Kapitel 3 - Idea

idea.denmark.dk
  • No tags were found...

Kapitel 3 - Idea

KAPITEL 1: INDLEDNINGFormål med og fokus for evalueringenI 2005 blev der foretaget en undersøgelse blandt undervisere af IDEAs medlemsinstitutioner meddet formål at afdække underviseres/fagpersoners undervisningskompetencer inden for områdetentreprenørskab og innovation, samt undervisernes vurdering af de pågældendeuddannelsesinstitutioners arbejde med udarbejdelse af strategier og handlingsplaner på området(Evald & Kirketerp, 2006). Formålet med undersøgelsen var at afspejle, hvordan institutionernearbejder med områderne entreprenørskab og innovation og på baggrund heraf samle inspirationtil en fokusering af IDEAs aktiviteter på området.Denne undersøgelse er en opfølgning på undersøgelsen fra 2005, og det tilstræbes dermed at giveikke blot et øjebliksbillede af undervisningskompetencerne inden for entreprenørskab oginnovation, men også et billede af udviklingen fra 2005 til 2008. Derudover indeholder rapportenen evaluering af kendskabsgraden til og brug af IDEAs aktiviteter blandt underviserne.Rapportens opbygning ser således ud:Kap. 1: IndledningKap. 2: Undervisernes kompetencer inden for og undervisning i fagområderneI kapitlet belyses udbuddet af uddannelser og fagområder indenfor entreprenørskabs‐ oginnovationsfeltet ved de danske universiteter. Kapitlet har fokus på, hvilke fagområderunderviserne fra de videregående uddannelsesinstitutioner føler sig kompetente til at undervise i,samt hvilke de underviser i. Udviklingen fra 2005‐2008 vil blive analyseret.Kap. 3: Undervisernes anvendelse og opfattelse af undervisningsmetoderDette kapitel ser på, hvordan underviserne opfatter deres egen undervisningsrolle og indsats.Kapitlet har fokus på, om der er en kløft mellem de undervisningsmetoder, der anvendes og deundervisningsmetoder, som underviserne opfatter som værende stimulerende for de studerendesentreprenørielle og innovative evner.1


Kap. 4: Undervisernes opfattelse af den ledelsesmæssige opbakningKapitlet belyser ledelsens syn på og opbakning til området entreprenørskab og innovation. Detunderstreges, at der er tale om undervisernes syn på ledelsen, og at ledelsen ved de respektiveuddannelsesinstitutioner ikke er blevet spurgt.Kap 5: Ekstraordinære træningsaktiviteterDette kapitel beskæftiger sig med omfanget af de ekstraordinære træningsaktiviteter, somstuderende har adgang til ved de videregående uddannelsesinstitutioner herunderstudentervæksthuse, adgang til risikovillig kapital samt forretningsplanskonkurrencer.Kap. 6: Undervisernes kendskab til og brug af IDEAKapitlet belyser undervisernes kendskab til IDEA’s værktøjer og deres deltagelse i IDEA’saktiviteter. Kapitlet belyser desuden undervisernes vurdering af behovet for en organisation, somIDEA i fremtiden.Kap. 7: Konklusion2


Forpligtet til at vise fremskridtIDEA og de uddannelsesinstitutioner, som er medlem heraf, har forpligtet sig til at arbejde henmod en udvikling på området, hvilket fremgår af nedenstående tabel. IDEA har i perioden bakketop om uddannelsesinstitutionernes arbejde på området via konkrete tilbud i form afefteruddannelse, workshops, konferencer, samt udarbejdelse af undervisningsværktøjer.De kvantitative mål for perioden 2005‐2008 er i et vist omfang fastlagt i IDEAs konsortieansøgningfra 2004. Heri fremgik følgende generelle mål:Tabel 1: IDEA konsortiets indsatsområder for perioden 2005­2008Indsats 2005 20081 Uddannelser med formulerede mål inden for innovation/iværksætteri 10% 80%2 Uddannelser med obligatoriske/valgfri fag inden for innovation/iværksætteri 10% 80%3 Institutioner med efteruddannelsesforløb inden for innovation/iværksætteri 10% 75%4 Institutioner med formuleret strategi inden for innovation/iværksætteri 30% 100%Rapporten vil derfor samtidig blive brugt som en del af IDEAs egen evaluering, samt til at påvisefremtidige indsatsområder.3


Metodiske overvejelserMålgruppen for undersøgelsen er den kernegruppe af undervisere og/eller fagpersoner(studieledere/uddannelsesansvarlige), som inden for de seneste år enten har undervist ientreprenørskab eller innovation, eller som har været involveret i aktiviteter, der sætter fokus påentreprenørskab og innovation.De deltagende undervisere i undersøgelsen er selektivt udvalgt og ikke udvalgt som enrepræsentativ stikprøve blandt undervisere fra samtlige videregående uddannelser i Danmark.Identifikationen af kernegruppen tog udgangspunkt i respondentgruppen fra undersøgelsen i2005, samt en undersøgelse foretaget i forbindelse med registrering af uddannelser inden forfagområderne entreprenørskab og innovation. Derudover blev respondentlisten suppleret medundervisere inden for entreprenørskab og innovation, som tidligere havde deltaget i IDEAarrangementereller på anden måde vist interesse for IDEAs aktiviteter på området. Resultatetheraf var en liste med 284 potentielle respondenter. Som det fremgår af nedenstående tabel blev62 efterfølgende sorteret fra igen. Årsagerne hertil var enten, at de selv ønskede at blive slettet,da de ikke mente, at deres svar var relevante for undersøgelsen, eller at de ikke længere vartilknyttet uddannelsesinstitutionerne. De resterende 222 fik herefter tilbudt at deltage iundersøgelsen, hvoraf 120 valgte at besvare spørgeskemaet. Dette giver en svarprocent på 54,1%,hvilket må anses at være et acceptabelt analysegrundlagTabel 2: Udvælgelse af respondenterAntal potentielle respondenter 284Antal respondenter, som blev frasorteret grundet irrelevans i forhold til undersøgelsen 62Antal respondenter, som fik tilbud om at deltage i spørgeskemaundersøgelsen 222Antal respondenter, som valgte at deltage i undersøgelsen 120Svarprocenten fordelt på køn afspejler kønsfordelingen af den samlede population, hvilket ses afnedenstående tabel.5


Tabel 3: Kønsfordeling for respondentgruppenAntal personerProcent af populationSamlet populationKvinder 46 20,5%Mænd 178 79,5%Antal personerProcent af populationDeltaget i både 2005 og 2008Kvinder 14 20,9%Mænd 53 79,1%Antal personerProcent af populationBesvarelserKvinder 28 23,3%Mænd 92 77,7%I alt 38 uddannelsesinstitutioner fik mulighed for at deltage i undersøgelsen. Disse blev inddelt ikategorierne: Universiteter, UC/ Professionshøjskoler, samt Erhvervsakademier.Siden undersøgelsen i 2005 er der sket en sammenlægning af en række af de tidligere CVU’er, somnu hedder professionshøjskoler. Der blev i januar 2008 etableret følgende otteprofessionshøjskoler:• Professionshøjskolen University College Nordjylland, hvori indgår CVU Nordjylland ogSundheds CVU Nordjylland.• VIA University College dækkende i Midtjylland, hvori indgår Jysk Center for VideregåendeUddannelse, CVU Midt‐Vest, CVU Vitus Bering Danmark, CVU Vita og CVU Alpha.• University College Lillebælt, hvori indgår CVU Lillebælt, Jelling Seminarium og Den SocialeHøjskole i Odense.• University College Vest, hvori indgår CVU Vest.• University College Syd, hvori indgår CVU Sønderjylland og Pædagogseminariet i Kolding.• University College Sjælland, hvori indgår CVU Syd og CVU Sjælland.6


• Professionshøjskolen København ‐ University College Copenhagen, hvori indgår CVUKøbenhavn og Nordsjælland, CVU Storkøbenhavn og Frøbelseminariet.• Professionshøjskolen Metropol, hvori indgår CVU Øresund, DanmarksErhvervspædagogiske Læreruddannelse, Frederiksberg Seminarium, DanmarksForvaltningshøjskole, Suhrs Seminarium og Den Sociale Højskole i København.I rapporten betegnes disse uddannelsesinstitutioner University College (UC)/ Professionshøjskoler,da 2008 undersøgelsen er foretaget, mens sammenlægningerne fandt sted. Denne kategoriindeholder desuden Ingeniørhøjskolen i København, Ingeniørhøjskolen i Århus, Kaospiloterne,samt Designskolen i Kolding.Udover de tre uddannelsestyper deltager en mindre respondentgruppe, som i analysen betegnes”Andet”. Denne består af respondenter, der underviser inden for fagområderne innovation ogentreprenørskab uden at være tilknyttet en bestemt uddannelsesinstitution. Begrundelsen for attage disse respondenter med i undersøgelsen er, at de har været eller er eksterne undervisere påflere uddannelsesinstitutioner og vurderes at have et indgående kendskab til arbejdet medentreprenørskab og innovation på disse.Tabel 4: Respondenter opdelt på institutionstype:Respondenter ProcentUniversitet 43 36UC/ Professionshøjskoler 27 23Erhvervsakademi 46 38Andet 4 3Respondenter i alt (120) 1007


