StatS penSioniSten - Statspensionisternes Centralforening

spcf.dk
  • No tags were found...

StatS penSioniSten - Statspensionisternes Centralforening

Statspensionisternes centralforening bestårp.t. af ni seniorgrupper og pensionistforeningerfra vidt forskellige grene af samfundet ogmed hver sit karaktertræk. Statspensionistensætter fokus på hver enkelt organisation.i dette nummer er det den sidste i rækken,Uddannelsesforbundets Seniorgruppe.Seniorerne iUddannelsesforbundetSelv om Uddannelsesforbundet kun accepterer én seniorgruppe, har detendnu ikke fået de enkelte seniorgrupper i dtL, LVU og LVa til at fusionere.Af Povl RasmussenHvorfor det er sådan, kan formanden forUddannelsesforbundets Seniorgruppe,Erik Granau Andersen, ikke sådan ligesvare præcist på.- Vi har da talt om at fusionere, men erbare ikke blevet enige endnu. Der er etstærkt ønske om at bevare de selvstændigekulturer, og man fusionerer jo ikkesådan lige gamle mennesker, siger ErikGranau Andersen med et glimt i øjet.De tre organisationer, som der hentydestil, er Dansk Teknisk Lærerforbund(DTL), Landsforeningen af Voksen- ogUngdomsundervisere (LVU) og Lærerneved Arbejdsmarkedsuddannelserne(AMU).I 2008 fusionerede DTL med blandtandre LVU. DTL havde tidligere fusioneretmed LVA. Det nye navn på hovedorganisationenblev Uddannelsesforbundet.Seniorgrupperne i DTL, LVU og LVAer som nævnt fortsat tre selvstændigeforeninger. Men da Uddannelsesforbundetkun vil anerkende én pensionistorganisation,har de tre foreningerdannet deres egen paraplyorganisationUddannelsesforbundets Seniorgruppe,der ledes af en bestyrelse med to repræsentanterfra hver forening.Erik Granau Andersen overtog formandsposteni DTL’s Seniorgruppe i2007, da den daværende og nu dødeformand Hans Timmermann måttestoppe på grund af sygdom. I sin egenskabaf formand for DTL-Seniorer blevErik Granau Andersen udpeget somformand for UddannelsesforbundetsSeniorgruppe, og på den efterfølgendegeneralforsamling i 2008 valgt somden første formand. Han blev genvalgti 2011.den fagpolitiske løbebaneSå længe Erik Granau Andersen kanhuske, har han været engageret i fagpolitiskarbejde. Den faglige interesse ermåske arvet fra en gammel onkel, derhavde været faglig sekretær i Specialarbejderforbundeti Danmark (SID). Hansførste tillidsmandshverv var på FlyvestationSkalstrup ved Roskilde, hvorhan kom ind i flyvevåbenets Sergentog Konstabelforenings bestyrelse underCentralforeningen af Stampersonel(CS). I 1978 blev han valgt som tillidsmandpå sin daværende arbejdsplads,Vejle Tekniske Skole. Senere blev det tilen plads i DTL’s hovedbestyrelse – enpost han havde, indtil han i 1994 måtteforlade arbejdsmarkedet som følge af enarbejdsskade.Selvom han på dette tidspunkt kunvar 44 år, kom han alligevel ind i seniorernesrækker. Han meldte sig ind i DTL-Seniorer, kom i bestyrelsen og efterfølgendevalgt som formand i 2008. Somfølge heraf er han medlem af hovedbestyrelseni Statspensionisternes Centralforening(SC), hvor han tillige er medlemaf forretningsudvalget og har været medi flere ad hoc-arbejdsgrupper.FaglærerenErik Granau Andersen er uddannetsom flymekaniker, og naturligvis blevværnepligten aftjent ved flyvevåbnet,hvor han fortsatte på kontrakt. Han vari flyvevåbnet på Flyvestation Skalstrupfra 1970-1976, og den tid benyttede hantil – via Forsvarets Civiluddannelse – atgennemføre Statens ErhvervspædagogiskeGrunduddannelse.Med den baggrund søgte han i 1976en lærerstilling ved Roskilde TekniskeSkole, der skulle starte den nyetableredeEfg-uddannelse.- Jeg var kun 26 år, måske lidt vel ungtil at være lærer, men jeg fik stillingen,siger Erik Granau Andersen, der dermedskiftede karriere til lærergerningen påungdomsuddannelserne.To år senere kom han til Vejle ad lidtsnørklede veje. En kollega fra skolen6 StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011


havde fundet en pige derovre, og hanlagde pres på Erik for at tage med.- Jeg trak lidt på det, men han fik migoverbevist – og det har jeg aldrig fortrudt– så i 1978 flyttede jeg til Vejleog blev ansat på Vejle Tekniske Skole (idag Syddansk Erhvervsskole), hvor jegfungerede som autofaglærer, studievejledermm. indtil pensioneringen i 1994,fortæller Erik Granau Andersen.Erik Granau Andersen finder det vigtigt, atparaplyorganisationerne Pensionisternes Samvirkeog Ældremobiliseringen kan tilbyde enrække sociale arrangementer og medlemstilbud,som hverken SC eller hans egen Seniorgruppehar mulighed for.HovedorganisationenErik Granau Andersen sidder i Uddannelsesforbundetshovedbestyrelse, hvorhan har taleret, men ikke stemmeret.På nogle områder er der et godt samarbejdemed Uddannelsesforbundet, fxmuligheden for at leje sommerhuse tilfavorable priser uden for sæsonen. KunSeniorgruppen kan låne mødelokalergratis, men ikke de tre enkelte foreningersgrupper. De har mulighed for atdeltage i forskellige forsikringsordninger,og endelig modtager de fagbladetUddannelsesbladet.Men Uddannelsesforbundet tagerbetaling for deres serviceydelser, og enbetydelig del af de tre seniorforeningerskontingent går til dette. Det har selvfølgeliggivet anledning til nogle internediskussioner, både med hensyn til beløbetsstørrelse, og hvorledes de skalgribe det an.- Nogle vil konfrontationen, men jeger selv mere til den diplomatiske linje,siger Erik Granau Andersen.- Før fusioneringen var der ikke sådannediskussioner, men efter at de blevstore har tonen ændret sig. Det er somom de tænker, at alle pensionister harpenge nok til at betale for deres ydelser.Det er noget skuffende, da alle vii seniorgrupperne igennem vores erhvervsaktiveliv har betalt til det, somUddannelsesforbundet er i dag. Men tiltrods for de økonomiske uenigheder harvi et meget fint samarbejde.SeniorgruppenSeniorgruppen fører ikke egentlige hvervekampagner,men de udgiver en folder,der både fortæller om de tre enkelteseniorforeninger og om Seniorgruppen.De deltager også i Uddannelsesforbundets”3. liv”-møder for kommendepensionister, hvor de holder foredrag.Endvidere deltager de i formandsmøderog kongresser og alle steder agiteres forSeniorgruppen.De udgiver ikke selv noget blad, menhar et link på Uddannelsesforbundetshjemmeside, som både Seniorgruppenog de tre enkelte foreninger bruger tilkommunikation med medlemmerne.Seniorgruppen har i alt 1.042 medlemmer,hvoraf de ca. 650 er DTL-Seniorer.