Print/PDF - Mandag Morgen

bigdatainstitute.dk
  • No tags were found...

Print/PDF - Mandag Morgen

IntelligenceBig DataFremtidens digitale råstofTEKNOLOGI – DATA – VÆKST


Big DataINDHOLDSide62Side68Side74Side80En syndflod af data vil transformere verdenEn flodbølge af data akkumuleres i disse år på gigantiske servere. Anvendelsesmulighederne eruanede, og håndteringen af verdens nye råstof er allerede placeret på øverste strategiske niveau i USA,Storbritannien og Kina.Data er nøglen til overlevelseDanske virksomheder har kniven på struben: Lær at udnytte jeres data eller dø, lyder det fra førendeeksperter. Virksomheder, der baserer beslutningerne på data, klarer sig 5-6 pct. bedre end dereskonkurrenter.Offentlige data skal bringes endnu mere i spilDen offentlige sektor gemmer på en guldmine af data, som private virksomheder kan drage nytte af.Erhvervslivet opfordrer til at åbne mere for godteposen. I sundhedsvæsenet rykker debatten om følsommepersondata tættere på.Big data kræver politisk modDen digitale økonomi tegner sig allerede for 20 pct. af væksten i de udviklede lande, og politikerne skal træffenogle benhårde prioriteringer – fra infrastruktur til uddannelse – hvis vækstmulighederne skal udnyttes.Side86 Kilder60 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEBelieve the hype. Big data er langt mere end et flygtigt it-buzzword – det erden ressource, der kommer til at drive fremtidens digitale vækst. Derfor er detheller ikke noget, der kan overlades til dataloger, statistikere og it-nørder. Bigdata bliver en fundamental vækst- og i mange tilfælde overlevelsesbetingelsefor virksomheder og nationer. Det er noget, alle bliver nødt til at forholde sig til– ikke mindst politikerne, der står foran en række afgørende beslutninger om,hvordan vi bedst forbereder os på den datadrevne økonomi.På de følgende sider giver Mandag Morgen et indblik i den datadrevne økonomi,de muligheder, den rejser, og de beslutninger, den kræver. Analyserne er blevettil på baggrund af et intelligence-partnerskab med Google, der har været medtil at støtte projektet og levere data og ny viden. Mandag Morgen har det fuldeansvar for det journalistiske indhold.INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 61


Big Data62 INNOVATION BY COMMUNICATIONFOTOVESTAS


INTELLIGENCEBig data er en nytids råstofEn flodbølge af data suges i disse år op af store fabrikslignende datalagreverden over. De bliver krumtappen i informationsalderens næste fase, ogvil skabe vækst og innovation i erhvervslivet og løse nogle af samfundetsstørste udfordringer. Datarevolutionen er i gang, men hæmmes stadig af etaltmodisch tankesæt blandt topledere og politikere.ILuleå i det nordlige Sverige, mindre end 100 kilometerfra polarcirklen, kan et begejstret bystyre i øjeblikket seden digitale datarevolution udspille sig for deres øjne.Her bygger internetkæmpen Facebook nemlig et datacenter,der bliver det hidtil største af sin art. Fabriksbygningervil dække et areal, der svarer til 13 fodboldbaner.Forklaringen på den særegne placering er kulden. Medfrostgrader i 8 ud af 12 måneder er det muligt for Facebookog andre store it-giganter at spare udgifterne til den nedkøling,der er nødvendig for at opbevare de mange data. Ogmængderne vokser. Ifølge it-analysehuset IDC vil det digitaleunivers vokse med faktor 300, fra 130 exabyte i 2005 til40.000 exabyte i 2020. Det svarer til mere end 5.200 gigabytefor hver verdensborger – mand, kvinde eller barn. Se figur 1.Lignende datacentre skyder i øjeblikket op over heleverden. Google har indrettet en såkaldt serverfarm på entidligere papirfabrik i Finland. Og Amazon har spredt serverparkerrundt over hele Europa for at være tæt på kunderne.De store it-giganter bruger nemlig ikke kun datacentrenetil deres egne datadrevne forretninger, men lejerogså datakraften ud til andre virksomheder.For big data er ikke længere et fænomen forbeholdt internetvirksomheder.Ifølge eksperterne vil datarevolutioneni de kommende år vende op og ned på hverdagen forsamfund, virksomheder og almindelige borgere.ET PARADIGMESKIFTEDe nye, store datacentre bliver – kombineret med højhastighedsforbindelserog kraftigere computere – hjertet, hjernenog rygraden i en stadig mere udbygget digital økonomi,hvor data er den centrale råvare med næsten ubegribeligeanvendelsesmuligheder.DATAEKSPLOSIONENForventet udvikling i datamængden, exabyte (mia.gigabyte)40.00030.00020.00010.000MM02010 2012 2014 2016 2018 2020FIGUR 1 Mængden af digitale data i verden vil voksemed eksponentiel hast.Kilde — Digital Universe Study, IDC, 2012.OECD anslår i en rapport fra midten af april, at udnyttelseaf big data kan spare europæiske regeringer for 15-20pct. på de offentlige driftsbudgetter. Og billedet går igensektor efter sektor. Eksisterende virksomheder kan øge indtjeningenmed 5-6 pct. ved at hoppe med på datarevolutionen.Og dertil kommer talrige nye virksomheder, der opståralene på grund af mulighederne for at bearbejde data på nyeVestas’ supercomputer Firestorm.INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 63


DE TRE V’ERBig data-revolutionen hænger sammen med tre teknologiskeudviklingsspor, der på engelsk har affødt udtrykket“The Three V’s”:Volume. Mængden af data vokser eksponentielt. Ifølge itanalysehusetIDC vil det digitale univers vokse med faktor300, fra 130 exabyte i 2005 til 40.000 exabyte i 2020. Detsvarer til mere end 5.200 gigabyte for hver verdensborger –mand, kvinde eller barn. En stor del af disse data vil væreustrukturerede i form af tekster, billeder og videoer, derførst skal analyseres nærmere, før de kan bruges til at skabeværdi. Det er anslået, at det amerikanske varehus Walmartsamler mere end 2,5 petabyte data fra sine butikker – hvertime. For at få et billede af udviklingen kan tiden skrues tilbagetil år 2000. Dengang var der gået godt og vel 40 år efterfabrikationen af de første computere. Alligevel var kun enfjerdedel af verdens informationer dengang ifølge forskerenMartin Hilbert fra University of California lagret digitalt.I 2007 var andelen af de analoge data dalet til 7 pct. Idag vurderer Hilbert, at den analoge andel er nede på 2 pct.Velocity. Hastigheden, hvormed data kan behandles,vokser også, hvilket gør det muligt at håndtere data i realtid– hvilket eksempelvis er tilfældet, når Google foreslårsøgninger. Ifølge den såkaldte Moore’s Lov fordobles computerkraftenpå 18 måneder. For 20 år siden krævede deteksempelvis en maskine på størrelse med et køleskab og envægt på 250 kg at gemme en gigabyte data. I dag rendervi hver især rundt med adskillige gigabytes i lommen påforskellige smartphones. Dog anfører dataloger, at der i enæra med big data alligevel kan være udfordringer med at fåcomputerkraften til at følge med, hvilket kræver udviklingaf smartere algoritmer til at håndtere store mængder data.Variety. Der opstår hele tiden et væld af nye datakilder,ofte ustrukturerede. Det kan være sensorer indbygget iprodukter, diskussioner på de sociale medier eller lydklip,fotografier og videomateriale. Mange af de nye og relevantedatakilder i en big data-æra er i øvrigt relativt nye.Smartphones, der er en uudtømmelig kilde til persondataom brugerens aktiviteter, GPS-positioner og handlemønstre,blev først for alvor en vigtig kilde til dataindsamlingfor seks år siden. Analytiker hos it-konsulenthuset Gartner,Doug Laney, der opfandt “de tre v’er” i 2011, mener, at netop“variety” er det mest interessante af de tre V’er. Virksomhedersidder nemlig på mange flere data, end de måske regnermed. Elevator-log-filer kan hjælpe med at forudsige ledigeejendomme. Tyve tweeter om, hvad de har stjålet – lige vedsiden af butikken. Og e-mails indeholder nøglen til kommunikationsmønstrei succesfulde projekter. Mange af denslags data er fortsat ikke anvendte – og betegnes derfor ifølgeGartner som “sorte data”, der ikke er åbenlyse.måder. Data er basalt set gået fra at være en nødvendig faktori handelstransaktioner til at blive selve handelsvaren.Big data er ikke bare et særligt it-fænomen. Allerede idag ser vi, hvordan intelligent brug af data har vidtrækkendeanvendelsesmuligheder på en række områder frasundhedssektoren til trafikplanlægning og miljøteknologi.Hovedforklaringen er, at de enorme datamængder givermulighed for at få besvaret nogle af de spørgsmål, vi aldrigtidligere har kunnet få svar på. Vi er vidner til et paradigmeskifte,der tåler sammenligning med de store videnskabeligerevolutioner, mener Viktor Mayer-Schönberger,medforfatter til den nye bog “Big Data – A Revolution ThatWill Transform How We Live, Work and Think” og professorved Oxford University.“Tidligere var det dyrt at tilvejebringe data. Når manhavde brug for et svar på et spørgsmål, foretog man enstikprøve, der kunne besvare det. Men stikprøver forudsætter,at du har et konkret spørgsmål at stille. I en æramed big data kan man teste mere abstrakte teorier, fordidatagrundlaget allerede eksisterer,” siger han.I første omgang er den største udfordring imidlertid atforstå fænomenet til bunds og udvikle et nyt mindset, derkan rumme det, mener Viktor Mayer-Schönberger.“Vi skal først og fremmest forstå data som en informationsværdiog udvikle et mindset omkring det. Ellers fårvi ikke samlet data og analyseret dem, og så er værdientabt,” siger han.DATA PÅ DAGSORDENENDet enorme potentiale har i flere lande sat big data på dagsordenenpå allerhøjeste politiske niveau.For bare et par uger siden udsendte USA’s præsident,Barack Obama, en direkte ordre til sin administration om,at den amerikanske regeringsmaskine nu har pligt til atåbne for alle de data, der ligger i arkiverne – bl.a. i håbetom, at denne råvare kan få nyt liv i hænderne på fantasifuldeiværksættere. Han henviste bl.a. til den industri ogvækst, der i sin tid fulgte i kølvandet på daværende præsidentRonald Reagans åbning af adgangen til GPS-data.I det hele taget har big data-revolutionen ramt Obamaadministrationen.Obama har også iværksat et ambitiøstbig data-projekt, der skal bane vej for en præcis kortlægningaf den menneskelige hjerne. Obamas egen valgsejr iefteråret bliver i øvrigt også tilskrevet en knivskarp brug afdataanalyse til at ramme de rette vælgere.I Storbritannien står regeringschefen ikke tilbage for64 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEFacebooks nye serverfarm i Luleå i det nordlige Sverige ligner til forveksling en traditionel lagerbygning. Forskellen er blot,at varerne på Facebooks digitale lager bringes til og fra datacentret ved hjælp af store, nedgravede fiberforbindelser. Nyedatacentre, der især skyder frem i kolde egne på grund af bedre nedkølingsmuligheder, bliver den mere fysiske dimension idatarevolutionen.FOTOCASCADE CREATIVE MEDIAsin amerikanske kollega. I august i fjor lagde premierministerDavid Cameron for første gang op til, at det skalvære muligt for forskere at få adgang til anonyme data frasundhedssystemet.“Det vil hjælpe til at gøre Storbritannien til det bedstested i verden at udføre den førende forskning,” sagde han.I forvejen ligger Storbritannien ifølge en vurdering frarevisionshuset Deloitte helt i front med adgangen til offentligedata. Den britiske regering har bl.a. etableret Open DataInstitute (ODI), der skal hjælpe iværksættervirksomhedermed at få værdi ud af offentlige data, som led i den britiskeregerings genopretningsplan efter den økonomiske krise.ODI vil modtage 10 millioner pund over de næste femår, og private investorer inviteres også med. Således harstifteren af auktionssitet eBay, Pierre Omidyar, alleredepostet 470.000 pund i projektet.BREDE ANVENDELSESMULIGHEDERDen store politiske bevågenhed skyldes ikke bare detkommercielle potentiale. Big data har anvendelsesmulighederi en lang række samfundssektorer.På sygehusene kan big data redde liv. På en række nordamerikanskehospitaler er det eksempelvis nu overladt tilen computer at diagnosticere, om en for tidligt født babyskal i behandling for en infektion – vel at mærke 24 timerfør infektionen indtræffer. Det er muligt på grund af adgangtil omfattende historiske data om bl.a. hjerterytme,åndedræt og temperatur.Uddannelsessektoren er et andet område, hvor big dataspås kæmpe muligheder. I takt med at flere og flere studerendemodtager it-understøttet undervisning, onlinekurserosv., bliver det muligt for underviserne i realtid atfå hjælp til at forbedre kursustekster, fordi algoritmer heletiden overvåger de store mængder af data om, hvordan destuderende tilegner sig teksterne.På den lidt længere bane kan big data i undervisningssektorenogså skabe langt mere præcist differentieretundervisning, hvor algoritmerne selv tilpasser undervisningsniveauettil den enkelte på baggrund af storemængder data om, hvad der er mest effektfuldt for en personmed bestemte læringskarakteristika.Big data kan også blive et potent beslutningsværktøjfor politikere.Et studie foretaget af Global Pulse, der bl.a. brugtesproganalyser, viste, at politiske beslutningstagere kunnebruge data fra sociale medier til at formulere politikker,INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 65


