få nydanske forældre på banen.pdf - Ny i Danmark

sm.dk
  • No tags were found...

få nydanske forældre på banen.pdf - Ny i Danmark

nydanske forældre på banen- En guide til frivillige foreninger og organisationerEr denne guide noget for dig?• Arbejder du med børn og unge med etnisk minoritetsbaggrund?• Har du lyst til at styrke samarbejdet med forældrene?• Vil du have inspiration til at opnå forældrenes interesse og engagement?• Vil du være med til at sikre en velfungerende forening for alle?Kan du sige ja til det meste, så læs videre...1


01. Inddrag forældrene fra dag 1Ikke alle forældre med minoritetsbaggrundkender til det danske foreningsliv.Hvad er en forening? Hvorfor skal mitbarn gå til karate? Hvorfor betaler vikontingent?”Mange kender ikke til foreningskultur,og det bliver ikke altid set som noget fornuftigt.Forældrene skal have forklaret,hvad en forening og frivilligarbejde er.”(Dansk Folkehjælp)Manglende viden kan skabe forbehold,og det vil derfor være en god idé atsikre en ordentlig velkomst fra dag et ogforklare, hvad foreningslivet går ud på– og hvad der gælder specifikt for jeresforening.Byd velkommen – gerne personligtHvis jeres forening sørger for en godvelkomst, vil nye forældre hurtigere følesig på ”hjemmebane” og dermed bidragetil foreningen.Det er en fordel, hvis I opbygger nogleretningslinjer for eller rutiner omkring,hvordan I tager godt imod nye medlemmer.Husk fx:• Hils på nye forældre, når de dukker opog præsenter jer• Få lært deres navne rigtigt• Vis rundt i foreningen• Præsenter forældre og frivillige forhinanden• Gør det klart, at forældrene altid kankomme til jer med spørgsmål omforeningenPersonlig modtagelse iFremad Valby”Ude på banen har vi en person,der går rundt og tager imod forældrene.Hun viser, hvor der blivertrænet, hvor klubhuset er, informationstavlen,hvordan børnenebliver meldt ind osv. Trænerne harofte nok at se til, så det er en frivillig,der tager sig af den opgave.Det betyder enormt meget. Folkføler sig godt modtaget og kanfå svar på deres spørgsmål. Dethandler om, at de føler sig værdsatog trygge i klubben.Vores strategi med at have nogenpå banen og møde forældrene gørdet nemmere at spørge dem, omde ikke lige har lyst til at hjælpemed noget. Det handler om atopbygge relationer.”(Fodboldklubben Fremad Valby)Det kan både være træneren, en fra bestyrelseneller en forældrerepræsentant,der henvender sig til nye forældre. I alletilfælde vil det være en god idé at udpegeen eller flere personer, der påtagersig opgaven med at byde velkommen, såden ikke ”drukner” i andet arbejde ellerpå grund af tvivl om, hvem der gør hvad.HuskEtniske minoritetsforældre, deraldrig har været medlem af enforening før, ved måske ikke:• At instruktørerne ikke får løn,men arbejder frivilligt• At foreningen ledes af endemokratisk valgt bestyrelse,hvor de også er velkomne• At en forening ikke er en pasningsordning• At det forventes, at forældrehjælper med tøjvask, kørsel mv.• At foreningslivet er for alle, ikkekun de bedste(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)TJEKLISTE99Byd velkommen – gernepersonligt99Lav en informationspakke99Fortæl om foreningslivetsmuligheder99Fortæl om mulige konkreteopgaver99Udpeg kontaktpersoner4


