LIV nr. 2/2005 - Diætister, aktører i det forebyggende arbejde - CFK ...

cfk.rm.dk
  • No tags were found...

LIV nr. 2/2005 - Diætister, aktører i det forebyggende arbejde - CFK ...

7Diætister er også involveret iflere af de sundheds- og patientskolereller rehabiliteringstilbud,som allerede er etableret, ellerer under udvikling. Hjerterehabilitering,diabetesskoler påsygehuse og i lokalområdet,sundhedsskoler for overvægtigemv.Diætister kan også tænkes indi de nye kommunale sundhedscentre,både når det drejer sigom behandling og kontakt tilalmen praksis og sygehuse, ognår det handler om sundhedsfremmeog forebyggelse i lokalsamfundet.Ernæring og sundhedi uddannelserneMad, måltider og ernæring erpå dagsorden. Ikke kun somled i behandlingen af ernæringsrelateredesygdomme,men i lige så høj grad som ensundhedsfremmende og forebyggendeindsats rettet modsåvel enkeltpersoner som helebefolkningen. Dette ses ogsåpå uddannelsesområdet. Derer kommet nye uddannelser,som beskæftiger sig med ernæringinden for universitetet:med en kandidatuddannelseinden for human ernæringog klinisk ernæring og iregi af CVU med en bacheloruddannelsei ernæring ogsundhed.Det 8. kostrådAfslutningsvis bør det nævnes,at Kostrådene 2005 er udvidetmed en anbefaling om,at man skal være fysisk aktiv –mindst 30 minutter om dagen.Kost og fysisk aktivitethænger uløseligt sammen, ensammenhæng som også genfindesi Århus Amts initiativer.Dette perspektiv skal fastholdes– også når vi taler om diætisteri sundhedsfremme ogforebyggelse, selv om diætisterselvsagt vil have deres primærefokus på kostområdet.En anden vigtig pointe er, atder skal arbejdes med kost ogbevægelse på befolkningsniveau,såvel som individuelt.En netop offentliggjort undersøgelsefra brancheorganisationenSocial og Sundhed viser,at ansatte med overvægtopleves som et problem på arbejdspladsen.Så problemermed overvægt er nu ikkealene et individuelt sundhedsanliggende,men er flyttetud i det offentlige rum medrisiko for yderligere stigmatiseringog marginalisering afen gruppe mennesker i voressamfund.Både arbejdspladsen og denenkelte ansatte må forholdesig til resultaterne, og i fællesskabdiskutere og håndteredenne følsomme problemstilling.Det sundhedsfremmende ogforebyggende arbejde medkost og bevægelse i fokus forudsætteren bred tværfagligog tværsektoriel indsats rettetmod mange og forskelligeforebyggelsesarenaer. Diætisterneindgår naturligt i dettearbejde og har en helt specielfunktion, når det gælder denindividuelle kostvejledning.Tema22005


8Nordiske næringsstofanbefalinger 2004 –nu med fysisk aktivitet! Sundhedskonsulent Finn Breinholt LarsenSundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhed i Århus AmtDer er kommet en revideretudgave af Nordiske næringsstofanbefalinger(NNA). Deter et digert værk på mere end400 sider, som samler eksisterendeviden inden for ernæringsområdeti dag, og kommermed anbefalinger til,hvordan en sund kost skalsammensættes. Som noget nyter der et kapitel om fysisk aktivitet,hvor det anbefales atvoksne er fysisk aktive mindst30 minutter om dagen og børnmindst 60 minutter.Det er de nordiske næringsstofanbefalinger,der ligger tilgrund for de officielle danskekostråd, som udarbejdes afErnæringsrådet og DanmarksFødevareforskning. Derfor erder netop udsendt en revideretudgave af kostrådene, derafspejler ændringerne i denordiske anbefalinger (senæste side). De syv kostråd erblevet til otte, fordi denfysiske aktivitet også her erkommet med. Det er måskelidt ulogisk, at fysisk aktiviteter blevet en del af kostrådene,men det er udtryk for en erkendelseaf, at kost og motionbør ses i sammenhæng. Uansethvor sundt man spiser,kan det ikke kompensere formanglende fysisk aktivitet.Og cola, chips og citronhalvmånerbliver ikke til sundkost i en marathonsløbersmave.Nordiske næringsstofanbefalinger2004 skal tolkes somretningslinier for den ernæringsmæssigesammensætningaf en kost, som kandanne grundlag for et godthelbred. Grundlaget for fastsættelseaf anbefalingernevælges for hvert næringsstofud fra tilgængelig videnskabeligevidens. I takt med at nyviden kommer til, må anbefalingernerevurderes, hvorforheller ikke denne 4. udgave afNNA må betragtes som endelig.NNA tager udgangspunkti den nuværende ernæringssituationi Norden og sigter påat danne grundlag for planlægningaf en kost, som dækkerde primære behov for næringsstoffer,dvs. tilgodeser defysiologiske behov i forbindelsemed vækst og funktiongiver forudsætninger for etgenerelt godt helbred og nedsætterrisikoen for kostrelateredesygdomme.Påstanden om, at det i virkelighedener kulhydraternemere end fedtet, der er skurkeni vores kost - senest fremførti Tor Nørretranders bog’Menneskeføde’ - har ikke satsig spor i de reviderede kostråd.Det skyldes, at man ikkefra ernæringseksperternesside kan finde videnskabeligebelæg for at lade være med atspise kulhydrater som f.eks.groft brød og kartofler. I denforstand er de officielle kostrådkonservative. Ikke mindstpå kostområdet, hvor forvirringeni befolkningen er stor,og hvor der er mange selvbestaltedeeksperter på banen, erdet vigtigt, at man fra officielside holder sig til det, der erdokumentation for.Nordic Nutrition Recommandations2004. Integrating nutritionand physical activity.4 th edition. København 2004.LINKSWWW.SUNDHED.DK (VÆLG: ÅRHUS AMT / AFDELING FOR FOLKESUNDHED / SUNDHEDS-FREMME / PRAKSISDIÆTISTERWWW.ERNAERINGSRAADET.DKWWW.DFVF.DK (DANSK FØDEVAREFORSKNING)22005Tema


Ernæringsrådet og Danmarks Fødevareforskninghar netop udsendtDe otte kostråd 200591. Spis mere frugt og grønt – 6 om dagen2. Spis fisk og fiskepålæg– flere gange om ugen3. Spis kartofler, ris, pasta og groft brød– hver dag4. Spar på sukkeret– især fra sodavand, slik og kager5. Spis mindre fedt – især fra mejeriprodukter og kød6. Spis varieret– og bevar normalvægten7. Sluk tørsten i vand8. Vær fysisk aktiv– mindst 30 minutter om dagenTema22005