BIG DATA BANER VEJ FOR KUNSTIG INTELLIGENSDer er vægt bag ordene, når eksperterne siger, at datarevolutionenkun lige er begyndt. Blandt de mange, næstenubegribelige perspektiver, der åbner sig, er mulighedenfor at skabe en kunstig og selvlærende intelligens i formaf en algoritme, der selv tilegner sig ny viden på sammemåde som den menneskelige hjerne.For et par år siden var det IBM’s supercomputer, Watson,der viste muskler i tv-programmet Jeopardy. Og foret år siden var det forskere hos Googles mystiske X Lab,der demonstrerede, at det var muligt at skabe et neuraltnetværk bestående af 16.000 computerprocessorer oglade computerne bladre igennem YouTube for at lede efterkatte.Hjerne-simulatoren blev udsat for 10 millioner tilfældigeYouTube-videoer i løbet af tre dage, og efter at værepræsenteret for 20.000 forskellige ting, begyndte den atregistrere katte ved at bruge en lærings-algoritme.Men det mest bemærkelsesværdige var, at den aldrigfik at vide, hvad en kat var. Det lærte den sig selv ved atknuse og bearbejde de mange data.der adresserede problemerne blandt arbejdsløse. Detskete bl.a. ved at scanne de sociale medier, hvor det varmuligt at få et billede af, hvilke udfordringer de arbejdsløseoplevede.Et tredje eksempel er trafikplanlægning. I Londonområdetvar politikerne i mange år overbeviste om, at togpendleretypisk var de personer, der boede i stationsbyerneomkring London. Men med data fra selskabet Intrix, derakkumulerer data fra bilers GPS-anordninger, opdagedepolitikerne, at mange af togpendlerne faktisk kom fra oplandetomkring stationsbyerne. Det betød, at indsatsen forat forbedre infrastrukturen blev kanaliseret over på dissemindre veje.Talrige analyser viser, at der alene i den offentlige sektorligger et kæmpe potentiale gemt i big data. Alene i effektivitetsforbedringervil regeringer i udviklede vestlige landeifølge McKinsey kunne spare mere end 250 milliarder euroårligt ved at anvende big data.I Storbritannien alene har den britiske tænketank PolicyExchange i forlængelse heraf fastslået, at brug af big data kanspare den offentlige sektor for mellem 16 og 33 milliarderpund om året. Det svarer til 250-500 pund pr. indbygger.Også i forhold til klimaudfordringerne vil big data haveet stort potentiale. OECD fastslår i rapporten “ExploringData-Driven Innovation as a New Source of Growth”, derudkom i midten af april, at brugen af big data i energisektoreni forbindelse med smartgrid vil kunne give en miljøgevinstpå 2 milliarder ton sparet CO2 i 2020.Ifølge OECD er der en enorm potentiel miljøgevinst imere intelligent afvikling af trafikken. Det arbejde er mani gang med i Stockholm. Her eksperimenterer forskere sammenmed IBM lige nu med at bruge data fra GPS-modtagerei taxaer kombineret med data fra trafiksensorer, forureningsmålereog vejrmålere til at give et realtidsbillede af trafikflow,rejsetider og de bedste pendlermuligheder i den aktuelle situation.Ideen er, at en trafikant altid vil kunne få præsenteretden bedst mulige rute igennem byen på et givent tidspunkt.Systemet vil være en videreudbygning af det i forvejenavancerede it-system bag Stockholms betalingsring.DATA SKABER NY VÆRDIFor den private sektor er big data også en råvare med profitpotentiale.Big data vil øge produktiviteten, skabe nyejob og være katalysator for ny vækst.Big data bliver helt uundgåelig at forholde sig til, vurdererprofessor ved MIT Sloan School of Management, AndrewMcAfee, der sammen med sin kollega Eric Brynjolfssonhar publiceret artiklen “Big Data: The ManagementRevolution” i Harvard Business Review.“Big data bringer den videnskabelige metode til forretningsverdenen,hvor den i mange år har været fraværende.Derfor er det en revolution,” siger han.Mange virksomhedsledere styrer i sidste ende pr. instinktog mavefornemmelse. Men undersøgelser viser,at beslutninger baseret på big data altid overgår en ellersudmærket intuition, forklarer McAfee. Virksomheder, derbaserer deres beslutninger på big data, klarer sig 5-6 pct.bedre målt på indtjeningen end konkurrenterne.I rapporten “Big data: The next frontier for innovation,competition, and productivity”, illustrerer konsulenthusetMcKinsey bl.a., hvordan big data vil kunneskabe en væsentlig produktivitetsvækst, alene fordi detvil gøre virksomheder i stand til at optimere prissætning,forbedre produktudvikling og indhøste effektiviseringer.Se figur 2.Big data vil også have en betydning for hele it-branchen.De mange nye data skal opsamles, lagres og knuses. Ifølgeanalysehuset Gartner betyder det, at big data alene i 2015vil skabe 4,4 millioner nye it-job globalt.Dertil kommer, at der på basis af den nye dataråvareopstår nye vækstvirksomheder, der lever af at omsætte demange nye data til økonomisk værdi.66 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCESÅDAN OMSÆTTES DATA TIL PENGEStor værdi i big data på forskellige nivaeuer estimeret af McKinsey Global Institute11100001 01110011 00100010 10000110 01000000DataBedre beslutninger11110010 01101001 10111110 01011100 1101000011100001 01110011 00100010 10000110 0100000011110010 01101001 10111110 01011100 11010000Hurtigere ogØget gennemsigtighed11100001 01110011 00100010 10000110 001100100000000000flere eksperimenter11110010 • Transaktioner 01101001 10111110 01011100 01111100100 1101000000011100001 • Sensordata 01110011 00100010 10000110 001010100000011110010 • Sociale 01101001 medier 10111110 010111001100 1101000011100001 • Data 01110011 fra produktionen00100010 n10000110 001010100000011110010 01101001 10111110 01011100 011100100 11010000• Lyd11100001 01110011 00100010 10000110 0100000011110010 • Video01101001 10111110 01011100 1101000011101001 • M.v. 10011001 10001101 01000000 11110010 Forbedrede01101001 10111110 01011100 11010000 11100001 virksomheder01110011 00100010 10000110 01000000 1111001001101001 10111110 01011100 11010000 1110100110011001 10001101 1100101 00010111 1110000101110011 00100010 10000110 01000000 1111001001101001 10111110 01011100 Automatisering11010000 1110000101110011 00100010 10000110 01000000 1111001001101001 10111110 01011100 11010000 11100001Smartere01110011 00100010 10000110 01000000 11110010segmentering01101001 10111110 01011100 11010000 111000010111001 2-10 mia. 01000000 dollar 111 10010 01101001 1011111001011100 Ny forretningsmuligheder 11010000 11100001 0111001 i at 1111001001101001 10111110 01011100 11010000 11100001opsamle, linke og pakke data.01110011 00100010 10000110 01000000 1111001001101001 10111110 01011100 11010000 111000010111001 01000000 11110010 01101001100-300+ mia. dollarPotentiale i optimering af private og offentligevirksomheder ved eksempelvis en mere præcisprissætning, skarpere produktudvikling ogbilligere drift.Nye forretninger• Bedre risikostyringsværktøjer• Bedre marketingsværktøjer• Bedre logistikstyring• Personaliserede sundhedsløsninger? dollarPotentiale i nye og revolutionerendeforretningsmuligheder, hvoraf mangeendnu afventer at blive opfundet.MMFIGUR 2 Big data giver værdi på flere niveauer – fra dataopsamling over bedre drevne forretninger til helt nyevirksomheder.Kilde — McKinsey Global Institute.Et eksempel er Parkopedia, der på data bygger en serviceom parkeringspladser i storbyer. Et andet eksempeler it-servicen Decide.com, der ved hjælp af smarte algoritmerforudsiger priserne på forbrugerprodukter i USAog bl.a., ud fra raffineret sandsynlighedsregning, advisererforbrugerne, hvis prisen på en vare ser ud til at faldei nær fremtid.Også veletablerede virksomheder føder iværksættersucceserpå ryggen af big data-bølgen. PakkehåndteringsfirmaetUPS solgte i 2010 sin data-analyseenhedUPS Logistics Technologies til kapitalfonden ThomasBravo. Den arbejder nu videre under konceptet RoadnetTechnologies, der hjælper en række virksomheder med atoptimere ruteplanlægningen. Værktøjet har sparet UPSmange penge og miljøet for tonsvis af CO2.DANMARK MANGLER EN STRATEGIHerhjemme er boligportalen Boliga et godt eksempel på,hvordan allerede eksisterende offentlige data om det danskeboligmarked kan anvendes til nye forretningsmuligheder.Der er også store forhåbninger om, at der vil opstå nye virksomhederog løsninger baseret på danske grunddata, dertidligere kostede penge at få adgang til. I Danmark handlerdet foreløbig om adgang til landkortdata, selskabsdata, matrikelkortog Det Centrale Virksomhedsregister (CVR).Initiativet viser, at Danmark er ved at få øjnene op forpotentialet i big data. Men ifølge flere iagttagere manglerder en mere målrettet og strategisk tilgang.Bl.a. mangler der en debat om åbning af mere delikatedata, påpeger Henrik Zangenberg fra konsulentvirksomhedenZangenberg og Co., der for to år siden udarbejderapporten “Kvantificering af værdien af åbne offentligedata”, der detaljeret analyserede, hvordan offentlige datavil kunne gavne en række danske private sektorer.“Foreløbig har man taget fat i data, der ikke er så kontroversielle,men der udestår en diskussion om at få adgangtil en lang række andre steder i forskellige sektorer,”siger Henrik Zangenberg. Han peger bl.a. på data omsundhed, indkomster og energi som eksempler på områdermed stort potentiale.INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 67