• At forældrene er mere synlige?Fx dukker op til kampe, kommer forbitil træning i klubben, deltager i socialearrangementer og viser almindeliginteresse• At forældrene hjælper med praktiskeopgaver?Fx tøjvask, kagebagning, madlavning,kørsel, rengøring i klublokalet elleroversættelse af mødeinvitationer tilandre sprog end dansk• At forældrene varetager frivilligfunktioner?Fx som hjælpetræner, lektiemedhjælper,cafémedhjælper, stævnearrangør,instruktør, bestyrelsesmedlem, kasserereller dommer.man uddelegerer, jo større bliver opbakningenfaktisk.”(Boldklubben Herning Fremad)Udpeg kontaktpersonerSørg for, at det er tydeligt, hvem forældreneskal kontakte, hvis de vil tilbydederes hjælp eller have mere informationom opgaverne, og vær opmærksom på,at den personlige kontakt virker bedst idialogen med forældrene.”Tag fat i forældrene personligt. Detgiver dem en følelse af, at de kan klareopgaven, i modsætning til, hvis du spørgerud i en stor forsamling.”(Haderslev Gymnastikforening)Måske skal målet for forældreinddragelsei første omgang være at få forældrenetil at komme i foreningen? Små skridtsom regelmæssige besøg eller deltagelsei sociale arrangementer kan på sigt banevej for et mere aktivt engagement ogdeltagelse i frivilligt arbejde.”Vi har succes med at få forældrene tilat hjælpe med praktiske gøremål. Noglesørger for frokost og vand til kampe. Ikkealle har biler, men så vasker de måskebare to gange i stedet. Jo flere opgaver7


02. Skab effektiv dialog i hverdagenDialog med forældrene er første skridtpå vejen til at øge deres engagement iforeningen. Når det lykkes at komme idialog med forældrene, og de får indsigti foreningen, aktiviteter, muligheder ogvilkår, er det lettere for forældrene atengagere sig aktivt i foreningen.”Det sværeste er at få dem til at møde opførste gang – herefter bliver det nemmere.”(Dansk Folkehjælp)Prioriter personlig kontaktI kontakten til forældrene virker denpersonlige og direkte dialog bedst.Ikke alle vil reagere på skriftlige informationsbreveeller opslag, og det er derforen god ide at tage en direkte snak medforældrene. Det kan ske en til en, når Imøder dem i foreningen, ved at ringerundt til dem eller via fælles informationsmødermed plads til dialog og spørgsmål.”Send ikke for meget skriftlig informationud – anvend hellere en direkte dialog, såde kan stille spørgsmål.”(Dansk Folkehjælp)Særligt i starten er det en god ide atvære opsøgende på det personlige plan,men sørg gerne for løbende at være idialog med forældrene.Prik forældrene på skulderenSelv om det kan virke grænseoverskridendeat prikke en forælder på ryggenog bede om hjælp, så viser erfaringerne,at det er den bedste metode til at få flereengageret i foreningen.Det er vigtigt at skabe tryghed, da mangeforældre kan være usikre på, hvad de gårind til. Her spiller den personlige relationog muligheden for at få viden om foreningensarbejde en vigtig rolle.Hav følgende råd i baghovedet:• Skab tryghed ved at sludre med forældrene,når de kommer i foreningen• Brug en anerkendende tilgang – fremhævfx hvorfor netop denne forældervil være god til at hjælpe med enopgave• Præsenter opgaven positivt• Giv plads til spørgsmål”Smalltalk i pauser mellem og undertræning er en rigtig god måde at fangeforældrenes opmærksomhed og engagementpå.”(Dansk Fægteforbund)Direkte henvendelser betaler sig”Start fx med at spørge forældre,der sidder på sidelinjen til en træning,om de vil give en hånd medpå konkrete opgaver - stå på enbestemt station, hente rekvisitter,være dommere eller lignende.Når I prikker forældrene, er detvigtigt, at I præsenterer opgavenpositivt og gerne ved atfremhæve, hvorfor lige præcisdenne forælder vil være god tilopgaven.”Mohammed siger, dubager gode kager – kunne du ikketænke dig at tage en kage med tilafslutningen i juni?”Som regel vil forældre føle sigbetydningsfulde og værdsatte, nårI beder dem om lige præcis dereshjælp, og det er som regel langtmere effektivt end at have enfrivilligrekrutteringsseddel på enopslagstavle.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)TJEKLISTE99Prioriter personlig kontakt99Prik forældrene på skulderen99Overvind sproglige udfordringer99Få hjælp til oversættelse99Følg op på indbydelser99Inddrag rollemodeller ogressourcestærke forældre99Brug frivillige med minoritetsbaggrund99Brug skolen som kontaktrelation99Sæt ressourcer af til opgaven8


