Læs som PDF - Folkeskolen

folkeskolen.dk
  • No tags were found...

Læs som PDF - Folkeskolen

13504Samfundsfag16 videointerviews medrelevante personer isamfundet på i-bogenEngagerendeopgaverSamfundsfag 8Nyt og levende grundbogssystem medengagerende opgaver, samfundsfagligemetoder og masser af kilder.Det faglige indhold i Samfundsfag 8 er organiseret, så derskabes sammenhæng og naturlig progression i stoffet.Hvert kapitel efterfølges af spørgsmål til tekst og kilder samten større opgave af kreativ karakter, hvor der arbejdes medkapitlets faglige indhold på en engagerende og inddragendemåde. Grundbogen giver desuden korte praksisrelateredegennemgange af samfundsfaglige metoder.Systemet består af en grundbog, en lærerens bog og eni-bog til hhv. 8. og 9. klasse.Se uddrag afbøgerne onlinesamfundsfag.gyldendal.dkGrundbog: 222 sider kr. 189,-Lærerens bog: 124 sider kr. 499,-i-bog plus: pr. år, pr. klasse kr. 378,-Samfundsfag 9: Grundbog udk. forår 2012- veje til videnwww.gyldendal-uddannelse.dkTlf. 33 75 55 60


Købklassesættil grundskolenmed markantrabat!Dansklærerforeningens Forlag tilbyder fra den15. november og frem til juleferien 2011 alle kunderi grundskolen en klassesætsrabat på 15 %. Tilbuddetgælder alle undervisningsbøger og skønlitteratur tilgrundskolen.Ved køb af minimum 15 stk. af den samme titelgives en rabat på 15 %. Alle klassesætsbestillinger medrabat leveres på skolen senest den 15. januar 2012.Læs mere om Dansklærerforeningens Forlags grundbøger,serier og skønlitteratur på www.dansklf.dk/boger. Her kan du også bestille bøger med klassesætsrabatdirekte, eller du kan sende en mail medbestilling til salg@dansklf.dk.Dansklærerforeningens Forlag ejes 100 % af Dansklærerforeningen,og forlaget er således medlemmernes– lærernes – eget forlag. Dansklærer- foreningens Forlager forpligtet til at udvikle, udgive og formidle undervisningsmidlertil danskfaget som fagligt og fagdidaktiskunderstøtter, stimulerer og udfordrer til den bedst muligedanskundervisning.indhold07 11 14Ansvar tilbagetil Christiansborg2012 tegner til atblive endnu et år medbesparelser på kommunalområdet.DLF’s formandAnders Bondo Christensenvil haveansvaret tilbage tillandspolitikerne.»Eleverneføler sigstolte«Siden Gülüzar Çobanblev uddannet fra OdenseSeminarium i 2005,har hun undervist i kristendom,dansk somandetsprog og matematikpå Abildgårdskolen.Hjemmevant isløjdlokalet»Jeg elsker sløjd«, siger Frederik med eftertryk.»Vi drejer skåle og alt muligt«.Frederik går i en såkaldt E-klasse– erhvervsklasse.Kronikwww.dansklf.dk/bogersalg@dansklf.dk · Tlf: 44 92 59 954 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


24 dage med ny skolereform22 26 33 4448Uddannelsefor de mangeKnap havde ChristineAntorini indtaget ministerkontoret,før journalistog forfatter Lars Olsen blevkaldt over til ministeriet forat holde oplæg for embedsmændeneom sin nye bog»Uddannelse forde mange«.»Skolen er enpædagogiskinstitution meden pædagogiskopgave – uansethvilke økonomiskeeller politiskebehov samfundetmåtte have«.Læserrejsetil BeijingTag med Folkeskolentil Kinas hovedstad,hvor man ogsåovernatter ved DenKinesiske Mur.FolkeskolensudfordringKun 80 procent af en årganggennemfører enungdomsuddannelse. Deter for lidt, mener Folketinget.Procenten skal op på95. Professor Niels Egelundhar fået 53 millionerkroner over fem år til atfinde ud af hvordan.95%Oversigt:LæsetrappenHvorfor er det så sværtat læse dansk?Bogens budskab er, atdet er svært at få forbindelsemellem bogstaverog lyde i det danskesprog.Aktualiseret side 06Kvantificeret side 11Folkeskolen.dk side 12Overværet side 14DLF’s hovedstyrelse side 19Konfronteret side 22Fotograferet side 24Debatteret side 26Læserrejser side 33Rapporteret side 36Lærer til lærer side 40Ny viden side 44Spot side 45Publiceret side 48Korte meddelelser side 50Ledige stillinger side 50Bazar side 55Uskolet side 58f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 5


aktualiseretModersmålsundervisningløfter de tosprogedes faglighedNy undersøgelse viser, at modersmålsundervisning forbedrer elevernesskoleresultater. DLF ser gerne retten til modersmålsundervisning genindført,men undervisningsministeren vil først have undersøgt effekten i Danmark.TekstPernille AisingerLise FrankFår elever undervisning på deres modersmål,kan det være med til at højne deres fagligeniveau. Det er konklusionen i den ny og omfattendeundersøgelse, »Tosprogede eleversundervisning i Danmark og Sverige«, der serpå forskelle og ligheder mellem undervisningeni Sverige og Danmark.Brug forøkonomiskstøtte?Danmarks Lærerforenings Understøttelseskasseyder økonomisk støtte til medlemmer,der er i en vanskelig situation.Støtten kan fås enten som kontant tilskudtil behandling eller som delvis frit opholdpå et af foreningens hoteller i forbindelsemed rekreation.Følgende medlemsgrupper kan søge omstøtte fra Understøttelseskassen:• Lærere, børnehaveklasseledereog ledere• Pensionerede medlemmer• Forældre til hjemmeboende lærerbørnunder 18 årLæs mere om reglerne for tildeling afstøtte på:www.dlf.org/medlem/medlemsfordeleeller kontakt Danmarks Lærerforening,Økonomiafdelingen – tlf. 33 69 63 00.Skolerådets formandskab, der har bestiltundersøgelsen, ønskede at blive klogere på,hvorfor svenske tosprogede hidtil har klaretsig bedre i Pisa-test end de danske.»Der er ikke forfærdeligt mange forskellemellem Danmark og Sverige. Men lige præcismodersmålsundervisningen ser ud til at haveen betydning«, siger forskningsleder BeatriceSchindler Rangvid.»Vi har kun grove indikatorer, men det serud til, at der er en sammenhæng til elevernesresultater. Det her kalder, som jeg ser det, på,at man undersøger dybere på de enkelte faktorer«,tilføjer hun.Og den anbefaling vil undervisningsministerChristine Antorini følge. I stedet for meddet samme at gøre det obligatorisk for kommunerneat udbyde modersmålsundervisningvil hun sætte undersøgelser i gang af effektenaf og vilkårene for undervisningen. Vi harbrug for dansk forskning, mener ministeren.DLF’s formand Anders Bondo Christensener derimod klar til at genindføre retten til modersmålsundervisningfor alle. Han er ikke itvivl om, at den vil styrke de tosprogede eleversfaglighed. »Vi burde forstå at udnytte detosprogede elevers sproglige potentiale megetbedre, end vi gør«, siger han.Forsøg med obligatoriskmodersmålsundervisningI Danmark blev retten til modersmålsundervisningafskaffet i 2002, og i 2008 viste enundersøgelse, at kun 5.000 af landets cirka70.000 tosprogede elever fik modersmålsundervisning.I Sverige har tosprogede eleverkrav på modersmålsundervisning, hvis der erfem elever i en kommune, der taler sammesprog.Skoleleder på Kokkedal Skole og medlemaf Skolerådets formandskab Kirsten Birkvingmener, at man bør starte forsøg med obligatoriskmodersmålsundervisning i Danmark.»Det er vigtigt, at vi får undersøgt, hvordanmodersmålsundervisning kan hjælpe.Man kunne have kontrollerede forsøg medfor eksempel fem frivillige skoler, som manfulgte. Rapporten efterlader jo mange spørgsmål,og for mig er det meget vigtigt, at vibruger pengene der, hvor behovet er størst«,siger hun.pai@dlf.org og lif@dlf.orgVi burde forståat udnyttede tosprogedeelevers sprogligepotentialemeget bedre,end vi gør.Anders BondoChristensen6 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


De tyrkisktalendeelever på Abildgårdskolener etmindretal i forholdtil elevernemed arabisk ogsomalisk familiebaggrund.Men da samtligedansk-tyrkiskefamilier med eleveri indskolingsalderentakkedeja til tilbuddetom undervisningpå modersmålet,oprettede skolenet lille tyrkiskholdmed ti elever fra1. til 3. klasse.Odense udvikler undervisningpå modersmålPå Abildgårdskolen i Odense er 87 procent af eleverne tosprogede. Skoleleder og lærere oplever detsom en resurse og tilbyder alle elever i indskolingen undervisning på arabisk, somalisk og tyrkisk.TekstFOTOPernille Aisinger og lise franklise frankSiden august i år har Abildgårdskolens eleveri Odense med tyrkisk, somalisk og arabiskfamiliebaggrund fået undervisning på deresmodersmål i to ugentlige lektioner.Skoleleder Allan Feldskou tror på, at detkan betale sig at udvikle elevernes samledesproglige repertoire, når de skal blive fagligtstærke. Men selve begrebet modersmålsundervisningville han gerne kunne udskiftemed et andet.»Jeg kalder det et belastet begreb, fordimange forbinder det med den modersmålsundervisning,vi havde for ti år siden – mednoget, der ikke rigtig fungerede, var spild afresurser og ikke havde lødig karakter«, sigerAllan Feldskou.I klasselokalerne på hans skole er modersmålsundervisningeni år på mange måder enanden end den, der før i tiden fandtes efterskoletid og med Allan Feldskous udtryk »levedesit eget liv uden sammenhæng til denalmindelige undervisning«.Og netop sammenhæng er nøgleordet iskolens måde at tænke moderne modersmålsundervisningpå.En følelse af anerkendelseFredag er sprogdag for alle elever i indskolingen.Mens ti elever får styrket deres tyrkiskeordforråd og fordoblet deres begrebsverden,afholdes i løbet af dagen også undervisningfor tre arabiske og tre somaliske klasser. Alleklasser arbejder lige nu med temaet sport ogkrop, også hvor undervisningen foregår pådansk.»Spor dallari« står der på tavlen i detmindste af klasselokalerne, hvor fredagenstyrkiskundervisning er begyndt. Med blikkenevendt mod modersmålsunderviserGülüzar Çoban, der fører kridtet, kan særligtdrengene ikke holde sig tilbage med bud påf o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 7


aktualiseretTyrkisk-, matematik- og kristendomslærer Gülüzar Çoban fikselv meget ud af modersmålsundervisningen på Vestre Skolei Odense, da hun kom til Danmark i slutningen af 70’erne.sportsgrene, der kan få plads i ordvrimlen påtavlen. På tyrkisk hedder løb yarış, cykel bisikletog fodbold fudbol, lærer eleverne. Flereaf dem kender begreberne i forvejen, men serdem nu også på skrift.Den lille skare af elever taler alle flydendedansk, men deres familiebaggrunder tyrkisk. Mens to af pigerne er tyrkiskekurdere, er brødrene Ayhan og Okan børnaf en dansk mor og en tyrkisk far. Altså hareleverne forskellige forudsætninger for attale, lære og forstå tyrkisk. Aldersmæssigter eleverne også ulige, men alligevel opleverGülüzar Çoban, at der er opstået et fællesskabi klassen.»Eleverne føler sig stolte. Tyrkiskundervisningenbetyder meget for anerkendelsen af,hvem de er«, siger Gülüzar Çoban, der selvhar tyrkisk baggrund. Siden hun i 2005 blevuddannet fra Odense Seminarium, har hunundervist i kristendom, dansk som andetsprogog matematik på Abildgårdskolen.Også etnisk danske eleverkan vælge arabiskAbildgårdskolen har i første omgang fået pengefra Odense Kommune til modersmålsundervisningeni indskolingen de næste tre år.Men Allan Feldskou har visioner for skolen,Eleverneføler sig stolte.Tyrkisk undervisningenbetydermeget foraner kendelsenaf, hvemde er.LærerGülüzar ÇobanFrireturretSælg flotte til/fra-kortTjen 2.500,- til klassen– og hjælp samtidigt børn i nødJULEKONKURRENCEN 2011Yderligere information / bestilling af kort:Skolekonkurrencenwww.tilfrakort.dkTlf. 36 44 72 72mail@tilfrakort.dkAlle klasser tjener 2.500,- pr. solgt kasse kort8 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


der rækker langt ud over udviklingsprojektetstreårige horisont.Han og den øvrige skoleledelse ville gernepå sigt kunne kalde sig en international sprogskole,hvor arabisk, tyrkisk og somalisk blevfag, alle elever, uafhængigt af etnisk oprindelse,kunne vælge.»Hvis nogle af de etnisk danske eleversynes, at det ville være spændende at lære dearabiske skrifttegn, så skulle de have lov tildet«, siger Allan Feldskou.Men hverken skolens profil eller det heltrigtige ord for viften af udbudte sprogtimer erendnu afgjort. Kalder man Abildgårdskolenfor en sprogskole, ser skolelederen særligt étproblem.»Mange af vores forældre opfatter sprogskolesom noget helt andet end det, vi gernevil signalere. Da de i sin tid kom til Danmark,gik de på danskkurser på en sprogskole indei Odense. Det er jo noget helt andet end denfolkeskole, vi er«, siger Allan Feldskou.pai@dlf.org og lif@dlf.orgEn sprogresurse,der skal bruges nuPå sigt er det Abildgårdskolens vision at kunne profilere sig som internationalskole med et bredt udbud af sprogfag på alle klassetrin. Men deter nu, som tredjegenerationsindvandrere, at eleverne med anden etniskbaggrund virkelig kan blive dygtige på to sprog, mener modersmålsunderviserpå skolen i Vollsmose, Gülüzar Çoban.»Eleverne i min klasse taler dansk, men deres modersmål er tyrkisk.Det er en resurse, vi bør udnytte«, siger hun og peger på, at næste generationvil have sværere ved at tilegne sig sprogfærdighederne.Det er ikke mindst en personlig erfaring, hun har gjort sig. SelvomGülüzar Çoban ofte har læst højt for sin datter på tyrkisk, havde dattereni sin tid svært ved modersmålsundervisningen, fortæller hun.»Jeg er bange for, at den lethed, hvormed jeg kunne lære to sprog, erforsvundet, når mine børnebørn måske vil lære tyrkisk«, siger den odenseanskelærer.2011 iForumwww.uddannelse-i-centrum.dkwww.genvej.nuUICUge 47UDDANNELSEI CENTRUMpræsentererUddannelsesmesse for 20.000unge fra 7. – 10. klasse og andre,der skal i gang med en ungdomsuddannelse.22. – 25. novemberForum CopenhagenJulius Thomsens Plads 11925 FrederiksbergLærere og UU-vejlederebooker på booking.uu.kk.dk.Program fra 4. november påuddannelse-i-centrum.dkMød alle uddannelserne!Lærer-lounge med inspiration.Innovationsspil for 9. og 10. kl.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 9


aktualiseretSkoler presses til atkonkurrere om eleverneI Slagelse er der risiko for, at skoler kastes ud i konkurrence mod hinanden,efter at der er indført en model, hvor pengene følger eleven.Tekstmaria becher trierAntallet af elever i Slagelse Kommuneer pludselig blevet meget vigtigt forskolernes overlevelsesmulighed.Indtil nu har skolerne fået tildeltmidler, efter hvor mange klasserder findes. Men i år er der indførten såkaldt rygsækmodel, der binderpengene til det enkelte barn. EggeslevmagleSkole har for eksempel i tre år haften international linje. I år er der desudenoprettet en sportslinje med to klasser og enscience- og it-linje.»Skolen har i foråret indrykket en annoncei lokalavisen for at fastholde og tiltrække elevertil de nye linjer, så de traditionelle kundertil privatskolerne forbliver i folkeskolen«,siger skoleleder John Larsen og understreger,at beslutningen er taget, før rygsækmodellenblev en realitet.Med modellen skal skolerne have klassermed 23-24 elever for at give eleverne det vejledendetimetal, men har skolen små klasser,kan det ikke lade sig gøre.»Hvis der er 34 på en årgang, er det etproblem. Derfor kommer der hold på tværsaf klasser, som ikke er pædagogisk begrundet.Vi har talt meget imod den her model,fordi det giver en uskøn konkurrence mellemskolerne. Nogle skoler prøver simpelthen atkapre elever fra andre skoler for på den mådeat kunne tilbyde den bedst mulige undervisning«,siger formand for Slagelse LærerkredsPer Haugård og tilføjer:»Vi kan ikke leve med, at én skole udkonkurrereren anden. Og det kunne godt væreden yderste konsekvens«.Markedet bestemmerFormand for børne-, uddannelses- og integrationsudvalgeti Slagelse Kommune SténKnuth, Venstre, medgiver, at den nye modelmedfører, at skolerne får en mere markeds-orienteret tilgang til at skaffe elever. Men hanmener ikke, at skolerne går på strandhugsthos hinanden.»Der findes brochurer, hjemmesider ogvideoer, der fortæller om, hvad skolerne kan.Når pengene nu følger barnet, vil der sikkertsidde skoleledere, der tænker mere over, hvordanhan skærper skolens profil – også for atholde på de bedste lærere«, siger Stén Knuth.Han tror ikke, at den skærpede konkurrencekommer til at gå ud over skolerne.»Det skal foregå på en måde, så det ikkeødelægger folkeskolen. Men lederne har enfin selvjustits og er gode til at tage samtalermed hinanden«.I sidste uge har Slagelse sendt et forslagom at lukke seks skoler til høring. Per Haugårdmener, at den beslutning er nødvendig.Han har været ude på flere af de lukningstruedeskoler for at tale om fremtiden.»Vi er imod en ren elevbaseret tildelingsmodel.Men på det punkt er kommunen ikketil at rokke. Med den tildelingsmodel bliverder nødt til at være færre skoler. De enkelteskoler må bruge deres lokalkendskab til atSkolenhar i foråretindrykketen annonce ilokal avisen forat fastholdeog tiltrækkeelever til denye linjer.SkolelederJohn Larsenargumentere for, hvem der skal lukkes. Voresopgave er at sikre, at resurserne til at driveskole for fortsat er der, at der ikke sker afskedigelser,og at forflyttelser sker på en ordentligmåde«, siger Per Haugård.mbt@dlf.org10 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


kvantificeretDe 5kommuner,der skalspare mest:Odense Kommune41.000.000 kr.Københavns Kommune35.000.000 kr.Haderslev Kommune34.700.000 kr.Frederikshavn Kommune16.000.000 kr.Svendborg Kommune15.000.000 kr.I alt skal: 60 kommunerspare i alt 333.009.000 kr.Kilde: Danmarks Lærerforening gennemførtei perioden 29. september til25. oktober en undersøgelse af kommunernesbesparelser på folkeskoleområdet2012. Der var svar fra 97 afde 98 kommuner.39.800.000 kr.De 5kommuner,der tilførerflest penge:11.750.000 kr.Herning KommuneSlagelse KommuneViborg Kommune9.700.000 kr.Aalborg Kommune8.600.000 kr.Køge Kommune2.622.000 kr.I alt får 9 kommuner tilført76.222.000 millioner kr.32 2012I 32 kommuner kommerdet til at koste lærerstillinger.26I 26 kommuner bliver dersparet på lærernes arbejdstid.24I 24 kommuner giver det ringerespecialpædagogisk indsatsuden for normalklassen.Ansvaret skaltilbage tilChristiansborg2012 tegner til at blive endnu et år medbesparelser på kommunalområdet. 60 kommunerskal samlet spare 330 millioner kroner– det viser en budgetundersøgelse foretagetaf Danmarks Lærerforening.De nyeste besparelser kommer oven i tidligereårs milliardbesparelser og står i direktemodsætning til de landspolitiske ambitionerfor skolen.DLF’s formand Anders Bondo Christensenvil have ansvaret tilbage til landspolitikerne.I 23 kommuner er der uændrede resurser, mens fem kredsformændikke vidste, hvordan budgetsituationen er for 2012. 60 procent afkommunerne skal spare i 2012.»Kommunerne foretager de her besparelser,fordi de er nødt til at få virkelighedentil at hænge sammen. Men det er Folketinget,der har det overordnede ansvar forfolkeskolen. Og de bliver nødt til at tageansvaret, så kommunerne leverer det, derskal til, for at man lever op til de store ambitioner,man har på Christiansborg«, sigerAnders Bondo.esc@dlf.org5I 5 kommuner giver detflere undervisningstimer tileleverne.4I 4 kommuner giver det mere støttetil elever med særlige behov,der undervises i normalklassen.4I 4 kommuner giver detforbedringer af lærernesefteruddannelse.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 11


