Hørelsen - Høreforeningen

hoereforeningen.dk
  • No tags were found...

Hørelsen - Høreforeningen

hørelsen4•07nr. 4 • april 2007 • udgivet af Landsforeningen for bedre hørelseHjælp til krævende studierLæs om tinnitus og søvnproblemerTV-tekster: Kan spareramt DR holde løfterne?


Mortens usynlige medspiller:Widex Inteo Da jeg først tog beslutningen om at få et høreapparat,blev jeg sat ind i, hvad det egentligt handlerom, og får så at vide hvilke typer høreapparater, derfindes, og hvilket et, der passer mig bedst i det job,som jeg nu engang har.www.widex.dkTlf. nr. 44 35 56 00Samtidig vidste jeg også, at danske firmaer erblandt de bedste i verden inden for høreapparater,så jeg vidste, at i Danmark var der gode mulighederfor at få de bedste høreapparater, der findes.Morten Olsen,landsholdsfodboldtræner


Uddannelsehørelsen 04·07tidspunkt i 2004 lige blevet ændret ogtillægget gjort tilgængeligt. Parret varaldrig i tvivl om, at Krista ville få tillægget,da hun er vurderet 60 % invalidaf sundhedsstyrelsen speciallæge ogdesuden får invaliditetsydelse. Der varlidt større usikkerhed med hensyn tilKim, der "kun" er vurderet 20 % invalid.- Min helt egen vurdering er, at deter forkert, at man deler hørehandicappedeop i niveauer, når man vurdererdem som egnede eller ikke egnedetil handicaptillæg. Selvom jeg har enmindre hørenedsættelse end Krista ogmange andre, så bruger jeg faktisk desamme ressourcer på at lytte efter ogkoncentrere mig, mener Kim Hausted.De fik tillæggetEfter en frustrerende ventetid blevbegge dog med rette godkendt til tillæggetmed tilbagevirkende kraft.Hverken Kim, 27 år, eller Krista, 23år, er nemlig i stand til at gennemføreen uddannelse og samtidig varetageet arbejde. Den megen snak og bag­grundsstøj, samt den store koncentration,som det kræver af dem at deltage iet studie med mange mennesker i mangetimer, udløser en enorm træthed, dergør det vanskeligt f.eks. at skulle fortsættedagen med et studiejob.I mange tilfælde er det svært somhørehæmmet at finde ressourcernetil at tage en uddannelse. Krista harsåledes været nødt til at skifte studiemidt i det hele, da studiet på universitetetblev for krævende med for mangelektier, men også var ekstrem trættendemed de mange lange forelæsninger.Kim har ligeledes været nødt til at tagepause fra sit studie, hvor han læser tilpædagog. Han er efter et praktikopholdi en børnehave blevet meget i tvivlom, hvorvidt studiet er det rigtige forham. Opholdet tog hårdt på ham medden konstante larm fra børnene.Studiet kan skiftesIfølge SU-styrelsen er det ikke nogetproblem at skifte uddannelse eller tageen pause. Når man ved, hvilken uddannelse,man i stedet vil vælge og føler sigklar igen. Man søger bare ind på dennye uddannelse, handicaptillægget følgerda automatisk med eller bliver bevilgetigen. Dette udsagn svarer megetgodt til Kim og Kristas egen opfattelse.De holder fast i, at der godt nok varnogle startvanskeligheder, men er manførst godkendt og inde i systemet, såkører det hele bare så let.I dag læser Krista til bioanalytiker,hvilket er en uddannelse, der har korterestudiedage, mindre lektier, ogdesuden vægter ligeligt mellem teoriog praksis. Kim har taget et halvt årsorlov, hvor han arbejder som postbudog tænker over, om det er selve fagetsom pædagog, der er vanskeligt forham eller det i virkeligheden mere erbørnehaven som målgruppe for hansfremtidige karriere, der gør studietvanskeligt.Individuel vurderingDer er ingen bestemte skabeloner for, hvemder som hørehæmmet kan få handicaptillæg– vurderingen er altid individuel og beror påen grundig dokumentationAf Mette Byrgesen JensenHelt døve (og blinde) er som regel oplagtetil at få handicaptillægget bevilget.Problemerne eller misforståelserneopstår oftest med ansøgere med mindrehørenedsættelser:– Mange af dem har måske været i etkrævende fast arbejde tidligere og hartjent mange penge. Det kan være lidtsvært at forstå, hvorfor de så ikke kanpasse et arbejde ved siden af studiet, sigerTom Mikael Jørgensen, fuldmægtigi SU-styrelsen og ansvarlig for bevillingerneaf handicaptillægget.- Min egen vurdering er, at man stårbedre ude på arbejdsmarkedet, hvisman har haft et job under uddannelsen.Derfor vil jeg da anbefale, at manvælger denne løsning, hvis man kan,forklarer Tom Mikael Jørgensen.


Tinnitus-symposiumTinnitus: Hjernen betyder mere end øret7hørelsen 04·07Kognitiv terapi kan afhjælpe tinnitus.og tinnitus aftager med tiden. Den Tværfagligesundhedsklinik var vært for et arrangementmed to engelske tinnituseksperter, der gavmange nyttige oplysninger fra sigLaurance McKennaAf Irene ScharbauDet er jo meget godt at vide,at man har hjerne, når manhar tinnitus! Forskerne harefterhånden fundet ud af, at tinnitusskabes i hjernen. Men faktisk er tinnitusså uudforsket et område, at toengelske læger har viet deres arbejdslivtil at hjælpe folk af med lidelsen. Og debekræftede teorien om, at tinnitus ermere end en øre­lidelse.­ Efterhånden ved vi, at tinnitus ikkekun sidder i øret, men mest i hjernen.Mange mennesker udvikler tinnitusefter de går på pension, har været udefor et biluheld eller sygdom. Men oftekan man ikke finde en årsag, sagdeøre­næse­halslægen Don McFerran, derer en af Englands kendeste tinnituseksperter.Sammen med kollegaen, psykologenLaurence McKenna gæstede han sidst ifebruar Danmark ved to ’tinnitus­symposier’,arrangeret af Den TværfagligeSundhedsklinik. I det ene arrangementdeltog ca. 85 fagfolk. Det andet var foralmindelige mennesker med interesseeller personlige erfaringer med tinnitus.­ Vi ved ikke nok om anatomi i forholdtil tinnitus. Hjernestammen erden, der bestemmer, hvad vi skal lyttetil. Den har filtre, som slår fra og til, altefter hvad der er vigtigt at høre. Denfølelsesmæssige hjerne følger konstanttrusler fra omgiveserne, og adrenalinenaktiveres via nervesystemet. Der eroverraskende flere nervefibre fra hjer­nen til øret end omvendt. Når det gårgalt, er det fordi filteret åbner til bådeden bevidste og den følelsesmæssigedel af hjernen. Er der en lyd, jeg ikkekender, bliver jeg nervøs, nervesystemetreagerer, og hjertet banker. Og det er enond cirkel. Jo mere man bekymrer sig,jo mere tænker man på tinnitussen,fortalte Don McFerran.I England er behandlingen for tinnitusefter de to eksperters meningkaotisk. Folk har svært ved at få hjælp.Kun de færreste ørelæger har erfaringmed tinnitusbehandling. Og tidsmæssigter lægerne pressede. Don McFerranhar 15 minutter til hver patient.Han fortalte indgående om, hvordanpatienterne bliver undersøgt. Han senderen del patienter i en MRscanner forat sikre sig, at der ikke er andre årsagertil tinnitus.behandlingOg så gennemgik han de forskelligebehandlingsmetoder, der har væretforsøgt i årevis.Medicin anbefaler han kun, mantager efter aftale med sin læge, danogle medikamenter kan udløse ellerforværre tinnitus!Antidepressive midler er blevet fremhævetsom en mulig løsning.­ Men de har ikke en særlig effektpå tinnitus. De kan dog være brugbaretil at behandle depression i forbindelsemed tinnitus, sagde ørelægen.Lidocain kan som indsprøjtninggive en midlertidig effekt. Men der ermange bivirkninger, og derfor menerDon McFerran ikke, det er praktiskbrugbart.Laser­behandling er nyt og stort påmange fronter. Og det er også afprøvetpå tinnituspatienter. Bløde, kolde laserei øret, kan have en effekt på hjernen,men nogle mennesker har taget skadeaf behandlingen.Antistøj: De mennesker, der har udvikletmetoden med særlige lyde i høretelefoner,beretter om resultater. Mender mangler videnskabeligt bevis.Magnetisk hjernestimulation via enPET­scanner ser ud til at have nogeneffekt.­ Men strålingen er meget større endved en mobiltelefon, og er det sundt?Spurgte lægen.Alternativ behandling: F.eks. akupunktur.Nogle får et udbytte af det,men måske mest på grund af denafslappende virkning. Don McFerranfraråder at man tager flere slags behandlingersamtidig. Det kan forvirrehjernen og forværre tinnitus. Hopiørelys kan ikke anbefales, da mangeifølge lægen er komet til skade. GinkgoBiloba er ikke en mirakelkur, men virkerpå nogle, da den har aktive ingrediensermed effekt på hjernen.Kirurgi: Operation mod otosclerosekan være gavnlig, men er ikke udenrisiko. Ménière­operationer har ikke vist


