Mobilisering og digitale medier - Kommunikationsforum

kommunikationsforum.dk
  • No tags were found...

Mobilisering og digitale medier - Kommunikationsforum

græsrodsaktiviteter. 6 Altså er kollektive handlinger i det offentligerum i Danmark bestemt ikke unormalt, ligesom mange borgere tagerdel i demokratiet.Et andet væsentligt aspekt, vedrørende det samfundungdomshusaktivisterne agerede i, er, at næsten alle har adgang tilinternettet og har en mobiltelefon. Ungdomshusaktivister var ialdersgruppen 13-25 år, og i den aldersgruppe indgår mobiltelefon oginternet som en naturlig del af hverdagen.Danske unges mobilbrug består primært af samtale og sms 7 og kantildeles en betydning som konstant forbindelse til venner og dermedtil det sociale netværk.Det nævnte samfund og kultur var præmisser for vores undersøgelse.A+1&$&.%,&"'0+'0.:2,-0:+1.0Den politiske netværkskultur, som aktivisterne var en del af,anskuede vi som en social bevægelse. I den indgik tre komponenter;en identificerbar fjende, netværksorganisering og en kollektividentitet. 8Ungdomshusbevægelsens fjende var Københavns Kommune.Deltagerne i bevægelsen var et uformelt netværk af venner,skolekammerater og bekendte, som i fællesskab kæmpede for etungdomshus i København. Aktivisternes kollektive identitet så vigennem kollektive handlinger som demonstrationer ogudtryksmåder på websites som ungdomshuset.dk, profiler påMyspace og i kædesms. Det var den bevægelse, som vi kaldte forUngdomshusbevægelsen.At mobilisere sig er noget en social bevægelse gør for, at deltagerne ifællesskab kan give udtryk for deres holdninger, kritik eller behov forforandring. For ungdomshusaktivisterne var udtrykket et ønske omet nyt ungdomshus i København.6 René Karpantschof og Flemming Mikkelsen, »Vold, politik og demokrati i Danmark efter 2.Verdenskrig,« Arbejderhistorie : Tidsskrift for historie, kultur og politik, april 2008, s. 56-587 Gitte Stald, »Mobile Medier Mobile Unge Powerpoints,« www.itu.dk, 10. september 2007b,www.itu.dk/courses/DDKU/E2007/slides/gittestald-091007.ppt (senest hentet eller vist den22. juli 2008), s. 15.8Donatella della Porta og Mario Diani, Social Movements. An introduction, Second(Blackwell Publishing, 2006), s, 20.4


Mobilisering foregår i en proces, hvor en gruppes tilstand går fra atvære passiv til aktiv. Demobilisering er det omvendte. 9 Mobiliseringhandler om at tilegne sig ressourcer, hvilket skal forstås i bredforstand. Ressourcerne kan både være materielle i form afdeltagernes arbejdskraft og fysiske materialer, og de kan også væreimmaterielle i form af loyalitet og solidaritet. 10I forlængelse af det handler en analyse af mobilisering derfor om atundersøge, hvordan en gruppe tilegner sig ressourcer for at udføre enkollektiv handling.I ungdomshusaktivisternes kamp for et hus anvendte de digitalemedier som ressourcer. De havde fx et officielt website,ungdomshuset.dk, de havde mailkonti som blokrnu@gmail.com, desendte kædesms fra deres mobiltelefoner og der eksisterede profilerpå sociale netværkssites med forbindelse til Ungdomshusbevægelsen.De digitale medier var altså kollektive erobrede ressourcer forUngdomshusbevægelsen.De ressourcer var også af symbolsk betydning. I den forstand atkollektiv identitet eksempelvis også blev udtrykt gennem de digitalemedier.Digitale medier var således redskaber i og til mobilisering. Ved at viforstod digitale medier som redskaber, udelukkede vi betydninger,som fx signalværdi og underholdning, da det ikke var vores fokus foranalysen.Når digitale medier anvendes til mobilisering, betegner HowardRheingold (2002) det som et socialt fænomen ved navn smart mobs.Ifølge ham er smart mobs kollektiv handlen, der er muliggjort afdigitale medier. Smart mobs opstår, når computermedieretkommunikation forstærker menneskets måde at interagere medhinanden på. 11 På den måde bliver det et socialt fænomen med hjælp9 Charles Tilly, From Mobilization to Revolution (1978).10 Donatella della Porta og Mario Diani, Social Movements. An introduction, Second(Blackwell Publishing, 2006), s. 15.11 Howard Rheingold, Smart Mobs. The Next Social Revolution. Transforming Cultures andCommunities ind the Age of Instant Access (Basic Books, 2002), s. xii, 114.5


