Middelaldercentrets Nyhedsblad sommer 2012 (pdf-fil, 3,5MB)

Centret har også være i Indien hvorvi langs den hellige flod Ganges harregistreret salpeter produktionsstederog vi har også genskabt hele produktionsforløbeti en lille landsbysyd for Agra, hvor man stadig havdeældre folk, der kendte til de gamlemetoder. Salpeterværkstderne langsGanges forsynede verdensmarkedetmed salpeter til krudtproduktion ogdet var englænderne der monopoliserededenne handel. Danskerneforsøgte også at få en bid af kagenog oprettede en lille koloni ved enbiflod til Ganges ved det nuværendeCalcutta, kaldet Serampore.Men englænderne var for stærke ogdanskerne måtte sælge kolonien ogden blev overdraget ved den førsteGalathea ekspedition for næsten 150år siden. De danske bygninger stårendnu i kolonien og fungerer sompræsteseminar.Men vi er kommet for langt frem itiden med denne kolonihistorie. Detførste salpeter kom til Vesten af degamle karavaneveje, men mængdernevar små og slet ikke tilstrækkeligttil at de nye krudtvåben kunnedominere krigsskuepladserne.Man måtte sikre mere stabile leverancerog frem for alt prøve at næreen egenproduktion af salpeteret tilkrudtproduktionen. Man vidste atsalpeter kunne udvindes af gammeltdyremøg og efterhånden lærteman også at skabe disse møgdyngerog udskille salpeteret på industrielfacon.Et nyt projektMiddelaldercentrets nye forskningsprojektgår ud på at udvinde salpeteraf dyremøg for at få en forståelseaf processen og for at kunne forståden omfattende hjemmeproduktionaf salpeter, der foregik her i Vesten.Når jeg skriver at det er et nyt forskningsprojektpå Middelaldercentreter det en sandhed med modifikationer.Centret har før forsøgt atudvinde salpeter af dyremøg, menforsøgene endte som en stor fiasko.Vi havde efter gammel opskriftbygget et hønsebur på centret ogudgravet en grube under huset, såhønsenes afføring kunne falde nedi gruben som også var fyldt op medhønsemøg. Vi lod det hele stå i 2 århvorpå vi forsøgte at udvinde salpeteraf indholdet i gruben, gennemen lang proces af indkogninger ogfiltreringer - men lige meget hjalpdet, vi fik aldrig lavet salpeter.Nu flere år efter er vi blevet langtklogere. For det første er hønsemøgikke det bedste råmateriale til atlave salpeter af og desuden skalder under processen tilføres rigeligemængder af urin.Ved siden af stalden ved administrationsbygningener der byggetet halvtag. Under dette halvtag bliverder placeret ca. 2 tons hestemøglet blandet med muld. En gangom måneden vil der blive tilførturin, ligesom vi håber på at centretsmandlige medarbejdere og frivilligeslår et slag forbi møgdyngennår trangen melder sig og der skallænses, som man siger i sømandskredse.Salpeterdyngens udvikling vil blivefulgt omhyggeligt. På administrationsbygningener der placeret enlille vejrstation, som trådløst senderinformationer om temperaturer,luftfugtighed, nedbør osv. ogdagligt vil der blive taget prøveraf dyngen og temperaturen i selvedyngen vil blive målt i kernen oguden på. Med alle disse foranstaltningerhåber vi at kunne beskriveudviklingen i møgdyngen og se idetaljer om der bliver dannet salpeterog i hvor store mængder.Når møgdyngen skønnes modenvil vi forsøge at udvinde salpeteretefter gamle formularer og opskrifterog herefter skal det bruges i centretsskydeforsøg med tidlige kanontyper.side 4 www.middelaldercentret.dk · sommer 2012