TEMA: Fra naturgas til VE-gas i 2050 - Energinet.dk

energinet.dk
  • No tags were found...

TEMA: Fra naturgas til VE-gas i 2050 - Energinet.dk

IndholdGul biomasseHalm, træflis etc.Grøn biomasseEnergipil, kløver etc.Blå biomasseTang, algerAffaldVE-gasElektrolyse612811Fri af fossile brændsler i 2050................ 4VE-gas er nu i gasnettet ..................... 8Verdens største biogasanlæg ............... 10Affald bliver til energi........................ 11Forgasning af vanskelige brændsler..........12Alger kan blive energikilde...................13Elektrolyseceller omdanner el til gas .........14Visioner om VE-gas..........................18Internationalt .............................. 20Anlægsprojekter............................ 22Noter ...................................... 24Nye rapporter .............................. 272


OmEnergi udgives af Energinet.dk:Tonne Kjærsvej 65 • DK-7000 FredericiaTlf. +45 70 10 22 44 •www.energinet.dkkommunikation@energinet.dkEnerginet.dk er en selvstændig, offentlig virksomhed,der ejer det overordnede el- og gasnet i Danmark.Energinet.dk er ejet af Klima- og Energiministeriet oghar ansvaret for forsyningssikkerheden og for at sikrevelfungerende konkurrence på el- og gasmarkedet.Redaktion:Ansvarhavende redaktør: Connie Dyrløv,tlf. 2333 8850 • e-mail cdy@energinet.dkRedaktionssekretær og journalist: Torben Lindberg,tlf. 4097 2020 • e-mail xtli@energinet.dkØvrig redaktion: Malene Hein Nybroe,Knud Boesgaard Sørensen, Hans Erik Kristoffersen,Carsten Vittrup, Hans Mogensen, Kim Behnke,Signe Horn Rosted.Forsidefoto: Hung Tien Vu.Layout: Bolette Friis.Tryk: Clausen GrafiskCikorievej 20 • 5220 Odense SØTlf. 66 11 30 34 • clausengrafisk.dkTrykt på miljøvenligt papir.ISSN-nr. 1901 1989. Oplag: 7.000.Vindstrøm og VE-gasgiver god balanceGennem det seneste år er der skabt bred politisk opbakning til, at Danmark i 2050 skalvære uafhængig af fossile brændsler. Som ansvarlig for både el- og gassystemet i Danmarker det Energinet.dk’s centrale opgave at medvirke til at muliggøre denne markanteomstilling af energisystemet gennem en langsigtet og intelligent indpasning afmeget mere vedvarende energi (VE) – uden at sætte hverken forsyningssikkerheden,markedsfunktionaliteten eller samfundsøkonomien over styr.Vi skal gøre os uafhængige af de fossile brændsler kul, olie og naturgas – men ikke afgas generelt! Gas er mere end fossil naturgas, og gassystemet er ikke blot et ”naturgassystem”.Ligesom elsystemet både kan transportere ”sort” strøm fra kulkraftværkerog ”grøn” strøm fra fx vindmøller og solceller, så kan gassystemet transporterebåde fossil naturgas og VE-gas, der er dannet på basis af biogas, ved forgasningaf biomasse eller ved hjælp af vindmøllestrøm.Energinet.dk ser gas som brobygger i omstillingen til vedvarende energi oggassystemet som en central energibærer – også i 2050, hvor VE-gas har fortrængtnaturgassen fra gasrørene. Gassen og gassystemet har en vigtigrolle i et sammentænkt dansk energisystem på vejen mod uafhængighedaf fossile brændsler. Det er der flere grunde til:• I et energisystem med meget fluktuerende vindmøllestrøm kan gasskabe balance, når det ikke blæser.• Gas er en meget fleksibel og effektiv energiform til både elproduktion,industriprocesser og i transportsektoren.• Gas kan lagres billigt over lang tid og i store mængder.• Danmark har et stort aktiv i en veludbygget gasinfrastruktur, hvislevetid rækker godt om på den anden side af 2050.Omstillingen frem mod et VE-baseret gassystem er ikke bare enkel ogligetil. Det kræver investeringer i forskning, udvikling og demonstration.Men ud fra de scenarier, vi ser ind i, indtager gassen en essentielrolle ved at muliggøre en glidende, robust og effektiv indpasning afvedvarende energi frem mod et samlet dansk energisystem uafhængigtaf fossile brændsler.Peder Ø. AndreasenAdm. direktør i Energinet.dkFoto: Palle Peter Skov3


I fremtidens energisystem er el, gas og fjernvarmeintegreret. Når vinden er kraftig, kan overskydendeel eksporteres eller omdannes til VEgasgennem elektrolyse. Når elprisen er høj pågrund af manglende vind, kan el importeres,eller gas kan anvendes til produktion af el ogvarme. VE-gas kan også anvendes til transport– enten direkte eller omdannet til biobrændsler.Illustration: Franck Wagnersen.International el-infrastrukturEl – ved lav prisEl – ved høj prisBiomasse og affaldElektrolyseAlkalisk,brændselscellerH 2FjernvarmeElproduktionGasturbine, CC,fuelceller etc.FjernvarmeGul biomasseHalm, træflis etc.Grøn biomasseEnergipil, kløver etc.O 2VarmeTermiskforgasningH 2 + COFjernvarmeGaslagreBiofuelkatalyseMetanol, DME,SynBenzin etc.FjernvarmeBlå biomasseTang, algerBiogas(Klassisk)OpgraderingMetan (CH4)FjernvarmeAffaldCH 4 + CO 2International gas-infrastrukturdet kan elektrolyse og brændselsceller også være med til atløse udfordringen med at balancere de store udsving i elproduktionenog sikre energisystemets forsyningssikkerhed.For de teknologier kan omdanne el til gas og omvendt.På de kommende sider kan du læse mere om VE-gasser,teknologierne og visionerne for fremtidens energisystem,som er uafhængigt af fossile brændsler.”VE-gas passer godtsammen medfluktuerende vindenergi.”Peter Hodal, direktør forGasdivisionen i Energinet.dkFoto: Palle Peter SkovOmEnergi • Oktober 20115


TEMA: VE-gasVE-GASFremtidens VE-gasser vil blive fremstillet på flere forskelligemåder. Fællesnævneren for VE-gasserne er, at de ikke belasterklimaet. Gassen kan lagres, og i fremtiden vil det formentligblive både billigt og effektivt at omdanne gas til el, varme ellerflydende brændsler som for eksempel metanol.Gas fra gylle, affaog vindmøllerNår organiske materialer som planter og dyr nedbrydes, kander dannes gas. Sådan er naturgassen blevet dannet i undergrundeni løbet af de seneste 65 millioner år. Og sådandannes biogas i dag. Der er dog en afgørende forskel på deto gasser, idet kun biogassen gør sig fortjent til betegnelsenVE-gas.- Populært sagt er gassen den samme, uanset om denkommer fra en fossil dinosaurprut eller en bæredygtig grisepruti dag. Naturgas og biogas består begge hovedsageligtaf metan, og molekylerne i metanen er nøjagtig ensuanset oprindelsen, siger projektleder Knud Boesgaard Sørensenfra Gasdivisionen i Energinet.dk.Forskellen er, at biogas og andre VE-gasser ikke belasterklimaet. Biogas er med andre ord CO 2-neutral, fordi der brugesog frigives lige meget CO 2 i processen, når biogas dannesog anvendes.- Biogas er en CO 2-neutral VE-gas. Det skyldes, at den CO 2,der udledes ved forbrænding af biogas, modsvares af denmængde, som planterne – der blev til grisefoder og seneregris og gylle – optog fra atmosfæren tidligere på året. Biogasbidrager dermed ikke til ophobning af CO 2 i atmosfæren.Det er en naturlig proces i balance, siger Kund BoesgaardSørensen.DinosaurprutterAnderledes ubalance opstår der i miljøet, når fossil naturgasdannet af biomasse, der blev aflejret på dinosaurernes tid,hentes op fra undergrunden og anvendes. Så tilføres atmosfærennetto mere CO 2, og afbrænding af fossil gas bidragerdermed til ophobning af CO 2 i atmosfæren. Naturgas udlederdog væsentlig mindre CO 2 end kul (cirka 40 procentmindre pr. energienhed) og olie. Derfor kan naturgas være etgodt overgangsbrændsel i bestræbelserne på at reducereCO 2-udledningen i de kommende år, mener Peter Hodal,direktør for Gasdivisionen i Energinet.dk.Biogas mest udbredt- Biogas er langt den mest udbredte måde at danne VE-gaspå i dag. Teknologien er velkendt og udbredt i stor skala. Vikan også se andre VE-gas-teknologier, men for nogle gælderdet, at vi endnu ikke kender deres fulde potentiale eller harfået afprøvet dem i større skala, siger Knud Boesgaard Sørensen.Biogas anvendes typisk i lokale kraftvarmeværker. Den kanogså opgraderes til næsten ren metan med en kvalitet somnaturgas og fødes ind i det eksisterende overordnede gasnetog i gaslagre.OmEnergi • Oktober 20116RÅMATERIALERNE TIL VE-GASVE-gas dannes oftest ved hjælp af organisk materiale.VE-gas kan desuden dannes ved elektrolyse.De organiske råmaterialer kan være gylle,spildevand eller organisk affald. Eller afgrødersom majs, halm, træflis, kløver, alger eller andreplanter.Man taler om 1. og 2. generations VE-gas og biobrændsler.Betegnelsen afhænger af råmaterialet,som anvendes. Hvis det for eksempel er afgrødersom majs eller raps, der kunne væreanvendt til fødevarer, så er der tale om 1. generationsVE-gas. Dyrkningen af råmaterialerne til1. generations VE-gas optager med andre ordarealer, hvor der ellers kunne dyrkes fødevarer,foder og lignende.2. generations VE-gas og biobrændsler dannestypisk af affaldsprodukter, hvorfor råmaterialerneikke fortrænger fødevarer fra markerne. Råvarernetil 2. generations VE-gas kan være træflis,halm, spildevand, affald, gylle og lignende.


