Undersøgelse af fejl ved transiente målinger udført med - Aarhus ...

hgg.geo.au.dk
  • No tags were found...

Undersøgelse af fejl ved transiente målinger udført med - Aarhus ...

GEOFYSIKSAMARBEJDETUndersøgelse af fejlved transiente målingerudført med Geonics Protem 47måleinstrumentetGeoFysikSamarbejdet, Geologisk Institut, Aarhus Universitetd. 27. august 2001


GEOFYSIKSAMARBEJDETINDHOLD1 Forord............................................................................................ 22 Analyse........................................................................................... 32.1 Måleresultater............................................................................................ 32.2 Mulige fejlkilder........................................................................................ 42.3 Sammenligning af måleserierne fra Testlokalitet Århus..................... 62.4 Testmålinger på højmodstandsjord....................................................... 73 Referencer...................................................................................... 9Appendiks A: Test af temperaturens indflydelse på TEM målinger. 10Appendiks B: Test af senderudlæggets nøjagtighed .........................13Bilag .................................................................................................151


GEOFYSIKSAMARBEJDETAnalysefår at vide, at den skal slukke for strømmen, tildet tidspunkt, hvor den reelt gør det.Dette tidsdelay har vist sig at have en betydeligspredning i sin størrelse i forhold til de krav, manvil stille til dette i kortlægningen.For at kunne analysere konsekvenserne af variationeri synkroniseringen mellem sender ogmodtager, er der foretaget en række modelanalyseri analyseprogrammet Emma.Modelanalyserne er baseret på halvrumsresponser,og den elektriske modstand i dette er henholdsvis30, 60 og 120 ohmm.Der er foretaget modelleringer af responser foren forskydning af tidsdelayet på henholdsvis 0,5og -0,5 microsekunder.. Modelleringerne er vedlagtsom bilag 3.Øverst på bilaget er skitseret slukkeramperne forde tre forskellige tidsdelay. Herunder er vist delsmodelreponserne, dels den relative forskel mellemde tidsforskudte modelresponser og responset,som ikke er tidsforskudt. Modelresponserneer vist for alle 3 halvrumsmodstande.Af bilag 3 med de relative afvigelser fremgår det,at modelresponsernes variation som funktion aftidsforskydningen er modelafhængig. Jo højereelektrisk modstand i halvrummet, jo større relativforskel.Laboratorieundersøgelser af tidsdelayetFor at få bekræftet, at tidsdelayet er forskellig frainstrument til instrument er de fleste af testensmedvirkende instrumenter, målt igennem påGeofysisk Afdeling, Aarhus Universitet.Resultaterne heraf viser en tydelig overenstemmelsemellem, hvad der er iagtaget i felten, oghvad det er muligt at måle i laboratoriet.Måleserier målt med et givent instrument, der ifelten fremviser en positiv/negativ forskydning itidsdelayet i forhold til en standard måleserie,fremviser også en positiv/negativ forskydning idelayet ved målinger i laboratoriet.Det er imidlertid ikke muligt at opnå en kvantitativbestemmelse af forskydningen i tidsdelayetved målinger i laboratoriet. Dette skyldes, atslukkeramperne i de forskellige sendere har enstærkt varierende form og længde, hvilket gørdet umuligt at identificere et optimalt delay.Da det er tidspunktet for slukkepulsens tyngdepunkt,der er referencepunktet for tidsdelayetmellem modtager og sender, snarere end det erstarttidspunktet for slukkerampen, er det forusikkert på nuværende tidspunkt at anvendelaboratoriemålinger til bestemmelse af tidsdelay.Derfor anbefales at lægge målinger på Testlokalitetentil grund for bestemmelse af det optimaletidsdelay.2.2 Mulige fejlkilderForskellige forhold gør sig gældende ved en tidsforskydningaf slukkeramperne. I det følgendevil usikkerheder i forskydningen ved de forskelligeforhold blive belyst, som funktion af denelektriske modstand i jorden. Forholdene er:• Variationer i slukkeforløbet• Variationer i modtagerens filterkarakteristikVariation i slukkeforløbetFor at analysere betydningen af længden og placeringenaf slukkeforløbet i senderne, er derforetaget analyser med analyseprogrammetEmma. Analyserne omkring slukkeramperne ervedlagt som bilag 4.Modelresponserne for lineære slukkerampermed en bredde på henholdsvis 2 og 4 mikrosekunderer vist i Bilag 4. Ramperne er placeretsom skitseret på Figur 2.1 , således at tyngdepunktetfor slukkeramperne er sammenfaldende.Modelleringen af lineære ramper med bredde 2og 4 mikrosekunder med sammenfaldende tyngdepunkterer foretaget for henholdsvis et 30, 60og 120 ohmm halvrum.Modelresponserne for slukkerampen med enbredde på 4 mikrosekunder forskydes -0,24


