Depressioner hos misbrugere - Servicestyrelsen

servicestyrelsen.dk

Depressioner hos misbrugere - Servicestyrelsen

Depressioner hos

misbrugere

Depressioner er hyppige hos misbrugere.

Men sammenhængen er kompleks. Side 3

Eksmisbrugere som

rusmiddelmedarbejdere

Tidligere misbrugere har på godt og ondt

særlige forudsætninger for en ansættelse på

rusmiddelområdet. Side 6

Fra tanke til handling

Nyt projekt for unge misbrugere kombinerer

idræt og selvudvikling. Side 10

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol

Nummer 11 · 3. årgang · December 2003

TEMA: ALKOHOL

VFC socialt udsatte


11/2003

Alkoholviden.dk

Nr. 11, 3. årgang, december 2003

VFC Socialt Udsatte

Tema: Alkohol

Suhmsgade 3

1125 København K

Tlf. 3317 0900

E-mail: sab@vfcudsatte.dk

www.alkoholviden.dk

www.vfcudsatte.dk

Redaktion:

Temaleder Peer Aarestrup (ansv.)

Susanne Bertram (redaktør)

Layout: www.united.as

Tryk: Dami Tryk

Oplag: 2000

ISSN: 1601-1694

Alkoholviden.dk er i 2003 gratis

og sendes til kommuner, amter

og institutioner inden for

alkoholverdenen.

Bladet kan downloades fra hjemmesiden:

www.alkoholviden.dk

Bladets artikler udtrykker ikke nødvendigvis

redaktionens opfattelse.

2 Alkoholviden.dk

www.nc2.net

NYTTIGT LINK

Nordisk Campbell Center (NC2) blev etableret sidste

år som et datterselskab i Socialforskningsinstituttet

(SFI). NC2 har til formål at udvikle social- og velfærdspolitikkens

kvalitet ved at producere, formidle

og opdatere forskningsbaseret viden om sociale

programmers virkning. Centret henvender sig til et

bredt udsnit af praktikere inden for social- og velfærdsområdet

i hele Norden.

At skabe en klient

BOGUDGIVELSER

”At skabe en klient” er titlen på en ny antologi, der

fokuserer på, hvordan velfærdsinstitutioner sætter

nogle bestemte – og begrænsende – rammer for mødet

mellem klient og system. Syv forskere viser,

hvordan institutionelle og forskellige klienttyper er

nært forbundne størrelser. Med udgangspunkt i analyser

af en række konkrete cases flyttes fokus fra

individet – klienten – til institutionerne, hvori det sociale

arbejde foregår. Blandt de cases, der tages op,

er historier om personer med alkoholproblemer, klagesager,

hjemløse og ”farlige” forældre. Bogens teoretiske

afsæt er institutionsteori kombineret med

symbolsk interaktionisme.

Margaretha Järvinen

og Nanna Mik-Meyer

(red.): At skabe en

klient. Institutionelle

identiteter i socialt arbejde,

Hans Reitzel,

2003, 245 sider,

250 kr.

Dobbelt opp

En kortlægning i 1999 anslog,

at der på dette tidspunkt var

ca. 4000 personer i Norge med

et vedvarende misbrug af stoffer

eller alkohol og en alvorlig

psykisk lidelse. ”Dobbelt OPP –

om psykiske lidelser og rusmisbruk”

er titlen på en norsk bog,

der tager fat i nogle af de problemstillinger,

der knytter sig

til personer med sådanne dobbeltdiagnoser.

Bogen fokuserer på de behov,

for hjælp, disse grupper har, og

giver desuden en beskrivelse af

forskellige typer tiltag på området.

Reidunn Evjen, Tone Øiern,

Knut Boe Kielland: Dobbelt

OPP. Om psykiske lidelser og

rusmisbruk. Universitetsforlaget,

2003, 240 sider. Kan bestilles

via:

www.universitetsforlaget.no

· nummer 10 · 3. årgang · september 2003


Depressioner hos misbrugere

Sammenhængen mellem misbrug og depressioner er kompleks. Men ét synes klart: Der er ingen grund

til at lade være med at behandle en depression, fordi personen er misbruger

Af cand.psych., ph.d.-studerende Morten

Hesse, Center for Rusmiddelforskning

Det er almindeligt at symptomer på

depressioner findes sammen med

misbrug. Depressioner er samtidig

en af de hyppigste lidelser i mange befolkningsundersøgelser,

og behandling

med antidepressiv medicin er en af de

hurtigst voksende behandlingsformer.

Men er depression en årsag til eller en effekt

af at have et misbrug? Behandlerverdenen

er splittet imellem fortalere for, at

misbrugere bruger alkohol eller andre

stoffer til at regulere følelsesmæssige

problemer og fortalere for, at forbruget af

rusmidler medfører de følelsesmæssige

problemer.

Tre hypoteser

Fortalere for selvmedicineringshypotesen

er hyppigt personer, der arbejder psykoterapeutisk,

eksempelvis ud fra en psykoanalytisk

tilgang til misbrug, hvor brug af

stoffer eller alkohol opfattes som en forsvarsmekanisme

– en måde at undgå at

blive konfronteret med følelsesmæssige

problemer. Den deprimerede kan opdage,

at det bliver muligt at tage en ”ferie” fra

de følelsesmæssige problemer, hvis blot

han eller hun beruser sig.

Der er imidlertid også andre måder,

hvorpå depression kan tænkes at medføre

problemer med rusmidler. De depressive

tanker og følelser kan således gøre, at

man er mere ligeglad med sig selv, eller

føler sig mindre stærk i forhold til at begrænse

sig selv.

Fortalere for at depressioner er stofinducerede

kan hælde til en af to forklaringer.

Den ene er, at der er en biologisk

sammenhæng mellem stofforbruget og

depressionen. Det er således velkendt, at

tømmermænd efter en kraftig rus kan

indebære tristhed og selvmedlidenhed.

Man kan således forestille sig, at depression

hos misbrugere er en form for kronisk

”bondeanger”, hvor hjernen efterhånden

er blevet så påvirket af alkohol, at

man uden alkohol oplever sig trist og håbløs,

alene fordi hjernekemien er i ubalance.

En anden model for, hvordan alkohol og

andre rusmidler kan medføre depression,

er mere social og forfægtes bl.a. af

mange, der går ind for Minnesotamodellen:

Man starter med at bruge rusmidler,

fordi det er sjovt og hyggeligt, fortsætter,

fordi man har en tilbøjelighed til afhængighed,

og får til sidst så mange ubehagelige

konsekvenser af misbruget, at man

bliver trist og ulykkelig.

Mange behandlere vil i dag argumentere

for, at alle disse tre modeller kan findes i

virkeligheden, men at ingen af dem gælder

for alle: Nogle har således en kronisk

depressiv tilstand, eksempelvis forårsaget

af en traumatisk opvækst, som kan medføre

misbrugsproblemer, mens andre kan

have en biologisk tilbøjelighed til at udvikle

depressioner, som let udløses af et

misbrug.

Mønsteret i normalbefolkningen

De fleste befolkningsstudier har vist, at

der er sammenhænge mellem depression

på et tidspunkt og senere rusmiddelproblemer.

Sådanne undersøgelser er typisk

designet således, at har deres styrke i repræsentativiteten,

altså at det er det almindelige

billede, de viser. De behøver

imidlertid ikke at være repræsentative

også for specielle grupper, såsom de

grupper der søger behandling.