N Y H E D E R F R A n e t t e tADHD-foreningen: Videler ikke reklamer formedicin ud til børnNationale test:Fremgang i læsning,tilbagegang i naturfagI otte ud af de ti test kan man registrere en fremgang,mens det er gået tilbage i biologi og geografi.TekstFotoKaren RavnKlaus HolstingFor første gang nogensinde kan man nusammenligne danske elevers resultater i denationale test fra år til år. I læsning er resultaternemellem fire og otte procent bedre. Imatematik er de steget mellem to og otteprocent. I engelsk er stigningen på seks procent.I biologi og geografi er de faldet medfire procent, mens resultaterne i fysik/kemier fire procent højere, oplyser Kvalitets- ogTilsynsstyrelsen.Børne- og undervisningsminister ChristineAntorini er tilfreds med fremgangen.»Før vi med sikkerhed kan sige noget omudviklingen i landsresultaterne, skal vi følgeudviklingen over nogle år. Men det glædermig, at der ser ud til at være sket en positivudvikling på tværs af klassetrinene – og særligti læsning og matematik. Den udviklingskal fortsætte«, siger hun.Både professor Niels Egelund og DLF’sformand Anders Bondo Christensen ville haveværet overraskede, hvis der ikke havde væretfremgang i nationale test fra 2010 til 2011.Det sker altid, når man indfører den type testsystemer,siger de.»Man kan se det i andre lande, der har indførttestsystemer. Først går det opad og opadi nogle år, og så flader det ud«, siger AndersBondo.Niels Egelund fortæller, at man ikke ud fraden netop offentliggjorte nationale prostationsprofilkan vurdere, om fremgangen i testresultaterer udtryk for en øget faglighed ellerfor, at eleverne har øvet sig i den testform, demøder i nationale test.Foråret 2010 var første gang, alle ti testblev gennemført, og resultaterne herfra blevbrugt som basis for den nationale præstationsprofil.I foråret i år blev testene så gennemførtigen, og ideen er, at det er de sammetest, der anvendes hvert år, så resultaternekan sammenlignes. Præstationsprofilen kananvendes til at følge landets faglige udviklingover tid. Som bekendt er det dog ikke desamme spørgsmål, eleverne får, da testene eradaptive, og opgaverne udvælges fra en storopgavebank, ud fra hvordan den enkelte elevklarer opgaverne.De nationale test skal evalueres senest i2013. Evalueringen vil danne grundlag for envurdering af testenes videre udvikling, oplyserUndervisningsministeriet.kra@dlf.orgADHD-foreningen beskyldesfor at dele medicinreklamer udtil elever fra den kampagnebus,der besøger skolerne. Direktørenafviser kritikken fra organisationen»Læger uden sponsor«og forklarer, at reklamerneer til bussens voksne gæster.»Folderne er ganske vist udgivetaf et medicinalfirma, mender er ikke reklamer for medicini dem, for det er ikke lovligt«, sigerCamilla Lydiksen fra ADHDforeningen.Fra det faglige netværkSpecialpædagogikUd med kristendomskundskab,ind med religionKristendomsundervisningeni folkeskolenskal fremovererstattes af religionsfag.Det meneret flertal i Folketinget.DLF er glad forflertallet, da det vilfastholde klassefællesskabet,når allekan være med.12 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Susanne Fabechs blog: »Voksenspecialundervisningeni turbulent tid«.Jan Thranes blog:»Når tiden går baglæns– om lukningen afNavimat«.Videncentre:Forskning taber ifinansieringsspilBlogs motivererlærerstuderendeFoto: Hung Tien VuNy psykologuddannelsetil lærerei støbeskeenI 2009 lukkede Undervisningsministerietkassen for finansieringaf landets videncentre. Idag kæmper centrene for midler– ofte mod hinanden. Forskningeninden for blandt andetfolkeskolens fag er den storetaber. Tre centre er lukket, ogprojektaktiviteten er styrtdykket.I alt gav ministeriet finansielstøtte til 28 centre i perioden fra2004-2007. Folkeskolen.dk harforetaget en rundspørge til ottevidencentre, som har forsket indenfor skole og undervisning. PåVidencenter for Læsning fortællercenterlederen, at de brugeruanede resurser på at skaffemidler, og derfor er projektaktivitetennede på 20-25 procentaf tidligere.Bloggen som redskab i undervisningener en succes på læreruddannelsenpå Blaagaard/KøbenhavnsDag- og Aftenseminariumog Bornholm. Her afleverer destuderende deres opgaver på enpersonlig blog på nettet, og deter en motivationsfaktor i sig selv,mener lærerstuderende Anne-Gro Jensen. »At andre skal sedet, motiverer mig til at skrivegodt og tage nogle gode billeder,som dokumenterer min proces.Jeg er mere stolt af min afleveringpå bloggen, fordi det sergodt ud«, fortæller hun.Lektor Mette Jørgensenstarter studieåret med at opretteen blog, hvor hun præsentereropgaver og lægger link til andreblogs eller hjemmesider til inspiration.En underretning kanende i voldNogle lærere tøver med at underrette.For en underretning kanfå voldsomme konsekvenser.Men skal man lade børnene levei volden, spørger Jacob LindegaardKnudsen, lærer på SkoletjenestenKrisecenter Odense.Han har flere gange oplevet børnpå krisecentret, hvor det er denseneste voldsepisode i hjemmet,der har udløst en underretning.Han underviser på Servicestyrelsenskurser i forbindelse medkampagnen »Vores Ansvar - NEJtil vold mod børn«.Aarhus Universitet planlæggeren cand.pæd.psych.-uddannelserettet specifikt mod lærere meden professionsbachelor og specialpædagogiksom linjefag.Uddannelsen vil give psykologautorisation,og de første lærereforventes optaget i september2013.Bag uddannelsen står Ministerietfor Forskning, Innovationog Videregående Uddannelsersammen med universitetet, ogden bliver hilst velkommen afKL. Her har man arbejdet for atgenoprette en autorisationsgivendepsykologuddannelse tillærere, siden den gamle cand.pæd.psych.-uddannelse blevlukket i 2004, fordi efterspørgslener stor.Besparelser:21 lærere varslet afskedigeti Høje-TaastrupBesparelserne går især ud over specialundervisningen.TekstHelle LauritsenSidste år nedlagde Høje-Taastrup Kommune 44 lærerstillinger,i år nedlægges 35. De 21 lærere er varsletafskediget til 30. juni 2012. De afskedigede er 14uddannede lærere og syv uden en læreruddannelse.Heraf er flere lærerstuderende.Afskedigelserne skyldes besparelser. Kommunenvil spare ni millioner kroner i 2012. Foruden de lærere,der er varslet fyret, er fem gået på pension, og et antalvakante stillinger bliver ikke besat.»De, der er tilbage, har et hårdt job. Der bliver taleom sammenlagte klasser og besparelser på specialundervisningen.Sidste år oplevede vi besparelser påspecialundervisningen på 25 procent, og i år varslesDe, der er tilbage, har et hårdtjob. Der bliver tale om sammenlagteklasser og besparelser påspecialundervisningen..Vibeke Lyngeder også 25 procent besparelser på det område. Mender er meget, der ikke er afklaret endnu«, siger VibekeLynge, der er kredsformand i Taastrup.»Sidste år foreslog vi, at man lukkede tre skoler,men man valgte kun at lukke to af dem. En gangimellem tror jeg, politikerne overser nogle ting, når delaver benchmarking«.Læs flerenyheder på:• Gentofte lancerer nyskolevision efter Skub• DF-ordfører: Skolemed flekstid belønnerde dovne• I Varde får de lektiehjælpfra oven• Lærerne i Odder øversig med iPad• Derfor er der ingenforsikringsbonus tillærerne i 2011• Skolesocialrådgiverhjælper lærerne medat underrette• Nydanske unge vælgerblindt gymnasiet• Fødevareminister vilhave flere økologiskekøkkenerf o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 13


overværet» Jeg vilvære noget,hvor jeg ikke skalsidde ned«E-klassen – erhvervsklassen – er et tilbud til skoletrætte elever. Her erder få klassekammerater og få fag, som gør det lettere at koncentreresig. Eleverne er desuden i praktik to dage om ugen.TekstFotoHelle LauritsenSimon JeppesenDrengene forsøger at balancere medplastictallerkener roterende påpinde og djævlespil på snor. Jimmikaster gøglerstaven rundt mellemde to styrepinde, han holder i hænderne.For første gang i dag smiler de fire drenge,der opholder sig i den kolde gymnastiksal påHaldum-Hinnerup Skole lidt uden for Aarhus.Tage Alf Jensen har taget eleverne fraE-klassen med til gøgleri. De har prøvet dettidligere på en hyttetur, og nu overvejer de,om de skal optræde lidt tirsdag aften, nårklassens forældre kommer til mad og snak påskolen.E-klassen – erhvervsklassen – har eksistereti ti år. Lige nu går der syv elever fra 8. og 9. iE-klassen. På denne mandag er de tre i brobygningpå forskellige ungdomsuddannelser.Egentlig skulle Justin også have været på brobygning,men han mødte op her til morgen.Havde glemt det. Ikke forstået det – og villehellere være i E-klassen.Justin kommer fra Tyskland og har kunboet i Danmark i to år. Vejlederen fra UngdommensUddannelsesvejledning (UU) vilringe til social- og sundhedsskolen og fortælle,at han ikke kommer. Næste uge skal han ibrobygning i databehandling, og det glæderhan sig til.Eleverne går i skole tre dage om ugen oger i praktik torsdag og fredag. På et bibliotek,i SuperBrugsen, som taglægger og hos enmurer.Rasmus vil være murerMandag morgen begyndte trægt. Lidt meddelelser,samtaler med UU-vejlederen Hansog så læsning i 20 minutter. Hver elev harsin arbejdsplads ved væggen. Her er deresbærbare computer og en kasse med bøger,blyanter, passer og logbog. På væggen vedhver plads hænger der plakater med biler,musikgrupper, letpåklædte kvinder og enenkelt kamphund.Rasmus hiver en Cocio op af tasken og sætterden foran Frederik. Selv tager han en cola.Læsning i 20 minutter er længe for nogleaf eleverne. Det kniber med koncentrationen.De lyser op, når de kan gå ud i gangenfor at spille bordfodbold eller smutte ud adbagdøren og uden for skolen, hvor de får enhurtig smøg, for mange af E-klassens elever errygere. Sådan har det altid været.Rasmus fortæller, at han kan lide at gå i E-klassen, fordi der er stille og roligt og mangepauser.»Vi er skoletrætte og kan ikke koncentrereos. Jeg havde ikke tid nok til at nå alle lektier-14 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


E-klassen påHaldum-HinnerupSkole■ Optagelse i E-klassen kræver envisitation. FavrskovKommune har toerhvervsklasser forelever i 8. og 9. klasse,der er kørt træt imængden af bogligundervisning, er skoletrætteog gerne vilarbejde mere praktisk.Det kræver, ateleven kan overholdeaftaler og selv kantransportere sig tilskole og praktik medkollektiv trafik.■ Eleverne går i skoletre dage om ugen oger i praktik to dageom ugen.■ Den boglige undervisninghar hovedvægtpå dansk,matematik og emnerinden for samfundsfag.Den praktiske delpå skolen er værkstedsarbejdei køkkenog sløjd. Dertilkommer brobygning,erhvervspraktik ogforskellige kortereprojektforløb. Elevernehar mulighed forat tage afgangsprøvei dansk og matematik,og de får intensivuddannelsesvejledning.■ Tre lærere er fast tilknyttetE-klassen.Jimmi prøver forførste gang atdreje i træ. En lilleskål. Hans planerer at blive taglægger,murer ellerblikkenslager.■ Klassen har væretunder Undervisningsministerietsforsøgsordning, menkører nu under kommunen.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 15


overværetRoterende plastictallerkenpå pind kræver øvelse,men Rasmus har prøvetgøgleriet nogle gange iE-klassen.Tage Alf Jensen sætterJimmi i gang med matematikopgaverne.Elevernei E-klassen arbejder 20minutter ad gangen medmatematik og dansk. Formiddagenbliver ofte brugtpå det boglige arbejde.ne på min gamle skole. Så ville jeg have væretnødt til at droppe fodbold, og det havde jegikke lyst til«, siger han.Rasmus har spillet fodbold, siden han vartre år. Han spiller på U17 i Four Stars i Hinnerup.Han er den eneste, der allerede nu har besluttet,at han vil tage afgangsprøve i dansk ogmatematik, og så skal han være murer. Han harværet i praktik i halvandet år hos en mester,han kender. Hver torsdag og fredag. Han harogså arbejdet for murermesteren i ferierne.»Jeg kan godt lide at møde mange forskelligemennesker. Det er hårdt arbejde, menikke stressende. Det er fysisk hårdt, men ikkehårdt i hjernen. Jeg kan godt lide arbejdet«.For lidt kreativitet i skolen»Skolen er for boglig for dem. Der er alt formange fag for dem. De står af. Men de nyderdansk og matematik«, siger Tommy Kristensen,der er nypensioneret lærer. Han har væretklasselærer for E-klassen i flere år og kanslet ikke lade være med at komme på skolen,hvor han drejer i træ og er med til at byggeskolens historiske værksted færdigt. Det ermiddelalderens langhus, de arbejder på nu.»Mange af eleverne er godt begavede. Vitilbyder dem afgangsprøve i dansk og matematik.Kun de to fag. Det letter presset fraderes skuldre«.I E-klassen får de lov til at begynde på enfrisk. Her handler det om at finde selvværdetog om kemien i klassen. At få samlet elevernetil en klasse og give dem et pusterum. Mangeaf dem har meget modstand mod læring oglærere. Sidste år var det svært at få samlingpå E-klassens elever. Det går bedre i år.Lærerne har erfaring med, at det er bedstat begynde dagen med det boglige arbejde.Hvis eleverne først har gøglet eller været isløjdlokalet, kan de ikke koncentrere sig omdet boglige bagefter.»Præstationspresset er for stort for dem.Det er et pres at skulle lykkes i alting«, sigerJette Winding, der er klasselærer og hjemkundskabslærer.E-klassen har en del timer ikøkkenet, hvor de kan se hurtige og konkreteresultater af deres arbejde og måske succes.En god samtale over opvasken kan også føretil brugbare færdigheder. Skolen overvejer, atE-klassen kan stå for en skolebod.Sidste år arrangerede lærerne en prøvei hjemkundskab med censor. En elev øvedesig hjemme, dækkede fint bord og serveredemad for skolens ledelse. Bagefter fik vedkommendeen udtalelse. Det er noget, der hjælperpå selvværdet.»Jeg vil ikke sige, at skolen er for boglig,men der er for lidt kreativitet«, mener viceskolelederSteen Skaarup.For nogle af eleverne har pjæk været heltalmindeligt. For andre utænkeligt. Men her iår har de alle næsten hundrede procent fremmøde.Omkring halvdelen af eleverne kommer påproduktionsskole bagefter. Eller på efterskole.Og en del af dem får lærepladser. Enkelte fårjob. Så det lykkes for langt de fleste at kommevidere i uddannelsessystemet.»Mange ville falde helt ud, hvis det ikkevar for erhvervsklassen«, siger Steen Skaarup.UU-vejleder Hans Handrup taler medmange mulige praktik- og uddannelsessteder.Han er tæt knyttet til klassen – håndholdt vejledning,kalder han det. Det sker jævnligt, atet praktiksted tilbyder en elev en plads, hvisde klarer et år på handelsskolens grunduddannelse.Det bliver de så støttet i.»Mange har et koncentrationsniveau på 20minutter. De har mange nederlagsoplevelser,16 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Mange har etkoncentrationsniveaupå 20minutter. De harmange nederlagsoplevelser,så det gælderom at bryde dennegative spiral.Hans Handrup, UU-vejlederså det gælder om at bryde den negative spiral«,siger Hans Handrup.Til dansk i 9.aBåde Rasmus og Frederik er ved at læse»Sprængfarligt hjerte«. Fra en serie på fembøger. Om fem fælder, man kan falde i somung. Rasmus husker, at den ene handler omen, der tager steroider, og hvor svært det erat holde op igen. En anden handler om enfestival, hvor en blive meget fuld og bliverreddet af en ven fra at gøre noget dumt.Justin læser om hajer.Jette og Rasmus går ind ved siden af.Jette Winding kan fortælle, at det er gået iorden med, at Rasmus kan følge fire ugentligedansktimer ud af fem i 9.a.»Kan jeg ikke komme i 9.b?« spørger Rasmus,hvor han kender flere, men skemaetpasser ikke. Så er det okay med 9.a.Han skal opgive tre romaner til afgangsprøveni dansk. Men for eksempel må denene godt være en film, og E-klassen harlige set og analyseret ungdomsfilmen »BoraBora«, så den kan han opgive til prøven.Desuden skal han arbejde med folkeeventyri 9.a.»Rasmus har hånde-laget«»Rasmus var med ude at fugeallerede på dag to eller tre. Jegtror, han bliver en god murer.Han har håndelaget. Det kanman hurtigt se. Mange tabermørtlen i starten«, fortællermurermester Tommy Nedergaardfra Egå Murerforretning.»Det eneste murerarbejde,Rasmus ikke har prøvet endnu, erat lægge klinker«.Det var Rasmus selv, derfor halvandet år siden spurgteTommy, om han kunne kommei praktik to dage om ugen hosham. De kender hinanden.Så Rasmus har støbt, revetned, muret op, vandskuret ogfuget. Og ryddet op. Lige nu erdet især badeværelser, som murerforretningenarbejder med.Tommy Nedergaard blev selvfærdiguddannet murer i 2003og tager jævnligt elever ind.Nogle fra teknisk skole og nogle,der har rodet sig ud i noget skidt.Indimellem bliver han ringet opaf en skole, men det kommer joogså an på, om der er arbejde.De er tre ansatte i firmaet nu, ogdet er svært at se mere end ethalvt til et helt år frem.»Det handler om at få enchance. Jeg synes, de fortjeneren chance mere. Det er syndat se 18-årige knægte gå tabt.Men de får da at vide, hvis detræder ved siden af, og nogleforstår jo ikke, at de har fået enchance«, siger Tommy Nedergaard.Det har Rasmus forståetog fortæller, at matematik heldigvisikke er noget af det, hanhader allermest.»Så jeg kan godt få en lærepladsher, hvis du ikke er gåetkonkurs inden«, siger Rasmusgrinende.Det er en aftale.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 17


overværetJimmi, Rasmus,Frederik - i luften- og Justinpå taget af detlanghus fra middelalderen,somde arbejder påat gøre færdigt.Mange elever harefterhånden arbejdetpå huset,der er en del afskolens historiskeværksted. Dedyrker selv pil,der skal brugestil pileflet påhusets sider.»Så begynder du i klassen fra næste uge,og hvis der er noget, du synes er træls, såsig det til mig med det samme«, siger JetteWinding.Fagligt spænder eleverne fra 2.-9. klasse.De er på alle måder forskellige, men det erlykkedes at få en klasse ud af dem. De havdeen rigtig god hyttetur som introduktion. Allesyv elever og tre lærere var af sted. De sejledekano på Gudenåen, spillede spil, gøglede,talte sammen og tilberedte mad.Tilbage i klassen taler de om, at de skalbage dagen efter. Cupcakes med snask. Og såskal de finde ud af, hvad de skal servere forforældrene, når de kommer på tirsdag. Derskal kræses for dem, som i mange tilfældeikke er helt glade for at besøge skolen.»Flere forældre bliver et hoved mindre,når de træder ind i skolen. De husker denikke for noget godt«, siger Jette Winding. Etgodt skole-hjem-samarbejde er også vigtigt iJeg vil ikkesige, at skolen erfor boglig, mender er for lidtkreativitet.Steen Skaarup, viceskoleledererhvervsklassen. Derfor er der god mad, gøglog løs snak på programmet.Hjemmevant i sløjdlokalet»Jeg elsker sløjd«, siger Frederik med eftertryk.»Vi drejer skåle og alt muligt«.Han går hjemmevant til maskinerne isløjdlokalet. Sammen med Rasmus saver hanog borer huller i nogle træstykker, der skalsættes på langhuset ude på Bymarken. Det erskolens store udeareal med historisk værksted.Nogle er ved at bygge et solur, der erplaner om at flytte bålpladsen, og så dyrkerde pil. Flere forskellige slags. Blandt andetskal der pileflet på siderne af langhuset.Skiftende E-klasser har sammen med TommyKristensen bygget på langhuset over nogleår. Der er meget dansk, historie og matematikgemt i det hus.»Jeg går i E-klassen, fordi jeg ikke er god til at18 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