hørelsen 04·078Tinnitus-symposiumsig at afhjælpe tinnitus, ifølge lægen.Tinnitus Retraning Therapy med rådgivningog lydterapi virker tilsyneladendepå en del. I England har man ikkemange, der underviser i det. Men iDanmark tilbyder de fleste høreinstitutterefterhånden metoden.Dons metode: Don McFerran anvenderselv en TRT­light version medforklaring, undersøgelse, rådgivning,lydterapi, afslapning og selvhjælpsgrupper.Generelt sagde ørelægen, at mangelæger ikke tager tinnitus alvorligt, selvom mange mennesker er plaget af det,også børn, og han bad os huske på, athvis vi når til en øre­næse­halslæge,der siger, at vi bare må leve med vorestinnitus, så er det fordi vedkommendeikke ved nok.ikke livstruendeEn myte, som dagens anden tinnitusekspertaflivede, er, at tinnituspatienteri højere grad er selvmordstruede.Psykologen Laurence McKenna, deri mange år har beskæftiget sig medbehandling af patienter med kronisksmerte, sagde at det er en myte.­ Jeg kan berolige jer med, at de, sombegår selvmord, var truede alligevel.Tinnitus kan tilføre lidt stress, menhar ikke den store effekt. Selvmord eri manges t­patienters overvejelser, mendet bliver ikke virkelighed, sagde han.Hans kollega meddelte i øvrigt, attinnitus ikke giver højere dødelighed.­ Faktisk er folk med tinnitus merei live end andre mennesker, sagde DonMcFerran.Hvem rammes hårdestPsykologen Laurence McKenna kunneogså fortælle, at det ikke altid er menneskermed den værste tinnitus, som fårde største problemet. Det svinger megetog handler måske mere om færdighederi at håndtere lyden. Tinnitus påvirkerinfoFakta om tinnitusTinnitus er elektrisk støj, som findesi alle menneskers høresystem.Oftest har tinnitus ikke med sygdomat gøre. Hver tredje menneskeroplever tinnitus som generende støji øret. Hver tiende har regelmæssigtinnitus. En ud af 30 er så plaget,at vedkommende søger læge. 0,5%af befolkningen har svær tinnitus.Dette er tal fra en undersøgelse fraNottingham, hvor 50.000 menneskerdeltog. Tendensen er, attinnitus mindskes med tiden, fordihjernen bliver vant til lyden.Kilde: Don McFerran.tankerne, man bekymrer sig om sit helbred.Mange tinnituspatienter har haften depression på et tidspunkt i livet.­ De som søger hjælp, er mere depressiveog har faktisk mindre tinnitusend folk, som ikke søger hjælp. Detbliver vi nødt til at se på sammen medaudiologien, mente Laurence McKenna.Han fortalte levende om den effekten lyd i øret kan have på hele vores levevis,på familie, arbejde, søvn. Hvordan vikan ændre hele vores opfattelse af, hvorforfærdelig lyden er. Tests har vist, atfolk oplever, at de har et jetfly i hovedet,men faktisk er lyden ikke så høj.­ Patientens fokus øger tilsyneladendeopfattelsen af, hvor stor tinnitussener. 70 procent klager over koncentrationsproblemer.Men studier viser, attinnitus fylder mindre, jo mere du koncentrererdig om noget andet, fortaltepsykologen, som netop havde denneproblemstilling som emne i sin PhD.Han kunne desuden bekræfte dedanske teorier om, at en stor del af demennesker, som får udprægede problemermed lidelsen, er perfektionister,der har klaret sig godt i livet, og måskeværet udsat for en del stress.­ Ofte er der store følelsesmæssigeproblemer. Og det er svært for dem, atde ikke kan fikse dette problem, ligesom alt andet, sagde psykologen.Og han fortalte, at mange, ikkemindst musikere, undervisere, politi­ ogvagtfolk, holder deres lidelse skjult, forikke at miste deres jobs. I øvrigt hjælperdet at gå til lægen. Folk, som har søgtbehandling, er ikke så plagede som før.en fin, informativ dagOverordnet var det en meget hyggeligog informativ dag. Sjældent har manset så personlige og underholdendepræsentationer af foredragsholdere. Ogskrivetolkene fra Høreforeningen gjordeet imponerende arbejde med at oversættefra engelsk til dansk. Selv om dermåske ikke kom epokegørende nyhederfrem på dagen, kom de to ekspertermed særdeles mange nyttige oplysninger,som desværre ikke alle kan gengivesher. I næste nummer af ’hørelsen’vil der være mere om lydoverfølsomhedfra symposiet. Forhåbentlig arrangererden Tværfaglige Sundhedsklinik medAnne­Mette Mohr og Eva Brix i spidsenflere af den slags arrangementer.Tirsdag den 10. april og tirsdag den 8. majkl. 16-19 er der åbent hus i den TværfagligeSundhedsklinik, hvor man kan få rådgivningom høretab, tinnitus, lydoverfølsomhedog Ménières sygdom. Læs mere påwww.sundhedsklinik.dkLæs mere om de engelske eksperters erfaringmed lydoverfølsomhed i næste nummer.


