Overordnet Saneringsplan 2010 – 2012 November 2010 - Aarhus.dk

aarhusvand.dk
  • No tags were found...

Overordnet Saneringsplan 2010 – 2012 November 2010 - Aarhus.dk

Samtidig med, at vi ønsker at effektivisere gennemførelsen af vores arbejder, ønskervi også at øge kvaliteten af det udførte arbejde. Målemetoden er her forskellig afhængigaf, hvilken type arbejder der er tale om. Men fælles for dem alle gælder, at vi ønskerat sætte fokus på, at vores anlæg skal have lang holdbarhed, og at den efterfølgendedrifts- og vedligeholdelsesudgift minimeres. For ledningsanlæggene sigter vi på100 års levetid.Vores tese er, at en forudsætning for at nå de omtalte mål er, at medarbejderne hossåvel Århus Vand som hos vores samarbejdspartnere trives i partneringsamarbejderne.Derfor gennemfører vi også måling og evaluering af samarbejdet, for herved heletiden at kunne følge op og korrigere, hvor det måtte være nødvendigt.Vi havde aftale med følgende partnere:Rådgivere:COWI og EnviDan.Opgravningsentreprenører: Brdr. Møller og Per Aarsleff Anlæg.Strømpeforingsentreprenør: Per Aarsleff Rørteknik.Det årlige budget til sanering af kloakanlæg er i 2009 ca. 90 mio. kr. Den opnåede besparelseer i Spildevandsplan 2006-2009 forudsat anvendt til etablering af større rørdimensionerved saneringsarbejderne. Det er nødvendigt, at nogle ledninger opdimensioneressom følge af klimaændringerne og dermed forøget nedbør.Som et af værktøjerne til at optimere arbejdsprocesserne kan nævnes, at vi arbejdermed LEAN. Vi har i særlig grad haft fokus på at optimere arbejdsflowet og minimerespild. Medarbejdere hos såvel Århus Vand som hos vores samarbejdspartnere har tageteller er ved at tage fælles LEAN uddannelse.I løbet af 2009 har vi gennemført en fornyet udbudsrunde, så vi har nye aftaler, somer trådt i kraft 1. januar 2010. De nye udbud har en aftaleperiode på 6 år og med mulighedfor, at Århus Vand kan opsige kontrakterne med 3 måneders varsel. Formåletmed at øge aftaleperiodens længde er, at vi i endnu større grad ønsker at udnytte effektenaf langvarige relationer.Vores samarbejdspartnere i de nye aftaler er:Rådgivere:Orbicon og EnviDan.Opgravningsentreprenører: VAM, Brdr. Møller og Per Aarsleff Anlæg.Strømpeforingsentreprenør: Per Aarsleff Rørteknik.Pumpestationer:Flygt.4.3. ProjekthåndbogDer anvendes som nævnt i udstrakt grad rådgivende ingeniører til planlægning ogprojektering af de enkelte saneringsprojekter og eksterne entreprenører til anlægsarbejderne.For at sikre en ensartet kvalitet og gennemførelse af de enkelte projekter erder udarbejdet en projekthåndbog med detaljerede anvisninger på, hvordan kloaksaneringskal gennemføres i Århus Vand. Som forberedelse til de netop gennemførte udbud,er der foretaget en gennemgribende revision af projekthåndbogen. Samtidig erprojekthåndbogen blevet digital, så den nu udelukkende ligger som en web-håndbog.5


4.4. Separering af fællessystemerKlimaændringerne med kraftigere regn sætter vores kloaksystemer under pres. For defælleskloakerede systemer betyder det, at mange af ledningerne vil blive for små, såder enten skal lægges større ledninger for at klare de større vandmængder eller fjerneregnvand fra fællesledningerne. Det kan f.eks. ske ved at udnytte regnvandet rekreativttil ”Vand i byen” projekter, lægge supplerende regnvandsledninger eller at grundejernei større omfang håndterer deres regnvand, end det sker i dag.Da der skal ske meget gennemgribende tiltag i fællessystemet, er det tidspunktet atoverveje, om fællessystemet som et led i klimatilpasningen skal erstattes af et nyt separatsystem.Fordelene ved separatsystemet er:Separatsystemet udgør den mest effektive løsning i forhold til at sikre borgernemod opstuvninger i kældre og på terræn med spildevandsbelastet vand - ikkemindst på længere sigt, hvor klimaforandringer forventes at stille nye krav tilafløbssystemets funktion.Udledning af ubehandlet spildevand (overløb) fra fællessystemet til vandløb,søer og Århus Bugt vil ophøre.Den samlede årlige vandmængde fra kloaksystemet til renseanlæggene vil blivereduceret væsentligt, og samtidig vil driften af renseanlæggene blive mere stabil,når der er mindre udsving i vandmængderne.Ved nedlæggelse af de små renseanlæg i omegnsbyerne til Århus bliver spildevandetpumpet ind til de store renseanlæg. Da bykernerne i omegnsbyerne ofteer fælleskloakerede, pumpes der også regnvand. Der er derfor god økonomi –og CO 2 -reduktion - i at etablere separatsystem, så der kun pumpes spildevandtil de store renseanlæg.En separeringsløsning vil åbne mulighed for at skabe mere ”vand i bybilledet”og bidrage til et rekreativt løft, f.eks. ved udformning af regnvandssøer, derkan integreres i parkmiljøer.På baggrund af ovennævnte fordele foreslås det på langt sigt at separere alle de fælleskloakeredeområder. I bilag 2 er vedlagt et notat om de økonomiske overvejelser iforbindelse med separatkloakering. For at gøre kloaksystemerne så robuste som muligt- i forhold til fremtidens klimaændringer - er det en fordel, at holde regnvandet såtæt på stedet, hvor det falder, som muligt. Der er derfor oplagte muligheder i, atkombinere separeringen med mulighederne for en alternativ regnvandshåndtering iform af nedsivning og en yderligere anvendelse/forsinkelse af regnvandet på privatgrund. Faktisk viser en ny undersøgelse af borgernes forventninger til fremtidens forsyninger,at en stor del af borgerne mener, at de selv har et medansvar for at håndterede udfordringer, som kommer fra de øgede regnvandsmængder. I denne spildevandsplanperiodevil Århus Vand i samarbejde med Natur og Miljø samt Planlægningog Byggeri arbejde videre med et projekt, hvor mulighederne for at nedsive mere afregnvandet undersøges. Der skal også i projektet arbejdes med at lave et inspirationskatalog,så borgerne får ideer til en bredere vifte af tiltag, som kan anvendes påegen grund, når der skal ske en separering i deres område. Der angives forslag tilfremtidig kommunal praksis ved f.eks. udarbejdelse af lokalplaner, byggesagsbehandlingo.l. Resultaterne af projektet indarbejdes i næste Spildevandsplan.6