DLF's hovedstyrelsevære i klasse med mange. Jeg er heller ikke godtil at skrive og regne. Jeg kan bedre læse endskrive. Men jeg har svært ved at koncentreremig, hvis nogle kigger mig over skulderen. Derer mere ro i E-klassen«, fortæller Frederik.Han er i praktik som taglægger i sin farsfirma.»Jeg tror, jeg skal være taglægger efterskolen«.Frederik kigger fascineret på den model aflanghuset, som Tommy Kristensen og nogletidligere elever har bygget. En model i 1:10.»Jeg skal bygge et kæmpe kongerige medguldporte og det hele«, griner Frederik.»Jeg vil gerne bygge sådan en model. Så viljeg købe en hamster til det her hus«.Han sætter taget på plads og ser beundrendepå modellen. Det skal være næste projekt.Tommy Kristensen foreslår, at han byggeren mindre model. Måske halvt så stor.Savner lektierTommy viser tegninger af langhusets forskelligesamlinger. De stammer fra tømrerfagetog er, ligesom eleverne vil opleve det på enproduktionsskole.Inde i sløjdlokalet står hans samling afdrejede skåle og lysestager. Eleverne kan seog mærke på dem, inden de beslutter, hvilkende vil gå i gang med. Der er mange forskelligesorter og farver.»Jimmi har lige spurgt mig, hvorfor jeg stadigkommer på skolen, når jeg ikke får pengefor det længere?« griner Tommy Kristensen.Han har lige nogle ting, der skal gøres færdige.Sammen med E-klassen og kollegerne.For eksempel et langhus fra middelalderen.Einar From og Tommy hjælper Jimmi igang med at dreje. Splinterne flyver rundt, ogudsugningen bliver indstillet, så den fangerdem bedre. Jimmi står koncentreret med etdrejejern.Han kan godt lide at gå i skole og ville ønske,at der var endnu mere dansk og matematiki E-klassen. Især lektier savner han.»Jeg har svært ved at forstå det, der skerpå tavlen. Men jeg vil gerne lære noget mere.Jeg har svært ved matematik og skriftligdansk. Læsning er okay. Jeg har det sværtmed at huske fra dag til dag. Jeg skal starteforfra hele tiden«, fortæller han.Jimmi har tænkt på at blive taglægger ellerpolitimand eller murer eller blikkenslager.Han er i praktik i SuperBrugsen.»Jeg vil være noget, hvor jeg ikke skalsidde ned«.hl@dlf.orgFrivillige skal holde sigfra undervisningDLF's hovedstyrelse diskuterede for og imod frivilligtarbejde i skolen.TekstHanne Birgitte JørgensenKan forældrene arrangere en skolefest, ogkan pensionerede lærere stå for lektiehjælppå skolen? Eller skal Danmarks Lærerforeningforsøge at inddæmme og imødegåfrivilligt arbejde i skolen.Det spørgsmål diskuterede DLF's hovedstyrelsepå sit møde i oktober. På denene side står hensynet til undervisningenog lærerne, på den anden side en traditionfor frivilligt arbejde – og et behov for hjælp,som lærerne også selv bidrager til.Sammenfatter man diskussionen, var detkorte svar på spørgsmålet: Nej.Med et stort »men«. For de professionelleskal inddrages og høres undervejs, sådet kommer til at foregå på en måde, derkan passe ind i, hvad man ellers gør lokalt.Og frivillige må ikke overtage de professionellesarbejde.Hovedstyrelsen vil nu udarbejde et oplæg,som skal sendes i høring i alle kredsefor at se, om det trods alle de lokale forskellighederer muligt at nå frem til nogle få,fælles retningslinjer, som tillidsrepræsentanterog kredse kan støtte sig til.Der er nogle dilemmaer:»Jeg tror, at vi alle kan se nogle farer idette. Det kan jeg også. Men alene af dengrund skal vi tage hul på diskussionen. ISkanderborg har man for eksempel væretenige om, at det at bruge frivillige skal skepå en måde, så det er de professionelle,som bestemmer, hvor og hvordan mansamarbejder med frivillige. Vi har jo i virkelighedenbrugt frivillig arbejdskraft heletiden. For eksempel forældre, der hjælpertil, og virksomheder, hvor man kommer påbesøg«, sagde Gordon Ørskov Madsen.Lærere er også selv frivilligeDer blev nævnt flere eksempler på frivilligeordninger: Bedsteforældre, som har en populærmadordning. Pensionerede lærere,som står for lektiehjælp. De fleste medlemmeraf hovedstyrelsen mener, at det kanlærerne sagtens takle lokalt. Problemetopstår, hvis man bruger frivillige til noget,som ellers skulle udføres af lærere.»Vi skal kæmpe for retten til at væregårdvagter!« sagde Flemming Ernst ironisk.Han fortalte, at det også har været diskutereti hans egen kreds:»At være imod frivilligt arbejdeer en tabersag. Der erjo heller ingen, som sætterspørgsmålstegn ved frivilligtarbejde i fodboldklubberne.Problemet er, når det kommerover i noget, som ligner voresundervisningsarbejde. Hvadmed de unger, som har behovfor at komme ud af og til? Derskal være nogle klare grænser,som siger, at det ikke kanovertages af frivillige«, sagde han.Hovedstyrelsesmedlemmerne kendtedog ikke til steder, hvor lærernes kerneopgave,undervisning, var i fare for at bliveovertaget af frivillige.Mange lærere arbejder i øvrigt selv somfrivillige:»De, der arbejder mest frivilligt,er lærerne selv. Så vikan jo ikke have en politik,hvor vi siger, at vi selv gernevil arbejde som frivillige allemulige steder i samfundet,men ingen må arbejde somfrivillig på skolerne«, sagde LarsBusk Hansen.Jan Trojaborg mindede om, at lærerneselv er gået foran for at starte frivilligt arbejde.I København blev for eksempel depopulære Gabriel Jensens Skoleudflugterstartet af en lærer for 110 år siden.hjo@dlf.orgf o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 19


Fysik/kemi · 7.-9. klassenaturensunivers.dk• Interaktive animationer til pc og IWB• Perspektivering til dagligdagen• TemaopdeltPRØV SELVnaturensunivers.dkGRATIStil 15. december 2011Giver eleverne en bredere forståelseNaturens univers lægger stor vægt på at give eleverneforståelse af sammenhænge mellem fysik/kemi, dereshverdag og dem selv.naturensunivers.dk understøtter elevbogen, og gør detnemmere at forklare forløb og processer, der i virkelig -hedens verden er abstrakte eller tidskrævende.På naturensunives.dk er der mange muligheder for atarbejde med interaktive animationer, der kan kombineresmed digitale opgaver. Begge kan anvendes på computereller interaktive whiteboards.


(16377 · BureauLIST.dk) FSO26-2011Ikoner fortæller, hvor derer interaktive animationerpå naturensunivers.dk.NYHEDAndre steder referererikonerne til arbejdsark,som findes i kopimappenog på naturensunivers.dk.naturensunivers.dk indeholder:• Interaktive animationer• Eksempler på anvendelse af fysik/kemi• Perspektiverende tekster• Vigtige historiske udviklinger• Arbejdsark• LinksTil alle interaktive animationerer der hjælp, støtte og mulighedfor at ændre parametre.alinea.dk · tlf.: 3369 4666


konfronteretFoto: Bo TornvigLars Olsen: »Mere virkelighedsnærundervisning i folkeskolen«Knap havde Christine Antorini indtaget ministerkontoret, før journalist og forfatter Lars Olsen blev kaldtover til ministeriet for at holde oplæg for embedsmændene om sin nye bog »Uddannelse for de mange«, somAntorini har skrevet efterord i.John Villy Olsen SpørgerLars Olsen svarer:Christine Antorini har skrevet efterord idin bog, og hun har grundlæggende desamme pædagogiske og skolepolitiskesynspunkter som dig. Er du manden bagministeren?»Nej, slet ikke. Jeg er ikke socialdemokrat – jeger ikke politisk organiseret – men jeg har kendthende i rigtig mange år. Men vi er ikke megetnære venner. Jeg mødte hende første gang i80’erne, hvor jeg var journalist på SocialistiskFolkepartis ugeavis, og hun var kandidat tilnæstformandsposten i Socialistisk Folkeparti.Vi har også en fælles baggrund i Socialdemokraternesuafhængige uddannelseskommission2008-09. Her havde vi mange diskussionerom nødvendigheden af en kulturændring i uddannelsessystemet.Det er et langvarigt, menikke meget tæt venskab, vi har«.Du – og Antorini – vil revolutionere skolen,så undervisningen bliver mere virkelighedsnær.Hvordan?»Kulturrevolutionen har to hovedelementer.Det ene er, at eleverne skal møde flere praktiskeelementer som sløjd, hjemkundskab ogfælles projekter med erhvervsskolerne. Det andetben er, at undervisningen i de boglige fagskal blive mere virkelighedsnær. Der er eftermin mening sket en akademisering af undervisningen,hvor man lægger alt for meget vægtpå teori og metodeovervejelser og alt for lidtvægt på at komme ud og undersøge noget.Skolen skal tættere på virkeligheden. Det er imødet med virkeligheden, at man lærer nogetnyt. Og så skal teorierne og begreberne byggesovenpå«.Hvorfor skal den mere virkelighedsnærepædagogik ind i skolen?»Det er der to grunde til. Den ene er, at alleunge skal have en ungdomsuddannelse. Vi harhaft 95-procent-målsætningen i mange år,uden at det for alvor har rykket. Der er stadig enfemtedel, der ikke får en ungdomsuddannelse,og det er især unge, der kommer fra hjem udenuddannelsestraditioner.Det betyder, at den måde, der undervises på, måtilpasses den store gruppe elever, der ikke ervant til teorier og begreber. De skal møde stoffetpå en mere praktisk og virkelighedsnær måde.Den anden grund er, at innovation og nye ideer– som Danmark skal leve af i fremtiden – ikkekommer ud af den blå luft, men i mødet mellemteori og praksis. Derfor bør det være en kerneopgavei uddannelserne at lære at forene teoriog praksis«.Er undervisningen ikke virkelighedsnærnok i dag?»Jeg tror, det er meget forskelligt fra skole tilskole og fra lærer til lærer. Men jeg mener, derer to problemer i dagens folkeskole. Det ene er,at folkeskolen kun peger frem mod gymnasietog ikke mod erhvervsuddannelserne. Mangesteder er kulturen i folkeskolen nærmest blevetprægymnasial. Læreren har på den indre nethinde,at eleverne skal i gymnasiet. Elever harfortalt mig, hvordan lærere i 8.- og 9.-klassersiger, at det her skal I lære, fordi det skal I brugei gymnasiet, men ikke at det her skal I lære,fordi det skal I bruge på en erhvervsuddannelse.Det er en skævhed i tilgangen, fordi de22 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


praktiske elementer i skolen er blevet vægtetså svagt«.Din præmis er, at der er sket en akademiseringaf folkeskolen de sidste 10-15 år. Har du en systematiskvidenskabelig dokumentation for, atdet er tilfældet?»Nej, men jeg er ikke i tvivl om, at tendensener sådan. Det er noget, der er blevet bekræftetså mange gange over for mig af både forældreog lærere, ofte af lærere, som er 50-60år og har været i skolen i mange år. Mensynspunktet ville selvfølgelig stå stærkere,hvis der var en eller anden form for undersøgelse,der viste det.Men nu skal vi jo hellerikke nå derhen, at man ikke må sige noget iden offentlige debat, uden at man har en elleranden form for tal. Så ville der ske en syg teknokratiseringaf den offentlige debat, hvisman skal have resurser til at gennemføre sådannogle undersøgelser, før man må menenoget som helst. Den form for mundkurv viljeg ikke acceptere«.Din påstand er, at flere vil komme længereuddannelsesmæssigt, hvis undervisningeni folkeskolen bliver mere virkelighedsnær.Har du et videnskabeligt bevisfor, at det er rigtigt?»Jeg har nogle data, der sandsynliggør, at deter sådan: I det almene gymnasium er afstandenfra de ufaglærtes børn til akademikernesbørn 2,1 i karaktergennemsnit, mens den på htxer 1,1. Altså næsten det halve. Det hænger sandsynligvis sammen med, atkulturen på htx er anderledes. Man har problem-og projektorienteret undervisning, hvoreleverne tager udgangspunkt i et konkret problemog løser det – for eksempel at konstruereen skillevæg efter kortlægning af støjproblemerpå arbejdspladser.Det er en meget mere konkret tilgang end detalmene gymnasium, hvor tværfaglighed for eksempeli det, der hedder ’almen studieforberedelse’,i høj grad består af metodelære som deduktivog induktiv og hermeneutisk spiral og enhel masse meget abstrakte ting. Resultatet er,at gymnasiet for det store flertals børn bliver enmere fremmed verden end den konkrete problemløsningpå htx«.Kernen i din pædagogik er samspilletmellem teori og praksis. Det er også kerneni Tvinds pædagogik. Har du været påTvind?»Nej, det har jeg ikke. Og jeg er meget kritiskover for sider af Tvind, men her tror jeg faktisk,de havde en pointe«.Har du været medlem af KommunistiskArbejderparti (KAP)?»Nej, det har jeg ikke«.Hvad lavede dine forældre?»Min far er akademiker. Uddannet økonom, menhan arbejdede det meste af sit liv som bladmandog journalist. Så jeg kommer selv fra denbedre middelklasse. Men jeg fik så også rigtigmeget ud af folkeskolen. Jeg gik i skole i et socialtblandet kvarter, hvor vi netop var en blandingaf middelklassebørn og arbejderklassebørn.Også derfor er jeg en stor tilhænger af enhedsskolenog folkeskolen, forstået som en skolehvor alle samfundslag mødes. Det synes jeg eren af de rigtig store kvaliteter i det danske samfund«.Du er en af de få, der stadig taler arbejderklassenssag – hvad driver dig?»Grundlæggende er jeg meget kritisk over for denforestilling, at vi lever i et samfund uden klasserog sociale forskelle. To tredjedele af danskerne erstadig faglærte og ufaglærte. Der er måske ikkeså mange af dem, der arbejder på store fabrikkermere, men så sælger de mobiltelefoner eller kørerlastbiler eller er social- og sundhedsassistenterpå plejehjemmet og murersvende – det er dem,der er flertallet i befolkningen.Det, der driver mig, er en forargelse over, atmange af dem, der har de lange uddannelser ogde gode job, glemmer forskellen. Nu har manskåret i efterlønnen, som typisk bruges af dem,der kommer på arbejdsmarkedet, når de er 16-18 år og er trætte og slidte, når de er 62.De, der kom på arbejdsmarkedet som 30-årigeog har de spændende job og lyst til at arbejde,har slet ikke blik for de mennesker, der lever påen anden måde.Og inden for uddannelsessystemet har vi densamme problemstilling: De, der har udviklet uddannelsessystemet,er dem, der selv syntes, detvar sjovt at gå i skole, og som godt kan lide teoriog begreber og arbejder med det i hverdagen.Og her har man altså glemt nødvendigheden afat lære på en mere praktisk måde, som passertil nogle andre sociale gruppers dagligliv«.jvo@dlf.org»Uddannelse for de mange. Opskrift påen kulturrevolution« hedder den nye bogfra journalisten og debattøren Lars Olsen.Minister for børn og undervisning ChristineAntorini har skrevet efterord i bogen sammenmed SF’eren Nanna Westerby. Som Lars Olsenmener de, at undervisningen i skolen skalvære mere virkelighedsnær.Har du læst bogen, der beskriver– hvordan virkeligheden opdeler alle menneskeri De rigtige og De forkerte,– hvordan De forkerte er dem, der skaber alufred mellem mennesker, og– hvordan det går til, at mennesker i et overvældendeantal straks fra fødslen bliver oggennem hele deres liv forbliver De forkerte,uanset uddannelsesniveau og profession?I denne virkelighed er ytringsfrihed og demokratisamt alle De forkertes utilladelige forsøgpå undertrykkelse heraf en integreret del.En konsekvens af »Virkelighedens lov« og densbaggrund er, at der hviler en enormt vanskeligsamfundsopgave på ikke mindst lærerstanden.Du kan rekvirere bogen hos en boghandler foren modydelse af 129 kroner.INTERAKTIVTEKNOLOGI, LEG OG LÆRINGTIRSDAG D. 29.11.2011 KL. 09.00-15.30STED: ROBOLAB - SYDDANSK UNIVERSITETNIELS BOHRS ALLE 1, HAL J 5230 ODENSE MSe mere påKONFERENCE&WORKSHOPSKOLETEKNOLOGI.DKf o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 23


fotograferetSkolegård i bevægelseFoto: Bo TornvigBellahøj Skole i København blev landets første idrætsskole i 2007. Alleklasser har fem idrætslektioner hver uge, og der er et særligt idrætssporfra 7.-9. klassetrin. Skolegården er noget særligt. Den kostede mellemfire og fem millioner kroner at bygge – penge, der blev bevilget af KøbenhavnsKommune. Den er udviklet i et samarbejde mellem arkitektfirmaetKainicke og Overgaard og et byggeudvalg af skolens ledelse,lærer-, elev- og forældrerepræsentanter. Det skal være et alsidigt område,der inspirerer til bevægelse, faglighed og selvopfundne lege.b a k k e r n eForhøjede, malede bakkerer udsmykning, invitation tilubevidst bevægelse og inspirerereleverne til at finde pånye lege.24 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


M e t e r B a n e nRundt om hele området gåren meterafmærket bane, somogså bruges imatematik.B a n e nhar stor symbolværdi foridrætsskolen og bliverflittigt brugt til løb ogboldspil.T e l t e tbruges som cirkustelt af desmå og til udendørsundervisning for de store.l a b y r i n t e ner en af flere, hvor derbliver leget eventyr oggemmelege.E D D E R K O P P E S P I N D E Ter populært blandt både destore og de små. Det er enbillig måde at give plads tilklatring på.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 25


debatteretSkolen er ikkesamfundets maskinrumSkolen er en pædagogisk institution med en pædagogisk opgave –uanset hvilke økonomiske eller politiske behov samfundet måtte have.KronikMarianne Jelved, lærer, cand.pæd.og medlem af Folketinget forRadikale og formand forForeningsfællesskabet LigeværdLeo Komischke-Konnerup, Videncenterfor Almen Pædagogik ogFormidling, ProfessionshøjskolenUniversity College SyddanmarkHvis det skal lykkes at gøre skolen mereinkluderende eller rummelig, så drejer det sigom at vende både den almindelige undervisningog specialundervisningen på hovedet.Der må udvikles en almen skolepædagogik,der arbejder sig væk fra den snævre forståelseaf undervisning og fag, mål og metoder,som gennem mange år er blevet dikteret skolen.Skolen må aldrig blot være et nyttigt redskabfor politiske og økonomiske ambitioner.Ud fra en demokratisk og human forståelse erskolen en pædagogisk institution og hverkensamfundets maskinrum eller sorteringsmaskine– og skolens elever er aldrig blot elever– de er også på vej til at blive frie menneskerog ansvarlige borgere.Skolen har først og fremmest en pædagogiskopgave, og den praksis, der udøves iskolen, er en pædagogisk praksis. Pædagogiskpraksis antager altid, at mennesket har enlæringsnatur. Det vil sige, at mennesket erkendetegnet ved dets mulighed for at indgå ilærings- og dannelsesprocesser. I skolen måman derfor arbejde ud fra antagelsen, at alleelever kan lære. Og skolen skal varetage sinpædagogiske opgave – uanset hvilke særligeøkonomiske eller politiske behov samfundetellers måtte have. Skolens opgave er ikke atsortere eller etikettere, men gennem undervisningat hjælpe elever med at opdage deresegen menneskelige læringsnatur.Barnet bliver menneske, når det opdager,at det kan lære. Så skolens undervisning eren hjælp til at blive menneske – en hjælp,som alle har krav på i et demokratisk og humanistisksamfund. Ikke blot dem, der i fremtidenskønnes at være nyttige for samfundetsøkonomi.Derfor stilles skolens lærere konstant overfor en didaktisk udfordring, der drejer sigom at etablere et møde mellem elevens læringsnaturog undervisningens opfordring tilat lære og blive sig selv som menneske. Derfindes ingen sikre metoder, og der kan ikkegives garantier for, at undervisningen lykkes.Det afgørende spørgsmål er, om eleven opdager,at hun kan lære og dermed er på vej til atudvikle sig til et frit menneske og en ansvarligborger.En undervisning, som ikke forsøger atetablere et møde med elevens almene menneskeligelæringsnatur, men alene rettersig mod snævre læringsmål, ender med athandicappe elevernes mulighed for at deltagei egne lærings- og dannelsesprocesser somfremtidige voksne.En skole, der sorterer og fikserer elevensog den fremtidige voksnes lærings- og dannelsesmuligheder,er hverken human eller folkeligog hører ikke hjemme i et demokratisksamfund. Derfor må skolen og dens lærereforpligtes til at udvikle og eksperimentere”Hvisdet skallykkes at gøreskolen mereinkluderendeeller rummelig,så drejer det sigom at vendebåde denalmindeligeundervisningog specialundervisningenpå hovedet.26 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Illustration: Mai-Britt Bernt Jensenmed undervisningsformer og indhold,der opfordrer eleverne til at sætte gang ideres egne læringskræfter. Lærer børn,at de ikke kan lære, at de er elever ogikke også mennesker, bliver de umyndiggjort.Stadig flere elever har fået behov forspecialiseret hjælp. Nu taler man så om,at denne udvikling må vendes. Det erder god grund til at hilse velkommen: I ethumanistisk og demokratisk samfund erskolen og dens undervisning for alle – ogsåfor elever med særlige behov.Man er dog naiv eller kynisk, hvis man antager,at al specialundervisning kan afskaffes.Der vil altid være elever, der har et særligt behov,og det er uanstændigt, hvis man ikke udviklerfornuftige pædagogiske tilbud for dem.Vi står over for en stor pædagogisk udfordringi skolen. At udvikle en almen skolepædagogik,der ikke sorterer og udskiller,men fastholder sin pædagogiske opgave somdet primære, og som derfor også udvikleret bredt begreb om undervisning og faglighed,der ikke stempler og sorterer. Ikke forat befri eleverne fra krav om skolemæssigepræstationer, men tværtimod for at alle fårmulighed for at danne og uddanne sig tilfrie mennesker og ansvarlige borgere. Det eren opgave, som ikke kan løses af politikereog embedsmænd alene. Det er heller ikkeen opgave, der kun kan løses af universitærforskning. Der er ikke behov for mere politiskdetailstyring eller flere test i skolen. Og derer – i denne sammenhæng – heller ikke behovfor, at skolens lærere og pædagoger bringes ibesiddelse af mere medicinsk eller psykologiskviden om elevers defekter eller særligediagnoser og metoder.Der er derimod et stort behov for at skaberigtig pædagogisk viden og udvikling. Hvis detskal kunne lade sig gøre, må lærere og pædagoger,som hver dag gør en pædagogisk forskeli skolen, igen for alvor inddrages i udviklingenaf skolens pædagogiske praksis. Uden de professionellespædagogiske og praktiske viden,kunnen og holdninger lader det sig ikke gøre.Et afgørende spørgsmålbliver derfor, hvordan manmeningsfuldt identificerer, formulerer,udvikler og formidlerbetydningsfuld viden ompædagogisk praksis – både forlærere, pædagoger, studerendeog ansatte på grunduddannelserog efter/videreuddannelser.Dette spørgsmål satte 13 friespecialkostskoler i SkolesammenslutningenLigeværd sig forat besvare. I samarbejde med Videncenterfor Almen Pædagogik ogFormidling ved ProfessionshøjskolenUniversity College Syddanmarkhar man gennem tre år arbejdet sammenom at beskrive, udfordre og udvikleden pædagogiske praksis på skolerne.Pædagogisk teori og praksis skal ikkegå op i en højere enhed, lyder en af de heltbasale antagelser i projektet. Pædagogiskpraksis er altid primær, mens pædagogiskteori altid er sekundær. Derfor drejer detsig ikke om, at teorien skal fortælle praksis,hvordan der skal handles – og det drejer sigheller ikke om, at teorien skal underkaste sigpraksis og holde op med at være teoretisk.Det drejer sig derimod om, at pædagogiskteori og pædagogisk praksis har et fællesanliggende – nemlig at undersøge og udviklepædagogisk praksis. Resultaterne af projekteter nu offentliggjort i en antologi, som erskrevet af lærere, pædagoger, forstandereog skoleforskere og har titlen »Specialundervisningpå hovedet – almene pædagogiskesynspunkter«.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 27