10Glæden ved at spise sundt- en diætist i dagplejen! RedaktionenDa Eva var på besøg hos dagplejemorInge Svendsen iThorsø, indledte hun med atfortælle Inge om de officiellekostanbefalinger for børn fra 6mdr. til 3 år, samt give forskelligeideer til, hvordan densunde mad kan integreressom et fast element i hverdagen.– Derefter var det børnenestur. Grøntsagerne blevfundet frem, der skulle laves“Bagte rodfrugter med avocado-dip”.To baljer medvand blev placeret på gulvet ibryggerset, og straks myldredefem børn i alderen 1-3år frem fra legeværelset. Deresmedfødte nysgerrighedgjorde, at de greb gulerødder,selleriknold og nye kartofler –og inden længe var grøntsagerneunder vand. Børnenevar ivrige. Det var klart en aktivitet,der faldt i deres smag.- Små børn kan sagtenssidde på gulvet og vaskegrøntsager. Så får derørt ved dem, lugtet tildem og set på dem. Detøger bevidstheden, sågrøntsagerne ikke længereer så ukendte for børnene– og samtidig fremmerman glæden oginteressen for at spisesundt.Opsøgende arbejdeDiætist Eva Myrup har væretpå besøg hos flere dagplejemødre.I dette arbejde handlerdet om at fortælle dagplejerneom, hvilke muligheder derfindes – og ikke mindst om atinspirere dem til at udnytte deressourcer, der allerede forefindes.Med sin faglige kunnenfortæller hun, hvordanman i ’institutionens’ dagligdagkan inddrage flere grøntsageri børnenes mad, og hunviser eksempler på, hvordanmadlavning kan gøres til enaktivitet sammen med børnene.I sin opsøgende funktioninspirerer hun såledesdagplejemødre ikke kun til atlære børnene om mad, menogså til at få dem til at spiseden sunde mad – som de selv(ideelt set) er yderst aktivedeltagere i at producere.Overfor dagplejemødre og deresdagplejebørn er der merefokus på sundhedsfremmendeend forebyggende arbejde.Det handler ikke om atspise sundt for at undgå enfremtidig sygdom. Man skal istedet fokusere på at fremmesundheden – på grund af lystog glæde ved den sunde mad.Sundhedsfremmeog forebyggelseEva Myrup er som diætist tilknyttetmodelprojektet Krop,mad & bevægelse to dage omugen. Krop, mad & bevægelseer Århus Amts strategi forfremme af fysisk aktivitet,sunde kostvaner og forebyggelseaf fedme. Hun varetagerkonkrete sundhedsfremmendeog forebyggende opgaveri projektet. Udover besøghos dagplejemødre, tagerEva også ud til de i projektetdeltagende skoler og fritidstilbud.Hendes opgave er bl.a. atvejlede fagpersonale samt forældreog børn om kost ogkostpolitik – samt om, hvordanman fremmer glæden vedat spise sundt.Ifølge hende er det anderledesat arbejde sundhedsfremmendeog forebyggende – iforhold til det mere traditionellediætistiske behandlingsarbejdemed overvægtige/sværtovervægtige patienter/klienter– da det ikketager udgangspunkt i individuellesamtaler og forløb,men er rettet mod grupper afmennesker. Som Eva udtrykkerdet:- Mit sundhedsfremmendeog forebyggendearbejde har et andet fokusend arbejdet medovervægtige og sværtovervægtige. Her er situationenen behandlingssituation,mens detsundhedsfremmende ogforebyggende arbejdedrejer sig om mere genereltat formidle og forklare,hvilke mulighederman har med kosten – sådet bliver lettere attænke og vælge sundt!KROP, MAD OG BEVÆGELSEDU KAN LÆSE MERE OM STRATEGI OGPROJEKT PÅ HJEMMESIDEN:WWW.KROPMADBEVAEGELSE.DK(SE OGSÅ BLADETS BAGSIDE)22005Tema


Foto: Trine Jensen11Tema22005


12Forandring af måltidsvanerblandt tyrkiske diabetespatienter! Projektkoordinator, Inge Wittrup, Sundhedsfremmeenheden,Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt”Jeg er holdt op med atspise søde sager”, er deførste ord tolken og jegmøder ved flere interviewmed type 2 diabetikereaf tyrkisk oprindelse,bosiddende i Brabrand.Udtalelsen bruges i artiklen tilat understrege betydningen afat inddrage målgruppensegen viden og hverdagspraksisi udarbejdelsen af etundervisningsprogram medfokus på udvikling af egenomsorg.Interviewene udgør en del afdataindsamlingen i projektetDiabetesskole for etniske minoriteteri nærmiljøet. Det er formåletmed projektet at udvikle etundervisningsprogram, såledesat etniske minoritetsgruppermed type 2 diabetes bliverbedre i stand til at varetageden nødvendige egenomsorgfor at leve godt med sygdommen.Den øvrige dokumentationindsamles via registerdata,samt via beskrivelsen fraden enkelte patients praktiserendelæge.Forårets diabetesskole henvendersig udelukkende tiltyrkisktalende patienter. De erudvalgt via registerdata, oghar alle fået en skriftlig invitationtil at deltage i undervisningen.Ni kvinder og seksmænd har takket ja til at deltage.De deltagende er mellem50 og 70 år, har boet mange åri Danmark og taler ikke særligtgodt dansk. Kun to deltagerehar tilknytning til arbejdsmarkedet.Undervisningenforegår i nærmiljøet,på kønsopdelte hold gennemseks uger der følges op efterseks måneder.InterviewetInterviewet er et semistruktureretinterview. Der er udarbejdetet spørgeskema medca. 50 spørgsmål, og disse giverhver især mulighed foruddybning, fortolkning ogfortælling. Interviewene foregåri hjemmet med deltagelseaf tolk, og af og til pårørende.De er aftalt i forvejen, er af 1-2timers varighed, og findersted før undervisningsforløbetsstart.Udtalelsen om de ’søde sager’er særdeles illustrativ for enrække andre udsagn, som detyrkiske diabetespatienterindfører os i. Flere af disse udsagner af en endimensionalog instrumentel art, og de udgøren del af den lægmandsviden,hvorefter de lever deresliv med diabetes 1 . I denne artikeler det imidlertid udelukkendeudsagnet om ’de sødesager’, der tages op.Det er nødvendigt, at udviklingenaf et undervisningsprograminddrager den viden ogde erfaringer med sygdommen,som findes blandt etniskeminoriteter. Tilgangentil både undervisningens indholdog målgruppenssammensætning er vigtig.Hvis tilgangen fokuserer ensidigtpå kosten og kostens korrektesammensætning, som fxat holde op med at spise søde sager,er der fare for at bekræfteendimensionale og instrumentellebudskaber. Budskaberløsrevet fra deres bådepersonlige, sociale og kulturellekontekster. Er tilgangenderimod også fokuseret påmåltidet og den sociale ogkulturelle praksis heromkring,så er der en chance for,at den enkelte kan integrerede sundhedsfaglige budskaberi hverdagslivet 2 . De tyrkiskedeltageres megen fokuspå sukker, som det kommerfrem i interviewene, tyder på,at de har brug for at få tilførtviden om andre aspekter i udviklingenaf en bedre egenomsorg.MadenDet tyrkiske køkken er flyttettil Danmark på baggrund afen lang tradition for anvendelseaf kød, grøntsager,frugt, brød, fisk osv. 3 Dennetradition udgør grundingrediensernei den mad, der i dagindtages i tyrkiske familier.Den er så blevet suppleretmed det udvalg af fødevarer,der tilbydes i fødevarebutikkerog supermarkeder i Danmark.Der vil ikke væremange ingredienser fra dettyrkiske køkken, som ikke kangenfindes i Danmark, derimodmange fristelser, somikke har været umiddelbarttilgængelige for den generationaf den tyrkiske landbe-22005Tema


13folkning, som vi her har medat gøre. Det betyder, at der erblevet lagt noget til. I deninternationale litteratur, talerman om ’colaficering’.Det er derfor interessant, atalle deltagere indleder interviewetmed at understrege, atde er holdt op med at spisesøde sager. Søde sager er bestemten del af det tyrkiskekøkken – og det endda megetsøde sager. Bacclava (oliestegtemørdejskager med stort indholdaf nødder, overhældtmed sukker/honning) udgørfor eksempel sammen med börek(lasagnelignende spaghettiret)og mante (hjemmelavettortellinilignende ret), beggefedtholdige og velsmagende,yderst identitetsbærende retteri det tyrkiske køkken. Retter,som det tager lang tid atlave, hvor alting er tilberedtfra bunden og hvor udførelsen,smagen og serveringenpå én og samme tid giver denenkelte kvinde top-, middelellerbundkarakter – megettæt på også at sige noget ombåde hendes og hele familienskaraktér! Hverken bacclavaeller börek er dog hverdagskost,men serveres i forbindelsemed festlige begivenheder.Så når ’søde sager’ fremhæves,hvad handler det såegentlig om? Den sprogligesammenhæng er indlysende(også på tyrkisk), men der måvære noget mere. Det måvære et budskab, som givermening i deres lægmandsforståelseaf sygdommen. Hoslangt de fleste af deltagerne er’søde sager’ en del af husholdningen,og de kommer letfrem, hvilket vi har nydt godtaf i interviewsituationerne. Iethvert hjem findes et rigt ogvarieret udbud af trøfler, chokoladekiks,vafler og diversesmåkager – og disse ’sager’følger naturligt med ved denyderst gæstfrie modtagelse iform af tilbuddet om te/kaffe.Derimod er ingen af deltagernei en aldersgruppe, hvorcola for alvor har vundet indpas.De nævnte ’søde sager’ hørertil den kategori af danskemadvarer, der benævnes ’tillægsfødevarer’3 . Hvis manskulle skønne efter udbuddetserveret under interviewet, såer det altså ikke alene i dettyrkiske køkken, man skalfinde diabetikerens fristelser.Danske madvaner og fødevarerspiller også i tyrkiske familieren betydelig rolle. Deter derfor i undervisningsøjemedmeget vigtigt ikke kun athave viden om tyrkisk mad,men også i høj grad have videnom, hvordan det bugnende,billige og lettilgængeligeudbud af usunde fødevareri fødevarebutikker og supermarkederi Danmark indgåri hverdagen her. Hvis viprøver at forstå omfanget afudtalelsen om de ’søde sager’,handler det så om, at de tyrkiskediabetespatienter godtkan forliges med at skære’søde sager’ fra, netop fordide er tillægsfødevarer? Er udsagnetså i virkeligheden udtrykfor, at det passer de tyrkiskediabetespatienter godt,at det kun er tillægsfødevarer,de skal justere på, eller er detudtryk for, at de indtil viderefra sundhedsvæsenets side erblevet præsenteret for alt forinstrumentelle og forenkledeløsninger?Disse spørgsmål skal ikke besvaresher, men tages med iundervisningsprogrammetsperspektiv, som derfor måblive både at bekræfte deltagernesegen viden om sukker,og sætte denne viden ind i ensocial og kulturel kontekstmed fokus på et bredt spektrumaf fødevarer, deres tilberedning,deres sammensætningsamt deres nydelse imåltidet.Tema22005


