Arbejdsmiljø ved håndtering af svin - BAR - jord til bord.

Arbejdsmiljø vedhåndtering af svin1

FORORD2Pjecen om arbejdsmiljø ved håndteringaf svin er udarbejdet forJordbrugets Arbejdsmiljøudvalg,Bar Jord til Bord i samarbejdemed Dansk Landbrugsrådgivning,Landscentret.BAR Jord til Bord er sammensataf repræsentanter fra arbejdsmarkedetsparter og er oprettet i henholdtil Arbejdsmiljøloven. Rådet harblandt andet til opgave at informereog vejlede om arbejdsmiljøforhold.Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg,BAR Jord til Bord er et permanentudvalg. Udvalget beskæftiger sigmed arbejdsmiljø inden for brancheområdernelandbrug, skovbrug,gartneri og anlægsgartneri. Udvalgetssammensætning, formål og opgaverfremgår af BAR Jord til Bordshjemmeside www.barjordtilbord.dk.Arbejdstilsynet har haft materialettil gennemsyn og finder, at indholdeter i overensstemmelse med arbejdsmiljøloven.Arbejdstilsynet haralene vurderet materialet, som detforeligger, og har ikke taget stillingtil, om det dækker samtlige relevanteemner inden for det pågældendeområde.For Jordbrugets Arbejdsmiljøudvalg:Johnny Ulff Larsen, Gartneri-, LandogSkovbrugets ArbejdsgivereVagn Henriksen, Fagligt Fælles ForbundKOLOFONUdgiver: BAR Jord til BordForfatter: Merete Studnitz,Dansk SvineproduktionLayout: Marianne Sørensen,Dansk LandbrugsrådgivningTryk: GP Tryk, GrenåOplag: 1. oplag, april 2008ISBN: 978-879-1073-427Varenr.: 142044

INDHOLDSIKKERHED STARTER MED INDRETNING ......4Gulve skal være skridsikre, stier skal indrettes, så hverken dyr eller menneskerrisikerer at blive skadet af inventar eller beslag, der stikker ud. Lågerskal let kunne håndteres med en hånd, foderautomater og foderkasser skalkunne betjenes risikofrit. Læs mere …SÆT ARBEJDSMILJØET I SYSTEM .............8En sikker arbejdsplads er en forudsætning for et godt arbejdsmiljø. Arbejdsgiverenskal tænke på medarbejdernes sikkerhed. Det viser, at hanhar omsorg for deres velbefindende og den bevidsthed bidrager til et positivtog trygt arbejdsmiljø. Læs mere ...PAS PÅ DIG SELV,NÅR DU BEHANDLER SVIN ......................123Vaccination, kastration, vejning og løbning er oftest ubehageligt for dyrene.Derfor løber du som svinepasser en vis risiko for skader. Af samme grunder det uhyre vigtigt at være opmærksom på, hvad der kan ske og hvordandu kan forebygge. Læs mere …FLYTNING AF GRISE ..............................16Det betyder direkte fysisk kontakt med grisene, hvad enten det er flytningmellem staldafsnit, mellem ejendomme eller flytning af dyr til salg. Forudsigeligerutiner uden overraskelser er vigtige for både dyr og mennesker forat undgå skader. Læs mere ...