debatteretNy NordiskSkoleDLF meneraf Dorte langenæstformand for DLFBørne- og undervisningsminister ChristineAntorini har tydeligt signaleret, at folkeskolenskal skånes for det bombardement aflovændringer, som vi har oplevet de senereår. I stedet vil hun sætte gang i skoleudviklingi samarbejde med Danmarks Lærerforening.Det er gode signaler, og overskriften »NyNordisk Skole« er en god overskrift, for dendanske folkeskole understøtter stærke værdiersom demokrati og lighed, og de må ikkekastes ud med badevandet i bestræbelsernepå at konkurrere med verdens lande i foreksempel Pisa-sammenligninger.Det bliver spændende at kunne tage fat påde mange områder, hvorlærere savner mulighed”Lærere vil gerne fortsathave til opgave at opdrage ogdanne den enkelte til at væreen aktiv og ansvarlig deltageri demokratiet. Demokratier ikke noget, man kun skallære om. Demokrati er noget,man skal lære at være aktiv iog have medansvar for.for at kunne gennemføregod undervisning, og vihar også savnet en debatom skolens rolle i samfundetog det menneskesyn,som lægges til grund forde opgaver, skolen fårpålagt. I folkeskolelovensformålsparagraf blev ordet»personlige« i 2006 fjernetfra sætningen »elevensalsidige personlige udvikling«.Professor Ove Kay Pedersenbeskriver i sin bog»Konkurrencestaten«, at den ændring er sket,fordi skolen ikke skal arbejde med at dannepersonen, og at det skyldes et menneskesyn,som handler om, at personen allerede erdannet som en opportunistisk og egennyttigperson. Skolen skal, ifølge dette menneskesyn,derfor blot bibringe eleven tilstrækkelige færdigheder,og så vil færdighederne blive brugti personens egen interesse, som er at tjenemest muligt. Ideen er så, at personens egeninteresseogså er samfundets interesse, fordiden enkelte automatisk vil bruge færdighedernetil at arbejde, hvilket vil gavne økonomien.Det ville være godt, hvis vi i arbejdet medden nye nordiske skole også kunne debattere,om dette åbenbart uimodsagte menneskesyner et, vi alle deler? Lærere ved for eksempel,at eleverne ikke er egennyttige. Elevernesresultater opstår ikke, fordi de lokkes medbelønning. Motivationen ligger i selve det»sus«, der ligger i at lade sig opsluge af stoffet.Når elever er optagede af at lære, så er det enmeget uselvisk aktivitet.Lærere vil gerne fortsat have til opgaveat opdrage og danne den enkelte til at væreen aktiv og ansvarlig deltager i demokratiet.Demokrati er ikke noget, man kun skal læreom. Demokrati er noget, man skal lære atvære aktiv i og have medansvar for. Igennemden opdragelse og dannelse lærer voresunge at forholde sig aktivt, kreativt, kritiskog ansvarligt til deres omverden. De evnerog det engagement gør vores unge meget efterspurgtei udlandet, og herhjemme har detværet grundlaget for nogle af vores samfundsstærkeste værdier.Deltag i netdebatten.folkeskolen.dk holderåbent hele døgnet.Torben Switzer:»Ville vores politikere dog bare sættesig ordentligt ind i sagerne, før dekommer med forslag til underligeændringer. Det er ikke nok, at manhar gået i folkeskolen selv engangog desuden måske har haft sløjdmed et ringe udbytte. Man er nødttil at undersøge den kæmpe udvikling,der gennem årene er foregåetbåde med fagene og med folkeskolensom helhed ... Det er jo ikke tømrere,vi skal lave gennem sløjdfaget.Sløjd indeholder så meget mere«.}Kommentar til »Kommuner: Tømrereskal undervise i folkeskolen«Marina Norling:»Jeg deler helt din bekymring forCenter for Børnelitteratur og anerkendertil fulde Nina Christensenog Anna Karlskov Skyggebjergsarbejde og resultater. Men det er etproblem, når København bliver enerådendefor pædagogisk forskningpå universitetsniveau, og derfor forstårjeg også, hvorfor det kan blivenødvendigt at tvangsflytte dele afdenne forskning til den jyske halvø«.}Klip fra kommentar til ThomasAastrup Rømers blogindlæg»Smadremanden, børnelitteraturog personaleetik«Vibeke Porsborg Kristensen:»Når en underretning er sendt afsted, skal kommunen kvittere formodtagelsen. Som noget relativtnyt kan lærerne få at vide, om dersker noget, men ikke hvad og hvor.Kommunen må ganske enkelt ikkeinformere en lærer om, hvilke eventuelletiltag der er sat i værk. Såat en lærer ’ikke hører noget’, er enfølge af sagens natur. Det er ærgerligt,hvis nogle afholder sig fraat underrette, fordi de ikke får entilbagemelding om tiltag, når detnu engang ikke er en mulighed«.}Klip fra kommentar til interviewmed Anders Bondo Christensenom underretningspligten28 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Deltag i debattenSkriv kort og send dit indlæg som e-mail til folkeskolen@dlf.org. Maksimalt 1.750 enheder inklusivemellemrum. Redaktionen forbeholder sig altid ret til at forkorte yderligere. Læserindlæg til Folkeskolennummer 28 skal være redaktionen i hænde senest den 23. november.Vagn Madsen, pensioneret viceinspektør, BrønderslevSalamanca forudsætteren delt folkeskoleSalamanca-erklæringen fra 1994fordrer tilslutning til, at alle børnhar ret til uddannelse. Dettebetyder, at alle skoler skal indrettes,så de tager hensyn til de storeforskelle i egenskaber og behov. Deelever, der har særlige behov, skalhave adgang til almindelige skoler,der skal kunne imødekomme deresbehov ved at bruge en pædagogik,der er centreret om det enkelteindivid. Der er almindelig enighedom, vedføjes det i erklæringen, atsådanne inklusive skoler skal indrettes,så de medvirker til højnelseaf læringsniveauet.Præcist indrettet til opfyldelseaf disse krav var vores nu nedlagteinklusive og niveaudelte skole, herunderrealskolen. Den niveaudelteinklusive skole kunne betydeligtbedre end den nuværende udelteskole imødekomme de forskelligeelevkategoriers behov. I denniveaudelte skole var det – og vildet igen være – praktisk muligt atbruge en pædagogik, der var – er– centreret omkring den enkelteelev. I erklæringens forstand varden niveaudelte skole (realskolen)den eftertragtede inklusiveskole, som erklæringen kræverskal højne læringsniveauet forsvage såvel som for dygtige elever.Den nuværende udelte skoleglimrer ved at sænke læringsniveauetfor begge elevkategorier,hvorfor denne skoleform ikke er ioverensstemmelse med Salamanca-erklæringen.Man skal nemligvære opmærksom på, at den påingen måde kræver, at alle elevkategorierskal dynges sammeninden for de samme fire vægge.Kort sagt: Salamanca forudsætterikke, at skolen indrettes udelt.Snarere tværtimod. Skolen skalindrettes delt, så den medvirkertil at hæve læringsniveauet foralle.”Det er bare sjovere atarbejde med ændringer,der har positiv effekt, endat forsøge at få noget tilfældigttil at fungere.Marina Norling, ArdenMedvind ikommunerne?Kommentar til artiklen »Overbygningsskoler stormer frem« i Folkeskolennummer 24.Hvor er Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) eller institutionenAnvendt KommunalForskning, når kommuner iværksætterstore strukturelle ændringer på folkeskoleområdet? Er det nogen,kommunerne kan henvende sig til for at få kortlagt, om sådanne ændringerhar positiv effekt på elevernes læring, deres uddannelsesvalgog senere uddannelsesforløb?Det er oplagt at koble forskning sammen med store kommunaletiltag. Vi kan alle sammen blive klogere, og i sidste ende kan detvære med til at skabe mere engagement hos skolens ansatte. Det erbare sjovere at arbejde med ændringer, der har positiv effekt, end atforsøge at få noget tilfældigt til at fungere.Man når længere, når cyklen er smurt, retningen kendt, og der ermedvind på ruten.håndlavet kvalitetDet profesionelle portrætstudie på skolen....... hvorfor nøjes.....kvalitet koster ikke ekstra ......Forældrene har det største udvalg ved Gauss FotoPortrætter med og uden udtoning valgfrit i sort/hvid, farve og bruntoning4 forskellige udtryk i luxusmappen - foto leveres signeret i kartongavemappeFotos kan købes fra kun 60,- kr. incl. fotograferingStore 20x30 cm. klassefotos som standard i alle serierVi leverer den servicepakke i ønsker. Se det store udvalg på vores websideFotograferne er gennemrutinerede og i får besøg af den samme hvert årVi er godkendt leverandør af KMD, Tea Tabulex og alle elevintrasystemerVi producerer selv på vores moderne maskiner - sikrer Jer kvalitet til tiden40 års erfaring med portrætfoto og 20 år med skolefotoGauss Foto - Møllergade 61 - 5700 Svendborg - www.gaussfoto.dk - jette@gaussfoto.dk - tlf. 62 22 90 57f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 29


hr. sørensens værksteddebatteretInger la Cour, cand.pæd.psych., KøbenhavnDer er brug for skråskriftDet er svært at overbevise folk om, at de 20 procent, som kan have sværtved at få en uddannelse, kan have brug for den gamle skråskrift. De 80procent har sjældent haft svært ved at kende forskel på u og n, og de harderfor ofte vanskeligt ved at sætte sig ind i de læsesvages problemer. Ogsagen om den kasserede skrift drejer sig også om de store elevers evne til atlæse lange ord. Om det første: Prøv at skrive dette lille hebræiske ord af medegen skrift.Bogstaverne ser svære ud, men her er hjælpen.Hjælp til at overskue lange ord fås ved, at man fra 1. klasse har lært at sede enkelte stavelser. Vænnes man til at skrive hver stavelse for sig med densammenhængende skrift, bliver selv lange ord overskuelige.Et eksempel: Et højt begavet barn havde besvær med hurtigt at overskuelange ord, fordi de var et kaos af tegn. Som voksen forklarede han mig, hvorstor en oplevelse det var for ham at opdage stavelsen – den lydmæssige helhedinden i et langt ord. Og så gav han mig et eksempel på, hvordan mankan kludre, hvis man ikke har lært at dele lange ord i stavelser. Han havdemed forbavselse læst, at radioapparaterne ikke måtte lukkes i frokostpausen.Men egentlig stod der: Radiatorerne må ikke holdes lukkede i frostperioden.De 20 procent, som vi har svigtet i så mange år, bør hurtigst muligt hjælpes.Dels for disse menneskers skyld, dels for at sende dem videre i uddannelsei stedet for at sende dem til specialhjælp, der koster millioner.Det støtter cheføkonom Allan Lyngsø Madsen i Politiken 5. oktober: »Detafgørende er en opgradering af kvaliteten især i grundskolen. Kun dervedkan Danmark høste de enorme potentialer, uddannelserne gemmer på«.Arne Krogsgaard, AarhusGode råd til den nyeministerKære Christine Antorini. Jeg har glædet mig til at få en nychef! Efter ti magre år med topstyring og uendelige nedskæringerpå folkeskoleområdet så glæder jeg mig til dialog ogsamarbejde, når der skal lægges en plan for den fremtidigefolkeskole. Med fire forskellige undervisningsministre de sidsteti år har det ikke skortet på planer, men forhåbentlig kander lægges én plan, der kan sende folkeskolen i den rigtigeretning. Derefter skal vi lade skolen være i fred, så vi kan fålov til at arbejde.Status i folkeskolen er, at den gamle enhedsskole har detgodt. Der er nogle rigtig dygtige lærere ansat, der kan dereskram. Bakker du skolerne op med muligheder for videreuddannelseog økonomisk råderum til at drive den bedst tænkeligeskole, så kan der inkluderes, integreres og differentieres,og folkeskolen kan blive ved med at være for alle.I løbet af de sidste ti år er skoletiden for en folkeskoleelevreduceret med et helt skoleår. På den baggrund er det et lillemirakel, at så mange elever kommer videre i uddannelsessystemet,men giv kommunerne økonomisk mulighed forat drive skolevæsen, så skolerne kan komme væk fra minimumstimetallet,så skal vi nok give flere unge mennesker lysttil at blive i uddannelsessystemet. Kan du så tilmed bakkedine tanker om holddeling op med en finansiering af dette,så lover jeg dig, at endnu flere elever bliver udfordret i folkeskolen.Du skal nok have lidt hjælp med finansieringen, men bankpå hos Margrethe Vestager og mind hende om, at hendes tidligerekernevælgere har svære arbejdsbetingelser! Hun må dakunne huske et eller andet …!Natur/teknik fra MeloniPlanter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGnveJkant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forårfinGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsenaks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninGruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træerdinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vulkaner ilt BloMkål lerJordHøJMose kartofler naturPark Grøftekanter BøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider soM-MerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninGNATUR/TEKNIKFOR 3. KLASSEV ores vandØrkenerBusk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninGlandMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Musklerstråforkorter Bark kunstGødninG Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord træGrænsenaks skov fuGl Mark Gulerødder dyrkninG Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urterGrene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGn veJkant tændstikker BloMster ruG løvfældendenatur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forår finGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGnerfredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe GræsdrivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skovfuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorterGrantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord HøJMose kartofler naturPark GrøftekanterBøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninGtræGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukkerstænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater MidersPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler Planter Jord Gro Hvede efterår vand fruGtPris eksklusiv moms og forsendelseurter Grene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGn veJkant tændstikker BloMster ruG løvfældendenatur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forår finGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGlBreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsen aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGeGræs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMandskov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorterGrantræ soMMer vulkaner ilt BloMkål lerJord HøJMose kartofler naturPark GrøftekanterBøGeskov MuldJord vandinG Mark Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninGtræGrænsen Busk aks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukkerstænGel ilt forureninG ruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater MidersPade PaPir træer dinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Bark kunstGødninG GrantræsoMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord træGrænsen aks skov fuGl Mark Gulerødder dyrkninGPlanter Jord Gro Hvede efterår vand fruGt urter Grene Muld frø Medicin eG Mark rødder reGnveJkant tændstikker BloMster ruG løvfældende natur vinter Bark kunstGødninG reGnorM forårfinGer Blad fiBer Pesticider soMMerfuGl BreGner fredninG skelet nåle BestøvninG træGrænsenaks Gulerødder dyrkninG Busk BJerGe Græs drivHus æBler kronBlad sukker stænGel ilt forureninGruGBrød Pære GødninG landMand skov fuGl Mark Havre toMater Mider sPade PaPir træerdinosaur Grundvand Muskler stråforkorter Grantræ soMMer vandPlanter ilt BloMkål lerJord25 elevbøger og Lærerens håndbog -2000 kr. - Læs mere på Meloni.dkGode solide lærebøger til den rigtige prisSkovenInsekterAstronomi30 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Deltag i netdebatten.folkeskolen.dk holderåbent hele døgnet.Otto Krog:»Endelig. Det lyder fantastisk, atder er kommet en grundbog i alfabetetslyde. Det er længe tiltrængt.Jeg håber, at mange skolelærere vilbenytte sig af chancen til at lærebørnene det rigtigt fra 1. klasse«.}Kommentar til anmeldelsen af»Læsetrappen«Thora Hvidtfeldt Rasmussen:»Du kunne forklare ham, at hyggekrogener et Sanctuarium, hvoralle har krav på ro – samt at du eren Level 85 Elite Gardian, og athan hellere må lade være med atgrinde i klasselokalet, hvis han ikkevil opleve at respawne i et lokaletæt ved lærerværelset, hvor han i såfald kunne tilbringe de næste parfrikvarterer (AFK, naturligvis). Dukunne samtidig forklare ham, at derogså i Real World er måder at markere,om man ønsker at være delaf et slagsmål – og at det er hansopgave at bemærke, om hans kammeraterer flagget PVP eller ej«.}Klip fra kommentar til kronikken»Er der nogen, der vil overtagemin dommerrolle?«Ane Søegaard, formand for Frederiksberg KommunelærerforeningGør det, du er bedst til– det gør lærerneHvis det står til Stina Willumsen, rådmand forSocialistisk Folkeparti i Odense, kan det fagligeniveau i folkeskolen højnes ved at indsætteikke-læreruddannede til at varetage undervisningeni for eksempel musik og sløjd.Ifølge Stina Willumsen skal tømrersvendSørensen blot have et mindre pædagogisk kursus– og så er han klar til at sikre fælles mål idet fremtidige materiel design (folkeskolen.dk17. oktober).Andre røster taler om pædagogerne som deeneste, der kan varetage opgaven med at styrkeelevernes relationskompetencer.Efter min mening kunne man lige så velspørge sig selv, om murersvenden da ikke kunnefå job som ortopædkirurg? Begge faggrupperbruger jo hammer og mejsel!Eller om tandlægen ikke kunne arbejde påen olieplatform i Østersøen. Her bruges nemligogså bor.Folkeskolelovens paragraf 28 slår fast, at”man skal være læreruddannet for at varetageundervisningen i folkeskolen.Det er ingen tilfældighed.At være læreruddannet betyder, at vi har enfaglighed i forhold til undervisningsopgaven. Vier professionelle i forhold til opgaven med atsikre, at eleverne når Fælles Mål.Det er med den faglighed i baghånden, atlærerne – trods et årti med konstante krav forfærre resurser – stadig har kunnet sikre faglighedi folkeskolen.Hvis Socialistisk Folkeparti efterlyser øget faglighed,så kan jeg anbefale at afsætte resurser tilefteruddannelse, skabe bedre rammer og vilkårfor de studerende på læreruddannelsen, indføreet maksimum på 24 elever i klasserne, indføreflere tolærerordninger i klasserne, styrke modersmålsundervisningenog fastholde det vejledendetimetal som det minimale.Så skal vi – lærerne – nok fortsat tage os afudviklingen og fagligheden i folkeskolen.Det er med den faglighed i baghånden, atlærerne – trods et årti med konstante kravfor færre resurser – stadig har kunnet sikrefaglighed i folkeskolen.Nu.. Fire arbejdsrum på skoleintraFå sikkerhed og sjov på samme tidfacebook.com/spraengfarogsoenO P E N I N G . D K · 1 1 7 0 4Fyrværkerikampagne med fagligt fokusFyrværkerikampagnen 2011 inddrager fire arbejdsrum påSkoleintra. Vi håber, at både lærere og elever vil tage emnetop i enten dansk, historie, matematik eller natur/ teknik.Der er opgaver til alle klassetrin.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 31


