Målrettet integration – et fælles ansvar - W2L

sm.dk
  • No tags were found...

Målrettet integration – et fælles ansvar - W2L

Målrettet integrationet fælles ansvarAnbefalinger fra Task Force om integration


Indhold3 SAMMENFATNINGBehov for en styrket integrationsindsatsFem hovedudfordringer for en bedre integrationOversigt: Task Forcens anbefalingerFire pejlemærker for integrationsindsatsenEn bedre styring af indsatsen10 KAPITEL 1Modtagelse af nyankomne16 KAPITEL 2Beskæftigelse22 KAPITEL 3Udsatte familier28 KAPITEL 4Boligsociale indsatser34 KAPITEL 5Medborgerskab40 Om Task ForcenTask Force om integration er enuafhængig arbejdsgruppe, nedsatog udpeget af regeringen i 2012.2


SammenfatningTask Force om integrationBehov for en styrketintegrationsindsatsMange borgere med anden etnisk baggrundend dansk klarer sig godt i det danskesamfund. De bidrager på arbejdsmarkedet,de tager aktivt del i samfundslivet, og mangeunge får gode uddannelser.Men integrationsopgaven er langtfra løstendnu. På en række områder er der fortsatbetydelige udfordringer, og derfor ogsåbehov for en styrket indsats – ikke mindst ikommunerne, der lokalt har ansvaret for enstor del af integrationsopgaven.Der er mindst fire gode grunde til at få integrationenop i et højere gear. Det skal vi gøreaf hensyn til:• Den enkelte borger – fordi alle skal havegode muligheder for at udnytte deresevner, forsørge sig selv og leve et godt ogaktivt liv i Danmark.• Arbejdsmarkedet – fordi vi i fremtiden fårhårdt brug for ekstra hænder og hoveder ibåde den private og den offentlige sektor.I dag ligger flygtninge og indvandreresdeltagelse på arbejdsmarkedet væsentligtunder resten af befolkningens. Hvis beskæftigelsesfrekvensenhos indvandrereog efterkommere med ikke-vestlig oprindelsei den erhvervsaktive alder i 2012 varpå samme niveau som hos personer meddansk oprindelse, ville det øge arbejdskraftudbuddetmed ca. 50.000 ekstrapersoner. 1• Samfundsøkonomien – fordi flygtningeog indvandrere i dag er markant overrepræsenteredeblandt personer påoffentlige ydelser; det gælder i særlig gradfor kontanthjælp og førtidspension. At fåflere i arbejde vil muliggøre en betydeligsamfundsøkonomisk gevinst.• Hele samfundet – fordi integration ogsåhandler om at skabe et samfund, hvorborgerne har tillid til hinanden, føler sig respekteretog har mulighed for at bidrage tilsamfundets sociale, kulturelle og politiskefællesskaber.Stor variation i kommunernes indsatsMange parter er involveret i at løfte integrationsopgaven,men det er kommunerne, derlokalt har myndighedsansvaret for integrationsopgaven– både over for nyankomne ogfor dem, der har været i Danmark i mange år.Integrationsudfordringerne er meget forskelligefra kommune til kommune, og deresrammevilkår for at løse opgaven er heller ikkeens. Men både de ressourcer, kommunernebruger på integrationsindsatsen, og resultaternevarierer så meget, at det ikke alene kanskyldes disse forskelle i rammevilkårene.1 Ankestyrelsens udlændingedatabase i Danmarks Statistik.Da regeringen i november 2012 offentliggjordesin vision og sine mål for en styrketintegrationspolitik, nedsatte den samtidigen uafhængig Task Force om integration.Task Forcens to opgaver har været:• at identificere gode, lokale metoder,eksempler og erfaringer, som kanudbredes til resten af landet• at foreslå nye indsatser, der lokalt kanfremme integrationen og medborgerskabet.Metoden har været besøg hos og dialogmed en lang række kommuner, praktikereog andre relevante aktører på området.Task Forcen består af:• Borgmester i Furesø Kommune, OleBondo Christensen (formand)• Adm. direktør Jesper Nygård, KAB• Kommunaldirektør Jette Runchel,Albertslund Kommune• Direktør Agi Csonka, Danmarks Evalueringsinstitut• Chefkonsulent Else-Marie Ringgaard,Integrationsnet – en del af Dansk Flygtningehjælp• Arbejdsmarkedschef Michael Petterson,Vejle Kommune.Læs mere om Task Forcens arbejde påside 40. Task Forcens kommissorium kanses på sm.dk.3


De ti kommuner med den højeste erhvervsfrekvensblandt indvandrere og efterkommerefra ikke-vestlige lande har såledesen gennemsnitlig erhvervsfrekvens på 61,5pct. mod 52,1 pct. for hele landet. Hvisalle kommuner i Danmark havde sammeerhvervsfrekvens som de ti bedste, villearbejdsstyrken blandt indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande stigemed godt 25.000 personer. 2Fem hovedudfordringerfor en bedre integrationTask Forcen har udvalgt følgende fem temaersom særligt afgørende for en bedre integration:En vellykket modtage- og integrationsindsatsskal derfor både tage højde for de forskelligebehov og være ordentligt koordineret.Der er kort sagt nogle kommuner, der ermere ambitiøse på integrationsområdetend andre, og som får mere ud af deresindsats. Det viser, at der er gode mulighederfor at styrke integrationsindsatsen.Det kan gøres ved at sætte mere tydeligeog operationelle mål for indsatsen. Ved atkommunerne i højere grad lærer af hinandenserfaringer og gør brug af eksisterendeviden. Og ved at alle parter ser åbent ogfordomsfrit på, hvor der kan være behovfor at tænke nyt – både lokalt og nationalt.Dette har været udgangspunktet for TaskForcens arbejde. På de følgende siderpræsenteres de tanker og anbefalinger,der blandt andet udspringer af Task Forcensdialog med kommuner, praktikere ogandre aktører på området.2 LG Insight på baggrund af tal fra Danmarks Statistik, 2011.1. Modtagelse af nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte2. Beskæftigelse3. Udsatte familier med anden etnisk baggrundend dansk4. Indsatsen i de udsatte boligområder5. Medborgerskab.Skole og uddannelse er ikke indgået i TaskForcens kommissorium og arbejde, fordi derpå disse områder allerede er andre udredningerog reformarbejder i gang.Hovedudfordringerne på de fem områderbeskrives kort nedenfor.1. Modtagelse af nyankomne flygtningeog familiesammenførteEn god modtagelse af nyankomne udlændingeer afgørende for en vellykket integration idet danske samfund, men opgaven er kompleks.Dels fordi de nyankomne udlændingeudgør en meget sammensat gruppe medvidt forskellige forudsætninger og behov.Dels fordi modtageindsatsen går på tværs afmange forskellige forvaltnings- og lovgivningsområder.Det er veldokumenteret, at der er behov for atstyrke modtageindsatsen. Alt for få kommer ibeskæftigelse og bliver selvforsørgende efterafslutningen af det treårige integrationsprogram.En stor del gennemfører ikke danskundervisningenmed en afsluttende prøve. Ogder bliver ikke altid taget tilstrækkeligt klartudgangspunkt i den enkeltes ressourcer ogbehov, når det skal fastlægges, hvilke ydelserog tilbud vedkommende skal have.2. BeskæftigelseArbejdspladsen er rammen om et af de vigtigstesociale fællesskaber i det danske samfund.At blive del af en dansk arbejdspladser derfor en af hovedvejene til at blive godtintegreret i samfundet. At komme i job giverikke bare et løft til den enkelte, men også tilden samlede families integration. Hertil kommeret meget stort samfundsøkonomisk potentialei at få flere borgere med anden etniskbaggrund end dansk ud på arbejdsmarkedet.Også her er udfordringerne til at tage og følepå. Under halvdelen af alle indvandrere ogefterkommere fra ikke-vestlige lande er i dagi beskæftigelse. Beskæftigelsesfrekvensenfor alle borgere med anden etnisk baggrund4


er markant lavere end i den øvrige befolkning.Mange i gruppen er på passiv forsørgelse –især er uforholdsmæssigt mange på førtidspension.Desuden står en større gruppe, isærnydanske kvinder, helt uden for arbejdsstyrkenog er dermed i risiko for isolation frasamfundet.3. Udsatte familier med andenetnisk baggrund end danskMange forskellige faktorer har betydningfor, om en familie kan betegnes som udsat.Det gælder, uanset hvilken etnisk baggrundfamilien har. Men familier med en andenetnisk baggrund end dansk har ofte nogleekstra udfordringer. Det drejer sig bl.a. ommanglende danskkundskaber, manglende forståelseaf og tillid til samfundets institutionerog – særligt for flygtninge – traumatisering.Konsekvensen for disse familier kan blandtandet være en høj arbejdsløshed, dårligeskoleresultater, marginalisering og overrepræsentationi kriminalitetsstatistikkerne.Det er komplekse problemstillinger, derinvolverer mange instanser og aktører. Det erderfor en særlig opgave at sikre en sammenhængendeog koordineret indsats for udsattefamilier med anden etnisk baggrund enddansk. En særlig opmærksomhed retter sig iden forbindelse mod forældrene i de udsattefamilier, som kan have vanskeligt ved atstøtte deres børn tilstrækkeligt og leve op tilderes ansvar som forældre.4. Indsatsen i de udsatte boligområderDe udsatte boligområders beboere har i stortomfang anden etnisk baggrund end dansk.Hvert syvende barn og ung under 18 år medikke-vestlig baggrund vokser op i et udsat boligområde.De faktorer, der gør familier udsatteog marginaliserede, gør sig i vidt omfanggældende i disse områder. Det gælder blandtandet udfordringer i forhold til arbejdsmarkedstilknytning,kriminalitet, sundhed, socialmarginalisering og social kontrol.Der ligger derfor et stort potentiale i den boligsocialeindsats, som der allerede anvendesbetydelige ressourcer på. Den indsats kanudgøre et væsentligt supplement til den kommunalekernedrift og til den offentlige indsatsi det hele taget. Men der er også uløste udfordringerpå dette område. Dels er der ikkealtid det rette samspil mellem de forskelligeindsatser og ressourcer fra stat, kommuneog andre kilder. Dels bruges de mekanismer,der skal skabe sammenhæng i indsatserne,ikke altid optimalt. Det gælder fx de såkaldtehelhedsplaner for den boligsociale indsats iudsatte boligområder.5. MedborgerskabEt aktivt og ligeværdigt medborgerskab eren forudsætning for at få ordentligt fodfæstei det danske samfund. Alle har behov for atopleve sig respekteret og anerkendt og forat have indflydelse på egne livsvilkår og pådet lokalsamfund, de er del af. Der ligger heriet ansvar både hos den enkelte borger og isamfundets institutioner, lokale fællesskaberog naboskaber.På nogle punkter er den faktiske deltagelsei fællesskabet mindre blandt borgere medanden etnisk baggrund end dansk end i denøvrige befolkning. Det gælder i et vist omfangdeltagelsen i foreningslivet og i høj gradvalgdeltagelsen. Manglende kendskab til,hvordan samfundet og demokratiet fungerer,kan også være et problem i nogle grupper. Ensærlig udfordring knytter sig til nogle grupperaf indvandrerkvinder, der lever forholdsvisisoleret fra det omgivende samfund. Det kanhæmme ikke blot deres egen, men også deresbørns integration og følelse af medborgerskab.Endelig er der basis for i højere grad at inddragecivilsamfundet og foreningslivet i atløse konkrete integrationsopgaver som fxmodtagelsen af nyankomne udlændinge.5


Oversigt:Task ForcensanbefalingerTask Forcen har følgende konkrete anbefalingertil de fem udvalgte områder af integrationsindsatsen.De enkelte anbefalingeruddybes i de følgende kapitler.Modtagelseaf nyankomne1. At kommunerne opererer med én sammenhængendeplan for integrationen, ogat regeringen sikrer, at integrationskontraktenog integrationsplanen samles tilén plan. Kommunerne skal også i højeregrad kunne anvende den viden, der alleredeer opbygget i asylfasen.Beskæftigelse1. At de lokale beskæftigelsesråd og deenkelte jobcentre inddeler den samledegruppe af flygtninge/indvandrere i enrække mere præcise delmålgrupper medhver deres mål for beskæftigelsesgrad ogforskellige typer af initiativer.2. At regeringen gør introduktionsperiodenmere målrettet og fleksibel, og atperioden som udgangspunkt højst varerét år mod i dag op til tre år.2. At regeringen fastsætter en stramtidsfrist for, hvornår afklaringen af nyankomneborgeres medbragte kvalifikationerskal være på plads. De bør desudenvejledes mere systematisk om deresmulighed for gratis at få vurderet uddannelserog kompetencer.3. At regeringen gør det lettere at kombineredanskuddannelse med beskæftigelsepå fuld tid. Undervisningen skal ogsåi højere grad flyttes ud fra sprogcentrenetil det omkringliggende samfund.3. At kommunerne så vidt muligt tilbydernyankomne flygtninge et ordinært job, etjob med løntilskud eller en virksomhedspraktiki løbet af de første seks måneder.Målet kan understøttes af kommunalepartnerskaber med private og offentligevirksomheder.4. At kommunerne aktivt understøtteriværksætteri og erhvervsfremme blandtborgere med anden etnisk baggrund,og at regeringen fortsat medvirker til, atlokale indsatser på området finansieres.6