Følgende uddannelsesinstitutioner har haft mulighed for at deltage i undersøgelsen:• Syddansk Universitet • Århus Universitet • Erhvervsakademi E55• Arkitektskolen i Århus • Handelshøjskolen i København • ErhvervsakademiMidtjylland• Danmarks PædagogiskeUniversitet• IT-Vest SamarbejdendeUniversitet• ErhvervsakademiNordøstjylland• Danmarks TekniskeUniversitet• Københavns Universitet • Erhvervsakademi Vest• Handelshøjskolen i Århus • Aalborg Universitet • Erhvervsakademi Århus• IT-Universitetet iKøbenhavn• CEUS Handelsskolecenter • SyddanskErhvervsakademi• RoskildeUniversitetscenter• Erhvervsakademiet Fyn • NordjyllandsErhvervsakademi• Designskolen Kolding • IngeniørHøjskolen i København • ProfessionshøjskolenSjælland UniversityCollege• Niels Brock CopenhagenBusiness School• Ingeniørhøjskolen i Århus • ProfessionshøjskolenSyd University College• ErhvervsakademiKøbenhavn Nord• Kaospiloterne • ProfessionshøjskolenUniversity CollegeNordjylland• Erhvervs-akademiMinerva• Professionshøjskolen Metropol • ProfessionshøjskolenVest University College• EUC Nordvest • Den pædagogiskeprofessionshøjskole i RegionHovedstaden• ProfessionshøjskolenVIA University College• EUC Lolland • Professionshøjskolen LillebæltUniversity College8


Nogle undervisere har selv erfaring med entreprenørskab og innovation, andre har det ikke.Andelen af respondenter med entreprenørskabs‐ og/ eller innovationserfaring ved de treinstitutionstyper fremgår af tabel 5.Tabel 5: Respondenternes svar på spørgsmålet: ”Har du iværksætter­ eller innovationserfaring?” (%)Universitet UC/ Professionshøjskoler Erhvervsakademi Andet I altJa, omfattende 23 37 28 100 31Ja, men i mindre grad 47 44 59 0 49Nej 30 19 13 0 20Antal respondenter (43) (27) (46) (4) (120)Det ses af tabel 5, at hovedparten af undervisernes har iværksætter‐ og innovationserfaring, mensca. en femtedel ikke har det. Andelen uden erfaring er højst for universiteternes undervisere.Undersøgelsens metodiske begrænsningerI undersøgelsen spørges specifikt til undervisernes opfattelse af ledelsens opbakning til områderneentreprenørskab og innovation. Rapporten afspejler dermed undervisernes subjektive holdningomkring ledelsens indsats på området og dermed ikke nødvendigvis den reelle situation påuddannelsesinstitutionen. Det er derfor vigtigt at understrege, at resultaterne i rapporten ikke kananvendes til at belyse, hvad der rent faktisk gøres på de enkelte uddannelsesinstitutioner, menkun undervisernes kendskab til og opfattelse heraf.Det samme er tilfældet med hensyn til hvilke metoder, der stimulerer de studerendesentreprenante og innovative evner. Her er det igen undervisernes opfattelse af metoderne og ikkehvorvidt disse reelt har en dokumenteret effekt. Underviserne har heller ikke nødvendigviserfaring med brug af metoderne, men svarer blot ud fra om de tror, at metoderne har en positiveffekt.Hvad angår udvælgelsen af respondenter kan den seneste tids sammenlægninger afuddannelsesinstitutioner have haft indflydelse på resultatet af undersøgelsen. Spørgeskemaet blevsendt ud via e‐mails og en konsekvens af sammenlægningerne var mange fejlmeldinger grundetændring af mail‐adresser. I det omfang det var muligt at finde undervisernes nye mail‐adresserblev spørgeskemaet efterfølgende sendt til disse igen. Der kan ligeledes væreuddannelsesinstitutioner, hvor nye undervisere inden for områderne entreprenørskab og9


innovation ikke har fået tilbud om at deltage, fordi IDEA på udsendelsestidspunktet ikke har væretbekendt med deres ansættelse på medlemsinstitutionerne.Indeksberegningerne i dele af undersøgelsen er baseret på følgende svarskala:• I høj grad (1)• I nogen grad (2)• I mindre grad (3)• Slet ikke (4)Via denne skala kan et indeks udregnes for det enkelte svar. I indeksanalyserne analyseresudelukkende på de pågældende indekstal. Der skelnes dermed ikke mellem om et højt indekstalfremkommer grundet mange besvarelser af spørgsmålet eller at underviserne svarer ”slet ikke”.Sammenligningsgrundlag for 2005 og 2008 undersøgelserne.De to undersøgelser er baseret på næsten identiske spørgeskemaer, som er sendt ud tilundervisere i 2005 og 2008. Ændringerne i spørgeskemaet består primært af tilføjelser i form affag eller undervisningsmetoder, samt supplerende oplysninger om efteruddannelsestilbud m.m.Den sidste del af spørgeskemaet i 2005‐undersøgelsen er koncentreret om undervisernes forslagtil indsatsområder, mens den i 2008‐undersøgelsen fokuserer på undervisernes kendskab til ogbrug af IDEA og andre netværksorganisationers tiltag. Rapportens afsluttende kapitel er derforikke en sammenligning men i stedet en evaluering af undervisernes kendskab til og brug af IDEA’saktiviteter og tiltag. Der er 67 respondenter, som har deltaget i begge undersøgelser. Deres svarafviger ikke fra resten af respondentgruppen.10


KAPITEL 2: UNDERVISERNES KOMPETENCER INDEN FOR OGUNDERVISNING I FAGOMRÅDER INDEN FOR ENTREPRENØRSKAB OGINNOVATIONKapitlet har fokus på, hvilke fagområder underviserne fra de videregåendeuddannelsesinstitutioner føler sig kompetente til at undervise i, og hvilke de rent faktiskunderviser i. Udviklingen fra 2005 til 2008 vil blive analyseret.Uddannelser og fag ved de danske universiteterDer er på universiteterne registreret 20 uddannelser inden for fagområderne entreprenørskab oginnovation, hvoraf 7 i væsentlig omfang vurderes at ligge indenfor feltet entreprenørskab, mensde resterende 13 primært omhandler feltet innovation. Der er tale om 4 uddannelser påbachelorniveau, mens de resterende 16 er på kandidat‐ eller masterniveau (Morgen & Jørgensen,2008). Derudover er der registreret 107 innovations‐ og entreprenørskabsfag ved de danskeuniversiteter, hvoraf 36 vurderes at ligge inden for feltet entreprenørskab, mens de resterendeprimært ligger indenfor feltet innovation/kreativitet. 79 af de 107 fag ligger på kandidatniveau(Morgen & Jørgensen, 2008).Samlet set har der været fremgang mht. udbuddet af fag på danske universiteter, men med storvariation mellem institutter og fakulteter ved det enkelte universitet. Der har været vækst på allehovedområder, også humaniora, men udbuddet her halter dog stadig efter udbuddet vedsamfundsvidenskab.Undervisning i fagområder inden for entreprenørskab og innovationI spørgeskemaet blev underviserne bedt om at besvare i hvor høj grad, de havde undervist i denævnte fagområder. På den anvendte skala rates ”I høj grad” med 1,0, ”I nogen grad” med 2,0, ”Imindre grad” med 3,0 og ”Slet ikke” med 4,0. Et højt indekstal indikerer derfor, at undervisernesinvolvering i fagområdet har været lavt, mens et lavt indekstal er udtryk for en høj involvering.11


Tabel 6 viser undervisernes rating af de fagområder inden for entreprenørskab og innovation, somde har undervist i.Tabel 6: Undervisernes involvering i fagområder inden for entreprenørskab og innovation i 2005 og 2008Undervisernes involvering i de enkelte fagområder 2008 2005 Udvikling fra 2005 til 2008Ideskabelse 2,13 2,13 0,00Identifikation af forretningsmuligheder 2,35 2,26 +0,09Strategier for vækst 2,43 2,50 ‐0,07Finansieringskilder/ kapitalfremskaffelse ‐ ‐ ‐Netværksskabelse 2,39 2,57 ‐0,18IPR (Intellektuel ejendomsret) 3,39 3,54 ‐0,15Offentlig iværksætterpolitik 3,17 3,16 +0,01Intraprenørskab 2,52 2,80 ‐0,28Entreprenant/innovativ ledelse 2,35 2,60 ‐0,25Forretningsplan 2,43 2,53 ‐0,10Produktinnovation 2,19 2,58 ‐0,39Procesinnovation 2,19 2,63 ‐0,44Salg, markedsføring og kunder 2,47 2,52 ‐0,05Human Ressource Management ‐ ‐ ‐I både 2005 og 2008 er idéskabelse (2,13/2,13) det fag, som underviserne føler sig mest involvereti. I 2008 ligger produkt‐ og procesinnovation, samt entreprenant/ innovativ ledelse ogidentifikation af forretningsmuligheder ligeledes højt i undervisernes bevidsthed.For stort set alle områder gør det sig gældende, at underviserne i 2008 i højere grad opfatter sigselv som underviser inden for fagområderne, end det var tilfældet i 2005. Kun fagene offentligiværksætterpolitik og identifikation af forretningsmuligheder vurderes af underviserne lavere iundersøgelsen fra 2008 end i undersøgelsen fra 2005. Det skal dog i den forbindelse bemærkes, atdette ikke nødvendigvis afspejler en stigning i udbredelsen af fagområdet og dermed heller ikkesiger noget om, hvorvidt der rent faktisk undervises mere eller mindre i det pågældendefagområde. Tallene viser blot, at fagene ”fylder mere” i undervisernes bevidsthed, og at de ihøjere grad identificerer sig med undervisning inden for områderne.De største ændringer findes inden for fagområderne procesinnovation (0,44) ogproduktinnovation (0,39). En del af forklaringen herpå skal dog findes i, at flere tekniskeuddannelser er kommet til, hvor disse fagområder vægtes tungt.12


