ØST Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt

skovdyrkerne.dk

ØST Markedssituationen Råtræ efterår 2011 Skovdyrkerportræt

SAFETINEXSAFETY LIGHT CURTAINS


Råtræ efterår 2011Råtræhandlen er blevet international og markederne for råtræ danner sig relativt frit. Dog så vi for et parår siden at Rusland med en eksporttold på råtræ formåede at påvirke tømmerpriserne. Også realisationaf trælagre, lokal konkurrence om råtræ, ændrede transportomkostninger og udsving i valutakurser kani perioder påvirke træpriserneNåletræMarkedet for nåletræ har været ret konstant siden sidsteefterår. Som det fremgår af statistikken for prisudviklingenpå korttømmer af rødgran, så har prisen i Danmarkgennem det seneste år ligget på niveau med den pris vihavde før finanskrisen. Medio 2009 var prisen for korttømmeraf rødgran nede på ca. 250 kr. pr. kbm., hvilketligger under den pris, som vi nu får for cellulosetræ. Setover den seneste 10-årsperiode så er prisen på nåletræaktuelt i den høje ende.På kort sigt tilbyder vi stort set uændrede priser for deforskellige nåletræsprodukter i fast træ. Der har væretvisse småjusteringer i priserne så f.eks. nobilis, grandisog douglas er steget lidt i pris. Vi forventede før sommerferien,at prisen på cellulosetræ ville stige lidt, mendet er ikke sket. Afsætningen fra de store celluloseindustrierhar ikke vist den udvikling, som vi håbede på.Gennem en periode har vi oplevet, at priserne på tømmertræhar været højere i dele af Sverige og dele afDer er skovet meget træ i sæson 10/11. Foto: Kai Boisen.Prisudviklingen på korttømmer af rødgran. Som det fremgår,har prisen gennem det seneste år ligget på niveau med denpris vi havde før finanskrisen. Kilde: Dansk SkovforeningTyskland end i Danmark, også selvom der korrigeres forde forskelligheder der er i opmålings- og prisfastsættelsessystem.Prisforskellen ser dog efterhånden ud tili praksis stort set at være udjævnet. Det er bl.a. lokalkonkurrence efter træ i de nævnte områder der i en periodevar anledning til de højere priser. En svag svækkelseaf kursen på svenske kroner gennem det senestehalve år har været med til at reducere prisforskellen. Deter et problem, at flere af de store danske nåletræssavværkergennem nogle år har kørt med markant negativeresultater og har skullet tilføres kapital for at opretholdeen positiv egenkapital. Det er en uholdbar situation.For flis stiller det sig gennemgående positivt, idet dergenerelt har været prisstigninger på flis til varmeværker.Stigningen har været påkrævet, idet der i løbet afdet seneste år har været prisstigninger på de produkterder har et overlap med flis. Det er f.eks. spånpladetræog cellulosetræ. Udviklingen gør, at oparbejdning til flis4