SIKKERHED STARTER MED INDRETNING4Ved nybyggeri er alle mulighederfor at få en sikker og velfungerendestald til stede. Ved tilbygning,sammenbygning og knopskydninger der også gode muligheder for atindbygge sikkerhed og god funktion.Jo bedre en stald er indrettet, jomere sikker er den.Husk at både indretning og inventarskal sikre mennesker og dyr bedstmuligt. Begge dele tænkes med –både ved nybyggeri og når eksisterendestalde skal udvides med tilbygninger.Nybyggeri er umiddelbart det lettesteudgangspunkt for sikkerhed. Herkan man tænke flowet i stalden med– hvordan får man de færrest ogkorteste flytninger gennemført sågnidningsfrit som muligt. Ligeledeskan man holde leverandørerne af inventartil ilden og kun acceptere detsikreste af det sikre.Knap så enkelt tegner billedet sigfor de mange svineproducenter,som bygger til og bygger om. Derforer det vigtigt at være opmærksompå, at enkeltdelene fungerer rentsikkerhedsmæssigt:• Gulvene skal være skridsikre.• Lågerne skal kunne håndteresmed én hånd og være lette atåbne og lukke.• Foderkasser og foderautomaterskal kunne betjenes stående oguden ekstra udstyr.• Stierne skal være indrettet, så dyrog mennesker ikke risikerer atblive skadet af inventar eller beslag,der stikker ud.Det gør det jo noget nemmere, når man kan stå op ogtage en foderprøve ud …… i stedet for at skulle klemme sig ind imelleminventar for at fange en foderprøve i gulvhøjde.

SIKKERHED STARTER MED INDRETNING6• Rengøring er lettere, når staldener velindrettet.Nybyggeri – en mulighed for sikkerhedenBrug rådgivere til at få tegnet enstald, der bliver gennemtænkt påalle ledder og kanter. Og pas på atsikkerhedsforanstaltningerne ikkebliver sparet væk – det kan blivedyrt i den sidste ende…Når den nye stald overdrages frabyggefirma til svineproducent, skalden kigges efter i sømmene. Finishskal være i orden, ingen skarpe kanter,ingen splinter, ingen huller, ingenender af vinkeljern, der stikkerfrem til fare for mennesker ogdyr. Forlang at stalden bliver leveretsom aftalt.Gangene skal være friGangarealerne skal være fri, så grisenekan passere. De må ikke brugestil opbevaring af eksempelvisfodersække. Der skal være tilat komme omkring for både dyr ogmennesker.Smart håndtag til hjælp – og fareGangene må ikke have inventar,der stikker ud. Her kan være et dilemma.Der findes i nogle stalde ethåndtag, som med ét sving kan åbnealle grisehuler i en farestald. Det ersmart og arbejdsbesparende, menhåndtaget er ofte monteret på væggenuden for farestalden. Derfor kanman komme til at hænge i det ellerligefrem komme til skade på det, nårman går forbi. Så smarte løsningerskal indpasses, så de fungerer sikkerhedsmæssigtforsvarligt.Lågernes lukketøj skal fungere let og ubesværet. Lågenbør kunne smække af sig selv, når man er gået igennem.Vejledning i udslusning af gylle.

Instruktion til ansatteAlt udstyr til stalde skal ifølge EU’smaskindirektiv være CE-mærket.Det indebærer blandt andet, at derskal følge en instruktion på danskmed.Har du som arbejdsgiver udenlandskarbejdskraft ansat, skal duvære opmærksom på, at der skalfindes instruktioner på sprog, somalle ansatte forstår. Da instruktionerofte kun findes på dansk, engelskog tysk er det en god idé attilbyde ikke dansktalende arbejdskraftet sprogkursus. Det vil ikkealene hjælpe på sikkerheden i stalden,men også lette al anden kommunikationog dermed give alle parteren større tilfredshed i arbejdet.Husk, som arbejdsgiver har du ansvaretfor at instruere dine ansatte ibrugen af maskiner og udstyr!Gyllehåndtering – en sag for toGylleudslusning kan være årsag tilalvorlige ulykker, fordi der frigivessvovlbrinte. Svovlbrinte er en gas,som i høje koncentrationer medførerbevidstløshed og eventuel kvælning.Såvel dyr som mennesker kanblive forgiftet. I lave koncentrationer(op til 100 ppm) lugter svovlbrinteaf rådne æg. I højere koncentrationer(over 100 ppm) lammer denlugtesansen og i løbet af 30 sekunderhar man mistet bevidstheden.Gassen frigøres, når gyllen sættesi bevægelse. Man bør derfor altidvære to personer om opgaver somgylleudslusning.Reparationer på udstyr i gyllekanaler,pumpebrønde og lagertanke børkun udføres af professionelle firmaer,der anvender det fornødne sikkerhedsudstyr.Gå aldrig ned i en gylletank.7Ventilen forhindrer, at den dødelige giftgas boblerop inde i stalden.En specialdesignet stol skåner ryggen, når der skæresgrise.

