FORSKERforum

forskerforum.dk
  • No tags were found...

FORSKERforum

D M ’s & DJØF’s & IDA´sF O R S K E RF O R U MNR. 118 OKTOBER ‘98“NEJTILT VA N G- patentaftaler må baseres på frivillighed,lyder den massive kritik af lov fo rs l ag, somfår dumpekarakter af ekspert.Man tvinger patentrettenover til forskningsinstitu -tionerne – universiteter og sek -torforskningsinstitutioner -uden at gøre sig klart, hvadkonsekvenserne er. Det er lov -teknisk meget lidt gennemtænkt.Man har ikke ladet sagkyndigeudarbejde lovforslaget, for såhavde det set helt anderledesud. I betragtning af, at det erforskningens ministerium måman undre sig over deres forbe -redelse af denne lov …”Juraprofessor Mads BrydeAndersen giver Forskningsministerietdumpekarakter for lovforslagom patenter. Han – somer formand for AC’s UBVA(Udvalget til beskyttelse af vi -denskabeligt arbejde) - bedømmerteknisk lovforslagetsom ”meget ringe”: ”Det kanundre, at man foretager en sågennemgribende omkalfatringaf området uden forudgåendeudredning ved specialister. Manhar tilmed gjort det, som alletidligere udredninger – senesten for tre år siden – advaredemod, nemlig tvangsforanstalt -ninger …”Juraprofessoren er langtfraalene om kritikken, som er massivfra forskere i såvel universitets-som sektorforskningen:Forslaget er en voldsom forringelseaf de rettigheder, som forskernehar i dag. Også mangeinstitutioner vender sig kraftigtimod den tvang, som forslagetindebærer. Frivillig patentoptagninger det bedste incitament,lyder kritikken.M o d s æ t n i n g s f o rhold mellemansat og arbejdsstedUBVA-formanden er helt enigi målsætningen: Der skal tagesflere patenter og der skal væreincitamenter hertil: ”Men mid -let er tvang: afgivelse af paten -trettigheder, underretnings -pligt, erstatnings-ansvar, tjene -stepligt og så videre. Det er viinderligt imod, grundlæggendefordi det bringer forsker og uni -versitet/sektorinstitution i etmodsætningsforhold til hinan -den”. Han kalder det ”et særdelesvidtgående brud på indarbejdederetstraditioner, nårforskeren pålægges en ”underretningspligt”til straks at gørearbejdsgiveren opmærksom påmulige patentbare opdagelser.Gør forskeren ikke det, så kaninstitutionen kræve erstatninghos forskeren, eller forskerenkan rammes af tjenstlige sanktioner,hedder det i forslaget.Han peger på det besynderligei en gældsforpligtelse:”Hvornår er der tidligere idansk ret set eksempler på, aten ansat – der i øvrigt ikke kans i ges at have handlet ers t a t n i n g s-a n s v a rligt over for sin arbejdsgi -ver – forpligtes til at betale er -statning til arbejdsgivere n ” .L ø f t e b rud fra ministerietForslaget er blevet mødt medmassive protester for sit tvangselement.Spørgsmålet er, omministeriet vil fjerne tvangen?”Ministeriets problem er, athvis man fjerner tvangselemen -tet i loven og erstatter det medfrivillighed og aftaler på det en -kelte arbejdssted, så er der stortset ikke andet end fondselemen -tet (paragrafferne 15-16) til -bage …”, siger Bryde Andersen.Han mener, at AC’s UBVAudvalghar været udsat for løftebrudfra Forskningsministerietsside. Før ministeriet nemlig giki gang med arbejdet tilkendegavforskningsdirektør Ove Poulsenutvetydigt, at der ikke villeblive rørt afgørende ved forskerespatentret. Siden har BrydeAndersen ikke hørt fra ministerietog gik derfor ud fra, at lovforslagetlå i forlængelse afgældende ret. Han blev derformeget overrasket, da det megetradikale lovforslag blev lagtfrem.jøMinimalforskere 3Problemet er ikke nulforskere,men minimalfor1 zskere, lyderadvarsel fra KU’s naturvidenskabeligedekanEn styret evaluering 4Undervisningsministeriet tvangevaluering af Lærerhøjskolenigennem på trods af anbefalingerfra forskningsrådene for humanioraog samfundsvidenskabSektorforskere venter 5- spændt på rapport om deresområde: Vil den beskrive deproblematiske sider af deresansættelsesforhold?Patentlov 6-7Indberetningspligt og strafkritiseres af stort set alle. Mentages det ud af loven, eller kommerder bare modifikationer?Ph.d.’ernes tidsproblem 8-9Ph.d.-reformen skal evalueres:Bliver der mulighed for kritik afde snævre tidsrammer?Tidsbegrænset ansatte søges 10• til undersøgelse af gruppensarbejdsvilkårEvalueringsinstitut 11- for alle uddannelser betyderændringer. Ministeren vil kunneblande sig i opfølgningenUndervisningsbaseret forskning 14Man skulle tro, at dem der ikkeforsker meget til gengæld er megetaktive undervisere. Men sådan erdet ikke nødvendigvis. FAGLIGKOMMENTARLitteraturprofessorens tvivl 16Uddrag af Dag Solstads nyeROMAN om professoren, hvis livholdes sammen af vaner og uforanderligeværdierRespekt 18• og plads til universiteterneskultur, kræver professor Jørn Lundi UNIVERSLyst på arbejdspladsen 20At blande kolleger og privatlivkan nogle gange være et risikabeltforetagende. Men intime forholdvil uvægerligt opstå, når menneskerinteragerer


Medlemsblad for DM’s universitetsansatte(ULA), DM’s forskningsinstitutionsansatte, DJØF’sundervisnings- og forskningsansatte(under Overenskomstforeningen),samt IDA’s undervisnings-og forskningsansatte.LEDERBladets leder udtrykker fællesholdninger. Øvrige artikler ibladet er ikke nødvendigvis i overensstemmelsemed afdelingernessynspunkter.Eftertryk er tilladt med tydeligkildeangivelse.Redaktion:Lektor Leif Søndergaard, DMLektor Birgit Jæger, DJØFLektor Jens Heide, IDA( a n s v. h av. for dette nummer)Seniorgeolog Ingrid Salinas, DMJournalist Jørgen Øllgaard (DJ)Af lektor JENS HEIDE,fmd. for IDA’s undervisnings- og forskningsansatteRedaktionens adresse:FORSKER FORUMLyngbyvej 32 F2100 ØTelefon: 39 15 30 45 lok. 242Fax: 31 18 45 77E-mail: Joe@magister.dkFORSKER FORUMudkommer 10 gange om året.Bladet udkommer den første ugei hver måned.Næste deadline: 20. oktoberØvrige adresser:Dansk MagisterforeningLy n g by vej 32F2100 ØTlf. 39 15 30 45MagistrenensA r b e j d s l ø s h e d s k a s s etlf. 39 15 39 15DJØFGothersgade 133PB 21261015 Kbh. K.tlf. 33 95 97 00AAK –Akademikernes A-kasseNørre Voldgade 291358 Kbh. K.tlf. 33 95 03 95IDAKalvebod Brygge 31-331780 Kbh. V.tlf. 3318 48 48IAKtlf. 33 18 49 00Oplag: 7.500Foto: Søren Hartvig(hvor ikke andre er anført).Grafisk Produktion:Poul Rømer Designtlf. 33 13 39 32Tryk: Scanprint asG E N E R AT I O N S S K I F T EDa jeg for snart 30 år siden blev ansat på etdansk universitet, var forholdene ganske anderledesend i dag. State´n betalte en løn, der var absolutkonkurrencedygtig med det private erhvervsliv.Arbejdsbetingelserne var betydeligt bedre end idag. Der var tid til at give den bedste undervisning,hvor klasseundervisning vekslede med eksperimentelleaktiviteter. Undervisningsopgaverne tillod, atder også var tid til forskningsmæssig fordybelse, ogde administrative opgaver var få og små. Ansættelsestryghedenvar stor.I 70’erne startede den lønmæssige deroute, somstort set er fortsat siden da.I 80’erne blev antallet af studerende pr. lærer fordoblet.Undervisningen blev gennemført i størrehold og en række eksperimentelle undervisningsaktivitetermåtte opgives. Lærernes personlige kontaktmed de studerende blev væsentlig mindre. Alligevelblev der stadig mindre tid til forskning. Samtidigvoksede antallet af administrative opgaver både forden enkelte lærer og for universitetsinstitutterne. Isamme periode begyndte de politiske indgreb moduniversiteternes selvstyre og demokrati. Forskningsbevillingerblev gjort betingede af bestemtestyreformer, og antallet af ’cigarkasser’, der skullevirke adfærdsregulerende på universiteterne, voksede.Grundlaget for universiteternes egen planlægningsvandt ind.I 90’erne har vi set, hvorledes ansættelsestry g h e d -en langsomt forsvinder bl.a. på grund af taksameterordningenog svingende studentertal. Antallet afløstansatte lærere og forskere vokser og folk, der harlagt næsten et helt arbejdsliv på deres universitet,har måttet forlade dette i utide. I 1993 kom Universitetslovensom afløser for Styrelsesloven. Demokratietblev alvorligt indskrænket. Til gengældskulle selvstyret retableres.Ide kommede ti år forlader en stor del af de universitetslærere,der blev ansat i 60’erne og70’erne deres stillinger for at gå på pension (“år2005-problemet”). Universiteterne forsøger at rustesig til dette generationsskifte ved at tiltrække ungeforskere. Men de økonomiske ressourcer tilladerkun ganske få af disse fremrykkede ansættelser –om nogen.Hvad er det da universiteterne kan tilbyde de ungeforskere?En løn der kun sjældent vil være konkurrencedygtigmed lønnen i alternative stillinger. Måskekan den nye lønform råde bod på dette, når (hvis)der kommer flere penge i systemet. Der vil væremeget begrænset tid til forskning, og kun få kanregne med “faste” stillinger.Naturligvis vil jeg ikke her tale for at tiden skalskrues tilbage til 60’erne. Meget har ændret sig sidenda. Men når universiteterne skal ud og konkurrereom de bedste forskere, hvor udbuddet i de kommendeår bliver meget lille p.g.a. de små årgange,skal man nok have noget bedre at tilbyde.Hvad vil Forskningsministeriet gøre i denanledning?Ministeren har udtalt, at der i løbet af de kommendemåneder vil komme et forslag til revision afstillingsstrukturen, så det bliver mere attraktivt atblive forsker og underviser på universiteterne. Viforventer at blive inddraget i udarbejdelsen af forslaget.Vores råd til Forskningsministeren vil være:• At gøre et glidende generationsskifte muligtved fremrykkede ansættelse af forskere i “lånestillinger”,der tilbageleveres når de ældre forskeregår på pension omkring år 2005.• At gøre ansættelsesforholdene mere attraktive vedat øge antallet af varige stillinger (ved at skære antalletaf tidsbegrænsede stillinger ned) og at forbedrekarriere-mulighederne ved oprykning fraadjunkt til lektor og fra lektor til professor efterkvalifikationsbedømmelse og uden at man behøverat søge en opslået stilling.• At gøre forskningsmulighederne bedre ved at giveflere basismidler (og dermed færre “cigarkassepenge”)og sørge for mere stabile bevillinger tiluniversiteterne.• Og så er der lige det med lønnen. Ministeriet vedjo godt, at universiteternes lønninger slet ikke kankonkurrere med tilsvarende forskerstillinger i detprivate erhvervsliv…2 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


M I N I M A L F O R S K E R EFo rs k n i n g s v og t n i n g s reglerne funge re r, lyder dekans fo rsikring til politikerne. Pro blemet er ikke nulfo rs k e re, men minimalfo rs k e re,lyder hans advarsel til fo rskerneProblemet er ikke nulforskere,men minimalforskere”.Forskningsvogtningsreglerne –om publiceringshyppighed – virkerefter hensigten, fortæller dekanHenrik Jeppesen fra KU-naturvidenskab.Men reglerne kanvære et problem, hvis de opfattessom en acceptabel forskningsnormfor forskerens arbejde.“Det kan blive et problem, hvisreglerne får forskere til at tro, atde kan nøjes med dette minimum;at hvis de bare lige klemmer sigover snoren hvert år, så er detnok. Det er selvfølgelig i orden,at man i et par år er nede i enforskningsmæssig bølgedal, hvorman bare lige klemmer sig overstregen, men det er ikke udtrykfor en acceptabel indsats over enlængere årrække ...”, siger KUdekanen,hvis fakultet er landetsstørste med ca. 490 vip’ere.En forebyggende foranstaltningmod minimaltænkningen er,at institutlederne i højere grad måarbejde med handlingsplaner forinstitutterne, så man med henvisninghertil kan sætte folk i gang.Ingen er blevet fyret,men flere er gået selvI 1997 var der 14 medarbejdere,som blev ramt af forskningsvogtningenpå KU’s naturvidenskabeligefakultet. Der var der 9 medarbejdereder fik en mundtligpåtale, 1 fik en skriftlig påtale, 3fik trediegangspåtale og endeligvar der 1, som stod til fyring, mensom inden da søgte frivillig fratræden.“Der er ikke forskere, som di -rekte er fyret med henvisning tilforskningsvogtnings-reglerne.Men nogle valgte selv at gå før ti -den. Vi kender godt grunden; reg -lerne puster dem i nakken, så devælger selv at gå, før de bliverramt af reglerne ...”, fortæller dekanen,der ikke vil sætte proportionerpå, om 14 ramte ud af 491ansatte er nok:“Jeg kan kun stole på mine in -stitutlederes vurderinger. Menjeg ved positivt, at mange medsvag forskningsindsats har for -ladt os siden de interne reglertrådte i kraft i 1989, men natur -ligvis vil der stadig være folk somkommer ind i en død periode. En -delig er der jo også nogle, somselv vælger at holde op, fordi kra -vene til arbejdet og konkurrencener hård. Og de fremgår jo ikke afstatistikkerne”.Han siger, at det var så som såmed “frivilligheden” hos nogle afdem, som får påtaler: “Jeg havdeda kun været dekan i 3 måneder,da der kom to ind som fik valgetmellem en opsigelse eller en fratrædelsesordning…”.P u b l i c e r i n g s k r a vKU-naturvidenskabs vogtningsreglerkræver, at hver medarbejdersom et minimum inden for en3 årig periode skal have væretforfatter / medforfatter til enten:• eet arbejde i en anerkendt internationalpublikation ellerpublikationsserie med referee• en monografi eller lærebogpubliceret på et internationaltanerkendt forlag• eller en tilsvarende væsentligvidenskabelig udgivelse.Hvis indsatsen ikkehar været tilfredsstillende,skal det påtalesmundtligt efter 2. år.Hvis der ikke er rettetop på problemet skalder efter 3. år udstedesen skriftlig advarsel(med kopi tildekanen). Og i detfjerde år kan dekanenudstede enskriftlig advarselmed krav om, at forholdetskal være rettetop ved udgangen afdet 5. år. Og herefter kan personenopsiges med henvisning tilmanglende publicering.Fleksibel fort o l k n i n gHans erfaring siger ham, at detkan være et fortolkningsproblem,hvad der egentlig er en publikation?Og kan der virkelig være 6forfattere til en publikation på enside i et internationalt tidsskrift?Det er i høj grad op til en fleksibelfortolkning. Men ordene“samlet acceptabel forskningsindsats”(reg l e rne) skal forstås således,at en manglende opfyldelseaf minimumskravene ikke automatiskudløser en advarsel, hvisinstitutlederen ved en samlet vurderingskønner, at den pågældendesindsats har været acceptabel.I n s t i t u t l e d e rnes ro l l eDet helt essentielle for at forskni n g s vogtningen fungerer er, at institutlederenudviser dømmekraftog faktisk følger reg l e rne. Dekanenkan nemlig ikke have ove r bl i kover de enkelte fa g o m r å d e r.“Det er hovedprincippet, at in -stitutlederen holder øje med, atder ikke er forskere/undervisere,som kommer ind i dødvande.Hvis det sker, så må de opmuntrefolk til at komme videre. I langtde fleste tilfælde opfatter de an -satte det som noget positivt. Derer ikke nogen institutledere, somtager skridt over for en ansatuden at der er overvejet, hvordanman kan hjælpe forskeren til at fåpubliceret eller få problemet ud -bedret”.Dekanen siger, at fakultetet harforståelse for, at folk af personligegrunde – hvis de har oplevetdramatiske begivenheder – opleveren nedgang. De kan ogsåhave forsømt publicering i en periodepå grund af for meget undervisningeller administration.Eller de kan simpelthen have tabtgnisten. “Så er det institutlede -rens opgave at hjælpe dem i gangigen med den største grad afstøtte. Forskningsvogtning kanogså indeholde en reel forsk -ningshjælp, som der står i reg -lerne.Men hvis folk ikke vil tageimod gode råd efter en uaccepta -bel indsats, så er der jo ikke såmeget at gøre og så kommer deralvorligere sanktioner”.Det er i øvrigt dekanens oplevelse,at der er kommet mere statusi institutlederjobbet og atdisse faktisk er begyndt at tagelederrollen på sig, hvor postenmåske tidligere mere var en pligttjans.Henrik Jeppesen har dog oplevetledersvigt; en institutleder harsåledes fået en løftet pegefingerfor ikke at have grebet ind tidligerei nogle interne faglige problemer.Myter om nulforskere“Det er rimeligt, at politikernekræver kvittering for forskernesindsats. Men nulforskere er stortset en myte: 95 procent af de an -satte yder en stor oganerkendelses -værdig ind -sats. Der kanvære en -kelte, somlaver en -kelt -mands -forskningog gem -mer sig,men mangeaf dem er altsårejst – direkte el -ler indirekte somfølge af, at kravene erblevet større eller som følgeaf forskningsvogtningsreg -lerne”.Naturvidenskabsdekanen giverheller ikke meget for mytenom, at der blev ansat alt formange dårlige forskere i 60’erneog 70’erne og at de sætter spor idansk forskning i dag: “Det eraltså ikke rigtigt. De er ikke stjer -neforskere, men heller ikke nul -forskere; langt de fleste gør etgodt stykke arbejde. Hvis det eret problem, at der blev ansat altfor mange dengang, så må manda ikke glemme, at det var politi -kerne, som bestemte at sektorenskulle ekspandere…”Dekanen sender hermed problemetmed de mange ansættelserretur til politikerne. Det erhans forskningspolitiske hjertesagfor tiden:“Mange af dem, som blev ansatd e n ga n g, går på pension om 6-7-8år – omkring år 2005 –og det skaber et pukkelproblem,som politikerne er nødt til at løsesnarest muligt”.jøF O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 3


