16-05-08 (PDF) - Realdania Debat

realdaniadebat.dk
  • No tags were found...

16-05-08 (PDF) - Realdania Debat

Bøffer eller b6 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum


ændstof?Glem sensationspressen. Dansk landbrug kan levere biomasse til både fødevarer ogenergi. Udfordringen består i at finde den rigtige balance mellem energi, miljø ogfødevarer, mener professor Claus Felby fra Københavns Universitet.Det hele starter ude på marken, for udenbiomasse ingen bioenergi. Danmark råder i dagover 2,7 millioner hektar landbrugsjord, og déttal ændrer sig ikke. Allerede i dag bliver derproduceret masser af halm til kraftvarmeværkerne,men hvis energien skal fylde mere i produktionen,må vi revurdere arealudnyttelsen:”Danmark er i den specielle situation, at vi bruger80 procent af vores kornproduktion til at fodre dyrmed. Vi brødføder 20 millioner mennesker. Vi er etaf verdens helt store landbrugslande, når man serpå, hvor meget landbrug vi har i forhold til voresareal og befolkning. Men vi bruger altså det mestetil at fodre dyr med. Og vi kommer nok til at tænkelidt over, om vi skal blive ved med det,” menerClaus Felby.Bioenergi uden kriseskyldI øjeblikket bliver kun mellem 0,5 og 0,7 procentaf landbrugsjorden brugt til energiformål. ClausFelby skyder derfor også med skarpt mod deorganisationer, som forsøger at gøre bioenergitil en af de store skurke i fødevarekrisen: ”Detskulle altså være de der 0,5-0,7 procent, der erafgørende for, om mennesket sulter eller ej. Det erdet simpelthen ikke, det er noget vrøvl for at sigedet lige ud”.Der masser af potentiale i dansk bioenergi, mendet er afgørende, at vi finder den rigtige balancemellem fødevarer, energi og miljø, understregerClaus Felby. Det betyder blandt andet, at vi skaloptimere udbyttet på den enkelte hektar ogfokusere på de planter, der er allerbedst til at omsættesolens stråler til det sukker, som energiener bundet i.Og så skal misforståelserne ryddes af vejen.Én hektar hvede, som bliver brugt til bioenergi,Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 7


Fælles om fremtidenDer skal tænkes nyt. Der skaltænkes i fællesskab. Kun påden måde bliver landbrugetsressourcer en effektiv del afenergisystemet.”Hvis ikke vi tænker nyt, får vi mereaf det samme,” indleder Charles Nielsen,udviklingschef i DONG Energy sit oplæg.Og hvem ønsker mere af det samme i enverden, hvor trusler om global opvarmningog klimaændringer efterhånden erblevet hverdagskost? Når der samtidigbliver flere og flere af os, og vi stillerhøjere og højere krav til velstanden, gårregnestykket ikke længere op.”Vi skal bruge 60 procent mereenergi i 2030, end vi bruger i dag. Deter meget! Indfasningen af fornybarenergi kan ikke holde trit med væksteni energiforbruget, og vi er 85 procentafhængig af fossil energi i Europa ogDanmark,” slår Charles Nielsen fast.Det fossile energisystem er altså ikkelige sådan at komme udenom. Hellerikke selv om fornybar energi spiller enstadig større rolle – blandt andet i formaf vindenergi.”Infrastrukturen og det fossile erstadigvæk rygraden. Vinden skal ind idet system. Når vinden og biomasseni højere grad bliver basisenergi, og detfossile bliver marginalt, er det nogle heltandre vilkår, der gælder i vores energisystem,og det skal I være klar over. Menbåde det, at der bliver flere mennesker,at vi skal bruge energi, og at vi skalhåndtere klimaet, gør, at der bliver mereefterspørgsel efter vedvarende energi.Nu handler det om, at vi som team fårdet her håndteret på en rigtig måde.”Fra lokal til centralMed et øget befolkningstal og energiforbrugventer atomkraftværkerne10 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum


Bioteknologi ilandbrugssektorenInokulanter:Mikroorganismer, der vedtilsætning bevirker, at planternefår sundere rødder, så fosfatgødningenkan reduceresXylanaser:Enzymer, der bevirker, at manfår mere kød for foderinputtet.Netto-besparelse: 25 kilo foderpr. tonFytase:Enzym, der tilsættes svinefoderet,så man ikke behøver atdosere så hårdt med uorganiskfosfat. Det giver et mindreCO2-udslip, en mindre forsuringog en væsentlig mindre fosfatforureningsituationEnergisk gylleI landbrugssektoren har Novozymes blandt meget andet kastetsig over at få mere energi ud af gylle, end hvad der i dag ermuligt. Enzymteknologi kombineres med mikroorganismer forat booste energiudnyttelsen – om alt går vel – til det dobbelteaf i dag.”Så vil der stort set være penge i det, uden at man behøveren kunstig høj afregningspris. Det er faktisk noget, der kunnebatte meget godt i Danmark, hvis vi får penetreret markedetpænt, så vil det kunne reducere Danmarks CO2-udslip med istørrelsesordenen 6 procent.”USA er foranUdviklingen af andengenerations-bioethanol er Novozymesogså en del af. Lige nu primært i USA, hvor udviklingsplanernefor området er relativt langt fremme. Novozymes har for et parår siden fået bevilliget 18 millioner dollar fra det amerikanskeenergiministerium til at lave forskning i enzymer inden for detteområde. Endnu 10-12 millioner dollar er på vej.Ifølge USA’s energiplan vil landet i 2022 producere 57 milliarderliter førstegenerations-bioethanol og 61 milliarder literandengenerations-bioethanol. ”Der har man et eksempel på,hvordan en koordineret politisk indsats rent faktisk kan givenogle meget store resultater.”Det handler om at tænke i visioner. Store visioner, påpegerSteen Riisgaard sluttelig:”I fremtiden skal vores bioraffinaderier kunne håndtere allemulige affaldsstrømme, ikke blot majs og hvede, men halm ogalt muligt andet, og alt det skal kunne laves om til C6- og C5-sukre. Ud af det skal man så ikke kun lave benzin, men ogsåbyggestenene til en ny kemisk industri. En kemisk industri,som ikke bruger råolie som input, men som bruger landbrugsvarer,både dem, som man spise, men også dem, man ikke kanspise. Det kan man bygge en hel ny kemisk industri op på, nårnu olien løber ud. Og det er jo det, der er det helt spændendelangsigtede perspektiv!”Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 13