SÆT ARBEJDSMILJØET I SYSTEM8Sikkert arbejdsmiljø er en ledelsesopgave.Der skal klare aftalerog regler til for at gøre hverdagentryg for medarbejderne.Driftslederen skal sikre, at arbejdsmiljøeter i orden. Lederen skal tydeligtoplyse, hvilke aftaler der gælder.Aftalerne og reglerne kan bådevære mundtlige og skriftlige, og deskal være forståelige for alle – ogsåudenlandske medarbejdere.Arbejdskraft, der ikke er ansat ivirksomheden, men arbejder på bedriften,skal også kende sikkerhedsaftalerne.Det gælder for eksempelpersoner, der kommer for at scannesøer.Inddrag medarbejderneMedarbejderne skal inddrages i arbejdetmed sikkerhed og arbejdsmiljø.En måde at tænke sikkerhedind i arbejdet på er ved at stille dethelt enkle spørgsmål: Hvordan løservi denne opgave sikkert? Det giverogså anledning til at diskutere medde ansatte, hvordan man opnår højsikkerhed, uden at det nødvendigvisgår ud over effektiviteten.Lav en arbejdspladsvurderingAlle landbrug med ansatte skal laveen arbejdspladsvurdering (APV).APV’en giver et overblik over, hvilkerisici arbejdsmiljøet rummer. Arbejdstilsynethar lavet tjekskemaertil landbrug, der kan bruges somudgangspunkt, når man udarbejderAPV’en. De findes på Arbejdstilsy-Orden i værkstedet er en del af godt arbejdsmiljø.Nødstopsknapper skal fungere og være lette atfinde.

nets hjemmeside www.at.dk underInformation.En vigtig del af APV’en er at kortlæggeopgaver forbundet med risiko.Medarbejderne skal deltage aktivti at finde og synliggøre de led iarbejdsrutinerne, hvor der kan opståkritiske situationer.Herudfra skal der laves aftaler om,hvordan arbejdsrutinerne håndteres.Det kan for eksempel være iforbindelse med:• Orden og oprydning.• Flytning og behandling af dyr.• Betjening af maskiner.• Håndtering af kemiske produkter.• Brug af personlige værnemidler.På grundlag af APV-kortlægningenudarbejder ejer, driftsleder og medarbejderehandlingsplaner, der indeholderløsninger på problemerne.Følger op på, om handlingsplanernevirker.FAKTAEn arbejdspladsvurdering (APV)skal indeholde:• Kortlægning af virksomhedensarbejdsmiljøforhold.• En beskrivelse af eventuelleproblemer.• En prioritering af de kortlagteforholds vigtighed for arbejdsmiljøet.• Planer for forbedringer medpræcisering af hvordan, hvornårog af hvem de skal gennemføres.• Samt opdateres, når der skerændringer, der har betydningfor arbejdsmiljøet og mindsthvert 3. år.På Arbejdstilsynets hjemmesidewww.at.dk finder du alle relevantebekendtgørelser og vejledningersamt tjekskemaer.9Godt med dagslys højner arbejdsmiljøet.En vigtig del af et godt arbejdsmiljø er at undgå tungeløft.