Overvind sproglige udfordringerI vil måske opleve, at det er svært atkommunikere med nogle nydanskeforældre på grund af sproglige barrierer.Det behøver dog ikke at være enhindring for, at forældrene engagerer sig,da kommunikationsudfordringen i mangetilfælde kan overvindes med en godportion tålmodighed, langsom og tydeligtale samt fokus på konkrete opgaver. Tjekfx om en opgave er forstået ved at giveforældrene mulighed for at sætte deresegne ord på opgaven.Husk generelt i dialogen med forældrene:• Vær åben og fordomsfri• Vær nysgerrig• Spørg, når du undres• Hav tålmodighed”Undgå fordomme og myter om etniskeminoriteter. Vær imødekommende ogåben. Fælles for de fleste forældre er jo,at de ønsker at se deres børn trives –også i fritiden.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Få hjælp til oversættelseSelv om mange foreninger oplever, atden personlige kontakt virker bedst idialogen med forældrene, kan der værebehov for at kommunikere skriftligt afressourcemæssige eller praktiske årsager.I den forbindelse er der hjælp at hentepå nettjenesten www.MuKuFo.dk(MultiKulturel Foreningsformidling). Vianettjenesten er det muligt og gratis atfå oversat fx kampsedler og indkaldelsetil forældremøder til engelsk, arabisk,somalisk, pakistansk (urdu) og tyrkisk.En anden metode til at få oversat praktiskinformation til forældrenes modersmåler at trække på andre tosprogedeforældre/ressourcepersoner, der vil værebehjælpelige med at oversætte ellerfungere som tolk.”En løsning på tolkeproblematikken kanofte findes gennem lokale netværk. Herkan de etniske foreninger være en oplagtsamarbejdspartner. De er i det hele tageten god indgangsvinkel til de børn og forældre,som er svære at komme i dialog med.”(Sønderbro Fritid, Horsens)Følg op på indbydelserFølg op på skriftlige indbydelser vedat gentage opfordringen til deltagelse,når I møder forældrene i foreningen, ilokalområdet eller ved at sende en SMS/ringe rundt og minde forældrene om denfælles aktivitet.SMS som redskab til påmindelser”Vi har lavet et kommunikationssystem,hvor alle er oprettet medmail og mobil, så vi let kan kommunikeretil alle forældre. Noglehar ikke mail eller tjekker denikke regelmæssigt, derfor sendervi SMS’er. Forud for generalforsamlingenskriver vi fx ’Husk atdet er på onsdag klokken 17’. Påmail kommer man faktisk ofte tilat skrive for meget, mens manpå SMS skriver kort og enkelt. Jegkan næsten ikke forstå, hvordan viskulle have klaret os uden.”(Foreningen SheZone)Inddrag rollemodeller ogressourcestærke forældreFor at opnå en god dialog med de nydanskeforældre kan det være en fordel attrække på udvalgte ressourcepersonermed minoritetsbaggrund i lokalområdet.Det kan fx være personer med tilknytningtil et bestemt boligområde elleren etnisk minoritetsforening. Hvis de eranerkendte i området, kan de fungeresom ”etniske ambassadører” og have enslags brobyggerfunktion.Nogle gange afhænger forældrenesfremmøde af, at invitationen går igennemnetværket.”Vi har brugt mange rollemodeller for attiltrække forældrene. Det er vigtigt, at vihar et godt ry og hurtigt opbygger tillid,så vi kan få forældrenes opbakning.”(Dansk Folkehjælp)9


