Værd at vide

toreby.sejlklub.dk
  • No tags were found...

Værd at vide

Værd at vide før du sejler


IndholdsfortegnelseForord 2Før du sejler 3Udstyr om bord 3Vind og vejr 5Når du sejler 7Afmærkninger 7Båker 9Søvejsregler 9Skibslys og signalfigurer 14Hvis uheldet er ude 16Brand og eksplosion 18ForordDenne lille håndbog kan hjælpe dig med atforbedre din sikkerhed til søs. I de tre kapitler“Før du sejler”, “Når du sejler” og “Hvisuheldet er ude” gennemgås de væsentligsteelementer i at skabe sikkerhed til søs.“Før du sejler”Handler bl.a. om vejrudsigter, farvandsudsigter,observationer og om bådens og detpersonlige sikkerhedsudstyr.“Når du sejler”Beskriver hvad man ser og skal rette sigefter, når man sejler f.eks. skibslys og signalfigurer.Andre emner er de internationalesøvejsregler – især vigereglerne og de forskelligeafmærkninger på vandet: Sideafmærkninger,midtvandsafmærkninger,specielle afmærkninger og båker.“Hvis uheldet er ude”Beskriver hvad man gør, hvis uheldet er udeeller i en nødsituation. Det kan være en“mand over bord” situation, brand, eksplosion,grundstødning eller båden har fået enlækage. Her vises de forskellige nød- ogopmærksomhedssignaler, og alarmeringgennemgåes.2


Før du sejlerAjourførte kortGrundlaget for al sikker navigering er søkortog farvandsbeskrivelser. Derfor siger loven,at skipperen skal have de ajourførte søkort,sejlhåndbøger m.m. med om bord, som ernødvendige i forhold til den planlagte sejlads.Samtidig har skipperen pligt til at gøresig bekendt med de påbud og forskrifter,der gælder for skibsfarten i de farvande,som skibet skal sejle i og de steder, somskibet skal anløbe.Udstyr om bordSikkerheds- og navigationsudstyret om border en vigtig sikkerhedsfaktor, og mange fritidssejlere,især dem med begrænset sejladserfaring,er i tvivl om, hvordan de skaludruste deres fartøj.Søfartsstyrelsen har lavet regler om, hvordanfritidsfartøjer under 20 BRT, der anvendessom udlejningsfartøjer, skal være udrustet.Søsportens Sikkerhedsråd betragterdisse regler for udlejningsbåde som en godvejledning for de fritidssejlere, der er usikrepå, hvordan de bør udruste deres fartøj.Søsportens Sikkerhedsråd anbefaler, atreglerne følges af alle fritidssejlere underhensyntagen til det enkelte fartøjs konstruktionog påtænkte brug.På næste side bliver de væsentligste rådom sikkerhedsudstyr gennemgået. I Rådetspjece “Sikkerhed i fritidsfartøjer 1, Fartøj ogudrustning” er trykt den komplette forskriftfra Søfartsstyrelsen. Den kan bestilles påRådets hjemmeside:www.soesport.dk – Informationsmateriale– Sikkerhed/fritidsfartøjer.Udrustningskravene er bestemt ud fra hvilketfartsområde, fartøjet skal sejle i.3