Udsatte familierBoligsocialeindsatserMedborgerskab1. At kommunerne styrker forældre medanden etnisk baggrund i deres forældrerolle– herunder gør det tydeligt, hvilketansvar de har som forældre.1. At kommunerne tænker de lokaleboligsociale projekter bedre sammenmed deres egen indsats i boligområderne– med respekt for parternes forskelligeopgaver og roller.1. At kommunerne tænker forskelligetyper af frivillige foreninger systematiskind i modtagelse af nyankomne borgere– fx ved at indgå samarbejdsaftaler medforeningerne.2. At kommunerne sikrer samarbejde påtværs af forvaltninger om én samlet plan isærligt komplekse familiesager.2. At kommunerne bruger helhedsplaneraktivt i en overordnet strategi for integrationsindsatsen,og at kommunerneog boligorganisationernes formaliseredesamarbejde gøres effektivt og ambitiøst.2. At alle kommuner sætter medborgerskabpå dagsordenen og tager politiskstilling til mål og midler i indsatsen for atinkludere alle borgere i samfundslivet.3. At kommunerne styrker den målrettedeindsats for at forebygge kriminalitetblandt især unge mænd med anden etniskbaggrund end dansk. Kommuner kanogså hjælpe flere væk fra de kriminellemiljøer via særlige exitforløb.3. At kommunerne systematisk samlerdata om udfordringerne i udsatte boligområder– dels for at kunne prioritereindsatsen, dels for at dokumentere denseffekter. Den indsamlede viden bør endviderebruges som grundlag for forebyggendeindsatser.3. At kommunerne styrker indsatsen forat øge samfundsforståelse og -deltagelsehos borgere med anden etnisk baggrundend dansk – herunder denne gruppesdeltagelse i valg og i foreningslivet.4. At regering og kommuner taler åbentom udfordringerne i konkrete boligområder,men undgår negative generaliseringerog betegnelser som ”ghettoer”, dersætter mange almene boligområder i etuberettiget dårligt lys og kan stå i vejenfor deres positive udvikling.4. At kommunerne iværksætter opsøgendeindsatser rettet mod at inddrage deselvforsørgede kvinder i lokale aktiviteter– ikke mindst af hensyn til børnenesintegration.7


Fire pejlemærker for integrationsindsatsenFire overordnede principper går som røde trådegennem Task Forcens mange konkrete forslag.Uanset hvordan den enkelte kommune udformer sinintegrationspolitik og -indsats, vil den med fordelkunne styre efter disse fire pejlemærker.1. Gør forventninger og krav tydeligeBorgere med anden etnisk baggrund enddansk skal mødes med klare krav og positiveforventninger om, at de hurtigt kan og skalblive selvforsørgende og deltage i det almindeligesamfundsliv på linje med alle andre.Det skal gælde både nyankomne og borgere,der har været i landet i længere tid.På samme måde skal der være klare forventningertil danske virksomheder og civilsamfundetom at bidrage til integrationsopgaven.Tydelige forventninger og krav er ogsåafgørende for, at kommunerne kan fastlæggeoperationelle mål for integrationsindsatsen.Dette pejlemærke afspejler sig blandt andeti anbefalingerne om en samlet integrationsplan(1.1), hurtige tilbud til nyankomne (2.3)samt en styrkelse af forældreskabet (3.1).2. Tilpas indsatsen til den enkeltes behovBorgere med anden etnisk baggrund er ensammensat gruppe. Det skal der tages udgangspunkti, så integrationsindsatsen bliverfleksibel og målrettet den enkeltes forudsætningerog behov.Derved får hver enkelt netop de tilbud, der førerdirekte til beskæftigelse, selvforsørgelseog aktivt medborgerskab.Dette pejlemærke viser sig blandt andet ianbefalinger om en kortere, mere fleksibelintegrationsperiode (1.2), fleksibilitet idanskundervisningen (1.3) og en mere målrettetbeskæftigelsesindsats (2.1).3. Styrk det personlige ansvarfor egen integrationIntegrationsindsatsen skal tilrettelægges udfra, at borgere med anden etnisk baggrundsom udgangspunkt selv påtager sig ansvaretfor deres egen integration – herunder at findeen bolig, en uddannelse, et job og institutionspladstil deres børn. En del nytilkomneborgere har fra deres tilværelse i hjemlandetværet vant til at være selvhjulpne, aktiveborgere, og det skal de have mulighed for atblive ved med at være.Hjælpen til at overvinde eventuelle sproglige,kulturelle og kompetencemæssige barriererskal således ses som hjælp til selvhjælp. Detvil styrke den enkeltes selvværd at have ansvaretfor egen tilværelse, og det kan være entilskyndelse til at tage et personligt ansvar forsin egen og sin families situation. Den enkelteborger skal i højere grad være medskaber afsin egen integration og selv tage mange af denødvendige skridt mod selvforsørgelse og etaktivt medborgerskab.Dette pejlemærke afspejler sig bl.a. i anbefalingenom en kortere, mere fleksibel integrationsperiode(1.2) og om hurtige arbejdsmarkedsrettedetilbud til nyankomne (2.3).4. Udnyt civilsamfundets ressourcerKommunen kan og skal ikke løfte alle opgaveri integrationen alene. Der er brug for atinddrage alle lokale kræfter til at supplere,styrke og udfordre den kommunale indsats.Det gælder både naboer og medborgere,frivillige foreninger, det boligsociale arbejdeog de private virksomheder. Også de etniskeminoriteters egne foreninger og integrationsrådenekan spille en vigtig rolle.Pejlemærket gælder en række af Task Forcensanbefalinger – blandt andre et godt samspilom de boligsociale projekter (4.1), inddragelseaf foreningslivet i en god modtagelse (5.1)samt styrkelse af de demokratiske kompetencer(5.3).8


En bedre styring af indsatsenIntegrationsområdet spænder over mangeforskellige sektorer, politikområder, forvaltninger,aktører og faggrupper. Derfor kræveren effektiv integrationsindsats også en højgrad af samarbejde, koordination og styring.Der er stor forskel på kommunernes indsatsog resultater. Men det er Task Forcens vurdering,at der generelt er behov for at strammeop på styringen af området. Ikke med fastestandarder og nyt bureaukrati, men med enmere forpligtende og ambitiøs tilgang til atsætte konkrete mål, følge op på dem og delegode erfaringer.Task Forcen foreslår derfor en model for bedrestyring med følgende fem elementer:styre og vurdere resultaterne af indsatsen iden enkelte kommune.Stærkere økonomiske incitamenterI dag får kommunerne et ekstra tilskud perborger, der i løbet af introduktionsperiodenopnår beskæftigelse, kommer i uddannelseeller består en danskprøve. Der er brug for atudvikle incitamenter, der mere præcist kanbelønne kommuner, der opnår de opstilledemål. Et resultattilskuds størrelse kunne fxafhænge af, hvor hurtigt der bliver opnåetbeskæftigelse. Tilskud kunne også udvidestil andre områder end de nuværende – og tilindsatser, der ligger efter selve integrationsperioden.Systematisk erfaringsudvekslingNår kommunerne opstiller og forfølger fåenkle resultatmål, bliver det lettere for denenkelte kommune at se, hvor integrationenhalter. Og når kommunerne indrapporterer,hvordan det går med målene, bliver det ogsåtydeligt, hvor der er særligt gode resultater,andre kan lade sig inspirere af. Erfaringer frasuccesfulde kommuner vil kunne indsamlesog bearbejdes, så andre kommuner kan fåglæde af dem. Det vil blandt andet kunneforegå i regi af det foreslåede rådgivningsteam.Der vil også kunne udveksles erfaringeri regi af de fem kommunekontaktråd (KKR),som i forvejen har til opgave at koordinerekommunernes regionale samarbejde omvækst, beskæftigelse og sociale spørgsmål.Forslag til en bedre styringaf integrationsindsatsenIntegrationspolitik i alle kommunerAlle kommuner skal forpligte sig til at udarbejdeen politik for integrationsområdet.Politikken skal rumme klare mål for indsatsen,strategier for at nå dem og metoder til atfastholde fokus på mål og resultater.Få og enkle resultatmålRegeringen har udpeget ni nationale målsætningerfor integrationsindsatsen, og seks afdem opgøres allerede på kommuneniveau:beskæftigelse, uddannelse, danskkundskaber,forsørgelse, udsatte boligområder ogkriminalitet. Med afsæt i disse seks områderbør der udvælges et begrænset antal mål, derer særligt relevante. Det vil gøre det lettere atTilbud om rådgivningDer bør etableres et rådgivningsteam omintegration, som de enkelte kommuner kanvælge at trække på i arbejdet med at udvikleog implementere deres integrationspolitik.Erfaringerne fra tidligere team af dennetype (rejsehold o.l.) viser, at kommunerneefterspørger viden om, hvordan de bedst kantilrettelægge indsatsen lokalt – herunderhvad andre kommuner har gjort og har succesmed.Kommunen skal:Formulere enlokal politik forintegrationOpstille resultatmålpå udvalgteområderIndberetteresultater afindsatsen.Regeringen skal:Knytte incitamentertil opfyldelse afmåleneOpsamle resultaterog sprede godpraksisTilbyde rådgivningom den lokaleindsatsOpstille ogovervåge nationaleresultatmål.9


kapitel 1Modtagelseaf nyankomneModtagelsen af flygtninge og familiesammenførteog indsatsen i den første tid efter ankomstener helt central for en god integration. Målet omselvforsørgelse og aktivt medborgerskab kræveren tidlig, intensiv og velkoordineret indsats ikommunerne.God integration gør det muligt for den enkelteselv at håndtere hverdagen i det danske samfundmed fx arbejde, skole, fritidsaktiviteter,danskundervisning og sociale fællesskaber.At få et job og lære dansk er helt centralefokuspunkter i den tidlige integrationsindsats,som er fastlagt i integrationsloven. Menen ny borger bliver også bedre integreret vedat bo godt, at få sit barn i en velfungerendemodtageklasse og daginstitution og ved atblive aktiv del af lokalsamfundet. Dette erafspejlet i regeringens visioner for en styrketintegrationspolitik.Kommunerne har ansvaret for at samarbejdemed den nye borger om et integrationsprogramog – fra 1. juli 2013 – en integrationsplan.Vellykket integration kræver dog også,at virksomheder, foreninger og borgere ilokalsamfundet er imødekommende og inkluderende.Forskellige forudsætningerStøtten til den nye borger i den op til treårigeintroduktionsperiode må have som målsætninghurtigt at gøre borgeren i stand tilat tage ansvar, forsørge sig selv og blive enaktiv medborger i lokalsamfundet.Nyankomne borgeres forudsætninger ogressourcer er meget forskellige. Nogle nyeborgere er højtuddannede, andre er analfabetereller har gået meget lidt i skole. Mangeved ikke, hvordan det danske samfundfungerer. En del er traumatiserede eller harandre helbredsmæssige udfordringer. Noglekommer alene, andre er familier med børn.Integrationsindsatsen må tage højde fordisse forskelle.Behov for koordination og samarbejdeDe fleste nyankomne har kontakt med mangeforskellige myndigheder, herunder med fleredele af den kommunale forvaltning, fx jobcenter,ydelsesafdeling og socialafdeling, og medskoler og institutioner. I mange tilfælde eren række eksterne aktører også involveret imodtagelsen og den tidlige integrationsindsats.Det stiller store krav til koordinationenog samarbejdet på tværs i kommunerne ogmellem kommunen og eksterne aktører.Task Forcen anbefaler1 At kommunerne har én samlet planfor at integrere den nyankomne ogudnytter den viden, der skabes iasylfasen.2 At regeringen gør introduktionsperiodenkort og mere fleksibel.3 At regeringen gør danskundervisningenmere fleksibel.Læs mere på side 1210


UdfordringerFakta om integrationenModtagelsen og den tidlige integrationsindsatsover for nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte er blandt andet udfordretaf følgende forhold:Lang vej til job: I snit går der tre et halvt år,før en nyankommen flygtning kan forsørgesig selv, viser tal for 2000-2010. Tallenevarierer meget fra kommune til kommune. 3Efter tre års integrationsprogram er kungodt hver anden flygtning/indvandrer fraikke-vestlige lande i beskæftigelse, visertal for 2007-2011. 4Mange gennemfører ikke danskundervisning:44 pct. af kursisterne i integrationsprogrammetgennemfører ikke indenfor tre år den danskundervisning, de erhenvist til. I den kommune med bedst gennemførelsevar det kun 14 pct., der ikkebestod en afsluttende prøve. I kommunenmed lavest gennemførelse bestod 81 pct.ikke en afsluttende prøve. 5Indvandrerkvinder uden job: Indvandrerkvinderaf ikke-vestlig oprindelse, der erfamiliesammenført med en herboendeflygtning, har særlig lav beskæftigelsesfrekvens.6Task Forcen har desuden observeret:Store forskelle på kompetenceafklaringen:Nyankomne skal have afklaret kompetencerog forudsætninger, fx helbred,sproglige og sociale kompetencer samt uddannelses-og arbejdsmarkedskvalifikationer.Den afklaring har svingende kvalitetog effektivitet, og det kan besværliggøreintegrationen.For sen igangsættelse af beskæftigelsestilbud:Der går i nogle tilfælde for langtid, inden nyankomne kommer i gang medvirksomhedsnære beskæftigelsestilbud.Det hæmmer en hurtig tilknytning til detordinære arbejdsmarked.Mangel på centrale resultatmål: Der erikke fra centralt hold udstukket præcisemål for kommunernes indsats i introduktionsperioden.Kvaliteten af kommunernesintegrationsindsats kan derfor variere.3 Forsikring & Pension (2012): ”Integrationsindsatsen iDanmark 2000-2010”, Analyserapport 2012:6.4 Tal fra Danmarks Statistik, trukket af LG Insight i forbindelsemed Task Forcens arbejde.5 Tal fra Ankestyrelsens Analyseenhed trukket efter anmodningfra Task Forcen, maj 2013.6 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration –status og udvikling, december 2012.11


