Hvordan sætter vi arbejdsmil- jøet på dagsordenen? Gruppearbejde ...

i.bar.dk
  • No tags were found...

Hvordan sætter vi arbejdsmil- jøet på dagsordenen? Gruppearbejde ...

ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENIndledningHvordan sætter vi arbejdsmiljøetpå dagsordenen?IndledningFormålet med dette afsnit er at sætte kursisternei stand til at hjælpe med til at få sat fokus påarbejdsmiljøet dels ved at komme med ideer tilkampagner og til dagsorden for sikkerhedsudvalgsmøderm.m., dels ved deltagelse i organisationensprojekter og ved selv at benytte projekteri arbejdsmiljøarbejdet til gennemførelseaf ændringsprocesser.Formålet vil blive søgt opfyldt gennem undervisningsmæssigeaktiviteter:1. Gruppearbejde om arbejdsmiljøaktiviteter.2. Arbejdsmiljøarbejdet aktiveret gennemprojekter.Gruppearbejde ommiljøaktiviteterGrundlaget for gruppearbejdet er, ud overselve opgaven i bilag A, idékataloget bilag B.Bilag B, idékataloget, gemmes som en fil påcomputeren 1) . Ligeledes de nye ideer til idékataloget,som måtte fremkomme, hver gang dergennemføres et gruppearbejde om dette emne.Derved kommer de nuværende kursisters erfa -ringer de fremtidige til gode. Gruppearbejdetfår følgende forløb:1. Inden gruppearbejdet startes, kopieres dennye version af idékataloget til kursisterne.2. Idékataloget udleveres sammen medopgaven – bilag A.3. Kursisterne arbejder i grupper.4. I plenum er det væsentligt at få de enkelteideer til at stå tydeligt, så deltagerne har demhelt præsent, når de kommer hjem.1) Bilag B kan downloades på www.ibar.dk1


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENArbejdsmiljøarbejdet aktiveret gennem projekterIndledningEt projekt kan defineres som en opgave 2) :1. Der er tidsbegrænset2. Der kræver en tværfaglig indsats3. Der har tværfaglig interesse4. Der er engangspræget5. Der er af en vis størrelseProjekter kan derfor fx være: Indkøb og igangsætning af nye maskiner, Ændringer af arbejdsmetoder,Udvikling af nye produkter, Udvikling af nye processer, Indførelse af arbejdspladsvurderingog Udarbejdelse af arbejdsgiverbrugsanvisninger. Dvs. at projekter set fra et arbejdsmiljøsynspunktbåde kan være direkte arbejdsmiljøprojekter og indirekte arbejdsmiljøprojekter som fxUdvikling af nye processer, hvor interesseområdet er sikkerhed og sundhed. Begge projekttyperer medvirkende til at sætte fokus på arbejdsmiljøet.Ideen med projekter som middel til at gennemføre ændringsprocesser kan måske bedst illustreresmed den gamle elefantmyte. I Indien findes en landsby, hvor alle beboerne er blinde. De havdehørt om elefanter, men havde ingen idé om, hvad de var for nogle størrelser, hvorfor de blevenige om at sende fem af landsbyens beboere ud for at undersøge sagen nærmere.Efter flere dages vandring blev de fem blinde ført frem til en elefant. Én kom til at stå ud for elefantenssnabel, en anden ud for elefantens ben, en tredje ud for maven, en fjerde ud for elefantensøre og den femte ud for halen. Alle følte på elefanten og drog så hjem for at fortælle om, hvad enelefant var.Den første fortalte de måbende landsbybeboere, at en elefant var en slange, der var hul indeni.Den anden, at en elefant var en levende søjle. Den tredje, at en elefant var en stor levende mur.Den fjerde, at en elefant var et stort levende blad, og den femte, at en elefant var ligesom en pisk.Tilsammen havde de et rigtigt billede af en elefant. Det ved vi, for vi har set en elefant.Skal virksomheden fremstille et nyt produkt, så er serviceafdelingen interesseret i, at det nye produktkan serviceres, produktionsafdelingen er interesseret i, at det nye produkt kan produceresuden for store omkostninger, og salgsafdelingen er interesseret i, at det kan sælges. Hvert enkeltsynspunkt på det nye produkt er afhængigt af, hvor medarbejderne står, ligesom de blinde elefantiagttagere.Anvendelsen af projekter i ændringsprocesser skal medvirke til, at helhedsbilledetbliver så dækkende som muligt.I det følgende vil vi se nærmere på projekter i arbejdsmiljøarbejdet. Det vil vi gøre ved først at selidt på nogle elementer i projektopgavernes forløb. Dernæst vil vi ved hjælp af en case se på,hvordan et projektarbejde kan organiseres. Disponeringen af det efterfølgende bliver derfor:1. Elementer i projektopgavernes forløb2. Organisering af en projektopgaveBaggrund2) Det efterfølgende stammer i det væsentlige fra: Kaj Hansen, Asbjørn Heide og Margart Riis: Projektledelse, Organisation ogLogistik, Gyldendal Uddannelse, 2000.2