Hvem er han? Og hvordanser hans ejendom ud?Egon Bennetsen er vildtbiolog (hjortevildt) af uddannelse.Sammen med sin kone købte han i 1978 klitejendommenMøgelkjær i Hjardemål Klit, som han hararbejdet med gennem mere end 30 år, med henblik på atomdanne den til en produktiv – dvs. økonomisk bæredygtig– skov- og naturejendom.Uddannelsen som vildtbiolog har givet ham en særligbaggrund for at tage hensyn til hjortevildtets præferencerved opbygningen af skoven. Det er specielt vigtigtmed tanke på, at der i området færdes en af Danmarksstærkeste kronvildtstammer. Om sine erfaringer medanlæg af vildtagre har han i øvrigt skrevet to grundigeartikler i tidsskriftet Skoven. Artiklerne kan findes påSkovdyrkernes hjemmeside. Og han har lagt en del egneoptagelser af kronvildtet i Hjardemål ud på YouTube(søg på kronvildt i brunsttiden).Den vildtvenlige skovopbygning er lykkedes i en sådangrad, at Thys efterhånden meget store særfredede bestandaf dåvildt synes at have valgt ejendommen somsamlingspunkt.For tiden er en stor indsats med vildtagre dog drosletned ved at omlægge til kløvergræs i omdrift. Samtidigforceres omlægningen til næste trægeneration ved atskærmstille og opstamme bevoksningerne, også medhenblik på i en periode at gøre ejendommen mindre attraktivfor vildtet! Ellers ville kulturfasen blive megetvanskelig som følge af mange bidskader. En mindrevildtbestand er derfor omkostningen, indtil kulturerneigen er sluttede.DyrkningsgrundlagetEjendommen ligger på den tidligere littorinaflade, overlejretmed 7-14 m flyvesand. Jordbundsmæssigt fordeltpå tre forskellige typer; de afføgne sande, de tilføgnesande og de lavtliggende områder.Skovstrukturen i dag er bestemt af de tre typer. Netopher fletter de sig ind mellem hinanden, fordi vi befinderos på en skillelinie mellem klitlandskaberne med destore plantager mod vest, og det dyrkede landbrugslandmod øst. Fattigst er de afføgne sande, hvorfra vestenvindenhar flyttet den næring der måtte være over tilde tilføgne sande, som derfor i dag er mere næringsrigeog varierede. De lavbundede er mere humusrige, og deter primært her jorden tidligere har været dyrket. Fordidet på disse kanter først og fremmest er vandet, der begrænservæksten.De naturgivne rammer, skovdyrkningen, terrænpleje tilglæde for vildtet samt en ihærdig, målrettet og vedholdendeplejeindsats gennem 30 år, har været medvirkendetil, at der på de 66 ha i dag findes stor landskabeligvariation og et rigt naturindhold. Fordelt på 50 ha skov,8 ha urørte naturarealer (klithede og vandhuller) og 8 hadyrkede arealer, finder vi en perle til gavn for folk og fæ.Vildtpleje og jagtHjortevildtet tilgodeses som en ressource på niveau medtræproduktionen. Terrænplejen er gennemtænkt og veludførtud fra tre vigtige holdepunkter;• der skal være let tilgængelig føde af god kvalitet,• der skal være god dækning og uforstyrrede områder• der skal være gode muligheder for at bevæge sigrundt, se og jage.Føden sikres med et netværk af 27 små frodige ( – efterforholdene) marker fra 0,02-0,90 ha, hvor der dyrkeskløvergræs i omdrift.Det tilstræbes, at der altid nær markerne er tætte nålebevoksninger,for at dyrene skal bevæge sig kortestmuligt efter føden og hurtigt kan finde skjul igen. Fortiden er en stor del af bevoksningerne dog som nævntskærmstillede og åbne. Som kompensation herfor holdesen nålebevoksning (’reservatet’) fuldstændig forstyrrelsesfri,hvilket især dåvildtet har taget til sig.Herudover etableres små lysninger i alle nye kulturer,ved at efterlade huller uden plantning på steder, hvorder fremover skal være spor. Det giver små beskyttede7


