Grov uagtsomhed – et typebegreb - Juridisk Institut - Aarhus ...

sammenhæng mellem den udviste grove uagtsomhed og den indtrufneskade.Den senere U 2000.1093 H anvender imidlertid ikke kriteriet »indlysendefare« ved afgørelsen af, om et dødsfald var fremkaldt ved grovuagtsomhed i relation til en ulykkesforsikring, jf. forsikringsbetingelsernesundtagelse af »[...] skadestilfælde fremkaldt af den tilskadekomneved forsæt eller grov uagtsomhed, herunder selvmord eller forsøg herpå«og FAL § 18, stk. 2. Afgørelsen rejser spørgsmålet, om grov uagtsomhedalene er knyttet til graden af den risiko for skade, som foreligger i skadesituationen.U 2000.1093 H: Forsikringstageren A havde tegnet en ulykkesforsikring. A kørteud i et lyskryds, hvor der var rødt i hans færdselsretning. Midt i krydset vendteA om og kørte tilbage i den retning, hvorfra han kom, og blev påkørt af en bilist,der havde grønt lys. Højesteret fandt, at det måtte lægges til grund, at A, dahan cyklede ind i krydset, ikke var opmærksom på, at der var rødt lys i hansfærdselsretning, og at han ude i krydset søgte at undgå faren ved at vende og køretilbage. På baggrund heraf var der, uanset overtrædelsen af færdselsloven, ikke»tale om en så dadelværdig adfærd«, at der forelå grov uagtsomhed med denvirkning, at ulykken ikke var dækket af forsikringen i medfør af FAL § 18, stk.2. En overtrædelse af regler i færdselsloven, som klart sigter mod at regulere,hvad der er forsvarlig adfærd i skadesitationen, skaber en formodning for, at derer handlet culpøst, men det er selvsagt ikke ensbetydende med, at adfærden kankarakteriseres som groft uagtsom.Der er vel næppe tvivl om, at det er forbundet med en ikke ubetydelig fareat køre ind i et lyskryds for rødt lys, og at det kan være særdeles risikofyldt– og overraskende for eventuelle medtrafikanter – pludseligt atændre færdselsretning midt i krydset. Da Højesteret ikke i præmisserneomtaler den objektive fare, men alene fremhæver, at der ikke forelå en sådadelværdig adfærd, at det kunne begrunde en undtagelse fra forsikringensdækning, kunne det måske anføres, at Højesteret primært har lagtvægt på forsikringstagerens subjektive forhold. Ved at fremhæve, at Aikke var opmærksom på, at han kørte ind i et kryds, hvor han havde rødtlys, understreges det, at den indtrufne skade ikke var opstået som led i etbegivenhedsforløb sat i gang med en forsætlig handling, hvilket kunneinfluere på uagtsomhedsbedømmelsen (jf. afsnit 2.3). Det kan vanskeligtkarakteriseres som grov uagtsomhed i et kort øjebliks distraktion at overseet lyssignal uanset den risiko for skade, der oplagt er knyttet hertil. Atvende cyklen i lyskrydset indebærer også fare for skade, men uanset omA måtte have indset faren i dette øjeblik, må den videre adfærd bedømmesi relation til skadesituationen som helhed for at kunne afgøre, omder er udvist grov uagtsomhed i den betydning begrebet anvendes i FAL§ 18, stk. 2 (og EAL § 19, stk. 2, nr. 1).Ved bedømmelsen af, om skade tilføjet andre er forvoldt ved en culpøsadfærd, vil skadesituationen som helhed påvirke vurderingen. F.eks.må det antages, at en nødsituation kan indebære, at en handling, der ellersville have været culpøs, henset til netop nødsituationen konkret ikkeRETTID 2001 48