Separering kan medføre væsentlige omkostninger for de enkelte grundejere til omlægningaf kloakledningerne på egen grund, og det er derfor hensigtsmæssigt i god tidat melde ud, hvornår de enkelte kloakoplande forventes separeret.En tidlig udmelding om separering vil også give mulighed for, at grundejere ved kloakomlægningerpå egen grund, i forbindelse med ombygning og lignende, kan tagehøjde for den fremtidige situation med separat regnafledning.Den overordnede strategi for tidsplanen er at arbejde sig ”udefra og ind”, så der sluttesi Århus Midtby, og så den dyreste og mest komplicerede del af arbejdet for bådegrundejere og Århus Vand gemmes til sidst.Separeringen foreslås gennemført i 5 hovedfaser: Denne spildevandsplanperiode, denkorte tidshorisont, den mellemlange tidshorisont, den lange tidshorisont og den megetlange tidshorisont. Områderne i de enkelte faser er ikke prioriteret, og der kan skeoverflytninger fra den ene fase til den anden fase.Fase 1 - denne spildevandsplanperiodeRisskov. Er vedtaget i Byrådet. Beløber sig til ca. 150 mio. kr. og gennemføres i perioden2009-2019 med et årligt beløb på ca. 15 mio. kr.Harlev. Der er store problemer med for store mængder indsivende grundvand, specielti vinterhalvåret. Allerede gennemførte saneringstiltag har kun haft mindre effekt, dagrundvandet står højt, i vinterperioden kun ca. 40 cm under terræn. Kun et nyt spildevandssystemmed tilhørende separat regnvandssystem forventes reelt at kunne løseproblemerne. Desuden skal Harlev Renseanlæg nedlægges, så det er en fordel at reducerede vandmængder, som skal pumpes til Viby Renseanlæg.Stavtrup og dele af Brabrand som alternativ til etablering af bassiner, der er indeholdti projektet: ”Forbedret vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn”. Der er taleom mindre fælleskloakerede områder samtidig med, at udgifterne til etablering afbassinerne vil kunne dække en væsentlig del af udgifterne til separeringen. Arbejderneskal være gennemført ultimo 2011.Fase 2 - den korte tidshorisontHer separeres alle de fælleskloakerede områder i omegnsbyerne: Beder, Solbjerg,Mårslet, Malling, Trige, Spørring, Hårup, Mejlby, Tilst, Sabro, Egå, Løgten-Skødstrupog Lystrup. I en del af byerne er renseanlæggene nedlagt, så der i dag pumpes regnvandtil de store renseanlæg.Fase 3 - den mellemlange tidshorisontHer separeres:Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del af Højbjerg, Viby, Holme, Brabrand,Årslev, Åby, Åbyhøj og Hasle.Fase 4 - den lange tidshorisontSepareringsområder: Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a. Marseliskvarteret,Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg, Trøjborg, Christiansbjerg og resten afRisskov.7


Fase 5 - den meget lange tidshorisontÅrhus City.Gennemførelsen af separeringen af hele det fælleskloakerede kloaksystem i ÅrhusKommune vil under alle omstændigheder forløbe over en lang periode. Længden afperioden vil variere afhængig af, om der vedtages en takststigning eller ej. Separeringenforeslås påbegyndt i en række tidsfaser, f.eks. inden for følgende områder vedhhv. uændret takst og en takststigning på 2 kr./m 3 .Denne spildevandsplanperiode. Separeringsområder:Risskov (vedtages forventeligt som Tillæg nr. 8 tilSpildevandsplan 2006-2009), Harlev, Stavtrup og deleaf BrabrandDen korte tidshorisont. Separeringsområder: OmegnsbyerneSolbjerg, Beder, Mårslet, Malling, Trige, Spørring,Hårup, Mejlby, Tilst, Sabro, Egå, Løgten-Skødstrup og LystrupDen mellemlange tidshorisont. Separeringsområder:Oplandet til Viby og Åby Renseanlæg, bl.a. del afHøjbjerg, Viby, Holme, Brabrand, Årslev, Åby,Åbyhøj, HasleDen lange tidshorisont. Separeringsområder:Oplandet til Egå og Marselisborg Renseanlæg, bl.a.Marseliskvarteret, Frederiksbjerg, Skåde, del af Højbjerg,Trøjborg, Christiansbjerg og resten af RisskovTakst uændretSeparering påbegyndesRisskov 2009Øvrige 2010/2011Takststigning på2 kr./m 3Separering påbegyndesRisskov 2009Øvrige 20102022 20122026 20182050 2040Den meget lange tidshorisont: Århus City 2075 2060Separering afsluttet 2100 2075 - 2085En nærmere analyse af den mest optimale rækkefølge på separeringen, baseret påkloaksystemets problemer med kapacitet og miljøbelastning, sammenholdt med ønsketom separering af sammenhængende områder, kan medføre, at rækkefølgen ændres.4.5. Funktionspraksis for afløbssystemer under regnI 2005 kom der en ny dansk praksis for dimensionering af de offentlige afløbsledningerunder regn – Funktionspraksis.Baggrunden for den nye funktionspraksis er, at afløbssystemerne på grund af klimaforandringerfremover vil blive udsat for kraftigere regnbelastning end hidtil. Desudenhar indførelsen af nye beregningsmetoder ved anvendelse af edb gjort, at det de sidste10-15 år har været muligt at beregne de nødvendige dimensioner på kloakledningernemeget nøjagtigt. Dette har dog betydet, at den sikkerhed, som lå i de gamlehåndberegningsmetoder, er forsvundet.8


