Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

foreningen.norden.dk
  • No tags were found...

Klik her for at åbne blad som PDF-fil. - Foreningen Norden

Af Frode SørensenLandsformandNORDEN STÅRSAMMEN OGKRÆVER HANDLINGForeningen NORDEN i Danmark og søsterforeningernei de andre nordiske lande har i fællesskabhenvendt sig til regeringerne med krav om fællesog kraftfuld handling, når FNs vigtige klimakonferenceholdes i København i slutningen af 2009.Det er vores holdning, at såfremt konferencen skalblive en succes, så kræver det, at vi i Norden handler ifællesskab.Foreningerne Norden har derfor sendt regeringerneseks konkrete forslag til en fælles nordisk klimastrategi:1. At formulere en nordisk strategi for, hvordanforslag til globale løsninger kan udformes, og sikreat de bliver behandlet i EU. Vi foreslår de nordiskeregeringer at der udnævnes en fælles nordisktalsmand, der bliver ansvarlig for denne aktivitet.2. At fremskynde de nordiske landes egen omstillingmed henblik på senest i år 2020 at have opnået enkraftig reducering af CO2-udslippet. I forbindelsehermed efterlyser vi en nordisk handlingsplan, ihvilken regeringerne på en troværdig måde overfor befolkningerne anviser, hvordan dette kan opnås.Målsætningerne skal være konkrete, tidsbundneog forståelige.3. At øge ressourcerne til fælles nordisk forskning,udvikling og innovation.4. At styrke den folkelige oplysning om klimaspørgsmål.Foreningerne Norden har i samarbejdemed oplysningsforbund og andre organisationerindledt et arbejde med formålet at udvide klimakundskabernehos nordboerne.5. At målrette nordiske bistands- og forskningsindsatsermod de problemer, som klima-opvarmningenskaber i fattige lande.6. At etablere et nordisk klimasekretariat for at samleog bedømme ideer, og skabe et holdbart samarbejdei Norden for at sprede og gennemføre disseideer.De nordiske afdelinger af Foreningen Norden trorpå, at de løsninger som vi i Norden kan byde ind påfor at forhindre global opvarmning, vil have storemuligheder for at inspirere og være et eksempel forfolk over alt på kloden.NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2009 3


BIRGITTA SPURSigurjón Ólafsson Museet i Reykjavík er hendes livsværk-Stor islandsk udstilling på Frederiksborg Slot i HillerødAf Vibeke Nørgaard NielsenBirgitta Spur udenfor Sigurjón Ólafsson MuseetÍslandsmerki, Odins skakbrikker i bronze.Island blev en selvstændig stat i 1944. SigurjónÓlafsson skabte til minde om begivenhedendenne skulptur.På Det Nationalhistoriske Museum- Frederiksborg Slot i Hillerødvises til 11. januar i år en særudstillingom forholdet mellem Danmarkog Island. De to lande udgjorde etfælles rige frem til oprettelsen af denislandske republik i 1944. Udstillingenbehandler temaer som De islandske Sagaerog udleveringen af håndskrifternei 1970erne samt de kongelige besøgi forbindelse med Islands gradviseselvstændighed.Netop i år fejres 100-året for denislandske kunstner Sigurjón Ólafsson(1908-1982) og i den anledningvises der samtidig med udstillingenDanmark-Island en stor udstilling medportrættbuster af Sigurjón Ólafsson.Hovedparten udlånes af SigurjónÓlafsson Museum i Reykjavik (www.lso.is).Til åbningen af udstillingen iseptember 2008 udkom et 128 siderstort udstillingskatalog med titlenBilledhuggeren Sigurjón Ólafssonog hans portrætter. Her får man etindtryk af Sigurjón Ólafsson somportrætkunstner og hans betydning fordansk kulturliv i de år, han studeredeog arbejdede i Danmark - perioden1928–1945. Kunsthistorikeren CharlotteChristensen har skrevet hovedartiklen.Samtlige udstillede værker erafbilledet. Kataloget er med dansk ogengelsk tekst.Lavaens blå blomstSidste gang vi i Danmark kunne seværker af Sigurjón Ólafsson var påudstillingen Lavaens blå blomst, derhavde fået navn efter en af Else Alfeltsakvareller, malet i Island. Udstillingenvar et spændende eksempel på denstærke forbindelse, der er og ikkemindst har været mellem danske ogislandske kunstnere.På udstillingen vistes værker fra deto danske COBRA-kunstnere Else Alfeltsog Carl-Henning Pedersens besøgi Island 1948. Desuden vistes der værkeraf to samtidige islandske kunstnereSvavar Guðnason og Sigurjón Ólafsson.Udstillingen blev vist forskellige stederi perioden 2005-2007: I Reykjavíkog i Akureyri i Island og i Danmark påCarl-Henning Pedersen og Else AlfeltMuseet i Herning og på NordatlantensBrygge i København.Initiativtageren til udstillingen varBirgitta Spur, leder af Sigurjón ÓlafssonMuseet i Reykjavík. Birgitte Spur eren ganske usædvanlig kvinde. Hun harydet en utrolig indsats for at udbredekendskabet til den fælles dansk-islandskekunsthistorie. I Reykjavík kan manse hendes livsværk, et smukt museum,der huser hendes mand SigurjónÓlafssons værker.I det følgende vil jeg fortælle ommit møde med hende og med hendesmand Sigurjón Ólafssons kunst.4NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


Fra Rådhustorvet i VejleDet ene af Sigurjón Ólafssons hovedværker i granit.På sporet af et museum…Jeg hørte første gang om Birgitta Spurog hendes mand Sigurjón Ólafsson i1994, da jeg overværede et foredragom pionererne i islandsk kunst iNordens Hus i Reykjavík. Siden dahar jeg søgt at øge mit kendskab tildansk og islandsk kunst og de tætterelationer, der har været mellem deto landes kunstnere. I 1995 rejste jegmed en lille gruppe til Island. En af deførste dage besøgte vi kunstneren PállGuðmundsson. Páll søger inspiration iden islandske natur. Han har altid boeti Húsafell, nær gletschere, underjordiskelavahuler og mystiske fjelde. Herfinder han både inspiration og materialeri barndommens land.Med på rejsen var Lilli Sigfusson,tidligere violinist i Århus Byorkester.Hun var på det tidspunkt ca. 80 år.Hun havde et stort ønske om at gensesteder i Island, hun havde besøgt sammenmed sin islandske mand EinarSigfusson. Hendes svigerfar var denFra udstillingen Vættatal. Skulptur af Sigurjón Ólafsson(nederst) og Páll Guðmundsson fra HúsafellNORDEN NU // NR. 1 januar 2009 5