GEOFYSIKSAMARBEJDETAnalyseGeonics, Protem47, indeholder et stort antal forskelligefiltre (6 -8), som sammen giver en kompliceretfilterkarakteristik. Derudover har det vistsig, at der gennem tiden er foretaget justeringerpå denne karaktestik i den udvikling og udskiftningaf komponenter producenten har foretagetop gennem 90’erne.Figur 2.1 Slukkeforløb med lineær rampe på henholdsvis2 og 4 mikrosekunder. Rød kurve viser strømmen I,mens blå kurve viser dI/dt.mikrosekunder i forhold til slukkerampen medbredde på 2 mikrosekunder. Det viser sig, at denrelative afvigelse mellem responset for rampenpå 2 mikrosekunder og responset fra den forskudterampe på 4 mikrosekunder i mindre grader afhængig af halvrumsmodstanden.Det er dog således, at tidsforskydninger mellemmåleresponser fra slukkeforløb af forskelligbredde, hvor disse i tid har sammenfaldendetyngdepunkt, i høj grad kan kompensere fordenne fejlkilde.Variationer i modtagerens filterkarakteristikFor at undertrykke støj på måledata og stabilisereforstærkerkæderne indeholder modtageren enrække lavpasfiltre. Modtagerspolesystemet eropbygget af en induktionsspole med efterfølgendespoleforstærker.Da spolen er kritisk dæmpet, vil den hovedsageligtoptræde som et lavpasfilter. Den indbyggedespoleforstærker har af stabilitetshensyn lavpasfiltre,men frekvensen af disse er betydeligt højereend spolens egenafskræring og dermed ikke afbetydning i denne sammenhæng.Det er vigtigt for tolkningen af de målte data atvide, hvilke lavpasfiltre det benyttede udstyrindeholder. Tolkning med forkerte filtreparametrevil medføre en fejltolkning af især de øvrejordlag.Det er ikke muligt at simulere denne filterkarakteristikved tolkningen af de målte data. I tolkningenhar man typisk modelleret med étlavpasfilter (270 kHz) for modtageren og ét forspolen (490 el. 700 kHz).For den analoge Protem47 har man ved tolkningenmodelleret med 2 lavpasfiltre for modtageren(240 og 623 kHz). Leverandøren har opgivetparametrene for disse filtre samt for modtagerspolesystemerne.Variationer i filterparametre for modtagerenModelleringer med analyseprogrammet Emmaviser, at der kan korrigeres for variationer i filtreparametrei de enkelte instrumenter.Denne korrektion foretages ligeledes ved, somvist under variationer i slukkeramperne, at ændretidsdelayet mellem sender og modtager undertolkningen.For at undersøge modelafhængigheden af denneforskydning af tidsdelayet er der foretagetmodelleringer for henholdsvis et 30, 60 og 120ohmm halvrum, se Bilag 5.Modelleringerne viser, at ved ens forskydninger itidsdelayet for disse modeller, er der en mindremodelafhængig afvigelse på den relative forskelmellem et tidsforskudt 270 kHz filter og et 250kHz filter. Denne afhængighed er dog betydeligmindre end effekterne fra forskellighederne iparametrene for lavpasfiltrene.En forskydning af tidsdelayet mellem modtagerog sender under tolkningen vil således kunnekompensere for effekter fra forskelligheder i filterparametrenefor de anvendte instrumenter.Derved kan man nedbringe spredningen på deførste gates instrumenterne imellem.5