Big Data68 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEBrug dine dataeller døBig data er et spørgsmål om overlevelse – også for danske virksomheder.Sådan lyder budskabet fra internationale eksperter. Datarevolutionensvindere bliver de virksomheder, der formår at omsætte data tileffektiviseringer, bedre ledelsesbeslutninger og nye forretningsmodeller.Det er gået stærkt, siden Morten Lindblad ogKjartan Jensen i slutningen af 2011 etableredebig data-virksomheden Dataproces. I dag harvirksomheden omkring 20 medarbejdere – og hver månedkommer der nye til.“Den største udfordring lige nu er at nå at lære hinandenop,” siger Morten Lindblad, der ligesom sin medstifter ertidligere kommunalt ansat.Virksomheden eksisterer udelukkende, fordi det nu erteknologisk muligt at håndtere de store datamængder, denoffentlige administration genererer. Dataproces arbejdermed at krydse og analysere data fra forskellige kommunaleit-systemer for at dæmme op for forkerte lønudbetalinger,finde fejl i momsregnskaber og følge op på, om ind- og udgåenderegninger stemmer overens med virkeligheden.Lige nu arbejder Dataproces for 12 danske kommuner.Dataproces er blot ét eksempel på, hvordan big data erpå vej til at transformere erhvervslivet fundamentalt. Datarevolutionenåbner allerede i dag store muligheder foreffektiviseringer og bedre beslutningskvalitet i etableredevirksomheder. Men det er blot begyndelsen.Næste bølge i datarevolutionen handler om innovation:For virksomheder i alle sektorer vil adgangen til enormemængder af data åbne helt nye forretningsmodeller, derendda – på grund af det høje vidensniveau baseret påunikke data – vil blive sværer at kopiere. Og endelig vil dataøkonomiengive næring til helt nye industrier, der somDataproces bruger data-analyse til at skabe værdier i andrevirksomheder og organisationer.BIG DATA SIKRER OVERLEVELSENAlt tyder på, at det bliver helt nødvendigt for virksomhedersoverlevelse at springe med på databølgen, vurderereksperterne.En af dem er professor på MIT Sloan, Andrew McAfee:“Så længe dine konkurrenter ikke hopper med på bølgen,kan du fortsætte, som du plejer. Men hvis en ny spillerkommer til verden og træffer 10 pct. bedre beslutningerend dig, fordi de er baseret på data, så kommer du hurtigtud i seriøse problemer,” siger han.En lignende vurdering kommer fra Børge Obel, professorog centerleder ved Interdisciplinary Center for OrganizationalArchitecture (ICOA) på Aarhus Universitet. Hanscenter var midt i maj medarrangør af en konference påSorbonne-universitetet i Paris om big datas implikationerfor organisationsdesignet i virksomheder.“Jeg er ikke længere i tvivl: De virksomheder, der forstårat bruge det her, vil vinde,” konstaterer han.Mange virksomheder tøver imidlertid med at kaste sighelhjertet ud i revolutionen – ikke mindst i Danmark. Enanalyse foretaget af Vanson Bourne for datacenterleverandørenInterxion viste for nylig, at it-afdelinger i DanmarkFOTOMICHAEL MOTTLAUINTELLIGENCE 7. JUNI 2013 69


BIG DATA HAR IKKE SLÅET ROD IDANSKE VIRKSOMHEDERDanske virksomheder halter bag efter de udenlandskekonkurrenter, når det gælder big data. Det vurderer enrække eksperter på baggrund af nye undersøgelser.En ny undersøgelse, foretaget af Vanson Bourne fordatacenterleverandøren Interxion, viser eksempelvis, atit-afdelinger i Danmark halter efter deres europæiske kolleger,når det handler om at undersøge mulighederne i bigdata.Ifølge undersøgelsen har 60 pct. af it-afdelingerne iDanmark og Sverige endnu ikke undersøgt, om big datakan gavne deres forretning. I resten af Europa er det blot35 pct.Men det er ikke den eneste undersøgelse, der vidnerom et uforløst potentiale. It-selskabet NNIT kunne i februarfortælle, at mens knap otte ud af ti virksomhedervurderer, at der ligger er strategisk aktiv i big data, er detkun 18 pct., der har formuleret en egentlig strategi ellerplan for at bringe dette aktiv i spil.“Det er meget tydeligt, at der er et uudnyttet potentiale,”lyder det fra Karsten Fogh Ho-Lanng, teknologidirektøri NNIT.It-analysefirmaet IDC Nordic istemmer koret. “Danmarker ikke så langt fremme målt på big data,” konstatererchefanalytiker fra IDC Nordic Jan Horsager. En undersøgelse,som IDC Nordic har foretaget blandt nordiskeit-direktører, viste for nylig, at mange danske it-direktørerikke har særlige planer for at håndtere big data.Som en mulig forklaring peger han på, at mangevirksomheder i de senere år har investeret i small datasystemer.“Mange mener, at de har rigeligt med værktøjer. Menman skal passe på med ikke at lulle sig i søvn og tro, atde eksisterende værktøjer er nok i en big data-æra,” lyderadvarslen fra Jan Horsager.Karsten Fogh Ho-Lanng fra NNIT mener, at det ernødvendigt at have en holdning til big data.“Som minimum skal man have en holdning til, hvordanman tilegner sig den nødvendige regnekraft og har denyeste værktøjer. Næste skridt er selve forretningsstrategien.Virksomheder bør se på, hvordan de kan bruge detilgængelige data til at differentiere sig, og spørge sig selv:Hvor er vores nye iTunes eller Amazon?” siger han.halter efter deres europæiske kolleger, når det gælder bigdata. Se tekstboks.Samtidig er der dog også en række frontløbere i Danmark,der allerede er i fuld gang med – skridt for skridt – atudnytte datarevolutionen til at skabe ny værdi.BEDRE BESLUTNINGSKVALITETI de fleste virksomheder hjælper small data allerede ledelsentil at træffe bedre beslutninger. Men det sker typisk påbaggrund af en lille mængde data generet af egne regnskabssystemer.Med big data bliver det muligt at inddrage endnu fleredatakilder, knuse endnu større datamængder og eksempelvisaggregere informationer om kundeadfærd på socialemedier. Se figur 1.Big data kan give en langt bedre forståelse af kunder ogmarkeder end tidligere. Men dermed indsnævres også rummetfor den administrerende direktørs subjektive vurderingerog intuitive beslutninger, påpeger Andrew McAfee.“I erhvervslivet har man indtil nu arbejdet med smådata. Ville du forstå forbrugeren, eller hvordan markedetville udvikle sig, havde du ikke datagrundlaget. Så du vartvunget til at lade dine beslutninger bero på indtryk, intui-tion og mavefornemmelse. Ikke at det var skidt, men nufindes der et bedre alternativ,” siger Andrew McAfee.Talrige analyser peger på, at forskellige sektorer vil kunneøge værdien markant ved at knuse data. Eksempelviskan detailhandlen øge sin driftindtjening med 60 pct., viseren analyse fra McKinsey Global Institute. Samme analysepeger på, at fremstillingsindustrien vil kunne mindskeomkostningerne til produktudvikling med 50 pct.DATA SOM BUDGETVÆRKTØJDen danske vinduesproducent Velux er et eksempel på,hvordan mange års opsamlede data nu bliver analyseret ibestræbelserne på at træffe bedre strategiske beslutningerhurtigere. Et eksempel på de første anvendelsesmulighederhar været knyttet til Velux-koncernens tanker om at forladeen årlig og ofte meget tung budgetproces til fordel for enmere rullende planlægning. I den forbindelse vil behovetfor automatiseringer og kravene til hastighed stige, fortællerchef for business intelligence hos Velux, Anders Reinhardt.“Vi vil være tvunget til at sikre en høj grad af automatiseringaf data koblet med højtydende simuleringsmodeller.Hastighed bliver helt afgørende,” siger han.En mere optimal planlægningsform er dog kun før-70 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEALLE DATA SKAL INDDRAGESForskellige typer af big data fordelt på fire kategorierSTRUKTURERETUSTRUKTURERETEKSTERNTINTERNTEksterne strukturerede data er en logisk forlængelse af deanalyser, der allerede foregår af interne strukturerede data.• Mobiltelefondata / GPS• Rejsehistorik• Boligdata• Befolkningsdata• Virksomhedsdata• LandkortdataInterne strukturerede data er nemmest at forstå, men forat være med i datarevolutionen er det nødvendigt også athave fat i de andre kilder.• Kundedata• Webprofiler• Salgsoplysninger• HR-fortegnelser• Finansdata• LagerdataDenne kvadrant repræsenterer en stor mulighed forvirksomheder til at få indsigt i forbrugeradfærd.• Google+• Facebook• Twitter• Instagram• Pinterest• Eksterne sensor-dataInterne strukturerede data kan være kilden til interneeffektiviseringer• Onlineforummer• RSS-feeds• SharePointdata• Sensordata• TekstdokumenterMMFIGUR 1 For at være med i datarevolutionen er det nødvendigt at åbne for mange flere datakilder.Kilder — IDC's Digital Universe Study, 2001, Booz & Company 2012, Mandag Morgen 2013.ste skridt på en rejse, hvor data efter planen skal være enværdiskaber hos Velux, der også opsamler store mængderdata fra kunder og serviceteknikere. Eksempelvis arbejdesder på mulighederne for at få et praj om fejl på etprodukt ved systematisk at opsamle og bearbejde data fraserviceteknikere.Et andet eksempel på anvendelse af big data er logistikdivisionenDamco under A.P. Møller – Mærsk. Her harman bl.a. brugt big data-analyser til bedre at forudse, hvilkekunder der snart forsvinder. Modellerne er udviklet i etakademisk samarbejde med IT-Universitetet (ITU).“Vi tog fat i alle transaktioner igennem de seneste fireår. Det var data om destinationer, virksomheder, netværk– ting, der umiddelbart virker flade og informationsløse,men det er de absolut ikke,” fortæller lektor Rune MøllerJensen fra ITU.Herefter var udfordringen at se på, hvilke mønstre ien kundes adfærd der kom forud for et skifte til et andetlogistik-selskab. Mange parametre var involveret: Ordreflowet,de shippede mængder, antallet af destinationer ogmeget mere.De forskellige faktorer blev vejet sammen og på baggrundaf de historiske data blev det muligt med 98 procents nøjagtighedat forudse, hvilke kunder der ville forlade selskabet.Øresundsbroen har også brugt omfattende dataanalysertil at få flere bilister til at køre over broen. Dataanalysernebliver brugt til at sende individualiserede tilbud til brobizzkundernefra broens partnere – større turistattraktioner,hoteller og spisesteder i Sydsverige og Danmark.På baggrund af omfattende analyser af folks adfærd erdet muligt at målrette e-mails med tilbuddene og øge relevansen.Og algoritmerne lærer hele tiden mere om kundernesadfærd ved at se, hvad den enkelte kunde klikker på itilbudsmailene.På længere sigt kan analyserne også knyttes til de enkeltebilister, således at det eksempelvis også er muligt atanalysere nærmere, hvornår de gør brug af tilbuddene.Og i det hele taget vil data gøre Øresundsbroen til enskarpere virksomhed, mener chef for broens fritidssegmentKarsten Längerich: “De næste fem år vil vi arbejdeendnu mere med data.”NYE BIG DATA-PRODUKTERHerhjemme er det især den finansielle sektor, der er langtfremme med brugen af data, fordi data er hele kernen i bankdrift.Flere sektorer følger så småt efter, men mange foku-INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 71