Gul biomasseHalm, træflis etc.Grøn biomasseEnergipil, kløver etc.ldBlå biomasseTang, algerVE-gasElektrolyseAffaldIllustration: Franck Wagnersen.Termisk forgasningTermisk forgasning er en af de teknologier, som inden foren kortere årrække vil kunne anvendes i større skala. Mensbiogas dannes ved lave temperaturer, kræver termisk forgasningopvarmning af organiske materialer til høje temperaturer.Derved dannes såkaldt syngas som primært beståraf brint (H 2) og kulilte (CO).- Det er faktisk samme proces, som man brugte under 2.verdenskrig, hvor man satte en kakkelovn bag på bilen. Idag bruges syngas direkte i kraftværker, men det kan ogsåomdannes til ren metan, hvorved det bliver en VE-gas, derkan fødes ind gasnettet og dermed også lagres i et af destore gaslagre, siger Knud Boesgaard Sørensen.ElektrolyseLængere ude i fremtiden tegner sig et billede af VE-gasserdannet ved elektrolyse, hvor man ved hjælp af strøm kanspalte fx vand til brint og ilt.- Vi ser en fantastisk udvikling af teknologier til produktionaf VE-gas ved hjælp af elektrolyse. De kommer utvivlsomttil at spille en vigtig rolle i fremtidens energisystem,fordi de gør det muligt at omdanne CO 2 og strøm – når dener billig, og der er rigeligt af den – fra vindmøller til VE-gas,siger Knud Boesgaard Sørensen.De politiske målEU’s stats- og regeringsledere vedtog i marts 2007 enenergi- og klimapolitik med bindende målsætninger forreduktion af CO 2-udledningen og brug af vedvarendeenergi. Vedvarende energi skal i 2020 dække 20 procentaf landenes energiforbrug. Medlemslandene skal desudenreducere CO 2-udledningerne med 20-30 procent iforhold til 1990. Danmarks mål er sat til 30 procent. Derudoverblev der sat et vejledende EU-mål om at øgeenergieffektiviteten med 20 procent. Heraf navnet20-20-20-målene.I Danmark er der bred politisk enighed om, at vi skalvære uafhængige af fossile brændsler i 2050. Det kræveren markant omstilling af energisystemerne, bådefor at sikre det klimapolitiske mål og forsyningssikkerheden.Politikerne er også enige om, at kvælstofudledningenfra landbruget skal nedbringes, og det kanblandt andet ske ved at anvende væsentligt mere gylletil biogas.OPGRADERING OG LAGRINGVE-gasser kan bestå for eksempel af brint (H 2 ), metan (CH 4 ) og kulilte(CO). Hvis VE-gasserne bliver omdannet eller opgraderet til metanaf en kvalitet svarende til naturgas, kan VE-gasserne fødes ind i deteksisterende landsdækkende gasnet. Og dermed kan overskudsproduktionaf VE-gas bedre udnyttes – i stedet for at blive brændt af,som det er tilfældet ved nogle biogasanlæg i dag.Når VE-gassen kommer ind i det landsdækkende gasnet, kan gassenanvendes i andre dele af Danmark, eksporteres til udlandet, ellergassen kan gemmes i de to store danske gaslagre.OmEnergi • Oktober 20117


TEMA: VE-gasVE-GASBiogas flyder nu ind i gasnettet i Danmark.Fredericia Centralrenseanlæg var den15. september 2011 først med at injicereopgraderet biogas i nettet, som hidtil kunhar transporteret og lagret naturgas.Milepæl forbiogassen- Det er banebrydende, at vi nu kan bruge spildevandsrensningog husholdningsaffald i gasnettet. I stedet for at brændebiogassen af, kan den opgraderes til naturgaskvalitet ogafsættes til vores kunder, siger DONG Energys administrerendedirektør Anders Eldrup.Da Fredericia Centralrenseanlæg indviede sit opgraderingsanlægfor biogas, tøvede Anders Eldrup ikke med atkalde dagen historisk. Han forudser, at den nye afsætningsmulighedfor biogas vil give den længe ønskede vækst ibiogasproduktionen.FredericiagasRenseanlægget samarbejder med Fredericia Kommune ogDONG Energy om projektet ”Fra Nordsøgas til Fredericiagas”.Visionen er, at affald og spildevand skal være værdiskabendeog energiproducerende. Synet på spildevand og husholdningsaffalder med andre ord vendt fra at være et bekosteligtproblem til at være en værdifuld resurse.- Borgerne i Fredericia kommer til at indgå i en større cyklus,hvor affald fra husholdningerne kan vende tilbage tildem i form af energi og transport, sagde Fredericias borgmesterThomas Banke.Kommunen arbejder blandt andet på, at bybusser, renovationsbilerog lignende fremover skal køre på biogas – somsupplement til kommunens satsning på elbiler.Bedre udnyttelseRenseanlægget i Fredericia har længe produceretbiogas på basis af spildevand. Gassenhar hidtil været anvendt lokalt til at danne elog varme.- Men vi har ikke altid kunnet udnytte albiogassen. Så vi har brændt den overskydendegas af, og det har vi været ret trætte af,siger bestyrelsesformand John Bader fraFredericia Centralrenseanlæg. Han fortsætter:- Med det nye opgraderingsanlæg får vimulighed for at fordoble biogasproduktionenog lede overskudsgassen ind i gasnettet.Sortering med enzymerRenseanlægget i Fredericia samarbejder med firmaet REnescience(se side 11), som ejes af DONG Energy. Ved hjælp afenzymer er det planen at sortere affald og omdanne denorganiske del til en væske, der er velegnet til produktion afbiogas. Det vil øge biogasproduktionen, og systemet overflødiggøraffaldssortering i en grøn og en sort fraktion. Dermedkan kommunen spare penge og energi ved at forenkleaffaldsindsamlingen, forudser folkene bag projektet ”FraNordsøgas til Fredericiagas”.300OmEnergi • Oktober 20118Gas (PJ/år)250Naturgasproduktion i DK.200Biogas150Forgasning100Elektrolyse50Gas-forbrug2010 2020 2030 2040 2050 år


