Download her - Kunstakademiets Arkitektskole

arkitektforbundet.dk
  • No tags were found...

Download her - Kunstakademiets Arkitektskole

INTERNATIONAL BEGIVENHEDARKITEKTUR OG LYSDESIGNBELYSNINGSUDSTILLING12. + 13. SEPTEMBERLYSETS DAGEØKSNEHALLEN’07Lysets Dage 2007 er en konference om indendørs-og udendørsbelysning, arkitekturog lysdesign med internationale arkitekt- oglysdesignnavne. Sideløbende afholdes eneksklusiv udstilling med førende armatur- oglyskildeleverandører.Mød blandt andet:Arkitekt Shuhei Endo, JapanLysdesigner Rogier van der Heide, HollandLysdesigner Marc Fontoynont, FrankrigLysforsker Jennifer Veitch, CanadaLysdesigner Kai Piippo, SverigeCiv. ing. Ph.d. Henrik Wann Jensen, USASE PROGRAM PÅ WWW.LYSETSDAGE.DKELLER BESTIL DET PÅ TLF. 47 17 18 00VED TILMELDING FØR 15. JULI YDES RABATARRANGØR ER LYSTEKNISK SELSKAB I SAMARBEJDEMED BELYSNINGSBRANCHEN, TEKNIQ, FABA ,AKADEMISK ARKITEKTFORENING, DANSKE DESIG-NERE, SOPHUS FONDEN, ARKITEKTENS FORLAGOG KUNSTAKADEMIETS ARKITEKTSKOLE.


“Jeg har netop set, at de søger en planlægger i Esbjerg. Overvejer, om jeg skal skrive enansøgning – men det kan der vel ikke ske noget ved? Jeg er efterhånden nået til et punkt,hvor Arbejdsformidlingen er blevet belastende, og drømmen om fast arbejde er meget,meget stor. Jeg sender den af sted…!”“Juhuu, jeg har netop modtaget en mail fra Esbjerg Kommune om, at de gerne vil se migtil samtale. Ja, så er første del af jobsøgningen i kassen. Godt humør præger resten afdagen og ugen…”“Til jobsamtale: Jeg sidder i toget og øver mig hele vejen fra Århus til Esbjerg – hele totimer og 45 minutter. Det bliver vist ikke muligt at pendle med DSB her? Bare de ikkegår for meget op i min mangel på erfaring. To til tre års erfaring er det, de allesammengerne vil have – men giv mig nu en chance…Jeg stiger ud af toget og husker, netop som vinden tager jakke og paraply, hvor megetdet egentlig blæser i Esbjerg. Resultat: Den pæne frisure forsvinder et sted mellem banegårdenog rådhuset!Ved indgangen modtages jeg af en vagt, der pænt følger mig til et kontor, hvor firemidaldrende mænd modtager mig. “Ups, er der ingen kvinder eller andre unge her,” tænkerjeg. Samtalen går stille og roligt. På et tidspunkt kommer spørgsmålet om, hvordanjeg ville have det med at arbejde med nogle midaldrende mænd som dem. Jeg svarer, atnu må de ikke misforstå mig, men jeg har tidligere arbejdet i hjemmeplejen. Mændeneskraldgriner. Da latteren langt om længe ophører, får jeg lov til at slutte min sætning med,at dér har jeg erfaret, at alder ingen betydning har for, om man går godt i spænd sammeneller ej.Efter en time siger vi farvel til hinanden, og jeg tager af sted med toget igen. På vejenhjem har jeg ingen idé om, hvordan det er gået. Håber virkelig ikke, jeg fornærmedenogen med min reference til hjemmeplejen. Puha, ting kan blive drejet på mange forskelligemåder, når man har 2 timer og 45 minutter at fundere over dem i – og er kvinde!Sent på eftermiddagen ringer telefonen, og jeg bliver tilbudt jobbet – sikke et chok. Vardet egentlig min plan at få et job i Esbjerg? På den anden side: endelig et fast job. Menmen-menhelt ovre i Esbjerg? Jeg får lov til at ringe tilbage. Jeg diskuterer frem og tilbagemed kæreste, familie og venner og ender til sidst med beslutningen: Esbjerg, here I come!”


erechtigte Liquidatoren. Die vorstehenden Vorschriften gelten entsprechendfür den Fall, dass der Verein aus einem anderen Grundaufgelöst wird oder seine Rechtsfähigkeit verliert.2. Bei Auflösung des Vereines oder bei Wegfall steuerbegünstigterZwecke fällt das Vermögen des Vereines an „Ärzte ohne Grenzene.V., Berlin“, der es unmittelbar und ausschließlich für gemeinnützige,mildtätige oder kirchliche Zwecke zu verwenden hat.Die vorstehende Satzung wurde in der Gründungsversammlung vom09.12.2006 verabschiedet.Essen, den 09.12.2006Gründungsmitglieder:Ingrid Janicke ______________________Rolf Janicke ______________________Beate Marszallek ___________________Dr. Axel Müller ______________________Christian Paulsen ____________________André Normann _____________________Dennis Strootmann ___________________Karl Neuffer _________________________Stephan Schneider ____________________


ørn på Rio-hospitalet til neurokirugi iBrasilia. Det nyeste hospital, på halvøenIlha Pombeba i Rio de Janeiro, ligger omfavnetaf en lagune, der gør det muligtmed alle former for vandaktiviteter. Riohospitaletblev bygget på kun et halvt år,af spartanske og billige byggematerialer,og det er ligesom alle Sarah-hospitalerneudviklet med nye humane systemer forventilation og belysning for at gøre indretningenog genoptræningen så tæt påat foregå ude i det fri som muligt.Hvordan har nordisk hospitalsbyggeriinspireret dig?“Før jeg begyndte at arbejde medSarah-netværket – særligt i perioden1967-75 – var jeg konsulent for BrasiliensHospitalsforening, der er ansvarlig foralle offentlige hospitaler. I 1969 fik jegmulighed for at rejse udenlands for atskabe kontakter og blive inspireret afisær hospitalsarkitekter i Danmark, Sverigeog Finland. På det tidspunkt var denordiske landes sundhedsvæsen som bekendtblandt de mest avancerede i verden,og den udveksling var vigtig for min dannelsesom arkitekt.”Giver det mening at tale om social oglægelig bevidsthed i et hospitalsbyggeri?“Enhver arkitekt bør opnå en kritiskbevidsthed – både som professionel ogsom menneske – for at kunne udøve sinarkitektur i ro og fred (med sig selv, red.).Min prioritet er at arbejde for samfundetsom helhed, og derfor har jeg altid føltmig mest hjemme i arbejdet med offentligebygninger. Dermed ikke være sagt,at jeg afviser private initiativer. Gennemmit professionelle liv har jeg tegnet forskelligeprivate værker, som jeg er megettilfreds med. Arkitektens mission er densamme, hvad enten han arbejder for denoffentlige eller den private sektor, og formig er det et spørgsmål om at overvågeog styre bygningen fra den første murstentil den efterfølgende vedligeholdelseaf bygningen. Det er meget vigtigt atinteragere både med de andre professionellefagfolk i hele denne proces og med