Danskbaserede vindmølleproducenter som Vestas og Siemens Wind Power bruger i dag den nyeste teknologi til at differentieresig fra bl.a. kinesiske lavpriskonkurrenter. Vestas’ supercomputer, ”Firestorm”, samler eksempelvis konstant data om vind,vejr og performance fra 25.000 vindmøller verden over. Det bliver til en unik viden, der bl.a. bruges til at forudsige mængdenaf strøm fra en bestemt vindmølle et bestemt sted på kloden. Vindmøller kan kopieres, men det kan unikke data ikke.FOTOSØREN MALMOSEserer først og fremmest på data som effektiviseringsværktøj.Næste bølge af datadreven værdiskabelse kommerimidlertid til at handle om nye produkter og nye forretningsmodeller.Her er det stadigvæk småt med de helstøbteeksempler på dansk jord.Men de findes: Virksomheder, der har udviklet heltunikke algoritmer, der skaber nye produkter og service,som direkte eller indirekte sælges videre til kunderne.Ifølge Jens Olivarius, marketingdirektør hos data-analysevirksomhedenSAS Institute, er det en tankegang, derpræger de førende virksomheder på big data-området.“Vi ser, at data bliver en konkurrenceparameter. Det ermåske let at kopiere et fysisk produkt eller et koncept, menhvis produktet eller konceptet bygger på det høje videnniveau,som data giver, er det vanskeligere,” siger han.En række virksomheder er allerede slået ind på denkurs. Når flyselskabet SAS slår på punktlighed i sin markedsføring,bygger det på data. 22 forskellige systemer føderdata ind i en database om præcision, last, passagerer,flyvepladsens punktlighed, timing af klarsignaler og megetmere. På baggrund af alle disse data er det muligt at findeårsagerne til forsinkelserne og træffe forholdsregler.Hos vindmølleproducenten Vestas er det i høj graddata, der skal differentiere det danske vindklenodie fra demange billigere konkurrenter. Vestas’ supercomputer, ”Firestorm”,samler konstant data om vind, vejr og performancefra 25.000 vindmøller verden over – en viden, derbliver analyseret og solgt videre.“Produktet Powerforecast gør det muligt at forudsigeelproduktionen i de kommende dage. Mange af voreskunder videresælger strøm på energibørser, og ved hjælpaf prognoserne kan de sælge, når strømproduktionen erhøj, og er dermed i stand til at tjene flere penge,” siger vicepresident Christian Frederiksen fra Vestas.Denne nye type af service er i dag skilt ud i Vestas’ regnskaberi en særskilt servicedimension, der målt på ordrebogenfor de kommende år ser ud til at vokse.For Vestas er big data er altså ved at blive en konkurrenceparameter,og forhåbningerne er store. Mange producenterkan lave en nogenlunde velkørende trevinget vindmølle,men Vestas’ egne data kan ingen kopiere.NYE VÆKSTVIRKSOMHEDEDEREn tredje bølge af værdiskabelse med big data kommer iform af helt nye virksomheder.Dataproces i Nibe, der kører big data-analyser på bl.a.72 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEkommunernes udbetalingssystemer, er et godt eksempel påen ny vækstvirksomhed.Stifterne sad indtil for nylig som kommunalt ansatteembedsmænd, og det var her, at de øjnede potentialet.“Danske kommuner indtager en meget klar førerposition,når det kommer til digitalisering, og derfor generererde så utrolig mange data. Alle sagsgange trækker en slipstrømaf data efter sig,” siger han.Med deres analyser nåede de et stykke vej i kommunen,men på et tidspunkt indså de, at potentialet var større, hvisde skiftede spor. De blev iværksættere og kunne tilbydeydelserne til flere kommuner.I 2011 var Dataproces en realitet, og virksomheden er alleredenu vokset til 20 ansatte. Alle er højtuddannede dataloger,økonomer og jurister. Og ambitionen i Dataproces erklar. Det handler om at optimere hele det kommunale systemog på den måde udnytte de forgangne årtiers digitalisering.“Det, der driver os, er at fremtidssikre den offentligeadministration. Sammenlignet med andre lande er den alleredeutrolig velsmurt og effektiv, men hvis vi skal bevaredenne unikke førerposition, så er det nu, der skal handles,”siger han.En anden virksomhed, der er opstået på basis af bigdata, er Scalgo. Virksomheden er en udløber af big datagrundforskningscentretMadalgo ved Aarhus Universitetog har bl.a. arbejdet tæt sammen med rådgivningsvirksomhedenCOWI. Sammen står de bag et såkaldtskybrudskort, der bygger på højdeobservationer fra heleDanmark i små felter af 1,6 gange 1,6 meter.Det er kæmpemæssige mængder af data, der skal håndteres,når det eksempelvis simuleres, hvilke konsekvenseret skybrud vil have. Scalgo har udviklet nogle helt særligteffektive algoritmer til at håndtere de store datamænger, ogScalgos software og dataservice er bl.a. solgt til en rækkekommuner og statslige institutioner samt ingeniørfirmaeri f.eks. England og USA.Scalgo er et eksempel på, hvordan det bliver muligt formindre virksomheder at komme ind i en big data-æra.Overalt i verden åbnes der for offentlige data kvit og frit.Det sker i høj grad i USA, men også i Danmark, hvor manhar åbnet for grunddata, der tidligere kostede penge. Detgiver oplagte muligheder, mener Lars Arge, medstifter afScalgo og leder af grundforskningscentret Madalgo.“Det bliver nemmere for innovative virksomheder atvære med. Når data slippes fri, kan alle forsøge at udvikleinnovative løsninger baseret på data. Og når nye innovativevirksomheder for alvor begynder at kombinere data fraforskellige datakilder, kommer vi virkelig til at se et skred,”siger Lars Arge.DE SMÅ KAN VÆRE MEDAt big data også levner plads til de små og mellemstorevirksomheder, gør området til et godt match for den danskeerhvervsstruktur.I rapporten “Exploring Data-Driven Innovation as aNew Source of Growth” peger OECD på, at det i dag er muligtat købe sig til computerkraft i såkaldte cloud-baseredeløsninger:“Især for små og mellemstore virksomheder, men ogsåfor regeringer, der ikke kan eller vil betale for store forudgåendeinvesteringer, vil cloud computing give dem mulighedfor at betale for supercomputer-ressourcer via en payas-you-go-model,”står der i rapporten.Bevægelsen mod at gøre big data til et strategisk aktiv erikke let. Ifølge Andrew McAfee er det svært for især topledereat springe helhjertet over i big data-paradigmet.“Det er umiddelbart nemt at forstå, at flere data giverbedre beslutninger, men det er straks sværere at forstå, atdet er bedre end intuitionen og de tilgange til verden, manhidtil har brugt. At blive datadrevet topchef kræver en vendingpå 180 grader,” siger hanHan har selv set mange topledere, der bruger data, menalligevel ender med at stole på mavefornemmelsen. “Det erden forkerte måde. Den subjektive mening er værdifuld,men kun som endnu en strøm data,” siger han.“Hvis jeg går til doktoren og får taget en blodprøve, derviser et højt kolesteroltal, så vil det være meget mærkeligt,hvis hun kigger på det og siger: Det tror jeg ikke på, når jegnu ser på dig,” siger Andrew McAfee.Men selv hvis det lykkes at få vendt topledelsens mindset,er det bare begyndelsen på rejsen. Big data kommertil at omkalfatre virksomheder, som vi kender dem i dag,fuldstændig. Ifølge en af verdens førende organisationseksperter,Jay Galbraith, sker der cirka hvert 30. år noglelandvindinger, der kommer til at præge virksomhedersstrategi og dermed behovet for at tilpasse organisationernei en omfattende grad. Og big data bliver det næste spring,lyder Jay Galbraiths vurdering.Professor i organisationsteori Børge Obel fra AarhusUniversitet er enig. Han forudser, at big data vil have implikationerpå alle niveauer i en virksomhed. “Det være sigdesign af it, motivationssystemer, governance-modeller,kvalitetssystemer eller rekruttering – ja, sågar det fysiskelayout af en virksomhed,” siger han.INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 73