debatteretkritikdebatteret4. - 6. klasseNyt, gratisundervisningsmaterialeSkab venner - ikke fjender sætter fokuspå konflikter i hverdagen. Og på rapmusik, krigog venskaber i Sierra Leone og Danmark.Mød Afrikas stærke børn i aktion.Til materialet er der lærervejledningmed opgaver.Lad eleverneprøve den sjoverapmaskine med beats,som rapperen Jooks har hentet i Sierra Leone.Lav en rap og deltag i konkurrencen. Vind jeres egenmusikvideo og kom i DR Ramasjang.Lene Rygaard Jessen, AlbertslundEr Folkeskolenbrugbartsom fagblad?I Glostrup har forældre, eleverog personale gennem længeretid været i oprør over kommunalbestyrelsensplaner for nyskolestruktur: Én kommune er ligét skoledistrikt og overbygningsskolei stedet for 0.-9. klasse påalle folkeskolerne. Der er blevetdemonstreret, skrevet læserbreve,holdt møder og diskuteret.Bekymringerne er mange.Lærernes »fagblad« vælger atsætte en lille notits på side 17 inummer 24.”Og hvad med kampen forefterlønnen? Det er nu, der skallægges pres på partierne, hvisefterlønnen ikke skal tabes.Hvorfor fylder det ikke noget ilærernes fagblad? Der er tusindvisaf psykisk nedslidte lærere,der har brug for denne mulighedfor at kunne trække sig tilbage iværdighed.Efter min mening bør lærernesfagblad i langt højere gradbakke op om aktiviteter for bedrearbejdsmiljø for lærerne.Efter min mening bør lærernesfagblad i langt højere gradbakke op om aktiviteter forbedre arbejdsmiljø for lærerne.Vind jeres egenmusikvideoredbarnet.dk/MEGAFONEN/SkabVennerBørnenes U-landskalender 2011Svar:Kære Lene Jessen. Kritiske læsereskal man altid være glad for. Mendet er ærgerligt, at du ikke læserfolkeskolen.dk, hvor vi har bragtto store artikler om planerne iGlostrup:5. oktober: »Glostrup-lærerei oprør over radikal strukturændring«.Og 13. oktober, da kommunensplan ikke blev vedtaget:»Plan om kæmpe overbygningsskolei Glostrup nedstemt«.Formanden for GlostrupLærerkreds er citeret i beggeartikler. Og det er herfra, dennotits, du omtaler, er blevet klippettil det trykte blad. Der er ikkemulighed for i det trykte blad atbringe fyldestgørende artiklerom de mange planer i de enkeltekommuner, og de når også ofteat blive forældet, inden bladetudkommer. Derfor bringer vienkelte eksempler i bladet ogdækker ellers emnet løbendesom nyheder på nettet. Her harfolkeskolen.dk hver måned cirka160.000 besøg.Jeg håber, at du kan overtalestil at abonnere på nyheder frafolkeskolen.dk – du kan også læsedem direkte på din smartphone.Vi har skrevet et helt tema omefterløn i foråret, da debatten foralvor gik i gang, så jeg synes, atvi har været på forkant med detemne. Vi dækker det desudenløbende, når der sker noget nyt.Jeg mener bestemt, at vi kankalde os lærernes fagblad udenat sætte ordet i citationstegn – ogjeg håber, at du vil se os som enhelhed, både net og blad. For vilægger mange kræfter i at få deto platforme til at fremstå som etsamlet medie.Hanne Birgitte Jørgensen, chefredaktør


læserrejserLæs: Udførligt dag til dag-programover de to rejser påfolkeskolen.dkTag med Team Benns og Folkeskolentil Kina i påsken. Læs udførligt dag tildag-program på folkeskolen.dkKulturrejse til Beijing i påsken31. marts til 7. april. Tag med Folkeskolen tilKinas hovedstad, hvor vi også overnatter ved DenKinesiske Mur og tager på landsbybesøg i bjergene.Dansk rejseleder.I Beijing besøger vi blandt andetDen Himmelske Freds Plads, DenForbudte By, Himlens Tempel ogSommerpaladset. Derudover nogleaf byens grønne parker, hvor isærde ældre dyrker tai-chi, spiller musik,danser og øver sig i kunsten atskrive kalligrafi.Vi besøger en landsby i bjergene,kører med cykeltaxi og stifter bekendtskabmed den menige kinesershverdag. Der er mulighed for at oplevepandabjørne, besøge templer oglokale markeder og meget mere.At stå på den mere end 6.000kilometer lange Kinesiske Mur, dersnor sig gennem landskabet, er nokenhver Kina-rejsendes store drøm.Som en ekstra oplevelse har vi valgtogså at overnatte ved muren – etsted, der er så langt væk, at områdetikke er udflugtsmål for de almindeligeture. Det betyder, at vi næsten harde smukke og fredelige omgivelserfor os selv, når vi nyder, at solen gårned og står op over Den Store Mur.■ Pris per person i dobbeltværelse:9.990 kroner. Tillæg for enkeltværelse:1.490 kroner.■ Med i prisen: Flytransport nonstoptur/retur København – Beijingmed SAS. Mulighed for provinstilslutningfra Aalborg eller Aarhus.Alle kendte lufthavns- og flyafgifter.Udflugter, transport og entréerifølge program. Indkvartering i dobbeltværelser.Fem nætter på godtturistklassehotel i Beijing, en nat påenkelt hotel ved Den Kinesiske Mur.Morgenmad hver dag, fem frokosterog aftensmad seks gange. Drikkevarertil måltiderne. Engelsktalendelokalguider og dansk rejseleder.■ Information og bestilling: Læsudførligt program på folkeskolen.dk. Team Benns: Telefon 65 65 6560, asien@team-benns.com. Rejsekode:FO.Stockholm, Tallinn, Skt. Petersborg og Kiel. Overdådigkultur, spændende butikker og smukke naturoplevelserer perler på denne rejse med MSC Poesia.Læs dag til dag-programmet på folkeskolen.dkKrydstogt til Østersøens perlertil sommer8. til 15. juli. Tag med Folkeskolen og TeamBenns på krydstogt ind i både nutid og fortid meden rundrejse til nogle af Østersøens mange perler.Dansk rejseleder.På denne rejse besøger vi mangebyperler, hvor historie, kultur ognatur skal opleves på lige fod medattraktiv shopping og byliv. Skt. PetersborgStockholm, er et af Tallinns, højdepunkterne Sct. Petersborg på og 8.598 kroner i dobbelt balkonkahyt.turen Kiel. med Overdådig sine mange kultur, fantastiskespændende butik-ker og smukke naturoplevelser er perler påMed i prisen: Syv nætterspaladser, kirker og borge.krydstogt med MSC Poesia. Alledenne rejse med MSC Poesia. Læs dag tilVi dag-programmet passerer mange på folkeskolen.dkaf de vigtigsteseværdigheder, blandt andetuniversitetet og admiralitetet, og vibesøger Peter og Paul-fæstningenmed kirken, hvor kejserinde Dagmarligger begravet.Vi skal selvfølgelig opleve Vinterpaladsetmed Eremitagen, som huseren af verdens største kunstsamlingerpå mere end tre millioner kunstværkeraf store mestre som Rembrandt,Michelangelo, Picasso, van Gogh ogmåske verdens største samling af defranske impressionister.Tallinn er endnu en kulturperle,som med sin fantastisk velbevaredegamle bydel er på Unescos liste overbevaringsværdige byer.Oplev alle herlighederne på førsteparket om bord på det herlige skibMSC Poesia.■ Pris per person: 6.748 kroneri dobbelt indvendig kahyt. 7.448kroner i dobbelt udvendig kahyt. Framåltider i hoved- eller buffetrestaurant.Shows og underholdning ombord samt stort udvalg af aktiviteter.Heldagsudflugt i Skt. Petersborginklusive visum. Almindeligkaffe og te fra automater. Danskrejseleder.■ Information og bestilling:Læs udførligt program på folkeskolen.dk.Team Benns: Telefon 65 6565 64, cruise@team-benns.com.Rejsekode: FO.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 33


Billedtekst om oplevelser i parkenExplorama, Cumulus, Segway etc.Billedtekst om oplevelser i parkenExplorama, Cumulus, Segway etc.


Fakta omDanfoss UniverseDanfoss UniverseMads patentvej 16430 NordborgÅbningssæson 2012 :31. marts -21. oktoberinfo@danfossuniverse.comtelefon 74889500 - dagligt mellem 8.30-15.00(også udenfor parkens åbningssæson).Find inspiration til undervisningsforløb ogklasseoplevelser til klassetrin 0-10 klasse påwww.danfossuniverse.com/mestforskolerFx:• Mærk matematikken• Ansat som Innovationsspecialist• Kampen mod dyrene• Styrkeprøven•••••••••••••www.danfossuniverse.com


apporteretEne hanei kurvenNår lærerne forsjov stiller op tilkamp, er det enemand mod allekvinderne.36 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


28 af lærerne er kvinder, og der erkun én mandlig lærer på BredebroSkole. Der er intet forskningsmæssigtbelæg for at sige, at det går udover elevernes læring, siger professor.Lærerne er ikke helt enige.TekstFotoJan Kaare og Jesper NørbyKarin RiggelsenGarn i sirligt vundne nøgler fylder detmeste af et bord, og i den godt besattesofagruppe i hjørnet spises der salat,masser af salat, i det store frikvarter.Sådan kan lærerværelset på BredebroSkole i Sønderjylland tage sig ud i etglimt.Personalet er nemlig totalt domineret afkvindekønnet. 28 lærere er af hunkøn, og derer kun én mandlig lærer.»Det er ikke godt, at fordelingen er sådan.Jeg har tidligere været 14 år på en skole medlige mange mænd og kvinder. Det gav en heltanden atmosfære«, siger Hanne F. Brodersen.Det er hende med det hjemmeproduceredegarn, der er udstillet til glæde for kollegerne.Skolens kvindelige sløjdlærer, Helle UlvhildHansen, ser også manglen på mandlige kollegersom et problem.»Der bliver for få aktivitetsmuligheder fordrenge med så skæv en kønsfordeling. De harpedellen og den ene lærer, men det gennemsyrerskolen, at der mangler mænd at spejlesig i«, siger hunDer er dog forskellige vurderinger. HelgaHymøller, der nyder et æble i sofagruppen,f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 37


overværetmener, at de kvindelige lærere tager højdefor skævheden, så eleverne ikke mærker den,og skoleleder Gunnar Jensen tror ikke, at fåmænd giver konkrete problemer.»Uanset køn er der tale om professionellelærere. Det er det vigtigste«, siger han.Intet forskningsgrundlag for kønsdebatIgennem de seneste årtier er der blevet stadiglængere mellem mændene på danske lærerværelser.Tal for 2011 fra Danmarks Statistikviser, at kun omkring 31 procent af lærerneunder 40 år er mænd.Gang på gang har lignende resultater fåetfagfolk, interesseorganisationer og medier tilat sætte fokus på den faldende andel af mandligelærere, og på at udviklingen er udtryk foret problem. Når mændene vender lærerfagetryggen, vil det gå ud over eleverne. Særligtdrengene, som vil komme til at mangle rollemodeller.Den medfølgende debat har ofte væretsærdeles følelsesladet. Til gengæld har indlæggenesjældent henvist til konkrete forskningsresultater,som kunne påvise problemerved den faldende andel af mandlige lærere.Og det er der en god grund til, fortæller PerFibæk Laursen fra Institut for Uddannelse ogPædagogik (DPU), Aarhus Universitet. Resultaterne,som skal underbygge bekymringen,er nemlig ikke lige sådan at finde.»Forskningen om forholdet mellem lærerneskøn og elevernes læring er ikke omfattende,men der er ikke meget, der tyder på, atlærerens køn spiller nogen stor rolle«, lyderdet fra Per Fibæk Laursen.Brug for en mandesnakI sofagruppen på Bredebro Skoles lærerværelsekan de to lærere Tina Lagoni Panduroog Kira Borg dog nævne flere eksempler frahverdagen, hvor manglen på mandlige underviserehar haft betydning både for eleverneog for lærerne.»Nogle gange har drengene brug for enmandesnak. Ikke mindst i puberteten. Så blivervi nødt til at trække på skolens mandligepædagog Michael«, siger Kira Borg.»Han tager også en snak med drengene,når vi har seksualundervisning i biologi«, sigerTina Lagoni Panduro.Kvinder får skyldenDe mandlige lærere er i høj kurs ude på lærerværelserne.Flere rundspørger viser, at lærernegerne ser, at de får flere mandlige kolleger,både af sociale og af pædagogiske årsager.Samtidig bliver det dalende antal mandligelærere brugt i den offentlige debat som eteksempel på, at vi oplever en feminiseringaf folkeskolen. En feminisering, der marginalisererdrengene og sætter dem ud på etsidespor. Rent historisk er der sammenfaldmellem drengenes faldende præstationsniveauog den stigende andel af kvinder, somunderviser dem.Netop dette kan ifølge Per Fibæk Laursenvære den virkelige årsag til panikken over denfaldende andel af lærere med y-kromosom.»Den reelle baggrund for bekymringen kansimpelthen være, at drengene i mange henseenderfungerer dårligere i skolen end pigerne.Man leder efter en forklaring på drengenesproblemer, og så er det nærliggende at sige,at det må være, fordi de fleste af lærerne erkvinder. Men der behøver ikke nødvendigvisat være en årsagssammenhæng. Debattenbygger på reelle tal, men sammenhængen erspekulation«, siger Per Fibæk Laursen.Undersøgelser viser, at det kan gavnedrengenes udbytte af undervisningen, at derer mere bevægelse, flere praktiske aktiviteterog øget brug af teknologi. Men den videnbehøver man ikke være mandlig lærer for atudnytte, påpeger han.»Fnidder«Tina Lagoni Panduro fra Bredebro Skolekan dog ikke genkende Per Fibæk Laursensudlægning.»Det handler ikke om, at vi mangler en forklaring.Det siger sig selv, at det betyder nogetbåde for lærernes indbyrdes samarbejde, at vikun samarbejder med kønsfæller, og for eleverne,at de kun møder det ene køn. Men deter svært for forskningen at måle betydningenaf de indbyrdes relationer på en skole«.De kvindelige lærere på skolen er altsåenige om, at fraværet af mandlige kolleger fårbetydning for både lærere og elever.Men hvad siger den ene mand blandt lærerne,Christoph List Petersen?»Det kan mærkes i det daglige. Møderbåde i team og i udvalg er præget af en kvindeligtilgang. Du kan kalde det ’fnidder’. Heltkonkret savner jeg nogle mandlige kolleger tilat være med til at løfte vores it-aktiviteter«.Ifølge tillidsrepræsentant på BredebroSkole, Jonna Vorting, har skolens bestyrelsealdrig tillagt balance mellem kønnene størrebetydning ved ansættelser. Den skæve kønsfordelinger desuden opstået ved, at tre skolerer blevet lagt sammen.freelance@dlf.org og jnb@dlf.org28:1Møder både i teamog i udvalg erpræget af enkvindelig tilgang.Du kan kalde det»fnidder«. Heltkonkret savner jegnogle mandligekolleger til at væremed til at løftevores itaktiviteter.Christoph List Petersen, lærer38 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Mange gode grundetil at købe julegaver i LICNYHEDFrit valgSpar 30,-129,-Spar 20,-KaffebryggerBean, 3 kopperFlere farverFør 159,-Frit valgSpar 40,-129,-Frit valgTermokrusCanteen, 20 clFlere farverFør 149,-129,-TekandeBean, 1,0 lFlere farverFør 319,-Frit valgFrit valg279,-RejsekrusStål, 35 clFlere farverFør 169,-225,-Spar 40,-KaffemølleBistro, lilleFlere farver( 299,95)** I parentes er anført den pris leverandøren anbefaler.Tilbuddene gælder frem til 31. december (Folkeskolen 45/2011) eller så længe lager haves.VarehuseHerlev • Turbinevej 9 • herlev@lic.dkAalborg SV • Løven 19 • aalborg@lic.dkAarhus, Skejby • Jens Olsens Vej 9 • aarhus@lic.dkLIC NETSHOPwww.lic-netshop.dkemail: netshop@lic.dk


lærer til lærerruten:Hent rutekortet påfolkeskolen.dkBrug byen somlæringsrumByvandring som undervisningsform. Det er historieog byens geografi samt et par tråde til litteratur.TekstPaul Hartvigson.Historiker, turistfører ogmeritlærer4 gode råd➊ En hastighed på én kilometeri timen giver god tid til forklaringerog diskussioner. I byenssammenhæng er to kilometer itimen mit anslåede maksimum iet byområde.➋ Når I går, så hold øje bagud ogsørg for, at der er en pålideligbagtrop, så der ikke er nogen,der fortaber sig. Du kan pace engruppe op til en vis grad, men såheller ikke mere.➌ Byen taler for sig selv, til allesanser. Lad den komme til ordeog spar på dine egne ord, hvis dukan. Tal ikke ud ad tangenter ellerbrug tid på noget, du kan tageop i klassen to dage efter.➍ Vær altid opmærksom på, hvadeleverne kan se. Så ofte skal dustå med ryggen til det, du talerom (det har du garanteret prøvetfør). Få klassen samlet, når duformidler præcis information.Men giv lov til en mere afslappetopstilling, når der skal reflekteresog diskuteres.Byvandring er en udfordrende ogudbytterig undervisningsform.Det kræver beslutsomhed og situationsfornemmelsefor lærerenog et øje for de særlige muligheder,virkeligheden giver. Detkræver også at vriste en dag frifra det sædvanlige skema, mendet er en anden historie.Som eksempel bruger jeg envandring i Københavns indre byog på Nørrebro. Den blev gennemførtfire gange i løbet af entemauge og havde fokus på rettigheder,med den målsætning »ateleverne ud fra børnekonventionenforholder sig til børns forholdi andre lande, kulturer og tider«.Den blev overstået på tre timer fraNørreport til Nørrebro, inklusivefrokost. Og jeg kunne alle dagegodt have brugt ti minutter ekstra.De mange sporVerden er et sammensat sted.Byvandringer egner sig tiltværfaglig formidling, hvor manpå skift fokuserer på forskelligetematiske og faglige spor. DetBaggårdene på Nørrebro eren del af byvandringen.giver også mulighed for, at flerefaglærere kan dele formidlingen.Turens tema var rettigheder,der er trinmål for både historie ogsamfundsfag. Fagligt havde vandringenet historisk hovedspor,der fokuserede på Danmark fracirka 1800 og overgang fra stændersamfundtil retsstat, illustreretgennem byen. Ud over det var deret geografisk spor, der handler ombyers udvikling, deres funktioner,infrastruktur og opbygning – igenmed København som konkret eksempel.Spørgsmål om kulsviereog kolera trækker tråde til naturfagsom fysik og biologi.Et tredje spor kan aktiveresomkring dansk. På ruten kanman krydse H.C. Andersens, SørenKierkegaards, Herman Bangs,Dan Turèlls og Natasja Saadsfodspor. Et beslægtet spor er detæstetiske. Byens indretning ogudformning udtrykt i arkitektur,skulpturer og skilte.TurbeskrivelseI dansk sammenhæng indtræderet vigtigt skift med indførelsenaf demokrati i 1849. I årtiet efterblev Københavns volde opgivet.Men vejen frem til vore dagesby og vore dages rettighedervar lang og sej. Turen brugerkontrasten mellem det moderneog det gamle. Spørgsmålet ommagt og ret bliver en målestok oget tilbagevendende tema.Turen er bygget op med 13fortællerum med eller uden positionsskift.Start: Klassen ankommer tilNørreport Station med Metroeller S-tog og krydser Nørre Voldgade.Del 1: Den gamle by og dettraditionelle samfund.De første par stop i Københavnsindre by fokuserer på entid med et patriarkalsk systemunder enevælden, hvor individuellerettigheder ikke var normen.Man kan bruge H.C. Andersensom figur på denne del af turen.Han kom til København i 1819 oggennemlevede tiden med densmange ændringer frem til 1875.Ved starten af Fiolstræde.Kort introduktion. Og orienteringaf de unge. Turens forløb og rammerridses op.– Nørreport som Danmarkstravleste station,byens infrastrukturmed biltrafik påvoldgaderne omkringindre by.Under lærer-til-lærer påfolkeskolen.dk kan du fortælleom gode undervisningsforløb – Det gamleog dele viden, råd ogNørreport. Byenbilleder.var lukket inde indtil1857. De nuværendeomfartsveje er netop anlagtpå det gamle voldområde.– Introduktionen skal markere,at den egentlige undervisningstarter, og spore klassen ind påbyens kontekst.Pladsen lå inden for denældste Nørreport (indtil 1680) oghavde navnet Skidentorv, for herbortskaffede folk deres affald,helst uden at portvagten så det.På folkeskolen.dk kan du downloadehele byvandringen med linktil relevant information.40 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Tysk · 7.-9. klasseLær tysk som en tysker• autentiske sprogoplevelser• elevens aktive sprogarbejde i fokus• film og tegnefilmzeit(16361 · BureauLIST.dk) FS26-2011identitÄtTysk – på den naturlige mådeAch so! lægger vægt på de naturlige sprogtilegnelsesmekanismer.Eleverne er aktive og tilegnersig sproget på samme måde som ved indlæring afderes modersmål.Nåh, på den måde!Det er elevernes arbejde med sproget, der styrerundervisningen – ikke teksterne. De gennemdidaktiseredefilm og tegnefilm er produceret specielttil systemet for at understøtte de unges sprogligeog kulturelle forståelse. På den måde oplever deden tyske kultur og brugen af sproget indefra– og lærer tysk på den naturlige måde.Se mere på achso.alinea.dkalinea.dk · tlf.: 3369 4666