Egetyndingens stødskud er fortrinligt vinterfoder.Foto: Anders Jensen.Familiens 10-årige labrador Tok er den eneste hund derkommer i plantagen. På jagt slippes der ikke hunde fordidet spolerer den ro som kronvildtet kræver. Jagten foregårprimært fra opsatte skydetårne og -stiger, hvorfrader kan afgives sikre skud og foretages en selektiv afskydning.Sådan udføres jagten effektivt og med mindstmulig forstyrrelse.En del af plantagens sporsystem – harvet og tromlet.Foto: Anders Jensenpletter, hvor sollyset kan komme ned, og hvor hjortevildtetderfor elsker at opholde sig.Rundt om plantagen er der efterladt en mindst 20 mbred ubevokset bræmme. Her veksler arealer med klithede,marker og spor ind og ud mellem hinanden. Deåbne bræmmer kombinerer naturhensynet med forskelligepraktiske hensyn: De får plantagen til at virke større,den glade ejer behøver ikke forlade matriklen for atse sin egen skov, hjortevildtet holdes i høj grad inden foregne grænser, og bræmmerne er praktiske i forbindelsemed jagtafvikling.Sporene er et kapitel for sig. De holdes helt fri for vegetationved jævnlig fræsning og efterfølgende tromling.Derved skabes et bed, hvor dyresporene ses lige så fint,som var det i sporsne. En ideel måde at følge med i, hvormeget vildt der aktuelt færdes i skoven. Samtidig gør dedet nemt at færdes overalt, og de er desuden optimale tilpürchjagt. Systemet forudsætter en ren sandjord.40 ha nål og 10 ha løvBennetsen driver et traditionelt, men dog anderledesproduktionsskovbrug. Han ønsker en skov, som er:• optimal for kronvildtet• produktiv og lønsom på sigt• enkel at passe (egnet for maskinskovning)• stabil (stormfast)• æstetisk smuk• let at forynge til sin tid (f.eks. med skærmstillingeller selvsåning)Af hensyn til stabilitet og æstetik ønskes 20% af arealetmed løvtræ, først og fremmest eg og ær, men også blandingsbevoksninger.Pga. sent løvspring og tidligt løvfalder løvtræerne uden blade i 7 måneder. Nåletræerne har– ud over det produktionsmæssige – af den grund ogsåen meget vigtig funktion med at give vinterlæ for vildtet.8


Omorika/cypres plantet 2007 på klitskråning.Foto: Egon Bennetsen.To marginale træarterEfter mange overvejelser er en ligelig blanding af omorikaog cypres blevet grundstammen i de sidste års tilplantninger.Bennetsen foretrækker at arbejde med blandingeraf hensyn til dyrkningssikkerheden. Og det har væretvigtigt, at blandingen består af arter, som kan følgesad. Det letter pasningen betydeligt i forhold til de mangefleretagerede blandinger, som er kommet på mode, ogsom kræver stadige indgreb.Der plantes på 2x2 m, hvilket giver en billig kultur. Detkan gå, fordi begge træarter er naturligt fingrenede (imodsætning til f.eks. sitka). Alt er håndplantet af ejerparretselv.Idéen er, at omorikaen afdrives efter 60 år, hvor denhar en savværksegnet dimension på 26-30 cm. Herefterselvforynger cypressen sig forhåbentlig – eller denkan underplantes. Cypressen er en af de mest stormfastetræarter, vi kender, og den tåler at bliver sat udpå afstand. Begge træarter holder sig i øvrigt grønne tiljorden langt op i omdriften, hvilket både er til glæde forvildtet og giver nogle flotte skovbilleder.Det er erkendt, at de to træarters tilvækst ikke er voldsomtstor. Men den synes at være stabil. Højere end løvtræetsog på linie med skovfyrrens. Kvaliteten på veddeter god hos begge arter, og for cypressen er der tale omet meget varigt ved, der kan bruges til specialformål somf.eks. udendørs beklædning uden at skulle imprægneres.Lild plantage: Sund omorika til venstre og sammenbrudt sitkatil højre. Foto: Per HilbertAlternativerne til dette ret specielle træartsvalg kunnevære skovfyr, sitkagran, grandis og måske douglasgran.Rødgran trives slet ikke så tæt ved kysten, og det kanogså konstateres, at douglasgranen heller ikke brydersig om den skarpe, saltholdige vind. Og den er ganskestormfølsom. Det store problem med sitkagranen er, atden – trods rigtig god vækst – ofte bryder sammen i 40-års alderen. Forårsaget af angreb af micans.Skovfyrren, som jo er den eneste politisk korrekte nåletræart,stoler Bennetsen ikke på. Problemet er, at dengennem tiden er spaltet ud i mange lokalracer (provenienser)med snævre klimatolerancer. Hvis klimaet ændrersig, kræver det andre skovfyrprovenienser, og denu anvendte vil formodentlig ikke trives. Anderledesmed omorika, som med en lille isoleret forekomst påBalkan ikke udviser raceforskelle og derfor trives overalthvor den er plantet i Europa. Cypressen skulle hellerikke få problemer med milde fugtige vintre og varmetørre somre, idet den i sit naturlige udbredelsesområdekun får omkring 50 mm nedbør om sommeren.9