EN STYRET EVA L U E R I N G ?Undervisningsminister Ole Vig Jensen trodsede den fag l i ge rådgivning fra fo rskningsråd, da han iga n g-satte fo rs k n i n g s evaluering for Lærerhøjskolen og da han nedsatte et 6-pers o n e rs ev a l u e r i n g s p a n e l .Det ly k kedes ikke Fo r s k n i n g s -ministeren at få sammenlagtde enkelte forskningsråd,men i al ubemærkethed læggerministeriet op til en strukturændring,som skal styrke koordinationen– styringen – af bl.a. rådene.Forskningsministeriet vilcentralisere styringen af forsknings-og fondsfunktionen underministeriet. Derfor opslog man iaugust en stilling som direktørfor en styrelse, som skulle omfatterådgivningsorganet Forskningsforum(ikke at forvekle medFORSKERforum, red.), de seksstatslige forskningsråd samt omnogle år også det, der i dag hedder”Forskerakademiet” i Århus.Stillingen er nu genopslået, forat få flere ansøgere ind i forholdtil det første opslag – tilsyneladendefordi man ikke fikansøgere, der var ”tunge” nok iførste omgang (opslaget forsikrerdog, at ansøgere fra første rundeindgår i det samlede ansøgerfelt).Ministeriet søger en stærk person,som skal kunne organisere etsamlet rådgivningssystem ”ioverensstemmelse med den nyelov om det forskningsrådgivendesystem”, skal udvikle grundlagetfor en ”resultatkontrakt” mellemForskningsrådsstyrelsen og ministeriet,skal koordinere rådenesstrategiplaner m.m.Det er et udtrykkeligt krav, atden pågældende skal have indgåendekendskab til forskningsadministrationog fondsfunktion,kendskab til universitetsadministrationog –ledelse. Der varansøgningsfrist d. 5 oktober.Styrelsen vil først blive etableret,når direktøren er udpeget.jøNye oplysninger synes at bekræfteformodningen om,at evalueringsproceduren forLærerhøjskolen var politiskpræget. Hidtil ikke offentliggjorteoplysninger viser nemlig,at ministeriet fuldstændig valgteat ignorere protester fra de samfundsvidenskabeligeog humanistiskeforskningsråd mod procedurenfor forskningsdelen.Undervisningsminister OleVig Jensen havde stort hastværkmed at få proceduren igennem ogmed at få nedsat en styregruppe.Det skulle gå så hurtigt, at mannærmest nedsatte en styringsgruppei august 1997 før kommisorietvar klart (i oktober).Hastværket skyldes formentliget politisk pres mod Lærerhøjskolenfra enkelte folketingsmedlemmermed seminarietilknytning,samt ministerens egen næretilknytning til højskole- og seminarie-miljøet.Evalueringseksperter harpåpeget, at netop valg af evalueringsprocedureog udpegning afstyregruppe er svagheden i detdanske evalueringssystem.Begge dele kan nemlig foregåsærdeles centraliseret, stort setefter “rekvirentens” (politiske)ønsker.Anbefalinger i et andet lysMed den stærke styring af procedure,kommisorium og udpegningaf styregruppe står evalueringsrapportensi et andet lys.Rapporten søger at undgå denproblematiske forskningsdel vedat konkludere, at styregruppenikke har “forholdt sig til kvaliteteneller niveauet i de enkelteforskningsarbejder, men mereoverordnet til forskningens vilkår,profil, ledelse og formidling”.På trods af denne mangelkritiserer rapporten imidlertidDLH for en manglende focuseringi forskningen og anbefaleren opstramning af strukturen efteren sektorforsknings-model.Men også andre af anbefalingernekan ses i lyset af de forskelligeinteressenter. Det er såledespåfaldende, at DLH kritiseres foren lav kandidatproduktion, menogså for svagheder i dele forskningen.Til gengæld får man storros for efteruddannelsen. Den rosstår imidlertid i skærende kontrasttil evalueringspanelets anbefaling:at efteruddannelses- ogkursusvirksomheden skal overtagesaf selvstændiggjorte DLHafdelingeri provinsen i et samarbejdemed de betrængte seminarier.Det forslag vil virke somnødhjælp til nogle af (udkants-)seminarierne i provinsen, somhar stærke fortalere i lokalområderneog blandt provinsens folketingsmedlemmer.(Se FOR-SKERforum nr.117).Ingen universitetsforskereMinisteriet gennemtrumfede enevaluering af forskningen imodfagkyndiges råd og med en forskningskompetence,som slet ikkeopfyldte rådenes ønsker.Forskningsrådene for humanioraog samfundsvidenskab protesteredekraftigt mod eva l u e r i n g s m å d e n .Det humanistiske forskningsrådkritiserede (i oktober 1997),at det overordnede evalueringspanelikke har kompetencer indenfor humaniora. Man anbefalede,at evaluerings-proceduren,panelsammensætning blev lavetom før man fandt det fagligt forsvarligtat deltage. Rådet villealtså ikke medvirke til evalueringen,og pegede derfor ikke påmedlemmer til evalueringens underkomiteom forskning.Det samfundsvidenskabeligeforskningsråd fandt den anvendteprocedure mangelfuld, og fandtikke at Evalueringscentret – sombeskæftiger sig med undervisningsevaluering– var kvalificerettil at foretage en forskningsevaluering,og rådet fandt ikke, atden faglige kompetence var tilstede til dækning at Lærerhøjskolensforskellige forskningsområder.Rådet undlod derfor ogsåat udpege medlemmer til underkomiteen.Dette forhold omtales ikke iEvalueringsrapporten, hvor detblot anføres, at forskningsrådene“fik mulighed for at indstillemedlemmer”.Det naturvidenskabelige forskningsrådpegede derimod på topersoner med sagkyndig kompetenceinden for ”naturvidenskab,erfaringer fra undervisning i folkeskolensstore naturvidenskabeligefag”. Heraf blev den ene udpegettil det særlige panel vedrørendeforskning og bibliotek.Fri fortolkning afk o m m i s o r i u m ?Selve evalueringen er foregået efterEvalueringscentrets retningslinier,hvor centret har stillet enprojektleder til rådighed for Evalueringspanelet.Det er såledesevalueringspanelet, som har detoverordnede faglige ansvar forevalueringen, og det er såledesogså panelet, som er ansvarlig forde kontroversielle anbefalinger.Panelet har da også opfattetkommisoriet bredt, og fremkommetmed analyser og anbefalinger,som går ud over kommisoriet.Blandt de centrale problemstillingerindgik bl.a. DLH’s“samarbejde med andre institutionerog brugere af DLHs ydelser”(kommisoriet af 10.okt.1997). Det har panelet valgt atfortolke som en skjult præmis forevalueringen: at “seminarierneuden tvivl inden for den nærmestefremtid skal indgå som forhandlingspartnerei forbindelsemed andre og mere vidtgåendesamarbejds- og / eller fusionsplaner”,som det hedder flere stederi rapporten.Vestagers planer?Den kontroversielle rapport harskabt spænding om den nye undervisningsminister,MargretheVestagers, planer. Vil hun brugerapporten til at nedlægge DLHog oprette et Danmarks PædagogiskeInstitut – og vil hun samtidigstøtte seminiarierne ved atlade dem overtage efteruddannelse?Hun har indkaldt en kreds afinteressenter i “lærernes efter- ogvidereuddannelse” til et møde .Hun har afventet resultatet afevalueringsrapporten, før hunville præsentere sine visioner påområdet. Det skete efter redaktionensslutning d. 30. september.Til mødet var nogle af de centralekombattanter inviteret:Danmarks Lærerhøjskole, LærerseminariernesRektorforsamling,Lærerseminariernes Bestyrelsesforeningm.fl.jø4 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


P R I O R I T E R I N GEneste resultat af de mange høringssvar om den ny ea n s æ t t e l s e s b e k e n d t g ø relse: Bedømmelsesudvalgkan blive bedt om at prioritere ansøge r n e.Bedømmelsesudvalget skalikke prioritere blandt ansøgerne. Men ledelsen kangodt anmode om “en vejledende prioritering af fagligtkvalificerede ansøgere”.Forskningsministeriet kunne ikke overhøre en massivkritik af, at bedømmelsesudvalget ikke skulle prioritereblandt de ansøgerne. Det ville føre til “faglig udhuling”,fordi man ikke nødvendigvis vil vælge den bedsteansøger, lød den kraftige advarsel fra en række professorerog lektorer på naturvidenskab (se FORSKERforumnr. 117).Forskningsministeriet understreger dog, at det ikke erreglen, men undtagelsen at bedømmelsesudvalget skalprioritere: “Bedømmelsesudvalget har ikke til opgave atforetage en prioritering blandt de fagligt kvalificeredeansøgere af, hvem der bør ansættes i stillingen. På ledelsenskonkrete anmodning kan udvalget dog foretage envejledende prioritering af fagligt kvalificerede ansøgere”,hedder det.Denne formulering var den eneste indrømmelse, somForskningsministeriet gav, da den nye ansættelsesbekendtgørelseblev præsenteret i begyndelsen af september.P rotester ikke hørtMinisteriet valgte at overhøre en lang række af høringssvarenesindsigelser, for eksempel:At der ikke er åbenhed om bedømmelserne. For fremtidenkan en ansøger kun få indsigt i sin egen bedømmelse.Han eller hun kan ikke få at vide, hvem der i øvrigt harsøgt og hvordan disse er bedømt.• At det er problematisk, at an-sættelser kan ske på grundlagaf mange forskellige kriterier (forskningsproduktion,undervisningskvalifikationer, samarbejdsevner, kønm.m.), men at den ansættende myndighed ikke behøverat komme med en begrundet udnævnelse.• At især fagforeningerne havde krævet, at der udtrykkeligtskulle være anført, at ledelserne skulle / kunne nedsætteet ansættelsesudvalg, som skal består af repræsentanterfor ledelsen og for VIP’erne på det institut, hvorden ledige stilling er placeret. (se FORSKERforum 117).Bekendtgørelse om ansættelse af lærere og videnskabeligemedarbejdere ved uni versiteter m.fl.under Forskningsministeriet .F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 5jøS E K T O R F O R S K E R E SP R O B L E M E RSnart aflev e res rapport om sektorfo rsknings fo r h o l dDer hersker stor spændingblandt sektorforskere omden rapport, som Analysecenterfor Forskning skal aflevere indenårets udgang. Rapporten skal beskrive”sektorforskningens rolleog institutionernes arbejdsbetingelser”.Analysen tager udgangspunkti forskningsstatistikken,interviews med direktørernesamt i et spørgeskema, som ersendt ud til menige sektorforskere.Blandt forskerne hersker derisær spænding om i hvor høj gradrapporten vil komme til at beskrivede problematiske sider afderes ansættelsesforhold: I hvorhøj grad har forskerne frihed tilselv at vælge projekter? I hvorhøj grad er der bindinger forbundetmed ekstern finansiering?Hvor meget tid bruger man på atsøge eksterne midler? I hvor højgrad er der tid og penge til at færdiggøreforskningsresultater, såde kan være meriterende for forskeren?I slutningen af august månedafleverede mange sektorforskereet spørgeskema til brug for undersøgelsen.Skemaet stilledesåvel faktuelle spørgsmål somholdnings-spørgsmål.Arbejdstiden og frihedenFaktuelt blev der spurgt til forskerenskarriere-, ansættelses-,familieforhold m.m. Der blevisær spurgt ind i arbejdstidensfordeling, fx om der er tidsregistrering,faste arbejdstider ellerom der er stor fleksibilitet i arbejdstiden.I disse spørgsmål varder ikke lagt op til en beskrivelseaf de problematiske bindinger iarbejdet.Det var der derimod i holdningsspørgsmålene, hvor manskulle erklære sig helt enig /overvejende enig / hverken enigeller uenig / overvejende uenig /helt uenig i følgende udsagn:• Jeg bruger for meget tid påprojektansøgninger• Jeg bruger for meget tid til ad -ministration• Jeg har passende tid til denforskning, der er meriterende• Jeg bruger for meget tid på ud -redninger.Ved præsentation af analyseopgavensagde Analysecentrets direktørKaren Siune, at der ikke låi opgaven, at rapporten skulledække over eventuelle problemer.jø


