Hvordan har du det? 2010 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

cfk.rm.dk
  • No tags were found...

Hvordan har du det? 2010 - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

Hvordan har du det? 2010Sundhedsprofil for region og kommuner | unge–sammenfatningUdarbejdet af:Pia Vedel AnkersenStine PoulsenChristina SchnohrAne Lykke NielsenMaiken Rose HjortbakFinn Breinholt LarsenAnne Marie Schak JensenNiels GadegaardTrine OksbjergTrine Damgaard MøllerIngerlise AndersenSolveig NielsenCFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling


Sundhedsprofil for region og kommuner | ungeTitel:Hvordan har du det? 2010Sundhedsprofil for region og kommuner | unge– sammenfatningForfattere:Pia Vedel AnkersenStine PoulsenChristina SchnohrAne Lykke NielsenMaiken Rose HjortbakFinn Breinholt LarsenCopyright:© Folkesundhed og Kvalitetsudvikling 2011Alle rettigheder forbeholdesUdgiver:Region MidtjyllandFolkesundhed og KvalitetsudviklingOlof Palmes Allé 158200 Aarhus NE-mail:hvordanhardudet@rm.dkHjemmeside:Hvordan har du det: www.hvordanhardudet.rm.dkFolkesundhed og Kvalitetsudvikling: www.cfk.dkDenne rapport citeres således:Ankersen PV, Poulsen S, Schnohr C, Nielsen AL, Hjortbak MR, Larsen FB.Hvordan har du det? 2010. Sundhedsprofil for region og kommuner - unge.Aarhus: Folkesundhed og Kvalitetsudvikling, 2011.ISBN-nr.:978-87-92400-16-1 (trykt version)978-87-92400-19-2 (pdf-version)EAN-nr.:5798002764574Udgivelse:November 2011Oplag:1000Tryk:Zeuner GrafiskLayout:Design Concernregion midtjylland


Sundhedsprofil for region og kommuner | ungeForordDe 16-24-åriges sundhed og trivsel er nu kortlagt i denførste sundhedsprofil for unge i Region Midtjylland. Profilener udarbejdet på baggrund af Hvordan har du det?2010. Den omhandler de unges fysiske, psykiske og socialetrivsel samt sundhedsvaner og oplevelse af egen sundhedsadfærd.Profilen giver et opdateret billede af ungessundhedstilstand i Region Midtjylland.Aktuel viden om unges trivsel og deres sundhedsadfærd eret pejlemærke for, hvordan fremtidens sundhedstilstandkommer til at være. Det er derfor en viden, som kommunerog øvrige aktører på sundhedsområdet kan gøre brug af itilrettelæggelsen af indsatsen for at forbedre borgernessundhedstilstand generelt.Det er hensigten, at rapporten i de kommende år vil blivebrugt som grundlag for såvel den praktiske tilrettelæggelseaf sundhedsarbejdet som til forskning, der kan bidrage tilat forbedre folkesundheden.Det er håbet, at rapporten på denne måde kan bidrage til atkvalificere sundhedsfremme- og forebyggelsesindsatsen iRegion Midtjylland.CFK, Folkesundhed og Kvalitetsudvikling- et center for forskning og udvikling påsocial- og sundhedsområdetOktober 2011Camilla Palmhøj NielsenForskningslederRegion midtjylland3