sig gældende for undervisning omkring forretningsplaner (2,14/2,17), samt entreprenant oginnovativ ledelse (2,10/2,12).I 2005 var de fagområder, som underviserne efter egen opfattelse var mest kompetente til atundervise i idéskabelse (1,95), strategier for vækst og identifikation af forretningsmuligheder.Idéskabelse er også i 2008 det fagområde, som har det laveste indekstal og dermed det område,som underviserne føler sig mest kompetente til at undervise i. Særligt interessant i den forbindelseer det, at indekstallet er faldet fra 1,95 i 2005 til 1,89 i 2008, hvilket betyder, at underviserneopfatter sig som mere kompetente i 2008 end i 2005.Udover idéskabelse er identifikation af forretningsmuligheder og procesinnovation de fagområder,som underviserne i 2008 føler sig mest kompetente til at undervise i.Generelt viser indekstallene, at underviserne føler sig væsentlig mere kompetente til undervisningi fagområderne produkt‐ og procesinnovation (‐0,18), intellektuel ejendomsret (‐0,12) ogintraprenørskab (‐0,10). Ligeledes vurderes kompetencerne højere i 2008 end i 2005 forfagområderne idéskabelse (‐0,06), netværksskabelse (‐0,06) og identifikation afforretningsmuligheder (‐0,04). Inden for disse fagområder er ændringerne dog ikke nær såmarkante som for de førstnævnte.For fagområderne offentlig iværksætterpolitik (+0,15) og strategier for vækst (+0,12) har der væretdet største fald i undervisernes vurdering af deres kompetencer. Det vil med andre ord sige, atunderviserne inden for disse fag vurderer deres kompetencer som værende væsentligt lavere i2008, end det var tilfældet i 2005. For fagområderne forretningsplan (+0,03) og entreprenant oginnovativ ledelse (+0,02) vurderes kompetencerne ligeledes lavere i 2008 end i 2005, men der erdog her kun tale om meget små ændringer.14


Sammenligning for 2005 af undervisernes kompetencer inden for og undervisning i deenkelte fagområder.Sammenholdes indekstallene for anvendelse med indekstallene for kompetencer for 2005 viserdet sig, at indekstallene for anvendelse er højere end tallene for kompetencer ved alle de nævntefagområder. Det vil med andre ord sige, at underviserne vurderer deres kompetencer højere endanvendelsen, hvilket tyder på, at et uudnyttet undervisningspotentiale er til stede for allefagområderne (Jf. tabel 8).De største kløfter mellem anvendelse og kompetencer findes for fagområderne intraprenørskab(0,50) og entreprenant og innovativ ledelse (0,50). For fagområderne offentlig iværksætterpolitik(0,49), strategier for vækst (0,47) og procesinnovation (0,41) var kløfterne mellem undervisning ifagområdet og udnyttelse af kompetencer efter undervisernes opfattelse forholdsvis høj. Disseefterfølges af fagområderne forretningsplan (0,39), netværksskabelse (0,39), produktinnovation(0,28), samt salg, markedsføring og kunder (0,28).De mindste kløfter ses ved fagområderne intellektuel ejendomsret (0,16), idéskabelse (0,18) ogidentifikation af forretningsmuligheder (0,22).Tabel 8: Kløfter mellem undervisernes kompetencer og undervisning fordelt på fagområder i 2005.Fagområder 2005 Undervisning i fagområdet Vurdering af egnekompetencer inden forfagområdetKløfter mellem undervisningog kompetencerIdeskabelse 2,13 1,95 0,18Identifikation afforretningsmuligheder2,26 2,04 0,22Strategier for vækst 2,50 2,03 0,47Finansieringskilder/kapitalfremskaffelse‐ ‐ ‐Netværksskabelse 2,57 2,18 0,39IPR (Intellektuel ejendomsret) 3,54 3,38 0,16Offentlig iværksætterpolitik 3,16 2,67 0,49Intraprenørskab 2,80 2,30 0,50Entreprenant/innovativ ledelse 2,60 2,10 0,50Forretningsplan 2,53 2,14 0,39Produktinnovation 2,58 2,30 0,28Procesinnovation 2,63 2,22 0,41Salg, markedsføring og kunder 2,52 2,24 0,28Human RessourceManagement‐ ‐ ‐15


Sammenligning for 2008 af undervisernes kompetencer inden for og undervisning i deenkelte fagområder.For 2008 viser sig den samme tendens med hensyn til det uudnyttede potentiale, som for 2005.For alle fagområder vurderer underviserne deres undervisningspotentiale højere end deres andelaf undervisning i fagområderne. Dette betyder ikke blot, at der ifølge underviserne selv findes etuudnyttet undervisningspotentiale. Det tyder samtidig på, at underviserne føler sig kompetente tilat undervise i de fagområder, de beskæftiger sig med, og at de ikke føler sig pressede til atundervise i fagområder, som de ikke efter egen opfattelse føler sig kompetent til at påtage sig (Jf.tabel 9).Underviserne oplever i 2008 de største kløfter mellem undervisning og kompetencer inden forfagområderne identifikation af forretningsmuligheder (0,35), offentlig iværksætterpolitik (0,35),samt intraprenørskab (0,32).De mindste kløfter opfattes af underviserne inden for fagområderne produktinnovation (0,07),procesinnovation (0,15), samt intellektuel ejendomsret (0,13). Produkt‐ og procesinnovation erbegge fagområder, hvor underviserne vurderer både deres kompetenceniveau og deres andel afundervisning i faget, som værende højt. At kløften for intellektuel ejendomsret er lille skyldesderimod, at underviserne vurderer deres kompetencer til at undervise i det pågældendefagområde lavt, mens deres andel af undervisning i fagområdet ligeledes er lille eller i hvert faldikke fylder meget i undervisernes bevidsthed. Fagområdet kan f.eks. være en mindre del af andrefag, som blot berøres overfladisk i undervisningen.Sammenlignes kløfterne mellem undervisning i fagområdet og kompetencer for 2005 og 2008,viser det sig, at kløfterne for stort set alle fag er mindre i 2008, end det var tilfældet i 2005. Kun forfagområderne idéskabelse (0,18/0,24) og identifikation af forretningsmuligheder (0,22/0,35) erkløfterne blevet større. Dette kan tyde på, at en del af det uudnyttede undervisningspotentiale i2005 er blevet sat i spil i perioden frem til 2008, og dermed er vendt til et udnyttetundervisningspotentiale.16


Tabel 9: Kløfter mellem undervisernes kompetencer og undervisning fordelt på fagområder i 2008.Fagområder 2008 Undervisning i fagområdet Vurdering af egnekompetencer inden forfagområdetKløfter mellem undervisningog kompetencerIdeskabelse 2,13 1,89 0,24Identifikation afforretningsmuligheder2,35 2,00 0,35Strategier for vækst 2,43 2,15 0,28Finansieringskilder/kapitalfremskaffelse‐ ‐ ‐Netværksskabelse 2,39 2,12 0,27IPR (Intellektuel ejendomsret) 3,39 3,26 0,13Offentlig iværksætterpolitik 3,17 2,82 0,35Intraprenørskab 2,52 2,20 0,32Entreprenant/innovativ ledelse 2,35 2,12 0,23Forretningsplan 2,43 2,17 0,26Produktinnovation 2,19 2,12 0,07Procesinnovation 2,19 2,04 0,15Salg, markedsføring og kunder 2,47 2,24 0,23Human RessourceManagement‐ ‐ ‐Særlig interessante mht. kløfter er fagområderne entreprenant og innovativ ledelse (0,50/0,23),procesinnovation (0,41/0,15) og produktinnovation (0,28/0,07). Kløfterne for disse fagområder er iperioden blevet markant reduceret. En del af forklaringen herpå kan evt. findes i at proces‐ ogproduktinnovation er fag, som underviserne i højere grad opfatter sig selv som undervisere i i2008 end i 2005 og samtidig også føler sig mere kompetente til at undervise i. Udbuddet af dissefag er i perioden steget markant. Entreprenant og innovativ ledelse er ligeledes et fagområde, somunderviserne i højere grad opfatter sig selv, som underviser i i 2008 end i 2005, men for dettefagområde er deres opfattelse af egne kompetencer inden for fagområdet dog faldet. Der er dogkun tale om en mindre ændring i opfattelsen af kompetencer inden for fagområdet.17