Der er således tænkt meget – og langt frem. Bennetsenskriver selv i en artikel i Skoven: »Et så simpelt og letfatteligt– ja vel nærmest enfoldigt – skovbrug må velindbyde til undren og latterliggørelse hos naturorganisationer,fonde, certificeringsbureauer, skovbrugsfakultetet,Pro Silva og ikke mindst Skov- og Naturstyrelsen.Alle huser de jo vidende og velmenendemennesker, der sikkert vil Danmarks skove det bedste.De fleste er dog nok kendetegnet ved, at de ikke erøkonomisk ansvarlige eller sårbare, hvis den opstilledenaturnære vision ad åre viser sig at være et fatamorgana.Men for en selvlært amatør med 30 års praktiskerfaring fra skovdyrkning i den yderste klit, og medet personligt økonomisk ansvar for hvert eneste skovbrugsmæssigetiltag, giver en sådan dogmatisk naturfjernskovdrift fin mening«Blandt bevoksningerne på Møgelkjær er også en ’naturskov’med eg og bøg. Den er plantet i 1969 i en rækkevisblanding af sitka, eg, bøg og rødel. Sitkaerne er fjernetumiddelbart før løvtræerne blev kvalt. Herved fritstilledesløvtræerne. Dem hugges der aktivt i, for at fremmedimension, og alt dødt ved får lov at ligge i skovbunden.Visse tyndingstræer ringes bare med henblik på ståendetræer med dødt ved. Desuden fjernes alt nål samt dominerendearter som hyld og serotina, mens selvsåettjørn og røn lades være. Ud over eg og bøg er der desudenindplantet en række andre arter, bl.a. ahorn, lind,fuglekirsebær, avnbøg, hassel, kvalkved, lind, vildæble,dunet gedeblad, naur m.fl. Den største eg (fra 1969) erallerede 35 cm i brysthøjdediameter.En ”naturskov” med løvDer arbejdes dog også en del med løvtræ på ejendommen.Størstedelen er produktionsbevoksninger af eg ogær, der plantes på op til 3x3 m, og hvor der praktiseresenkelttræ-pleje. Etablering sker med planter i bidfrihøjde, fra egen planteskole, for at undgå hegning. Ærfra en sådan bevoksning fra 1990 er mellem 24 og 29 cmi brysthøjdediameter.I det hele taget er det Bennetsens erfaring, at »man kanskabe sin egen jordbund«, bl.a. ved det rette træartsvalg.Bennetsen er meget optaget af Junckers teorier omjordbundsudvikling og ærens rolle.Bøg tyndet ved ringning. Foto: Per HilbertEn sådan bevoksning, hvor fornuftige menneskeligeindgreb bliver foretaget på ’naturens’ vegne, giver betydeligmere mening end det – i normale skove – uhensigtsmæssigebegreb ’urørt skov’, som er blevet kraftigtmarkedsført de senere år.Eg 43 år. Diameter 35 cm. Foto: Per Hilbert.Om kritikken afplantageskovbrugetBennetsen har været uhyre aktiv i den skovpolitiskedebat i de senere år. Af naturlige årsager har han engageretsig i kampen mod vindmøllerne i Østerild, som erplanlagt kun få kilometer fra Møgelkjær. Men det, somhar generet ham mest i den forbindelse, er den generellenedgøring af nåleskoven og plantagerne, som har domineretdebatten.10