Anbefalinger1.1. Én samlet plan for integrationenaf den nyankomneTask Forcen anbefaler, at kommunerneopererer med én sammenhængende plan forintegrationen, og at regeringen sikrer, at integrationskontraktenog integrationsplanensamles til én plan. Kommunerne skal ogsåi højere grad kunne anvende den viden, derallerede er opbygget i asylfasen.Kommunerne har ofte kort tid til at forberedede mange opgaver i forbindelse med at modtageflygtninge. Derfor er det vigtigt at haveveltilrettelagte procedurer for både forberedelsen,selve modtagelsen og for den førstetid i kommunen. Kommunerne kan også medfordel inddrage civilsamfundet.Kommunerne skal efter 1. juli 2013 forudenat udarbejde en integrationskontrakt ogsåtilbyde en integrationsplan. De to bør fungeresom én sammenhængende helhedsplan medklare mål for integrationsindsatsen og klareforventninger til, at den nyankomne selvtager ansvar for en række af de opgaver, derskal løses i den forbindelse. De to planer børlovgivningsmæssigt samles i én, der blandtandet skal sikre:• At den nyankomnes kompetencer bliverafklaret.• At involveringen af de relevante forvaltningerog eksterne samarbejdspartnerekoordineres.• At der tidligt bliver sat gang i beskæftigelsesrettedetilbud samt undervisning idansk og samfundsforståelse.• At der foregår et tværgående samarbejdeom at overvinde de barrierer, der måttevære for at arbejde; det kan fx være familie-eller sundhedsmæssige problemstillinger.Asylcenter og modtagekommune skal ogsåhave mulighed for at udveksle flere informationer.Det vil styrke integrationsindsatsenover for flygtninge, hvis kommunen kananvende relevante informationer, der alleredeer indhentet og afdækket i asylfasen. Det vilvære relevant at udveksle oplysninger omfx helbred, uddannelse, arbejdserfaring ogtrivsel generelt. Om nødvendigt må der enlovændring til – med den nødvendige sikringaf personfølsomme oplysninger.Kommunerne bør også mere systematiskbruge overgivelsessamtaler, hvor de talermed flygtningen inden ankomsten til kommunen.Det vil sikre borgeren en bedre overgangfra asylsystemet til kommunen, styrke entidlig udveksling af informationer og tydeliggøreforventningerne mellem den nyankomneborger og kommunen.1.2. En kort og mere fleksibelintroduktionsperiodeTask Forcen anbefaler, at regeringen gørintroduktionsperioden mere målrettet ogfleksibel, og at perioden som udgangspunkthøjst varer ét år mod i dag op til tre år.En ny borgers ressourcer og kompetencer skalfremme ansvaret hos den enkelte for at opnåselvforsørgelse og aktivt medborgerskab. Detkan en lang introduktionsperiode stå i vejenfor.Der er betydelig forskel på, hvordan kommunernebruger den op til treårige introduktionsperiode.Der er forskel på intensiteten afindsatsen og på, hvor hurtigt der sættes indmed fx virksomhedsnære beskæftigelsestilbud.I nogle tilfælde bliver tiden brugt på måder,som kan fastholde udlændinge i forløb,der ikke nødvendigvis giver den hurtigste vejtil beskæftigelse, selvforsørgelse og aktivtmedborgerskab.Regeringen opfordres derfor til at gøre introduktionsperiodenkortere og mere intensiv,så den normalt højst varer et år – medmindreden nye borger har særlige behov.Med en kortere introduktionsperiode er detsærligt vigtigt, at kommunen hurtigt afklarerden nye borgers kompetencer og behov ogigangsætter aktiviteter og indsatser, der kan12


Plan giver kvalitet i modtagelsenfremme beskæftigelse og aktivt medborgerskab.Kommunen skal også løbende følge oppå de mål, der er opstillet i den nyankomneborgers integrationsplan. Se også anbefalingnr. 1.1.Introduktionsperioden skal samtidig værefleksibel og indsatsen i højere grad end i dagstyret af den enkeltes ressourcer og behov,der er meget forskellige.Nogle har så store udfordringer med fx sprog,helbred og kultur, at de behøver mere end etårs introduktionsperiode. For andre nyankomneborgere vil det være muligt forholdsvishurtigt og i nogle tilfælde måske alleredeefter ganske få måneder at overgå til denindsats, der generelt tilbydes kommunensøvrige borgere.En kortere introduktionsperiode for noglekan eventuelt frigøre ressourcer til en styrketindsats for de nyankomne, som har behov foren ekstraordinær indsats.Når nyankomne borgere hurtigere overgår tilnormalindsatsen, vil mange kommuner havebehov for at styrke fagligheden i det ordinæresystem, så det rummer de nødvendige spidskompetencertil at håndtere de særlige udfordringerhos fx traumatiserede og analfabeter.Ringkøbing-Skjern Kommune har en fast og detaljeret plan for atmodtage flygtninge og opnår derved en højere og mere ensartetstandard.Kommunens plan opdeler modtageindsatsen i tre faser: forberedelse,modtagelse og sagsstart. Opgaverne i hver fase er nøje beskrevet,og der er konkrete tjeklister, rollerne er fordelt, og der er aftaler omsnitflader til involverede forvaltninger, fx ydelseskontoret, og andreaktører som sprogskole og frivillige.Planen er kendt af alle involverede parter, og den har ledelsesmæssigopbakning. For at sikre tilstrækkelig koordination har lederen af”Social og Integration” fået ansvar for at koordinere samarbejdet medde øvrige forvaltninger og involverede aktører.Ringkøbing-Skjern Kommune har høstet økonomiske gevinster veden tidlig, velplanlagt og koordineret modtageindsats, herunder vedat hjemtage resultattilskud som følge af, at langt flere borgere underintegrationsprogrammet er kommet i beskæftigelse, uddannelse ogbestår danskprøver.Kommunen indkasserede i alt 9 resultattilskud i 2007 – dvs. indendet nye modtageprogram blev iværksat. I 2011 hjemtog kommuneni alt 39 resultattilskud (godt 1,6 mio. kr.) og i 2012 i alt 27 resultattilskud(knap 1,2 mio. kr.). Hertil kommer markante besparelser i formaf færre udgifter til forsørgelsesydelser samt øgede skatteindtægter.Kommunen peger også på andre effekter af den styrkede modtageindsats.Således havde kun 10 pct. af de nydanske børn i 2007 et aktivtfritidsliv. Dette tal var i 2012 over 80 pct.13


Samfundskurser og besøg hos borgmesteren1.3. Øget fleksibiliteti danskundervisningenTask Forcen anbefaler, at regeringen gør detlettere at kombinere danskuddannelse medbeskæftigelse på fuld tid. Undervisningenskal også i højere grad flyttes ud fra sprogcentrenetil det omkringliggende samfund.Det kan i praksis være svært at kombineredanskundervisning med beskæftigelse påfuld tid. Nye borgere med arbejde kan havevanskeligt ved at nå at bestå en afsluttendedanskprøve inden for de tre år, som retten tilgratis danskuddannelse i dag normalt gælder.Flere kommuner oplever desuden, at nyeborgere er mindre motiverede for at kommei beskæftigelse på fuld tid, fordi de ikkeønsker at miste den danskundervisning, somkan være afgørende for, om de senere kanfå permanent opholdstilladelse eller danskindfødsret.Begge forhold modarbejder en vellykket integration.Task Forcen anbefaler derfor regeringenat gøre reglerne for danskundervisningmere fleksible – blandt andet ved at forbedremulighederne for at følge undervisningenved siden af et fuldtidsarbejde. Det vil kunneske i forbindelse med de allerede planlagteændringer af danskuddannelsen, hvor uddannelsesrettenfor flygtninge og familiesammenførtebliver forlænget til fem år.Kommuner, virksomheder og danskuddannelsesoperatørerbør desuden i højere gradudnytte de eksisterende muligheder for atflytte undervisningen ud af sprogcentreneog tættere på virksomhederne. Det vil kunnestyrke nyankomnes tilknytning til arbejdsmarkedet.Der er også behov for at skærpe kravene tilform og indhold i undervisningen i samfundsforståelse,som i fremtiden vil blive en del afdanskuddannelsen – herunder at samarbejdetættere med fx lokale foreninger, rollemodellerog mentorer.Hedensted Kommune har stærkt fokuspå, at nyankomne skal kende det danskesamfund og opleve demokratietsom synligt og relevant.For Hedensted Kommune er det et erklæretmål at medvirke til, at nyankomneborgere er demokratisk indstillede,politisk interesserede og økonomiskansvarlige. De skal kende danske normerog de forventninger, man mødersom borger i Danmark.Kommunen afholder derfor samfundskurserfor grupper af nyankomne.Kurserne tager udgangspunkt i deltagernesbehov og forudsætninger. Ikurserne er der indlagt et besøg hoskommunens borgmester med informationom fx nærdemokrati og kommunalbestyrelsensrolle og funktion. Detpersonlige møde med borgmesterenkan medvirke til, at den nyankomneføler sig velkommen i kommunen. Samtidigmedvirker denne særlige indsatstil at give de nye borgere forståelsefor og indsigt i, at der i et demokratisksamfund som vores både er rettighederog pligter.Hedensted Kommunes erfaring er, atdenne tilgang gør demokratiet synligt,nærværende og relevant for den enkelteat engagere sig i.14


Når flygtninge kommer her tilkommunen, vil de gerne i gangmed at lave noget fornuftigt.De har siddet passivt hen i etflygtningecenter længe nok. Nuvil de gerne i gang med at byggeen tilværelse op, hvor de kanarbejde og tage vare på deresfamilie. Derfor har vi også somkommune en klar forventning om,at de kommer hurtigt i gang.En ny borger skal ikke løbe spidsrodmellem forvaltninger og instanser,men have en håndholdt indsats, derhjælper vedkommende godt i gangmed livet i lokalsamfundet.Erling Gaasdal, formand for Beskæftigelsesudvalget,Ringkøbing Skjern-KommuneBorgmester Kirsten Terkilsen, Hedensted Kommune


kapitel 2BeskæftigelseAt få flere med anden etnisk baggrund i job vilbidrage positivt til både integration og samfundsøkonomi.Jobindsatsen bør som udgangspunkt havesamme mål uanset de lediges etniske baggrund,men midlerne skal tilpasses de særlige behov.Nyankomne borgere skal ifølge integrationslovensikres mulighed for at udnytte deresevner og ressourcer, så de hurtigst muligt kanfå job og blive selvforsørgende. Beskæftigelsehar da også – sammen med erhvervelseaf danskkundskaber – udgjort hovedsporet iintegrationsindsatsen de sidste 15 år.For den enkeltes integration er det selvsagtgodt at være i beskæftigelse. At kunne forsørgesig selv og familien og at indgå i et forpligtendearbejdsfællesskab er afgørende foroplevelsen af, at man hører hjemme og slår tili samfundet. Arbejdspladsen udgør også etsocialt fællesskab, der kan styrke netværk,venskaber, tilhørsforhold samt sproglige ogkulturelle kompetencer.Også samfundsøkonomisk har det betydning,at så mange som muligt bidrager på arbejdsmarkedet.Dels fordi Danmark får brug forflere hænder til at bemande vigtige velfærds-opgaver og bidrage til den private vækst. Delsfordi flere i beskæftigelse betyder færre påpassiv forsørgelse og dermed lavere offentligeudgifter.Samme jobindsats – med særlige hensynRegeringen har i regeringsgrundlaget satsom mål, at 10.000 flere indvandrere ogefterkommere skal i arbejde frem imod 2020.Task Forcen mener, at der er grund til at sigteendnu højere. Vi bør sætte det som et forpligtendenationalt mål, at beskæftigelsesgradenfor borgere med anden etnisk baggrund enddansk som udgangspunkt skal være densamme som for den øvrige befolkning.Jobindsatsen for borgere med anden etniskbaggrund end dansk skal som udgangspunktbygge på samme værdier og differentieredemetoder som den generelle jobindsats. Derskal selvfølgelig tages højde for, at flygtningeog indvandrere er en meget sammensat målgruppe,når det fx gælder sprogkundskaber,uddannelsesniveau og arbejdsmarkedserfaring.Hertil kommer, at der skal tages særligehensyn til fx de flygtninge, der måske lideraf traumer og sygdom som følge af krig ellerlivet som flygtning. Nogle nyankomne indvandrerefra især ikke-vestlige lande har særligeudfordringer, der skal håndteres – eksempelvismeget kort skolegang eller manglendekendskab til, hvordan et moderne samfundeller en moderne arbejdsplads fungerer.Men uanset forskelligheder og særligeforhold er der behov for en indsats, der rettersig mere målrettet mod beskæftigelse end idag. En indsats, der med afsæt i de enkeltesforudsætninger giver dem en hurtig kontakttil det danske arbejdsmarked.Task Forcen anbefaler1 At kommunerne gør jobindsatsenmere differentieret.2 At medbragte kvalifikationerskal vurderes hurtigere.3 At kommunerne som hovedregeltilbyder nyankomne job ellerpraktik i løbet af et halvt år.4 At regeringen og kommunerneintensiverer indsatsen for at sikreflere iværksættere med andenetnisk baggrund.Læs mere på side 1816