GEOFYSIKSAMARBEJDETAnalyseVariationer i antallet af filtre for modtagerenSom før nævnt, er filterkarakteristikken for modtagenbetydeligt mere kompliceret opbygget, endhvad der kan beskrives ved et eller to lavpasfiltre.For at analysere betydningen af dette for tolkningen,er der foretaget en række modelleringer iEmma, se bilag 6.Ud fra den relative forskel på det tidsforskudtemodelrespons, som inkluderer et 623 kHz filter,og responset uden 623 kHz filteret, fremgår det,at afvigelsen er modelafhængig og bidrager derforligeledes til datausikkerheden på måledata.Variationer i filterparametre for modtagerspolenUd over overnævnte modelleringer for filterkarakteristikkerog antallet af filtre i modtageren, erder som bilag 7 vedlagt en analyse af indflydelsenfra variationer i filterkarakteristikken af modtagerspolen.Denne analyse viser, som de foregående,at man også her kan korrigere forforskelligheder i filterkarakteristikkerne ved atforetage en forskydning i tidsdelayet mellemmodtager og sender under fortolkningen.Sammenfatning af modelleringerneModelleringerne med Emma er foretaget for atkortlægge forholdene ved forskelligheder i tidsdelayetmellem sender og modtager, ved variationeri slukkerampen og ved variationer iparametrene for modtagerens og modtagerspolenslavpasfiltrene og antallet af disse.Resultaterne viser, at forskydninger i tidsdelayetmellem modtager og sender under tolkningenkan benyttes som korrektionmulighed for samtligeformer for modellerede variationer.Forskydningen i tidsdelayet er modelafhængig,som vist ovenfor. Da man typisk vil kalibreredenne forskydning på én testlokalitet, vil dervære et bidrag fra hver af korrektionerne framodelvariationerne.For at inkludere denne usikkerhed i tolkningener det nødvendigt, at man pålægger de førstegates en ekstra usikkerhed ud over de apriori 5%(på dB/dt).Ud fra modelleringerne er det skønnet, at aprioridatausikkerheden (i dB/dt) på 1. gate på UHsegmentet skal være 15%, medens den på 2. gateskal være 12% og på 3. gate 8%. Datausikkerhedenpå disse 3 gates inkluderer de 5% prædefinerededatausikkerheder.Tolkningsparametre ved fremtidige tolkningerDa man ikke kan gå ud fra, at man kender depræcise parametre for sit måleinstrument, det vilsige frekvenskarakteristik, slukkerampe eller tidsdelayetimellem modtager og sender, skal dettekalibreres på Testlokaliteten ud fra en sammenligningmed standardmåleserier og standardmodellerfra Testlokaliteten.Det vil være hensigtsmæssigt fremover, at manfremover ved tolkningen kun anvender ét 1.ordens filter på 270 kHz for modtageren (bådeanalog og digital Protem47) og ét 1. ordens filterfor anvendelse af modtagerspole (490 eller 700kHz, alt efter hvad producenten oplyser).De testmålinger, man foretager på Testlokaliteten,udføres med en bestemt instrumentkonfiguration,det vil sige en bestemt modtager, senderog modtagerspole.Den forskydning i tidsdelayet, der skal anvendesved tolkningen, er tilknyttet én instrumentkonfiguration.Derfor skal der foretages testmålingermed samtlige instrumentkonfigurationer.Man kan dog udskifte ens komponenter (i praksiskun modtagerspolen), hvis man er sikker på,at disse komponenters parametre er ens.2.3 Sammenligning af måleserierne fraTestlokalitet ÅrhusFor at kunne sammenligne måledata foretaget påTestlokaliteten ved Århus, modelleres samtligemodtagerere med ens filterkarakteristik. Modtagerspolenmodelleres med den afskæringsfrekvens,der er opgivet af producenten.6


