VVM - Billund Kommune

billund.dk
  • No tags were found...

VVM - Billund Kommune

VVM-REDEGØRELSE NR. 35RÅSTOFINDVINDING VEDKIRKEBY PLANTAGEGRINDSTED KOMMUNE2005REGIONPLAN 2012


Titel:Layout:Grundkort:Foto:Oplag:Produktion:ISBN:Råstofindvinding ved Kirkeby Plantage, Grindsted KommuneVVM-redegørelse nr. 35 til Regionplan 2012.Ribe Amt.Udsnit af Kort- og Matrikelstyrelsens kort er gengivet med Kort- og Matrikelstyrelsenstilladelse, © Kort- og Matrikelstyrelsen 1992/KD.86.1031.Ribe Amt.50 stk.Grafisk Service · Ribe Amt.87-7941-676-4 (trykt udgave)87-7941-677-2 (WEB-udgave)2


FORORDI denne VVM-redegørelse beskrives de forventede miljøkonsekvenseraf en udvidelse af eksisterende råstofinvindingved Kirkeby Plantage i krydset ved Herning/-Kirkebyvej ca. 4,5 km nord for Sdr. Omme i GrindstedKommune. Miljøet skal i denne sammenhæng forståssom omgivelserne i bred forstand, herunder befolkning,flora og fauna, vandmiljø, landskab og kulturhistoriesamt ressourceforbrug.VVM-redegørelsen er en del af grundlaget for detforslag til Tillæg nr. 35 til Regionplan 2012, som RibeAmtsråd samtidig har offentliggjort.Forslaget til regionplantillæg og VVM-redegørelseskal give offentligheden og beslutningstagerne et fællesgrundlag for at debattere projektforslaget, inden dertages endelig stilling til, om det skal kunne realiseres.Forslaget til regionplantillæg og VVM-redegørelsener fremlagt i offentlig høring i 8 uger, hvor der er mulighedfor at komme med synspunkter, kommentarer ellerindsigelser mod projektet.Når høringsperioden er slut, vil alle indkomne bidragblive forelagt amtsrådet, før der tages endelig stilling tilprojektet.3


INDHOLDPROJEKTET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6INDLEDNING . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6INDVINDING AF SAND OG GRUS . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Gravning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Sortering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 6Drift af grusgraven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Graveplaner, herunder placering af tekniske anlæg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Jord-, sand- og grusdepoter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Overjord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Sand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Grus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7Kørsels- og trafikforhold. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7EFTERBEHANDLING. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Alternativ 1 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Alternativ 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 8Alternativ 3 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9BESKRIVELSE AF OMRÅDET . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 9ARKÆOLOGISKE INTERESSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10GENER VED INDVINDINGEN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Visuelle gener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Gener for plante- og dyreliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10STØJ- OG STØV- OG TRAFIKGENER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Støjgener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 10Støvgener. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Trafikgener . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11FORBRUG AF RESSOURCER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Olie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Elektricitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Vand. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11FREMBRINGELSE AF AFFALD . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Olieprodukter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Sanitært spildevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Jernprodukter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11Øvrigt affald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110-ALTERNATIV . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11UNDERSØGTE ALTERNATIVER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124


MILJØKONSEKVENSER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Påvirkning af landskabet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Påvirkning af kulturarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Påvirkning af jord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Påvirkning af flora og fauna . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12Påvirkning af grundvand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Påvirkning af overfladevand . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13Påvirkning af luft. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13SOCIOØKONOMISKE PÅVIRKNINGER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13KUMULATIVE EFFEKTER . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14FEJL OG MANGLER. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14BILAG . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 145