fra en digital værktøjskasse, hvor mobilitet, netværksstruktur og adhoc opståen er væsentlige karakteristika.A%-+#%0Vores metode var etnografisk ved hjælp af deltagerobservation oginterviews. Derudover udførte vi en kvantitativ indsamling afkædesms og registrering af aktivitet på udvalgte websites. Denneform for metode gav os empiri, som både sagde noget omUngdomshusbevægelsens betydningsproduktion og deresmedieproduktion på webben og via mobiltelefonen.Vi undersøgte ikke et fysisk sted, men en bevægelse, som bestod af etmeningsfællesskab, hvor grænserne var flydende. Vi satte derfor enpragmatisk afgrænsning i tid fra den 1. februar til den 15. april 2008.Vores empiri fra den periode bestod således af 113 valide kædesmssamt overblik og registrering af aktivitet på udvalgte websites,Myspace profiler og Facebook grupper. Vi fik desuden adgang til enGmail konto benyttet af en gruppe aktivister.Vores indblik i aktivisternes sociale praksis foregik ved at deltage imøder, kollektive handlinger og gennem to semistruktureredefokusgruppeinterview med hver fire informanter.Således fandt vi ud af, at ungdomshusaktivister anvendte fireforskellige former for digitale medier. De var websites, socialenetværkssites, kædesms og mailkonti.5"2$6-&./%0,%.3$-2-%,0B+$$%/-&9%0C2"#$&"'%,0+'0:%#&%1,3'0Ungdomshusaktivister skelnede overordnet mellem to slagskollektive handlinger, de planlagte og de spontane kollektivehandlinger.Kendetegnende for en planlagt kollektiv handling var, atungdomshusaktivister anvendte de fire nævnte medier og afholdtemøder og seminarer. På den måde kunne de mobilisere mange over6


en længere tidsperiode. Aktionen Blokr, 12 som vi fulgte nøje, blevbetegnet som en planlagt kollektiv handling med ca. 1500 deltagere. 13Nedenstående illustration viser brugen af digitale medier ogmødeaktivitet i forbindelse med Blokr.Illustration: Forhold mellem digitale medier og møderI illustrationen kan vi se, at der var en sammenhæng i brugen afdigitale medier til planlagte kollektive handlinger. Vi ser også, atbrugen af alle tre medier øgedes og faldt samtidig i slutningen afperioden, hvor Blokr fandt sted, og at kædesms var det mestanvendte medie.I uge 14, hvor Blokr fandt sted, mindskedes brugen af digitale medierkraftigt, fordi aktivisterne ikke anvendte digitale medier under enstor aktion som Blokr. Aktivisterne var på gaden og ikke forancomputeren samtidig med, at de ofte ikke medbragte mobiltelefonertil planlagte kollektive handlinger, for ikke at blive arresteret påbaggrund af mobiltelefonens indhold. Derudover foregik styrendekommunikation under aktionen via højtalere pådemonstrationsvogne.12 Blokr var tænkt som en belejring af København Rådhus. En belejring hvoraktivisterne ville lukke politikerne inde på rådhuset til de gav dem en nøgle til et nythus. To dage før Blokr skulle finde sted, fik aktivisterne lovning på det nuværendeungdomshus på Dortheavej. Dermed ændrede Blokr form og blev til en festdemonstration. http://blokr.nu/, hentet den 26. September 2008.13 Bianca Z. Vasconcellos, »Politiken.dk,« Vandpibe og høj musik på Nørrebro, 3. april2008, http://politiken.dk/indland/article490742.ece (senest hentet den 17. juli 2008).7


Ovenstående illustration viser også, hvordan digitale medier først foralvor blev taget i brug efter en periode med mødeaktivitet. Den viserdesuden, at brugen af digitale medier steg i takt med, atmødeaktiviteten faldt. Det vil altså sige, at de digitale medier afløstede fysiske møder, jo tættere vi kom på den kollektive handling.En spontan kollektiv handling var modsat den planlagte kendetegnetved, at aktivisterne, udover at snakke sammen, kun anvendte étmedie til mobilisering. Det var kædesms. Til sådanne kollektivehandlinger forventede aktivister et meget færre antal deltagere.Modsat den planlagte kollektive handling foregik mobilisering tilspontane handlinger over en kort tidsperiode, hvorfor hastigheden ispredning af kædesms, var væsentlig.Vores informanter var klar over, hvornår hvilkemobiliseringsredskaber skulle bruges og hvor hurtigt de kunnemobilisere et bestemt antal aktivister ved hjælp af kædesms. Detafhang af hvor lang tid i forvejen, de havde sendt en kædesms ud ideres netværk. På 20 minutter kunne de eksempelvis mobilisere 50aktivister og på tre timer kunne de mobilisere 200 aktivister. Et godteksempel på det ses i nedenstående citat.(…) Så ringede vi også til nogen af vores kammerater og sagde heybuddy prøv at hør kom lige hen til [sted fjernet] fordi vi er i gangmed at blive anholdt. Så, så to minutter efter får jeg en kædesmshvor der står hey kammerater nogle af vores venner er ved at bliveanholdt på [sted fjernet], kom og støt op. Og så 20 minutter efter så,da jeg endelig var kommet ned så, så på [sted fjernet] så står der enbunke mennesker, sådan 50 stykker eller sådan et eller andet (…)(pige 18 år)D%-6#"&"'0&0?+,C+$#0-&$0:+1&$&.%,&"'0Et er, hvornår de digitale medier anvendes. Noget andet er, hvordanog hvilken betydning det har for mobilisering af aktivister. Inedenstående gennemgår vi de fire typer digitale medier, som vi såanvendt.!""#$#%&&%'(%)*#+%*Ud fra en netværksoversigt på 111 websites, valgte vi at følge tre8