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENElementer i projektopgavernes forløbOpgaverUndervisningsmæssig gennemførelseBelysning af projektets gennemførelse er tænkt realiseret ved at inddrage kursisterne med spørgsmålet:”Har I deltaget i projekter? Hvilke? Hvordan forløb de? Var de en succes? Hvorfor?Hvorfor ikke? Osv.” Som støtte til yderligere spørgsmål kan beskrivelsen af nedennævnte elementeri projektopgavernes forløb benyttes.Projektets faserErkendelsesfasenIdéfasenSkitsefasenProjekteringsfasenUdførelsesfasenDriftsfasenTidenFig. 1. Sammenhængen mellem projektets elementerSom det fremgår af ovenstående, strækker erkendelsesfasen sig gennem hele projektet.Projektdeltagerne får mere og mere viden, efterhånden som tiden går. I starten af idefasen er derkun en svag fornemmelse af, hvad projektet går ud på. Måske har deltagerne hver deres vision.Visionen bliver klarere og klarere, når den bearbejdes i idefasen. Løsningsmulighedernes antalindskrænkes, efterhånden som skitsen får fastere og fastere form.3


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENModel af sammenhængen mellem projektets elementerNedenfor i figur 1 er vist en model 3) af sammenhængen mellem projektets elementer. I bilag C erfiguren vist, så den kan anvendes som grundlag for en overhead.FjernmiljøOpgaverInterescenterneLedelsesopgavenRessourcerneProjektopgavenNærmiljøFig. 1. En model af sammenhængen mellem projektets elementer.De enkelte elementer i modellen har følgende indhold:Nær- og fjernmiljøNærmiljøet er den del af omgivelserne, der kan påvirke projektet, og som projektet kan påvirke,mens fjernmiljøet er den del af omgivelserne, som kan påvirke projektet, men som projektet ikkekan påvirke. Et eksempel på fjernmiljøet er lovgivningen.InteressenterneEn interessent er en person eller gruppe, der kan påvirke projektet i positiv eller negativ retning.Dvs. et projekts succes eller fiasko afhænger af, hvilke personer der er med i det, og hvilke derikke er med.ProjektopgavenProjektopgaven er det mål, der skal realiseres, de behov projektet skal tilfredsstille. Projektopgavener den opgave, der ligger i at bevæge sig fra startgrundlaget til sluttilstanden.3) Kaj Hansen, Asbjørn Heide og Margart Riis: Projektledelse, Organisation og Logistik, Gyldendal Uddannelse, 2000.4