Big Data74 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEErhvervslivetelsker offentligedataDen offentlige sektor er ved at opdage, at den sidder på en guldmine afdata. Danmark får ros for initiativer, der gør offentlige data tilgængeligefor iværksættere og borgere. Men udviklingen er stadig drevet affrontløberkommuner som København og Aarhus. It-organisationerefterlyser en national strategi som i USA og Storbritannien.Forestil dig en by, hvor busserne kommer 30 pct. hurtigerefrem på grund af raffinerede algoritmer, derbearbejder den aktuelle trafiksituation og historiskedata. Eller en by, hvor sensorer koblet på lygtepælene opsamleret væld data om trafikken, partikler i luften, støjniveauog temperaturer og leverer et omfattende digitaltråmateriale, der kan danne grundlag for applikationer, derkan guide trafikanterne bedre gennem byen.Det kan meget vel blive virkeligheden i København omfå år. I hvert fald er det de visioner, som Claus Bjørn Billehøj,kontorchef i Økonomiforvaltningen, tegner:“Udgangspunktet er, at det skal blive bedre at være borger,”siger Claus Bjørn Billehøj, der er ansvarlig for KøbenhavnsSmart City-initiativ om at bruge data på nye måder.Projektet er kun ca. et år gammelt, og meget er stadig påvisionsplanet, men der er sat fuld kraft på udviklingen, derer forankret hos overborgmester Frank Jensen (S).Få kommuner har så store ambitioner for åbningen afdata som København. Og i modsætning til mange andrelande har Danmark valgt en bottom-up-tilgang til åbningenaf de offentlige databanker: Det er den enkelte myndighedselv, der definerer, hvordan den lever op til densåkaldte PSI-lov, som dikterer, at alle offentlige data børstilles til rådighed for offentligheden.Spørgsmålet er, om denne tilgang er holdbar i længden,når data i stigende grad fremstår som det vigtigste råstof forinnovation, iværksætteri og værdiskabelse i det private erhvervsliv.I hvert fald lyder det fra flere it-interesseorganisationer,at Danmark endnu kun har åbnet for en flig af de muligedata, og at der er behov for et skub i den rigtige retning.Blandt dem er Dansk IT. “Når man færdes i kredse, derbruger data, får man indtryk af, at mange myndighederikke er klar over, at deres data kan skabe værdi andre steder.Og databrugerne kender ikke til alle de data, myndighedernehar. Der er mange data, der endnu ikke er i Datakataloget,”siger Anders Sparre, chef for politik i DanskIT. Han henviser til Digitaliseringsstyrelsens centrale ”datasupermarked”på nettet, hvor offentlige myndigheder oginstitutioner kan stille deres data til rådighed.GEVINSTER FOR 40 MILLIARDER EUROHele bevægelsen mod at åbne for data begyndte alleredei 2003, da EU vedtog det såkaldte PSI-direktiv om PublicSector Information. Direktivet, der i 2005 blev til dendanske PSI-lov, fastslår, at data, der er genereret af det offentligeog dermed betalt af borgerne, også skal kommeborgerne til gode.EU kom i 2011 frem til, at åbne data kunne udløse etFOTOLARS JUSTINTELLIGENCE 7. JUNI 2013 75


STORBYER DIGITALISERER SIG TILBEDRE LEVEVILKÅRNår offentlige myndigheder beslutter sig for at åbne deresdata, er det knyttet til to typer af forhåbninger: Dels håberman på mere vækst i form af nye iværksættervirksomheder,dels på nye indsigter, der kan føre til bedre politikkerog et bedre liv for borgerne i de tætpakkede metropoler.Et godt eksempel på en sådan indsigt kommer fra SanFrancisco. Her lagde sundhedsmyndighederne for nogleår siden et kæmpe datakatalog ud, der bl.a. rummede oplysningerom personskader i trafikken.Blandt de projekter, der blev til på baggrund af dissedata, var der ét, der vakte særlig opmærksomhed: Det såkaldteHigh-Injury Corridors Map, som afslørede, at 55pct. af de værste ulykker skete på 5 pct. af byens gader. Ognår det blev sammenholdt med investeringerne i trafiksikkerhed,var der umiddelbart ingen sammenhæng.I New York har data hjulpet i jagten på indsmugledecigaretter. Data afslørede, at der var en stærk sammenhængmellem de forretninger, der snød i skat, og dem, dersolgte smuglercigaretter.I Chicago har matematiske beregninger givet ny videnom rotter. Bystyret ved, at et rotteproblem er under opsejlingi et specifikt område, når de begynder at få ekstramange opringninger om rod omkring skraldespande.Potentialet i forhold til byplanlægning har også vist sigi forbindelse med den hidtil største frigivelse af mobiltelefondatanogensinde. Forskere hos IBM har brugt anonymiserededata fra millioner af mobiltelefoner i Elfenbenskystentil at påvise, at rejsetiden i hovedstaden Abidjankan nedbringes med 10 pct.I London arbejder bystyret ligeledes på at forbedretrafiksituationen ved at skabe et automatiseret system tilat håndtere vejarbejde og advisere pendlere. Ved hjælp afforudsigelsesanalyser vil det være muligt at give indbyggernemere præcise rejsetider baseret på en kombinationaf realtidsdata fra trafikken og historiske tendenser. Virksomhedervil anslået kunne skabe effektivitetsforbedringerpå 8,5 millioner dollar hvert år.De globale eksempler er talrige – og nogle er mereunderfundige. I Edmonton i Canada er det eksempelvismuligt at følge, hvilke myg der bliver fanget i de enkeltebydele – fordelt helt ned på arter. I Storbritannien giver enapplikation overblik over, hvor mange folk der bevægersig rundt i byen på et givet tidspunkt. Og i Austin er detmuligt at se, hvor de bidske og farlige hunde bor.økonomisk udbytte på 40 milliarder euro, og er opsat på atåbne endnu mere. For nylig vedtog EU en ændring af PSIdirektivet,efter at en undersøgelse fra 2010 viste, at der stadigvækligger et uudnyttet potentiale i de offentlige data.Essensen er, at retorikken ændres, fra at data “bør” gøresåbne, til at de “skal”.Ret skal være ret: Danmark er ikke bagud på området.Ét initiativ, åbningen af Grunddata, har høstet særligpositiv opmærksomhed både herhjemme og i udlandet.Grunddata-programmet giver gratis adgang til data, dertidligere kostede penge – bl.a. geografiske kort, BygningsogBoligregistret (BBR) og virksomhedsoplysninger.Det særlige ved Grunddata-programmet er, at dataenebliver ”vasket”, så kvaliteten er i orden og de forskellige registrekan krydses. Men indtil videre er der ikke flere konkreteplaner om at give yderligere data denne tur.“Vi er rigtig glade for åbningen af Grunddata, men somvi ser det, er det blot begyndelsen. Der er rigtig mange data,der ikke er åbne endnu,” siger Jørgen Elgaard Larsen fraIT-Politisk Forening.AARHUSIANSK ÅBENHEDI Danmark sker arbejdet med at åbne data mestendelsnedefra – men i de store kommuner er der dog en visstrategisk styring.Aarhus Kommune har gennem længere tid – som endel af projektet Smart Aarhus – arbejdet med åbne data isamarbejde med Region Midtjylland, Aarhus Universitetog Alexandra Instituttet. Det er bl.a. sket med platformenOpen Data Aarhus, der blev lanceret i begyndelsen af april.Ambitionen er at lette livet for borgerne. “Vi ved allerede,at der sidder nogle iværksættere og leger med tankenom at bruge bl.a. realtidsdata om trafikken til at lave enservice, der gør det muligt for pendlere at vurdere, om deter bedst at køre nu eller senere. Og på den måde er der joet kæmpe potentiale, hvis andre bruger de åbne data tilat udvikle innovativ service, der kan være med til at løsenogle samfundsmæssige udfordringer,” siger projektlederBirgitte Kjærgaard fra ITK, Aarhus Kommune.Projektgruppen omkring Open Data Aarhus har også –efter internationalt forbillede – udskrevet en app-konkurrence,hvor man kan vinde 15.000 kr. ved at benytte et afdatasættene kreativt.Lige nu er det så at sige de lavthængende frugter, der ertilgængelige på platformen, men der arbejdes intensivt på atoffentliggøre flere data. Bl.a. gennemgås de ca. 600 kommunaleit-systemer, og der arbejdes også på at frigive data frauniversitetet og regionen. Samtidig er Birgitte Kjærgaard oghendes team klar til at hjælpe iværksættere, der efterspørgerspecifikke datasæt for at få en ny service til at fungere.76 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEDanmark har ikke en samlet national strategi foråbningen af offentlige data. Men specialkonsulent i DigitaliseringsstyrelsenCathrine Lippert noterer sig, atDanmark faktisk, trods den manglende centrale tilgang,bevæger sig i den rigtige retning, og at flere og flere myndighederinteresserer sig for åbningen af data.“Jo mere viden de får, desto mere interesserer de sig fordet og ser mulighederne,” siger Cathrine Lippert, der står forinitiativet ”Offentlige data i spil” i Digitaliseringsstyrelsen.STORBRITANNIEN I FRONTSpørgsmålet er imidlertid, om det går hurtigt nok. Mangelande er allerede begyndt at konkurrere på åbne data.En analyse fra Deloitte Research viser, at 49 lande i dager med på bølgen, og at den absolutte frontløber er Storbritannien– især målt på anvendelsen af data til bl.a. atskabe nye virksomheder. Storbritannien har på nuværendetidspunkt lagt godt 9.500 datasæt ud til offentligt brug, ogantallet stiger hele tiden.Et særkende ved den britiske strategi har været, at åbningenaf data har været forankret på det øverste niveau iregeringen. Dermed har strategien ikke bare handlet om,hvilke data der skulle åbnes. Den har også affødt en størrerevision af bl.a. copyright- og IP-lovgivningen for at rustevirksomhederne bedst muligt til den datadrevne innovationstidsalder.Regeringen hviler heller ikke på laurbærrene. For atkonsolidere førerpositionen satte regeringen for nyligStephan Shakespeare, medstifter af rådgivningsfirmaetYouGov og regeringens rådgiver på det digitale område, tilat gennemføre en uafhængig vurdering af, hvad der kunnegøres for, at Storbritannien forblev i front. Konklusionenvar, at der stadig er plads til forbedringer.VI KAN LÆRE AF OBAMAOgså i USA drives åbningen af data fra øverste politiske holdPræsident Barack Obama udstedte i maj en såkaldt executiveorder om, at alle offentlige data skal udstilles i åbneog maskinlæsbare formater, så de bliver let tilgængelige forborgere, iværksættere og forskere. Det Hvide Hus udsendtesamtidig et memorandum, der gjorde det klart, at offentligedata skal behandles som et værdifuldt aktiv frem foren arkivvare, fordi det netop kan føre til nye virksomhederog dermed jobskabelse.“Denne form for innovation og opfindsomhed har potentialettil at ændre den måde, hvorpå vi gør næsten alt,”sagde Obama.Ordren betød også, at alle de it-systemer, som den amerikanskestat fremover køber, skal kunne eksponere og eksporteredata. Alle hjørner af den amerikanske forvaltningskal nu samle et katalog over de data, de ligger inde med.Danmark kunne lære meget af Storbritanniens ogUSA’s offensive tilgang, mener Jørgen Elgaard Larsen fraIT-Politisk Forening.“Der er nogle barrierer, som vi også ser nu i forbindelsemed stramningen af offentlighedsloven: Det er heltklart ikke behageligt for embedsmænd at blive kigget overskuldrene,” siger han. Han peger også på forhindringer afmere praktisk art: “Folk ved ikke altid, hvilke data der kanog skal stilles til rådighed, især når det handler om regnskaberog open government. Og så oplever vi også, at en deler bekymrede for reaktionerne, hvis der skulle vise sig atvære fejl i datasættene,” siger han.Chefkonsulent i Dansk Erhverv Janus Sandsgaard kunneogså godt ønske sig, at der rundt omkring hos de forskelligemyndigheder blev sagt mere ja end nej, når privateaktører spørger til datasæt.“Begrænsningen handler jo langtfra om jura og økonomialene, særligt ikke efter at man har frikøbt de såkaldte’grunddata’. Det er i høj grad også et spørgsmål om mindsetteti den offentlige sektor: Hvordan reagerer den gennemsnitligeembedsmand, når nogen ringer og beder omet eller andet datasæt? Ser man det som en værdifuld del afsin kerneopgave, eller opfattes det som nørdet og helt udenfor ens arbejdsområde?” siger Janus Sandsgaard.Han fornemmer dog en positiv udvikling og sætter lidtil, at revisionen af PSI-loven kan bidrage positivt.“Jeg tror, det er nemmere at være datajæger i dag end forbare nogle år siden. Flere embedsmænd har en forståelsefor, at det med at dele data er en formidlingsforpligtelse heri 2013. Det spiller også en positiv rolle med den politiskelinje om at frikøbe data. Det reviderede PSI-direktiv skalimplementeres i Danmark, og det kommer også til at giveet fornyet fokus,” siger han.INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 77