PROJEKTETProjektet omfatter en udvidelse af det nuværende råstofområdeøst for den eksisterende grusgrav. Råstofindvindingenligger ved Kirkeby Plantage i krydset vedHerning/Kirkebyvej ca. 4,5 km nord for Sdr. Omme.INDLEDNINGSiden 1992 har ejerne Henning og Brian Jørgensen afSdr. Omme Handels- og transport-selskab foretaget indvindingaf sand og grus fra graveområdet. Der har væretråstofindvinding i grusgraven siden 1979. Grusgravener i dag på ca. 150.000 m 2 (15 ha).Der indvindes hovedsagelig sand fra grusgraven.Sandet har en kvalitet, som er klassificeret i betontilslagklasse E. Denne type er særligt egnet til fremstilling afstærk beton, som bruges til søjler, svømmebade mm.Ressourcerne af den særlige sandtype er efterhåndenopbrugt i det eksisterende graveområde. Derfor ønskesder mulighed for at udvide graveområdet mod øst.Områderne mod syd og vest indeholder ikke den særligesandkvalitet og grusgraven kan heller ikke udvidesmod nord, da grusgraven ligger op til afgrænses afoffentligt vej (Kirkebyvej).Det påtænkte nye areal til råstofindvinding er på ca.7 ha. Ressourcen af sand og grus vil udgøre op til1.200.000 m 3 materialer, hvilket vil forlænge indvindingsmulighedenmed ca. 15 år. Oversigtskort over grusgravener vist på bilag 1.INDVINDING AF SANDOG GRUSDer indvindes 40-70.000 m 3 sand og grus fra grusgravenpr. år. Der indvindes sand og grus efter afsætningsmulighederi byggesektoren. I øjeblikket produceres ogsælges der årligt ca. 40.000 m 3 sand og grus. Der afsættesprimært klasse E sand (betonsand) til et lokalt betonværk.Derudover afsættes almindelig sand og grus tilbyggepladser i omegnen.Den planlagte indvinding forventes at ske i sammetempo og efter de samme metoder, som der anvendes iden eksisterende grusgrav i dag.GravningFør indvindingen fjernes overjorden med gummiged.Overjorden benyttes til støjvolde samt oplagres i jorddepoteri og omkring grusgraven. Efterhånden somgravearbejdet færdiggøres i områder vil jord fra jorddepoterneløbende blive anvendt til efterbehandling af arealerneog til midlertidige støjvolde. Genetableringsforløbetfastlægges nærmere i råstoftilladelse til gravning iområdet.Indvinding af sand og grus over grundvandspejl dvs.i indtil ca. 6 meters dybde foretages ved gravningen medgummiged (gummihjulslæssere). Gravningen foregårved at grave ind i brinken.Gravningen under grundvandspejlet foretages via etslæbeskovlspil, som er i stand til at indvinde råsandet iyderligere ca. 15 meters dybde. Slæbeskovlspillet trækkerråsandet op ved hjælp af en stor skovl, som trækkesvia en stålvejer. Skovlen trækkes op til en station hvorsandet tømmes ud af skovlen. Herfra bliver sandet lagt istakke ved hjælp af en gummiged.Slæbeskovlsspillet i den nuværende grusgrav (juni 2004).Slæbeskovlspillet drives af en dieseldrevet motor ogbetjenes af en person. Spillet er i drift hver formiddag påhverdagene. Spillet flyttes til et nyt område 6 til 8 gangeom året.SorteringRåsandet gennemgår i princippet to overordnet sorteringer:Først foretages en grovsortering i to produkter, E-klassesand (fin sand) og sand/gruspartikler over 3 mm.Sorteringen foregår ved hjælp af et sigteanlæg medvand. Råsandet påfyldes i anlægget ved hjælp af engummiged.Rundsorteringsanlægget i den nuværende grusgrav(juni 2004).6