de kommende brugere, som er dem, derskal nyde godt af arkitekturen i resten afbygningens levetid.”Hvad vil du med din arkitektur?“Jeg tror ikke på, at arkitektur kan løsesamfundets problemer. Og jeg tror ikkepå demagogiske løsninger. Arkitektur harmeget lidt effekt som agent for en socialforvandling, må jeg erkende. Alligevelfinder jeg det vigtigt, at arkitekter engagerersig i offentlige programmer i sundheds-og uddannelsessektoren, der direktekan være med til at forbedre den miserablesituation i de fattige forstæder tilalle Brasiliens større byer.”Er arkitekturens sociale aspekt hjørnesteneni den brasilianske arkitektur ogi din karriere?“Jeg tror ikke, at der findes en decideretbrasiliansk skole i arkitekturen. OscarNiemeyer skabte en unik arkitektur medet personligt udtryk, som adskiller sig fraenhver anden i Brasilien og i verden. Ogda han er den brasilianske arkitektursmester, er jeg – på linje med alle andrearkitektgenerationer siden – påvirket afham. Jeg synes, at særligt de store europæisketegnestuer fokuserer ensidigt påekstrem dyr og teknologisk sofistikeretarkitektur. Efter min mening har disseekstravagante budgetter – ikke selve bygningerne– i de fleste tilfælde en PR-værdi,som er beregnet på medierne, og somfølge af globaliseringen bliver disse arkitekturmodellerulykkeligvis kopieret iu-landene – uden at der tages højde forhverken socialøkonomiske eller klimatiskeforhold. Resultaterne har også væretderefter. Jeg tror på, at det er muligt atskabe en bedre og billigere arkitektur,der er tilpasset de fattigere tropiske lande.Sarah-hospitalerne udnytter fx industrialiseringeni byggeriet til at skabe lys ogventilation, der på én gang øger den humanenytteværdi og sænker vedligeholdelsesomkostningerne.”Hvilke af dine værker vil du fremhæve?“Det er uden tvivl Sarah-hospitalerne,som er tættest på mine professionelleidealer. Med dem har det være muligt atintegrere et enormt stort antal fagfolk,bla mange læger, i et arkitektonisk projekt,der afsøger virkningerne af hospitaletsrum. Hele tiden med humaniseringenaf rummet som det centrale – for naturligtat kunne absorbere behandlingernesteknologiske udvikling. Byggeriet af Riohospitalet,der vil stå fuldt udbygget i2008, har uden tvivl været mit livs mestgivende erfaring på grund af den innovation,vi introducerer med projektet.”


Som led i deres efteruddannelse på denbyplanfaglige overbygning ved ArkitektskolenAarhus (AAA) er en gruppe arkitekterog en landinspektør netop nu ipraktik rundt omkring i nogle af landetskommunale byplanafdelinger og hos privatebyplankonsulenter.Praktikopholdet er en forsmag på detjob, der venter forude – og jobs er der nokaf, viser statistikken. Hovedparten af de200 arkitekter m.m., der har efteruddannetsig på den byplanfaglige overbygning,sidder i dag solidt i stillinger som byplanlæggereeller -konsulenter. Og ud af de 14kursister, som er i praktik netop nu, harfire allerede fået arbejde!Den byplanfaglige overbygning er ettilbud til ledige arkitekter og andre akademiskefaggrupper, der ønsker at opbyggesærlige kvalifikationer inden for kommunalplanlægning. Uddannelsen gennemføresved hjælp af arbejdsmarkedsmidlerafsat til at sikre aktivering af ledige.Formålet med overbygningen er at uddannedeltagerne til at kunne varetage denkommunale planlægning og daglige forvaltningaf byudviklingen. Desuden fårkursisterne indsigt og træning i den tværgående,sammenfattende planlægning ogi sektorplanlægningens samspil med kommuneplanlægningen.Som et led i forberedelsentil den aktuelle jobsituation handleren væsentlig del af kursets teoridelom samarbejde.Ansættelsesstederne tæller kommunalebyplanafdelinger, økonomiafdelinger ogtekniske forvaltninger samt private konsulentvirksomheder.Og både i de størrekommuner og hos planlægningskonsulenterneer de efteruddannede fra den byplanfagligeoverbygning i høj kurs, fortællerUlrik Løssing, leder af overbygningsuddannelsen:“Der er et reelt behov ude i kommunernefor planlæggere med arkitektfagligbaggrund, og vores kursister er megetefterspurgte. Kommunernes planafdelingeransætter langt hellere en arkitektmed den byplanfaglige overbygning enden byplanlægger, der kommer direkte fraeksamensbordet, for på overbygningenfår kursisterne et indgående kendskab tilplanloven og til kommunal administration,ligesom de lærer at udarbejde kommunalog lokalplaner. Desuden får de enrække analyseværktøjer og metoder tildels at udvikle strategier og dels at inddrageborgerne i planlægningen.”Den byplanfaglige overbygning har eksistereti 13 år, og gennem årene er der


opstået et solidt netværk omkring uddannelsen.Det betyder bla, at den byplanfagligeoverbygning har et rigtig godt samarbejdemed mange af de større kommunersplanafdelinger omkring praktikforløbet.“Særligt kommuner som Vejle,Horsens, Kolding og Randers er næstenfaste aftagere af praktikanter fra overbygningen.Disse kommuner har en godstørrelse med et dynamisk fagligt miljøsamtidig med, at de er meget udviklingsorienterede,”siger Ulrik Løssing.At der fokuseres mest på jyske kommuner,når der skal skaffes praktikpladser,skyldes blot, at de fleste kursister bori Jylland og derfor ønsker praktikopholdsåvel som ansættelse i denne del af landet.Ulrik Løssing påpeger dog, at rygtet omuddannelsen for længst er nået øst forStorebælt, og at det hidtil har væretrimelig let at skaffe praktikpladser ikøbenhavnsområdet til kursusdeltagerefra Østdanmark.Den byplanfaglige overbygning har studiestartén gang årligt. Der er plads til 16kursister på holdet. Det typiske hold haren lille overvægt af kvinder, ligesom defleste kursister er arkitektuddannede.Aldersmæssigt spænder kursisterne fra28 til 60 år, mens de fleste er i midten af30’erne. Uddannelsen varer 34 uger inkl.12 ugers praktik.Fakta om den byplanfaglige overbygningsuddannelse:• Uddannelsen varer 34 uger fordelt påen 22-ugers teoridel og 12 ugers praktik• Der er studiestart én gang årligt ibegyndelsen af september• Næste uddannelsesforløb er 3. september2007 – 16. maj 2008• Der optages 16 kursister årligt• Overbygningen er rettet mod fx bygningsarkitekter,geografer, biologer,ingeniører, økonomer, cand.scient.pol.’er og cand.mag.’er• Den byplanfaglige overbygning er blotét af de tilbud som ArkitektskolenAarhus’ efteruddannelsesenhed udbyder.Læs mere på www.aarch.dkf. 1977, siden 2006 ansat som byplanlæggeri Vejle Kommunes planafdelingBente Melgaard er uddannet bygningsarkitektfra AAA i 2005. Bente valgteat læse videre umiddelbart herefter, ogden byplanfaglige overbygning var etnaturligt valg, fordi hun i løbet af studietvar blevet mere og mere optaget af denstørre byskala. Da hun i begyndelsen af2006 skulle i praktik efter det teoretiskeforløb, faldt valget på Vejle Kommunesplanafdeling, der efterfølgende ansatteBente i et vikariat, som førte videre til ento-årig ansættelse.“Vejle Kommune er helt speciel, fordiden er så fokuseret på udvikling. Detbetyder, at man som ansat i planafdelingenhar stor frihed til at tænke kreativtog nyt – man får lov til at prøve ting af,”fortæller Bente. Hun fremhæver desudensamarbejdet med andre faggrupper i kommunenog fx tegnestuer, kunstnere, rådgivere,investorer og ikke mindst borgere