PAT E N T L O VG O D T G Ø R E L S E ?Tvangselementet er det mest uspiselig i patentlov - fo rs l aget, men også andre elementer er stærk tk r i t i s abl e, siger jura p ro fe s s o r“Lovteknisk meget lidt gennemtænkt”.”Meget ringe”.Formanden for AC’s UBVA(Udvalg til beskyttelse af videnskabeligtarbejde), Mads Bry d eAndersens kritik af patentlov - f o r-slaget er sønderlemmende. Hankritisererer først og fremmestt vangsaspektet, men også andredele af lovforslaget får kritiske bemærkningermed.”Selv om der også er mangler i1955-loven om ”arbejdstageresopfindelser”, så ville en kopie -ring af den trods alt have givetstørre retssikkerhed for offentligtansatte end det lovkompleks, somer lagt frem”.Bryde Andersen siger, at privatansatteforskere (gennem Lovom arbejdstageres opfindelser)har en bedre beskyttelse end forskerepå universiteterne og i sektorforskningenfår. Gør en privatansaten uventet opdagelse så hardenne krav på en godtgørelse,uanset om der er truffet aftale omindustriel anvendelse. Det gælderikke for de offentligt ansatte, somikke har sikkerhed for, at opdagelsenvil blive udmøntet i (aftalerom) anvendelse. Her har forskereningen indflydelse på,hvem der laves aftaler med m.m.G o d t g ø relse for hvad?Juraprofessoren stiller spørgsmålved, hvordan ”godtgørelsen” tilforskeren skal udregnes. Hanpåpeger, at det er helt skævt, nårministeriet sammenligner privatevirksomheders aktivering af patenterog så de muligheder, somoffentlige institutioner vil få ifremtiden (bl.a. som følge af patentlovforslaget).Lovforslagetgår ud fra en sidestilling af retsstillingenfor den offentligt ansatteog den privatansatte.Problemet er bare, at det privateer meget bedre gearet til atudnytte patenter kommercielt.Beredskabet på universiteterog i sektorforskningen er megetmindre, og det betyder, at denfaktiske godtgørelse, som forskerenkan se frem til, vil være beskeden– når denne tvinges til atafgive sit resultat.”Private virksomheder, hvisproduktion er indrettet på at nyt -tiggøre patentbar forskning ogudvikling, i almindelighed vil fålangt større værdi. Og dermed vilde også være forpligtet til at afstålangt større godtgørelse af de an -sattes opfindelser. Sammenlig -ningsgrundlaget mellem offent -ligt og private forskere er dermedikke bæredygtigt”, fastslår professoren.Hvis forskeren selvvil udnytte?Lovforslaget går ud fra, at en forskerkan afgive rettighederne tilsin forskning mod en godtgørelse.Men han kan også vælgeat betale arbejdsgiveren for selvat udnytte patentet. Også her vilder være alvorlige problemermed at beregne købesummen.Her kommer en anden ”urovækkendekonsekvens” af den foreslåedevederlagsregel, mener juraprofessoren.Forslaget synes på dette punktat forudsætte, at forskerens udnyttelseaf forskningsresultatetsker som led i forskerens etableringaf en selvstændig virksomhed:”Herved er det faktisk virk -somheden – og ikke forskeren –der forudsættes underlagt for -pligtelsen til at svare godt -gørelse”, siger Bryde Andersen.“Det lovforslag er enuheldig konsekvens af,at området er overførtfra Undervisnings-mini -steriet til Forskningsmi -nisteriet. I Undervis -ningsministeriet havdeman dog trods alt fåeten vis fortrolighed medden kultur, som hersker iforskningsverdenen, ogderfor havde man aldrigfremsat et lovforslag,der er så lidt gennem -tænkt og ude af trit medsagkyndiges vurderinger.Den forståelse har mantydeligvis ikke nået at fåopbygget i Forskningsministeriet”.UBVA-formand Bryde AndersenIngen etiske re t t i g h e d e rIfølge lovforslaget har forskerenafgivet meget af sin myndighedover en opfindelse, når institutionenhar overtaget denne. Det erherefter op til institutionen at beslutteom patentet skal udnyttesog af hvem.Et andet aspekt er, at mangeforskere anser det for uetisk atpatentere den forskning, som skeri det offentlige, og mange forskereopfatter patentretten overfor visse opdagelser som uetisk(fx bioteknologi, kloning m.m.).Lovforslaget giver imidlertidikke den enkelte forsker ret til atmodsætte sig patentering af etiskegrunde. Beslutningen liggerudelukkende hos institutionen.Bryde Andersen finder det problematisk:”Realiteten er altså den, at lo -vforslaget ikke bare gør indgreb iforskernes økonomiske rettighe -der og deres forskningsresultater,men reelt også i, hvad man kankalde de ”etiske rettigheder”,som hidtil har været betragtetsom en integreret del af den aka -demiske forskningsfrihed”.U k l a re grænser:Hvad er ’i tjeneste’?Grundtanken i forslaget er, at arbejdsgiverenovertager retten tilegne medarbejderes resultater,hvis disse er er blevet til i tjenesten.Men der er ingen saglig afgrænsningaf, hvad der er ”tjenesten”.I praksis vil alle forskerensopfindelser i fritiden inden forhans arbejdsfelt være arbejdsgiverens.Det betyder, at hvis botaniklektorengensplejser en potteplantederhjemme, så tilhører opdagelsenuniversitetet.”Forskningsministeriet harikke foretaget en saglig afgræns -ning af, hvad der er ’tjenesten’,for tjenestebegrebet findes ikke isamme forstand som på det pri -vate arbejdsmarked, hvor opfin -derloven gælder. I det private hardu en overordnet og du har en af -grænset arbejdsopgave; derfor erdet også rimelig nemt at konsta -tere om din opfindelse hører tildit tjenesteforhold. På universite -tet har du ikke den tjenestekon -trol, og derfor kan dit arbejdeikke afgrænses.Og i lovforslagets forstandkommer det til at betyde, at althvad der interesserer dig indenfor tjenesteforholdet tilhører ar -bejdsgiveren …”, mener BrydeAndersen.jøL o v f o r s l a g e t :I dag ligger ophavsretten og patentrettenene og alene hos denenkelte forsker. Lovforslaget eren svækkelse af den enkelte forskers– universitets- som sektorforskers– ejerskab og dispositionsretover sine forskningsresultater.Det erstattes af et samarbejdemellem institution og forskerom patentering, hvor forskerenfår en ikke nærmere defineret”godtgørelse” for sin opdagelse.Det er derefter institutionen sommå bære omkostningerne og tagehånd om selve patenteringsprocessen.I praksis betyder forslagetnogle indskrænkninger og forpligtelserfor forskeren:Forskeren får pligt til at ind -berette alle opdagelser, som vilkunne gøres til genstand for enkommerciel udnyttelse. Hvisdenne forpligtelse ikke overholdes,kan forskeren straffes.Når en opdagelse er indberettet,skal institutionen inden for 4måneder lave en ”teknisk, juridiskog markedsmæssig vurdering”af denne med henblik påeventuel patentering. Herefterskal der indgås en aftale om patentet- herunder om ”godtgørelse”,hvis forskeren ønsker atafgive patentet – som den enkelteinstitution fastsætter.Forskeren kan dog også vælgeselv at udnytte opdagelsen, og iså fald er det forskeren som måbetale en ”godtgørelse” til institutionen.Hvis institutionen derimod ikkeer interesseret i opdagelsen tilfa l-der alle rettigheder forskeren.Lovforslaget indskrænkerforskerens publiceringsret .Denne må ikke publicere sine resultateruden skriftlig tilladelse,som skal gives så snart offentliggørelseikke skader patentet. Hvisinstitutionen ikke finder opdagelseninteressant, kan forskeren fritoffentliggøre.jø6 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


“M O D I F I K AT I O N E RPÅ TVA N G E N ?I n d b e retningpligt og straf kritiseres af stort set alle. Spørg s m å l e ter om det tages ud af loven eller om ministeriet nøjes med nog l em o d i fikationerLovforslaget virker stødendepå forskerne, fordi det læggerop til en bureaukratisk indberet -ningspligt og tilsvarende sankti -onsmuligheder, der er fremmedfor dansk universitetsmentalitet”.Med disse ord tog medlem afDanmarks Forskningsråd, NO-VOs forskningschef Børge Diderichsen,afstand fra patentlovforslagetsmest kontroversielledel. Han er én af mange, som harkritiseret netop det aspekt, og hanfinder mange støtter i sin argumentation:”Da den enkelte opfinders en -gagerede medvirken er afgørendefor, om der kan udarbejdes værdi -fulde patentansøgninger, må mo -tivationen til patentering -og ud -skydelse af offentliggørelser, derkan skade patenteringsmulighe -der – derfor primært komme fraforskerne selv”.E rh v e rvsmanden:Modificer forslagetEr der mange kritiske røster omtvangsaspektet – selv fra arbejdsgiverside– så er det langt fra alle,som kræver tvangen og strafaspektetfjernet. Diderichsen foreslårda også nogle modifikationeraf lovforslaget, som afbøderde værste følgevirkninger:Sagsbehandlingstiden for behandlingaf en anmeldelse måvære kortere end 4 måneder.Det er kun de tilfælde, deråbenbart kan give anledning tilopfindelser af kommerciel værdi,som skal anmeldes.Den enkelte forskers mulighedfor selv at nyttiggøre opfindelsengennem oprettelse af egen virksomhedmå forbedres.DTU: God lovPå DTU – som er i tæt dialog medministeriet – tages der positivtmod lovforslaget. Man er blot ærgerligover, at formuleringerne iet ellers velment lovforslag fraForskningsministeren har puffetdebatten om patentforslaget i ennegativ retning. Lovtekstens bemærkningerom pligt og straf harforrykket diskussionen om de positiveintentioner: ”Dette er jo ivirkeligheden et tilbud til forskereog universiteter om at hjælpes admed at øge opmærksomhedenomkring patenterbare ideer ogopdagelser, som kan udnyttes er -hvervsmæssigt”, siger DTU’sprorektor Knut Conradsen (tilINGENIØREN d. 25.9).DTU kræver imidlertid hve r-ken indberetningspligten ellers t r a f r eg l e rne taget ud af forslaget:”Opstå der problemer omkringindberetningspligten, som er et aflovens hovedpunkter, kan vi godthåndtere det her i institutionenuden regler for straf”, forsikrerprorektoren. Han forklarer imidlertidikke, hvorfor strafreglerneså er nødvendige i lovforslaget.Prorektoren siger i øvrigt, atDTU vil prioritere at få patenternepå gennembrud i de storestrategiske satsninger (som fxMikroelektronikcentret ellerCOM-centret), mens man nok villade ophavsretten og initiativet gåover til forskeren i enkeltsager.IDA: Problematisk tvangIngeniørforeningen – som bådeorganiserer ejere af private virksomheder,privatansatte og offentligtansatte forskere - vil havetvangselementet fjernet.Man foreslår i stedet en tilskyndelsetil en større frivillighedhos forskeren. Og et vigtigt ogklart incitament kunne være, atder på forhånd var aftalt en fordelingaf gevinsten, så forskeren frivilligtindgår aftalen. Forbundetforeslår en model med 1/3 til forskeren,1/3 til instituttet og 1/3 tilinstitutionen. Det vil også være etincitament, hvis patenter blivermeriterende i forbindelse medforskerkarrieren, at patenter kanhonoreres med løntillæg m.m.I forlængelse af frivillighedsprincippeter IDA betænkelig vedde skrappe sanktionsmulighederover for forskere, der undlader atindberette et muligt forskningsresultat.Det er bl.a. ikke rimeligt,at der ikke er administrative ankemuligheder;forskeren er altsåafskåret fra at klage.Endelig siger IDA, at hele opbygningenaf en ”patentorga n i s a-tion” risikerer at bl ive bu r e a u k r a-tisk. Fo r bundet foreslår derfor, atder s a m t i d i gg ives mulighed for ato p bygge samarbejde med andreinstitutioner om patentekspert i s e ,h e runder de nye innova t i o n s m i l-j ø e r, patentdirektoratet og priva t ep a t e n t a g e n t e r, således at der ikkeo p bygges unødvendige og parallellepatentorga n i s a t io n e r.jøT R E D J E D E L S - D E L I N GB i o t e k n o l ogi-udvalg stiller patentfo rs l ag, som står i skære n d ek o n t rast til Fo rs k n i n g s m i n i s t e rens lov fo rs l agKU’s regler for patentering børbygge på frivillighed ogikke på tvangselementer. Sådanlyder anbefalingen fra et udvalgom patentering og licensformidlingaf bioteknologi. Udvalgetsrapport står i skærende kontrasttil nogle af forskningsministerenstvangselementer. Ministeren vilnemlig tvinge forskerne til at patenterederes opdagelser, hvis dehar kommerciel værdi – og hvisde undlader at gøre det og i stedetpublicerer deres resultater, skalde som straf kunne idømmes erstatning.B i o t e k n o l og i - u d valget foreslåren patenteringsordning, som er baseretpå frivillig deltagelse fra forskerens side. Hvor ministerens lovforslagvil gennemtvinge et ejerskabtil universitetet, vil arbejdsgruppenlade den enkelte forske rselv afgøre, om hans eller hendesforskningsresultater skal patenteresog i samarbejde med hvem.Universitetet skal stille en servicetil rådighed, som gør detnemmere at komme igennemmed en patentansøgning. Hvisforskeren vælger at bruge denneservice, overlader han rettighedernetil universitetet. Tilgengæld vil forskeren og dennesforskningsmiljø få del i de senereindtægter fra patentet (efter entredjedelsmodel).Arbejdsgruppen bag taler forfrivillige ordninger, hvor den enkelteforsker har størst mulig indflydelsepå den kommercielle udnyttelseaf sine opfindelser. Ogdet er samtidig en væsentlig delaf forskerens motivation for atpatentere.I ministerens lovforslag er detinstitutionens beslutning, hvo r d a npatenter skal udnyttes og af hve m .B i o t e k n o l og i - u d valget ser i stedethellere, at forskeren selv afgør,h v i l ken partner er er optimal.Tre d j e d e l s o rd n i n gArbejdsgruppen foreslår, at patent-og licensindtægterne (efterat udgifterne er betalt) fordelesefter en tredjedelsmodel, således• en tredjedel går til en særligpulje, der skal finansiere fremtidigepatenter og i næste omgangalmene forskningsformålved KU• en tredjedel går til forskningved opfinderens (opfindernes)eget institut (institutter)• en tredjedel går til opfinderen( o p fi n d e rne) privat. Denne kanevt. donere midlerne til en fond.Tredjedelsmodellen tilgodeser defaktorer, der ligger bag forskningsresultatet,nemlig universitetsinfrastruktur, forskningsmiljøetsfaciliteter og forskerens arbejdsindsats.Det anføres, at modellenanvendes på mange universiteteri udlandet, som har enklar patentpolitik.Det er samtidig Bioteknologiudvalgetsvurdering, at forskernevil være glade for en sådan fordeling.De vil nemlig ofte føle ligeså stor interesse i at få yderligereforskningsmidler som et personligtøkonomisk udbytte, hedder det.P I S K”Det er næsten ren pisk og ingengulerod. Dernæst har Forsk -ningsministeren endnu en gangvist at han ikke har fattet forskel -len mellem universiteter og sek -torforskning ved at slå dem overén kam. Universiteter har - uan -set fag, kulturelle institutionerm.m. – til formål dels at frem -bringe ny erkendelse uden kom -mercielle eller politiske hensynog dels at undervise på det høje -ste niveau. Sektorforskningsinsti -tutioner har derimod en missioninden for et givet kommercielt el -ler politisk emne”, siger formandenfor AC’s forsknings- og uddannelses-udvalg(UFU), lektorBjarne Andresen. Han er godtklar over, at han sætter tingene påspidsen, men hans pointe er, at deto typer institutioner ikke kankøres på samme måde: ”Sektor -forskningsinstitutioner skal løseen bestemt opgave, de er derforstyret af ydre kræfter og rappor -terer til opdragsgiveren. Univer -siteternes (forsknings-) produk -tion er publikation i fortrinsvisinternationale tidsskrifter til ga v nfor hele menneskeheden – for nuat sige det lidt højtravende …”UFU-formanden mener, atForskningsministerens patentlovs-forslager et udtryk for ministerenstankegang. Der er mangeelementer i forslaget, som er heltuforeneligt med universiteternesarbejdsform og formål, fx: ”Daen universitetsforskers fremmesteprodukt er publicering, ofte iskarp tidsmæssig konkurrencemed kolleger, er begrænsning ioffentliggørelse af resultater enmeget kraftig indskrænkning iforskerens råderum og karriere -muligheder …”, siger han.Han mener, at frivillighedkombineret mede ”et udfarende,kompetent og troværdigt patentkontorpå universitetet” er deneneste vej frem: ”Den evindeligesnak om pligter får aldrig univer -sitetsforskere til at patenteremere, kun et velfungerende sy -stem, som i praksis beviser sinstøtte til forskeren. Og i dettilfælde har institutionen da ogsåfortjent sin del af kagen …”jøF O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 7