DelkonklusionDe danske universiteter har oplevet en fremgang i udbud af fag indenfor entreprenørskab oginnovation. Der er dog en stor variation mellem institutter og fakulteter ved det enkelteuniversitet, men samlet set har der været fremgang indenfor alle hovedområder.Der er sket en stigning i undervisernes opfattelse af egen involveringsgrad i stort set alle fag fra2005 til 2008. Idéskabelse er det fagområde, som underviserne generelt føler sig mest involveredei og samtidigt også det fag, de føler sig mest kompetente til at undervise i. Den største ændring iinvolveringsgraden er sket indenfor fagområderne procesinnovation og produktinnovation. Dettehænger sammen med, at udbuddet af disse er steget markant indenfor de tekniske uddannelser,samt at flere af disse uddannelser er kommet til.Udover idéskabelse er identifikation af forretningsmuligheder og procesinnovation de fagområder,som underviserne i 2008 føler sig mest kompetente til at undervise i.Ses der på kløfter mellem undervisning i fagområder og kompetencer for 2005 og 2008, er dissekløfter mindre i 2008, end det var tilfældet i 2005. Der er dermed en tendens til, at det, der varuudnyttet undervisningspotentiale i 2005, er blevet eksploiteret i 2008. Særligt for fagområderneentreprenant og innovativ ledelse, samt proces‐ og produktinnovation er kløfterne blevetreduceret. Der er dog stadig tale om et uudnyttet undervisningspotentiale for langt de flestefagområder.18


KAPITEL 3: UNDERVISERNES ANVENDELSE OG OPFATTELSE AFUNDERVISNINGSMETODERDette kapitel ser på, hvordan underviserne opfatter deres egen undervisningsrolle og indsats.Derudover fokuserer kapitlet på, om der er en kløft mellem de undervisningsmetoder, deranvendes og de undervisningsmetoder, som underviserne opfatter som værende stimulerende forde studerendes entreprenørielle og innovative evner.Undervisernes opfattelse af egen undervisningsrolle og -indsatsUnderviserne opfatter i høj grad sig selv som undervisere i entreprenørskab og innovation. På alletre institutionstyper (Universiteter, University Colleges/Professionsskoler, samtErhvervsakademier) ligger op mod 70% af svarene i kategorierne ”Ja, klart” eller ”Ja, i høj grad” påspørgsmålet, om de opfatter sig selv som undervisere i entreprenørskab og innovation. Deopfatter sig ligeledes som værende pædagogisk innovative (37,4% svarer i høj grad, mens 41,5%svarer ”ja, men i mindre grad”) og har en klar opfattelse af, at deres måde at undervise på hængersammen med undervisningsformålet/aktiviteten.Det skal understreges at 18% af respondenterne ikke er undervisere indenfor feltet, men i stedeter studieledere, fagansvarlige o.l.Tabel 10: Undervisernes opfattelse af sig selv som underviser i entreprenørskab/innovation (%)Universitet UC/ Professionshøjskoler Erhvervsakademi Andet I altJa, klart 37 33 28 100 35Ja, i nogen grad 49 33 54 0 49Nej, slet ikke 14 30 17 0 18Ved ikke 0 4 0 0 1I alt (43) (27) (46) (4) (120)At kunne kombinere teori og praksis, når der undervises i entreprenørskab og innovation, stillerkrav til undervisernes kreativitet og pædagogik. Kombinationen af teori og praksis kræver enanderledes tilgang til undervisning og adoptering af nye undervisningsmetoder, end hvadtraditionel undervisning typisk indbefatter. Undervisernes opfattelse af deres rolle somundervisere og deres vurdering af egen undervisningsindsats inden for entreprenørskab oginnovation bliver dermed den første vigtige faktor for at kunne tage udfordringen op med atkombinere teori og praksis. Hvis underviserne ikke ser behovet for at være pædagogisk innovative,19


når de underviser i entreprenørskab og innovation, kan de have en tendens til at fravælge nyeundervisningsmetoder til trods for, at disse er tilgængelige. Argumentet for at se nærmere påundervisernes opfattelse af, hvilken rolle de har i undervisning af entreprenørskab og innovation,samt hvordan de selv vurderer deres undervisningsindsats, er derfor, at underviserne er de første,som skal tage undervisningsmetoderne til sig og føle sig trygge ved at bruge dem, hvis disse skalintegreres i undervisningen.Udviklingstendenser fra 2005-2008 vedr. opfattelse af undervisningsmetoderSes der nærmere på udviklingen fra 2005‐2008 er der ikke de store forandringer at spore, hvadangår undervisernes opfattelse af, at de benytter undervisningsmetoder, som kan karakteriseressom pædagogisk innovative. Størsteparten af underviserne har hele tiden været af denneopfattelse og mener desuden, at deres måde at undervise på hænger sammen medundervisningsformålet/aktiviteten. Undervisernes overbevisning kan hænge sammen med, at defleste undervisere mener, at de har erfaring med entreprenørskab og/eller innovation (se tabel11).20


Tabel 11: Undervisernes opfattelse af egne undervisningsmetoderEgen undervisningsmetode kan karakteriseres sompædagogisk innovativEgen undervisningsmetode hænger sammen medundervisningsformålet/aktivitetenDe anvendte undervisningsmetoder i fagområdet adskillersig fra metoder, der bruges i andre fag/aktiviteterOpfattelse af sig selv som underviser ientreprenørskab/innovation2008I høj og i nogen grad2005I høj og i nogen grad79 8297 9472 6681 75Erfaring med iværksætteri eller innovation 80 80Antal respondenter i alt 120 148Dertil kommer, at der kan spores en positiv udvikling, hvad angår undervisernes opfattelse af, atde underviser på en anden måde end ved traditionelle fag. I 2008 har 72% af underviserne mod66% i 2005 en opfattelse af, at måden de underviser på i entreprenørskabs‐ eller innovationsfagadskiller sig fra måden, de underviser på i andre fag eller fagområder. Hvad angår undervisernesopfattelse af sig selv, som værende undervisere i entreprenørskab og innovation, kan der ligeledesspores en forbedring fra 2005 til 2008. Resultaterne indikerer, at underviserne i stigende grad harrum til at koble teori og praksis i undervisningssammenhæng. Desuden peger resultaterne på, atundervisning i entreprenørskab og innovation efterhånden er blevet et mere legitimt fagområdeat undervise i på linje med andre traditionelle fagområder.Anvendte og stimulerende undervisningsformerHvad angår undervisningsmetoder er det vigtigt at få belyst, 1) hvilke undervisningsformer deranvendes, kontra 2) hvilke undervisningsformer undervisere opfatter som stimulerende for destuderendes entreprenørielle og innovative evner. Argumentet for at skelne mellem, hvilkeundervisningsformer der anvendes, og hvilke undervisningsformer undervisere opfatter somstimulerende for entreprenørielle og innovative evner, er, at nogle undervisningsformer er bedreend andre til at fremme de studerendes forståelse for, hvad der skal til for at tænke anderledes, semuligheder og udnytte disse. En rent boglig undervisning er således ikke hensigtsmæssig på dettefelt, idet de studerende helst på egen krop skal prøve at deltage i kreative processer, hvor de kanudvikle deres doing‐kompetencer sideløbende med deres knowing‐kompetencer (Bager, 2004).21


Tabel 12: Respondenternes vurdering af anvendte og stimulerende undervisningsformer i den formaliseredeVia forelæsning, hold‐ ogklasseundervisningundervisning 1Anvendte undervisningsformer2008I høj og nogengrad i %*2005I høj og nogengrad i %*Stimulerende undervisningsformer2008I høj og nogen gradi %*2005I høj og nogen grad i %*86 79 82 85Via projektarbejde 90 83 98 99Via gruppearbejde 86 79 95 98Via øvelser 68 60 97 94Via inddragelse aferhvervsfolk/virksomheder60 56 98 97Via inddragelse af praktikere 57 60 100 98Via praktikophold/studiepladser ivirksomheder34 29 98 97Via e‐learning redskaber 33 15 87 77Via rollespil 26 11 80 74Via laboratoriearbejde 17 5 70 62Via computersimuleredeiværksætterforløb4 4 88 75Antal respondenter i alt (77) (126) (120) (148)Udviklingstendenser fra 2005-2008 vedr. graden af overensstemmelse mellem anvendteog stimulerende metoderKonkret er underviserne i 2008 og 2005 blevet spurgt om, hvilke undervisningsmetoder de gørbrug af i deres formaliserede undervisning, og hvilke der stimulerer de studerendesentreprenørielle og innovative evner. Disse spørgsmål stilles for at få kortlagt, om der eksistereren kløft mellem den måde, der undervises på, og den måde undervisere mener, at der burdeundervises på. At en kløft eksisterer i et eller andet omfang, understreges af, at undervisere stadigi 2008‐undersøgelsen, som tilfældet også var i 2005, er af den opfattelse, atundervisningsmetoder, der stimulerer de studerendes entreprenørielle og innovative evner, bør1 Skalaen går fra 1) I høj grad, 2) I nogen grad, 3) I mindre grad og 4) Slet ikke. De to første svarkategorier er lagtsammen i ovenstående tabel, fordi de sammenlagt giver et indtryk af hvad der typisk undervises i eller hvad dentypiske holdning er.22