14MåltidetI den sparsomme litteratur pådansk om etniske minoriteterog type 2 diabetes, understregesbetydningen af måltidstørrelserog måltidshyppighed4 . Det anbefales, at man iundervisningen fokuserer påat reducere størrelser og forøgehyppigheden.I interviewene findes der retgode eksempler på, hvordandet kan gøres uden at renonceretil forenklede eller instrumentellebudskaber. Det fremgårher, at deltagerne alle somén spiser morgenmad og aftensmad.Få spiser frokost ogfærre spiser mellemmåltider.Og det er egentlig helt modsataf gode måltidsvaner. Godemåltidsvaner for diabetikereindebærer gerne tre-fire måltiderom dagen, og gerne småog diætetisk sammensatte.Der må derfor bores lidt i detmed hyppigheden. Ret besetskal mange måltider væremed til at regulere appetittenhen over dagen, så man ikkespiser for meget til hovedmåltiderne.Det vil nemlig væremed til at stimulere et vægttab,og det har vist sig at haveen positiv effekt på blodsukkeret.Faktisk er der, sammenlignetmed ovennævnte eksempelmed ’søde sager’, tale22005Tema


16LINKWWW.SUNDHED.DK/INFO/FOLKESUNDHEDog det kan brugessom demonstrationaf den konkrete påvirkningaf blodsukkeret.At servere et sundtmellemmåltid som en del afundervisningstilbuddet giverdesuden deltagerne lejlighedtil erfaringsudveksling om,hvordan et sådant kan integreresi en hverdag, der ikkebyder på socialt samvær tilhvert måltids indtagelse, mensom til gengæld forøger detgenerelle velvære og kan kategoriseressom praktisk overkommeligt,samtidig med, atman fortsat kan deltage ihovedmåltiderne, som de nuser ud på tyrkisk. Med den tilganghåber vi at have formidletden tilgængelige viden ommad- og måltidsvaner i forbindelsemed type 2 diabetessåledes, at deltagerne får mulighedfor refleksivt at tilegnesig en viden, som efterfølgendekan omsættes til praksis.En oplevelse fra undervisningengør os forhåbningsfulde:Nu kan jeg lytte, for nuhar jeg fået noget at spise!Med vores viden om de tyrkiskedeltageres opfattelse afsukker og af mellemmåltider,håber vi, at kunne tilføre demen viden, som de kan integrerei deres lægmandsviden:at det både er vigtigt ikke atspise for meget sukker, og atspise sunde mellemmåltider,og at det er i orden at spise etlille stykke bacclava ved festligelejligheder. – At det ogsåer vigtigt at være fysisk aktiv,spise mindre olie, mere hvidtkød og fisk osv. er en ganskeanden historie.Referencer1) Mette Bech Risør: Practical Reasoning asEveryday Knowledge. Health, Risk and Lifestylein Health Promotion and the EverydayLife of Pregnant Smokers. I Folk Vol 45, 2003.Journal of the Danish Etnographic Society.2) Vibeke Steffen og Tine Tjørnhøj-Thomsen:Teknologi, selvdisciplinering og magi. I SocialmedicinskTidsskrift nr. 6, 2004.3) T. Kocktürk-Runefors: Structure andchange in food habits. Scandinavian Journalof Nutrition, 39, 1995.4) Jette Vibe-Petersen: Type 2-diabetes hosindvandrere II. Månedsskrift for Praktisk Lægegerning,årg. 82, 2004.Diabetesskole for etniske minoriteter i nærmiljøet– udvikling og evaluering af et undervisningstilbudi Århus AmtI foråret 2005 har vi afprøvet et undervisningsforløb for tyrkisktalendeborgere i alderen 40-70 år med type 2 diabetes.Hensigten var at forøge patienternes viden om sygdommen,om mad og måltider, og om betydningen af fysisk aktivitetmed henblik på at øge deres egenomsorg. Undervisningenforegår i Lokalcenter Gellerup, den forestås af et team af diabetessygeplejerskerfra Århus Sygehus, tokulturelle medarbejderesamt fysioterapeut fra Lokalcenter Gellerup, og endiætist fra Afdelingen for Folkesundhed.I efteråret 2005 afprøves et lignende undervisningsforløb forarabisktalende patienter med type 2 diabetes. Projektet er etsamarbejde mellem Afdelingen for Folkesundhed og AlmenMedicin, Aarhus Universitet.22005Tema


17Børn fra etniske minoriteter er ogsåovervægtige! Diætist Charlotte Bang Eisner, Sundhedsfremmeenheden, Afdelingen for Folkesundhedi Århus AmtOvervægt er ikke mereudbredt blandt børn fraetniske minoritetsgrupper– men der har væretflere udeblivelser, kortereforløb og dårligereresultater i individuellediætistforløb. Derfor afprøvervi et lokalt forankretgruppe- og familieforløbfor etniske familier iGellerupI sundhedsvæsenet såvel somblandt fagpersoner der er idaglig kontakt med børn, erder en stigende opmærksomhedpå nødvendigheden af atarbejde med overvægtige børnog deres familier. Overvægtberører efterhånden 10% afdanske børn. Egentlig fedmeberører 4% af pigerne og 3% afdrengene. Der er ingen særskiltdokumentation for udbredelsenaf overvægt og fedmehos børn fra etniske minoritetsgrupper.DiætisttilbudI forbindelse med Århus Amtsetablering af praksisdiætistordningeni 2001 blev der udarbejdetet specielt behandlingstilbudtil overvægtigebørn. Erfaringer med 20-30henvisninger af børn fra etniskeminoritetsgrupper gennemde første tre år, gjorde detklart, at behandlingstilbuddettilsyneladende ikke i tilstrækkeliggrad dækkede behovenehos etniske minoritetsfamiliermed overvægtige børn. Etniskeminoritetsfamiliers forløbvar præget af flere udeblivelser,kortere forløb og dårligereresultater sammenlignetmed de danske familier.Iagttagelser blandt sundhedsplejerskerog børn- og ungelægeri Århus Kommune tydedeligeledes på, at det var nødvendigtmed mere viden, erfaringog dokumentation på området.I Århus Amts strategi Krop,mad og bevægelse er børn ogunge med overvægt, eller særligrisiko for at udvikle overvægt,en af de fire målgrupperfor indsatsområdet. I målsætningenfor dette fokus læggesder vægt på to punkter:•at etablere vejlednings- ogaktivitetstilbud for børn ogforældre•i samarbejde med forældreneat finde frem til relevante tilbudi sundhedsvæsen elleridrætsorganisationerEn samarbejdsmodelPå baggrund af ovenståendeblev der taget initiativ til etsamarbejde mellem Afdelingenfor Folkesundhed, Århus Amt,og sundhedsplejen, ÅrhusTema22005