Opgraderingsanlægget hos FredericiaSpildevand fylder et par containere.Nye certifikaterfor VE-gasSom gaskunde er det nu muligt at dokumenterekøb af VE-gas gennem det landsdækkende gasnet.Energinet.dk har udviklet en certifikat-ordning.Fotos: Hung Tien VuFossilfri energiIndvielsen af opgraderingsanlægget i Fredericia markeredeen stor dag – ikke bare for Fredericia Kommune, men forhele det danske energisystem, mener adm. direktør Peder Ø.Andreasen fra Energinet.dk.- Det danske gasnet transporterer i dag dobbelt så megetenergi som eltransmissionsnettet. Med ”grøn gas” i nettetfår vi på sigt mulighed for at realisere visionen om et energisystem,som er uafhængigt af fossile brændsler, sigerPeder Ø. Andreasen.- Certifikaterne betyder, at virksomheder kan dokumentere enbæredygtig profil. Køberne får dokumentation for oprindelsen afden gas, de køber, hvilket vi oplever en øget efterspørgsel på, sigerDorte Gren Kristiansen, projektleder i Energinet.dk.VE-gassen kan foreløbig certificeres, hvis den produceres på basisaf forskellige typer organisk materiale – biogas, termisk forgasningsgasog syntesegas. VE-gassen kan oparbejdes til metan,som kan injiceres i gasnettet.Hvert metanmolekyle af VE-gas, som bliver tilført gasnettet,kan erstatte et tilsvarende molekyle metan fra konventionel naturgas.Men det er umuligt at se forskel på et metanmolekyle fraopgraderet VE-gas og et fra naturgas. Kemisk set er de helt identiske,fordi begge gasser består af metan – forskellen mellemVE-gas og fossil gas ligger alene i produktionsformen.Certifikatordningen sikrer, at der ikke sælges mere VE-gas, endder injiceres, fordi der kun kan udstedes certifikater ved injektionaf VE-gas. I certifikatordningen øremærkes hver MWh VE-gasmed et unikt identifikationsnummer på et certifikat, som desudenindeholder information om, hvor, hvornår og hvordan VEgassenoprindeligt er produceret. Når forbrugere køber certifikater,er det deres garanti for, at den certificerede mængde gas erproduceret på bæredygtig vis og ikke er blevet solgt til andre.Certifikatordningen er baseret på et registreringssystem, somer elektronisk og papirløst, og der bliver ikke udstedt fysiske certifikater.Energinet.dk administrerer certifikatregisteret og er ansvarligfor at udstede certifikaterne, som bliver registreret ensartetvia en fast registreringsformular.”Bionaturgas” er valgtsom den kommerciellebetegnelse for VE-gas,som er injiceret til transportog afsætning via detlandsdækkende gasnet.Allerede om få år kan Nordsøgassen ikke dække det danskebehov for gas. Derfor bliver det nødvendigt at importeregas i en periode. Men i fremtiden forventes Danmarkigen at blive selvforsynende med gas i form afVE-gasser fra biogas, forgasning og elektrolyse. Når detsamlede gasforbrug falder frem mod 2050, skyldes det,at vindmøllestrøm vil erstatte en stor del af den el, som idag produceres på gasfyrede kraftvarmeværker. Kilde:Rapporten ”Energi 2050 – Vindspor” fra Energinet.dkLeverandører kan nu få et certifikat, hvis deleverer biogas til gasnettet. Certifikaterne erdog ikke fysiske som det diplom, adm. direktørPeder Ø. Andreasen fra Energinet.dk uddelte tiladm. direktør Anders Eldrup fra DONG Energy(til højre) for at levere den første biogas tilgasnettet.OmEnergi • Oktober 20119


TEMA: VE-gasVE-GASNår Maabjerg BioEnergy ved Holstebroåbner 1. januar 2012, bliver det verdens størstebiogasanlæg. Det vil årligt omdanne 600.000ton gylle, spildevand og affald til gas. Anlæggettænkes sammen med et kraft-varmeværk,affaldsbehandling med enzymer,en bioethanolfabrik og brintproduktion.Verdens størstebiogasanlægFoto: Thomas Maxe.Udgangspunktet var oprindeligt at løse landbrugets stigendebehov for at minimere udledningen af fosfor og kvælstof.Derfor var det oplagt at tænke i et biogasanlæg, der kanbehandle gylle. Efterhånden er planerne i Maabjerg vedHolstebro dog vokset til et komplekst koncept for bioenergiaf hidtil usete dimensioner.Maabjerg BioEnergy er grundlagt af Vestforsyning ogStruer Fjernvarme, og i dag undersøges mulighederne for atskabe synergi mellem en række energi- og varmeanlæg.Verdens største- Vi bygger to linjer til biogas. En gyllelinje, som kan behandle500.000 ton årligt, og en spildevandslinje til 120.000 ton.Vi kan modtage alle typer affaldsprodukter – populært sagtting, der kan spises eller har været spist, siger chefkonsulenti Maabjerg BioEnergy, Poul Lyhne, der gennem de seneste 25år har bygget adskillige biogasanlæg.Gyllelinjen får også industriaffald fra bl.a. slagterier ogfiskeindustrien, og Arla sender valle, som er et restproduktfra produktionen af ost, direkte gennem en rørledning frasin fabrik i Holstebro til biogasanlægget.150 landmænd i foreningEn leverandørforening med 150 landmænd vil aflevere gylle.Men hvis gyllen skulle leveres i lastbiler, ville det kræve 40-50 vogntog i døgnet. Derfor har Maabjerg BioEnergy valgten kombination af et omfattende stjerneformet rørsystemop til 16 kilometer ud i oplandet samt lastbiltransport. Ledningenbestår af dobbeltrør, så gyllen kan pumpes ind i detene rør. I det andet rør kan restprodukterne, der anvendes tilgødning, pumpes retur.CO 2 som resurseBiogassen fra Maabjerg anvendes i områdets kraftvarmeværkertil at danne el og varme. Den overskydende biogasbliver renset ved at fjerne CO 2, så gassen kan sendes ind idet overordnede gassystem.- CO 2’en fra biogassen opgraderer vi efterfølgende til metan(svarende til naturgas) ved at kombinere den med brint,som vi producerer på et elektrolyseanlæg, der drives af vindmøllestrøm.Metoden, som vi forventer os meget af, har viudviklet med DTU, siger Poul Lyhne.Enzymer og biobenzinI Maabjerg er det også planen at etablere et REnescienceanlæg(se side 11), som ved hjælp af varmebehandling ogenzymer kan behandle affald og adskille det i biomasse tilbiogasproduktion samt faste dele.DONG Energy er også gået ind i et samarbejde om atanalysere mulighederne for at integrere en bioethanolfabriki det overordnede Maabjerg-koncept. Fabrikken skal producere2. generations bioethanol på halm.OmEnergi • Oktober 201110Fakta om Maabjerg Bioenergy• Vil omdanne 600.000 ton biomasse pr. år til energi– varme og el• Vil årligt producere 18,4 millioner kubikmeter biogas, svarendetil varmeforbruget i 5.000 boliger og elforbruget i 12.500 boliger• Reducerer klimabelastning med 50.000 ton CO 2 pr. år. Reducererkvælstof og fosfor i vandmiljøet med 109 og 311 ton pr. år• Total investering på 375 millioner kronerKilde: Maabjerg BioEnergy


TEMA: VE-gasVE-GASForgasning kan med DONG Energys Pyroneer-teknik omsættevanskelige brændsler som halm og gyllefibre til VE-gas. Samtidigbevares gødningsstoffer i asken. Demonstrationsanlæg på 6 MWved Asnæsværket skal sættes i drift i marts 2012.Da bilerne manglede brændstof under 2. verdenskrig, satte opfindsommemennesker en kakkelovn på, der producerede gas af bøgebrænde, sombilerne kunne køre på.Forgasning foregår ved, at brændslet varmes op i en kontrolleretiltfattig atmosfære. Derved dannes der gas, og brændslet dekomponerertil aske, som om det var forbrændt.- Fordelene ved forgasning er blandt andet,at det er muligt at få mere energi ud afvanskelige brændsler som halm, gyllefibre,bioaffald og lignende. Samtidig kan vi bevarenæringsstoffer som fosfor og kaliumi asken fra forgasningen, sigerAnders Boisen fra Pyroneer, der ejesaf DONG Energy.Kraftværkskal fyre medforgasset halmGode næringsstofferTraditionelle biogasanlæg omsætter typisk omkring 50 procent af gyllefibrenetil biogas, og her kan en efterfølgende termisk forgasning være hensigtsmæssigfor at udnytte restenergien i forbindelse med for eksempel etkraftvarmeværk.Så længe temperaturen holdes under 770 grader – som i Pyroneers anlæg– så bevares næringsstoffer som fosfor og kalium i asken. Ved højeretemperaturer, der traditionelt anvendes i kedler og ved forgasning af foreksempel træflis, ødelægges muligheden for en enkel genanvendelse afnæringstofferne.- De første analyser og vurderinger fra Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultetviser, at asken fra vores anlæg er anvendelig som gødning på markerne,siger Anders Boisen.6 MW-anlæg ved AsnæsværketPyroneer arbejder på sit 6 MW-demonstrationsanlæg ved Asnæsværketmed at forgasse halm. Anlægget stod klar i marts, og i juni kørte det såtilfredsstillende, at det nu bygges sammen med kedel 2 på Asnæsværket,der producerer el og fjernvarme. Anders Boisen forventer, at anlægget endeligtsættes i drift i marts 2012.- I første omgang bruger vi kun gassen på stedet, da den er både støv- ogtjæreholdig. Det går fint til forbrænding i traditionelle kulkedler. Men påsigt er det tanken også at kunne rense gassen yderligere, så den kan anvendesi gasfyrede kedler eller opgraderes til naturgasnettet, siger AndersBoisen.Foto: Pyroneer.Fuld skala i 2015Pyroneer-lederen forventer, at renseprocessen er klar omkring 2015, hvorhan også håber, at der er etableret et fuldskala Pyroneer-anlæg på 60 MW.Mulighederne for en opgradering af gassen, så den kan anvendes i naturgasnettet,planlægges undersøgt i et nyt udviklingsprojekt. Dette vil dogtidligst være en realitet omkring 2020, forventer Anders Boisen.Pyroneer har en lang række samarbejdspartnere, der har bidraget væsentligti udviklingen, og forskellige delprojekter har blandt andet fåetstøtte på mere end 39 millioner kroner fra Energinet.dk’s forsknings- ogudviklingsprogrammer.OmEnergi • Oktober 201112