som en af de meget positive ting ved jobbeti den kommunale planafdeling.Også alsidigheden i arbejdsopgaverneer et aktiv: “Som byplanlægger i VejleKommunes planafdeling spænder arbejdsopgaverneover hele faget. Jeg arbejdermed alt lige fra udvikling, udarbejdelse,opsætning og udsendelse af lokalplaner– bla sidder jeg p.t. med Vejle Nord, derbliver en af Danmarks største lokalplaner– over opdatering af Vejles arkitekturpolitiktil udarbejdelse af strukturplaner,sagsbehandling af udstykningssager, udtalelserpå byggeprojekter, formidling m.m.”Den byplanfaglige overbygning harværet nødvendig for Bente i forhold tilarbejdet i Vejle Kommune. Selvom hunvar rettet metodisk ind via sin interessefor den større byskala under studiet påArkitektskolen, så er det overbygningen,der for alvor har gjort hende i stand tilat bestride stillingen.På længere sigt er Bentes plan en masteri strategisk byplanlægning eller en Ph.D.med fokus på grænsen mellem formidlingog planlægning.f. 1952, siden 2007 ansat i SkanderborgKommunes planafdelingTroels Munk-Olsen er oprindelig uddannetrestaureringsarkitekt. Da han togafgang fra Arkitektskolen i 1983 var arbejdsløshedenstor og faste jobs svære atfinde. Fremtiden skulle i stedet byde påen række projektansættelser, hvor Troelsarbejdede med by- og bevaringsatlas. Menefterhånden som bevillingerne blev skåretvæk, aftog arbejdet med kommuneatlas.For at undgå arbejdsløshed valgte Troelsderfor den byplanfaglige overbygning, ogdet er han lykkelig for nu.“Efteruddannelsen har sikret mig et fastjob på trods af min alder, og så var deti øvrigt fantastisk at komme tilbage påskolebænken og få ny indsigt,” fortællerTroels. “Jobbet er lidt at et drømmejob,for jeg har ikke kun fået det pga. efteruddannelsen,men også på baggrund afmin oprindelige uddannelse som restaureringsarkitekt.Og det er en god følelse– at kunne forene mine nye kvalifikationermed det, der trods alt er min egentligeuddannelse, og som har udgjort en stordel af min fortid.”Troels efteruddannede sig på den byplanfagligeoverbygning i 2004-5. Praktikopholdetforegik for Troels’ vedkommendei Hadsten Kommune. Efter overbygningenvar han i jobtræning i et år i HinnerupKommune – et år, der bød på mange interessanteopgaver pga. kommunesammenlægningen.Jobtræningen sluttede medudgangen af 2006. I det nye job i SkanderborgKommune, som Troels har hafti godt en uge, ligger 40 lokalplaner ogventer – og Troels glæder sig til at kommerigtig i gang.f. 1973, siden 2006 ansat som byplankonsulenthos NIRAS KonsulenterneLouise Porsgaard Olesen blev uddannetarkitekt og byplanlægger i 2003. Efterto år, hvor hun dels gik ledig, dels varpå barsel, begyndte hun i 2005 på denbyplanfaglige overbygning. Efter praktikopholdetog en kortere projektansættelse


hos Møller & Grønborg Arkitekter ogPlanlæggere søgte og fik hun sit nuværendejob hos NIRAS Konsulenterne.“Jeg har fundet det drømmejob, somjeg ikke vidste eksisterede,” siger LouisePorsgaard Olesen og fortsætter: “Denbyplanfaglige overbygning blev min fagligeredning efter en længere periode vækfra faget og arbejdsmarkedet. Ud over atfå en bred viden om planlægningen i denoffentlige forvaltning, om planloven, lokalplanerog borgerinddragelse fandt jegen stolthed over mit fag, og særligt fagetskommunale sider, som jeg aldrig mødtepå arkitektskolen”. Viden og engagementblev sammen med det netværk, der opbyggesmellem deltagere og undervisere/oplægsholdere på kurset, billetten til jobbethos NIRAS Konsulenterne.Som privatansat hos NIRAS Konsulenterneoplever Louise, at arbejdsopgaverneer meget forskellige og afvekslende.Der er således mange rekvirerede opgaverinden for bla byomdannelse og helhedsplanlægning,hvor en stor del af opgaverneindeholder nye former for inddragelseaf borgere og interessenter fx via spil,workshops og lignende. Desuden er dermeget udviklingsarbejde, og endelig er endel af Louises tid afsat til markedsføring.Om det at være privatansat konsulentsiger Louise: “En af de store forskelle påat være privatansat og kommunalt ansater, at man som privatansat konsulenthentes ind udefra for at løse en opgavepå baggrund af sin ekspertise. Man betalesmed andre ord for at sige sin mening omden pågældende sag og er altså ikke begrænsetaf strategiske og politiske overvejelser,sådan som de kommunale planlæggereofte er det.”Arkitekternes PensionskasseRentesatseri AP 200Pensionsordninger:• Livrenter 5 %Satser er excl. gruppeforsikringOpsparingsordninger:• Ratepension 5 %• Kapitalpension 5 %Arkitekternes PensionskasseSøholm Park 12900 HellerupTelefon: 39626566Fax: 39400706e-mail: pension@soeholmpark.dkwww.soeholmpark.dk


Lisbet Friis har designet for Kenzo Paris,Epice og InWear. Hun har skabt interiørertil kongeskibet Dannebrog, valgt farvertil Christiania-cyklen, og hendes puderhar fundet vej til alverdens bolig- og livsstilsmagasiner.Hun har været med i Danish CraftsCollection seks år i træk med sine smukke,glade, stribede, prikkede eller grafiskepuder. Og hun har udstillet verden overfra Europa til Japan, Kina, Ghana, Rusland,Brasilien, Israel og USA.Sidste nyt fra hendes erfarne og sikrehånd er to tæppekollektioner og en seriepuder designet eksklusivt til Fritz Hansensnye kollektion af kunsthåndværk, Republicof Fritz Hansen Crafts Selection.Tæpperne har det taget den alsidigetekstildesigner godt fem måneder at skabe,senest i et tæt samarbejde med det svenskefirma Kasthall nær Borås – en over 100år gammel tekstilfabrik, hvor Lisbet Friishar arbejdet tæt sammen med produktchefPeter Magnusson.“Vi taler samme indforståede farvesprog,”siger hun. “Når jeg for eksempelsiger: Den skal være blå som en VolvoPV 544 fra 1956, så finder han denhelt rigtige blå blandt lagerets mere end7.000 farveprøver.”Samarbejdet er højt prioriteret, så LisbetFriis har flere gange skubbet alt andettil side, hvis der er opstået et problem:“Så er det bare ud og starte bilen og kørefire timer mod nord,” siger hun.De to gulvtæppe-serier er vidt forskellige,men holdt inden for samme idé- og farveramme.Mest eksklusiv er serien af håndtuftedegulvtæpper af hør og uld med højluv – 25 mm. Det er tæpper, hvor der er


arbejdet med materialer og farver i sjældengrad.De håndtuftede tæpper er alle stribedei omhyggeligt udvalgte farvesammensætninger.Det røde tæppe består for eksempelaf ikke mindre end 40 forskellige rødenuancer i brede stribeforløb. Andre farvekombinationerer hvidt-i-hvidt med sartegrå og rosa nuancer samt et tæppe i sorte,grå og blå nuancer.Den anden serie er lavet i 100 procentren uld med 15 mm luv. Det er et mereslidstærkt tæppe og holdt i samme farvenuancersom de håndtuftede.Den nye pudeserie, som Lisbet Friis hardesignet specielt for Fritz Hansen, hedderNew Graphic Collection og består afsort-hvide puder med grafiske, optiskemønstre, der bliver trykt i hånden hos detsvenske firma Ljungbergs.Farvesprog og farvesammensætning ernøgleord i Lisbet Friis’ arbejde, og hunfinder inspiration til nye kombinationeroveralt: for eksempel hos en automekanikeri Valby, der har gamle bilfarvekortstående, som hun låner engang imellem.“Mercedes kan helt sikkert noget medfarver. Der er virkelig tænkt over det,”siger hun anerkendende.Inspiration finder hun også på sit egetstoflager, der tæller stoffer samlet, sidenhun tog afgangseksamen fra Skolen forBrugskunst i København i 1985.På lageret gemmer hun sin mors kjolerfra 50’erne og 60’erne, japanske kimonoer,fine pudevår, bånd, slidte forklæder ogtekstiler med smukke mønstre samlet pårejser. Hendes kendte pudeserie Stripesstammer fra en kasse militære ordensbåndfundet på et loppemarked i London,