Sundhedsprofil for region og kommuner | ungeSammenfatningSundhedsprofilen for unge beskriver sundhedstilstandenblandt personer i aldersgruppen 16-24 år i RegionMidtjylland. Den bygger på oplysninger fra Hvordan hardu det? 2010 og modsvarer sundhedsprofilen for voksne,der udkom i begyndelsen af 2011.Helbred og fysisk trivselSelvvurderet helbredHovedparten af de unge i Region Midtjylland oplever, atde har et godt helbred. Der er dog 5 %, som vurderer dereshelbred som dårligt, hvilket svarer til godt 7000 unge.Unge, der er uden for arbejdsmarkedet eller har lavt uddannelsesniveau,vurderer i højere grad deres helbredsom dårligt.Dagligdagens helbredsgenerHovedparten af de unge tilkendegiver, at de har haftsmerter i muskler og skelet inden for de sidste 14 dage,og 21 % tilkendegiver at de har været meget generet afsmerterne.Omkring halvdelen af de unge tilkendegiver, at de harhaft smerter i maven, fordøjelsesbesvær eller kvalmeinden for de sidste 14 dage, og 9 % tilkendegiver, at dehar været meget generet heraf.Oplevelsen af såvel muskel-skeletsmerter som smerteri maven, fordøjelsesbesvær og kvalme er mere udbredthos kvinder end hos mænd.Langvarige sygdommeI Hvordan har du det? 2010 undersøges forekomsten af18 kroniske sygdomme eller eftervirkningerne af disse.I denne rapport fokuseres der på de sygdomme, der ermest udbredt blandt unge: migræne og hyppig hovedpine,allergi samt astma.14 % oplever migræne eller hyppig hovedpine. Flere kvinderend mænd lider af migræne eller hyppig hovedpine.23 % af de unge lider af allergi, og 10 % lider af astma.Psykisk trivselStress31 % af de unge har et højt stressniveau målt ved PerceivedStress Scale (PSS). Flere kvinder end mænd og flere ungeuden for arbejdsmarkedet oplever et højt stressniveau.Derudover er højt stressniveau hyppigere blandt unge, hvisforældre har lav indkomst, er arbejdsløse eller er uden forarbejdsmarkedet.Nedtrykthed og ængstelseOmkring en tredjedel af de unge tilkendegiver, at de harværet nedtrykte, ængstelige, nervøse eller angste indenfor de seneste 14 dage, og 8 % oplyser, at de har væretmeget generet heraf. Nervøsitet eller ængstelse forekommeroftere blandt unge, der har oplevet forældrenesskilsmisse eller død, og blandt unge hvis mor er arbejdsløseller uden for arbejdsmarkedet.Langvarige psykiske sygdomme13 % af de unge angiver at opleve forbigående psykisksygdom som angst eller let depression. Forekomsten afforbigående psykisk sygdom er større blandt kvinder ogblandt unge, der er uden for arbejdsmarkedet. Desudenforekommer forbigående psykisk sygdom oftere blandtunge, hvis forældre er skilt eller uden for arbejdsmarkedet.4 % af de unge lider af langvarig psykisk sygdom ellermentale forstyrrelser, og forekomsten er større blandtunge, der er uden for arbejdsmarkedet, unge med lavtuddannelses-niveau og unge, hvis far er uden for arbejdsmarkedet.Selvvurderet trivsel og livskvalitet83 % af de unge angiver, at de har god psykisk trivsel.17 % siger, de har nogenlunde eller dårlig trivsel. Ungeuden for arbejdsmarkedet og unge med lavt uddannelsesniveauhar i mindre grad god trivsel og livskvalitet.Desuden har unge, hvis forældre er skilt, samt ungehvis forældre har lav indkomst eller er uden for arbejdsmarkedet,i mindre grad god trivsel.14region midtjylland


