12.07.2015 Views

Kort fortalt - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

Kort fortalt - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

Kort fortalt - Indvandringens økonomiske konsekvenser - Social

SHOW MORE
SHOW LESS
  • No tags were found...

You also want an ePaper? Increase the reach of your titles

YUMPU automatically turns print PDFs into web optimized ePapers that Google loves.

<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong><strong>Kort</strong> <strong>fortalt</strong>April 2011


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong><strong>Kort</strong> <strong>fortalt</strong>Udgiver:Regeringens arbejdsgruppe om udredning afindvandringens økonomiske <strong>konsekvenser</strong>Redaktionen er afsluttet den 27. april 2011Publikationen i elektronisk form er tilgængelig på www.nyidanmark.dk


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Indhold1. Udredningens formål og grundlag 41.1 Udredningens formål 41.2 Udredningens grundlag 52. Status 63. Hvad viser de nyeste undersøgelser 103.1 De offentlige udgifter i et bestemt år 103.1.1 Forslag til nye analyser 133.2 De offentlige udgifter og indtægter over et livsforløb 133.2.1 Forslag til nye analyser 163.3 Konsekvenserne af regeringens udlændingepolitik for de offentlige udgifter ogindtægter 173.3.1 Forslag til nye analyser 183.4 Konsekvenserne af den fremtidige indvandring og integration for de offentligeudgifter og indtægter 183.4.1 Forslag til nye analyser 20Bilag 1: Beregningsmetode i DREAM 21Bilag 2: Tidligere undersøgelser af indvandringens økonomiske <strong>konsekvenser</strong> 22Bilag 3: Igangsættelse af supplerende analyser 233


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>1. Udredningens formål og grundlagSom en del af udlændingeaftalen Nye Tider. Nye krav fra november 2010 mellem regeringenog Dansk Folkeparti er der igangsat en udredning af indvandringens økonomiske<strong>konsekvenser</strong>.Udredningen gennemføres af en tværministeriel arbejdsgruppe med deltagelse af Beskæftigelsesministeriet,Finansministeriet, Indenrigs- og Sundhedsministeriet, ØkonomiogErhvervsministeriet og Integrationsministeriet (formand).Arbejdsgruppens endelige afrapportering vil foreligge i efteråret 2011. Nærværende delrapportindeholder en sammenfatning af de eksisterende undersøgelser på området samtforslag til nye analyser, som kan indgå i den endelige rapport.1.1 Udredningens formålUdredningen skal give et overblik over de mange eksisterende undersøgelser om indvandringensøkonomiske <strong>konsekvenser</strong> og dermed skabe et solidt grundlag for en saglig debat.Udredningen søger svar på følgende spørgsmål:1. Hvad koster forskellige grupper af indvandrere fra henholdsvis ikke-vestlige ogvestlige lande i direkte udgifter, fx udgifter til asylområdet og integrationsprogrammersamt til særforanstaltninger i skoler og institutioner?2. Hvad koster og bidrager forskellige grupper af indvandrere og efterkommere medhenholdsvis ikke-vestlig og vestlig oprindelse samt etniske danskere i gennemsnitmed til samfundet over et livsforløb i dag set i forhold til før regeringens tiltræden?3. Hvad havde de samfundsøkonomiske <strong>konsekvenser</strong> været, hvis den tidligere udlændingepolitikfra før 2002 var blevet videreført?4. Hvilke samfundsøkonomiske <strong>konsekvenser</strong> vil forskellige scenarier for den fremtidigeindvandring og integration have? Scenarierne kan fx omfatte en vellykket integration,en mindre fremtidig indvandring fra henholdsvis ikke-vestlige og vestligelande samt en større fremtidig indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft.4


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Som opfølgning på nærværende delrapport igangsættes en række nye analyser, somnærmere belyser virkningen på de offentlige finanser af regeringens udlændinge- og integrationspolitikog de potentielle gevinster for de offentlige finanser, som en mere målrettetindvandring og integration kan afstedkomme.1.2 Udredningens grundlagI den offentlige debat henvises ofte til en række undersøgelser af indvandringens økonomiske<strong>konsekvenser</strong>. Undersøgelserne sigter efter at belyse forskellige spørgsmål, herunder:Hvor store offentlige indtægter og udgifter er der forbundet med indvandrere, efterkommereog etniske danskere i et bestemt år?Hvor store offentlige indtægter og udgifter er der forbundet med indvandrere, efterkommereog etniske danskere opgjort over et livsforløb?Hvordan har regeringens udlændingepolitik påvirket de offentlige indtægter og udgifter?Hvordan vil ændringer i den fremtidige indvandring og integration påvirke de offentligeindtægter og udgifter?Der kan uddrages en række centrale konklusioner ud fra de eksisterende undersøgelser:Den førte udlændingepolitik har bidraget til at styrke de offentlige finanser.En målretning af indvandringen hen imod udlændinge, der kan og vil bidrage til samfundet,kan forbedre samfundsøkonomien.Der er behov for at styrke integrationen i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedetaf de indvandrere og efterkommere, der allerede bor i landet.Nedenfor gives en status for de centrale udfordringer og resultater på udlændinge- ogintegrationsområdet (kapitel 2).Herefter sammenfattes resultaterne af de nyeste centrale undersøgelser om indvandringensøkonomiske <strong>konsekvenser</strong>, og det anføres, på hvilke områder arbejdsgruppen foreslår,at der igangsættes nye analyser (kapitel 3).For en nærmere gennemgang af de eksisterende undersøgelser på området henvises tilpublikationen <strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – delrapport, der kan findes påIntegrationsministeriets hjemmeside.5