GEOFYSIKSAMARBEJDETAnalyseDa det ikke er muligt at opnå en absolut kalibreringaf tidsdelayet (man kender ikke det korrekterespons for Testlokaliteten), er det mest hensigtsmæssigeat foretage en relativ tidsforskydningi forhold til en middelmåleserie.Middelmåleserien udregnes fra 3 instrumentersmåleserier, som er næsten sammenfaldende.Derved er det kun 5 af instrumentkombinationerne,hvortil der skal kalibreres et tidsdelay.Resultatet af undersøgelsen er, at måleserierneskal forskydes mellem -0.6 og 0.5 mikrosekunderfor at være "sammenfaldende". Tidsforskydningeraf denne størrelse er af samme størrelsesordensom den usikkerhed, producenten Geonicsgaranterer for sit transiente udstyr.Man må derfor konkludere, at udstyr, der skalanvendes til detaljerede grundvandsundersøgelseri geologier som den danske, skal opfyldestrengere krav til ensartethed end det anvendteudstyr.Med et bedre udstyr vil det ikke være nødvendigt(med de usikkerheder, det medfører) at anvendekalibrerende tidsdelay og tillægge de første 3gates stor usikkerhed under tolkningen.Et udstyr af en sådan standard vil kunne anvendestil en betydelig bedre opløsning af de øverstejordlag.Bilag 8 viser samtlige UH måleserier fra målingernepå Testlokaliteten før og efter tidsforskydningerneog parallelforskydning i forbindelsemed variation i strømsætningen.2.4 Testmålinger på højmodstandsjordTesten blev foretaget for at kortlægge de digitaleProtem47 modtageres evne til at foretage målingerpå jorder med høj modstand i de øvre lag, ogdermed lavt signalrespons til tidlige tider.I den forbindelse blev der udpeget to lokaliteteromkring Hammel ved Århus.Lokaliteterne blev valgt ud fra den betragtning,at jo højere modstanden er, jo tydeligere vilinstrumentelle variationer og uoverensstemmelsertræde frem.Området omkring Hammel har relativ høj modstand.Ialt tre digitale Protem 47 modtagere var med itesten. Resultatet blev, at to ud af de tre i højereeller mindre grad har besvær med, ved traditionelmålestrategi, at foretage tilfredstillende målingerunder modstandsforholdene ved Hammel.To af måleserierne er vedlagt som Bilag 9 og 10.Bilag 9 viser måleresultaterne med en digitalmodtager, som tilsyneladende ikke har nogetproblem med at måle på den pågældende lokalitet.Målingerne på UH segmentet er foretaget medforskellige forstærkningstrin, hvorved der pånogle af disse trin opnås en overstyring af modtageren.En overstyring af modtageren betyder at signaleter så stort, at forstærkerkæden i instrumentet gåri mætning ved de tidlige gates.Overstyringen harderfor kun betydning til tidlige tider.Til senere tider har denne overstyring ingen indflydelsepå data, og segmenterne skal være sammenfaldende,hvilket de også er. Der ses også engod overensstemmelse mellem UH og VH segmenterne.Bilag 10 er en sondering foretaget med en andendigitalt Protem47 på samme lokalitet. UH segmenterneoverstyres ligeledes her.Det fremgår tydeligt, at UH segmenterne efter atoverstyringen er aftaget ikke bliver sammenfaldende.Fordelingen af de enkelte forstærkningstriner angivet på plottet.Ved lavt forstærkningstrin sker der her et underflow(instrument er ikke tilstrækkelig udstyret).Dette medfører for lave rhoa værdier, og uoverensstemmelsemellem UH og VH segmenterne.7


GEOFYSIKSAMARBEJDETAnalyseDe samme fænomener kan iagttages på målingerneforetaget på Testlokaliteten ved Århus.Den elektriske modstand i jorden er her lav, hvilketbetyder, at fænomenet med overstyring/underflow ikke fremtræder så tydeligt som vedHammel.Der er dog en tydelig sammenhæng, således at deudstyr med størst afvigelse ved Hammel, ligeledeshar størst afvigelse ved testlokaliten.Redegørelse over TEM instrumenternes tilstandTilstanden for de i testen anvendte udstyr ervarierende. I det følgende opsummeres hvilkeproblemer der tilsyneladende er med nogle afudstyrene.To sendere har problemer med strømsætningen.Dette skal undersøges nærmere, da en korrektionikke direkte er mulig, idet størrelsen afstømsætningsfejlen kan variere med senderensbelastning og derfor ikke kan påregnes at værekonstant.Herudover har tre af modtagerne store problemermed at foretage tilfredstillende målinger påUH målesegmentet.Som følge heraf bør man ikke anvende UH segmentet,før fejlen er rettet op.VH og HI segmenterne på de pågældende udstyrer i orden og sammenfaldende med måleseriernefra de øvrige instrumenter. Sonderinger kan derforfortsat foretaget med de pågældende instrumenter,dog uden brug af UH segmentet.8


