Maj 2009 Liahona - Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige

Processen med undervisning ogselvdisciplin fortsætter linje på linjeog forskrift på forskrift. Sådan læreret barn at være ærbødig under bønog nadvermødet. Han sidder sammenmed sine forældre under mødet.Derpå vokser hans selvdisciplin, nårhan senere lærer at faste, adlyde visdomsordet,træffe gode valg omkringinternettet og at efterleve kyskhedsloven.Vi får hver især større evnerog forståelse. Vi velsigner vore børnog unge, når vi er gode eksempler,underviser og støtter dem gennemdenne proces, fordi selvbeherskelseikke kun er roden til selvrespekt,men også afgørende for at kunne indbydeÅnden til at undervise, bekræfteog vidne.Jeg kan huske en tale, som præsidentPacker holdt til en konferencefor næsten 20 år siden, med titlen»Ærbødighed indbyder til åbenbaring«.7 Den vending husker jeg stadigefter alle de år. Det minder mig om,at vi i vores hjerte, hjem og til voremøder skal skabe ærbødighed, somindbyder Ånden til at trøste, lede,undervise og vidne. Når Ånden vidnerfor os, at Gud er vor Fader, og atJesus Kristus er vor Frelser, så får viden åbenbaring, der fører til ægteærbødighed affødt af kærlighed ogdyb respekt.Hvad kan vi så gøre som forældreog ledere? Vi kan være gode eksempler,når vi beder ydmygt, bruger bønnenssprog og udtaler guddommensnavne korrekt. Vi kan omgås skrifternemed respekt og undervise ideres lærdomme med overbevisning.Ærbødigheden øges, når vi udviserbehørig respekt ikke kun for generalautoriteternemen også over for delokale præstedømme- og organisationsledere.Min stavspræsident harværet en god ven i over 30 år, og somvenner har vi altid brugt hinandensfornavne. Men fordi han tjente sompræstedømmeleder, valgte jegbevidst – offentligt og især i Kirken –at omtale ham som præsident Porter.Det opfordrer til ærbødighed, når viunderviser vore børn og unge i, atdet er passende at tiltale vore lederesom præsident, biskop, bror og søster.Det lærer os også sandheden i,12