T I D S P R O B L E MP h . d .’erne har fået lønmodtage rstatus, så nu kander gøres opmærksom på det fag l i ge pro blem:Der er for lidt tid til at lave fo rs k n i n g s a f h a n d l i n g,fortæller ny b agt ph.d.Tidsproblemet er siden ph.d.-reformens gennemførelse i1995 med mellemrum blevetfremhævet som en overset faktori reformen. Et halvt års kursus, ethalvt års udlandsophold, et halvtårs undervisnings-/formidlings–forpligtelse levner for kort tid tildet egentlige forskningsprojekt,klager ph.d.’erne. Og nu rejsesspørgsmålet igen.”Jeg har aldrig haft så travlt ihele mit liv, som da jeg skullesammenfatte min afhandling.Man er virkelig tidspresset, ogder var ikke noget, der hed 9-17.Det var ofte aftenarbejde ogweekendarbejde, ofte 45-50 ti -mers arbejdsuge og i de sidstemåneder endnu mere…”Mette B.Gaarde , cand.scienti fysik og med matematik som bifag, blev ph.d.’er i fysik i efteråret97. Hun husker det som enmeget tidspresset periode: ”Somph.d.-stipendiat bruger du megettid på det, du skal gøre: undervis -ningen, de obligatoriske kursersamt udlandsophold. Og oplevel -sen er, at enten bruger du forlang tid på det, man skal – ellerogså bruger du for lidt tid på detegentlige forskningsprojekt”, fortællerhun.”Løsningen på det problem erenten at man skærer ned på an -tallet af obligatoriske kurser(normeret til et halvt år), under -visningen (også normeret til ethalvt år) eller udlandsopholdet.Eller også giver man mulighedfor et halvt år ekstra til forsk -ningsprojektet. Jeg er egentligmest stemt for forlængelsen, forde obligatoriske kurser er med tilat give bredde i uddannelsen –selv om nogle elementer måskekunne skæres ned – og udlands -opholdet kan give helt andre per -spektiver på forskningen”, sigerhun.L ø n m o d t a g e r s t a t u sGaarde talte som repræsentantfor ph.d.’erne ved KU-naturvidenskabsårsfest i begyndelsen afseptember. Hendes hovedbudskabvar, at ph.d.’erne har for lidttid til deres videnskabelige afhandling.Det er en problemstilling,som er blevet glemt i al balladenom ph.d.’ernes lønmodtagerstatus.”Det er meget fint, at vi harfået lønmodtagerstatus. Som stu -derende var du i et tomrum, hvordu hverken var studerende ellerlønmodtager. Og ingen talte dinsag …”Andet perspektiv ends t u d e n t e n sGaarde syntes, at ph.d.-forløbetvar spændende: Det var sjovtmed frie hænder til at forske, selvat definere opgaver og selv besvaredem. Man skal i højeregrad end som studerende findesvar på ting, der ikke var svar påpå forhånd. ”Perspektivet skifterfra studentertiden. Opgaverne ermindre veldefinerede og det erikke så velafgrænset, hvornår duer færdig med en opgave; resul -taterne er ikke så konkrete. Tin -gene tager også længere tid ogresultaterne kommer på en andenmåde. Det er ofte i samspilletmed andre mennesker, at mankan se, om man er kommet vi -dere. Den proces er noget, manskal vænne sig til”.Personligt har været tilknyttetLunds Tekniske Hogskola og harværet på et mindre studieophold iFrankrig og i USA som led iph.d.-forløbet. Hun har gode erfaringermed at blive ”internationaliseret”:”Ved at komme til ethelt andet forskningsmiljø, ople -ver man, at spørgsmål og tingkan ses på en helt anden måde,som man ikke kunne forestille sigi ens eget miljø. Miljøskiftet gør,at man lærer noget nyt. Men deter også hårdt: man bliver tvungettil at stå på egne ben, man skalofte skaffe sine egne kontakterderude. Men hvis det lykkes, erdet både fagligt, socialt og orga -nisatorisk en berigelse”.U n d e rv i s n i n g e nDet halve års (840 timers) arbejdeblev i Gaardes tilfælde afvikletsom undervisning. Selvom hun har brugt meget tid påforberedelse og på at rette opgaver,og hendes undervisning påingen måde var top-relevant forhendes ph.d.-projekt, har hun alligevelhaft personligt udbytte afundervisningen:”Jeg var glad for den direktekontakt med studenterne, for dufår en direkte respons på det, dulaver. Undervisningen er kontantafregning: der er resultater ugefor uge og forløbet er afsluttet idet semestret”!De obligatoriske kurserUdbyttet af det halve års obligatoriskekurser (840 timer) vil hunheller ikke underkende: ”Udbyt -tet er måske begrænset i forholdtil din konkrete ph.d.-afhandling,men udbyttet ligger i, at du tvin -ges til at have et lidt bredere per -spektiv på dit fag og dit emne. Ogdet ville jeg ikke undvære – selvom der da er konkrete kurser, jegkunne have undværet …”Hun har haft en stor personligtilfredsstillelse ved sit forløb, ogdet er hendes erfaring, at danskeph.d.’ere inden for naturvidenskabhar kvalifikationer på internationaltniveau: ”Jeg vil tro, atvi ligger kvalifikationsmæssigtmidt på skalaen: Vi har måskemindre kontant faglig viden end ifx Frankrig, hvor de har terpetfra en bog. Til gengæld tror jeg,at vi har et plus i stor selvstæn -dighed …”jøF O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 9


TIDSBEGRÆNSETA N S ATTE EFTERLY S E S !M A MU n d e rs ø ge l s e, som skal unders ø ge gruppens arbejdsvilkårHvad er årsagen til, at duer tidsbegrænset ansat?• ønsker ikke at sidde i fast stilling• der er ikke blevet slået faste stillinger op indenfor mit fagområde• har søgt, men ikke fået fast stilling• ønsker ikke at søge arbejde udenfor forskningsinstitutionerne• private forhold begrænser muligheder for atflytte efter arbejde• projektansat på tidsbegrænset kontrakt• venteposition til bedre muligheder dukkerop• opbygger kvalifikationer til bedre stillingsmuligheder• andet?Sådan lyser et af de spørgsmål, som tidsbegrænsetansatte vil få stillet i begyndelsen afnovember måned. Her vil Analyseinstitut forForskning undersøge arbejdsbetingelserne fordenne gruppe, og aflevere en rapport herom ijanuar 1999.Af nød eller af lyst?Undersøgelsen omfatter akademikere med enkandidatalder på min. 5 år, som er ansat i tidsbegrænsedestillinger i forskningstunge institutioner.Deres arbejdsbetingelser skal undersøgesfor at belyse forskellen mellem fagområdermed hensyn til andelen af løst- / fastansatte,for at se på om der er forskel mellemuniversiteter, sektorforskningsinstitutionerm.m. Og så vil man undersøge om dennegruppe sidder der af nødvendighed, fordi derikke er andre arbejdstilbud – eller om det er etfrivilligt valg.I undersøgelsen indgår som et betydeligtspørgsmål, om der er kønsforskelle: Er detmyte eller realitet, at der skulle være flerekvinder end mænd ansat i tidsbegrænsedestillinger?Medlemmet kan besvare spørgeskemaetanonymt eller opgive navn og kontaktsted,hvis man ønsker at deltage i den videre undersøgelse,herunder et personligt interview.Rammes af stre s s ?Nogle spørgsmål er faktuelle, mens andre skalbelyse de tidsbegrænset ansattes egne ønsker,fx om man overvejer at skifte til et helt andetarbejdsområde?Spørgeskemaet vil også belyse, om der erprivate forhold, som har begrænset karrieren,fx børn. Der spørges også, om fleksibilitet: fxom man er villig til at flytte hvor som helst iDanmark for at få en fast ansættelse, om familieforholdgør at man ikke kan flytte?Oplevelsen af tidsbegrænset ansættelseskal også belyses. Derfor lyder et spørgsmål,om tidsbegrænsede ansættelser giver• øget frihed• øget stress• større faglig inspiration• større faglig udfordring• mindre faglig fordybelse p.g.a. søgen efterny ansættelse eller projektK o rtlægning skal bruges politiskFagforeningerne har invilliget i at deltage iundersøgelsen under forudsætning af, at medlemmernekan deltage anonymt, såfremt deønsker dette. Det er også fagforeningerne,som udsender spørgeskemaer, og der udleveressåledes ikke registeroplysninger til andenpart.Fagforeningerne forventer selv at få brugbareoplysninger om denne medlemsgruppesarbejdsvilkår. Derved kan materialet bidragetil en forbedring af interessevaretagelsen fordenne gruppe.Materialet vil også kunne give det forskningsrådgivendesystem, ministerier o.a.forskningspolitiske organer vigtige oplysningerom denne arbejdsgruppe.Ikke adjunkter og ph.d.’ereUndersøgelsen omfatter alene videnskabeligtpersonale i tidsbegrænsede stillinger, uansetom stillingerne er internt eller eksternt finansierede.Den omfatter ikke folk, som har orlovfra faste stillinger. Deltagerne skal havemindst 5 års kandidatalder. Undersøgelsenomfatter kun ansatte inden for de forskningstungeområder: universiteter, andre højerelæreanstalter, sektorforsknings- og GTS-institutioner.Hverken adjunkter eller ph.d.’ere opfattessom tidsbegrænset ansatte.Ti d l i g e re tidsbegrænsedeansatte efterlysesAnalyseinstituttet søger kontakten til de tidsbegrænsetansatte gennem DM, DJØF ogIDA. Men da ikke alle medlemmer har indgivetajourførte stillingsoplysninger til deresfagforening, og får derfor ikke automatisk tilsendtet spørgeskema. Man efterlyser såledesdeltagere med erfaring inden for området.Analyseinstituttet søger kontakt til de medlemmer,der efter adskillige år i tidsbegrænsedestillinger nu arbejder inden for et helt andetområde – privat eller offentligt – for athøre om deres bevæggrunde m.m.Analyseinstituttet opfordrer endelig medlemmertil at indsende deres karrierehistoriersom tidsbegrænset ansatte. Deltagerne lovesfuld diskretion.Interesserede kan henvende sig til forskningslederElisabeth Vestergaard, tlf.89.42.23.98 eller E-mail: ev@afsk.au.dkjøEt stort evalueringsinstitut skalomfatte alle uddannelserunder Undervisningsministeriet,og det nuværende evalueringscenterfor de videregående uddannelserskal være en del af instituttet.Samtidig får Undervisningsministerietret til at givepåbud om, hvordan der skal følgesop på evalueringer.Med lovforslaget søsætter Undervisningsministerietet stortprojekt, hvis hovedproblem bliver,om det vil være muligt at fåen sådan mammutinstitution til atfungere. Den skal spænde overalt fra folkeskoler, gymnasieskoler,ungdomsskoler, landbrugsuddannelser,erhvervsgrunduddannelsen,fodterapeuter, sygeplejersker,folkehøjskoler, efterskoler,husholdningsskoler,håndarbejdsskoler med megetmere – og så universiteterne. Detinteressante spørgsmål bliver iden forbindelse om sagkundskabenog de enkelte områders særegenhedkan bevares, lyder dentekniske indvending mod konstruktionen.S t y re g ruppe udpeges aff o l k e s k o l e - re p r æ s e n t a n t e rFor universiteterne er det spændende,om lovforslaget vil indebæreændringer i den hidtidigepraksis. Især er det interessant –som evalueringseksperter harpåpeget - at valg af evaluerings -procedure og udpegning af sty -regruppe er svagheden i det danskeevalueringssystem. Beggedele foregår på en uigennemskueligmåde i dag, således kan denforegå særdeles centraliseret,stort set efter ”rekvirentens” (politiske)ønsker.I det nuværende system haropdragsgiveren – uddannelsesrådene,ministeriet e.a. – haft indflydelsepå, hvordan styregruppenskulle se ud og hvordan kommisorietskulle se ud.Strukturelt tillægges den dagligeleder stor magt. Efter det nyeforslag bliver det nemlig denne(direktøren?), som stiller forslagtil sammensætning af styregruppenfor den aktuelle evalueringog til kommisorium.Det er derefter bestyrelsen,som godkender arbejdsplaner,kommisorier og sammensætningaf evalueringsgrupper. Mendenne er særdeles broget sammensatmed kun 1 universitetsrepræsentant(fællesrepræsentantenfra de 5 uddannelsesråd ),1 0 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


M U T E VALUERINGLovforslag om fælles evalueringsinstitut for alle ud d a n n e l s e r3 fra folkeskolerne, 3 fra ungdomsuddannelserne,1 fra de korterevideregående uddannelsersamt 1 fra seminarierne.Ingen offentlighed oms e l v e v a l u e r i n g e rLovforslaget foreslår, at instituttetsevalueringer ikke skal væreomfattet af offentlighedsloven.Der vil således ikke være muligtat få aktindsigt efter offentlighedsloveni materialet, før rapportener blevet offentliggjort.Det betyder bl.a. at de selvevalueringer,som institutionerne oversendertil styregruppen, ikke vilvære offentligt tilgængelige, selvom de kan betragtes som selvstændigeog afsluttede akter.Selvstændig og uafhængigEvalueringsinstituttet bliver enselvstændig, statslig institutionunder Undervisningsministerietmed en bestyrelse. Uafhængighedenskal sikre:• at evalueringers anbevalingerog konklusioner fremstår somreelt uafhængige af særinteresser.• At der med respekt for Evalueringsinstituttetsuafhængigestatus er et samspil mellem instituttetsoverordnede prioriteringaf den ordinære• virksomhed og ministerietsvirksomhed• At uddannelsessystemets interessenteri bred forstandsamarbejder med instituttet påen hensigtsmæssig måde.M i n i s t e rens påbudL ovforslaget om D a n m a r ks Evalu e r i n g s i n s t i t u t g iver ikke ministerenret til at give påbud. Det gøret lovforslag om ændringer af forskellige uddannelses- og institution s l ove, der fremsættes samtidig.Dette forslag omfatter ikkeumiddelbart universitetslovensområde, men i bemærkningernetil lovforslaget står, at tilsvarendebestemmelser vil blive foreslåetindført i bl.a. universitetsloven.Påbuddet fortolkes forskelligt:Grundlæggende lyder en indvendingpå, at truslen om påbudovenfra vil få de evaluerede til atindføre større selvcensur. Selvevalueringerneville således ikkelængere være selvkritiske – ogdermed et dårligere internt arbejdsredskab.Lovforslag om DANMARKSEVALUERINGSINSTITUTm.fl. (Høringsfrist 29.sept.)jøDirektøren i ministeriets Universitetsafdeling fratages nogen indflydelse med det centraleinstitut, men ministeren får større muligheder for at gribe indF O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 1 1