VI ARBEJDERFOR DEMDER ÅBNERVERDEN


ny videnNoter om ny dansk og udenlandsk viden og forskning om skole, fag og pædagogik.○ John Villy Olsen / jvo@dlf.orgLitterært overbliktil dansklærerneProfessor emeritus TorbenWeinreich er på banen meden ny bog, der kan givedansklæreren overblik overny dansk børnelitteratur.Professoren har simpelthenranglistet de danske børnebogsforfattere,der stadiger aktivt skrivende.Superligaen er:Bent HallerBjarne ReuterCecilie EkenKim Fupz Aakeson1. division er:Louis JensenChristina HesselholdtHanne KvistOscar KOg så er der talentligaen med Jesper Wung-Sungog Jakob Martin Strid i spidsen og nyudklækkedeynglinge fra forfatterskolens børnebogslinje.Weinreich gennemgår forfatterskaberne, primærtde fire fra Superligaen. En oplagt julegave,hvis din ægtefælle eller dit barn er dansklærer.Læs: Torben Weinreich: »Forfattere i nyeredansk børnelitteratur«. 288 sider, 300kroner. Høst & Søn.1-3 ann. GB-2011:Layout 1 09/08/11 09.30 Side 1Foto: Sif MeinckeFolkeskolensudfordringerKun 80 procent af en årganggennemfører en ungdomsuddannelse.Det er for lidt,mener Folketinget. Procentenskal op på 95. Professor NielsEgelund har fået 53 millionerkroner over fem år til at findeud af hvordan. Han giver etforeløbigt bud i en ny bog,hvor han peger på fire faktorer:Der skal mere målrettetlæring ind i børnehaven. Drengene,især de tosprogede,skal have særlig hjælp. Deter bedre at bruge penge påstore klasser, der får mangelektioner, end på små klasser,der får få lektioner. Lærerneskompetencer skal forbedres.Overgangene mellem folkeskoleog ungdomsuddannelserskal forbedres.Så skulle den være hjemme.Teenagere skal lære at spare på energien95%Læs: Stor portrætartikel om Niels Egelund i næste nummer af Folkeskolen.Læs: Niels Egelund: »Folkeskolens udfordringer«. Aarhus Universitetsforlag.Hvis eleverne skal forstå, hvordanenergifremstilling sker, oghvordan de selv kan bidrage tilet bedre miljø, så skal skole oghverdagsliv hænge sammen.Det viser en undersøgelse fraInstitut for Uddannelse og Pædagogik(DPU), som forskerneHelene Sørensen, Finn Horn ogLisa Gjedde står bag.Eleverne handler kun i dereshverdag, hvis undervisning,hverdag og ekskursioner hængersammen, og de opnår viden omenergi. En tredjedel af eleverneved for eksempel ikke, om de harsparepærer på deres værelse.Undersøgelsen viser, at undervisningeni fysik/kemi i højgrad sker med udgangspunkt iet lærebogssystem. Internettetog bogkopier benyttes i høj grad,Foto: Istockmens ekskursioner kun bruges afen lille del af lærerne.De elever, der har besøgt etscience-museum som et led i etundervisningsforløb om energi,er bedre til at besvare spørgsmålom energi bagefter. De, der blothavde afprøvet udstillingensfaciliteter, havde viden, menderes faglige udbytte var fragmenteret.TJEN OP TIL 2500 KR TIL KLASSEKASSENSTØT GRØNLANDSKE BØRN DELTAG I PROJEKT JULEKORT 2011SkuespillerenNikolaj Coster-Waldau støtterForeningenGrønlandske BørnVær med til at støtte udsattegrønlandske børn– tilmeld din klasse Projekt JulekortVed at deltage i Foreningen GrønlandskeBørns Projekt Julekort kan klassenbåde give en hjælpende hånd og tjenepenge til klassekassen.Klassen deltager i projektet vedat sælge julekort til familie, venner,bekendte med flere.Se de nye flotte kort på hjemmesiden.Tjen op til 2500 kr. pr. æskeJulekortene ligger i poser, som indeholder 3 dobbelte kortmed kuverter. En pose sælges for 25 kr. Poserne er pakket iæsker med 240 i hver æske. Ved salg af en hel æske, bliver der2000 kr. til klassekassen.Resten 4000 kr. indbetales via netbank. Hvis ikke I sælgerhele æsken, beholder I 25 % af det, I har solgt for, og retur -nerer de resterende kort.De 20 første klasser, der afregner for mindst en hel solgtæske, modtager oveni klassepro visionen på 2000 kr. en spurtpræmiepå 500 kr. Det vil sige, at hvis I er hurtige, kan I tjene2500 kr. for en solgt æske.FORENINGEN GRØNLANDSKE BØRN Projekt JulekortTilmeld jer Projekt Julekort nu enten på www.gb-julekort.dk eller på tlf. 22 49 62 74.44 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Ved Christian Grunert •cgr@dlf.orgMøgbeskidt pædagogikPædagogiske forskere skal levereundervisningsmetoder, dervirker, forlanger toneangivendepolitikere. Det prøver mange forskereså at gøre. Men ikke alle.Blandt andre ikke lektor ThomasAastrup Rømer, Institut for Uddannelseog Pædagogik (DPU),Aarhus Universitet. Han tror ikke på klinisk reneundervisningsmetoder.Thomas Aastrup Rømer er derimod tilhængeraf en »uren pædagogik, hvor pædagogikkens metodeikke er løsrevet fra sit indhold og sin forankringi kulturelle, etiske og politiske processer«.Pædagogik er ikke bare metodelære, menerRømer, »pædagogik er nemlig normativ, da denaltid bygger på normer for, hvad det er værd atkunne, og hvad det er værd at være«.Thomas Aastrup Rømer har nu skrevet en bogsammen med ligesindede forskere, der kritiserertidens evidensbaserede pædagogiske forskning ogargumenterer for normativ pædagogisk forskning.Læs: Thomas Aastrup Rømer, Lene Tanggaard ogSvend Brinkmann (redaktion): »Uren pædagogik«.205 sider, 269 kroner. Forlaget Klim.Læs: Følg med i Thomas Aastrup Rømers felttogmod instrumentalisering af undervisningenpå hans blog på folkeskolen.dkNyt Folkeskolen – læs på trykog abonner på nettetSkriv din mening til redaktionen. Det nye»Folkeskolen – fagblad for undervisere« erstort set blevet godt modtaget af de læsere,som har henvendt sig til redaktionen efterlanceringen. Enkelte har endda skrevet, atdet er en vellykket relancering.Men skriften er nogle steder så lille, at dennæsten kræver lup, mener en gruppe utilfredselæsere.Bladet udkommer nu kun hver anden ugeog har fået mere magasinpræg.Det betyder, at der i hvert blad forudenalmindelige artikler er en længere artikel ellerartikelrække.I det første blad var det en undersøgelseaf læreres underretningspligt i forhold tilsvigtede børn. I dette nummer er det en længerereportage.Meget af Folkeskolens stof kan i fremtidenudelukkende læses på nettet. Her vælger redaktionento-tre væsentlige skolenyheder ud hverdag og fortæller om dem fra vores egen vinkel.Alle kan abonnere på nyheder inden forselvvalgte områder.Servicestof og mødemeddelelser er ogsåflyttet over til en moderne arrangementskalenderpå folkeskolen.dk’s forside, hvor mankan se, hvad der sker i skoleverdenen.I den kommende tid samler redaktionenreaktioner sammen – og finder ud af, om nogeteventuelt skal justeres. Nogle af skrifttyperneer dog allerede ændret i dette blad.På udstillingen »Kærekrop – svære krop« givesder blandt andet et billedepå de skiftende traditionerfor badekultur i skolen.Foto: Rosan Bosch ApSKroppens sværeuniversHvordan formidler man tung viden om kroppentil unge teenagere? Dette giver Steno Museeti Aarhus svaret på, hvor en kreativ og sanseligudstilling »Kære krop – svære krop« med sved pådåse, gigantiske Barbie-dukker og en teknologiskcatwalk, iscenesat af kunstneren Rosan Bosch,sætter de unges egne kroppe i centrum og giverdem mulighed for at skabe deres eget billede afderes krop.Udstillingen »Kære krop – svære krop« henvendersig specifikt til unge mellem 11 og 16 årog sætter temaer som usikkerhed, blufærdighedog tolerance på dagsordenen, blandt andetved at sætte fokus på ens egen og andres krop.Unik, charmerende og nyrenoveret lejlighed sælges på delebasismidtfrankrig Vi er to venner, der har købt etsærdeles attraktivt hus med 5 lejligheder i Midtfrankrig.Lejlighederne er totalt nyrenoverede. Vi ønsker,at sælge 3 af lejlighederne. Den ene aflejlighederne – som sættes til salg her –er særlig velegnet til flere ejere og sælgespå delebasis.Huset ligger i den gamle del af den heltsæregne og charmerende landsby Casseneuillei departementet Lot-et-Garonne (efter floderne ✗Lot og Garonne). Den gamle del af byen ernænsomt renoveret og ligger omgivet af en lillebiflod på 3 sider, hvilket giver en helt egen stemning.Landsbyen ligger i et smukt landskab med dejligt klima,floder, masser af kulturtilbud og mulighed for aktiviteter.Området er kendt som Frankrigs spisekammer med vin,blommer, honning, fois gras, ænder og selvfølgelig vin.Huset er et smukt, flere hundrede år gammelt pittoresk bindingsværkshus.Foran huset ligger en lille grøn park umiddelbartned til floden – næsten som husets egen have.Lejligheden er 125 m 2 og har helt en særlig ogspændende indretning i to plan med i alt 5værelser: Entre, 3 værelser, separat bad ogtoilet, køkken og stor stue med udgang til altanmed en flot udsigt til bl.a. en lille grøn parkog floden. I forskudt plan opad er yderligere toværelser Lejligheden er lys og har loft til kip.Indretningen er velegnet, hvis man har børneller gæster. Alt nyt og flot renoveret.Huset sælges i 4 anparter. Der er udarbejdetsamejeoverenkomst, som kan rekvireres. Prisen er pr.anpart 350.000 DKK. I alt 1,4 mill. DKK.Vil du vide mere kan du kontakte Peter påtlf. 24 98 70 23 eller sehttp://skysite.dk/pkordt/f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 45


kritikHvis alle var som voreslæsere, ville fredagenstv-underholdning heddeVild med dansk.cha cha chaSigurd danser en munter _____________________Vals___________ er en meget stilfuld dans.breakdancingSanne er tosset med ________________________salsaEn sprød ___________ er lige noget for Pedro.Kom i sprogligt selskab i 4 uger. Gratis.Det er ikke fordi, vores læsere er sprogligt krakilske, men de kan helt sikkert stave til det.Informations læsere går op i det danske sprog og nærer en stor kærlighed til det - måskefordi de ifølge statistikken læser næsten dobbelt så meget som andre*. Det stiller krav tilvores evne til at skrive, så sproget og læseoplevelsen bliver en del af fornøjelsen.Vil du oplyses og udfordres af en velskrevet avis, der sætter en ære i altid at gå et spadestikdybere? Få et gratis og uforpligtende abonnement, der stopper af sig selv efter 4 uger.Send postkortet, ring 70158080, SMS ‘AVIS’ til 1241eller besøg information.dk/4ugergratis/folkeskolen*IndexDK/Gallup Marketing 1.H 2011Information udkommer mandag til lørdag. Tilbuddet gælder til 10.12.2011 og gælder kun husstande i Danmark, der ikke harabonneret de seneste 12 måneder. Prøvetilbuddet er gratis og uforpligtende. Avisen stopper automatisk efter de 4 uger.Sms koster 0 kr. + alm. sms-takst, betaling via mobilregning. Udbydes af Information, Store Kongensgade 40C, 1264 København K.Send postkortet, ring 70158080, eller SMS ‘AVIS’ til 1241


SpecialpædagogikErnæring og sundhedFølg dit faglige netværkpå folkeskolen.dk»’Inklusion er noget, som viogså vil blive ramt af’. Jeg såscenariet for mig; skolen, derlå sønderknust, sunket i grus,og lærere og elever, der varfortabte. Jeg ved godt, hvorforbemærkningen kom, forsådan en bemærkning fødeskun der, hvor besparelserlænge har været på dagsordenen,og ordet inklusion kungiver associationer til endnuflere besparelser«.Mette Friderichsens blogpå det faglige netværkSpecialpædagogik»… ungerne har brug for viden,der gør dem i stand til atgennemskue og optimere sammensætningenaf det, de spiser.De har brug for færdigheder,så de kan lave mad, der udover at være god for deres kropser lækker ud og smager godt.Begge dele må meget gernekrydres med madglæde. Detkræver både teori og praksis,og derfor foreslår jeg, at du,Christine Antorini, opprioritererhjemkundskabsundervisningenmed støtte fra AstridKrag, så der i fremtiden undervisesi hjemkundskab fra0. og helt op til 9. klasse«.Kommentar afMorten Skærvedpå det faglige netværkErnæring og SundhedPå det nye folkeskolen.dk er der faglige netværk for alle, der interesserer sig for og arbejder medundervisning af børn og voksne med særlige behov, og for ernæringsuddannede og lærere, derunderviser i hjemkundskab, sundhed og ernæring.Tjen ekstra i din fritidFå penge puslespillet til at gå opCompazigns er en kæde af»Home Office»hjemmeproducenter som søger businessminded og dynamiske franchisetagere tilledige områder omkring i hele Danmark.ProduktetKerneproduktet er kundespecifikt reklamepå Skilte T-shirts Bannere MagnetskilteDK skilte Jakker Autostreamere Caps ogskiltestativer messestande og meget mere.MålgruppenVor primære målgruppe er de små og mindrebutikker kontorer firmaer og håndværkereklinikker iværksættere og alle selvstændigeerhvervsdrivende samt klubber og foreningerder ønsker billige priser og en god kvalitet.InvesteringFor et mindre beløb, investerer du i din fremtidog i en digital virksomhed. Alt nødvendigtudstyr + komplet undervisning følger medså det er ikke et krav at du kender branchen.Compazigns forestår på landsplan hele densamlede markedsføring så du skal hellerikke være opsøgende sælger.Vil du vide mere ring 70 254 254Er du den person vi søger - en der vil tjenepenge i fritiden - så klik og kik på websidenwww.compazigns.com og få mere informationom os vor filosofi strategi og målsætning. Dukan også ringe direkte og tale med en af vorspecialister eller send en E-mail 24/7 direktetil info@compazigns.com og få klart svar påde mange spørgsmål som du sikkert har.Vi forventer at du -Ved hvad teamwork betyder og at du besiddernoget købmandsskab samt at du er en personder kan holde humøret højt også når det gårrigtigt stærkt og støtte dine kollegaer.Du skal nok helst kunne !lide at arbejde med tekstiler og skilte i mangeforskellige farver og kende lidt til design ogmode. Du skal også kunne se om butikkenhar brug for ekstra stativer eller andet reklameog så vil det være en fordel at dukan råde og vejlede kunderne oghave næse for en god forretning.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 47


publiceretFlere vulkaner i udbrudBogen »Undersøg Vulkaner i udbrud« til 3.-4.klasse bygger videre på »Undersøg Vulkaner«,som er tiltænkt undervisningen til 1. og 2.klasse. Om serien har Folkeskolens anmelder BoJensen tidligere sagt: … skuffer bestemt ikke.Bøgerne er et pædagogisk gennemarbejdetmateriale med et fantastisk layout, der gør demyderst tillokkende for målgruppen. De små elevervil elske de flotte tegninger og billeder …Læs hele anmeldelsen på folkeskolen.dkLæsetrappen• Eag V. Hansn• 278 kroner• 301 sider• Forlag AlkalærRap om venskab og kom i tvRed Barnet har udarbejdet et interaktivt undervisningsmaterialeom børnerettigheder ogkonflikthåndtering, og alle landets 4.-, 5.- og6.-klasser er inviteret til at deltage i en rapkonkurrence.På sitet skabvenner.redbarnet.dk findes en rapmaskine,som eleverne skal bruge, når de skalskabe deres eget rapnummer. Klassen må gernesende flere numre ind til konkurrencen. Vindernefår lov til at kreere en musikvideo og kommer påDanmarks Radios børnekanal Ramasjang. Konkurrencenvarer til den 1. februar 2012.Bliv inspireret påBogForum 2011Der er masser af muligheder for at blive inspirerettil din undervisning på årets BogForum den11.-13. november. Forfattere som Kenneth BøghAndersen og Janne Teller fortæller om deresbørne- og ungdomsbøger, og du kan også høreom læseprojekterne »Ordet fanger« og »Vi læserfor livet«. Og så giver Niels Egelund sit bud påfolkeskolens fem største udfordringer.Se hele programmet på bogforum.dk/programI Folkeskolen nummer 25 side 56 kan du findeen billet, som giver dig 30 kroners rabat på entrebilletten.• LæsningLæsetrappen○ Anmeldt af: Anne Katrine RaskHemmelige alfabeter er ikke kun for agenter– det er også for nye læsere, der skal haveskovlen under bogstaverne.Hvorfor er det (nogle gange) så svært atlære at læse dansk? Bogens bud er, at det ersvært at få styr på forbindelsen mellem bogstaverog lyde i det danske sprog, når nu de (såofte) svarer så dårligt til hinanden.Forfatteren, der selv er lærer og har undervistlæsesvage elever i mange år, skriver ikkekun om lyde og bogstaver. Der er også masseraf gode råd til, hvordan man sikrer, at elevenoverhovedet er klar til at gå i gang med at lærenoget – for eksempel med sund mad, godsøvn og fokus på læringsstile.Og det er en af de skønne ting ved bogenher. Der er ikke bare teoretisk viden om detdanske sprog og dets udfordringer til dem,der skal lære at læse. Der er også et klart synpå læring og undervisning, der skinnertydeligt igennem overalt. Det er enfornøjelse!Hvordan løser man så problemet med densvære bogstav-lyd-forbindelse i dansk? Bogenssvar er ret genialt.Som alle andre bøger, der har fokus påbogstav-lyd-forbindelsen, starter man med atlæse lydrette tekster. Men når det er på plads,indfører forfatteren et hemmeligt alfabet. Dethemmelige alfabet – og det er simpelthen etscoop – består at tegn for fem vokaler og fireuægte konsonanter.De fem hemmelige vokallyde er øf-lyden(illustreret med en grisetryne – en cirkel medto prikker i), okselyden (illustreret med etoksehoved), ar-lyden (illustreret med et ar),år-lyden (illustreret med en cirkel med en pili, der skal minde om året, der kommer igen og48 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Anmeldelserne afspejler anmeldernes personlige og faglige meningog er ikke udtryk for redaktionens holdninger.Sund Matematikigen og igen) og ørne-lyden (illustreret medet ørnenæb). Så der er helt igennem overensstemmelsemellem lyden, dens navn og denstegn. Og det samme gælder de fire uægtekonsonanter.Bogen forklarer enkelt og præcist, hvordanman udtaler lyden. Så hvis man som lærer ikkeer helt sikker i at forklare børnene, hvordan deskal gøre, er der god hjælp at hente her.Forfatteren har tidligere udgivet små læsebøger.De første er lydrette, og de næste rummerdrilleord – ord, der ikke er lydrette, fordilydene fra det hemmelige alfabet optræder. Enny lyd per drilleordsbog.Jeg har tjekket alle de små læsebøger, forfatterenhar udgivet for flere år siden. Og detser rigtig godt ud.De første bøger består af 100 procent lydretteord på først to, så tre, så fire og til sidst12 bogstaver. Og de er helt igennem lydrette.Derefter kommer de fem bøger med drilleord– ord, der ikke er helt igennem lydrette. Drilleordsbøgerneer – ligesom de lydrette bøger– skrevet med konventionel ortografi. Men påbogens første side er der en god og letlæseliginstruktion til den voksne, hvor den særlige lyd,der er i fokus i bogen, bliver forklaret. Derefterer der to sider, hvor man kan se – og vise barnet– hvilke bogstaver der kan give denne lyd.Og i selve læsebogsteksten er bogstavernemed den særlige lyd fremhævet i en særligBogen forklarerenkelt og præcist,hvordan man udtalerlyden. Så hvis man somlærer ikke er helt sikkeri at forklare børnene,hvordan de skalgøre, er der god hjælpat hente her.farve. Så barnet er godt klædt på til at læse deikke-lydrette bøger.Der er tænkt en progression ind i drilleordsbøgerne.Så barnet skal kunne læse drilleordenefra den første bog for at kunne klare dennæste bog. Et skridt ad gangen. Og hvis der eret skridt, man ikke kan tage, går man tilbagetil drilleordene fra den forrige bog og får styrpå det.Alle læsebøgerne har handling, plot og udvikling.Og temaer, som børn kan identificeresig med. Derfor bliver læsningen drevet fremaf ønsket om at vide mere om, hvordan det gårfor hovedpersonen.Bogen rummer ikke direkte henvisninger tilkilder, men peger i stedet bredt ud i landskabetmed den viden, der findes om bogstavlyd,om læring og om undervisningsdifferentiering.Derfor er det ikke en teoribog, men en brugsbog.Og en rigtig god og letlæst en af slagsenmed et levende sprog og et smittende engagement.Med bogen her i den ene hånd og Liv Engens»Lærerens ABC« i den anden kan detkun gå godt!PS. Længe tænkte jeg, at forfatteren meddet underlige navn havde været til numerologog derefter byttet uheldige bogstaver i sitnavn ud med mere heldige. Men det er bare enlydret stavning af Erik V. Hansen. Ræsbægd!• Matematik• Marikka Andreasen, AnnetteLilholdt, Finn Egede Rasmussen,Gert B. Nielsen• 743,75 kroner• 111 sider• Forlaget MatematikSund Matematik○ Anmeldt af: Lars Zeuthen EngrafKan matematik være sundt, vil nogen måske indvendemod titlen på denne matematikbog.Men det er i virkeligheden ikke det, det drejer sigom. Men om at finde matematiske aktiviteter, der fårbørnene op af stolene og til at bevæge sig, samtidigmed at de arbejder med matematiske problemer ogløsninger. Eller at finde aktiviteter, der lærer elevernenoget om sundhed i bredeste forstand. Det gælderblot om at få øjnene op for mulighederne. Og så fårman måske en sundere matematikundervisning oget sundere forhold til de mange anvendelsesmulighederfor matematik foruden til sit eget liv.Som sædvanlig, fristes man til at sige, har Matematiklærerforeningensamlet en mængde matematiskeaktiviteter, der bidrager til, at undervisningenikke blot er stolebaseret med en interaktiv tavle oppeforan.Bogen har seks større emneoverskrifter: Sport,Stjerneløb, Kondition, BMI, Kost og Kemiske processer.Hvad med et koordinatræs af et stjerneløb,hvor man arbejder med både færdighedsregning,højdemåling, geometri, Pythagoras og statistik.Variationsmulighederne er mange, og man kan selvtransformere øvelserne til egne elevers niveau.Inden for hvert område er der forskellige forslagtil aktiviteter med tilhørende grundig lærervejledning.Og altid forslag til ideer til yderligere arbejdeog undersøgelser, der kan arbejdes med, forudenbeskrivelse af hvordan emnet passer ind i målene formatematikundervisningen. Grundigt og solidt.Som andre år er der også lagt op til, at man kandeltage i Matematikkens Dag den 17. november ogdermed arbejde med materialet i uge 46. Men bortsetfra de i bogen omtalte konkurrencer kan idématerialetbruges, når det passer ind i skolens planlægning.Bogen er en kopibog, og kopiering foregår lettestfra den indlagte cd-rom, der indeholder alle sider, såman let kan printe dem ud, man ønsker at bruge.Brug den og giv din undervisning noget aktiviteteller brug ideerne på emnedage for større eller mindredele af skolen. Det er ikke for sent at købe bogen,og eleverne vil elske det.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 49