GEOFYSIKSAMARBEJDETReferencer3 Referencer/1/ Testlokalitet Århus, GeoFysikSamarbejdet, 2001/2/ Vejledningen i udførelse af TEM målinger, GeoFysikSamarbejdet, 2001/3/ Protem 47D operating manual, Geonics Limited,19949


GEOFYSIKSAMARBEJDETReferencerAppendiks A: Test af temperaturensindflydelse på TEM målingerDet transiente udstyr er opbygget af en rækkeelektroniske kredse. Disse kredses parametre ermere eller mindre temperaturafhængige. I dag erdet muligt at fremstille SMD kredse (SurfaceMounted Devices), som på grund af deres konstruktionog lille fysiske størrelse er uhyre temperaturstabile.Geonics Protem47 er hovedsageligt opbygget aftraditionelle komponenter, som har en størretemperaturfølsomhed. For at undersøge dennetemperaturafhængighed er der med den analogemodtager fra Geofysisk Afdeling, Aarhus Universitet,foretaget en række kalibreringsmålinger.Kalibreringsmålingerne foregår på den analogemodtager, ved at der påtrykkes modtageren enfast spænding på indgangsterminalerne, som ersynkroniseret med referencesignalet. Ud framåleværdierne for modtagerens gates, er det numuligt for hver enkelt gate at beregne en kalibreringsfaktorFor at kunne verificere temperaturens indflydelse,blev der foretaget målinger med udstyretplaceret inde i en opvarmet bygning og udenfor ilæ og skygge. Målingerne er udført i januarmåned. Temperaturen i bygningen var ca. 20 grader,mens temperaturen udenfor var omkring 3-4 grader.Resultaterne fra målingerne fremgår af Figur A1.Spændingen, der sættes ind over modtageren erpå 500 mV. Ifølge Geonics er der en usikkerhedpå de enkelte gates. Således respekteres værdierfra 480 mV til 520 mV. Af figuren fremgår det atsamtlige gates ligger inden for dette interval.Det viser sig, at de absolute værdier af målingerneforetaget udenfor ligger knap 1 pct. højereend værdierne af målingerne foretaget indenfor.Den ved forsøget relative store temperaturforskelude og inde, sammenholdt med en dataafvigelsepå data på mindre end 1 pct. verificerer, attemperaturvariationer har lille betydning formåledata.Bemærk, at der ved de to - tre første målingerefter at modtageren tændes, er en positiv anomali.Dette gælder hvad enten modtageren er uden foreller inde i bygningen, og da anomalien antagesat have samme værdi ude som inde, er den relativstørre ved målingerne indenfor.Disse anomalier er store og vil kunne forvrængedatasættene. For at undgå disse anomalier, anbefalersdet, at modtageren er tændt hele feltdageneller ihverfald har en opvarmningstid, der svarertil 2 - 3 records.10


GEOFYSIKSAMARBEJDETReferencer520mV518516514512510508506504502500Gate 1Gate 2Gate 3Gate 4Gate 5Gate 6Gate 7Gate 8Gate 9Gate 10Gate 11Gate 12Gate 13Gate 14Gate 15Gate 16Gate 17Gate 18Gate 19Gate 20Middel4980 20 40 60 80RecordFigur A2. Testkalibreringsmålingerne foretaget med en analog Protem 47 modtager. Record 1- 20 er foretaget indenforumiddelbart efter instrumentet blev tændt. Record 21- 60 blev foretaget udenfor, efter at instrumentet havde været slukket ica. 2 timer. Record 60- 80 er foretaget udenfor, efter at modtageren har været slukket i 15 min.11