officielle websites; ungdomshuset.dk, blokr.nu og jagtvej69.dk. Vivalgte disse websites, da de var centrale i netværket og fordi deinformerede om møder og kollektive handlinger.Informationen på disse websites var dog information, somungdomshusaktivister kendte til i forvejen og derfor fandt irrelevant.En informant beskrev det således.(…) jeg ved alt sammen hvad der står, jeg får det at vide gennemvenner eller på Mandagsmødet 14 eller et eller andet.(Dreng, 15 år)Alle informanter fortalte, at de anvendte de tre websites, men dethandlede om en bekræftelse af, hvad der var sket eller skulle ske ogikke om nye informationer.De mobiliserende effekter lå derfor andetsteds og de tre websiteshavde i stedet relevans for bevægelsens eksterne formidling.,-.%*/*Ungdomshusbevægelsen anvendte i høj grad kædesms i forbindelsemed mobilisering.En kædesms er en sms, som sendes videre. Indholdet i en kædesmsvarierer, men det der definerer den som en kædesms er, atmodtageren sender den videre til nogen, som igen sender den videre.På den måde spredtes budskaber i bevægelsen som en kæde.Indholdet var som regel upersonlig og indeholdte et budskab, der varrelevant for flere, men kun henvendt til aktivister i bevægelsen.En kædesms i forbindelse med Blokr så fx sådan ud,14 Mandagsmødet var Ungdomshusbevægelsen faste ugentlige møde og fungeredesom bevægelsens øverste myndighed (Karker 2007, 64-65). Mødet foregik forskelligesteder på Nørrebro som Det Fri Gymnasium eller Folkets Hus og ifølge voresinformanter var de op til 100 deltagere til Mandagsmøde.9


En kædesms. Der står Ekstra tværblokkeligbyggedag lørdag den 29 kl. 14 i folkets! Lækker fest isoli for alle BlokR + hjælpere, bagefter. Kom frisk ogglad! Send >>En af informanterne definerede kædesms således,En kædesms er en sms, som har et fælles, hvad skal man sige, enfælles besked. Den, altså, som i denne her besked, den går ud til alleog alle skal have den at vide. Ergo derfor skal den sendes videre.Deraf kommer ordet kæde, fordi at du danner en kæde ved at dusender den videre (…) hvad jeg mener med et fælles budskab eller enfælles besked så er det selvfølgelig bare indenfor vores miljø.(pige, 18 år)Forskellige former for opfordringer til at sende kædesms videre, somoftest ses i slutningen af beskeden, klassificerede den også som enkædesms. Det kunne være Send videre!, Send >>, Fwd, -- >, Send V,Spread the word, Forward eller Send Vidr!.I nogle tilfælde florerede der så mange kædesms, at det forårsagedeen strøm af kædesms på et komplekst niveau. Dette fænomenbetegner Ulrik Kohl (in print) som sms-bølger. En sms-bølge består10


således af mange forskellige kædesms, som alle indbyrdes forholdersig til hinanden.Forskellen mellem en kædesms og en sms-bølge ses i antallet af smsog i indholdet. Hvis en aktivist fx modtager ti eller tyve kædesms,hvor de fleste er forskellige i indhold og udtryk, men som alleforholder sig til det samme emne, så er aktivisten midt i en smsbølge.Modtages et mindre antal enslydende kædesms, er det blotgentagelser aktivisten modtager. 15 Et så skarpt skel mellem de to skerselvfølgelig ikke i realiteten, men sættes her for at illustrereforskellen.Vi har i vores datamateriale vurderet, at vi oplevede to sms-bølger.Første gang var i forbindelse med lovning af huset på Dortheavej,som satte en bølge i gang. Her modtog vi 12 kædesms over to dage.De forskellige kædesms handlede både om et ekstraordinærtMandagsmøde, at de havde fået et hus og at der var mereinformation at få på webben.Anden gang var i forbindelse med afviklingen af et stort arrangementkaldet April 08, hvor der foregik kollektive handlinger over heleKøbehavn en fredag og lørdag i april 2008. Her modtog vi 19kædesms om alt fra piratfester, demonstrationer til, at en politiker varen tyrolerhat.Kædesms og sms-bølger var en del af hverdagen forungdomshusaktivister. Det så vi både i interviews og i voresindsamling af kædesms, som kun var et lille udsnit af de kædesms,der florerede i hele bevægelsen.012%3'4-.%*/*Vores informanter påpegede, at der fandtes forskellige typerkædesms. Typer, som alle mobiliserede eller demobiliserede på denene eller anden måde. Vi fandt frem til seks forskellige typer, som vikaldte akutte, informative, nyheder, bekræftende, regulerende og festlige.15Ulrik S. Kohl, »Skræk, fest og protest. Kædebeskeder i dansk sms-kultur, 2000-2008,« iOprøret om Ungdomshuset, red. René Karpantchof, (Monsun, in print).11