Ressourcestærke mødre fungerersom ambassadører i SheZone”Vi har taget en meget strategiskbeslutning om, at vi måtte startemed at inddrage nogle af de ressourcestærkenydanske mødre, derkan være med til at gå ind og løfteen opgave. I og med at det er frivilligtarbejde, havde vi simpelthenikke ressourcer til at oplære en,der var helt ”foreningsfremmed”.I dag er nogle af de ressourcestærkenydanske mødre blevet godeambassadører, der kan informereom og opfordre andre til at tage deli det frivillige arbejde. De fungererlidt som garanter for, at foreningener et godt sted at komme.”(Foreningen SheZone)”Vores vigtigste redskab i forældrekontaktener at have nogle rollemodeller igruppen, som kan skabe dialog og forbindelsetil forældrene. De har et bredt ogpersonligt netværk i området.”(Spejder Nørrebro)Ressourcestærke forældre, der alleredekommer I foreningen, kan også fungeresom en slags rollemodeller og være medtil at præge andre forældre. Måske kanI få de forældre, I allerede kender, til atbede de andre forældre om at møde opog derved skabe kontakt?Brug frivillige med minoritetsbaggrundFlere foreninger nævner, at det er megetværdifuldt at have en træner (eller andenfrivillig) med anden etnisk baggrundend dansk. Det resulterer ofte i øgetforældrekontakt og tillid.Måske er der allerede nogle ressourcepersonerblandt de forældre, I har kontakttil, der vil kunne indgå som frivillige i jeresforening? Måske kræver det blot opmuntring,information om rollen og opbakningi den første tid? Måske har I mulighed forat tilbyde det trænerkursus, der skal til forat være klædt på til rollen som frivillig?Alternativt kan I overveje muligheden forat rekruttere frivillige med minoritetsbaggrundved at tage kontakt til de etniskeminoritetsforeninger eller grupper, derfindes i lokalområdet. Mød gerne personligtop og præsenter jeres forening, oghvad man kan få ud af at være medlem/frivillig. På den måde kan I møde de potentiellefrivillige på deres ”hjemmebane”.Nydanske frivillige skaber godforældrekontakt på Nørrebro”Vi har frivillige med minoritetsbaggrund,og det er en rigtig godmåde at nå forældrene på. Det eren fordel at have forståelse for forældreneskulturelle baggrund, fxomkring højtider og deres rytme.At have kendskab til kultur ogsprog fra den region, forældrenekommer fra, øger forståelsen forhandlemønstre og tanker. Det ermed til at skabe tillid, som er afgørendefor at skabe og fastholdeforældrekontakten.At kunne det samme sprog sommålgruppen gør også, at man rentpraktisk nemmere kan forklareforældrene om vigtigheden i deresengagement.”(Spejder Nørrebro)Judoklub fik blik for forældreressourcer”En far i den lokale judoklub varmed på sidelinjen, når hans barntrænede. Faren rettede barnet mednoget teknisk. Det gjorde trænerenopmærksom på, at faren vidstenoget om judo, og det kom frem, athan havde dyrket judo i sit hjemland.Klubben endte med at få kommunentil at betale for et kursus tilfaren, der nu er træner i klubben.”(Skive Kampsportscenter)10


Brug skolen som kontaktrelationEt samarbejde med den lokale skolekan også være en indgang til at kommei dialog med de unge og deres forældre.Skolen udgør i mange tilfælde i forvejenen tillidsfuld ramme for kontakten til bådede unge og deres forældre, idet de kenderskolemiljøet, og lærere og pædagogertilknyttet fritidsordninger ofte er kendteog accepterede af både børn og voksne.Måske har I mulighed for at lave enaftale med skolen om, at I kan kommeog informere om jeres fritidstilbud tilet forældrearrangement eller deltagemed en infostand til en skolefest? HvisI allerede har børn og aktive forældremed minoritetsbaggrund i foreningen vildet være oplagt at få dem på banen til atfortælle om foreningen, da det kan væremed til at skabe tryghed og tillid, og samtidigviser, at der er plads til forskellighedi foreningen.Sæt ressourcer af til opgavenAt opdyrke forældrekontakten kræver tidog ofte tålmodighed. Nogle forældre vilhurtigt ”hoppe på vognen”, mens andregivetvis vil være mere tøvende.Det er en klar fordel, hvis der er afsatressourcer til at styrke forældresamarbejdet.Eksempelvis er det en god ideat oprette en særlig frivillig funktionmed fokus på at opdyrke forældrekontakt.Måske kan I få frivillige i foreningen ellernogle af forældrene til at varetage opgaven?Måske vil det være en ide at hyrefrivillige til opgaven via www.frivilligjob.dk,hvor jeres forening kan rekruttere frivilligeonline?”Den personlige kontaktskabelse tilforældrene er en ressourcekrævendeaktivitet i foreningen. Her skal der løftesi flok og eventuelt inddrages alternativeressourcer, som frivillige forældre elleransatte.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)Husk at det ofte kræver en indsats overlængere tid at etablere et godt forældresamarbejde.Til gengæld vil en løbendeindsats i foreningen også give resultaterpå sigt.”Det er vigtigt med tid, tålmodighed ogflere til at bære indsatsen.”(Ulkebøl Gymnastik i Sønderborg)11