Makroalger, som dyrkes i havene, kan blive etvigtigt råmateriale til VE-gas. Dermed holdeslandjorden fri til for eksempel dyrkning affødevarer. Samtidig fungerer algeproduktionensom et biologisk filter, der renser vandet.Alger =energiSøsalat og andre makroalgerdyrket i havet kan være godebud på fremtidens energikilde.Foto: Nicolai Lorenzen.- Hvis vi skal brødføde den stadig stigende befolkning påjorden, så er der grænser for, hvor meget biomasse, vi kandyrke på land, siger seniorforsker Henrik B. Møller fra DetJordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet.Og da søsalat, brunalger og andre makroalger vokser hurtigereend landplanter, er det oplagt i fremtiden at producerestore mængder marin biomasse, som kan omdannes til VEgas,metanol eller andre brændsler, mener Henrik B. Møller.Forskerkollegaen Annette Bruhn er enig:- Perspektiverne er ret store. Vi arbejder på at få etableret etstorskalaprojekt med dyrkning af brunalger i havet, siger ph.d.Annette Bruhn fra Aarhus Universitets Institut for Bioscience.Sammen med en række andre forskere med tilknytning tilAlgecenter Danmark i Grenå afsøger hun mulighederne for atanvende alger til at danne blandt andet VE-gas.Biologisk filterAnnette Bruhn ser også en anden fordel ved algemarker ihavet. De kan fungere som et biologisk filter, der medvirker tilat rense havvandet for kvælstof og fosfor, som man gerne vilhave væk fra havvandet.UdfordringerAnvendelsen af marin biomasse rejser dog en del spørgsmål,som endnu kun er delvist besvaret.- Vores forsøg viser for eksempel, at søsalat indeholder stoffer,som hæmmer gasproduktion. Vi får faktisk kun omdannetcirka 40 procent af det organiske stof i søsalat til gas, sigerHenrik B. Møller.Det betyder, at søsalat giver cirka 25 kubikmeter metan pr.ton. Andre typer makroalger er oppe på 45 m 3 – men de voksertil gengæld ikke så hurtigt. Kvæggylle ligger til sammenligningomkring 20 m 3 , og majs er helt oppe på 90 m 3 .For at øge udbyttet arbejder forskerne blandt med at forbehandlealgerne ved at findele, blende eller koge dem, før deindgår i biogas- eller forgasningsanlæg. Forskerne forsøgerogså at finde bakterier, som er tilpasset omdannelsen af algertil gas.Prisen er stadig højForskningen har endnu en del spørgsmål at besvare medhensyn til de bedste typer alger, optimale vækstbetingelser,forbehandling mv. Prisen ved at anvende alger til biogas erstadig høj. Derfor undersøger forskerne, hvordan man eventueltkan trække højværdiprodukter ud af algerne og samtidiganvende algerne til produktion af gas eller metanol. Mulighederneer for eksempel at anvende stoffer fra algerne i fødevare-eller medicinalindustrien, som foderprodukter, gødning,farvestof mv., nævner Annette Bruhn.OmEnergi • Oktober 2011Foto: Peter Bondo Christensen13


TEMA: VE-gasVE-GASVed hjælp af elektrolyse kan vindmøllestrøm anvendestil at danne VE-gas, så det er muligt at lagre energien.De nyeste brændselsceller fra Topsoe Fuel Cell kan laveVE-gas ved at kombinere elektrolyse med overskuds-CO2fra biogas. Virkningsgraden er tæt på 100 procent.Fra vindstrømtil VE-gasFremtidens energisystem med masser af vindmøllestrøm erafhængig af at kunne lagre el til perioder uden vind. Menbatterier er dyre, så det er nødvendigt også at omdannestrømmen til andre energiformer, som kan lagres.- Danmarks kombination med mange vindmøller, et udbyggetnaturgasnet samt masser af husdyr gør VE-gas interessant.Det er en smart idé – som Energinet.dk også fremhæveri sin Vindspors-rapport – at anvende strøm til at opgraderebiogas til metan. For derefter kan vi bruge deteksisterende gasnet og gaslagrene til at udjævne variationeri produktionen af vindmøllestrøm, siger seniorforskerJohn Bøgild Hansen fra Haldor Topsøe A/S.ElektrolyseElektrolyse er en af måderne, hvorved el kan omdannes tilgas. Processen – som nogle kender fra fysiktimerne – spaltervand til brint og ilt ved hjælp af strøm.- Elektrolyse er en teknologi, som har været kendt i over200 år, og den anvendes kommercielt verden over. Ulempenved klassisk elektrolyse er, at virkningsgraden ikke er helt såhøj som ønskeligt, da processen typisk kører ved temperaturerunder 100 grader. Så der kommer en del spildvarme, somer svær at udnytte, siger John Bøgild Hansen.BrændselscellerHaldor Topsøe har i de seneste tre årtier forsket i brændselsceller,og i begyndelsen fokuserede firmaet på at udviklebrændselsceller, der kunne omdanne forskellige brændslertil el. Men de seneste år er man også begyndt at se på detomvendte: Hvordan brændselsceller firkantet sagt kan omdanneel til gas.Topsoe Fuel Cell har udviklet en brændselscelle (se boksen),som kan fodres med el, CO 2 og vand, hvorefter der produceressyntesegas i form af brint og kulilte samt ilt.- Det er jo ikke hensigtsmæssigt at smide en masse CO 2væk – både på grund af klimaet, og fordi kulstof bliver enbegrænset resurse, hvis vi ser meget langt frem i tiden. Vi viljo altid have masser af vind og sol. Men hvis vi fortsat skalhave flydende brændstoffer, så er kulstof – for eksempel fraCO 2 – vigtigt til produktionen, siger John Bøgild.100 % virkningsgradMens en del energi går tabt ved klassisk elektrolse, så er denye brændselsceller mere energieffektive.- Når vi samler vores nyeste SOEC-celler i elektrolyse-stakke,har de en virkningsgrad tæt på 100 procent – forstået påden måde, at gassen, som kommer ud af processen, harsamme energiindhold (brændværdi), som den strøm, derputtes ind. Overskudsvarmen fra stakkene kan vi udnytte iselve processen med at spalte vandet, siger John BøgildHansen.Det store problem ved SOEC-elektrolyseceller har hidtilOmEnergi • Oktober 201114Brint på højskoleAllerede i slutningen af 1800-tallet eksperimenterede Askov Højskole med at samtænkevindmøllestrøm og VE-gas. Fysikeren Poul la Cour, der var lærer i naturvidenskab på højskolen,byggede en vindmølle, hvorfra strømmen blev brugt til lys på skolen og senereogså i byen. Men højskolen havde samme udfordring som i dag, når vinden ikke blæste.- Derfor eksperimenterede højskolen med at lave brint ved elektrolyse, når de havde vindmøllestrømi overskud. Brinten kunne så bruges til lys, når der var vindstille. Så hvis ikkevi kan finde ud af det i dag, så ved jeg ikke hvad, siger seniorforsker John Bøgild Hansenfra Haldor Topsøe med et grin.