som hun ikke rigtig vidste, hvad hunskulle bruge til. I hvert fald ikke før denrussiske ubåd Kursk forliste og en russiskadmiral optrådte på tv med kors, båndog stjerner på.Det blev til pudekollektionen Stripes ogudstillingen “Snuden i sporet” på KunsthallenBrandts Klædefabrik i Odense.Stripes har også været med i Crafts Collection,på ICFF (International ContemporaryFurniture Fair) i New York samtpå udstillingen på Museum of ModernArt i New York, CC+ for MoMA, samtpå Frankrigs førende designmesse, Maisonet Objet.Lisbet Friis er vant til at arbejde medbåde unika og stof i lange baner. Blandtandet til Kvadrat ligesom hun til soloudstillingen“Linnedskab – fornemmelse fororden” på Kunstindustrimuseet i Københavni 2005 havde fremstillet store mængderhørstoffer, der blev udstillet fint strø -get og lagt sammen i stakke fra gulv tilloft i museets smukke, rå stensal.Raadvads knivfabrikEfter mange år med skiftende værkstederhar Lisbet Friis for nylig fået sit eget værkstedi Raadvads gamle knivfabrik iJægersborg Hegn nord for København.Her har været håndværksmæssig produktionsiden 1643, og stedet er i dag hjemfor knap 100 beboere, 15 værksteder forkunsthåndværkere og kunstnere samt etvidenscenter for bygningshåndværk. I sitnye værksted er hun nabo til Møllehuset,der var sølvsmed Georg Jensens barndomshjem.“For over tyve år siden lod jeg migskrive på venteliste til værksted og boligi Raadvad. Det var en af de mest fornuftigeting, jeg foretog mig i den periode, ognu er det endelig lykkedes. Det er en livsdrøm,der er gået i opfyldelse,” siger hun.Det er gørtlerens mere end 200 kvadratmeterstore værksted, hun har overtaget,og nu er ved at indrette til tekstilværkstedmed 12 meter langt trykbord,vådafdeling, designafdeling, farveafdelingsamt kontorarbejdsplads. Enkelte gangeom året vil der være åbent hus, for eksempelnår Raadvads designere og kunsthånd-16


værkere sammen holder julemarked, menellers har hun ikke tid til galleri eller butik.For øjeblikket udstiller Lisbet Friis iendnu en genre. Denne gang på SilkeborgAmbiente-messen i Frankfurt, verdensstørste livsstilsmesse. Inspirationen til OhNo Collection er et ophold i Bergen ogbestår af puderne Oh Norway og No Iceåbnet mange døre for mig rundt om iverden, og jeg er meget glad for mulighedenfor et samarbejde med Fritz Hansen.Det, kunsthåndværkere er gode til, erBad, hvor hun har fremstillet grafiske trykpå papir og skabt moderne sofastykker.Udstillingen vises på Sophienholm vedLyngby til efteråret.Lisbet Friis har sideløbende med kollektionentil Fritz Hansen skabt endnu enserie puder til Danish Crafts’ nye collection,CC11, der netop har været vist på– begge håndtrykte puder fremstillet afbelgisk hør. Oh Norway er inspireret afen gammel norsk sweater – en genser,mens No Ice har lyse, kølige og cool abstraktemønstre i sort og hvidt.“Som kunsthåndværker er det fantastiskvigtigt at få hjælp til markedsføringog salg,” siger hun. “Danish Crafts harjo at formgive, farvesætte og designe,ikke til at sælge. Og selvom man var enaf de få, der kunne sælge, så tager salg ogmarkedsføring lang tid – tid vi ellers kunnebruge til at eksperimentere og skabenye designs.”


Louisianas udstilling om den geniale britiske ingeniør CecilBalmond er den første i en serie på fire udstillinger om arkitekturensgrænseland, som vises på kunstmuseet i Humlebæk. Balmond,der er partner hos verdenskendte Arup Associates, er lidtaf et ikon – og noget så sjældent som en ingeniør, der tænkersom en arkitekt!Balmonds særlige evner kommer bla til udtryk i forbindelse medden årlige Serpentine Gallery Pavilion. Et mindre kunstmuseumi London inviterer hvert år en arkitekt eller en kunstner, der –oftest i fællesskab med Cecil Balmond – skal tegne en midlertidigpavillon og vartegn for den årlige sommerfestival. Det er derkommet en lang række grænseoverskridende samarbejder ogbygningsværker ud af: Alvaro Siza, Toyo Ito (billedet) og DanielLibeskind er bare nogle af de arkitekter, hvis flyvske ideer CecilBalmond gennem årene har formået at omsætte til konkret form.“Cecil Balmond: Den skjulte orden”, 22. juni – 21. oktober,Louisiana, Humlebæk. www.louisiana.dkOg Cecil Balmond har såmændogså en finger medi spillet i dette års SerpentinePavilion, der er tegnet afden verdenskendte danskislandskekunstner OlafurEliasson i samarbejde medden norske arkitekt Kjetil Thorsen fra tegnestuen Snøhetta.Ligesom de foregående år er der fuldt knald på form-eksperimenterne– så opgaven har ikke været let for ingeniørerne fraArup. Årets pavillon er bygget op omkring en bred rampe, derskruer sig op gennem et stort indre rum til en udsigtsplatformpå taget. Udvendigt er den snurretop-lignende bygning prægetaf kontrasten mellem vinduesbåndets hvide lameller og denmørke træbeklædning. Hele herligheden kan beses i LondonsKensington Gardens i perioden fra juli til oktober, hvor pavillonenbla vil lægge rum til performances, foredrag og filmforevisninger.www.serpentinegallery.orgMed kommunesammenlægningerne er mange rådhuse blevetsendt på pension, men en slutning kan som bekendt være begyndelsenpå et nyt eventyr. Således også i den nye Vejle Kommune,hvor det gamle Egtved Rådhus som det første i landetskal tage hul på en ny tilværelse som kultur- og borgerhus. Istedet for rådhuskontorerne bliver der nu plads til et bibliotekog et it-‘borgertorv’ samt en lang række aktiviteter: filmforevisninger,foredrag, udstillinger, musik, pilates, yoga, småbørnsgymnastikog meget mere. Lokale- og Anlægsfonden har besluttetat gå ind i sagen med en større pose penge, fordi man gernevil være med til at bevare rådhusene som lokalområdernes naturligesamlingspunkter, og fordi initiativet i Egtved kan væremed til at give inspiration til andre kommuner.www.loa-fonden.dkHøjdepunktet ved den storejyske biennale for kunsthåndværkog design er uddelingen afden prestigefulde biennalepris.I år valgte juryen at belønne tomeget forskellige værker: ædelmetalformgiverenKaren FlyMelanders finurlige køkkenredskaber,“Ta’tøj af margretheskål”, og Komplot Designs innovativeNobody Chair. Nobody Chair er udformet som et uldent– og lidt nusset – stolebetræk. Men det overraskende er, at derikke er nogen stol nedenunder. Stolen er blød og venlig at se på,men ikke desto mindre stærk og holdbar. Læg dertil at den kanstables og er fremstillet af 100 % genanvendelige materialer –nærmere bestemt en formpresset polymerfibermåtte, som lavesaf brugte sodavandsflasker – ja, så har man en rigtig vinder.www.trapholt.dk www.koldinghus.dkVi har før omtalt de syv udstillingsmontrer fra Vesterbrogadei København, som desværre blev fjernet fra deres oprindeligeplads ved Frihedsstøtten og sendt i eksil på Krabbesholm Højskoleved Skive. Vi kan imidlertid rapportere, at de har det godtog lever et aktivt liv i det nordjyske. Netop nu danner de rammenom seks danske og internationale tegnestuers forslag til enny københavnsk kunsthal beliggende over banegraven foranHovedbanegården. Udstillingen skal belyse mulighederne forog skabe debat om den længe savnede udstillingsbygning til nyeksperimenterende kunst.“Forslag til ny kunsthal i København”, Krabbesholm Højskole.www.krabbesholm.dk