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>2. StatusØkonomisk vækst og øget velstand forudsætter et stort og kvalificeret udbud af arbejdskraft.Det kræver en høj erhvervsdeltagelse og et højt uddannelsesniveau hos befolkningeni den erhvervsaktive alder uanset herkomst. Det gælder ikke mindst i årene fremover,hvor den demografiske udvikling indebærer, at historisk store generationer forladerarbejdsmarkedet og erstattes af små generationer.Udenlandsk arbejdskraft yder et værdifuldt bidrag til dansk økonomi. Der arbejder omkring200.000 indvandrere og efterkommere i Danmark, herunder eksperter fra andrelande, der bringer viden og erfaringer med sig, hvilket styrker produktiviteten og skabernye arbejdspladser i Danmark.Udlændingepolitikken siden 2001, herunder 24-årsreglen og tilknytningskravet, har bidragettil en mere målrettet indvandring. Samtidig er der gennemført en række initiativerfor at forbedre beskæftigelsen blandt indvandrere, som har boet i Danmark i mangeår, men har svært ved at få fodfæste på arbejdsmarkedet. Desuden er fokus rettet modat sikre, at unge indvandrere og efterkommere får en uddannelse på lige fod med etniskdanske unge.Herudover er der iværksat en betydelig indsats for at tiltrække flere højtkvalificeredeudlændinge. Det er blevet er nemmere for denne gruppe at få adgang til det danske arbejdsmarked,bl.a. gennem beløbsordningen og koncernordningen. Endvidere er forskerskatteordningenlempet, information og vejledning til virksomheder og arbejdstagereforbedret, ligesom markedsføringen af Danmark er styrket.Udlændinge- og integrationspolitikken har virket efter hensigten.Siden 2001 er der kommet betydeligt flere udlændinge til Danmark for at arbejde ogstudere, samtidig med at antallet af nye flygtninge og familiesammenførte er faldetmarkant. I 2010 blev der således meddelt mere end 50.000 tilladelser mv. til udlændingemed henblik på erhverv og studie mv. samt til EU/EØS-borgere, mens det tilsvarende talvar omkring 16.000 i 2001. Det er mere end en tredobling på under 10 år. Samtidig erantallet af tilladelser til familiesammenføring mv. og asyl mv. faldet fra over 20.000 i2001 til omkring 7.500 i 2010, jf. figur 1.6


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Figur 1: Alle meddelte opholdstilladelser mv. i perioden 2001-2010 fordelt på type70.00060.00050.00040.00030.00020.00010.00002001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010Erhverv, studie mv. samt EU/EØSFamiliesammenføring mv. og asyl mv.Anm.: Det bemærkes, at antallet af meddelte opholdstilladelser mv. ikke direkte kan sidestilles medindvandringen til Danmark, bl.a. fordi personer over tid kan optræde flere steder i opgørelsen. Det gælderf.eks. personer med en studietilladelse, som også får en særlig arbejdstilladelse, der giver ret til deltidsarbejde.Kilde: Udlændingeservice (2011): Tal og fakta på udlændingeområdet.Siden 2001 er beskæftigelsen blandt de 16-64-årige indvandrere fra ikke-vestlige landeøget med omkring 45.000 personer, og beskæftigelsesfrekvensen for denne gruppe ersteget markant, jf. figur 2.Figur 2: Udviklingen i beskæftigelsesfrekvensen 1 i perioden 2001-2009 fordelt påherkomst og oprindelseIndeks: 2001-niveau=10013012512011511010510095902001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestlige landeNote 1 : Beskæftigelsesfrekvensen angiver den andel af de 16-64-årige i en given befolkningsgruppe, som eri beskæftigelse. Det bemærkes, at tallet for 2009 ikke er fuldt ud sammenlignelig med tallene i de foregåendeår på grund af databrud.Kilde: Integrationsministeriet (2010): Tal og fakta om integration.7


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>På uddannelsesområdet har udviklingen også været positiv. Andelen af unge ikke-vestligeindvandrere og efterkommere, som er i gang med en videregående uddannelse, er øgetbetydeligt i det seneste årti, og for efterkommerne er andelen nu på niveau med den forde unge med dansk oprindelse, jf. tabel 1.Tabel 1: Andel 20-24-årige, som er i gang med en videregående uddannelse 1 i skoleårene2000/2001 og 2009/2010, fordelt på herkomst og køn2000/2001 2009/2010Indvandrere 2 fra ikke-vestlige landeKvinder 10 % 26 %Mænd 10 % 17 %Efterkommere med ikke-vestlig oprindelseKvinder 23 % 38 %Mænd 16 % 23 %Dansk oprindelseKvinder 29 % 37 %Mænd 21 % 23 %Note 1 : En videregående uddannelse omfatter en kort, mellemlang, bachelor eller lang videregående uddannelse.Note 2 : Kun indvandrere, der har opholdt sig i Danmark i mindst 2 år, er medtaget.Kilde: Integrationsministeriet (2010): Tal og fakta om integration.Ændringen i indvandringsmønstret og den bedre integration i uddannelsessystemet og påarbejdsmarkedet har bidraget til at styrke de offentlige finanser.Der er dog fortsat et potentiale i at styrke de offentlige finanser yderligere gennem enbedre integration af især ikke-vestlige indvandrere og efterkommere. På trods af enmarkant fremgang siden 2001 er beskæftigelsesfrekvensen for de ikke-vestlige indvandrerefx fortsat 24 procentpoint lavere end den for etniske danskere, jf. figur 3.Perfekt integration af ikke-vestlige indvandrere og efterkommere i form af samme beskæftigelsesfrekvenssom for etniske danskere vurderes dog ikke at være realistisk. Detville bl.a. stille krav om, at gruppen får samme uddannelsesniveau, sprogkundskaber ogfamiliemønstre som etniske danskere.8