Brændsels- og elektrolyseceller kan omdannegas til el og omvendt. Foto: Haldor Topsøe.været ældningshastigheden. Men Topsoe Fuel Cell har pådet seneste været i stand til at demonstrere stærkt forbedretholdbarhed i langtidsforsøg. Dermed er teknologien vedat blive kommercielt interessant, mener seniorforskeren.Hønen eller æggetHvornår SOEC-celler kan tages i kommerciel anvendelse istørre skala, tør John Bøgild Hansen ikke spå om. Men hanpeger på to vigtige faktorer: teknologien og økonomien.- Teknologien skal færdigmodnes. Modningen kan ses frato sider: Jeg vil gætte på, at ingeniørerne i løbet af fem årkan være tilfredse med teknologien. Men før vi får størreanlæg etableret, kræver det også en modning hos investorerne– og det er som regel nødvendigt med demonstrationsanlægaf en vis størrelse for at overbevise investorerne,siger John Bøgild Hansen. Med hensyn til økonomien sigerhan:- I dag er det ikke rentabelt at fremstille metan via elektrolyse,fordi naturgasprisen er så lav.- Investeringer i brændselscelleanlæg er jo også en diskussiona la hønen og ægget. For du får ikke prisen ned påSOEC-cellerne, før du har en stor fabrik. Og den store fabrikfår du først, når prisen på cellerne er konkurrencedygtig.Brændsels- ogelektrolysecellerBrændsels- og elektrolyseceller kan i fremtidenblive en central teknologi til at konvertereforskellige energiformer – for eksempelvindmøllestrøm til VE-gas og omvendt.Normalt producerer enbrændselscelle strøm ved at anvendebrint. Men processen kan også vendes om,så cellen ved hjælp af strøm spalter vandtil ilt og brint. I den anvendelse kaldescellerne for elektrolyseceller.I de nyeste celler af typen SOEC (SolidOxide Electrolyser Cell) kan råvarernevære strøm, kuldioxid (CO 2 ) og vand (H 2 O).Biogas indeholder cirka en tredjedel kuldioxid(CO 2 ), der er oplagt at bruge som råvare,hvorved man også reducerer klimabelastningen.Ud af SOEC-cellen kommersyntesegas i form af brint (H 2 ) og kulilte(CO) samt ilt (O 2 ). Den syntetiske gas kanbruges direkte i motorer eller omdannestil metan, som kan fødes ind i (natur)gasnettet.Syntesegassen kan også omdannestil DME (dimethylether), metanol,ammoniak eller syntetisk benzin.OmEnergi • Oktober 201115


TEMA: VE-gasVE-GASI 2020 vil Ringkøbing-Skjern Kommunevære selvforsynende med vedvarendeenergi. Op mod en fjerdedel af energienskal komme fra landmændenes gylle.Derfor skal der etableres et gasnet på200 kilometer, som forbinder gårdenemed kraftvarmeværket og andre centraleenergianlæg.Gasnettil biogasFoto: Jørgen SchytteRingkøbing-Skjern er Danmarks mest husdyrintensive kommune,og derfor er det oplagt at satse på biogasproduktionfra gylle.- Vi er til gengæld også arealmæssigt den største kommunei Danmark, så udfordringen har været, hvordan vi minimereromkostningerne til transport af gyllen. Løsningen erat etablere et gasnet, som bliver 200 kilometer langt, nårdet er fuldt implementeret, siger direktør Lars Byberg fraBioenergi Vest, hvor kommunen sidder på 50 procent afaktiekapitalen, Vestjysk Landboforening på 25 og erhvervscenteretpå 25.Gasnettet skal forbinde 40-70 lokale biogasanlæg pågårdene med 1-2 store centrale energianlæg, som kan producereel og varme samt opgradere biogassen til gasnetteteller omdanne biogassen til brug i køretøjer.Større effektivitetKun få procent af gyllen i kommunen bliver i dag anvendttil biogas. Det kommende gasnet skal hæve procenten til80, hvormed biogas kommer til at dække 20-25 procentaf kommunens energibehov, oplyser Lars Byberg. Størstedelenaf den øvrige energi skal komme fra vindmøller.Direktøren for Bioenergi Vest fremhæver flere fordele vedat forbinde decentrale biogasanlæg med centrale energianlæg.- De decentrale biogasanlæg sikrer, at gyllen bliver afgasset,og landmændene får de næringsstoffer, de skal bruge,lige ved hånden – for eksempel fosfor. Fordelen ved gasnetteter, at landmændene er sikret afsætningsmuligheder forbiogassen. Aftagerne af biogassen – fjernvarmeværket ogandre – får større forsyningssikkerhed, når der er 40-70 anlæg,som leverer. Det betyder, at aftagerne har mindre behovfor naturgas som backup, og de får en større betalingsevne.Landmændene kan dermed få flere penge for gassen,fremhæver Lars Byberg.Mere effektivtEnergieffektiviteten stiger også ved, at biogassen kan anvendescentralt.- Hvis gårdene selv brænder biogassen af for at lave el, såvil der typisk gå omkring 40 procent tabt som varme. Hvisfjernvarmeværket anvender biogassen, så kan det udnyttevarmetabet til fjernvarme, siger Lars Byberg.Han oplyser, at der i hele verden ikke findes andre projektersom Ringkøbing-Skjern Gasnet – kun nogle få og mindregasnet i Sverige og USA.OmEnergi • Oktober 201116Pris: 600-800 MIO. KR.Etableringen af hele Ringkøbing-Skjern Gasnet vil løbe op i 600-800 millionerkroner. Første skridt er etableringen af et demonstrationsanlæg med 35 kilometerledning og 4-5 decentrale biogasanlæg i den sydlige del af kommunen. Demonstrationsprojektetkoster 75 millioner kroner, hvoraf de 23 millioner kroner går tilledningsnettet og resten til at bygge decentrale biogasanlæg.Hvis finansieringen falder på plads, så vil den første gas strømme i Ringkøbing-Skjern Gasnet omkring årsskiftet 2012-13, forventer Lars Byberg.


VE-GASFremtiden for VE-gasHvordan ser fremtiden ud for VE-gas? OmEnergi har spurgt en rækkecentrale aktører på VE-gas-området om, hvilke perspektiver de ser iforbindelse med realiseringen af den politiske vision om et energisystem,som i 2050 er uafhængigt af fossile brændsler. Hvilke muligheder ogudfordringer ligger i horisonten? Og hvordan vurderer aktørernechancerne for, at VE-gas-området kan generere danske job ogeksportmuligheder?DONG EnergyAdm. direktør Anders EldrupDI BioenergiSekretariatsleder Kristine Grunnet- Danmark har verdens bedste grundforskning inden for produktionog opgradering af VE-gas. Vi er i en unik situation ikraft af mange års arbejde med biogas. Vi har forskere og virksomhedermed stor viden om enzymer, elektrolyse mv. Samtidighar vi en energistruktur, som er langt fremme i forhold tilandre lande. Så vi har de samme forudsætninger som vindmølleindustrienfor at skabe et bedre miljø og gavne den danskebeskæftigelse.- Naturgassen er begrænset i de danske felter, og kigger vi ud iverden, hvor befolkningstallet nærmer sig 10 milliarder, så bliverder knaphed på alt: energi, vand, landbrugsjord, fosfor ogandre næringsstoffer. Så vi skal til at tænke vores energiforsyninghelt anderledes fremover. Vi skal se affald som en resurse,hvis vi i højere grad skal leve i pagt med naturen. Vi har faktiskkøbt affald i England, fordi vi kan bruge det til at skabe energi iDanmark. Men omkring 90 procent af verdens affald ligger pålossepladser, hvor det ikke gør nogen gavn.- Der er behov for at ændre rammebetingelserne, så der kankomme økonomi i nogle af de nye teknologier til energiproduktion.Det nuværende afgifts- og prisniveau er skruet sammentil den gamle verden. For eksempel hænger det i dag ikkeøkonomisk sammen at få bybusserne til at køre på biogas. Derer ellers store perspektiver i at anvende VE-gas til at gøretransporten renere.- Vi er ved at lægge sidste hånd på en forgasningsstrategi, derer udviklet med støtte fra forskningsmidler fra EUDP og Energinet.dk.Set fra vores og medlemsvirksomhedernes side, så erder et stort potentiale i VE-gas – især forgasningsområdet –fremover.- Danmark har en del små og meget innovative virksomheder,som er rigtig dygtige på deres felt. Teknologierne spænder overet ret bredt spektrum, og det er meget forskelligt, hvor modneteknologierne er. Virksomhederne er dog ikke selv i tvivl om, atder er et stort udviklingspotentiale. Vi har også haft en udenlandskekspertgruppe til at analysere området, og de konkluderer,at vi har nogle unikke kompetencer i Danmark, som givergode muligheder for eksport på længere sigt. Problemet er, at vimangler demonstrationsanlæg, hvis vi skal sælge teknologien.- Fra politisk side er der et stort fokus på biogas, hvilket der iden grad også er behov for. Men der er en tendens til at glemmeandre typer af VE-gas.- Kigger vi frem mod 2050, så er der rigtig gode muligheder ogmening i at anvende de mere genstridige brændsler som forskelligetyper spildprodukter og affald til forgasning.- I Danmark vil det måske især være de såkaldte barmarksværker– små decentrale værker, der producerer el og varme – somvil anvende forgasning. Også større virksomheder, der skallevere energi til proces, er oplagte områder for forgasning.OmEnergi • Oktober 201118