GEOFYSIKSAMARBEJDETReferencerKalibrering af modtagereDet absolute niveau for kalibreringen for denanaloge Protem 47 modtager kan benyttes til atberegne kalibreringsfaktorer. Disse kalibreringsfaktorerkan indkorporeres ved processeringenaf måledata, og korrigerer herved de enkeltegateværdi Figur A2.Dette er som nævnt kun gældende for de analogeProtem 47. Den digitale Protem 47 har en autokalibrering,der automatisk kalibrerer samtligegates.For her at negligere temperaturafhængigheden,bør autokalibreringen for de digitale modtagereKalibreringFigur A2. Kalibreringen kan have indflydelse på data,således at "hak" rettes op.altid foretages under samme temperaturforhold,som sonderingerne foretages under, og efter atinstrumentet har været tændt i tilstrækkelig langtid til at man kan påregne, at forstærkerkæderneer temperaturstabile.12


GEOFYSIKSAMARBEJDETReferencerAppendiks B: Test af senderudlæggetsnøjagtighedNøjagtigheden af senderudlægget er en betydendefaktor ved måling med TEM metoden.Lægges sendenspolen ikke nøjagtigt ud, dvs somet kvadrat, kan der opstå store afvigelser fra detønskede og derved modellerede senderareal.For at undersøge udlæggets indflydelse på målingerne,blev der på Testlokaliteten ved Århusforetaget to målinger i umiddelbar forlængelse afhinanden.Ved den første måling blev senderspolen, somdet ofte er normal praksis i felten, lagt ud på øjemålog ved hjælp af afstandsmærker på senderspolen.Senderspolen blev ved den efterfølgende målinglagt ud som et kvardrat med kantlængde på 40meter ved hjælp af udmålte hjørnepløkke FigurB1.Modtagerspolen og placeringen af sender ogmodtager blev ikke ændret ved de to målinger.I Tabel B1 ses en tydelig parallelforskydning imåleværdierne, således at disse fra den førstemåling ligger betragteligt over værdierne fra denanden måling. Da alle parametre på nær senderarealeter uændret mellem de to målinger, måFigur B1. Skitse over de to benyttede udlæg.forskellen mellem måleværdierne stamme fraforskellene i senderudlæggene. Der blev underhele måleforløbet holdt øje med senderstrømmenog med at denne ikke varierede.Af tabellen over den relative forskel på de tomålinger fremgår, at der gennem hele måleforløbeter en forskel på omkring en faktor 1.07 dvs 7%.Konklusionen er, at det er vigtigt at senderspolenbliver lagt nøjagtigt ud. Man kan med fordelbenytte pløkke eller lignende til fiksering af hjørnepunkterneog dermed undgå "runde hjørnerog "bølgende" sider i senderspoleudlægget.13


GEOFYSIKSAMARBEJDETReferencerGate Tid [sek]Relativ forskeli db/dt1 9.35E-6 1.052 1.15E-5 1.053 1.46E-5 1.064 1.82E-5 1.065 2.26E-5 1.076 2.87E-5 1.077 3.60E-5 1.088 4.46E-5 1.079 5.66E-5 1.0910 7.07E-5 1.0711 8.63E-5 1.0612 1.07E-4 1.0813 1.38E-4 1.0714 1.75E-4 1.0715 2.17E-4 1.0816 2.78E-4 1.0817 3.52E-4 1.0718 4.39E-4 1.0919 5.58E-4 1.0820 7.04E-4 1.16Tabel B1. Relativ forskel på målingermed henholdsvisunøjagtigt og nøjagtigt udlæg af senderpolen.14


GEOFYSIKSAMARBEJDETBilag15


GEOFYSIKSAMARBEJDETRhoa [Ohmm]BubiSoft SITEM Version: 1.1.6.31 Date: 16-08-01 Time: 11:25:47StøjStøj1e+021e+011e-05 1e-04 1e-03Time [s]Bilag 1. Responser fra samtlige instrumentkombinationer fra Testlokaliteten vedÅrhus. UH segmenterne er røde, UH segmenterne er grønne og HI segmenterne er blå.16