Bl.a. har der været undersøgelser,der viser:

● Depression forudsiger flere ”drukture”

hos kvinder

● Forøget risiko for udvikling af afhængighed

hos personer med et

stort alkohol- eller stofforbrug

● Forøget dødelighed hos personer

med et stort alkoholforbrug

Få undersøgelser har vist en langtidssammenhæng

mellem alkoholforbrug eller

stofforbrug og senere depressioner. I den

almindelige befolkning ser det således ud

som om, selvmedicineringshypotesen passer

bedre med virkeligheden end hypotesen

om, at rusmidler medfører depressioner.

Til gengæld er det fundet, at

storforbrug af alkohol og stoffer er en risikofaktor

for selvmord hos deprimerede

patienter. I denne forstand kan rusmidler

altså udgøre en særdeles alvorlig komplicerende

faktor i forhold til en depressiv

tilstand.

Mønsteret hos misbrugere

Et langt mere komplekst billede findes

hos misbrugere i behandling. Der er

mange flere depressioner og andre følelsesmæssige

problemer blandt misbrugere

i behandling end blandt misbrugere, der ➔

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 3


» Der er mange flere depressioner blandt misbrugere i behandling

end blandt misbrugere, der ikke søger behandling. «

ikke søger behandling. Denne forskel kan

bedst forklares ved, at de fleste først søger

hjælp, når problemerne får en vis

tyngde.

Men hvilken betydning har så depressionen

for behandlingsforløbet: Medfører behovet

for selvmedicinering, at misbrugere

med depressioner har et dårligere forløb?

Har deprimerede misbrugere behov for

antidepressiv medicin for at kunne klare

sig lige så godt som andre? Eller klarer

deprimerede sig lige så godt som andre?

Undersøgelserne er næsten lige delt

mellem studier, der viser, at deprimerede

misbrugere har et sværere forløb end

4

ikke-deprimerede, undersøgelser der ikke

viser nogen forskel på deprimerede og

ikke-deprimerede, og undersøgelser, der

rent faktisk viser, at det kan være en fordel

at være deprimeret, hvis man vil ud af

et misbrug.

Det synes her at være afgørende for billedet,hvornår

i behandlingsforløbet depressionen

måles. Måles depression i forbindelse

med indskrivning i behandling,

synes der oftest at være neutrale eller

meget svage sammenhænge mellem depression

og resultaterne af behandling.

Måles den senere i forløbet er der imidlertid

stærkere sammenhænge: Eksempelvis

har mange undersøgelser,hvor man har

målt depression efter endt døgnbehandling

ved overførsel til efterbehandling,

vist,at de deprimerede oftere end de øvrige

har haft fortsatte misbrugsproblemer.

Også disse sammenhænge kan forstås på

mange måder. Det kan være udtryk for, at

de, der har depressive symptomer ved udskrivning

fra døgnbehandling har en mere

egentlig eller kronisk depression, og derfor

falder tilbage i deres misbrug, fordi de

ikke kan udholde livet uden alkohol. De

øvrige, hvor depressionerne går over, kan

så tænkes at have haft et mindre kronisk

depressivt billede, eksempelvis forårsaget

af misbruget eller mere tilfældigt. Men

der kan også tænkes helt andre forkla-

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003


» Depression synes at fungere som en risikofaktor for udvikling af

alkoholproblemer og problemer med andre rusmidler. «

ringer. Lad os forestille os en misbruger,

der har gennemgået en krævende og

langvarig behandling, men som ikke føler

sig i stand til at modstå fristelsen til at

drikke. Og som måske har oplevet tilbagefald

i løbet af behandlingen, med yderligere

demoralisering til følge. En sådan

person kan måske føle sig deprimeret og

skuffet over ikke at kunne kontrollere sig

selv. Her skyldes sammenhængen mellem

depression ved enden af behandlingsforløbet

og det senere dårlige resultat altså

ikke blot depressionen i sig selv, men depressionen

bliver blot et udtryk for frustration

og skuffelse over det mislykkede

behandlingsresultat. Og det er det mangelfulde

udbytte af behandlingen, snarere

end selve depressionen, der er årsag til,

at misbrugeren fortsætter med at drikke.

Antidepressiv medicin

Center for Rusmiddelforskning har gennemgået

litteraturen vedrørende antidepressiv

medicin til misbrugere. Vi fandt

i alt ni undersøgelser af en rimelig kvalitet,

som kunne belyse, hvorvidt medicinsk

behandling af depression førte til et bedre

misbrugsresultat sammenlignet med kalktabletter.

Undersøgelserne inkluderede

flere slags medicin, flere slags misbrug

(alkohol, kokain, blandingsmisbrug), og

forskellige grader af depression fra de

lette til de meget svære, akut selvmordstruede.

Den overordnede konklusion var, at der så

ud til at være en lille effekt på misbruget

målt som antallet af mennesker, der har

en stor reduktion eller fastholder alkoholeller

stoffrihed. Denne effekt var størst,

hvis der ikke samtidig blev givet terapi,

formodentlig fordi personer, der ikke samtidig

fik terapi, reelt slet ikke fik nogen

som helst behandling, og derfor havde et

markant dårligere udbytte, hvis de fik

kalktabletter i stedet for aktiv medicin.

Forskellen var helt marginal, når der samtidig

blev givet kognitiv terapi, hvor det

altså ikke så ud til, at der var nogen yderligere

effekt i oveni at give medicin. Den

største forskel på medicin og kalktabletter

blev fundet, hvor der ikke blev givet

psykosocial behandling ved siden af medicineringen.

Endvidere så det ud til, at de undersøgelser,

der viste størst effekt, var tilrettelagt

sådan, at det var svært at sige noget

om deres relevans for almindelig praksis.

Forskellen synes at være så lille, at man

ikke rutinemæssigt skal behandle misbrugere

med antidepressiv medicin, selv om

der synes at være en depression til stede,

med mindre patienten ønsker behandling

for depressionen, eller ikke får det bedre

med sine depressive symptomer i et terapeutisk

behandlingsforløb.

Hvis patienten imidlertid ikke ønsker et terapeutisk

behandlingsforløb,af praktiske

grunde er forhindret i at deltage i et sådant,eller

ikke profiterer af tilbudet,synes

det,som om den deprimerede misbruger

kan have gavn af antidepressiv medicin,

både med henblik på at reducere eller

standse misbruget og med henblik på

selve depressionen. Her synes forskellene

på præparater at være lille,og det forekommer

derfor mest fornuftigt at vælge

præparater til misbrugere på samme måde

som man vælger antidepressiv medicin til

andre,det vil sige efter færrest mulige bivirkninger

og størst mulig effekt ud fra

den pågældende patients symptomer.

Der var ikke forskel på undersøgelser med

patienter, der var aktivt misbrugende ved

behandlingens start, patienter i metadon-

behandling og patienter, der var stoffri

ved behandlingens start. I alle tilfælde sås

en parallel forbedring ved medicinering,

og i alle tilfælde var denne forbedring helt

ubetydelig, når der sammen med medicinen

var kognitiv terapi. Kort sagt: Både

medicinsk og terapeutisk behandling viste

sig hver for sig effektive, men der var ikke

nogen ekstra gevinst ved at kombinere de

to behandlingsformer.

Komplekst billede

Billedet af misbrug og depressioner er

mere komplekst, end man kunne fristes til

at tro: Depression synes at fungere som

en risikofaktor for udvikling af alkoholproblemer

og problemer med andre rusmidler.