Lille fartsområdeLille fartsområde er havne, søer, åer, kanalersamt inden for 1500 m fra andre kysterend den jyske vestkyst. I lille fartsområdeskal udrustningen være:1. 1 sæt årer med tilbehør og en reserveåre.Dette krav gælder også for lette motorbåde.2. Øsekar eller pøs.3. Typegodkendt redningsvest i den rigtigestørrelse til hver ombordværende vokseneller barn.4. Lydgivere som foreskrevet i de internationalesøvejsregler.5. Lanterner.6. Vandtæt lygte indrettet til signalering7. Fartøjer med en skroglængde større end6 m samt alle motorfartøjer skal væreudstyret med en typegodkendt redningskransmed line.8. Enhver redningsvest, -krans og -flådeskal være forsynet med lysreflekterendemateriale.9. Ankerudrustning.10. Mindst 1 slæbetrosse med passendelængde og brudstyrke.Mellemstort fartsområdeMellemstort fartsområde er uden for lillefartsområde og dækker en linje fraLindesnæs i Norge til Helgoland ogCuxhaven i Tyskland samt Østersøen ogmellemliggende farvande.Yderligere udrustning i fartøjer, der anvendesi mellemstort fartsområde:1. Typegodkendt redningsflåde.2. 6 røde håndblus, 6 faldskærmssignaler.3. Ankerkugle.4. 2 redningskranse med tilbehør.5. Kastering med line.6. Kompas hvis deviation skal holdes indenfor rimelige grænser og være stabil.7. Typegodkendt radarreflektor.8. Søkort og nautiske publikationer til fartøjetssejlområde samt midler til at sætteen kurs.9. Håndlod.10. Lægebogen “Førstehjælp for sejlere” ogen førstehjælpskasse.11. Pulverslukker eller anden typegodkendtildslukker.4


12. Sejlbåde skal være udstyret med livlinereller sikkerhedsseler til samtligeombordværende.13. Værktøjskasse med passende indhold.For sejlbådes vedkommende en wiresakseller nedstryger med HS-klinger.Stort fartsområdeStort fartsområde ligger udenfor mellemstortfartsområde. Yderligere udrustning ifartøjer der anvendes i stort fartsområde:1. Kompas med certifikat af klasse A.2. Ekkolod.3. Log.4. Kikkert.5. Barometer.6. Sekstant. Ved sejlads inden for 40 sømilfra kysten kan sekstanten dog udelades.7. Fornødne fyrfortegnelser.8. SOLAS typegodkendt redningsflåde.9. Drivanker egnet til det aktuelle fartøj.10. Det udvidede sortiment af lægemidler.Vind og vejr – himmel og havHvert år er over halvdelen af de ulykker oguheld, der sker for søsportsfolk, helt ellerdelvist forårsaget af vejret. Vejret har indflydelsepå al sejlads, og derfor skal du sikredig, at vejret er godt nok, inden du sejler ud.Så vidt muligt skal du også sikre dig, at vejrudsigtenlover godt vejr, så længe sejlturenvarer.Vejret er et begreb, som omfatter mangeting: Vindretning, vindstyrke, skyer, sigtbarhed,nedbør, lufttryk og temperatur. Altdette sammen med havets tilstand – d.v.s.bølgernes størrelse og strømmens retningog fart, som jo skabes af vejret – bør duorientere dig om (her ser vi bort fra tidevandsstrømme,som opstår ved månens ogsolens tiltrækning af vandmasserne, ogdermed er periodisk).I dag er der et tæt internationalt samarbejdemellem meteorologiske institutter, ogudveksling af observationsresultater skerlynhurtigt elektronisk. Antallet af målepunkterer mangedoblet, og med data fra vejrsatellitterog radar er vejrudsigterne de senereår blevet meget mere sikre, og de præsenterespå en mere forståelig måde.5