- De tre seniorforeninger har et fortrinligtsamarbejde, understreger ErikGranau Andersen, – Vi er stort set enigei det, vi er tilfredse med, og sandeligtogså om det, vi er utilfredse med.I det daglige passer hver organisationsit, men mødes i den fælles Seniorgruppe,hvor de fagpolitiske beslutningertræffes, fx i forbindelse med aftalekravenetil OK13, arbejdet i SC mv.Referatet fra generalforsamlingen omhandlerkun organisatoriske ting. Hvorer debatten?- Det er rigtigt. I dette forum behandlervi kun de overordnede ting, og deter stort set kun bestyrelsen, der møderop. Debatterne foregår på møderne i deenkelte foreninger.Det er også her, at medlemsmøderneog de sociale arrangementer foregår, ogder møder medlemmerne op. Fx varder ved DTL’s seneste generalforsamlingomkring 150 deltagere. Ud overdet faglige, var der også indlagt socialebesøg på skoler mm.Ægtefæller kan ikke blive medlemmeri Seniorgruppen?- Personligt synes jeg det vil værerimeligt, at ægtefæller kan være med,fordi de som enker jo får ægtefællepensionog dermed har et berettiget ønske i,at deres interesser varetages. Men p.t. erder ikke fælles fodsalg i vores tre organisationer,siger Erik Granau Andersen.Sc og ældrepolitikkenSeniorgruppen er meget tilfreds med, atSC varetager medlemmernes økonomiskeog faglige interesser, der gør hvad dekan for at sikre, at værdien af pensionfastholdes.Der er også kun positive ting at sigeom paraplyorganisationerne Ældremobiliseringenog Pensionisternes Samvirke,hvor LVA har to mand i bestyrelsen.I det hele taget er der et stort engagementblandt medlemmer i at deltage idet ældrepolitiske arbejde i forskelligefora rundt i landet.Antallet af tjenestemænd falder, ogdermed medlemsgrundlaget for SC. Erdet en trussel mod SC’s eksistens?- Det er noget, der skal tages alvorligt.Og derfor er jeg også helt fortrøstningsfuldmed hensyn til arbejdet med envedtægtsændring, således at andre endtjenestemænd, som fx overenskomstansattei staten, kan optages. Jeg sidderselv med i den arbejdsgruppe, derp.t. arbejder med problematikken, ogvi er meget opmærksomme på at findeløsninger, der passer til virkeligheden,nemlig at tjenestemandssystem afløsesaf andre ansættelsesformer i det offentlige,og at SC også skal kunne optagedisse grupper.- Så på den baggrund frygter jeg ikkefremtiden, slutter Erik Granau Andersen.tidligere artikleri præsentationsrækken:Pensionistgruppen under ForsvaretsCivil-Etat i nr. 2 2010Statspensionistforeningen af 1945i nr. 3 2010Seniorgruppen i Foreningen aftekniske og administrativetjenestemænd i nr. 4 2010Dansk MagisterforeningsPensionistsektion i nr. 5 2010Seniorforeningen Told•Skati nr. 1 2011Postpensionisternes Landsforeningi nr. 2 2011Handelsskolernes LærerforeningsPensionistforening i nr. 3 2011Politipensionisterne i nr. 4 2011StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011 7


Fra Christiansborg...Leve livet hele livet!Af Tom Behnke, socialpolitisk ordfører,Det Konservative FolkepartiDer er en tendens til, at man taler om engruppe ældre i Danmark. Når man somborgere passerer den magiske grænsepå 65 år og bliver folkepensionist, hørerman til gruppen ”ældre”, uanset omman føler sig gammel og slidt eller raskog rørig. Men blot fordi man runder etskarpe hjørne, betyder det jo ikke, at allehar de samme behov og ønsker.Ældre borgere har lige så mange individuellebehov og ønsker som alle andre.Derfor skal vi ikke tale om en såkaldtældregruppe – tværtimod. Det er vigtigt,at man ikke bare laver en standardløsning,fordi one size dosn’t fit all.Vi ønsker, at der i stedet for skal tageshensyn til det enkelte individ, og manudvikler forskellige tilbud til de forskelligebehov, som ældre borgere har. Pået plejehjem kan det være, at fru Jensenholder af at sove længe, og det skalhun have muligheden for at kunne. Pådet samme plejehjem kan det være, athr. Madsen er et morgenmenneske, ognyder at komme tidligt i gang. Det ersådanne basale hensyn, som vi somsamfund skal kunne håndtere og imødekomme.ret til at vælgeFor konservative er det vigtigt, at voresældre borgere har et valg. De skal haveret og mulighed for at vælge, hvem derskal komme ind i deres hjem og hjælpedem med rengøring og personlig pleje.Det er ikke kommunen, der skal diktererdet.Vi har nogle store udfordringer i dekommende år. Bare om 10 år vil antalletaf ældre være vokset med mere end 30procent, og i samme periode vil mereend 1/3 af de nuværende medarbejderegå på pension. Det er derfor nu, at derskal findes løsninger, så vi også om 10 årkan levere den nødvendige og omsorgsfuldeældrepleje til de svageste borgere.Der er brug for prioritering. Og der erbrug for at tænke nyt. Og der er mangegode ideer, som allerede er i gang rundtom i landet. En af de ideer, som jeg personligtsynes er værd at bemærke, er dekommuner som giver hjælp til selvhjælp.de frivillige fællesskaber er altafgørendeBåde Aarhus kommune og Fredericiakommune har haft storsucces med hverdagsrehabiliteringog hjælp tilselvhjælp. Det giver borgerne selvværdog det er en værdi i sig selv igen at kunneklare nogle af de hverdagsopgaver, manfør skulle have hjælp til. Derudover erdet også positivt, at man samtidig sikrer,at de ældre borgere, som netop har brugfor mere hjælp, også kan få det.