Socialrådgiveren nr. 10-2012 - Dansk Socialrådgiverforening

socialrdg.dk
  • No tags were found...

Socialrådgiveren nr. 10-2012 - Dansk Socialrådgiverforening

AKTUELT CITAT“Det ville være fair at sige, at vi nu tagerelementer fra USA og England snarereend fra vores nordiske naboer. England ogUSA har i mange år brugt skattesystemettil at tilskynde flere i beskæftigelse”.STØJ Det, der skulle være et nyt oglækkert rådhus, er blevet et mareridtaf dårligt arbejdsmiljø. Socialrådgivernepå rådhuset i Assenskæmper med store støjgener. 14Jon Kvist, professor i statskundskabpå SDU, om regeringens skatteudspil31. maj på Altinget.dkSTOFFRI Hvert år mødes hundredvisaf clean stofmisbrugere og fejrer livetuden stoffer i fællesskabet NarcoticsAnonymous. Socialrådgiver ChristinaFrederiksen arbejder med misbrugereog hylder 12-trinsprogrammet. 10UDDANNELSESPÅLÆG Ungekontanthjælpsmodtagere mellem 25og 30 år, som er uddannelsesparate,skal i uddannelse, er hovedbestyrelseni Dansk Socialrådgiverforeningenige om. 8TREPARTSFORHANDLINGER Dansk Socialrådgiverforeninger tilfreds med det kommissoriumog de krav, der nu ligger til grund fortrepartsforhandlingerne. 9DETTE NUMMER2 Fem hurtige4 Kort nyt6 Mini-socialrådgiverdag om de mest udsatte8 Hovedbestyrelsen er enig: Unge skal i uddannelse9 Tilfreds med trepartskommissorium10 Vejen til livet – clean stofmisbrugere12 Fællesskaberne er afgørende13 Klummen: Undskyld jeg er arbejdsløs …14 Støj på rådhuset i Assens17 Arbejdpres og it-problemer belaster19 Debat20 Kommentar: Skoleslagsmål22 DS:NU24 DS:Region31 DS:Kontakt32 LederSOCIALRÅDGIVEREN 10 I 20123


KORT NYTRedigeret af Birgitte Rørdam, br@socialrdg.dkFORSKNINGMusikterapi i forældreundersøgelserMusikterapi kan ifølge en ny undersøgelse fra Aalborg Universitetvære et effektivt redskab i forbindelse med forældreundersøgelser.Undersøgelsen viser blandt andet, at forældre, der har været gennemet musikterapiforløb, forbedrer deres kommunikation og bliverbedre til at forstå deres børn og i mindre grad lader sig stresse af demend de forældre, der ikke har været igennem et forløb.I en musikterapi-session er der udelukkende fokus på den nonverbalekommunikation, og det handler derfor ikke om selve musikken,men om samspillet indbyrdes i familien.Læs mere om undersøgelsen på www.mt-phd.aau.dk – klik ind på “PHDTHESES”.FOTO: SCANPIXu u uNYE BØGERuoPSYKIATRIMed mennesket i centrum“Kontaktperson” er en håndbog for kontaktpersoneri socialpsykiatrien. Den henvendersig ifølge forlaget desuden til alle medinteresse for relationsarbejde, for sindslidelserog for faglig kvalificering af det særligearbejdsvilkår, det er at være der med og formennesker, der har brug for støtte.Forfatterne arbejder som psykologer ogudviklingskonsulenter på socialpsykiatriskebosteder og kender derigennem kontaktpersonernesarbejde. Den viden bruger dei bogen til at belyse, hvor stor en forskelkontaktpersoner kan gøre i de sindslidendesliv. Tanken er, at den skal kunne bruges somlærebog, og den indeholder både praksisfunderedecaseeksempler, refleksioner ogdilemmaer.“Kontaktperson – at arbejde med og for menneskermed sindslidelser” af Solveig Roepstorff og LisetteValter, Hans Reitzels Forlag, 272 sider, 275 kroner.VELFÆRDDen professionellesansvar og autonomiAntologien har fokus på den såkaldte institutionelleidentiet hos den professionellevelfærdsmedarbejder. Og undersøger, hvilkerammer og idealer, velfærdsstaten sætterfor de professionelles arbejde, og hvordandisse rammer påvirker velfærdsarbejdet ogde professionelles selvforståelse – og dermedogså vilkårene for klientarbejdet. Bogenbringer analyser af de mange paradokser idet daglige arbejde, som de professionelleberetter om, når de sættes til at implementereden lovgivning og videreføre de normer, somvelfærdsstaten hylder.Læs også “5 hurtige” med Margaretha Järvineni Socialrådgiveren nr. 8-2012, side 2.“At skabe en professionel – ansvar og autonomi ivelfærdsstaten” af Margaretha Järvinen og NannaMik-Meyer (red.), Hans Reitzels Forlag, 232 sider,270 kroner.RETSSIKKERHEDEt begreb under presHvad er retssikkerhed – et begreb som oftebruges i debat og kritiske kommentarer.Hvorfor taler man om, at retssikkerheden ertruet, når alle samtidig er tilhængere af den?Bogen behandler temaet og fastlægger retssikkerhedsbegrebeti en konkret kontekst –og ser på, hvilke andre hensyn retssikkerhedenkonkurrerer med – belyst med konkreteproblemstillinger, eksempler og retsområder.Bogen rummer bidrag fra blandt andreNina von Hielmcrone, Sten Bønsing, HanneHartoft og John Klausen.“Retssikkerhed i konkurrence med andre hensyn”af Carsten Munk-Hansen og Trine Schultz (red.),Jurist- og Økonomforbundets Forlag, 275 sider,300 kroner.4SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


KORT NYTDIALOGKan du “lide” os på Facebook?Næsten 3000 har trykket “kan godt lide” på vores Facebookprofil– og det kan vi rigtig godt lide. Derfor udlodder vi eteksemplar af Erik Valeurs roste murstensroman “Det syvendebarn” til den, der trykker på knappen som nummer 3000.På vores Facebookprofil linker vi for eksempeltil spændende artikler, der er relevante forfaget, nye undersøgelser og skriver om stortog småt, der rører sig på det socialeområde. Du er mere end velkommen tilat kommentere og debattere. Noget afdet havner måske i nyhedsbrevet, somdu kan tilmelde dig på vores hjemmesidewww.socialrdg.dk, eller her ifagbladet. Så hvis ikke du allerede har gjort det – gå ind ogtryk “kan godt lide” Dansk Socialrådgiverforening.VIND GAVEKORTKom med forslag til OK13-kravMere efteruddannelse, højere løn, sundere arbejdspladsereller mere indflydelse? Hvad synes du, skalvære de vigtigste krav til OK13? Kom med dit budog deltag i lodtrækning om gavekort på 300 kroner.Lyder det tørt og kedeligt? Du kan hente inspirationog blive klogere på OK13 på de debatmøderfor medlemmer, der bliver holdt i Dansk Socialrådgiverforeningstre regioner.Du kan også læse de fire målsætninger, somhovedbestyrelsen har vedtaget som grundlag fordebat om OK13. Og du kan se videoklip med firetillidsrepræsentanter, som giver deres bud påoverenskomstkrav.Sidste frist for indsendelse af forslag er den 15. august.Klik ind på www.socialrdg.dk/OK13DOKUMENTARFILMLivskvalitet kan ikke måles i BMIEn ny dokumentarfilm, “Hvad nu hvis jeg aldrig bliver tynd”, vilgøre op med nogle af de fordomme, der hæfter sig til overvægt.Filmen følger de to overvægtige teenagere Rico og Line, som trodsderes overvægt og høje BMI – body mass index – har et godt ogaktivt liv, hvor udseende ikke er det vigtigste. Der er i filmen blandtandet fokus på den store gruppe børn og unge, der af mangeforskellige årsager ikke taber sig så meget,som samfundet/behandlerne/sundhedssystemetforsøger at få dem til, og somaldrig kommer til at leve op til de former,der af modeverdenen udråbessom idealmål.Dokumentaren varer knap en halvtime og er lavet, så den kan bruges iskolens 6.-10. klassetrin.UNDERSØGELSEAnbragte børnefterlyser fortrolige voksneI ny undersøgelse fortæller 113 anbragte børn om deres oplevelsermed sagsbehandlerne og anbringelsesstederne. Børnene efterlyser atblive lyttet til, at kende deres rettigheder og at have fortrolige voksne.Ønsket om at blive lyttet til går igen i børnenes fortællinger. Deønsker at blive medinddraget i vigtige beslutninger i deres liv oghverdag, og inddragelse og medbestemmelse er afgørende for børnenesfornemmelse af en god anbringelse.Ifølge undersøgelsen oplever de anbragte børn alt for mange udfordringeri relationen til deres sagsbehandler. En af udfordringerne erhyppige skift af sagsbehandler.Nogle har oplevet at skifte sagsbehandler helt op til 20 gange. Ogdet sker, at børnene ikke får en forklaring på, hvorfor sagsbehandlerenbliver skiftet ud.Læs hele undersøgelsen “De prøver at gøre det så normalt som muligt”på www.brd.dkKRISEBEVIDSTHEDDanskere vilgerne arbejde mereTo ud af tre danskere er klar til at øge denugentlige arbejdstid, hvis den ekstra indsatskan forbedre den danske konkurrenceevneog sikre jobs i Danmark. Det skriver UgebrevetA4 på baggrund af en spørgeskemaundersøgelseblandt godt 3000 danskere ibeskæftigelse.Lønmodtagerne er dog ikke villige til at ofrefridage for at redde Danmark ud af krisen.Øget arbejdstid er på dagsordenen ved deigangværende trepartsforhandlinger.Læs mere på www.ugebrevetA4.dkLITTERATURSocialrådgiver udgiver digtsamlingDen 36-årige socialrådgiver Christina Grøndahl har udgivetdigtsamlingen ”Årstiden er en bevægelse indeni”. Digtene handlerom kærlighed, længsel, afstand, samhørighed, nærvær ogafsked – om omskifteligheden som et grundvilkår. Både i sindet,naturen, relationerne og livet.Digtsamlingen, som er hendes første, er udkommet på forlaget Mellemgaard.47 sider, 129,95 kroner.SOCIALRÅDGIVEREN 02 I 2012 5