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Figur 3: Beskæftigelsesfrekvensen 1 i 2009 fordelt på herkomst og oprindelse100%80%60%78%63%54%40%20%0%Dansk oprindelse Indvandrere, vestlige lande Indvandrere, ikke-vestligelandeNote 1 : Beskæftigelsesfrekvensen er den andel af de 16-64-årige i en given befolkningsgruppe, som er ibeskæftigelse.Kilde: Integrationsministeriet (2010): Tal og fakta om integration.Hertil kommer, at der er betydelige udfordringer ved at øge arbejdsmarkedstilknytningenfor indvandrere og efterkommere generelt. Der er bl.a. fortsat en stor gruppe afindvandrere og efterkommere – hovedsageligt mænd – som formentlig ikke opnår en erhvervskompetencegivendeuddannelse og dermed har svagere forudsætninger for at opnåeller bevare tilknytning til arbejdsmarkedet, jf. tabel 2.Tabel 2: Andel, som forventes at gennemføre en erhvervskompetencegivende uddannelse1 25 år efter, de har afsluttet 9. klasse, fordelt på herkomst og køn2001 2009Indvandrere og efterkommere 2Kvinder 71 % 78 %Mænd 58 % 60 %Dansk oprindelseKvinder 87 % 83 %Mænd 78 % 75 %Note 1 : En erhvervskompetencegivende uddannelse omfatter en erhvervsfaglig eller videregående uddannelse.Tallene for f.eks. 2009 angiver, hvor stor en andel af de unge, som forlod 9. klasse i 2009, som 25 år efterskønnes at have gennemført en erhvervskompetencegivende uddannelse. Der er således tale om estimerede talfrem for faktiske tal.Note 2 : Indvandrere og efterkommere omfatter i profilmodellen både personer med vestlig og ikke-vestligoprindelse.Kilde: Undervisningsministeriets profilmodel.9


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>3. Hvad viser de nyeste undersøgelserDe nyeste centrale undersøgelser af indvandringens økonomiske <strong>konsekvenser</strong> peger på,at indvandrere og efterkommere fra mere udviklede lande yder et positivt nettobidrag tilde offentlige finanser. Omvendt er nettobidraget negativt for indvandrere og efterkommerefra mindre udviklede lande. Forskellen skyldes bl.a., at indvandrere og efterkommerefra mere udviklede lande i højere grad er tilknyttet arbejdsmarkedet.Beregninger af forskellige scenarier for den fremtidige indvandring og integration viser etbetydeligt potentiale for at styrke de offentlige finanser, hvis de nuværende og fremtidigeindvandrere og efterkommere fremover får samme arbejdsmarkedstilknytning og andreøkonomiske karakteristika som etniske danskere. En sådan perfekt integration vurderesat være urealistisk, bl.a. fordi erhvervsdeltagelsen for etniske danskere er meget høji en international sammenhæng. Desuden ville det bl.a. kræve, at indvandrere og efterkommerefår samme uddannelsesniveau, sprogkundskaber og familiemønstre som gruppenmed dansk oprindelse.3.1 De offentlige udgifter i et bestemt årI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvad koster forskellige grupper af indvandrere fra henholdsvis ikke-vestlige og vestligelande i direkte udgifter, fx udgifter til asylområdet og integrationsprogrammer samt tilsærforanstaltninger i skoler og institutioner?De offentlige udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutioner er ikke blevet undersøgttidligere. Arbejdsgruppen foreslår derfor, at der igangsættes en særskilt undersøgelseaf de offentlige udgifter til særforanstaltninger, jf. afsnit 3.1.1 om forslag til nyeanalyser.Indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanser er til gengæld undersøgtflere gange.Senest har DREAM analyseret indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentligefinanser i 2010 og i 2050. Beregningen er baseret på en fuldstændig fordeling af alle offentligeudgifter og indtægter på forskellige grupper. Nogle offentlige udgifter (fx ind-10