EnergipolitikDen internationale energipolitiske dagsorden udgørmere end nogensinde før rammen for Energinet.dk’sarbejde. De europæiske klimamålsætninger øgermængden af vedvarende energi i Europa markant,og EU stiller for alvor krav om en fælles europæiskhåndtering af energiområdet.Løsningen er et sammenhængende energisystem,hvor etablering af ny infrastruktur, fleksibiliteti energiforbruget og velfungerende europæiskeenergimarkeder spiller en afgørende rolle. Dermedskabes en fælles europæisk ramme, der understøtteren effektiv anvendelse af energiresurserne i Europa.Signe Horn Rosted er international rådgiver i Energinet.dk.Hun overvåger den internationale energipolitiskeudvikling og deltager i udviklingen af deteuropæiske energimarked. Her giver hun et overblikover de vigtigste internationale nyheder.Foto: Palle Peter SkovTiden efter FukushimaJordskælvet i Japan i marts 2011 og det efterfølgendehavari af atomkraftværket Fukushima har fåetdirekte betydning for energiforsyningen i Europa.Drøftelserne af sikkerheden på atomkraftværkernehar betydet, at den politiske opbakning til atomkrafti visse land er stærkt nedadgående. Dette ersenest kommet til udtryk i både Italien og Schweizsamt i Tyskland, hvor en udfasning og nedlukningaf de eksisterende atomkraftværker vil ske medudgangen af 2022.Udfasningen af atomkraft i Tyskland har forstærketdet eksisterende fokus på omstilling til vedvarendeenergikilder og udbygning af infrastrukturen. Samtidigforventes efterspørgslen på gas til elproduktionat stige markant. Energinet.dk vurderer, at lukningenaf de tyske atomkraftværker kan føre tilprisstigninger i Danmark.Samtidig udfordrer udbygningen af vindproduktioni Danmark, såvel som i Nordvesteuropa, den nuværendemarkedsstruktur. Med en stigende andel afvindenergi og nedlukning af kraftværker kan detfremadrettet blive en udfordring at imødekommemarkedets efterspørgsel på produktionskapacitet ivindstille perioder.Fra dansk til europæisk elmarkedSideløbende med det europæiske fokus på udviklingen afenergiinfrastrukturen arbejder Energinet.dk målrettet foren stadig tættere kobling af elmarkederne i Europa. Etvelfungerende elmarked er et af de mest effektive redskabertil at sikre, at der altid er balance mellem forbrug ogproduktion. Sammenkoblingen af det europæiske elmarkedbetyder, at den danske vindkraft kan afsættes, hvorbetalingsviljen er størst.Udviklingen og implementeringen af det regionale elmarkedsker i samarbejde med de europæiske elbørser.Sammenkoblingen af elmarkedet skal ikke bare forbedremuligheden for at handle el over store afstande, men erogså et vigtigt skridt i ambitionen om på lang sigt at sikretilstrækkelig produktionskapacitet i det danske marked.Første skridt på vejen mod et europæisk elmarked erudviklingen af et regionalt elmarked i 2012. Markedskoblingenskal gælde i hele den nordvesteuropæiske regionog skal dække både handlen med el forud for selve driftsdøgnet(day-ahead markedet) og handlen med el i selvedriftsdøgnet (intraday markedet).OmEnergi • Oktober 201120


InternationaltDanmark i spidsen for EUNår Danmark overtager formandskabet i EU’s Ministerrådden 1. januar 2012, vil energiområdet komme til at fylde væsentligtpå den politiske dagsorden. Blandt de største opgavervil være forhandlinger om energieffektiviseringsdirektivet ogopfølgning på infrastrukturpakken, som Europa-Kommissionenfremlagde i 2010. Drøftelserne af nye initiativer inden forenergiinfrastrukturen vil være tæt knyttet til forhandlingerneom EU’s kommende flerårige finansielle ramme for 2014-2020.Energinet.dk har fokus på at assistere Klima- og Energiministerieti forhandlingerne om infrastrukturpakkenog hermed bidragetil at sikre udviklingen af en velfungerendeog central energiinfrastrukturpå europæisk plan.Energinet.dk i frontmed nye EU-reglerEnerginet.dk er stærkt involveret i udviklingen af de nye§europæiske markedsregler, der kommer til at gælde forhandel med el og gas over grænserne i Europa. Målet er atbidrage til et mere effektivt marked, så forbrugerne kan fåel og gas til de lavest mulige priser. De to europæiske samarbejdsorganisationerfor el og gas – ENTSO-E og ENTSOG,som er et samarbejde mellem Energinet.dk og de øvrigeeuropæiske transmissions system operatører (TSO’er) – haraf EU fået til opgave at lave nye markedsregler gældendefor hele Europa.Energinet.dk har i den forbindelse været en af hovedskribenternepå et regeludkast, der skal sikre en effektiv fordelingaf kapacitet i de europæiske gasrør via auktioner. Nuskal eksperter fra Europa-Kommissionen og medlemslandenegøre det til gældende lovgivning.Ud over at bidrage til at udarbejde reglerne har Energinet.dkvalgt at gå foran i forbindelse med implementeringen af EUreglerne.Derfor har det allerede fra 19. september i år væretmuligt at købe kapacitet på grænseforbindelserne efter dekommende EU-regler, der vil træde i kraft for hele EU i 2014.§ § §Milliarder tilny energiinfrastrukturI juni kom Europa-Kommissionen med et forslag til enny flerårig finansiel ramme for EU i perioden 2014-2020, dvs. EU’s kommende budget.Budgettet indeholder et forslag om en ny støttemekanismetil infrastrukturprojekter, der har særlig betydningfor sammenknytningen af Europa. På energiområdetforslås det at afsætte 9,1 milliarder euro.Dette svarer til 1,3 milliarder euro årligt i budgettetssyv-årige periode. Til sammenligning er det en60-dobling af det hidtidige støttebeløb fra TEN-E(Trans European Network – Energy).Pengene skal bruges til at støtte investeringer, derudfylder vedvarende huller, fjerner flaskehalse i transmissionsnettetog sikrer investeringer i grænseoverskridendetransmissionsforbindelser. Ud over støttetil fysiske energiinfrastrukturprojekter gives ogsåstøtte til teknologiudvikling og ”smart” energiinfrastruktur.Europa-Kommissionen bliver ansvarlig forden overordnede planlægning og udvælgelse af støtteberettigedeprojekter.Energinet.dk har peget på, at prioriteringen af støtteberettigedeprojekter skal ske ud fra samfundsøkonomiskekriterier for at sikre investeringerne i (grænseoverskridende)infrastrukturprojekter med primærtregionale frem for nationale fordele.OmEnergi • Oktober 201121