Ældre borgere er jo ikke en ensartetgruppe, der skal behandles ens. Der eren stor gruppe med meget stærke ældre,der er velfungerende og selvhjulpne. Dehar et godt helbred, et stort netværk ogøkonomiske ressourcer til at kunne klaresig selv. Omvendt er der andre ældreborgere som har brug for mere hjælptil at klare hverdagen. Det kan være pågrund af økonomien eller helbredet. Derer også en del ældre, som har et ringenetværk af familie eller venner. Det erde ældre, som har behov for en ekstrahåndsrækning både fra det offentligesystem, men også fra alle os andre. Herspiller de frivillige fællesskaber en kæmperolle, som jeg synes er altafgørende.En besøgsven eller en venlig sjæl, derkan finde tid til at hjælpe med indkøb,gør en stor forskel for disse borgere.Derfor arbejder jeg og konservativekonstant for, at de frivillige fællesskaberog foreninger, der i Danmark, fårgode rammer, så de netop kan hjælpeog støtte op om dem, der har brug forlidt mere.De frivillige foreninger skal ikke overtageansvaret fra det offentlige system,men skal være en medspiller, der kanvære med til at bringe glæde og hyggetil de ældre, der har brug for det og ønskerdet.Ældrepolitik handler derfor for migog konservative både om, at vi får taltansvar, prioritering, og om hvordan vimålretter hjælpen, for vi har hverkenhænder eller penge til det hele.8 StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011


prisvindereDen europæiske sammenslutning af datastuer (ICT) i Europa, Telecentre Europe,har tildelt Surf-dagen den fornemme hæderspris ”Best European Telecentre Initiative”2011.Seniorsurf-dagen 2011, der blev afviklet den 7. oktober 2011, var en åben invitationtil ældre it-nybegyndere om at få et kig ind i den digitale verden. Seniorsurf-dagenblev arrangeret af Ældremobiliseringen, Digitaliseringsstyrelsen (IT-og Telestyrelsen)ÆldreSagen og Folkebibliotekerne.Mere end 250 biblioteker og datastuer fordelt over hele landet slog dørene op pådagen - heraf mere end 70 af Ældremobiliseringens datastuer. Der var over 3.500besøgende, der prøvede kræfter med internettet for første gang.Prisen blev uddelt i forbindelse med Telecentre Europes topmøde i Brussell den27. oktober 2011.Faktaboks:aftale om afholdelse afSeniorsurf-dag, 15. april 2011Ældremobiliseringen, ÆldreSagen,Styrelsen for Bibliotek og Medier ogIT- og Telestyrelsen forpligter meddenne aftale hinanden på at deltage igennemførelsen af en Seniorsurf-dagfredag den 7. oktober 2011.Ældre, som er aktive brugere af it skalgennem initiativet opfordres til at fåen anden ældre ”med på it-vognen”.Formålet med initiativet er, at ældremed ingen eller få it-kompetencergennem instruktion fra andre ældreeller medarbejdere/frivillige hos deltagendeorganisationer opnår bedrekendskab til computer og internet –og efterfølgende får et større incitamenttil at øge egne it-kompetencer.På langt sigt er den ønskede effektaf initiativet, at flere ældre i højeregrad bliver inkluderet i det digitaliseredesamfund og drager personlignytte af de digitale muligheder. Hertilkommer de samfundsøkonomiskefordele, idet ældre i højere grad bliveri stand til at betjene sig selv pånettet i forhold til offentlige services,netbank osv.Fra venstre ses: Sylvia Lafarge, Microsoft, Morten Lembke, Ældremobiliseringen,Tine Munck Pedersen, Digitaliseringsstyrelsen, Tina Edelbeck, ÆldreSagen, og GabiBarna, direktør Telecentre Europa.pensionisternes Samvirke:Status for fusionender er nu grønt lys for lys for en debat i medlemskredsene.Der er enighed om, at dagen skalindeholde følgende elementer:- Biblioteker, datastuer og andreundervisningstilbud holder ”åbenthus” for ældre, der ønsker at bliveintroduceret til brug af computer oginternet. Omfanget af indsatsen vilvariere lokalt afhængig af tilgængeligeressourcer mv.- Der bliver udviklet en digital skattejagt,som deltagerne kan være medi med hjælp fra frivillige på datastuer,ansatte på biblioteker og/eller den itaktiveven, der påtager sig at hjælpeden ældre i gang med it.Ideen om at slutte landsorganisationernePensionisternes Samvirke, Sammenslutningenaf Pensionistforeninger iDanmark og Danske Pensionister sammener kommet et lille skridt videre i deførste efterårsmåneder.På Sammenslutningens kongres iseptember og Danske Pensionistersgeneralforsamling i oktober blev detbesluttet at gå videre med debatten i organisationerne.Den samme beslutningblev allerede taget på PensionisternesSamvirkes kongres for et år siden.Det forventes nu, at de tre landsformændlægger rammerne for det viderearbejde, så man allerede i år vil kunnegå i gang med at finde løsningsforslag tilalle de mange praktiske opgaver, der eri forbindelse med en sammenslutning.Red.IT- og Telestyrelsen udarbejder relevantpressemateriale, der kan tilpasseslokalt, ligesom der udarbejdes etfælles grafisk udtryk, som anvendesi forbindelse med markedsføring afdagen.Det endelige indhold på dagen vilblive fastlagt i løbet af første halvår2011 i samarbejde mellem parterne.StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011 9


Ældre bilisterer trafiksikredet er en myte, at ældre bilister er farligeeller kører dårligere end andre bilister.Af Jørgen Fischer, landsformand forPensionisternes SamvirkeI fremtiden kommer der flere ældre over70 år ud i trafikken. I den anledning harTrygFonden og DTU Transport undersøgt,hvad det vil komme til at betyde fortrafiksikkerheden. I rapporten slås detfast, at de ældre generelt er gode bilister.Rapporten konkludere: “Hvis vi allekørte som de ældre, så ville vi kunnehalvere antallet af dræbte og kvæstedei trafikken. De ældres kørsel er nemligkendetegnede ved, at de f.eks. ikke kørerspirituskørsel, de overholder hastighedsgrænserne,de kører sjældent, nårdet er mørkt eller glat, og de er samtidigforudseende i trafikken“.Ældre bilister har således ikke højererisiko for at blive involveret i en ulykkeend gennemsnitsbilisten. De ældre harendvidere stor rutine og erfaring, ogviser ofte forsigtighed i trafikken. Hvisman er svækket eller syg, kan det dogpåvirke adfærden i trafikken. Det er derforvigtigt, at andre tager særlig hensyntil ældre trafikanter.Ulykker med ældre trafikanterHelt undgå trafikulykker kan de ældrebilister ikke, og de fleste ulykker medbilister over 65 år sker i kryds. Ulykkerneskyldes typisk, at:- vigepligten overses- bilisten ikke får orienteret sig tilstrækkeligt- afstand til andre trafikanters hastighedfejlbedømmes- bilisten reagerer for langsomt.