sammenfatningSundhedsprofil for region og kommuner | ungeDe unges psykiske trivsel afspejles i deres egen oplevelseaf trivsel og livskvalitet. Dermed vurdererunge uden stress, forbigående psykiske lidelser ellernervøsitet og ængstelse, at de i højere grad har godtrivsel og livskvalitet.Social trivselUønsket alene7 % af de unge tilkendegiver, at de ofte er alene, selvomde har mest lyst til at være sammen med andre. 40 % afde unge siger, at de en gang imellem er alene, selvom demest har lyst til at være sammen med andre.At være uønsket alene sker oftere for unge, der er udenfor arbejdsmarkedet, samt for unge hvis mor er uden forarbejdsmarkedet.Uønsket sammen med andreOmkring en tredjedel af de unge oplever, at de ofte elleren gang i mellem er sammen med andre, selvom de mesthar lyst til at være alene. 4 % oplever ofte at være sammenmed andre, selvom de helst vil være alene.At være uønsket sammen med andre opleves i højeregrad blandt unge, hvis mor er uden for arbejdsmarkedet.Trusler, vold og seksuelle overgreb i barndommen19 % af de unge har været udsat for trusler om vold ibarndommen, 13 % har været udsat for vold i barndommen,og 3 % har været udsat for enten seksuelle overgrebeller trusler om seksuelle overgreb.Trusler om fysisk vold i barndommen sker oftere fordrenge samt for unge, hvis far har lav indkomst.Forekomsten af fysisk vold i barndommen er størreblandt unge, der har oplevet forældres skilsmisse ellerdød, hvis forældre er uden for arbejdsmarkedet ellerhar lav indkomst. Desuden er fysisk vold i barndommenoftere forekommet blandt unge, der har børn.Trusler om eller seksuelle overgreb sker oftere for pigersamt for unge, hvis forældre har et lavt uddannelsesniveau,er arbejdsløse eller uden for arbejdsmarkedet.Trusler, vold og seksuelle overgreb i voksenlivet28 % af de unge har været udsat for trusler om fysiskvold i voksenlivet, 17 % har været udsat for vold og 3 %har været udsat for seksuelle overgreb eller trusler omdet i voksenlivet.Mænd udsættes i højere grad end kvinder for såveltrusler om vold som vold.Trusler om vold i voksenlivet forekommer i mindre grad ialdersgruppen 16-18 år. Derimod forekommer det ofterefor unge, der har oplevet forældrenes skilsmisse, ogunge hvis mor er arbejdsløs.Forekomsten af vold i voksenlivet er større blandt ungei alderen 22-24 år, blandt unge som har oplevet deresforældres skilsmisse eller død, og blandt unge hvis far eruden for arbejdsmarkedet.De unge mænd udsættes i højere grad for trusler og voldfra fremmede, mens det for kvinderne i højere grad er enven eller bekendt, der har truet med eller har udøvet vold.SundhedsvanerRygning16 % af de unge er dagligrygere, og 10 % er lejlighedsrygere.65 % har aldrig røget.Der er flere dagligrygere blandt unge, der har et lavt uddannelsesniveau,er uden for arbejdsmarkedet eller harbørn. Desuden har flere af de unge dagligrygere oplevetforældres skilsmisse eller død, ligesom flere af dagligrygernehar forældre med lav indkomst og manglende tilknytning tilarbejdsmarkedet.Alkohol21 % af de unge har et højrisikoforbrug af alkohol (drikkerover genstandsgrænsen) og 31 % drikker ofte mereend fem genstande pr. gang (rusdrikkeri).Forekomsten af rusdrikkeri er højere blandt mænd, blandtsingler, og blandt unge med et middelhøjt uddannelsesniveau.Desuden forekommer rusdrikkeri oftere blandtunge, hvis forældre har et højt indkomstniveau.Fysisk aktivitet37 % af de unge er fysisk aktive 6-7 dage om ugen i mindst30 minutter, 10 % er fysisk inaktive, og 67 % dyrker idræteller regelmæssig motion i fritiden. Andelen af de unge,der dyrker idræt eller regelmæssig motion i fritiden, erstørre blandt de yngre end de ældre samt blandt unge,hvis forældre er på arbejdsmarkedet.Kost21 % af de unge spiser usundt, 63 % spiser middelsundt og16 % spiser sundt. Sunde kostvaner er hyppigere hos kvindersamt unge, hvis forældre har et højt uddannelsesniveauog en høj indkomst.OvervægtOvervægt 24 % er overvægtige. 6 % er svært overvægtigemens 24 % er moderat overvægtige.Søvn24 % sover mindre end 7 timer om natten.Region midtjylland15


Sundhedsprofil for region og kommuner | ungesammenfatningOplevelsen af egen sundhedsadfærd81 % af dagligrygerne ønsker at stoppe med at ryge.5 % af de unge ønsker at nedsætte deres alkoholforbrug.10 % med højrisikoforbrug ønsker at nedsætte deres forbrug,og 11 % af rusdrikkerne ønsker at nedsætte deresforbrug.74 % af de unge ønsker at være mere fysisk aktive. Detgælder specielt for de unge, som vurderer deres fysiskeform som nogenlunde, mindre god eller dårlig. Ønsket omøget fysisk aktivitet er ligeledes højere blandt de fysiskinaktive og blandt dem, der dyrker motionsidræt mindreend 4 timer om ugen eller har stillesiddende aktiviteter.To tredjedele af de unge nyder at motionere. Det gælderspecielt for de unge, der dyrker hård træning ellerkonkurrenceidræt.70 % af de unge vil gerne spise sundere, og langt defleste nyder i høj grad eller i meget høj grad at spise.Unge med sunde kostvaner nyder i højeste grad at spise.Ligeledes nyder 44 % normalvægtige i højeste grad atspise, mens det gælder for 42 % af de moderat overvægtigeog for 37 % af de svært overvægtige.53 % af de unge vil gerne tabe sig. Det gælder specielt desvært overvægtige, hvor 68 % ønsker at tabe sig.9 % af de unge vurderer selv deres vægt som alt for høj,og heraf ønsker 88 % at tabe sig.19 % af de unge er generet af træthed, og det gælder ihøjere grad kvinder end mænd.16region midtjylland


Olof Palmes Allé 158200 Aarhus Nwww.hvordanhardudet.rm.dk

More magazines by this user
Similar magazines