EnergisystemetFremtidens energisystem bygger påvedvarende energi. Derfor forstærker ogrenoverer Energinet.dk løbende el- oggasnettene, så de er gearede til vind ogVE-gas og giver bedre mulighed for atudveksle energi med vores nabolande.Energinet.dk har ansvaret for den langsigtedeplanlægning af det overordnedeel- og gasnet i Danmark. Energinet.dkvurderer derfor løbende behovet foren hensigtsmæssig udbygning af denoverordnede el- og gasinfrastruktur ioverensstemmelse med de gældenderetningslinjer fra myndighederne.Energinet.dk’s projektchef Aksel GruelundSørensen og sektionschef Anette Skibstedgiver her et overblik over de største anlægsprojekeri Energinet.dk’s el- og gasnet.Foto: Palle Peter SkovJævnstrømsforbindelse i SkagerrakDer er mere end tre år til, at den nye jævnstrømsforbindelse Skagerrak 4 skalvære klar til at udveksle strøm mellem Danmark og Norge, men allerede nu erder tryk på både byggeri og lodsejerforhandlinger. Forbindelsen skal sikre mulighedenfor at indpasse mere vindkraft og øge konkurrencen på elmarkedet.Energinet.dk’s repræsentanter er i gang med at indgå aftaler med lodsejere, derskal lægge jord til det 92 km lange jævnstrømskabel mellem Tjele og Bulbjerg iNordjylland – og i Tjele er entreprenører og håndværkere i sving med at byggeveje og forberede bygningen af den ene af de to omformerstationer, der skalopføres som led i projektet. Den anden omformerstation skal ligge i Kristiansandi Norge.Det er Energinet.dk og norske Statnett, der i fællesskab etablerer Skagerrak 4.Forbindelsen går efter planen i kommerciel drift 1. december 2014 og får en kapacitetpå 700 MW, hvilket svarer nogenlunde til, hvad to store havmølleparkerkan producere.Ny gasledning tager formLodsejere, der skal lægge jord til det nye gasrør mellemEllund ved grænsen og Egtved, har fået fastlagtderes erstatning af kommissarius. Samtidig er deindledende anlægsarbejder til den store kompressorstationfor gas i Egtved gået i gang.Foto: Bent MedvindAktuelt er fire ventiler ved at blive flyttet, og der etableres seks helt nye ventilarrangementer.Disse ventilarrangementer etableres nord for den kommende kompressorstation,der skal gøre det muligt at pumpe gas i alle retninger, afhængig af omgassen kommer fra Nordsøen, gaslageret i Lille Torup eller Tyskland. Den nye gasledningsikrer forsyningen af gas, i takt med at de danske naturgasreserver i Nordsøenklinger af.I forbindelse med svejsearbejdet på ventilombygningerne i Egtved er det nødvendigtat tømme rørstrækninger for gas. I et vist omfang kan gassen, der tømmes afrørene, udnyttes til forbrug via det lokale forsyningsnet. Men den sidste gas i ledninger,der tømmes, bliver brændt af på stedet i en stor brænder.Foto: Energinet.dkNy jysk 400 kV forbindelseDen første mast til den nye 400 kVhøjspændingsforbindelse mellemKassø ved Aabenraa og Tjele ved Viborgkommer op at stå i begyndelsenaf 2012. De overordnede tilladelser framyndighederne er på plads, kontrakternepå master, ledninger og kablerer skrevet under, og der er indgåetaftale med de firmaer, som skal ståfor anlægsarbejderne.- Vi starter ved Kassø og bevæger osmod nord, fortæller Christian Jensen,Energinet.dk’s projektleder på dennye elforbindelse.- Byggestart bliver et par månedersenere end planlagt, da vi venter påen afgørelse fra SKAT vedrørendeerstatninger til lodsejere og naboer.Den nye elforbindelse er nødvendigfor at kunne få mere vindkraft i elsystemet.Hele den nye forbindelse ventesat stå færdig i slutningen af 2014.OmEnergi • Oktober 201122


AnlægsprojekterLæsø får sikrere strømDe cirka 2000 faste beboere på Læsø og de mange turister, der gæsterøen i sommerhalvåret, kan se frem til at få en mere sikker elforsyning.Energinet.dk har lagt et nyt og større kabel til øen som erstatningfor det eksisterende kabel fra 1965. Kablet på 60 kV bliver tageti brug i begyndelsen af november 2011.Det nye kabel forbinder station Lyngså syd for Sæby med Vanggårdsyd for Vesterø Havn på Læsø.Kablet anlægges i samarbejde med ESV Net og Læsø Elforsyning.Foto: Ole ChristiansenVedligeholdelse af gaslagerDanmarks største havmølleparkFoto: Energinet.dkDanmarks største havmøllepark, som skal opføres i farvandet mellemDjursland og Anholt, er ved at tage form. Havmølleparken vilkunne levere strøm til det årlige forbrug i 400.000 husstande.Energinet.dk er færdig med at lægge det 25 km lange 220 kV søkabel,som skal forbinde havmøllerne med land. På landjorden, hvorEnerginet.dk lægger et landkabel fra Grenaa til transformerstationeni Trige nord for Århus, er 46 af de i alt 59 km kabel lagt i jorden.Energinet.dk’s anlæg skal være klar til at modtage strøm frahavmøllerne 1. august 2012.Energinet.dk’s ansøgning om at få miljøgodkendelse tilat genudskylle kavernerne (hulrummene) i salthorsten iundergrunden under gaslageret i Lille Torup mellemViborg og Års er inde i den afsluttende myndighedsbehandlinghos Naturstyrelsen i Århus.Genudskylningen skal gennemføres for at vedligeholdegaslageret, hvor kavernerne siden etableringen i1980’erne naturligt er skrumpet. Vedligeholdelsen ernødvendig af hensyn til gaslagerets fortsatte funktionog rolle for forsyningssikkerheden i de kommende år,hvor produktionen af naturgas i den danske del af Nordsøenfalder og gradvist bliver erstattet af VE-gas ellerimporteret naturgas. Samtidig er vedligeholdelsen nødvendigaf sikkerhedsmæssige grunde, så gaslageretogså kan leve op til forventede fremtidige krav.Foto: Anton GammelgaardGiver Naturstyrelsen en miljøgodkendelse, vil Energinet.dkførst gennemføre et pilotprojekt med udskylningaf én kaverne én gang. Derefter vurderes det, om deforudsætninger, som ligger til grund for godkendelsen,fortsat holder stik, så genudskylning af alle syv kavernerkan gennemføres.OmEnergi • Oktober 201123


Stor vindkonference i AarhusDen 25. og 26. oktober 2011 afholdes den 10. udgave af The InternationalWindintegration Workshop i Aarhus, og i år er Energinet.dkmedarrangør. Arrangementet er en kombination af forskelligeworkshops, ekskursioner og en hel dag om Energinet.dk’s arbejdemed at integrere vindmøllestrøm i det danske energisystem.Ny film om Smart GridVores måde at bruge energi på står over for store forandringer.Danmark har en politisk vision om uafhængighed af fossilebrændsler, og i de kommende årtier vil energisystemerne derforforandre sig markant. Det intelligente elnet – Smart Grid – er en afde væsentligste brikker i at gøre forandringen til virkelighed.Danmark er førende i verden, når det drejer sig om udviklingen affremtidens grønne, fleksible og intelligente elsystem. Elsystemetbliver rygraden i fremtidens energisystem, med helt nye produktionskilderog helt nye typer elforbrug. Et elsystem, hvor fleksibelelproduktion med store mængder vedvarende energi, et stærkteltransmissionsnet til at transportere energien i et internationaltmarked og fleksibelt elforbrug kobles intelligent sammen i etsåkaldt Smart Grid.Energinet.dk har producereten film om, hvordanvi tænker Smart Gridi Danmark. Filmen findesbåde i en dansk og engelskversion.Energinet.dk i ØstafrikaEnerginet.dk underviser i oktober 2011 for tredje gangøstafrikanere i at designe og drive markedsbaseredeel-systemer. I flere østafrikanske lande har færre end20 procent af befolkningen strøm, og industrien i demere udviklede lande lider under mangel på strøm oghyppige strømafbrydelser.Formålet med kurserne er at lære afrikanerne, hvordande optimerer elsystemerne, og ikke mindst hvordande får skabt samhandel. Samtidig udvikler Energinet.dk’smedarbejdere deres kompetencer, og selskabettjener penge på konsulentydelserne.- I Østafrika har de store perspektiver for vedvarendeenergi, men de er yderst nervøse for, hvordan de skalstyre brugen af det. Derfor underviser vi især i, hvordanman driver et elsystem med meget fluktuerendeproduktion af strøm, herunder vind og solenergi, sigerkoordinator og projektleder Knud Johansen.Alle tre kurser er afviklet i år. Det første i Danmark, detandet i Cairo og det tredje i Nairobi.Illustration: Franck Wagnersen.Få mail med nytEnerginet.dk udgiver en række elektroniskenyhedsbreve, som du gratis kanabonnere på. Du kan vælge mellemfølgende nyhedsbreve:• Anholt Havmøllepark: Energinet.dkbygger de tekniske anlæg, som skaberkontakt mellem Anholt Havmølleparkog elnettet på land.• Skagerrak 4: Nyt jævnstrømskabelmellem Danmark og Norge koblervand- og vindkraft sammen.• Ellund-Egtved: Energinet.dk udbyggergastransmissionsnettet i Syd- ogSønderjylland.• Kassø-Tjele: Energinet.dk erstatterhøjspændingsledningen mellemKassø og Tjele med en ny og stærkereelforbindelse.• Information om status på vindmølleprojekter,der er underlagt de fireordninger i VE-loven.OmEnergi • Oktober 201124