Portrætbusten »Min moder«.S.Ó 1961 Haldór Laxnesskendte islandske domorganist og komponistSigfús Einarsson. Lilli Sigfússonville gerne lægge en blomst på svigerfaderensgrav på den gamle kirkegårdved Süðurgata i Reykjavík. Da vi komtil gravstedet, blev jeg meget betaget afdet smukke bronzerelief, der prydedestenen, Sigfús Einarssons portræt indrammetaf orgelpiber. Jeg fik at vide, atkunstneren, der havde udført relieffet,var Sigurjón Ólafsson, og at et museummed hans værker var ganske tæt ved påLaugarnes i Reykjavík. Jeg tog der henmed hele gruppen, og mødte museetsgrundlægger og direktør, Birgitta Spur.Hun fortalte os levende om stedet ogom hendes mand, kunstneren SigurjónÓlafsson. Den aktuelle udstillinghed Vættatal, en dialog med mystiskevæsener.Den mystiske højHun fortalte, at hun hvert år inviteredeen ung kunstner til at udstillesine værker sammen med værker afSigurjón Ólafsson. Dette år var detværker af kunstneren Pall Guðmundssonfra Húsafell, som vi netop havdebesøgt, der var inviteret til at udstille.Hans værker passede så fint sammenmed Sigurjóns, måske fordi de tokunstnere havde det samme forhold tilsteder i naturen. Páll havde sin egen”hellige” klippe i Bæjargil, kløften baghans hjem i Húsafell. Sigurjón havdeet lignende sted i sit barndomsland vedEyrabakki på den islandske sydkyst.I en samtale gengivet i den lille bogRundt om en fjord fortæller SigurjónÓlafsson sin danske ven Otto Gelsted,at der nær hans barndomshjem var enlille høj, et helligt sted omgærdet medmystik. Her måtte fårene ikke græsseog græsset ikke blive slået. Han bragtesmå offergaver til højen, skaller, benosv. Her på den sandede strand ved detendeløse Atlanterhav nær højen havdehan fundet materialer, der kunnebruges til små kunstværker, og herhavde han sat sine første spor i formaf tegninger i sandet. Alt dette fortalteBirgitta Spur, medens vi gik rundt i detsmukke museum og så på de mangeskulpturer, mystiske væsener, der hervar i dialog med hinanden.Det var ved samme lejlighed, atjeg fandt ud af, at Sigurjón Ólafssonshovedværk i granit, to store skulpturer,der hver vejer 7,5 ton, er placeret pårådhustorvet i min naboby Vejle. Etværk jeg meget ofte har standset opved og beundret. Værket er en hyldesttil det arbejdende folk. Den ene figurgrupperepræsenterer ”Landbrug” ogviser en bonde, som støtter sig til etmarkredskab. På den modsatte sideaf skulpturen ses en kvinde, som iarmene bærer et kornneg fra marken.Hun er placeret på den modsatte sideaf midterblokken, der kan tydes somen fælles byrde, som de bærer, ellermåske som et livstræ med blade. Påhver side af soklen står et barn medudbredte arme og markerer samhørighedenog slægtens fortsættelse. Denanden skulpturs tema er ”Handel ogIndustri”.Kvinden og KunstmuseetSiden jeg i 1995 første gang stiftedebekendtskab med Sigurjón ÓlafssonMuseet, er det blevet til mangebesøg på det på alle måder unikkekunstmuseum på Laugarnes. Hvergang bliver man modtaget med denstørste gæstfrihed af en dybt engageretBirgitta Spur. Hun er født i 1931 påFyn. Hun studerede ved FrederiksbergTekniske Skole 1950-52 og ved DetKongelige Kunstakademi 1952-54. Hunblev gift med Sigurjón Ólafsson i 1956og har siden boet på Island. Her toghun B.A. grad i dansk og islandsk fraIslands Universitet. Få år efter SigurjónÓlafssons død i 1982 tog Birgitta Spursammen med familien initiativ til atoprette et museum med hans værkerpå Laugarnes. Og efter en omfattendeudvidelse og restaurering af atelieretblev Sigurjón Ólafssons Museet indvietd. 21. oktober 1988, den dag kunstnerenville være blevet firs.Museet har en enestående beliggenhedpå Laugarnestange, derligger hen som et rekreativt, uberørt6NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


Fra åbningen af den store Islandsudstillingpå Frederiksborg Sloti september. Her ses fra venstreIslands ambassadør i Danmark, tidl.kulturminister Svavar Gestsson,Islands tidligere præsident VigdisFinnbogadóttir, direktøren forSigurjón Ólafsson-museet i Reykjavík,Birgitta Spur, som er enke efterSigurjón Ólafsson, og yderst til højremuseumsinspektør Søren Mentz, derhar tilrettelagt udstillingen.Foto: Allan Nørregaardnaturområde helt ud til havet med enfantastisk udsigt. Der er et rigt fuglelivog stedet rummer mange fortidsminder.Sigurjón Ólafssons skulpturer erogså udstillede udenfor rundt omkringmuseet midt i naturen. Helt i hans åndfinder man her en smuk sammenhængmellem arkitektur, kunst og natur.Sigurjón Ólafsson voksede, somtidligere nævnt, op i Eyrabakki, en lillefiskerby på Islands sydkyst. Atlanterhavetsbrænding er her stærk og voldsom.Ud for i havet knejser de skulpturelleVestmannaøer og langt inde i landetomkranser fjelde og jøkler det fladeland. Den unge Sigurjón ville værebilledhugger. Han rejste til Københavnog blev optaget på Kunstakademietog afsluttede sin uddannelse med storhæder i 1935.Han befandt sig godt mellem sinedanske lærere og skolekammerater ogblev en kendt skikkelse i kunstnerkredse.Han fik Akademiets guldmedalje i1930 og i 1939 fik han Eckersberg-medaljenfor portrætbusten Min moder.Han er en af pionererne indenforabstrakt kunst både i Danmark og iIsland, og som portrætkunstner regneshan blandt de bedste i Norden. Hanarbejdede med mange forskellige materialer,metal, sten, ler, beton og træfor blot at nævne nogle. Hans værkervidner om stor disciplin og kunstneriskintuition. De kan ses både i private ogoffentlige samlinger i Island, Danmark,Sverige, Italien og USA.Med portrætudstillingen på DetNationalhistoriske Museum - FrederiksborgSlot i anledning af hundredåretfor Sigurjón Ólafssons fødsel er dernu lejlighed til at se en udstilling afsjælden værdi. Og kommer man tilReykjavík, må det varmt anbefales atbesøge Birgitta Spurs livsværk SigurjónÓlafsson Museet. Det skal nævnes, atdet er blevet en tradition, at der tirsdagaftener sommeren igennem holdeskoncerter i museet. Der er plads til90 tilhørere. Akustikken er meget fin,ideel til soloer, duoer og mindre kammerensembler.Frederiksborg-museetsdirektør, Mette Skovgaard,sagde i forbindelse medudstillingens åbning tilFrederiksborg Amts Avis :”I et historisk perspektiver det ikke lang tid sidenDanmark og Island hørtesammen. Alligevel ererindringen om voresfælles tid ved at bliveglemt. Det håber vi atkunne råde bod på meddenne udstilling om dedansk-islandske historiskeforbindelser og ombilledhuggeren SigurjónÓlafsson, hvis kunstneriskeløbebane er resultatetaf det dansk-islandskefællesskab”.NORDEN NU // NR. 1 januar 2009 7


Lille ordlistebortskjemtflomfortminketreinskjøtersauebondeslyveivalgforkæletvoldsom strøm;oversvømmelsehurtigmennesketrenavlerfåreholdervandplanter”enten-eller”-valgReinen er det dyret som lider mest av klimaforandringene. Den trives best i et arktisk klima.– Med et varmere klima kommerfjellområder som er en forutsetningfor reinens eksistens, til å krympe,forteller Svein D. Mathiesen.Grønske og busker og sly tar overfjellområdene. Vi må skape overlevelsesstrategier,ellers risikerer helereindriften å få en dramatisk vending,sier han.Finland for kjernekraftFinland er i dag det eneste nordiskeland som bygger ut sin kjernekraft.Flere og flere kjernekraftmotstandereskifter mening, det finnes en politiskmajoritet for kjernekraft i regjeringenog til og med de grønne støtter en kjernekraftsutbygging,skriver Tom Juslin.Det svenske folkepartiets tidligere lederog tidligere miljøminister Jan-Erik Enestamer en av de som har skiftet side.– Regjeringens beslutning om en fortsattsatsing på kjernekraft var et veivalg.Det finnes risikoer med kjernekraften.Det kan skje ulykker med katastrofalefølger og problemet med kjerneavfaller ikke løst. Men av to onder, kull- ellerkjernekraft, er kullkraften betydelig dårligerefor klimaet, sier Jan-Erik Enestam.I riktig retningMot slutten av sin klimareise lar TomJuslin oss møte 27-årige Maria Bergsténfra Umeå. Maria forteller at huner kjempeurolig for hva som kommerå skje. Vi sløser jo så mye, sier hun ogetterlyser miljøbevissthet.– Det gjelder at vi lærer oss åhandle økologisk og nærprodusert, ettersomdet er utrolig hvordan matvarertransporteres lange avstander frem ogtilbake. Men Maria mener til tross fordette at det går i riktig retning;– Man merker store forskjeller baredet siste året. Det føles bra, sier hun.Tom Juhlin:I forbindelse med utgivelsenav temabilaget Klimareisen,ble Tom Juhlin utnevnt tilÅrets folkbildarjournalisti Sverige. Bildene fraartikkelserien ble visti Nordisk MinisterrådsGalleri i Københavnnovember – desember. Nåvil utstillingen sirkulereblant Norden-foreningene iFinland.Du finner mer informasjonpå Tom Juslins hjemmeside,hvor det blant anneter linker til artiklenesamt opplysninger omutstillingen.www.tom.juslin.com10NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2009