Er vejret godt nok til at sejle ud i?Om vejret er godt nok til at sejle ud i, kan dufå besvaret ved direkte at iagttage og fornemmevejret, men lyt også til og seDanmarks Meteorologisk Instituts (DMI)vejrmeldinger. Er du i tvivl så bliv i land. Herer en oversigt over de muligheder, der er forat få en vejrudsigt m.m. fra DMI:Servicetelefonen for vejrinformation pådansk er: 1853. Her kan du finde:· Farvandsudsigter· Vejrobservationer· Landsudsigt· Lokaludsigter· Vejret de kommende dageEndvidere er der vejrinformation på engelskog tysk på telefonnummer: 1854. Hvisopkald sker fra mobiltelefon skal den havemultitonesignalering (MFT/DTMF).På den maritime service på Internettet –www.dmi.dk/vejr – har DMI i samarbejdemed Farvandsvæsenet og Kystinspektoratetetableret “MARITIM SERVICE” med:· Farvandsudsigter for alle danske farvande· Tidevand· Strømmålinger og strømprognoser forØresund og Storebælt· Vandstandsprognoser der opdatereshver time· Vandstandsmålinger fra mere end30 stationer hvert kvarterPå samme hjemmeside er der under punkterne“Sejler – vind” og “Sejler – bølger” løbendeopdaterede prognoser for vind og bølgeri danske farvande.RadiovejrmeldingVejrmelding med farvandsudsigter, varslerog observationsliste sendes dagligt kl.05:45, 08:45, 11:45, 17:45 og 22:45 på langbølge243 kHz og mellembølge 1062 kHz(Danmarks Radio).Check vejret – for en sikkerheds skyld!6


Når du sejlerRØNNESKAGENBornholmAfmærkningerAfmærkningerne i de danske farvande følgeranbefalingerne fra IALA (InternationalAssociation of Lighthouse Authorities).Hovedprincippet for farvandsafmærkning er,at man skal have de grønne mærker for styrbordog de røde for bagbord, når et skib erfor indgående.THYBORØNHANSTHOLMHIRTSHALSFREDERIKSHAVNLæsøÅLBORGAnholtHOBRORANDERSGRENÅÅRHUSJ Y L L A N DHORSENSSamsøVEJLEKALUNDBORGGÖTEBORGHALMSTADHELSINGBORGHELSINGØRKØBENHAVNSideafmærkningerSideafmærkninger benyttes til afmærkningaf sunde, fjorde, sejlløb og render, anbefalederuter m.m.KompasafmærkningerKompasafmærkninger benyttes til at vise, tilhvilken side en hindring skal passeres. Deer sorte og gule og har to sorte kegler somtopbetegnelse. F.eks. er et nordmærke sort iden øverste halvdel og gult i den nedersteog har 2 sorte kegler med spidsen opad somtopbetegnelse. Mærket passeres nordom.ESBJERGHØJERKOLDINGHADERSLEVÅBENRÅFLENSBURGODENSEFYNNYBORGAlsSVENDBORGKORSØRSJÆLLANDNAKSKOVLollandFalsterIsoleret fareafmærkningIsoleret fareafmærkning anvendes til atafmærke en hindring, der kan passeres påalle sider.ÆrøMidtfarvandsafmærkningMidtfarvandsafmærkning er en afmærkningi sejlbart farvand og angiver enten midtlinieni en anbefalet rute, trafikskillelinie i etKØGEVORDINGBORGMønMALMÖRetning for indgående7


Sideafmærkningbagbord sideRRRRRLysrefleks: RødSideafmærkningstyrbord sideGGGLysrefleks: GrønSkillepunktholdes om bagbord i hovedløbetGGSymbol i søkortetLysets farve: hvidtTopbetegnelse: 2 sorte keglerLysrefleks: blå og gulKompasafmærkningRGRRGRRGRRGRLysrefleks: Rød Grøn RødRGRFyrkaraktererSideafmærkningFlSkillepunktholdes om styrbord i hovedløbetFl(3)Fl(2)LFlSkillepunktFl(2+1)SejladshindringerGRGGRGGRGGRGGRGVQLysrefleks: Grøn Rød GrønQ8 SideafmærkningFyrkarakter, sideafmærkning