Big DataHård datadebatforudeAlle klappede i hænderne, da Danmark i 2012 åbnede for offentligegrunddata. Men det er på tide at tage næste skridt og offentliggøre merevitale data – eksempelvis anonymiserede sundhedsdata – mener flereeksperter. I Storbritannien har premierminister David Cameron alleredespillet den kontroversielle bold på banen.Danmark har et helt unikt udgangspunktfor at blive endel af fortroppen i den næstemedicinske revolution, der kommertil at handle om såkaldt personaliseretmedicin.“Danmark har alle muligheder forat blive orkanens øje,” som klinikchefpå Rigshospitalet og formandfor Danmarks Grundforskningsfond,professor Liselotte Højgaard udtrykkerdet.I en årrække har hun stået i spidsenfor European Medical ResearchCouncil og dermed været helt tæt påde store megatrends inden for udviklingenaf ny medicin. Og strømmengår i retning af personaliseret ellerindividualiseret medicin, hvor et vældaf sundhedsdata er nøglen til at forståsygdomsforløb ned på individniveau.Derfor advokerede hun bl.a. forbrug af big data i forbindelse med sindeltagelse i regeringens Vækstteamfor sundhed og velfærd.“Allerede i 2020 vil man i megethøjere grad opfatte sygdomme og behandlingmolekylært. Det kommerikke til at gøre medicinen meget dyrere,men det bliver billigere at gøre detrigtigt første gang,” siger hun.DEBAT EFTERLYSESForklaringen på Danmarks styrkepositionhandler om data. Danmarkligger ifølge forskere og lægemiddelindustrieninde med nogle af demest detaljerede registreringer af patientforløb.Danmark var pioner påområdet med Kræftens BekæmpelsesCancerregister, der blev etableret helttilbage i 1942.Data er sammen med biobanker enaf nøglerne til fremtidens molekylæremedicin, hvor man diagnosticerer ogmedicinerer på molekylært niveau istedet for på baggrund af symptomer.Det er dog ikke ukontroversielt.For ganske vist kan sådanne data anonymiseres.Men kritikere mener, atdataene altid i kombination vil kunnevære personhenførbare og dermedfalder ind under persondataloven.“Der, hvor vi ser de helt store potentialeri offentlige data, er også der,hvor det bliver mere kontroversielt. Påen række områder vil det være frugtbartmed en debat om, hvorvidt manskal have en mere aggressiv tilgang.Og den diskussion mangler,” sigerHenrik Zangenberg fra det it-strategiskerådgivningsfirma Zangenberg& Co.Selv stærke fortalere for åbne datatræder dog varsomt, når det gælderpersondata.“Hensynet til folks privatliv børveje tungest. Man skal være megetforsigtige med at give data ud. Mankan ikke lægge data ud og tro, at deter anonymiseret. Det er en illusion,”siger Jørgen Elgaard Larsen fra IT-Politisk Forening. Han frygter, atf.eks. sundhedsforsikringsselskabervil være i stand til at lægge to og tosammen og dermed bruge data til atudelukke kunder.Ikke alle er dog lige skeptiske.Chefkonsulent hos Dansk ErhvervJanus Sandsgaard ser således storemuligheder: “Nogen vil måske sige, atdet lugter af big brother. Det er klart,at det rejser en masse spørgsmål, ogat vi skal have styr på sikkerheden og78 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEhave de fagprofessionelle og borgernemed. Men teknologierne er her, og såville det være underligt, hvis man ikkeforholder sig åbent og positivt til mulighederne,”siger han.Hos Dansk IT peger afdelingscheffor politik Anders Sparre på, at persondatahensynetvejer tungt, men detudelukker ikke, at der skal tages noglestore offentlige debatter om de merekontroversielle offentlige data. “Viskal også passe på med ikke at værefor nervøse i starten. Ellers får vi aldriggang i noget nyt,” siger han.Her er han på linje med IT-Branchen:“Det er vigtigt, uanset hvilkensektor vi er i, at personfølsommedata behandles med omhu. Men detændrer ikke ved, at det er værd at sepå, hvordan data kan være med tilat skabe nye behandlinger på sundhedsområdet,”siger direktør MortenBangsgaard.BRITERNE I FRONTInternationalt er udviklingen i fuldgang. Især Storbritannien håber atlægge sig i front. Allerede for halvandetår siden bebudede premierministerDavid Cameron, at alle briterskal være forskningspatienter. Udgangspunktetvar, at alle patientersdata som udgangspunkt skal kunneanvendes i forskningsøjemed, medmindrepatienterne aktivt fravælgermuligheden.Som opfølgning annoncerede Cameroni begyndelsen af maj et nytforskningscenter ved Oxford University,der får en bevilling på 30 millionerpund. Forskningscenteret, derbakkes finansielt op af filantropen SirLi Ka-shing – og derfor hedder Li KaShing Centre for Health Informationand Discovery – skal analysere de storedatasæt for at opdage, monitorere,behandle og forebygge en bred listeaf sygdomme såsom cancer, diabetes,hjertetilfælde og for højt blodtryk.Herhjemme stod Zangenberg &Co. for to år siden bag en rapport, derdybdeanalyserede forskellige brancherfor at undersøge, hvad en øgetadgang til offentlige data ville kunnegøre.Rapporten, “Kvantificering af offentligedata”, pegede på, at offentligedata – også den mere kontroversiellepersonlige slags – alene i energi- ogbyggebranchen har et markedspotentialepå op til 20 milliarder kr. Atbanksektoren stod til et effektiviseringspotentialepå omkring 500 millionerårligt. Og at der i i medicinalindustrienville være milliardgevinsterat hente, hvis branchen kunne få adgangtil patientdata og informationom medicinforbrug.Men indtil videre har rapportensamlet støv på hylden i Digitaliseringsstyrelsen.Under initiativet “Offentlige data ispil” har styrelsen de seneste år kørten kampagne for at få åbnet for offentligedata. Men det handler udelukkendeom data, der på ingen mådekonflikter med persondataloven. Regeringensstort anlagte grunddataprogramindeholder heller ikke personkritiskedata.Men måske er tidspunktet for densvære debat rykket tættere på.For nogle år siden var det almindeligt,at enhver debat om åbne offentligedata indeholdt en bekymringom persondata. I dag fornemmerspecialkonsulent Cathrine Lippert fraDigitaliseringsstyrelsen imidlertid enstigende positiv interesse for og forståelseaf mulighederne i disse data.“Tidligere var det i høj grad endiskussion om enten udnyttelse ellerbeskyttelse af data, mens man i dag erbegyndt at tale om, hvordan man måskekan finde nogle modeller, som kangive os både-og,” siger hun, men understreger,at udnyttelse af persondatapå en sikker og fornuftig måde medrespekt for privatlivets fred vil kræveomtanke og en helt anden tilgang. Derbliver derfor ikke tale om, at det offentligehar planer om at begynde atstille borgernes personlige data frit tilrådighed.Hos Lægemiddelindustrien håberadm. direktør Ida Sofie Jensen, at derkommer en debat om adgangen tilsundhedsdata, for udbyttet kan værestort i et land, der allerede er førendepå medicinalforskningen.“Det vil ikke bare gavne demedicinalvirksomheder, der er iDanmark, men også tiltrække flerekliniske forsøg,” siger hun.INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 79