Også de mest udsatteskal ses og høres250 socialrådgivere havde revet en dag ud af kalenderen for at deltage i “mini-socialrådgiverdag”arrangeret af Dansk Socialrådgiverforenings Region Øst. På programmet var arbejdet med nogleaf de mest udsatte grupperTEKST IDA SKYTTE– Det overordnede budskab fra dagens oplægsholdere var,at de mennesker, som vi ellers ikke ser, virkelig har brugfor at blive mere synlige.Sådan sammenfatter Majbrit Berlau, formand for DanskSocialrådgiverforenings Region Øst, oplæggene fra den“mini-socialrådgiverdag”, som blev holdt 4. juni på ProfessionshøjskolenMetropol i København.Den lille forskelDen første oplægsholder var Lisbeth Zornig Andersen,formand for Børnerådet, men denne dag deltog hun somforfatter og debattør. Lisbeth Zornig Andersen har væretekstra meget i mediernes søgelys, siden DR for nylig vistedokumentarfilmen “Min barndom i helvede”, hvor hun fortællerom sin opvækst på Lolland med misbrug, fattigdomog svigt af enhver art.Hun indledte sit oplæg med en anekdote om Pia. Piaer socialrådgiver for Lisbeth Zornig Andersens ene brorTonny, der modsat søsteren ikke har brudt familien negativesociale arv. Tonny er førtidspensionist, har aids ogandre følgesygdomme af stofmisbrug og druk. Men Pia haralligevel formået at gøre en positiv forskel i Tonnys liv.– Hun ringer og siger tillykke på hans fødselsdag, ogsåselvom det er en søndag, hun køber fødselsdagsgavertil ham og hjælper ham med at købe tøj i stedet for bareat sørge for, at han får penge udbetalt. Hun kender hamrigtig godt, og hun kan tale ham til ro, hvis han hidser sigop. I løbet af de otte år, Tonny har haft Pia, har han fået etbedre liv, fortalte Lisbeth Zornig Andersen, der også kommed lignende eksempler på, hvordan det menneskeligeengagement hos socialrådgiverne gør en tydelig forskel imange udsattes liv.– Sådan noget gør en kæmpe forskel, fordi de her menneskerpludselig bliver set, sagde hun.Havner i dilemmaMajbrit Berlau mener, at netop den betragtning er værdifuldfor udviklingen af faget. Hun erkender dog samtidig,at det kan sætte socialrådgiverne i et dilemma – for kanman kun gøre en forskel, hvis man ringer til sine borgereom søndagen og køber fødselsdagsgaver til dem? Er detuprofessionelt – og er det i så fald godt eller skidt?– Det er et helt vildt vigtigt dilemma, pointerer hun.– Derfor er det noget, som er væsentligt i fællesskabat debattere blandt de faggrupper, der arbejder med demest udsatte. Vi skal naturligvis ikke arbejde mere end37 timer om ugen, men det er ikke ensbetydende med, atet 9-16-arbejde skal være en stopklods for den udvikling,siger hun og peger på en anden løsningsvej end bare atlægge op til, at socialrådgivere skal begynde at ringe rundttil borgerne i deres fritid.– Det er svært at være så engageret og få de her menneskertil at blive mere synlige, når man sidder foran enskærm det meste af dagen, siger Majbrit Berlau.Drop kontrollenPå programmet var også socialrådgiver Karina RohrSørensen, der arbejder med stofmisbrugbehandling og erklummeskribent i Socialrådgiveren. Hun fokuserede ogsåpå, at arbejdet med de mest udsatte handler om den menneskeligekontakt frem for regler, styring og kontrol.– Man kan ikke løse misbrugsproblemet med kontrol,sådan som mange tror. Hvorfor skal der for eksempel væreså restriktiv politik omkring at få udleveret heroin? Også vil mange nok svare: “for ellers sælger de det jo”. Menhvorfor skulle de dog det – for at få råd til at købe heroin?lød det retoriske spørgsmål fra Karina Rohr Sørensen.Hendes budskab til det fyldte auditorium var – helt i trådmed Majbrit Berlaus sammenfatning af dagens indhold– at man skal behandle misbrugere som mennesker. Atman ikke at være bange for dem, selv om de er skaldede,muskuløse og tatoverede, og at man skal vise dem tillid.– Lad være med at tro, at kan I kan løse deres problemerfor dem. Men vær til stede, lyt til dem, hyg med dem ogfortæl også dem lidt om, hvem I er. Fokuser på de små ting,I kan gøre for dem – det kommer ti gange tilbage.Hele programmet blev gentaget 12. juni i Vordingborg. Ais@socialrdg.dk6 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


JENS CHRISTIAN LUND, 48 ÅR.TR I STEVNS KOMMUNE– Det er godt at møde andresocialrådgivere og at få nyefaglige input. Det giver inspirationog større viden om faget.LAILA MOLITER-LENSCHAU, 37 ÅR.SAGSBEHANDLER I STEVNS KOMMUNEFAMILIEAFDELING– Jeg er her, fordi jeg godt kan lide, at vi fårhævet os op over dagligdagens trommerum ogfår et metasyn på professionen. Vi får rusket op imetoderne i stedet for bare at gøre, som vi plejer.PERNILLE JOHANSEN, 29 ÅR.SOCIALRÅDGIVER OG FRIVILLIGHEDS-KOORDINATOR I LIVEREHAB– Jeg får indblik i andre områder af detsociale arbejde og får dermed udvidetmin horisont. Det er afgørende for at fået helhedssyn på faget.LONE MORITZ, 54 ÅR.SOCIALRÅDGIVER I PSYKIATRISK CENTERKØBENHAVN, ANOREKSIAFSNIT– Det er inspirerende at blive revet ud afhverdagen og møde fagfæller til fællesdebat. Jeg får fokus på min identitet somsocialrådgiver og på monofaglighed i stedetfor, at alt altid skal være tværfagligt.MICHAEL FROST, 33 ÅR.SOCIALRÅDGIVER I BALLERUP KOMMUNESKOMPETENCECENTER– Jeg er glad for at få nye input og høre om andet end beskæftigelse,som jeg normalt hører om på kurser. Noget af det,oplægsholderne taler om, kan inspirere på tværs af faget. Foreksempel at have en mere anerkendende tilgang, hvor manstarter med at spørge: ’Hvad kan jeg hjælpe dig med?SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 7


Unge skal i uddannelseHovedbestyrelsen er enig:Unge kontanthjælpsmodtagere mellem 25 og 30 år, som er uddannelsesparate, skal i uddannelse.Ikke ved at sænke ydelsen til SU-niveau, men via et såkaldt uddannelsespålæg. En forudsætning erdog en reform af uddannelsessystemet.TEKST METTE ELLEGAARDDet skabte voldsom debat blandt Dansk Socialrådgiverforeningsmedlemmer, da formandBettina Post den 18. april til Jyllands-Postenudtalte, at det kunne være i orden at give uddannelsesparateunge mellem 25 og 30 år enslags for-SU for at få dem flyttet fra kontanthjælptil uddannelse.På baggrund af debatten er forslaget blevetdrøftet på det seneste møde i Hovedbestyrelsen.Her var holdningen, at det er et samfundsanliggendeat sikre, at alle unge, som kan uddannesig, gør det, ligesom det blev slået fast,at dette spørgsmål er noget, Dansk Socialrådgiverforeningskal have en holdning til.Ind i perspektivrig uddannelseForslaget om at indføre en ny ydelse – enslags “for-SU” – var der dog ikke tilslutningtil. I stedet anbefaler Hovedbestyrelsen, at deuddannelsesparate unge får et uddannelsespålægefter de samme regler, som gælder forde 18-24-årige. Ifølge disse regler bortfalderretten til kontanthjælp, hvis den unge ikkelever op til pålægget. Målet med forslaget er,at så mange unge som muligt hjælpes ind i enperspektivrig uddannelse.– Der var ikke tilslutning til ideen om atindføre en slags for-SU for de uddannelsesparateunge. Jeg er dog rigtig glad for, atHovedbestyrelsen er enig med mig i, at vi skalbidrage med ideer til, hvordan vi så understøtter,at disse unge kommer i gang med en uddannelse,og jeg synes, at det forslag, der nuligger, er et godt skridt i den rigtige retning,siger Bettina Post.En af baggrundene for hovedbestyrelsensJeg er dog rigtig gladfor, at Hovedbestyrelsener enig med mig i, at viskal bidrage med ideertil, hvordan vi så understøtter,at disse ungekommer i gang med enuddannelse.Bettina Post, formand forDansk Socialrådgiverforeninganbefaling på området er en undersøgelse fraArbejderbevægelsens Erhvervsråd, som viser,at hovedparten af de unge, der i 1993 forlodfolkeskolen og ikke fik en ungdomsuddannelse,i dag er arbejdsløse. 13,5 procent af demmodtager kontanthjælp, og hver tiende er førtidspensionist.For den samme årgang gælderdet for dem, der fik en ungdomsuddannelse, atkun 1,3 procent er på kontanthjælp og kun 0,7lever af førtidspension. Risikoen for at havnelangvarigt på kontanthjælp er dermed præcis10 gange så stor for unge uden en uddannelse,som for dem med en uddannelse.Skal fastholde de ungeEn afgørende forudsætning for Dansk Socialrådgiverforeningsudspil til en ændring påområdet er, at der sker en reform af uddannelsessystemet,så det bliver muligt at fastholdede unge, der i dag dropper ud, fordi de ikke findersig til rette. Det kræver et mere finmasketuddannelsessystem, det kræver flere praktikpladserog det kræver bedre samarbejdemellem jobcentre, uddannelsesinstitutioner ogUngdommens Uddannelsesvejledning (UU).– Det er meget vigtigt for mig at understrege,at vores forslag om at udvide ungepålæggettil også at gælde de 25-29-årigebygger på den afgørende forudsætning, atuddannelsessystemet geares til at modtagede unge, og at forslaget desuden kun gælderde unge, som konkret kan vurderes uddannelsesparate.Kan de ikke det, er det en andenform for hjælp, vi skal sætte ind med, sigerBettina Post. Ame@socialrdg.dkSOCIALPOLITIKDS støtter ikke fleksjobreformRegeringen fremlagde i februar månedet udspil til en fleksjobreform. På DanskSocialrådgiverforenings seneste hovedbestyrelsesmødei maj blev det besluttet, atforeningen ikke kan støtte fleksjobreformen,som den er foreslået.Det sker ud fra en begrundelse om, atder ikke er socialfaglige forbedringer forpersoner i fleksjob i regeringens forslag.Og at dele af forslaget ligner en renspareøvelse. Reformen er endnu ikke vedtaget,så derfor er det endnu uvist, hvilkeelementer i udspillet som ender med atblive til lov.8 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


Tilfreds medtrepartskommissoriumKrav om bedre arbejdsmiljø, en tillidsreform og fokus på ledighed blandt dimittender er kommet med itrepartsforhandlingerne, ligesom det slås fast, at beskæftigelsesindsatsen skal forblive i kommunerne.DS bakker op om kommissoriet, men understreger, at arbejdstiden ikke skal op nu.TEKST SUSAN PAULSENKort før pinse blev der officielt taget hul påtrepartsforhandlingerne, og det lykkedes isidste time at få krav om bedre arbejdsmiljø,en tillidsreform og fokus på nyuddannedesledighed med i kommissoriet for trepartsforhandlingerne.Bettina Post, formand for Dansk Socialrådgiverforening,er tilfreds med, at regeringenhar lyttet til kritik af, at arbejdsmiljø tidligereikke var nævnt i kommissoriet.– Fagbevægelsens forslag er, at man sidestillerpsykisk og fysisk arbejdsmiljø i loven,og jeg er glad for, at trepartsforhandlingernenu også kommer til at handle om arbejdsmiljø.Det er nødvendigt, når regeringen forventer,at vi fremover skal være længere tid påarbejdsmarkedet.Udsigt til mindre bureaukratiBettina Post er glad for, at regeringen med entillidsreform for den offentlige sektor læggerop til, at socialrådgiverne kan blive befriet forunødigt bureaukrati.– Det er absolut nødvendigt, at der bliverluget ud i meningsløse regler og bureaukrati.Fokus i vores arbejde har flyttet sig væsentligtfra dialog og samarbejde med borgerneom de gode løsninger til administration,metodekrav og registrering. Det skal der altsågøres noget ved, så vi kan bruge vores faglighedtil det, vi er uddannet til.Kommissoriet lægger også op til at drøftebeskæftigelsesindsatsen, og i kommissorietstår der sort på hvidt, at “grundlaget for drøftelsener en kommunalt forankret beskæftigelsesindsats”.– Det er jeg rigtig glad for. Det er ingenhemmelighed, at jeg har været imod hovedorganisationernesønske om at flytte beskæftigelsesindsatsenvæk fra kommunerne.Der er overhovedet ikke dokumentation for,at problemerne i beskæftigelsesindsatsenskyldes placeringen i kommunerne. De skyldessnarere bureaukrati, uheldige refusionsordningerog elendig it, pointerer Bettina Post.Jeg synes, at kommissoriet samlet set peger pårigtig mange fornuftige håndtag, vi kan dreje på,så det ærgrer mig, at fokus indtil nu har ligge såtungt på at øge arbejdstiden.Bettina Post, formand for Dansk SocialrådgiverforeningvHun glæder sig også over, at der frem for kunat være fokus på flere praktikpladser til elevernepå erhvervsskolerne, nu også er fokuspå dimittendledigheden.Øget arbejdstid er stor knastDet er hovedorganisationen FTF, somrepræsenterer socialrådgiverne ved forhandlingerne.Bettina Post har en plads i FTF’sforretningsudvalg, så selv om hun ikke siddermed ved det store forhandlingsbord - hvor detre parter regeringen, fagbevægelsen og arbejdsgiverneer repræsenteret – er hun megettæt på forhandlingerne.Formålet med trepartsforhandlingerne erifølge regeringsgrundlaget, at arbejdsudbuddetskal øges med en værdi på fire milliarderkroner. Det svarer til cirka 20.000 ekstrajob. Kommissoriet lægger op til, at forskelligevirkemidler til at øge arbejdstiden skalvurderes: Antallet af ferie- og helligdage,normalarbejdstiden, mere fleksibel arbejdstidstilrettelæggelse,flere på fuld tid frem forpå deltid, mindre sygefravær.Bettina Post erkender, at den store knast iforhandlingerne er, hvordan – og ikke mindsthvornår – arbejdsudbuddet skal øges.– Jeg synes, at kommissoriet samlet setpeger på rigtig mange fornuftige håndtag, vikan dreje på, så det ærgrer mig, at fokus indtilnu har ligge så tungt på at øge arbejdstiden.Fagforeningerne vil gerne være med til attage ansvar, men det giver ikke mening atøge arbejdstiden, mens ledigheden er høj. SåDansk Socialrådgiverforening ønsker ingenautomatik i forhold til, hvornår og hvordan arbejdstidenskal sættes op, siger Bettina Postog fremhæver, at DS’ holdning er, at parternemå genoptage forhandlingerne om arbejdstiden,når det bliver aktuelt.Intet er helligtFTF’s formand Bente Sorgenfrey er enig i, atdet ikke er nu midt i en krisetid, at arbejdstidenskal øges.– Vi vil være med til at øge arbejdsudbuddet,når konjunkturerne tilsiger det. Jeg har sagt,at det hverken bliver i 2013 eller 2014. Det erbevidst, at vi ikke lægger os fast på en dato,for så bliver det hurtigt en strid om årstaleller kriterier. Der er ikke noget for os, der erhelligt – heller ikke helligdagene. Vi vil gernediskutere det hele, siger Bente Sorgenfrey.Hun fremhæver desuden, at det står højt påFTF’s dagsorden at få ændret genoptjeningskravettil dagpenge fra et helt til et halvt år. Asp@socialrdg.dkTrepartsforhandlingerne forventes at væreafsluttet senest 1. juli. Læs kommissoriet fortrepartsforhandlingerne på www.bm.dkSOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 9