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENOpgaverRessourcerneMed ressourcerne menes: viden, økonomiske midler, personer, materialer o.l.LedelsesopgavenLedelsesopgaven går ud på at tilvejebringe en formulering af projektet og udarbejde en plan forgennemførelsen, få etableret en organisation, der kan gennemføre projektet og styre projektet gennemde vanskeligheder, der dukker op undervejs. Endvidere er det ledelsesopgaven at vælge personertil projektet.Eksempel på relationer mellem elementerne i projektmodellenI figur 1 er vist, hvordan de forskellige elementer i projektet påvirker hinanden. I det følgende vilder blive givet nogle eksempler på sådanne påvirkninger.Er der begrænsede penge til rådighed, vil det påvirke ledelsesopgaven. Omkostningerne skal styresmere præcist, end hvis der var rigelige økonomiske midler.Har deltagerne i projektet stor erfaring i deltagelse i projekter, bliver ledelsesopgaven mindre, endhvis det omvendte var tilfældet. Ledelsesopgaven bliver også påvirket af store interessemodsætningermellem interessenterne, ligesom den kan påvirkes af en enkelt gruppe med en stærk position– fx fagforening. Ledelsesopgaven påvirkes også af, hvor kompliceret projektet er.Både projektopgaven, ressourcerne, ledelsesopgaven og interessenterne påvirkes af henholdsvisnær- og fjernmiljøet.5


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENOrganiseringenI fig. 2 er vist et eksempel på et projekts standardorganisation og linjeorganisationen. Vist somoverhead i bilag D.De enkelte dele af organisationen har følgende opgaver:OpgaverProjektherrenProjektherren eller opgavestilleren er igangsætteren af projektet. Han er den, der bestemmer, omprojektet skal igangsættes, og som undervejs kan stoppe det. Projektherren bevilger ressourcer tilprojektet og formulerer projektopgaven.LinjeorganisationProjektorganisationDirektørProjektherreRegnskabPersonaleBeslutningsgruppeHøringsgruppeIndkøbschefSalgschefProduktionschefProjektlederPlanlægningRådgivereProjektadm.LeverandørerProjektarb.Projektarb.Projektarb.Fig. 2. Eksempel på et projekts standardorganisation og linjeorganisation 4) .4) Kaj Hansen, Asbjørn Heide og Margart Riis: Projektledelse, Organisation og Logistik, Gyldendal Uddannelse, 2000.6


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENOpgaverBeslutningsgruppenBeslutningsgruppen eller styringsgruppen består af ressourcepersoner. Beslutningsgruppen harsom opgave at foretage den overordnede styring af projektet, blandt andet tildeling af ressourcer.ProjektlederenProjektlederen rapporterer om projektets fremdrift til beslutningsgruppen. I det daglige er detprojektlederen, der har ansvaret for at løse de problemer, der opstår undervejs. Projektlederen haransvaret for projektet. Både for gennemførelsen af projektet og for kommunikationen om projektetud til basisorganisationen.HøringsgruppenVed projekter, der berører mange medarbejdere, er det en fordel at operere med høringsgruppen.Høringsgruppen får forelagt delresultater af projektet til udtalelse og får derigennem mulighedfor at påvirke projektet. Samtidig sker der en forankring af projektet i organisationen, der er medvirkendetil en succesfuld realisering.ProjektgruppemedlemmerProjektgruppemedlemmerne vælges af forskellige grunde. Nogle vælges, fordi de har en fagligviden om det, projektet drejer sig om. Andre vælges, fordi de gør mindre skade inden for projektetend udenfor. Andre igen – kransekagefigurer – vælges, fordi de tilfører projektet prestige.RådgivereProjektets rådgivere kan være konsulenter, der giver projektdeltagerne den faglige ballast, derskal til for at gennemføre projektet.LeverandørerOm folk fra leverandørerne skal deltage i projektgrupperne, afhænger af, hvilket projekt det drejersig om, og om hvor megen viden leverandøren kan tilføre projektet.ProjektadministratorenProjektadministratorens opgave er at hjælpe projektlederen med de mere praktiske opgaver somfx planlægning og opfølgning af planer, mødereferater, mødeindkaldelser og budgetter.7