Efter grovsorteringen sorteres sand og grus i 5 størrelser.Dette foregår i et rundsorteringsanlæg med vask.De sorterede produkter lægges i 6 til 7 meter højemiler eller depoter med transportbånd. Transportbåndenehar flere fordele. Der undgås ekstra kørsel med gummigedtil og i depotet, hvilket er ressourcekrævende.Ydermere bevirker opstakningen med transportbånd, atder undgås en afblanding af produkterne.De færdige produkter ligger nede i grusgraven indtilafhentning. Al læsning og forarbejdning af sand/grussker i grusgraven.Sorteringsanlægget og transportbåndene drives vedhjælpaf elmotorer.Drift af grusgravenI grusgraven er 2 fuldtidsansatte direkte involveret igravning, læsning og sortering. Derudover er der beskæftigelsei transport og bogholderi (ca. 3 fuldtidsstillinger).I alt er der således ca. 5 fuldtidsstillinger, somdirekte forbundet med arbejdet i grusgraven.Den daglige driftstid for grusgraven er på hverdagefra kl. 7 til 18. Grusgravens officielle åbningstid forvognmænd m.fl. er fra kl. 7 til 16.Graveplaner, herunder placering af tekniskanlægIndvindingen fra området vil være meget afhængig afmuligheden for afsætning af sand/grusprodukter.I grove træk vil indvindingen foregå fra syd modnord i grusgravens østlige side. I juni 2004 indvindesder materialer i grusgravens sydlige ende. Hvis deråbnes op for den ønskede udvidelse, vil gravearbejdetblive fortsat i etaper i grusgravens østlige side mod nordlangs Herningvej. Hvis den ønskede udvidelse ikke blivermuliggjort vil gravearbejdet i grusgraven ophøre iløbet af 1 til 2 år.I det sydlige område er overjorden delvis rømmet oggjort klar til indvinding. Der kan ikke indvindes yderligerematerialer i det sydlige område, da sandkvalitetener af en ringere kvalitet som ikke kan bruges til salg afden værdifulde E-klasse sand. Området yderligere sydpåer derfor tilplantet og pålagt fredskovspligt.Området, hvor der aktivt graves, vil trinvis blive flyttetfra syd mod nord i grusgravens østlige side. I løbet afyderlige 4 til 5 år vil gravearbejdet nå den tidligereMøbjergvej, som nu er nedlagt.Der er som nævnt beregnet en mulig ressource i detplanlagte areal for hvad der svarer til ca. 15 års indvinding.Jord-, sand- og grusdepoterJord-, sand- og grusdepoternes levetid vil generelt væremeget afhængig af byggeaktiviteterne i området. Lagreneslevetid er længst i perioder, hvor byggeriet er stillestående,i vintermånederne eller i perioder med afmatningi byggeriet.Der bygges ingen fastliggende båse eller depoter tilsand/grusprodukterne. I stedet lægges produkterne strategiskhensigtsmæssigt i grusgraven for tilkørsel medlastbil mv.OverjordOverjorden rømmes og lægges i depoter enten som voldeomkring grusgraven eller i en mile i et område, hvorden senere skal bruges til genetablering af området.Hidtil er der ikke opført volde omkring grusgraven, daindvindingen foretages under terræn og det eksisterendegraveområde er naturligt tilgroning.Der opføres en sikkerhedsvold på ca. 2 meter langsHerningvej under indvindingen. Efter indvindingenfjernes volden. Volden skal sikre mod evt. trafikuheldog lignende. Skitse over forslaget er illustreret underbilag 2 (må ikke tilplantes med træer).SandSanddepoterne ligger under 2 måneder i grusgraven.Det særlige E klasse sand lægges på lager i 3 dage hvorvandet trækkes ud af sandet. Umiddelbart efter udtagesprøver af sandet. Prøvningen tager ca. 14 dage. Hereftersælges sandet og transporteres væk fra grusgraven.Lageropbygningen foretages kontinuerligt, således atder daglig kan afsættes E-klassesand.Lagrene opbygges med transportbånd og lægges i 6til 7 meter høje miler. Lagrene kan ikke umiddelbart sesfra offentlig vej, da deres højeste punkt lægger under denormale terrænhøjder i området.Lagrene lægges i grusgravens østlige side.GrusRåsandet afgiver en mindre mængde sten og grus. Disselagre har kun begrænset betydning for lagerdannelsengrusgraven. Gruslagrene ligger i mindre depoter nærved rundsorteringsanlægget.Gravearbejdet i grusgravens sydlige del (juni 2004).Kørsels- og trafikforholdDet er hensigten, at råstoftilladelsen skal muliggøre enårlig afsætning af op til 70.000 m 3 materialer fra grusgraven.En afsætning på ca. 40.000 m 3 indebærer, at derpå årsbasis er ca. 3.000 tunge transporter med lastbil tilog fra grusgraven, hvilket svarer til mellem 12 og 15vogntog dagligt.7