gode råd modDen engelske psykologLaurence McKennahar i årevis arbejdetmed tinnitus og søvnproblemer.Her er hansråd til dig, som ikkekan soveAf Irene ScharbauTinnitus og søvnproblemersøvnproblemerZ ZZ Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z Z9hørelsen 04·07Z Z Z ZCa. 50% af de mennesker, som lider aftinnitus, mener at lyden i deres hovedgiver dem søvnproblemer. Men deter vigtigt at forstå menneskets søvnrytmer,fortalte psykolog LaurenceMcKenna på Den Tværfaglige Sundhedsklinikssymposium om tinnitus.­ Det er normalt at vågne om natten.Den dybe søvn er ofte i starten, og vier tæt på vågen tilstand i en stor del afsøvnen. Ofte sover vi, når vi tror, vi ervågne. Mennesket har brug for en blandingaf søvn, og mange ældre har sletikke den dybe søvn, fortalte den engelskepsykolog, og fremviste et søvnskema,der tydeligt viste, at menneskerover 60 år har mange vågne perioder iløbet af natten – tinnitus eller ej.­ Typisk siger mine patienter, at derestinnitus vækker dem efter to timers søvn.Men det er meget normalt at vågne der.En anden problemstilling er så, at detkan være svært at falde i søvn igen.Laurence McKenna kom med enrække gode råd til, hvordan man slipperaf med høreproblemerne:• Fysisk træning er godt – bare ikkelige før sengetid.• Spis kun let og flydende inden sengetid.Spis ikke om natten.• Koffein kan ikke forværre tinnitus,men indtag lidt mindre om aftenen.• Alkohol kan ødelægge søvnmønsteret,og du vågner hurtigere. Varmmælk er bedre.• Sørg for gode soveomgivelser. En godmadras og en rumtemperatur på ca.18 grader.• Gå i seng, når du er træt, ikke på tid.Stå op på samme tid hver dag.• Sluk lyset med det samme. Læs ikkeeller se TV.• Hvis du ikke sover efter 20 minutter,så stå op, sid i et andet rum til du ertræt igen.• Gentag, hvis nødvendigt.• Tag ikke en lur, selv om du er træt.• Gå ikke tidligere i seng næste dag.• Gentag i mange uger for at få et godtsøvnmønster.• Se hvor meget du sover. Brug den tiddu sover i sengen – ikke mere.• Afslapningsøvelser kan være gavnlige.Laurence McKennas erfaring er, atman kan opbygge en ordentlig søvnrytme,hvis man følger disse råd.­ Men det er en svær proces. Folk ertrætte og de sover dårligt, fordi dereshoveder er fyldt med tanker – ofte bekymringer,sagde han.bloker tankerneHans råd er, at man lader være med attænke.­ Du kan blokere dine tanker. Vikender mange ord. De kommer fra detubevidste op på det bevidste plan. Menlige som på et timeglas er der et smaltsted, som du kan blokere. Hvis du gentageret ord, som ikke betyder noget –på engelsk bruger vi ’the’, kan det virkerigtig godt, særligt midt om natten. Dukoncentrerer dig, gentager ordet igenog igen – det sænker niveauet af mentalaktivitet – for det bliver kedeligt i længden,fortalte Laurence McKenna.Og han tilføjede, at det kan være engod ide at bekymre sig før man går iseng: Sid 20 minutter alene med penog papir og skriv de bekymrende tankerned.Psykologen kom også med det goderåd til tinnituspatienter som bruger enlydpude, at lade den være tændt heletiden.­ Ellers vågner du op til stilhed. Oghvis du ikke skal tænke på at tændeden, tænker du måske heller ikke pådin tinnitus, sagde han.


hørelsen 04·0710Kort nytDemokratiet halter i byrådssalene:otte ud af ti byråd har ikke teleslyngeen undersøgelse fra folketingetspolitisk-økonomiskeudvalg viser, at teleslyngemangler i 80 procent aflandets byrådssale.Af Irene ScharbauDet står sløjt til med tilgængelighedenpå landets rådhuse og jobcentre. Detviser en undersøgelse som FolketingetsPolitisk­Økonomiske udvalg har fået udarbejdet.Helt grelt står det til i byrådssalene,når det gælder høreområdet. Fire udaf fem byrådssale har nemlig ikke fundetdet nødvendigt at installere teleslynge.Det betyder, at høreapparatsbrugeremed behov for teleslynge ikke har mulighedfor at følge med i den lokalpolitiskedebat.At der skal være teleslynger i det offentligerum er et af de grundlæggendekrav til tilgængelighed, som indgår iBygningsreglementet fra 1995 – men detblæser kommunerne på. Hørelsen hartidligere dokumenteret, at problemeteksisterede i Nordjyllands amt. Dengangvar et af budskaberne til en af vores lokaleformænd, at hvis hun kunne garantere,at hun kom til byrådsmøderne, såville kommunen skaffe en teleslynge.­ Men sådan fungerer demokratietjo ikke – man kommer måske kun somperson få gange i en byrådssal, når derer en sag, som interesserer. Tilgængelighedhandler jo også om, at manikke skal føle, man er en besværlig person,derfor skal teleslyngen altid fungere,siger Høre foreningens formandSøren Dalmark.Høreforeningen tager nu kontakttil Kommunernes Landsforening forat opfordre til at få forholdene ændret– så demokratiet kan fungere. For etrigtigt stort antal borgere har gavn afteleslyngerne. Ca. 300.000 menneskerbruger høreapparat, hvoraf hovedpartenhar telespole.­ Det kan også være en god opgavefor vores nye formænd i lokalafdelingerneat sikre, at deres byrådssal harteleslynge, tilføjer Søren Dalmark.Undersøgelsen viste i øvrigt, at 23procent af rådhusene ikke har niveaufriadgang i stueetagen. 15 procent harikke handicaptoiletter, og 12 procenthar ikke elevator, selv om bygningerneer på mere end to etager.De Samvirkende Invalideorganisationerkonkluderer, at den kommunalesektor ikke lever op til sin politiske ogdemokratiske forpligtelse om at sikrefuld og lige adgang for alle borgere ikommunerne. Man kræver, at byggelovgivningenog bygningsreglementet strammes,så alle kommunale administrationsbygningerbl.a. får en ansvarlig for driftog vedligeholdelse af teleslyngeanlæg.Mød andre unge med høreproblemerEr du ung mellem 15 og 30 år har du den 18. april fra kl. 18­21 mulighedfor at møde andre unge med høreproblemer. Tanken er, at unge kan dannenetværk i Københavnsområdet. Der er ikke fastlagt et program, men tankenmed arrangementet er, at få ønsker og ideer til flere møder. Bag aftenenstår Castberggårds jobcenter i Hvidovre ved København, Høre foreningen,Erhvervsaktive Hørehæmmede og Specialkonsulenterne. Alle disse vil selvfølgeligvære til stede og dele ud af deres erfaring.Sted: Castberggård, Jobcenter København, Bibliotekvej 55 A 1., 2650Hvidovre. Tlf: 36 47 22 55. Ved spørgsmål kan du også kontakte projektmedarbejderJoan Nydal fra Høreforeningens projektnetværksdannelse:e­mail. jkj@hoereforeningen.dk.Valg af landsformandPå Høreforeningens hovedbestyrelsesmødeden 20.­22. april erder valg til landsformand. Dennuværende landsformand SørenDalmark har meddelt, at han genopstiller.Foreningens øvrige medlemmerkan meddele deres kandidaturhelt frem til mødets afholdelse.Efter de hidtidige vedtægterskulle der også være valg til 2.næstformand på hovedbstyrelsesmødet,men dette valg udskydestil landsmødet i efteråret, hvor derifølge de nye vedtægter kun skalvælges en næstformand frem forde nuværende to.