Det har været en helt okay måned for den spanske tegnestueMansilla + Tuñón. Først fik de tildelt den fornemme Mies vander Rohe Award for deres farvestrålende samtidskunstmuseumi den nordspanske provins Castilla y León, så løb de med førstepræmieni en af de senere års vigtigste spanske konkurrencer– om et gigantisk internationalt konferencecenter i Madrid.Flere danske projekter var med i den indledende runde til Miesvan der Rohe-prisen, men ingen af dem nåede igennem til finalen.www.mansilla-tunon.com www.miesbcn.comMultikunstneren Annettte Merrild har sat sig for at undersøgedet moderne storbymenneskes redebyggeri. Igennem flere århar hun systematisk affotograferet en lang række ens stuer ibeboelsesblokke i forskellige lande. Resultatet udstilles nu iNikolaj Kirke i København: lange, nøgternt registrerende fotoserier,som viser en tankevækkende ensartethed, der her og derbrydes af pudsige undtagelser.Ved at kortlægge vores omgivelser og hvad de fortæller om os,forsøger Annette Merrild at skabe et portræt af samfundet. Menuden den store forkromede konklusion – beskueren må selvdigte sine egne historier om rummene, og hvad det er for mennesker,som bor i dem.“Annette Merrild: The Room Project”, 9. juni-19. august,Kunsthallen Nikolaj, Nikolaj Kirke, Københavnwww.kunsthallennikolaj.dk www.annettemerrild.comHvor sidder en løsholt? Hvornår blev arkitekturbevægelsen DeStijl grundlagt? Og hvem skrev “The Seven Lamps of Architecture”?Det er bare en brøkdel af de spørgsmål, som man kanfå svar på i en nyudgivet ordbog over bygningsudtryk. Her kanman blive klogere på bygningstyper, byggematerialer, konstruktionsprincipper,strømninger, historiske stilarter og teoretiskebegreber – altsammen uhyre grundigt forklaret i tekst og tegning.Hovedvægten ligger helt klart på bygningshistorien ogpå de mere generelle begreber. Det er ikke bogen for den, dervil vide noget om de nyeste strømninger eller om enkelte arkitekterog bygningsværker – til gengæld er lektor, mag.art. JensFleischers leksikon lige den bog, mange med interesse for arkitekturhistorieog bygningskunst har manglet i årevis.Jens Fleischer: “Arkitekturleksikon”, 459 sider, pris: 399 kr.,Nyt Nordisk Forlag Arnold BusckArkitekturmuseet i Stockholm viser en udstillingom den hyper-interessante japanskearkitektduo SANAA. Tegnestuen, der beståraf Kazuyo Sejima og Ryue Nishizawa, erhastigt på vej frem på den internationale arkitekturscene– bla takket være deres artistiskeleg med kontraster som lys/skygge, ude/inde og åben/lukket.Deres kendteste værk finder man i den tyske by Essen: ZollvereinSchool of Management and Design – en stram kubisk æske,helt uden indre rumopdelinger og med facader som et gammeldagshulkort. Men tegnestuen har også andre prestigeprojekteri ærmet, bla et hollandsk kulturcentrum og et stort nyt kunstmuseumi New York.“SANAA” til 19. august, Arkitekturmuseet, Skeppsholmen,Stockholm www.arkitekturmuseet.seBeton, når det er værst: indvandrerghettoer, forfald, kriminalitetog lav social status – det er det, de fleste efterhånden forbinderde store sociale boligbyggerier med. Alligevel er der håb forude,for ifølge en undersøgelse, som Bygningskultur Danmark harsat i værk, kunne mere end en tredjedel af de unge faktisk godtforestille sig at bo i en af de såkaldte ghettoer. BygningskulturDanmark er bekymret for nedslidningen af de tidligere så populæreboligområder, men håber på, at de unges fordomsfrie holdningkan danne basis for en identitetsudvikling og et landsdækkendeimageløft af 60’ernes og 70’ernes sociale boligområder.www.bygningskultur.dk


Det er flamboyante søjlegangs- og balkonhuse – disse svulstige,dæmoniske frækkerter i Cubas hovedstad.Havannas klassiske gadehuse rummer sammenlagt kilometerlange,skyggegivende søjlegange med et leben af handel og vigør.På balkonerne (som nærmest er en naturlov i byen), lige overde ofte stærkt farvesatte søjler, foregår tilsvarende stribevis aflivgivende ting. Med snak, forretninger og musik på tværs afgaderne, vasketøjsvirvar, høns i flere planer, deponering af desæreste inventarer, og ikke mindst oldgamle el-ledninger strittendeud overalt.I mange gadehuse bor i dag fem til ti familier – eller endnu flere– hvor der oprindelig kun boede ganske få. Husene er faldefærdige,nogle steder nærmest ruinkaos, udvalgte er restaureret, menuanfægtet disse realiteter, udstråler de alligevel en sær fyrighed.De tunge murede facadepartier i svulmende former udspringeraf den verdensomspændende kolonistil, der i Cuba tog sinbegyndelse med Christoffer Columbus’ ankomst i 1492 og iårtierne frem, hvor spanierne grundlagde en hel række havnebyermed imposante officielle bygninger og bypladser, højt-ragendekirker, samt de tidligste udgaver af de mange gadehuse.Krydret med det spraglede gadeliv har atmosfæren – i flere afdisse velbevarede, og ofte nænsomt restaurerede, historiske bykerner– en underfundig form for autoritet. Derimod bliver deomkransende forstæder mere og mere faldefærdige, for noglegange at ende i fleretages nyere betonbyggeri, der giver gåsehudaf værste skuffe.Allerede i Havana Vieja, det gamle bycentrum, ses enkelte af define søjlegangs- og balkonhuse, mens de i periferier heromkringkommer til at ligge tættere og tættere med hele boligkvartereraf søjlehuse. Eksempelvis på hver sin side ud til den superlivligeog fornemt træbeplantede Prado, hvor de afbildede huse ogsåer at finde.Søjlegange og balkoner er bestemt ikke at foragte – heller ikkei Danmark. Tænk bare på Københavns Carlsberg-elefanter,Det Ny Teater ved Søerne eller buegangen mellem Strøget ogLæderstræde, kaldet Klostergaarden.Tekst og foto: arkitekt, cand.arch. Hans Peter Hagens


I ARKFOKUS no 10/2006 beskrev ARKI-TEKTFORBUNDET den nye barselsudligningsordning.I artiklen blev det bla anført, at det vilvære uden omkostninger for arbejdsgiveren,hvis det aftales, at ansatte på barselaflønnes med 142 kr. i timen i de perioder,hvor arbejdsgiveren kan modtage refusion.ARKITEKTFORBUNDET er imidlertidblevet gjort opmærksom på, at arbejdsgiverneikke får dækket nogle lovpligtigearbejdsgiveromkostninger, som fx feriepengeog bidrag til barselsudligningsfonden.Hvis det fx således aftales, at en medarbejder,som jf. tegnestueoverenskomstenhar ret til fuld løn i 16 uger endvidere aflønnesmed 142 kr. i timen i de resterende10 uger af refusionsperioden, vil det medføreen ekstra udgift for arbejdsgiverenpå knapt 8.000 kr.Nedenstående tabel viser imidlertid, atarbejdsgiveren stadig har en gevinst påknapt 22.000 kr. i denne situation i forholdtil de gamle refusionsregler, hvor arbejdsgiverenalene modtog refusion svarendetil barselsdagpengesatsen.


KONTINGENTNEDSÆTTELSESom medlem af ARKITEKTFORBUNDET kan du søge omnedsættelse af kvartalskontingent, hvis du har været ledigeller på orlov.Du skal have været ledig eller haft orlov i mindst 10 ugerinden for et kvartal for at kunne opnå kontingentnedsættelse.Kontingentnedsættelse søges hvert kvartal.Denne ansøgningskupon sendes til:ARKITEKTFORBUNDETArkitekternes HusStrandgade 27A1401 København KKuponen kan også faxes på nummer: 32 96 81 12.Den skal være ARKITEKTFORBUNDET i hænde senestden 15. juni 2007.Undertegnede ansøger hermed om kontingentnedsættelseNavnAdresseCPR-nummer Jeg er fuldtidsledig Jeg er ansat på deltid og modtager supplerende dagpenge Jeg er ansat med løntilskud i det offentlige Jeg er i virksomhedspraktik Jeg har barselsorlov eller børnepasningsorlov AndetUndertegnede erklærer på tro og love at være tilmeldt detlokale Jobcenter som jobsøgende i 2. kvartal 2007.DatoUnderskriftSIDSTE NUMMER INDEN SOMMERFERIEN…I det næste nummer af ARKFOKUS kan du bla læse om arkitekter i utraditionelle jobs ogmedlemmer af ARKITEKTFORBUNDET, som driver selvstændig virksomhed, om landskabsarkitekturog havekunst – og om samarbejdet mellem internationale kunstnere, arkitekterog designere, der udforsker brugen af digital teknologi i deres arbejde.ARKFOKUS no 5 udkommer fredag den 6. juli.FORBUNDSNYT23