Århus Vand vil gerne være på forkant med klimaforandringerne i forbindelse med saneringog nyanlæg. Derfor blev det i Spildevandsplan 2006-2009 fastlagt, at afløbssystemetsdimensioner fastlægges med yderligere cirka 20% større sikkerhed for atimødegå kraftigere regnbelastning og 20% sikkerhed til beregningssikkerhed.Indførelsen af den nye funktionspraksis har medført, at Århus Vand har formuleretservicemål for kloaksystemet i Spildevandsplan 2006-2009. Det betyder, at servicemåletfor den enkelte borger er, at der ikke sker oversvømmelse af ejendommenskælder fra det offentlige kloaksystem hyppigere end hvert andet år (forudsat at ejendommenskældergulv ikke ligger lavere end 30 cm over det offentlige afløbssystem).Ligeledes er servicemålet, at terrænet som minimum ikke oversvømmes fra det offentligeafløbssystem hyppigere end hvert 10. år.Tidligere blev ledningerne dimensioneret, så de højst blev overbelastet hvert andet årmed deraf følgende oversvømmelse af udsatte kældre.Nye analyser på nationalt plan af udviklingen i de kraftige regnskyl viser, at den hidtilindregnede sikkerhed på 20% for at imødegå klimaforandringerne ikke er tilstrækkelig.Fremover skal der indregnes 30% for at tage højde for klimaforandringerne.Siden indførelsen af funktionspraksis er der på nationalt plan arbejdet på at formulereen kontrolregel, som skal bruges, når man skal bedømme, om forsyningen har levetop til de vedtagne servicemål. Kontrolreglen er indarbejdet i Spildevandsplanens dokumentationsdel.5. Kloakanlæggets tilstandBaggrunden for en vurdering af kloakanlæggets tilstand er en omfattende dataindsamling,som beskriver følgende forhold i kloakanlægget:Fysisk tilstand – aldersfordeling.Hydraulisk tilstand – klimatilpasning.Driftstilstand – driftsproblemer.Miljøtilstand – problemer i recipienterne eller risiko for utætte kloakledninger iområder med drikkevandsinteresser.Konsekvenser ved sammenbrud.I det følgende vil der kort blive redegjort for disse vurderinger. Temaplaner, som viserde enkelte parametre, er vedlagt som særskilt bilag.5.1. Fysisk tilstand – aldersfordelingLængden af det samlede offentlige kloaksystem er ca. 2.670 km, dertil kommer stikledninger.Figur 1 viser aldersfordelingen af kloaksystemet i Århus Kommune.9


1900190519101915192019251930193519401945195019551960196519701975198019851990199520002005Kloakledniner [km]Summeret kloakledninger [km]1503000125250010020007515005010002550000AnlægsårFigur 1 - Aldersfordelingen af kloaksystemet i Århus Kommune.En analyse viser, at der er en sammenhæng mellem alder og den procentdel af kloakledningerne,som er saneringsmodne på grund af fysiske skader. Fra 1980 kom dernye samlingsmetoder, og den håndværksmæssige udførelse blev væsentlig forbedret.De allerede gennemførte undersøgelser af ledninger anlagt efter 1980 viser, at disseledninger er i god stand.Indtil den første gennemgang af kloaksystemet i Århus Kommune er gennemført i år2022, sættes der derfor ikke saneringsplanlægning i gang i deloplande, hvor ledningernehovedsageligt er anlagt efter 1980.5.2. Hydraulisk tilstand – klimatilpasningFor at få overblik over funktionen af det overordnede kloaksystem i Århus Kommuneer der opstillet edb-modeller for hovedkloaksystemet, som består af alle bygværker ogde ledninger, der forbinder disse. Modellerne er anvendt til at beregne kloaksystemetskapacitet i fællessystemerne, det vil sige ledninger, der fører både spildevand og regnvand.Derved synliggøres de områder, hvor stuvningsniveauet er højt, og der dermeder risiko for opstuvning af spildevand i kældre under regn. Det er også muligt at vurdere,om der er områder eller ledninger, hvor der vil opstå problemer, når der forventeligtsom følge af klimaændringer kommer kraftigere regn.Ud over edb-beregningerne, baseres vurderingen af den hydrauliske tilstand også påhenvendelser fra borgerne om opstuvning/oversvømmelsesproblemer.Der har i de hidtil gennemførte projekter været arbejdet meget med at minimere problemermed kælderopstuvninger. Det vil, også i de kommende år, være nødvendigt atfortsætte arbejdet med denne problemstilling, da der stadig identificeres nye problemområder,hvor der sker kælderoversvømmelser. Dette er områder, hvor ejerne ikketidligere har gjort Århus Vand opmærksom på problemet.5.3. Driftstilstand – driftsproblemerGentagne driftsproblemer i et område kan medvirke til, at der sættes et saneringsprojekti gang.10