Bispebjergs høreklinik står til lukningHøreforeningens landsformand frygter for ventetiderneKort nyt11hørelsen 04·07Den audiologiske afdeling på BispebjergHospital skal flyttes til GentofteHospital. Dermed samler RegionHovedstaden audiologien på to sygehuse,idet der udover Gentofte fortsatskal være audiologi på NordsjællandsHospital i Hillerød.Det fremgår af det udkast til hospitalsplanfor Region Hovedstaden, somregionen netop har fremlagt.Regionen omfatter fire af de tidligereamter med i alt tre audiologiskeklinikker: Frederiksborg Amts kliniki Hillerød, Københavns Amts kliniki Gentofte og Københavns og FrederiksbergKommuners fælles klinikpå Bispebjerg Hospital. Af disse treklinikker har Bispebjerg den kortesteventetid med 12 uger. Gentofte topperventelisten med 108 uger, og NordsjællandsHospital har 32 ugers ventetid påhøreapparater.Det er altså klinikken med den kortesteventetid, der nu lægges over påklinikken med den længste ventetid.Høreforeningens landsformand,Søren Dalmark, ser det som Høreforeningensvigtigste interesse at regionensørger for en hurtig og korrekt behandling.Dernæst er tilgængelighedenvigtig - at det er nemt for borgerne atkomme hen til den audiologiske klinik.- Dette udspil peger ikke på letteretilgængelighed. Når man nedlægger enenhed, får borgerne længere vej til klinikken.Og når det gælder ventetiderne,må det nødvendigvis få konsekvenser,at man nedlægger Bispebjerg og kunbeholder de to klinikker med de ganskeforfærdeligt uacceptable ventetider,siger Søren Dalmark.Han synes, at hospitalsplanen børindeholde mere end geografi, og hvoropgaverne skal lægges.- For Høreforeningen er det afgørende,at man sikrer borgerne en korrekt oghurtig behandling. Det er et spørgsmålom at have en tilstrækkelig bemanding,både i antal og i faglig kompetence.Region Hovedstaden dækker ogsåBornholm, hvor der i dag ikke er enaudiologisk klinik.Hospitalsplanen er lige nu til høring.Den endelige plan skal vedtages påRegionsrådets møde 15. maj/BetinaDit ansigt viser det!Synes du, at folk mumler?Er du begyndt at få visse hentydninger?Og vil du nødig acceptere, at det kanvære rigtigt?Vi har faktisk har designet Delta tilnetop dig!Et høreapparat til dig, som kan høre,men som har erkendt, hvad skelnetab er.Delta er diskret og cool.Med intelligent teknik, der skærperdine sanser, så stemmer, meningerog indhold går klart igennem støjen.Prøv Delta. Og få en ny dimensioni din lytteoplevelse. Du modtagerindtryk. Og skaber udtryk.Dit ansigt viser det.Til dig, som har opdaget, at hørelsen eren af de ting, man bare ikke kan træne.www.delta.oticon.dk


Centra ActiveMade for active living.Et diskret høreapparat, der sidder behageligt.Højttaleren i øret giver dig en fantastisk lyd.Du kan nu glemme alt om at skifte batteri:Centra Active bruger et genopladeligt batteri.Centra Active har optimal beskyttelse imod fugtmed det nye AquaProtect system.Centra Active er den innovative løsning til aktive mennesker.Nu kan du leve livet fuldt ud – og stole på, at du får alle lyde med.Få oplyst nærmeste godkendte forhandler på tlf. 3826 2040 ellerbenyt vores hjemmeside www.rexton.dkwww.rexton.dks


hørelsen 04·0714Høreforeningen på vejffavrskov må venteDet skulle have været den syvende nyoprettede lokaleafdeling, men blev i stedet til den første grundstødningfor strukturændringen i HøreforeningenAf Benny LauridsenFoto: Lars AarøKredse og underafdelinger bliver nedlagt.I stedet oprettes lokale afdelingersom et led i foreningens proces fremmod, at have en lokal afdeling i hver afde nye 98 kommuner.Den 27. februar var turen så kommettil at oprette en ny lokal afdelingi Favrskov Kommune ­ tidligere Hvorslev,Hammel, Hinnerup og Hadstenkommuner.Håbet fremgik klart af Ole Matthesensmelding kort inden valghandlingernepå den stiftende generalforsamlingblev forsøgt sparket i gang. Formandenfor Høreforeningens strukturudvalg,der har stået for udviklingen og iværksættelsenaf processen frem mod en nystruktur, sagde nemlig:­ I aften handler det om den glædeligebegivenhed at få sat en ny lokalafdelingi søenSådan gik det dog ikke, selv om denlille forsamling på 13 tilstedeværende,hvoraf et par stykker først blev medlemefter mødet, med lodder og trisser fiksporet sig ind på en mulig formandfor de næste to år. Desværre lykkes detikke at få de minimum to yderligerebestyrelsesmedlemmer lokket ud aftågen og frem i lyset, så Favrskov Lokalafdeling kunne være blevet den syvendenye afdeling i Høreforeningen.Dermed var det umuligt at skabeden basis, der minimum skal til for aten lokal afdeling kan fungere som enjuridisk enhed med økonomisk ansvarog råderet over egne medlemmers kontingentandele.Ole Matthesen måtte så, trods hansforudgående gennemgang af Høreforeningensnye struktur, lokale afdelingersarbejdsopgaver og økonomi, dragetilbage til strukturudvalget med uforrettetsag.nyt forsøg­ Høreforeningens vedtægter giver mulighedfor at knytte en kommune til enanden lokalafdeling, hvis vi ikke kanlave en lokal afdeling i den pågældendekommune Og hvis vi ikke får lavet enbestyrelse i dag, må vi afveje, om vi skal


Høreforeningen på vej15hørelsen 04·07gøre endnu et forsøg, eller om FavrskovKommune skal tilknyttes f.eks. lokalafdelingeni Århus Kommune, bemærkedeOle Matthesen og oplyste, at hvereneste af Høreforeningens medlemmeri Favrskov Kommune har fået brev om,at der holdes stiftende generalforsamling.Ole Matthesen understregede, athver enkelt medlem selv bestemmer,hvor man vil være medlem, men atman er nødt til at tilknytte en kommuneuden lokalafdeling en andenlokalafdeling. Retten til at forhandlemed og forholde sig til den pågældendekommune skal nemlig fastlægges,så Høreforeningen ender med at dækkehele landkortet.Men indtil videre er det dog Høreforeningenshensigt at gøre endnu etforsøg på at oprette en lokalafdeling iFavrskov.Fuld fart på deandre stiftendelokalafdelingerFavrskov er en enlig svale, når detgælder arbejdet med at lave nyelokalafdelinger af Høreforeningeni kommunerne.Alene i marts måned blev deretableret 38 nye lokalafdelinger.Forude venter p.t. 25 nye stiftendegeneral forsamlinger. På nuværendetidspunkt har Høreforeningen 45etablerede lokal afdelinger.Fremmødet og interessen forhøresagen har været flot de flestesteder, og stort set hver enestegeneralforsamling har givet nyemedlemmer.stiftende generalforsamlingerforår 20072. april syddjursSognehuset i Ebeltoft Kl. 19:002. april fredensborgHumlebæk Bibliotek, HumlebækCenter 40. 3050 Humlebæk. Kl. 19.3. april RebildStøvring Kommunekontor,Hobrovej 88, 9530 Støvring. Kl. 19.4. april JammerbugtenBrovsthallen, Damengvej 2,9460 Brovst . Kl. 19.11. april HørsholmKammerrådsvej 15, 2970 Hørsholm.Kl. 19.11. april VesthimmerlandSpecialskolen for voksne, VestreBoulevard 15A, 9600 Aars. Kl. 19.12. april gentofteTale­ og høreinstituttet, Rygårds Alle45, 2900 Hellerup. Kl. 19.12. april brøndbyKulturhuset Kilden, Nygårdsplads 31,2605 brøndby. Kl. 18.17. april brønderslev-Dr.lundKulturhuset, Nørre Allé,9320 Hjallerup Kl. 19.17. april frederiksværkAktivitetshuset, Mulitsalen, Jernbanegade2, 3300 Frederiksværk. Kl. 19.18. april aalborgSkalborg kro, Hobrovej 515­517,9200 Aalborg SV. Kl. 1918. april allerødAllerød Bibliotek, Skovensvej 4,3450 Allerød. Kl. 19.19. april RingstedSognegården, Klostervænget 2A,4100 Ringsted Kl. 19:0023. april ballerupBallerup Præstegård, præstevænget2A, 2750 Ballerup. Kl. 1924. april HolbækBiblioteket, Nygade 9­13,4300 Holbæk. Kl. 19.25. april HorsensKlostergården, Havneallé 12A,8700 Horsens Kl. 19:0026. april RoskildeSct. Maria Park, Frederiksborgvej 2,4000 Roskilde Kl. 19:0026. april KøgeTeaterbygningen, Bag Haverne 1,4600 Køge Kl. 19:0026. april HaderslevBispen, lokale 1, Bispebroen 4,6100 Haderslev, kl. 19.30. april gribskovFrivilligcentret, Holtvej 8,3230 Græsted. Kl. 19.2.maj fanøFanø Korgaard, Langelinie 11,6720 Fanø. kl. 19.2. maj frederikssundElværket, ved Kirken1.3600 Frederikssund Kl. 19.3. maj odenseBolbro Ældrecenter, (indgang K),Stadionvej 50, 5200 Odense VKl. 19.7. maj sorøKaarsbergcentret, Dr. Kaarsbergvej 3,4180 Sorø Kl. 19.7. maj RudersdalHovedbiblioteket, Stationsvej 38,3460 Rudersdal. Kl.19.