Akutte kædesms handlede om besættelser, demonstrationer ellerandre kollektive handlinger, hvor der var brug for deltagere her ognu. Et eksempel var,Ballade i Christiania centrum – politiet har skudt en hundehvalp ogtruet folk med pistoler. kom støt op! Send den hurtigt videre(kædesms den 2. april 2008)En informant definerede den akutte kædesms således,Altså den her akutte besked som i hvis du ikke kommer nu, så kandet være slut om en time, det her det har også relevans for dig.(pige, 18 år)Den akutte kædesms var effektiv i forhold til hurtig mobilisering afungdomshusaktivister, fordi de var klar over, at der skulle reageresmed det samme.De informative kædesms indeholdt ikke information, der skullehandles på med det samme, men var til oplysning. De kædesms blevogså kaldt demonstrationsbeskeder. Et eksempel på denne type så sådanudTHEY BROKE OUR HEART – NOT OUR SPIRIT! Stor folkeligdemo på 1-års dagen for rydningen af jagtvej 69. 1. Marts kl. 12 fraNørrebrohallen og til Christiania til Røvhulspladsen hvor der vilvære musik, gøgl og gadekage! Tag alle og deres bedsteforældre med!Kampen fortzætter! Send v.(kædesms den 29. februar 2008)Denne kædesms fungerede som en påmindelse om, hvad der skulleske og at der var behov for deltagere til den pågældende kollektivehandling. De informative kædesms var i høj grad mobiliserende, i ogmed de spredte budskaber om de forskellige kollektive handlinger.Den tredje type af kædesms var nyheder. Denne sms lagde ikke op tilhandling, men informerede blot.Hey … Alle 26 er blevet frifundet i alle anklager .. Yeah ..:-D(kædesms, den 14. marts 2008)12


Den fjerde type kædesms var bekræftende. Det kunne være enbekræftelse af, at det gik godt i bevægelsen eller atungdomshusaktivisterne skulle være stolte af sig selv. Denne typefungerede heller ikke som mobiliserende i sit umiddelbare udtryk.Derimod fungerede den som en bekræftelse af relationen mellemaktivister. Det vil sige, at denne type kædesms spillede på deimmaterielle og dermed symbolske ressourcer som kollektiv identitet.Der er altså også nogen gange (…) så er der bare nogle som sendersådan nogle rundt, som ikke indeholder noget som helst, som bare ersådan klap dig selv på skulderen hvor er vi seje eller.(Pige, 17 år)Den regulerende kædesms var femte type. Denne type indeholdte etbudskab om, hvordan ungdomshusaktivister skulle opføre sig i enbestemt situation. Et eksempel herpå varDont start riots tonight! We are a movement who sometimes usemilitant stradegy! Not a hooligan group! The political proces is stillon! We will fight another day! Dont do something stupid, just forone night of riots and fun! Be smart! Take care. Spread the word(kædesms den 1. marts 2008)Her opfordredes til ikke at lave ballade og i stedet vente med det tilen anden dag, hvormed typen fik sin regulerende form.En informant kaldte også den regulerende kædesms for en modsms.Nedenstående sms sendte vedkommende ud, fordi der havde florereten akut kædesms om kollektiv handling, som hun ikke mente, derskulle handles på af ungdomshusaktivisterne.Der er problemer på Christiania men HUSK at det er Christianiasvalg hvad der skal ske!!! Så hvis i tager derud så husk at det erChristiania der skal lægge linien og ellers bliv hjemme og vent påstand-by. Det er Christianias valg! Send videre.(kædesms den 2. april 2008)Det var en regulerende kædesms, fordi den opfordrede til, atungdomshusaktivister ikke skulle tage ud på Christiania. Den varaltså et udtryk for demobilisering gennem digitale medier, fordi denvar en reaktion på mobiliserende handlinger.13