18Samlede forløb for etniske børnmed overvægtsproblemer i GellerupBørn henvises i 0.-4. klassefra skolesundhedstjenesten i VestFire ugers undervisning i grupper med børn og mødrei Sundhedshuset på Gellerup Bibliotek1½ mdr.’s opfølgning (sundhedsplejerske)3 mdr.’s opfølgning (diætist)6 mdr.’s opfølgning (diætist)Kommune, som stiller lokalertil rådighed i Sundhedshusetpå Gellerup Bibliotek.Projektet ”Etniske børn medovervægtsproblemer - udviklingog afprøvning af en samarbejdsmodel”blev såledesen realitet i efteråret 2004. Tilprojektet er tilknyttet en evaluator,og der er tolkebistandved undervisning af mødrene.Aktiviteteri SundhedshusetBørn og mødre indkaldes tilfire undervisningsgange fireuger i træk i to timer adgangen. Diætisten kører parløbmed en medarbejder fraDGI. Imens mødrene fårundervisning af diætisten, erbørnene sammen med DGImedarbejderen.Der er to lokalertil rådighed. Børnene erprimært sammen om udendørsfysisk aktivitet i lokalområdetsamtidig med, at deri samarbejde med mødreneforsøges etableret kontakt tilnogle af de eksisterende tilbudom fysiske aktiviteter ibørnenes fritid, bl.a. fodbold,svømning og dans.Børnene får desuden enmappe med forskelligt informationsmaterialei børnehøjde,bl.a. et ‘huske-spil’med frugt og grønt og et aktivitetshæfte.I dårligt vejr ogved overskydende tid tegner,kigger, maler og snakker børnenemed DGI-medarbejderenom materialet, og omhvilke fysiske aktiviteter degodt kan lide.Børnene har fået udleveretskridttællere, som de skullegå med for at se, hvor mangeskridt de tog gennem en uge.Børn og mødre samles i slutningenaf hver undervisningog det udveksles, hvad henholdsvisbørnene har lavet oghvad de voksne har fåetundervisning omkring. Samtidigserveres der frugt, grøntog vand. Den første gang anretterbørnene på tallerkner,som de præsenterer/servererfor alle. Undervejs skal derogså instrueres i brug afskridttællere og engangskameraer,og afslutningsvis noteresder i de udleverede aftalebøger.Iagttagelser & formidlingUndervisningen har været baseretpå de iagttagelser, der ergjort i området: et stort konsumaf slik, kager, søde morgenmadsprodukter,søde læskedrikkeog en høj grad af inaktivitet.Børnene har fået udleveretengangskammeraer,som de flittigt har brugt til atillustrere, både hvad der spisesog drikkes, men ogsåhvilke aktiviteter de udfoldersig med. Det har vist sig atvære et godt udgangspunktfor samtale om: hvad der spi-22005Tema


19ses, hvor meget der spises,hvornår og hvordan der spises,og hvad børnene fysisk udfoldersig med.Formidlingen har haft det omdrejningspunkt,at jo merekonkret vi tager udgangspunkti familiernes dagligdag– jo mere flytter vi. Dialogomkring implementering afdenne viden i hverdagen,hvor mødrenes erfaringer harværet i fokus, har også væreten del af forløbet.Erfaringer & resultaterDet har ofte været sådan, atnår familierne først er mødtop, følger de hele forløbet.Mødrene udviser stortaknemmelighed og er megetinteresserede i at få mere viden.De er bevidste om, at detførst er når denne viden omsættestil praksis, at der skerforandringer.Målsætningen har været atfremme en sundere livsstil, såder sker en positiv udvikling ibarnets overvægtsgrad.kan lide at komme – og det eret krav, at mødrene også er tilstede. Familierne ændrer påaktivitetsniveau og på madogdrikkevaner:Flere af børnene er startet påsvømning og sidder derformindre stille. Flere af børnenedrikker nu minimælk i stedetfor sødmælk. Men som i alleandre sammenhænge er derstor forskel på den enkelte familiesressourcer til forandring.Den praktiske gennemførelseaf projektet har givetmod på og materiale til, at dervidereudvikles på konceptet.Projektets fremtidProjektet evalueres med fokuspå samarbejdet, ligesom familiernesoplevelser af forløbeter blevet indsamlet. Dataindsamling– bl.a. båndoptagelseri forbindelse med undervisningenog interviews med deetniske familier samt praksisdiætist,børnelæger og DGIfolkene– ligger til grund forevalueringen.Resultatet af evalueringenforeligger til efteråret 2005.Fotografer dit køleskab, tæl dine skridt og få flest smileys– undervejs i undervisningsforløbene er der blevet brugt en såkaldt‘aftalebog’, hvor børn/mødre med smiley-klistermærker fra dag tildag har angivet, hvordan det er gået med de forskellige aftalte ændringer.Overordnet har børnene haftdet sjovt med at være fysiskaktive sammen, og der harværet en god stemning iundervisningen. Hjørnesteneni forløbene har nok især væretkombinationen af, at børneneTema22005


20Svært overvægtigepå Ebeltoft Kurcenter– evaluering! Cand. scient. san. og fysioterapeut Tore Christiansen, Århus SygehusEbeltoft Kurcenter, beliggendeved Øer Maritime Feriecenter,er en privat institution, somsiden september år 2000 hartilbudt vægttabskurser af kortereeller længere varighed tilovervægtige voksne. Kursisterneer hovedsaglig personermed morbid overvægt (BMI >40 kg/m2), der har gennemgåetflere vægttabsforløb i såveloffentligt som privat regi.I Århus Amt er der forskelligeoffentlige ambulante tilbud tilovervægtige og svært overvægtigevoksne. På MedicinskEndokrinologisk Afdeling C,Tage-Hansens Gade 2, modtageshenviste patienter med etBMI > 30 kg/m 2 , hvoraf noglemed BMI mellem 40-50 kg/m 2tilbydes kirurgisk behandling,enten i form af gastric bandingeller gastric bypass (operationmed indsnævring ellerbypass ved mavesækken).Endvidere modtager praksisdiætisternei amtet henvistepatienter med BMI > 27 kg/m 2til konventionel vægttabsbehandling.KurserneAntallet af kursister pr. kursuspå Ebeltoft Kurcenter varierer,men udgør i dag ca.100 voksne pr. ophold, hvorafnogle er gengangere fra deforegående kurser. Der ydesfra enkelte kommuner tilskudtil betaling af opholdet, hvilketi dag udgør ca. 3.600 kr.pr. uge. Varigheden af kurserneer oftest 15-18 uger, dogkører der i sommermånedernekortere kurser af to tilotte ugers varighed.Formålet med etophold på kurcentreter via en adfærdsændring,som følge af entværfaglig indsatsbestående af diætvejledning,fysioterapeutiskvejledtfysisk aktivitetsamt psykologisk supervisionpå gruppeniveau, at øge kursisternesfysiske formåen ogopnå et blivende vægttab.Diæten for hver enkelt kursistfastlægges af kurcenterets diætistmed et dagligt gennemsnitligtdeficit på ca. 4 MJ(~1000 kcal) i forhold til detberegnede behov (en neutralenergibalance), hvilket vil bevirkeet vægttab på 1-2 kilo pruge. Det er tidligere vist, at engruppe af morbid overvægtige,som gennemgik et 12ugers kursus på Ebeltoft Kurcenteri gennemsnit tabte 19kilo, med en samtidig signifikantforbedring af insulinniveau,blodtryk og funktionsniveau1 .Måltider og motionIndtagelse af morgen- og middagsmåltidetforegår i kurcenteretskantine, mens kursisterneselv tilbereder aftensmaden,der indtages i kursisternesboliger.Den fysiske aktivitet, som udøvesminimum to timer dagligt,planlægges af kurcenteretsfysioterapeut og varierermellem kredsløbstræning(steptræning, bassintræning,løbebånd, cykling) og styrketræning.Kursisterne har i relationtil deres fysiske formåenmulighed for at vælgeforskellige træningstilbud, ogder er endvidere mulighed forbrug af idrætsfaciliteter i fritiden.Om forskningsprojektetDen længerevarende effekt afet ophold på Ebeltoft Kurcenterer ikke dokumenteret, menprimo 2004 indgik EbeltoftKurcenter og forskningsaf-22005Tema