Ældre mennesker er mere skrøbelige,og har derfor større risiko for at kommetil skade eller blive dræbt, hvis de bliverinvolveret i en trafikulykke. Andre trafikanterkan være med til at forebyggeulykker ved at være særlig opmærksommepå de ældre og nedsætte hastigheden.Ældre trafikanter kan have:- lang reaktionstid- forringet evne til hastigheds- og afstandsbedømmelse- svækket syn og hørelse- mindre bevægelighed- dårligere hukommelse, især korttidshukommelse.er ældre bilister farlige i trafikken?Umiddelbart er svaret nej, men svaretkan også afhænge af, hvad man menermed spørgsmålet. Ud fra en samfundsmæssigsynsvinkel er antallet af ældrestrafikulykker ikke i sig selv alarmerende.Regnes f. eks. antal ulykker pr. tusindindbygger eller kørekortsindehavere, erældre personers ulykkestal ikke højereend gennemsnittet og lavere end yngrebilisters.KørekortfornyelseRegelmæssig kørekortfornyelse for ældrepersoner findes i en række landeherunder Danmark, hvor man skal havesit kørekort fornyet første gang, når manfylder 70 år. Det er lægen, som vurderet,om man skal have sit kørekort fornyet.Lægen undersøger syn, hørelse, bevægelighedm.m. Lægen vurderer også,om sygdomme og medicin kan haveindvirkning på ens evne til at køre bil.For dyrt at få et nyt kørekortDet er ok med et administrationsgebyrtil kommunen på 30 kr., men at påførepensionister en ekstra udgift til lægeerklæring,som kan svinge mellem 300 og600 kr. for en tvungen lægeerklæring ogmåske 100 kr. for et nyt fotos, er ikke iorden. Rigtig mange pensionister, somhar bil, tvinges ud i en ekstra udgift, somi sidste ende kan medføre, at de må skillesig af med bilen og blive afhængig afandre, når de skal rundt på indkøb, tilarrangementer og familie.Fornyelse af kørekort på grund afalder kan være sund fornuft – om detså skal være ved fyldte 70. år kan altiddiskuteres, men det er urimelig at pålæggebestemte aldersgrupper en ”særskat”,som følge af omkostningerne veddenne fornyelse.Jeg har netop selv lige fået mit kørekortfornyet som 70-årig uden problemer,men måtte betale 450 kr. for enlægeattest. Da vi kom til at diskutere prisen,mente min læge, at han prismæssigtligger i den billigere ende.Pensionisternes Samvirke har tidligeregjort opmærksom på denne urimeligealdersdiskrimination og har flere gangerettet henvendelse til flere politikere,som alle har afvist at gøre noget ved det.Vi kan så benytte lejligheden til atsætte fokus på spørgsmålet igen og sergerne en debat her i bladet.Livet efter kørekortetDer er også et liv efter at man - af denene eller anden grund - har valgt kørekortetfra. For de flestes vedkommendeer det, når helbredet sætter en stopperfor bilkørslen.Vi kan formentlig godt selv vurdere,hvornår det er fornuftigt at droppekørekortet, men hvis andre bliver bekymretfor ens bilkørsel, må vi tage detalvorligt. Det er udtryk for omsorg ogbetænksomhed.Vi skal stoppe med at køre bil:- når vi selv føler os for usikre til at køre,måske har vi været tæt på uheld et pargange- når lægen siger stop- når politiet siger stop- når familien siger stop- når andre ikke vil køre med.Man kan lette overgangen til “livetuden bil” ved at planlægge det i godtid. Tænke over, hvor det vil være godt atbo om nogle år med hensyn til offentligtransport, indkøbsmuligheder, familieog venner.Og husk så, at man kan køre rigtigmeget i taxa for de penge, der kosterat holde bil.10 StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011


Seniorforeningen Told•Skat:Livrem og selerGeneralforsamlingen godkendte bestyrelsens forslagom forhandlinger med dansk told & Skatteforbund.Af Ole Wordolff, sekretær iSeniorforeningen Told•Skat- Vi har ingen intentioner om at forladeStatspensionisternes Centralforening(SC), men vi er nødt til at se i øjnene, atSC kan være fortid, hvis ikke organisationenfår drøftet og vedtaget nogle nyeoptagelseskriterier, sagde Bjørn WikkelsøeJensen, formand for SeniorforeningenTold•Skat, på generalforsamlingen,der blev afviklet i Skattecenter Høje-Taastrup den 18. oktober 2011.Han gjorde opmærksom på, at SCkun repræsenterede ca. 10% statspensionisteraf et potentiale på langt over100.000.- Hvis SC skal kunne lægge vægt bagsine krav ved kommende aftale- ogoverenskomstforhandlinger, skal medlemstalletvære langt højere, fortsatteBjørn Wikkelsøe Jensen, da han fortaltede ca. 150 medlemmer, der var mødt optil generalforsamlingen, om de planer,som bestyrelsen bad om godkendelse af.Planerne går ud på, at SeniorforeningenTold•Skat skal søge en nærmeretilknytning til Dansk Told & Skatteforbund(DTS) gennem en indlemmelse iforbundet som en selvstændig kreds.DTS skulle på en kongres ugen efterSeniorforeningens generalforsamlingtage stilling til det samme spørgsmål.DTS vil acceptere, at Seniorforeningenfortsat er medlem af SC.- Men vi skal varetage medlemmernesinteresser bedst muligt, og derforsøger vi det tætte samarbejde med DTS.Selv om man måske med rette kan påstå,at vi dermed går med både livremog seler, mener bestyrelsen alligevel, atvi sikrer os bedst muligt ved den skitseredeløsning, begrundede Bjørn WikkelsøeJensen forslaget.Han ridsede derpå en lang rækkepunkter op, som skal på plads, før enoptagelse i DTS bliver en realitet, og detvar tilstrækkeligt for generalforsamlingentil at bakke énstemmigt op om bestyrelsensplaner. En anden begrundelsevar, at Seniorforeningen ved en optagelsei DTS vil kunne stille alle medlemmerlige, hvad man ikke kan i dag.Bjørn Wikkelsøe Jensen finder det stærkt utilfredsstillende,at SC kun repræsenterer ca. 10%af statspensionisterne.Udover dette vigtige punkt for Seniorforeningenkom Bjørn Wikkelsøe Jensenogså ind på, hvordan de forhandlingsberettigedeorganisationer skal stillesig til pensionisternes krav ved fremtidigeforhandlinger, men han pointeredeogså, at hvis pensionisternes krav, somprimært skal være en lige udvikling iløn og pensioner, skal behandles seriøst,skal kravene også være seriøse ogbæredygtige. Derfor har SC også tagetinitiativ til at samle flere statspensionistorganisationerom udformningen afkrav, som