trafiksepareringssystem eller anduvning affjorde, løb og havnerender. Kaldes ofte afsejlere for anduvningsbøjer.SpecialafmærkningSpecialafmærkning benyttes, hvor afmærkningenikke direkte skal tjene til egentligvejledning for sejladsen. Det drejer sig omtrafikskillezoner, forbudsområder, skydeområder,fredningsområder, lossepladser, kapsejladsbaner,kabler, rørledninger, havbrugog måleinstrumenter m.m. Desuden kanspecialafmærkning være benyttet til vejledningi sejlruter, som benyttes af skibe medmeget stor dybgang.SøvejsreglerDe internationale søvejsregler har til hovedformålat opstille regler for styring og sejladsså sammenstød på havet undgås.Herunder hvornår de forskellige skibstyperskal vige for hinanden. Reglerne gælder foralle skibe og både uanset størrelse og artf.eks. også for kajakker, små joller og speedbåde.Reglerne skal anvendes fornuftigt og ioverensstemmelse med “godt sømandskab”.BAGBÅKESEJLADSBÅKERSKYDEOMRÅDER OGFORBUDSOMRÅDERBAGBÅKEBåkerBåker kan være opført såvel på land sompå grunde og afmærker nedenstående:· Sejladsbåker der afmærker sejladslinier· Kabelbåker· Båker der afmærker militære forbudsområder· Rørledningsbåker· Båker der afmærker havne- og fredningsområder· Gravebåker der angiver gravelinierFORBÅKEBAGBÅKEFORBÅKEKABELBÅKERFORBÅKERØRLEDNINGERBAGBÅKEFORBÅKEFREDNINGSOMRÅDERBAGBÅKEFORBÅKEGRAVELINIERBAGBÅKEFORBÅKEBåker9


Fl(2)Isoleret FareafmærkningMidtfarvandsafmærkningRW RWRW RWBRB BRB BRBBRBLysrefleks: Blåt over RødtFyrkarakterLysrefleks: Rødt over HvidtFyrkaraktererLFlIsoIsoleret fareafmærkningMidtfarvandsafmærkningSpecialafmærkningYYYYYYYYYYYLysrefleks: GultFyrkaraktererFlFl(4)Fl(5)Specialafmærkning10


VigereglerDer er regler for, hvordan skibe skal vigefor hinanden. Generelt skal alle manøvrer,der foretages for at undgå sammenstød,udføres klart og tydeligt, i god tid og ioverensstemmelse med godt sømandskab.Illustrationen viser, hvordan sejlskibe ogmotorbåde skal vige.SejlskibeBagbord halse vigerfor styrbord halse.På samme halse:Luv båd viger for læ båd.A.B.– er B i tvivlom A's halseskal B vige for A.MotorbådeMotor vigerfor sejl.Begge drejer aftil styrbord.Det skib somhar det andetskib til styrbordskal vige.Indhentendebåd viger.Vigeregler11


Skibslys og signalfigurerSkibslys skal føres fra solnedgang til solopgangog under nedsat sigtbarhed ellerandre forhold, når det skønnes nødvendigt.De følgende illustrationer viser reglerne forskibslys, der kan vise hvilken skibstype, oghvilken side af skibet, man ser. Reglerne omsignalfigurer skal følges om dagen.Lysvinkler:Agterlys = 135 °Sidelys = 112 1/2 °Toplys = 225 °Andre lys = 360 °Skiblysenes synlighed:Skibe Toplys Sidelys Agterlysover 50 m 6 sm 3 sm 3 sm20-50 m 5 sm 2 sm 2 sm12-20 m 3 sm 2 sm 2 smunder 12 m*) 2 sm 1 sm 2 sm*) Maskindrevet skib kan i stedet føre et hvidt lys,synligt horisonten rundt samt sidelys.Tågesign: *) /2 /2Gør fart. Stoppet)/2 /2Maskindrevet skib der er let. *) /2: talletefter signalet betyder: med mellemrum afhøjst 2 minutter afgives tågesignalMaskindrevet skib der slæber. Slæbelængdeunder 200 meter. ) Er slæbet bemandetafgives signalet kort efter slæbebådens.Dagsignal for skib der slæber, hvisslæbelængde er over 200 meter. (Om natten3 hvide lys på forreste mast)12