Grønland:Ja til selvstyre- lange udsigter til fuldselvstændighedHans EnoksenGrønlands vejledende folkeafstemningi november betyder, at Grønland efteralt at dømme i løbet af i år ændrer sinstatus fra hjemmestyre til selvstyre. Detkræver lovgivning i både Grønland ogDanmark. Den danske regering harbestandigt meddelt, at den er parat tilat følge Grønlands ønsker om nationalstatus.75,5 pct af vælgerne stemte ja tilselvstyre. Knapt 24 pct. stemte nej.39.285 borgere kunne stemme, 71,96pct. af dem gjorde det.Ændringen fra hjemmestyre tilselvstyre kan betyde grønlandsk overtagelseaf flere forvaltnings-områder,først og fremmest rettighederne til ressourcerog råstoffer i undergrunden,dernæst rets-området, miljøbeskyttelsem. v. Dette sker efter en årrækkes forhandlingeri en kommission beståendeaf repræsentanter for rigsmyndighederneog hjemmestyret.Enkelte steder i den efterfølgendedebat har der været tilløb til den opfattelse,at den vejledende folkeafstemningvar ensbetydende med løsrivelsefra det danske rige. Det er ikke tilfældet.Selvstyre betyder, at Grønland fårudvidet, internt selvstyre som en delaf rigsfællesskabet indtil noget andetbliver vedtaget.Grønland deltager i det nordiskesamarbejde i Nordisk Råd som en fastdel af den danske delegation, samt iNordisk Ministerråd. Det ændres derikke på.Grønlands regeringschef, landsstyreformandHans Enoksen, har udtalt,at det er planen, at selvstyret skal trædei kraft på Grønlands nationaldag 21.juni, 30-årsdagen for indførelsen afhjemmestyre.”Derefter går vi i gang med at udformeGrønlands kommende grund-lov”, siger han til ugeavisen Sermitsiaqi Nuuk efter afstemningen. Enoksenholder fast i en tidligere udtalelse om,at Grønland skal have indført sin selvstændighedpå hans 65 års fødselsdag iår 2021 – en ytring, der har givet hamforklaringsproblemer i Grønland for såvidt angår det med fødselsdagen.Den politiske realitet hvad anbelanger2021 eller et andet årstal ud ifremtiden er dog mere realistisk endproblematisk, men under alle omstændighederyderst usikker. Mange iGrønland såvel som udenfor mener, atfuld selvstændighed ikke er aktuel førlangt ude i fremtiden.I de mellemliggende år sætter mangeborgere i Grønland forhåbningernetil, at der omsider vil blive fundet olie idet grønlandske territorium. Man harledt efter olie i Grønland siden 1973.Ingen ved, hvor store ressourcer, dergemmer sig i havet og i fjeldet. En nyguldmine er netop blevet lukket pgasvigtende forekomster. Tegn på andreressourcer findes, men de er sværttilgængelige.Med hensyn til olieindtægter vil deri tilfælde af fund og fundets kvalitetog størrelse ingen indtægter være førolien hales op, og det kan vare et tocifretantal år.Hjemtagelse af forvaltnings-områderkan vente, til der bliver råd. Densamlede sum ved grønlandsk overtagelseaf nye omåder vil forventeligtløbe op i ca 400 mio. kr. årligt. Indtilda er bloktilskudet på 3,2 mia. kr. årligtintakt, men følger prisudviklingen. Ca.800 mio. kr. årligt til drift af statsligeopgaver betales af staten. Hjemmestyretsårlige budget er for tiden på ca.seks mia. kr.FaktaGrønland blev formelt en dansk koloni i 1775 og forblev officielt ensådan til 1953, da Danmark reviderede sin grundlov og gjorde Grønlandtil en dansk provins.Denne status forblev i kraft til 1979, da Hjemmestyreloven blev vedtagetog Grønland fik sit eget parlament, Landstinget, og en regering, Landsstyret,lovgivningskompetance og ansvar for en række udvalgte forvaltningsområder.Efter den vejledende folkeafstemning i november kan Grønland nu overtagebl. a. råstof-området, politi og domstole.Det grønlandske folk anerkendes i folkeretlig forstand.Grønlandsk bliver officielt sprog.Sikkerheds-, forsvars- og udenrigsanliggender forbliver fællesanliggender.Det gælder også valuta- og pengepolitik, statsborgerskab, Højesteret ogstatsforfatningen.NORDEN NU // NR. 1 januar 2009 11


Islands økonomi:Den barske vejfra værst til bedreAf Tryggvi FelixsonAfdelingschef i Nordisk Ministerådsmiljøsekretariat.Artiklen blev først trykt i Nyt fraIsland 4/08.Med sine værdifulde naturressourcer, en veludvikletinfrastruktur og et højt uddannelsesniveau harIsland de seneste årtier kunne sikre sin befolkninglevevilkår, som matcher de bedste i de vestligelande. Men den krise, som nu har ramt landet,betyder, at islændingene må vænne sig til dårligerekår, og det vil tage år at genopbygge det, som ergået tabt de seneste måneder.Island er i en så dyb finansiel og økonomiskkrise, at det på nuværendetidspunkt er umuligt at sætte tal påkrisens dybde og omfang. Til krisenhører en kollaps af banksystemet:Landets tre store banker er konkurs,valutaen er halveret i værdi på et år,og renten er på 18 pct. Dertil kommerrestriktioner på valutahandlen,en hurtigt voksende arbejdsledighedog en statsgæld, som kan stige fra enfemtedel af nationalproduktet til atoverstige værdien af landets årlige produktion.Og den værste konsekvens,synes mange islændinge, er, at tillidentil landets økonomi og befolkning ersvækket eller helt forsvundet. Landetsregering har nu indgået en aftale medDen Internationale Valutafond (IMF),de nordiske lande, EU, Polen og Ruslandom en kredit på fem milliarderdollars. Regeringen håber, at Island frabegyndelsen af 2009 igen vil have etfungerende finans- og valutamarked.Fra boble-økonomi til kollapsKrisen er afslutningen på en periode,da Island trodsede de fleste økonomiskeprincipper, som blev beskrevet ibasiskurser i makroøkonomi på IslandsUniversitet: Opgaven gik ud på atplanlægge forholdene for at kunnedrive en selvstændig valuta for et samfundmed 300.000 indbyggere, medsmå valutareserver og frie finansielletransaktioner, og en finanssektor, somi løbet af seks år var vokset til det mereend det tidobbelte af landets økonomii kraft af gunstige forhold på de internationalekreditmarkeder.For at forklare dagens situation måman se helt tilbage til liberaliseringenog åbning af finansmarkedet i førstehalvdel af halvfemserne. Med i forklaringener• en lånefinansieret ekspansion afenergiproduktionen til den kraftkrævendeindustri,• en stedse mere generøs og ekspansivboligfinansiering,• omfattende skattelettelser og• en hurtigt gennemført privatiseringaf banker i statseje.Til recepten hører også det kvotesystemi fiskeriet, som blev indført ifirserne, og som har bidraget til omfordelingaf landets rigdom med realøkonomiskekonsekvenser.Den islandske økonomi var somen stor boble, og den internationalefinanskrise virkede som en katalysator,der udløste en dominoeffekt i detislandske finansielle system, som denislandske regering ikke magtede atstandse.De seneste fem år har islændingeneset deres formuer vokse, og det privateforbrug er eksploderet parallelt meden stor uligevægt i udenrigshandelen.Nu er festen slut. Både familier ogerhverv er konkurstruede på grundaf en gæld i udenlandsk valuta, somstiger fra dag til dag på grund af denislandske krones nedtur. Inden forfinanssektoren og bygningsbranchen,som er gået i stå, er tusindvis af menneskerblevet sagt op. Det samme ventesat ske i detailhandelen, og siden også iandre brancher, hvis ikke finanskrisenaftager. Udlændinge, som i de senereår har søgt arbejde i den ekspanderendeislandske økonomi, forlader nulandet. Mange islændinge, som ikkekan finde beskæftigelse, ventes at søgelykken i andre nordiske lande.Først chok, siden vredeIsland har befundet sig i choktilstandfra den dag krisen begyndte. Det skete12NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


