev opdelt i 9søskendelodder, hvoraf de tre sønner hver fik 31rdl 3 mk, datteren fik én lod på 15 rdl 4 mk.Afdøde Jens Andersens 6 umyndige børn måttedele den sidste broderlod på 31 rdl 3 mk. Derblev altså kun få rigsdaler til hver af KarenSørensdatters børn.Sammenlignet med skiftet efter NielsPedersens første hustru i 1718 var hansøkonomiske formåen i 1740 reduceret til enbrøkdel. Niels Pedersens tidligere nærmestvelgørende holdning overfor stedbørn og nevøenSøren Pedersen Toppenberg havde øvet etkraftigt indhug på hans formue. Dertil kom, atden generelle landbrugskrise i 1730-erne gavhans handlinger et defensivt præg. Han måtte nuselv være tilfreds med at sikre sig en rimeligretrætepost som fæster i Flarup.Niels Pedersens 3. ægteskab 1740-49I vinteren 1740 var Niels Toppenberg enkemandfor anden gang- nu i en alder af 64 år. Dethindrede ham dog ikke i hurtigt at indgå nytægteskab. Allerede 19.05.1740 blev han gift medDorthe Jensdatter af Odgaard på Thyholm. Hunflyttede til Troelsgaard, og her levede de restenaf hans dage.Idet nye barnløse ægteskab indgik de denaftale, at den længst levende ubeskåret skullearve deres fælles bo. Et testamente herom blevoprettet i 1743 og underskrevet af kong Chr. VIformedelst 20 rdl (19).Niels Pedersen Toppenberg døde 17. juli1749. Efter hans begravelse 23. juli i Giettrup ien alder af 74 år 2 mdr. 3 uger og 4 dage gjordeenken brug af testamentet. Det blev forevistamtmanden i Thisted 29. juli 1749. Dermed varskiftet efter Niels Pedersen klaret.Kort før sin død nåede han 5. maj 1749 atudstede skøde på sin halvdel af de treCappelhuse. Skødet blev overdraget hans trofølgesvend gennem alle årene i Flarup, SørenSørensen, formedelst 66 rdl 4 mk i rede penge.(20) Denne havde jo i forvejen den andenhalvdel af de tre huse. Denne del afCappeljorden, ialt 2 tdr 4 skp, blev fremover enfast bestanddel af Søren Sørensens gård gennemmange generationer. Endnu i dag udgør ca 6 haaf Refs Hårengs jord (matr nr 26a i Refs) en delaf Elmegaards jord. Således blev gården kaldtefter udflytningen i 1861.Niels Pedersens betydningDet paradoksale ved Niels Pedersen er, at hanskønt gift tre gange ingen livsarvinger fik. Detvar en konsekvens af hans valg af ældre hustrueri de to første ægteskaber. Det afgørende synesfor den yngre Niels Pedersen at have væretmuligheden, at gifte sig til penge. Derved fik hanpersonlig mulighed for at realisere de spædeansatser til selveje, enevældens liberalisering afejendomsstrukturen muliggjorde.Han synes imidlertid ikke at have stillet sigtilfreds som selvejerbonde i traditionel forstand.Efter ryttergodsets bortsalg i Thy i årene efter1716 bød sig efterhånden adskillige mulighederfor at erhverve flere ejendomme. Dervedudviklede han sig hurtigt til at være en lokalbondeproprietær i Flarup. I en tiltagende aldersluttede han selv sin bondetilværelse med igen atvære fæstebonde. Da var han allerede over 60 år.Som familieoverhoved uden egne børn syneshan aldeles at have spillet rollen som denomsorgsfulde forsørger for sine nærmestefamiliemedlemmer. Hans indflydelse spores i

mange familieforbindelser, ligesom hansejendomsbesiddelser i Flarup betød, at de trestørste gårde i de næste generationer blevslægtsgårde. Samtidig kan man se, at NielsPedersen i højeste grad var medvirkende til, atselvejet i Flarup blev udviklet allerede frabegyndelsen af 1700-tallet. Utvivlsomt var detårsagen til, at Flarup by blev udskiftet så tidligtsom 1788 som en af de første udskiftninger påegnen.Niels Pedersens forbilleder sombondeproprietærer kan meget vel have væretEyler Madsen i Brendgaard og Saxo HenriksenAscanius i Boddum Præstegaard. Selv kom hanutvivlsomt til at virke som pioner og katalysatorfor flere af sine samtidige - ikke mindst inden forfamiliekredsen. Hans livsforløb er et eksempelpå en social opstigning fra fæster til selvejerunder vekslende økonomiske vilkår. Hanshistorie kan derved være med til at nuancere dettraditionelle billede af den evigt fortrykte bonde i1700-tallet.1. Viborg Landstings Skøde- og panteprotokoller bd III s4252. Jfr. min artikel i Sydthy Årbog 1990 side 57-703. Tingbog for Refs Herred 1671 27. maj4. Viborg Landsting bd 1135. Amtsskifteprotokollen Dueholm, Ørum og VestervigAmter 1705-20 fol. 212b-214b. Siderne i denne del afprotokollen er stærkt afbleget, hvilket i høj gradvanskeliggør læsning af skiftet.6. Claus Bjørn ed. Det danske landbrugs historie. II s 194f7. Viborg Landsting bd 138 fol. 1848. ibidem bd 139 fol. 819. Kronens Skøder paa afhændet og erhvervet jordegods iDanmark. Rigsarkivet ved L. Lauersen m.fl. (ed) bd III s55910. Skødet læst på Viborg Landsting 1742, vol 181 fol. 48511. Kr. Skøder IV s 44912. Søndergaards Historie13. Amtsskifteprotokol 1739-49 fol. 35-3914. Skøde- og panteprotokol for Hassing-Refs herreder SP1 fol. 2315. ibidem. fol. 28a16. ibidem.17. Kr. Skøder III s 591f18. SP 1 fol. 23.19. Amtsskifteprotokol 1739-49 fo1. 328b20. SP 1 fol. 52.Kilde: Sydthy Årbog 1993, side 10-21.