FAKTA OM 12-TRINSPROGRAMMERNE:• NA står for Narcotics Anonymous.• De første møder blev holdt i USA i starten af 1950’erne med inspirationfra det største 12-trinsfælleskab, Anonyme Alkoholikere, AA.• Der findes nu NA-grupper i over 130 lande.• Der findes også 12-trinsgrupper for andre afhængighedsformer såsomludomani, shopping og sex. Og også for de pårørende til afhængige.• På www.nadanmark.dk er der oversigt over 12-trinsmøder i hele landetTechnomusik brager ud af højtalerne, omkring 500 menneskertramper hårdt i gulvet og råber i kor: “Keep comingback, keep coming back”, mens en mand danser rundt påen stol.Manden på stolen er tidligere misbruger, og det er ham,menneskeflokken råber opmuntrende til.Stemningen på Sofus Franck Skole på Frederiksberg iKøbenhavn har nået kogepunktet denne pinseweekend,hvor fællesskabet NA – Narcotics Anonymous – hvertår samler omkring 500 clean stofafhængige til såkaldt“konvent”.Et af de absolutte højdepunkter i løbet af weekenden erden store nedtælling, der netop er gået i gang. To kvinderstår på scenen og spørger først i en mikrofon ud i salen,hvor mange der har 40 års cleantime, altså antal år udenstoffer. Dernæst 39 år, 38 og helt ned til én enkelt daguden stoffer. Manden, der danser på stolen lige nu harværet stoffri i 21 år.Hver gang en rejser sig op i løbet af nedtællingen gentagerscenariet sig: Jubelråb, dans og krammere. Også tilallersidst, hvor spørgsmålet fra scenen er, om nogen blothar et ønske om at blive stoffri, og en ung, ranglet mandtøvende og usikkert rejser sig op.Men selv om luften er tyk af glæde, er sporene efteret råt liv med stoffer og kriminalitet tydelige rundt om isalen. Musklerne på de mandlige arme, der klapper taktfasti luften over skaldede isser, er tatoverede og pumpetgodt op. Huden på de mange glade og råbende ansigterer mere ru og furet end på jævnaldrene uden misbrug, ogdybt i øjnene fornemmer man et mørke og en hårdhed, dervidner om at have set ting, som menneskeøjne ikke er vanttil at se.ILLUSTRATION: NARCOTICS ANONYMOUSFik livet tilbageNedtællingen er nået til fem år uden stoffer. En af dem,der nu kan rejse sig, er Charlotte. Hun er 36 år og har tiår som misbruger med sig i bagagen. Og en dysfunktionelbarndom med en alkoholisk mor.– Jeg havde ellers lovet mig selv, at jeg ikke ville blivesom hende, fortæller Charlotte i en pause denne lørdag.Hun griner selv lidt ad ironien.Et weekendforbrug af kokain havde udviklet sig til etmisbrug af alle slags stoffer, og den slags kræver penge10 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


En vej til frihedHvert år mødes omkring 500 clean stofmisbrugere i en weekend på en skole lidt udenfor København for at fejre livet uden stoffer. Bag arrangementet står “Narcotics Anonymous”,der eksisterer i over 130 lande verden over.TEKST IDA SKYTTEog dermed også kriminalitet. Charlottes deroute blevstoppet, efter at hun havde begået indbrud hos en af sinevenner og stjålet mange tusinde kroner i kontanter. Vennengennemskuede hurtigt, at Charlotte stod bag indbruddet,men i stedet for at melde hende til politiet, gav han hendeet ultimatum:“Gå i behandling eller betal pengene tilbage”. Vennen varNA’er, og på den måde kom hun i gang med de 12 trin, somfællesskabet ligesom eksempelvis Anonyme Alkoholikere,AA, og den amerikanske Minnesotamodel bygger på.– Det kan godt være, at det lyder lidt kvalmt for folkudenfor, men i dag fejrer vi, at vi har fået livet tilbage,siger Charlotte, der lige som mange andre var lidt skeptiskover for NA til at begynde med.– Jeg tænkte, at det lød lidt som en sekt, men det er jobare et fællesskab, hvor jeg tør at være mig selv, fordi folkforstår mig som ingen andre. Her ved folk for eksempel,hvad det vil sige, at man ikke bare lige kan stoppe med attage stoffer, siger hun.Da Charlotte endelig valgte at opsøge hjælp, havde hunikke bare brug for støtte til at smide stofferne, men ogsåtil at komme tilbage til samfundet.– Jeg havde jo ikke betalt skat eller licens eller den slags,og jeg havde ingen relationer ud over dem i narkomiljøet. INA fandt jeg et socialt fælleskab, der handlede om kærlighedog omsorg i stedet for stoffer, fortæller Charlotte, deri dag arbejder som coach og leder for 25.Slippe for at være sig selvEt andet levende vidne til nogle af de barske oplevelser,der følger med livet på stoffer, er Dawn, der ligesom NAkommer fra USA. Hvert år inviterer NA Danmark en hovedtalerfra et af de over 130 lande, hvor fællesskabet eretableret, til at komme og fortælle sin livshistorie. Det eraltid et af konventets andre højdepunkter.Dawn har været clean i ti år, og hendes efternavn eranonymt ligesom alle andre i fællesskaberne. Hun tager etskridt hen foran mikrofonen på scenen, holder en pause ogtager så en dyb indånding.– Jeg drak mig fuld for første gang, da jeg var otte år. Dermærkede jeg følelsen af at slippe for at være mig selv,fortæller Dawn, der voksede op med seksuelt misbrug ogvold i familien.– Jeg ønskede bare, at jeg ville dø, for alt var jo åbenbartforkert ved mig, siger hun.Hele salen lytter intenst. Rundt omkring nikker hovedernegenkendende til historie, og flere holder tæt omhinanden. En ung kvinde hvisker til en anden:- Jeg har kuldegysninger over hele kroppen lige nu.Efter at Dawn havde fundet en flugtvej fra sig selv ind ialkoholens tåger, fik hun smag for mere og røg sin førstejoint som 12-årig. Derefter gik det stærkt. Hun blev smidtud hjemmefra, begyndte på kokain, heroin og crack. Hunendte på gaden og med at sælge sig selv til fremmedemænd for at få råd til stofferne. Så stærk var afhængigheden.– Jeg hoppede ind og ud af biler, og jeg var så ulækker, atmændene bad mig om at beholde sokkerne på, fordi minefødder lugtede så meget. Nogle gange var jeg ikke i badi flere måneder. Jeg var den person, du ser på gaden ogvæmmes ved, fortæller hun, mens tilhørerne lige synker enekstra gang, og enkelte nikker i ubehagelig genkendelse.Det kan lade sig gøreDawns liv hang i en tynd tråd og hun havde mistet alt. Hunrøg ind og ud af fængsler og hospitaler, indtil vendepunktetendelig indtraf.– I et øjebliks klarhed sagde jeg en dag på et hospital:“Jeg dør, hvis ikke I hjælper mig”. Og mens jeg lå på hospitalet,kom jeg i kontakt med NA.Mødet med NA udviklede sig langsomt. Først fra enaccept af, at stofferne blot var et symptom på hendessygdom med destruktive tanker og reaktionsmønstre, også videre gennem de 12 trin. Vejen til frihed, som hun siger.– Langsomt begyndte jeg at kunne lide mig selv en lillesmule. Nu kan jeg bare være mig, og jeg er glad for mit liv.Det kan lade sig gøre, siger Dawn storsmilende til massiveklapsalver og dybe jubelråb fra salen.Efter den timelange livshistorie siver de hundredevisaf mennesker langsomt ud af salen. Ud i solen, hvor derer musik, og hvor der bliver røget massevis af smøgerog drukket dåsesodavand. I små grupper snakker de omDawns historie og om nedtællingen.– Det giver virkelig meget håb, siger en kvinde til enanden, og de bliver enige om at komme igen til næste år.Ais@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 11


Fællesskaberneer afgørendePå Tjele bygger misbrugsbehandlingen på de 12 trin. Programmet er ifølge socialrådgiverChristina Bredahl Frederiksen en afgørende del af vejen ud af afhængigheden.TEKST IDA SKYTTEChristina BredahlFrederiksen,socialrådgiver– 12-trinsfællesskaberne er den medicin, som man ellersikke kan få mod afhængighed.Ordene kommer fra socialrådgiver Christina BredahlFrederiksen. Hun arbejder på behandlingscenteret Tjele,hvor både Anonyme Narkomaner og Anonyme Alkoholikereer en del af behandlingen.– Det er simpelthen afgørende for, om folk kan holde sigædru og stoffri, siger hun.Christina Bredahl Frederiksen har arbejdet på Tjele ifem år, og hun har derfor set mange komme ud af misbrugved hjælp af de 12 trin, der er en række principper, deroprindeligt stammer fra USA. De handler groft sagt om atacceptere sin situation, sin sygdom og sig selv og dernæstInvitation til det første NA-konvent iKøbenhavn i 1994. Temaet var ”Vejentil frihed” ligesom dette års konvent,og de 12 klip symboliserer de 12trin, som NA og lignende fællesskaberfor afhængige bygger på.en erkendelsesproces for at finde frem til sine egne værdier.Det er en form for selvudvikling, hvor man siger farveltil gamle, destruktive mønstre og lærer en bedre måde atleve på uden misbruget. Arbejdet foregår gennem regelmæssigemøder samt med en “sponsor”, en anden personfra fællesskabet, der guider en igennem trinarbejdet.– En af styrkerne er, at man kan fortælle, hvordan manhar det, uden at blive sat i en bestemt kasse. Ingen kommermed gode råd eller anviser, hvad man skal gøre. Mandeler erfaring, styrke og håb. Det virker, fordi man ikke fårat vide, at man skal, men hører, at det har virket for andre.Mange, som jeg taler med, har i mange år følt sig helt aleneog forkerte, og når de kommer hos os og begynder i et12-trinsfællesskab, føler de sig hjemme og tør at være sigselv, siger Christina Bredahl Frederiksen.– Og så har mange jo mistet alt og skal til at skabe sigen helt ny omgangskreds, det får man gennem fællesskaberne.”Verdens bedste socialrådgiverjob”Udover at være uddannet socialrådgiver er ChristinaBredahl Frederiksen barn af en alkoholiker. Så hun brugerbåde sin faglighed til at vejlede misbrugerne gennem detoffentlige system og sin erfaring med de 12 trin.– Det er rart for dem, der ringer eller kommer her, at dekan snakke med en, der ved, hvordan de har det, siger hun.Christina Bredahl Frederiksen har haft en pause i arbejdetpå Tjele, hvor hun på et opholdssted og hos en andenaktør fik kendskab til andre dele af branchen. Her mødtehun et “firkantet kassesystem”, hvor borgerne ”blev kastetrundt fra sagsbehandler til sagsbehandler, uden at der vartænkt en helhed”.– Jeg kunne slet ikke holde det ud, så jeg vendte tilbagetil Tjele, hvor jeg har verdens bedste socialrådgiverjob,fordi jeg har tid til at tale med folk og ikke behøver attænke i bestemte lovgivningskasser. Den mulighed er derdesværre ikke særlig mange socialrådgivere, der har iøjeblikket, siger Christina Bredahl Frederiksen. A12 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