21Langtidseffekterne af en gennemprøvet behandlingsmetodetil svært overvægtige på Ebeltoft Kurcenter, herunder bibeholdelseaf opnået vægttab og forebyggelse af yderligere vægtøgning,er ved at blive evalueretsnittet på medicinsk afdelingC, Århus Sygehus, en aftaleom at udføre et forskningsprojektmed fokus på atundersøge størrelsen af detopnåede vægttab på kurcenteret– og om det opnåede vægttabvar bibeholdt over enlængere årrække.Yderligere interesseområder iforskningsprojektet var kursisternestilknytning til arbejdsmarkedet,om kurset forebyggedeyderligere vægtstigning,kursisternes selvrapporteredehelbredsprofil, samt kursistersselvvurderede helbred før ogefter et kursus.Ebeltoft Kurcenter udleveredelister med navne og adresserpå kursister, der havde haftophold på kurcenteret i periodenseptember 2000 til januarLINKWWW.EBELTOFTKURCENTER.DK2003, hvilket svarer til ca. 400kursister. De tidligere kursisterer geografisk spredt udover hele landet, samt med enbetydelig andel af norske ogfærøske kursister. Indsamlingaf data foregår via brev ogtelefonkontakt. Indsamlingenbesværliggøres dog af, atmange tidligere kursister imellemtiden har skiftet bopælsadresse.For at få et estimatpå usikkerheden i deselvrapporterede vægtdata,samt for at indhente merekvalitative aspekter af et kursusophold,inviteres kursisterdesuden ind til en samtale påÅrhus Sygehus.Det forventes, at data er færdigindsamletog bearbejdet iefteråret 2005, hvorefter resultaternesøges offentliggjort ividenskabelige tidsskrifter,samt taget op til generel debatom behandlingen af svær ogmorbid overvægt.Som et tillæg til de kvantificerbaredata, som indhentes inærværende undersøgelse,søges der etableret et kvalitativtforskningsprojekt, hvoridet søges belyst, hvilke faktorerder spiller ind hos de kursister,for hvem det lykkedesat bibeholde et vægttab overen længere årrække, og fordem det ikke gør.Undersøgelsen er tidligerestøttet af Sundhedsfremmeenhedeni Århus Amt og er godkendtaf Den Videnskabsetiskekomité for Århus Amtsamt af Datatilsynet.Referencer1) Christiansen T, Richelsen B, Bruun JM.Monocyte chemoattractant protein-1 is producedin isolated adipocytes, associated withadiposity and reduced after weight loss inmorbid obese subjects. Int J Obes Relat MetabDisord 2005; 29(1):146-150.Tema22005


22Tilbud om sund kost og kostvejledning- forebyggelse af overvægtunder indlæggelse på Psykiatrisk Hospital! Assisterende cheføkonoma Bente Schiødt, Centralkøkkenet, Psykiatrisk Hospital i ÅrhusPsykiatriske patienterudvikler let overvægt.Ved indlæggelse er denenkelte patients aktivitetsniveauofte mindreend normalt. Og patienter,der får psykofarmaka,har ofte svært vedat styre appetit og mæthedsfølelse- som konsekvens heraf kander i begge tilfælde opstå envægtøgning, enten som følgeaf en lavere energiomsætningog/eller et for stort energiindtag.I mange tilfælde medførerindtagelse af forskelligepsykofarmaka en større tørst,der ofte slukkes ved stor indtagelseaf fx sodavand ellermælk. Dette bidrager i ikkeringe grad til et forøget energiindtaghos mange patienter.Derfor har det kostadministrativepersonale og den kliniskediætist sat sig for atforebygge udviklingen afovervægt hos den psykiatriskepatient. Det sker gennembevidst lancering af sunddagligmad for alle, og gennemvejledning ved diætistfor dem, der har behov.Menuplanersom ernæringsguideFor at imødekomme patienternesfysiske behov for atholde bedre styr på energiindholdeti maden, har vi udarbejdetnogle nye menuplaner,som samtidig har til formål atfungere som en ernæringsguideved bestilling af mad ogservering af måltider. Der erligeledes blevet udarbejdetnogle kostmodeller, der anvisermadens sammensætningog serveringsportioner medudgangspunkt i, at en standarddagskost indeholder9.000 kJ.Plejepersonalet skal selvkunne vurdere hver enkelt patientsenergibehov, og justereanretningen af maden herefter.KostprincipperDe kostprincipper, der liggertil grund for menuplanerne,følger Ernæringsrådets nyestekostråd 2005 1 , og tager udgangspunkti De NordiskeNæringsstofanbefalinger 2 .Kosttilbuddene vil derfor afspejlemad, der ernæringsmæssigthar et lavt fedt- ogsukkerindhold, samt er dækkendemed hensyn til vitaminerog mineraler.MåltidsprofilerMorgenmåltidet vil være kendetegnetved det grove brød og demagre mælke- og osteprodukter.Frokostmåltidet vil være kendetegnetved at bestå af groft brøduden fedtstof, og magre pålægstyper.Som supplement anbefalesen stor portion råkost.Middagsmåltidet vil være kendetegnetved kødtyper med lavt fedtindhold- og gerne fisk, samtstore portioner frugt og grøntsager.Mellemmåltider – her anbefalesfrugt, grøntsager og groft brød.Madtilbuddene er imidlertidikke støvsuget for fedt, så enrullepølsemad vil en gangimellem være at finde på menuplanentil frokost, og nåralle andre får tilbudt en pandekagemed is til servering tilaftenkaffen, er dette da hellerikke mad, der er ’forbudt’ atspise for den psykiatriske patient.Generelt vil der dogikke blive tilbudt traditionelledesserter som efterret i forbindelsemed serveringen af middagsmaden,i stedet tilbydeset stykke frugt.Det væsentlige ved administrationenaf kostprincipperneer, at brugerne opnår en forståelseaf, at al mad skal ses i etsamspil mellem hvor MEGET oghvor OFTE, man spiser de enkeltelevnedsmidler/ retter.Menuplanerne afspejler detteaspekt, og diætisten vil i sinundervisning og/eller kost-22005Tema


23rådgivning tage afsæt i at opbyggeforståelsen af disseprincipper.Som et gennemgående trækbliver kosttilbuddene opdelt,så eksempelvis magre oste- ogmælkeprodukter bliver lettereat identificere - og dermedogså lettere at bestille udennødvendigvis at have kendskabtil de enkelte produktersfedtprocenter - eller om det eret ’Cheasy-produkt’. Idéen er,at det skal kunne lade sig gøreud fra den indbyggede ernæringsguide.Bestilling af frugt og grønt- ændringerVed at følge de enkelte afdelingersbestillingsmønstre, harvi kunnet konstatere, at samtligeafdelinger nu bestillerflere grøntsager - og de fededesserter er skiftet ud til fordelfor mere frugt.Kostens berettigelse, som etforebyggende element vedudvikling af overvægt, serderfor ud til rent lokalt atvære slået igennem.Om der er tale om et reelt gennembrudi forhold til valg afmetode og kostmodel, vilvære én af vores fremtidigeudfordringer at få beskrevetog dokumenteret.Når vægten er et problemDen kliniske diætist benytterernæringsguiden/menuplanernei undervisningen afbåde patienter og plejepersonale.Hun giver råd om, hvilkentype og sammensætningaf mad, det er mest hensigtsmæssigtat tilbyde den overvægtige.Ernæringsguidens kostprincipperbygger som tidligereomtalt på Ernæringsrådetskostråd, og er suppleret medDen Nationale Kosthåndbogs 3pædagogiske opdeling af valgaf levnedsmidler, opdelt i følgendekategorier:spis/drik hyppigstspis/drik af og tilspis/drik meget sjældentfrarådesDiætistens ressourcer og virkefelthar traditionelt væretrettet mod en mere behandlendeindsats, hvor patienternehenvises efter godkendtekriterier for overvægtog fedme. Denne indsats byggerpå en individuel behandlingsplan,og kan strække sigfra et seks måneders forløb(minimum) til et 18 månedersforløb 4,5 . Der er således opgjortpr. patient tale om et ret såstort ressourceforbrug, derrent sundhedsøkonomiskgodt kunne tænkes ind i enforbyggelsesramme.Diætisten som forebyggerAktuelt har vi derfor valgt etnyt tiltag i relation til forebyggelseaf udvikling af overvægt.To lokalpsykiatriske enhederhar positivt taget imodtilbuddet om at lade en virksomhedspraktikant,som eruddannet klinisk diætist -praktisere i henholdsvis LokalPsykiatri Nord og Centrum.Virksomhedspraktikanten erblevet anvist af Århus Kommunesarbejdsmarkedscenter.Centralkøkkenet har somvirksomhed stillet sig til rådighedsom organisation ogfaglig vejleder i forbindelsemed gennemførelsen af praktikforløbet.Ved således at tænke et tilbudom undervisning ellerkostrådgivning og -vejledningind i en forebyggelsesstrategiinden for psykiatrien, håber viat kunne styrke udviklingenaf en tværfaglig teamfunktion.Herved kan alle de enkelteprofessioner supplere hinandenog på hver sin måde bidragetil, at der bliver skabten sammenhængende indsatsmod udvikling af overvægt.Referencer1) Kostrådene 2005. En rapport fra Ernæringsrådetog Danmarks Fødevareforskning.Publ. nr. 36.2) Nordic Nutrition Recommendations 2004.Integrating nutrition and physical activity.Nordisk Ministerråd, København 2004.3) Den Nationale Kosthåndbog- www.kostforum.dk. Heri er samlet alle oplysningerom, hvilken mad raske og syge ialle aldersgrupper har brug for. Kosthåndbogenforeslår samtidig metoder til at bedømmepatienternes ernæringsmæssige behovog til at registrere, hvad de faktisk spiser.4) Clinical Guidelines on the Identification,Evaluation, and Treatment of Overweightand Obesity in Adults. American NationalHeart, Lung and Blood Institute (1998).5) Schiødt, B: Diætistisk indsats ved forebyggelseog behandling af overvægt og fedmehos psykiatriske patienter i Århus Amt. PsykiatriskHospital, 2003.RETNINGSLINIERNE KAN REKVIRERESVED TELEFONISK HENVENDELSE PÅTLF. 7789 3057LINKSWWW.ERNAERINGSRAADET.DKWWW.KOSTFORUM.DKTema22005