UdfordringerFakta om integrationenBorgere med anden etnisk baggrundstilknytning til det danske arbejdsmarked erblevet væsentligt forbedret fra slutningen af1990’erne til i dag. Der er dog sket et tilbageslagi de seneste år, der har været prægetaf den økonomiske krise, og der er fortsaten række markante udfordringer, som skaladresseres:Relativt færre i beskæftigelse: Knap hveranden indvandrer med ikke-vestlig oprindelseer i beskæftigelse, mod 7 ud af 10personer med dansk oprindelse; begge talgælder folk i den erhvervsaktive alder. 7Relativt flere på offentlig forsørgelse:Flygtninge og indvandrere er markantoverrepræsenterede blandt personer påoffentlig forsørgelse – især kontanthjælpog førtidspension. Ikke-vestlige indvandrereudgør kun 6 pct. af befolkningen,men 19 pct. af det samlede antal kontanthjælpsmodtagereog 30 pct. af dem, derhar modtaget kontanthjælp i mere end femår. 12 pct. af alle førtidspensionister erikke-vestlige indvandrere. 8Mange er ikke parate til et job: Af de ca.48.000 flygtninge eller indvandrere fraikke-vestlige lande på kontanthjælp i 2012var 31 pct. vurderet af jobcentrene somparate til at tage et job. 9Færre i målrettet aktivering: Flygtningeog indvandrere på kontanthjælp tilbydesaktivering i mindre omfang og mindrevirksomhedsrettet aktivering end personermed dansk oprindelse. Virksomhedsrettetaktivering har den største dokumenteredebeskæftigelseseffekt. 10Stor forskel på familiesammenførtesjobchancer: Beskæftigelsesfrekvensen for25-64-årige indvandrere med ikke-vestligoprindelse varierer alt efter, hvem debliver familiesammenført til. Familiesammenførtetil flygtninge har generelt envæsentligt lavere beskæftigelsesfrekvens(33,5 pct.) end familiesammenførte til andreudenlandske statsborgere (55,0 pct.)og til danske statsborgere (63,4 pct.). 11Flere iværksættere, men …: Borgeremed anden etnisk baggrund end danskhar i højere grad mod på at starte egenvirksomhed end etnisk danske borgere.Imidlertid viser tal fra 2009, at 60 pct. afde nydanske iværksættere med ikke-vestligbaggrund startede virksomhed indenfor hotel og restauration eller handel ogtransport. Begge er brancher med en lavoverlevelsesrate. 127 Arbejdsmarkedsstyrelsen: Fakta: Nøgletal om integrationpå arbejdsmarkedet og indvandrere på kontanthjælp, notataf 25. februar 2013.8 Som note 7.9 Beregning foretaget af LG Insight, forår 2013, på baggrundaf tal fra Danmarks Statistik.10 Som note 9.11 Social- og Integrationsministeriet: Fakta om integration– status og udvikling december 2012.12 Etnisk Erhvervsfremme: Iværksætterindeks for nydanskere2012.Task Forcen har desuden observeret:Et begrænset kendskab til meritvurdering:Kendskabet til og brugen af tilbuddet omgratis vurdering af medbragte udenlandskeuddannelser varierer meget blandtsåvel nyankomne borgere som fagprofessionellepå sprogcentre og i kommunerne.Herudover peger flere på, at der er for langventetid på at få godkendelse af medbragtekompetencer.En varierende indsats for familiesammenførtekvinder: Den kommunale indsatsover for familiesammenførte kvinder medanden etnisk baggrund varierer i intensitet.Kommunerne er i dag ikke forpligtigedetil at tilbyde denne gruppe andet enddanskuddannelse. De familiesammenførtefår generelt kun tilbudt beskæftigelse,hvis de selv beder om det.Gode erfaringer med udgående jobindsats:Flere kommuner har gode erfaringermed en fremskudt beskæftigelsesindsats– især over for særligt udsatte og isoleredeborgere. Jobindsatsen kan på den måderykkes ud på borgerens hjemmebane – fxi samarbejde med boligselskaber i deudsatte boligområder.At partnerskaber styrker den fællesjobindsats: At jobcenteret indgår partnerskabermed private virksomheder, synesat være en god måde at skabe et tæt ogmålrettet samarbejde mellem parterne omat få flere med anden etnisk baggrund ijobpraktik og beskæftigelse.17


Anbefalinger2.2. Hurtig og effektiv vurderingaf medbragte kvalifikationer2.1. Lokalt differentieredemål og indsatserTask Forcen anbefaler, at de lokale beskæftigelsesrådog de enkelte jobcentre inddelerden samlede gruppe af flygtninge/indvandrerei en række mere præcise delmålgruppermed hver deres mål for beskæftigelsesgradog forskellige typer af initiativer.Den samlede gruppe af borgere med andenetnisk baggrund end dansk er så sammensat,at der er behov for en differentieret tilgangtil at få flere med anden etnisk baggrund ibeskæftigelse.De enkelte beskæftigelsesråd og jobcentrebør definere en række afgrænsede målgrupper,der har sammenlignelige udfordringer ogbehov. Derudfra kan jobcentrene fastlægge,hvilke særlige initiativer der er bedst egnedetil at bringe den pågældende målgruppe tætterepå et job.Som eksempler på mulige målgrupper ogindsatstyper kan nævnes:• Målgruppe: Midaldrende og ældre mændmed erfaring fra de fremstillingserhverv,der i stigende grad flytter produktion ud aflandet.Mulig indsats: Opkvalificering kombineretmed tilskudsjob og mentorordninger.• Målgruppe: Midaldrende og ældre kvindermed meget begrænset arbejdsmarkedserfaring.Mulig indsats: Udvikling af sprogfærdighedersamt initiativer, der kan overvindeudfordringer med sundhed og socialisolation. Indslusning til arbejdsmarkedetvil kunne ske via en opsøgende indsats oggennem nyttejob og deltidsbeskæftigelse.• Målgruppe: Unge, der har problemer medat finde job, uddannelse eller praktikplads– fx på grund af mangelfuld skolegang.Mulig indsats: Samarbejde med erhvervsskolerne,oprettelse af kommunalepraktikpladser og samarbejde med lokalevirksomheder om at finde job og praktikpladser.Erfaringer fra bl.a. Esbjerg og Slagelse Kommunerviser, at en målrettet indsats, der tagerudgangspunkt i den enkelte målgruppes særligeudfordringer, kan fremme beskæftigelseni væsentlig grad – også for målgrupper, dertraditionelt opfattes som meget vanskelige atfå i arbejde.Task Forcen anbefaler, at regeringen fastsætteren stram tidsfrist for, hvornår afklaringenaf nyankomne borgeres medbragte kvalifikationerskal være på plads. De bør desudenvejledes mere systematisk om deres mulighedfor gratis at få vurderet uddannelserog kompetencer.En tidlig og effektiv vurdering af medbragtekvalifikationer er en forudsætning for, atden nyankomne borger kan komme hurtigt igang med relevant opkvalificering og dermedhurtigt ud på det ordinære arbejdsmarked.Et velfungerende vurderingssystem skal kortsagt hindre et spild af kompetencer og ressourcer,der kunne være kommet samfundettil gavn.Der bør derfor fra centralt hold fastsættes enkort frist for, hvornår den nyankomne borgersmedbragte kvalifikationer skal være afklaret.Kommunerne kan med fordel støtte sig tilde systemer og redskaber, der eksisterer påområdet.Eksempelvis tilbyder Styrelsen for Universiteterog Internationalisering gratis at vurdereudenlandske uddannelser. Vejledning omdenne mulighed bør indgå som en obligatoriskdel af integrationsprogrammet. Detsamme gælder vejledning om muligheden forat få foretaget en realkompetencevurdering.18


2.3. Nyankomne flygtningehurtigt i job eller praktikMålrettet indsats for nyankomne virkerSlagelse Kommune kombinerer med succeset mentalt og et fagligt fokusTask Forcen anbefaler, at kommunerne såvidt muligt tilbyder nyankomne flygtninge etordinært job, et job med løntilskud eller envirksomhedspraktik i løbet af de første seksmåneder. Målet kan understøttes af kommunalepartnerskaber med private og offentligevirksomheder.At arbejdsmarkedserfaring er en nøgle tilsuccesfuld integration, bør udnyttes megettidligt i kontakten med nyankomne flygtninge.Jo før de kan komme ind på et jobspor,jo bedre.Kommunerne opfordres til hurtigt at tilbydenyankomne flygtninge et ordinært job, et jobmed løntilskud eller en virksomhedspraktik.Det bør ske inden for de første seks månederefter ankomsten til kommunen – medmindresærlige forhold hos den nyankomne talerimod det. Se også anbefaling 1.3.For at sikre et tilstrækkeligt udbud af virksomhedsnæretilbud til nyankomne flygtninge(og eventuelt andre med anden etniskbaggrund) kan kommunerne sammen medprivate og offentlige virksomheder indgåpartnerskaber, der medvirker til at skabeplads på virksomhederne også til dissemålgrupper.Slagelse Kommune har oprettet en afdeling for Integration ogNetværk under arbejdsmarkedschefen. Afdelingen arbejdermålrettet og individuelt med nyankomne udlændinge underintegrationsloven. Målet er ordinært arbejde og selvforsørgelsevia uddannelse.Kommunen har både fokus på faglig udvikling og på den kulturelleog mentale proces.Det faglige aspekt handler om konkret faglig opgaveløsningpå en arbejdsplads samt danskuddannelse. Indsatsen startermed danskuddannelse, dernæst sprogpraktik efterfulgt af etjob med løntilskud. Der ydes mentorstøtte og gives eventueltAMU-kurser e.l.Det kulturelle og mentale aspekt har fokus på, at de nyankomneopnår viden om, hvordan man færdes på en arbejdsplads.Der skal være klarhed over forventninger til arbejdsindsats,mødetider, motivation, ansvarlighed, selvstændighed mv.Kommunen aftaler med virksomhederne, at løntilskudsjobbetefterfølges af ordinært arbejde. Der følges meget tæt op påløntilskuddene, og der sættes tolke ind efter behov. Kernen iindsatsen er, at arbejdsgiverne får løst eventuelle udfordringernemt og hurtigt.Indsatsen medvirker til at få flere nyankomne i ordinære job.Slagelse modtager i alt ca. 40 flygtninge om året. I 2011 og 2012kom i alt 45 nyankomne flygtninge i Slagelse Kommune i ordinærtarbejde. For hver person, der flyttes fra passiv forsørgelsetil ordinær beskæftigelse, kan kommunen hjemtage et resultattilskudpå 46.880 kr. (2013 satser). Derudover er der betydeligesamfundsøkonomiske gevinster i form af øgede skatteindtægterog mindre udgifter til forsørgelse, friplads, boligsikring mv.19


2.4. Stærkere fokus på etniskiværksætteriTask Forcen anbefaler, at kommunerne aktivtunderstøtter iværksætteri og erhvervsfremmeblandt borgere med anden etnisk baggrund,og at regeringen fortsat medvirker til,at lokale indsatser på området finansieres.Center for Etnisk Erhvervsfremme har vist,at iværksætteri er en potentiel beskæftigelsesmulighedfor mange borgere med andenetnisk baggrund, og at der herigennem ogsåkan skabes job for andre. 13 Nogle vil formentligkunne bruge internationale kontakter elleren særlig viden om udenlandske markedersom afsæt for egen virksomhed. Men erfaringerneviser også, at der er brug for rådgivning,hvis potentialet skal indfries.Kommunerne kan gøre meget for at styrke ogudnytte potentialet i det etniske entrepreneurship.Det kan fx være i form af:• vejledning til nye og potentielle iværksætterei samarbejde med erhvervsskoler oguddannelsesinstitutioner• kursusforløb om opstart og drift af egenvirksomhed• mulighed for at give borgere uden for arbejdsmarkedetmikrolån til at starte egenvirksomhed.Den centrale bevilling til at understøtteindsatsen for etnisk iværksætteri udløber vedudgangen af 2013. Regeringen opfordres tilat medvirke til, at der sikres fortsat finansieringaf lokale indsatser, der kan understøtteiværksættere med anden etnisk baggrund.Mangfoldighed er en del af strategienArriva skaber plads til medarbejdere med særlige behovArriva Danmark har gennem mange år fokuseret på social ansvarlighedog arbejder i dag aktivt og systematisk med mangfoldighedsom en del af sin forretningsstrategi. Arriva har valgt, at mangfoldighedspolitikkenikke kun skal gælde for eget personale, men ilige så høj grad for underleverandører.Det er Arrivas erfaring, at et tæt samspil mellem jobcentrene ogvirksomhederne er nøglen til at få borgere med særlige behov i job.Arriva samarbejder derfor med lokale jobcentre om at skabe pladstil denne målgruppe i virksomheden. Resultatet er, at mange afArrivas afdelinger har medarbejdere ansat i løntilskudsstillinger,fleksjob og i virksomhedspraktik.13 Center for Etnisk Erhvervsfremme: Etnisk Erhvervsfremme –Slutevaluering, april 2013.20