hørelsen 04·0716Høreomsorgen og kommunerneFølg HøreforeningenI de kommende måneder vil du kunnefølge med i udviklingen af Høreforeningenslokalafdelinger, som er markeretmed rødt på Danmarkskortet.Illustration: Jacob Strandberg


100 procent undertekster på TV i 2012:Dårlig økonomi kan blive en hindring for DRTekstning 17hørelsen 04·07DR har ikke pengene.DR har lovet det. DR fastholdernedenfor detkontraktlige løfte medRegeringen om, at alt tvskal være tekstet indenfem år. Midlet er omprioriteringeraf de pengeDR allerede får. Men derkommer også forbeholdher, som kan blive til enkattelem ud af løfterne.Af Sebastian SwiateckiDRhar aftalt med Regeringen,at alle pro -grammer skal væretekstet i løbet af de næste fem år, omtalti sidste nummer af Hørelsen. Detteer nedfældet på tryk i den seneste PublicService aftale, og er en betingelse forat DR får sendetilladelse og licenspenge.Noget for noget.Gået på klingen mener den ansvarligehos DR’s chefredaktion, chef fortekstning og tegnsprog, Carl OttoDethlefsen, fortsat, at det i praksis ermuligt at holde aftalen? At tekste alt tvkræver jo ekstra arbejde, flere resurser,flere tekstere, i en tid hvor organisationenskal til at fyre folk på grund af økonomisketrængsler, forårsaget af store,ikke aftalte, budgetoverskridelser.-Når der står, at vi skal i en PublicService-aftale, så skal vi, fastslår CarlOtto Dehtlefsen adspurgt herom i etinterview til Hørelsen den 1. februar.Han fortæller, at man tager opgavenmeget alvorligt.- Vi har nogle midler, og dem skal viomprioritere for at løse opgaven, understregerhan.FaktaPå den anden side er fakta, at DR foreløbighar lavet en uaftalt budgetoverskridelsepå i størrelsesordenen 700 millionerkroner på tv-stationens nye selvvalgtebyggeri i Ørestaden. Fakta er også, atder ikke er øremærket penge til den nyeteksteindsats. Det er derimod aftalt, atpengene skal hentes ved omprioriteringaf de licensmillarder DR allerede får.Carl Otte Dethlefsen siger, at hankommer til at kæmpe for at skaffe midlerne.På et spørgsmål i forlængelse heraf;om der i virkeligheden ikke er brugfor et politisk diktat, udefra, for at kommeigennem overfor afdelinger i DR, dernok vil kæmpe for de samme penge forat undgå fyringer og nedskæringer, ersvaret blot, at Public Service aftalen i sigselv har karakter af et politisk diktat.Hvad angår om DR rent faktisk forventerat være klar med 100 pct tekstningi 2012, siger Carl Otte Dethlefsen, at hanhar svært ved at sige fuldstændigt ja, dahan "ikke er i synkronisering" med restenaf organisationen. Også begrundetmed at aftalen først blev underskrevet istarten af januar. Aftalen er baseret på etmedieforlig fra sommeren 2006.Politisk diktatHvad angår mere tekstning i den nærmestefremtid, i 2007, siger han:- Vi er ved at løbe ind i den problemstilling,at det kniber med at få mængdenaf tekstning til at stige, selv omden, skal, stige hvert år frem til 2012.- Vi kan komme i vanskeligheder meddet. DR skal jo sandsynligvis skærened, også på personalet, i 2007.Overfor sådan en melding, er spørgsmålet,om der i denne situation netopikke er brug for et politisk diktat udefra.Såsom fra den til enhver tid siddendeKulturminister, øverste chef for DR,hvis aftalen skal overholdes.Uden et diktat er det store spørgsmål,om den kontraktligt lovede teksteindsatsikke stille og roligt bliverslagtet af særinteresse i DR inden forde næste fem år.Særinteresser der ikke ser en klarinteresse og ide i at fastholde den lovede100 procent tekstning til hørehæmmedeog døve inden 30. januar 2011,sammenlignet med en mere klar ideog interesse i at fastholde flest muligepenge til egen afdeling. For at undgånedskæringer, fyringer og mindre programaktiviteti egne rækker. Fem årgiver lang tid til at omgå en forpligtelseom 100 procent tekstning underskrevetden 3. januar 2007 mellem DR ogRegeringen.