NoterFlere gasleverandørerForbrugerne har nu flere gasleverandører at vælge mellemend nogensinde før på det danske marked.- Flere nye gasleverandører har anmodet om optagelse i vores aktørregister.Det betyder, at det samlede antal leverandører i Danmark nu eroppe på 15, siger Dorte Gren Kristiansen fra Kunder & Markedsudviklingi Energinet.dk.Flere af de nye gasleverandører kan allerede ses på Gasprisguiden.dk, hvilkettyder på, at leverandørerne har valgt Gasprisguiden.dk som markedsføringskanal.Gasprisguiden.dk giver forbrugerne mulighed for at sammenlignede forskellige leverandørers listepriser.God vindmølle-proces50 procent af al dansk elproduktionskal i 2020 komme fra vindmøller,lyder den politiske målsætning.Mange kommuner er derfor i gangmed at identificere egnede områdertil etablering af vindmølleprojekter.I processen deltager mange interessenter,og det er ikke altid lige let forfx politikere og naboer at gennemskuestatus på processerne.Energinet.dk og Vindmøllesekretariatetunder Naturstyrelsen, der har tilformål at hjælpe kommunerne med atfremme vindmølleplanlægningen, harderfor indledt et samarbejde om atkortlægge den samlede proces vedrørendeetablering af vindmølleprojekter– og finde frem til mulige forbedringer.Foto: Palle Peter SkovPris til BioSynergiEnerginet.dk’s ForskEL-pris 2011 er i år gået til enbioforgasningsteknologi, der skal være med til atbinde el og gas sammen i fremtidens energisystem.Projektet, der ledes af BioSynergi, omfatteret fuldskala demonstrationsanlæg i Hillerødtil trinopdelt bioforgasning.- Det er en stor fornøjelse at uddele prisen til etprojekt, der arbejder så ambitiøst med at udviklede teknologier, vi får brug for i arbejdet frem modet energisystem, der er uafhængigt af fossilebrændsler, siger Kim Behnke, forskningschef iEnerginet.dk.Som en vigtig del af projektet er der arbejdetmed en særlig finansieringsmodel, der gør detmuligt at lave en tredjepartsfinansiering i stilmed den, man har brugt ved finansiering af vindmøller,så investorer kan tjene penge.OmEnergi • Oktober 201125


NoterNye procedurer på gasmarkedetEnerginet.dk har ændret den måde, hvorpå kapaciteten pågrænsepunkterne bliver tildelt transportkunderne. Ændringenbetyder en midlertidig afskaffelse af årskontrakter på grænsepunkterneEllund mod Tyskland og Dragør mod Sverige.Ændringen er foretaget som forberedelse til indførelse af detoverordnede mål for både europæisk og dansk markedsudvikling,nemlig at sikre kunderne adgang til at bestille kapacitetenpå begge sider af grænsen som et samlet produkt vedhjælp af auktioner.Alle transportkunder på det danske gasmarked er blevet direkteinformeret om ændringen, der trådte i kraft den 29. juni2011. Det er stadig muligt at indgå årskontrakter på Nybro ogExitzonen.Ansøgninger om 410 mio. kr.60 ansøgere har samlet søgt ForskEL-programmet omstøtte på 410 millioner kroner. Det samlede budget forprojekterne er på godt 682 millioner kroner, viser opgørelsen,som Energinet.dk udarbejdede, da ansøgningsfristenudløb i september.Smart Grid-området oplevede den største søgning. Derblev registreret 20 ansøgninger, herunder to konsortieprojekter.Inden for bølgekraft og vindkraft er der også stor interessefor støtte i år med henholdsvis 10 og 9 ansøgninger.Der forestår nu et omfattende evalueringsarbejde af deindkomne ansøgninger, inden de 130 millioner kroner iForskEL-programmets kan udmøntes i begyndelsen afdecember 2011.Ændringen gælder, indtil fælleseuropæiskeregler gør det muligt at bestille kapacitetsom et samlet produkt over grænserne.Grønt kontorhus i BallerupRegnvand i toiletterne, mos på taget, LED-lys ogjordvarme. Energinet.dk’s nye kontorhus i Ballerupopføres i energiklasse A1, og det skal til novemberstå klar til 105 ansatte.Det nye hus kommer til at afløse de utidssvarendelokaler, som Energinet.dk i dag sidder til leje i. Dethar også vist sig billigere i det lange løb at bygge etnyt kontorhus.- Bæredygtighed og miljø er grundpillerne i det nyekontorhus, siger Preben Riis Jørgensen, Energinet.dk’s projektlederpå byggeriet.Huset har facader med passiv solafskærmning i form af lodrettelameller. Derved kommer lys ind, men solstråler holdes ude,hvilket reducerer varmepåvirkningen og kølebehovet.- Vi har installeret meget højeffektive genvindingsanlæg påIllustration: Henning Larsen Architectsventilationen. Al ventilationsluft til huset kører gennem jorden,så det afkøles om sommeren og opvarmes om vinteren.Inventaret er også valgt med energibesparelse for øje, sigerPreben Riis Jørgensen.Atriumhusets knap 4000 kvadratmeter er disponeret, så mulighedernefor videndeling er optimale.OmEnergi • Oktober 201126


Overblik– over rapporterEnerginet.dk analysererløbende energisystemet.VINDSPORHer på siden kan dufå et overblik overnogle af de nyeste ogkommende rapporter.Energi 2050 – VindsporI forlængelse af 2050-rapporten om fremtidens energisystem harEnerginet.dk udarbejdet en vindsporsrapport, der analyserer oguddyber et af de fire udviklingsspor for energisystemet frem mod 2050.FremtidensbalancemarkedSet i lyset af kommende fælles EU-reglerfor balancering af gassystemet diskutereren ny rapport, om Energinet.dk skal handlegas til balancering på gasbørsen NordPool Gas eller på en såkaldt balanceringsplatform,hvor Energinet.dk er part i allehandler.Initiativer tilfleksibelt elforbrugNye initiativer kan øge fleksibelt elforbrug.I en fælles rapport anfører Energinet.dk ogDansk Energi konkrete initiativer, der kanfremme det fleksible elforbrug.Smart Grid-indsatskortlagtRapporten kortlægger for første gang nuværendeog kommende Smart Grid-projekter,der skal hjælpe energisektoren i omstillingenaf energisystemet til et intelligentelsystem – et Smart Grid.Miljørapport 2011Miljørapporten redegør for miljøpåvirkningernefra dansk el- og kraftvarmeproduktioni kalenderåret 2010 samt fradriften af transmissionssystemerne forel og gas.Gassystem 2025I december forventer Energinet.dk at udgiverapporten ”Gassystem 2025”, der viserperspektiverne for gassystemet. Formåleter at give indsigt i gassystemets mulighederi omstillingen af energisystemet tilat være uafhængigt af fossile brændsler– og gassystemets integration i det samledeenergisystem.Øvrige rapporterSom systemansvarlig for det overordnedeel- og gasnet udgiver Energinet.dk i decemberSystemplan 2011, Gas i Danmark2011 og Anlægsrapport 2011/2012. Rapporternebeskriver de aktiviteter, som er blevetløst i det forgangne år, og de områder,som Energinet.dk fokuserer på i de kommendeår.Fremtidensintelligente elsystemI efteråret udgiver Energinet.dk en rapportom fremtidens intelligente elsystem. Rapportenvil give et overblik over indholdet afEnerginet.dk’s vision om udviklingen af”Verdens bedste VE-baserede elsystem i2025”.


Ændringer vedr. abonnement kontakt venligst 76 22 49 09 eller ash@energinet.dkGULVVARMEDet kræver lige lovlig meget fantasi at forestille sig en verdenuden strøm og varme. Derfor er Energinet.dk ganske enkeltuundværlig. Det er os, der sikrer forsyningen af el og gas og sørgerfor en fair konkurrence på markedet. Vil du have en karriere,der bygger på store projekter og et fagligt niveau, som de færrestevirksomheder kan matche? Og har du lyst til at være heltuundværlig? Så tjekEnerginet.dk varetager samfundets interesser,når Danmark forsynes med el og gashelt uundværligVi ejer energiens motorveje og har ansvaret for at skabe fair konkurrence påmarkedet for el og gas til gavn for forbrugerne. Vi er en selvstændig offentligvirksomhed med 550 engagerede og fagligt højt uddannede medarbejdere. Medafsæt i værdierne forretningsorientering, udvikling, ansvarlighed og engagementlægger vi vægt på hele tiden at udvikle os som organisation og som mennesker.Besøg www.energinet.dk

More magazines by this user
Similar magazines