03. Inddrag forældrene i fælles aktiviteterFælles aktiviteter, hvor forældrene ogsåbliver involverede, er en god indgangsvinkeltil at styrke forældrekontakten.Det kan dels bidrage til at give indsigt iforeningslivet, styrke det sociale fællesskabi foreningen, skabe øget forældreengagementog være en måde atrekruttere nye frivillige på.Lav sociale arrangementerEn del foreninger oplever, at sociale arrangementerfor hele familien er en godmåde at skabe kontakt på, fordi de giverplads til uformelle snakke og opbygningaf nye/tættere relationer. I laver sikkertallerede en række sociale arrangementer,hvor I med fordel kan fokusere påat få inkluderet de nydanske forældre iaktiviteterne.”Vi beder ofte forældrene om at lavemaden ved vores sammenkomster. Deter en konkret og afgrænset opgave, somforældrene altid støtter op om.”(Spejder Nørrebro)Når forældrene samles har den frivilligesamtidig en god anledning til at fortælleom klubben, aktiviteter, børnenes fremgang,vise billeder og video, så forældrenefår indblik i foreningen og det frivilligearbejde, der foregår.Fællestur skaber sammenhold iTingbjerg”Vi arrangerede en fællestur tilBonBon-Land for et nyopstartetfodboldhold og deres familierfor at ryste holdet sammen og fåengageret forældrene.Vi kan mærke en betydelig forskeli forældreengagementet hos dethold, der var af sted, sammenlignetmed de andre hold.”(Fodboldklub i Tingbjerg)Gør det attraktivt at deltageTag et kig på jeres aktiviteter og overvej,hvordan I kan blive bedre til at få bådebørn og forældre til at møde op i foreningen.Måske vil det være attraktivt fornogle af forældrene at komme i foreningen,hvis I kan tilbyde dem og eventueltsøskende, at de kan deltage i forskelligeaktiviteter samtidig med eller i forlængelseaf, at deres barn laver foreningsaktiviteter?”Vi lavede et mor-datter billedkunsthold,så mødrene kunne komme og lave nogetsammen med børnene. Vi oplever faktisket stort ønske fra mødrene om at kunnelave noget sammen med børnene.”(Foreningen SheZone)Overvej følgende råd, når I arrangererfælles aktiviteter:• Lav aktiviteter for hele familienNogle gange kan det gøre det merefristende for forældrene at tage ned iforeningen, hvis der ikke er for mangepraktiske forhindringer – fx hvis deren gang i mellem gives grønt lys for attage søskende med hen og lege i foreningen,så børnepasning ikke bliveren hindring.• Gør det overskueligt at møde opEt arrangement af 2-3 timers varigheder overskueligt for de fleste, hvisdet fx afholdes en eftermiddag i enweekend. Alternativt kan I overvejeat planlægge fællesarrangementet idirekte forlængelse af barnets gymnastiktimeeller andet, hvor forældrenemåske alligevel kommer for at hentebørnene.• Skab en uformel atmosfæreTag godt imod børn og forældre, nårde kommer. Måske vil en hurtig navnerundevære en god ide. Lav eventueltsjove konkurrencer, hvor børn ogvoksne kan heppe på hinanden. DetTJEKLISTE99Lav sociale arrangementer99Gør det attraktivt at deltage99Skab forældrenetværk99Hold informations- og dialogmøder12