Den sjette og sidste type kædesms var den festlige. Den fortalte somregel om tid og sted for en fest eller hyggeaften. Festlige kædesms varikke mobiliserende i forhold til kollektive handlinger såsomdemonstrationer, men var netop mobiliserende i forhold tilvedligeholdelse af bevægelsens kollektive identitet. Nedenståendevar et eksempel på den festlige kædesms.Kom! - fredagsbar i Bumzen nu på fredag d. 4.april. Nulle &Verdensorkesteret spiller op til dans kl. 19:30 og Mekanisk sørger forbar, røverhistorier og syg stil.... - Det bli'r en fest!!(kædesms den 30. marts 2008)De seks typer kædesms var alle mobiliserende digitale redskaber,hvor nogle indsamlede menneskelige ressourcer og andrevedligeholdte dem. Det bemærkelsesværdige var, at de forskelligetyper kædesms samlet set gav udtryk for mangemobiliseringsprocesser på én og samme tid. De kunne både væremobiliserende, demobiliserende og ikke umiddelbart mobiliserendeved, at de opfordrede til handling eller ikke til handling. Hvilket altsammen kunne foregå indenfor samme tidsperiode i en sms-bølge.523%.6#67'8"'4-.%*/*Nogle informanter nævnte, at de anvendte en gruppefunktion imobilens telefonbog, når de sendte kædesms videre. Med dennefunktion kunne de definere en gruppe og dermed sende sms ud tilmange på én gang. De behøvede altså ikke at vælge modtagereenkeltvis. En informant udtrykte det som følgendeSå laver jeg sådan en lille gruppe inde i min telefon, så laver jeg ender hedder [navn fjernet] gruppe og så sender jeg den bare videre tilden gruppe.(Pige, 21 år)Udover mobiltelefonens funktioner var abonnementet også afbetydning for spredningen. Informanterne tænkte over, hvordan deringede og sendte sms i forhold til det abonnement, de havde. Defortalte, at de enten havde taletidsabonnementer som CBB mobil ellerabonnementer med et specifikt beløb om måneden.14


Flere informanter fremhævede endvidere, at en effektivabonnementstype, i forhold til at sende mange sms, var fri sms, smsfor 1 øre eller lignende. De informanter, der havde denneabonnementstype, var ikke selektive med sms og tænkte ikke over,hvor mange de sendte.Et væsentligt element ved det at sende kædesms videre, var atungdomshusaktivisterne var i stand til at gøre det mere effektivt udfra deres kendskab til netværket. De vidste nemlig, hvem der havdefri sms abonnement, benyttede gruppefunktioner eller hvem der ikkevar selektive med, hvem de sendte videre til.Med mindre man kender en der har gratis sms’er, så kan han sendedem gratis ud [alle griner] Så ved man ligesom, at der er en del derbliver dækket der.(Pige, 21 år)Informanterne vidste også, hvilke personer i deres netværk, somkunne sprede kædesms bedst muligt. En informant fortalte således, at(…) så kender jeg den og de person i det netværk og ved fx at den derperson sender altid videre til så og så stort et netværk, jeg kender ik.Så vælger jeg måske mere i stedet for at sende den til alle jeg kender,så sender jeg måske til en eller måske eller sådan tre forskelligepersoner som ved har hver deres netværk.(Pige, 17 år)Nogle personer var altså langt mere effektive til at sende en kædesmsvidere end andre og den viden om netværket besadungdomshusaktivister. Derudover vidste de også, hvem i deresnetværk, der fik de forskellige kædesms.(…) samtidig så kender jeg også nogen, hvor jeg ved, at de ved godt,at jeg godt ved det, når de får kædesms'en om noget (…)(Pige, 17 år)Kædesms, set som mange til mange kommunikation og dermedeffektiv i forhold til mobilisering, havde altså iungdomshusaktivisters eksempel et stort spredningspotentiale.Samtidig vurderede flere af informanterne hver enkel kædesms15


således, at de kun blev sendt til de rette personer eller de stoppededem.98*+#7:%.'#'4-.%*/*'Vi så også eksempler på hvor hurtigt en kædesms blev spredt ibevægelsen. Eksempelvis modtog vi den 3. april 2008 nedenståendekædesms fem gange fra fire forskellige informanter i løbet af én timeog otte minutter.Mød op på Vesterbro Torv i dag kl 17, og fyr den af i en kæmpetakkedemo. Vi markerer at vi ikke har glemt, og ikke vil glemmenogen af dem som har støttet os i kampen for et hus. Ingen tak tilsystemet, kun tak til vores venner. -BlokR(kædesms den 3. april 2008)De kædesms, som spredtes med størst hastighed, handledeeksempelvis om besættelser eller en vigtig nyhed, som nyheden omet ny ungdomshus.Modsat kunne hastigheden, hvormed en kædesms blev sendt videre,også sænkes i tilfælde, hvor den var knap så betydningsfuld forspontan mobilisering. Det skete eksempelvis, hvis en informantglemte at sende den videre eller lige var i gang med noget andet ogderfor ikke fik sendt videre. Indholdet i kædesms var altså etvæsentligt parameter i forhold til, hvor hurtigt den blev spredt ibevægelsen.;