NORDEN-hjælpepakke til islændinge i DanmarkForeningen NORDEN er initiativtager til en hjælpepakke til Islandpå kr. 250.000.Pengene uddeles af Fondet for dansk-islandsk samarbejde til islændinge,der midlertidigt opholder sig i Danmark på uddannelse el. lign., og somer kommet i klemme i forbindelse med den økonomiske krise i Island.Nærmere oplysninger: Fondet for dansk-islandsk samarbejde,konsulent Per Fischer. Tlf: (+45) 7020 4076, e-post: post@fdis.dkmandag den 6. oktober, da den førstestore bank gik ned. Men choktilstandener ved at udvikle sig til vrede. Derer stort fremmøde ved regelmæssigedemonstrationer og møder, hvor krisendebatteres.Man forlanger en forklaring på, hvadder gik galt og hvem som har ansvarfor, at det kunne gå så galt. Regeringenshåndtering af krisen kritiseres,og der stilles krav om tiltag, som kanlindre de katastrofale konsekvenser,krisen er ved at have for gældsattefamiliers levevilkår. Man forlanger ligeledesen forklaring på, hvorfor faretruendesignaler de seneste tre år ikkeblev taget alvorligt af regeringen, oghvorfor regeringen og centralbanken,som i løbet af sommeren i det skjultehar prøvet at undgå det værste, ikkekunne finde en løsning, men tværtimodvirkede helt handlingslammedeog uforberedte, da selve krisen bankedepå døren. Regeringen undskyldersig med, at krisen er udsprunget af denglobale finanskrise, og at den aldrigville kunne afværges med tiltag i Islandalene.Det er ikke kun i Island, at bankerneskollaps gør ondt. De islandskebanker havde åbnet filialer i England,Holland og Tyskland. Ved kollapsenopstod der tvivl om, hvorvidt den islandskestat var ansvarlig for indskudsgarantiernei filialerne. Tilsammendrejer det sig om beløb, som svarer tilmellem 50 pct. og 100 pct. af Islandsbruttonationalprodukt, og derfor varden islandske regering mindre end villigtil at tage ansvar. Men EØS-aftalenom frie og åbne kapitalmarkeder(aftalen mellem EU på den ene sideog Island, Norge og Liechtenstein påden anden) indebærer, at Island ikkekan undgå at dække indskudshavernestab. Island har nu indgået aftale medde respektive lande om sagen, og manhåber, at værdien i de konkursramtebanker til syvende og sidst kan dækkegarantien. Ellers kan garantierne bliveen møllesten om halsen på islændingenei mange år.De fremtidige mulighederEfter finanskrisen konfronteres islændingenemed en kraftigere nedturi landets økonomi end de har set isenere tid. Ifølge den islandske centralbankvil bruttonationalproduktet(BNP) falde med 10 pct., og husholdningernesdisponible indkomst vilkunne blive reduceret med en fjerdedel.Arbejdsledigheden i 2009 ventesat ligge mellem otte og 10 pct. og kanblive langt højere i enkelte måneder afåret. Man er bange for, at 20-30 pct. afværdierne i det stærke islandske pensionssystemer gået tabt. Island, somhar ligget blandt OECD landene medhøjest indkomst, vil efter krisen m.h.t.til BNP per indbygger kunne ligge påniveau med Spanien.Men Island har gode mulighederfor at sætte økonomien på sporet igen.Landets naturressourcer, infrastrukturog produktionssystem er intakt.Når gældssaneringen er overstået ogfinansierings-systemet igen fungerer,er der god grund til at tro, at denøkonomiske aktivitet vil komme op pådet tidligere niveau. Det er jo sådan, atpå et tidspunkt kan tingene ikke bliveværre, og så begynder de at bevæge sigi den rigtige retning. Hvad man frygtermest er, at i de trange tider vil mangeislændinge søge lykken i andre lande,og når hjulene igen kan svinge, vil derblive mangel på de menneskelige ressourcer,som er fundamentet i ethvertsamfund.Solen vil atter stigeover Atlantens bølgerOver Atlantens bølgervil solen stigeIgen og igen,skønt der i dager skyer så mørke og tætte,som man ikke har setsiden dengang,da Lakidrog i duel med dagen,og forgævessøgte at myrde denmed sin aske.Måske vil solensøge ly for en stund,men ved solhverv,vil det vende,ognår jævndøgnsstormeneer ommevil solen atterlyse klarere og længereendDen nat den fortrænger!Olav Willadsen09-10 oktober 2008NORDEN NU // NR. 1 januar 2009 13


Brådsø, malt i 1952, tilhører Listasavn Føroya.Sjøens lunefullhet og mystiske påvirkningskrafthar vært med på å forme den færøyskefolkesjelen, som gjennom tider har vært heltavhengig av havet for å overleve.FREM I LYSETSámal Joensen-Mikines, Færøyenes første profesjonelle kunstmaler, kommer man ikke utenom når man snakkerom færøysk kunst. De utallige historiene om kampen mot den ugjestmilde færøyske naturen, menneskets sårbarhetog flyktige liv ble fortalt på lerretet i ekspressive farger. Mikines regnes som den færøyske malerkunstens far.Tekst: Tone KlingenbergFærøysk kunst er ikke lengerforbeholdt færøyingene selv og desom drar til den lille øygruppen idet nordlige Atlanterhavet. Interessenfor færøysk kunst er økende. Fra mai tilseptember 2008 har for eksempel detanerkjente Leopold Museum i Wien vistfram den største samling færøysk kunstsom noensinne har vært utstilt utenforFærøyene. En slik utstilling er ikkekomplett uten ekspresjonisten Sámal(færøysk versjon av navnet Samuel)Joensen-Mikines. Han var den førstefra Færøyene som helt og fullt viet segtil livet som kunstner, og er såledesfærøysk malerkunsts store, klassiskeskikkelse. Mikines malte en rekke bilderfra menneskelivets mer dystre sider, denmenneskelige lidelsen, påvirket av denstrabasiøse tilværelsen han kjente sågodt fra Færøyene, hvor døden på havetvar en del av hverdagen. Kunstnerenhenga seg derimot ikke bare til livetsmørke sider. Han er også kjent som enstor kolorist, landskapsmaler og skildrerav den færøyske folkesjelen.Sámal Joensen-Mikines ble født i1906 som Sámal Elias Fredrik Joensenpå den utilgjengelige og værharde øyaMykines, en klippeøy på cirka 10 km 2 .Øya er Færøyenes vestligste utpost,kjent for sine mange steile klipper,kløfter og fuglefjell. Kunstneren tokøyas navn til sitt eget i ung alder (enrettskrivningsreform forandret senerenavnet på øya fra Mikines til Mykines)og kjente bestandig en sterk tilknytningtil fødeøyas dramatiske natur ogmennesker. Han tilbrakte stadig vekk14NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