Integration er ikke et enteneller,men et både-og. På denene side skal vi arbejde medat motivere udlændinge til atkomme ud på arbejdsmarkedetog tage del i det danske samfund.På den anden side skalvi opkvalificere udlændinge ogsamtidig åbne vores arbejdsmarkedop – blandt andet vedat anerkende værdien af andrekulturer og af mangfoldigheden.Vi skal ikke være berøringsangste, menturde at gå tættere på den enkelte ledigeog nysgerrigt undersøge, hvad derforhindrer ham eller hende i at kommeud på arbejdsmarkedet. Nogle gange erdet faktisk ikke så meget, der skal til.Kontorchef Anna Marie Nielsen, JobAktiv, Esbjerg KommuneAnna Mee Allerslev, beskæftigelses- ogintegrationsborgmester, Københavns Kommune


kapitel 3UdsattefamilierSocialt udsatte familier med anden etnisk baggrunder ofte udfordret af ekstraordinært komplekseproblemer – blandt andet på grund af sproglige ogkulturelle forhold og eventuelle traumer. Indsatserneinvolverer derfor ofte mange instanser ogak t ør er.Ingen kender det præcise antal udsattefamilier med anden etnisk baggrund. At detformentlig er ganske mange, indikeres af enrapport fra 2009, der anslår, at hvert fjerdebarn og ung med anden etnisk baggrund enddansk er marginaliseret eller i risiko for atblive det. 14En række karakteristika kan være med til atdefinere, hvad det vil sige at være en socialtudsat familie. Blandt de forhold, der typiskspiller ind, kan nævnes:• ringe eller ingen arbejdsmarkedstilknytning• spinkelt forsørgelsesgrundlag• helbredsmæssige problemer• isolation• kriminalitet• misbrug• begrænsede forældreressourcer• mistrivsel.Når familien har anden etnisk baggrund enddansk, kan en række forhold bidrage til denyderligere sociale udsathed:• begrænsede danskkundskaber• manglende samfunds- og kulturforståelse,som påvirker børnenes udvikling og trivsel• manglende evne til at udfylde forældrerolleni en dansk kontekst• traumatisering, som ikke er diagnosticereteller behandlet.Helhed i indsatsen kræver samarbejdeDe særligt komplekse problemstillinger iudsatte familier med anden etnisk baggrundend dansk betyder, at der ofte er ekstramange instanser og aktører involveret, ogat udgifterne er finansieret af forskellige offentligekasser.Derfor er indsatser for disse familier ofte bådetids- og ressourcekrævende. De professionelleaktører skal samarbejde ud fra en metodik,som sikrer et helhedsperspektiv på helefamiliens situation. Det er nødvendigt for atlevere en social indsats, der kan fremme denenkeltes mulighed for at klare sig selv.Da udsatte familier er forskellige og derforikke har identiske behov, er en grundigscreening og visitation afgørende for en effektivindsats, som tager udgangspunkt i denenkelte families særlige situation og behov.Task Forcen anbefaler1 At kommunerne sætter fokus på ogunderstøtter forældrenes rolle ogansvar.2 At kommunerne gør indsatsenfor særligt udsatte familier meresamordnet og helhedsorienteret.3 At kommunerne sætter stærkere ogtidligere ind med forebyggelse afkriminalitet hos især unge mændmed anden etnisk baggrund enddansk.Læs mere på side 2214 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:Rapport om marginaliserede nydanske børn og unge – regeringensarbejdsgruppe for bedre integration, marts 2009.22


UdfordringerFakta om integrationenSocialt udsatte familier med anden etniskbaggrund end dansk er blandt andet særligtudfordret af følgende forhold:Psykisk sygdom: Cirka 30 pct. af de flygtninge,der kommer til Danmark, skønnes atlide af posttraumatisk stress, PTSD. 15Kriminalitet: 15 pct. af de 15-29-årigemandlige indvandrere og efterkommereaf ikke-vestlig oprindelse er dømt forkriminalitet, mod 8 pct. af mænd i sammealdersgruppe med dansk oprindelse. 16Også når der renses for socioøkonomiskefaktorer, er der tale om en markant overrepræsentation.Mange får ingen uddannelse: Især de ungemænd forlader generelt folkeskolen medmeget ringe forudsætninger for at kunnegennemføre en ungdomsuddannelse oghar sværere ved at få en fast tilknytning tilarbejdsmarkedet.Task Forcen har desuden observeret:Kulturelle udfordringer: Familiernesproblemer med blandt andet at varetageforældreansvaret kan skyldes forældrenespersonlige baggrund og socioøkonomiskeforhold. Men de kan også udspringe afkulturelle udfordringer i forhold til at væreny i Danmark, fx sproglige barrierer, at forældreneikke kender/har tilknytning til detdanske samfund og arbejdsmarked, samtat de mangler socialt netværk og videnom, hvordan de forventes at involvere sig ideres børns dagtilbud og skole.Ringe tillid til myndigheder: Nye borgere,der har været forfulgt af myndighedernei deres hjemlande, kan være skeptiskeeller ligefrem bange for kontakten til dedanske myndigheder. Det kan derfor værevanskeligt og tidskrævende at opbygge ettillidsfuldt samarbejde.Symptombehandling frem for forebyggelse:Når de involverede aktører ikke haren helhedsorienteret tilgang til og indsigti familiernes samlede sociale problemer,kan det resultere i en indsats, der behandlersymptomer snarere end at identificere,forebygge og løse de underliggende problemer.15 Dansk Flygtningehjælp, Center for Udsatte Flygtninge, 2013.16 Integrationsbarometeret; www.integrationsbarometer.dk.23


Anbefalinger3.1. Tydelige krav og støtte tilforældrerollenTask Forcen anbefaler, at kommunerne styrkerforældre med anden etnisk baggrund i deresforældrerolle – herunder gør det tydeligt,hvilket ansvar de har som forældre.Denne indsats skal kombineres med en tidligog vedholdende sprogindsats. Dagtilbud ogskoler bør i sprogindsatsen arbejde aktivtmed forældredialogen, så forældrene forstår,hvor meget deres medvirken betyder forbarnets sproglige udvikling og trivsel. Denneindsats er en del kommuner allerede langtfremme med.Det er vigtigt, at forældre gennem opdragelsenstøtter deres børns integration. Det ersvært, hvis forældrene mangler sprog- ogkulturforståelse og ikke kender det danskesamfunds indretning i forhold til fx børnsopvækst og forældrenes rolle heri.Derfor opfordres kommunerne til aktivt atstyrke dialogen med forældre til mindre børni udsatte familier med anden etnisk baggrundend dansk. De skal have værktøjer til at hjælpederes børn godt på vej, fx via forældrekurser.Kommunen skal turde gå i dialog om,hvad opdragelse og forældreansvar betyder ien dansk hverdag.Det er vigtigt, at de kommunale sagsbehandlerehar de nødvendige kompetencer til atindgå i en konstruktiv dialog om børneopdragelseog til at støtte forældrene i deres rollesom opdragere og rollemodeller for deresbørn. Kommunerne bør derfor tilbyde relevantefteruddannelse til lærere, pædagoger og andremedarbejdere, der i deres daglige arbejdemøder forældrene.Når nye familier kommer til, bør kommunenstøtte familien professionelt, fx ved attilknytte en familiekonsulent i den førstetid. Kommunen kan også bruge mentorereller venskabsfamilier. Indsatsen skal støttefamiliens voksne i at påtage sig de særligeopgaver, som det danske samfund forventer,at forældre løser.Det er også en borgerpligt at gå i dialog medbåde børn, unge og forældre, når vi møderuhensigtsmæssig adfærd i det offentlige rum.Det gælder fx, hvis man møder børn alenepå gaden sent om aftenen, og hvis man erbekymret for et barns eller et ungt menneskestrivsel. I den slags tilfælde har enhver pligttil at reagere ved fx at underrette kommunen– uanset hvilken etnisk baggrund barnet ogforældrene har.Kommunerne skal også aktivt bruge servicelovensadgang til at anvende forældrepålæg,når forældre, der har ressourcerne, men ikkeviljen, svigter deres ansvar som forældre.24


Familiekonsulenter gør en forskel3.2. En samlet, tværgåendeindsats i særligtkomplekse sagerTask Forcen anbefaler kommunerne at sikresamarbejde på tværs af forvaltninger om énsamlet plan i særligt komplekse familiesager.Der er i særligt komplekse familiesager brugfor, at kommunens forvaltninger samarbejder,og at der udarbejdes én samlet, helhedsorienteretplan for hele familien. En plan, hvortilbud og forløb på tværs af forvaltningerneog regelkomplekser spiller tæt sammen.I modsat fald risikerer indsatserne atmodarbejde hinanden. Det kan fx skadeden socialfaglige indsats over for en udsatbørnefamilie, hvis kommunen inddrager kontanthjælpensom en sanktion efter beskæftigelseslovgivningen.Den helhedsorienterede plan bør indeholdeen række overordnede mål samt delplaner forde enkelte familiemedlemmer. Delplanerneudføres typisk i specialiserede enheder, sådet er helt afgørende, at de deles med øvrigeinvolverede aktører, og at alle parter kenderden samlede familieplan.Det koordinerende ansvar for den samledefamilieplan bør så vidt muligt være placerethos én central sagsbehandler. Men koordinationenkan i øvrigt sikres på flere måder– fx gennem tovholderfunktioner eller viatværfaglige møder.Bedre koordination og samarbejde internt ikommunen vil også gøre det lettere at opdagesociale problemer og mistrivsel i tide ogdermed sætte hurtigt ind med forebyggendeindsatser.Også når der er sundhedsmæssige problemerinvolveret, vil et styrket myndighedssamarbejdekunne hjælpe en socialt udsat familie.Det kan fx give en hurtigere udredning og etmere præcist sygdomsbillede – og dermedogså en mere relevant og helhedsorienteretbehandling og rehabilitering. Det er vigtigeforudsætninger for, at sundhedsmæssige,psykiske og sociale problemer ikke kommertil at forstærke hinanden – og dermed risikererat fastholde den enkelte i social udsathedog på langvarig passiv forsørgelse.Flere kommuner har gode erfaringer medat benytte familiekonsulenter som delaf en tidlig og forebyggende indsats forflygtningefamilier med børn under 18 årmed behov for ekstra støtte.Familiekonsulenten er en praktisk, pædagogiskstøtte for familien og kan blandtandet være støtte- og kontaktperson forbørnene i deres skolegang og ved fritidsaktiviteter.Konsulenten observerer ogsåfamiliens og børnenes trivsel og rådgiverog støtter familien. Det kan fx handle omforventningerne til forældrenes rolle i børnenesskole eller dagtilbud og kravet omen opdragelse uden fysisk afstraffelse.Familiekonsulenternes tætte kontakt tiludsatte familier betyder, at kommunentidligt bliver opmærksom på problemerog i dialog med familien kan forebygge,at problemerne udvikler sig til alvorligesager, der kræver egentlige indgreb.Familiekonsulenter bør kun bruges, hvordet konkret er vurderet, at familien harbrug for det, og kun så længe behovet erder.Fra oktober 2013 får kommunerne fuldrefusion for brug af familiekonsulent deførste tre år efter, at en ny borger har fåetopholdstilladelse.25