Big Data80 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEBig data kræverpolitisk modHvis Danmark skal udnytte de store muligheder i big data, skal der træffesnogle benhårde politiske beslutninger. Der er brug for at investere i dendigitale infrastruktur, gentænke ophavsretslovgivningen og fokusere påuddannelse og forskning, viser Mandag Morgens analyse.Big data er et af de mest hypede ord i 2013. Men det ermere end et flygtigt buzzword: Skærer man gennemhypen, står det klart, at store mængder af data fra etvæld af kilder i stadig stigende grad vil være det råstof, derdriver den hastigt voksende internetøkonomi.Big data handler om et fundamentalt skifte, hvor datagår fra at være en nødvendig faktor, der muliggjorde samhandelmed fysiske varer og tjensteydelser, til at være enekstremt værdifuld råvare i sig selv. Uden værdifulde dataville virksomheder som Google, Amazon og Facebook sletikke eksistere. De drives alene af den kraft, som suges ud afdata ved hjælp af nøje gennemarbejdede algoritmer.Den vækst, som disse virksomheder og deres forretningsmodellerskaber, forplanter sig nu til alle andre brancher.Den datadrevne økonomi rejser også kæmpemæssigepolitiske udfordringer, når det handler om at skabe debedst mulige rammer. Dengang man begyndte at udvinderåolie, skulle der også laves nye love, uddannes nye typeraf medarbejdere til industrien og foretages en lang rækkeandre politiske prioriteringer – herunder massive investeringeri infrastruktur.De samme strategiske overvejelser bliver nødvendige ide store datas tidsalder. De eksperter, Mandag Morgen hartalt med, peger især på fem områder, hvor der er brug forvidtrækkende politiske beslutninger, hvis man skal høstegevinsterne i den datadrevne økonomi.1. NYTÆNKNING AF RETTIGHEDSLOVEEt af de særlige karakteristika ved digitale data i modsætningtil fysiske råvarer er muligheden for at skabe ny værdived at dele, kopiere og udveksle dem.Netop derfor er en række europæiske lande i færd medomfattende gennemsyn af de lovgivningskomplekser, derhandler om bl.a. copyright-regler, for at se, om den nuværendeordlyd blokerer for vækst.En række undersøgelser peger på, at det er tilfældet.Konsulenthuset Booz & Company lavede i 2012 en undersøgelse,der viste, at 90 pct. af de venturekapitalister, derskal være katalysatorer i den nye internetøkonomi, mener,at copyright-lovgivningen begrænser innovation.Det er måske ikke så overraskende. Men den udfordring,som adskillige lande har fået øjnene op for, er, at dette ikkelængere er et betydningsløst hjørne af økonomien. Internetøkonomienudgør, ifølge Booz & Company, 3,4 pct. af detglobale BNP og tegner sig, ifølge McKinsey, for godt 20 pct.af væksten i de udviklede økonomier de sidste 5 år.En anden undersøgelse, der viser noget om, hvordanrettighedslovgivningen påvirker investeringer, kommerINTELLIGENCE 7. JUNI 2013 81


fra professor i investment banking ved Harvard BusinessSchool Josh Lerner. I 2012 undersøgte han, hvad en rækkedomme for overtrædelse af ophavsretsloven i Tyskland ogFrankrig betød for ventureinvesteringerne.Undersøgelsen viste en reduktion i ventureinvesteringeri internetbaserede virksomheder på 87 millioner dollari 2010. Ifølge Josh Lerner svarer det til en reduktion på godt270 millioner dollar i traditionelle udviklingsaktiviteter.Disse undersøgelser og meget mere har ført til en bølgeaf lovgivningsgennemsyn i forskellige lande. I Storbritanniensatte David Cameron for et par år siden professor idigital økonomi ved Cardiff University Ian Hargreaves tilat gennemgå den britiske lovgivning. Opdraget lød: Kandet virkelig være sandt, at love, der er skabt for mere end treårhundreder siden – med det udtrykkelige formål at skabeøkonomiske incitamenter til innovation ved at beskytteophavsmændenes rettigheder – i dag blokerer for innovationog økonomisk vækst?Ja, lød svaret fra Ian Heargreaves. “Kopiering er blevetgrundlæggende for mange industrielle processer og for enspirende serviceøkonomi baseret på internettet. Storbritannienhar ikke råd til at lade en juridisk ramme designetomkring kunstnere forhindre kraftig deltagelse i disse nyebrancher.”Det førte til en stribe anbefalinger, som ventes at blivetil britisk lovgivning i oktober 2013. Reformerne forventesmed et konservativt skøn at bidrage til den britiske økonomimed 500 millioner pund i løbet af de næste 10 år.I Canada, Holland og Irland er regeringerne på lignendemissioner. I Irland lyder det fra minister for job, virksomhederog innovation Richard Bruton:“Jeg er overbevist om, at regeringen vil gøre, hvad endder kræves, for at innovative digitale virksomheder kan nåderes fulde potentiale i Irland. Disse virksomheder bidragerenormt til arbejdspladser og økonomisk vækst, og regeringenmå gøre alt, hvad den kan, for at give dem mulighedfor at blomstre og ekspandere i Irland.”Det er et åbent spørgsmål, om den danske rettighedslovgivninghindrer væksten. Men flere virksomheder pegerpå, at det vil styrke Danmark i den nye digitale tidsalder,hvis man fulgte en række andre lande og gav lovgivningenet servicetjek.Martin Ruby, der er politisk ansvarlig hos Google i Danmark,mener, at det kun kan være godt for Danmark, hvisman kaster boldene op i luften på ny og ser, hvor de lander.“Det er svært at få øje på andet end fordele ved at lave ettjek af området. Er der bare det mindste at skrue på, så stårDanmark bedre rustet til at vinde i fremtiden. Vejen banesfor mere innovation, mere iværksætteri og flere job,” sigerhan. “Men man skal sørge for, at samfundsøkonomiskehensyn kommer til at veje tungere på området end hidtil,og det kræver, at eftersynet laves af folk uden interesser påområdet. Det er læren fra Storbritannien.”Professor og centerleder for CIIR (Center for informations-og innovationsret) ved Københavns Universitet HenrikUdsen mener, at et eftersyn af rettighedslovgivningen,som det er foregået i andre lande, er relevant.“Det er svært at sige på nuværende tidspunkt, om der erproblemer. Men der kan ikke ske noget ved at få kigget pådet og få foretaget et servicetjek,” siger han.2. HURTIGT BREDBÅNDKraftige bredbåndsforbindelser – meget kraftigere enddem, vi kender i dag – bliver helt nødvendig infrastrukturi de store datas tidsalder.Og det gælder i særlig grad i Danmark. Stærke bredbåndsforbindelservil nemlig være helt afgørende, hvis småog mellemstore virksomheder – der udgør størstedelen afdansk erhvervsliv – skal have en reel chance for at tage deli datarevolutionen.Forklaringen er, at de dermed kan slippe for at investerei store servere og i stedet leje sig ind på fjerntliggende computerei store såkaldte serverfarme.Amazon tilbyder eksempelvis servicen Amazon ElasticCompute Cloud (E2), hvor det er muligt at leje sig til ligepræcis den computerkraft, man har brug for. Forudsætningener imidlertid, at data skal fra virksomheden til serverenog bearbejdet retur. Skal de store servere eksempelvisanalysere fotos, video eller andre store datamængder, risikererman, at en langsom bredbåndsforbindelse bliver enflaskehals.OECD berører også udfordringerne med bredbånd isine analyser. Ét er nemlig at kunne sende data til og fra enserver i skyen, noget andet er, at nettet bliver presset fra andrekanter. Vi får alle sammen flere og flere apparater, derer koblet på nettet, og virksomheder øger brugen af sensorerindlejret i produkter og får derfor behov for at overføreflere data.OECD estimerer, at alene husholdningerne i OECDlandenei dag har 1,8 milliarder internetforbundne enheder.Tallet vil stige til 5,8 milliarder i 2017 og 14 milliarderi 2022.Især upload-hastigheden kan ende med at blive en stopklods.Og netop på det punkt halter det i Danmark. I regeringensseneste udspil til mobil- og bredbåndsdækningeni den kommende årrække lyder målsætningen, at alle skalhave adgang til en upload-hastighed på 30 Mbit/s i 2020.Til sammenligning er målsætningen i Australien 1.000Mbit/s i 2020.Flere har da også sat spørgsmålstegn ved, om det er ambitiøstnok. Laboratorieingeniør Michael Jensen fra Centerfor Netværksplanlægning på Aalborg Universitet har tidligerevurderet udspillet:”Det er godt, at regeringen fastsætter et mål for hastighedenpå upload, men de 30 Mbit/s er meget lavt sat. Det erlige ved, at målet blot er en fremskrivning af den aktuelleudvikling, og derfor er det ikke særlig ambitiøst,” siger han.Den seneste “Digitale Redegørelse” fra regeringen82 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEEvnen til at analysere og forstå data bliver en eftertragtet kompetence i fremtidens digitale økonomi. McKinsey anslår, atalene USA får brug for 1,5 millioner datakyndige – og 140-190.000 specialister med meget dybe analysekompetencer.FOTOTYCHO GREGERSvidner om, at der er lang vej igen. Ultimo 2012 var det cirkaén pct. af de danske bredbåndsabonnementer, der havdeen download-hastighed på mindst 100 Mbit/s. I Sverige låandelen ultimo 2011 på 16 pct.Jernbaner og motorveje var et helt centralt stykke infrastrukturi en industrialiseret tidsalder. I en digital og datadreventidsalder vil bredbånd være det centrale element.3. UDDANNELSE AF “DATAFORSKERE””Dataforskeren: Det mest sexede job i det 21. århundrede.”Sådan lød rubrikken på en artikel i Harvard BusinessReview i oktober 2012. Den var bl.a. skrevet af gæsteprofessorved Harvard Business School Thomas Davenport, deri en årrække har beskæftiget sig med dataanalyser i virksomheder– også dengang der kun var tale om small data.Hans analyse satte spot på det, som også har været anførtaf McKinsey Global Institute: At der er brug for ethelt nyt sæt kompetencer, for at virksomheder og offentligeinstitutioner kan høste værdien af big data. Data i sigselv er ikke nok. Det bliver helt essentielt at hyre folk, derhar evnen til at grave i data, finde mønstre, visualiseredem og udtænke algoritmer, der kan genkende og forudsigeadfærd gennem et væld af korrelationer.Jobtitlen data scientist blev først opfundet i 2008 i et forsøgpå at beskrive, at der var brug for noget andet end baretraditionelle dataloger eller statistikere.Ifølge lektor Rasmus Pagh fra IT-Universitetet i Københavner der brug for kompetencer fra flere verdener:“I dag er det ofte dataloger eller statistikere, der arbejdermed data. Og det er i realiteten to lidt separate communities,der ofte ikke forstår hinanden, men som begge harnoget vigtigt at bibringe. Dertil kommer også selve forretningsdelen:Man skal sørge for, at analyserne giver meningi forhold til forretningen,” siger han.At dataforskere bliver en mangelvare, påpeges i et vældaf de analyser, der i disse år udarbejdes om potentialet ibig data.McKinsey Global Institute har beskrevet, at der alenei USA vil være en mangel på mellem 140.000 og 190.000personer med meget dybe analytiske kompetencer og 1,5millioner ledere og analytikere, der er i stand til at træffebeslutninger baseret på den nye viden.OECD peger også på, at de rette kompetencer bliver heltafgørende i en datadrevet økonomi. Og det er ikke nogle,INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 83