K O N T R O V E R SHISTORIKEREN OG DENLEVENDE ERINDRINGMyten omb e s æ t t e l s e s t i d e nBogen handler om den måde besættelsestidener blevet opfattet,tematiseret og anvendt på i efterkrigstiden.Det er bogens tese, athistorien er en konstruktion, somallerede blev grundlagt i 1945 ogsom eftertiden (s politiske eliter)blev enige om. Modstanden – iskikkelse af modstandsbevægelsen– blev det altdominerendetema, mens samarbejdspolitikkenm.m. efterhånden gled ud af fortællingen.Denne fortælling byggedepå et kompromis mellemmodstandsbevægelsen og degamle politikere – og gennem tidener det blevet glemt, at fortællingener et resultat af politisk-historiskeforhold. Erindringen erblevet til myten om ”et kæmpende,anti-fascistisk Danmark”.Baggrunden for denne mytesopståen er en harmoniserende historieforståelse,hvor konsensus(grundfortællingen) var udtrykfor såvel individuelle som samfundsmæssigebehov for at skabesammenhæng mellem besættelsestidenog eftertiden. Det var enmekanisme, som blev central forden ideologi og sociale integrationaf nationen. Modstandsbevægelsenvar ikke selv udenskyld i denne harmoniserende historiefortælling,for siden 29. august1943 (generalstrejken)havde modstandsbevægelsenværet tilbageholdende med atkritisere samarbejdspolitikkenfor at demonstrere national enighed.Og det samme gør sig gældendeefter befrielsen.Såvel de politiske eliter - somhistorikerne i årtierne efter 1945- har deltaget i opbygningen afmyten, og der er her både tale omoverbevisning og manipulation(ud fra teorien om ’kognitiv dissonans’).Historieskrivningen varnationalt harmoniserende oguproblematiserende, og de bleven slags halvofficielle fremstillinger.Og modstandsbevægelsen harselv medvirket aktivt til mytengennem systematisk at pleje ”besættelsestidensom mindekultur”gennem mindesmærker, museer,højtideligheder osv., konstatererde i bogen.Da historikerne fra 1970 begyndteat gøre op med konsensusfortolkningen(Trommer, Kirchhoffm.fl.), blev de mødt medstærke reaktioner fra veteranernesside. Og historikerne fik daheller ikke nogen væsentlig indflydelsepå den kollektive erindring.H v o rdan er det at lave kontrov e rsiel fo rskning på et følsomt felt, lyder spørgsmålet tilto historikere, som har lagt ryg til mange skældsord efter udgivelsen af bog om eftertidensfo rståelse af besættelsestiden“Når man beskæftiger sig medet historiepolitisk felt sombesættelsestiden, kommer manlet til at røre ved noget mege tfølsomt. Vo res analyse kan måskefo rekomme nogen at være kras ogkritisk over for de nationale myt e rmed deres helte og deres iscenesæ t t e re. Den klassiske modstillingmellem den distancerede fo rs k e rog den levende og indlevende del -t ager bliver sat på spidsen”.Sådan skriver historikerneAnette Warring og Claus Bryldi indledningen til deres bog om”den kollektive erindring om besættelsestiden”.At de fik ret i deres påpegningenaf nutidshistoriens følsomhed,blev sensommerens avisdebatet bevis på. Her har såvelmodstandsfolk og politikere revsetde to for deres projekt. Anmeldernehar derimod væretovervejende positive med en enkelteundtagelse.”Når man tager et emne op,som griber ind i nutiden og hvormange stadig ar en ’levende erin -dring’, må man indstille sig påkontroverser. Der er et kommuni -kations-sammenbrud mellem denlevende erindrings følelser og en -gagement og så den professio -nelle historiker”, konstaterer forfatterne.Bogen førte til nogle voldsommeangreb. De har da ogsåerfaret, at man skal være fagligt,videnskabeligt og personligtstærk, for når man laver kontroversielforskning, må man væreindstillet på, at der kan kommeondskabsfulde og usaglige angrebpå ens person.O v e rraskende pre s s e b l æ s tDe vidste godt, at deres emnekunne opfattes som kontroversielt,men den kraftige reaktion ioffentligheden lidt bag på dem.Der er nemlig skrevet andre historie-videnskabeligeværker,som ikke har vakt opsigt i denbrede offentlighed:”Bogen lægger ikke op til fol -kelæsning, det er et videnskabe -ligt værk med mange detaljer,henvisninger osv. Og egentligmarkerer vi ikke så mange ’hold -ninger’i bogen. Vi prøver at værekliniske, men problemet er måskenetop i denne sag, at nøgternhe -den forarger. For man kan ikkevære nøgtern over for en tid, dervækker følelser og interesser ...””Vi var da forberedt over, at vikunne blive misforstået og di -skussionen kunne blive forskub -bet, Men vi kan ikke tillade os atpive. For det er da umådeligt til -fredsstillende at vække til debatog modsigelse i kraft af voresanalyse....”Blæsten om bogen har da ogsåværet med til at gøre bogen til enbestseller. Den er solgt i 2.000eksemplarer, ligger på Berlingskesliste over faglitteratur oger på vej i 3.oplag, hvilket er ganskeusædvanligt for et videnskabeligtværk på 560 sider.Magten overhistoriens fort o l k n i n gValg af emne (inden for Centerfor Humanistisk Historieformidlingved Lærerhøjskolen ogRUC) gik på, at det skulle væreen problematik, som der ikke varskrevet så meget om og somkunne have nogle interessantemetodiske vinkler. Og de valgtebesættelsestiden, fordi det er en”kulturel nøglefortælling”:”Det er en tid med utrolig be -tydning, med følelser og mangeinteresser, som politisk og identi -tetsmæssigt har spillet en centralrolle – også for vores tid”.De gør sig ingen illusioner omat deres forskning får en fair behandlingi offentligheden. Der ernemlig mange, som har interesseri emnet. Det handler bl.a. om,hvem der har retten til at fortolkehistorien:”Som humanist eller sam -fundsvidenskabsmand, der laverkontroversiel forskning, må manvære bevidst om, at forskningenikke fungerer i et magtfrit rum –selv om vi lever i ’et pluralistisksamfund’. Der gør sig bestemteinteresser gældende, og de erprincipielt ligeglade med den vi -denskabelige erkendelse ...”Mange har mistolket bogenWarring og Bryld har måttetkæmpe mod den misforståelse, atmange tror, at deres bog handlerom besættelsestiden, om at modstandsbevægelsenikke havde såstor betydning og at danskernevar ”skabsnazister” osv. ”Kritik -ken rammer helt forkert. Vi skri -ver ikke om besættelsestiden. Viprøver heller ikke at lave en nyfortolkning af besættelsestiden.Vi tager slet ikke stilling til, hvadbefolkningen mente eller mener,således heller ikke til graden afanti-tyskhed, antinazisme ellerlignende under besættelsen. Vianalyserer derimod hvordan be -sættelsestiden er blevet konstrue -ret i eftertiden fra 1945 til i dag –og hvilke interesser og parter, derhar gjort sig gældende. Vi ser påden brugsfunktion, som historienhar. I den forstand er det en kritikaf den kollektive erindring medmytisk præg, der er blevet byggetop om besættelsestiden”,sigerde.I dele af den brede offentligheder bogen imidlertid blevet modtagetsom en helt anden bog enddet, den er, og det kom noget bagpå dem.”Vi var godt klar over, at vorespåvisning af, at modstandsbe -vægelsen har været en stærkpressionsgruppe, der aktivt harværet med til at forme eftertidensforståelse, kunne vække vrede”,indrømmer de.Det er en af deres pointer, atbesættelseshistorien er blevet enkonsensusfortælling, som er konstrueretud fra en blanding afoverbevisning og manipulation ieftertiden. Den tese anfægtermanges forståelse, og derfor virkerderes forskning som en provokation.Og derfor er der ogsåfolk som bevidst eller ubevidstmistolker projektet.Modstandsfolkeneso p l e v e l s eDer er flere modstandsfolk, somhar reageret særdeles stærkt påbogen. Det kunne måske undre,fordi værket i høj grad kunnevære med til at perspektivere deresegen rolle under og efter besættelsen?”De reagerer følelsesmæssigt,og det er selvfølgelig et særligtproblem, når aktører kan tagestilling til historieskrivning omderes egen tid. De tror, at vi siger,at modstandsbevægelsen ikkehavde nogen betydning, at be -folkningen ikke var antitysk osv.Det er ikke vores påstand. Mende reagerer med en følelse afkrænkethed, også fordi deres fø -lelsesmæssige erindring ikkepasser med historikerens frem -stilling. Det provokerer demmåske også – hvad der også af -dækkes i bogen – at de rykker ud,hver gang der bliver sat spørgs -målstegn ved besættelsestidenshistorie ...”Et vigtigt element i megen hi-1 2 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


storiefortælling er, at når der ergået tilstrækkelig lang tid, så blivermodsætningerne harmoniseret:Og her overser modstandsfolkeneofte den efterrationalisering,som handler om, at heltene i1945 faktisk trodsede det parlamentariskedemokrati i perioden1940-43. Bagefter legitimeresderes ulydighed med historiensfrikendelse; at de gjorde det fornationens skyld og at hele befolkningenstod bag, påpeger de.Modstandsfolk – historikere,politikere m.fl. - overser også, atmodstandsbevægelsen godt nokkunne samles under besættelsenom at få tyskerne ud, men bagefterblev det helt anderledes. ”Såsnart krigen var slut var konflik -ten mellem de borgerlige og kom -munistiske modstandsfolk jo me -get tydelig: Der var uenighedom, hvordan retsopgøret skulleforegå, hvordan demokratietskulle tilkæmpes påny osv. Og endel af modstandsbevægelsen blevhevet op i de magtbærende lag”.P ressens omtale”Vi har en teori om, at forskningogså skal komme offentlighedenved. Vi ville derfor gerne haveværket læst og diskuteret, så der -for skrev vi kronikker m.m. for atskabe opmærksomhed om emnet.Vi må sige, at det lykkedes, ogmåske lidt for voldsomt”, fortællerde.Det var i høj grad tænkt som etmetodisk værk og det er et andetproblem:”Pressen interesserer sig ikkefor videnskabelig metode, menfor holdninger. Hvis den derforkan fremlægge noget sensatio -nelt, så gør den det. Og det gårselvfølgelig ud over debattensseriøsitet”, siger de. ”Men påden anden side er det værste, derkan ske, at et værk bliver totaltaccepteret eller totalt fortiet. Denskæbne har vi ikke lidt. Det ersjældent, at en videnskabelig bogfår ledere i aviserne. Så positivtset: Nu bliver der debat medsynspunkter for og imod, og bo -gen bliver solgt og læst”.De undrer sig dog over, at andrehistorikere ikke er gået ind idebatten:”Det ser ud som om offentlig -heden er interesserede i fortidenog historikerne i historiografi!Vi mener, at vores metode ogtilgang er ny, men ingen er gåetind i den metodiske diskussion.Enkelte historikere har reageretmed surhed: ’Skulle der være no -get nyt i det’? Det vidner om, atden historiske videnskab altsåogså er magtkamp …”S e l v c e n s u r”Videnskabeligheden er nok denstørste spændetrøje for formid -lingen, for i sådan en bog skal al -ting skal være korrekt. Men enforskningsproces og en skrive -proces er også en discipline -ringsproces”, siger de, og fortæller,at de ikke har lavet selvcensur.Men der har været overvejelserom mere varsomme formuleringer:”Når vi har gjort os overvejel -ser på følsomme områder, såskyldes det ønsket om en dialog.Der er jo et kommunikationssam -menbrud mellem den levendeerindrings følelser og engage -ment og så historikeren – det vi -ser diskussionen af bogen – ogdet skal ikke skyldes måden, viformulerer os på”.De husker især et enkelt sted,hvor de omformulerede teksten:Omkring kompromis’et i 1945havde de skrevet, at ”den enehånd vasker den anden”, men denfjernede de: ”Det lå da lidt i bag -hovedet, at der findes citat -fuskere og sætningsmanipulato -rer og at pressen står på springfor at plukke det ud...”Værket er led i en skriftserieom Humanistisk Historieformidling,hvor en gruppe på 13 harydet konstruktiv kritik, som medvirkedetil at ”stramme værketop” før udgivelse.Personligm i s t æ n k e l i g g ø re l s eMistolkningen af værket har sineomkostninger: ”Det er ikke an -strengende at blive mødt med ar -gumenter og analyser. Men det eranstrengende at blive mistænktfor noget, som vi faktisk ikke hargjort os skyld i. Man føler sig un -der anklage, og skal hele tidenforsvare sig. Med hæderlige und -tagelser, så har en del debattørersagt noget ubehageligt om os ...”.Begge forfatterne har en fortidpå venstrefløjen, og føler at nogleaf angriberne har haft ”det med68’erne” i baghovedet.”Weekendavisens anmelder,Bent Bludnikow, er for eksempeldybt uhæderlig og stærkt ideolo -gisk. Han sagde, at jeg som gam -mel maoist og Claus som gammelmarxist ikke er berettiget til atskrive om den side af historien.Det er uarg u m e n t e ret og træls ...” ,fortæller Warring.Angreb opleves som en urimeligbrændemærkning, når det personligeføres på banen som noget,der sår mistillid til det, historikerenhar skrevet. ”Selvfølgeliger der ingen af os, der tror, at desubjektive / personlige oplevelserikke har indflydelse på éns forsk -ning. Men det er utåleligt når detbliver en skjult værdinorm, somlægges til grund for en vurdering,som udtales mere eller mindre di -rekte”.Claus Bryld har tidligere skreveterindringsbogen ”Hvilkenbefrielse” om sine nazistiske forældre,og debattører kunne derforbeskylde ham for, at det nyeværk var led i en retfærdiggørelseaf hans slægt:”Den slags angreb har jeg in -gen midler til at gardere migmod. Enhver kan lave psykoana -lyse på det, hvis man vil. Jeg vedbare, at jeg har måttet tage et op -gør med min families fortid, lige -som jeg senere måtte gøre opmed firkantede marxistiske hold -ninger. Og jeg synes, at henvis -ningen til min fortid er et billigttrick for til at lade være med attage stilling til min forskning”,siger Bryld. ”Jeg vil omvendt sig,at jeg med min fortid har en vel -udviklet sensitivitet, ’gode anten -ner’. Jeg har for eksempel detfortrin, når jeg skal analysere be -sættelsestiden, at jeg har kendtsåvel nazi’er som modstandsfolk.Det kan aldrig være et minus atkende så mange forskellige men -nesker”.Historien er flerstemmigDen harmoniserende historiefortolkninger en måde at givesamfundet et fællesskab eller”den store mening”. Det gøres iform af besyngelse af modstandenfrem for fremhævelse afsamarbejdspolitikken, at det varen kompliceret personlig valgsituationog så videre.”Vi prøver at gøre op med denforsimplede fortolkning af histo -rien, imod ideologisering og va -ner. Historien er flerstemmig –man må have hele ’fylden’med.Et fællesskab behøver ikke atvære uden konflikt. Med en sådanhistorieforståelse står demokra -tiet meget stærkere rustet”, lyderderes argumentation.”Besættelsestiden har en heltsærlig betydning for vores nutids -historie og fylder meget i voresbevidsthed. Derfor er det ogsåvigtigt, hvordan historien fortæl -les. Og i den forstand er det dapåfaldende, at jeg aldrig harmødt ældre mennesker, som varpassive eller støttede samar -bejdspolitikken – og det kan altsåikke være rigtigt …”, slutterBryld.jøClaus Bryld / Anette Warring:Besættelsestiden som kollekti verindring (RUC’s forlag / Samfundslitteratur).F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 1 3