Vi får detværre og værreStøj i et ellers nyt og lækkert rådhus i Assens har forringet arbejdsmiljøet forsocialrådgivere i storrumskontor. Og det tager tid at løse problemerne.TEKST BIRGITTE SVENNEVIG FOTO NILS LUNDDa den gamle sukkerfabrik i Assens blevbygget om til kommunens nye rådhus ogpolitistation, fik både borgere og medarbejdereet lækkert hus at færdes i. Men der gikikke engang en måned, før otte socialrådgivereformulerede deres første klage over etstærkt forringet arbejdsmiljø. I dag har deberørte medarbejdere levet med generne i etår og tre måneder, og der er stadig ikke fundetnogen løsning på problemet.– Vi har forståelse for, at det tager lang tidat få justeret alting på plads efter sådan enstor ombygning, men vi får det værre og værre,og vi synes, det har stået på i meget langtid nu, siger tillidsrepræsentant Betina BachJørgensen og suppleant Anne Marie Holm.Arbejdsmiljøkonsulent i Dansk SocialrådgiverforeningRegion Syd, Bo Ulrick Madsen,har besøgt arbejdspladsen, og han kan godtforstå, at medarbejderne er plaget.– Der er rigtigt meget støj, og det kan væresvært at arbejde under de forhold, mener han.Fra ledelsens side forklarer social- ogsundhedsdirektør Jim Staffensen, at manarbejder hårdt på at løse problemerne, men atman endnu ikke har kunnet finde den rigtigeløsning. Han kan heller ikke sige, hvornårproblemet er løst.Kan høre alt på etagen underDet altoverskyggende problem er støj. Ottesocialrådgivere er placeret i et åbent kontorlandskab,der vender ud til en stor centralskakt i byggeriet. Her skal de ikke aleneforholde sig til hinandens telefonsamtalerog snak hen over skrivebordene, de kan ogsåhøre alt, hvad der foregår omkring skakten påderes egen etage og etagerne under og overdem. Og eftersom både reception, borgerserviceog politiets modtageskranke ligger vedskaktens base i stueetagen, går der rigtigtmeget larm op til de otte socialrådgivere.– Vi kan høre alt, hvad der foregår dernede.Det ene øjeblik kommer der nogle brudepar,der skal vies, og deres venner råber selvfølgelighurra og er glade. Det andet øjeblik er deren borger, der klager over sin behandling ogskal dysses ned. Et særligt støjproblem, somer tilbagevendende, er, når familier kommerog skal have deres børns pas fornyet. Det erikke altid, børnene synes, at det er sjovt atvente og de bliver højrøstede og giver sig til atgræde, forklarer Anne Marie Holm.Betina Bach Jørgensen fortæller, at det ersvært at nyde fordelene ved at sidde i storrumskontor:– Egentlig skulle det give os bedre mulighedfor at dele viden og have gode faglige samtalermed kollegerne, men vi er så forstyrredeaf støjen, at vi holder vores snakke hen overskrivebordene på et minimum for at skånehinanden for den støj, det giver.Både hun og hendes kolleger har oplevet atblive stresset af støjen. De bliver hurtigereirritable og oplever, at lunten bliver kortere isituationer, hvor de har brug for at koncentreresig dybt. Det kan for eksempel være, når manhurtigt skal sætte sig ind i en sag op til et møde.Blevet støjfølsom derhjemmeStøjen påvirker ikke kun på jobbet. BetinaBach Jørgensen, der ellers ikke synes, at hunhar været særlig støjfølsom, oplever nu, athun er blevet meget følsom over for støj ogsåhjemme. Har brug for ro og stilhed, når hun harfri og er ofte træt med hovedpine. Symptomer,som deles af flere af hendes kolleger påAssens Rådhus.Rådhusets ledelse har forsøgt at iværksættenogle tiltag, der skulle nedbringe støjen:Først blev der lagt tæpper på de parketklædtegangarealer, og det tog støjen fraklakkende hæle. Men ikke støjen fra skakten.Så blev der opsat nogle flere lydabsorberendeplader, men ifølge Betina Bach Jørgensen harde ikke gjort den store forskel.De fire socialrådgivere, der sidder lige vedskakten, er særligt berørt, fordi de, i modsætningtil flere af deres kolleger, sjældent er udeaf huset på besøg hos borgerne.– Vi tilbringer 95 procent af arbejdstidenved vores skriveborde og er dermed tvungettil at sidde i støj så godt som hele tiden, fortællerBetina Bach Jørgensen.Jim Staffensen er bekendt med de særligeudfordringer med hensyn til støjen for demedarbejdere, som sidder ved skakten.– Jeg vil gerne drøfte med medarbejderne,hvilke muligheder der er for at rokere om påarealet, siger han.Èt er, at socialrådgiverne kan høre, hvad alleandre i reception, borgerservice og politimodtagelsensiger. Noget andet er, at alle deandre også kan høre, hvad socialrådgivernesiger. Det er meget ubehageligt, når manskal føre private samtaler med borgerne ogandre samarbejdspartnere, synes Betina BachJørgensen.14 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


Den åbne skaktgør, at socialrådgivernekan høre,hvad alle i reception,borgerservice ogpolitimodtagelsesiger. Og at alle deandre også kan høre,hvad socialrådgivernesiger. Det krævermeget koncentrationat formulere sig, såman undgår at brugenavne og oplysninger,der ikke bør kommeuvedkommende forøre, når man taler medborgerne og andresamarbejdspartnere,siger Bettina BachJørgensen.ARBEJDSTILSYNET OM STØJArbejdstilsynet foreskriver, at ingen måudsættes for en støjbelastning på 85 dBeller spidsværdier af impulser over 137dB. I storrumskontorer foregår almindeligsamtale ved 55-60 dB. Øvrig støj bør værecirka 10 dB lavere for ikke at virke forstyrrende.Se At-vejledning D.6.1 om støjpå www.ats.dk. Man kan også downloademange forskellige smartphone-apps, derkan måle støj.SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 15


Det kræver koncentration at formulere sig, såman undgår at bruge navne og oplysninger, derikke bør komme uvedkommende for øre. Denkoncentration ville hun hellere bruge på selvesamtalen og på at hjælpe den borger eller kollega,der sidder i den anden ende af røret.Tager ofte lang tid at løseArbejdsmiljøkonsulent i Dansk SocialrådgiverforeningElisabeth Huus Pedersen har erfaringfor, at det kan tage lang tid at løse arbejdsmiljøproblemer,der udspringer af dårligt byggerieller mærkværdig arkitektur. Hun forklarer, atdels skal man først opdage problemet, og delsafprøver man ofte forskellige former for letteeller billige løsninger, inden man griber til dedyre og besværlige.– I Assens Kommunes tilfælde lader det til,at der er behov for, at man faktisk opsætternye vægge, så støjen ikke bare dæmpes, menhelt fjernes, foreslår hun.Indtil det sker, må man iværksætte noglemidlertidige ordninger, pointerer hun; som foreksempel at sætte nogle ordentlige støjskærmeop eller flytte medarbejderne midlertidigttil nogle andre lokaler.Hendes kollega, Bo Ulrick Madsen erfortrøstningsfuld hvad angår situationen påAssens rådhus,– Jeg er overbevist om, at der sagtens kanfindes en god løsning. Lige nu er der skred idialogen om løsningsmuligheder, og det ermeget positivt. Aredaktionen@socialrdg.dkEfter artiklens tilblivelse er to medarbejdereflyttet på to-mands-kontor, og der er bestilthåndværkere, så resten kan blive flyttetlængere væk fra skakten.Vi har forståelse for, at det tager langtid at få justeret alting på plads eftersådan en stor ombygning, men vi fårdet værre og værre, og vi synes, dethar stået på i meget lang tid nu.Betina Bach Jørgensen og Anne Marie Holm,socialrådgivere og henholdsvis tillidsrepræsentant og suppleantSTØJ GIVER TRÆTTE HOVEDERVedvarende, monoton støj på arbejdspladsenkan ødelægge arbejdsmiljøet ogarbejdsindsatsen – også selvom støjenikke er høj nok til at give høreskader.Arbejdsmiljøkonsulent i COWI, GitteArnbjerg, peger på, at daglig og langvarigstøj kan gøre os frustrerede, stressede,trætte i hovedet og eventuelt give øjen-,koncentrations- og hovedpinegener. Hvisman derudover oplever, at man ikke bliverhørt, går det også ud over arbejdsglæden,og det kan yderligere påvirke tilliden tilarbejdspladsen. Derfor er det vigtigt atfå løst problemerne, og det er især vigtigtat gøre det i fællesskab, og at beggeparter lytter til hinanden, pointerer hun.16 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


Arbejdspres og it-problemerbelaster socialrådgivereDet er især arbejdspres, it-problemer og en forringet faglig kvalitet i arbejdet forårsaget af arbejdspladsernesstramme økonomi, som belaster socialrådgiverne. Det viser en ny rundspørge blandt arbejdsmiljørepræsentanter.TEKST SUSAN PAULSENArbejdspres indtager førstepladsen over årsager til arbejdsmiljøproblemerpå socialrådgivernes arbejdspladser. På andenpladsenkommer en forringet faglig kvalitet i arbejdet forårsaget af en stramøkonomi, og tredjepladsen går til problemer med it-systemer. Detviser en rundspørge blandt Dansk Socialrådgiverforenings arbejdsmiljørepræsentanter,som er baseret på 84 besvarelser.Den gode nyhed er, at flere og flere stiller op til posten som arbejdsmiljørepræsentant.Ved årsskiftet var der ca. 220 arbejdsmiljørepræsentanteri Dansk Socialrådgiverforening. Sammenlignet med2009, hvor der var 179 arbejdsmiljørepræsentanter, er der tale om enstigning på 23 procent.Undersøgelsen viser også, at over halvdelen af arbejdsmiljørepræsentanternebruger en til to timer om ugen på hvervet, og næsten 30procent bruger tre timer om ugen. Over 60 procent får løntillæg forfunktionen.Næstformand for Dansk Socialrådgiverforening Ulrik Frederiksen erglad for, at der er interesse for at være arbejdsmiljørepræsentant.– Det er positivt, at så mange oplever det som relevant at stille opsom AMiR. Det tyder på, at posten faktisk giver en god mulighed forat få medindflydelse og påvirke arbejdsmiljøet i positiv retning. Ogtillids- og arbejdsmiljørepræsentanter, der arbejder sammen, er etstærkt makkerpar.Godt klædt på af DSUd over uddannelsestilbud fra Dansk Socialrådgiverforening erarbejdsmiljørepræsentanterne også løbende i dialog med foreningenskonsulenter, når de eksempelvis har brug for råd og vejledning ikonkrete situationer. Arbejdsmiljørepræsentanterne har henvendt sigmed en bred vifte af emner: konkret voldsepisode, anmeldelse af arbejdspladstil Arbejdstilsynet, vejledning om sagstal, samarbejde medtillidsrepræsentanten og vilkår som arbejdsmiljørepræsentant. Ogundersøgelsen konkluderer, at arbejdsmiljørepræsentanterne er godttilfredse med den service, de får af Dansk Socialrådgiverforening. Asp@socialrdg.dkVALG I DSXVil du have indflydelse i din fagforening?Kunne du tænke dig at være med til at påvirke politik, retning og udvikling i din fagforening?Så er det snart, du skal fortælle Dansk Socialrådgiverforening, at du stiller op.DS’ medlemmer skal nemlig vælge formand,næstformand, tre regionsformænd og ti ulønnedehovedbestyrelsesmedlemmer i efteråret2012. Alle bliver valgt ved urafstemningblandt de aktive medlemmer, seniormedlemmerog studerende.Lige nu ved vi, at formand Bettina Postgenopstiller som formand, lige som regionsformændeneMads Bilstrup og Anne Jørgensengenopstiller i henholdsvis Region Nordog Region Syd. Ulrik Fredriksen genopstillerikke som næstformand - den post kandidererMajbrit Berlau, formand for Region Øst til.Og hovedbestyrelsesmedlemmerne RasmusBalslev og Louise Dülch Kristiansen stiller optil posten som formand for Region Øst. Vil duvide mere om, hvilke opgaver/kompetencerder ligger i de forskellige poster, kan du kontaktesekretariatschef Lars Kehlet Nørskovpå telefon 40 40 98 42.Hvordan bliver man kandidat?Aktive medlemmer kan kandidere til posterne.Har du lyst til at kandidere, skal du sende etopstillingsgrundlag på 1/3 side i Socialrådgiveren,svarende til 1500 anslag til e-post tilds@socialrdg.dk senest 10. september 2010kl. 12 – og meget gerne før.Du skal vedlægge et vellignende foto. Detskal fremgå af dit opstillingsgrundlag, om dukandiderer til en formands-, næstformandsellerregionsformandspost, eller om du kandiderertil en hovedbestyrelsespost.Din præsentation bliver også lagt på DS’hjemmeside. Her behøver du ikke overholdelængden på 1500 anslag, så send gerne toudgaver af præsentationen.Der vil være aktiviteter flere steder i landeti forbindelse med valgkampen. ADu kan få nærmere oplysninger om valgethos Lykke Brink i DS’ sekretariat, på telefon33 38 61 62.SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 17