styrkes på de videregående uddannelsesinstitutioner. Hele 80% af underviserne mener, at der i højgrad eller nogen grad bør ske en styrkelse, mens kun 18% finder niveauet passende.Resultaterne fra 2008‐undersøgelsen (Jf. tabel 12) viser, at størsteparten af underviserne er af denopfattelse, at inddragelse af praktikere, praktikophold/studiepladser i virksomheder, inddragelseaf erhvervsfolk/virksomheder, projekt‐ og gruppearbejde samt øvelser er blandt deundervisningsformer, som bedst stimulerer studerendes entreprenørielle og innovative evner.Undervisningsmetoderne e‐læring, rollespil og laboratoriearbejde har i særlig høj grad vundetindpas i undervisningen. For disse 3 undervisningsmetoder er procentsatsen for anvendte metodermere end fordoblet i perioden fra 2005 til 2008.Den undervisningsform, som ofte anvendes i undervisning af entreprenørskab og innovation, erforelæsning, hold‐ og klasseundervisning. Hertil har 86% af underviserne i 2008 mod 79% i 2005markeret, at de enten i høj grad eller nogen grad mener, at denne undervisningsform stimulererde studerendes entreprenørielle og innovative evner. Der eksisterer blot en mindre kløft mellemanvendelsen og opfattelsen i dette tilfælde. Resultatet kan undre, da forelæsning, hold‐ ogklasseundervisning typisk forbindes med traditionelle undervisningsformer, hvor studerende ikkeumiddelbart får udviklet deres doing‐kompetencer sideløbende med deres knowing‐kompetencer.I mange tilfælde foretages forelæsning, hold‐ og klasseundervisning i dag dog ikke mere efter en”tankpasser‐model”, hvor passiv modtagelse af viden fra underviseren til de studerende er denprimære aktivitet. I dag forsøger undervisere i langt større udstrækning, også når der er tale omstore hold, at gøre forelæsning, hold‐ og klasseundervisning mere dialogpræget viaplenumdiskussioner, summemøder, kortere øvelser eller andre aktiviteter, der aktiverer destuderende nu og her.I stor udstrækning gøres der specielt brug af projekt‐ og gruppearbejde iundervisningssammenhænge, hvilket indikerer, at der ikke eksisterer en kløft her mellemanvendte undervisningsmetoder og undervisningsmetoder, som opfattes som stimulerende.Hvad angår inddragelse af erhvervsfolk/virksomheder og praktikere er der stadig rum forforbedringer. Disse undervisningsformer bliver anvendt i mindre grad, når dette resultat sættes iforhold til, at langt de fleste undervisere mener, at disse undervisningsformer bedst stimulerer de23


studerendes entreprenørielle og innovative evner. Det samme gør sig gældende, hvad angåranvendelse af øvelsesorienteret undervisning.Den største kløft mellem undervisernes opfattelse af stimulerende metoder og faktisk anvendtefindes ved brug af computersimulerede iværksætterforløb. Hele 88% mener, at det fremmer destuderende entreprenørielle og innovative evner, men kun 4% anvender det i undervisningen.Årsager hertil kan være manglende ressourcer, svag ledelsesopbakning, relativt svagekompetencer hos underviserne på feltet samt mangel på gode underviserværktøjer.Brug af studiepladser hos virksomheder er en anden metode, som underviserne er meget positiveoverfor, men kun anvender i begrænset omfang, hvilket giver en kløft på 64%. Til trods for at E‐learning, rollespil og laboratoriearbejde, som tidligere nævnt, er de undervisningsformer, der harhaft den største fremgang, er der for disse stadig en kløft på godt 50%. Der kan være flere årsagertil, at der for disse undervisningsmetoder er en så markant forskel mellem undervisernesopfattelse af metoderne og brugen heraf. Der kan være tale om manglende ressourcer til atafprøve og integrere metoderne i undervisningen, manglende kendskab til metoderne ellermanglende overblik over metodernes tilgængelighed. Der ligger derfor et vigtigt incitament tilnetværksorganisationer inden for entreprenørskabsundervisning om at sætte fokus på netop disseområder og øge indsatsen for at hjælpe underviserne på vej mht. brug af metoderne.Ovennævnte kløfter kan skyldes mange forhold såsom manglende ressourcer, svagledelsesopbakning, relativt svage kompetencer hos underviserne på feltet samt mangel på godeunderviserværktøjer, men særligt vigtigt er det, at pensum på dette felt bør undervises anderledesend i andre fag. Dette skaber problemer, da systemerne (fagbeskrivelser, lokaletilrettelæggelseetc.) er domineret af forelæsninger, og fordi alternative undervisningsmetoder ofte kræver ekstraressourcer både til udviklingsarbejdet og i forbindelse med afviklingen af undervisningen.En fremtidig udfordring for uddannelsesinstitutionerne ligger i at overveje, hvordanundervisningsmetoder, der stimulerer de studerendes entreprenørielle og innovative evner, ihøjere grad kan indarbejdes i undervisningen. Nogle af metoderne vil underviserne umiddelbartkunne gøre brug af i undervisningen, mens andre metoder skal tænkes ind på et strategisk niveau iplanlægningen af nye uddannelser (f.eks. brug af praktikpladser). Her spiller ledelsen en centralrolle i forbindelse med implementering af disse tiltag, fordi omstillingen til at benytte nye metoder24


kræver ekstra ressourcer i en opstartsfase. Ledelsens rolle behandles nærmere i det følgendekapitel.DelkonklusionLangt størstedelen af de adspurgte undervisere på de tre institutionstyper (Universiteter,Professionshøjskoler/University Colleges og Erhvervsakademier) opfatter sig selv om undervisere ientreprenørskab og innovation samt som værende pædagogisk innovative. Denne selvopfattelseer vigtig, da det er underviserne, der skal tage de nye undervisningsmetoder til sig og turdeanvende dem i undervisningen.Undervisernes opfattelse af egne undervisningsmetoder har ikke ændret sig væsentligt fra 2005 til2008. Gældende for både undersøgelsen fra 2005 og 2008 er det, at underviserne i høj grad ser sigselv som værende pædagogisk innovative. Der er dog sket en positiv udvikling mht. hvordan derundervises i entreprenørskab og innovation kontra traditionelle fag. Resultaterne fraundersøgelserne tyder på, at det generelt er blevet mere legitimt at undervise i entreprenørskabsoginnovationsfag, hvilket må siges at være positivt.Generelt mener underviserne, at der bør ske en styrkelse mht. til anvendelsen afentreprenørskabsfremmende undervisningsmetoder på uddannelsesinstitutionerne. Metoder somE‐læring, rollespil og laboratoriearbejde er dog betydeligt mere anvendt end for blot 3 år siden.Der eksisterer en stor kløft mellem undervisernes opfattelse af brugen af computersimuleredeiværksætterforløb og den faktiske anvendelse heraf.Opsummerende viser resultaterne, at der stadig er mulighed for at skabe bedre sammenhængmellem anvendte undervisningsmetoder, og metoder, som underviserne opfatter, stimulerer destuderendes entreprenørielle og innovative evner. Udviklingen mht. anvendelse afentreprenørskabsfremmende undervisningsmetoder har dog generelt set været positiv. Den førsteforudsætning for, at undervisere vælger at anvende specifikke metoder, er, at de har tiltro til enpositiv effekt heraf. At denne tiltro er til stede må siges at være opfyldt. Det er samtidig positivt, aten så stor del af underviserne har gjort sig erfaringer med brugen af mange forskellige metoder,da disse erfaringer kan danne grundlag for en diskussion blandt kolleger og dermed en kritiskvurdering af metoderne set i forhold til de enkelte fag og formål med undervisningen.25