allerede skal stilles ultimosommeren 2012.ros til lokalklubberneFra formanden lød der ros til Seniorforeningens17 lokalklubber, der er detbærende element i Seniorforeningen.Lokalklubberne har den direkte kontakttil medlemmer og forøver dennekontakt gennem møder og andre arrangementeraf meget varierende karakter,men alle med det formål at fastholdegode, sociale kontakter fra den tid, manvar aktiv og en del af kollektivet på arbejdspladsen.Der var tak til vores tidligere arbejdsgiver,til DTS og til Fondet af 1844, derhar sponseret kontante midler til afholdelseaf generalforsamlingen.Regnskabet var fornuftigt med et rimeligtoverskud. Det medførte kun enenkelt kommentar, før det blev énstemmigtgodkendt. Et forslag om at overføre20.000 kr til en særlig jubilæumskontoblev vedtaget.bestyrelsen genvalgtVed valgene var hele den tidligere bestyrelsevillige til genvalg, hvilket de fik.Det betyder, at Bjørn Wikkelsøe Jensenstadig indtager formandsstolen og forbliversom hovedbestyrelsesmedlem iSC. Kun Seniorforeningens revisorer,hvoraf den ene var Seniorforeningensog SC’s tidligere formand, Peter Søndergaard,ønskede ikke genvalg og blevafl ø s t .Sidst under generalforsamlingen blevVicetoldinspektør Poul Lyngby Rasmussensrejselegat på 12.000 kr. overrakt tilLillian Larsen, Birkerød.Generalforsamlingen sluttede traditioneltmed spisning og socialt samvær.StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011 11


Ældrepolitiki praksisÆldremobiliseringen har væsentlig betydning for danmarks ældrebefolkningog landsorganisationernes medlemmer, siger den afgående formand.Af Knud Kingo ChristensenNu har Ældremobiliseringen eksisteret i19 år og har i den periode kun haft treformænd, der har tegnet landsorganisationerneshold ninger omkring ældrepolitikkenog det frivillige sociale arbejde.Nogle holdninger er blevet formet afde enkelte organisationer og ”pudset af”i Ældremobiliseringens formandskab.Andre er blevet til på baggrund af voreserfaringer fra de forskellige projekter,politiske sager eller andet.Vi kan ikke og skal ikke klare det heleselv I formandskabet og sekre tariatet,derfor er der udarbejdet en række specifikkepolitikområder og holdninger,som vores Regionsudvalg kan arbejdevidere med.politik skal også handle om nærhedDet er et meget bredt spekter af ældresproblemer, som fremgår af den række afforslag til forbedring af den svage ældresvilkår i dagligdagen.Vi har beskrevet en række områder,hvor vi ønsker forbedringer, fx livslanglæring, hvor det sikres, at alle ældre harmulighed for fortsat aktiv delta gelse isamfundets og den personlige udviklingmed de forudsætninger, den enkelte harpå et hvilket som helst alderstrin.Men en af forudsætningerne er mobiliteten,altså at der er et velud bygget ogvelfungerende kollektivt trafiksystem.Derfor har den kollek tive trafik Ældremobiliseringensstore bevågenhed, ogvi har formuleret en politik, der skalÆldremobiliseringen:Ændret ledelsesstrukturDen 1. september 2011 fratrådte KnudKingo Christensen efter eget ønskesom formand for Ældremobiliseringen.Da fusionsarbejdet mellem Sammenslutningenaf Pensionistforeningeri Danmark, Danske Pensionisterog Pensionisternes Samvirke forløberplanmæssigt, men først er kendt ultimo2012, har formandskabet besluttet atudskyde det egentlige formandsvalg tilresultatet er kendt.Frem til dette tidspunkt vil organisationersformænd indgå i en kollektivledelse med formanden for PensionisternesSamvirke, Jørgen Fischer, somkontaktmand til politikerne og pressen.Red.tilgodese netop det, der i dag kaldes”Udkantsdanmark”.Og dér kommer også vor politik”Nærhed i kommunerne” ind i fokus.Når der finder mere og mere digitaliseringsted, betyder det, at alle, der ikkehar en computer eller kan komme påinternettet, er fortabt, når det offentligeskal informere og kommunikere.En situation, som kan overgå alle,også de mest ”nørdede” edb-brugere.Et eksempel, jeg netop har læst omviser, at den analoge (den personlige)henvendelse i Borgerservice løste alleproblemer hurtigt og smidigt. Så derforskal vi fortsat kæmpe for, at den personligekontaktmulighed eksisterer, ogat netop de svageste kan blive hjulpet,når de har problemer, enten det er sociale,økonomiske eller blot at kunnespørge til råds, når problemerne hobersig op.Ældremobiliseringen har også nogleklare politikker, når vi tænker på sundhedsområdetog ikke mindst sygehuspolitik,rehabilitering og genoptræning.Alle disse væsentlige områder forældre sætter vi fokus på, når vi holderårsmøder, konferencer og udvikler kontaktentil politikerne på Christi ansborg,Kommunernes Landsfor ening og DanskeRegioner.Men vi kan ikke nå ud i hjørnerneaf landet, uden at vi trækker på alden energi og erfaring, som mange aflandsorganisationernes medlemmerbesidder. Derfor hænger vore udvik-12 StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011


Et af Ældremobiliseringens og ældreorganisationernesstærkeste kort er det frivilligearbejde, siger den afgående formand KnudKingo Christensen.lingsmuligheder meget sammen meddet engagement, som vor Regionsudvalgbesidder.Så vi kan fastslå, at Ældremobiliseringenrent politisk hviler på to ben,når vi henvender os til landspoliti kerneeller lokalpolitikerne, og vi får fortalt,hvilken vej udviklingen skal gå indenfor ældreområdet.Frivillighed på egne vilkårNu har jeg givet et overordnet billedeaf, hvilke politiske opgaver Ældremobiliseringenstår overfor, og som vi medheld får kanaliseret frem til beslutningstagerne.Men der er i høj grad en anden,ligeså vigtig opgave for Ældremobiliseringenog dermed de fire landsorganisationer,nemlig hele den frivillige indsatstil gavn for alle de svageste ældre i vortsamfund.Lige siden 1995/96 har vores kæmpestoreÆldre hjælper Ældre- projektudviklet et netværk af grupper rundt i86 af landets 98 kommuner. Et netværk,som i stor grad bygger på frivillige fravore fire landsorganisatio ner, der sammenmed et antal projekt konsulenterunderstøtter arbejdet og er med til atinspirere eller deltage i en af de 250grupper, der findes rundt om i landet.Jeg må lige nævne, at netop det frivilligesociale arbejde i disse tider bliverberømmet meget – men måske meden skjult dagsorden, hvor nogle måskegerne så, at de frivillige støt tede og hjalpde professionelle på plejehjemmene ellerpå lignende måde kunne ”hjælpe”på landets økonomi, når der nu i dekommende år sker en forskubning af aldersgrupperneimod den 3. og 4. alder.Politikerne skal passe på med at stillenogle koncepter for, hvordan og hvormeget, der skal kræves af de frivillige.