Behandling af depressioner hos misbrugere

synes at kunne hjælpe

misbrugeren til både at få det bedre følelsesmæssigt

og at kunne reducere misbrugsproblemet.

Der er derfor ingen

grund til at lade depressionen være, fordi

en person er misbruger. Samtidig synes

svære følelsesmæssige reaktioner hos

misbrugere også at kunne være forbundet

med en bedre prognose, fordi de kan få

misbrugeren til at opsøge hjælp med problemerne.

Oplysninger om de kilder, der ligger

til grund for artiklen, fås ved henvendelse

til forfatteren på e-mail:

mortenhesse@crf.dk

5

Alkoholviden.dk Alkoholviden.dk · nummer · nummer 11 10 · 3. · 3. årgang årgang · December · December 2003 2003


Fra ex’et til ex’er og proff

Eksmisbrugere har på godt og ondt særlige forudsætninger for at fungere som vejledere. Uddannelse

kan transformere de personlige erfaringer til professionelle kompetencer

Af seminarielærer Kirsten Sofiendal,

studieleder for misbrugsvejlederuddannelsen

ved Kolding Pædagogseminarium

Det er i de seneste år blevet almindeligt

at ansætte eksmisbrugere

som medarbejdere og behandlere

inden for rusmiddelområdet. Det sker angiveligt

ud fra en antagelse om, at eksmisbrugere

er særlig kompetente i arbejdet

med misbrugere. I første omgang var

det primært de private behandlingssteder

inden for især Minnesotaorienteret behandling,

som rekrutterede personer med

egne misbrugserfaringer og til dels også

”ideologisk rettroenhed”. Men senere er

også det offentlige behandlingssystem

begyndt at ansætte eksmisbrugere. Samtidig

kritiseres fra flere sider forestillingen

om, at eksmisbrugere i kraft af deres

personlige erfaringer er særlig

kompetente i arbejdet med misbrugere.

I forbindelse med min masterafhandling i

sundhedspædagogik satte jeg mig for at

undersøge, om det var muligt at overskride

denne enten-eller-tænkning.

Undersøgelsen tog afsæt i en række interview

af tidligere studerende på misbrugs-

6 Alkoholviden.dk

Væsentlige forskelle

vejlederuddannelsen med misbrugsbaggrund,

deres ledere og udvalgte fagpersoner

med en kritisk holdning til ansættelse

af eksmisbrugere inden for rusmiddelområdet.

Et af formålene med undersøgelsen

var at få indblik i, hvordan eksmisbrugeres

livsverdenserfaringer gennem uddannelse

kan transformeres til professionelle

kompetencer.

Eksmisbrugeres kompetencer

I undersøgelsen tegner der sig et billede

af en række kompetencer hos eksmisbrugere.

Først og fremmest er der tale om en

social kompetence, der viser sig som en

evne til at færdes naturligt i misbrugsmiljøerne

og til at opnå kontakt med misbrugerne.

Niels Danstrup, leder af Fredericia

Misbrugscenter, anfører i sit interview, at

eksmisbrugeren fungerer som ”miljøtolk”.

En anden informant, Ib Hansen, leder af

Fyns Amts behandlingscenter for unge,

bemærker: ”Eksmisbrugerne har nogle

forudsætninger for at leve sig ind i nogle

kroge af mennesketilværelsen, hvor vi andre

måske har knap de samme forudsætninger”.

Der er også tale om en intuitiv

kompetence, der handler om eksmisbrugerens

evne til at iagttage og reagere på

misbrugerens signaler. Med sin intuitive

Der skelnes i undersøgelsen ikke mellem stof- og alkoholmisbrug, selv om der i

praksis er væsentlige forskelle, idet alkoholmisbrugeren ofte har haft en tilværelse

med uddannelse, arbejde og familie før misbruget tog overhånd, mens stofmisbrugeren

i mange tilfælde ikke har haft opbygget en selvstændig voksentilværelse

inden for samfundets normer, inden misbruget begyndte.

» I undersøgelsen tegner der sig et billede af en række kompetencer

hos eksmisbrugere. Først og fremmest er der tale om en social

kompetence «

kompetence eller ”tavse kundskab” trækker

eksmisbrugeren på noget, vedkommende

har oplevet og internaliseret på en

ikke-refleksiv måde. Som et eksempel på

dette nævner Niels Danstrup en oplevelse

fra en sommerhusafgiftning, hvor medarbejderne

på skift er af sted en uge af

gangen. Ved skiftet efter den første uge

syntes de faguddannede, at det gik vældig

godt, mens eks’eren straks ved ankomsten

til sommerhuset kunne fornemme, at

der var et eller andet galt bag om ”alle de

fine gruppeterapier”. Den intuitive kompetence

beskrives af flere i undersøgelsen

som en ”finfølelsesfornemmelse” eller

som Poul Friborg, leder af behandlingsstedet

Taukærgaard, udtrykker det, så har

eksmisbrugeren en ”finere sansning af,

hvornår man (klienten) er på vej over i

tilbagefaldet”.

Flere taler også om eksmisbrugerens autenticitet

og personlige intention med arbejdet.

Eksmisbrugeren er en ildsjæl,der

brænder for at hjælpe andre i ”samme” situation,som

den han eller hun selv har været

i. Det at ”brænde” kan til gengæld også

være hæmmende for den professionelle

vejleder,idet det rummer risikoen for,at

alternativer til ens egen vej ud af afhængighed

overses,når man vejleder andre,eller

at man simpelthen brænder ud. Her

nævnes en faglig uddannelse som en foranstaltning,der

kan mindske risikoen.

Udvikling af professionalisme

Undersøgelsen peger på tre væsentlige

forudsætninger for at eksmisbrugere kan

udvikle professionelle kompetencer. Først

og fremmest nævnes personlig udvikling

og den tid, eksmisbrugeren har brug for

· nummer 11 · 3. årgang · December 2003


at have været ædru/stoffri, inden vedkommende

selv praktiserer som vejleder

for andre. Der er tale om identitetsudvikling,

hvor eksmisbrugeren går fra en misbrugeridentitet

til en eksmisbrugeridentitet

til en mere faglig eller personlig

identitet. ”De skal være kommet så langt

ud over deres eget misbrug, at de ikke

hele tiden skal jeg-relatere alt hvad de

foretager sig, og det er noget, der sker

over tid”, siger Niels Danstrup.

Tiden i sig selv er dog ikke tilstrækkelig.

Det er også nødvendigt, at eksmisbrugeren

har bearbejdet årsagerne til misbruget

og den personlighed med tilhørende

attituder, som er tillært under misbruget.

I forhold til at optage ex-misbrugere

vejlederuddannelser er der her et etisk dilemma.

For hvornår er der arbejdet nok

med den personlige del? Hvornår er der

tale om en helstøbt personlighed? Og

hvem har definitionsretten og dermed

magten over den terapeutiske relation?

Salg af elastik i metermål kræver ifølge

Storm P. en høj moral.

Generelt peger informanterne på uddannelse

som en forudsætning for at udvikle

professionelle kompetencer. Ikke blot ud

fra det synspunkt, at eksmisbrugeren som

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003

medarbejder skal være i besiddelse af en

vis faglig viden, så vedkommende kan

indgå på lige fod og i et ligeværdigt samarbejde

med de øvrige tværfaglige medarbejdere.