SÆT ARBEJDSMILJØET I SYSTEM10Forebyg ulykkerDet er pligtigt at anmelde ulykker,der medfører sygefravær på én dageller mere. Derudover kan lederenvælge at registrere plasterskader,tæt-på-hændelser og tid siden sidsteulykke. Dette vil øge opmærksomhedenog hjælpe med til at forebyggeegentlige ulykker.UddannnelseMedarbejderne skal have den nødvendigesikkerheds- og sundhedsmæssigeviden, de har brug for til atudføre deres arbejde. Det kan eksempelvisvære truck- eller svejsecertifikat.Teknisk udstyr, der sikrer arbejdsmiljøet,skal vedligeholdes, så detfungerer efter hensigten. Det gæl-der for eksempel nødstop ved foderblandingsanlægget.Som endnu en del af den forebyggendeindsats skal brugsanvisningerog aftaler om betjening af maskinerog udstyr være nemme atkomme til – placeret lige dér, hvorde skal bruges, på tavler eller i mapper.Og så skal de være forståeligefor alle ansatte også ikke dansktalende.Følg opFølg op på regler og aftaler. Gennemgåog evaluér om reglerne ogaftalerne fungerer efter hensigten.En sikker arbejdsplads er en forudsætningfor et godt arbejdsmiljø.Det er en risikofyldt opgave at lave service på kornelevatoreni baggrunden.Tvillingehjulene står bundet forsvarligt til væggeni maskinhuset.

Når lederen tænker på medarbejdernessikkerhed, viser han ellerhun omsorg for deres velbefindende.Den bevidsthed bidrager til atskabe et positivt og trygt arbejdsmiljø.Lederen skal selv være detgode eksempel.Sidst, men ikke, mindst er det værdat huske, at et godt og sikkert arbejdsmiljøtiltrækker og fastholdergode medarbejdere.FAKTAFordele ved tilrettelæggelse afarbejdet• Mindre risiko for ulykker• Større arbejdsglæde for medarbejderne,fordi de præcisved, hvad de skal gøre• Øget produktivitet• Bedre introduktion for nyemedarbejdereFAKTAKoncentration om arbejdsopgaverfastholdes ved:• At en opgave højst må vare totimer• At antallet af lange arbejdsdageminimeresBrug altid de nødvendige værnemidler,for eksempel:• Sikkerhedssko• Åndedrætsværn• HøreværnDet psykiske arbejdsmiljø højnes ,når medarbejderne har indflydelsepå arbejdsopgaverne, er medtil at planlægge arbejdet og harnoget at skulle have sagt om arbejdsmængden.Arbejde i team øger:• Motivationen• Effektiviteten• Læring via arbejdet11Vælg så vidt muligt wienerstigen frem for enkeltstigen.Brug altid maske i stalden.

PAS PÅ DIG SELV, NÅR DU BEHANDLER SVIN12Svinepasseren er udsat for risiko.Enkle forholdsregler forebyggeruheld.Behandling af grise er en udfordring.Mange af arbejdsopgavernekan være behæftet med en risiko.Det kan være vaccination, kastration,halekupering, tandslibning, vejning,løbning, inseminering ellerscanning.Det er uhyre vigtigt at være opmærksompå, hvad der kan ske, oghvad du kan gøre for at forebyggerisiko for skader.Forudse klem, bid og slagSøerne kan blive bange eller forskrækkede,når de bliver vaccineret.Forskrækkede søer kan finde påat bevæge sig pludseligt og hurtigt.Her risikerer du at komme i klemmemellem so og inventar eller at blivetrådt på.Når du behandler pattegrise, kansøerne blive aggressive og gå til angreb,slå med hovedet eller bide. Ibegge tilfælde virker det forebyggendeat have et godt forhold til søerne.Orner er et kapitel for sig. De kan,alene i kraft af deres størrelse, udgøreen fare. Orner kan også væreaggressive og bide eller slå med hovedet,så tænderne river tøj, hud ogmuskler op. Hav respekt for dem oghåndtér dem venligt. Det gør ogsåornerne venligere.Drægtighedstest i to stillinger – forkert og rigtigt.Kilde: Svinehold – en grundbog, 2004