jord. Det forholdsvis store hedeområde langs Herningvejvil muliggør en god udsigt over naturområdet fravejen.Også her udnyttes råstofferne optimalt, og de 2 hedearealerødelægges. Der efterlades dog lidt større områdermed mineraljord, hvor hedevegetationen har mulighedfor at genindvandre.Alternativet er vist på bilag 5.Alternativ 3I dette alternativ vil et område på ca. 2 ha stå uberørt iden nordøstlige del af grusgraven (se bilag 9). Af områdeter ca. 2 ha beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens§ 3. Dette svarer til ca. halvdelen af område påca. 4,6 ha. Det beskyttede areal vil derfor blive bevaretsom det er i dag.Der blive efterladt større arealer med mineraljord,hvor hedevegetationen har mulighed for at genindvandre.I forbindelse med beboelsesejendommen vil der bliveetableret et mindre langstrakt bælte med løvtræerlangs Herningvej.I det uberørte hedeareal ligger en sand og grus ressourcepå ca. 300.000 kbm. Denne ressource vil derforreducere den samlede ressource for grusgraven til mellem700.000 og 900.000 kbm materiale.Råstofferne udnyttes ikke optimalt. Derimod sikresdet, at knap halvdelen af de beskyttede hedearealerbevares. Det betyder også, at der skabes bedre betingelserfor genindvandring af hedevegetationen på de efterladtemineraljordsarealer.BESKRIVELSE AF OMRÅDETDet ønskede udvidelsesareal.Indvindingsområdet ligger i Kirkeby Plantage, som liggeri et fladt terræn på en hedeslette. Hedesletten er dannetpå smeltevandsaflejringer fra den forrige istid. Jordener meget veldrænet.Området ligger i et område primært med arealer tillandbrugsproduktion. Det planlagte udvidede områdeligger som et sammenhængende område til KirkebyPlantage. Det planlagte indvindingsområde ligger mellemHerningvej og den eksisterende grusgrav.Grusgraven afvander ikke til vandløb.Det nye område på ca. 7 ha rummer 2 hedearealer påsamlet 5,56 ha, der er beskyttet i henhold til Naturbeskyttelseslovens§3. De beskyttede områder er vist påbilag 6.I Ribe Amt er de beskyttede arealer vurderet ud fra ennaturkvalitetsregistrering. Kvalitetsregistreringen udarbejdesfor at opretholde særligt sårbare naturtyper. Vedregistreringen anvendes 3 værdisætninger: A, B og C,hvor A har en høj værdisætning, B – mellem og C – lav.Begge hedearealer er værdisat B.Begge hedearealer er under kraftig tilgroning særligtaf bjergfyr, men også af andre træer og buske. For atopretholde hedearealet vil en større rydning af områdetvære nødvendig. Derudover vil hedearealet behov forefterfølgende pleje.Det nordligste hedeareal på 4,63 ha kan karakteriseressom en revlinghede med mange tyttebærplanter.Derudover findes Femradet ulvefod i et mindre områdepå 12-15 m 2 i midten af arealet samt Engelsk Visse ogHåret Visse. Engelsk visse findes generelt over helehedearealet, samt i den eksisterende grusgrav, mensHåret visse findes hist og her i åbne områder, hvor jordenhar været jordbehandlet og forberedt til plantning.Håret visse kan også findes i vejrabatten mellem hedearealetog Herningvej.Det sydligste hedeareal på 0,93 ha kan karakteriseressom en lynghede vekslende domineret med hedelyng,revling og tyttebær. Floralisten for arealet omfatternogenlunde samme typer som det nordligste hedeareal.Området er levested for almindelig forekomne insekter,fugle og pattedyr. Til søarealet observeres der hverdag træk af krondyr.Digesvaler observeres hyppigt i brinkerne mod Herningvej.FredskovDet nordlige hedeareal på ca. 4,6 ha er pålagt fredsskovspligt,og indvindingen kræver derfor også en tilladelseefter lov om skove.Randbøl Statsskovdistrikt har tilkendegivet, at de vilgive tilladelse efter skovloven, dog så der formentligstilles vilkår om erstatningsskov, såfremt arealet ikkegentilplantes.GrundvandDen eksisterende grusgrav og det planlagte udvidedeareal er i regionplan 2012 udpeget som område medsærlige drikkevandsinteresser. Udpegningen er foretagetpå baggrund af Sønder Omme vandværks indvindingsinteresseri området.Ifølge regionplanen er der skærpede vilkår for driftog genetablering ved råstofgravning i nitratfølsommeindvindingsområder. Bortgravning af jorden overgrundvandet nedsætter jordens muligheder for at binde/omsættede stoffer, som siver gennem den umættedezone til grundvandsmagasinerne. Der kan derfor ikkeforventes tilladelse til deponering af jord i forbindelsemed reetablering af grusgraven, og der vil i råstoftilladel-9


sen blive stille krav krav om tinglysning af forbud modanvendelse af gødningsstoffer og pesticider på arealerne.ARKÆOLOGISKE INTERESSEREsbjerg Museum har foretaget en arkivalsk kontrol afsamtlige matrikler på det areal, dr ønskes inddraget somgraveområde. Der er ikke er fundet, og der er ikke erkendskab til fortidsminder i området.Resultatet af undersøgelsen udelukker imidlertidikke, at der kan være fortidsminder, som i givet fald erbeskyttet i henhold til museumsloven.GENER VED INDVINDINGENVisuelle generIndvindingen af sand og grus på det nye areal vil påvirkeoplevelsen af området markant. Træer og buske påhedearealet vil blive fjernet. Der vil blive etableret mindrejordvolde som trafiksikring og for at sikre mod støjogstøvgener ud mod Herningvej. Jordvolden fjernes iforbindelse med genetableringen, hvor jorden vil blivebrugt til brinker mm.Der vil efterfølgende være visuelle gener i genetableringsfasen,hvor enkelte områder vil kunne virke letrodede, indtil genetableringen er helt tilendebragt.Gener for plante- og dyrelivDe eksisterende heder udgør – selvom de er tilgroede –en naturværdi, som ikke umiddelbart kan erstattes af etungt kunstigt skabt kolonisationsmiljø. Alder og kontinuitetudgør således væsentlige elementer i de nuværendenaturværdier.I det planlagte indvindingsområdet vil de beskyttedehedearealer blive ødelagt. Hedearealerne vil bliveskrællet for overjorden, som deponeres og genanvendesved reetableringen. Underjorden vil i indvindingsdybdenblive anvendt som råstof til de tidligere nævnteindustriformål.I de genetablerede områder forventes det, at bådeplante- og dyreliv vil kunne genfindes over tid. Særligtvil muligheden for tilvækst af hedelyng og andre planter,som trives på næringsfattige jord være stor.Vissearter samt ulvefod trives særligt godt på områder,hvor vegetationen skal genetableres naturligt, dadisse plantearter foretrækker gode lysforhold og minimalkonkurrence. Der er observeret genvækst af Lyng,Revling og Engelsk Visse på jordvolde fra nye indvindingsområder.Det kan blive en lang overgangsperiode med et stortindslag af ruderatvegetation som f.eks. gyvel og gederams,og det er næppe muligt at forudsige hvilket plante-og dyreliv, der med tiden vil ”overtage” arealet.Efterbehandles arealet i overensstemmelse med alternativ3 vil knap halvdelen af den eksisterende hede bevares.Dermed øges også muligheden for, at hedevegetationenvil genindvandre forholdsvis hurtigt på de forholdsvisstore arealer, der efterlades med mineraljord.Billede af forstyrret naturtype, hvor bl.a. lyngplantergenetableres.STØJ- OG STØVGENERStøjgenerI råstoftilladelsen til den eksisterende grusgrav er derinden for den tilladte driftstid fra kl. 7.00 til kl. 18.00 påhverdag stillet krav om, at støj fra grusgraven i skel vednærmeste beboelse, angivet som det ækvivalente, konstante,korrigerede lydniveau i dB (A), ikke overstiger55 dB (A). Tilsvarende krav vil blive stillet i råstoftilladelsenved den planlagte udvidelse.I forbindelse med VVM-redegørelsen er der udarbejdeten støjmåling og en støjkortlægning af Acousafe,Esbjerg. Målingen og kortlægningen viser, at støjgrænsernetil de nærtliggende naboer kan overholdesmed stor margin til 55 dB. Støjmåling og beregning ervedlagt som bilag 10.Den nærmeste beboelsesejendom mod øst (Herningvej95) er ejet af Sdr. Omme Handels- og transportselskabved Henning og Brian Jørgensen. Ejendommenligger meget tæt på det nye graveområde. Ejendommener på nuværende tidspunkt ubeboelig. Ejendommensvidere benyttelse er under overvejelse.Mod nord ligger den nærmeste beboelsesejendom ca.90 meter fra det nye graveområde. Ejendommen Kirkebyvej66 og 70, der ejes af Vera E. Larsen og Søren T.Larsen er den ejendom der ligger tættest på kørselsarealeti grusgraven. Afstanden fra ejendommen til udkørslener ca. 185 meter.Mod øst er der ca. 215 m til den nærmeste ejendom.Støjgenerne fra grusgraven er begrænsede, da derindvindes sand og grus ca. 7 meter under terrænet.10