Under 12 meter: Andet fyldestgørende lydsignal -trillefløjte, tudehorn, slag på en gryde eller lign./2/2over 12 meterSom maskindrevetskibSejlskib der er let:Under 7 m7-20 m 7-20 m 7-20 mstørre sejlskib.Sejlskib der gårfor maskine.Tågesign:/2/2/2/2Fiskeskib i færd med at trawle.Gør fart gennem vandet.Fiskeskib fisker med andet redskab endtrawl og med en udstrækning på over 150 mLigger stoppet.FiskeskibFiskeskib= redskaberudstrk. over 150 m.Tillæg II Tillæg II Tillæg II/2 /2Trawlersættersine net.Trawlerbjærgersine net.Andetfiskeskibhæmmet afsine redsk.Skib ikke under kommando,gør fart gennem vandet.Dagsignal for skib ikke under kommando.13


Tågesign: /2 /2 /2Skib der er begrænset i sin manøvreevne.Gør fart gennem vandet.Dagsignal for skib der er begrænset i sinmanøvreevne. (f.eks. opmålingsarbejde,udlægn. af sømærker, modtager forsyn. m.m.).Uddybningsfartøj gør fart gennem vandet.Side med fri passage = 2 grønne.Side med hindring = 2 røde.Lydsignal(lyd eller lys)/25 sek. ring. + 6 enkelt slag *)/1 5 sek. ring. + 6 dobbeltslag/1 Under 12 meter andet fyldestg. lydsignal.Uddybningsfartøj for anker. Passeres som etbagbords sømærke (sorte diamanter = fri pass.).*) Med mellemrum af højst 1 minut.Uddybningsfartøj for anker.Passeres som et styrbords sømærke.Mindre skib som har dykker ude.Signalflag Audstrakt eller påmalet en plade (min. 1 meter),belyst om natten + 3 lys: RWR lodret.Tågesign: /2 /2 /2Maskindrevet skib i færd med minestrygningog som er let.Dagsignal for minestryger. Hold godt klar:Siderne – mindst 1.000 meter.Agter – mindst 1.000 meter.Maskindrevet skib hæmmet af sin dybgangog som er let.14


2 /2/2Gør fart. Stoppet. Supp. (Kendingssignal)Dagsignal for skib hæmmet af sin dybgangLodsfartøj der er let.Til ankers - ankerlys samt"lodslys" - hvid over rød.Kendingsflag for lodsfartøjsom kan afgive lods.Tågesign:5 sek. ringning/1 5 sek. ring. + 5 sek./1Suppl. opmærksomhedssignal.Ankerligger under 50 meter.Over 50 meter suppleres med hvidt lys agterog lavere anbragt.Ankerligger under 100 meter.Ankerligger over 100 meter.Suppleres med sine dækslys.Dagsignal for ankerligger.= 3 slag + 5 sek. ring. + 3 slag/1Skib på grund.(Over 100 meter suppleres med gong-gong).= 3 slag + 5 sek. ring. + 3 slag/1Dagsignal for skib på grund.Kædetrukket færge findes bl.a. i Isefjorden.15


Hvis uheldet er udeAlarmeringEftersøgninger og redningsaktioner til søsledes af søredningscentralen vedSøværnets Operative kommando (SOK) iÅrhus i samarbejde med redningscentralen(RCC) ved Flyvertaktisk Kommando i Karup.Kystradiostationer, marinedistrikter, politim.v. kan medvirke som redningscentraler.På næste side kan man se, hvordan en alarmeringi forbindelse med en nødsituation tilsøs foregår.NødsignalerI de internationale søvejsregler står der atet skib, som er i nød og behøver hjælp, skalbruge de nødsignaler, der er beskrevet isøvejsreglerne.Illustrationen viser en række signaler, dersammen eller hver for sig betyder nød, ogat hjælp er nødvendig:NødsignalerSOS med lyd eller lys. Radiotelefoni: VHF (kanal 16), skibsradio (2182 kHz)– det udtalte ord "MAYDAY, MAYDAY, MAYDAY”Firkantet flag, skjorte eller lignendemed en kugle eller lignendeover eller under flaget.Armbevægelser op og ned.Flammer i en tønde,gryde eller lignende.Uafbrudt brug af tågehorn.16