korte meddelelserLederstillingerLæg selv arrangementerind på folkeskolen.dkFolkeskolen har flyttet sin kalender fra det trykte blad til folkeskolen.dk.Det skyldes, at bladet overgår til at være et magasin, som udkommer hveranden uge, og servicestof generelt derfor flyttes til nettet, hvor det altidkan være opdateret, og der kan søges på kryds og tværs.Alle meddelelser om arrangementer, legater og lignende skal derfor læggesenten på folkeskolen.dk eller i bazar. Det kan ske ved at gå ind på folkeskolen.dk’sforside.Indtil 31. marts 2012 er der dog en overgangsordning, hvor tid og sted forgeneralforsamlinger kan trykkes i bladet. Kontakt eventuelt Folkeskolensredaktion, hvis du er i tvivl.Mindeord optages stadig i det trykte blad. De må højst fylde 1.000 enheder.faglige foreninger• Danmarks Fysik- og Kemilærerforening,SønderjyllandGeneralforsamlingForeningen afholder ordinærgeneralforsamlingtirsdag den 29. november,klokken 19, i fysiklokaletpå Brundlundskolen,Ladegårdsvej, Aabenraa.Dagsorden ifølge vedtægterne.Forslag, der ønskesbehandlet på generalforsamlingen,skal væreformanden i hænde senestden 24. november (KurtNielsen, Vestertoften 6,6430 Nordborg, telefon74 40 57 51).• Danmarks Sløjdlærerforening,Midt-VestGeneralforsamlingDer afholdes generalforsamlingonsdag den 7.december, klokken 19,på lærerværelset på Birkelundskolen,Holstebro.Dagsorden i henhold tilvedtægter.• Foreningen af Lærere i Historieog SamfundsfagEkstraordinærgeneralforsamlingI henhold til vedtægterneparagraf 5 indkaldes derhermed til ekstraordinærgeneralforsamling lørdagden 26. november 2011,klokken 11.00, i Fredericia.Generalforsamlingenforegår på Bakkeskolen,Erritsø Bygade 15, 7000Fredericia.Dagsorden:1. Valg af dirigent2. Valg til bestyrelsen3. Eventuelt.fra kredseneKreds 54• Slagelse LærerkredsProgram for pensionisternei 2011-2012Tirsdag den 6. december,klokken14 på kredskontoret,holder vi juleafslutningmed spisning. Tilmeldingsenest 25. november.Underholdning. Husk attilmelde jer dette fasteårlige arrangement på telefon58 54 71 12 eller 2624 71 12. Vi vil denne dagfortælle om teaterturen imarts + tilmelding + 120kroner.MK-dialog@mail.tele.dk.Har I ikke mulighed for atkomme, så ring op før julestuenog lav aftale.Kreds 112• Fredericia Lærerkreds,pensionisterneJulearrangement iChristianshusVores julearrangementvil blive, omtrent som detplejer at være. »Et spændendeindslag«. Derefterkaffebord med brød oglagkage. Vi vil oplyse lidtom forårsprogrammet2012. Til sidst slutter vi afmed bankospil.75 kroner.Christiansvej 4 mandagden 28. november, klokken19. Tilmelding senest den14. november på 112@dlf.org eller telefon 75 9109 00.Kreds 121• Herningegnens LærerforeningsPensionistforeningGeneralforsamlingDer indkaldes til medlemsgeneralforsamlingonsdag den 23. november2011, klokken 16.00,på Pontoppidansvej 4,Herning.1. Dagsorden: Valg af dirigent2. Beretning3. Indstilling om kontingent4. Redegørelse om fraktion45. Valg af tre bestyrelsesmedlemmer:Egon Jepsen,Martin Arnbjerg ogTove Lykkeberg6. Valg af første- og andensuppleant7. Eventuelt.Efter generalforsamlingener foreningen vært vedspisning klokken 17.30.Det er nødvendigt medtilmelding til aftenfesten,men vi gør opmærksompå, at der desværre kuner plads til et begrænsetantal.Tilmelding sker til kredskontoret,telefon 97 12 3133 eller e-mail 121@dlf.org, senest onsdag den 16.november, klokken 15.Diabetikere bedes vedtilmeldingen oplyse, omde har behov for særligmenu.Aftenen slutter cirka klokken20.30.mindeordErling Lars DaleProfessor i didaktik vedUniversitetet i Oslo, ErlingLars Dale, døde i slutningenaf september 2011.Erling var en eneståendeskikkelse i norsk og nordiskpædagogik i kraft af flid,ambition og belæsthed.Han havde en utrolig akademiskevne til at absorbereog sammenfatte omfattendeteori og filosofiskIshøj KommuneIshøj kommune søger en visionær,engageret og stabil leder til VejlebroskolenMød os påwww.ishoj.dkVejlebroskolen er en tosporet skole med 407 elever fra0. – 9. klasse og en sfo med 230 børn. På skolen er deransat 53 lærere, pædagoger og medhjælpere. Skolensledelsesteam består af en skoleleder, en viceinspektør,en afdelingsleder og en sfo-leder.Som skole og sfo vil vi være kendt for, at inddragebevægelse i undervisningen, at arbejde målrettet meddet sociale og faglige læringsmiljø, at have en høj trivselblandt ansatte og elever, og at vi ruster vores elever tilat gennemføre en ungdomsuddannelse. Vi ønsker, atVejlebroskolen er det naturlige valg for forældre og eleveri lokalområdet.Se det fulde stillingsopslag på Ishøj Kommunes hjemmesidewww.ishoj.dk. Send din ansøgning til cbu@ishoj.dkinden den 24. november 2011 kl. 12.00“Ishøj kommune ønsker at afspejle samfundet. Derfor opfordres kvinder ogmænd uanset alder, religion, handicap og etnisk baggrund til at søge”tænkning hos andre medstor omsorg for faget pædagogik.Hans kritik kunnevære nådesløs. Mangefagfæller måtte forholdesig til krav, kritik og udfordringerfra Erling. Hanssidste bog »Utdanningsvitenskapog pedagogik«bygger bro til den førstebog fra 1972 »Pedagogikkog samfunnsforandring«og afslutter forfatterskabet.Dale skriver i 1986 disputatsom pædagogikkensteoretiske grundlagsproblemerog udgiver, fremtil han tiltræder som professori pædagogik vedPedagogisk Forskningsinstitutt1995, en mængdeaf artikler og bøger, derflittigt bliver refereret iden pædagogiske debat.Dales pædagogikforståelsegennemspiller nogleforandringer gennem perioden1972-2011, hvorusikkerheden over for egetforehavende er en konstant»ledsager«. Erlingsatte standarder for denpædagogiske tænkningog analyse. Hans virke varkendetegnet ved omsorgfor både fag og kollegaer.Æret være Erling Lars Dalesminde.Lektor ph.d. Preben OlundKirkegaard, University CollegeNordjyllandFølg medunder kommendearrangementer påfolkeskolen.dk50 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


LederstillingerSkoleleder på ny skole i Horsens midtby- attraktiv og udfordrende stillingHorsens Kommune danner én ny midtbyskole baseret på de nuværendeskoler; Midtbyskolen, Slotsskolen og Søndermarksskolen.Opgaven:• Forestå arbejdet med at udvikle endeligt oplæg om den fremtidige organiseringaf de tre nuværende enheder, herunder organisering af ledelse,placering af medarbejdere m.m.• Stå i spidsen for etablering af ny overbygning• Skabe nye muligheder og synergi ved at bringe erfaringer og kompetencerfra de tre skoler i spil• Sikre en god fusionsproces, hvor alle relevante interessenter bliver inddraget• Udvikle en ny fælles kultur, som bygger på det bedste fra de tre skoler• Gøre skolen tydelig gennem en klar profil• Sikre et højt informationsniveau om skolens tilbud, så der opnås en højrekruttering af elever til skolen.Vi forventer, at du som ansøger kan tilbyde flest mulige af følgende færdighederog egenskaber:Færdigheder:Relevant pædagogisk uddannelse og erfaring, ledelseserfaring – gerne fraen større enhed, påbegyndt eller afsluttet lederuddannelsesforløb, erfaringog gode resultater med udviklings- og forandringsprocesser.Motivation:Du brænder for at stå i spidsen for en fusionsproces og motiveres af at ledekrævende og komplekse forandringer og krav om innovation. Motiveres afat være leder for vidensmedarbejdere, der har meninger og vil høres. Seret potentiale i samarbejde med forældre og at indgå i et forpligtende fællesskabsom en del af Horsens Kommune.Personlighed:Visionær, engagerende og inddragende lederstil, en person i ligevægt,troværdig og tillidsskabende, dialogsøgende med evne til at skære til ogtræffe beslutning, når tiden er til det, robust også under pres, analytiskevne med overblik til at prioritere, dygtig kommunikator internt og eksternt.Ansættelsesproces:1. samtale afholdes den 5. december, test og udarbejdelse af lederprofil herefterhos Mercuri Urval i Aarhus, 2. samtale afholdes den 14. december 2011.Løn efter gældende overenskomst og forhandling.Finder du jobbet interessant, kan du søge det på www.mercuriurval.dk (referencenummer: DK-160-46824) og vedhæfte ansøgning og CV.Ansøgningsfristen udløber torsdag den 24. november 2011, kl. 10.00.Spørgsmål vedrørende stillingen kan rettes til chefen for undervisningsområdet,Anna Marie Illum på telefon 2080 1331 eller konfidentielttil konsulent Jesper Lund fra Mercuri Urval på telefon 4045 3435.Yderligere information om stillingen og Horsens Kommune kan hentes påwww.horsenskommune.dk under http://horsenskommune.dk/BoernOgUnge/Folkeskolen/SkolelederNySkoleIMidtbyen.aspx eller www.mercuriurval.dkBilledromaner til de 9-12-årigeDansklærerforeningens romanserie kan danneudgangspunkt for den første litteraturundervisning.På www.dansklf.dk/billedroman kan du gratisdownloade undervisningsforløb til seriens bøger.DANSKLÆRERforeningens forlagwww.dansklf.dk/boger · salg@dansklf.dk · Tlf: 44 92 59 95f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 51


LederstillingerSkoleleder til ÅdumBørneuniversEfter en strukturdebat i Ringkøbing-Skjern Kommuneer Ådum Skole nu klar til at ansætte ny skoleleder pr.1. februar 2012.På det overordnede plan ønsker Ådum Børneuniversen leder, der er visionær og vil gå i spidsen for de forandringer,der MÅ til - på godt og ondt! En leder, dervil agere med og i et meget engageret lokalsamfund.En leder, der formår at udvikle, inspirere og fastholdepersonalet. En leder, der kan varetage ansvaret forskolens administrative opgaver, herunder den økonomiskedrift.Er du blevet nysgerrig, så se mere på www.rksk.dk.under ledige stillinger eller på www.aadum-skole.skoleintra.dkAnsøgning sendes til vibeke.ibsen@rksk.dk senestmed morgenposten den 28. november 2011.Børnehaveklasseledertil Østerild Skole søges snarest.Østerild Skole ligger ca. 15 km nordøst forThisted og har 114 elever fordelt i 0.- 6. kl.Læs mere på www.thisted.dk/jobAnsøgningsfrist den 24. november 2011,kl. 12.00.ViceskolelederNyrupskolen i KalundborgVi synes vi har:• verdens bedste skole• verdens bedste personale• verdens bedste børn...,men mangler snarest muligt verdens bedste vicer. Er det dig?På nyrupskolen.dk kan du finde en beskrivelse af den opgavefordeling,som vi tidligere har haft på skolen, og som der tages udgangspunkti ved ansættelsen.Løn- og ansættelsesvilkår: Ansættelse i henhold til gældendeoverenskomst og regler om ny løn.Yderligere oplysninger: Fås ved henvendelse til skoleleder JohnSaxild-Hansen 59 53 46 00 eller via mail josh@kalundborg.dkAnsøgning: En nærmere beskrivelse af tidsfrister og ansættelsesforløber beskrevet i stillingsprofilen på skolens hjemmeside.Se hele annoncen på www.kalundborg.dkPædagogisk leder/souscheftil Skolen på la Cours Vej på FrederiksbergFrederiksberg Kommune søger en visionær og engageretpædagogisk leder til Skolen på la Cours Vej.Vi søger en pædagogisk leder som med energi, personligautoritet og faglig tyngde sammen med den øvrigeledelsesgruppe kan stå i spidsen for den fortsatte udviklingaf en af landets bedste skoler.Du skal bl.a. være en pædagogisk-faglig inspirator, der kanmotivere medarbejderne til at yde deres bedste, og somhar fokus på klasseledelse, mangeartede lærings- ogundervisningsformer og inkluderende praksis.Se opslaget på www.frederiksberg.dk/jobAnsøgningsfrist: 24. november 201152 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Lærerstillingerskolen MIR søger1 lærerskolen MIRLyngbyvej 3952820 Gentoftemir@skolenmir.dkSkolen MIR har eksisteret siden d. 1/1-2003. I de 8 år er skolen vokset fra 6 til55 elever, hvilket bl.a. betyder at vi nu har 4 afdelinger, en for de yngste, en forde ældste og to specialafdelinger.Afdelingen for de ældste elever, MIR2, der har til huse på Lyngbyvej i Gentofte,søger en uddannet lærer der kan undervise bredt, samt varetage og føre eleverop til folkeskolens afgangsprøve i fagene dansk og engelsk.Har du lyst til:• at arbejde med udsatte børn med psyko/sociale vanskeligheder, socialkognitiveforstyrrelser, samt deres familier?• at arbejde i teams?• fortsat at udvikle dig fagligt og professionelt?• at modtage supervision og efteruddannelse?• at gøre en forskel?Skolen MIR er et privat skoletilbud med dagbehandling, der ligger 20 min. fraKøbenhavns centrum. Vores mål er at styrke barnets og familiens ressourcer,så barnet kan vende tilbage til folkeskolen. Vi har pt. 55 elever i alderen 7 – 16år. Personalet er en blanding af lærere, faglærere, socialpædagoger, psykologog familieterapeuter. For at sikre en fælles forståelse arbejder vi udfra den systemiske,narrative og kognitive tænkning.Vi lægger vægt på nysgerrighed, rummelighed, faglighed, humor og engagement.Arbejdstiden er 37 t. om ugen. Løn efter gældende overenskomst.Vi forventer at afholde ansættelsessamtaler i uge 48.Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at ringe til Max på 2078 3418 ellerMikael på 2064 9713.Ansøgningsfristen er d. 24/11 2011, kl. 12.00. Ansøgningen skal sendes tilen af nedenstående adresser.skolen MIRLyngbyvej 3952820 Gentoftemir@skolenmir.dkStilllinger ved andre institutionerDen Danske Sommerskole søger medarbejdere i juli 2012I juli 2012 kommer 370 danske børn, som til daglig er bosat i udlandet, til DenDanske Sommerskole for at lære dansk sprog og kultur. Sommerskolen har treafdelinger - to på Fyn og en på Sjælland. Skolen begynder d. 8. juli og slutter d. 27. juli.Vi søger medarbejdere, som vil være med til at skabe en fantastisk skole forbørn og unge i alderen fra 9 til 18 år. Vi har brug for både dansklærere ogaktivitetsledere, som har lyst til at indgå i et team på bedste efterskolemanér.Du er:• Klar til at blive en del af et ungt team, og du brænder for at skabe spændendeaktiviteter og undervisning.• Læreruddannet – eller måske stadig studerende – med dansk eller dansksom andetsprog på linje.• Vant til at undervise eller lave aktiviteter med børn og unge.Vi tilbyder:• Tre ugers spændende sommerjob med løn.• 370 motiverede børn og unge, som glæder sig til at lære en masse dansksprog og kultur.Læs mere om stillingerne og Den Danske Sommerskole på vores hjemmeside:www.danes.dkVi tager kun de ansøgninger i betragtning, hvor der er vedhæftet CV, eksamenspapirereller udskrift af eksamenskarakterer, samt relevante udtalelser/referencer.Vil du høre mere om jobbet, så kontakt Carina Kjær Busk på tlf. 35 29 41 26.Ansøgningsfrist: Torsdag den 1. december 2011.Du kan maile din ansøgning til: sommerskolen@danes.dkf o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 53


Specialstillinger5 pædagogiSke konSULenteRCenteR foR UndeRViSningSmidLeR SjæLLandOm University COllege sjællandUniversity College Sjælland er professionshøjskoleni Region Sjælland, som udbyder 9 mellemlangevideregående uddannelser: bioanalytiker,ergoterapeut, ernæring og sundhed, fysioterapeut,leisure management, lærer, pædagog,socialrådgiver og sygeplejerske.CFU sjælland søger 5 nye konsulenter.stillingerne er alle kombinationsstillinger,hvor du har ansættelse på din skole og iCFU sjælland.I CFU Sjælland arbejder vi ud fra mottoet: ’Duarbejder med børn, vi arbejder for dig’.Din faglige baggrund er folkeskolelærer – gernemed en pædagogisk diplomuddannelse eller andenvidereuddannelse. Der vil være mulighed forvidereuddannelse, hvis du ikke allerede har haftmuligheden.vi søger 5 konsulenter til:• 1 halvtidsstilling til sprog• 1 halvtidsstilling til matematik• 1 halvtidsstilling til fagene historie,samfundsfag og kristendom• 1 halvtidsstilling til pædagogik• 1 halvtidsstilling til innovation og iværksætteriDu finder det fulde stillingsopslag påwww.ucsj.dk/stillingerløn- og ansættelsesvilkårEfter gældende overenskomst, som betyder, atdu vil få din normale løn plus et tillæg for at værekombinationsansat.Ansættelsesstedet er fra 1. februar 2012 påCFU Sjælland, som ligger i Vordingborg. Desudener man tilknyttet udlånssamlingen i Sorø og minicentrei Slagelse og Roskilde.vil du vide mere?Kontakte driftsleder Lisbeth Kjær, Roskildetlf. 7248 1451 eller driftsleder Elsebeth Sørensen,Slagelse tlf. 7248 1957.ansøgningsfrist m.v.Ansøgning bilagt relevant dokumentation sendestil University College Sjælland, job@ucsj.dkmærket med ’Job nr. 044-11’ i emnefeltet senest7. december 2011. I den fremsendte ansøgningbedes du tydeligt tilkendegive, hvilken stillingdu søger.Skriv venligst, hvor du har set jobannoncen.University College Sjælland har 7000 studerendeog 600 medarbejdere fordelt på 4 campusser.University College Sjælland arbejder for at øgedigitalisering og teknologiunderstøtning afundervisning og administration. Videndeling sessom et centralt element såvel internt i organisationensom eksternt mod andre institutioner.University College Sjælland har en omfattendeefter- og videreuddannelse, kursus- og formidlingsaktivitetmed flere tusinde studerende ogdeltagere på årsplan.Center for Undervisningsmidler Sjælland er endel af University College Sjælland, som servicererskoler m.v. i hele Region Sjælland.University College Sjælland indgår aktivt ipartnerskabsprojekter med kommuner, region,forskningsinstitutioner og erhvervslivet.Læs mere på www.ucsj.dkÅrhus Lærerforening søger konsulent pr. 1. februar 2012Da en af vores konsulenter gennem mange år går på pension den 31. marts 2012, søger vi hendes afløser pr. 1. februar 2012.Dit arbejdsområdeDu kommer til at indgå i et tæt samarbejde med Århus Lærerforeningsøvrige konsulenter og medarbejdere omkring en rækkekonsulentopgaver, herunder sparring med den politiske ledelse,tillidsrepræsentanterne og medlemmerne af Århus Lærerforening.Dit primære arbejdsområde vil være personsager - eksempelvissygefravær, konflikthåndtering, afskedigelse, samarbejdsproblemer,arbejdsmiljøproblemer, arbejdsskader.Din profilVi forestiller os, at du har et indgående kendskab til folkeskolen.Derudover har du:- interesse for arbejdet i en faglig organisation,- erfaring med rækken af aktører i skoleverdenen,- gerne erfaring med sygedagpengeopfølgning,- gode kommunikative evner,- analytisk sans og erfaring indenfor coaching ogrådgivning,- erfaring med generel sagsbehandling.Vi tilbyderÅrhus Lærerforenings kontor er i dag arbejdsplads for formand,næstformand, 3 konsulenter, kommunikationsmedarbejder og 3sekretærer. Vi er kendetegnet ved en flad struktur. Medarbejdernestrivsel samt en uhøjtidelig omgangstone vægtes højt.Løn- og ansættelsesforholdDin ansættelse sker i henhold til overenskomst for decentralt ansattekonsulenter i Danmarks Lærerforening.AnsøgningØnsker du yderligere information, er du velkommen til at kontakte:Formand Søren Aakjær på 5093 1952Sekretariatsleder Marius Lindersgaard på 8613 0388Ansøgning inklusiv relevante bilag sendes pr. mail til 133@dlf.orgAnsøgningsfrist mandag den 5. december 2011, kl. 12.00Århus Lærerforening | DLF - kreds 133 | Grønnegade 80, 2. | 8000 Århus CTelefon · 8613 0388 | Mail · 133@dlf.org | www.aalf.dk | Fax · 8613 067054 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