Maskinerne er monteret med lyddæmpere for atoverholde de fremsatte krav. Derudover er sorteringsanlæggenemonteret med kunstsolde, som er mere støjsvageend de traditionelle solde.StøvgenerStøvgener fra sortering af sand og grus forekommer normaltikke, da sortering og sigtning foregår med vand.Grusgraven ligger i et område, hvor der er etableretstørre beplantninger. Beplantningerne forhindrer størrestøvgener fra grusgraven. Derudover indvindes denstørste sandmængde under vand, hvilket udelukkerstøvgener.Støvgener fra sanddepoter er normalt også begrænsedeselv i meget tørre perioder, da depoterne liggerunder terrænet i området.I grusgraven er der relative korte transportveje (underca. 100 meter). Derfor vil der være minimale støvgenerforbundet med kørslen i grusgraven.For at minimere støvgener fra grusgraven rømmesoverjorden ca. 2 gange årligt. Der rømmes således etrelativt mindre areal, hvilket giver et mindre åbent areal,som kan have potentiale for sandflugt.Ligeledes gennemføres retableringen af områdetløbende. Under retableringen pålægges den rømmedemuld. Denne pålægning af muld kan reducere eventuellestøvgener.TrafikgenerDen gennemsnitlige transport af sand, sten og grus ogdiverse fra grusgraven forventes fastholdt på detnuværende niveau. Derfor vil eventuelle transportgenerikke blive øget som følge af udvidelsen.FORBRUG AF RESSOURCEROlieTil drift af kørende materiel som gummigeder og slæbeskovlmaskineranvendes dieselolie. Der forbruges ca.50.000 liter dieselolie pr. år. Forbruget af dieselolie svarertil ca. 1,25 liter olie pr. m 3 produceret vare. Forbruget ervæsentligt lavere end i andre grusgraven fordi der anvendesel-drevne transportbånd til opstakning af sandvarer.Dieselforbruget ændres ikke som følge af udvidelsen.ElektricitetDer anvendes elektricitet til sigtnings- og sorteringsanlægsamt til transportbånde. Der forbruges ca. 75.000kWh årligt. Forbruget i 2003 var på 75.700 kWh. Forbrugetforventes ikke ændret som følge af udvidelsen.VandTil brug ved vask af sand, grus og stenvarer anvendesvand fra søen. Der forbruges ca. 60.000 m 3 årligt. Vandetsuges op fra søen og anvendes i vaskeprocessen ogbliver ledt tilbage til søen. Der anvendes ingen tilsætningsmidlerog lignende til sandvask. Vaskeprocessenvil således ikke indebære forurening.FREMBRINGELSE AF AFFALDI grusgraven forefindes enkelte affaldsprodukter, somfremkommer under driften. Affaldsprodukterne samles ien aflåst container og opbevares og bortskaffes eftergældende regler.OlieprodukterTankning, olieskift og lignende af grave- og læssemaskinersamt dumpere og andre selvkørende maskinerskal foregå uden for selve gravearealet. Det samme gælderså vidt muligt for service og reparation.Sorteringsanlæg, generatorer og andre mere stationæreanlæg kan tankes fra en entreprenørtank, der medbringesved hver tankning. Tankanlægget skal være indrettetså spild undgås, og tankning skal foregå underkonstant tilsyn.Køretøjer og andre maskiner skal holdes i god stand,så der normalt ikke forekommer oliedryp.Tanke, beholdere og tankanlæg med olieprodukter,benzin og lignende skal opbevares forsvarligt uden forselve gravearealet, så der ikke er risiko for forurening afjord og grundvand eller regn- og spildevandssystemer.Opsætning af olietanke skal anmeldes til kommunen.Efter nærmere aftale med tilsynsmyndigheden, kander i særlige tilfælde opnås tilladelse til opbevaring afolieprodukter, benzin og lignende inden for selvegravearealet.Olie og smøreprodukter opbevares i en container nærved tilkørslen til grusgraven.Sanitært spildevandDer produceres ikke sanitært spildevand i grusgraven.JernprodukterDer opsamles jernprodukter (skrot) i en bunke nær vedskibscontaineren. Skrotte afhentes af Ølgod Produktforretning.Øvrigt affaldGrusgraven er tilmeldt dagrenovation. Der er opstilleten 400 liters container som tømmes hver 14. dag.0 – ALTERNATIVET,0-alternativet indebærer en uændret drift af grusgraven.En uændret drift vil betyde at gravearbejdet stoppes, nårdet nuværende indvindingsområde er færdiggravet.Dette betyder, at grusgraven vil blive nedlukket i løbetaf 1 til 2 år, hvorefter området retableres.Nedlukning vil få konsekvens for ansættelsesforholdetfor de ca. 5 ansatte, der er tilknyttet grusgraven.0-alternativet vil også betyde at det særlige E-klassesand ikke længere kan indvindes i området. Sandkvalitetenmå derfor findes et andet sted, med de konsekvenserdette vil kunne have for bl.a. landbrugsdrift, skovdrift,transportforhold, naboer m.v.Med 0-alternativet vil de beskyttede hedearealerblive bevaret. Naturmæssigt vil 0-alternativet derfor11