KAPITEL 4: UNDERVISERNES OPFATTELSE AF DEN LEDELSESMÆSSIGEOPBAKNINGDette kapitel belyser ledelsens syn på og opbakning til området entreprenørskab og innovation.Det skal understreges, at der er tale om undervisernes syn på ledelsen, og at ledelsen ved derespektive uddannelsesinstitutioner, dermed ikke er blevet spurgt.Ledelsens opbakningLedelsens opbakning er central i forbindelse med brug af metoder, som underviserne på egenhånd kan inddrage i undervisningen. Underviserne kan have behov for kurser, erfaringsudvekslingmed andre undervisere, ressourcer til gennemførelse af aktiviteter med de studerende eller tid ogrum til at planlægge undervisningen. Argumentet for at se nærmere på undervisernes syn på, ihvilken grad ledelsen bakker op om undervisning i entreprenørskab og innovation, er derfor, atledelsens opbakning eller mangel på samme kan være af afgørende betydning for, hvorvidtunderviserne har mod på og lyst til at give sig i kast med at nytænke undervisningen.I det følgende suppleres undervisernes opfattelse af, i hvilken grad ledelsen bakker op medfaktiske begivenheder og tiltag, idet specielt professionshøjskoler/university colleges ogerhvervsakademier har været igennem en turbulent periode med fusioner og indsættelse af nyeledelser. Selvom data omkring undervisernes opfattelse af ledelsens opbakning omkringundervisningstiltag inden for entreprenørskab og innovation derfor bearbejdes med forsigtighed idet følgende, lægger udviklingstendenser fra 2005 til 2008 dog op til diskussion af en rækkeområder. Disse områder vil blive belyst efter en gennemgang af undervisernes opfattelse af, hvorsynligt ledelsen bakker op om området sammenholdt med aktuelle facts.Udviklingstendenser 2005-2008 mht. ledelsens opbakning til områderne entreprenørskabog innovation.Andelen af undervisere, som mener, at ledelsen på deres uddannelsesinstitution har en synligprioritering af områderne entreprenørskab og innovation, ligger i 2008 mellem 37% og 47%, mensspredningen i 2005 var mellem 33% og 56%. Tabel 13 viser denne udvikling.26


Tabel 13: Respondenternes svar på udsagn om ledelsen opbakning (% der svarer ”enig”)Universiteter UC/Prof.højskoler Erhv.akademier2008 2005 2008 2005 2008 2005Synlig prioritering afentreprenørskab/innovation afledelsenDer er afsat ekstra finansiellemidler til undervisning m.v. ientreprenørskab/innovationUddannelsesinstitutionens mål ogstrategier underbyggerundervisning m.v. ientreprenørskab/innovationDer foreligger en handlingsplan foropkvalificering af undervisereskompetencer til undervisning m.v. ientreprenørskab/innovationDer er opstillet mål for hvilkeundervisningstilbud m.v. ientreprenørskab/innovation derskal tilbydesLedelsen tilskynder tilnetværksdannelse mellemundervisere, studerende ogerhvervslivet47 33 37 53 44 5630 19 26 31 30 4442 44 48 50 44 545 0 4 9 9 2030 11 19 13 15 3263 60 52 75 50 58Antal respondenter i alt (43) (57) (27) (32) (46) (59)For universiteterne er der ifølge underviserne sket en positiv udvikling på alle de belyste områderfra 2005 til 2008. Dette gælder ledelsens synlige prioritering af området. Det er opfattelsen, at derbåde afsættes flere finansielle midler på området, og at der i stigende grad arbejdes med mål forhvilke undervisningstilbud, der skal tilbydes på området. Også mulighederne for at opkvalificeresig som underviser inden for området opfattes som positiv, og underviserne mener generelt, atledelsen i støre grad tilskynder til netværksdannelse mellem undervisere, studerende ogerhvervslivet. På universiteterne er det dog stadig kun lidt over 40% af underviserne, som er afden opfattelse, at universiteternes mål og strategier underbygger undervisning i entreprenørskabog innovation.Den positive udvikling der kan spores på universiteterne kommer også til syne ved, at alleuniversiteter i de udviklingskontrakter, der er gældende i perioden 2008‐2010, har formuleretstrategier for institutionernes indsats inden for entreprenørskab og innovation. Det skal dog i den27


forbindelse nævnes, at Videnskabsministeriet i 2007 gjorde det obligatorisk for universiteterne atindmelde konkrete mål for indsatsområder i udviklingskontrakterne. (Bager, 2004)Flere universiteter har derudover særlige formuleringer i deres officielle strategier. For eksempelhar Aalborg Universitet i en længere årrække defineret sig som et innovativt universitet. Iudviklingskontrakterne for 2010 og fremefter er det blevet obligatorisk for universiteterne atformulere indsats inden for ”iværkætteri”. Syddansk Universitet har i den ny HA reform indført etobligatorisk entreprenørskabsfag på første studieår. Faget giver 7,5 ECTS.For UC/professionshøjskoler og erhvervsakademierne er udviklingen fra 2005 til 2008 overvejendenegativ, specielt for UC/professionshøjskoler. I bedste fald kan undervisernes opfattelse afledelsens opbakning til området siges at være stagneret. Især er ledelsens synlige prioritering afområdet faldet i perioden for både UC/professionshøjskoler og erhvervsakademier. Opfattelsen afledelsens opbakning til området er dog klart mærket af den vanskelige og til tider næsten kaotiskeperiode disse videregående uddannelsesinstitutioner har befundet sig i i de seneste år. For de nyeprofessionshøjskoler har 2008 været et vanskeligt år, hvor der skulle ansættes nye ledelser, læggesny strategi, og gennemføres en mængde operative ændringer. Der er dog enkelteprofessionshøjskoler, der har formuleret eksplicitte ambitioner og nye programmer for området.Det gælder Professionshøjskolen Metropol, der bl.a. har startet et studentervæksthus og de 3professionshøjskoler i Region Syddanmark, der netop er påbegyndt et samarbejde omefteruddannelse af deres undervisere med støtte fra regionen.Meget tyder derfor på, at der er fokus på entreprenørskab og innovation fra ledelsens side påmange UC/Professionshøjskoler og Erhvervsakademier til trods for den relativt negativeopfattelse, som umiddelbart hersker blandt underviserne. Kløften mellem undervisernesopfattelse og aktuelle tiltag på området kan som sagt ligge i, at disse videregåendeuddannelsesinstitutioner stadig befinder sig i en ombrydningsfase, hvor samkøring af institutionerog opbyggelse af nye strukturer dominerer hverdagen.Individuelle handlingsplaner for underviserne i perioden 2005-2008Hvorvidt der findes handlingsplaner for undervisernes opkvalificering inden for fagområderne, sesder nærmere på i det følgende. Her viser udviklingstendenserne, at andelen fortsat er meget lav28


(under 10%). Det bør dog i den forbindelse understreges, at ca. 40% af underviserne inden for deseneste 4 år har deltaget i efteruddannelse inden for fagområderne entreprenørskab oginnovation. Med efteruddannelsesforløb menes her efteruddannelse af relevans for institutionensmedarbejdere inden for fagområdet og dets særlige undervisningsmetoder, ofte benævntinnovativ didaktik og pædagogik. Der kan både være tale om efteruddannelse ved den enkelteinstitution og efteruddannelse, som involverer flere institutioner. Dette indikerer, at undervisernehar mulighed for efteruddannelse, men at der er tale om en ”ad hoc planlægning” mere end enformel udarbejdelse af handlingsplaner.Mål for uddannelsestilbud i perioden 2005-2008Med hensyn til mål for, hvilke uddannelsestilbud, der skal udbydes, er andelen fortsat lav. Andelenaf institutioner, der har formuleret konkrete mål, er ifølge underviserne relativt lav. Et tiltag fraUndervisningministeriet vil dog betyde en ændring på dette område fremadrettet, da det ifølgeCharlotte Romlund Hansen, pædagogisk konsulent i Undervisningsministeriet, er ministerietspolitik, at når uddannelsesbekendtgørelserne revideres, skal innovation skrives ind. Dette erallerede sket i en række tilfælde.29


DelkonklusionDette kapitel beskæftiger sig med undervisernes syn på og opfattelse af ledelsen ved deresrespektive uddannelsesinstitution. De indsamlede data er behandlet med stor forsigtighed, daspecielt UC/professionshøjskoler og erhvervsakademier har været igennem en meget turbulent tidgrundet fusioner, indsættelse af ny ledelse etc.Generelt er udviklingstendenserne fra 2005 til 2008 positive, hvad angår ledelsesmæssigopbakning inden for området entreprenørskab og innovation. Undervisernes opfattelse afledelsens opbakning til undervisning af entreprenørskab og innovation varierer dog betydeligt. Foruniversiteternes vedkommende kan spores en positiv udvikling, mens udviklingen forUC/professionshøjskoler og erhvervsakademier i høj grad er mærket af ovennævnte turbulenteperiode i 2007/08. Ydermere er perioden mærket af, at de tiltag, det er intentionen at iværksætteinden for entreprenørskab og innovation i nærmeste fremtid, fortsat befinder sig på et strategiskniveau, hvor underviserne endnu ikke er blevet informeret eller involveret. Det er derfor ikkeunderligt, at de undervisere, der har været ramt af fusioner og indsættelse af nye ledelser, harmanglet synlige tiltag på området fra ledelsens side. De aktuelle tiltag, der prægerUC/professionshøjskoler og erhvervsakademier viser dog klart, at området prioriteres. Isærfremgangen i adgang til studentervæksthuse og opfordring til deltagelse iforretningsplanskonkurrencer skal fremhæves. Fremgangen er tydelig ved alle de videregåendeuddannelsesinstitutioner. Dette ses der nærmere på i det efterfølgende kapitel.30