Lille ordlistekjente følteunna Mange betydningerHer: væk fravejrharde vejrbarskesomrer der for å hente inspirasjon, ogfant stort sett motivene for sin kunstblant hjembygdas befolkning, bygninger,natur og det allestedsnærværendehavet. Man er aldri langt unna naturenpå Færøyene, og den er spesielt synligpå Mykines, den kanskje mest utsatteøya av dem alle.Fra musikk til oljefargerMikines var aldri i tvil om at han villebli kunstner, men hans første innskytelsevar å bli fiolinist. I 1922 reistehan derfor til Danmark for å studeremusikk. Det skulle derimot vise seg atmusikken ikke var hans arena, og hanvendte snart hjem igjen. Sommeren1924 møtte han den svenske fuglemalerenWilliam Gislander som besøkteFærøyene. Den unge Mikines blesterkt påvirket og begynte entusiastiskå male. Det sies at han samlet opp Gislandersbrukte fargetuber og utnyttetden resterende malingen til sine egneverker.Allerede i 1927 holdt Mikines sinførste utstilling i Færøyenes hovedstadTórshavn. Det ble en formidabel suksessettersom han fikk solgt nesten allebildene sine. Etter denne lovende debutenble han tildelt økonomisk støttefor å starte sin kunstneriske utdannelsepå Kunstakademiet i København, hvorhan studerte i 1928–32. Her haddehan professorene Ejnar Nielsen og AkselJørgensen som lærere, som beggekom til å påvirke kunsten hans, spesieltførstnevnte. Nielsen sikret Mikinesflere legater og hadde stor innflytelsepå den unge kunstnerens utvikling.Etter endt utdannelse vendte Mikinestilbake til Færøyene. Siden boddehan skiftevis i Tórshavn, Mykines ogKøbenhavn.De mørke bildeneI 1930-årene var den menneskeligelidelse det grunnleggende temaeti Mikines’ kunst – påvirket av egnetragedier. En bror og en søster døde avtuberkulose i 1930. I 1934 døde farenhans, og samme år forliste sluppeneNeptun og Nólsoy på hjemreise frafiskeri ved Island. 43 menn omkom,deriblant ni menn fra øya Mykines.Den følsomme kunstneren påtok segå illustrere sorgen og savnet. I storemonumentale komposisjoner, holdt iet asketisk tonespråk og mørke fargeri sort og hvitt med islett av grønt, blått,brunt og grått, malte han de etterlattesom sørgende står samlet ved dødsleiet,omkring kisten eller etter begravelsen.Bildene Før jordfæstelsen og Hjemfra begravelse stammer fra denne tiden.Det er dypt personlige bilder, fulle avknugende smerte og tilbakeholdt dramatikk.En rekke intense og strammeportretter ble også malt i disse årene.I 1937 befant Mikines seg på enlengre studiereise, som blant annetførte ham til Oslo, hvor han blesterkt preget av Edvard Munchs bilder.Munch skulle bli en av Mikines’ fremsteforbilder, både tematisk og stilistisk.Grindedrap er den færøyske versjonen av jakt på grindhval. Den tradisjonelle metoden med å drivegrindhvalen inn mot land, for der å drepe den, benyttes fremdeles på Færøyene. Grindedrab fra 1942tilhører Listasavn Føroya.NORDEN NU // NR. 1 januar 2009 15


En enslig kvinne stirrer ut mot havet og båtene som drar ut på fiske. Den noe forknytte skikkelsenvet at de der ute kanskje ikke kommer hjem igjen. Skibene lægger ud, malt i 1937-38, tilhørerListasavn Føroya.Den norske malerens tungsindigestemning fortalte Mikines noe om detnordiske temperament, som han selvsøkte å beskrive. I Paris gjorde bildeneav dramatikerne Eugène Delacroix ogEl Greco, samt den store nederlandskemaleren Rembrandt, størst inntrykk.Disse møtene med europeisk kunstbidro til en koloristisk frigjørelse forMikines; bildene hans ble dristigere,og han fjernet seg noe fra ungdomstidensgrubling over liv og død. Spesieltmotivet grindedrap representerer etbrudd med 1930-årenes mørke bilder.Grindedrapbildene, som Mikines snartskulle bli kjent for, omhandler denfærøyske tradisjonen med jakt og drapav grindhval. De ga maleren mulighetentil å eksperimentere med dramatiskkomposisjon, stemning og farger.Under og etter andre verdenskrigI årene 1940-45 måtte Mikines ufrivilligoppholde seg i Danmark ettersomall forbindelse mellom Danmark ogFærøyene ble brutt, og Færøyene blebesatt av britiske tropper. Selv i disseårene fortsatte Mikines med sinefærøyske motiver. Påvirket av alkoholog i et opphisset humør meldte malerenseg inn i det danske nazistpartietDNSAP i 1940, men innså fort sittfeiltrinn og meldte seg allerede dagenetter ut igjen. Like fullt skulle denneglippen komme til å hjemsøke ham ilang tid. Navnet hans ble stående i detsåkalte Bovrup-kartoteket og offentliggjorti oppgjøret etter krigen. Det varikke alle som hadde lett for å tilgi.Etter krigen malte Mikines enrekke lyriske landskapsbilder fraFærøyene, spesielt Mykines. For førstegang forsøkte han seg også på et annetlandskap enn det færøyske, som bådedanske og norske motiver. Han maltei tillegg bilder med naturreligiøse emner,blant annet altertavlen til Kirkjubøurkirke på Færøyene. Sterkt plagetav sykdom var han helt arbeidsudyktigde siste syv årene av sitt liv. 24. september1979 døde Sámal Joensen-Mikines.Som pioner innen færøysk kunst kanikke Sámal Joensen-Mikines’ betydningovervurderes. Han løftet færøysk kunstopp fra amatørnivået til det profesjonellenivå, med et eksistensielt alvor somsøkte å avbilde Færøyene og dets folk.Den dag i dag blir folk grepet av alvoreti bildene hans, og hans ry som kunstnerøker stadig. Færøyenes Kunstmuseum(Listasavn Føroya) i Tórshavn har etrepresentativt utvalg av Mikines’ kunst,som stadig tiltrekker besøk-ende. StatensMuseum for Kunst i København, VejleMuseum og Ålborg Kunstmuseum eierogså noen av bildene hans.Takk til:Færøyenes Kunstmuseum (ListasavnFøroya) i Tórshavn for utlån av bilder.Kári Joensen-Mikines for hyggeligkorrespondanse og samtykke til trykkingav Samuel Mikines’ kunstverk16NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


MEDLEMSTILBUDI DEN ARKTISKE VINDPRAGTVæRK oM ARKTIS: SPECIALTILBUD TIL MEDLEMMER”For 30 år siden var områderne nord for Polarcirklen stort set upåvirketaf mennesket. Men for ikke længe siden registrerede forskere smeltendehavis og skrumpende gletsjere. Man fandt desuden farlige miljøgifte ifødekæderne, industri-sodpartikler i indlandsisen og radioaktive udslip ihavet. Det Arktis, vi lærte at kende som dybfrossent og jomfrueligt, ændreslige nu meget hurtigt.Klimaspørgsmålene er mere aktuelle end nogensinde. Al Gore og FNsklimapanel fik Nobels freds-pris 2007. Årene 2007-2008 gennemføresDet internationale Polarår, en forskningsindsats i milliard-klassen medforskere fra mere end 60 lande”.Dét skriver de polar-erfarne svenske natur-fotografer Magnus Elander og Staffan Widstrand, i pragtbogen ”I denarktiske vind”, som Gyldendal har udgivet. De to herrer har gennemført over 50 rejser og ekspeditioner i Grønland ogandre arktiske områder i løbet af godt en menneskealder, så de ved, hvad de taler om.Værket er på over 200 sider, og hovedparten af dem er fyldt med imponerende landskabs-, hav- og dyrebilleder af høj,ja ligefrem fremragende, kvalitet. De syv hovedkapitler orienterer koncist og tilpas kort til, at teksten bliver læst somstøtte for fotografierne – og omvendt.Foreningen NORDEN har indgået en kommissionsaftale med Gyldendal. ”I den arktiske vind” tilbydes voremedlemmer til favørpris:Kr. 168.- inkl. moms + forsendelse (normalpris ca kr. 300.-).Afhentningspris Malmødegade 3, 2100 København Ø: Kr. 168.-Kontakt landskontoret, Maj-Britt Skovbro Hansen, tlf. 3542 6325.Aka høeghs eksklusive mappe:FoRANDRINGDen grønlandske kunstner Aka Høegh har skabt en eksklusivmappe med en elegant kvartet af store farvelitografier underfællestitlen ”Forandring (Allanngorneq). De hedder ”Isensmelter”, ”Da fjeldet kom frem”, ”Spor efter mennesker” og”Må havet give os”.Disse unikke litografier er trykt i 60 signerede sæt iformatet 50 x 65 cm på BFK Rives bøttepapir (250 g) hosSaxum-Litho, Gravlev. De tilbydes foreningens medlemmer iet begrænset antal og kan bestilles på Foreningen NORDENslandskontor. Prisen er kr. 6060.- plus adm./forsendelse.Kontakt landskontoret på tlf. 3542 6325 og få en aftalemed Maj-Britt Skovbro Hansen.NORDEN NU // NR. 1 jaNuaR 2009 17