Hvad nytter skyhøje karakterer og flotteeksamensprojekter, hvis man er genert ogikke kender et øje inden for arkitektbranchen?Faglighed er ikke det eneste,der tæller, når en nyuddannet arkitekt skalfinde sit første job. Der er langt størrechancer for at komme i job, hvis man formårat sælge sig selv og kan pryde sit CVmed relevant erhvervserfaring. Det er enaf hovedkonklusionerne i en omfattendeundersøgelse, som Arkitektskolen Aarhusoffentliggør i denne måned.Undersøgelsen, der har titlen “Arkitekternu og i fremtiden”, sætter fokus på arbejdsgiverneskrav til nyuddannede arkitekter,og her kan både skolerne og destuderende hente nyttige oplysninger om,hvad det er for et arbejdsmarked, der venterefter afsluttet uddannelse.Jonas læser på sidste år af sit arkitektstudium.Under studiet har han haft utalligestudiejobs, han har været i praktik i enstørre designvirksomhed og deltager aktivti flere studenterorganisationer. Jonas erudadvendt og lukker aldrig nogen dørebag sig. Det betyder, at han i dag har etstort netværk inden for arkitekt- og designbranchen.Under sit studium har han,med hjælp fra undervisere og studievejleder,kortlagt sine faglige styrker. Det harbetydet, at Jonas gennem sit studium harsøgt studiejobs i virksomheder, som arbejdermed industriel design. Om tre månederafslutter Jonas sit kandidatprojekt.Hvordan vurderer du Jonas’ chancer forat få et job?Jonas er et billede på ‘mønsterstudenten’– den, de færreste kan leve op til, mensom er vældig god at have som forbillede.Han er den type, der automatisk vil ståforrest i jobkøen, når han om tre månederskal på jobjagt. Det mener cand.scient.pol. Karsten Frøhlich Hougaardfra Efteruddannelsen ved ArkitektskolenAarhus, som er tovholder på undersøgelsen“Arkitekter nu og i fremtiden”.Men hvordan ser virkelighedens arbejdsmarkedud for nyuddannede arkitekter?Hvilke faktorer er afgørende for,om man får job eller ej? Her giver Karstenfem tips til dimittender, der skal på jobjagt:Det kan være én, du møder ved en familiesammenkomst,én du falder i snak medi køen i supermarkedet eller en formelkontakt i dit faglige netværk. En sikker


vej til et job er networking. “Netværk medalle, du kommer i nærheden af – og gørselv noget aktivt for at komme med i bådeuformelle og formelle netværk!” lyder detførste råd fra Karsten.Mange synes, det er spild af ressourcer atbruge krudt på de uopfordrede ansøgninger.Og undskyldningerne for ikke atskrive dem er mange: De kan ikke målrettes;de havner alligevel i virksomhedensskraldespand efter et år, og de kan virkeirriterende eller påtrængende – men bortforklaringerneholder ikke vand i arkitektfaget.Undersøgelsen “Arkitekter nuog i fremtiden” viser nemlig, at arbejdsgiverneer vilde med uopfordrede ansøgninger.Dels slipper de for selv at skulleudarbejde stillingsannoncer (med mindreder er tale om en offentlig virksomhed),dels vidner de uopfordrede ansøgningerom interesse og initiativ.Ligesom ansøgerens grad af selvsikkerheder vigtig, når arbejdsgiverne skal vælgemellem flere kandidater. Vurderingeninden den endelige afgørelse handler nemligikke kun om faglige kvalifikationer, menogså om personlig fremtræden, viljen tilat påtage sig et ansvar og selvstændighed.Ved du, hvad du er god til? Hvis ikke, erdet på høje tid at finde ud af det. Somjobsøger er det en rigtig god idé at skabesig en profil, der er unik, fortæller Karsten.For selvom networking og personlighedsudviklinger vigtig, så må fagligheden ikkesættes over styr på den bekostning. Hvisdu har særlige evner inden for et specifiktfagligt område, så sørg for at specialiseredig inden for netop dette felt. En specialiseringgør dig unik og kan dermed væremed til at differentiere dig fra andre kandidater.Med andre ord skal du forsøgeat være så målrettet i dine valg som muligt.spørge, hvordan i alverden man skal findetid til at studere, hvis man skal nå alt detved siden af sit studium. Men faktum er,at det gør underværker at skifte et parcafébesøg om ugen ud med studierelevantarbejde.Skal man være overmenneske for atkunne realisere drømmen om en spændendekarriere uden ledighed? Svaret ernej. For selvom kravene er høje, har defleste arbejdsgivere jo også selv væretstuderende engang; de er med andre ordopmærksomme på, at ingen kan det helefra starten. En glædelig konklusion fraundersøgelsen er, at arbejdsgiverne erindstillede på, at man opnår visse kvalifikationerefter opskriften learning bydoing. Og det er ifølge Karsten betryggendeat have i baghovedet – både for destuderende og uddannelsesinstitutionerne.Ganske vist skal man ikke ligefrem øvevold på sig selv, men der er ingen vej udenom– heller ikke for de mere stille typer:Udadvendthed er og bliver et trumfkortat have på hånden, når man skal søge job.Vidste du, at chancerne for at kommehurtigt i job efter din afgang fordobles,hvis du kombinerer dit studium medpraktikophold, udlandsophold og relevantstudiearbejde? Nogle vil måske


“Jeg har ikke selv været ude og søge jobendnu, da jeg gerne vil arbejde en periodei min fars arkitektvirksomhed først. Mendet virker, som om mange får det førstejob gennem deres praktikophold eller viaet studierelevant arbejde. Desværre er mitnetværk inden for arkitektvirksomhedermeget begrænset, fordi jeg ikke har væreti kontakt med dem under mit studium– og det kan jeg mærke nu, hvor jeg erfærdig. Hvis jeg skulle ud at søge job idag, ville jeg nok ikke være helt så godtstillet, som mange af mine venner, der harflere forbindelser inden for branchen. Menjobsøgning handler jo ikke alene om forbindelser.Det handler også om, hvor godman er til at sælge sig selv ved et interview.Og det er efterhånden en hel videnskabfor sig.”“Jeg er forberedt på, at vi er mange omfadet, og at konkurrencen kan være hård,når man skal ud at finde sit første job.Det ser jeg selvfølgelig som en kæmpeudfordring, og jeg er overbevist om, atman skal have gå-på-mod og ikke giveop. Indtil videre satser jeg på de uopfordredeansøgninger, og så har jeg heldigvisen tidligere medstuderende og afgænger,som jeg sparrer godt med i forhold til jobsøgning.Da jeg har en del venner og bekendteinden for branchen – studerende,nyuddannede og ingeniører – føler jegegentlig, at jeg har et rimeligt overblikover, hvad arbejdsmarkedet kræver af mig.”“Jeg tror, man skal indstille sig på, atdet opsving, der har været i byggebranchengennem de seneste år er stagneret,og at mange firmaer har mere brug forprojekteringsarkitekter end nyuddannede.Derfor må man sørge for hele tiden atuddanne sig og eventuelt søge andre veje.Jeg synes, det kan være vanskeligt atfokusere sin søgning og ansøgning, fordimange stillinger ikke slås op. Indtil viderehar jeg derfor kun sendt uopfordredeansøgninger, og dem har jeg fået godrespons på. Men jeg overvejer at tagekontakt til ARKITEKTFORBUNDETeller AAK for at få sparring på, hvordanjeg kan blive bedre til at fremhæve minekompetencer og for et få et overblik overmulighederne inden for andre fagområder.Der er ikke tvivl om, at konkurrencener hård, for alle arbejdsgivere vil jogerne have det hele: god forståelse forarkitektur, gode computeregenskaber,selvstændighed, ambitioner, samarbejdsevner,højt arbejdsniveau, ansvarlighedosv. Ofte kan de faglige kvalifikationerdelvis aflæses i ansøgerens portefølje.Men ens arbejdsmetode, effektivitet,ansvarlighed, samarbejdsevner m.v. erområder, som kan være svære at kommunikerei en skreven ansøgning.”