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>komstoverførsler) og indtægter (fx personskatter) kan henføres direkte til enkeltpersoner.Andre offentlige udgifter og indtægter kan ikke henføres til enkeltpersoner (fx kollektiveforbrugsudgifter til bl.a. forsvar, politi og infrastruktur eller indtægter fra beskatningaf Nordsø-aktiviteterne) og fordeles beregningsteknisk proportionalt på de enkeltebefolkningsgrupper.Beregningen af nettobidraget til de offentlige finanser i 2010 bygger ikke på faktiske offentligeindtægter og udgifter i 2010, men på en fremskrivning af tal fra 2006 1 . Størrelsenaf de beregnede nettobidrag for 2010 skal dermed tolkes varsomt. Beregningernegiver dog en indikation af de enkelte befolkningsgruppers relative nettobidrag til denoffentlige økonomi i forhold til de øvrige gruppers. Det betyder samtidig, at summen afde enkelte gruppers nettobidrag i DREAM’s beregning ikke svarer til saldoen på de offentligefinanser i 2010.DREAMs analyse peger bl.a. på, at gruppen af indvandrere og efterkommere fra mindreudviklede lande under ét medførte større offentlige udgifter end indtægter i 2010 svarendetil en offentlig nettoudgift på 15,7 mia. kr., jf. tabel 3.Tabel 3: Det samlede nettobidrag i 2010 og 2050 fordelt på oprindelse og herkomst2010 2050Mindre udviklede landeIndvandrere -4,0 mia. kr. -11,1 mia. kr.Efterkommere -11,7 mia. kr. 4,2 mia. kr.Indvandrere og efterkommere i alt -15,7 mia. kr. -6,9 mia. kr. 1Mere udviklede landeIndvandrere 4,7 mia. kr. 5,1 mia. kr.Efterkommere -2,5 mia. kr. 4,8 mia. kr.Indvandrere og efterkommere i alt 2,2 mia. kr. 9,9 mia. kr.Dansk oprindelse 8,5 mia. kr. -38,9 mia. kr.Anm.: Tallene bygger på en fremskrivning med 2006 som udgangsår og afspejler derfor ikke den historiskkorrekte situation i 2010.Note 1 : Dette nettobidrag er beregnet på grundlag af tabellens afrundede tal. I DREAMs analyse er nettobidraget-7,0 mia. kr.Kilde: DREAM (2011): Samlet nettobidrag fordelt på oprindelse – baseret på DREAMs 2009-fremskrivning.1 Beregningsmetoden i DREAM-modellen er nærmere beskrevet i bilag 1.11


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Ifølge DREAMs analyse medførte gruppen af indvandrere fra mindre udviklede lande enoffentlig nettoudgift på 4 mia. kr. i 2010, primært fordi gruppen har en relativt lav gennemsnitligdeltagelse på arbejdsmarkedet og løn som beskæftiget 2 og dermed har enforholdsvis lav skattebetaling og i højere grad modtager indkomstoverførsler.Gruppen af indvandrere fra mere udviklede lande har omvendt en relativ høj gennemsnitligdeltagelse på arbejdsmarkedet og løn som beskæftiget, og gruppens nettobidragtil de offentlige finanser udgjorde ifølge DREAM 4,7 mia. kr. i 2010.DREAM har beregnet den samlede offentlige nettoudgift i 2010 til 11,7 mia. kr. for gruppenaf efterkommere fra mindre udviklede lande og 2,5 mia. kr. for efterkommere framere udviklede lande. Nettoudgiften for efterkommerne skal ses i lyset af, at en stor delaf efterkommerne stadig er børn og unge og dermed ikke er tilknyttet arbejdsmarkedetog trækker relativt meget på de offentlige udgifter til børnepasning og uddannelse mv. I2050 er nettoudgiften for efterkommerne vendt til en nettoindtægt, fordi en langt størreandel af efterkommerne til den tid vil være på arbejdsmarkedet.DREAMs analyse peger samtidig på, at etniske danskeres nettobidrag til de offentligefinanser på 8,5 mia. kr. i 2010 er vendt til en offentlig nettoudgift på 38,9 mia. i 2050 itakt med, at andelen af ældre etniske danskere uden for arbejdsmarkedet vokser ogdermed medfører stigende offentlige udgifter til bl.a. pensioner, sundhed og pleje.Det samlede nettobidrag til de offentlige finanser for de forskellige befolkningsgrupper iet bestemt år afhænger selv sagt af gruppernes størrelse i det pågældende år og sigersåledes ikke noget om bidraget fra de enkelte personer i grupperne. Nettobidraget pr.person fordelt på herkomst og oprindelse kan ses i <strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong>– delrapport på Integrationsministeriets hjemmeside.I DREAMs og lignende analyser beregnes alene nettobidraget til de offentlige finansermed udgangspunkt i et enkelt år. Der tages således ikke højde for, at de enkelte grupperer meget forskelligt sammensat aldersmæssigt. Det har stor betydning for fortegnet ogstørrelsen på de beregnede nettobidrag for grupperne i et givent år. En forholdsvis højandel af børn, unge og ældre vil svække nettobidraget til de offentlige finanser, fordidisse aldersgrupper typisk har ringe arbejdsmarkedstilknytning og dermed lave skattebetalinger,modtager en række indkomstoverførsler og samtidig trækker forholdsvist meget2 I DREAM-modellen varierer produktiviteten mellem befolkningsgrupperne. Forskellene i produktiviteten mellemgrupperne betyder, at lønnen som beskæftiget varierer mellem befolkningsgrupperne.12


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>på de offentlige serviceudgifter. Beregninger af nettobidraget over et livsforløb giver etbedre og mere klart billede af gruppernes nettobidrag til de offentlige finanser over tid,jf. afsnit 3.2. Læs mere om DREAMs beregningsmetode i bilag 1.3.1.1 Forslag til nye analyserDREAMs beregning af indvandrere og efterkommeres nettobidrag til de offentlige finanserbygger på en fremskrivning og afspejler derfor ikke den præcise situation i 2010. Arbejdsgruppenforeslår derfor, at der gennemføres en beregning af de offentlige udgifterog indtægter i et bestemt år, som bygger på de nyeste registerdata.Desuden kan kommissoriets spørgsmål om de offentlige udgifter til særforanstaltninger iskoler og institutioner ikke besvares ud fra de eksisterende undersøgelser. Arbejdsgruppenforeslår derfor, at der igangsættes en særskilt undersøgelse af de offentlige udgiftertil særforanstaltninger. Resultaterne heraf vil indgå i arbejdsgruppens endelige analyserapport,der forventes at ligge klar i september 2011.3.2 De offentlige udgifter og indtægter over et livsforløbI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvad koster og bidrager forskellige grupper af indvandrere og efterkommere med henholdsvisikke-vestlig og vestlig oprindelse samt etniske danskere i gennemsnit med tilsamfundet over et livsforløb i dag set i forhold til før regeringens tiltræden?De offentlige udgifter og indtægter, der knytter sig til en befolkningsgruppe i et bestemtår, afhænger af gruppens aldersmæssige sammensætning. Beregninger af nettobidragetover et livsforløb giver dermed et bedre og mere klart billede af de enkelte befolkningsgruppersnettobidrag over tid.Den seneste analyse af nettobidraget over et livsforløb er foretaget af DREAM for CEPOS i2009, og analysens resultater bekræfter tendensen fra tidligere undersøgelser.Over et livsforløb har indvandrere fra mindre udviklede lande i gennemsnit et negativtnettobidrag til de offentlige finanser. Beregningen viser, at den offentlige nettoudgiftved en indvandrer fra et mindre udviklet land over et livsforløb i gennemsnit er knap30.000 kr. pr. år, den pågældende er i Danmark, jf. tabel 4. Det skyldes primært, atgruppen har en relativt lav gennemsnitlig deltagelse på arbejdsmarkedet og løn som be-13