være den bedste løsning for området omkring grusgraven,da det vil indeholde både sø og beskyttedehedearealer. Biodiversiteten bliver derfor størst veddette alternativt.UNDERSØGTE ALTERNATIVERMuligheden for at indvinde sandkvaliteter i grusgravenssydlige og vestlige del er undersøgt. Prøveudtagningviser, at en tilstrækkelig god sandkvalitet ikke opnås idisse områder. I disse områder er der derfor tilplantet ogområdet er genetableret efter kravene i råstoftilladelsen.Der kan ikke graves længere mod nord, da grusgravenligger op til en offentligvej (Kirkebyvej).Der er ikke undersøgt muligheder for at indvinde denønskede sandkvalitet på andre lokaliteter i området.MILJØKONSEKVENSERPåvirkning af landskabetRåstofgravning mellem den eksisterende grusgrav ogHerningvej vil påvirke oplevelsen af landskabet markant.Graveområdet vil blive øget op til Herningvej, ogområdet vil som følge af indvindingen blive omlagt ogsænket.Det vil primært vær fra Herningvej, at der vil oplevesen ændring af området. Afhængig af hvilket genetableringsalternativder vælges, vil området blive mere ellermindre synligt. Som følge af sænkningen af området vilsøarealet øges.Hvis alternativ 2 vælges, vil området langs Herningvejblive retableret med lyng og andre urter og buske.Herved bliver der en åben udsigt fra Herningvej ud overgrusgraven.Hvis alternativ 1 vælges, vil der blive etableret enhøj beplantning i størstedelen af området mellem Herningvejog grusgraven. Løvtræerne vil med årenesløre udsigten over søarealet. Dermed vil den landskabeligepåvirkning fra Herningvej, når beplantningenhar opnået en vis størrelse, forblive nogenlundeuændret.Hvis alternativ 3 vælges, vil der blive et område påca. 2 ha beskyttet hedeareal i områdets nordøstlige hjørne,som efterlades uberørt. Den uberørte del af hedearealetvil derfor blive bevaret og arealet vil fremstå mednogenlunde samme karakter som i dag, afhængig af deneventuelle pleje af arealet. Alternativet vil i den resterendedel ligne alternativ 2.Den landskabelige påvirkning vil ikke være mærkbarfra syd, vest og nord, da der allerede er etableret skov.Påvirkning af kulturarvenKulturarven forventes ikke at blive ændret, da der påarealerne ikke er fundet spor af fortidsminder, i forbindelsemed undersøgelser som Esbjerg Museum har foretaget.Hvis der imidlertid alligevel findes sådanne spor iforbindelse med gravningen, skal myndighederneunderrettes i henhold til Museumsloven.Påvirkning af jordDen muld, der rømmes på indvindingsarealet, lægges idepot eller udlægges som jordvold til hindring af støjogstøvgener samt til afskærmning af arealet. Efter endtgravearbejde vil denne jord blive anvendt til genetablering.Arealet vil ikke blive tilført ren jord, affaldsjord ellerforurenet jord. Der er derfor ikke risiko for forurening afområdet, som følge af en sådan deponering.Påvirkning af flora og faunaCa. 5,6 ha af de ca. 7 ha består af 2 hedearealer, der erbeskyttet i henhold til naturbeskyttelseslovens §3, 4,63ha i den nordlige del og 0,93 ha i den sydlige del afområdet. Begge hedearealer er under kraftig tilgroningaf bjergfyr og har behov for pleje, hvis deres tilstandskal opretholdes.Hedearealet er dominerende af Revling, mens Tyttebærog Håret visse findes enkelte tilfælde til hist og her.Derudover findes flere typiske træer, buske, urter oggræsser. Bestanden af Tyttebær er større i forhold tillokalitetens generelle vegetation.Hedearealet er vurderet efter Ribe Amt Naturkvalitetsregistreringmed samlet værdisætning B. Hedearealetbotaniske forhold er vurderet som høj pga. sjældneplantearter som Håret visse og Femradet ulvefod.Femradet ulvefodFemradet ulvefod findes på ca. 154 lokaliteter i Danmark.Femradet ulvefod er omfattet af EU´s-habitatsdirektiv.Femradet ulvefod optræder sporadisk i de fleste egneaf landet, idet arten til stadighed etablerer sig på lysåbnesteder med næringsfattig, oftest blottet jordbund somheder, klit- og hedeplantager gerne i forbindelse mednyplantninger, samt vejskrænter og opgivne råstofgrave.Der foreligger få oplysninger om vurderinger afFemradet ulvefods antal. Typisk for mange forekomsterer, at de i kraft af deres vegetative formering er tæppedannende,hvorfor et eller flere individer kan dækkebetydelige dele af dens forekomststeder. Andre steder erforekomsterne som følge af øget skygge reduceret tilnogle få, spinkle individer.Artens udbredelsesmønster har ændret sig, idet dernu kun er enkelte fund i Ribe Amt og i SønderjyllandsAmt for perioden 1980-2000. Hertil kommer, at arten erblevet sjældnere på Øerne og nu helt mangler på Lollandog Møn. Omvendt har målrettet eftersøgning påegnede voksesteder givet mange nyfund, hvorfor det måantages, at femradet ulvefodfortsat vil forblive i Danmark, så længe egnede voksestederer til stede.Femradet ulvefod kan, ligesom andre ulvefodsarterspredes ved hjælp sporer fra planten. Sporene er i standtil at blive spredt over meget store afstande 500 til 1000km. Derudover har sporene den egenskab at de er i standtil at klæbe til f.eks. dyr. Derved vil der være en mulighedi for at frøene spredes via f.eks. fugle.12