Der ligger også en beskyttelse af

eksmisbrugeren, idet vedkommende gennem

faglighed kan få aflastet den personlige

og private del. Dermed slipper eksmisbrugeren

for hele tiden at skulle bruge

egne erfaringer, som primært er reflekteret

gennem den meget personlige optik,

der ligger i at ”sådan blev jeg ædru/stoffri”.

Som en af de tidligere studerende,

Khaled, udtrykker det: ”på et eller andet

tidspunkt løber man tør for guldkorn, hvis

man ikke har en faglig uddannelse”.

Transformation af erfaringer

I diskussionen om de traditionelt faguddannede

versus eksmisbrugerne med deres

erfaringsviden hælder jeg mest mod

en forståelse, der ser eksmisbrugeren

som en person, der i kraft af sine erfaringer

har særlige kompetencer, men ikke

nødvendigvis er særlig kompetent som

vejleder. I undersøgelsen er der imidlertid

tydelige tegn på, at erfaringer fra tiden

som misbruger og behandling får ny forståelse

og betydning undervejs i et uddannelsesforløb,

og at eksmisbrugere

gennem en faglig uddannelse kan trans-

formere livsverdenserfaringer til professionelle

kompetencer.

Uddannelsens rolle bliver dermed at være

den positive omverden eller det stillads,

inden for hvilket eksmisbrugeren kan reflektere

over sin egen historie og sine

egne grundantagelser, så der gives plads

til mere indsigtsfulde perspektiver og mulighed

for at handle på baggrund af ny

forståelse. Herudover skal der arbejdes

med den faglige del, der sikrer, at fremtidens

medarbejdere ikke bevidstløst lirer

en bestemt lektie af over for alle klienter.

Undersøgelsen peger således på, at eksmisbrugere

som gruppe har særlige vejlederkompetencer,

og at der i vid udstrækning

gennem særligt tilrettelagt

uddannelse kan kompenseres for de åbenlyse

svagheder, gruppen også har i forhold

til at varetage opgaven.

Kirsten Sofiendal: Fra ex’et til ex’er

og proff. Ex-misbrugeres udvikling

af professionelle vejlederkompetencer.

58 sider, 2003. Masterafhandling

i sundhedspædagogik,

indleveret ved Danmarks Pædagogiske

Universitet. Afhandlingen kan

lånes på biblioteket via VFC Socialt

Udsatte, tlf. 33 17 09 00.

7


En uudtømmelig respekt

Af dr.phil. Jens Aage Bjørkøe, forstander

på Kofoeds Skole

Er Jeppe arbejdsløs, forladt af kone

og børn og måske uden hus og

hjem, fordi han drikker? Eller drikker

han, fordi han blev arbejdsløs, er

smidt ud af konen eller kom i økonomiske

vanskeligheder? Eller er det ”bare” forskellige

sider af samme sag? Og hvis ja,

hvad er ”sagen” så? De spørgsmål må

man ofte stille sig, når man som på Kofoeds

Skole møder mennesker, hvor misbruget

er en del af problemkomplekset. Men

vi får sjældent et svar, der indeholder nogen

tydelighed.

Misbrug som udstødelsesfaktor

Der er ingen tvivl om,at alkoholmisbrug

er en de helt store udstødelsesmekanismer

i det danske velfærdssamfund.

Næsten alle borgere kender

nogen med et for stort alkoholmisbrug.

For nogle er det en bekendt,for andre

en kollega,for atter andre et familiemedlem.

For nogle er det dem selv. På

Kofoeds Skole har vi 13 % elever med

et registreret alkoholmisbrug – det er

dem,der har erkendt deres problem i

en sådan grad,at de fremlægger deres

problem i deres officielle sagspapirer

på skolen. Samtidig findes der et tilsvarende

antal elever,som lever i et alkoholmisbrug

uden at ville erkende det. I

alt er ca. en fjerdedel af vore elever alkoholmisbrugere.

Det er et faktum,vi

tager meget alvorligt,og som vi arbejder

metodisk med i hverdagen.

8

Når vi så skal forsøge at hjælpe,kan det

nogle gange være en hjælp at fokusere på

den diagnostiske tilgang med særligt henblik

på misbrugsproblemet. Men denne mere

tekniske tilgang er sjældent særligt frugtbar.

Måske fordi mennesket ikke bare er et

apparat - en brugt bil,der skal repareres.

På Kofoeds Skole mener vi, at man kan og

bør modvirke social udstødelse ved hjælp

af en pædagogik og metode, som beror på

"hjælp til selvhjælp". Vi har på skolen i

København knap 3.500 elever årligt, og

blandt dem findes mange former for udstødelse:

Først og fremmest udstødelse

fra arbejdsmarkedet. Derudover ser vi

kulturel udstødelse på grund af manglende

integration i det danske samfund.

Og så oplever vi på mange parametre den

sociale udstødelse, der viser sig i en

mangfoldighed af former: dårlige sociale

færdigheder, manglende netværk, psykiske

problemer, fysiske handikap, dårlig

uddannelse, analfabetisme, lavt selvværd,

skilsmisse, vold, angst og ikke mindst alkohol-

og hashmisbrug. Ofte trækker det

ene det andet med sig.

Fire indsatsniveauer

Dr.phil. Jens Aage Bjørkøe,

forstander på Kofoeds Skole.

Alkoholmisbrug er en af de helt store udstødelsesmekanismer i det

danske samfund. Men den kan og bør modvirkes, mener man på Kofoeds

Skole, hvor der arbejdes efter princippet: hjælp til selvhjælp

Vi ved af erfaring, at den sociale udstødelse

kan vendes til social integration og

et styrket selvværd, når vi hjælper den

enkelte elev med den rigtige metodik.

Over for elever med alkoholproblemer arbejder

vi med fire indsatsniveauer:

Niveau 1) Eleven erkender et alkoholproblem

og søger hjælp. Udløser som regel

flere samtaler.

Niveau 2) Eleven erkender ikke et alkoholproblem,

men viser symptomer herpå.

Udløser mange samtaler, hvor flere medarbejdere

omkring eleven involveres.

Niveau 3) Eleven er gået i behandling

uden vores medvirken. Enten før indskrivning

på skolen eller efter. Udløser ingen

eller nogle samtaler.

Niveau 4) Eleven fortier eller fortrænger

et alkoholproblem, er ikke i behandling, og

udviser ingen eller kun svage symptomer i

dagligdagen på alkoholproblemer. Udløser

ingen samtaler.

Vort fokus ligger på niveau 1 og 2. Det er

især løftet fra niveau 2 til niveau 1, som

kræver noget særligt. Elever i niveau 2

befinder sig i en zone, hvor de typisk er

eller er ved at blive marginaliserede. De

er godt i gang med at blive udstødt af deres

netværk: kolleger, de bekendte i foreninger/fritidsaktiviteter,

venner og familie

bliver efterhånden trætte af alkoholikeren

og lukker af over for ham. Konsekvenserne

kommer i kraft af for eksempel

udstødelse af fællesskabet, fyring og

skilsmisse – og så er de på vej ud i den

yderste marginalisering.

Konkrete opgaver

Når vi møder den enkelte elev, tager vi

udgangspunkt i hans eller hendes individuelle

situation. Ofte har eleven med et

alkoholmisbrug en lang række nederlag

bag sig og forholder sig opgivende, nervøst

eller direkte modvilligt til tanken om

at skabe sig selv et bedre liv. Når eleven

på sit første besøg taler med en af vore

socialrådgivere eller studievejledere,

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003


spørges der ind til elevens ønsker og behov.

