moduler til strategi til nattiltag på spillested - Nobelbiblioteket

nobelbiblioteket.au.dk

moduler til strategi til nattiltag på spillested - Nobelbiblioteket

I stedsdesignerens arbejde med autenticiteten,

er det vigtigt, at vedkommende er bevidst om

hvilken kompleks analytisk term det er og hvilke

niveauer den dækker over, såsom ægthed, forventningshorisonter,

meningsfylde og følelsen af

at være levende. I det følgende vil jeg vise hvilke

overvejelser stedsdesigneren må gøre sig i forbindelse

med arbejdet med autenticiteten.

I flere stedsdesigneres arbejde med konstruktionen

af autentiske steder, er fokus flyttet fra

originalerne til det konstruerede og der er

opstået en tanke om at kopierne er ligeså gode

som originalerne. Eksempelvis mener folk der

bor i og omkring Frederikshavn ikke at det er

nødvendigt at tage på charterferie om sommeren,

for at få rigtig strand, da de har fået

den konstruerede kopi – ”Palmestranden” med

strandbar, tangparasoller og strandskygge, som

er ligeså autentisk for dem som Mallorca. Denne

tanke vil jeg væk fra og i stedet vil jeg fokusere

på originalerne og den måde deres erindring kan

påvirke brugeren af stedet. Derfor ønsker jeg at

stedsdesignerne, tager udgangspunkt i de stedspotentialer,

de har fundet frem til via workshoppen,

og disse må danne udgangspunkt for den

autenticitet som stedsdesigneren skal arbejde

med i medieringerne.

Den autenticitetsform, som jeg mener denne strategiske model arbejder

med, er en ny autenticitetsform, den performative autenticitet, der beskæftiger

sig med henholdsvis medieringernes rolle og den kropslige følelse som

brugeren oplever på stedet. Her fyldes medieringerne med originalt indhold

og skal derfor synliggøre det originale i stedet og konceptet, og derved

generere et behov hos brugeren for et møde med stedet og et ønske om at

være kropsligt på det sted, hvor en historisk handling er sket. Når brugeren

besøger det medierede, men originale sted, trækker de således på de

tidligere medieringerne, og mærker efter om selve stedet lever op til dem.

5. TREDJE DEL I STRATEGIARBEJDET:

DEN TERRITORIELLE STRATEGI

I denne sidste del af strategiarbejdet vil jeg vise, hvorledes stedsdesigneren

kan præsentere det territorielle sted og sørge for, at det synliggør

stedets potentialer, samt imødekommer og udfordrer de forventninger som

medieringerne har skabt derom. Forud for stedsdesignerens arbejde med

det territorielle sted, er der to præmisser, materialiteten og erindringen,

som hun må arbejde med i den senere iscenesættelse af det territorielle

sted.

1. PRÆMIS: MATERIALITETEN

Med denne korte præsentation af materialiteten, ønsker jeg at vise en ny

tilgang til arbejdet med materialiteten, og hvorledes stedsdesigneren må se

denne som andet og mere end bare det fysiske, men som praksis, og forstå

at brugerens omgang med materialiteten har stor vigtighed for stedsdesignerens

arbejde med det territorielle sted. Det vestlige samfund har tidligere

skelnet mellem personer og ting og anskuet ting som døde, der ikke føler

eller indgår i relationer. Denne opdeling af verden i to sfærer- en menneskelig

og materiel, gør jeg op med og ser i stedet kultur og oplevelser,

som noget menneskelige og ikke-menneskelige aktører former i samspil.

Således kan materialitet kan ikke blot ses som fysikalitet, men også

som praksis. Med fysikalitet menes de fysiske ting som omgiver brugeren

i hverdagen såsom forbrugsgenstande og teknologi og med praksis

fokuseres på selve omgangen med tingene og brugerens tilegnelsen af

kompetencer i en materiel kontekst. De to niveauer sammenvæves i en ny

tilgang, den materielle kultur, der arbejder med en ny og komplekst tilgang

til materialiteten. Fokus i arbejdet med denne nye tilgang er at anskue den

materielle verden som mere og andet end bare

ting, men som en aktiv aktør i skabelsen af de

kulturelle processer. Denne nye tilgang mener

altså, at kulturel betydning skabes i praksis og at

det er omgangen med tingene, der er essentiel

og brugerens forståelse af sig selv og verden

formes gennem omgangen med materialiteten.

2. PRÆMIS: ERINDRINGEN

I forlængelse af ovenstående vil jeg præsentere

anden præmis, erindringen, og vise hvorledes

stedsdesigneren bør være bevidst om, at arbejdet

med denne, er en materielt forankret proces

– der også beskæftiger sig med forbindelsen

mellem materialitet og praksis.

Når borgere i Vesten, skal opleve fortiden

besøger de et museum – hvor erindringen er noget

der opleves via en udstilling i en glasmontre.

Dette syn på erindringen mener jeg er forældet

og derfor ønsker jeg at bryde med det og i stedet

for at publikum er passive tilskuere til erindringen,

skal de være aktive deltagere i iscenesættelsen

af fortiden. Således mener jeg ikke erindring

skal ses som noget rent mentalt, men som noget

der skabes i processer der involverer kropslig

aktivitet.

17

More magazines by this user
Similar magazines