24RecoveryRecovery kan beskrives som en dybt personlig, unik proces som forandrer personens holdninger,værdier, følelser, mål og/eller roller. Det er en måde at leve et tilfredsstillende,håbefuldt og bidragende liv selv med de begrænsninger, som er forårsaget af sygdommen.Recovery indebærer udvikling af ny mening og formål i ens liv, mens man vokser udoverden psykiske sygdoms katastrofale følger. (ANTHONY 1993)RECOVERY – EN MULIGHED FOR AT KOMME VIDEREPsykiatrien i Århus Amt vil gennem et treårigt samarbejde med Amtsskolenuddanne og ansætte fem recoveryguider med brugerbaggrund. De skalfungere som medundervisere / støttepersoner for kursister på et fem månedersrecoverykursus. Der afvikles fire hold á otte deltagere.Recoverykursisterne arbejder med at skabe håb, tage ansvar, få mere kontrolover deres liv og finde en meningsfuld rolle i samfundet. Recoverykursisternefår støtte af recoveryguiderne til deres recoveryproces, bl.a. gennemarbejdet med en personlig arbejdsbog, som hjælper den enkelte med atkortlægge konstruktiv viden og visioner for fremtiden. Der vil ligeledesvære fokus på netværksdannelse, så kursisten både opnår viden om dannelseog vedligeholdelse af netværk og samtidig får hjælp til at omsætte sinviden til praksis. (Citat fra projektbeskrivelsen)OM RECOVERY-BEGREBETRecovery-tanken bygger påviden om, at det er muligt atkomme sig over tid – selv fraen svær sindslidelse. Oversattil dansk betyder recovery”at komme sig”, og handler i alsin enkelthed om det enkeltemenneskes proces på vej gennemen sindslidelse – frem tilen meningsfuld rolle i samfundet.Forskere verden over har fundet,at mellem 1/2 og 2/3 afalle mennesker med diagnosenskizofreni kommer sig. Noglekommer sig helt, og andre leveret tilfredsstillende liv medde udfordringer i hverdagen,som passer til én og er måskestadig knyttet til en lokalpsykiatrieller får medicin gennemegen læge.22005Tema


25- kurser i at komme videre i livetpå trods af psykisk sygdom! Projektleder Jette Boa, Kvalitets- og Udviklingsafdelingen, Psykiatrien i Århus Amt& konsulent og kursist Kirsten Sefland, AmtsskolenIgennem ”Recovery – en mulighedfor at komme videre”er Psykiatrien i Århus Amt idisse år ved at afprøve, hvadundervisning og støtte kanbetyde i det enkelte menneskesrecoveryproces. Projektperiodenvarer fra 01.08.02 til31.07.05.Projektstatus – maj 2005Amtsskolen henvender sig tilvoksne mennesker med ensindslidelse, og projekt ”Recovery”har sammen med Amtsskolenbanet vej for udviklingaf en recoveryguide-uddannelse.Der er efterhånden uddannet16 recoveryguider, der allehar været ansat i projektet ikortere eller længere perioder.Medarbejderne på Amtsskolener meget glade for deresnye kolleger, og de ønskerflere kursister uddannet tilguider. Der er i øjeblikket trerecoveryguider knyttet til projektet,og flere er på vej for detkommende semester.Recoveryguide– kursist til kursistMennesker med en sindslidelsehar glæde af udvekslingmed ligesindede, der er kommetlængere i deres procesmed psykisk sygdom. Recoveryguiderneer nuværende ellertidligere brugere, der harerfaring fra et arbejde eller etstudium. Guiderne er godt påvej i deres egen recoveryprocesog har tid, lyst og overskudtil at arbejde som medundervisereog rollemodeller.Recoveryguiderne har gennemgåeten særlig tilrettelagtuddannelse, hvis forløbsammensættes ud fra, hvadhver enkelt guide efterspørger.Desuden har guiderneselv grundigt gennemarbejdetDEN PERSONLIGE ARBEJDSBOG,som kurset bygges op omkring.RecoverykursusMary Ellen Copelands ”WellnessRecovery Action Plan” erbearbejdet og oversat tildansk. Den anvendes i øjeblikketfor fjerde gang på voresrecoverykursus. Bogen,som vi kalder DEN PERSONLIGEARBEJDSBOG, sælges med forfatterenstilladelse fra Amtsskolen.Bogens kapitler er udgangspunktfor et personligtarbejde for at komme videremed sit liv og sine muligheder.Iregnet indeværende kurserforåret 2005 har 54 kursisterstiftet bekendtskab medrecoverykurset. Vi tilstræberseks-otte deltagere pr. hold,men på grund af stor efterspørgselhar tre af vores firekursusforløb kørt dobbeltmed ni kursister på hverthold.Erfarne mennesker med ensindslidelse er medundervisereog rollemodeller på recovery-kurserne,men indgårindimellem også ved andrefag på Amtsskolen. De to guiderog to lærere, som er tilstede på recoverykurserne,skal tilsammen sikre, at denenkelte kursist får størst muligtudbytte af det samledeforløb. Der undervises fast tretimer pr. uge, og hele holdetdeles noget af tiden op i tomindre grupper med en guidesom tovholder. Guider og lærerehar forberedelsestid sammen,hvor de evaluerer, planlæggerog fordeler de kommendeopgaver imellem sig.Guiderne har afsat ugentligtid til vejledning af kursisterneomkring arbejdet medde enkelte kapitler, og det erofte guiden, der tager kontakttil en kursist, der har væretvæk fra undervisningen medhenblik på at sikre, at vedkommendekan komme igenden efterfølgende gang.OpfølgningEfter endt recoverykursus tilbydeskursisterne fem månedersopfølgning. Recoveryguiderneer primus motorer i atfå denne opfølgning til at fungere,så kursisternes behovimødekommes bedst muligt.På nogle hold mødes man éngang om måneden i fire timer,hvor andre hold foretrækkerhver 14. dag i ca. to timer.Hensigten med opfølgningener, at kursisterne får støtte tilat implementere den viden,de har erhvervet sig ved arbejdetmed DEN PERSONLIGEARBEJDSBOG eller som er afledtaf de mange frugtbare diskus-Tema22005