FAGLIGK O M M E N TA RU N D E RV I S N I N G S B A S E R E TF O R S K N I N G .Af prof. C.C.Tscherning, Niels Bohr Instituttet, Geofysik afd.Der har i et stykke tid væretført en diskussion omforskningsbaseret undervisning.Selvfølgelig er det godt hvis undervisningener forskningsbaseret.Men der er desværre ikke altid- i visse fag sjældent - de nødvendigemidler til at gøre al undervisningforskningsbaseret. Defaglige organisationer og universiteternehar ikke villet tage konsekvenserneaf dette, så en storgruppe af (deltids-) undervisereer blevet ladt i stikken. Man venterstadig på den forkromedeløsning.I diskussionen om den undervisningsbaseredeforskning erder imidlertid udelukkende fokuseretpå forskningens betydningfor undervisningen. Samtidig erden prestige der opnås ved godundervisning blevet mindre ogmindre. De foranstaltninger dernogen steder er etableret forløbende at kontrollere kvalitetenaf en universitetslærers arbejdetager som regel kun hensyn tilden videnskabelige indsats. Jeghar mødt nogle kolleger, der sky’rundervisningsopgaver. Eller deføler sig så fornemme, at det enestede vil påtage sige er vejledningaf ph.d.-studerende.”Man skulle så tro,at de der ikke forskedemeget, tilgengæld var megetaktive på undervisningssidenogomvendt.Men noget tyderpå, at de lærere derer gode undervisereogså er megetaktive forskere”.Man skulle så tro, at de der ikkeforskede meget, til gengæld varmeget aktive på undervisningssidenog omvendt. Men noget tyderpå, at de lærere der er gode undervisereogså er meget aktiveforskere. Så sagerne er nok merekomplicerede end at undervisningenskal baseres på forskning.Nej, (god) forskning har dyberødder i (god) undervisning. Ogmin forklaring på dette har jegfundet i erfaringerne fra min numangeårige virksomhed indenforbegge områder:Flere af mine videnskabeligearbejder er inspireret af dentypiske tavlesituation, hvor mansom lærer står og skal forklarenoget til de studerende. Det gårpludselig op for en, at her er nogetman ikke selv forstår, mentroede man forstod. Med sædvanliglærerselvbevisthed går man såud fra at årsagen ikke er ens egendumhed, men at der faktisk eridentificeret et problem.Eller mere almindeligt: en klogstudent stiller et spørgsmål manikke kan besvare. På universitetet(og alle andre steder) gør manklogt i ikke at give en sludder foren sladder, men man må sige, atdet vil jeg finde ud af til næstegang. Og det er da sket for mig, atnæste gang først er blevet pånæste hold - året og en videnskabeligartikel senere.Hvis man er en kreativ forsker(og forskere er per definition kreative!)vil der hele tiden opstånye ting man ikke forstår. Gamleproblemstillinger i nyt lys, ellernye problemer. De kan være inspireretaf nye data eller nye teorier,eller af et godt gammeldagsdumt spørgsmål.Som ung forsker kan man koncentreresig om et sæt af problemer.Som underviser kan manikke være specialiceret.. Og bliverderfor inspireret.Men det går også op for en(tidligt), at ved egen hjælp (ogtid!) kan man ikke løse opgaverne.Her er projekt-opgaver,specialer, prisopgaver, PhD-afhandlingervejen frem. Men detkræver, at man kan overtale destuderende (’s gratis arbejdskraft),til at gå i gang med opgaven.Som underviser har man enfantastisk mulighed for at givesin entusiasme og fascination videre(hvis man altså selv besiddersådanne). Hvis det lykkes bliverforskningsprocessen denstore fornøjelse, et rigtigt trip.Iden løbende debat har derværet fokuseret på betydningenaf lærernes personlige forskning. Men denne er ikke en hverkennødvendig eller tilstrækkeligbetingelse for at give god universitetsundervisning.Gode og interesseredestudenter er hovedforudsætningen.Lærernes entusiasmeog engagement er en absolutforudsætning. Disse to tingudspringer meget ofte af egenforskning, men bunder lige såofte i en glæde og interesse for etbestemt felt. For at forstå noget.Som underviser må man megetofte - ja næsten altid - undervise iemner, man ikke selv forsker i -men som man forhåbentlig forstår.Man er faktisk nødt til atsætte sig dybt ind i emner udenforsit eget speciale. Det giver enbredere indsigt i ens eget forskningsfelt,men det er selvfølgeligmeget arbejdskrævende at kiggeud over sin egen næsetip. At forberedeen ny 2-timers forelæsningkan tage en uge, og ikkeblot de 2 x 6 timer, som nogen betragtersom en alt for rigelig udmåltarbejdsnorm.Den brede indsigt i et emne karakterisereren god universitetslærer.Denne indsigt opnår manikke som studerende eller somforsker, men ved at undervise iemnet. Først når man selv har undervisti et emner begynder manat forstå det til bunds.”Den brede indsigti et emne karakterisereren goduniversitetslærer.Denne indsigt opnårman ikke somstuderende ellersom forsker, menved at undervisei emnet. Først nårman selv har undervisti et emnerbegynder man atforstå det til bunds”.Det er derfor vigtigt at alle forskere(der kan) underviser. Somung var jeg ansat på det daværendeGeodætisk Institut, dervar det vi i dag ville kalde en sektorforskningsinstitution.Fagetsom geodæt havde jeg valgt fordigeodæter var ude i solen om sommeren,og ikke fordi jeg villevære forsker. (Det troede jegikke, at jeg var klog nok til!). Jegarbejde samtidig som undervisningsassistentpå DTU og seneresom ekstern lektor på KøbenhavnsUniversitet. Det var primærtfordi jeg havde brug forpengene, der var ingen ideelle årsager.De (pengene) var hårdttjent med en uges arbejde for atforberede 2 forelæsninger. Menhvad det gav var foruden penge,kontakt til unge, der var interessereti mit emne - eller som jegskulle gøre interesseret i emnet.Hvilken udfordring!Forskningen på Geodætisk Institutvar målrettet, men ofte medmål 10 år ude i fremtiden. Forskningenvar interessant, fordi manskulle bruge resultaterne i sitpraktiske arbejde. Men detmålrettede lagde grænser forhvad man kunne beskæftige sigmed. Det tænkte jeg ikke nærmereover dengang, for det varspændende problemer vi arbejdedemed. Undervisningen, derimod,fik mine øjne op for problemeri andre felter, nogle gange affundamental karakter. Så på ettidspunkt søgte jeg (og fik eftermeget besvær) en stilling på Universitetet.Her fik jeg frie hændertil at forske i alt det spændende,der ikke nødvendigvis skulle brugesi en produktion, men “blot”give ny indsigt, eller løse problemererkendt gennem undervisningsprocessen.På det sted jeg landede på Universitetetvar der fremragendekolleger indenfor felter nært beslægtetmed mit eget. Nu var drivkraftenikke længere om forskningenkunne bruges til en produktion,men om mine kollegerkunne bruge min forskning? Kanjeg bruge deres? Har vi studenter,der både interesserer sig for ditog mit felt ? Ja, for som 56-årig erman blevet så specialiseret, at detat komme ind i et nyt felt arbejdsmæssigtikke kun tager uger, menår. Studenterne derimod, de kan.De kan tage fat i den ofte frontbrydendeinterdiciplinære forskning.Hvad er så konklusionen påalt dette:På universiteterne må der iforsknings-v ogtningen tageshensyn til det bidrag, som undervisningengiver til forskningen.Det er absurd, at der kun tællespublikationer.På sektorforsknings-institutionernemå undervisningselemen -tet fremmes . Der må være tid tildisse opgaver – såvel som tilforskningsmæssig fordybelse.Indførelse af professorater her eren fremragende ide.1 4 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


FYSIK OG SÅDAN- det kan du ikke rigtig bruge til noget, fo rk l a rede en af 47 gy m n a s i e e l ev e r,da de skulle fortælle om deres pro blemer med naturvidenskab og matematikNørd-imaget er jo noget for -tærsket, men der er ingentvivl om, at gymnasieelever harskrækforestillinger om naturvi -denskabsmanden, som en lidt an -ders-and –agtig skikkelse; somen atomfysiker med strithår,skjorten der render, distræt ogtankefuld …”Som forskningslektor ved AarhusUniversitet har Kirsten Pal -udan lavet interviews med 47gymnasieelever fra jyske gymnasierfor at få deres forklaringer påden vigende søgning til naturvidenskaberne.Hendes interviews fortalte omelever, som synes, at naturvidenskabog matematik er kedeligt,svært og abstrakt, ikke til atbruge til noget osv.Som forklaring på, at naturvidenskabnyder så lav interessesagde mange af eleverne, at denaturvidenskabelige lærere er“møghamrende kedelige”: “Ele -verne brugte en masse negativeord til at beskrive lærerne. Bagudsagnet lå ofte en forestillingom, at folk, der havde læst natur -videnskab var mindre egnede tilat være lærere! De var ’umenne -skelige’, ikke i ond forstand, mensom personer der ikke er rigtiglevende. Men det var ikke muligtat få dem til at præcisere, om detvar fagets problem eller et pæda -gogisk”, fortæller hun.Dernæst sagde eleverne, at matematikog fysik er “vanskeligt ogabstrakt”.S p ø rge de unge selvPå det naturvidenskabelige fakultetved AU besluttede man fornogle år siden, at går nærmereind på problemet: at de unge fravælgerde naturvidenskabeligefag. Arbejdstitlen på projektethed “Naturvidenskabsopfattelseog uddannelsesvalg, og Paludanblev som forskningslektor lederaf projektet.Hun er ikke meget for at brugeudtrykket “krise på naturvidenskab”for den giver et forkert signal.Hun mener egentlig ikke, at“krisen” er større end tidligere.“Man ser den bare tydeligere,fordi der kommer langt flere indpå universitetet end tidligere.Krisen er blevet synliggjort medmasseoptaget. Men det er nokogså rigtigt, at naturvidenskabsandel af studenterne er faldet iforhold til, hvor mange der kom -mer ind …”Hun valgte at spørge de ungeselv, “for oftest er det jo de mi -daldrende, som udtaler sig om deunges forhold til naturvidenska -berne”. For at få gymnasieelevernetil at være “virkelig åben -mundede” lovede hun dem fulddiskretion, så deres svar ikkeskulle falde i hænderne på dereslærere lige op til eksamen!De negative udtalelser fra eleverneer ganske normale, menerPaludan. En del af dem kan ikketænke abstrakt og har derfor hundesværtved de hårde naturvidenskaber.“Når de siger, at de ikkekan bruge det til noget tror jeg, atmange af dem mener det om -vendte: at de ikke har noget atbruge det til. Underforstået: dehar ikke ikke den abstrakte tænk -ning at bruge til det. Der er forstort et spring mellem det næreog kendte, og som konkrettæn -kende har brug at tage udgangs -punkt i, når de skal forstå ting også gymnasiets stof”.“Og uredt hår og uredt –altså det er virkelig min storeskræk. Og så var der også noglefjernsynsudsendelser, sådannoget - ØH – Gud og Videnskaben.Der var sådan en fysiker, han stodbare der og skrev og skrev påtavlen …” (gymnasieelev)Evnen til abstrakt tænkningPaludan henviser til en nyere engelskkognitions-undersøgelse(Adey & Shayer), som fortæller,at kun 30 pct. af børn har udvikletevnen til at tænke abstrakt, ogresten har det ikke. Og da dehårde naturvidenskaber fordreren stor evne til abstrakt tankeganger det indlysende, at fagenefår problemer, når op til 50 pct. afen årgang optages på gymnasierne,siger Paludan.“Der kommer en hel del unge idet matematiske gymnasium, somikke har udviklet det nødvendigetankeværktøj, og de synes selvføl -gelig, at det er abstrakt og kede -ligt. Og i gymnasiet bider det sigselv i halen, for det betyder, atlæreren skal bruge alt for megentid på det kedelige begyndelses -stof, så eleverne måske slet ikkenår op på det høje abstraktions -niveau, hvor eleverne pludseligfår overblik, sammenhæng oghelhedsforståelse – og hvor detbegynder at blive sjovt. I stedettrampes der rundt i redskaberne– og det er kedeligt for både desvage og de stærke”.Paludan siger, at evnen til abstrakttænkning især skal trænes i11-12 års alderen. Abstrakt tænkninger for eksempel, hvis manhar en vægtarm med 4 g på denene side og 2 g på den anden,hvor eleverne skal forstå, at denlille vægt skal dobbelt så langt udpå armen for at balancere denstore vægt.Selv om det moderne liv erfyldt med abstrakte øvelser, så erdet nødvendigt med en seriøs guidning,for evnen til abstrakttænkning kommer ikke af sigselv. “At tænke abstrakt er også attænke i tilfældighed, sandsynlig -hed osv. Men i vores kultur vil fo l khave klare ja/nej-svar, ikke pro -c e n t a f v i gelser eller forbehold. Deter en måde at tænke på, som manskal lære …”“ …et fag som matematik foreksempel, det synes jeg egentliggodt kan være rimelig relevant,men det skal bare op på sådan ethøjt niveau, før man virkelig kanse det relevante i det …” (gymnasieelev)P roblemet med folkeskolen“Nej, gymnasiet er ikke blevet’dårligere’. Men gymnasiet erblevet tvunget til at prioritereindlæring af elementære færdig -heder, som eleverne ikke har lærti folkeskolen. Men man kan hel -ler ikke beskylde folkeskolen forat være blevet dårligere; der pri -oriteres bare anderledes overmod de mere ’sociale færdighe -der’mens det ikke opfattes somnoget specielt værdifuldt at væredygtig. Det betyder bl.a. at derikke er så mange elever, somkommer til at interessere sig fornaturvidenskab og teknik – og deter en skam …”, siger Paludan.Hendes løsningsforslag er fordet første, at opprioritere natur -videnskaberne i folkeskolen,såvel tidsmæssigt som indholdsmæssigt(så børnene oplæres imere abstrakt tankegang).For det andet så skal der værepraktiske rammer for en vis undervisningsdifferentieringi folkeskolenog gymnasiet: “Nårkognitionsundersøgelser viser, atkun 30 pct. er rustet med de nød -vendige abstrakte færdigheder, såmå der nødvendigvis tages ud -gangspunkt i, at eleverne har vidtforskellige forudsætninger”, sigerPaludan.“Der må tages hen -syn til forskelle i elevernes evnerog interesser, så der undervisespå forskellige niveauer. Men deter selvfølgelig et ressources -pørgsmål, for i dag underviserlærerne i det de skal og med op til28 elever i hver klasse. Under deforhold er det selvfølgelig sværtat lave undervisningsdifferentie -ring”, siger Paludan og tilføjer, atdet i praksis ville betyde, at klassekvotientenskulle nedsættes.For det tredje skulle lærerne ifolkeskolen men især i gymna -siet vide no get mer e om, hvadder foregår i elevhoveder. For atlære abstrakt tænkning må elevernebegynde i det konkrete lag:“Man skal ikke forlange detumulige af disse hårdtarbejdendemennesker. Men det kunne vel al -drig skade at ruste dem bedre tilopgaven ved at sørge for, at dekom ud til den med større videnom læreprocesser og dermed om,hvad det er, de har med at gøre…”, siger Paludan og fortæller, athun afholder pædagogiske kurserfor ny-udklækkede biologer.For det fjerde skulle ogsålærerne på universitetet have mulighedfor at undervise på mindrehold. Men og så her er kenderhun ressourcebegrænsningerne.Universitetet fralæggersig ansvare t ?På spørgsmålet, om naturvidenskabpå universitetet manglerselvkritik, når hovedproblemetbare føres tilbage til folkeskolen,svarer Paludan: “Naturvidenskabgør skam noget. Det handler ikkeom popularisering, men mere omen bedre formidling. Derfor kørervi også pædagogiske kurser forvores nye kandidater m.m…”.Hun tøver imidlertid, når manspørger, om det ikke ville værebedre at lave mere differentieredetilbud, så der både var naturvidenskabpå højt niveau og på lavereniveau?“Naturvidenskab kan kun bed -rives, når man har nogle grund -færdigheder. Men det er da enovervejelse værd, om man vilsænke niveauet. Men det skal jegikke tage stilling til …”Tidligere Odense-rektor CarlTh. Pedersen har i mange årkrævet, at der blev stillet strengerekrav til dem, som kommerind på naturvidenskab på universitetet,fordi han kun vil have debedste studenter. Naturvidenskaber svært, og der bruges for mangeressourcer på de svage studenter,som ofte også falder fra.Og tidl. UndervisningsministerBertel Haarder prøvede medadgangsbegrænsning på humanioraog samfundsvidenskab attvinge de unge ind på naturvidenskab.Men spørgsmålet er, hvadman får ud af studenter, som ikkehar naturvidenskab som 1. prioritet?“Det er jo ingen skade til, at dekommer ind, for de får chancenfor at få skabt interessen for na -turvidenskab. Man skal barevære opmærksom på, at de er res -sourcekrævende og at de skal un -dervises på en anden måde:.KILDE:Kirsten Paludan:“Na -turvidenskabsopfattelse og ud -dannelsesvalg (arbejdspapirAarhus Uni versitet 1998)F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 1 5