Det er især mere eller mindre fundamentalistiske biologer,der har været fremme med riven, men selv Naturstyrelsenstidligere direktør har fremsat nedsættende udtalelserom `nåleskov med træer i lange lige rækker’ og denvurdering, at `der ikke er megen biodiversitet i sådan enplantage’ (red.: som Østerild). Som Bennetsen siger: »Atman besynger vindmølletestcentret som visionær naturgenopretningforekommer at være et klamt forsøg på atgøre en dyd af nødvendigheden«Bennetsen spørger (men får intet svar), om det sammeså ikke må gælde alle statens `kedelige, naturfattige,mørke´ plantager i hele Midt- og Vestjylland. Han mener,at biologernes (og Naturstyrelsens) holdning oseraf foragt for menneskers indsats gennem mere end 100år for – under store arbejdsmæssige og økonomiske ofre– at skabe sig tålelige omgivelser i hele det vestlige Jylland.Og at de faktisk ser bort fra international forskning,der konkluderer, at plantagerne spiller en vigtigrolle i bevarelsen af den biologiske diversitet.Han argumenterer imod »de utallige naturorganisationer,der på menneskehedens vegne føler sig kaldet til atnedgøre alt, der har med produktion at gøre, og at diktere,hvorledes private skovejere skal drive deres skove.Det er bekymrende, dels fordi de kan sige det omkostningsfritog uden at bære noget økonomisk ansvar, delsfordi de derved pådutter befolkningen det fejlagtigesynspunkt, at de danske skove ikke drives bæredygtigt«.Og det er ikke bare uforpligtende snak. Bennetsens egenplantage er et godt eksempel på den målrettede og langsigtede,men af naturlige grunde langvarige indsats medat udvikle vore plantager til produktive og stabile skove.En indsats, som på Møgelkjær bygger på en sund kombinationaf teoretisk viden og egne praktiske erfaringer– uden hensyn til tidens meninger på bjerget.Anders Jensen (aje@skovdyrkerne.dk) ogPer Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)(Du kan læse mere på www.dyrkningsaktuelt.dk)Bennetsen er en stærk fortaler for det produktive skovbrug:»Et erhvervsrettet skovbrug, der bliver drevet medpragmatisk respekt for miljøet«.11


Skovejerens ansvarfor træer der vælterFor nylig afsagde Østre Landsret dom i en principiel sag, der må interessere – og bekymre – de flesteskovejere.Odense kommune blev som skovejer dømt til at betale825.445 kr. plus sagsomkostninger til enken efter enmand, der blev dræbt, da han under den store januarstormi 2005 færdedes i bil gennem Åløkkeskoven ved Odense.Et 20 meter højt og 180 år gammelt træ i kommunensskov væltede ned over bilen, som blev knust. IfølgeLandsrettens dom burde kommunen have sørget for, attræet var blevet fældet. Det er nemlig skovejerens ansvarat sikre, at træer ud til offentlig vej er i sikkerhedsmæssigforsvarlig stand.Foto: Claus Fisker, Scanpix.Dommeren konkluderede efter en efterfølgende undersøgelse,at træets rødder var rådne i en sådan grad, atkommunen burde have opdaget dette. Man hævdede, atrødderne var rådnet, fordi de ikke havde kunnet udviklesig normalt, efter at vejen var blevet anlagt. hvilket måskefor en fagmand kan lyde en smule underligt.Men i kendelsens kancelli-sprog hed det bl.a.: »Undladelsenaf at føre en mere indgående kontrol var – hensettil den særlige risiko, som træets alder, størrelse ogplacering indebar – ansvarspådragende for kommunen«I en anden sag – i en skov ved Sæby– knækkede for to årsiden en tyk gren af et egetræ, der stod ud til en P-pladspå skovens grund. På P-pladsen sad to ældre ægteparog nød deres kaffe. Den nedfaldende gren slog den enemand ihjel. Uheldet fik her ingen konsekvenser for skovejeren,da man vurderede, at han ingen chance havdehaft for at forudsige hændelsen.Det afgørende er her, om ejeren havde eller burdehave set problemet. Generelt er reglerne sådan, at skovejerenhar et ansvar for træer, der står ud til offentlig vej.Her vil det være klogt en gang om året at gennemgå bevoksningerneog fælde træer, som man har mistanke omkunne være rådne. Det tilrådes at tage et skriftligt notatpå, at gennemgangen har fundet sted – så man i tilfældeaf skader kan dokumentere, at man har opfyldt sin tilsynspligt.Det samme kan man vælge at gøre langs demest befærdede skovveje, selv om publikum her i princippetfærdes på eget ansvar. Det er jo altid ubehageligtmed ulykker, også selv om man ikke kan stilles til ansvar.Der er i øvrigt ingen tvivl om, at tidens ønske om meredødt ved i skovene – herunder flere døde, opretståendetræer – øger risikoen for publikum. Risikoen og ulykkernesantal vil også stige, hvis publikum får lov til frifærdsel i bevoksningerne, som Friluftsrådet ønsker.Ulykkesrisikoen er endnu et argument for, at publikumbør holde sig på vej og sti.Per Hilbert (phi@skovdyrkerne.dk)12