26sioner. Efterhånden som kursisternekommer til at kendehinanden rigtig godt, opstårder naturlige kontakter påkryds og tværs, og recoveryguidernegør lige så stille derestilstedeværelse overflødig.Recovery til jobDet ene af de nuværende holdhenvender sig til menneskermed en sindslidelse, der ønskerat få indsigt i deres egnereaktionsmønstre og handlemulighedermed det udgangspunkt,at få afklaret mulighedenfor at komme i arbejde.Derfor samarbejder vi medJobCenter Marselisborg. ”Recoverytil job” består af et recoverykursusmed DEN PER-SONLIGE ARBEJDSBOG plus etjobafklaringsforløb, der kanresultere i et skræddersyet arbejdemed varighed fra få timertil næsten fuldtids pr.uge.Recoveryguiderneog AmtsskolenRecoveryguiderne har nu arbejdetsammen med Amtsskolenspersonale i næsten to år,og recoveryguiderne er bleveten efterspurgt gruppe – ogsåblandt Amtsskolens øvrigekursister.Guiderne er velkomne til allerelevante mødefora og har bidragetmeget positivt tilAmtsskolens udvikling og udarbejdelseaf bl.a. en virksomhedsmodel.Erfaringer fra samarbejdetDet har fra projektets side væretmeget vigtigt, at bådemedarbejderne på Amtsskolenog recoveryguiderne hver forsig gennemgik et forløb, der isin planlægning sigtede modet konstruktivt samarbejde ihverdagen. På den måde varbegge parter klar til at indgå iet åbent samarbejde, hvorgrænsen har vist sig at ligge iforhold til, hvor megen tid ogoverskud den enkelte recoveryguidehar til opgaven. Derer nemlig større efterspørgselend udbud, så der arbejdes numed andre variationer af brugerindflydelsepå Amtsskolen.Recoveryguiderne arbejder ca.otte timer pr. uge (lønnet ellerfrivilligt) efter eget valg.Styrke og sårbarhedRecoveryguiderne er ansatblandt andet på baggrund afderes personlige psykiatriskeerfaring, hvilket er en uvurderligstyrke i arbejdet. Samtidiger der en stor sårbarhedforbundet med hele tiden atvære en god rollemodel, ogbåde at skulle balanceremellem at lytte til/rumme andresvanskeligheder og inddrageerfaringer fra sin egenrecoveryproces.Der afholdes ugentlige recoveryguide-teammøder,hvisfunktion er at afdække og løseproblemer af fælles interessefor hverdagens udfordringer.Desuden har guiderne tregange hvert semester egensupervision med en psykologudefra.Instruktører til DEN PER-SONLIGE ARBEJDSBOGDer er afholdt to- og tre dageskurser for medarbejdere ogbrugere, der vil undervise andrei brugen af DEN PERSON-LIGE ARBEJDSBOG. Se mere herompå projektets hjemmeside:www.recovery-aarhus.dkEvalueringCenter for Evaluering – Psykiatrieni Århus Amt foretagerevaluering af hele recoveryprojektet,og der foreligger enstartrapport udarbejdet påbaggrund af det første recoverykursus.På trods af det lilleantal kursister er der en klarpositiv tendens:Recoverykurset har haft enpositiv indflydelse på den enkeltekursists recoveryproces,fx i form af mere håb for fremtidenog større selvværd.Den endelige afrapporteringforventes medio august 2005.Se den foreløbige evalueringsrapporti sin helhed på projektetshjemmeside:www.recovery-aarhus.dk22005Tema


27OM AMTSSKOLENAmtsskolen er en skole under Psykiatrien i Århus Amt, der har til opgave at tilbyde kompenserendespecialundervisning til voksne mennesker med en sindslidelse, med udgangspunkt i lov omspecialundervisning for voksne.Formålet er at afhjælpe eller begrænse virkningerne af de sociale og funktionsmæssige handicaps,der ofte er en følge af en alvorlig psykisk lidelse, med henblik på at ruste den enkelte til at(gen)finde sin rolle som aktiv samfundsborgerUndervisningens indholdDer tilbydes fag, som sigter mod:•genopfriskning og udvikling af personlige og faglige færdigheder eller undervisning inye emner•dansk for fremmedsprogede (som pga. sindslidelse ikke kan profitere af et sprogcenter)•kreative fag og edb:genoptræning eller udvikling af kreativitet eller færdigheder i de faglige, kommunikativeog kreative muligheder indenfor edb og billedmageri•sundhed og livsduelighed:undervisning og (genop)træning i personlige og sociale færdigheder – for at kunne klare sigi samvær med andre, og i samfundet i øvrigtSærlige kurser•Recovery-kursus med udgangspunkt i DEN PERSONLIGE ARBEJDSBOGhandler om selvindsigt, selvbestemmelse og recovery•”Unge vil videre”, særligt tilrettelagt kursus for unge mennesker med en psykisk lidelse•”Recoverybegrebet”, diskussion af hvad der kan være baggrund for en recoveryprocesVejledningSamspil mellem visitation / undervisningsplan / evaluering / udslusningLINKWWW.AAA.DK/AAA/KOM-PT-0405.HTMTema22005


28Hvad sker dermed Århus Amts Sundhedsplan?! Fuldmægtig Lisbeth Trøllund Andersen, Sundhedsstaben i Århus AmtPå vej mod ny strukturAmtsrådet godkendte den 1.marts Århus Amts sundhedsplan,og i juni måned udsendesplanen til alle samarbejdspartnereindenfor sundhedsområdet.Arbejdet med at ’få liv i planen’,eller på bureaukratsprog:få den implementeret –er således i fuld gang.Både i Den TværgåendeSundhedsplangruppe og iSundhedsledelseskredsen harman drøftet sundhedsplanensvidere liv. Det er besluttet, atder i det kommende år skalarbejdes med implementeringaf planen. Implementeringsarbejdetkan opdeles i tre spor,som skal følges:Spor 1: består af nye tiltagSpor 2: består af arbejdet medudbredelse af kendskabet tilselve SundhedsplanenSpor 3: består af holdningsbearbejdelse(få personalet til at agere i forholdtil det, der står i planen,Sundhedsplanen er en plan med mange overordnede mål ogudfordringer. Den udgør en ramme for, hvorledes Århus Amtønsker at udvikle sundhedsområdet. Der kan ikke sættes enslutdato for, hvornår planen skal være gennemført. Til gengældvil planen være aktuel i resten af amtets levetid – dvs. til1. januar 2007, hvor amtet overgår til Region Midtjylland.Store dele af planen vil også være ’aktuel’ i den nye strukturefter 2007.uden nødvendigvis at kendetil selve planen)Nedenfor er givet eksemplerpå indhold i de tre spor.Spor 1 - Nye tiltagAf nye initiativer, der vil blivesærlig fokus på, fremhæves toområder. Det er:a) Strategi på kronikerområdetb) Konsekvenser af ny struktur,herunder:- genoptrænings og rehabiliterings-området- samarbejdet med kommunerom sundhedsaftaler, sundhedscentrem.m.Spor 2 - Udbrede det almenekendskabDer vil både på sygehusene, ikommunerne og hos praksissektorenblive arbejdet med atudbrede kendskabet til planen.• Ambitionsniveauet for sygehuseneer, at sygehusledelserneskal kende planen og densindhold, og afdelingsledelserskal også have et vist kendskabtil planen, fx dens udfordringerog de overordnedemål. For det almindelige personaleer ambitionsniveauetikke, at de skal kende selvesundhedsplanen. Ønsket erderimod at få personalet til atagere i forhold til planensmål.• Fra kommunernes side vilplanen indgå som arbejdsmaterialei den nye struktur, idetden er et godt afsæt formange af de nye opgaver,som kommunerne står overfor.Udfordringerne i planenkan fx bruges til temadage omkrav til fremtidens sundhedsvæsen.• For praksissektoren skal derarbejdes med målrettet oghandlingsanvisende information,fx artikler om og medhandlingsanvisninger vedr.patientforløbsarbejdet indenforudvalgte diagnosegrupper.Spor 3 - HoldningskampagneHer vil fokus være, at få personalettil at agere i forhold tildet, der står i planen, uden atde nødvendigvis kender til22005Sundhedsplan


29Et eksempel:Målet om at ”Århus Amt vil styrke sammenhængen i patientforløbene”kunne oversættes til:Efterlad aldrig patienten i et tomrumFølg standarderne inden for patientens diagnose/behandlingsområde(hvis sådanne er opstillet)LINK: WWW.AAA.DK/AAA/KOM-HOERINGSSVAR_SUNDHEDSLOV_161204.PDFselve planen.For at skabe troværdighedomkring sundhedsplanensmål og holdninger, er detnødvendigt at forholde sig til,hvordan udmeldinger skalske. Der vil således blive arbejdetmed, at flere af planensoverordnede og konkrete mål’oversættes’ – gøres relevanteog handlingsanvisende formenigmand i hverdagen.PerspektivDer vil i det kommende årblive arbejdet med formidlingaf sundhedsplanen på mangeniveauer, eksempelvis i formaf artikler i personale- og fagblade.Foruden et ledelsesmæssigtfokus på sundhedsplanensmål, er der også overvejelserom at udarbejde plakatermed planens budskabertil ophængning på sygehuse.Kontakt:FuldmægtigLisbeth Trøllund Andersene-mail: LTA@ag.aaa.dktlf. 8944 6160FuldmægtigJonas Rafn Jensene-mail: JRJ@ag.aaa.dktlf. 8944 6128HVOR KAN MAN FÅ MERE INFORMATION OM SUNDHEDSPLANARBEJDET?ÅRHUS AMTS SUNDHEDSPLAN:WWW.AAA.DK/AAA/INDEX/SERVICEOMRAADER/SUNDHED/SUNDHEDSFAGLIGT/SUS-SOEP_SUNDHEDSPLAN