Hele verden rundt...Rejseforsikring Verden dækker bl.a.:- Afbestilling- Sygdom og hjemtransport- Selvrisiko ved skade på lejet bil- Afbestilling af lejet sommerhus i Danmark- Hele hustandenRejse PLUS - er tillægget til dig:- der tager på sportsrejser- der forudbetaler aktiviteter inden afrejse- der kombinerer erhvervsrejse med ferie- der rejser med personer uden for husstanden- der ønsker højere erstatning ved forsinkelse.For at bestille en rejseforsikring skal du have din indboforsikring hos os.Rejse appHent vores app, så dukan have Bauta med digilommen døgnet rundtog verden rundt.Læs mere om app’enpå www.bauta.dk/appANDROID APP ONDu kan få mere at vide på www.bauta.dk - tlf: 3315 1545BAUTA FORSIKRING


Redigeret af redaktionenDEBATLæserbreveSkriv kort: Læserbreve må kun fylde 2.000 enheder. For lange indlæg bliver returneret eller forkortet af redaktionen. Husk navn, afsenderadresse og evt. telefonnummer.Send gerne foto med. Du kan maile på følgende adresse: redaktionen@socialrdg.dk. Eller sende med post til: Socialrådgiveren, Toldbodgade 19B, 1253 København K.Deadline for læserbreve til nr. 11, er mandag d. 30. juli klokken 9.00.Flexicurity i skredJeg har nu snart været væk fra Dansk Socialrådgiverforeningi 20 år, hvor jeg har arbejdetmed udviklingsprojekter i den 3. verden, menselv om jeg er langt væk fra Danmark, er jegstadig aktivt medlem af DS, og jeg følgergerne med i dagspressen.Især udviklingen på arbejdsmarkedet harmin bevågenhed. Det er lidt af et skred, derer i gang på det danske arbejdsmarked og deaftaler og lovgivninger, der regulerer detteområde. Den danske model eller flexicuritymodellen,som den også bliver kaldt, er mereog mere på dagsordenen i denne debat. Det erdesværre en model, der bliver mere og mereflexi og mindre og mindre security. Jeg finder,at tiden er inde til, at fagbevægelsen går imodde mange forringelser, der løbende indføres -kortere periode for udbetaling af a-dagpenge,længere frist for optjening af dagpengeret,dårligere efterlønsregler, dårligere reguleringeraf dagpenge og kontanthjælp, forringelserpå førtidspension og flexjob, højerepensionsalder. Ja, efterhånden står det vel tildiskussion, hvor meget security, der er tilbagei modellen, og det bør vel føre til, at fagbevægelsensvarer igen, at så må der også væremindre flex i modellen.Jeg har ikke set meget til udmeldinger fraDansk Socialrådgiverforening, hvor heledenne problematik tages op samlet. Det erkorrekt, at vi har været på banen inden for deforskellige delemner, der hører til forringelseraf securityen, men hvad har vi gjort for atsvare igen med mindre flex?John KoldegaardManaguaHvem skal haveDen Gyldne Socialrådgiver– den fagpolitiske pris?Kender du én eller en gruppe af socialrådgivere, der eraktive medlemmer af Dansk Socialrådgiverforening, ogsom enten har ydet en særlig fagpolitisk indsats eller vedvarendeog insisterende har demonstreret arbejde af højfagpolitisk karakter, så kan du indstille dem til prisen.I 2008 gik Den Gyldne Socialrådgiver til 16 socialrådgiverefra Kalundborg kommune, som havde meddelt derespolitiske chefer, at de ikke længere kunne tage ansvaretfor deres arbejde på grund af utilstrækkelige ressourceri forhold til arbejdspresset. I 2010 modtog socialrådgiverog direktør Preben Engelbrekt prisen for sin indsats medat opbygge den sociale hjælpeorganisation Unge & Sorg,og i 2011 modtog Johanne Hovmand Petersen fra jobcentreti Gentofte Kommune den for sin indsats for hjemløse. e.Den Gyldne Socialrådgiver 2012 uddeles på repræsentantskabsmødet23.-24. november 2012. Ud over ærenfølger der en check på 10.000 kroner med prisen. Det erhovedbestyrelsen, der beslutter, hvem prisen skal tilfalde.Indstillingerne skal sendes til os senest den 1. september2012 – brug skemaet, som du finder påsocialrdg.dk/gyldneHar du spørgsmål om prisen, kan du kontakte konsulentCharlotte Holmershøj på mail ch@socialrdg.dk eller påtelefon: 33 38 61 54SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 19


KOMMENTARSkoleslagsmål – en nykommunal udfordringKommunerne arver Sorteper, når forældre med fælles forældremyndighed ikke kan bliveenige om skolevalg. Men en gammel regel i folkeskoleloven kan få kabalen til at gå op.TEKST MARIANNE HOLDGAARD, LINE BUNE JUHL OG HANNE MARIE MOTZFELDT FOTO SCANPIXMarianne HoldgaardLine Bune JuhlHanne Marie MotzfeldtI Danmark skal børn gå i skole, fra de er sekssyvår gamle. Retten og pligten til skoleganghar man ikke tidligere spekuleret meget overi det daglige arbejde i kommunerne. Opstodder problemer med fravær, hang det oftestsammen med andre problemer i barnets liv,og løsningerne skulle findes i lov om socialservice og lignende regulering. I de senereår er der imidlertid opstået en ny udfordringfor kommunerne i forbindelse med børnsindmeldelse i skole både ved skolestart ogskoleskift – her kaldet skolevalg, nemlig nårforældre med fælles forældremyndighed vilhave barnet i forskellige skoler.Baggrunden er, at efter forældreansvarslovenfra 2007 har forældrene oftest fællesforældremyndighed – samboende eller ej.Fælles forældremyndighed ophæves ikke“bare”, fordi forældrene har et dårligt samarbejde,hvor de toppes i forbindelse medbeslutninger om barnet. Kommunerne kommerderfor i klemme, når forældrene indbyrdeskriges om skolevalg.Kommunerne er forpligtet til at sikre børnsret til undervisning og må ikke lade stå til,mens forældrene forsøger at blive enige,eller statsforvaltninger og domstole (måske)arbejder på at løse problemet. Spørgsmåleter derfor, hvad kommunerne kan, må og skalgøre.Kan handle på anden forældres vegneIfølge folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt.,er forældrene dem, der har forældremyndighedenover barnet. Det er derfor også(kun) forældremyndighedsindehavere, somkan udøve de rettigheder, folkeskolelovengiver forældre i bestemmelserne nævnt i §54, stk. 1. Ifølge forældreansvarsloven harforældre, som ikke bor sammen, er separeredeeller skilt, som udgangspunkt stadig begge forældremyndighed– fælles forældremyndighed. Når der er fælles forældremyndighed,skal beslutningerne om barnets forhold tages i fællesskab, herunderogså beslutninger efter folkeskoleloven. Og derfor kræverindmeldelse i en skole eller skoleskift i princippet begge forældressamtykke.Man kunne tro, at princippet om begge forældres samtykke betyder,at skoler, socialforvaltninger, børnehaver mv. skal kontakte beggeforældre i forbindelse med skolevalg, men det er ikke tilfældet. Folkeskolelovenhar nemlig lige som forældreansvarsloven det sympatiskeudgangspunkt, at man går ud fra, at forældremyndighedsindehaverebliver enige om det bedste for deres barn – og derfor selvfølgelig ogsåopfylder deres pligt til at sikre barnets uddannelse.Der findes i forhold til folkeskoleloven det, jurister kalder en “ulovbestemtbemyndigelse” mellem forældrene. Det betyder, at hvis den eneaf forældrene har truffet en skolerelateret afgørelse efter bestemmelserneopremset i folkeskolelovens § 54, stk. 1, 1. pkt., kan skolengå ud fra, at denne forælder handler på den anden forælders vegne.Det gælder, indtil skolen får viden om, at den anden forælder ikke erenig i skolevalget.Uenighed – og hvad så?Den nævnte bemyndigelse gælder kun, når kommunen – herunderskolen – er uvidende om forældrenes uenighed. Forældre kan fjernebemyndigelsen ved for eksempel at gøre skolen opmærksom på enkonkret uenighed om skolevalg. Forældre kan også generelt tilkendegive,at de selv ønsker at deltage i alle væsentlige beslutninger.Hvis kommunerne ved – eller bør vide – at forældrene ikke er enigeom skolevalget, så skal de altså sikre sig begge forældres samtykke tilat udøve forældrenes beslutningsret efter folkeskoleloven.Spørgsmålet, som mange kommunale medarbejdere har stillet sigselv i de sidste år, er, hvad kommunen skal gøre, når det er fastslået,at forældrene ikke er enige om, hvilken skole barnet skal gå på – ogbarnet derfor har en uholdbar skolesituation.For de fleste er det en rygmarvsreaktion, at konflikter om forældremyndighed,samvær og lignende er statsforvaltningernes problem.Og det har noget på sig – men er problematisk for skolevalg.Udgangspunktet efter forældreansvarsloven fra 2007 er, at det erforældrenes ansvar at nå til enighed om væsentlige beslutninger ombarnet. Det er derfor kun i sager om samvær og bopæl, at myndig-20 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