3.3. Målrettet forebyggelseaf kriminalitetTask Forcen anbefaler, at kommunerne styrkerden målrettede indsats for at forebyggekriminalitet blandt især unge mænd med andenetnisk baggrund end dansk. Kommunerkan også hjælpe flere væk fra de kriminellemiljøer via særlige exitforløb.Unge mænd med anden etnisk baggrund eroverrepræsenteret i kriminalitetsstatistikkerne– også når man korrigerer for socialbaggrund. Der er derfor brug for en løbendekommunal indsats ad to spor: et præventivtspor og et spor rettet mod dem, der alleredehar en kriminel løbebane.Hver enkelt kommune bør sikre, at bekymrendeadfærd hos unge bliver opdaget i tide.Bredspektret forebyggelseIshøj Kommune arbejder for at hjælpe rockereog bandemedlemmer ud af det kriminellemiljø – og holde de unge væk fra indgangsdøren.For Ishøj Kommune er et bekymrende højtskolefravær en markør for, at der er brug forskærpet opmærksomhed om den unge. Detgør det muligt for kommunen at sætte tidligtind og få den unge på rette spor igen. Forfraværet er ikke blot et anliggende for skolen,men kan være et tegn på, at den unges udviklingog trivsel er truet.Det kan fx være fravær og mistrivsel i skolen.Kommunen skal kende kriminalitetsmønstrene– fx om der er særlige grupperinger ellertyper af kriminalitet i lokalområdet – og udfra det tilrettelægge og løbende tilpasse detkriminalitetsforebyggende arbejde.Kommunen kan med fordel udarbejde handlingsplanerfor det forebyggende arbejde,rettet mod særligt relevante målgrupper. Detkan fx ske i et tæt og forpligtende samarbejdemed lokale kulturforeninger, etniskeforeninger, boligorganisationer og politi. Enhandleplan for en gruppe kan understøttes afindividuelle planer for de børn og unge, dermåtte være anledning til særlig bekymring.Et vigtigt element i at forebygge kriminaliteter også at styrke forældreansvaret. Se anbefaling3.1. De såkaldte bekymringssamtalerbør anvendes systematisk i den præventiveI den anden ende af spektret tilbyderkommunen blandt andet et exitforløb forpersoner i rocker- og bandemiljøer. Forløbeneer oprettet ud fra Justitsministerietsrammemodel. De er individuelt tilpasset,og efter en tværfaglig afdækning af denenkeltes situation og støttebehov indgårkommunen en samarbejdsaftale medborgeren. En exitkoordinator følger op påindgåede aftaler og har løbende kontaktmed borgeren og de involverede myndigheder.indsats over for kriminalitetstruede unge. Herer såvel SSP-samarbejdet som kontakten medpolitiet i eksempelvis kommunernes lokalrådvigtigt. På samme måde kan afdelingsbestyrelseni boligselskabet, viceværter ellermedarbejdere i den boligsociale indsatsspille en vigtig rolle i den tidlige kontaktmed forældrene, når der opstår bekymringeromkring deres børn.Andre relevante værktøjer er fokus på uddannelseog job, herunder lommepengejobi boligorganisationer, fritidsaktiviteter iidrætsforeninger samt brug af mentorer ogpositive rollemodeller.Når det gælder de allerede kriminelle, kankommunerne med fordel øge det tværkommunalesamarbejde. Det kan fx være om atetablere og drive exitforløb for kriminelleeller foranstaltninger i relation til ”den godeløsladelse”. Det er især svært og dyrt for enkommune med en lille kriminel målgruppeat opbygge den nødvendige ekspertise til attilbyde en sådan indsats.I alle tilfælde er det vigtigt at handle hurtigt,når forældre eller skole henvender sig ombekymrende adfærd hos et barn, når en kriminelborger får en dom, og ikke mindst når enkriminel henvender sig og beder om hjælp tilat komme ud af kriminalitet.26


Det er væsentligt for osat arbejde inddragende oghelhedsorienteret. Med ettidligt og godt samarbejdemellem forældrene og derelevante fagpersoner kanvi bedst muligt sikre barneteller den unge et godt liv.Borgmester Kirsten Jensen, Hillerød Kommune


kapitel 4BoligsocialeindsatserBoligsocialt arbejde kan modvirke utryghed og øgeaktivt medborgerskab i udsatte boligområder. Deter vigtigt for integrationen og skal supplere dekommunale indsatser. Der foregår allerede en højgrad af koordinering, men samspillet og samarbejdetkan blive endnu bedre.Kommunerne har en betydelig opgave iforhold til at bryde den negative sociale arv– ikke mindst i udsatte boligområder, hvorsociale problemer risikerer at blive reproduceretog forstærket.I oktober 2012 var 33 boligområder på Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikters listeover særligt udsatte boligområder. 17 Borgeremed anden etnisk baggrund er overrepræsentereti de udsatte boligområder, og mange afdem er socialt udsatte eller risikerer at blivedet.17 Den 10. juni 2013 indgik regeringen en aftale med LiberalAlliance og Det Konservative Folkeparti om nye kriterier forsærligt udsatte boligområder. En testopgørelse efter de nyekriterier giver en liste med 34 særligt udsatte boligområder.Samtidig spiller boligområderne og denboligsociale indsats, der foregår der, en vigtigrolle i det samlede integrationsarbejde. Dethandler både om socialt dårligt stilledesadgang til at få en ordentlig bolig og om mulighedenfor at indgå i forskellige former forbeboeraktiviteter. De boligsociale indsatserkan således generelt være med til at styrkedeltagelse og medborgerskab – også blandtborgere med anden etnisk baggrund.Den boligsociale indsats er lokalt organiseretog forankret, favner en mangfoldighedaf aktiviteter og involverer en lang rækkeforskellige aktører. Når den fungerer godt,er den et godt eksempel på potentialerne iat samarbejde på tværs af sektorer. Når demange aktørers indsatser ikke understøtterhinanden, kan det omvendt blive dyrt, ineffektivteller ligefrem kontraproduktivt.Derfor er der behov for et stærkt, ambitiøstog velfungerende samspil mellem alle deaktører, der har med de udsatte boligområderat gøre. Det fælles mål skal være at skabesynergi og sammenhæng mellem på den eneside de boligsociale indsatser og projekter ogpå den anden side de kommunale kerneopgaverpå området.Den form for koordinering foregår alleredemange steder, men kan generelt blivebedre. Der er også behov for, at indsatseni boligområderne i højere grad tænkes somforebyggelse og ikke først sættes i værk, nårproblemerne er en kendsgerning.Task Forcen anbefaler1 At kommunerne udnytter denboligsociale indsats som et vigtigtbidrag til deres eget arbejde.2 At kommunerne og boligorganisationernestyrker samarbejdet.3 At kommunerne systematisk samlerog udnytter data om boligområderi nye indsatser.4 At de almene boligområder ikkeomtales med negative generaliseringer.Læs mere på side 30.28


UdfordringerFakta om integrationenUdfordringerne i forhold til borgere med andenetnisk baggrund end dansk i de udsatteboligområder er blandt andet:Overvægt af indvandrere og efterkommere:I de særligt udsatte boligområdervar 59 pct. af beboerne i 2012 indvandrereeller efterkommere fra ikke-vestlige lande.Få børn af dansk oprindelse: 15 pct. af indvandrerneog efterkommerne fra ikke-vestligelande under 18 år boede i et særligtudsat boligområde i 2012. Kun 0,5 pct. afbørn og unge med dansk oprindelse boedei de samme særligt udsatte boligområder.Mange beboere uden for arbejdsmarkedet:I 2011 var 46 pct. af beboerne i desærligt udsatte boligområder i alderen 18-64 år uden tilknytning til arbejdsmarkedet.Få kvinder i beskæftigelse: Blandt16-64-årige indvandrerkvinder fra ikkevestligelande, der ikke var i gang med enuddannelse, og som boede i et af en rækkestørre almene boligområder, var kun 29pct. i beskæftigelse pr. 1. januar 2011. 18Task Forcen har desuden observeret:Et vigtigt samspil med de kommunalekerneaktiviteter: Velfungerende og målrettedekommunale kerneaktiviteter er envæsentlig forudsætning for en effektivboligsocial indsats. Flere aktører pegerimidlertid på, at de helhedsplaner, der udviklesfor de enkelte boligområder, er forsvagt koblet til den kommunale kernedrift.Boligsociale medarbejdere kan nogetsærligt: De boligsociale medarbejderehar særlige muligheder for at opbyggerelationer til udsatte borgere, fordi de ikkeer myndighedspersoner.At inddragelse skaber ejerskab: Enbottom-up-tilgang med aktiv brug af beboerdemokratietog inddragelse af beboerneer med til at skabe et bredt ejerskab til deboligsociale projekter.De mest udsatte er sværest at nå: De beboere,der befinder sig i de mest udsattelivssituationer, er ofte dem, der har sværestved at udnytte de offentlige tilbud.LandsbyggefondenDe boligsocialeindsatser finansieresovervejende afLandsbyggefonden,der er en selvejendeinstitution med detformål at yde økonomiskog sagkyndigbistand til de almeneboligorganisationer.Landsbyggefondensmidler stammer fraindbetalinger fraalmene boligafdelingerog indbetalingerfra lejere i afdelinger,hvis lån er afviklet.Fonden uddeler iperioden 2011-14årligt op til 220 mio.kr. til boligsocialeindsatser i udsatteboligområder.18 Alle tal er på anmodning af Task Forcen trukket af Ministerietfor By, Bolig og Landdistrikter på baggrund af oplysningerfra Danmarks Statistik.29


Succes med fritidsjobkonsulenterI København har unge fra udsatte boligområderfået hjælp til at finde et fritidsjob og dermedfå de første erfaringer med arbejdslivet.Jobcenter København har i samarbejde medboligselskaber, virksomheder mv. formidletover 3.000 fritidsjob siden 2008. Fra 2012 erder etableret en bydækkende fritidsjobformidlingi regi af Jobcenter København.Boligselskabet AKB, København har fx sammenmed Jobcenter København haft stor succesmed at ansætte fritidsjobkonsulenter, derhjælper unge fra udsatte boligområder medat finde et fritidsjob.Disse unge har ofte svært ved selv at findeud af, hvordan de søger fritidsjob. En del harforældre med lille eller ingen tilknytning tilarbejdsmarkedet.Anbefalinger4.1. Godt samspil med deboligsociale projekterTask Forcen anbefaler kommunerne attænke de lokale boligsociale projekterbedre sammen med deres egen indsats iboligområderne – med respekt for parternesforskellige opgaver og roller.Kommunerne kan bruge den boligsocialeindsats som et enzym, der tilfører dynamikog nytænkning i den kommunale kernedrift.Lokalt forankrede boligsocialeprojekter kan medvirke til at udvikle denkommunale drift og dermed bidrage tilbedre velfærd for alle borgere.virksomheder, kommunen, politiet og andremyndigheder samarbejder tæt om fælles indsatser,der kan fungere som et supplement tilden almindelige kommunale opgaveløsning.De forskellige parter kan noget sammen, somingen af dem kan alene.I en række kommuner er der fx gode erfaringermed at bruge ”sociale viceværter”. Deer ikke myndighedspersoner og kan derforlettere skabe relationer til meget sårbareborgere. Erfaringerne viser, at sociale viceværterbygger bro til det kommunale system,især når det boligsociale arbejde indgår ihelhedsplaner, hvor kommuner og almeneboligorganisationer i fællesskab fastlæggermål og indsatser.Fritidsjobkonsulenterne formidler kontakt tillokale virksomheder og støtter de unge i selvat være aktive for at finde og fastholde et fritidsjob.Fritidsjobkonsulenterne har også storsucces med at etablere tillidsfulde relationertil de unge.Langt over halvdelen af de unge, konsulenternehar været i kontakt med, har fået fritidsjob.I perioden fra september 2009 til juli 2012 har275 ud af 381 fået job. Derudover har 22 ungeværet i praktik.Erfaringen viser, at det ofte udløser nyenergi og mange synergimuligheder, nårboligorganisationer, frivillige foreninger,Det er vigtigt, at de boligsociale aktiviteter frastarten forankres i en driftsorganisation, derkan sikre, at de indhøstede erfaringer bliverudviklet og videreført. Forankringen kan fxske i boligorganisationen, politiet eller i enkommunal institution som skole, klub ellersundhedsplejersker.Flere undersøgelser har dokumenteret denpositive betydning, fritidsjob har for uddannelseog senere beskæftigelse blandt ungemed etnisk minoritetsbaggrund.30