GEOFYSIKSAMARBEJDET1e+02Paraeltforskudte responserRhoa [Ohmm]Undershoot1e+011e-04 1e-03Time [s]BubiSoft SITEM Version: 1.1.6.31 Date: 10-08-22 Time: 10:25:12 10:23:15 10:26:29 10:25:40 10:24:13 11:17:121e+02Rhoa [Ohmm]1e+011e-04 1e-03Time [s]BubiSoft SITEM Version: 1.1.6.31 Date: 10-08-22 Time: 10:25:12 10:23:15 10:26:29 10:25:40 10:24:13 11:06:13 11:05:44Bilag 2. HI segmenterne hemholdsvis før og efter shiftning. Bemærk at det enkelte undershoottidligt i responses stammer fra et lavpasfilter, der er på det pågældende udstyr17


GEOFYSIKSAMARBEJDETShift -0,5 micro Ingen shift Shift 0,5 microIIIdI/dtdI/dtdI/dtTi me Ti me Ti me1e+020.2500.20030 ohmmRhoa [Ohmm]1e+011e+021e-05 1e-04Time [s]BubiSoft EMMA Version: 1.1.0.53 Date: 24-08-2001 Time: 09:21:44Relative0.1500.1000.0500.000-0.050-0.100-0.150-0.200-0.2500.2500.2001e-05 1e-04Time [s]BubiSoft EMMA Version: 1.1.0.53 Date: 24-08-2001 Time: 09:23:3560 ohmmRhoa [Ohmm]1e+011e-05 1e-04Time [s]BubiSoft EMMA Version: 1.1.0.53 Date: 24-08-2001 Time: 09:21:58Relative0.1500.1000.0500.000-0.050-0.100-0.150-0.200-0.2500.2501e-05 1e-04Time [s]BubiSoft EMMA Version: 1.1.0.53 Date: 24-08-2001 Time: 09:23:470.200120 ohmmRhoa [Ohmm]1e+021e-05 1e-04Time [s]BubiSoft EMMA Version: 1.1.0.53 Date: 24-08-2001 Time: 09:22:09Relative0.1500.1000.0500.000-0.050-0.100-0.150-0.200-0.2501e-05 1e-04Time [s]BubiSoft EMMA Version: 1.1.0.53 Date: 24-08-2001 Time: 09:24:01Bilag 3. Modellering af variationer i synkronisering mellem sender og modtager. Modelleringerne er lavetfor forskydninger på heholdsvis 0,5 og -0,5 microsec iforhold til udgangsreponset.18


GEOFYSIKSAMARBEJDET1e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:12:401e+021e-05 1e-04Time [s]1e+021e-05Time [s]1e-04Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 14:52:13Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:10:011e-05 1e-04Time [s]1e+021e+01Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 14:49:021e+021e+021e+011e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]1e+011e-05 1e-04Time [s]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 14:47:36Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:07:592 micro4 micro1e+021e+012 micro4 micro, shift -0,2 microA) Forhold (4 micro/2 micro)B) Forhold (4 micro, shift -0,2 micro/2 micro)0.0100.000B)A)RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:07:19-0.010-0.020-0.030-0.040-0.050-0.060-0.070-0.080-0.0901e-05 1e-04Time [s]0.0100.000B)A)RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:07:12-0.010-0.020-0.030-0.040-0.050-0.060-0.070-0.080-0.0901e-05 1e-04Time [s]0.0100.000B)A)RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:07:02-0.010-0.020-0.030-0.040-0.050-0.060-0.070-0.080-0.0901e-05 1e-04Time [s]Bilag 4. Analyse af variationer i senderens slukkeforløb. Modelleringerne er lavet for en linear rampe på 19 2og 4 micro.


GEOFYSIKSAMARBEJDET1e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:51:341e+021e+011e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:54:181e+021e+011e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:57:501e-05 1e-04Time [s]1e+02Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:43:081e+021e+011e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:44:241e+021e+011e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 15:46:471e+02270 kHz250 kHz270 kHz,shift 0,1 micro250 kHzA) Forhold (270 kHz/250 kHz)B) Forhold (270 kHz, shift 0,1 micro/250 kHz)0.0400.0350.030B)A)1e-05 1e-04Time [s]A)B)A)B)120 ohmm 60 ohmm 30 ohmmRelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:12:540.0250.0200.0150.0100.0050.000-0.005-0.0100.0400.0350.030RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:12:470.0250.0200.0150.0100.0050.000-0.005-0.0101e-05 1e-04Time [s]0.0400.0350.030RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:12:340.0250.0200.0150.0100.0050.000-0.005-0.0101e-05 1e-04Time [s]Bilag 5 Analyse af variationen af lavpasfiltre. Modelleringer for henholdsvis et 250 og 270 kHz filter medog uden tidsforskydning20