Det var desuden tungtvejende for aktivisterne, at der ikke stod nogetsom politiet kunne bruge, fordi de vidste, at politiet også modtogmange kædesms fra Ungdomshusbevægelsen.Pige 1: Man må ikke skrive ting der ikke skal blive aflyttet, aflæsteller hvad man siger, i hvert fald hvis man skriver om aktioner. Så erdet ikke så smart at skrive noget som at politiet ikke må vide, fordider er rigtig manges telefoner, der er aflyttet, aflæst et eller andet,hvor de så kan gå tilbage og så på beskederne, at de kan gå tilbage ogse at du har været der og der og sådan nogetPige 2: Ja, hvis man kan risikere at bliver anholdt til noget, så er detret dum at skrive et eller andet, jeg er her i gang med det her, som erulovligt, kom herhen.(Pige 1, 15 år og pige 2, 14 år)Politiet, som udenforstående faktor, spillede her en rolle i brugen afde digitale medier i forhold til mobilisering, da de havde indflydelsepå indholdet i kædesms.Endvidere nævnte en informant, at der ikke måtte ændres i enkædesms, det var dårlig stil. Så selvom en kædesms blev sendtigennem mange mobiltelefoner, ændrede informanterne ikke iindholdet.Kædesms var altså til intern kommunikation iUngdomshusbevægelsen og dermed også kontekstuelt centrerede.5


En profil på Myspace, hvor Blokrs plakat er brugt som profilbillede.En anden måde at sprede informationer på Myspace var viakommentarstrengene på aktivisters profiler i Myspace. Her så vi igenat plakater fra Blokr var sat ind. I nedenstående eksempel havdepersonen ydermere indsat en tekst under billedet, Kom glad, kommange, kom forberedt!En har indsat plakaten for Blokr i en venskommentarstreng.Denne måde at viderebringe et budskab kan sammenlignes med atdele papirflyers ud. Forskellen var dog at budskabet også fik enpersonlig anbefaling med på vejen. En anbefaling fra én, aktivisten18


kendte og som også blev set af de andre venner i netværket. Det varmed til at gøre spredningspotentialet stort.>/8#&'4


Ved kollektivt at bruge kladde funktionen samarbejdede aktivisterneom, hvornår der var møder eller seminarer, dagsordener for møder,referater af møder, udarbejdelse af flyers, informationer omgasmasker, om bannere og evalueringer af kollektive handlinger.Dreng: man kan også godt bruge gmail til hvis man har skrevet enhalv pressemeddelelse eller en halv et eller andet og så bare have denliggende også er der en eller anden der skriver videre, eller en andender oversætter til engelsk eller sådan noget.Pige: eller hvis man er ved at lave en flyer.(Dreng, 16 år og pige, 17 år)Gmail kontoen fungerede altså som intern digital strukturering afblokkens kollektive handlen, i forhold til organisering af blokkensarbejde.Dens styrke var, at aktivisterne via den kunne samtale asynkront,hvilket muliggjorde samarbejde uden begrænsninger i tid og sted, dade ikke behøvedes at mødes fysisk.Det var bemærkelsesværdigt, at aktivister på eget initiativmodificerede en mailkonto, designet til én person, til en kollektivsamarbejdsplatform. Det vidnede om aktivisternes behov for atsamarbejde online og deres vilje til at forme redskaberne.Overordnet kan vi konkludere ud fra vores analytiske resultater, atde digitale medier både havde en instrumentel og en symbolskbetydning for ungdomshusaktivisters mobilisering.Kædesms stod dog som et centralt digitalt medie forUngdomshusbevægelsen. Vores informanter påpegede, at det var detmest betydningsfulde mobiliseringsredskab i den forstand, atkædesms var den digitale kommunikation, der var mest effektiv tilhurtigt at mobilisere aktivister.20


89+,#2"092,0#%-0.:2,-0:+1.;0Ovenstående har været en beskrivelse af Ungdomshusbevægelsensdigitale værktøjskasse. Nu vil vi se på, hvordan aktivisternes brug afdenne værkstøjskasse kan forstås som smart mobs.Brugen af de digitale medier var smart mobs pga. det store ogintelligente spredningspotentiale.Ifølge Rheingold ligger det effektive spredningspotentiale, i at detforegår i en netværksstruktur. Han opererer med, at sociale netværker drivende kræfter 18 i smart mobs. 19 Det er de, fordi værdien afforbindelser stiger eksponentielt, når digitale medier anvendes.Hvilket sker i kraft af mulighed for gruppedannelse i netværket. 20En informant udtrykte således, hvordan spredning af informationved hjælp af digitale medier foregik i Ungdomshusbevægelsen.Og det er jo også fordi du sender fx, jeg kan sende en, en kædesms til[navn udeladt] og så sender hun den også videre til 10-20 af hendesvenner og sender de den alle sammen videre, på den måde kommerden ud til rigtig mange, rigtig hurtigt, hvis alle sender den videre.(Pige, 15 år)Spredningen af budskaber var således både hurtigt og effektivt.Det intelligente spredningspotentiale så vi i informanternes måde atvideresende kædesms på. Videresendelse afhang af indholdet ikædesms, mobiltelefontyper og ikke mindst af aktivisternes viden omderes netværk.Netværksstruktur, intelligent spredning af budskaber og tillid idigital kommunikation var således alle faktorer, som påvirkedeungdomsaktivisters måder at mobilisere sig på og det gjordemobilisering mere effektivt. Samspillet af disse faktorer gav et stortspredningspotentiale.18 Oversat fra de engelske ord driving forces.19 Howard Rheingold, Smart Mobs. The Next Social Revolution. TransformingCultures and Communities ind the Age of Instant Access (Basic Books, 2002), s. 56.20 Ibid. S. 60.21