Selma Lagerlöfsuløste puslespilI forbindelse med 150-året for Selma Lagerlöfs fødsel beskæftiger Anna Nordlund sig meddet gab, der er mellem det ydre billede af den store svenske forfatter og Nobelpristager, ogdet skabende jeg, som længe har sat grå hår i hovedet på litteraturforskereAf Anna NordlundFil. dr. i litteraturvidenskab, Uppsala Universitet.Anna Nordlund er aktuel i Sverige med bogen”Litteraturvetenskaplig analys genom hundra år.Åtta sätt att läsa Gösta Berlings saga” (Liber 2008).Selma Lagerlöf, vem är hon?Knappast någon intresserad avhennes författarskap kan haundgått att ställa sig frågan. Hon undflyross och har också gäckat de litteraturvetaresom studerat hennes verk. Enanledning är att Selma Lagerlöf inteskrev under några litterära manifest,inte bekände sig till några -ismer ochinte umgicks i kotterierna. Hennesskapande jag var helt enkelt intesärskilt påverkbart. Men hon besatten ovanlig förmåga att lyssna till sinegenart och de inspirationskällor somklingade inom henne. Ursprunglighetär ett ord som tidigt användes för attkaraktärisera hennes författarskap.Författarskapet talar bortom tidoch rum. Den döda personen SelmaLagerlöf fyller däremot just idag 150år. Människan Selma Lagerlöf varmantalsskriven i den tid hon levde i,och som en av våra genom tidernaskickligaste och mest framgångsrikaförfat¬tare var hon i otakt med sin tid.Hennes framgångar var en paradox ien värld där kvinnor allmänt ansågsså underlägsna män att de inte varbetrodda samma rättigheter.Förklaringen till hennes yttreframgångar är en omisskännlig originaliteti samklang med en ny estetik– nittitalismen – som i sin tur kom attanvändas för att avfärda de kvinnligarealister som föregått Lagerlöf. Lagerlöfkunde få fira triumfer utan att hotaföreställningen att kvinnor i allmänhetinte hade konstnärlig och intellektuellkapacitet.Kring Lagerlöfs författarskapkonstruerades en persona som passadedenna föreställning och samtidigtförklarade originaliteten i hennesverk. Hon gjordes till en isolerad ochoreflekterad nedtecknare av sagoroch berättelser ur folksjälens djup –ett betydligt mindre laddat stoff ände kvinnliga åttitalsförfattarnas egnaerfarenheter.Sagoförtäljerskan blev också ensjälvlansering. Hon drog nytta av enpersona som så väl passade rådandelitterära ideal och det manliga etablissemangetsföreställningar om kvinnligtskapande.Föreställningarna om SelmaLagerlöf som ursprunglig sagoförtäljerska,sedlighetsdanare och sierskaledde länge svenska litteraturforskaretill att uppfatta författarskapet somenkelt och mind¬re intressant. Ochmot denna uppfattning tog de förstaakademiska Lagerlöfforskarna spjärnför att hävda Lagerlöfs modernitet ochmedvetenhet. Det skedde åren runt100-årsjubileet för hennes födelse.Som en reaktion på den första akademiskaLagerlöfforskningen ställdessedan frågan om Selma Lagerlöf intefråntagits sin särart genom att görasmedveten och modern. I det ljuset börSven Delblancs* notoriska beskrivningav Lagerlöf som en atavism och relikti ”Den svenska litteraturen” läsas. Hanville knyta tillbaka till förra sekelskiftetsmest inflytelserike litteraturkritiker,Oscar Levertin**, och dennes lanseringav Selma Lagerlöf som ursprung-18NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


Nordiske noterNyt dansk musikdrama fikDen nordiske musikprisDen danske komponist, Peter Bruun, belønnet for musikdramaetMiki AloneMiki Alone er ny musikdramatik om en moderne kvindesliv. Værket, som har libretto af Ursula Andkjær Olsen,vandt den store nordiske musikpris i konkurrence medårets øvrige 11 nominerede. De nominerede blev i år valgtinden for musical og musikdramatik, og juryen begrunderudpegningen af vinderen således:”Det værk af en nulevende komponist, som i år modtagerNordisk Råds Musikpris, er valgt inden for fokusområdetmusical/musikdramatik. Nomineringerne har varieretfra musical, rockopera og musikdrama til børne- og kammeropera.Priskomitéen har fokuseret på, at vedtægternefor Musikprisen forudsætter, at værket, ud over at skulleopfylde høje kunstneriske krav, skal være nyskabendeinden for sin genre”.Årets modtager af Nordisk Råds Musikpris er valgtinden for fokusområdet musical/musikdramatik. Værket,som har undertitlen ”seven songs for a mad woman” er etmusikdrama for kammerensemble og sopran.I et fornemt samspil mellem tekst og musik fornemmerman som tilhører både humor og charme, og samtidigbliver man både rørt og forført. Stykket bæres fremaf en rytmisk puls med et tonesprog, som nogle gangeer moderne og eksperimenterende, nogle gange ”TomWaits”, nogle gange nordisk med et folkemusikalsk præg,men altid lige fængslende i sit udtryk. Vi vil også fremhævePeter Bruuns smukke og sangbare melodier sammen medUrsula Andkjær Olsens stærke tekster. Alt er integreret, ogman føler aldrig, at noget er overflødigt.Det lille kammerensemble, som består af klarinet,violin, kontrabas og slagtøj, udnyttes meget innovativt. Atårets musikpris går til Miki Alone er et udtryk for, at denmest nyskabende musikdramatik ofte genfindes i kammerformatet,initieret og fremført af mindre og specialiseredeensembler”.Prissummen på 350.000 danske kroner uddeltes i NordiskRåds session i Helsingfors i oktober.Foto: Magnus Fröderberg/norden.orgNy stor nordisk poesi-festivalNu skal nordisk digtekunst for alvor ud af gemmerne. Nynordisk poesifestival vil have lyrikken i offensiven, og somet forsøg vil kunstarten sågar på skoleskemaet i række byeri de nordiske lande.Digtere og unge poesi-interesserede fra hele Nordenfår nu mulighed for at møde hinanden og arbejde sammeni tre dage. 6.- 8. marts sætter de hverandre stævnei den norske by Hamar. Poesifestivalen - Rolf Jacobsendagenepå Hamar - skal ifølge arrangørerne bidrage til, atogså den smalle nordiske litteratur får plads i både medierog i boghandlerne.Festivalens omfattende program byder på både oplæsning,workshops og foredrag. Fremstødet får deltagelseaf nogle af Nordens mest markante forfattere og digtere.Deltagerne tæller blandt andre Lars Saabye Christensen,Staffan Søderholm, Claes Andersson, Einar Gudmundssonog Einar Økland.I forbindelse med festivalen sætter man tilmed lyrik påskoleskemaet. Hos tyve 9. klasser rundt omkring i Nordenvil den nordiske digtekunst indgå i undervisningen på ligefod med andre fag. Eleverne fra Viborg, Borgå, Lund, Dalvikog Hamar kan endda se frem til, at fire af dem bliversærligt udvalgt til at deltage i en workshop på Hamar, hvorde kommer i direkte kontakt med anerkendte nordiskelyrikere.Under festivalen uddeles en særlig nordisk lyrikpris på50.000 DKK til en nordisk lyriker.Rolf Jacobsen-dagene på Hamar er et samarbejdemellem alle de nordiske lande og har modtaget støtte fraNordisk Kulturfond.Yderligere information om festivalen:http://www.rolf-jacobsen.orgNordisk Kulturfond: http://www.nordiskkulturfond.orgSelskabet Bellman 1993-2008I november på digteren Johannes Ewalds 265 års dagmarkerede Selskabet Bellman i Danmark 15-års dagen forsin stiftelse.I løbet af denne periode har selskabet ydet ikke ubetydeligebidrag til Bellman-forskningen, ikke mindst til studietaf digterens indflydelse på dansk litteratur, noget, der fylderde fire bind, der indtil nu er udkommet i serien af skrifter,udgivet af selskabet under redaktion af bl.a. docent, dr. phil.Jens Kr. Andersen. En enestående dokumentation af traditionenfor at synge Bellman i Danmark leverede studielektorCarl Collin Eriksen med dobbelt-cd’en Bellman i Danmark;den udkom i 1999 og nu er helt udsolgt.En særlig interesse har selskabet viet de illustratorer, derhar kommenteret Fredman-digtningen med tegninger gennemde ca. 200 år, der er gået siden førsteudgaverne i 1790og 1791. Fuldmægtig Jens Lund, der er medlem af selskabetsstyrelse, har stået for to store udstillinger af det righoldigemateriale, i 1998 på Musikhistorisk Museum, i 2006 påFrederiks Bastion på Christianshavn og i Vordingborg.Fra 2002 har Sophienholms plæner ned mod BagsværdSø dannet rammen om en årlig Bellman-koncert i det fri,20NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