Den andel af systemet, der skal saneres, fastlægges ud fra ledningernes alder.LedningerSaneringsandel%Anlagt før 1940 40Anlagt 1940-1959 30Anlagt 1960-1979 25Hvis kloaksystemet i området skal ændres fra fællessystem til separatsystem, udskiftesalle ledninger.Omkostninger til entreprenørarbejderne ved sanering af systemet fastlægges ud fraledningens dimension samt beliggenhed.Entreprenørydelser, sanering:Ledninger City By LandPris(kr./m)Pris(kr./m)Pris(kr./m)Dimension 200 mm - 400 mm 7.150 4.550 3.250Dimension > 400 mm - 600 mm 8.250 5.250 3.750Dimension > 600 mm - 1000 mm 9.350 5.950 4.250Dimension > 1000 mm 10.450 6.650 4.750Priserne inkluderer også udgifter til brønde, stikledninger, bygværker og regnvandsbassiner.Hvis det besluttes, at kloaksystemet i et område skal ændres fra fællessystem til separatsystem,anvendes følgende nøgletal. Nøgletallene er baseret på, at der læggesen ny regnvandsledning med samme dimension som fællesledningen samt suppleresmed en ny spildevandsledning.Entreprenørydelser, separering:Ledninger City By LandPris(kr./m)Pris(kr./m)Pris(kr./m)Dimension 200 mm - 400 mm 7.700 4.900 3.500Dimension > 400 mm - 600 mm 8.800 5.600 4.000Dimension > 600 mm - 1000 mm 9.900 6.300 4.500Dimension > 1000 mm 11.000 7.000 5.000Priserne inkluderer også udgifter til brønde, stikledninger, bygværker og regnvandsbassiner.12


6.2. Igangværende saneringsprojekterDer er på nuværende tidspunkt gennemført de nødvendige saneringer i områder med ialt ca. 1.100 km kloakledninger. Hertil kommer, at der er saneringsprojekter i gang iområder med i alt ca. 160 km kloakledninger. I bilag 3 ses et kort med status for saneringaf samtlige oplande i Århus Kommune.Færdiggørelsen af de igangværende projekter vil kræve en investering på ca. 130 mio.kr.6.3. Regnbetingede udledningerVed Århus Amts gennemgang af recipienterne i Kommunen er det klarlagt, at der eren række problemer i recipienterne, som skyldes regnbetingede udledninger. I Spildevandsplan2002-2005 blev der foretaget en vurdering af, hvad der skulle foretages forat løse problemerne. På den baggrund blev der på daværende tidspunkt afsat i alt 200mio. kr. til reduktion af de regnbetingede udledninger over en periode på 10 år (2003–2012), svarende til ca. 20 mio. kr./år.I Spildevandsplan 2006-2009 blev det vedtaget at igangsætte en indsats for forbedringaf den hygiejniske vandkvalitet i Brabrand Sø, Århus Å og Århus Havn. En del afde indsatser, som var indeholdt i dette projekt, erstatter nogle af de projekter, somskulle udføres i henhold til Spildevandsplan 2002-2005. Der resterer dog stadig nogleprojekter, så der afsættes en pulje på i alt 25 mio. kr. til dette formål i perioden 2010-2013. I medfør af Miljømålsloven kan der komme flere indsatser mod regnbetingedeudledninger. Dette afklares i forbindelse med de kommende vandplaner. Hvis der skeren takststigning på 2 kr./m 3 , vil der være 7,5 mio. kr. om året til de nye indsatser,som måtte komme fra vandplanerne.6.4. PumpestationerPumpestationerne saneres normalt ikke samtidig med resten af kloaksystemet i etområde, da der er udarbejdet en saneringsplan for alle Århus Vands pumpestationer,hvor der er opstillet en prioriteret rækkefølge for sanering af pumpestationerne. Påbaggrund af planen er det fastlagt, at der er behov for at afsætte en pulje på 6 mio.kr. i 2010 og derefter 8 mio. kr. om året til sanering af pumpestationerne.6.5. Behov for gennemgang og sanering i nødvendigt omfangByrådet vedtog i december 2005, at de offentlige kloakledninger skulle gennemgås ogi nødvendigt omfang saneres inden 2017. Grundlaget for vedtagelsen var en opgørelseaf saneringsbehovet og en samlet pulje til kloaksanering på 80 mio. kr. om året til ogmed 2009 og derefter 100 mio. kr. om året fra 2010.Fra 1980 kom der nye samlingsmetoder, og den håndværksmæssige udførelse blevvæsentlig forbedret. På basis af de gennemførte saneringer er det besluttet, at deloplande,hvor ledningerne hovedsageligt er fra denne periode, ikke skal undersøges iden første gennemgang af hele kloaksystemet.13