F I C T I O NL I T T E R AT U R -PROFESSORENS T V I V LPål A n d e rsen er pro fessor og velestimeret Ibsen-fo rs k e r. Hans liv holdes sammen af vaner og ufo r-a n d e rl i ge værd i e r. Han har en position og en positur, men bag den kultiverede overflade lurer tvivlen.U d d rag af Dag Solstads nye ro m a nHan formåede nu at koncentreresig fuldt og helt omsin gerning som professor i litteraturved Universitetet i Oslo.Ganske vist var denne gerningunderlagt nogle betingelser somikke ligefrem gjorde professorAndersen munter til mode. Ja, deomstændigheder som han nu såsig selv som en del af, havde formørkethans tilværelse, ja hanssind, i flere år nu, og det i stadigstærkere grad. Når alt kom til althavde professor Andersen enstærk mistanke om at han havdebrugt sit liv på noget som vardømt til undergang. Han var professori litteratur og han kunneikke længere sige, at den var af såstor værdi som han havde ansetden for at være da han valgte densom sin livsbane. I hvert fald ikkeden litteratur han havde beskæftigetsig med, i arbejds medfør,men også af lyst. Han var Ibsenforsker.Han havde skrevet enmeget berømmet doktorgrad omKongsemnerne: som ganske ungmand, men havde de seneste årudelukkende beskæftiget sig medde stykker Ibsen skrev i1880’erne og 1890’erne, altsåmed den store Henrik Ibsen. Derkunne næppe herske nogen tvivlom at var Ibsen død i året 1880,52 år gammel, ville han i daghave været en glemt dramatiker.Peer Gynt og Brand ville næppevære blevet opført på nogenscene i det 20. århundrede, undtagenmuligvis i Norge. Et Duk -kehjem ville også have været ansetfor forældet, hvis det ikkehavde haft stykker som Gengan -gere, Vildanden, Rosmersholm,Bygmester Solness, John GabrielBorkman og Når vi døde vågnerat læne sig op ad. Hans egen doktorgradom Kongsemnerne villehave været at anse for en kuriositet,som man formentlig villehave advaret ham mod at kastesig over, mest af alt fordi norskdramatik fra omkring 1860 villevære langt mere interessant atstudere med udgangspunkt iBjørnsons historiske dramatik,både ud fra et historisk og litterærtperspektiv. Så derfor havdeprofessor Andersen de sidste ti årudelukkende været optaget af atstudere den store Ibsen, den Ibsensom gjorde hans doktorgradom det objektivt set glemtestykke Kongsemnerne mulig, ogsom en følge af det hans stillingsom professor i litteratur mulig,havde han tænkt, med et smil farvetaf malice.Han havde brugt al sin fantasiog alle sine intellektuelle færdighederpå at fremstille Henrik Ibsens1880’er og 1890’er-dramaerpå en sådan måde at storheden idem blev slående, lysende. Somprofessor så han det som sin opgave.Det som studenterne, somhan på denne måde forsøgteat oplyse, ikke vidste, var athan selv nagedes af tvivl omhvorvidt denne storhed i det heletaget fandtes, når alt kom til alt.Han følte at han måtte se sine fortolkningeri et yderste perspektiv,for hvis man ikke kunne se Ibsensstorhed i et yderste perspektiv,så måtte man jo spørge sigselv, hvorvidt det havde nogenmening at beskæftige sig meddenne dramatik fra det forrigeårhundrede, bortset fra i enstrengt historisk forstand, hvilketen nation jo selvfølgelig måttetage på sig, jævnfør Bjørnson,sagde professor Andersen til sigselv, kort og godt. Selvom derfandtes nogle blandt os som ikkeønsker noget andet end at lade sigoverbevise om Henrik Ibsensevige storhed, og med det for øjegår i teateret for at se en moderniseretHenrik Ibsen åbenbare sigfor os. Man fandt sig i alt, absolutalt, oppustelige Barbiedukker,kæmpepenisser af plastic,Oswald som nynazist, langhåretbz’er, AIDS-syg-fredsmægler,FN-soldat i Bosnien, hjemme påorlov, absolut alt hvad der var afgevandter man kunne klæde denstakkels fiktive Oswald i, slugteman, bare man kunne fornemmeIbsens udødelige ånd trække vejretgennem denne unge mand fravor egen tid. Som professor såAndersen det imidlertid som sinpligt at pege på Ibsens tekst, ogfinde frem til dens storhed der.Også hans studerende higede efterat mærke Ibsens udødelige åndedrag.Der var jo hovedfagsstuderendesom faktiskbrugte op tilto år af deres dyrebare ungdomsvår på at fordybe sig i Ibsenstekst, hvorfor skulle de egentligdet? Det skete at professor Andersenstillede sig selv spørgsmålet,ofte også sarkastisk, når sandhedenskal frem. For hvorforskulle en kvik og okay pige fraBærum nære en sådan fascinationfor Rebecca West at hun simpelthenmåtte skrive en længereafhandling om hende i sit 23. år,det gik indimellem over professorAndersens forstand, ikkemindst at hun turde stå ved det,professor Andersen kunne trygtsige at han ikke ville have turdetstå ved det, hvis han var i hendessted, men hun stod åbent fremmed sin påståede begejstring fordenne uudholdelige, lumre ogdødsfikserede kvinde, ikke alenepå Universitetet, men også i sinomgangskreds, ja til og med i sitbarndomshjem, i den velstilledeforstad Bærum. Kunne det havenoget at gøre med at hun følte enmærkelig trang til at mærke HenrikIbsens udødelige åndstrømme gennem denne kvindesom hun kunne vie halvandet åraf sit eget unge liv til at beskrive?Ja, det måtte forholde sig sådan,og dette fik professor Andersenssarkasmer til at forstumme. Fordet stod fast at der fandtes ungestuderende som higede efter atbeskæftige sig med Henrik Ibsenshundrede år gamle dramatik,og de flokkedes omkring professorAndersens lærestol. Gennemhans forelæsninger kunne de fåbekræftet, og uddybet, forestillingenom Henrik Ibsens storhed,og på den måde bidrage til at denatter kunne befæstes i nye generationer,uanset om professor Andersenaltså selv tvivlede, i dybesteforstand, på at en sådan betydningsfulhed,som de higede efter,og som han gjorde alt for at bekræftedem i, egentlig fandtes, ihvert fald ikke for de menneskerhan delte skæbefællesskab ogurets tikken med, for hvis manskrællede al kulturel higen, herogså den nødvendige forfængelighed,væk, både på sin egen, sintids, og menneskehedens vegne,og granskede hjerternes egentligebegejstring for disse mesterværkerfor at efterspore om dervar en ild derinde, så regnede hanikke med at finde nogen sådanild. Men han passede godt på aten sådan tvivl ikke kom til de studerendeskendskab, for det kunnejo være at han tog grundlæggendefejl i de vurderingersom formørkede hans sind.Han var jo selv kommet indi Ibsens verden, først somstuderende, derefter som forskerog universitetslærer, uden at hanhavde haft nogen skelsættendeoplevelse af Ibsens dramatik.Han havde anerkendt hans storhedsom et faktum, og studeredeham derefter med udgangspunkt idette faktum. Hovedopgaven omKongsemener (som han senereudvidede til den omtalte doktorgrad),som han altså studeredelinje for linje, op og ned, vejedeog målte, og sammenlignede, såhan kunne værket udenad ogdrømte om det om natten. Altsammen for karrierens skyld,kunne man sige. Han havde valgtIbsen fordi det var fornuftigt atgøre hvis man ville gøre karrieresom litteraturforsker i Norge, naturligtnok. Senere havde det forbandetham, som jo i den gradforagtede karrieremagere, og stadiggjorde det, at han selv havdeværet så karrierebevidst, da hanvalgte emnet for sin hovedopgave.Han burde måske have vietsig til den litteratur han brændtefor, i dagligdagen, vort århundredesegen digtning, men det havdeikke strejfet ham. Han fandt detnaturligt at en ung mands hovedopgavemåtte være en øvelse i atforholde sig til den litterære arv,og at det var gennem øvelser afden art man kvalificerede sig tilforskergerningen, altså karrieren.Derfor forsvarede han at han somung mand havde givet sig i kastmed Henrik Ibsens dramatikuden at have noget særligt forholdtil den, og at han til og medhavde valgt et af Ibsens ungdomsværkersom emne for sitårelange studium, først som hovedopgave,senere som doktorgrad.For dengang var universitetetikke en truet institution, somforlangte lidenskabsløs tilslutningaf sine rekrutter. I dag vardet helt anderledes. Alt det professorAndersen stod for, oghavde stået for, var truet. Derformåtte man forsvare sig, og detmed lidenskab. Besindelse og lidenskab.Han så det som sin opgave,ideelt set, at kunne bidragemed nogle fodnotet til forståelsenaf Ibsen, nogle få fodnoter, forfatteti lidenskab. Jo mere tvivlenpå Ibsens storhed – eller på vorevne til at opfatte Ibsens genuine1880’er-storhed med samme be-1 6 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


FAGLIGK O M M E N TA Rgejstring som man modtager enmiddelmådig rockstjerne med,eller den forventning store deleaf befolkningen imødeser næsteepisode af en sæbeopera med –fæstnede sig i ham, og blev en delaf den indre struktur som holdtden 55-årige professor oppe, ogprægede hans liv og virke, destomere stillede han sig skeptiskover for sine studerendes vilje ogevne til at bære den litterære arvvidere, gennem de næste årtiersydmygende intellektuelle liv i etsamfund af vor slags, og til ogmed over for om det i det hele tageter umagen værd at prøve pådet, i hvert fald under hans vejledning,eller vejvisning, ellervalg af rute.Men alligevel kunne man seham folde sig ud ved forelæsningerog hovedfagsseminarer …H VAD VI DOG SIGERAf INGRID SALINAS, fmd. f. DM’s ansatte under fo rs k n i n g s i n s t i t u t i o n e rJeg læser FORSKERforum fra ende tilanden hver gang – det er en del af mit jobsom politiker. Det sker at hårene rejser på hovedetaf mig – ikke på grund af Jørgen Øllgaardsjournalistik – men over det vi siger omhinanden.Under overskriften ”faglig ansvarsforflygtigelse”udtaler Det humanistiske Forskningsråd,”Fakulteterne på universiteterne er oftestore og fagligt særdeles diversificerede sam -menlignet med sektorforskningsinstitutioner.Dekanerne har således sjældent faglig kom -petence på de enkelte områder, hvorimod eninstitutleder på en sektorforskningsinstitutionmed mere snævre områder har det.”Hvor ved de det fra?I det tidligere blad (115-6) udtaler lektorFlemming Larsen fra DTU: ”Vores dag ermeget opsplittet. I sektorforskning kan manmåske begrænse sine arbejdsfelter til 3-4blokke pr. dag. Du tror, det er løgn, men jegbliver afbrudt 20 gange om dagen med vidtforskellige ærinder, så hvordan skal jeg gøredagen op, når den er omme.”Nej jeg tror ikke det er løgn, men jeg troededet var løgn da jeg læste at en tidligere sektorforskningsansatkunne udtale denne påstand.Han burde vide bedre. Nogen bliver afbrudt,nogen har mere fred. Måske er det ikke så afhængigaf om man er på universitetet eller isektorforskning. Den enkelte forsker er medtil at skabe rammen om sig selv uanset ansættelsessted.Seniorforsker Lisbeth Knudsen udtalte i eti n t e rv i ew i nr. 112: ”Når sektorforskningenhar en lavere prestige, skyldes det blandt an -det, at der her er flere kvinder og yngre for -skere end på universiteterne.” Sagt af en rødstrømpe?Kan det virkelig passe?Så er der en hel del ting vi siger omhinanden over frokostbordet – når derikke er nogen fra universitetet henholdsvissektorforskning der hører det. ”Kan de over -hovedet forske i sektorforskningen?” - ogsvaret er givet ved tonefaldet, det kan de ikke.”Universitetsansatte fiser den bare af medderes forskningsfrihed”. Begge dele kan modbevisesved at se på publikationslister – langelange publikationslister for begge områder.Der er ingen som elsker at spille på vorefordomme om hinanden som Forskningsministeriet.En markant medarbejder i ministerietsagde fornylig henvendt til mig mens universitetslærenesbestyrelse hørte på: ”der har visektorforskningsrepræsentanten til at piskelidt på de universitetsansatte”. Der er nogetaf en opgave at holde tungen lige i munden ogsvare uden at være uforskammet, og uden athænge den ene eller den anden gruppe ud.Sally Potter – hende med filmen om atkunne hengive sig, ”The Tango Lesson” harsagt ”Men and women have differently difficultlives”. Det samme kan siges om sektorforskningog universitetsforskning.For nogle forskere kan det være megetmeningsfyldt at forske i anvendelsesorienteredeog konkrete samfundsmæssige problemersom fx arbejdsmiljøets påvirkning afmenneskets gener og pesticider i grundvandet.Emner som disse bliver ikke nødvendigvistaget op af den enkelte forsker med forskningsfrihed.Til gengæld bliver grundforskningsemner ikke nødvendigvis taget op i sektorforskning.Grænserne er dog flydende. Som hovedopdelingkan man sige, at der laves grundforskningpå universiteterne og anvendelsesorienteretforskning i sektorforskningen.At mange anvendelsesorienterede forskningsopgaverikke varetages af forsker medforskningsfrihed bevises ved at sektorforskningoverhovedet eksisterer. Det er en fin arbejdsdelingvi har, det ene område med forskningsfrihedog det andet med styret forskning.Det er et spørgsmål om temperament hvorman befinder sig bedst. Hvis vi var vi ens varder ingen grund til at begge overlevede. Vispejler os i hinanden. Lad os blive ved meddet, men forsøge på at gøre det mindre fordomsfuldellers mister vi alle troværdighed.Vi har for lidt indsigt i hinandens verden ogbetingelser – sagde seniorforsker Dines Andersen,da han og jeg blev interview i 1996(UNIVERSITETSlæreren nr.97). Det har hanstadig ret i.Uddrag af Dag Solstads:PROFESSOR ANDERSENSNAT:, roman (Rosinante).F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 1 7