Eleven starter herefter på et af vore

værksteder eller på et undervisningsfag.

Medarbejderne på værkstederne og i

undervisningen lærer nu eleven at kende

og kan, i samarbejde med eleven og rådgiveren,

hele tiden give den rette udfordring

og hjælp til eleven. Vi arbejder helhedsorienteret

med eleven, hvilket vil sige, at

vi også hjælper med at finde behandling,

bolig eller anden hjælp, som vi ikke kan

tilbyde inden for skolens rammer. Vi har

også samarbejdsaftaler med forskellige

institutioner for alkoholbehandling. Vi har

erfaret, at mennesker har forskellige behov

i forhold til alkoholbehandling, og at

én metode således ikke kan anbefales generelt

frem for en anden. Vi henviser bl.a.

til AA-klubben på skolen, til Sundby Sygehus'

Ambulatorium eller behandling efter

Minnesotamodellen.

Et andet væsentligt element i vor metode

er,at det enkelte menneske mødes med en

række konkrete opgaver. På Kofoeds Skole

starter man ikke med analysen og terapien,men

med Noget: Vi skaber en hverdag

for eleven,hvor han ikke primært skal

arbejde intellektuelt og selvrefleksivt med

sin egen psykiske udvikling,men hvor han

får stillet krav om at deltage i udførelsen

af forskellige opgaver og skal arbejde

sammen med andre. Eleven udvikler sig på

den måde gennem empirisk erfaring med

sine egne faglige og sociale evner.

Enkel, men krævende

Metoden er enkel,men krævende. Behandlingen

af en elev med et alkoholmisbrug

fordrer dygtige medarbejdere,som ser og

taler med eleven hele tiden. Dér kan hverken

sagsbehandlere eller læger hjælpe.

Man må lære det enkelte menneske at

kende og hele tiden støtte,opmuntre og

udfordre på de rette tidspunkter. Der findes

ikke nogen faste retningslinier.

Vi forsøger hver eneste dag at hjælpe

mennesker med et alkoholmisbrug ud fra

et fundament af pædagogisk kvalitet. Det

kan formuleres således:

● Vi afbryder ikke forbindelsen, fordi

man ankommer fuld til skolen.

● Vi accepterer ikke alkohol på skolen.

● Vi straffer ikke og giver ikke skyld.

● Vi opmuntrer og belønner med udgangspunkt

i elevens konkrete oplevelser

på skolen: "Se hvad du kan!".

"Se hvor mange muligheder du har!".

● I elevens ædru perioder roser vi ham.

På den måde vokser selvværdet, og

derefter selvtilliden, og derefter selvansvarligheden.

● Hvis en elev har et ringe fremmøde,

fortæller vi ham ikke, hvor dårligt det

er af ham.

● Vi stiller krav på et niveau, eleven

kan håndtere. Først starter eleven

måske med et par timer om ugen på

vort produktionsværksted. Efterhånden

stilles større krav om tid og

struktur, og vi opmuntrer eleven til at

søge nye områder på skolen.

Med disse metodikker kan man hjælpe

mennesker ud af deres alkoholproblem.

Der er ikke noget "simsalabim", som udløser

den perfekte hjælp. Når man skræller

ind til kernen, handler det om at give alkoholikeren

en dyb erkendelse af, at han

skal vælge mellem to ting: Destruktion og

i sidste ende undergang eller livet. Livet

kan man hjælpe med. Gennem nærvær, tillid,

krav og en uudtømmelig respekt for

det enkelte menneske.

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 9


Fra tanke til handling

Et nyt projekt for unge misbrugere kombinerer idræt og selvudvikling. Ansvar for eget liv er

behandlingens omdrejningspunkt.

Af socialrådgiver, alkoholbehandler Rudi

Andersen og pædagog, alkoholbehandler

Anna-Grethe Nielsen, Alkoholbehandlingen

i Ringkjøbing Amt.

Peters historie: Peter – 24 år – henvender

sig i Alkoholbehandlingen

sammen med sin far efter henvisning

fra egen læge. Peter har de sidste

fem år haft et overforbrug af alkohol, de

sidste to år som massivt drikkeri, uden

han dog ved første henvendelse oplever

det som et misbrug. Supplerer alkoholen

med hash i weekender, og når han skal

dulmes efter kritiske situationer. Alkoholen

gør ham udadrettet, og han handler

grænseoverskridende, når han har drukket.

Denne adfærd oplever han som et

problem. Flirter lidt med det kriminelle

miljø. Har haft arbejde indtil for halvandet

år siden, men er nu sygemeldt. Han isole-

”Fra tanke til handling”

● “Fra tanke til handling” er et behandlingstilbud

til unge mellem 18

og 25 år med misbrug af alkohol

og/eller hash.

● Projektet er treårigt.

● Projektet finansieres af Socialministeriets

pulje om støtte til initiativer

for socialt udsatte grupper

og er tildelt 679.500 kr. i 2003,

657.000 i 2004 kr. og 577.600 kr.

i 2005.

● Projektet er forankret i Alkoholbehandlingen

i Ringkjøbing Amt.

10 Alkoholviden.dk

» Alkoholen gør ham udadrettet, og han handler grænseoverskridende,

når han har drukket. Denne adfærd oplever han som

et problem. «

rer sig, er opgivet af vennerne, kæreste

og arbejdsplads – er selv opgivende og

rådvild – og ved ikke nu, hvad han skal

med sit liv.

Specifikt behandlingskoncept

I Alkoholbehandlingen i Ringkjøbing Amt

har vi gennem de seneste år set historier

som Peters hyppigere og hyppigere. Med

dette i tankerne samt erfaringer om, at

tidlig indsats over for alkoholmisbrugere

og deres familier kan lykkes, anså vi det

for formålstjenstligt at udfærdige et

mere specifikt behandlingskoncept målrettet

”ungegruppen”. Resultatet blev

projektet ”Fra tanke til handling”, finansieret

af Socialministeriet.

Målet med projektet er primært et ophør

af den unges misbrug, sekundært at de

unge frem for at blive forsørget af det offentlige

bliver aktører i eget liv og som

resultat af projektforløbet får sporet sig

ind på, hvilket job eller hvilken uddannelse

de kunne tænke sig. Det er derfor

vigtigt med et tæt samarbejde med de

kommunale sagsbehandlere.

Målgruppen

Projektets målgruppe er unge mellem 18

og 25 år,som har et alkohol/hashmisbrug,

der gør,at de ikke kan komme videre i

eget liv. Gruppen er karakteriseret ved:

● at de er unge, der efter skolen ikke

er kommet videre med enten job eller

uddannelse, og som eventuelt

hænger fast i kontanthjælpssystemet

på grund af andre problemer

end ledighed

● at de ikke selv oplever, at der er tale

om et egentligt behandlingskrævende

misbrugsproblem, men snarere

om et uhensigtsmæssigt overforbrug

● at de gennem livet ikke har fået opbygget

en særlig stor selvværdsfølelse

● at de unge har vanskeligt ved at tro

på og fastholde ansvaret for eget liv

Omdrejningspunktet i behandlingen er

netop, at den unge motiveres til at tage

ansvar for deres egen tilværelse. Det er

ofte de ydre omstændigheder, der får

skylden for, at der drikkes eller ryges

hash. Her arbejdes med eget ansvar for at

ændre adfærd og misbrugsmønster.