Sprøjtejournalog indberetningDet er lovpligtigt at føre sprøjtejournal og fremover også at indberette brug af plantebeskyttelsesmidlerfor ejendomme over 10 ha.Arealer med juletræer og pyntegrønt er omfattet af ordningen.Ejendomme over 25 ha skal indberette elektronisk.Ejendomme under 25 ha kan indberette på papirformfrem til planperioden 2014/2015.Sprøjtejournal skal føres for planperioden fra 1. august til31. juli. Den efterfølgende indberetning af sprøjtejournalenkan foretages i perioden fra 1. oktober frem til 31. marts.Krav til indberetningDen lovpligtige indberetning omfatter CVR-nr. på ejereller bruger. Om der har været anvendt plantebeskyttelsesmidleri perioden. Hvis ja, angives oplysninger omdet samlede forbrug af plantebeskyttelsesmidler opgjortpå afgrødeniveau.Krav til sprøjtejournalDer er ingen krav til sprøjtejournalens udformning. Detkan være en notesblok, et regneark, eller en offentligttilgængelig løsning på internettet. Blot skal journalenvære tilgængelig på ejendommen. Følgende informationerskal registreres:• Arealet/marken• Størrelsen på arealet• Afgrøden på arealet• Sprøjtemidlets handelsnavn• Dosering i kg/ha eller L/ha• Dato for udbringningSådan gør duForetager du selv sprøjtning kan du ajourføre informationernei din sprøjtejournal til senere indberetning.Senest syv dage efter der er sprøjtet skal det fremgå ijournalen. Journalen skal opbevares i 5 år.Indberetningen foretages via de offentlige tilgængelige løsningerpå www.landbrugsindberetning.dk eller www.virk.dk, hvor du som ejer har mulighed for både at førejournal og foretage indberetningen på elektronisk form.Udfører skovdyrkerne sprøjteopgaven for dig, sørger vifor at du modtager de fyldestgørende informationer tiljournalen. Mod betaling kan skovdyrkerne også lave dinindberetning. Dette kræver blot at vi har dit CVR-nr. oggyldig adgangskode til www.landbrugsindberetning.dk.Kontakt din lokale skovfoged og hør nærmere.Rasmus Fejer Nielsen (rfn@skovdyrkerne.dk)Du kan indberette fra den1. oktober til den 31. martsDu kan indberette via www.landbrugsindberetning.dkeller www.virk.dk.Kontakt din lokale skovfogedog hør nærmere.På billedet ses en traditioneltsprøjtet nordmannsgrankultur13