U N I V E R SUD AF RESERVAT E R N EAf professor JØRN LUNDUddannelsessystemet stilles istigende grad over for krav,der er dikteret af ændrede vilkårfor familie- og samfundslivet ogaf de nye muligheder, den tekniskeog videnskabelige udviklingfører med sig. Internationaliseringenviser sig på alle niveauerog sætter sit præg på sprog ogtænkning.Kravene kommer indefra ogudefra. Ansvar og ansvarlighed ernøgleord i debatten, men undertidenoptræder ordene i et temmeligansvarsløst stafetløb. Manskyder ansvaret fra sig og giverdet til andre, til eleverne, de studerendeeller politikerne. Institutionslederekan undertiden ikketage ansvar for kvaliteten pågrund af begrænsede ressourcer,pædagogerne giver forældreneansvaret, mens familierne i stigendegrad vasker hænder og forventer,at skolen tager et stadigstørre ansvar for deres børns opdragelseog udvikling. Inden forde gymnasiale uddannelser og iarbejdslivet forventer man, at folkeskolenhar udstyret elevernemed de fornødne grundlæggendekundskaber; de videregående uddannelserstiller krav til de gymnasiale,erhvervslivet stiller kravtil de højere læreanstalter, og politikerneunderstreger, at uddannelseer den bedste fremtidsinvestering,hvis vi skal klare os i deninternationale konkurrence. Derformå der satses på kvalitet. Denoffentlige debat om uddannelseer gennemgående præget af enkritisk holdning, og systemet reagerermed forsøg på faglige opstramninger,nye fagplaner, ændredeuddannelsesstrukturer ogstribevis af kvalitetsudviklingsprojekterog forsøg på kvalitetsmålinger.Uddannelsesdebattenudfolder sig bogstaveligt talt iarenaer, i arenaer, hvor der talesforskellige sprog.Som jeg ser det nu, er der indenfor det “boglige” kompetencegivendeuddannelsessystemudviklet to forskelligeuddannelseskulturer . Den enehar bl.a. hjemme i folkeskolen,på seminarierne og i lærernes efter-og videreuddannelse. Denanden præger de gymnasiale uddannelserog de fleste universiteterog højere læreanstalter. De tokulturer kan med fordel nærmesig hinanden og lære af hinanden.Forenklet sagt kan den førstnævntegruppe, grundskolen oglæreruddannelsen, fra den sidstnævntelære respekt for fagligfordybelse, forståelse for de systematiskudviklede forkundskabersbetydning, omhu for præcisionog detalje. Skiftende pædagogiskesignaler og problemstillingerfra undervisernes egen uddannelsestidmå vige til fordelfor det faglige engagement, denfaglige fordybelse. Men ikkenødvendigvis i konkurrencetænkningensog markedsorienteringensnavn.Konkurrencehensynet er ikkedet eneste relevante i uddannelserne.Alle skal gerne både kvalificeresig fagligt og blive samarbejdsduelige,og vi uddannerikke kun med henblik på det internationaleeliteniveau. Det kanman undertiden få indtryk af, nårforholdene på de højere læreanstalterer til debat. “Vi skal værebedst”, står der i øjnene på rektorerne.Det kan ingen institutionimidlertid blive på alle områder,og der er brug for også dem, derikke ryger til tops som forskere,men som tjener samfundet på andenvis. Der skal, hvis vi skalholde os inden for de akademiskeuddannelser, være gode tandlægeri Assens, dygtige gymnasielærerei Grenå, fornuftige dommerfuldmægtigei Vi b o rg og ko m-petente diagnostikere på sygehuseti Brovst. Uddannelsesvæsenethar en funktion i samfundets husholdningog skal ikke bilde sig indat kunne udklække en Niels Bohrgennem besværg e l s e r.De gymnasiale uddannelser oguniversiteterne kan også lære endel af skolesystemet, bl.a. følelsenaf medansvarlighed for denenkelte. Underviserne kunne eftermin opfattelse godt gå stærkereind som vejledere og rådgivereog med fordel prioritere individuelrådgivning og undervisninghøjere.Men succeskriteriet for en universitetslærerer, trods alle bestræbelser,næsten udelukkendeden videnskabelige produktion.Den bør stadig være betingelsenfor en ansættelse, men man ersom professionel medarbejder påen højere læreanstalt også medansvarligfor uddannelsen af denye generationer. De studerendehar brug for, at nogle tager sig tidtil dem, føler ansvar for dem, følgermed. Jeg siger ikke, at dehøjere læreanstalter skal væreskoler, men de må gøre mere for,at overgangen til de videregåendeuddannelser lettes, og at de nyestuderendes eneste netværk ikkeer studiegruppen. Mange studerendeudvikler ganske enkelt ikkenogen sikker niveaufornemmelse.Forhåbentlig vil man neddæmpede ansatser, man kanspore til at bygge forskningssy -stemet op på forventninger ogprognoser. Man kan, hvis der erbehov for det, styrke de miljøer,der har placeret sig stærkt i national,nordisk, europæisk og internationalforskning, men man måhuske, at prognoser om fremtidigebehov og muligheder sigermere om nutiden end om fremtiden.Relevanskriterier er i dethele taget farlige. De kan misbrugesi magtspillets tjeneste, og debliver misbrugt. Også derfor erdet vigtigt at fastholde kravet om,at forskere i rimelig udstrækningselv skal kunne vælge deres opgaver.“Relevanskriterierer i det hele tagetfarlige. De kanmisbruges i magtspilletstjeneste...Hvis man fx ud fra samtidigenytte- og behovsvurderinger ogcost-benefit-analyser havdekæmmet en institution somKøbenhavns Universitet i1960’erne, kunne det være gåetud over mange af de fag, der oplevedessom udkantsområder, bemandetmed særlinge med heltspecielle interesser: tibetansk, assyriologi,serbokroatisk osv. Imellemtiden har udviklingenmedført, at der tales hundredvisaf sprog i Danmark, og at der errift om de få, der har kendskab tilfjernere kulturer. De ganske fåeksperter i serbokroatisk er vedat blive slidt op, folk med kendskabtil japansk, kinesisk, tibetansk,koreansk osv. er efterspurgte.Det havde man ikke kunnetforudse.“Om Danmark som sprogom -råde er stort nok til at have enballet”, ja det spørgsmål stilledeet medlem af Fremskridtspartietfor et par år siden. Men ingen be -høver at tvivle på, at samfundsom det det danske er så velud -viklet, at viften af fag kan og børvære bred, også hvor enkelte in -stitutter ikke kan bemandes medforskere i international klasse;habile universitetslærere bagfrontlinien kan undertiden værefødselshjælpere for nye forskeremed større rækkevidde. Man kanskabe rammer for kvalitet, menikke planlægge sig til genialitet.Institutter kan have deres berettigelse,selv om de i en periodeikke gør sig internationalt gældendeog kan smykke sig med tidensCassius Clay-formuleringer(“I’m the greatest!”), der jo ikonkurrencetænkningens ogmarkedsmekanismernes epoke ertrængt helt op i toppen af forskningssystemerne.I sådanne instituttersforskningssvage periodermå institutionerne eller ministerietså have en plan for videreudviklingaf forskningen. De godeforskningsmiljøer kan trues afdetailstyring og stigende bureaukrati,hvis en national forskningsstrategibliver for nærsynet.I nogle år var unive r s i t e t s-l æ r e rne ved at møde sig ihjel;faren er nu snarere, at rapport e-ring, fondsstøtteansøgninger ogs t r a t eg i s ke ove rvejelser drænerk r e a t iv i t e t e n .Det er ikke et ubetinget gode,at store dele af forskningen erfondsstøttet og dermed ikke styretalene af forskere, men også afadministratorer, advokater ogfondsbestyrelser. Undertiden ertilskud knyttet til virksomhedersbehov for at markedsføre sig.Dertil kommer, at statsmidlerne istigende grad går til øremærkedeformål, til støtte af forskningsprogrammer,hvis indhold kanlægge sig betænkeligt til rette iforhold til tidsånden, og hvad dersynes opportunt. Det er ikke altidde mest skarptskuende, der formulererindsatsområderne - hellerikke de mest kreative.1 8 F O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998


N O T E RIkke alle højere læreanstalterhar styrende forsamlinger, derkan træffe kompetente valg vedr.forskning. Men her kan så en nationalforskningsstrategi vise sinberettigelse.“Samfund som detdet danske er såveludviklet, at viftenaf fag kan og børvære bred, ogsåhvor enkelteinstitutter ikke kanbemandes medforskere i internationalklasse …Universitetsforskningen erforskningens vedvarende blus;projekter, bestillingsopgaver ogeksternt tilførte midler kan tilføreinstitutionerne værdifuld energiog berige forskningen, men universiteternesfundamentale friheder uomgængelig. Skal derskabes forståelse for det, måforskningen formidles.Debatten om skole og uddannelseskal for at udviklesig konstruktivt løftes ud af deforskellige sproglige reservaterog gennemføres i et sampil mellemelever, forældre, lærere, deuddannelsessøgende, institutionerne,organisationerne, forskerneog politikerne. I mange århar aktørerne forskanset sig bagmeget forskellige udtryksformer.Lærere og pædagoger kan værevanskelige at forstå for forældreog andre pårørende, de pædagogiskeforskeres særsprog nyderuden for miljøet ringe anseelse,administratorernes sproglige tilgangetager farve af budgetmodeller,organisations- og managementteori,politikernes udmeldingerer undertiden vanskeligeat forholde sig til, kort sagt: Debattenmå flytte sig, både tematiskog sprogligt.Og det må ikke blive ved debatten!Indlægget er et sammendrag afåbningstalen ved en dansk-norskkonference om højere uddannelse.Jørn Lund udsender i novemberen debatbog om dannelseog uddannelse: Sidste udkald(Gyldendal).SYDDANSKU N I V E R S I T E TBLEV FORSINKETDen største enkeltbeløb til universiternepå finansloven er de40 mio. kr., som skal gå til udviklingenaf et nyt fusionsuniversitetmed deltagelse af Odense Universitetog jyderne fra SydjyskUniversitetscenter i Esbjerg, HH-Syd i Kolding og Sønderborgsamt ingeniørhøjskole syd i Sønderborg.Selve den formelle godkendelsenaf fusionen blev imidlertidudsat, idet Forskningsministerietkonstaterede procedurefejl i Styrelsesrådetpå HH-Syd og Ingeniørhøjskole-Syd.Her havde er etflertal på 9 ud af 11 ellers stemtfor fusionen. Rådet havde behandletsagen skriftligt, og denfremgangsmåde skal rådet væreenige om – og det havde manikke sikret sig på forhånd.De økonomiske rammer er påplads for fusionen. De 40 mio. kr.statspenge er imidlertid kun halvdelenaf de 80 mio. kr. som parternebad om i starten. Dengangvar udgangspunktet 500 studenterog en driftsbevilling på 80mio. kr – og det blev tilføjet, atdet ikke var interessant at lavemellemløsninger eller discountmodeller.Fusionen har måttet skrue niveauetlidt ned til 60 mio. hvorafregionale og lokale tilskud – efterFolketingets krav om samfinansiering– udgør 20 mio. kroner i deførste fire år. Fusionsparterneforventer imidlertid, at regeringentil den tid vil træde til med enekstrabevilling i driftstilskud.Man havde håbet på et forhåndsløfte,idet det hermed er nemmereat sikre kontinuiteten ogdermed skaffe velkvalificeredeforskere samt ikke mindst studentertil stedet.jøT Y R K F E J L :I Russell L. Friedmans læserbrev med en kommentar til Per FibækLaursens essay om forskningsbaseret undervisning FORSKERforum117 var der ved ombrydning af Friedmans lydefri manuskript uheldigvisindført en række meningsforstyrrende fejl, bl.a. blev originalmanuskriptets”et betydeligt bidrag til faget” i vores version til ”en betydeligtbidrag til fager”. Beklager.NY DIREKTØR TILG R U N D F O R S K N I N G S F O N D E NPRIS TIL FORMIDLERJør gen Øllgaar dDANSK UNIVERSITETS-POLITISK FORUMuddelte ved starten på den igangværendenaturvidenskabsfestival årets DUP-pris tilBERLINGSKE TIDENDES ”UNIVERS”-redaktion ved redaktør J.J. Kjærgaard.Prisen er ”en påskønnelse for, at Univershar formået at viderebringe videnskabeligeresultater og visioner på en forståeligog spændende måde, som samtidig yderde videnskabelige reservationer og forudsætningerfuld retfærdighed”, som dethed i begrundelsen.DUPF er videreførelsen af ULF (Universitetslærerforeningen)i form af et debatforum,som opstod efter nedlæggelsen afULF, som i 1991 blev fusioneret med DM’suniversitetslærerafdeling. Formand forDUPF er lektor Bjarne Andresen, NBI.jøHvis du har lyst til at administrereen stor forskningspengekasse,så er mulighedender nu. Grundforskningsfondenhar nemlig slået direktør-stillingenop.Indtil den nye lov fra decemberhavde Peder Olesen Larsen dobbeltrollensom både direktør ogformand for bestyrelsen. Opslageter udmøntningen af denne arbejdsdeling,og betyder formentliget farvel til Olesen Larsen,som siden 1993 har været denmest magtfulde mand i det offentligesforskningspolitik. Ihans tid blev der udloddet 700mio. kroner til især naturvidenskabeligeog tekniske forskningscentre.Direktørens fremtidige bliverat lede fondens sekretariat og udmøntede “faglige, økonomiske,administrative og forskningspolitiskebeslutninger truffet af fondensbestyrelse. Direktøren referertil bestyrelsen.Der søges en person med godindsigt i den danske og internationaleforskningsverden. Direktørenforventes at have erfaringmed forskningsledelse og – vurdering,en solid forskningsmæssigbaggrund, indsigt i mekanismerder fremmer eneståendeforskning på internationalt niveausamt gode kmmunikationsog forhandlingsevner.Til orientering skulle hyrenvære lidt over 50.000 kr. ommåneden, hvis målestokken erOlesen Larsens lønniveau.jøF O R S K E Rf o ru m NR.118 – O K TOBER 1998 1 9


Til højre står den adressering, hvorunder abonnementeter registreret. Er der fejl eller mangler,eller skal modtageren ikke længere modtageFORSKER FORUM, bedes henvendelse rettet tilbladet på tlf. 39 15 30 45LYST PÅA R B E J D S P L A D S E NEn rapport kunne for nylig rapportere,at 40 procent af allekontoransatte har haft en affæreeller oplevet anden form for romantiskforbindelse med en arbejdskollega,og at 50 procent afbefolkningen møder deres fremtidigepartnere på arbejdspladsen(den britiske udenrigsministerRobin Cook er et godt eksempelherpå).Hvorvidt statistikken ville tagesig anderledes ud for universitetsansatte,kan der kun gisnesom, men jeg tror det næppe. Forholdetkommer ikke som nogenoverraskelse; alligevel foretrækkerde fleste ledere - også indenfor universitetetsverdenen - atden slags ikke forekommer. Erdet fordi lederne er bange for, atder kan opstå samarbejdsvanskeligheder,hvis/når det intime forholdgår i stykker? Er de uroligefor en negativ effekt på produktiviteten?Eller er det fordisådanne forhold på arbejdspladsenaf mange anses for at være etmoralsk spørgsmål, noget, dernæsten er lige så forkasteligt somutroskab?Jeg har aldrig været utro meden arbejdskollega, men jeghar haft monogame seksuelle forholdtil kolleger på hvert enesteuniversitet, jeg har været ansatpå. Nogle af disse forhold harværet kortvarige, andre har væretmeget mere forpligtende, menalle har de kunnet retfærdiggøres,og ingen (så vidt jeg ved) har givetanledning til nævneværdigepsykiske mén, hverken for miteget vedkommende eller for minetidligere partnere eller arbejdskolleger.Det kan være, jeg har væretheldig eller bare ikke har væretopmærksom på situationens rettealvor, men jeg mener ikke, jeghar gjort noget som helst moralskforkert ved at have et seksueltforhold til en arbejdskollega, ogjeg er overbevist om, at mine erfaringerikke er atypiske.Af Mark GriffithsEnhver socialpsykolog vilkunne fortælle, hvorfor folk indlederforhold til hinanden. Hove d -årsagerne er fortrolighed (somf.eks. at omgås andre regelmæssigtved, at man deler samme socialerum), gensidighed (at kunnelide en person, fordi du ved, vedkommendekan lide dig), meningsfællesskab(at man delerf.eks. samme politiske og/ellerreligiøse holdninger, har sammekulturel smag, samme eksterneinteresser, osv.), og fysisk tiltrækningskraft.Bortset fra sidstnævnte fordresalle disse faktorer af de omgivelser,hvori man arbejder. At arbejdei samme omgivelser (f.eks.et universitet) kan være et tegn pågrundlæggende værdier, der delesaf et forholdsvis stort antal ligesindede.Derfor er det ikke overraskende,at én, der f.eks. arbejder somuniversitetslærer i psykologi,også havner i et forhold til en andenuniversitetslærer i psykologi.Selv om det er en ubredt opfattelse,at modsætninger mødes, erdet generelt sådan, at folk indlederforhold til ligesindede, somdeler samme værdier og interesser.Intime forhold på arbejdspladsenbliver stadig hyppigere.Hvorfor? Det er min formodning,at det sker, fordi folk nu arbejderlængere og længere og at det begrænsertiden til sociale og fritidsaktiviteter. Storbritannien har Europaslængste arbejdstider; derforburde det ikke komme som nogenoverraskelse, når intime forholdopstår på de britiske arbejdspladser.Lange arbejdstider kan ogsådelvis forklare, hvorfor partnerskabsbureauerog kontaktannoncernu tilsyneladende opleverstørre respektabilitet end nogensindefør, og hvorfor flere ogflere indleder on-line forhold viainternettet. Mange menneskerhar simpelthen ikke tid til et udfarendesocialliv - især ikke, hvisde bruger fritiden på at slappe afderhjemme.At blande arbejde og fornøjelsekan nogle gange absolutvære et risikabelt foretagende. Imin studentertid havde jeg etfire-årigt forhold til en lærer pådet institut, hvor jeg var indskrevet.Vores forhold var ikke nogenhemmelighed, men da det efterhåndenblev mere og mere “forpligtende”,fik vi at vide højereoppefra ihierarkiet, atvi skulle seog “fjernevores forholdfracampus” ogikke lade osse sammenpå universitetetsstudentercaféer.Selv om det nu er ti år siden,tror jeg ikke, at holdningerne harændret sig. Forhold mellemlærere og studerende misbilligesstadig. Siden dengang er de romantiskeforhold, jeg har haft påarbejdet, alle foregået diskret.Når det sker, er det tilrådeligtmed lidt planlægning, således atbegge parter forsøger at tagehøjde for alle mulige scenarier;tvivlende bør holde sex- og arbejdslivetklart adskilt.Hvad universitetsverdenen angår,er der selvfølgelig vissetabu-belagte aspekter vedrørendedet intime forhold på arbejdspladsen.Som jeg selv oplevede,giver det mest anledning til ballademed universitetshierarkiet,når lærere har affærer med deresstuderende. Selv om det er noget,jeg efterhånden aldrig ville gøre,nu hvor jeg selv er blevet fastansat- hovedsagelig af frygt forskænderier om påstået og/ellervirkelig magtmisbrug - foregårsådanne forhold stadigvæk.Nogle institutioner synes athave accepteret,at adfærdafdenne karakterer et udbredtfænomen.F.eks.beder bedømmelsesudvalgvednogle universiteter læreren om en“interesseerklæring”, således atlærere, der har forhold til studerende,ikke er til stede, når denstuderendes sag skal diskuteres.Jeg konstaterer således, at intimeforhold til tider vil opstå,når mennesker interagerer i et socialtrum. Og at monogame forholdmed arbejdskolleger er socialtacceptable og således ikke børbetragtes som andet end normaladfærd…Selv om det er en ubredtopfattelse, at modsætningermødes, er det genereltsådan, at folk indlederf o rhold til ligesindede,som deler samme værd i e rog intere s s e r.Mark Griffiths er docent i psykologived Nottingham TrentUniversity.Kilde: THES. Oversættelse:Martin Aitken.

More magazines by this user
Similar magazines