GEOFYSIKSAMARBEJDET1e+02270, 490 kHz270, 623, 490 kHz1e-05 1e-04Time [s]A) Forhold ( 270, 623, 490 kHz / 270, 490 kHz )B) Forhold ( 270, 623, 490 kHz, shift -0,3 micro/270, 490 kHz)B)A)120 ohmm 60 ohmm30 ohmmRhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:42:021e+011e+021e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:42:511e+011e+021e-05 1e-04Time [s]1e+021e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 21-08-2001 Time: 16:43:52Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:51:2216:42:021e+011e+021e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:48:101e+021e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:32:00Relative1e+01270, 490 kHz270, 623, 490 kHz, shift -0,3 micro0.010BubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:52:010.000-0.010-0.020-0.030-0.040-0.050-0.060-0.0701e-05 1e-04Time [s]0.0100.000-0.010-0.020-0.030-0.040-0.050-0.060-0.070B)A)RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:52:101e-05 1e-04Time [s]0.0100.000-0.010-0.020-0.030-0.040-0.050-0.060-0.070B)A)RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:51:521e-05 1e-04Time [s]Bilag 6. Analyse af variationen af antal modellerede lavpassfiltre.21


GEOFYSIKSAMARBEJDET490 kHz700 kHz1e-05 1e-04Time [s]A) Forhold (490 kHz/700 kHz)B) Forhold (490 kHz/700 kHz, shift 0,1 micro)A)B)120 ohmm 60 ohmm 30 ohmmRhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:26:291e+021e+011e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:27:171e+021e+011e+021e-05 1e-04Time [s]1e-05 1e-04Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:28:07Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:33:231e+021e+011e+021e-05 1e-04Time[s]Rhoa [Ohmm]1e+01Rhoa [Ohmm]BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:30:45BubiSoft EMMA Version: 1.0.0.52 Date: 21-08-2001 Time: 16:32:001e+02490 kHz700 kHz, shift 0,1 micro1e-05 1e-04Time [s]0.0550.0500.045RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:18:260.0400.0350.0300.0250.0200.0150.0100.0050.000-0.0051e-05 1e-04Time [s]0.0550.0500.045A)RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:18:510.0400.0350.0300.0250.0200.0150.0100.0050.000-0.005B)1e-05 1e-04Time [s]0.0550.0500.045A)RelativeBubiSoft EMMA Version: 1.1.0.54 Date: 24-08-2001 Time: 13:18:350.0400.0350.0300.0250.0200.0150.0100.0050.000-0.005B)1e-05 1e-04Time [s]Bilag 7. Analyse af variation af afskæringsfrekvensen for modtagerspole. Modelleringerne er lavet for dels et490 kHz og et 700 kHz filter.22


GEOFYSIKSAMARBEJDET1e+02Rhoa [Ohmm]1e+011e-05 1e-04 1e-03Time [s]BubiSoft SITEM Version: 1.1.6.31 Date: 22-08-01 Time: 15:21:371e+02Rhoa [Ohmm]1e+011e-05 1e-04 1e-03Time [s]BubiSoft SITEM Version: 1.1.6.31 Date: 22-08-01 Time: 15:17:46Bilag 8. UH segmenterne henholdsvis før og efter tidsforskydning.23


GEOFYSIKSAMARBEJDET1e+021e+017511e-05 1e-04 1e-03Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft SITEM Version: 1.1.6.31 Date: 24-08-01 Time: 14:14:493Bilag 9. Sondering foretaget ved Hammel. Fordelingen af gain er som givet på figuren24


GEOFYSIKSAMARBEJDET1e+021e+017531e-05 1e-04 1e-03Time [s]Rhoa [Ohmm]BubiSoft SITEM Version: 1.1.6.31 Date: 24-08-01 Time: 14:15:41Bilag 10. Sondering foretaget ved Hammel. Fordelingen af gain er som givet på figuren25

More magazines by this user
Similar magazines