KAPITEL 5: EKSTRAORDINÆRE TRÆNINGSAKTIVITETERDette kapitel beskæftiger sig med de ekstraordinære træningsaktiviteter, som de studerende haradgang til ved de videregående uddannelsesinstitutioner. Disse aktiviteter er med til at øge destuderendes interesse for opstart af egen virksomhed, samt er medførende til, at de studerendefår en mere entreprenant adfærd og tankegang.Ekstraordinære træningsaktiviteterEkstraordinære træningsaktiviteter omfatter de aktiviteter, der ikke er ECTS berettiget, men somer med til at motivere og facilitere de studerendes entreprenørielle kompetencer.Tabel 14: Ekstraordinære træningsaktiviteterUniversiteter UC/Prof.højskoler Erhv.akademier2008 % 2005 % 2008 % 2005 % 2008 % 2005 %Væksthuse 77 56 41 25 26 15Risikovillig kapital 35 25 4 16 11 5Forretningsplanskonkurrencer 67 47 33 44 59 59IPR 49 26 4 13 20 9Antal respondenter i alt (43) (57) (27) (32) (46) (59)I skemaet vises svarprocenten for de respondenter, der i spørgeskemaet har svaret ja til, at deekstraordinære træningsaktiviteter er oprettet på deres uddannelsesinstitution.Uddannelsesinstitutionerne opretter i stigende grad støttefunktioner dvs. ekstraordinæretræningsaktiviteter til studerende med særlig interesse for entreprenørskab og innovation. Demest udbredte støttefunktioner på universiteterne er væksthuse/ kuvøsemiljøer (77%) samtopfordringer til at deltage i forretningsplankonkurrencer (67%). Tilsvarende tilbud er de mestanvendte på UC/ Professionshøjskolerne, hvor 41% af underviserne svarer ja til, at deresinstitution tilbyder væksthuse/ kuvøsemiljøer, mens opfordringer til forretningsplankonkurrencer,samt erhvervsrådgivning anvendes af 33%. På Erhvervsakademierne er opfordringer til deltagelse iforretningsplankonkurrencer den mest anvendt (59%). Af andre anvendte aktiviteter kan nævnesmentorordninger, rådgivning i IPR og relationer til risikovillig kapital.Der er samlet set sket en meget positiv udvikling fra 2005‐2008 i udbuddet af ekstraordinæretræningsaktiviteter. Antallet af videregående uddannelsesinstitutioner, der har tilbud omstudentervæksthuse, er steget markant. Ifølge Erhvervs‐ og Byggestyrelsen oprettes31


Studentervæksthuse på de videregående uddannelsesinstitutioner for at fremme kreativitet,initiativ og skabertrang hos studerende og forskere (www.ebst.dk/ivindeks, 18. juli, 2007).Studentervæksthuse anses for at være ”legestuer”, hvor iværksætter‐spirer med gode idéer fårmulighed for at afprøve og udvikle deres idéer, som de fx har fået gennem studieprojekter (Evald,Morgen & Nielsen, 2008). De studerende bliver her tilbudt aktiv coaching og facilitering, og derkommer rigtige virksomheder ud af forløbet.Der findes en lang række studentervæksthuse ved de danske universiteter. IDEA‐House udgør,med deres 13 studentervæksthuse spredt over hele landet, langt størstedelen af disse. Hertilkommer, at Erhvervs‐ og Byggestyrelsen i årene 2004‐2006 har støttet etablering afstudentervæksthuse på 5 videregående uddannelsesinstitutioner. Disse omfatter DanmarksTekniske Universitet (DTU), Handels‐ og Ingeniørhøjskole (HIH), Aalborg Universitet (AAU), DetHumanistiske Fakultet ved Københavns Universitet (KU) og University College Vitus Bering.Desuden blev der i 2007 afsat midler til etablering af et yderligere studentervæksthus påKøbenhavns Universitet (KU) i forbindelse med et samarbejde mellem Det NaturvidenskabeligeFakultet, Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet, Det Biovidenskabelige Fakultet og DetFarmaceutiske Fakultet. Endvidere blev der i 2007 afsat midler til et Studentervæksthus påArkitektskolen Aarhus (Morgen & Jørgensen, 2008).Hermed kan konkluderes, at det ikke kun er udbuddet af fag og uddannelser, der er steget gennemde seneste 3 år, men også udbuddet af ekstraordinære træningsaktiviteter er steget markant.Derfor tilbydes de studerende ved de videregående uddannelser i Danmark i højere grad, samletset, elementer, der kan være med til at opbygge deres innovations‐ ogentreprenørskabskompentencer, end det var tilfældet for 3 år siden.DelkonklusionDer er sket en stor fremgang i udbuddet af ekstraordinære træningsaktiviteter ved devideregående uddannelsesinstitutioner. Især fremgangen i adgang til studentervæksthuse ogopfordring til deltagelse i forretningsplanskonkurrencer skal fremhæves. Denne fremgang ertydelig ved alle de videregående uddannelsesinstitutioner. Det afspejler, atuddannelsesinstitutioner ikke kun har fokus på fag og undervisning, men tydeligvis også er klar32


over, at de ekstraordinære træningsaktiviteter er medvirkende til, at de studerende får etentreprenant mind‐set. Her er fokus på ”doing” kompencer frem for ”knowing” kompetencer,33


KAPITEL 6: UNDERVISERNES KENDSKAB TIL OG BRUG AF IDEASom en del af undersøgelsen er underviserne spurgt om deres kendskab til IDEAs værktøjer samtdeltagelse i IDEAs aktiviteter. Desuden er der spurgt ind til undervisernes syn på IDEA i fremtiden.Kendskab til IDEAs værktøjerIDEA Toolbox (videocases)IDEA Forum(informations‐ ogdebatforum)IDEA VIQ (Evalueringaf forretningsidé)IDEA Nyhedsbrev61,7% 35,8% 31,7% 75,0% 47,5%IMEET (InternationalMaster inEntrepreneurshipEducation andTraining)Ud fra ovenstående tabel kan konkluderes, at undervisernes kendskab til IDEAs værktøjer generelter højt. IDEA Toolbox har på det seneste været intensivt markedsført overforuniversitetsundervisere, og dette har båret frugt. Derudover viser erhvervsakademierne storinteresse for IDEA Toolbox. IDEA Toolbox vil også blive markedsført overforprofessionshøjskolerne, i takt med at der lægges cases ind på sitet, der passer til disse studerende.IDEA Forum er et forholdsvist nyt informations‐ og debatforum, der havde kick‐off i efteråret2007. Et kendskab på over 35% må dermed siges at være tilfredsstillende. Trafikken på sitet og demange indlæg og debatter viser, at projektet er kommet godt fra start.VIQ står for Venture Intelligence Quotient og er et værktøj til vurdering af forretningsideer.Værktøjet er udviklet til undervisere i entreprenørskab på de videregåendeuddannelsesinstitutioner samt til virksomhedskonsulenter. Et kendskab på knap 32% ertilfredsstillende på nuværende tidspunkt. Værktøjet vil blive markedsført og solgt til studerende ogundervisere i forbindelse med udgivelsen af en ny IDEA lærebog i entreprenørskab.75% af underviserne har kendskab til IDEA Nyhedsbrev, der udkommer ca. 8 gange om året.Kendskabet på næsten 50% til IDEAs nye Master uddannelse International Master inEntrepreneurship Education and Training – IMEET må siges at være yderst tilfredsstillende. Det erprimært universitets‐ og erhvervsakademiundervisere, der kender til uddannelsen. Derfor vil IDEAsammen med Handelshøjskolen i Århus fremadrettet gøre en stor indsats for at få undervisere fraprofessionshøjskolerne til at blive bekendt med uddannelsen.34


Underviserne er desuden spurgt om deres kendskab til IDEA Bridge. Som forventet kender kun få(knap 17%) til denne digitale idé‐børs. Projektet har af juridiske årsager været på stand by i2007/08. Det faktum, at IDEA Bridge ikke har været markedsført overfor underviserne endnu, ogat der kun er information at hente om projektet på www.idea‐denmark.dk, gør, at et kendskab påknap 1/5 af underviserne er tilfredsstillende.Deltagelse i IDEAs aktiviteterIDEA afholder årligt en international konference, der strækker sig over en til to dage. Konferencener rettet imod undervisere, uddannelsesledere, erhvervsrådgivere, embedsmænd og IDEAAdvisory Board medlemmer. Den internationale konference har et specifikt tema hvert år og i2008 var omdrejningspunktet ”Boosting Entrepreneurship Teaching in Europe”. I forbindelse meddenne konference blev der gennemført en deltagerevaluering, hvor 78,4% gav udtryk for at væretilfredse med arrangementet. Der er ca. 120 deltagere per arrangement.I samarbejde med Børsen afholdes en gang årligt en konference, der kaldes IværksætterDagen.Arrangementet er rettet imod iværksættere, ejerledere, erhvervsledere, rådgivere, forskere,embedsmænd og politikere, men en række undervisere er også at finde blandt deltagerne hvertår. Arrangementet tiltrækker ca. 200‐250 deltagere. IværksætterDagens fokus på iværksættere ogpolitik gør det forståeligt, at kun en fjerdedel af underviserne har haft et tilfredsstillende udbytteaf arrangementet. Deltagelsen er ligeligt fordelt på universiteter, erhvervsakademier ogUC/professionshøjskoler, men universitetsunderviserne har fået mest ud af dagen.IDEAs landsdækkende underviserworkshop afholdes årligt og strækker sig over en til to dage. Derer ca. 40 deltagere per workshop og temaet skifter fra år til år. I 2007 var temaet ”StudentCamps”, og workshoppen blev gennemført som en camp for undervisere, så camp‐metoden var ispil fra start. Nogle har deltaget i to eller flere workshops, men der er også en betydeligudskiftning. Godt halvdelen af dem, der har deltaget, har haft et tilfredsstillende udbytte.35