der nødvendigvis findes på de eksisterende hylder. For atudvinde værdien af data skal såkaldte dataforskere haveet særligt sæt færdigheder. OECD påpeger også, at der historiskhar været et mismatch i forhold til at rekruttere derette kompetencer til it-sektoren. Den problemstilling erikke mindst kendt fra Danmark, hvor it-branchen mangegange – og til stadighed – har haft svært ved at rekrutterepersoner med de rette kompetencer.Netop Google, der i sin kerne er en datadrevet forretning,har været med til at sætte fokus på udfordringen. CheføkonomHal Varian har i flere omgange været på banen medsine forudsigelser om, at netop en ny skare af datafolk blivernogle af de mest eftertragtede folk de næste 10 år:“Evnen til at tage data og forstå dem, behandle dem, udtrækkeværdi fra dem, visualisere dem og kommunikeredem kommer til at være en yderst vigtig færdighed i dekommende årtier. Ikke kun på det faglige niveau, men ogsåpå forskellige uddannelsesniveauer – grundskolen, highshool og college”.4. DATA SOM INNOVATIONSMOTORForskning i big data bliver også afgørende for at komme ifront, og konkurrencen om at være bedst er allerede i fuldgang. Senest har Kina også meldt sig på banen i kapløbetom at blive førende på big data.Danmark er godt med. Allerede i dag modtager grundforskningscenteretMadalgo ved Aarhus Universitet bevillingertil at forske i algoritmer, der gør det muligt at knuseendnu større datamængder end tidligere.Spørgsmålet er, om big data også bliver et af de prioriteredeindsatsområder i regeringens kommende innovationsstrategi.Forskning- og Uddannelsesministeriet er ligenu ved at lægge sidste hånd på det såkaldte “INNO+”-katalog,der skal være en inspirationskilde, når politikerne tilefteråret skal beslutte, hvilke fire-fem store nationale samfundsudfordringerstrategien skal fokuseres på.I det foreløbige udkast er udnyttelse af viden fra big datanævnt som et middel til at skabe et såkaldt Smart Society,hvor det handler om at opsamle, håndtere og nyttiggørede enorme mængder data. Bl.a. peges der i udkastet på, ateffektiv dataudnyttelse kan bruges til at løse en lang rækkeandre af samfundets udfordringer: spare på ressourcersom vand og energi, sikre en bedre og mere miljøvenligtrafikafvikling, forbedre folkesundheden og sikre en mereeffektiv offentlig forvaltning.Indtil videre er det dog uvist, om forslaget om big data –der kun er ét ud af 25 forslag – slipper igennem politikernesnåleøje.Det håber professor ved datalogi på Aarhus UniversitetKaj Grønbæk, der bl.a. har været med til at sætte forslagetom Smart Society og big data på dagsordenen i forbindelsemed INNO+.“Jeg håber, at it kommer til at stå mere centralt i forskningog innovation. Tidligere har man styrket forskningsindsatseninden for anvendelsesområder som sundhed ogkun inddraget it som et værktøj. Ideen i Smart Society-forslageter, at vi i højere grad ser på de generelle it-baseredemetoder og værktøjer til at analysere, indsamle og fortolkede store mængder af data og lader det være kernen. Dissemetoder og værktøjer kan så tilpasses og genbruges til innovationpå de forskellige anvendelsesområder,” siger han.Netop på den måde kan Smart Society være med til atadressere en masse andre samfundsmæssige udfordringer.“It-baserede metoder kan blive en fundamental driver inytænkning af samfund – i stil med udbredelsen af web i90’erne,” siger professor Kaj Grønbæk.5. FORBRUGERBESKYTTELSE, VÆKST– ELLER BEGGE DELE?Det indtil videre største mediefokus i forbindelse med bigdata har handlet om beskyttelse af forbrugerne og privatlivetsfred. Og EU-kommissionen har siden januar 2012arbejdet på at udforme en ny forordning, der vil sætte nyerammer og standarder for personbeskyttelsen.Forordningen skal afløse det hidtidige persondatadirektivfra 1995, og alt tyder på, at virksomheder må imødese barskerevilkår. De nye regler skal bl.a. sikre, at man, så vidt detoverhovedet er muligt, har “retten til at blive glemt”, ligesomder kommer øget fokus på virksomhedernes udpegning afdataansvarlige, udvidet oplysningspligt og bødestørrelser for84 INNOVATION BY COMMUNICATION


INTELLIGENCEmisbrug, der kan ende på op mod 2 pct. af en virksomhedsglobale omsætning.Dermed forsøger EU at beskytte personer i den datadrevneøkonomi. Udfordringen er imidlertid, at vi lever ien globaliseret verden, og at USA eksempelvis allerede ermere lempelige - om end der også her er en spirende debatom, hvorvidt den amerikanske selvregulering fungerergodt nok.Spørgsmålet er, om EU risikerer, at virksomhederneplacerer servere og aktiviteter i lande, der har en mere lempeligdatalovgivning.En af verdens førende eksperter på området, professorViktor Mayer-Schönberger fra Oxford University, påpeger,at de nuværende initiativer måske slet ikke er nok. Istedet er der behov for en mere raffineret tilgang til datalovgivningen.Det argumenterer han bl.a. for i bogen “Big Data: ARevolution That Will Transform How We Live, Work, andThink”, som han har skrevet sammen med dataredaktør påThe Economist Kenneth Cukier.Budskabet er, at fokus skal flyttes fra beskyttelse af individettil i langt højere grad at være et spørgsmål om en tårnhøjog etisk korrekt “dataansvarlighed” i virksomhederne.“I dag tager man meget udgangspunkt i en verden, hvorman havde et small data-mindset. Men det virker ikke i enverden, hvor vi har mange data. Der skal man i stedet sørgefor at lovgive om, at data ikke må misbruges,” siger han.En ny type lovgivning, der vægter ansvarligheden hosvirksomhederne meget tungere, kan både gavne virksomhederog forbrugere, påpeger han. Virksomheder vil fåmulighed for at bruge data i andre og velmenende sammenhænge,uden at de skal ud og hente nye tilladelser frabrugerne. Et eksempel kunne være et firma, der sælger antityveriudstyrtil biler – udstyr, der bruger chaufførens siddepositiontil at identificere, at der er tale om den rette ejer.I en periode indsamler systemet data, og på et tidspunktopdager firmaet, at det kan bruge data til at forudsige personensopmærksomhedsniveau og dermed sende automatiskeadvarsler.I dag vil brug af den slags data kræve, at der skal indhentesnye tilladelser. Og som forbruger vil man slippe for atgennemlæse endeløse og uforståelige terms of use-tekster.At virksomhederne alene bliver ansvarlige for brugaf data, kræver imidlertid også en meget hårdere styringog etiske kodekser. Blandt andet foreslår Viktor Mayer-Schönberger, at man får nogle eksterne og interne såkaldtealgorithmists – en slags data-advokater eller revisorer –som kan være borgeres og forbrugeres vagthunde.Han sammenligner med den tid, hvor man skulle sikremarkedsøkonomien ved at forhindre monopoldannelser.Det førte til konkurrencelovgivningen, der har sin oprindelsei USA i 1890.“Det var et skifte til en markedsøkonomi, som man villesikre fungerede efter hensigten,” siger han. Lovgivningener siden blevet fulgt og har virket. Virksomheder overtræderden fortsat, men de bliver straffet.Sagen er nemlig den banale, at uanset hvor meget samtykkeman kræver, så er data allerede overalt. Og det er påen måde et meget større og bedre materiale, end alverdensefterretningsvæsener kunne have drømt op. Twitter ved endel om, hvad vi tænker på lige nu. Facebook kender voresvenner. Og Amazon ved, hvad vi læser. Tiderne er skiftet.Eksplosionen i datamængderne rejser en række nye dilemmaerfor, hvordan vi som samfund regulerer brugen afdem. Vi skal til at udvikle et samfund, hvor vi også bliversmartere til at udnytte den økonomiske værdi i big datauden at underminere de fundamentale liberale og menneskeligeværdier, som vores samfund bygger på.INTELLIGENCE 7. JUNI 2013 85


IntelligenceKILDERAMD-whitepaper: Big Data — It’s not just for Google Any More, 2010Booz & Company: Benefitting from Big Data - Leveraging Unstructured Data Capabilities for Competitive Advantage, 2012Dansk Energi: Digital Agenda: Er din bredbåndsforbindelse klar til dataeksplosionen?, 2013Deloitte: Open data – Driving growth, ingenuity and innovation, 2012ESF: Personalised Medicine for the European Citizen, 2012HM Government: Open Data Whitepaper - Unleashing the Potential, 2012Hopwood/Pruchnicki: Using Conditional Random Fields to predict customer loss from transactional shipping order data, 2010IDC/EMC: The Digital Universe in 2020: Big Data, Bigger Digi tal Shadows, and Biggest Growth in the Far East, 2012Josh Lerner: The Impact of Copyright Policy Changes on Venture Capital Investment in Cloud Computing Companies, 2012McKinsey Global Institute: Big data: The next frontier for innovation, competition, and productivity, 2011McKinsey Global Institute: Disruptive technologies: Advances that will transform life, business and the global economy, 2013McKinsey Global Institute: The ‘big data’ revolution in healthcare, 2013McKinsey Global Institute: The great transformer: The impact of the Internet on economic growth and prosperity, 2011NNIT: Forventningsbarometer 2013 – Nyt perspektiv på værdiskabende data, 2013OECD: Exploring Data-Driven Innovation as a New Source of Growth, 2013Policy Exchange: The Big Data Opportunity - Making government faster, smarter and more personal, 2012Professor Ian Hargreaves: Digital Opportunity - A Review of Intellectual Property and Growth, 2011Regeringen: Redegørelse om Danmarks Digitale Vækst 2013, 2013SETDA: The Broadband Imparative, 2012Shakespeare Review: An Independent Review of Public Sector Information, 2013The White House: Executive Order - Making Open and Machine Readable the New Default for Government Information, 2013The White House: Open Data Policy-Managing Information as an Asset (memorandum), 2013Viktor Mayer-Schönberger og Kenneth Cukier: Big Data: A Revolution That Will Transform How We Live, Work and Think, 2013World Economic Forum: The Big Opportunity for Inclusive Growth - World Economic Forum, 2013World Economic Forum: Unlocking the Value of Personal Data: From Collection to Usage, 2013ANDERS ROSTGAARD arb@mm.dk twitter.com/arostgaard86 INNOVATION BY COMMUNICATION

Similar magazines