30Århus Amtssundhedsfremme - og forebyggelsespolitik! Konsulent Merete Bech, sundhedsfremme og MTV-enheden, Afdelingen forFolkesundhed i Århus AmtDen 1. marts vedtog amtsrådeten sundhedsfremme- ogforebyggelsespolitik for ÅrhusAmt.Forud for vedtagelsen i amtsrådethar samtlige stabe ogdriftsområder og de respektivefagudvalg været involvereti tilblivelsen af politikken.I foråret 2004 udarbejdede såvelstabe som driftsområdersåledes deres egne forslag tilen sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik,og i efteråret2004 er forslagene blevet samlettil en overordnet politik forÅrhus Amt.FormålFormålet med sundhedsfremme-og forebyggelsespolitikkener at skabe rammer ogforudsætninger for, at ÅrhusAmt kan arbejde for at fastholdeog forbedre folkesundhedenfor borgere, brugere ogmedarbejdere.Politikken er koncentreret omtre prioriterede områder politikpå tobaksområdet og politik iforhold til kost og fysiskaktivitet. Inden for de tre områderer politikken delt op iforhold til:•medarbejdere i Århus Amt•brugerne af Århus Amtskerneydelser•borgere i Århus amtPolitik - tobaksområdetHOVEDFORMÅLET på tobaksområdeter at begrænse tobaksrygningog undgå, at medarbejdere,brugere og borgereudsættes for passiv røg.Konkret skal amtet som arbejdsplads,amtets institutionerog øvrige offentlige rumvære røgfrie for medarbejdere,brugere og borgere i Århusamt fra 1. januar 2006.Under særlige omstændighederkan dette hovedprincipfraviges. For medarbejderne kander undtagelsesvis indrettesrygerum efter drøftelse i detlokale MED-udvalg. For brugereskal der under særligeomstændigheder være mulighedfor adgang til rygerum.Her tænkes blandt andet påbrugere i institutioner ellerboformer, hvor man bor iegen bolig.Den nærmere afklaring aframmerne for, hvornår oghvor brugerne kan ryge, ertænkt overladt til udvalgene.Institutionernes ledelse skal såinddrage brugerne og MEDudvalgeti den konkrete udformningpå den enkelte institutioneller afdeling.For borgerne vil rygning i amtetsbygninger kun blive acceptereti særlige rygerum.I øvrigt skal der være tilgængeligetilbud om støtte til rygestopfor både medarbejdere,brugere og borgere. En indsats,som blandt andet varetagesog tilbydes i forbindelsemed Århus Amts tobaksstrategi.Politik- kost og fysisk aktivitetHOVEDFORMÅLET i forhold tilkost og fysisk aktivitet er atskabe rammer for og tilskyndetil, at medarbejdere,brugere og borgere følger deofficielle anbefalinger omsund kost, og de officielle anbefalingerom fysisk aktivitet.Århus Amt skal på kostområdetfra 1. januar 2006 leve optil de officielle kostanbefalinger,og etablere rammer ogfysiske faciliteter, som fremmerlyst til og mulighed for atmedarbejdere og brugere kanvære fysisk aktive.Specifikt i forhold til borgereskal aktiviteter iværksættes ioverensstemmelse med Krop,mad og bevægelse – Århus Amtsstrategi for fremme af fysisk aktivitet,sunde kostvaner og forebyggelseaf fedme 2004-2007, ogder skal samtidig skabes rammerog forudsætninger forborgernes mulighed for atkombinere fysisk aktivitetmed gode naturoplevelser.Politik - udviklingSundhedsfremmeenheden iAfdelingen for Folkesundhedhar til opgave at følge udviklingenaf sundhedsfremmeogforebyggelsespolitikken.Enheden vil i forbindelse medudmøntningen af Århus amtssundhedsfremme- og forebyggelsespolitik:•stå til rådighed med råd,støtte og vejledning til stabeog driftsområder•koordinere eventuelle aktiviteter på tværs af stabe ogdriftsområderStabe og driftsområder harudpeget en særlig ankerpersoni forhold til politikken.Sundhedsfremmeenhedenplanlægger i løbet af efteråretat afholde en temadag vedrørendeÅrhus Amts sundhedsfremme-og forebyggelsespolitik.22005Politik


31Konkret politik i forhold til kost og fysisk aktivititet i Århus AmtProcessen frem mod det overordnede mål vil have forskellige forløb og afhænge af, hvordanog hvor længe de enkelte driftsområder og stabe har arbejdet med en indsats for sunde kostvanerog fremme af fysisk aktivitet i relation til medarbejdere, brugere og borgere.Den proces der allerede er sat i gang og de beslutninger der er truffet skal fastholdes og fortsatudvikles frem mod det overordnede mål for Århus Amts sundhedsfremme- og forebyggelsespolitiki relation til kost og fysisk aktivitet.Generelt for Århus Amts sundhedsfremme - og forebyggelsespolitiki relation til kost og fysisk aktivitet•Århus Amt sikrer et fagligt miljø, der kan udvikle, koordinere, evaluere og forankre indsatsen•Århus Amt samarbejder med kommuner og andre relevante samarbejdspartnere omkringsundhedsfremmende og forebyggende aktiviteter indenfor kost og fysisk aktivitet.Konkret politik på tobaks-området i Århus AmtProcessen frem mod det overordnede mål vil have forskellige forløb og afhænge af, hvordan oghvor længe de enkelte driftsområder og stabe har arbejdet med en indsats mod tobaksrygning irelation til medarbejdere, brugere og borgere.Den proces der allerede er sat i gang og de beslutninger, der er truffet, skal fastholdes og fortsatudvikles frem mod det overordnede mål for Århus Amts sundhedsfremme- og forebyggelsespolitikpå tobaksområdet.Generelt for Århus Amts sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik på tobaksområdet•Århus Amt sikrer et fagligt miljø, der kan udvikle, koordinere, evaluere og forankreindsatsen•Århus Amt arbejder på at skabe sammenhæng i tobaksindsatsen internt og i Amtetssamarbejde med kommunerne.Læs mere om Århus Amts sundhedsfremme- og forebyggelsespolitik påwww.sundhed.dk/info/folkesundhedklik på Planer og politikkerPolitik22005


Returneres ved varig adresseændringAFDELINGEN FOR FOLKESUNDHEDOlof Palmes Allé 17, 8200 Århus NBHvordan har du det?Der foreligger nu tre rapporter fra befolkningsundersøgelsen Hvordan har du det? - en undersøgelse aftrivsel, sundhed og sygdom blandt voksne i Århus amt gennemført i 2001. Knap 4.000 personer mellem25 og 74 år deltog i undersøgelsen. Formålet med rapporterne er at styrke det lokale vidensgrundlag tilbrug for prioritering og tilrettelæggelse af indsatser. Kontaktperson: Sundhedskonsulent Finn BreinholtLarsen, Afdelingen for Folkesundhed i Århus Amt, tlf. 8739 7587,e-mail: fbl@ag.aaa.dkRapport nr. 1 Rapport nr. 2 Rapport nr. 3Kost, motion og fedme Selvvurderet helbred og Rygevaner og rygeophørulighed i sundhed(2002)(2003)(2004)Planlagte rapporter:• Alkoholvaner (udkommer august 2005)• Sociale netværk og sundhed• Helbred og tilknytning til arbejdsmarkedetPapirversion: Kontakt Sundhedsfremmeenheden, tlf. 8739 7550, eller e-mail: hkt@ag.aaa.dkOnlineversion: www.aaa.dk/sundhedsfremme (vælg: publikationer)Krop, mad og bevægelseSundhedsudvalgets puljeSom led i Århus Amts strategi Krop, mad og bevægelsehar Århus Amts sundhedsudvalg i perioden 2004-07årligt afsat en pulje på 200.000 kr.Puljen har til formål at støtte lokale initiativer, der arbejdermed sundhedsfremme og forebyggelse for atfremme fysisk aktivitet og sunde kostvanerog forebygge fedme.Enkeltpersoner, grupper, institutioner, organisationer ogkommuner i Århus amt kan søge om midler fra puljen.Næste ansøgningsfrist er 3. oktober 2005.Yderligere oplysninger om ansøgningskriterier, ansøgningsskemasamt tidligere støttede prokejter, findes påwww.kropmadbevaegelse.dkNoter

More magazines by this user
Similar magazines