Netværksstrukturen og de sociale anbefalende mekanismer gennemdigitale medier er netop tydelige kendetegn på smart mobs.Rheingold fremhæver, at sådanne sociale mekanismer påvirker denkommunikative praksis og således at samarbejde på et kompleksniveau kan foregå effektivt gennem digitale medier. 21Et er spredningspotentialet, noget andet er, hvordan aktivisterarbejdede sammen, når de skulle planlægge kollektive handlinger.Planlægning, som begreb er dog en for fast og begrænset måde atforklare, det ungdomshusaktivister gjorde. De planlagde nemlig ikke,de koordinerede. Med begrebet koordinering får vi mere fokus på detdynamiske og mobile aspekt i Ungdomshusbevægelsensmobilisering.Et empirisk eksempel på, hvordan koordinering bland aktivisterforegik, var de sms-bølger, som vi oplevede i voresundersøgelsesperiode. I sms-bølger var der meget information omsamme emne og der var både opfordringer til mobilisering ogdemobilisering. Det var de akutte kædesms, som opfordrede tilspontane kollektive handlinger og de regulerende kædesms, somanvendtes til demobilisering. På den måde koordinerede aktivisternekonstant hinanden gennem brug af digitale medier.Vi kan ikke forkaste brug af planlægning fuldstændig, for en planlagtkollektiv handling som Blokr var netop planlagt gennem månedersmødeaktivitet. Planlægningen foregik ved, at Ungdomshusaktivisteraftalte, hvilke dage de ville afholde de forskellige møder på. Men detvar også det eneste, der lå nogenlunde fast. For ofte skiftedes stedeteller tidspunktet for møderne og der kunne også opstå situationer,hvor de indkaldte til ekstraordinære møder. Det skete fx den 1. april2008. 22Et eksempel på det ses i nedenstående kædesms.Hey, vores møde bliver holdt hos [navn fjernet], hvis i ikke ved hvorså er det ved spidsroden kl. 1655(kædesms den 23. marts 2008)21 Ibid. S. 46.22 Den 1. april 2008 lovede politikerne Ungdomshusbevægelsen, at de ville få et huspå Dortheavej 61, København NV, hvilket fik ungdomshusaktivisterne til at ændreformen på Blokr fra belejring til fest.22


Ovenstående var et eksempel på mikrokoordinering.Mikrokoordinering er, når unge koordinerer hvor og hvornår de skalmødes, løbende og uafhængigt af tid og sted, ved at tale sammen imobiltelefon eller via sms. 23 Det vil sige, at det er en nuanceret ogfleksibel koordination.Når hele bevægelsen skulle koordineres, hvilket ofte foregik vedanvendelse af de akutte eller de informative kædesms, kan vi ogsåbetegne det som nuanceret koordination uafhængigt af tid og rum.Mikrokoordinering er dog ikke det rette ord, fordi de koordinerendehandlemønstre foregik på et makroniveau bevægelsen igennem.Det er på det makroniveau, at smart mob begrebet fordelagtigt kanforklare, hvad der sker. Altså, når mange aktivister skal mobiliseresog koordinerende mekanismer sættes i gang. Rheingold nævner bl.a.(…) the cybernegotiated public flocking behavior of texting adolescents. 24Det er ordet flocking, som har relevans for vores pointe. Detoversætter vi med verbet at sværme. En sværm i dette tilfælde skalforstås som en stor flok deltagere, der gennem computermedieretkommunikation kan ændre form og dermed følge nye veje forhandling. At sværme er altså at koordinere på et makroniveaugennem digitale medier og på den måde være i stand til at ændreretning. Eksempler på det så vi i de to sms-bølger, som vi oplevede.Når vi bruger ordet koordinering i stedet for planlægning, hængerdet også sammen med smart mobs, fordi det indbefatter en ad hocpraksis. 25 Ad hoc praksis foregår uden planlægning, men kræverkoordinering for, at forsamlingen har en fælles reference at handle udfra. Dette hænger sammen med den type samarbejdsmetodeungdomshusbevægelsen brugte til at forberede Blokr. Hvis vibegynder med at se det udenfor den digitale kontekst, så gjorde hverblok, som de havde lyst til og var blot under Blokr som en samletramme. Digitalt arbejdede de med en spontan arbejdsdeling, når de ifællesskab udarbejdede en flyer gennem deres interne brug af enGmail konto. Alle deltagerne i Grøn blok havde adgang til kontoen23 Richard Ling og Birgitte Yttri, »Hyper-coordination via mobile phones in Norway,«i Perpetual Contact. Mobile Communication, Private Talk, Public Performance, red. JamesE. Katz og Mark Aakhus, 139-170 (2002), s. 157.24 Howard Rheingold, Smart Mobs. The Next Social Revolution. TransformingCultures and Communities ind the Age of Instant Access (Basic Books, 2002), s. 1325 Ibid. S. 16923