hørelsen 04·0718TekstningTalegenkendelse er vejen til mere tekstningTalegenkendelse kanblive det middel, derhjælper DR med atoverholde et kontraktligtløfte om 100 procenttekstning af alleprogrammer senest per30. december 2011.Hos DR er man fortrøstningsfulde,selvom det kun går langsomtfremadAf Sebastian SwiateckiMed talegenkendelse taler entekster underteksterne indpå tv-skærmene, i stedet formere langsommelig indtastning. HosDR er der en forventning om, at dettenye kan bruges til hurtig tekstning afprogrammer, der bliver sendt live, såsomdirekte fra studiet og ud til seerne. Letog hurtigt sådan at DR ad den vej fårlettere ved at holde sit løfte om 100 procenttekstning af alle programmer senestom fire år og ti måneder, ifølge den senestetre-årige Public Service aftale.- Talegenkendelse skal løfte opgaven,når vi skal til at tekste liveprogrammer,siger Carl Otto Dethlefsen, fra chefredaktionenhos DR og ansvarlig fortekstning og tegnsprog.Der vil komme flere talk-shows i dekommende år, også i den seriøse endepå DR 2, ifølge Carl Otto Dehtlefsen.En programtype, som det er relativtbilligt at producere.Kvaliteten halter lidt- Kvaliteten for vores talegenkendelseer ikke helt deroppe, som DR satte sommål, siger han.Begrundelsen er blandt andet, at deter en "meget delikat" opgave at trænetekstere til at bruge talegenkendelse. Derforegår stadig teknisk indkøring hos DR.Som tekster skal man også have etstemmebånd skåret til tekstning medtalegenkendelse.Blandt andet britiske BBC har længebrugt talegenkendelse i stor stil medsucces. Noget flere andre europæiske tvstationer,såsom tyske, ZDF, også brugertil hørehæmmede seere, som i Danmarker 500.000 mennesker. En gruppeder betaler licens ligesom alle andre.DR har, inklusive indkøringsfasen,haft dansksproget talegenkendelse ihalvandet år med formel start i oktober2006. Alligevel tekster DR faktiskkun 3-5 minutter om dagen med talegenkendelsei dag. Udelukkende dele af18.30 tv-avisen.DR er endnu ikke derhenne, hvorman kan tekste hele live-programmermed talegenkendelse, såsom omtaltetalk-shows.DR er ikke på ZDF’s niveau, konstatererCarl Otto Dethlefsen.Gode erfaringerEn tekster, der for nogle år siden blevinterviewet herfra til Hørelsen fra ZDF,Betine Utecht, kom med anderledespositive meldinger om brug af talegenkendelse.Såsom problemfri livetekstningaf politiske debatter med firegæster i studiet.Ansvarlig for området hos BBC iEngland, producer, Martin Davies,meldte også om hurtig, problemfri,indkøring, og omfattende brug af talegenkendelsetil tekstning.DR-optimismeFra en mening ansat hos DR er meldingenfortsat tillid og optimisme omkringdet talegenkendesystem, DR harkøbt, men samtidigt også, at der endnuligger arbejde med at fintrimme systemet,det første af sin art, til dansk.Forskningsministeriet var med ifinansieringen. Baggrunden er, at DRkan ses som en frontløber, hvad angårat få gjort en dansk version gjort sågod som muligt.Talegenkendelse kan blive nyttig tilen række formål. Såsom på posthuset,hvor en skærm kunne skrive det, enpostansat er ved at sige, eller det enlærer er ved at sige i klassen, hvor derer et barn med nedsat hørelse. Ordblinde,bevægelsesehandicappede, samti det hele taget alle, der er uvante medat taste, kan få glæde af det. De kantale til computer i stedet for at taste.Førstnævnte muligheder kræver dog,at talegenkendelsen bliver bedre end debedste systemer i dag ude i verden.Det er vigtigt at slå fast, teknologienmuligvis aldrig bliver god nok til de mestkrævende formål. En maskine opfatterikke tale lige så godt som et menneske.


For få seere til at teksteaktuelle udsendelserHørelsen får en del henvendelser om,at aktuelle og informative kvalitetsudsendelser,såsom Pengemagasinet ogHorisont, heller ikke er tekstet, når debliver genudsendt. Her svarer ansvarligfor tekstning og tegnsprog hos DR, CarlOtto Dehtlefsen, at seertallet for genudsendelserer meget lavt. Samt at dernormalt går mindst to dage med at fåklargjort og tekstet via et tekstebureau,og at det ville være dyrt at få arbejdetgjort hurtigere om natten. Hvad så omnogle få, udvalgte, kvalitetsprogrammerbliver tekstet med to-dages fristenintakt, og dermed sendt nogle dagesenere, modsat DR’s procedure, som ergenudsendelse næste formiddag? CarlOtto Dehtlefsen henviser her til, at detteville være en dårlig ide, da dagsaktualiteteni så fald går tabt. Spørgsmålet er,hvorvidt dette argument holder.Måske tidlig demensmed høretabDet svenske Karolinske Universitetssygehushar startet et nyt projekt, derskal se på, om der er en sammenhængmellem nedsat hørelse og tidlig demens.Det er forskernes teori, at enhurtig afhjælpning af høreproblemerne,med f.eks. høreapparater, kanbremse udviklingen af demens. I detsvenske blad Auris udtrykkes et håbom, at forskningen kan give nye erfaringerom, hvorvid det giver bedre intellektuelformåen med god hørelse, ogat forskningen vil medvirke til, at flerefår behandlet deres høreproblemer.Kort nytTitaniumproppermod allergiHar man problemer med allergi i øregangen,er øreproppen/skallen ofteblevet belagt med guld. De bliver oftesorte, derfor lancerer firmaet Audiovoxny titanium-propper. De fremstillessom andre propper, og beholder deresform og farve for altid.Nej til erstatningDet var ikke et kampfly, som gav ennordjyde en høreskade i form af tinnitus,mener Vestre Landsret. Mandenhar haft tinnitus, siden et fly lettedeover landevejen, hvor han befandt sig.Forsvarskommandoen har anført atlyden svarer til et lydtryk på 100 dB,og retten fastslog, at det nærmere varmandens fortid som hjemmeværnsmandog fodermester på en svinefarm,der har givet ham tinnitus.19hørelsen 04·07Inklusion i skolen?Hvordan gør man det?for aktiv læringInklusion er meget oppe i tiden og er en vigtigdel af en positiv udvikling, især for børn mednedsat hørelse.Stadig flere børn med nedsat hørelse og koncentrationsvanskelighedersom APD, CAPD, ADHD ogDAMP inkluderes i lokale skoler.Støjniveauet i et almindeligt klasseværelse er dogofte meget højt og eleverne påvirkes af, at det ersvært at høre læreren og de øvrige elever.Børn uden nedsat hørelse har ofte sammevanskeligheder.For at skaffe de rette betingelser for læring oginklusion, er det vigtigt at forbedre lyttemiljøet iklasseværelset.FrontRow for aktiv LæringFrontRow er et lydsystem, som forstærker lærerensstemme en smule over støjniveauet.Ved hjælp af en trådløs lærermikrofon, en håndholdtelevmikrofon, og fire højttalere fordelt iklasseværelset kan alle høre, hvad der bliver sagt,uanset om eleverne sidder forrest eller bagerst iklassen.Fordelene er mange, da det ikke kun er den enkelteelev, der får udbytte af systemet, men alle iklassen. Elever med høreapparat, og som har etpersonligt FM-system, kan let bruge dette sammenmed FrontRow. De høremæssige mulighederi klassen udvides og FrontRow vil indgå som ennaturlig del af hverdagen til gavn for både eleverog lærere.Om Phonic EarPhonic Ear er en del af William Demant HoldingA/S, som består af en række internationaltorienterede virksomheder, herunder Oticon A/S,der er et af verdens førende firmaer inden forhøreapparatbranchen.Phonic Ear er en professionel leverandør af lydinden for tre hovedområder: Lydsystemer til skoler,hørehjælpemidler til private hjem og lydsystemertil større offentlige etablissementer.Kongebakken 9 2765 Smørum Tlf.: 3917 7101Web: www.phonicear.dkConnected to life


hørelsen 04·0720Benæder, der æder knogler i øretvæk, truede Keld Schelander på hanspræstegerning. Men to operationer,hvor han fik opereret kunstige øredeleind, reddede ikke blot væsentlige deleaf hørelsen men også hans arbejdsliv


