overværetRoterende plastictallerkenpå pind kræver øvelse,men Rasmus har prøvetgøgleriet nogle gange iE-klassen.Tage Alf Jensen sætterJimmi i gang med matematikopgaverne.Elevernei E-klassen arbejder 20minutter ad gangen medmatematik og dansk. Formiddagenbliver ofte brugtpå det boglige arbejde.ne på min gamle skole. Så ville jeg have væretnødt til at droppe fodbold, og det havde jegikke lyst til«, siger han.Rasmus har spillet fodbold, siden han vartre år. Han spiller på U17 i Four Stars i Hinnerup.Han er den eneste, der allerede nu har besluttet,at han vil tage afgangsprøve i dansk ogmatematik, og så skal han være murer. Han harværet i praktik i halvandet år hos en mester,han kender. Hver torsdag og fredag. Han harogså arbejdet for murermesteren i ferierne.»Jeg kan godt lide at møde mange forskelligemennesker. Det er hårdt arbejde, menikke stressende. Det er fysisk hårdt, men ikkehårdt i hjernen. Jeg kan godt lide arbejdet«.For lidt kreativitet i skolen»Skolen er for boglig for dem. Der er alt formange fag for dem. De står af. Men de nyderdansk og matematik«, siger Tommy Kristensen,der er nypensioneret lærer. Han har væretklasselærer for E-klassen i flere år og kanslet ikke lade være med at komme på skolen,hvor han drejer i træ og er med til at byggeskolens historiske værksted færdigt. Det ermiddelalderens langhus, de arbejder på nu.»Mange af eleverne er godt begavede. Vitilbyder dem afgangsprøve i dansk og matematik.Kun de to fag. Det letter presset fraderes skuldre«.I E-klassen får de lov til at begynde på enfrisk. Her handler det om at finde selvværdetog om kemien i klassen. At få samlet elevernetil en klasse og give dem et pusterum. Mangeaf dem har meget modstand mod læring oglærere. Sidste år var det svært at få samlingpå E-klassens elever. Det går bedre i år.Lærerne har erfaring med, at det er bedstat begynde dagen med det boglige arbejde.Hvis eleverne først har gøglet eller været isløjdlokalet, kan de ikke koncentrere sig omdet boglige bagefter.»Præstationspresset er for stort for dem.Det er et pres at skulle lykkes i alting«, sigerJette Winding, der er klasselærer og hjemkundskabslærer.E-klassen har en del timer ikøkkenet, hvor de kan se hurtige og konkreteresultater af deres arbejde og måske succes.En god samtale over opvasken kan også føretil brugbare færdigheder. Skolen overvejer, atE-klassen kan stå for en skolebod.Sidste år arrangerede lærerne en prøvei hjemkundskab med censor. En elev øvedesig hjemme, dækkede fint bord og serveredemad for skolens ledelse. Bagefter fik vedkommendeen udtalelse. Det er noget, der hjælperpå selvværdet.»Jeg vil ikke sige, at skolen er for boglig,men der er for lidt kreativitet«, mener viceskolelederSteen Skaarup.For nogle af eleverne har pjæk været heltalmindeligt. For andre utænkeligt. Men her iår har de alle næsten hundrede procent fremmøde.Omkring halvdelen af eleverne kommer påproduktionsskole bagefter. Eller på efterskole.Og en del af dem får lærepladser. Enkelte fårjob. Så det lykkes for langt de fleste at kommevidere i uddannelsessystemet.»Mange ville falde helt ud, hvis det ikkevar for erhvervsklassen«, siger Steen Skaarup.UU-vejleder Hans Handrup taler medmange mulige praktik- og uddannelsessteder.Han er tæt knyttet til klassen – håndholdt vejledning,kalder han det. Det sker jævnligt, atet praktiksted tilbyder en elev en plads, hvisde klarer et år på handelsskolens grunduddannelse.Det bliver de så støttet i.»Mange har et koncentrationsniveau på 20minutter. De har mange nederlagsoplevelser,16 / f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1
Mange har etkoncentrationsniveaupå 20minutter. De harmange nederlagsoplevelser,så det gælderom at bryde dennegative spiral.Hans Handrup, UU-vejlederså det gælder om at bryde den negative spiral«,siger Hans Handrup.Til dansk i 9.aBåde Rasmus og Frederik er ved at læse»Sprængfarligt hjerte«. Fra en serie på fembøger. Om fem fælder, man kan falde i <strong>som</strong>ung. Rasmus husker, at den ene handler omen, der tager steroider, og hvor svært det erat holde op igen. En anden handler om enfestival, hvor en blive meget fuld og bliverreddet af en ven fra at gøre noget dumt.Justin læser om hajer.Jette og Rasmus går ind ved siden af.Jette Winding kan fortælle, at det er gået iorden med, at Rasmus kan følge fire ugentligedansktimer ud af fem i 9.a.»Kan jeg ikke komme i 9.b?« spørger Rasmus,hvor han kender flere, men skemaetpasser ikke. Så er det okay med 9.a.Han skal opgive tre romaner til afgangsprøveni dansk. Men for eksempel må denene godt være en film, og E-klassen harlige set og analyseret ungdomsfilmen »BoraBora«, så den kan han opgive til prøven.Desuden skal han arbejde med folkeeventyri 9.a.»Rasmus har hånde-laget«»Rasmus var med ude at fugeallerede på dag to eller tre. Jegtror, han bliver en god murer.Han har håndelaget. Det kanman hurtigt se. Mange tabermørtlen i starten«, fortællermurermester Tommy Nedergaardfra Egå Murerforretning.»Det eneste murerarbejde,Rasmus ikke har prøvet endnu, erat lægge klinker«.Det var Rasmus selv, derfor halvandet år siden spurgteTommy, om han kunne kommei praktik to dage om ugen hosham. De kender hinanden.Så Rasmus har støbt, revetned, muret op, vandskuret ogfuget. Og ryddet op. Lige nu erdet især badeværelser, <strong>som</strong> murerforretningenarbejder med.Tommy Nedergaard blev selvfærdiguddannet murer i 2003og tager jævnligt elever ind.Nogle fra teknisk skole og nogle,der har rodet sig ud i noget skidt.Indimellem bliver han ringet opaf en skole, men det kommer joogså an på, om der er arbejde.De er tre ansatte i firmaet nu, ogdet er svært at se mere end ethalvt til et helt år frem.»Det handler om at få enchance. Jeg synes, de fortjeneren chance mere. Det er syndat se 18-årige knægte gå tabt.Men de får da at vide, hvis detræder ved siden af, og nogleforstår jo ikke, at de har fået enchance«, siger Tommy Nedergaard.Det har Rasmus forståetog fortæller, at matematik heldigvisikke er noget af det, hanhader allermest.»Så jeg kan godt få en lærepladsher, hvis du ikke er gåetkonkurs inden«, siger Rasmusgrinende.Det er en aftale.f o l k e s k o l e n / 2 6 / 2 0 1 1 / 17