hederne overhovedet kan træffe afgørelse,hvis forældrene ikke kan nå til enighed. Detgælder også skolesager. Og det betyder, athverken statsforvaltninger eller domstolekan træffe konkret bestemmelse om, hvilkenskole barnet skal meldes ind i, hvis forældreneikke kan blive enige – uanset, at det måforekomme åbenlyst, at der bør tages en beslutningom skolevalget af hensyn til barnet.Forældrenes ansvar at blive enigeLoven giver dog myndighederne forskelligeredskaber, blandt andet at tilbyde forældrenebørnesagkyndig rådgivning og konfliktmæglinghos statsforvaltningen. Statsforvaltningerne– og eventuelt domstolene – kan ogsåtræffe en såkaldt midlertidig afgørelse omforældremyndighed efter forældreansvarslovens§ 26. Det vil betyde, at den midlertidigeeneindehaver af forældremyndigheden, udenden anden forælders samtykke, kan bestemmeskolevalget.Løsningen lyder besnærende – men der eret par problemer. Midlertidig ophævelse afforældremyndighed er ikke et kort, statsforvaltningerog domstole selv kan vælge attrække. Det kræver, at en af forældrene bederom det (i tide), og det sker ikke altid i praksis,og det er en løsningsmodel, myndighederneskal bruge varsomt.Forældreansvarslovens sidste og mestindgribende løsningsmetode er endeligt atophæve den fælles forældremyndighed.Det kræver ifølge lovens § 11 tungtvejendegrunde, og som udgangspunkt kan en uenighedom skolevalg ikke i sig selv begrunde det. Kunnår undervisningspligten er i fare for ikke atblive opfyldt, eller hvis et skoleskift i øvrigtmå antages at være bedst for barnet, brugesmuligheden i praksis.Børn ender i juridisk tomrumEftersom de skitserede løsningsmuligheder ikke altid er effektiveeller hurtige nok, er børn i en række sager endt i et slags juridisk tomrum.Og her er Sorteper havnet hos kommunerne. De er nemlig efterfolkeskolelovens § 54 forpligtet til at sikre, at alle børn i kommunenmodtager undervisning – og der står ikke noget i folkeskoleloven om,at forældreslagsmål kan fritage kommunerne for deres ansvar for atsikre skolegangen. Kommunerne skal altså gøre noget - men hvad?Løsningen på problemet ligger faktisk gemt i nogle meget gamle regleri folkeskoleloven. De giver nemlig børn ret til undervisning. Kommunerforpligtes til at sikre, at børnene får deres undervisning – og forældreforpligtes til ikke at lægge hindringer for det. Disse regler har Undervisningsministerietbrugt til at få kabalen til at gå op.Ministeriet fortolker nemlig folkeskolelovens regler sådan, atindmeldelse i skole i visse situationer kan ske, selvom en af forældremyndighedsindehaverneprotesterer. Det gælder både, når der er taleom barnets første indskrivning i skole og i forbindelse med skoleskift,hvis konsekvensen ellers bliver, at undervisningspligten ikke opfyldes.Helt lavpraktisk er Undervisningsministeriet nået frem til, at kommunalbestyrelseni disse sager skal optage barnet i distriktsskolen.Det bygger ministeriet på, at forældre har en ubetinget ret til at fåderes barn optaget i distriktsskolen, hvor barnet har sin folkeregisteradresse,efter folkeskolelovens § 36, stk. 2. Folkeskolelovens reglerkan altså samle op og sikre barnets skolegang, der hvor forældreansvarslovenfejler.Hvis barnet allerede er indmeldt i en skole, og det godt kan lade siggøre at fortsætte skolegangen, eller hvis barnet har brug for specialskole,kan muligheden næppe benyttes. Det ændrer dog ikke ved,at folkeskoleloven vil kunne løse kommunernes problemer i mangetilfælde, og loven sikrer, at ingen børn behøver at stå i den situation, atde slet ikke kan gå i skole. For jurister – og vel også mange andre – ermuligheden et betryggende resultat, fordi Danmark også internationalthar forpligtet sig til at sikre børns ret til undervisning. I Danmarkskal børn nemlig undervises – forældreslagsmål eller ej. AMarianne Holdgaard er professor ved Juridisk Institut, AAU, Line BuneJuhl er adjunkt ved Juridisk Institut, AAU og Hanne Marie Motzfeldtph.d.jur, specialkonsulent i Natur- og Miljøklagenævnet.redaktionen@socialrdg.dkSOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 21


DS:NURedigeret af Birgit Barfoed, bb@socialrdg.dkPSYKISK SÅRBAR – HÅB OG UDVIKLINGPsykiatrifaggruppens Landskonference 2012Under overskriften “ Psykisk sårbar – håb og udvikling ” holder Psykiatrifaggruppenlandskonferencemed fokus på psykisk sygeog sårbare unge. Det sker 20.-21. september på Hotel Munkebjergi Vejle.På programmet er:• Betydning af stigmatisering – oplæg ved Johanne Bratbo,“En-af-os”.• Ressourceforløb i praksis – oplæg ved erhvervspsykolog MichaelDanielsen fra PsykiatriFondens projekt Unge i Uddannelse.• Paneldebat: Hvordan skal lovgivningen spille sammen for bedstmuligt at støtte unge mennesker med psykisk skrøbelighed i deresudvikling og hvad skal et rehabiliteringsforløb bestå af? – oplægved psykiatriordfører Karen Klint (S), formand for Sind, Knud Kristensenog formand for DS, Bettina Post.Læs meget mere på faggruppens hjemmeside på socialrdg.dk/faggrupperog tilmeld dig senest 31. august. Du kan tilmelde dig heleeller dele af arrangementet.GENERALFORSAMLINGPsykiatriPsykiatrifaggruppen indkalder tilgeneralforsamling 20. september kl.16-18 på Hotel Munkebjerg i Vejle.Dagsorden ifølge lovene.Læs mere på faggruppens hjemmesidepå socialrdg.dk/faggrupper.Individuelle socialpædagogiske løsningersærlig komplekse problemstillinger.MEDLEMSFORDELSpar penge medForbrugsforeningenSom medlem af Dansk Socialrådgiverforeningkan du blive medlem af Forbrugsforeningen ogspare penge på en del af dit forbrug. Hver gang dubetaler med dit forbrugsforeningskort i en af deca. 4.500 forretninger, som Forbrugsforeningensamarbejder med, optjener du bonus – normalt ni procent.Du kan få bonus på alt mellem himmel og jord med rabat – tøj ogsko til børn og voksne, rejser, isenkram, hårde hvidevarer, maling,boligudstyr, computer, tv, friluftsudstyr, briller, benzin... Du kan bliveklippet, du kan få rabat på fastnettelefonregningen hos TDC ogautohjælp hos Falck eller tage familien med i forlystelsesparker ogmeget, meget mere.Se hvor du kan spare på www.forbrugsforeningen.dkDu afregner månedligt med Forbrugsforeningen, som sendermånedlige kontoudtog, så du kan følge med i, hvad du har køb – oghvor meget bonus du har optjent. Bonus overføres til din forbrugsforeningskontoden 31. december, så den kan være med til atdække dine december-indkøb.Vi sikreret involverendeog dokumenteretudviklingsforløb.SUFDen Sociale Udviklingsfond8619 2800www.suf.dk22 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


DS:NUSommertidi DSFra 2. juli til og med 10. august ertelefonerne i Dansk Socialrådgiverforeningsregioner og sekretariatåbne mandag - fredag kl. 10-13.SENIORSEKTIONENEn gang socialrådgiver,altid socialrådgiverNår du går på efterløn, alderspension ellerførtidspension, behøver du ikke at sige farveltil faget. Du kan melde dig ind i Seniorsektionen,hvor du bevarer tilknytning til fagetog til fagfæller. Du får nedsat kontingent ogmodtager Socialrådgiveren og kan deltage i enrække arrangementer.KarrieretelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring og udvikling af dit jobforløbsom socialrådgiver?Ring til DS’ Karrieretelefon. Du får enhalv times coaching af en erfaren konsulentfra DS. Hensigten er at give støttetil og udfordre dine egne tanker om dinjobmæssige fremtid.Åben mandage kl.15-18på telefon 33 93 30 00Læs mere påwww.socialrdg.dk/karrieretelefonDagbehandlingFOTO: EN:60Faggruppen Dagbehandling holder temadag/generalforsamling torsdag d. 27. september.Nærmere program/info følger.ArbejdsmiljøtelefonenHar du brug for hjælp til personligafklaring af dine muligheder for at tackleproblemer, der skyldes arbejdsmiljøet pådin arbejdsplads?Så send dit spørgsmål tilarbejdsmiljoetelefonen@socialrdg.dkmed forslag til, hvornår det bedst passer,at vi ringer dig op.Du får en halv times rådgivning af enerfaren konsulent fra DS. Hensigten er,at give dig overblik og inspiration til at semulighederne og handle på problemerne,inden de vokser sig for store.Læs mere påwww.socialrdg.dk/arbejdsmiljoetelefonenDS-KALENDERLæs mere om arrangementerne– og se flere – påwww.socialrdg.dk/kalender8. JULI, STOCKHOLMAction and ImpactVerdenskonferencen Social Work SocialDevelopment 2012. DS-medlemmer kanfå tilskud til deltagelse.24. AUGUST, KØBENHAVN27. AUGUST, AARHUS30. AUGUST, ODENSERehabilitering i praksisKom og få nye metoder og viden til hvordan mankan arbejde med rehabilitering.30.-31. AUGUST, VEJLEBørne- og ungdomspsykiatriFaggruppen holder konference om ADHD og omefteruddannelse.17. SEPTEMBER, SYD/ESBJERG18. SEPTEMBER, SYD/ODENSETine EgelundFyraftensmøde med efterfølgende middag.24. SEPTEMBER, SYD/FREDERICIAHanne ReintoftFyraftensmøde med efterfølgende middag.5. OKTOBER, REGION NORD5. OKTOBER, REGION SYD6. OKTOBER, REGION ØSTGeneralforsamlingFå indflydelse på regionens arbejde og vælgdelegerede til Repræsentantskabsmødet.24. OKTOBER, SYD/ODENSE29. OKTOBER, SYD/AABENRAABeskæftigelsesindsatsHvad er godt socialt arbejde på beskæftigelsesområdetog hvad virker.23.-24. NOVEMBER, VINGSTEDRepræsentantskabsmødeSOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012 23


REGIONSLEDERAF ANNE JØRGENSEN, FORMAND REGION SYDSkal ledige arbejde gratis?Jobrotation er et af de værktøjer i den aktivebeskæftigelsespolitik, der tales meget om påChristiansborg og i fagforeninger og A-kasser,nu hvor der er høj ledighed.Vi har desværre også mange ledige socialrådgivere.Alene i Region Syd viser statistikkernehos FTF-A i april, at der er over 200socialrådgivere uden arbejde. Dimittender, derikke kan få arbejde, og kollegaer, der er blevetafskediget på grund af besparelsesrunder påarbejdspladserne. Der er blevet færre jobs,og samtidig stiger arbejdsmængden især påmange jobcentre.Ideen med jobrotation er god. Fastansattekan sendes på efter- og videreuddannelse,mens en ledig ansættes som vikar og dermedfår noget erhvervserfaring og mulighed for atholde sig a jour med sit faglige område. Statenhar afsat penge, så der kan søges rotationsydelsei Arbejdsmarkedsstyrelsen til at betaleden overenskomstmæssige løn til vikaren. Enwin-win- situation for både den ledige og denansatte.Nogle kommuner har i disse sparetiderikke afsat penge til at efteruddanne sinemedarbejdere. Det må man undre sig over,for med færre ansatte må det være vigtigt,at de tilføres de rette kompetencer til atløse flere og nye opgaver. Kursusafgift foruddannelse forsøger nogle kommuner medmeget kreative regnestykker at få andre tilat betale. De foreslår, at de ledige arbejdergratis som vikarer på dagpenge. De skal godtnok overtage ordinært arbejde, men ikke til enoverenskomstmæssig løn. De skal bare væreglade for at få erfaring.Ja, måske tænker de på at afskedige en fastansatmere, hvis man kan få udført arbejdet“gratis” af en ledig på dagpenge? Regnestykkerviser også, at kommuner sågar kan tjenepenge på jobrotation, så ansatte kan bidragetil at mindske det store sorte hul i budgettet.Det er helt uacceptabelt.Ved ansættelse i løntilskud ansættes denledige som en ekstra ansat, hvor det for atundgå misbrug af ordningen er nøje aftalt,hvilke opgaver den ledige kan hjælpe med udenat overtage ordinært arbejde.Den ledige forbruger af sin to-årige dagpengeperiodeved at være i løntilskud og skalsamtidig være aktivt arbejdsøgende.På rotationsydelse med løn i jobrotationer perioden en “død periode”, hvor man ikkebruger af dagpengeperioden, men heller ikkeoptjener arbejdstimer til at forlænge dagpengeperioden.Ledige kan også komme i praktik, i traineeordningmed kombineret uddannelse ogpraktik.Der er jo en grund til, at vi har aftalte overenskomstermed løn og ansættelsesforhold.Dem kan vi ikke tilsidesætte, men vi vil gernevære med til jobrotation på fair vilkår.anj@socialrdg.dkTEMADAGE:Rehabilitering i praksisRehabilitering er på alles læber og er blevet ethot politisk emne blandt politikerne på Christiansborg,i regionerne og i kommunerne. Senester rehabilitering blevet det store omdrejningspunktfor regeringens førtidspensionsreform.Rehabilitering er altså kommet for at blive – ogsocialrådgiverne vil unægtelig komme til at spilleen afgørende rolle i rehabiliteringsindsatsenfremover.Men hvad er det der rehabilitering? Hvad ersocialrådgiverens rolle i rehabiliteringen? Oghvordan arbejder man egentlig rehabiliterende ipraksis?Kom til temadag om rehabilitering og få nyviden og metoder til, hvordan man kan arbejdemed rehabilitering i praksis. Claus Vinther og JanJohansen fra Marselisborgcenteret kommer ogunderviser – og dagen bliver en kombination afoplæg, gruppearbejde og refleksion over praksis.Hvor og hvornår?24. august i København, ProfessionshøjskolenMetropol, Tagensvej 86,København N27. august i Aarhus, Marselisborgcenteret,P.P. Ørumsgade 11, bygn. 8, Aarhus C30. august i Odense, Fagforeningshuset,Lumbyvej 11, Odense CAlle dage klokken 9-16Hvordan?Det er gratis at deltage – men du skalselv betale din transport. Der bliverserveret frokost.Du kan tilmelde dig temadagene viamedlemssystemet. Der er tilmeldingsfrist15. august.Program09.00 Ankomst, registrering og morgenbrød09.30 Introduktion til rehabiliteringsbegrebet10:00 Rehabiliteringsbegrebets elementeri teori og praksis.12:00 Frokost12:45 ICF-modellen som fælles referencerammepå tværs af faggrupper og sektorer.14:00 Kaffepause14:15 Rammerne for det rehabiliterendearbejde15:30 Førtidspensionsreformen16:30 Tak for i dag24 SOCIALRÅDGIVEREN 10 I 2012