At leve med høreproblemer21hørelsen 04·07Af Benny LauridsenFoto: Palle Peter SkovOperationreddede præstens hørelseEn svær knoglebetændelse i venstreøre, der åd ørets stigbøjleog ambolt op, kunne have medførtdøvhed og kostet Keld Schelanderhans mangeårige arbejde som præst iGamtofte.I den lille fynske landsby lidt udenfor Assens, i retning af Glamsbjerg, harhan siden 1. september 1977 fungeretsom sognets sjælesørger - så for ham erhørelsen et uhyre vigtigt element i arbejdetmed f.eks. konfirmander eller sognebørn,der søger hjælp hos deres præst.- I starten opdagede jeg et problemmed det venstre øre, fordi der igen ogigen flød noget brunligt, ildelugtendematerie ud af øret. Det prøvede ørelægenat rense væk nogle gange, mendet blev ved at flyde ud af øret. Jegblev sendt videre til undersøgelse påaudiologisk afdeling i Odense, hvorman fandt frem til, at der var tale ombenæderi, forklarer 61-årige Keld Schelander,der første gang blev opereret iøret i 1993, hvor det tog seks timer.Anden gang var i 1998 - og i dag regnerhan og hans læge ikke med, at hanskal opereres igen.- Jeg var ikke glad for at skulle opereres,men lægen sagde, at det dør manikke af i vore dage. Desuden var detnødvendigt, for ben-æderiet fortsætter,hvis ikke man gør noget for at stoppe dether, som man kan sammenligne med athave termitter i fysikken, forklarer KeldSchelander, der ikke er ubekendt medhøretabenes verden, da den ene af hansfire voksne børn er tegnsprogstolk, og etaf hans svogers børn er født døv.Kanonslag i barndommenMen selv om han var gennem to operationeri venstre øre pga. benæderiet, derofte også koster på hørelsen, så var detalligevel på højre øre, at han først fikhøreapparat - et analogt i marts 98,og først i 2005 overgik han til to digitalehøreapparater til afløsning afdet ene analoge, han ellers var vant tilat bære.Da var han en tur i Holstebro, hvorder dengang kun var tre månedersventetid på apparater - mod attenmåneder på Fyn.- Det var godt nok træls med al denventetid, men jeg fik altså mine apparateralligevel, og selv om jeg skullevænne mig til, at de nu er digitale, såsynes jeg bedre om lyden end i de analogeapparater, forklarer han, der sombarn var udsat for et kanonslag, derpåvirkede hørelsen på hans højre øre iet omfang, han har levet med hele livetuden nævneværdige problemer.Besvær med konfirmanderMen for få år siden begyndte høreevnenat falde mærkbart.- Jeg lagde mærke til, at jeg begyndte atsige hvad? mange gange, og at jeg varbegyndt at lukke mig ude fra samtaler,uden egentlig at ville det. Jeg blev ogsåopmærksom på problemer i forbindelsemed undervisningen af konfirmander,som gik hen og blev til noget af detsværeste for mig, da der er mange ungemennesker samlet på een gang.Der kunne een elev sige noget, oghvis jeg kiggede i en anden retningimens, kunne jeg ikke retningsbestemmestemmen længere, beretter han ogfortsætter:- Min kone, Kirsten, var også begyndtat sige, at jeg skruede for megetop for lyden, når jeg hørte radio eller såtv. Selv syntes jeg jo, jeg havde det i enpassende højde. Og forsøgte Kirsten attale til mig, uden at være i samme rumsom jeg, kunne jeg ikke høre hende.Jeg kunne også mærke det ved samtalermed f.eks. brudepar, dåbspar og andresognebørn, hvor jeg var begyndt atmisse for mange af samtalens elementer.Men i kirken gik det jo let nok, forder er det jo envejskommunikation.Fabelagtige høreapparaterI dag er han fuldtidsbruger af høreapparater- og glad for dem.- Der sker da stadig, at jeg får forkertfat i, hvad folk siger. Men så fortællerjeg blot, at jeg bruger høreapparater.


hørelsen 04·0722at leve med høreproblemerDet har folk ingen problemer med. Ognår der er mange, der snakker i en forsamling,er det svært at skelne lydenefra hinanden, og det gør det svært atfølge med. Men det går fint, når jeg erpå tomandshånd med folk, og det skaldet også helst gøre, når jeg f.eks. sidderog snakker med een fra sognet, dermåske har nogle problemer, vedkommendegerne vil drøfte med sin præst,forklarer Keld Schelander.- Jeg tror ikke, mit høretab er Guds vilje.Jeg tror ikke, at livet er forudbestemt påden måde. Han gav jo mennesket ikkeblot livet, men også den frie vilje - medtilhørende ansvar for at forvalte livet.Men jeg tror, at Gud kan hjælpe i denslags situationer også, forklarer KeldSchelander, hvis gerning som præst vartruet af en knoglebetændelse, der ådørets stighøjle og ambolt op.altid på teleslyngen­ Når jeg er i kirken, har jeg altid høreapparaterneslået over på teleslynge. Såkan jeg høre det hele trods den anderledesakustik i kirken. Slår jeg ikke overpå teleslynge, så runger det hele, og jegtvivler på, jeg i det hele taget vil kunnebruge apparaterne i kirken uden, de erslået over på teleslynge. Jeg er også begyndtat gå til koncerter med OdenseSymfoniorkester, og selv om jeg slårhøreapparaterne over på musikindstillingen,skal jeg stadig skrue noget nedfor at få den bedste oplevelse af musikken.Men det kan godt lade sig gøre,at gå til koncerter, når jeg bruger detrigtige høreprogram. I det hele tagetsynes jeg, det er fabelagtigt at have fåetrådighed over flere forskellige høreprogrammer,alt efter hvad for situationerjeg er i. De høreprogrammer gør tingenenemmere for mig.benæder smuldrer knoglerKnoglebetændelse i øret, også kaldet benæder,opstår af mellemørebetændelse,som i dens kroniske form kendetegnesved udflåd fra øret og nedsat hørelse­ men også kan have en endnu væreform, nemlig benæder­formen, hvor denkroniske betændelse i øret rent bogstaveligtæder de knogler op, den kommer ikontakt med.I yderste konsekvens, kan den i voresdel af verden kun i sjældne tilfælde ædesig ind til hjernen og f.eks. give hjernehindebetændelse,mens fænomenetsværste konsekvenser er langt mere udbredtei underudviklede lande. Behandlingener operation, hvis første mål erat stoppe benæderiet, og i anden rækkeredde så meget af hørelsen.Årsagen til sygdommen er et svært ogvedvarende undertryk i mellemøret, dertrækker dele af trommehindens indersideså langt ind i øret som muligt.Her ophobes huden fra trommehindeni områder, hvor der kun burdefungere slimhinder, og ørets vanligeafstødning af affaldsstoffer, der rygervidere ud i ørets voks kan en dag ikkelængere klare det problem længere ­ ogden menneskelige organisme søger så atopløse disse hudophobninger med enzymerså stærke, at de kan æde sig gennemknogler også.Når hud fra trommehinden helt ind idet indre øre, kan det give virkelig alvorligekomplikationer i form af svimmelhed,døvhed og ansigtslammelser, fordiansigtsnerven påvirkes.Der opdages her i landet 500 ­ 700nye tilfælde om året hos voksne såvelsom børn.Vil du læse mere om denne knoglebetændelsei øret, kan du gøre det på:følgende internetadresse: http://www.helse.dk/artikler/detail.asp?id=1123Kilde: Artikel i Helse nr. 2, 2004, af overlæge,dr.med.Jens Chr. Thomsen


specialundervisning23hørelsen 04·07op af brøndens dybe univers......vil en århusiansk skole trække nye og bedreundervisningsmetoder frem til gavn for hørehæmmedeog døve eleverAf Benny LauridsenFoto: Lars Aarøen tre gange fire meter glaspladeer bygget ned i gulvet iet af fællesrummene på Møllevangsskoleni Århus, der ud over atvære almindelig distriktsskole også ercenterskole for omkring 50 døve og hørehæmmedebørn. På den meget storeskærm hopper to hørehæmmede eleverrundt og er synligt glade for at lege påden store, interaktive computerskærm,hvor deres krop virker som den mus, viandre bruger til at styre rundt på voreslille computer derhjemme.De to børn er fuldstændig ligeglademed, at de hopper rundt i et udviklingsprojekt­ en såkaldt vidensbrønd,der er det eneste af sin slags i verdenind til videre. For de er i gang med enanderledes form for høretræning tilbørn med høreapparater eller CI. Viahøretelefoner, deres modtagere til deresFM, hører de lyden af vokalerne, somde med deres krop skal modsvare vedat hoppe hen på den rigtige trædesteni søen, der er projiceret op på den 12kvadratmeter store skærm. Rammer deforkert, kommer der pludselig en virtuelpiratfisk snappende op fra søens dyb.flere muligheder end internet­ Det er kun en af de nye muligheder,vi har fået, siden vi fik vidensbrøndenovergivet i november. Brønden kanf.eks. også kombineres med GPS­ud­