Ældremobiliseringens opfattelse er,at vi ønsker frivilligheden fremmet påfrivillighedens egne vilkår. Frivillige yderen stor indsats bl.a. for at skabe nyenetværk, hvilket er med til at forhindreensomhed. Ensomhed kan ofte fører tildårligt helbred og ringe livskvalitet. Detkoster samfundet mange penge.Vi må derfor forlange, at der ogsåfremover kan opnås den fornødneøkonomiske stabilitet for såvel voresfrivillighedsprojekter som for vorelandsorganisationer. Vi er derfor me getoptaget af at hindre den forringelse ogbureaukratisering, der p.t. lægges op tilbåde vedrørende puljemidlerne, menikke mindst på tips-og lottoområdet.Vores politikker afspejler sig såledesogså i de projekter vi sætter i gang. Derforer vi også stolte over alle Ældremobiliseringensdatastuer. Over 150 spredtud over hele landet. Til glæde og gavnbåde for vore medlemmer og alle deældre, som gerne vil have løftet sløretfor den fagre nye it-verden.Ny struktur - nye mulighederDen 1. juli 2010 fik Ældremobiliseringenny struktur. Regionsudvalgene, derer Ældremobiliseringens lokale ansigt,og som arbejder med de ældrepolitiskespørgsmål. Vedrørende Ældre hjælperÆldre-grupperne er disse forankrede ide lokale koordinatornetværk. En lokalforankring er bl.a. et krav fra bevillingsgiveren.For at sikre tilknytningen til Ældremobiliseringenog organisationerne,således at vi i fællesskab får glæde afde aktiviteter og erfaringer mv. der eri grupperne, er der tilknyttet en koordinatornetværksformand(KNF) til hverkoordinatorgruppe, der skal hjælpe, facilitereog inspirere og være ”mor” forkoordinatorerne. KNF er medlem i enaf organisationerne. Her er der en finmulighed for organisationernes medlemmertil at lave et godt, interes sant,sjovt og betydningsfuldt frivilligt socialtarbejde. KNF’erne er med til at forbindeprojektets erfaringer med Regionsudvalgetspolitiske opgaver.Et link, som er med til at samle degode idéer fra det frivillige sociale arbejdeover til de lokale og regionalepolitiske udfordringer.Så derfor er der virkelig mange godeformål med Ældremobiliserin gens virke,og det skal derfor også være mit lønligehåb, at der vil tegne sig et lyst og positivtbillede af et ”nyt” Ældremobiliseringen,hvor de enkelte landsorganisationer måskevil finde sammen i to eller tre nyeorganisa tioner, og dermed både styrkedet organisatoriske apparat og også bevareog udbygge Ældremobiliseringenspolitiske status i dansk ældrepolitik iårene fremover.De bedste ønsker for fremtiden!PolitipensionisterneKreds 9, NordsjællandMedlemmer af Politipensionisterne(tidligere Politipensionisternes Landsforening),Kreds 9, Nordsjælland,indkaldes herved til generalforsamlingmandag den 30. januar 2012kl. 17.00 i kantinen, Station Syd,Ørnegårdsvej 16, 2820 GentofteDagsorden (jfr. vedtægterne § 7):1: Valg af dirigent.2: Godkendelse af fuldmagter.(kun 1 fuldmagt pr fremmødt)3: Formandens beretning.4: Indkomne forslag.5: Regnskab.6: Fastsættelse af kontingent.7: Valg:a) Kasserer for 2 år(Lis Olsen modtager genvalg)b) Bestyrelsesmedlem for 2 år(Steen Vyff modtager genvalg)c) Bestyrelsesmedlem for 2 år(vakant)d) Bestyrelsesmedlem for 1 år(vakant)e) Revisorsuppleant for 2 år.f) Valg af delegerede til Politipensionisternesgeneralforsamling2012.8: Eventuelt.Forslag, der ønskes behandlet underpkt. 4, tilstilles formanden pr. mail:formand@ppl09.dk, senest 7 dagefør generalforsamlingens afholdelse.Kredsen vil være vært ved et mindretraktement, hvorfor tilmeldinger nødvendig. Tilmelding sker viavores hjemmeside: www.ppl09.dkeller til kasserer Lis Olsen, telefon48 48 06 54, senest den 23. januar2012.Per Funk, formandstatspensionisten nr. 5 · 2011 13


Lis Ravn Ebbesen, KL’s Social- og sundhedsudvalg,der også er medlem af KoldingByråd, indledte med at fortælle, athver gang hun tænkte på frivillige, såhun en tegneserie i tre billeder foransig fra Asterix, hvor Obelix i første bildenfriefrivillighedÆldremobiliseringens konference den 22. november 2011satte fokus på rammerne i det frivillige arbejde.Af Povl Rasmussen. Foto Nils Wonge2011 har af EU været udpeget til europæiskår for frivilligt arbejde. Målet medprojektet er at fremme udviklingen afdet sociale arbejde ved bl.a. at styrkesamfundets engagement i det frivilligearbejde således, at halvdelen af dendanske befolkning deltager i frivilligtarbejde i 2020.For at belyse og debattere emnet,havde Ældremobiliseringen inviterettil konference på Hotel Fåborg Strand,hvor frivillige fra de tilknyttede organisationerdels kunne høre to videnskabeligeforedrag om dagens Danmark setud fra blandt andet et økonomisk ogbefolkningsmæssigt synspunkt, og delsdeltage i en paneldebat med repræsentanterfra Kommunernes Landsforeningog Danske Ældreråd.Økonomi og politikProfessor Jørgen Goul Andersen, Institutfor Statskundskab, Ålborg Universitet,holdt sit foredrag med udgangspunkt iøkonomien. Han sagde blandt andet,at de sidste 10 år har været elendige fordansk økonomi. Specielt årene 2008-09gav en nedtur, der i fredstid ikke er setmagen til de sidste 200 år, og megetværre end i 1930’erne.Uanset hvilken farve regeringen har,vil det uundgåeligt gå ud over velfærden,da der bliver flere og flere ældre,som også lever længere. Gennemsnitslevealdereni 2009 var for mænd 76,9år og for kvinder 81,1 år. Samtidig erfertilitetsprocenten kun på 1,86. Antalletaf børn pr. kvinde skal op på 2,1for at velfærdsniveauet nogenlunde kanholdes.Med hensyn til den økonomiske fremtidmener de mest pessimistiske, at årsagener ”det aldrende samfund”.