kan fx være en konkurrence om,hvem der kan svinge en hulahopringflest gange om maven.• Ros forældreneGør opmærksom på, hvad forældrenesengagement og aktive deltagelsei foreningen betyder i en frivillig foreningsom jeres. Fremhæv eventueltgode eksempler på, hvordan forældrehar været med til at gøre en forskel iforeningen.• Vis fotos og videoOfte siger billeder mere end ord. I stedetfor kun at fortælle om, hvad derforegår i foreningen, har I mulighedfor at synliggøre, hvad der foregår iforeningen på en levende måde, derogså overvinder eventuelle sprogligebarrierer.• Mad og alkoholNår I laver sociale arrangementermed spisning er det en god ide atsørge for, at det er muligt at vælgevegetarmad, og at svinekød tilberedesog serveres adskilt fra de øvrigeretter. Overvej samtidig om serveringaf alkohol vil afholde nogle fra atdeltage.Alternativ GF skaber tilslutning”Vi har fundet en ny måde at holdegeneralforsamling på. I stedetfor kun at tænke i fremlæggelse aftal og resultater, sørger vi for atgøre det attraktivt at deltage ogbenytte lejligheden til at få kommunikeretud, hvad frivillighed er,og hvad der foregår i foreningen.Vi havde fx en Bollywood danserude, spiste aftensmad sammen, ogder var plads til, at børnene kunnerende ud og ind. Vi viste film medinterview med de frivillige instruktørerfor at give indsigt i detfrivillige arbejde. På den måde fikvi fx sagt, at det er godt, når I somforældre hjælper til, for vi er ogsåbare frivillige.Ved at skabe en mere uformelatmosfære åbnede vi for flere indsparkog tilbagemeldinger. Det bleven meget inkluderende oplevelse.”(Foreningen SheZone)Skab forældrenetværkHvis forældre (og deres børn) har etnetværk i foreningen, er der større sandsynlighedfor, at de bliver i foreningen, ogat de har lyst til at engagere sig i foreningensarbejde.”Jo mere forældrene skaber sig et netværki foreningen, jo mere vil de gerne hjælpe.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)I kan understøtte, at forældrene skabersig et netværk i foreningen ved at sikre,at forældrene har mulighed for at lærehinanden at kende. Tænk for eksempel isociale arrangementer, at sætte forældresammen for at løse en opgave ellernoget så simpelt som at introducereforældrene for hinanden, når de møderop til fx træning eller kamp.Overvej eventuelt at etablere små ”TaskForces” af forældre, der fx tager sig af atfå shinet klublokalet op, lave sponsoraftaler,stable en bankoaften på beneneeller arrangere en fælles tur for helefodboldholdet og spillernes familier.Hold informations- og dialogmøderNogle foreninger har succes med atafvikle informationsmøder for medlemmerog forældre med plads til dialog omforeningen, aktiviteter og muligheden forat blive en aktiv medspiller. Brug gernebilleder eller video til at formidle, hvadder foregår i foreningen, og at der erplads til forskellighed.”God forældrekontakt er nøglen til succes.Hvis børnene ikke får forældrenes accepttil at deltage i en forening, kommerde sjældent.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)13


Sæt fx følgende punkter på dagsordenen:• Velkommen• Introduktion til foreningen – værdier,aktiviteter, praktisk information mv.• Hvad indebærer det at være medlem?• Hvad forventer vi af medlemmer ogforældre?• Hvad går kontingentet til?• Plads til forskellighed• Spørgsmål• Uformelt samværbørnenes deltagelse i foreningslivet.”Fremhæv at der er plads til forskellighedi foreningen.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)Ud over at fortælle om foreningen, spillerdet selvfølgelig også en vigtig rolle, atforældrene løbende får mulighed for aterfare og se, hvad der foregår – og at detilbydes at hjælpe til eller bare være derog se på.Giv plads til dialog med de voksne”Vi sørgede for at lave nogle aktiviteterfor børn, som ikke kræverforældrenes opmærksomhed – fxen legestue, hvor nogle af destørre børn tog sig af de mindrebørn. Det gjorde, at forældrenekunne deltage og gav plads til enmere uforstyrret dialog.”(Foreningen Nydansker)Oplysning, kontakt og inddragelse afforældrene vil være et stort skridt påvejen til at skabe tillid, opbakning og løsenogle af de problemer, der knytter sigtil nogle forældres bekymring omkring14