Vand og ByVi er et socialpædagogisk opholds- og bostedVi har eksisteret siden 1983Hos os kan man bo fra man er 14 år ogtil man kan klare sig selvVi bor tæt på både by og naturVand og By · Kontor: Hovedvejen 4B (Hjarnø),7130 JuelsmindeTlf: 86 13 72 11 · Mail: pgh@vandogby.dk ·Hjemmeside: www.vandogby.dkAnnoncerBRUSH-UP KURSUSSTYRK MEDARBEJDERNESFAGLIGE KOMPETENCERFå et skræddersyet kursus til dine medarbejdere.Udgangspunkt er i jeres hverdagog jeres behov. I får et Brush-up kursus påde love og fagområder, der er relevantefor jer.I får den seneste opdatering inden forlovgivningen på det valgte område.INDHOLD Gennemgang af lovgivning Teori omsat til praksis SagssupervisionReflekterende teamsTEORI OG PRAKSIS MØDESMedarbejderne vil på to dage kommeigennem det lovområde, som der er aftaltpå forhånd. Undervisningen er baseret påteori og praksis.Medarbejderne har deres egne konkretesager med, og deres professionelleudfordringer fra hverdagen blivergennemgået.FAGOMRÅDERJobkonsulentKontanthjælpSygedagpengeRevalideringFleksjobKONTAKTJylland:Pia Maria Vørts, Konsulent,Tlf. 4121 1481Sjælland og Fyn:Connie Sørensen, Konsulent,Tlf. 4121 1385Hanne Thaulov, Konsulent,Tlf. 4121 1482Hanne Nyström, Markedschef,Tlf. 4121 1320www.hartmanns.dk25


AnnoncerCasa Blanca Bo & ErhvervIndividuel tilpasset bo støtte - midt i KøbenhavnBofællesskab og dagtilbudFor unge over 16 år i KøbenhavnCasa Blanca er et godkendt kollegielignende opholdssted,botilbud og bofællesskab for unge mellem 16 og 28 år samt etdagtilbud med STU-forløb, erhvervsafklaring og undervisning.Casa Blanca tilbyder også støtte/kontaktperson ordning forunge.Vi giver personlig støtte og omsorg, der er målrettet denenkelte unges vanskeligheder og udviklingspotentialer.Målet er stærkere og selvhjulpne ungeCasa Blanca har pt. 45 ansatte med forskellig arbejdsmarkeds-,uddannelses- og erfaringsgrundlag. Casa Blanca er et godkendtopholdssted, bosted og bofællesskab.Kontakt visitator Anders Christiansenpå 29 23 91 03Casa Blanca Bo & ErhvervValby Langgade 227, 2500 Valbywww.cbbe.dkVi er et opholdssted på Samsø med otte skønne unger,men da vi desværre skal sige farvel til vores flyvefærdigepiger, har vi to ledige pladser 1. august 2012.Vi tager gerne søskende.Gå ind på vores hjemmesidewww.vestermarken57.dkOg se om en anbringelse hos os kunne være enmulighed. Eller kontakt leder Charlotte Buchhavepå tlf. 21 64 36 08Prisen er: 59.544 – incl. en hjemrejse pr. familie pr.måned.Kender du et (pleje)barn der mangler et professioneltsted, at holde sin sommerferie, – med mulighed for at fåfrisk luft og røde kinder? Så vil det glæde os at få besøgi juli eller august. Vi kan modtage to børn, minimum enuge af gangen.Pris pr. uge 10.000 kr. incl. transport.- et sundt sted at vokseVESTERMARKEN BLEV AKKREDITERET DEN 11. OKTOBER 2010.2613 temaopdelte moduler à to dage med startitkin.dkFONDEN BOHOLM OPHOLDSSTED OG SKOLEBoholm huser og underviser unge fra 12 år og voksne op til 23 år.Opholdsstedet er beliggende i skønne omgivelser mellem Roskildeog Holbæk.MÅLGRUPPEMålgruppen er ikke udadreagerende unge med primære problemeri forhold til: Social kontakt, social forståelse, socialtsamvær, opmærksomhed/koncentration.Den målgruppe vi har valgt at arbejde med, har specielle behovi forhold til at kunne være sig selv, og samtidig have letadgang til at være sammen med få eller flere andre. De harspecielt vanskeligt ved social kontakt og skal derfor støttesbåde af personalet og gennem de fysiske rammer.Diagnostisk kan der bl.a. være tale om unge med AspergersSyndrom, højtfungerende unge med autisme, unge med OCD,unge med Tourette Disorder, unge med opmærksomhedsfor-


Annoncer27


StillingsannoncerStillingsannoncer 2012Send din annonce til DG Media as,St. Kongensgade 72, 1264 København K,tlf: 70 27 11 55, fax 70 27 11 56 ellerepost@dgmedia.dkDeadline kl. 12SIDSTE FRIST FOR INDLEVERINGUDKOMMERSocialrådgiveren nr. 11 27. juli 9. augustSocialrådgiveren nr. 12 10. august 23. augustSocialrådgiveren nr. 13 24. august 6. septemberSocialrådgiveren nr. 14 7. september 20. septemberNatur og UdviklingFamilierådgivningen søger to uddannede rådgivere til enfast stilling på 37 timer i det forebyggende team og etbarselsvikariat på 37 timer i anbringelsesteamet.Flere oplysninger:Kan indhentes hos Familierådgivningens funktionslederLisbeth Munkager på telefon 49283262 eller hos fagligleder Lasse Binderup på 49283389 eller på kommunenshjemmeside www.helsingorkommune.dkUngerådgiverJob og KompetenceudviklingVi søger en ungerådgiver med pædagogisk/socialfagligbaggrund til administrative opgaver i ungeprojektet, som erHalsnæs Kommunes aktiveringstilbud til unge 18-30 årige,der modtager offentlig forsørgelse. Ungeprojektet er lokaliseretpå Jobgården i Hundested.Vi forventer, at du er uddannet inden for socialfagligt ellersocialpædagogisk arbejde.Vi tilbyder et godt teamsamarbejde og et uformelt og rartarbejdsmiljø, hvor vi hjælper hinanden.Kontakt: Leder Karsten Hovmand, telefon 5149 7053 ellersocialfaglig medarbejder Tove Ø. Madsen, 4798 0541Ansøgningsfrist torsdag den 28. juni 2012Læs mere og se flere ledigestillinger på www.halsnaes.dkAnsøgningen sendes online via www.halsnaes.dk/ledige stillinger ellertil Halsnæs Kommune, Rådhuspladsen 1, 3300 FrederiksværkDansk Socialrådgiverforening opfordrer annoncørernetil at signalere et ønske omligestilling og mangfoldighed på arbejdspladserne.28


Socialrådgiver ellerSocialformidler søgesSystemkonsulentArbejdsmarkedsafdelingen søger en analytisk skarpsystemkonsulent som har indgående kendskab tilKMD Aktiv.Du bliver ansat i en spændende specialiststillingmed store faglige udviklingsmuligheder.Se hele stillingsopslagetog hvordan du søger påwww.gladsaxe.dk.Ansøgningsfrist: 8. augustkl. 12.00Gladsaxe Kommune– en levende arbejdsplads med mange mulighederBRØNDBY KOMMUNEVi har fingeren på pulsen og er en central medspiller i detspændende og udfordrende arbejde i det kommunale ogregionale Danmark. Vi er en landsdækkende virksomhed, derer rådgiver og revisor for mere end 60% af landets kommuner.Har du lyst til og mod på at komme ”på den anden side afskrivebordet” og få et andet perspektiv på dit arbejde, så erder rigtig gode muligheder hos os. Vi tilbyder et spændendejob, hvor du får en stor kontaktflade til vores kunder, og visørger for, at du altid er faglig opdateret. Du vil få base påvores kontor i Århus.Som socialrådgiver eller socialformidler vil dineopgaver primært blive: deltagelse i revision af sociale sager rådgivning omkring sociale sager udførelse af ledelsestilsyn på sociale sager hosvores kunder udarbejdelse af ressourceprofiler deltagelse i opgaver sammen med voresConsulting afdeling.KompetencerVi forventer, at du er uddannet socialrådgiver ellersocialformidler, og: erfaring er en fordel men ingen betingelse har evnen til at skelne væsentligt fra uvæsentligt har overblik, er selvstændig og evner at koordinereog planlæggeer god til at kommunikere i skrift og talehar kendskab til regnskab og reglerne omkring socialrefusion - dette vil være en fordel, men det er ingenbetingelse.Løn- og ansættelsesforholdLøn- og ansættelsesforhold fastsættes individuelt afhængigaf dine kvalifikationer og erfaring.Interesseret?Hvis du har spørgsmål, er du velkommen til at kontaktechefrevisor Poul Schlosser på tlf. 24 29 50 23 eller partnerNiels J. Buhl på tlf. 24 29 50 28. Du søger via vores hjemmesidewww.bdo.dk under job. Vi ser frem til at modtage dinansøgning senest den 25. juni 2012.BDO Statsautoriseret revisionsaktieselskab og BDO KommunernesRevision, Godkendt revisionsaktieselskab, beggedanskejede revisions- og rådgivningsvirksomheder, er medlemmeraf BDO International Limited - et UK-baseret selskab medbegrænset hæftelse - og dele af det internationale BDO netværkbestående af uafhængige medlemsfirmaer. BDO er varemærkefor både BDO netværket og for alle BDO medlemsfirmaerne.Stillingsannoncer 201229