- Er der hold i den påstand? Eller kanvi tillade os en mere optimistisk tro påfremtiden? Hvilken økonomisk rammeer det, vi skal agere i og er der overhovedetråd til frivilligheden? spurgteJørgen Goul Andersen.Han mener ikke selv, at der er grundtil den store bekymring. Han ser ikkenoget problem i forhold til fx folkepensionen.Når pensionisterne er raske,balancerer økonomien stort set, idetde betaler tilbage i form af skatter ogafgifter og som almindelige forbrugere.Er de syge, er forholdet ikke anderledesend med yngre, der også skal behandles.Og endelig er der en stor industri,der lever af at producerer hjælpemidlertil ældre, som fx høreapparater.Lektor i sociologi Anders La Cour, Copenhagen Businees School, tog udgangspunkti frivillighedens væsen –dens logik og politik.Han sagde blandt andet, at man seren større og større tendens til, at frivilligeorganiseringer føler sig tvunget til at”adoptere” et managementsprog, somer udviklet af administratorer.Han har oplevet, at der ikke ersprog lig forskel på at interviewe enembedsmand eller en frivillig i en organisation.Som eksempel nævnte hankurser, hvor man lærer, hvordan manfx siger goddag, når man kommer indad døren. Det er en udfordring at udvikleet sprog, som frivillige kan tale iikke blot internt, men også med embedsmandenpå kontoret, når der skallaves aftaler.Om frivillighedens logik sagde hanblandt andet, at den teoretisk kunneopdeles i formel eller uformel omsorg.Den frivillige verden udvikles i en formelkultur, men er samtidig en fritidsaktivitet,som udføres, når det passerén. ”Frivilligheden” spørger ikke sig selv,om den er formel eller uformel - denfinder tværtimod sin egen sikkerhedved helt at ignorere spørgsmålet. Frivillighedenlukkes nok som udgangspunktind i et organiseret rum, men når denfrivillige operation først påbegyndes,afgør den selv i hvilken udstrækningden fortsat vil referere til dette rum ellerhvorvidt han finder det meningsfuldtat overskride det.paneletEftermiddagen sluttede med en paneldebatmed spørgsmålet: Skal kommunenkunne ”bestille” frivilligt arbejde?Der var inviteret tre oplægsholdere frahenholdsvis Kommunernes Landsforening(KL), Danske Ældreråd og Ældremobiliseringen,som hver havde deresbud på, om det er i orden, at det offentligegradbøjer vigtigheden af forskelligefrivilliges indsatser.14 StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011


Vi er langt hen ad vejen enige, vores uenighed er nok mere udtryk for, at vi kommer fra forskellige organisationer, end en grundlæggende uenighedom værdien i frivilligt socialt arbejde, sagde Kirsten Feld til KL’s repræsentant Lis Ravn Ebbesen og Jørgen Fischer fra Ældremobiliseringen.lede spørger: Hvor er de frivillige? Pånæste billede ser man slaveskibet sejlederudaf, hvorefter Obelix på det tredjebillede siger: De slap væk!Hun ser historien som et billede på,at frivillighed skal trives af lyst. Det betyder,at vi skal overveje hvilke rammer,de frivillige trives.- Hvis vi i kommunerne giver fleremio. kr. for at få løst en opgave, er detrimeligt at lave en form for driftsaftaleom fx om åbningstider, hvem målgruppener o.l. Har man et partnerskab erdet også rimeligt at stille krav.- Men jeg synes det er anderledes, nårdet drejer sig om den egentlige frivillighedeller den rigtige frivillighed, somfor mig betyder, at den frivillige udførernoget for andre end ens familie, og atdet er i en eller anden form for formelramme.På et spørgsmål fra salen svarede LisRavn Ebbesen, at kommunerne kanspare en masse penge på de frivilligesengagement, men så er der til gengældpenge til andre ting.Kirsten Feld, formand for Danske Ældreråd,sagde blandt andet, at hun ikke sernoget problem med kommunale frivilligei ældresektoren, fx hvis en plejehjemsledersamler en kreds af frivilligepå et plejecenter.- I mange større og mindre samfundi Danmark er der tradition for frivillige iældreomsorgen, og jeg har læst, at fireud af fem frivillige, der er engageret isocialt arbejde, er organiseret i en forening,men også at fire ud af ti kommunernu har ”egne” frivillige.- Danske Ældreråd har stor respektfor den viden og erfaring, som frivilligesociale organisationer har oparbejdetgennem årene, vi vil slet ikke udelukke,at det, mange gange, er bedre, at organiseredefrivillige løfter opgaverne, menvi mener blot ikke, at vi har råd til atudelukke nogen fra at udføre frivilligtarbejde, blot fordi den pågældende ikkeønsker et bestemt tilhørsforhold, sagdeKirsten Feld.Jørgen Fischer, der repræsenteredeÆldremobiliserings formandskollektiv,og som også er landsformand for PensionisternesSamvirke, argumenteredefor, at de frivillige skal have en base iorganisationerne.Han sagde blandt andet, at det atvære frivillig betyder, at man yder enindsats til glæde både for den man hjælperog for sig selv, og ikke, at man er“gratis” problemløser i job, som ingenandre vil have.- Frivilligt arbejde er i dag blevet etså anerkendt fænomen, at offentligemyndigheder er begyndt at inddragefrivillige, ulønnede mennesker i deresmedarbejderstab.Spilleregler – For samarbejdet mellem frivillige ogprofessionelle er aftalt mellem Fag Og Arbejde (FOA),KH-Kommunal, Socialpædagogerne, Dansk Socialrådgiverforening,Frivilligt Forum, Dansk Sygeplejeråd, SamvirkendeMenighedsplejer, LO Faglige Seniorer, PensionisternesSamvirke og Ældremobiliseringen.Folderen kan fås ved henvendelse til organisationerne.- Frivilligt arbejde må ikke træde i stedetfor offentlige tilbud og lovbestemteydelser, som kræver kvalificeret fagprofessionelarbejdskraft. Derfor er det afhelt afgørende betydning, at der bådelokalt og centralt bliver fastlagt klareretningslinjer for samspillet mellem frivilligeorganisationer og de offentligevelfærdsinstitutioner, betonede JørgenFischer og fremhævede vigtigheden afat følge anbefalingerne i folderen ’Spillereglerfor samarbejde mellem frivilligeog professionelle’ når der indgås aftaleraf den ene eller anden art.Specielt KL og Danske Ældreråd måttestå for skud i den efterfølgende spørgerundepå grund af deres holdninger tilkommunale frivillige og tilknytning ellerej til en organisation, men det flyttedeikke noget. Men uanset det, blev derfra panelet udtrykt ros og respekt forde frivilliges indsats.Så til afslutning kunne Lillian Knudsen,formand for LO Faglige Seniorerog medlem af Ældremobiliseringensformandskab, sammenfatte dagen medat konstatere, at uanset hvad, har mansom frivillige den glæde at glæde andre.StatSpenSioniSten nr. 5 · 2011 15