Tarmvridrøn – en glemt træartTarmvridrøn er en af de træarter, som er godt rustet til fremtidens klima med stigende temperaturerog øget risiko for sommertørke. Tømmer af god kvalitet opnår meget høje priser.Tarmvridrøn passer samtidig godt til lysåbne, publikumsvenligeskove med høj biodiversitet. Men desværreer det en overset træart i det praktiske skovbrug.Skovfoged Hans Graversgaard, Skovdyrkerforeningeni Nordjylland har sammen med professor Jens PeterSkovsgård skrevet en artikel om tarmvridrønnen. Artiklener trykt i bladet Skoven, og den kan også findespå Skovdyrkernes hjemmeside.De to forfattere efterlyser danske erfaringer med træarten, i bevoksninger eller som enkelttræer.Meld gerne ind, hvis du har tarmvridrøn i din skov. Du kan skrive til hcg@skovdyrkerne.dk.Den optimale skovrejsning – erfaringer samles opSkovdyrkerne har igangsat et forskningsprojekt, der skal opsamle erfaringerne fra de sidste 20-25 års skovrejsning på landbrugsjord.Både de gode og de dårlige erfaringer. Projektet finansieres af ordningen for ’Praksisnære Forsøg’, og vi har hyret den erfarneskovbrugsforsker Christian Nørgård Nielsen til at stå for arbejdet.Baggrunden er en forundring over, at samfundet har spenderet mellem en halv og en hel milliardi tilskud til tilplantninger uden tilsyneladende at være interesseret i, hvad der kommerud af det. Herudover har lodsejerne lagt jord til for flere milliarder kroner. Der er altså tale omen meget stor samfundsmæssig satsning.Vi ønsker også selv at blive klogere. Ved at se på, hvad der gik godt, og hvad der gik mindregodt, håber vi bedre at kunne rådgive fremtidige skovrejsere. Det drejer sig blandt andetom spørgsmålet om hvilke blandingsmønstre, der viser sig velegnede på længere sigt, og detdrejer sig om brugen af hjælpetræer i plantningerne. Det sidste er aktualiseret af ønsket omat få mere biomasse ud af plantningerne.Som et resultat af undersøgelserne, håber vi til næste år at kunne udgive en ’håndbog i skovrejsning’,som vil blive tilgængelig både for branchens fagfolk og for interesserede skovrejsere.Christian Nørgård NielsenUndskyld!For at udnytte stordriftsfordelen har Skovdyrkerne i en årrække brugt en fælles telefonudbyder. For at få prisen yderligere nedvalgte vi tidligere i år at skifte udbyder. Det har givet rigtig mange problemer med dårlig eller manglende mobiltelefondækning,hyppige udfald under samtalerne, missede beskeder på telefonsvareren m.m.Vi beklager meget de gener, dette har medført. I bør altså ikke bebrejde den enkelte skovfoged for den forringede kontakt - det er’samfundets skyld’.Vi er i øjeblikket ved at rette op på problemerne, men de store selskaber er tunge at danse med, så det kan desværre tage yderligeretid, før det kører normalt hos alle.Per Hilbert, Sekretariatsleder14


MarkederneVi har, som det vist hedder på moderne dansk, oplevetoptur hele vejen rundt. Priserne, bortset fra på bøgen,har været stigende og efterspørgslen god også på demindre arter som poppel, skovfyr, grandis og nobilistømmer.Vi har pga. asketoptørren skovet mere ask endnogen sinde. Heldigvis har der heller ikke her været nogenafsætningsvanskeligheder.Til vores svenske forbindelse har vi i forsommeren afskibetto laster fra Bornholm, mere end 6.000 m 3 til ganskepæne priser. Flisen har været i forsat vækst, og vihar her nået en afsætning på ca. 14.000 m 3 , et tal derikke ser ud til at skulle falde.Juletræerne er gået næsten som varmt brød og til stigendepriser. Vi har serviceret vores stadepladskunderog har fået Green Product, Skovdyrkernes afsætningsselskab, mere på banen, noget vi forsat vil drage nytteaf og dermed sikre den bedste pris til medlemmerne. Forgrøntet var afsætningen af nordmannsgranklip en storsucces ikke mindst på Bornholm og til svagt stigendepriser. Nobilissen havde det lidt sværere, men her serdet ud til at situationen endelig bedres lidt.For det igangværende år forventes der efterspørgsel påde fleste træarter til stabile eller svagt stigende priser, detsamme gør sig gældende for grøntet. For juletræerne oplevervi en kraftig efterspørgsel og en øget konkurrence.LæplantningenTre kollektive laug er under etablering i foreningensregi. Vi led desværre den tort ikke at vinde udbuddet iforbindelse med det nye laug i Kalundborg, så vi spidserblyanten ekstra til det næste. Læplantning eller miljø ogbiotopforbedrende plantninger som det hedder, er envigtig og stabil aktivitet for foreningen, hvor vi besidderstor ekspertise. Det er da også et satsningsområde ivores strategi.PlanerDe sidste tilskud til skovbrugserhvervet forsvandt sombekendt ved forrige års finanslovsforhandlinger. Vi har iårets løb færdiggjort næsten alle de grønne driftsplanervi havde søgt hjem. De allersidste bliver gjort færdigeinden jul. Arbejdet med de mange biotopplaner tidligerehar i år ført til en del revisioner, og vi har også lavet enrække naturplaner, da der blev genåbnet for tilskud hertil.I en årrække har disse aktiviteter bidraget væsentligttil foreningens drift. Det må forudses at blive langt mindrede kommende år.Tilskud til skovArbejdet i Skovpolitisk Udvalg er beskrevet i det sidstenummer af Skovdyrkeren. Anbefalingerne var kun næstenenstemmige. Vi kalkulerer ikke umiddelbart med engenoplivning eller nyorientering af de tidligere tilskudtil skov, så fremover må vi nøjes med tilskuddene til:• Skovrejsning, hvor der skulle være midler nok• Miljø og biotopforbedrende foranstaltninger (læplantningmv.)• Visse plejetilskud i det åbne land, søer, naturplaner,publikumsforanstaltninger mv.Læplantning er en vigtig aktivitet for foreningen. Pt. Står vifor anlæg af kollektive hegn på Lolland-Falster og i Sorø ogSlagelse. Foto: Karsten RaaeBestyrelsen ser med afsæt i ovenstående beretning fremtil endnu et år med højt aktivitetsniveau og fremgangfor foreningen.Karsten Raae (kra@skovdyrkerne.dk)15