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>skæftiget, og at gruppen dermed har en forholdsvis lav skattebetaling og i højere gradmodtager indkomstoverførsler.Tabel 4: Årligt nettobidrag pr. person for en generation født i 2008 fordelt påoprindelse og herkomstMindre udviklede landeIndvandrereEfterkommereNettobidrag pr. person pr. år,den pågældende er i Danmark-29.600 kr.-28.900 kr.Mere udviklede landeIndvandrereEfterkommere13.500 kr.-8.500 kr.Dansk oprindelse-5.500 kr.Kilde: DREAM for CEPOS (2009): Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser.Indvandrere fra mere udviklede lande har i gennemsnit et positivt nettobidrag til denoffentlige økonomi over et livsforløb svarende til en offentlig nettoindtægt på 13.500 kr.pr. år, den pågældende er i Danmark. Ud over en relativ høj deltagelse på arbejdsmarkedetog løn som beskæftiget skal det positive nettobidrag ses i sammenhæng med, atgruppen typisk kommer til Danmark i den erhvervsaktive alder og udvandrer inden pensionsalderen.Disse indvandrere er således kun i mindre omfang i Danmark i de aldre, hvorborgerne i gennemsnit har det største træk på de offentlige udgifter og den laveste skattebetaling.Efterkommere med oprindelse i både mere og mindre udviklede lande har over et livsforløbi gennemsnit et negativt nettobidrag til den offentlige sektor. DREAMs beregning fra2009 peger på, at en efterkommer med oprindelse i et mindre udviklet land i gennemsnitmedfører en offentlig nettoudgift på knap 29.000 kr. pr. år, den pågældende er i Danmark.Nettoudgiften for en efterkommer med oprindelse i et mere udviklet land beregnestil 8.500 kr. årligt.Beregninger af efterkommernes bidrag til den offentlige økonomi over et livsforløb ersærligt usikre. Gruppen er således meget ung, og beregningerne er derfor baseret påskøn om bl.a. deres fremtidige deltagelse på arbejdsmarkedet. Forskellen på det offent-14


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>lige nettobidrag for efterkommere med oprindelse i mere og mindre udviklede landeskyldes primært forskelle i deres forventede deltagelse på arbejdsmarkedet.Til sammenligning beregner DREAM, at en etnisk dansker over et livsforløb i gennemsnitindebærer en offentlig nettoudgift for de offentlige finanser på 5.500 kr. pr. år, den pågældendeer i Danmark.Når alle grupper – bortset fra indvandrere fra mere udviklede lande – har et negativt offentligtnettobidrag over et livsforløb, skal det ses i sammenhæng med det grundlæggendeholdbarhedsproblem for de offentlige finanser i DREAM’s fremskrivning. Størrelsesordenenaf de beregnede nettobidrag afhænger således af de konkrete forudsætninger,der ligger til grund for fremskrivningen. Anvendes andre forudsætninger vil størrelsenaf nettobidraget ændres. Beregningerne giver dog en indikation af de enkelte befolkningsgruppersrelative nettobidrag til den offentlige økonomi over et livsforløb i forholdtil de øvrige gruppers.I DREAMs analyse for CEPOS fra 2009 er nettobidraget ikke opdelt på køn. I Velfærdskommissionensanalyse fra 2005 er der foretaget en sådan opdeling. De to analyser erdog ikke fuldt sammenlignelige, bl.a. fordi det beregnede nettobidrag pr. person iDREAMs analyse er opgjort pr. år, den pågældende er i Danmark, mens det i Velfærdskommissionensanalyse er opgjort over et helt livsforløb. Indvandrere antages dog atkomme til Danmark som 22-årige.Velfærdskommissionens analyse peger ligesom DREAMs analyse på, at indvandrere ogefterkommere med oprindelse i mindre udviklede lande i gennemsnit har et negativt nettobidragtil de offentlige finanser over et livsforløb. Beløbene skal ligesom i DREAM’sanalyse ses i lyset af uholdbare offentlige finanser i fremskrivningen, og de beregnedenettobidrag bør derfor tolkes relativt.Kvinder med oprindelse i mindre udviklede lande har i gennemsnit det største negativenettobidrag. Indvandrerkvinder med oprindelse i mindre udviklede lande medfører såledesi gennemsnit over et livsforløb en offentlig nettoudgift på 4,4 mio. kr., mens dentilsvarende offentlige nettoudgift udgør 280.000 kr. for indvandrermænd fra mindre udvikledelande, jf. tabel 5.15