og kunne derfor selv bestemme deres deltagelse uafhængigt af tid ogsted.Koordinering var ikke tilfældig social praksis. Den kulturellekontekst og kollektive identitet var fundamental for, atUngdomshusbevægelsen kunne have de handlemønstre som nævnt.Den latente gruppe eller netværket havde på den måde indhold,noget lim, hvorfor bevægelsen kunne mobilisere sig til kollektivehandlinger med uforudsigelige udtryk. Det var uforudsigeligt foroffentligheden og bevægelsens opponenter og men ikke for dem selv.5/83+'/


Hvor smart mobs begrebet succesfuldt kan beskrive en forsamling afmennesker, der forsamles om én kollektiv handling i det offentligerum for derefter at opløses, som fx en flashmob, 27 så virker begrebetutilstrækkelig i Ungdomshusbevægelsens tilfælde. Det gør det, fordider eksisterede en gruppe aktivister både forud og bagefter enkollektiv handling.Vi kan derfor mere fordelagtigt kalde måden, ungdomshusaktivistermobiliserede sig ved hjælp af digitale medier, for mobiliseringskultur.Etableret kulturel og social praksis, hvor dansk ungdomskultur,netværkskultur og Ungdomshusbevægelsens historie alle kan sessom en del af. Hertil kommer digitale mediers integration ihverdagen og den sociale betydning internet og mobiltelefon havdefor ungdomshusaktivister.E"0"60:+1&$&.%,&"'./3$-3,0I artiklens indledning påpegede vi, at vi ikke anså mobilisering somnoget nyt eller anderledes end førhen, men at de ressourcerungdomshusaktivister gjorde brug af var noget nyt. Vi vil derfor nuvende dette argument om og spørge om vi ikke netop kan tale om enny mobilisering i og med, at værktøjskassen var anderledes.Når vi taler om noget nyt, handler det ikke om en ny race eller nyeopfindelser. På den måde forstås ordet nyt, som noget, der ikke hareksisteret før og pludselig opdages eller kommer frem. Den forståelseaf det nye, som er relevant her, kan bedre udtrykkes med ordetemergens. Emergens udtrykker også fremkomsten af noget nyt i denforstand, at det nye opstår gennem et samspil af forskelligeomstændigheder og kun eksisterer, så længe det samspil består. 28Samspillet består overordnet af digital teknologi og socialitet. Det vilsige, at det emergente ligger i den gensidighed, der er mellem de tostørrelser – begrebernes afhængige konstitution af hinanden,hvorigennem der opstår en emergent mobiliseringskultur.27 En flashmob er en større gruppe mennesker som pludselig samles på et offentligtsted, hvor de sammen laver en specifik handling som synes uden styring. Forderefter pludselig at opløse sig igen.28 Klaus Bruhn Jensen, Medier og Samfund. En introduktion. (Forlaget Samfundslitteratur,2008), s. 71.25


Den måde ungdomshusaktivister mobiliserede sig på, eksisterede påbaggrund af digitale medier og den ikke kunne eksistere udendigitale medier. For uden kædesms ville Ungdomshusbevægelsensunikke mobiliseringspotentiale forsvinde. Et potentiale, hvorkædesms var central kommunikation, der levede decentralt,hvorigennem mobilisering af mange aktivister kunne koordineres,opmuntres og ændres.Vi kan altså tale om en ny mobiliseringskultur, som er ved at voksefrem. En mobiliseringskultur, som er på baggrund af de digitalemedier og ikke en eksisterende kulturel praksis, der blot tillægges enbrug af digitale medier. Det handler dermed om en emergentsammensmeltning af socialitet og teknologi, som udgør denne nyemobiliseringskultur.Det ene skaber det andet eller rettere Ungdomshusbevægelsenssocialitet former og formes af kædesms. Det er i den forbindelse, at vitaler om en ny mobiliseringskultur.26

More magazines by this user
Similar magazines