4.2. Tættere samarbejdemellem kommune ogboligorganisationerTask Forcen anbefaler kommunerne at brugehelhedsplaner aktivt i en overordnet strategifor integrationsindsatsen, og at kommunerneog boligorganisationernes formaliseredesamarbejde gøres effektivt og ambitiøst.Helhedsplanerne for hvert boligområde eromdrejningspunktet for at koordinere deboligsociale indsatser. Derfor er det vigtigt,at helhedsplanerne har klare målsætningerfor samarbejdet og rummer tiltag, der rammerde væsentligste fælles udfordringer. Det kanfx være udsatte familier, beskæftigelse ellerforebyggelse og bekæmpelse af kriminalitet.Kommunerne bør i deres overordnede strategifor integrationsindsatsen inddrage helhedsplanerne,der også skal forholde sig til,hvordan der skabes sammenhæng mellemkommunens kernedrift og de boligsocialeindsatser.Der bør derfor også etableres effektive ogambitiøse samarbejdsfora mellem ledelsenfra de forskellige kommunale forvaltninger ogboligorganisationerne. Her kan partnerskabsaftalervære en praktisk model. Den årligestyringsdialog mellem de almene boligorganisationerog kommunerne kan også brugesaktivt til at koordinere og skabe sammenhængi indsatsen.Uanset hvilken styringsform og organisatoriskramme kommunen vælger, skal denkunne rumme beboerdemokrati og beboerinddragelse,som er en væsentlig del af detboligsociale arbejdsfelt.4.3. Et godt datagrundlag forindsatsen i boligområderneTask Forcen anbefaler kommunerne systematiskat samle data om udfordringerne iudsatte boligområder – dels for at kunneprioritere indsatsen, dels for at dokumenteredens effekter. Den indsamlede viden børendvidere bruges som grundlag for forebyggendeindsatser.Kommunerne og boligorganisationerne haret godt grundlag for at sætte tidligt ind medrelevante og målrettede indsatser, hvis udfordringernei de udsatte boligområder bliverkortlagt og løbende monitoreret.Der bør derfor systematisk indsamles relevantedata om fx beboersammensætning,beskæftigelsesgrad, andel beboere på over-Dokumentation og monitoreringFlere danske kommuner overvåger udviklingeni de udsatte boligområder tæt ogløbende.Aarhus Kommune har i samarbejde medboligselskaberne i 5. kreds i Aarhus udvikletden boligsociale database BoSocData,der gør det muligt at følge udviklingen i deforskellige boligområder. Dermed kan kommunensætte tidligt ind med en boligsocialindsats i de områder, der behøver det. Bo-SocData har også øget opmærksomheden påeffekten af indsatserne.Læs mere på Aarhus Kommunes hjemmeside.Københavns Kommune har siden 2009gennemført en årlig tryghedsmåling, dermonitorerer trygheden i byen generelt oglokalt. Tryghedsindekset er et instrument tilat vurdere og prioritere strategi og indsatsfor en mere sikker by, herunder den kriminalpræventiveog den boligsociale indsats.Tryghedsindekset tager udgangspunkt ikommunens tolv lokaludvalgsbydele, der erunderinddelt i 35 lokalområder. Hvert områdefår en tryghedsindeksscore, der anvendestil at prioritere den indsats, der foretages iområdet.Læs mere på Københavns Kommunes hjemmeside.31


førselsindkomster, kriminalitet, uddannelsesniveau,indkomstniveau osv.Kortlægningen vil være et vigtigt udgangspunktfor at formulere en boligsocial indsatsog fastlægge helhedsplaner, der spiller sammenmed den kommunale kernedrift. Det erogså vigtigt, at disse statistiske oplysningerbliver delt med aktørerne uden for den offentligeforvaltning.En systematisk indsamling af data givermulighed for at dokumentere, hvordan indsatservirker, sikre, at der er fremdrift, samtat basere nye indsatser på de indhøstedeerfaringer.Den årlige styringsdialog mellem kommunenog de almene boligorganisationer og dentilknyttede dokumentationspakke kan anvendesaktivt i denne relation.4.4. Undgå negative generaliseringerom boligområderTask Forcen anbefaler regering og kommunerat tale åbent om udfordringerne i konkreteboligområder, men undgå negative generaliseringerog betegnelser som ”ghettoer”,der sætter mange almene boligområder i etuberettiget dårligt lys og kan stå i vejen forderes positive udvikling.Det er ikke ligegyldigt, hvordan almeneboligområder omtales i offentligheden. Ensystematisk negativ tendens kan mærke etboligområde, skræmme nye ressourcestærkebeboere væk og dermed sende områderneind i en nedadgående spiral.Kommunerne og regeringen bør derforundlade selv at bidrage til negative generaliseringeraf boligområderne og deresudfordringer. Dels ved at undlade betegnelsersom ”ghettoer”, dels ved også at anerkendeboligområdernes betydning og kvalitetersamt fremhæve den positive indsats, dergøres i mange af dem. Begreber og vendingersom ”ghettoindsats” eller ”indsats mod særligtudsatte boligområder” kan fx lige så godtkaldes ”indsats for trygge boligområder” e.l.Formålet med en mere konstruktiv sprogbruger ikke at se bort fra de faktiske udfordringeri en række boligområder. Tværtimod. Mennetop ved at tale konkret og præcist om problemernekan man iværksætte de kommunaleog boligsociale indsatser, der kan være medtil at give de pågældende områder det nødvendigeløft.Tættere samarbejde og fælles sekretariatBoligorganisationer og Fredericia Kommunesamarbejder tæt om udsatte boligområder.I forbindelse med renovering og ombygningaf to udsatte boligområder har FredericiaKommune og boligorganisationerne forpligtetsig til at gøre en fælles indsats for at løfte deto boligområder og få flere beboere i job elleruddannelse.Et fælles sekretariat udgør den organisatoriskeramme om samarbejdet, og parterne harfra starten aftalt en overordnet ansvarsfordelingfor fremdriften i arbejdet. Der erskabt ejerskab til forandringsprocesserneved at inddrage beboerne og bruge beboerdemokratietaktivt.Samarbejdet har ført til en intensiv koordineringaf viden og ressourcer parterneimellem. Eksempelvis er FredericiaKommune og boligorganisationerne gåetsammen om at ansætte en socialrådgiver/jobkonsulent, der fungerer som bindeledmellem de ledige i områderne, lokale virksomhederog jobcentret.32


Staten burde stille krav om,at helhedsplanerne blev kobletmeget tættere til kommunerneskernedrift.Områdechef Morten Boje, Københavns Kommune


kapitel 5MedborgerskabVellykket integration handler ikke kun om at kunneklare sig selv, men også om at tage del i samfundetsfællesskaber, foreningsliv og demokratiskeprocesser. Medborgerskabet trives generelt godt iDanmark, men nogle grupper står fortsat helt ellerdelvist udenfor.Alle borgere skal opleve, at de er fuldgyldigemedlemmer af og har indflydelse på detsamfund, de lever i. Medborgerskab handlerom at føle sig respekteret og anerkendt somligeværdig borger, der i stort og småt tagerdel i samfundets fælles anliggender.Medborgerskabet er vigtigt for den enkelte,men det er også en del af fundamentet for etvelfungerende samfund, hvor man har tillid tilhinanden og til samfundets fælles institutioner.Mange veje til at styrke medborgerskabetMange kommuner arbejder i dag aktivt medat styrke medborgerskabet – på mangeforskellige måder. Midlerne kan spænde fraskole-hjem-samarbejde over fremme af foreningslivettil kampagner for at tage del i det(lokal)politiske liv.Foreninger, organisationer, frivillige mv. spilleren vigtig rolle i at fremme medborgerskabog integration i det hele taget. Der ligger storeressourcer i civilsamfundet, som kan og børbringes ordentligt i spil i indsatsen for etmedborgerskab, der omfatter alle borgere.Medborgerskab er ikke noget, andre gørfor én, men noget, vi som borgere skaberi omgangen med hinanden. Derfor har alleborgere et ansvar. Det gælder på den ene sideansvaret hos borgere med dansk baggrundfor uden fordomme og diskrimination atinkludere etniske minoritetsborgere i deresfællesskaber. Og på den anden side ansvarethos borgere med anden etnisk baggrund enddansk for selv at gøre en aktiv indsats for atopsøge og tage del i de sammenhænge, hvorsamfundslivet udfolder sig.19 Ministeriet for Flygtninge, Indvandrere og Integration:Medborgerskab i Danmark – regeringens arbejdsgruppe forbedre integration, august 2011.Heldigvis er det generelle billede, at medborgerskabethar det godt i Danmark – også nårdet gælder de etniske minoriteter. Det storeflertal har stor tillid til andre borgere og tilsamfundets institutioner, og normerne ompolitisk deltagelse deles af de fleste uansetetnisk baggrund. Der er dog grupper med andenetnisk baggrund, der er markant mindreaktive i samfundslivet. 19Task Forcen anbefaler1 At kommunen udnytter det lokaleforeningsliv bedre i modtagelsen afnyankomne.2 At kommunen formulerer en politikmed forventninger til og mål formedborgerskab.3 At styrke indsatsen for at øge samfundsforståelsesamt forenings- ogvalgdeltagelse.4 At der gøres en særlig, opsøgendeindsats for isolerede indvandrerkvinder.Læs mere på side 3634


UdfordringerFakta om integrationenTrods det generelt positive billede af medborgerskabeti Danmark er der stadig en rækkevæsentlige udfordringer i forhold til etniskeminoritetsborgeres medborgerskab:Markant færre stemmer ved lokalvalg:Færre etniske minoritetsborgere deltager idet politiske liv lokalt, fx stemmer markantfærre til kommunalvalg. Ved kommunalvalgeti 2009 var stemmeprocenten 37 forindvandrere og 36 for efterkommere, mensden for den øvrige befolkning var 68 pct. 20Færre er med i foreninger: Deltagelsen iforeningslivet, herunder sportsforeningermv., er lavere blandt etniske minoritetsborgereend blandt etniske danskere. Detgælder både den almindelige deltagelseog udførelsen af frivilligt foreningsarbejde.En del af forskellen kan dog forklaresaf sociale forhold og dårligere danskkundskaber.De, der er medlem af en ”etniskforening”, er også generelt mest aktive iandre foreninger.Mange føler sig diskrimineret: 46 pct. afde etniske minoritetsborgere har inden foren periode på 12 måneder oplevet at blivediskrimineret.Ældre kvinder de mindst aktive: Der erisær mange ældre indvandrerkvinder igruppen af ”passive medborgere”. Detvil sige borgere, der hverken er medlemaf en forening, deltager i demokratiskeprocesser eller benytter sig af kultur- ellerfritidstilbud.Task Forcen har desuden observeret:Etniske foreningers vigtige rolle: Foreningslivetog især de etniske minoritetersforeninger kan spille en væsentlig rollesom brobygger til det øvrige samfund. Detbør kommunerne være opmærksomme på,når de tilrettelægger integrationsindsatsen.Inddragelse fremmer medborgerskab:Medborgerskab handler også om, atborgere med anden etnisk baggrund bliverinvolveret i at udvikle de aktiviteter, dervedrører dem – det være sig boligsocialehelhedsplaner, fritidstilbud eller andet.Særlige udfordringer med isolerede kvinder:Det er især vanskeligt at få inddrageten del af de kvinder, der kommer hertilsom familiesammenførte, i samfundslivet.20 Yosef Bhatti og Kasper Møller Hansen: ”Valgdeltagelsenved kommunalvalget 17. november 2009 – beskrivendeanalyser af valgdeltagelse baseret på registerdata”, 2010.35


Anbefalinger5.2. Medborgerskab på denkommunale dagsorden5.1. Frivillige foreninger somdel af en god modtagelseTask Forcen anbefaler, at kommunerne tænkerforskellige typer af frivillige foreningersystematisk ind i modtagelse af nyankomneborgere – fx ved at indgå samarbejdsaftalermed foreningerne.Såvel nydanske foreninger som humanitære,kirkelige og kulturelle organisationer samtidrætsforeninger kan bidrage afgørende tilden sociale integration af nyankomne flygtningeog indvandrere.Kommunen kan blandt andet samarbejdemed de frivillige foreninger om aktiviteter, derkan hjælpe de nyankomne godt til rette i detdanske samfund. Det drejer sig fx om:• værtsprogrammer for nyankomneflygtninge• støtte til praktiske gøremål somkørsel og indkøb• tilbud i den lokale idrætsforening• drift af lektiecafeer• understøttelse af sprogundervisning• introduktion til lokalsamfundet og detsinstitutioner.At deltage i idrætsforeninger og andreforeninger vil også efter den første modtagelsesperiodekunne være en vigtig vej til bedreintegration og aktivt medborgerskab. Der ersåledes i en række kommuner eksempler på,at deltagelse i foreningslivet for visse grupperhar været en vigtig vej ud af social isolationog ind i et liv som aktiv og deltagende samfundsborger.Task Forcen anbefaler, at alle kommuner sættermedborgerskab på dagsordenen og tagerpolitisk stilling til mål og midler i indsatsenfor at inkludere alle borgere i samfundslivet.Nogle kommuner har valgt helt at erstatte deresintegrationspolitik med en bredere politikfor medborgerskab. Det vigtige er ikke, hvadpolitikken kaldes, men at der i den enkeltekommune bliver sat fokus på og konkretemål for en sammenhængende indsats for atfremme medborgerskabet blandt borgernemed anden etnisk baggrund end dansk. Dettekan ses i sammenhæng med forslaget til enny styringsmodel for integrationsindsatsenpå side 9.At fremme medborgerskab skal ses som enbred indsats, der kan indebære, at strategierfor fx de boligsociale indsatser, sundhedsfremme,kultur- og fritidslivet samt lokaldemokratieti højere grad ses som mulige bidragtil samme mål: et stærkere medborgerskabfor alle i kommunen.Det er oplagt, at lokale integrationsråd ogetniske foreninger kan spille en vigtig rolle,både når en medborgerskabspolitik skal udvikles,og når den skal gennemføres i praksisog holdes levende.36