Som medlemmer af ARKITEKTFOR-BUNDETs FHP-udvalg* sidder Jette BirkeskovMogensen og Hanne HøjgaardSørensen begge med ved bordet, nårARKITEKTFORBUNDET skal forhandlede akademiske arkitekters overenskomstmed DANSKE ARK til januar 2008. Oghverken Jette eller Hanne er i tvivl om,at overenskomsten stadig har sin berettigelse.De to arkitekter ser fortsat noglevæsentlige skævheder inden for eksempelvisligestilling, barsel og løn i de danskearkitektvirksomheder – skævheder, somde mener, kun kan rettes op gennem dialogog forhandling med arbejdsgiverne.Her giver Jette og Hanne deres bud påen fremtidssikring af arkitektoverenskomsten– og peger på nogle af de områder,hvor overenskomsten stadig halter. Herefterkaster de bolden videre til dig, sådu kan komme med dine bud på, hvadder kendetegner en god overenskomst,og hvordan den kan være med til at sikreet godt arbejdsliv.Vel er overenskomster rigide. De er baseretpå kompromiser, forskellige og oftemodsatrettede interesser samt kompliceretlovgivning – men det er ikke argumentnok til at skylle dem ud med badevandet,mener de to arkitekter, som selv hverkener nørder eller specielt jurainteresserede.“Hvis man helt undlod at indgå aftaler,blot fordi det var besværligt og rigidt,hvor ville vi så være henne – og hvordanville det stille arkitekterne?”Spørgsmålet står ubesvaret hen, forsiden 70’erne har arkitekterne haft deresegen overenskomst, og hverken Jetteeller Hanne tør tænke på, hvordan arkitekternesvilkår ville se ud uden den.Alligevel er de enige i, at overenskomstentrænger til en ansigtsløftning:“Vi skal have en overenskomst, dermatcher vores liv både som menneskerog som ‘kreative arbejdsnarkomaner’. Enoverenskomst, der letter hverdagen for osarkitekter, og som øger vores mulighederuanset køn, alder og religion,” siger Hanne,der samtidig peger på, at det også er


op til den enkelte selv at tage hånd omudvikling og muligheder.“Overenskomsten kan forhåbentlig åbnefor nogle muligheder. Den kan for eksempelsikre dig efteruddannelsesmidler,men den kan ikke tvinge dig til at udvikledine kompetencer. Det må du selv tageinitiativ til.”Kvalifikationstillæg, funktionstillæg, fedterøvstillægosv. Der er gået inflation itillæggene på landets tegnestuer, lyder detsamstemmende fra de to medlemmer afARKITEKTFORBUNDETs FHP-udvalg.“Tillæg er en del af de privatansatte arkitektershverdag. Alligevel er de fuldstæn-dig usynlige i vores overenskomst, og deter problematisk,” påpeger Jette, der mener,at arkitekternes løn – ud over anciennitet– bør knyttes op på kompetencer og ansvarsområder.Men hvorfor formaliseretillæg, der allerede eksisterer i bedste velgåendeude på arbejdspladserne?“Som fagforbund er det vores opgaveat sikre alle vore medlemmer adgang tilde samme vilkår. Det nytter jo ikke, attillæggene er forbeholdt de stærke forhandlere,”siger Hanne, der fremhæver,at de ‘ikke-formaliserede’ tillæg risikererat skabe et A- og et B-hold, hvor de meretilbageholdende, men kompetente typer,går glip af tillæg, som de rent objektivt erberettigede til.Ligestilling er et vigtigt tema på FHP-udvalgetsdagsorden ved de næste overenskomstforhandlinger.Derfor kommer samtalenuvilkårligt ind på hele barselsproblematikken.Men … har vi ikke lige fåeten lov, som garanterer fuld løn til alle ansattei op til 26 uger ved barsel? Jo, fuldløn til alle, der ikke tjener mere end 142kroner i timen. De andre vil fortsat opleveen lønnedgang i barselsperioden – og detgælder blandt andet de arkitekter, som eromfattet af ARKITEKTFORBUNDETsoverenskomst.“Vi mener naturligvis, at alle barslendehar krav på fuld løn i minimum 26 uger,”siger Jette. “Arkitektvirksomhederne må


simpelthen oprette en solidarisk barselsfond.Uden den kommer vi ganske enkeltikke diskriminationen af yngre kvinder tillivs.” Og ud over selve barselsorloven,mener Hanne, at virksomhederne børyde en særlig indsats over for ansatte,som vender tilbage fra barsel:“Det burde være fast kutyme, at de ansatteefter en længere barselsperiode fiktilbud om en form for opgradering ellerefteruddannelse, så de havde mulighedfor hurtigere at springe med på karrierevognenigen.”“Mange arkitekter står altså nærmesti ingenmandsland, når de siger ja tak tilet ophold på en dansk tegnestuefilial i foreksempel London, og det er urimeligt,”siger Hanne. Dertil kommer, at reglernefor løn under tjenesterejser på ingen mådematcher en hverdag, hvor mange arkitektertager på forretningsrejser til den andenside af jorden. Det globale arbejdsmarkedbør altså afspejle sig direkte i overenskomstparagrafferne,hvilket, ifølge FHPudvalget,vil lette hverdagen for både arbejdsgivereog ansatte.livssituation”, forklarer Hanne. “Og såskal vi huske, at en tidssvarende overenskomstikke alene handler om kolde kontanter,men også om hvordan vi får skabtet arbejdsliv, der tilgodeser den enkeltesbehov, ønsker og situation. Vi skal simpelthenløse op for spændetrøjen og skabeluft til en mere smidig overenskomst.”Læs mere om lov om barselsudligningog FHP-udvalgets visioner for det godearbejdsliv på www.arkitektforbundet.dkHvilke regler og overenskomster gælderved udstationering af danske arkitekter?lyder et godt spørgsmål, for reglerne forudstationering i den nuværende overenskomster meget sparsomme – og det tiltrods for, at danske arkitektvirksomhedervinder konkurrencer i udlandet som aldrigfør.Jette og Hanne er også enige om, at størresmidighed og mindre kassetænkninger vejen frem.“Vi skal fokusere på de reelle sammenhængei arbejdslivet – altså sammenhængenmellem eksempelvis løn, kompetenceudviklingog karriereplan, mellem trivselog arbejdsindsats, mellem kapacitet og“Jeg har lavet en lille rundspørge på tegnestuen,hvor en del af kollegerne mener,at overenskomsten burde være skarperei forhold til barselsreglerne. Og jeg er enigmed mine kolleger i, at vi endnu er langtfra ligestilling i arkitektbranchen. Mangeyngre kvindelige arkitekter frygter simpelthenstadig at blive fyret eller fravalgtpga. alder, eller fordi de skal på barsel.Det er et stort problem – især i nedgangstider.De fleste mener, at løsningen på ligestillingsproblematikkener oprettelse afen fælles barselsfond, således at man sombarslende får fuld løn i seks måneder. Sådaner det også i mange andre brancher.Derudover mener nogle også, at mændskal have mulighed for at tage længerebarsel med løn.