Behandlingsforløbet

Behandlingsforløbet strækker sig over 14

uger med tre ugentlige mødedage, hvoraf

den ene bruges til idræt. Der er fra dag ét

udformet et fast program over de 14 uger

med detailbeskrivelse af hovedtemaerne

for hver enkelt mødedag. Der er mødepligt,

og den unge skal ringe afbud, såfremt

han/hun er forhindret i at møde.

Behandlingskonceptet er inddelt i to faser:

I motivationsfasen (seks uger) arbejdes

der med reduktion af misbruget, der

skal være ophørt inden primærfasen. Der

arbejdes med indsigtsgivende behandling

med emner som identitet, selvværd, kommunikation

samt misbrugsmønster og

skadevirkninger. Målet er at få den unge

til at opdage sammenhængen mellem de

problemer, den unge oplever og den alkohol/hash,

der indtages. I primærfasen

(otte uger) arbejdes fortsat med indsigtsgivende

behandling med hovedfokus på

advarselstegn, højrisikosituationer og

· nummer 11 · 3. årgang · December 2003


strategier mod tilbagefald. I både motivations-

og primærfasen arbejdes gruppeterapeutisk

dels med gruppeprocessen, dels

med den enkeltes selvudvikling.

I gennem hele behandlingsforløbet ser vi

idrætten som et vigtigt led. Herigennem

skabes ligeværdige og tillidsskabende

rammer, der understøtter de positive relationer

mellem kursisterne indbyrdes og

mellem kursister og behandlere. Idrætten

giver endvidere fysisk velvære, der giver

overskud i forhold til det terapeutiske behandlingsarbejde.

Vi har bevidst valgt at

bruge almindeligt tilgængelige sportsaktiviteter

– fodbold, badminton o.lign. – som

findes i lokalsamfundene. Vores overbevisning

er, at det ikke skal være grænseoverskridende

sportsaktiviteter, da de

unge i kraft af deres misbrug har haft rigeligt

af grænseoverskridende oplevelser.

Idrætsaktiviteterne tilpasses således, at

det vil være realistisk for den unge at

kunne skabe sig et netværk i en lokal forening,

da vi anser dette for at være en af

beskyttelsesfaktorerne i forhold til videre

misbrug.

Peters historie – igen

Peter fik gennem projektet hold på sit

misbrug og brudt sin isolation. Han er nu

aktiv i den lokale idrætsforening og skal i

gang med en HF med henblik på en

videregående uddannelse. Han fortæller,

at projektet gav ham sociale kompetencer,

gav ham redskaber til at stoppe sit

misbrug og til at leve sit eget liv, hvor han

nu er i gang med at skabe et sundere netværk.

Kort sagt: Han tager ansvar for sit

eget liv.

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003

NYT FRA FORSKNINGEN

Afhængighed og personlighedsforstyrrelse

Forsknings- og formidlingsafdelingen på Ringgården

har netop afsluttet en undersøgelse af

indlagte alkoholmisbrugere med psykiske lidelser

af forskellig karakter. Ifølge Ringgårdens

oplysninger udgør alkoholmisbrugere,

der samtidig er belastet af personlighedsforstyrrelser,

omkring en tredjedel af det samlede

ambulante klientel i amts regi og over

halvdelen af klientellet på § 16-behandlingshjemmene.

Der er således god grund til at

være opmærksom på denne gruppe, der typisk

medfører langt større behandlingsmæssige

vanskeligheder end andre alkoholklienter.

Undersøgelsen omfatter en forsøgsgruppe og en kontrolgruppe. Behandlingsmetoderne

for de to grupper er generelt ens med fokus på kognitivt baseret

gruppeterapi samt struktureret tilbagefaldsforebyggelse og andre understøttende

interventionsformer. Forsøgsgruppen har derudover modtaget behandling

med en ny, kognitiv baseret metode med dobbeltfokus på afhængighed

og personlighedsforstyrrelse.

Undersøgelsen konkluderer, at personerne i forsøgsgruppen havde såvel en

langt bedre gennemførelse og længere ædruelighedsperiode som en mindre

personlighedsafvigende adfærd end kontrolgruppen.

Undersøgelsen peger indirekte på, at det bør overvejes, om misbrugere med

personlighedsforstyrrelser kan modtages til indlæggelse på landets behandlingshjem,

forudsat at der sker en modifikation af behandlingen, så den tilpasses

disse klienters særlige situation.

Per Nielsen og Steffen Røjskjær: Behandling med dobbelt-fokus på afhængighed

og personlighedsforstyrrelse – virkninger på alkoholmisbrugeres gennemførelse

og udbytte af døgnbehandling. Afd. for forskning og formidling.

Ringgården, oktober 2003, 28 sider. Kan rekvireres ved henvendelse til Per

Nielsen, Ringgården på tlf. 64 41 25 05. Se også www.ringgaarden.dk

11


Tilbage til mennesket

I ethvert behandlingsforløb er det mennesker, der interagerer. Ny afhandling sætter fokus på

relationen mellem alkoholbehandler og klient og dens betydning for behandlingens effekt

Af konsulent, mag.art. i psykologi

Annalise Kongstad, VFC Socialt Udsatte:

Tema alkohol

Igennem tiderne har der været mange

overvejelser om, hvad der virker i alkoholbehandling.

Mange har gjort sig

tanker om det, og mange tiltag er blevet

forsøgt. Især uden for Danmarks grænser

er der også foretaget adskillige undersøgelser

af virkningen af forskellige tiltag,

og der er blevet teoretiseret om, hvordan

behandlingseffekt kan måles eller synliggøres.

Gradvist er der blevet arbejdet

frem mod en forståelse af, at nogle patienter

passer bedre til visse typer af behandling,

mens andre passer bedre til andre

behandlingsformer. Det drejer sig

derfor om at finde frem til hvilke karakte-

Litteratur

Hesse, Morten: ”Så se det dog i øjnene!”

Om behandlersprog, behandlernes

tænkning og den terapeutiske

alliance. I Nyhedsbrev for

Rusmiddelforskning, nr. 3, september

2002.

Hougaard, Esben: Psykoterapi teori

og forskning. Dansk Psykologisk

Forlag, 1996.

Søgaard Nielsen, Anette: Mødet

mellem to verdner. Patienter og behandlere

i alkoholmisbrugsbehandlingen.

Ph.d.-opgave ved Syddansk

Universitetscenter, 2003.

12

ristika hos patienter, der gør dem bedst

egnede til de forskellige behandlingsformer;

det, der bliver kaldt matchning.

Anderledes vinkel

En lidt anderledes vinkel på alkoholbehandling

bliver præsenteret af Anette Søgaard

Nielsen i en ph.d.-afhandling med

titlen ”Mødet mellem to verdner. Patienter

og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen”.

I korthed er pointen, at relationen

mellem patient og behandler kan

have betydning for, hvor vellykket behandlingen

bliver.

For at belyse relationen mellem behandler

og klienter i alkoholbehandling har Søgaard

Nielsen interviewet et tilfældigt udvalg

på 27 klienter og deres i alt 14 behandlere

i den ambulante alkoholbehandling

i Fyns Amt. Interviewene blev foretaget

to-fire måneder efter behandlingsstart.

På det tidspunkt var fire af klienterne

ophørt i behandlingen, og yderligere

tre stoppede behandlingen efterfølgende.