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENOrganisering af en projektopgave om arbejdsmiljøcertificeringI bilag E er beskrevet en gruppeopgave, som er tænkt som grundlag for en diskussion af anvendelseaf og deltagelse i projekter som et middel til dels at få ændringsprocesserne gennemført påen effektiv måde, dels som et middel til at få sat fokus på arbejdsmiljøet. Endvidere gennemgåsog evt. udleveres: Lov nr. 442 af 7. juni 2001: Lov om arbejdsmiljøcertifikat til virksomheder ogom statstilskud til virksomheder med certifikat, samt ændringslov nr. 436 af 10. juni 2002.Undervisningen kan gennemføres efter følgende plan:1. Gruppearbejde omkring bilag E og ovennævnte lov.2. Plenum, hvor der ud over løsningsforslagene på opgaven også diskuteres fordele ogulemper ved anvendelsen af projekter i ændringsprocesser.Opgaver8


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag AGruppearbejde omigangsætning af arbejdsmiljømæssige aktiviteterVælg én af nedenstående opgaver:1. At udarbejde et forslag til en arbejdsmiljøkampagne – fx brug af sikkerhedsbriller.2. At udarbejde et forslag til indholdet i et af de to sikkerhedsudvalgsmøder, hvor samtligesikkerhedsgrupper deltager.3. At udarbejde et forslag til en anden selvvalgt arbejdsmiljømæssig aktivitet.Forslaget fremlægges på flipoverpapir. Som grundlag for udarbejdelsen af forslaget kan benyttesIdékataloget i bilag B.Forslaget beskrives så detaljeret, at det umiddelbart kan sættes i gang.9


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENIdékatalogBilag B/1IndledningFormålet med nedennævnte idékatalog er at virke som inspirationskilde til nye arbejdsmiljømæssigeaktiviteter til at sætte arbejdsmiljøet i fokus. Arbejdsmiljøet kan ikke ses som noget isoleret.Arbejdsmiljøet er altid involveret i virksomhedens øvrige aktiviteter. Får man derfor øje på produktionsmæssigeeller kvalitetsmæssige problemer i forbindelse med arbejdsmiljømæssige undersøgelser,så er det klart, at disse skal løses. Måske ikke lige med det samme, men de skal fastholdes,så de kan løses på et senere tidspunkt.PlakatkonkurrenceEr der problemer med at få alle til at gå med sikkerhedssko, der hvor det er påkrævet, kunne manstarte en plakatkonkurrence med det som emne. Forløbet kunne se sådan ud:1. Personalet orienteres om konkurrencen. Formater – hvor store skal plakaterne være, hvemskal udlevere materialer til fremstilling af plakater, tidsfrist, bedømmelse, offentliggørelseaf resultatet og præmierne. Plakatforslagene kunne eventuelt være anonyme ved atforslagene er forsynet med et mærke. Det samme mærke er på en lukket kuvert, der indeholdernavnet på kunstneren. Åbningen af kuverten kan gøres betinget af, at forslagetvinder en præmie.2. Når tidsfristen er udløbet, kunne man hænge plakatforslagene op i kantinen.3. Hver medarbejder får en stemmeseddel og afgiver sin stemme.4. Stemmerne optælles, og resultatet fremlægges. Præmierne uddeles under festlige former.ArbejdsmiljøkonferenceDenne konferenceform er især egnet til at skabe fælles fodslag i store virksomheder, hvor det måformodes, at der er forskellig opfattelse af arbejdsmiljøet blandt ledelsen og blandt de timelønnede.Forløbet kunne ske efter følgende plan:1. Der etableres 10 grupper a 10 medarbejdere valgt eller udpeget fra det operative niveau iorganisationen.2. Hver af disse grupper arbejder med følgende spørgsmål: Hvad fremmer arbejdsmiljøet hosos, og hvad hæmmer arbejdsmiljøet hos os?3. Når grupperne har nået et resultat, vælger de to medarbejdere fra hver gruppe til atrepræsentere dem på konferencen.4. I konferencen deltager foruden de 20 medarbejdere fra de 10 grupper et lignende antalledere. Det er afgørende, at topledelsen deltager.10