medlemstilbud frapensionisternesSamvirkePakket MagasinpostID-nr. 42457Varig adresseændringBedes meddelt:SC’s kasserer Jens Bragh AndersenSolbærvej 4, 4700 NæstvedE-mail: bragh@stofanet.dkTlf. 55 72 52 57bragende nytårskoncertPensionisternes Samvirke indbyder til storfestlig nytårskoncert den 8. januar på KøbenhavnsRådhus kl. 11.15-13.15.Solister: Trompetist Ole Andersen, operasangereved Det Kgl. Teater Susanne Elmark ogPeter Lodahl. Konferencier: Mogens WenzelAndreasen. Det 60 mand store KøbenhavnsSinfonia Orkester, som blandt andet spillermusik af Johan Strauss, Emil Reesen, H.C. Lumbye og Verdi. Desuden medvirkerca. 700 korsangere. Dirigent: Jesper GroveJørgensen. Københavns Kommune vil værevært ved lidt i pausen. medlemspris: 150 kr.rejsehjørnetVi arrangerer rejser i ind- og udland. Pensionisternes Samvirkeer medlem af Rejsegarantifonden. Vi formidler rejser til bådepersonlige medlemmer og foreninger. Kom eller ring, vi har godetilbud i alle prislag. Alle priser er pr. person i delt dobbeltværelse.Rejsehjørnet har åbent mandag-fredag. kl. 9.30-14.00. Tlf. 35 3724 22. Programmer kan rekvireres i Pensionisternes Samvirke.cafe HackDen 9.-10. februar og den 1.-2. marts 2012 med bus fra Valby St.Deltag i optagelserne til Cafe Hack, som foregår i Aarhus TeatersCafe, den 10. februar og den 2. marts. På vejen til Aarhus skal vibesøge Hørvævsmuseet på Krengerup Gods, frokosten indtagervi på Tvillingegården. På vejen hjem fra Aarhus besøger vi Arosmed den nye Rainbow Panorama.Overnatning på Hotel Cab Inn. pris: 1575 kr. medlemspris: 1475 kr.inkl. entre, 1 x frokost, 1 x middag samt brunch på Cafe Hack.Gotland rundt (se billedet øverst på siden)Den 3.-6. august 2012, 4 dage med bus, afgang fra Valby stationkl. 10.00.dag 1: Vi starter med at tage færgen over Helsingør – Helsingborg,kører tværs over Skåne til Oscarshamn, hvorfra vi sejlertil Visby. Vi skal bo 3 nætter på hotel Tofta Strandpensionat, lidtudenfor Visby. Gotland er Sveriges største ø og var oprindeligdansk.dag 2: Vi starter dagen med en hyggelig byvandring, hvor vibesøger øens domkirke og botanisk have, efter frokostpausenkører vi til den sydlige del af øen, hvor vi besøger nogle af øens99 kirker, derefter til Roma, øens gamle kongsgård og undervejsstandses der også for at se de yndige orkideer, som Gotland erså berømt for.dag 3: Sightseeing på øen og sejltur til Farö med den engelskekirkegård og de fantastiske rauker på øens nordre ende, kirkegårdenhvor Ingmar Bergman ligger begravet, desuden skal vise stedets meget historiske kirke. Frokost og drikkevarer inkl.dag 4: Sejler vi tilbage til fastlandet kl. 10.30, hvorefter vi atterkører til Helsingør, og forventer at være i Valby ca. Kl. 18.00.Rejseleder under hele turen fra Pensionisternes Samvirke, samtlokal guide på Gotland, der taler tydeligt svensk.pris for delt dobbeltværelse 4.650 kr. medlemspris 4.500 kr.Ring for udførligt program.Senior Fjeldcruice 5 dage i norgeDen 3. juni 2012: Vi mødes i D.F.D.S. terminalen kl. 15.30.Den 4. juni 2012: På en dejlig bustur til Vrådal, hvor vi skalovernatte to gange på det smukt beliggende Quality StraandHotel. Stop undervejs, bl.a. ved Heddal Stavkirke. Mulighed forat købe frokost på turen.Den 5. juni 2012: Bustur rundt i Vest Telemark. Vi skal bl.a. besøgei Vest-telemark Museet med omvisning i Eidsborg Stavkirke.Den 6. juni 2012: Retur til Oslo. Vi skal til Vrangfoss sluseanlæg,måske ser vi et skib på vej gennem sluserne. Evt. en mindrerundtur i Oslo. Vi skal være ved båden senest kl. 16.00.Den 7. juni 2012: Ankomst København kl. 9.30.pris: 3.995 kr. medlemspris: 3.695 kr. Tillæg for enkeltkahyt/værelse og udvendig kahyt.ViborgDen 8.-10. august 2012, 3 dage med bus.Vi skal bo på Golf Hotellet i Viborg og skalbl.a. opleve Randers Regnskov eller ElvisPresley Museet, Daugbjerg Kalkgruber ogsejle med ”Margrethe 1.” på Silkeborgsøerne.På hjemturen besøger vi Himmelbjerget. pris 3.045 kr.medlemspris: 2.895 kr. Inkl. i prisen: 2 overnatninger i delt dobbeltværelse,2 x middag med kaffe, 1 frokost på 2. dagen.pensionist eller efterlønsmodtager2012-udgaven af den lille populære håndbog ”Pensionisteller Efterlønsmodtager” udkommer i slutningenaf januar. Bogen gennemgår de væsentligsteøkonomiske vilkår for pensionister. Håndbogen erdenne gang udvidet med afsnit om boligformer, arvog testamente og fornyelse af kørekortet. Alle foreningerStatspensionisternes Centralforeninger kan bestillebogen således, at du som medlem kan få den gratishos din egen forening. Du kan eventuelt også rekvirerehåndbogen hos Samvirket. Ring og hør nærmere.medlemstilbud ”tilbage til 1940’erne” – og andre bøger.Vanen tro kom der også i år en ny bog af historiker Ove Dahl iserien ”Tilbage til …”, som dermed samlet er trykt i over 25.000eksemplarer. Denne gang er det hverdagslivet i 1940’erne, derstilles skarpt på. Ting som fantasi og hjemmelavet legetøj, godekriseråd, leg og læsestof, spejderliv og swingpjatteri, kongefamilieog unge sabotører. Og som sædvanlig kan bogen fåshos Pensionisternes Samvirke til en favørpris: Samvirketsmedlemmer kan få ”Tilbage til 1940’erne” påsærlig favorable vilkår.Afhentningspris for medlemmer af PensionisternesSamvirke: 249 kr. (vejledende udsalgspris 299 kr.) Vedforsendelse tillægges et beløb på 35 kr. ”Tilbage til40’erne” er udgivet af Gyldendal, 208 sider.pensionisternes SamvirkeGriffenfeldsgade 58, 2200 København NTlf. 35 37 24 22Mail: Samvirket@PensionisternesSamvirke.dkHjemmeside: www.PensionisternesSamvirke.dk

More magazines by this user
Similar magazines