Søgaard Nielsen når frem til,at klienternes

egenoplevelse og deres forventninger

til behandlingen er en faktor,der bør tages

højde for,når man skal finde ud af,hvilken

behandling der egner sig til den aktuelle

klient. Hun finder,at klienternes forståelse

af alkoholmisbrug og deres oplevelse af

deres eget misbrug har stor indflydelse på

deres forventninger til behandlingen,og

at det bør lede til,at også behandlerne

forholder sig hertil: ”I ethvert nyt behandlingsforløb

må behandleren besvare to

spørgsmål: a) Hvilken fortælling befinder

jeg mig i? For at besvare dette spørgsmål,

må behandleren skabe sig et overblik over

situationen. Dette leder til: b) Hvordan sikres

det,at det i så høj grad som muligt er

patientens fortælling,behandleren kommer

til at kende – og ikke en fortælling,

der er præget eller skabt af behandlerens

tidligere erfaringer,præferencer,sorteringer

og konklusioner?”

Psykoterapiens erfaringer

Mødet mellem behandler og klient, som

Søgaard Nielsen beskæftiger sig med, har

været genstand for stor interesse inden

for psykoterapien. Her har det længe været

antaget som en nødvendighed, at der

er et positivt forhold mellem terapeut og

klient. Esben Hougaard siger i sin bog

”Psykoterapi teori og forskning” fra 1996

således: ”Det at tale med en varm og forstående

person er en vigtig kurativ bestanddel

af alle former for psykoterapi”.

Eftersom et positivt forhold mellem terapeut

og klient har været forudsat, har

psykoterapeutisk forskning også forsøgt

at definere kernen i relationen. Det har

imidlertid vist sig ikke at være så enkelt.

Hougaard siger, at det er vanskeligt at

finde frem til hvad, der er det betydningsfulde,

og at forsøg på at afklare dette tenderer

mod enten at blive uhensigtsmæssigt

snævre eller alt for omfattende. Det,

der volder problemer, er kompleksiteten i

interpersonelle relationer. For at forenkle

denne kompleksitet er det inden for nogle

terapiretninger almindeligt, at terapeuten

har været i terapi selv for at få større indsigt

i egne problemer og reaktionsmønstre,

således at disse i mindre grad påvirker

terapien. Også cand. psych. Morten

Hesse har været inde på problemstillingen.

I artiklen ”’Så se det dog i øjnene!’

Om behandlersprog, behandlernes

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003


tænkning og den terapeutiske alliance”

beskæftiger han sig med betydningen af

behandlernes rolle. Han mener, at behandlere

skal være opmærksomme på, hvordan

deres forestillinger om medmennesker

påvirker dem selv, og at behandlerne skal

være lydhøre over for, hvordan klienterne

forstår deres problemer, så de ikke gennem

forudfattede meninger skaber et

modsætningsforhold til klienterne.

Den menneskelige faktor

Det er en spændende tanke,at klientens

oplevelse af behandleren spiller en væsentlig

rolle for behandlingseffekten. Men tænker

man de fulde konsekvenser af tanken

igennem,repræsenterer den også noget af

en udfordring for alkoholbehandlingen.

Det vil betyde, at det konkrete udfald af

behandlingsformer, hvis effekt der ellers

menes at være dokumentation for, reelt er

meget afhængige af, om den behandler,

der mere eller mindre tilfældigt kommer

til at personificere behandlingen i de enkelte

behandlingsforløb, opnår en god relation

til patienten. Og at dette igen

grundlæggende afhænger af, om patienten

oplever at kunne lide eller at have en

god kontakt med behandleren – fx fordi de

har en fælles forståelse af den problematik,

der skal behandles. I sidste ende bliver

det altså noget meget subjektivt, som

det indtil videre ikke er muligt at måle,

der tillægges en meget stor betydning for,

om en behandling fungerer eller ej i de

enkelte tilfælde. Det betyder selvfølgelig

ikke, at behandlingsmetoden og behandlingsformen

ingen betydning har, men at

det er vigtigt at være opmærksom på, at

det i ethvert behandlingsforløb er men-

nesker, der interagerer fra hver sin side –

på den ene side som behandlere, der omsætter

teori til praksis, og på den anden

side som patienter, der søger hjælp i en

behandling. Og det er nu engang ikke så

enkelt hverken at kontrollere mennesker

og menneskelige relationer eller at opsplitte

dem i kategorier. Hverdagserfaringer,

måske. Men altså hverdagserfaringer,

som har konsekvenser for det

menneskelige møde, som en alkoholbehandling

også er.

Spændende læsning

For afslutningsvis at vende tilbage til

Anette Søgaard Nielsens rapport, giver

hun som én begrundelse for sin undersøgelse,

at alkoholforskningen på nogle

punkter er startet ”bagfra”. Fordi man har

sprunget over de kvalitative undersøgelser,

der kunne belyse bagvedliggende

processer.

Anette Søgaard Nielsens ”Mødet mellem

to verdner. Patienter og behandlere i alkoholmisbrugsbehandlingen”

udkommer i

bogform inden for kort tid, og det er, som

det forhåbentlig er fremgået, spændende

læsning, der også beskæftiger sig med

mange andre aspekter end dem, der her

har været fremhævet.

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 13


14

14 Alkoholviden.dk

NYE UDGIVELSER

Nordisk alkoholpolitik

Tilbud til hjemløse i København

Rådet for Socialt Udsatte har lavet en

oversigt over tilbud til hjemløse i København.

Oversigten findes i to versioner:

Som et bundt robuste ”nøglekort”, samlet

i en snor, og i form af en pjece i A4-format.

Nøglekortene rummer oplysninger

om ca. 40 steder i København, hvor hjemløse

og socialt udsatte mennesker kan

komme ind fra gaden uden visitation. Pjecen

er mere omfattende og indeholder

dels oplysninger om flere steder, dels

flere informationer om hvert sted. Nøglekortene

deles ud til hjemløse, mens pjecen

er sendt til frivillige og professionelle,

som arbejder inden for området.

Det norske Stein Rokkan Centre For

Social Studies, Bergens Universitet,

har udgivet et engelsksproget arbejdspapir

med titlen Nordic Alcohol Policy

and Globalization as a Changing Force.

Papiret er et resultat af et halvårligt

forskningsprojekt, udført af Lise Hellebø

i regi af Nordiska Nämden för Alkohol-

och Drogforskning (NAD). Projektets

formål var at undersøge forandringer

i den nordiske alkoholpolitik i

lyset af globaliseringen, herunder hvordan

nationale institutioner relaterer sig

til internationale organisationer som

World Trade Organization med potentiel

indflydelse på alkoholpolitikken.

Lise Hellebø: Nordic Alcohol Policy and Globalization as a Changing Force.

Stein Rokkan Centre For Social Studies, Bergen University Research Foundation,

2003. 32 sider. Rapporten kan bestilles på www.rokkansenteret.uib.no

Hjemløse,

misbrugere

og sindslidende

Under overskriften ”Kvalitetskontrol

af socialpolitikken” har

Socialministeriet gennemført en

række evalueringer af centrale

socialpolitiske områder. Her i

efteråret er udsendt en

sammenfatning af nogle af

hovedresultaterne fra den del af

evalueringsprogrammet, der

vedrører indsatsen for hjemløse,

misbrugere og sindslidende.

Hæftet indgår i en serie på fem

publikationer.