Pas på hørelsenGrise skriger med så mange decibel,at det kan give høreskader, også ihelt almindelige situationer såsomfodring. Derfor bør du bruge høreværn.Og tag høreværnet på indendu går ind i støjen – ikke først,når du føler dig generet af den. Påwww.stojilandbruget.dk kan du beregnedin egen støjbelastning, samtfå gode råd om forebyggelse af støj.Pas på lungerneVed flytning og mærkning af grisekan der blive hvirvlet meget støv op.Støvet kommer fra foder, halm, hudresterog hår fra grisene, indtørretgødning og urin, og kan indeholdemikroorganismer. Støvet er ubehageligtat få i næse og lunger. Derforbør du bruge støvmaske. Næstenhver 10. landmand døjer med åndedrættet.Bruger du støvmaske 20procent af arbejdstiden, kan du nedsættestøvbelastningen med 75 procent.Konsekvent brug af støvmaskeanbefales.Kilde: Svinehold – en grundbog, 2004Støj måles med en støjmåler, der efterlignerørets støjfølsomhed. Måleresultaterneangives i decibel – dB (A).13Vognen giver ideel arbejdshøjde. Redskaberne erlige ved hånden, og dyrene er lette at flytte med.Brug høreværn, når du behandler grise.Kilde: Svinehold – en grundbog, 2004

PAS PÅ DIG SELV, NÅR DU BEHANDLER SVIN14Skån ryggenBrug den rigtige løfteteknik, når duskal flytte grise. Bøj i hofteleddetog spænd mavemusklerne. Det gælderogså, når du lægger kræfterne imed et drivbræt i hænderne.Undgå snitsår og nålestikHav det nødvendige værktøj lige vedhånden, når du skal kastrere pattegrisene,klippe haler eller vaccinere.Det er en stressende situation medrisiko for snit af skalpellen og forat stikke dig selv. Det ideelle er envogn med en god arbejdshøjde, forsynetmed alt nødvendigt udstyr.Du risikerer også at stikke dig meden nål, når du vaccinerer søerne,både dem i bokse og de løsgående.Den uvante situation kan få dem tilat bevæge sig uventet, og pludseligvender nålen den forkerte vej.Vær gode venner med griseneDen bedste forebyggelse er at haverolige søer, og det får du ved daglig,venlig omgang med søerne.Det er en kæmpe fordel at have etgodt forhold til dyrene, og det får duved hyppig og god kontakt, blandtandet under flytning. Rolig og venlighåndtering af dyrene, både nårdu behandler dem og på andre tidspunkter,gør dem tillidsfulde.Indret stalden hensigtsmæssigtSkader kan også forebygges ved athave en hensigtsmæssig indretningaf stalden.Inseminer med en god arbejdsstilling.Pas på klem og nålestik ved vaccination af søer.

Forebyg skaderVed at have gode rutiner for hvordan,hvornår og af hvem behandlingerneskal foretages, samt ved athave let adgang til det rigtige udstyrkan skader også forebygges.Desuden ville mange af de irriterendedumme plasterskader helt kunneundgås, hvis for eksempel låger oghåndtag, som svinepassere har vedhundreder af gange om dagen, bådeer funktions- og ergonomisk vel designede.FAKTAVidste du at:• Ved at anvende støvmaske 20 %af arbejdstiden, kan du nedsættestøvbelastningen med 75 %.FAKTASådan forebygger du• Hensigtsmæssig staldindretning• Daglig, rolig og venlig omgangmed dyrene• Styr på hvilke dyr der skal behandleshvornår• Værktøj og andet udstyr til énbehandling opbevares sammen,så det hele kommer medi stalden i første omgang• Faste aftaler om hvem der gørhvadSikkerhedsudstyr inden forrækkevidde:• Høreværn• Støvmasker• Handsker• Drivplader• Briller15Hav styr på hvilke dyr, der skal behandles medhvad, hvornår og af hvem.Hav en hensigtsmæssig arbejdsstilling, når du behandlersmå grise.