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Tabel 5: Nettobidrag pr. person over et livsforløb fordelt på oprindelse, herkomstog kønMændKvinderMindre udviklede landeIndvandrere -280.000 kr. -4.400.000 kr.Efterkommere -170.000 kr. -3.130.000 kr.Mere udviklede landeIndvandrere 3.040.000 kr. -650.000 kr.Efterkommere 500.000 kr. -2.100.000 kr.Dansk oprindelse 920.000 kr. -2.350.000 kr.Note: Personer med dansk oprindelse og efterkommere er født i Danmark i denne beregning, mensindvandrerne indvandrer i 2005 i alderen 22 år.Kilde: Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd og globaliseringen.Kvinder har generelt et negativt nettobidrag til den offentlige sektor, mens mænd medoprindelse i Danmark og mere udviklede lande generelt har et positivt nettobidrag. Forskellenskyldes bl.a., at mænd over et livsforløb i gennemsnit har en højere deltagelsepå arbejdsmarkedet og løn som beskæftiget end kvinder med samme oprindelse og herkomst.Kvinder er desuden i højere grad end mænd enlige sidst i livet, hvor de typisk erafhængige af offentlig service og pleje, ligesom kvinder har en højere gennemsnitlig levealderend mænd og derfor modtager offentlige pensioner i flere år end mænd.Forskellen på det offentlige nettobidrag mellem kønnene er særlig stor blandt indvandrerefra mindre udviklede lande, hvor den gennemsnitlige nettoudgift for kvinderneover et livsforløb er relativt meget større end for mændene. Det skal ses i lyset af enmeget lav deltagelse på arbejdsmarkedet blandt indvandrerkvinder fra mindre udvikledelande.3.2.1 Forslag til nye analyserDet er ikke muligt at sammenligne de nyeste undersøgelser med analyser af nettobidragetfor de forskellige befolkningsgrupper før 2002 på grund af ændrede beregningsmetoderi de senere år. For at belyse de spørgsmål, der ønskes besvaret i henhold til kommissoriet,foreslår arbejdsgruppen, at der gennemføres nye beregninger på DREAM-modellentil brug for en sådan sammenligning.For at kunne vurdere det offentlige nettobidrag for indvandrere og efterkommere samtetniske danskere over et livsforløb før 2002 beregnes et forløb, som fastholder regler og16


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>satser mv. fra før 2002. Det vil gøre det muligt at sammenligne gruppernes nettobidragover et livsforløb henholdsvis i dag og før 2002. Resultaterne af de nye beregninger vilindgå i arbejdsgruppens endelige analyserapport.3.3 Konsekvenserne af regeringens udlændingepolitik for de offentlige udgifter ogindtægterI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvad de samfundsøkonomiske <strong>konsekvenser</strong> havde været, hvis den tidligere udlændingepolitikfra før 2002 var blevet videreført?DREAM har i 2004 beregnet <strong>konsekvenser</strong>ne af udlændingepolitikken for de offentligefinanser. Beregningen bygger på, at ændringerne af udlændingeloven og indførelsen afstarthjælpen i 2002 medfører en varig årlig reduktion i henholdsvis indvandringen og deoffentlige udgifter til indkomstoverførsler.Beregningen peger på, at den førte udlændingepolitik isoleret set har styrket de offentligefinanser svarende til en varig årlig merindtægt på 0,29 pct. af BNP. Opgjort i 2010-niveau svarer det til 5,1 mia. kr. En videreførelse af udlændingepolitikken fra før 2002ville således have svækket de offentlige finanser med 5,1 mia. kr. årligt sammenligninetmed nu.Styrkelsen af de offentlige finanser skal primært henføres til stramningerne af udlændingeloveni 2002, der har begrænset antallet af nye flygtninge og familiesammenførte,hvilket isoleret set bidrager til en styrkelse af de offentlige finanser på ca. 4,6 mia. kr.årligt (opgjort i 2010-niveau). Hertil kommer effekterne af indførelse af starthjælp ogintroduktionsydelse på starthjælpsniveau, der i beregningerne indebærer en umiddelbarstyrkelse af de offentlige finanser på ca. 0,5 mia. kr. årligt (opgjort i 2010-niveau). I beregningenindgår alene den direkte offentlige mindreudgift ved starthjælpen, og der ersåledes ikke taget højde for, at starthjælpen styrker tilskyndelsen til at komme i arbejdeog dermed arbejdsudbuddet, jf. boks 1.17