IDEA i fremtidenKnap 70% af underviserne mener, at der er behov for en organisation som IDEA i fremtiden.Underviserne har knyttet mange kommentarer til deres svar. Nedenstående udtalelser afundervisere fra henholdsvis universiteter, professionshøjskoler og erhvervsakademier taler for sigselv:”IDEA er helt unik i en international målestok”(universitetsunderviser)”( IDEA har) som nogle af de få, haft en rummelig opfattelse af feltet ‐ ikkemindst overfor det humanvidenskabelige felt” (underviser vedprofessionshøjskole)”Godt, at der findes et landsdækkende SYNLIGT tiltag/forum omkringundervisning i innovation og entrepeneurship” (underviser vederhvervsakademi)”Bliv ved, bliv ved, ..... IDEA må gerne provokere uddannelsesverdenenmeget mere” (underviser ved professionshøjskole)”Ja, der er brug for noget som IDEA, men det skal ud over rampen ved athave så mange ressourcer, at det bliver muligt at deltage uafhængigt afden institution, du er ansat på” (underviser ved erhvervsakademi)”IDEA vil fortsat have meget stor relevans bl.a. som tværinstitutionelkoordinator og forhåbentligt i stigende grad som tværinstitutioneloperatør” (underviser ved erhvervsakademi)36


DelkonklusionUndervisere fra de videregående uddannelsesinstitutioner har generelt et højt kendskab til IDEAsværktøjer. Kendskabet til IDEA Toolbox og IDEA Nyhedsbrev er særligt højt. Underviserne deltagergenerelt ofte i IDEAs forskellige konferencer og workshops og tilfredshedsgraden i forbindelsemed arrangementerne er tilfredsstillende.Underviserne er af den opfattelse, at der er brug for en uafhængig, national spiller som IDEA ifremtiden til at lave brobygning på tværs af institutioner, niveauer og fagområder.37


KAPITEL 7: KONKLUSIONI rapporten er følgende hovedområder blevet belyst:Undervisernes kompetencer inden for og undervisning i forskellige fagområder inden forentreprenørskab og innovation.Der er de seneste år sket en fremgang i udbud af fag indenfor entreprenørskab og innovation vedde danske universiteter/ videregående uddannelsesinstitutioner. Der er dog en stor variationmellem institutter og fakulteter ved det enkelte universitet.Undervisernes opfattelse af egen involveringsgrad er i perioden fra 2005 til 2008 steget inden forde fleste fagområder. Idéskabelse er det fagområde underviserne generelt føler sig mestinvolverede i og samtidigt også det fag, de føler sig mest kompetente til at undervise i. Den størsteændring i involveringsgraden findes indenfor fagområderne procesinnovation ogproduktinnovation. Udbuddet af disse fagområder er samtidig hermed steget markant indenfor detekniske uddannelser.Sammenlignes kløfter mellem undervisning i fagområder og kompetencer for 2005 og 2008, viserdet sig, at kløfterne for stort set alle fag er mindre i 2008, end det var tilfældet i 2005. Der erdermed en tendens til, at uudnyttet undervisningspotentiale i 2005, er blevet eksploiteret i 2008.Ifølge underviserne eksisterer der dog stadig et uudnyttet undervisningspotentiale inden for allefagområderne.Udover idéskabelse er identifikation af forretningsmuligheder og procesinnovation de fagområder,som underviserne i 2008 føler sig mest kompetente til at undervise i. De fagområder, somunderviserne føler sig mindst kompetente til at undervise i, er både i 2005 og 2008 intellektuelejendomsret, offentlig iværksætterpolitik, samt salg & markedsføring.Underviserne er efter egen opfattelse pædagogisk innovative og identificerer sig i høj grad medrollen, som underviser i entreprenørskab og innovation. Denne opfattelse er vigtig i relation tilundervisernes adoptering af nye undervisningsmetoder.38


Undervisernes anvendelse og opfattelse af undervisningsmetoder.Underviserne mener, at der bør ske en styrkelse af entreprenørskabsfremmendeundervisningsmetoder på uddannelsesinstitutionerne. De faktisk anvendte undervisningsmetoderer i mange tilfælde ikke de metoder, som efter undervisernes opfattelse er de mest egnede til atfremme de studerende entreprenørielle og innovative evner. At dette er tilfældet kan skyldesmanglende ressourcer, svag ledelsesopbakning, samt mangel på gode underviserværktøjer. Særligtvigtigt er det, at formidling af pensum inden for entreprenørskab og innovation adskiller sig fraformidlingen i traditionelle fag. Dette skaber problemer, da systemerne (fagbeskrivelser,lokaletilrettelæggelse etc.) er domineret af forelæsninger, og alternative undervisningsmetoderofte kræver ekstra ressourcer både til udviklingsarbejdet og i forbindelse med afviklingen afundervisningen.Undervisningsmetoderne e‐læring, rollespil og laboratoriearbejde har i særlig grad vundet indpas iundervisningen, da procentsatsen for anvendelse af disse metoder i perioden fra 2005‐2008 ermere end fordoblet.Den mest anvendte undervisningsform inden for entreprenørskab og innovation er stadigforelæsning, hold‐ og klasseundervisning, men resultaterne indikerer, at denne undervisningsformhar været underlagt forandringer. Plenum‐diskussioner, øvelsesopgaver og gruppe‐fremlæggelserinddrages i højere grad i undervisningsformen.Undervisernes opfattelse af den ledelsesmæssige opbakning inden for områdetentreprenørskab og innovation.Rapporten beskæftiger sig med undervisernes syn på og opfattelse af ledelsen ved deresrespektive uddannelsesinstitution. Det skal understreges, at UC/professionshøjskoler ogerhvervsakademier har været igennem en meget turbulent tid grundet fusioner, indsættelse af nyledelse etc.Hvad angår undervisernes opfattelse af den ledelsesmæssig opbakning inden for områdetentreprenørskab og innovation er udviklingstendenserne i perioden overvejende positive. Foruniversiteternes vedkommende kan spores en markant positiv udvikling, mens udviklingen forUC/professionshøjskoler og erhvervsakademier i høj grad er mærket af ovennævnte turbulente39


periode i 2007/08. De aktuelle tiltag, der præger UC/professionshøjskoler og erhvervsakademierviser dog klart, at området prioriteres højt af ledelsen.Omfanget af ekstraordinære træningsaktiviter på uddannelsesinstitutionerne.Der er en tydelig fremgang at spore ved alle videregående uddannelsesinstitutioner, hvad angåromfanget af ekstraordinære træningsaktiviteter. Dette afspejler, at uddannelsesinstitutionerneikke kun har fokus på fag og undervisning, men tydeligvis også på, at ekstraordinæretræningsaktiviteter er medvirkende til, at de studerende får et entreprenant mind‐set. Her erfokus på ”doing” kompencer frem for ”knowing” kompetencer.Især fremgangen i adgang til studentervæksthuse og opfordring til deltagelse iforretningsplanskonkurrencer skal fremhæves.Undervisernes kendskab til IDEAUnderviserne har generelt et højt kendskab til IDEAs værktøjer. Især IDEA Toolbox og IDEANyhedsbrev er meget populære. Underviserne deltager gerne i IDEAs konferencer og workshopsog tilfredshedsgraden i forbindelse med arrangementerne må siges at være høj.Knap 70% af underviserne mener, at der er brug for en organisation som IDEA i fremtiden. De serIDEA, som et unikt koncept, Danmark kan være stolt af, og som samtidig har vagt internationalanerkendelse. Underviserne mener, at der er brug for en national, uafhængig spiller, der kanbygge bro på tværs af institutioner, niveauer og fagområder.40


REFERENCERBager, T. (2004): Undervisning i entreprenørskab og innovation. Uddannelse, nr. 4, 2004, s. 23‐29,Undervisningsministeriet.Evald, M. R. & A. Kirketerp. (2006) ”Evaluering af undervisning og underviseres kompetencer indenfor iværksætteri/innovation ved de videregående uddannelsesinstitutioner”. Udgivet irapportserien fra Iværksætterakademiet IDEA.Evald, M. R., Morgen A. S. & H. R. Nielsen (2008) ”Entreprenørskab og innovation påuniversiteterne Udviklingstendenser fra 2006‐2008”. CESFO Årsrapport 2008.Morgen, A. S. & C. A. Jørgensen (2008) ”Registrering af uddannelser og fag indenforentreprenørskab og innovation ved de danske universiteter”. Udgivet i rapportserien fraIværksætterakademiet IDEA.www.ebst.dk/ivindeks41

More magazines by this user
Similar magazines