Hjemløse, misbrugere og sindslidende,

50 sider, 50 kr. Kan købes

ved henvendelse til Danmark.dk,

tlf. 1881 eller

www.netboghandel.dk. Publikationen

kan også ses på Socialministeriets

hjemmeside

www.sm.dk.

· nummer 11 · 3. årgang · December 2003


Ny IT-løsning

Der er nu oprettet en foreløbig hjemmeside for centret på domænet

www.vfcudsatte.dk. Den endelige version ventes færdig sidst på vinteren.

De gamle centres hjemmesider, herunder www.alkoholviden.dk, vil

fortsat være tilgængelige i overgangsperioden.

Centret har også fået nyt fælles mailsystem her i

efteråret. Samtlige mailadresser er annonceret på

den nye hjemmeside. De nye mailadresser på Tema

Alkohols medarbejdere kan desuden ses på

www.alkoholviden.dk Post sendt til de gamle mailadresser

vil dog foreløbig blive videresendt.

Alkoholmisbrugere fulgt i 60 år

Det er sjældent, at et misbrugsstudie

løber over adskillige

årtier. Men det er tilfældet

med en amerikansk

undersøgelse, hvor to grupper

mænd er fulgt fra

1940’erne til nutiden. De to

grupper bestod af oprindeligt

268 studerende fra Harvard

og 456 socialt dårligere stillede

mænd fra Boston. Via

bl.a. interview og fysiske

undersøgelser er deres helbredstilstand,

alkoholforbrug

og arbejdssituation blevet

kortlagt med mellemrum.

NYT FRA CENTRET

I løbet af hele undersøgelsesperioden

var der 20 % af

mændene fra collegegruppen,der

på et tidspunkt opfyldte

kriterierne for alkoholmisbrug

(ifølge

diagnosesystemet DSM-III). I

Bostongruppen var det tilsvarende

tal 31 %. Undersøgelsen

viser flere paradoksale

konklusioner. Bl.a. viste

det sig,at de mænd,der tidligt

var blevet svært afhængige,var

socialt dårligt

stillede og havde misbrug i

familien,havde større sand-

Overblik over sociale tilbud

NYT FRA DET OFFENTLIGE

Amtsrådsforeningen har lanceret en ny database – Tilbudsoversigten

– på sin hjemmeside. Databasen er en oversigt over de

samtlige amtslige tilbud på socialområdet, herunder amternes

dag- og døgntilbud til børn og unge, amtslige bo- og beskæftigelsestilbud

til voksne samt private døgntilbud til børn, unge og

voksne. Tilbudsoversigten er især ment som et redskab til amter

og kommuner.

Læs mere på www.arf.dk/socialomraadet/tilbudsoversigten

synlighed for at blive stabilt

afholdende end andre mænd

med alkoholproblemer. Tilsvarende

gjaldt det,at misbrugere

med bl.a. høj uddannelse,gode

sundhedsvaner

og sen debut af minimalt

misbrug havde større risiko

for at udvikle et kronisk alkoholmisbrug.

Et andet interessant fund er,

at mange af dem, der misbrugte

alkohol, hverken udviklede

afhængighed eller afgik

ved døden, selvom de vedblev

at misbruge alkohol i

NYT FRA FORSKNINGEN

årevis. Gruppen rapporterede

dog om helbredsproblemer,

lavt selvværd og familiære

vanskeligheder.

Kilder:

Dorte Hecksher:

Nyhedsbrev for Rusmiddelforskning,

3/2003

George E. Valiant:

“A 60-year follow-up of alcoholic

men”: Addiction, 2003

(98), side 1043-1051.

Alkoholviden.dk · nummer 11 · 3. årgang · December 2003 15


Fra Tema Aklohol

TEMA: ALKOHOL

VFC socialt udsatte

Satspuljeforliget

Med efterårets forlig blev de første skridt taget hen imod en hårdt tiltrængt

udbygning på alkoholområdet

Af temaleder Peer Aarestrup

Ioktober måned indgik partierne

bag satspuljen et nyt

forlig, som omfatter årene

2004-2007. Med forliget har

partierne ønsket at styrke indsatsen

for udsatte grupper og

handicappede samt at øge indsatsen

for at begrænse

virkningerne af negativ social

arv. Samtidig med forliget har

Økonomistyrelsen udarbejdet

en vejledning, der skal sikre

større gennemsigtighed i administrationen

af midlernes anvendelse.

Rådet for Socialt Udsatte har i

deres første årsrapport givet

udtryk for, at regeringens handlingsprogram

for de udsatte

grupper, ”Det fælles ansvar”,

for så vidt er et godt papir, men

at det ikke er realistisk nok. Det

gælder ikke mindst på alkoholbehandlingsområdet,

hvor der

er et stort kapacitetsproblem.

Også arbejdsgruppen bag den

såkaldte Kornumrapport

(2002), der kortlagde det offentliges

indsats på alkoholområdet,

har vurderet, at kvaliteten

og omfanget af konkrete

alkoholbehandlingstilbud bør

øges, og at der skal oprustes

med hensyn til både evaluering

og dokumentation af indsatsen.

Med satspuljeforliget er der taget

et første skridt til en udbygning

på alkoholområdet. Forliget

gav ganske vist ikke den

alkoholbehandlingsgaranti, som

mange havde ønsket. Men i stedet

introducerer forligsaftalen,

hvad der kaldes ”Vejen mod en

alkoholbehandlingsgaranti”.

I første omgang ønsker man at

foretage ”en grundig undersøgelse

af udbygningsbehovet”,

hedder det. Denne undersøgelse

skal så danne beslutningsgrundlag

for fastsættelsen

af tidspunktet for indførelse af

behandlingsgaranti.

Også i kroner og øre er der noget

at hente. I 2004 tilføres

området 20 mio. kr. til en øget

indsats. Og i perioden 2005-07

afsættes hvert år 40 mio. kr.,

svarende til en ca. 25 % forøgelse

af det samlede behandlingsbudget

for amterne (inkl.

behandlingen i regi af H:S).

Samlet vil man, for de sidste tre

år i perioden, nå til en størrelsesorden

på 200 mio. kr. årligt.

Ifølge aftalen skal midlerne bruges

til både at styrke den soci-

Alkoholviden.dk – Kvartalsnyt fra VFC Socialt Udsatte. Tema: Alkohol

ale indsats på området og til at

øge kapaciteten på såvel døgnsom

dagbehandlingsområdet.

Der skal desuden arbejdes på at

udvikle og dokumentere kvaliteten

i de forskellige behandlingsformer.

Ikke mindst det tilsigtede løft til

dagbehandlingen er interessant.

Amterne har traditionelt ikke

prioriteret dagbehandlingen,

men de senere år er formen begyndt

at udvikle sig i det amtslige

behandlingssystem. Det er

der god mening i. Dagbehandling

er en meget anden behandlingsform

end ambulant behandling,

og den retter sig mod

en anden målgruppe en døgntilbudene

gør.

En forøgelse af ressourcerne til

dagbehandling i offentligt regi

vil uden tvivl svare til mange

brugeres behov og stille krav

om,at amterne udvikler denne

form mere. Det kan fx gøres

som svar på kommunernes behov

for at sætte ind med mere

brede sociale løsninger,og derved

styrke det sektorsamarbejde,der

fortsat er meget brug

for at udbygge – mens vi venter

på resultatet af Strukturkommissionens

arbejde,som måske

vil ændre hele landskabet.

More magazines by this user
Similar magazines