5.3. Styrkelse af demokratiskkompetence og deltagelseTask Forcen anbefaler, at kommunerne styrkerindsatsen for at øge samfundsforståelseog -deltagelse hos borgere med anden etniskbaggrund end dansk – herunder denne gruppesdeltagelse i valg og i foreningslivet.Man kan kun udøve sit medborgerskab,hvis man har en grundlæggende viden om,hvordan samfundet og demokratiet fungereri praksis. Man skal både kende samfundets– ofte uskrevne – forventninger til borgerneog spillereglerne for, hvordan man kan søgeindflydelse.forbindelse med udviklingen af helhedsplanerfor de almennyttige boligområder.Et særligt fokusområde bør være den laverevalgdeltagelse blandt etniske minoritetsgrupper– især ved lokalvalg. Deltagelsen kunneblandt meget andet styrkes ved:• at overveje den geografiske placering afvalgstederne• at afholde debatmøder, der er målrettetboligområder med mange borgere medanden etnisk baggrund• at inddrage lokale integrationsråd og etniskeforeninger i arbejdet med at udbredekendskabet til valgets temaer.De etniske minoritetsborgeres egne foreningerkan også være en god ramme om at øgeden demokratiske forståelse og deltagelse.Det kan kommunerne blandt andet understøtteved løbende at holde møder meddisse foreninger og gøre dem ansvarlige for ifællesskab at forestå arrangementer, der kanfremme kulturmøder og medborgerskab.Mange mennesker opfatter det som en selvfølgeat kunne indgå i demokratiske processeri fx det boligsociale arbejde, i en foreningeller på et forældremøde. Det stiller imidlertidganske store krav til den enkeltes kompetencerog ressourcer, når man ikke er vant til det.Udfordringen vil ofte være særligt aktuel fornyankomne udlændinge fra ikke-vestligelande, men kan også findes blandt etniskeminoritetsborgere, der lever forholdsvis isoleretfra resten af det danske samfund.Der er derfor brug for at styrke demokrati- ogsamfundsforståelsen i de tilbud, kommunengiver til nyankomne borgere (se ogsåanbefaling 1.3). Kommunen og andre lokaleaktører kan også fremme etniske minoritetsborgeressamfundsforståelse og -deltagelsepå andre måder. Eksempelvis ved at forsøgeat inddrage dem i skolebestyrelser o.l. og iHjælp til et styrket foreningslivRoskilde Kommune har med en opsøgendeindsats styrket de etniske foreninger ogderes samarbejde med kommunen og medhinanden.I Roskilde Kommune har man det som måli integrationspolitikken at styrke medborgerskabetog foreningslivet blandt deetniske minoritetsgrupper. Ved at fremmedannelsen af foreninger vil man øge denenkeltes oplevelse af ligeværdighed, ligemuligheder og medborgerskab, lyderrationalet.Kommunens integrationsmedarbejdere haropsøgt de etniske minoritetsgrupper og deeksisterende etniske foreninger i Roskilde. Dehar fået tilbudt rådgivning om blandt andetmulighederne for økonomisk støtte samtpraktisk hjælp til at formulere vedtægter mv.Desuden har kommunen søgt at styrke delssine egne samarbejdsrelationer til de etniskeforeninger, dels foreningernes indbyrdessamarbejde.Indsatsen har øget både dialogen og aktivitetsniveaueti det lokale foreningsliv, ogde etniske grupper bidrager med masser affrivillige ressourcer. Også samarbejdet mellemkommunen og foreningerne er forbedretbetydeligt, og det samme er dialogen påtværs af de etniske minoritetsgrupper.37


5.4. En opsøgende indsatsfor isolerede kvinderTask Forcen anbefaler, at kommunerneiværksætter opsøgende indsatser rettetmod at inddrage de selvforsørgede kvinder ilokale aktiviteter – ikke mindst af hensyn tilbørnenes integration.En del kvinder, der kommer til Danmark somfamiliesammenførte, lever forholdsvis isoleretfra det omgivende samfund. Deres statussom selvforsørgede indebærer, at de kun fårbeskæftigelsesrettede tilbud, hvis de selv bederom det. De får tilbudt danskundervisning,men der er ingen sanktioner forbundet medat udeblive fra den. Denne gruppe kan derforvære svære at nå for myndighederne, og dehar ikke nødvendigvis selv nogen tilskyndelsetil at have kontakt med myndigheder ellerdet omgivende samfund i øvrigt.Det er et helt frit valg at være selvforsørget,og der er ingen formelle krav om at blande sigi samfundslivet. Når der alligevel er grund tilsom myndighed at være opmærksom på dissekvinder, er det især, fordi de er en vigtig faktori familiernes samlede integration – ikkemindst børnenes.Kvinderne spiller en vigtig rolle i børnenessproglige udvikling og skolegang, i familienssociale netværk, i de unges valg af uddannelseog i socialiseringen til gældendenormer for demokrati og ligestilling. De harmed andre ord stor indflydelse på de efterfølgendegenerationers integration i det danskesamfund. Derfor er det ikke ligegyldigt, hvisde isolerer sig fra samfundet.Kommunerne bør derfor iværksætte forskelligeopsøgende indsatser, der kan inddragede selvforsørgede kvinder i lokale aktiviteter.Hvilke aktiviteter og på hvilken måde måbero på en vurdering af udfordringerne ogmulighederne i lokalområdet. Ét eksempeler Integrationshuset Kringlebakken, der hargode erfaringer med at kombinere danskundervisningfor isolerede mødre med legestuefor deres børn.Danskundervisning med sidegevinsterIntegrationshuset Kringlebakken får ved atkombinere danskundervisning og børnepasningen dobbelt integrationsgevinst.Integrationshuset Kringlebakken i KøbenhavnsNordvest-kvarter tilbyder danskundervisningtil isolerede kvinder med en andenetnisk baggrund. Mens mødrene undervises,passes deres børn i husets legestue.Målgruppen er kvinder mellem 18 og 40 år ogderes små børn i alderen 0-3 år. Der er ogsåen pigeklub i huset.Via en opsøgende indsats skaber Kringlebakkenkontakt til ofte meget isolerede kvinderpå barsel samt de kvinder, som ikke har deresbørn i vuggestue. Derfor når indsatsen ogsåde børn, der normalt ville være holdt hjemmeindtil børnehavealderen.Med danskundervisningen som indganglærer kvinderne også om, hvordan samfundetfungerer – herunder pædagogikken ide danske daginstitutioner. Ved at komme ihuset får de desuden et socialt netværk udenfor hjemmet. Kvinderne får også nyttig videnog vejledning om deres muligheder foruddannelse og beskæftigelse.Erfaringen er, at Kringlebakkens legestuegør dem trygge ved senere at sende deresbørn i dagtilbud. Samtidig sikres en tidligindsats blandt tosprogede børn.Af de 29 børn, som i 2012 blev passet ilegestuen, og hvis mødre var med i undervisningen,kom 17 i daginstitution, mensfem kom i dagpleje.38


Vi ønsker at erstatteintegrationspolitikkenmed en politik for medborgerskab,som angåralle byens borgere. Viinddrager borgere ogcivilsamfund i at fremmeintegrationen, fordi vi serden som et fælles anliggendeog ansvar.Udlændinge skal ikke blive klienter hoskommunen, men borgere i samfundet.Derfor står og falder vellykket integrationmed, at udlændige bliver tagetgodt i mod hos virksomheder, naboer,lokalsamfund, foreninger, boligorganisationerog andre. Der er brug for etstærkt civilsamfund, hvor borgernemøder hinanden, finder arbejde, blivervenner, spiller musik og fodbold sammen,drikker kaffe og føler sig hjemme.Sevda Sahin, integrationsmedarbejder, Roskilde kommunePer Jensen, projektchef, Aarhus Kommune


Om Task ForcenTask Forcens opgaveTask Force om integration blev nedsat af regeringenden 27. november 2012, da regeringenpræsenterede sin vision og sine mål for enstyrket integrationspolitik.Task Forcens opgave har været at indsamlegode, lokale metoder, eksempler og erfaringer,som kan udbredes til resten af landet,inden for disse to hovedtemaer:• Hvordan kan kommunerne skabe sammenhæng,tværfaglighed og koordination ideres integrationsindsats?• Hvordan kan det aktive medborgerskabhos borgere med anden etnisk baggrundend dansk styrkes?Task Forcen har endvidere skullet foreslå nyeindsatser, der lokalt kan fremme integrationenog medborgerskabet, samt nye indsatser,der generelt kan sikre en bedre vidensindsamlingog -spredning på integrationsområdet.Task Forcens medlemmerTask Force om integration er en uafhængigekspertgruppe. Medlemmerne er udvalgt afregeringen med henblik på at sikre kompetencerog faglig viden i forhold til følgende femområder:• modtagelse af nyankomne flygtninge ogfamiliesammenførte• deltagelse på arbejdsmarkedet• udsatte familier med anden etnisk baggrundend dansk• boligsociale indsatser• medborgerskab.Task Forcen repræsenterer herudover indsigt iog erfaring med den kommunale styrings- ogkoordinationsrolle.Kommissoriet for Task Forcen kan ses på Social-og Integrationsministeriets hjemmeside.40


Task Force om integrationOle Bondo Christensen,borgmester,Furesø Kommune(formand)Jesper Nygård,adm. direktør, KABTiltræder den 1.Jette Runchel,kommunaldirektør,AlbertslundKommuneAgi Csonka, direktør,DanmarksEvalueringsinstitutElse-Marie Ringgaard,chefkonsulent,Integrationsnet– en del af DanskMichael Petterson,arbejdsmarkedschef,Vejle Kommuneaugust 2013 som adm.Har beskæftigetFlygtningehjælpHar som hhv. arbejds-Medlem af kommunal-direktør, Realdania.Har i mange årsig med inklusionmarkedschef i Ikast-bestyrelsen i FuresøBestyrelsesmedlembeskæftiget sig medog mangfoldighedTidligere boligko-Brande Kommune ogKommune siden 2006i BL – Danmarks Al-udsatte børn og fami-blandt andet somordinator i Dansksocialchef i Brandeog borgmester sidenmene Boliger, Fondenlier, bl.a. som børne-formand for Køben-Flygtningehjælp,Kommune blandt2010.for Socialt Ansvar ogog ungechef i Køgehavns Kommunesflygtningekoordinatorandet været ansvarligTidligere ansat iBRFkredit A/S samtKommune, børne- ogEksperttænketank fori Kommuneforeningenfor områderne inte-Beskæftigelsesmini-bestyrelsesformandkulturdirektør i Frede-Integration og medlemRingkøbing, kom-gration, familier ogsteriet, senest somfor Landsbyggefon-riksværk Kommuneaf Finansministerietsmunal sagsbehandlerbeskæftigelse.kontorchef.den.Har i kraft afsamt børne- og unge-Toplederboard omsamt integrationskon-sit virke stor indsigtdirektør i AlbertslundStrategisk ledelse afsulent i Ministeriet fori boligpolitik og iKommune.mangfoldighed.Flygtninge, Indvan-almene boliger, detdrere og Integration.boligsociale arbejdeHar stor ekspertise isamt indsatsen for ak-processerne omkringtivt medborgerskab.modtagelse og integrationaf nyankomneflygtninge ogfamiliesammenførte ikommunerne.Integrationspolitisk Kontor i Social- og Integrationsministeriet harfungeret som sekretariat for Task Forcen. Sekretariatet har bestået afkontorchef Henrik Thomassen, fuldmægtig Sisse Egeberg og fuldmægtigAnne Louise Laurberg.41


Høring blandt centrale aktørerSom led i Task Forcens arbejde er der afholdten høring blandt en række centrale aktørerpå integrationsområdet. De blev blandt andetbedt om at pege på relevante værktøjer ogmetoder samt kommuner med særligt interessanteerfaringer.Høringssvarene gav mange vigtige bidragtil Task Forcens videre arbejde. I svarenevar der tre gennemgående ønsker, som TaskForcen også har inddraget i sine drøftelser oganbefalinger:• Eksempler på indsatser, der er implementereti drift og har givet resultater.• Vurdering af, i hvor høj grad disse indsatserog metoder kan overføres til andrekommuner.• Økonomiske og andre incitamenter til, atkommunerne kopierer andres succeser.KommunebesøgTask Forcen har udvalgt og besøgt i alt 10kommuner. Udvælgelsen af kommuner er delssket ud fra ovennævnte høringssvar, dels påbaggrund af tal om en række udvalgte indikatorer.Der er desuden tilstræbt en spredningbåde geografisk og mellem store, mellemstoreog små kommuner.Også i mange andre kommuner end de 10 udvalgteforekommer eksemplariske indsatser.Eksemplerne i denne rapport er således ikkenødvendigvis ”best practise”. De er medtagetsom inspiration og for at illustrere nogle afanbefalingerne.Task Forcen har besøgt følgende kommuner –og i hvert besøg haft særligt fokus på et ellerto områder:KommuneMed særligt fokus påUd over de besøgte kommuner har Task Forcenindhentet supplerende viden og materialerfra relevante aktører og organisationer.Sideløbende med Task Forcens arbejde er derudarbejdet beskrivelser af metoder og indsatserfra de besøgte kommuner. Beskrivelsernekan bruges som inspiration til at styrkeintegrationsindsatsen lokalt. De kan findespå Integrationsviden.dk.AarhusEsbjergFredericiaHedenstedHillerødIshøjKøbenhavnRingkøbing-SkjernRoskildeSlagelseBoligsociale indsatser og medborgerskabDeltagelse på arbejdsmarkedetBoligsociale indsatserModtagelse af nyankomne udlændingeUdsatte familierUdsatte familierBoligsociale indsatser og medborgerskabModtagelse af nyankomne udlændingeUdsatte familier og medborgerskabDeltagelse på arbejdsmarkedet42


Målrettet integrationet fælles ansvarAnbefalinger fra Task Force om integrationUdgivet af Social- og IntegrationsministerietJuni 2013Redaktion: KlartekstGrafisk design: Karen KrarupFoto: Sigurd Høyen, Mustafa Nasr, ColourboxTryk: PRinfoTrekronerElektronisk ISBN: 978-87-7546-441-8Trykt ISBN: 978-87-7546-442-543

More magazines by this user
Similar magazines