piraten - Djursland

visitdjursland.com

piraten - Djursland

Djursland – i

vand

til knæene

Den lange kyststrækning gør Djursland til et populært område for alle

med hang til vandaktiviteter. Her finder du lange hvide børnevenlige

sandstrande, en tumleplads for hele familien. Og de mange blå flag

garanterer for rent og klart badevand.

Djursland er der uanede muligheder for lystfiskeren – såvel den

garvede som nybegynderen. Vi har et glimrende havfiskeri i Kattegat

– lige uden for døren. Og kuttere til at bringe dig ud, hvor fiskene

bider. Er du mere til fast grund under fødderne, er der et utal af

gode fangstmuligheder langs de naturskønne kyster, såvel som i åer.

Hvad mere kan et lystfiskerhjerte begære? På turistbureauerne kan

de være dig behjælpelige med information om gode fiskepladser,

fangstmuligheder for årstiden og fiskearter i farvandene.

6 2008

Badet i vejrets farver er Kattegatcentret året rundt et fornemt

eksempel på stilren skandinavisk arkitektur. Med sine maritime

blå-hvide linier føjer det sig smukt og enkelt ind i kystlinien - og

samtidig stikker det effektfuldt ud i landskabet.

Kattegat, der nærmest slikker om husets fundamenter, og havet i

almindelighed er temaet for husets funktion. Huset åbner sig mod

sine omgivelser: Hav, himmel og kyst, så de indgår i helheden.

Det spændende oplevelsescenter ved Kattegats kyst er beboet af

såvel hjemlige som mere eksotiske fiskearter. Lige fra sæler til rokker

og de 2.5 meter store hajer – en oplevelse ud over det sædvanlige.

Der er også tidsrøveren, når børnene en sommerdag ligger på flad

mave og sammen med biologen er på krabbefiskeri.

Her lugter af hav - og mågeskrigene fylder luften. Tag familien med

til en spændende, aktiv og lærerig oplevelse.

www.kattegatcentret.dk

More magazines by this user
Similar magazines