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag B/25. På konferencen fremlægger repræsentanterne for de 10 grupper deres resultater. Hvis der eroverlappende områder, sammenskrives de, så der til slut er en samlet oversigt over deforhold, der henholdsvis fremmer og hæmmer arbejdsmiljøet i organisationen.6. Dernæst tager konferencen fat på at udarbejde forslag til forbedring af de forhold,der fremmer arbejdsmiljøet, og udarbejde forslag til fjernelse af de forhold, der hæmmerarbejdsmiljøet.7. De forhold, der ikke bliver færdigbehandlet på konferencen, sikres en færdigbehandlinggennem etablering af projekter med deltagelse af konferencens deltagere.Månedens truckfører eller månedens???En virksomhed beskæftiger 24 truckførere. Der er problemer med hastigheden – truckførernekører gennemgående for hurtigt med risiko for varer og personer. Hver måned vælger det personale,der har truckene kørende omkring sig, månedens truckfører. De to truckførere, der får fleststemmer på et år, bliver belønnet med en dag på Amager Go-kart Bane.Let tilgængeligt arbejdsmiljøbibliotekDer findes et meget stort materiale om arbejdsmiljø i form af bøger, brochurer, rapporter, videoerm.m. Ideen går ud på at gøre dette materiale, som mange virksomheder i øvrigt har i forvejen, tilgængeligtfor hele medarbejderstaben ved at etablere en låneordning, som vil gøre det let forbåde ledere og medarbejderne at låne materialet. Fx stregkoder eller lignende.Let netadgangEfterhånden kommer det meste af alt nyt om arbejdsmiljøet på nettet. Det er derfor inspirerendefor medarbejderne at finde det her. Derfor kan let netadgang være med til at sætte arbejdsmiljøetpå dagsordenen.Lade tidsskriftet ARBEJDSMILJØ cirkulereTidsskriftet Arbejdsmiljø indeholder artikler, som kan påvirke den enkelte medarbejders indstillingtil arbejdsmiljøet. Derfor kan det være en idé at købe nogle ekstra eksemplarer og lade dem cirkulereblandt medarbejderne. Hvert blad forsynes med en cirkulationsliste med fx 15 navne.Når en medarbejder har læst bladet, sætter han sine initialer på cirkulationslisten og giver bladettil den næste på listen.Vis relevante videoerGennem Arbejdsmiljørådets Servicecenter kan der skaffes mange relevante arbejdsmilvideoer.Det største udbytte af videoer fås ved, at flere sammen ser dem og bagefter diskuterer indholdet.Arbejdsmiljødag med familienMedarbejderne med familie inviteres til virksomheden fx en lørdag. Har familien ikke set virksomhedenfør, vil det være naturligt at starte med en præsentation af virksomhedens produkterog en beskrivelse af, hvordan de produceres. Dernæst kunne sikkerhedsorganisationen fortællenoget om sikkerhedsarbejdet i virksomheden. Til slut viser medarbejderne familien deres arbejdsplads.11


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag B/3VideooptagelserDenne idé starter med et indlæg om ergonomi – store muskler, små muskler, belastning af led iyderstillinger, venepumpe, statisk arbejde og dynamisk arbejde m.m. Dernæst opstiller fx to medarbejdereet videokamera først ved den enes arbejdsplads, dernæst ved den andens. Sammen analysererde nu deres arbejdsstillinger og foretager eventuelle ændringer ud fra deres viden omergonomi.De to medarbejdere instrueres i, hvordan man optager med et videokamera og ikke mindst i,hvordan man sletter det optagne.SMED-metodenSMED er en forkortelse af Single-Minute Exchange of Die 5) . Ideen i SMED-metoden er hurtigomstilling fra én produktion til en anden.Et produktionsanlæg kan befinde sig i følgende tilstande:1. Produktion2. Rengøring3. Omstilling4. Retning af fejl – fjernelse af fejlemner o.l.5. ReparationDen sikkerhedsmæssige risiko er normalt mindst, når der produceres, mens risiciene er størstunder de øvrige punkter. Det er begrundelsen for at beskæftige sig med omstilling og medSMED-metoden.Ideen i SMED-metoden er at nedbringe den totale omstillingstid bl.a. ved at opdele og organisereomstillingstiden i den indre omstilling og den ydre omstilling. Den indre omstilling er den, derforegår, mens maskinen står stille, mens den ydre omstilling foregår, mens maskinen producereremner. Den ydre omstilling foregår derfor borte fra maskinen og kan fx være at tilpasse værktøjetpå en prøvestand. SMED-metoden er interessant, idet det må formodes, at det er lettere at skabeet sikkert og sundt arbejdsmiljø ved den ydre omstilling end ved den indre omstilling.SMED-metoden består af følgende trin:1. Faktiske forhold. Der skelnes ikke mellem indre og ydre omstillingstid.2. Omorganisering – adskille ydre og indre omstillingstid.3. Rationalisering – gennemførelse af små rationaliseringer og små investeringer.4. Gennemførelse af store forbedringer og standardiseringer.Trin 2 til 4 nedbringer både den indre og ydre omstillingstid.5) Beskrivelserne stammer i det væsentlige fra Shigeo Shingo: A Revolution in Manufacturing: The SMED System,Productivity Press, 1985, Printed in The United State of America.12