På nuværende tidspunkt er status for gennemgang af kloaksystemet:Offentlige kloakledninger i Århus Kommune:Kloakledninger beliggende i allerede sanerede områderKloakledninger beliggende i igangværende saneringsområderKloakledninger beliggende i områder anlagt efter 1980Kloakledninger beliggende i områder, som skal undersøges ogom nødvendigt saneres2.670 km- 1.100 km- 160 km- 740 km670 kmUd over den normale kloaksanering har der i den forløbne spildevandsplanperiode væretafholdt udgifter til ledningsomlægninger mv., som har været nødvendige på grundaf andre anlægsarbejder, som f.eks. etablering af busbaner på Randersvej og anlægsarbejderi forbindelse med de bynære havneområder. Det har også været nødvendigtat afhjælpe problemer i nogle af de områder, som blev saneret i slutningen af1980’erne og starten af 1990’erne, hvor det har vist sig, at de tiltag, som blev gennemførtdengang, ikke var tilstrækkelige til at løse problemerne i områderne. Endelighar omfanget af saneringen været lidt større end forudset. Dette har betydet, at derikke er gennemført planlægning og sanering af ledninger i det omfang, som var forudseti Spildevandsplan 2006-2009.I løbet af de seneste år har Århus Vand implementeret en ny strategi for sanering afkloaksystemet. Tidligere blev kloaksystemet gennemgået og i nødvendigt omfang saneretinden for et geografisk område. Nu er metoden ændret, så planlægningen af denødvendige saneringer stadig sker områdevis. Når de nødvendige saneringstiltag erfastlagt, lægges dette i en projektbank med en prioritering af, om udførelsen er akutpåkrævet, skal udføres inden for 3-5 år eller kan vente mere end 5 år. Herfra trækkesprojekter ud til udførelse ved henholdsvis opgravning og strømpeforing. Anvendelse afprojektbanken giver mange muligheder for at optimere udførelsen ved f.eks. at trækkealle ledninger i én dimension ud til strømpeforing eller samle opgravning fra flereforskellige planlægningsprojekter i ét opgravningsprojekt. En konsekvens af anvendelseaf projektbanken er dog, at det kan tage mange år, at få gennemført alle saneringeri et område, hvor der lavet en saneringsplan, så der vil i de kommende år væremange områder, hvor saneringen er sat i gang, men ikke gennemført.6.6. Forventet investeringsbehov i perioden efter 2010På baggrund af opgørelsen over det forventede saneringsbehov til den første gennemgangaf kloaksystemet, er der udarbejdet en opgørelse over det deraf afledte investeringsbehov.Investeringsbehovet er opgjort ud fra de nøgletal, som er anført ovenfor.Det er påregnet, at der sker en separering af den fælleskloakerede del af kloaksystemeti Risskov, Harlev, Stavtrup og dele af BrabrandInvesteringsbehov til sanering af kloaksystemer:Igangværende projekterSanering af hovedledninger, brønde og stikledningerReduktion af regnbetingede udledningerSanering af pumpestationer (i perioden 2010–2022)Samlet investeringsbehov130 mio. kr.1.300 mio. kr.25 mio. kr.100 mio. kr.1.555 mio. kr.Investeringsbehovet er opgjort ekskl. moms i 2009-priser.14


I Spildevandsplan 2006-2009 er det fastlagt, at der fra 2010 skal anvendes 113,7 mio.kr. om året (2009-priser) til sanering af kloaksystemet. Dermed vil den første gennemgangaf kloaksystemet og gennemførelse af de nødvendige tiltag være afsluttet i2023.Hvis separeringen skal forsætte til andre områder, end de ovenfor anførte, er der laveten opgørelse over, hvor lang tid det vil tage at separere alle de nuværende fælleskloakeredeoplande.Hvis den nuværende pulje til sanering på 113,7 mio. kr. (2009-priser) om året bibeholdes,vil det tage 80–90 år at separere alle de fælleskloakerede områder, svarendetil, at der skal bruges ca. 8,5 mia. kr. til sanering og separering i denne periode.Hvis taksten øges med 1 kr./m 3 , svarende til 15 mio. kr. ekstra om året, vil puljen tilkloaksanering blive 129 mio. kr. (2009-priser) om året. Herved vil separeringen væregennemført 10 år tidligere, svarende til 70–80 år.Øges taksten i stedet med 2 kr./m 3 , hvoraf 1,5 kr./m 3 anvendes til kloaksanering,svarende til en årlig pulje på 132,5 mio. kr. (2009-priser), vil separeringen være gennemført15 år tidligere, svarende til 65–75 år.En takststigning på 3 kr./m 3 , hvoraf 2 kr./m 3 anvendes til kloaksanering, svarende tilen pulje på 140 mio. kr./år (2009-priser), vil betyde, at separeringen kan gennemførespå 60–70 år.6.7. Forventet investeringsbehov set i forhold til kloaksystemets forventedelevetid mv.Normalt regnes der med en gennemsnitlig levetid for kloaksystemet på omkring 100år. Nogle kloakledninger er over 100 år og stadig funktionsdygtige, mens nyere kloakledningerfra f.eks. 60’erne og 70’erne allerede nu er saneringsmodne.Genanskaffelsesværdien af Århus Kommunes kloaksystem er opgjort til ca. 16 mia. kr.i forbindelse med opgørelsen af de fysiske aktiver for regnskabsåret 2008. Der er sketen stor stigning i genanskaffelsesværdien over de sidste år, f.eks. var genanskaffelsesværdienfor regnskabsåret 2004 ca. 11 mia. kr. Den store stigning skyldes, dels atanlægspriserne er steget meget de seneste år, dels at der i den forløbne periode erkommet meget nyt kloaksystem til i form af byggemodning og kloaksanering. Med enuændret takst, hvor rammebeløbet til sanering af kloaksystemet er 113,7 mio. kr.(2009-priser), vil det betyde, at kloaksystemet gennemsnitligt skal holde ca. 140 år.Med en takststigning på 2 kr./m 3 vil rammebeløbet til kloaksanering (113,7 mio. kr.)og klimatilpasning (22,5 mio. kr.) være 136,2 mio. kr., svarende til at kloaksystemetgennemsnitligt skal holde i ca. 120 år.I betragtning af, at der er mange nye ledninger, som forventeligt ikke skal vedligeholdesi de næste 20–30 år, vurderes det, at 113,7 mio. kr. om året vil være tilstrækkeligtpå nuværende tidspunkt til, at hele kloaksystemet undersøges og i nødvendigtomfang saneres i en cyklus på 20 år. Denne længde af cyklus vurderes mere hensigtsmæssigtmed henblik på at minimere drifts- og vedligeholdelsesproblemer i kloaksystemetsamt med henblik på værdipleje af den investering i kloaksystemet, der erforetaget hidtil.15