14 Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum


Det begyndte som en hobby. Det endte medrapsoliemøller. Michael Ahlefeldt tog snakkenom CO2-problemet alvorligt og besluttede sig forat gøre, hvad han kunne. ”Bare en eller andengjorde noget for CO2, så var man en helt. Jeg viljo egentlig gerne være en helt. Så det var planen,og så gik jeg i gang med at bygge en oliemølle tilkoldpresset rapsolie.”Fabrikken, der har til huse på en gård nær slottet,har kostet ham 13 millioner kroner. Planen var, at denskulle koste ham ni. Men sådan noget bliver dyrere,end man regner med, advarer han. Til gengæld bliverder i dag produceret rapsolie i tonsvis på slottet.”Der kommer tre sættevogne ind med raps hverdag, der går to sættevogne ud med rapspiller hverdag, og der går en sættevogn ud med olie, sådancirka. Jeg kommer til at omsætte 63 millioner, hvisdet ellers går, som præsten prædiker. Jeg tør ikketale om overskud. Det er alt for usikkert lige her.”At spå om fremtiden i en vis forstand tør MichaelAhlefeldt dog godt. Fremtiden eksisterer nemligikke for rapsolie på den lange bane.”Derfor har jeg også givet denne her fabrik en femårs afskrivning. Efter fem år skulle den være betalt,”konstaterer han. Det er på den korte bane, at MichaelAhlefeldt håber på at kunne gøre en forskel.Benzin fra bananskræller”Vi vil alle sammen gerne have, at en lastbil kankøre på bananskræller, det kan den bare ikkeendnu. Så min idé var, at man i de fem år, indenman opfinder bananskræl-lastbilen, kan bruge minrapsolie. Det er det bedste alternativ. Problemet erbare, at det perfekte i Danmark, det står i vejen fordet gode. Jeg er det gode.”Og som i ethvert eventyr, skal helten mange udfordringerigennem, før målet er nået. For eksempeler råvarer fra landbruget blevet et spekulationsområde,og det har været en stor sten på vejen forMichael Ahlefeldt.”Men trods alt ser vi, at det hele dog følges ad.Olieprisen stiger, rapsolien stiger, foderkagernestiger og så videre. Rapsprisen stiger desværreogså. Det, det gælder om nu, det er jo at finde enbalance. Det er den balance, som vi går og lederefter. Vi havde faktisk fundet den indtil her for tomåneder siden,” fortæller han. Så valgte SvendAuken ifølge Ahlefeldt at meddele, at vi ikke skalbruge biobrændstoffer alligevel.”At man kan sige sådan noget uden konsekvens!Det er fuldstændigt utroligt. Det er ikke, fordi jeger hykler. Jeg finder andre alternativer. Men det ervirkelig, virkelig alvor det her for nogen af os, der hargjort det, vi er blevet bedt om,” konstaterer Ahlefeldt.Lille blandt de storeOg det er et uforudsigeligt marked, MichaelAhlefeldt agerer i. Heldigvis er han kun den tredje iDanmark, der producerer koldpresset rapsolie.”Det vil sige, at jeg ikke har en utrolig stor konkurrence.Sideløbende med at vi bruger meget olie tilat køre på, bruger vi utroligt meget fiskeolie rundtom i verden. Helt kolossalt. Lakseforbruget er stegetmed 32 procent i Danmark. Der er ikke mere fiskeolietilbage, for man fodrer fisk med fisk. Og derforbruger man nu rapsolie. Rigtig meget rapsolie,”siger han og fortsætter: ”For bare en uge siden vardet faktisk næsten umuligt at komme af med olientil transportsektoren. Og så stiger olieprisen igenmed én krone, og nu har jeg solgt olien lige så langtfrem, jeg vil. Så det er virkelig spændende.” Deter i det hele taget et afsnit fyldt med spænding,Michael Ahlefeldt har taget hul på med rapsolieeventyret.For selv om hans mølle måske nok er lillemålt på europæisk plan, så er han pludselig kommetop og lege med de store drenge:”Vi omsætter alle sammen fra to-tre millioner til10-11 millioner i vores landbrug. Men pludselig,når man begynder at lege med 60 millioner kroner iomsætning og skal byde på raps for 50 millioner, såer det et helt andet ball game. Det skal man lære,og det har jeg lært på den hårde måde. Men det erogså godt nok – de lussinger får man, når man erførst. Det gælder bare om at holde bukserne oppeog håbe, at fortjenesten kommer hjem igen. Jegryster ikke i bukserne over dette her. Det skal nokgå. Jeg er sikker på, at det er det rigtige,” sigerMichael Ahlefeldt.Opfølgning på debatdag i Landbrugsforum 19


Vidste du, at …• Landbrugsforum er en del af Realdania Medlemsdebat, der fremmer viden og debat om det byggede miljø• Mere end 850 personer er engagerede i Realdania Medlemsdebats aktiviteter• De øvrige debatfora er Almen Boligforum, Byudviklingsforum, Ejerboligforum, Erhvervsforum og Privat BoligforumVi har brug for din mening!Realdania MedlemsdebatNicolai Eigtveds Gade 28 1402 København KT: 70 11 66 66 F: 32 88 52 97 medlemsdebat@realdania.dk www.realdania.dk

More magazines by this user
Similar magazines