Sporene kan opholde sig i jorden som en passiv plante.I denne tilstand er det muligt for planten at være ihvile i 2-3 år.Den nationale bevaringsstatus for femradet ulvefoder usikker, da der mangler oplysninger om forekomsternesstørrelser og udvikling samt voksestedernes plejebehov.Håret visseHåret visse er den sjældneste af de 4 arter af visse, derer tilbage i Danmark. Generelt foreligger der ikke megetmateriale omkring planten, da der ikke har været nogensærlig interesse for planten. Der er i statens undersøgelseri 1980’erne fundet forekomsten af Håret visse i 57kvadrater af 5 x 5 km. Indenfor hver kvadratnet kan derforekomme flere lokaliteter med planten. Håret visse erikke på Rødlisten over planter, hvor der er fundet tilbagegangi forekomsterne.Næste vurdering af forekomsten af eventuel Håretvisse forventes foretaget om 4-5 år.Det er oplyst af DMU, at planten er i stand til at spredesover større afstande. Planten spredes via frøspredning.Frøspredning kan foretages enten via vind, dyretransport(f.eks. via fugle), flytning af jord m.m.Kendskab til lyngarters frøhvile er begrænset, menforekomsten af Engelsk visse på et jorddepot og denkendsgerning, at Hedelyng spirer efter afbrænding tyderstærkt på, at disse arter har frøhvile og kan retablere sig.Det vil være vigtigt at være omhyggelig med at få denafskrællede jord på plads, således at arterne kan genetableresig bedst mulig.Håret visse foretrækker næringsfattig mineraljord.Planten foretrækker ligesom Femradet Ulvefod mindrekonkurrence. Derudover kan planten hurtigt genetableresig i forstyrret områder, hvor en naturlig vegetationoptræder. Planten foretrækker lysåbninger.bliver forstyrret med jævne mellemrum, hvorved plantenopnår en mindre konkurrence fra andre planter ogmere lysindstråling.Påvirkning af grundvandDen eksisterende grusgrav og det planlagte udvidedeareal ligger indenfor en udpegning med område medsærlige drikkevandsinteresser. Udpegningen er foretagetpå baggrund af Sønder Omme vandværks indvindingsinteresseri området. Vandværkets boringer er filtersatte120-130 meter under terræn under meget skiftendelag af både kvartære og tertiære aflejringer af sandog ler. De lerede aflejringer yder en beskyttelse, menden varierende geologi betyder, at beskyttelsen ikke ersikker. Af samme grund er området udpeget som nitratfølsomt.Efter regionplanen er der skærpede vilkår for drift oggenetablering ved råstofgravning i nitratfølsomme indvindingsområder.Bortgravning af jorden over grundvandetnedsætter jordens muligheder for at binde/omsættede stoffer, som siver gennem den umættede zonetil grundvandsmagasinerne. Der kan derfor ikke forventestilladelse til deponering af jorde i forbindelse medreetablering af grusgraven, og der vil i råstoftilladelsenblive stillet krav om tinglysning af forbud mod anvendelseaf gødningsstoffer og pesticider på arealerne.Ved gravning af sand og grus under grundvandsspejletkræves en indvindingstilladelse. Dette ansøges i forbindelsemed ansøgningen om udvidelsen.Påvirkning af overfladevandSøen i det nuværende indvindingsområde har ingen tilledningtil å- eller vandløb. I nedbørsrige perioder vilvandstanden stige i søen, men dette vil ikke få betydningfor de omkringliggende systemer til overfladevand.Påvirkning af luftUdstødning fra maskiner og lastbiler vil påvirke luftenmed udstødningsgasser. Udvidelsen vil ikke ændre denårlige mængde af udstødningsgasser, da kapacitetenikke øges. Udvidelsen vil derfor ikke medføre enforøget forurening.SOCIOØKONOMISKEPÅVIRKNINGER AFLEDT AFMILJØPÅVIRKNINGBillede af naturlig genetablering i områder af grusgraven.Ligesom Femradet ulvefod har håret visse egenskabertil at kunne genetablere sig i nye områder, hvor ennaturlig udbredelse af vegetationen ønskes. Samtidighar begge planter gode spredningsmuligheder fra andrelokaliteter.Planterne foretrækker at etablere sig i områder somDet vurderes ikke at være negative socioøkonomiskevirkninger som følge af ved udvidelsens miljømæssigekonsekvenser.Udvidelsen kan derimod gavne området ved, at deropstår et natur- og søområde, når råstofindvindingen ogden efterfølgende genetablering er tilendebragt.13