7. Forventede saneringsaktiviteterAlle de kloakerede områder i kommunen, hvor der endnu ikke er igangsat en saneringsplanlægning,er samlet i en projektdatabase. I projektdatabasen er alle oplysningerom de forskellige tilstandsparametre (fysisk tilstand FT, hydraulisk tilstand HT,driftstilstand DT, miljøtilstand MT og konsekvenser ved sammenbrud KO) registreretpå projektniveau. I databasen samles også oplysninger om andre anlægsarbejder,som kan få betydning for kloaksaneringsplanlægningen samt gennemførelsen af denødvendige saneringer. Beslutningen om igangsætning af nye projekter tages på baggrundaf en prioriteringsmodel, som er indbygget i værktøjet.Den samlede prioritering for et projekt fastlægges ud fra følgende formel, hvor de enkelteparametre vægtes sammen til et samlet indeks (P):P = 1 x FT + 4 x HT + 4 x DT + 4 x MT + 2 x KOI Bilag 4 findes en figur, som viser prioriteringsindeks for de projekter, som ikke eropstartet endnu.I denne første gennemgang af kloaksystemet gennemføres der ikke, som tidligere omtalt,en undersøgelse af ledninger beliggende i områder, som primært er kloakeret efter1980, da erfaringerne viser, at der generelt set ikke er problemer forbundet meddisse anlæg.Der kan løbende ske omprioriteringer i databasen. Det vil bl.a. kunne ske på grund afakutte driftsproblemer eller på grund af saneringer, der gennemføres i forbindelsemed andre store anlægs- eller renoveringsopgaver, som f.eks. vej-, vand- eller fjernvarmeprojekter.På baggrund af nøgletal beskrevet i kap. 6 og de budgetter, som er udarbejdet forigangværende projekter, er der foretaget en disponering af saneringsprojekter for perioden20102012. Projekterne er tilpasset en samlet økonomisk ramme på 113,7mio. kr./år (2009-priser).I perioden 2006–2009 har tiltag til reduktion af de regnbetingede udledninger somnævnt været prioriteret meget højt, og derfor har undersøgelser og saneringsplanlægningaf ledninger været udført i mindre omfang end de tidligere år. Samtidig har derværet en stor pulje af anlægsprojekter på Trøjborg og Christiansbjerg, som har væretunder udførelse.7.1. Saneringsaktiviteter 20102012I perioden 20102012 vil der bl.a. starte nye planlægningsprojekter i Skæring, Hasselager,Vejlby, Lisbjerg, Frederiksbjerg og City.Der vil blive arbejdet med planlægning af projekter for separering af Stavtrup, Brabrandog Harlev.I perioden vil der bl.a. ske sanering af ledninger ved opgravning i Risskov, Christiansbjerg,Marselis-kvarteret og kvarteret ved Godsbanegården.Der vil ske stømpeforinger af ledninger flere forskellige steder i kommunen. På nuværendetidspunkt er det fastlagt, at der skal arbejdes i Hjortshøj, Egå og kvarteret vedGodsbanegården.16


Der kan løbende ske tilpasninger i planerne som følge af koordinering med andre anlægsprojekter,optimering af projektafvikling og henvendelser om problemer i kloaksystemetmv.7.2. Saneringsaktiviteter 2013–2022Saneringsprojekter, der ligger i perioden efter 2012, er ikke endeligt prioriterede. Projekterneomfatter alle de områder, som er udført før 1980, hvor der endnu ikke erstartet en saneringsundersøgelse op.17


Bilag 118


Tekniske målsætninger for afløbssystemets tilstandVed udarbejdelsen af saneringsplanen skal følgende tekniske målsætninger være grundlagetfor fastlæggelsen af de saneringstiltag, som er nødvendige for at sikre, at kloaksystemet i områdetkan opfylde nedenstående krav. Udgangspunktet for vurdering af nødvendige tiltag er, atder foretages en gennemgang af området igen om 20 år.RisikoledningerBrud på risikoledninger skal undgås. Følgende ledninger betegnes som risikoledninger:Hovedledninger/afskærende ledninger.Ledninger under eller langs stærkt trafikerede veje.Ledninger under eller langs jernbaner.Ledninger under eller langs forurenede grunde.Ledninger inden for beskyttelseszoner omkring vandindvindingsboringer elleri områder med særlige drikkevandsinteresser.Ledninger er vist på temaplanerne i den Overordnede Saneringsplan.Foruden de nævnte ledninger, betegnes ledninger under eller tæt på bygninger som risikoledninger.Uvedkommende vand i ledningssystemetIndsivning/overlækningDer saneres kun på grund af indsivning/overlækning, hvis det giver problemer, som f.eks.opstuvning, oversvømmelser, for mange pumpetimer på pumpestationen eller lignende.Fejltilslutninger (separatsystem)Spildevand i regnvandssystemet må aldrig finde sted.Dræn- og regnvand i spildevandssystemet må ikke finde sted. (Kendelser skal dog respekteres).Overløb til og tilbageløb fra recipientUacceptable påvirkninger af recipienterne fra overløbsbygværker skal fjernes, når der udarbejdessaneringsplan for området.Hvis der sker tilbageløb fra recipienten, skal der etableres en tilbageløbssikring. Dette gælderogså, hvis der kan forventes at ske tilbageløb i fremtiden vurderet ud fra oversvømmelseskortene,hvor konsekvenserne af vandstandsstigning som følge af klimaændringer er vist.VandindvindingsinteresserI beskyttelseszonen omkring vandindvindingsboringer og i områder med særlige drikkevandsinteresserskal der etableres særlig sikring mod udsivning, hvis det vurderes, at udsivning frakloaksystemet kan have indflydelse på grundvandskvaliteten.19