et arrangement, der hvert år samler store skarer af gladetilhørere.Lige fra starten i 1993 har selskabet haft et frodigt samarbejdemed Bellman-venner i Sverige, Finland og Tyskland,hvor der ligeledes findes litterære selskaber omkringhans forfatterskab; men derudover har selskabets formand,forfatteren Søren Sørensen, taget initiativ til oprettelsen afet samråd for de ca. 50 litterære selskaber i Danmark og tilindstiftelsen af den danske klassikerdag.Rapporten har fået en positiv modtagelse af fondensdirektør, Karen Bue: – Med denne analyse har kulturfondenog alle andre, som arbejder med det nordiskekultursamarbejde fået et meget værdifuldt og anvendeligtdokument. Konklusionerne i rapporten er en opmuntringtil at fortsætte fondens virksomhed. Vi kan frem for altbruge det i diskussionen om formålet med det nordiskekultursamarbejde og om hvordan vi kan videreudvikle det,siger Karen Bue.København vært for hovedstadstræf ogØresundstræfForeningen NORDEN i København var ultimo august sidsteår vært for et nordisk hovedstadstræf og Øresundstræf,der strakte sig over tre dage. Med omfattende sponsorstøtteblev der skabt et flot program for de 170 deltagere fraalle otte nordiske lande.Deltagerne var først til modtagelse på Rådhuset medvelkomst af formanden for Foreningen NORDEN i KøbenhavnSusanne Prip Madsen og borgerrepræsentationensnæstformand Mona Heiberg. Senere besøgtes Domkirkenog biskop Erik Norman Svendsen, der talte om byenskirker, og historikeren Karsten Fledelius, som viste rundt ikirken. Om aftenen kunne man hygge sig i Tivoli.Næste dag besøgtes Christiansborg Slot med velkomstved generalsekretær Henrik Hagemann, Nordisk Rådsdanske delegation, og senere på dagen efter guidedebyvandringer tog man Ørestaden i øjesyn under vejledningaf direktør Jens Kramer Mikkelsen. Generalsekretær PeterJon Larsen, Foreningen NORDENs Landskontor, holdtfesttalen ved middagen om aftenen.Sidste dag vendte man tilbage til Christiansborg og afsluttedetræffet med en paneldebat om de for tiden vigtigstenordiske emner og planer. Her deltog Bertel Haarder,minister for nordisk samarbejde, generalsekretær HalldórÁsgrimsson, Nordisk Ministerråd, generalsekretær KrístínOlufsdottír, FNF, og folketingsmedlem Line Barfod, derogså er medlem af Nordisk Råd. Debattens konklusion varkort fortalt, at det nordiske samarbejde har det godt, menkræver hårdt arbejde.Nordisk Kulturfond et fyrtårn idet nordiske kultursamarbejdeMassiv opbakning for Nordisk Kulturfond i det nordiskekulturlandskab. Det er en af konklusionerne i en evalueringsrapportom fondens arbejde. I rapporten fastslås det,at fonden har en unik stilling i det nordiske kultursamarbejde,og det anbefales, at den fremtidigt skal spille enmere aktiv rolle. Desuden skal fonden i endnu højere gradnærme sig forbrugerne og den kulturpolitiske virkelighed.Faglitteratur bør opgraderesNordisk manifest om faglitteraturDe nordiske lande er fælles om en kulturpolitik, der harydet støtte til produktion og udbredelse af kunst og litteraturtil alle borgere i de nordiske lande. Under indtryk afglobaliseringen, den teknologiske udvikling og demokratietstilstand mener vi, det er nødvendigt at revidere dennekulturpolitik og at udvide litteraturbegrebet, så det ogsåkommer til at omfatte faglitteratur.Med faglitteratur mener vi tekster, der forholder sig tilden umiddelbare virkelighed. Den findes som historiskeværker, topografiske skildringer, pamfletter, kronikker,skolebøger og andre læremidler, populærvidenskab, videnskabsprosa,dialoger, breve, essays, biografier, religiøseforkyndelser, opbyggelige tekster, filosofi, opslagsbøger,juridiske værker og meget mere. Den fremtræder i form afbøger, hefter, tidsskrifter, net-baserede udgivelser og andreelektroniske former.• Faglitteratur er kundskab. Den udgør grundlaget forundervisningen i grundskole, ungdomsuddannelseog de videregående uddannelser. Ny forskning og nyeerkendelser udtrykkes altid først gennem faglitteræretekster.• Faglitteratur er kommunikation. Faglitteratur findes idagbladene, i nyhederne, i den offentlige debat, og ielektroniske medier. Den er samtale på kryds og tværs isamfundet.• Faglitteratur er hukommelse. Den rummer vor fælleserfaring. Den findes samlet i oversigtsværker og påbiblioteker, i lovtekster og officielle dokumenter og ifilosofiske og religiøse tekster.• Faglitteratur er demokratisk dannelse. Faglitteraturener det felt, hvor begreber udvikles og gøres tilgængelige,hvor systemer og metoder for analyse og formidlingetableres, hvor argumentation for saglige forhold dyrkesog standarder for god diskussion lægges fast.• Faglitteratur er kulturel dannelse. Den beskæftiger sigmed alle sider af den menneskelige tilværelse. De voksendekrav om skriftkulturel dannelse, folkeoplysning oglivslang læring har gjort det nødvendigt med en udvidetopfattelse af litteratur som et mangfoldigt univers af tekster.NORDEN NU // NR. 1 januar 2009 21