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag B/4Ichikawa- eller fiskebensdiagrammet 6)Ichikawa- eller fiskebensdiagrammet er et årsags-virkningsdiagram, der udføres ved at skriveproblemet yderst til højre (japanerne skriver jo fra højre mod venstre). Derefter tegner man enstreg imod venstre, hvorpå der sættes 4 til 6 årsagsgrene. Betegnelsen af disse er, når diagrammetanvendes i kvalitetscirkler: Menneske, Maskine, Metode, Materiale, Miljø og Management. Enanvendelse i forbindelse med arbejdsmiljø kunne foregå på følgende måde.På et værksted har to af medarbejderne klaget over hovedpine. På opslagstavlen hænges nu enplakat lig nedenstående op fx i formatet A1 eller A2.HovedpineVed siden af ophænges små gule selvklæbende sedler og små blå selvklæbende sedler. På de gulesedler noterer medarbejderne mulige årsager samt deres navn og dato. På de blå sedler noteresfakta samt navnet på den, der har skrevet de pågældende fakta, og datoen. Sedlerne sættes på fiskebenet.Hver uge gennemgår sikkerhedsgruppen plakaten og forsøger at systematisere de sedler, der erkommet op.En medarbejder har måske sat en gul seddel op med teksten: ”Køle-smøremidlet ved automaten”.En af de ramte medarbejdere har skrevet på en blå seddel: ”Hovedpinen forsvinder et par dageind i ferien”. En tredje har skrevet på en blå seddel: ”Jeg får ikke hovedpine af det køle-smøremiddel,vi bruger ved min maskine”. En fjerde har skrevet på en gul seddel: ”Suger ventilatorentilstrækkeligt?”6) Grundbog i Kvalitetsstyring og måleteknik, Industri- og Handelsstyrelsen på Industriens Forlag, 1991.13


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag B/5Ergonomirunder med BSTMenneskets hukommelse er som en si. Derfor skal der hele tiden hældes både gammel og nyviden på. Det gælder også for området ergonomi. Vi ved udmærket godt, hvordan man sidder, oghvordan man løfter, men et stykke tid efter, at vi har lært det, gør vi ligesom vi altid har gjort.Derfor er det godt med gentagelse, indtil vi har fået det helt ind på rygraden. Det kan fx foregåpå den måde, at en medarbejder fra BST under en runde i virksomheden taler med hver enkeltmedarbejder om vedkommendes arbejdsstillinger.Arbejdsmiljørunder i andre afdelingerFx i forbindelse med de to årlige sikkerhedsudvalgsmøder, hvor alle sikkerhedsgrupperne ermed, går sikkerhedsgrupperne arbejdsmiljørunder i en anden afdeling end deres egen. Dervedkommer friske øjne til at se på noget, som afdelingens øjne har vænnet sig til.14


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag CFjernmiljøInterescenterneLedelsesopgavenRessourcerneProjektopgavenNærmiljø15