Næsten alle her på tegnestuen er glade forefteruddannelsesmidlerne. Men nogle pegerpå, at efteruddannelsesmidlerne burdevære højere, og at det er et problem, atmidlerne overgår til en fællespulje, hvisman ikke får dem brugt inden for en visperiode. Endelig peger flere på, at reglernefor overarbejde er for kompliceredeog kluntede. Men der er ikke tvivl om,at de fleste mener, at overenskomsten ermed til at skabe nogle faste rammer forarkitekternes ansættelsesforhold.”De muligheder, som overenskomsten giverfor efteruddannelse, er særlige for voresfag og utroligt vigtige. På det punkt menerjeg, at vi har megen glæde af overenskomsten.Men det burde også være muligtat få dele af sin efteruddannelse finansieretaf arbejdsgiveren, da en del efteruddannelsesbehover enten sags- eller opgaverelaterede.Forholdene omkring aflønning for konkurrenceog akkvisition kunne godt værebedre. Her burde overenskomsten beskyttede yngre arkitekter i højere grad. Det ernemlig oftest dem, der sidder med dentype opgaver, og nogle af dem arbejderrigtig meget, fordi deres arbejdsindsats er‘for billig’.“Overenskomsten er god på mange områder.Det er et stort plus, at vi er sikretet tillæg for de arbejdstimer, der ligger udover normal arbejdstid, hvilket ikke eren selvfølge i mange andre kreative brancher.Og så er der selvfølgelig efteruddannelsesmidlerne,som er gode. Men vi mådesværre indse, at de afsatte midler sjældentslår helt til.”“I den nye overenskomst, synes jeg, deter vigtigt, at der sikres optimale rammeri forbindelse med barsel. Det kunne eventueltvære i form af en barselsfond, såbarsel ikke bliver så stor en økonomiskpost for eksempelvis mindre tegnestuer.Jeg mener også, at det er nødvendigt atsikre en enkel og gennemskuelig overenskomstfremover. Det nuværende systemmed ‘8 ugers-perioder’ i forbindelse medafspadsering og overarbejde er for så vidtok, men virker teoretisk. Jeg oplever tit, atreglerne ikke er gennemskuelige nok, ogat de derfor ikke virker efter hensigten.Det betyder, at de ansatte risikerer at opsparepuljer af timer, som ikke afvikles, menblot bliver større og større. Intentionener jo, at både medarbejder og ledelse skalkunne undgå unødigt overarbejde. Mendet fungerer ikke i praksis, hvis systemeter utidssvarende og uigennemskueligt.”


Byplanlægger til"Den gode by"Plan- og Byggesagsafdelingen iRødovre Kommunes TekniskeForvaltning søger en medarbejder,som især skal arbejde med lokalplaner,ud fra kommuneplanens visionerom "Den gode by" og kommunensdesignmanual for byrum.Plan- og Byggesagsafdelingen arbejderhelhedsorienteret med kommuneoglokalplanlægning og byggesagsbehandling.Vi lægger vægt på, at du har følgendekompetencer:• erfaring med lokalplanlægning ibyskala• fortrolig med IT-værktøj• sikker mundtlig og skriftlig kommunikation• evne til at omsætte ide til skitse• sans for arkitektur, æstetik ogsammenhænge• god til at arbejde selvstændigt ogtil at samarbejde• uddannelse som arkitekt eller lignende.I Rødovre Kommuneser vi mangfoldighedsom en ressource ogopfordrer derfor alleuanset køn, alder, race,religion eller etniskbaggrund til at søgeledige jobs hos os.Vil du vide mere?Du kan se uddybende oplysningerpå kommunens hjemmesidewww.rk.dk. Du er også velkommentil at kontakte stadsarkitektBjarne Rieckmann på tlf.36 37 72 61 og leder af Plan- ogByggesagsafdelingen Ella Bredsdorffpå tlf. 36 37 72 45.AnsøgningSend din ansøgning til RødovreKommune, Rødovre Parkvej 150,2610 Rødovre eller som e-mail tilrk@rk.dk.Mærk ansøgningen "Perso-naleafdelingen/07.09439".Vi skal have ansøgningensenest mandag den 11.juni kl. 12. Ansættelsessamtalerafholdes tirsdag den 19. juni 2007.Rødovre KommuneRådhuset • Rødovre Parkvej 1502610 Rødovre • E-mail: rk@rk.dkChef til Plan & BygGenopslagAabenraa Kommune søgeren udviklingsorienteret afdelingscheftil Plan & Bygmed tiltræden den 1. august2007.Plan & Byg indgår i forvaltningenTeknik & Miljø sammen med afdelingerneMiljø & Natur, Vej Park &Ejendomme, Forsyning samt Sekretariat.Der er 4 eksterne aftalestyredeenheder tilknyttet Teknik &Miljø. Forvaltningen har til huse iBov.Plan & Byg chefenRefererer til den tekniske direktør,er personaleansvarlig og har ansvarfor afdelingens faglige outputog økonomiske rammer.Afdelingschefen indgår i forvaltningenschefgruppe sammen meddirektøren, de 4 andre afdelingscheferog lederen af forvaltningensøkonomikonsulenter.Afdelingschefen deltager endviderei Planlægningsudvalgets mødersammen med direktøren.Plan & Bygs primære opgaver erkommuneplanens arealregulerendebestemmelser, lokalplanlægning,planlovsadministration, byggesagsbehandling,BBR, tekniskekort og forvaltningens GIS.Afdelingen består af 3 gruppermed 23 medarbejdere i alt.Fagkoordinatorerne for de 3 grupperrefererer til afdelingschefen.Yderligere oplysninger:Du kan læse mere om stillingensom Plan & Byg chef og omAabenraa Kommune, herunderkommunens Ledelsesgrundlag ogPersonalepolitiske værdier, påwww.aabenraa.dkAnsøgning mærket stilling35/2007 vedlagt relevante bilagsendes til:Aabenraa KommunePersonale & LønSkelbækvej 2DK-6200 Aabenraaså vi har den i hænde senest den14. juni 2007 kl. 8.00Ansættelsessamtaler vilforegå den 20. juni 2007MASTERi strategisk byplanlægningDetailed Design ArchitectsAtkins is looking for exceptional DetailedDesign Architects to work in our thrivingMiddle East operation. You will havesignificant experience on large scale and/orhigh rise projects.You will be passionate about design inoriginal and innovative concepts, and havethe skill required to transpose your greatideas into design documents.Atkins is a dynamic business, as committed todiversity as it is to excellence. We want to setsustainable architectural trends of the future- and see concepts become reality. If youwould like to see some of our work, and applyonline, visit: www.atkinsdesign.comPLAN DESIGN ENABLEDet Kongelige Danske KunstakademiKunstakademiets ArkitektskoleKunstakademiets Arkitektskole udbyder en masteruddannelsei Strategisk Byplanlægning med start i februar2008. Uddannelsens moduler fokuserer på strategiskplanlægning af bymæssige forandringsprocesser medudgangspunkt i byens rumlige kvaliteter:• By-teori og planlægningsformer• Case study i en europæisk storby• Byens dynamik og danske byer i global kontekst• Strategisk plan for en dansk by / kommuneUddannelsens udgangspunkt er ændrede opgaver og kravtil byplanlægningen. Masteruddannelsens mål er:• at skærpe forståelsen for de postindustrielle urbanedagsordener• at udpege relevante planprocesser og opøve færdighederi design af urbane strategierog privateUddannelsen er på deltid over 2 år med 1-1 1/2 kursusdaghver 14. dag. De første semestre kan også følges enkeltvist.Informationsmøde torsdag d. 21. juni kl. 17:00.Tilmelding og yderligere oplysninger: www.karch.dk/CBPKontakt: Ursula Andersen telefon 32 68 66 30eller cbp@karch.dk


Teglprodukterfra nærog fjern tildit kvalitetsbyggeriBuilding ValueMaskinel MagasinpostID-nr. 42475Teglprodukter fra Wienerberger giver dig arkitektonisk design frihed. Voressortiment omfatter:Wienerberger mursten – skal det være blødstrøgne sten, maskin sten eller kulbrændtesten i en af naturens farver? Vi har det hele. Produceret på vores teglværkerPetersminde, Prøvelyst, Pedershvile og Sønder skov eller hentet hjem fra udlandet.Wienerberger tagsten – oplev vores fem serier af smukke tagsten og fi nd defarver og former, der passer til præcis dit byggeri.Wienerberger teglblokke – et nyt byggemateriale i Danmark,men med rige tradition er fra udlandet. Byg let, hurtigtog smukt med pudsede facader i teglblokke.Lad dig inspirere af et af Danmarks størstesortimenter af tegl produkter.Kontakt os for at høre mere eller besøgvores nye showroom i Brøndby.Wienerberger A/SKirkebjerg Allé 882605 Brøndbywww.wienerberger.dkinfo@wienerberger.dkMursten • Tagsten • TeglblokkeAfsender:P. J. Schmidt PortoService ApSHjulmagervej 13, 9490 Pandrup

More magazines by this user
Similar magazines