04. Hold fast i indsatsenEr det kun en enkelt ildsjæl, der løfteropgaven med at styrke forældresamarbejdet,begrænser det omfanget ogeffekten af indsatsen. Samtidig risikerer I,at initiativer og aktiviteter løber ud i sandet,når ”ildsjælen” forlader foreningen.”Det er vigtigt at være opmærksom på,at der er stor udskiftning i foreningerne –få flere med til at løfte indsatsen.”(DGI Storkøbenhavn)For at forankre indsatsen er det vigtigt athave følgende råd i baghovedet:• Skab en fælles forståelse i foreningenfor, hvad øget forældreinddragelsekan bidrage til• Beslut, hvilke initiativer der skal fokus på• Skab opbakning og motiver til at løfteopgavenSkab fælles forståelse og opbakningFor at sikre at øget forældreinddragelsebliver en del af en vedvarende indsats,er det vigtigt at sikre bestyrelsen og defrivilliges opbakning.Indkald til fællesmøde og diskuterspørgsmål som fx:• Hvorfor er forældreinddragelse vigtig?• Hvad gør vi allerede nu? Hvad gørvi godt?• Hvilke udfordringer står vi overfor?• Hvordan får vi styrket den gode relationtil forældrene?• Hvordan opnår vi øget engagementog fremmøde?• Hvilke ressourcer kræver det?• Har vi de nødvendige ressourcer, ellerhvordan finder vi dem?• Hvad skal være vores mål fremover?Tænk gerne nyt og kreativt, når I laverjeres strategi for indsatsen. Hent inspirationog ideer til indsatsen hos medlemmer,frivillige og forældre. Hvorfor ikkespørge udvalgte forældre med minoritetsbaggrundog få deres bud på, hvadder kan gøres for at få flere forældre påbanen?På www.nyidanmark.dk har I også mulighedfor at hente udviklingsværktøjet ”Fåforældrene på banen” med øvelser til,hvordan jeres forening kan blive bedre tilat inddrage forældrene. Brug fx øvelserherfra til at skyde debatten i gang på etfællesmøde og som hjælp til, hvordan Inår fra ord til handling.Sørg for at følge op på indsatsen løbende.Det kan fx ske i regi af bestyrelsen eller etunderudvalg særligt nedsat til formålet.Motiver og inspirer via formidlingFor at motivere de frivillige – og kommendefrivillige – til at tage del i indsatsenmed at skabe øget forældreinddragelseer det en god ide at fremhæve,hvad indsatsen kan bidrage til, og hvordanden enkelte kan være med til at gøreen forskel.Indkald fx til fællesmøder og lav eventueltmateriale med information om ”missionen”,der kan uddeles til nye frivillige.Guiden her kan også bruges til at give defrivillige inspiration til, hvordan indsatsenkonkret kan gribes an.Husk:• Hold nye frivillige orienterede ommålsætninger og mulige indsatser• Styrk motivationen for arbejdet medforældreinddragelse – fx ved at udbredede positive historier• Synliggør aktiviteter for at inspirereandre”Gode fortællinger skaber motivation ogkan bruges positivt og fremadrettet.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Måske har I allerede opnået gode erfaringer,som med fordel kan videregives?TJEKLISTE99Skab fælles forståelse ogopbakning99Motiver og inspirer via formidling99Sørg for vidensdeling99Tilbyd kompetenceudvikling99Få støtte til aktiviteter15


Spejderforening formidler omstort og småt”Vi har oprettet en hjemmesidewww.noerrebrospejder.dk, hvorvi løbende informerer om voresaktiviteter og beskriver voreslejrture og de søndagshytteture,vi har gennemført. Hjemmesidenopdateres jævnligt af foreningensegne medlemmer.For os er det vigtigt at synliggørevores aktiviter og resultater forat motivere de frivillige, så de fåranerkendelse og fortsætter deresindsats. At synliggøre vores tilbudom nye aktiviteter er også medtil at fastholde medlemmerne.Deunge elsker at se billeder med demselv, som de kan vise venner ogfamilie.”(Spejder Nørrebro)For at motivere og inspirere til at flereløfter indsatsen i foreningen, er det engod ide at formidle positive integrationshistorier,aktiviteter eller resultater. Tænki forskellige formidlingskanaler som fx:• Fællesmøder• Opslagstavler• E-maillister• Nyhedsbrev• Hjemmeside• Den lokale presse”Det handler om at tage sine frivilligeseriøst og tro på, at de kan motiveres –fx via historier der fortæller om, hvordanman bidrager eller er sej. Det handler omat anerkende og engagere.”(Integration og Fritid i KøbenhavnsKommune)Ikke alle organisationer har ressourcer tilat prioritere formidling af de gode indsatserog initiativer. Undersøg eventuelt,om nogle af de frivillige eller forældrene ijeres forening fx har kommunikationsfagligekompetencer, der kan bringes i spil.Sørg for vidensdelingVidensdeling er en vigtig del af forankringsprocessen.Byg derfor videre pågode erfaringer og hav følgende råd ibaghovedet:• Hvis der er flere om at løfte indsatsen,så sørg for, at de får mulighed forat udveksle erfaringer.• Bed den frivillige, der stopper, om atoverlevere sin viden om indsatsen ogerfaringer til en anden, der kan tageover.• Videregiv så vidt muligt kontaktoplysningerpå relevante videnspersoner– det gælder fx også projektlederen,der er holdt op, men som ofte vil stillesig til rådighed som ressourceperson.• Sørg for, at bestyrelsen løbende bliverinformeret om den viden og erfaring,der bliver opbygget på området.”Meget få ledere er ansvarlige i længeretid, og derfor er det svært at forankre videnog erfaringer. Mange organisationerstarter forfra igen og igen, men i stedetfor at fokusere på kortvarige projekter ogtidsfrister bør foreningerne i stedet flyttefokus hen på at forankre viden.”(Dansk Ungdoms Fællesråd)Tilbyd kompetenceudviklingDet er en god ide at tilbyde kurser, derkan ruste ledere og frivillige i foreningentil at tage imod en ny gruppe medlemmerog deres forældre. Gennem kurserer det fx muligt at få øget kendskab tilmålgruppen og redskaber til at tacklenye udfordringer.Flere organisationer tilbyder gratisopkvalificerende kurser. Tjek fx hvad dinhovedorganisation har på tapetet.Center for frivilligt socialt arbejde iOdense udbyder også kurser for frivillige.Læs om kurserne på www.frivillighed.dk.I cirka halvdelen af landets kommunerligger der frivilligcentre, hvor det også ermuligt at deltage i forskellige kurser.16