FLYTNING AF GRISE16Forudsigelige rutiner, uden overraskelser,er vigtige for at undgå skader,når grise skal flyttes.Flytninger af svin betyder direktekontakt med grisene, hvad entendet er flytning mellem staldafsnit,mellem ejendomme eller flytning afdyr til salg, avl eller slagtning.Gensidigt kendskab mellem menneskerog dyr, baseret på rutiner, erdet bedste udgangspunkt for udramatiskeog smertefrie flytninger.Derimod er uvante situationer ubehageligefor grisene. De kan reagereukontrolleret til fare for både sigselv, andre dyr og mennesker.Derfor er det vigtigt, at medarbejdernekender grises reaktionsmønstre,og at grisene har gode erfaringermed staldpersonalet. Det kanvære med til at forebygge de klem-,brud- og faldskader, der er risiko forunder flytning – hyppigt ledsaget afoverbelastede fod-, knæ- og hofteled.Grise er nysgerrigeGrise er nysgerrige og vil, hvis ikkede skræmmes, undersøge alt. Detbetyder, at grisene vil søge ud afstien, når lågen bliver åbnet.Erfarne søer, der er fortrolige medflytteproceduren, vil optræde somvejvisere for unge og uerfarne polteog gylte, hvis de får mulighed for atse hinanden under flytningerne.Grise lærer hurtigt, om personaleter behageligt at omgås. En venligomgangstone er noget også griseDrivbrætter er uundværlige til flytninger. De skal værelette og nemme at håndtere.Flytninger går bedst, når to personer samarbejder.

sætter pris på. Derfor bør man taleog bevæge sig roligt og gerne røreved grisene.Grise er sociale dyr, der helst gørde samme ting samtidigt – for eksempelæde og sove. Det kan udnyttesved flytning. Når førergrisenhar besluttet, at den gerne vil ud atundersøge noget nyt, skal de andrenok følge med. Derfor skal det væreufarligt for den første gris at gå udaf stien, når lågen åbnes – og interessantat gå i flytteretningen.Nedskriv de gode rutinerGennemgå og beskriv sammen medkollegerne jeres egne rutiner. Påden måde vil I få diskuteret, hvadder er godt at gøre i stalden. Samtidigvil det være nemt for afløsere atgøre tingene rigtigt.Sådan undgår du ulykker• Kend dyrenes adfærd.• Indret stalden hensigtsmæssigt.• Instruér medarbejderne omhyggeligt.• Tag den nødvendige tid.Gode råd om flytning• Sørg for lys, der hvor griseneskal drives frem til.• Fjern ”interessante” ting fradrivgange og ramper.• Undgå larm.• Flyt ikke flere grise ad gangen,end at de forreste kan styres.• Undgå at presse og skræmmegrisene.• Skal svinene omkring et hjørne,kan du med fordel opsætteet spejl for enden af gangen.• Brug aldrig instrumenter, dergiver elektrisk stød, det erforbudt.17Sørg for at have tid nok, når du flytter grise.Søerne vil gerne følges ad.

FLYTNING AF GRISE18FAKTAEn beskrivelse af rutiner indeholderblandt andet:• Hvilke grise skal flyttes?• Tid på dagen, ugedag.• Stirækkefølge.• Hvor mange ad gangen?• Hvilken vej skal de gå?• Hvor skal der stilles barriererop?• Hvor hænger drivpladerne?• Rolig adfærd udvises/er vigtig.• Hvor mange/hvem skal væremed til flytningen?• Hvem gør hvad, hvis man erflere til flytningen?Veltilrettelagt arbejdsdagEn veltilrettelagt arbejdsdag og arbejdsugebetyder tid til flytningerne,og man er aldrig i tvivl om, hvemder har ansvaret for dem. Det giveroverskud til at koncentrere sig omopgaven.At være to personer om flytningerletter og sikrer arbejdet gevaldigt.Sidegevinster ved sikkerhed• Lavere risiko for ulykker• Bedre arbejdsmiljø• Godt image• Medarbejdere der bliverTillid mellem grise og mennesker har stor værdi, når griseneskal flyttes.Undgå blindgyder i farestalden, det er lettere forpersonalet og tryggere for soen.

Fri passage letter flytningen.19

Jordbrugets ArbejdsmiljøudvalgTorsøvej 78240 RisskovMail: barjordtilbord@jordbruget.dkTelefon: 87 40 34 00ArbejdstagersekretariatetKampmannsgade 41790 København VMail: barjordtilbord@3f.dkTelefon: 88 92 09 91SE MERE PÅ WWW.BARJORDTILBORD.DK