SøulykkeKontakt hvis du er i landPolitiet Tryk 112SOK direkte 89 43 30 99Kontakt hvis du er til søsKystradiostationLyngby radio – VHF Kanal 16Politiet Tryk 112SOK direkte 89 43 30 99VHF/DSC – nødkaldsknapDer alarmererSOK Århus der i samarbejde med RCC Karup lederredningsindsatsen med assistance fra bl.a. andre skibe og fritidsfartøjer,bjærgningsselskaber, fly og helikoptere, kystradiostationer, marinehjemmeværnet,politiet, redningskorps, redningsskibe og -både, Søværnets skibe.17


18OpmærksomhedssignalerHvis et skib uden at være i nød ønskerhjælp eller at få kontakt med andre, kan detske ved et hvilket som helst signal – baredet ikke kan forveksles med et nødsignaleller søvejsreglernes andre signaler.Signalerne kan gives med signalflag, lys(lygte) eller lyd (fløjte eller tudehorn).Endelig kan der naturligvis tilkaldes assistanceover radio (VHF) eller mobiltelefon.Brand og eksplosionBrand eller eksplosion hører til de mestalvorlige ulykker, der kan ramme et fartøj ogde ombordværende. I næsten alle tilfælde,hvor større fritidsfartøjer totalforliser ellerbliver svært beskadiget skyldes det brandeller eksplosion i motorrum, ved kogestedereller andre tekniske installationer.Vær derfor opmærksom på følgende:1. Fejl ved installeringen af motorer, brændstoftanke,rørforbindelser og andre anlæg.2. Fejlagtig eller mangelfuld reparation ogvedligeholdelse af installationerne.3. Uforsigtighed ved påfyldning af brændstofog dårlig udluftning.Jeg kan ikke manøvrerekontakt mig.Jeg ønsker at komme iforbindelse med Dem.Jeg behøver hjælp.Jeg behøver lægehjælp.Afbryd Deres forhavende oggiv agt på mine signaler.Hvide eller grønne pencilraketter.Jeg ønsker kontakt.Opmærksomhedssignaler som lyd og blink


Det gælder både benzin- og dieselmotorer,flaskegasanlæg og batterier.BrandbekæmpelseI alle både bør der være mindst én 2 kg pulverslukkermonteret ved førerpladsen. Istore motorbåde en 6 kg pulverslukker.Findes der kogeapparater om bord, bør manherudover have en 1 kg eller 2 kg pulverslukkerog et brandtæppe i nærheden afdem.· Luk for brændstoftilførslen til motoren.· Tøm ildslukkeren ind i det brandhærgedeområde, men luk ikke op til rummet mereen højst nødvendigt.· Tilkald hjælp med nødsignaler.· Bliv længst muligt om bord.· Forlad båden til luv (vindsiden).Vær desuden opmærksom på forsikringsbetingelsernefor din båd. Og endelig bør bådemed agterkahyt have yderligere en 2 kg pulverslukkeranbragt her.I tilfælde af brand skal man undgå panik.· Få alle mand ud i det fri – op på dækketi vindsiden.· Alle skal have redningsvest på.· Gør evt. en gummibåd eller redningsflådeklar.· Smid gasflasker over bord.· Luk så tæt som muligt til det rum hvor derer brand – ilttilførslen skal begrænses.19


Hvem står bag?Det levende Søkort er udarbejdeti et samarbejde mellem:• Kort & Matrikelstyrelsen• Dansk Sejlunion• Farvandsvæsenet• Søfartsstyrelsen• Søsportens SikkerhedsrådISBN 87-7866-341-5. Uarbejdet ved Kort & Matrikelstyrelsen 2002FARVANDSVÆSENET

More magazines by this user
Similar magazines