Muligt forurenede grundeIndsivning i regnvandssystemet skal minimeres i og omkring forurenede grunde.DriftsproblemerDriftsproblemer skal minimeres. Hvor der er tilbagevendende driftsproblemer, skal disse løses iforbindelse med sanering.Fysisk tilstandKloaksystemet skal kunne fungere i 20 år, uden der er behov for yderligere sanering af systemet.FunktionskravKloaksystemet skal overholde de funktionskrav for afløbssystemer under regn, der er anført ispildevandsplanens kap. 3.3.EnergiforbrugÅrhus Vand har som mål at reducere CO 2 -udledningen fra drift og anlæg med 2% om året. Derskal derfor være særlig opmærksomhed på at minimere energiforbruget i såvel anlægs- somdriftsfase.ArbejdsmiljøDer skal være et sikkert og sundt arbejdsmiljø i såvel anlægs- som driftsfase. Al fremtidig driftaf kloaksystemet skal kunne ske fra terræn.20


Bilag 221


Økonomiske overvejelser ved separatkloakering1. IndledningÅrhus Vand vil igangsætte en ændring af kloaksystemet i de eksisterende fælleskloakeredeoplande, så kloaksystemet ændres fra fællessystem til separatsystem.Formålet med dette notat er at klarlægge de økonomiske konsekvenser ved omlægningaf de eksisterende fælleskloakerede oplande til separatkloakerede oplande over en periodepå 90 år.2. ForudsætningerDatagrundlaget for opgaven består af en komplet ledningsdatabase for Århus Kommune,indeholdende samtlige ledninger/brønde, der er registreret.Århus Kommune har i dag ca. 2.670 km hovedkloak, hvoraf de 719 km er fælleskloakerede.De resterende 1.951 km er separate regn- og spildevandsledninger.Dette notat omhandler omlægningen af de 719 km ledninger i fælleskloakerede områdertil separate regn- og spildevandsledninger.Udgifterne til omlægning af ledningsanlæg er hentet fra Århus Vands ProjektBank, hvorfølgende priser anvendes:DimensionFællessystem(kr./m)Separatsystem(kr./m)0 - 400 mm 6.500 8.500400 - 600 mm 7.500 9.500600 - 1000 mm 8.500 10.500> 1000 mm 9.500 11.500Derudover anvendes en oplandstype på hvert enkelt opland:OplandstypeFaktorBy (B) 0,7City (C) 1,1Land (L) 0,5Der er ikke medtaget overslag på pumpestationer, overløbsbygværker eller bassinanlæg.Omkostningerne til pumpestationer og overløbsbygværker er marginale i forhold til ledningsanlæg,og der er sket stor udbygning af bassinanlæg allerede, så den nødvendigekapacitet er til stede i dag og i fremtiden.Der er anvendt og medtaget følgende driftsomkostninger:Sparet driftsomkostning på renseanlæg 1,00 kr./m³.Sparet energiomkostning på pumpestationer 0,50 kr./m³.Driftsomkostninger ved vedligeholdelse af separatsystem i stedet forfællessystem stiger med 2.000 kr./km/år.22


Der er endvidere anvendt følgende forudsætninger:De fælleskloakerede oplande dækker et befæstet areal på 1.225 ha.Der er regnet med en nettoårsnedbør på 525 mm, hvilket giver enregnvandsmængde på ca. 6.500.000 m³/år.Der er taget udgangspunkt i en planperiode på 90 år. Det betyder, at der forudsættes entotal udskiftning af det fælleskloakerede afløbssystem, uanset om der vælges en bevarelseaf fællessystemet eller en omlægning til separatkloakeret system.Såfremt denne planperiode ændres væsentligt, vil forudsætningerne for en totaludskiftningaf det eksisterende system ikke være gældende, og sammenligningsgrundlaget skalbearbejdes mere detaljeret for at indarbejde investeringsbehovet i den gældende periode.3. Bevarelse af fællessystemetBevarelse af fællessystemet tager udgangspunkt i eksisterende ledningsdimensioner, ogat samtlige ledninger udskiftes i planperioden. Der er dog tillagt en meromkostning på10% til forøgelse af ledningsdimensioner på baggrund af klimaændringer.Anlægsomkostningerne er beregnet til:3.520 mio. kr.Driftsomkostningerne for bevarelse af fællessystemet er omkostningsneutrale i sammenligningen.4. Omlægning til separatsystemOmlægning til separatsystem tager udgangspunkt i eksisterende ledningslængder og dimensioner.Den nuværende dimension på fællesledningen er bibeholdt til dimension påny regnvandsledning. Herved forventes at det fremtidige serviceniveau for regnvandssystemetkan overholdes.Prisoverslaget er tillagt en merpris på 2.000 kr./m til etablering af ny spildevandsledning,som det fremgår af beregningsforudsætningerne.Anlægsomkostningerne er beregnet til:4.400 mio. kr.Driftsomkostningerne ændres ved omlægning til separatsystem. Der er beregnet følgendeændringer:DriftÆndring(mio. kr./år)Sparet rensning af regnvand -6,5Sparet pumpning af regnvand -3,3Øget service på separatsystem 1,5Samlet ændring -8,323