KUMULATIVE EFFEKTERUdvidelsen vil forlænge muligheden for at udnytteråstofressourcen i området, da Eftersom udvidelsen ikkefør til en forøgelse af produktionen vil udvidelsen ikkepåvirke den kumulative effekt.TEKNISKE BILAG:Vedlagt i alt 6 stk. bilagsmaterialerFEJL OG MANGLERDer er ikke foretaget en detaljeret kortlægning af samtligeplantearter i området og foretaget undersøgelse afalle planters mulighed for genetablering. Vurderingenomfatter alene Femradet ulvefod og Håret visse, som tilhørerde mere sjældne plantearter i Danmark.Det er meget vanskeligt at forudse, hvad der vil skepå råstofmarkedet over en 10-årig periode. Derfor kaninvesteringstempoet i en råstofgrav ikke forudses. Deter tilsigtet at beskrive den udvikling der har den størstevirkning på miljøet.14


Bilag 1HerningvejKirkebyvejNedkørsel til grusgravKirkebyvejSkibscontainerBolig (ejes af grusgrav)Genetableret områdeEksisterende grusgrav14.54 HaPlanlagt udvidelseNedlukket BøvlvejBøvlvejGraveområde juni 2004Sdr. Omme Handels- & TransportselskabMøbjergvej 337260 Sdr. OmmeTlf. 75341455 Mobil 40345655Dette kort er opmålt på grundlag af Kampsax Orto-fotokort1999 og EU-markblokregister 1999. Angivne målog arealervil kunne afvige fra en fysisk opmåling. Planteavlskontoretpåtager sig intet ansvar for mål og arealers korrekthed.PlanteavlskontoretTlf. 76 60 21 00 - Fax 76 60 21 01Målforhold: 1:5000Dato Init.09.07.2004 JJK15


16BILAG 2


BILAG 317


18BILAG 4 + 5


BILAG 619

More magazines by this user
Similar magazines