Se en oversigt over frivilligcentrene påwww.frise.dk. Herudover tilbyder flerekommuner kurser med henblik på opkvalificeringaf frivillige.Kursustilbud: Interkulturel ledelse”Kurset henvender sig til ansatteog frivillige i organisationer, dermøder den kulturelle mangfoldighedi deres arbejde. Kurset errettet mod de personer, der harledelsesfunktion og/eller står foriværksættelse af aktiviteter ellerrekruttering af potentielle brugerefra flere kulturer og har brug for atkunne håndtere og drage nytte afden kulturelle mangfoldighed.Kurset har til formål at give deltagerneviden og værktøjer til atforstå, reflektere over og håndterekomplekse interkulturelle relationerog kommunikationsprocesser.”(Eksempel på kursus udbudt i2011 af Center for frivilligt socialtarbejde)Få støtte til aktiviteterMangler din forening støtte til fx forældrearrangementer,oplysningsaktivitetereller efteruddannelse af frivillige, erdet muligt at søge midler fra forskelligesteder.Pjecen ”Økonomisk støtte og praktiskhjælp”, som er udgivet af Center forfrivilligt socialt arbejde, henviser til nogleaf de mest centrale steder, hvorfra I kansøge midler. Find den på www.frivillighed.dk.Tjek fx ordningen “Foreningsliv for alle”.Ordningen administreres af DanmarksIdræts-Forbund, Danske Gymnastik- ogidrætsforeninger og Dansk UngdomsFællesråd.Via ordningen kan I fx søge støtte til:• Oplysningsaktiviteter for at tiltrækkebørn og unge med vanskeligt stilledeforældre• Uddannelse af nye foreningslederemed anden etnisk baggrund end dansksamt efteruddannelse af frivilligeledere, der allerede er i foreningen• Forældrearrangementer i forbindelsemed aktiviteter i foreningen• Hel eller delvis dækning af transportomkostninger,forplejning og deltagergebyri forbindelse med afholdelseaf arrangementer, sommerlejre mv.• Indkøb af beklædning og udstyr tilforeninger og enkeltpersonerKontakt eventuelt jeres hovedorganisationog få mere information om støttemuligheder.17


”Fritidsvejledere – ofte lærere på skolerne,som bliver betalt via kommunenfor deres fritidsrolle – er opmærksommepå det enkelte barn, ledsager barnet tilsport og har en meget tæt kontakt ogsåtil familien. De følger barnet, så længedet er nødvendigt og holder kontakt ogopfølgning via SMS og telefonopkald.”(Skive Kommune)Fritidsvejlederne – nogle steder ogsåkaldet foreningsguider – har ikke aleneet godt kendskab til foreningslivet, menhar ofte også opbygget en ekspertise i attale med og forklare nydanske forældreom foreningslivet og dets muligheder.Nogle kommuner har også oprettetsærlige enheder, hvor det er muligt at fårådgivning og støtte. Det gælder eksempelvis’Integration og Fritid’ i KøbenhavnsKommune, som du finder via www.kk.dk/integrationogfritid. Kontakt din kommuneog spørg, hvad de kan tilbyde jer.19

More magazines by this user
Similar magazines