Set over en periode på 100 år spares der ca. 460 mio. kr., idet den fulde besparelse på8,3 mio. kr./år først opnås ved fuld separering.5. SammenfatningI ovenstående afsnit er beregnet omkostningerne ved henholdsvis bevarelse af fællessystemetog omlægning til separatsystem. Der er anvendt en anlægsperiode på 90 år.Anlægsudgiften til omlægning til separatsystem er beregnet til at være ca. 880 mio. kr.dyrere, end hvis det nuværende fællessystem bibeholdes.Den årlige udgift til drift af et separatsystem er beregnet til at være 8 mio. kr. billigerepr. år ved fuld udbygning. Set over en planperiode på 100 år giver det en besparelse påca. 460 mio. kr.Der er i dette notat ikke medregnet udgifter til den enkelte ejendom, som skal separatkloakeres.24


Bilag 325


Bilag 427


Ajstrup Strand TotalAnnekærvej TotalAsylvej m. fl. TotalAxel Gruhns Vej m.fl. TotalBanegårdsgade m.fl. TotalBavnebækken TotalBavnegårdsvej m.fl. TotalBeder landevej / Kirkebakken m.fl.(fælles) TotalBjørnkærvej m.fl. TotalBogfinkevej m.fl. TotalBredskifte Allé m.fl. TotalBrobjergvej m. fl. TotalByagervej m.fl. TotalDamgårdsvej m. fl. TotalEdwin Rahrs Vej m.fl. TotalEgevangen TotalElmejardsvej TotalEmiliedalsvej m.fl. TotalEngdalsgårdsvej m.fl. TotalEngkærgårds Allé TotalEngskovbakken m.fl. TotalFastrup TotalFilippavej m. fl. TotalFuglebakkevej m. fl. TotalGrundtvigsvej m. fl. TotalGrønhøjparken m.fl TotalGudrunsvej m.fl. TotalHans Broges Gade TotalHarlev Syd TotalHaslegårdsvej m.fl. TotalHasselager, afskærende ledning TotalHavnegade m.fl. TotalHejredalsvej m.fl. TotalHjelmagerparken m.fl. TotalHjulbjergvej m.fl. TotalHolme Ringvej m.fl. TotalHumlehusvej m.fl. TotalHøegh-Guldbergs Gade m. fl. TotalHørgårdsvej m.fl. TotalHårup TotalIngerslev Boulevard TotalJ. P. Larsens Vej m.fl. TotalJarls Mindevej m.fl. TotalJegstrupvænget TotalJegtrupvej m.fl. TotalJægergårdsgade m. fl. TotalKirkevænget TotalKlamsagervej m.fl. TotalKlokke Skovvej m.fl. TotalKlostergade m. fl. TotalKolt nord-vest TotalKornmodsbakken m.fl. TotalKresten Kolds Vej m.fl. TotalKvottrup TotalLangdalsvej m.fl. TotalLangenæs Allé m.fl. TotalLaurbærvænget TotalLisbjerg TotalLouisevej m.fl. TotalLøgten Østervej m.fl. TotalMadsbjergparken TotalMarselis Boulevard m.fl. Etape 1 TotalMarselis Boulevard m.fl. Etape 2 TotalMejlby TotalMejlgade m. fl. TotalMichael Drewsens Vej m.fl. TotalNekseløvej m.fl. TotalNydams Allé m.fl. TotalNyholmsvej m. fl. TotalNørrebrogade m.fl. TotalOle Worms Allé TotalPilegårdsvej m. fl. TotalRisvang Allé m.fl. TotalRolfsgade m.fl. TotalRolighedsvej m.fl. TotalRosenvangs Allé m.fl. TotalRundhøj Allé m.fl. TotalSabro Skolevej m.fl. TotalSabro Skovvej m.fl. TotalSindalsvej m.fl. TotalSintrupvej m.fl. TotalSkejby Nordlandsvej m.fl. TotalSkoleparken (Beder) TotalSkovagervej m. fl. TotalSkovvangsvej m.fl. TotalSkovvejen m. fl. TotalSkæring Hedevej m.fl. TotalSkåde Højgårdsvej m.fl.x TotalSkåde syd TotalSolbjerg Nord TotalSolbjerg Syd TotalSpørring Øst TotalStationsvej m.fl. TotalStenvej m.fl. TotalStorhøj TotalStrandvejen syd TotalSøholmvej m.fl. TotalSøndergade m.fl. TotalSøndersøvej m.fl. TotalTerp Skovvej m. fl TotalThornballevej m.fl. TotalTodbjerg TotalTrige TotalTrige Vest TotalTrillegårdsvej m.fl. TotalTrue TotalTværgade TotalVejlby Centervej m.fl. TotalVenøvej m.fl. TotalVester Allé m.fl. TotalVestervang m.fl. TotalVoldbjergsvej m.fl. TotalÆbeløvej m.fl. TotalØsterby Allé TotalØstre Strandallé m.fl. TotalÅkrog Strandvej m.fl. TotalÅrslev Møllevej m.fl TotalPrioriteringsindex1101009080706050403020100Hovedledn Hydraulik Drift Miljø Fysik27


Århus Vand A/SBautavej 18210 Århus VTelefon +45 89 47 10 00

More magazines by this user
Similar magazines