Det begynder med rådgivningsbesøgetDer er rigtig god efterspørgsel eftertræ, alle arter og sorteringer, og detoven i købet til fornuftige priser.Er det tid til at tynde læhegnet eller erder brug for en ”ejendommens inspirationsplan”?Magasinpost MMPID- nr. 42856Skal jagtmulighederne styrkes, medanlæg af en remise eller et læhegn? Erder grøfter der trænger til oprensning?Skal der anlægges en juletræskultur?Så kontakt den lokale skovfoged og fået rådgivningsbesøg.Skovdyrkerforeningen ØstMedarbejdereSkovrider Karsten Raaemobil 25 55 42 00kra@skovdyrkerne.dkBornholmSkovfoged Steffen Adelsten Jørgensenmobil 61 20 51 58saj@skovdyrkerne.dkNord-ØstsjællandSkovfoged/vildtforvalterRené Didriksenmobil 25 55 42 02rdi@skovdyrkerne.dkNord-VestsjællandSkovfoged Per Bundgaard Larsenmobil 25 55 42 03pbl@skovdyrkerne.dkp.t. langtidssygemeldtSkovfoged Claus Boelmobil 25 55 42 04cbo@skovdyrkerne.dkForstassistent/driftsplanlæggerRasmus Gregersenmobil 25 55 42 01rgg@skovdyrkerne.dkSkovfogedassistentMathias Jensenmobil 25 55 42 05maj@skovdyrkerne.dkUdgiver: De Danske SkovdyrkerforeningerAmalievej 20, 1875 Frederiksberg CTlf. 33 24 42 66 - info@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dkSydlige Sjælland og MønSkovfoged Rasmus Larsenmobil 22 32 95 30rla@skovdyrkerne.dkLolland-FalsterSkovfoged Jens Rasmussenmobil 61 63 22 13jra@skovdyrkerne.dkAdministrationHelle Kozioltlf. 57 86 54 62hmk@skovdyrkerne.dkConnie Rickenstlf. 57 86 54 60cri@skovdyrkerne.dkKontorFulbyvej 15, 4180 Sorøtlf. 57 86 54 60fax 57 86 54 65ost@skovdyrkerne.dkwww.skovdyrkerne.dk/ostAnsvarshavende redaktør: Per HilbertRedaktion: Tine Nordentoft PetersenForsidefoto: Thomas ArnboTryk: P. J. Schmidt A/S

More magazines by this user
Similar magazines