2012Studiekoordinatortil socialrådgiveruddannelseni OdenseIndeholder såvel administrative som pædagogiske funktioneri forhold til socialrådgiveruddannelse og den IT-baseredesocialrådgiveruddannelse.Stillingen er på ½ tid – 18, 5 timer pr. ugeSe det fulde opslag påucl.dk/jobLær at skrive med 10 fingrepå 8 timer og for 109 kronerSom medlem af Dansk Socialrådgiverforeningkan du nu lære at skrive effektivt foren billig penge.Med Keyboard Pro tager det kun 8 timerat lære professionel tastaturbetjening– og har du først lært det, glemmer du detikke igen.Keyboard Pro er Danmarks mest solgteog anmelderroste program af sin art. Deter 100 procent web-baseret, er tilgængeligdøgnet rundt og kan benyttes på Windowsog Mac – uanset browservalg.Den vejledende pris er 249 kroner, menmedlemmer af Dansk Socialrådgiverforeningskal kun betale 109 kroner. For detbeløb, får du en licens, som gælder i fem år.Læs mere påwww.socialrdg.dk/keyboardproFOTO: EN:60StillingsannoncerSamsø KommuneSPÆNDENDE JOBPÅ SOLSKINSØENSygedagpenge og kontanthjælpI Jobcenteret Samsø er to stillinger ledige begge tilbesættelse snarest eller efter aftale.Samsø er ”en grøn ø”, har en fantastisk natur, en farverigkultur og rigtig mange aktive borgere.Samsø Kommune er en lille selvstændig og veldrevetkommune.Se opslag på kommunens hjemmeside www.samsoe.dk,hvor der også findes relevante oplysninger om Jobcenteretpå Samsø.Ansøgning bedes sendt elektronisk til Løn og Personalekommune@samsoe.dk senest d. 28.06.12 kl. 12.00.Kan du ikke sende ansøgning elektronisk, da send til Lønog Personale, Søtofte 10, 8305 Samsø.Nærmere oplysninger hos driftforvaltningschef AliceSteenor tlf. 8792 2200 eller via mail: auast@samsoe.dkKontingent for 2012Medlemskontingentet til DanskSocialrådgiverforening (DS)fastsættes af repræsentantskabet.Det opkræves kvartalsvis ifebruar, maj, august og november– stude rende opkræves doghalvårligt.Aktiv 1: Normalt kontingent:1554 kr. pr. kvartalNormalkontingent betales afalle, som ikke er arbejdsløse.Aktiv 2: Arbejdsløsheds- ogdeltidskontingent:1086 kr. pr. kvartalArbejdsløshedskontingentetbetales af alle, der på månedsbasisi gennemsnit arbejderhalv tid (normalt 20 timer)eller derunder om ugen eller erarbejdsløs og aktivt arbejdssøgende.Aktiv 2: Barselskontingent:1086 kr. pr. kvartalKontingentet, der svarer tilkon tin gentet for arbejdsløse,betales af de medlemmer, derer på barselsorlov, og omfatterden periode af barselsorloven,hvor de er på dagpenge.Aktiv 3: Dimittendkontingent:852 kr. pr. kvartalKontingentet betales af alledimittender, der på månedsbasisi gennemsnit arbejderhav tid (normalt 20 timer) ellerderunder, og som er aktivtarbejdssøgende.Aktiv 4: Fuldtidsstuderendesocialrådgivere:102 kr. pr kvartalBetingelsen for at betale dettekontingent er, at den pågældendeer berettiget til SU.Kontingentsatsen er på sammeniveau som kontingentet forstudentermedlemmer.Senior- og efterlønskontingent:237 kr. pr. kvartalSeniorkontingentet betales afalle medlemmer, der overgår tilpension eller efterløn.Passiv kontingent:237 kr. pr. kvartalPassivt medlemskab erfor socialrådgivere, der erbeskæftiget uden for DS’forhandlingsområde udensamarbejdsaftale med DS,men organiseret i pågældendeforhandlingsberettigedeorganisation, samt for socialrådgivereuden beskæftigelsei Danmark, uden dagpengeretog ikke arbejdssøgende indenfor faget.Studerende: 192 kr. pr. halvårAlle socialrådgiverstuderendeved professionshøjskolerne ogved Aalborg Universitet kanoptages som studentermedlemmer.Medlemskabet svarer tilpassivt medlemskab.Samarbejdsaftaler:DS har herudover samarbejdsaftaler med DJØF og Seminarielærerforeningen (DanskMagi sterfore ning) samtSocialpædagogerne (ansattepå Formidlingscentrene). Kontingentsatsfor ovenståendedobbeltmedlemmer oplyses vedhenvendelse til DS’ sekretariat.Andet:Kan du ikke henføres til en afovenstående kontingenttyper,bedes du rette henvendelse tilDS’ sekretariat.Betalingsservice:Indbetalinger kan overførestil DS via PBS. Du kan tilmeldedig på din side på medlem.socialrdg.dk under kontingentoplysninger.Du skal bruge ditmedlemsnummer når du loggerpå – det finder du bag på Socialrådgiveren.30


DS:KontaktTelefonerne er åbne mandag-fredag kl. 9-14Hovedbestyrelse:FormandBettina Postbp@socialrdg.dkNæstformandUlrik Frederiksenuf@socialrdg.dkØvrig hovedbestyrelseRasmus Balslevr_balslev@yahoo.dkMads Bilstrupmb@socialrdg.dkMajbrit Berlaumbb@socialrdg.dkJeppe Ellegaardjeppe.ellegaard@kriminalforsorgen.dkAnne Jørgensenanj@socialrdg.dkLouise Dülch Kristiansenlouisekr@htk.dkSusanne Lyngsølyngsoeconsult@gmail.comHenrik Mathiasenhmt@aarhus.dkHanne Ryelund Sørensenhsn@toender.dkTrine Quisttq@socialrdg.dkMai Birk Andersenmba@sdsnet.dkDitte Brøndumdbr@sdsnet.dkSEKRETARIATETDanskSocialrådgiverforeningToldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69ds@socialrdg.dkREGION ØSTRegion Øst dækker Region Hovedstadenog Region SjællandDansk SocialrådgiverforeningRegion ØstAlgade 43, 24000 RoskildeTlf: 33 38 62 22Fax: 46 32 07 67ds-oest@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12ArbejdsmiljøHenvendelse til regionskontoretTlf: 33 38 62 22ds-oest@socialrdg.dkØVRIGELedersektionenFormand Helga Waage JørgensenTlf. arb: 36 39 22 28Tlf. prv: 38 80 27 73socialrdg.dk/ledersektionenSelvstændigeFormand Ellen HansenTlf: 20 98 78 79socialrdg.dk/selvstaendigSeniorsektionenFormand Anita BarfodTlf: 21 42 42 60socialrdg.dk/seniorsektionenREGION SYDRegion Syd dækker Region SyddanmarkDansk SocialrådgiverforeningRegion SydVesterballevej 3ASnoghøj7000 FredericiaTlf: 87 47 13 00Fax: 75 84 34 50ds-syd@socialrdg.dkKontoret i OdenseLumbyvej 11, opgang C, 2th.Postboks 2495100 Odense CTlf: 87 47 13 00Fax: 66 14 60 21JobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12ArbejdsmiljøkonsulentBo Ulrick MadsenTlf: 87 47 13 13 ellerTlf: 21 77 04 51bum@socialrdg.dkSammenslutningen af DanskeSocialrådgiverstuderendeFormand Mai Birk AndersenTlf: 61 22 57 40www.sdsnet.dkArbejdsløshedskassenFTF-A (hovedkontor)Snorresgade 15, Boks 2200900 København CTlf: 70 13 13 12REGION NORDRegion Nord dækker Region Nordjyllandog Region MidtjyllandDansk SocialrådgiverforeningRegion NordSøren Frichs Vej 42 H, 1.th8230 ÅbyhøjTlf: 87 30 91 91Fax: 86 13 05 32ds-nord@socialrdg.dkKontoret i HolstebroFredericiagade 27-297500 HolstebroTlf: 87 30 91 91Fax: 97 42 18 98ds-nord@socialrdg.dkKontoret i AalborgHadsundvej 184 BPostboks 7649000 ÅlborgTlf: 87 30 91 91Fax: 98 13 22 51ds-nord@socialrdg.dkJobformidlingKontakt FTF-ATlf: 70 13 13 12Arbejdsmiljø:Henvendelse til regionskontoretTlf: 87 30 91 91ds-nord@socialrdg.dkPensionskassen PKAPensionskassernes AdministrationTuborg Boulevard 32900 HellerupTlf: 39 45 45 45


FOTO: KRISTIAN GRANQUISTLEDERAF BETTINA POST, FORMANDSå er vi ved at nå til sommerferien, og det ertid til at gøre status. Og her kan jeg uden atblinke konstatere, at Dansk Socialrådgiverforeninghar rykket helt vildt i årets førstehalvdel og leveret både omfattende og –synes vi selv – visionære input til regeringensmange reformer. Det har været – og er – rigtigspændende og rigtig hårdt arbejde.Historien gentager sigDet lidt pudsige er, at situationen var lidt densamme for nøjagtig ti år siden, hvor vi også fiken ny regering med en stor reformdagsorden.I regeringsgrundlaget “Nye Mål” fra 2001 kanman blandt andet læse om reformpakken“Det fælles ansvar”, som indeholdt en reformaf førtidspensionsområdet. Den afstedkomde regler, vi arbejder efter nu, som bekendtmed det sigte, at flere skulle i fleks- ogskånejob. Bortset fra, at “skånejob” vist errøget helt ud af sproget, så er der ikke nogetnyt i intentionerne. Vi må håbe, at de nyeløsninger til gengæld bliver mere virkningsfuldeend de forrige. Der var også løfter omflere ressourcer til hjemløse, sindslidende oghandicappede samt til at forebygge narko- ogalkoholmisbrug. Et hurtigt tilbageblik på, hvadder kom ud af det, viser nogle forbedringer,men også klare behov for mere. Det gør “Rådetfor Socialt Udsatte”, som blev etableret iforbindelse med reformen, på smukkeste vishele tiden opmærksom på. Så også her er dermere at gøre.Venstre og De Konservative lovede at inddragede frivillige foreninger mere i løsningenaf en række sociale opgaver. Det er en dagsorden,som stadig fylder hos den nuværenderegering, uden at det dog virker som om,diskussionerne har rykket sig synderligt. De“Spilleregler for samspillet mellem professionelleog frivillige”, som er en udløber atfrivillighedsåret, og som vi har været medSame, samebut different …?til at formulere, har i hvert fald ikke afskaffetpåstanden om, at fagforeningerne blokerer for,at der kan udvikles på dette område. Jeg håber,at det kun er et spørgsmål om tid, før det dogmeryger i graven. Frivillige og professionelle harbrug for hinanden.Og så var der lige opgøret med “Systemdanmark”og reformen “Flere i arbejde”. Det førsteved vi kun alt for godt, hvordan det gik med. Derer stadig masser af god plads til at forfølge dendagsorden. Det andet blev annonceret med disseord: “Det skal kunne betale sig at arbejde. Mangeflere skal ud af passiv forsørgelse og ind påarbejdsmarkedet. De unge skal hurtigere gennemuddannelsessystemet. De, der er på arbejdsmarkedet,skal motiveres til at arbejde mere og tilat arbejde igennem et langt livsforløb”. Jamenaltså. Der er ingen tvivl om, at “Flere i arbejde”har reformeret beskæftigelsesindsatsen. Mende politiske debatter om beskæftigelsesindsatsenhandlede åbenbart - dengang som nu - om atafskaffe hovedløse aktiveringstilbud, at uddannelseer vejen ud af “passiv forsørgelse”, og at viskal arbejde mere i længere tid. Rent déjà vu.Nye mulighederHvad er så konklusionen på denne rejse ti årtilbage i tiden? Tjah. En pessimist ville måskekonkludere, at det hele er nytteløst, for uansethvad vi gør, og hvem der gør det, så fortsætterde samme diskussioner om de samme problemer.Heldigvis er jeg ikke pessimist. Den gode nyheder da også, at hvor vores input tidligere mest blevmodtaget med let irritabel høflighed, så oplevervi, at vores forslag til det igangværende reformarbejdemodtages med stor respekt og interesse.Det åbner jo en mulighed for, at de efterfølgendeløsninger faktisk rammer plet i forhold til de problemer,som skal løses. Det er da lige til at bliveglad i låget af!Rigtig god sommer!bp@socialrdg.dkAL HENVENDELSE: DANSK SOCIALRÅDGIVERFORENING, WWW.SOCIALRDG.DK, TLF: 70 10 10 99Toldbodgade 19B1253 København KTlf: 70 10 10 99Fax: 33 91 30 69www.socialrdg.dk

More magazines by this user
Similar magazines