Lærerstillingerbazarikke-kommercielle annoncerfra dlf-medlemmerAndelslejlighed til salgPå Islands Brygge, nærHavnefronten og Metro,sælges lejlighed på 57½m2. Velkonsolideret forening,...25883443Barselsvikartil Ferslev SkoleLandsbyordningen Ferslev Skole søgeren barselsvikar i en 80 % stilling, medtiltræden fra den 5. januar 2012 fremtil sommerferien 1. juli 2012.Se hele stillingsopslaget på:www.ferslev-skole.dkAnsøgningsfristen er den 30.november 2011.Vi forventer at afholde ansættelsessamtalertirsdag den 6. december 2011.Ansøgningsendes tilSkoleleder AllanLundby-Hansenallun@frederikssund.dkwww.frederikssund.dkKlik din annonce ind, når detpasser dig – www.folkeskolen.dk er åben hele døgnet.Betal med kort eller vianetbank. Priser fra 410kroner inklusive moms.Se priser på specialformatermed billed og tekst påwww.folkeskolen.dkAnnoncer bragt her ibladet kan ses i deres fuldelængde på folkeskolen.dkSlip væk fra mørketVi udlejer vores skønne,gamle byhus i Sydspanien.Stort, charmerendehus med fantastisk udsigtog a...20781416JUL el. NYTÅR iKØBENHAVNSUPERLÆKKER 115 M2lejlighed (4 vær.) udlejesfra d. 18/12 - 01/01.Lejligheden, som ligger 2min. f...26273734Lejlighed i Århus1-2 vær. søges til voresdatter, Sara, til 1.12. Leje/køb. Sara læser på Handelshøjskolen.Telefon 98566233 /28905150Operaer ogjulestemning i BerlinKunne du tænke dig atholde jul eller nytår i Berlin?Måske gå i operaeneller tage på et af demang...98911425Monaco/Roquebrune/MentonStorslået udsigt overstranden, Middelhavet ogMonaco. To værelses lejlighedpå den klassiskefransk...39403935jobannoncerfra lærerjob.dkGå ind på lærerjob.dk og indtast net-nummeret. Så kommerdu direkte til annoncen. De farvede blokke henviser tilfire kategorier:LederstillingerLærerstillingerSpecialstillingerStillinger ved andre institutionerNet-nr. 8732Net-nr. 8705Hillerød KommuneFaglig koordinator§ Ansøgningsfristen er den 10/11/11Skolen ved Sundet, Københavns KommuneFast lærerstilling§ Ansøgningsfristen er den 15/11/11Net-nr. 8701Net-nr. 8731Skovlyskolen, Rudersdal KommuneAfdelingslederstilling§ Ansøgningsfristen er den 14/11/11Behandlingsskolerne, Ballerup KommuneLærer§ Ansøgningsfristen er den 12/11/11Net-nr. 8730Net-nr. 8727Skolen ved Sundet, Københavns KommuneNaturfaglig lærerstillingKvikmarkens Privatskole, Gladsaxe KommuneLærer (barselsvikariat)§ Ansøgningsfristen er den 19/11/11§ Ansøgningsfristen er den 10/11/11Net-nr. 8734Net-nr. 8714Aabybro Skole, Jammerbugt KommuneLærerRejsby Europæiske Efterskole, Tønder KommuneBarselsvikar§ Ansøgningsfristen er den 15/11/11§ Ansøgningsfristen er den 14/11/11f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 55


ubrikannoncerSKOLEREJSER MED FAGLIGT INDHOLDWWW.KILROYGROUPS.COMBERLINSPECIALISTENDanmarks førende i grupperejser til Berlin.Kombinerer studietur og undervisning.Tlf. 8646 1060 – berlin@email.dkwww.berlinspecialisten.dkfra kr.2.195,-pr. personSkolerejser Londonlondon med FlY 5 dg /4 nti flersengsværelse på hostelTop 3 studiebesøg:• Etnisk tur med fokus påkultur & religion• Skolebesøg på Harrow School• Cabinet War Rooms & HMS BelfastKontakt mettepå tlf: 46 91 02 59mera@team-benns.comTlf.: 7022 0535hol@kilroygroups.dkBerlin fra kr. 765Cesky Raj - Action kr. 1.335,-Cesky Raj Cesky Raj fra - kr. Action 1.395 Krakow kr. 1.335,- fra kr. 1.190Prag kr. 1.055,-Prag Prag fra kr. 1.109 Warszawa kr. 1.055,- fra kr. 1.250BerlinBerlinkr.kr.1.110,-1.110,-London fra kr. 1.605 Budapest fra kr. 1.315Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Tyskland - naturcamp kr. 1.110,-Krakau kr. 1.110,-SKI I TJEKKIET Krakau - BESTIL NU! kr. 1.110,-Warszawa kr. 1.125,-Warszawa kr. 1.125,-Budapest kr. 1.110,-Kontakt os:Budapestwww.vm-rejser.dkkr. 1.110,-NYT! VI TILBYDER OGSÅ 36 SKIREJSER! 98 19 39 & 75 16 42 15NYT! VI TILBYDER OGSÅ SKIREJSER!Lejrskole til søsLav din egen lejrskoleSe Danmark fra søsiden.Galease fra 1898 med alt om bord.Tlf. 5837 2385www.ms-bien.dkBesøg Danfoss Universe på AlsOg bo på det sjoveste vandrerhjemwww.visit-sonderborg.dkIndfri dine dyre lån, spørg:Danmarks Lærerforenings LåneafdelingDu Eks.: kan se lån den 100.000 aktuelle rente kr. Rente: og beregne 5,75% dit lån p.apå:Oprettelse: 906 kr. www.dlf-laan.dkAfvikling: 1.301 kr. pr. måned.E-mail: dlflaan@dlf.orgpubl@dlf.orgTelefon Telefon 3369 6300 3369 . www.dlf.org6300skolerejser 2012osloDFDs fra kr. 1.098.-loNDoN6 dage med båd/tog fra kr. . . . . . . . . . . .1.448,-BerlIN4 dage med bus fra kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . .818,-AMsTerDAM5 dage med bus fra kr. . . . . . . . . . . . . . . .1.098,-NYHeD! Bestil tilbud via din smartphone:Christian skadkjær - din kontakt vedskolerejse til bla. london og oslo.Mere end 20 års erfaring med skolerejser.ring GrATIs på 80 20 88 70.se alle rejser og bestil tilbud på www.alfatravel.dk56 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


dlf@dlf.orgwww.dlf.orgDanmarks LærerforeningVandkunsten 12 • 1467 København KTelefon 3369 6300 • Telefax 3369 6333FormandLærer Anders Bondo Christensen træffes iforeningens sekretariat efter aftale.SekretariatschefLærer Hans Ole FrostholmSekretariatetSekretariatet har telefontidmandag-torsdag kl. 8.30-16.00og fredag klokken 8.30-15.00.Der er åbent for personlige henvendelser mandag-torsdagkl. 8.30-16.30og fredag klokken 8.30-15.30.Servicelinjen,telefon 3369 6300Er du i tvivl om, hvor og hvornår du kan henvendedig med et problem, kan du ringe til servicelinjen.Her kan du få oplyst, om du skal henvendedig til kredsen, dlf/a, Lærernes Pension mv.,om kredskontorets åbningstid, adresser og telefonnumre.Servicelinjen er åben mandag-torsdag fra klokken8.30 til 16.00 og fredag fra klokken 8.30 til15.00.MedlemshenvendelserHenvendelser om pædagogiske, økonomiskeog tjenstlige forhold skal ske til den lokalekreds.Til sekretariatet i København kan man henvendesig om konkrete sager om arbejdsskader ogpsykisk arbejdsmiljø, om medlemsadministration,låneafdeling, understøttelseskasse og udlejningaf foreningens sommerhuse.Kontingentnedsættelseeller -fritagelsekan søges af medlemmer, der er ledige, har orloveller er på barsel, og som modtager dagpenge.Reglerne er beskrevet på www.dlf.orgLånHenvendelse om lån kan ske på telefon 33696300, eller der kan ansøges direkte på voreshjemmeside www.dlf-laan.dkDu kan se den aktuelle rente og beregne dit lånpå: www.dlf-laan.dkKompagnistræde 22, 1208 København K • Tlf. 70 25 10 08skolelederne@skolelederne.org • www.skolelederne.orgÅbent for medlemshenvendelser mandag, onsdag og torsdag 9.00-15.30,tirsdag 10.00-15.30 og fredag 9.00-14.00Formand Anders Balle • Næstformand Claus HjortdalKontakt til de lokale afdelinger af Skolelederforeningen: Se hjemmesidenSkolelederforeningen er den forhandlingsberettigede organisation for landets skoleledere.Som medlem kan du henvende dig for rådgivning om tjenstlige problemstillinger, lønogarbejdsforhold mv. Læs også bladet Plenum og Skoleleder-Nyt.LærerstuderendesLandskredsVandkunsten 3 3. sal, 1467 København K.Telefon 3393 9424,ll@llnet.dk • www.llnet.dkFormandLærerstuderende Tobias Holst.Studerende kan søge rådgivning iLærerstuderendes Landskreds, LL.WWW.LPPENSION.DKKompagnistræde 32 · Postboks 2225 · 1018 København KKompagnistrædeTlf: 7010 0018 · Fax: 331432 3955· Postboks · Email: via2225 hjemmesiden· 1018 København · www.dlfa.dkKTlf: 7010 0018 · Fax: 3314 3955 · Email: via hjemmesiden · www.dlfa.dkFormandFormandGordon Ørskov MadsenFormandGordon Ørskov MadsenTræffes sekretariatet efter aftaleGordon Træffes Ørskov I sekretariatet Madsen efter aftaleTræffes I sekretariatet efter aftaleSekretariatschefSekretariatschefLærer Frank A. JørgensenSekretariatschefLærer Frank A. JørgensenLærer Frank A. JørgensenHovedkontorHovedkontorKompagnistræde 32HovedkontorKompagnistræde 32Postboks 2225Kompagnistræde Postboks 2225 321018 København Postboks 1018 København 2225 K1018 København KTlf:Tlf:7010701000180018Fax: 3314 3955Tlf: Fax: 7010 331400183955Email: via hjemmesidenFax: Email: 3314 via 3955 hjemmesidenwww.dlfa.dkEmail: www.dlfa.dk via hjemmesidenwww.dlfa.dkKontaktoplysningerKontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligtKontaktoplysningerRegionscentrene har åbent for personligtfremmøde a-kassens kontakttid.Regionscentrene fremmøde i a-kassens har åbent kontakttid. for personligtfremmøde i a-kassens kontakttid.VilVilduduhavehaveenenpersonligpersonligsamtale,samtale,børbørduduaftaleen tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.aftaledu en have tid ved en personlig at ringe på samtale, tlf. 7010 bør 0018. du af-Viltale en tid ved at ringe på tlf. 7010 0018.DuDukankanogsåogsåsendesendeenenmailmailviaviahjemmesidenhjemmesidenDu kan også sende en mail via hjemmesidenVedVedmailhenvendelsemailhenvendelseskalskalduduhuskehuskeatatangivemedlemsnummer eller adresse.angivemailhenvendelse medlemsnummer skal eller du adresse. huske at an-Vedgive medlemsnummer eller adresse.RegionscentreRegionscentreOdenseRegionscentreOdenseKlaregade 7, 1.Odense Klaregade 7, 1.5000 Odense Klaregade 5000 Odense 7, 1. CTlf: 7010 00185000 Tlf: 7010 Odense 0018CTlf: 7010 0018EsbjergEsbjergSkolegade 81, 3.Esbjerg Skolegade 81, 3.6700 EsbjergSkolegade 6700 Esbjerg 81, 3.Tlf: 7010 00186700 Tlf: 7010 Esbjerg 0018Tlf: 7010 0018ÅrhusÅrhus –RisskovRisskovRavnsøvej Århus Ravnsøvej – Risskov 68240 RisskovRavnsøvej 8240 Risskov 6Tlf: 7010 00188240 Tlf: 7010 Risskov 0018Tlf: 7010 0018AalborgAalborgC. W. Obels plads AalborgC. W. Obels plads 19000 AalborgC. 9000 W. Obels Aalborg plads 1Tlf: 7010 00189000 Tlf: 7010 Aalborg 0018Tlf: 7010 0018KøbenhavnKøbenhavnHestemøllestræde KøbenhavnHestemøllestræde 51464 København Hestemøllestræde 1464 København K 5Tlf: 7010 00181464 Tlf: 7010 København 0018 KTlf: 7010 0018ÅbningstiderÅbningstiderMan Tor: ....... 10.00–15.30ÅbningstiderMan – Tor: ....... 10.00–15.30Fredag: ............10.00–14.30Man Fredag: – Tor: ............10.00–14.3010.00–15.30Fredag: ............10.00–14.30Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018Lærernes a·kasse Tlf: 7010 0018f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 57


uskoletFor korte nyhederLærere bør ikkelades alene med italt forkortenyhederKlam lærer ind irøglugtesag:Hvadbliver detnæste?En ny undersøgelse, der viser, at 72procent af danskerne finder det upassende,at lærere, pædagoger og andre,der arbejder med børn, lugter af tobaksrøg,har affødt heftig diskussion. »Det erjo ren fascisme«, skriver Bodil Nielsenpå flere sociale medier. »Hvad bliver detnæste? At vi ikke må være tykke? At viikke må lugte af ost eller sved?« BodilNielsen understreger, at hun aldrig selvhar røget en cigaret, at hun hver daggår tidligt i seng, cykler på arbejde,spiser vegetarisk, drikker urtete medsoyamælk, vasker tøj ved 30 graderog mediterer 20 minutter dagligt. 72procent af en gruppe adspurgte kollegerbetegner Bodil Nielsen som »klam«.Morten RiemannSå kan de lærer det / 2For mange danske lærere er brug af computere og mobiltelefonerefterhånden en del af hverdagen. Derfor bør deres elever, som johar kompetencerne og erfaringen med de nye medier, støtte lærernei at bruge it bedst og sikrest. Her er fem råd til god it-sikkerhed,når lærere færdes på nettet.❶ Forklar lærerne, at de aldrig må give deres kodeord til computer,telefon eller sociale medier til andre.❷ Aftal med lærerne, at de skal holde sig til sider på nettet, som Ipå forhånd er enige om som gode sider. Kommer lærerne i tvivl,skal de spørge et barn.❸ Aftal med lærerne, hvor megen tid de maksimalt må bruge pånettet i løbet af ugen og i weekenden.❹ Lær lærerne, at der ikke er stor forskel på at møde mennesker pånettet og i virkeligheden. Derfor skal lærere også være forsigtige,når de møder fremmede på nettet.❺ Undgå at forsøge at forklare, hvad der rent teknisk er galt, nåret problem opstår. De forstår det ikke. Oftest vil en simpel opfordringvære den bedste løsning for at undgå en hysterisk reaktion.Prøv for eksempel med: »Har du prøvet at slukke og tænde igen?«Morten RiemannSamfundsfagslærermed tømmermændforeslår, vi ser en filmi dag.Elevs fuck-fingermåske ikke ligefrembefordrende for inklusion,erkender engageretdansklærer.Lærerstuderende kangodt hente sin guitar,hvis det er?Pigerne i 3.b synesbare, klasselærerensnye halskæde er såpæn.Åh-åh, nu kommerAmalie B’s mor selvfølgeligover og skalsnakke, noterer 4.y’sklasselærer, som hartaget pastasalat medtil klassearrangementsfællesbuffet.Kollega, der gerne vildiskutere faglighed,har smukke bryster.Skolefotografbruger samme jokesom sidste år.58 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1


DifferentierDin unDervisning – nemt og overskueligtVed at koble materialet Sprogvurdering til 0. klasse og STAV-systemet kan du på et kvalificeret grundlag differentieredin undervisning.efter sprogvurDeringen, hvaD så?Sprogvurdering til 0. klasse giver dig som lærer et overblik over den enkelte elevs sproglige kompetencerog forudsætninger – et godt udgangspunkt for at tilrettelægge undervisningen. Med STAV-systemet får du etsystematisk stavemateriale, der kan bruges fra 0. til 8. klasse, og som opfylder kravene i Fælles Mål. Systemetindeholder oplæg til både fælles undervisning i klassen og individuelt arbejde. Nemt og lettilgængeligtfor læreren.sprogvurDering 0. klasseMaterialet opfylder kravene tilden obligatoriske sprogvurderingi børnehaveklassen og indeholderopgaver inden for:••Lytteforståelse••Ordkendskab••Bogstavkendskab„• • FonemopmærksomhedBørnehaveklasselederen harmed udgivelsen fået et godtpædagogisk redskab til tilrettelæggelsenaf en differentieretundervisning.– Pia Weise Pedersen,Folkeskolenstav – bogstavinDlæring og stavning• Opbygget ud fra det danske sprogs kerneord (detgrundlæggende ordforråd)• Staveregler og stavefælder forklaret på passende klassetrin• STAV 0-1 har fokus på bogstavindlæring og sprogets lyde• Differentierede diktater iSTAV 2-8 – på tre niveauer• Grammatiske øvelser til eleverne• NYT: STAV 3-8 udvidet med 8 sidermed nye opgaver• NYT: STAV 4-8 nu også med kommateringog sætningslednYe bøger til pæDagogisk praksisnY serie: psYkologi for børn– samtalebøger til at lette samtalen mellem børn og voksne228 kr.168 kr.pr. stk.møD forfatterenbag serien anne vibeke fleicher– Kom til Gå-hjem-møde 10. november.Læs mere på WWW.Dpf.Dk eller ring påtlf. 4546 0050.D a n s k p s Y k o l o g i s k f o r l a gk n a b r o s t r æ D e 3 , 1 . s a l • 1 2 1 0 k ø b e n h a v n k • t l f. 4 5 4 6 0 0 5 0 • W W W . D p f. D k • i n f o @ D p f. D k


PæDagogikAl henvendelse til:Postboks 21391015 København KkomPetenceuDviklingDigitalfolkeskoleden diGitale folkeskole–kan du holde alle bolde i luften?Den digitale folkeskole rummer fantastiske muligheder, men den skaber ikke sig selv.Vil du også gerne vide, hvad der er op og ned i spørgsmål som it, digitale læremidler, økonomiog implementering?For at bidrage til afklaring og diskussion indbyder vi dig tilkonferencen:igitaleremiDlerGod lærinG i den diGitale folkeskole– mulighederne er over os, udfordringerne er der,men hvad gør vi nu?Konferencen stiller skarpt på udfordringer og muligheder i den digitale folkeskole.Mød bl.a. Jeppe Bundsgaard, der er lektor ved DPU Århus og forlagsdirektør Ebbe DamNielsen. Kom og hør forskellige perspektiver på den digitale folkeskole, og få en status påhvordan de digitale muligheder kan styrke fremtidens folkeskole.Konferencen gennemføres i fem byer, så alle har mulighed for at deltage.deltagergebyr:0,- kr.Deltagelse og frokost er gratis. Tilmeld dig nu.Der er et begrænset antal pladser.Tilmelding og konferenceprogram på:www.alinea.dk/digitaldagOdense d. 17/11 - 9:30-15:00København d. 21/11 - 9:30-15:00Silkeborg d. 23/11 - 9:30-15:00Horsens d. 24/11 - 9:30-15:00Aalborg d. 25/11 - 9:30-15:00iPadPå gensyn!Niels RefsgaardSalgs- og marketingcheføkonomi

More magazines by this user
Similar magazines