1: Litteraturpolitik er kulturpolitik. Markedsøkonomienbør aldrig være ene om styre den nationale kultur.2: Litteraturpolitik skal omfatte både fag- og skønlitteratur.Forfatterne skal sikres gode arbejdsvilkår for at muliggøreudgivelse af god litteratur i alle genrer.3: Litteraturpolitik skal være sprogpolitik, således at derudgives værker i alle genrer på de officielt anerkendtesprog.4: Litteraturpolitik er demokratipolitik. En forudsætningfor et demoratisk samfund er at debatten om liv ogsamfund holdes ved lige, og at reflekterende og kundskabsformidlendeværker skrives, udgives og læses af såmange som muligt.Vedtaget i det 6. nordiske faglitterære forfattermøde i Uppsala20. september 2008.Slff, Sveriges läromedelsförfattares förbundSuomen tietokirjailijat, Finlands facklitterära författareHagþenkir, Islands faglitterære foreningF-gruppen i Dansk ForfatterforeningNorsk faglitterär forfatter- og oversetterforeningDen facklitterära sektionen Minerva i Sveriges författarförbundFINLANDJari Järvelä, Romeo ja Julia, (Romeoog Julia)Roman, Tammi, 2007(Svensk oversættelse, MårtenWestö)Robert Åsbacka, Orgelbyggaren,Roman, Schildts, 2008ISLANDAuður A. Ólafsdóttir,Afleggjarinn (Stiklingen),Roman, Bókaútgáfan Salka, 2007(Dansk oversættelse,Erik Skyum-Nielsen)Sigurbjörg Þrastardóttir,Blysfarir (Fackeltåg),Digte, JPV udgave, 2007(Svensk översättning,John Swedenmark)NORGEPer Petterson, Jeg forbannertidens elv,Roman, Forlaget Oktober, 2008Øyvind Rimbereid, Herbarium,Digte, Gyldendal Norsk Forlag,2008Indstillinger til NordiskRåds Litteraturpris 2009Indstillingerne til Nordisk Råds litteraturpris er klare. Denationale medlemmer af bedømmelseskomiteen har nomineret12 værker af nordiske forfattere. I år er der indstillingerbåde fra Færøerne og Grønland, men ingen fra detsamiske sprogområde, oplyser Nordisk Ministerråd.Vinderen af litteraturprisen udpeges i bedømmelseskomiteensmøde i København den 3 april 2009.Prissummen er 350. 000 danske kroner, og den overrækkesi Nordisk Råds 61. session i Stockholm den 26-28 oktober.Litteraturprisen for sidste år tildeltes den danske forfatterNaja Marie Aidt for novellsamlingen Bavian.Til 2009-prisen er følgende værker nomineret af de nationalemedlemmer i bedømmelseskomiteen:DANMARKHelle Helle, Ned til hundene,Roman, Samleren, 2008Ursula Andkjær Olsen,Havet er en scene,Digte, Gyldendal, 2008SVERIGEAndrzej Tichý, Fält,Roman, Albert Bonniers Förlag,2008Johan Jönson, Efter arbetsschema,Diktsamling, Albert BonniersFörlag, 2008FÆRØERNETóroddur Poulsen, Rot (Röta),Digtsamling, MentunargrunnurStudentafelagsins, 2007(Svensk oversættelse,Anna Mattsson)GRØNLANDMâgssánguaq Qujaukitsoq, Sisamanikteqeqqulik,Digtsamling, Forlaget Atuagkat,2007Se også:http://www.norden.org/nr/pris/lit_pris/sk/index.asp22NORDEN NU // NR. 1 januar 2009


Læs også foreningenshjemmesidewww.foreningen-norden.dkForeningsnytAktivitetsprogram 2009VIBORGFormand: Jytte Løvaa,Volden 62, 8800 Viborg.Tlf. 8667 3345Volden62@webspeed.dkForårstilbud: ”At finde Finland”Forårsprogrammet er en mundfuld på firefriske arrangementer med Finland somomdrejningspunkt, et tillægsforedrag medforfatteren Helle Helle og en venkabsbyturtil Borgå i Finland.Møderækken om Finland finder sted iSognegården ved Viborg Domkirke i samarbejdemed LOF og Folkeuniversitetet.Hvert arrangement koster 30 kr.- formedlemmer af Foreningen NORDEN,ellers 50 kr.- Vi serverer et glas vin for10 kr.MAN 19 JAN kl. 19.30.Besøg af Merete og Frode Riber, der iord og billeder bringer deltagerne på enkulturhistorisk rejse gennem det sydligeFinland. Rejsen begynder ved Åbo ogslutter ved grænsen til Rusland. Undervejsleverer Holstebro-parret stumper fraFinlands dramatiske historie, det hele erbåret af en dyb kærlighed til alt nordisk.MAN 02 FEB kl. 19.30har vi en film parat: ”Den bedste af mødre”.Denne prisbelønnede finlandssvenske filmhar danske undertekster og handler om2. verdenskrigs ”finnebørn”. Under krigenkom 70.000 finske børn til Sverige, Norgeog Danmark. Vi følger drengen Eero, derkommer til det neutrale Sverige. Filmen erefter en bog af Heikki Hietamie.MAN 23 FEB kl. 19.30dykker Viborg-koret Cantores Wibergis noken gang dybt ned i den nordiske sangskat.Som korets ledere indestår domorganistEjner Nielsen og tidligere domorganistAsger Pedersen for et nordisk program,der hælder mod det finske. Sangaftenener god samklang af kirkelige og folkeligetoner.MAN 16 MAR kl. 19.30skal malerkunsten sikre den finske kolorit.Læge Irma Helena Calonius, Horsens,har indgående beskæftiget sig med dengådefulde finske maler Helene Schjerfbeck(1862-1946). Blandt andet en rækkeselvportrætter var med til at gøre HeleneSchjerbeck verdenskendt. Irma HelenaCalonius gør selvportrætterne til detcentrale i sit foredrag.Efter foredraget holder ForeningenNORDEN i Viborg sin ordinære generalforsamling.TOR 26 MAR kl. 19.30i Viborg Centralbibliotek, Vesterbrogade 15.I et samarbejde arrangerer Viborgbibliotekerneog Foreningen NORDEN iViborg en forfatteraften med forfatterenHelle Helle (Helle Krogh Hansen).Publikum møder én af Danmarksstærkeste prosaister, aktuel med romanen”Ned til hundene”. Ikke for ingentingkommer forfatteren fra Nakskov. ”Nedtil hundene” handler om den ydersteprovins, som selv kragerne har opgivetat finde. Tilhørerne får et indblik i enhverdagsverden med dybe afgrunde.Entré: 30 kr.- for medlemmer, ellers 50 kr.-AABENRAAFormand: Birte Fangel,Skovhøj 60, 6200 AabenraaTlf. 7462 4742E-post: birte@fangel.nuMAN 02 FEB 2009Nordisk film. I samarbejde med AabenraaFilmklub vises den svenske film ”Dulevende” af Roy Andersson. Filmen er enmosaik af skæbnefortællinger om temaet:Hvordan man opfører sig blandt andremennesker. De mange fortællinger omfortvivlelse og fordærv brænder sig fastpå tilskuerens nethinde. Filmen formår atfå os til at grine, græde og undres over osselv.Pris for Norden-medlemmer kr. 50.-Mødested: Kino, Aabenraa, kl. 18 og kl.2030.TIR 10 FEBAfstemningsfestI samarbejde med Historisk Samfund,Sprogforeningen og Grænseforeningen.Se nærmere i dagspressen.Mødested: Folkehjem kl. 1930.TIR 24 MARGeneralforsamling/Mit EuropaEfter generalforsamlingen, ca. kl. 20, talerFrode Kristoffersen om ”Mit Europa”.Mødested: Højskolen Østersøen kl. 1930.TOR 21 – SØN 24 MAJ(Kristi Himmelfartsferien) Fire dages busturtil Øland. Foruden Øland er det planen, atvi skal besøge Glasriget, Växjö og Kalmar.Nærmere program følger.NORDEN NU // NR. 1 januar 2009 23

More magazines by this user
Similar magazines