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag D16


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENArbejdsmiljøcertifikat til Danpumper A/SBilag E/1ProdukterneDanpumper A/S er en fabrik, der fremstiller og sælger pumper til specielle formål. Som denadministrerende direktør Peter Hansen udtrykker det: Vi fremstiller pumper til alt andet endvand.Udtrykket er meget dækkende, for virksomheden fremstiller ikke masseprodukter som: cirkulationspumpertil varmeanlæg og pumper til udvinding og cirkulation af vand. Derimod seriefremstillespumper til specielle medier som fx benzin, olie, syre, spildevand, asfalt, dej og fedt. Disseog andre medier kan kræve høje tryk, høje temperaturer, præcise mængder og meget andet.Størrelsesmæssigt fremstiller virksomheden pumper med en ydeevne fra 0,1 m 3 /time til 10m 3 /time. Der fremstilles tre hovedtyper: centrifugalpumper, tandhjulspumper og stempelpumper.SalgetDanpumper A/S har hele verden som marked. Som det fremgår af organisationsplanen, er afsætningendelt op efter kontinenterne: Europa, Nordamerika, Sydamerika og Asien. Virksomhedenhar agenter over hele verden.ProdukterneSom det fremgår af organisationsplanen er produktionen delt op i tre hovedafdelinger og enmalerafdeling. De tre hovedafdelinger fremstiller hver sin type pumpe: centrifugalpumper, tandhjulspumperog stempelpumper. Afdelingerne foretager hver især drejning, fræsning m.m. afdelene til den type pumpe, de fremstiller. Danpumper A/S fremstiller ikke selv det støbegods,der indgår i store mængder i pumperne. Årsagen er, at det kræver stor viden at støbe i de forskelligematerialer, der er nødvendige for at opfylde kundernes funktionskrav. Støbningen er derforlagt ud til flere støberier. Styringen af leverancerne fra støberierne foretages af indkøbsafdelingen.Stort set alle medarbejderne i produktionsafdelingerne er faglærte. Danpumper A/S mener, at ensådan baggrund er nødvendig, hvis de meget moderne maskiner skal udnyttes effektivt. De senereårs omsætningsstigninger på ca. 10% pr. år blevet klaret uden forøgelse af medarbejderantallet.17


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag E/218


ARBEJDSMILJØET PÅ DAGSORDENENBilag E/3SikkerhedsorganisationenSikkerhedsudvalgetFormanden for sikkerhedsudvalget er Peter Hansen, den administrerende direktør, den dagligesikkerhedsleder er en ingeniør fra konstruktionsafdelingen. Desuden består sikkerhedsudvalgetaf to arbejdsledere og to sikkerhedsrepræsentanter.SikkerhedsgrupperI Danpumper A/S er der følgende sikkerhedsgrupper, der dækker nedennævnte afdelinger:1. Salgsafdelingerne og Færdigvarelageret2. Konstruktion, Teknisk afd., Planlægning, Indkøb og Kvalitetsafd.3. Centrifugalpumper4. Stempelpumper5. Tandhjulspumper6. Malerafd. og Råvarelager7. Økonomidirektørens områderArbejdsmiljøcertificeringPå det seneste sikkerhedsudvalgsmøde blev det besluttet, at hele Danpumper A/S skulle arbejdsmiljøcertificeres.Danpumper A/S har ikke haft Arbejdstilsynet besøg med henblik på tilpasset tilsyn.GruppeopgaveGruppen tænker sig at være den daglige sikkerhedsleder, der af den administrerende direktørPeter Hansen er blevet udpeget til at være projektleder for projekterne i forbindelse med arbejdsmiljøcertificeringen.Du (gruppen) er blevet bedt om at udarbejde en projektplan 6) , der skal indeholde:1. Forslag til opgavens indhold2. En opdeling af projektet i nogle få delprojekter3. Organisering af gennemførelsen af projektet, herunder hvilke medarbejdere ogmedarbejdergrupper der skal være med til realiseringen af projektet. Forslaget begrundes6) En projektplan er en plan for organisering af gennemførelse af projektet. Den indeholder en præcisering af opgavens indhold,hvilke delprojekter projektet eventuelt kan opdeles i, hvordan gennemførelsen af projektet organiseres m.m. En projektplan er medandre ord en beskrivelse af, hvordan løsningen af projektopgaven skal organiseres.19

More magazines by this user
Similar magazines