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Boks 1: Udlændingepolitikkens <strong>konsekvenser</strong> for de offentlige finanserDen førte udlændingepolitik siden 2002 har ifølge DREAMs beregning fra 2004 styrket de offentlige finansermed samlet 5,1 mia. kr. (opgjort i 2010-niveau). Heraf kan ca. 4,6 mia. kr. henføres til stramningernei udlændingeloven fra 2002, der har betydet, at der kommer betydeligt færre flygtninge ogfamiliesammenførte til landet. De resterende ca. 0,5 mia. kr. kan henføres til de direkte besparelserved indførelse af lavere starthjælp og introduktionsydelse i 2002.Ændringen af udlændingeloven i 2002Det forudsættes i beregningen, at ændringen af udlændingeloven medfører, at færre flygtninge ogfamiliesammenførte får opholdstilladelse i Danmark, og at der dermed sker et fald i den årlige nettoindvandringpå 2.100-2.900 personer - primært fra mindre udviklede lande. På baggrund af ændringeni nettoindvandringen beregnes virkningen på de offentlige finanser.Ændringen af lov om aktiv socialpolitik og integrationslovenI beregningen indgår alene indvandrere, der som nytilkomne modtager starthjælp eller introduktionsydelsepå starthjælpsniveau. Forbedringen af de offentlige finanser er beregnet som den offentligebesparelse ved, at denne gruppe modtager starthjælp og introduktionsydelse på starthjælpsniveau,der er lavere end kontanthjælp og introduktionsydelse på kontanthjælpsniveau. I beregningen indgårikke den forventede positive virkning på arbejdsudbuddet ved indførelsen af starthjælpen.3.3.1 Forslag til nye analyserDREAMs beregning er som nævnt gennemført i 2004 kort tid efter regelændringerne. Arbejdsgruppenforeslår derfor, at beregningerne på DREAM opdateres, så der tages højdefor bl.a. det nyeste indvandringsmønster. Analysen fortages konkret ved at beregne,hvad de samfundsøkonomiske <strong>konsekvenser</strong> ville være fra 2011 og frem ved en fortsættelseaf udlændingepolitikken fra før 2002. De nye analyseresultater vil indgå i arbejdsgruppensendelige analyserapport.3.4 Konsekvenserne af den fremtidige indvandring og integration for de offentligeudgifter og indtægterI kommissoriet stilles følgende spørgsmål:Hvilke samfundsøkonomiske <strong>konsekvenser</strong> vil forskellige scenarier for den fremtidigeindvandring og integration have? Scenarierne kan fx omfatte en vellykket integration,en mindre fremtidig indvandring fra henholdsvis ikke-vestlige og vestlige lande samt enstørre fremtidig indvandring af højtkvalificeret arbejdskraft.18


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Der er gennem de senere år foretaget en række beregninger på bl.a. DREAM, der belyser<strong>konsekvenser</strong>ne for de offentlige finanser af forskellige scenarier for den fremtidige indvandringog integration.Ifølge de seneste beregninger vil øget indvandring fra mindre udviklede lande medføreen svækkelse af de offentlige finanser, jf. tabel 6. Øget indvandring fra mere udvikledelande vil være omtrent neutral for de offentlige finanser. Øget indvandring fra mere udvikledelande vil dog kunne medføre en beskeden offentlig nettogevinst, hvis der er taleom indvandrere, der har samme tilknytning til arbejdsmarkedet som etniske danskere.Tabel 6: Scenarier for indvandring og integration og <strong>konsekvenser</strong>ne for de offentlige finanserKonsekvenser for de offentlige finanserScenarier for indvandringØget indvandring fra mere udviklede lande (÷/+)Øget indvandring fra mindre udviklede lande ÷Øget superindvandring* +Scenarier for integrationForbedret integration +Perfekt integration ++* Superindvandring omfatter indvandrere, der først kommer til Danmark efter endt uddannelse, har en erhvervsfrekvenspå 100 pct., ikke medbringer deres familie og forlader landet igen inden pensionsalderen (Danmarks Nationalbank2009, s. 122). Læs om forudsætningerne for de øvrige scenarier i kapitel 4 i <strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong>– delrapport på Integrationsministeriets hjemmeside.Anm.: Et + angiver en forbedring af de offentlige finanser, mens et ÷ angiver en svækkelse af de offentlige finanser.En parentes angiver, at der er tale om en begrænset effekt. Dobbelt tegn angiver en markant effekt.Kilde: Tabellen er primært baseret på resultater i: Danmarks Nationalbank (2008): Kvartalsoversigt – 3. kvartal 2008og De Økonomiske Råd (2007): Dansk økonomi, efterår 2007.Nationalbanken offentliggjorde i 2008 en beregning af virkningen på de offentlige finanseraf øget superindvandring. I beregningen er det forudsat, at indvandrere kommer tilDanmark efter endt uddannelse, deltager på arbejdsmarkedet, ikke medbringer deresfamilie og rejser ud igen før pensionsalderen. Beregningen viser, at denne form for superindvandringkan give et mærkbart positivt bidrag til de offentlige finanser.Forbedret integration eller perfekt integration af indvandrere og efterkommere i Danmarkvil generelt forbedre den finanspolitiske holdbarhed markant. Generelt stiger nettogevinstenfor de offentlige finanser med graden af integration på arbejdsmarkedet.Det største potentiale realiseres, hvis det hypotetisk forudsættes, at indvandrere og efterkommeresdeltagelse på arbejdsmarkedet og øvrige økonomiske karakteristika er sometniske danskeres. Det afspejler, at en øget deltagelse på arbejdsmarkedet blandt ind-19


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>vandrere og efterkommere reducerer de offentlige udgifter til indkomstoverførsler ogøger det samlede provenu fra indkomstbeskatningen.Graden af integration på arbejdsmarkedet er samtidig årsagen til, at øget indvandringfra mindre udviklede lande vil svække de offentlige finanser, mens øget indvandring framere udviklede lande er omtrent neutral for de offentlige finanser. Indvandrere fra mindreudviklede lande har som tidligere nævnt generelt en relativt lavere deltagelse påarbejdsmarkedet, lavere skattebetalinger og får i højere grad udbetalt offentlige indkomstoverførslerend indvandrere fra mere udviklede lande. Indvandrere fra mere udvikledelande udvandrer desuden ofte inden pensionsalderen, hvori borgerne typisk trækkerrelativt meget på de offentlige udgifter til bl.a. pensioner, sundhed og pleje.3.4.1 Forslag til nye analyserOvennævnte beregninger af forskellige scenarier for den fremtidige indvandring og integrationer foretaget løbende gennem de seneste 10 år og er på grund af forskellige opgørelsestidspunktereller beregningsmetoder ikke fuldt sammenlignelige.Arbejdsgruppen foreslår, at de tidligere beregninger opdateres, og at der foretages beregningeraf effekten af mindre indvandring. Desuden foreslår arbejdsgruppen, at dergennemføres beregninger af scenarier, hvor nye indvandrere, der kommer hertil somresultat af ændringerne i udlændingepolitikken, opnår en bedre integration end de indvandrere,der allerede bor i Danmark. De nye analyseresultater vil indgå i arbejdsgruppensendelige analyserapport.20


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Bilag 1: Beregningsmetode i DREAMDe refererede beregninger af indvandringens økonomiske <strong>konsekvenser</strong> er foretaget i denøkonomiske model DREAM.I DREAM-modellen er det muligt at beregne forskellige befolkningsgruppers nettobidrag –dvs. indtægter fratrukket udgifter - til den offentlige sektor. Disse beregninger af nettobidragetkan foretages i et enkelt år, over et livsforløb og for hvert år, en gennemsnitspersoni gruppen opholder sig i Danmark.DREAM-modellen anvendes desuden til at vurdere den fremtidige holdbarhed af de offentligefinanser, herunder f.eks. til at beregne <strong>konsekvenser</strong>ne af lovændringer og andrepolitiske tiltag.DREAM-modellens datagrundlag omfatter blandt andet tal fra DREAMs og Danmarks Statistiksfælles befolkningsfremskrivning, den registerbaserede arbejdsmarkedsstatistik(RAS), Lovmodellen, nationalregnskabet og tal vedrørende indkomster, pensionsbidrag ogkapitalapparat.Beregningerne af nettobidraget for forskellige befolkningsgrupper baserer sig bl.a. pågruppernes gennemsnitlige erhvervsfrekvenser, produktivitet, ledighed og individuelleoffentlige udgifter pr. person. Offentlige udgifter, som kan fordeles på de enkelte individer,omfatter dels overførselsindkomster, dels individuelle offentlige serviceydelser,f.eks. børnepasning, uddannelse, sundhed og sociale foranstaltninger. Offentlige udgifter,som ikke kan fordeles på det enkelte individ, fordeles jævnt på alle personer i analyserne.På tilsvarende vis individualiseres de offentlige indtægter i det omfang, det ermuligt, og fordeles i modsat fald ligeligt.I modellen tages der desuden højde for effekten af politiske tiltag, som endnu ikke erfuldt implementeret, fx øges den forventede tilbagetrækningsalder som konsekvens afVelfærdsreformen.Der henvises til publikationen <strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – delrapport foren mere detaljeret gennemgang af metode og datagrundlag for beregningerne af indvandringensøkonomiske <strong>konsekvenser</strong>.21


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Bilag 2: Tidligere undersøgelser af indvandringensøkonomiske <strong>konsekvenser</strong>Arbejdsgruppens publikation <strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – delrapport indeholderen gennemgang af følgende 12 undersøgelser (seneste først):DREAM (2011): Samlet nettobidrag fordelt på oprindelse – Baseret på DREAMs2009-fremskrivningJP/Nykredit (2010): Potentiale-beregning af Jakob Legård Jakobsen, Nykredit,til brug for artikel i JP i marts 2010CEPOS (2009): Indvandreres og danskeres påvirkning af de offentlige finanser -der er behov for et politikskiftePoul Chr. Matthiessen (2009): Immigration to Denmark: An Overview of the ResearchCarried Out from 1999 to 2006 by the Rockwool Foundation ResearchUnitNationalbanken (2008): Vækst, offentlige finanser og indvandring, kvartalsoversigt,3. kvartal 2008De Økonomiske Råd (2007): Dansk Økonomi, efterår 2007Velfærdskommissionen (2005): Fremtidens velfærd og globaliseringenDREAM (2004): Indvandrere, offentlige udgifter og finanspolitisk holdbarhedEskil Wadensjö & Helena Orrje (2002): Immigration and the public sector inDenmarkTænketanken om udfordringer for integrationsindsatsen i Danmark (2002): Indvandring,integration og samfundsøkonomiFinansministeriet (1998): Budgetredegørelse 98Økonomiministeriet (1997): Økonomisk oversigt, december 199722


<strong>Indvandringens</strong> økonomiske <strong>konsekvenser</strong> – kort <strong>fortalt</strong>Bilag 3: Igangsættelse af supplerende analyserArbejdsgruppen foreslår, at der igangsættes følgende supplerende analyser og beregningerfor at belyse indvandringens økonomiske <strong>konsekvenser</strong> yderligere:Opgørelse af de offentlige udgifter og indtægter i et bestemt år på baggrund afde seneste registerbaserede data<strong>Kort</strong>lægning af de offentlige udgifter til særforanstaltninger i skoler og institutionerAnalyse af de offentlige udgifter på sundhedsområdetNye beregninger af nettobidrag til de offentlige finanser over et livsforløb tilbrug for en sammenligning af nettobidraget før og efter regeringens tiltrædenOpdatering af beregningerne af <strong>konsekvenser</strong>ne af regeringens udlændingepolitikfor de offentlige finanserOpdatering og videreudvikling af beregninger af scenarier for den fremtidigeindvandring og integration23

Hooray! Your file is uploaded and ready to be published.

Saved successfully!

Ooh no, something went wrong!