hørelsen 04·0724Specialundervisningstyr, som eleverne kan få med på gruppeudflugterrundt i byen. Via GPSudstyretkan eleverne så sende tekst ogbilleder retur til computeren og læreren,som kan styre de enkelte gruppersproces uden at være fysisk til stede. Alleelever lærer bedre gennem leg og fysiskudfoldelse, og brønden giver os et havaf muligheder for at skabe læring påen legende måde - også for hørehæmmedeog døve børn, forklarer MinnaSandahl, leder af Møllevangsskolensafdeling for døve og hrøehæmmedebørn. Hun fortsætter:InfoFakta om vidensbrøndenVidensbrønden består af en 12 kvadratmeterstor glasflade i gulvet. Selvebrønden er tre meter dyb, og i bundener de fire projektorer, der kaster skærmbilledetop på gulvarealet.Sammen med de tracking-kameraer,der er opsat i loftet over brønden, udgørdelene hele vidensbrøndens fundament.Tracking-kameraerne registrererelevens færden på den store skærm,og derigennem skabes der interaktionmellem eleven og computerens undervisningsprogrammer.Der er lavet enrække specielle computerprogrammer- Mulighederne kan sammenlignesmed internettet. Forskellen er bare, atvidensbrønden, som er den første af sinart i verden, har en hærskare af teknikereog programudviklere koblet på,da det er et enestående forsøgsprojekt,som mange virksomheder, udviklingsstederog fonde er involveret i. f.eks.Oticon fonden og Boligfonden Kuben.To brønde mere på vejDer er tre trin på skolen, hvor indslusningentil skoleverdenen foregår tilog med tredje klasse. Så kommer mellemtrinnetog fra og med 7. klasse ogtil vidensbrønden og flere er på vej, såeleverne får endnu flere muligheder forat samarbejde og fysisk udfolde sig i dedigitale rammer. Vidensbrønden giverogså nye muligheder for at lave specialiseredeundervisningsforløb målrettetskolens cirka 50 hørehæmmede ogdøve børn. F.eks. lærer hørende børnofte alfabetet og tabeller gennem remser,hvilket hørehæmmede ikke har densamme mulighed for. I stedet kan delære ved at hoppe en tabel eller skabesætninger ved at kombinere virtuellebolde på gulvet.frem er man så i de store klasser. Ogplanen er, at der med tiden skal væreen vidensbrønd i hver af de tre afdelinger,hvor hver brønds programmer ogmuligheder er udviklet specielt til denpågældende aldersklasse - og ud overgenerelle undervisningsprogrammerskal der også være specifikke programmermålrettet undervisningen af hørehæmmedeog døve børn.Alt er dog stadig inde i en enormudviklingsproces, som bl.a. involverer64 lærere for såvel hørende som hørebesværedeelever. De mødes, når deter muligt, for at udvikle ideer og læremere om vidensbrønden.For blandet andet at få bedre styr påsåvel vidensbrønden som udviklingsprocessener skolen ved at uddanne enpædagogisk it-vejleder.Desuden har skolen en ph.d.-studerende,der arbejder sig igennem skolensklassiske tale-høre-træningsmaterialefor at se, om det kan gøres sjovere ogmere kropslig på en måde, der øgermaterialets indlæringsmuligheder. Hunsamarbejder med projektets teknikereog programmører for at få de enkelteredskaber og undervisningsstrategierlagt ind i vidensbrøndens univers.- Hvor vi ender, når vidensbrønden erblevet til en toptunet bil, er det umuligtat sige noget om nu. Men vores samarbejdspartnereforventer sig meget, ogdet er heller ikke svært for os at skaffekontakt til udenlandske skoler, der ogsåer kommet langt på it-området, og somgerne vil være med i en gensidig inspirationsproces,siger Minna Sandahl.- Den pædagogiske udfordring er, at vi skalfinde på så mange måder at anvende vidensbrøndenpå som muligt. Programudviklernebeder os om alt hvad vores fantasi kan bringefrem. Så skal de nok vurdere, om ideernekan gennemføres, fortæller Minna Sandahl,afdelingsleder for centerskolen i den århusianskedistriktsskole, Møllevangen.


Hjælpemidler til børn25hørelsen 04·07Høretekniske hjælpemidler - vigtige for børnNyt nordisk netværkfor folk, der arbejdermed høretekniskehjælpemidler tilbørn, så dagens lyspå en konference påFredericiaskolenTo af initiativtagernebag Fredericiaskolensforsøg på at skabe et nytnordisk netværk for folk,der arbejder med inkluderingaf hørehæmmedebørn i skoler og institutioner,Susanne Axø ogAïda Regel PoulsenAf Benny LauridsenFotos: FredericiaskolenStartskuddet til et nyt og forhåbentliggunstigt skandinavisknetværk for folk, der arbejderprofessionelt med høretekniske hjælpemidlertil børn i skoler, institutioner oghjem lød på en konference i Fredericiaden 7. og 8. marts. Mere end 70 professionellefra Norge, Sverige og Danmarkdukkede op for at knytte kontakter oghøre en række foredrag om forskelligeemner inden for feltet.Ideen til konferencen er udsprungetaf et tæt samarbejde mellem tohørekonsulenter i Fredericiaskolensskolerådgivning, som vejleder omkringundervisning af børn med høretab ifolkeskolen, samt deres to tilknyttedeteknikere, som kan alt med teleslynge,FM-anlæg, computere mm.- De pædagogiske behov ændrersig over tid på grund af de anderledesundervisningsformer, hørehæmmedeelever møder op gennem klasserne.Hvad sker der f.eks. i praksis, når eksa­Amigo –Ren lyd i klasseværelsetDit barn får mange nye venner iskolen. Amigo kan blive en af dem.Børn med nedsat hørelse harnemlig brug for FM i klassen,men det har ikke altid væretproblemfrit.Med Amigo præsenterer Oticonen ny generation af FM-løsninger,som byder på større sikkerhedog holdbarhed samt en renere lydend alle hidtil kendte systemer.• Amigo har en lille lampe indbyggeti modtageren. Den giversikkerhed for, at systemet virker,som det skal.• Amigo er en robust sender i etsejt og gennemtestet design.Det betyder holdbarhed, derlever op til klasseværelsetsmange udfordringer.• Amigo bygger på unik,digitalteknologi fra Oticon. Herprioriteres stemmer fremfor støj, så dit barn modtagerdet renest mulige lydsignal.Alle disse fordele gør Amigotil ægte børnevenlig FM meden lettere og tryggere hverdag.Vil du vide mere, så gå ind påwww.amigo.oticon.dkBestil en gratis Amigo DVD på www.amigo.oticon.dk


hørelsen 04·0726Hjælpemidler til børnminerne står for døren ­ er der behovfor nogle specielle tekniske løsninger?Så skal flere faggrupper ­ skolelærere,hørepædagoger og teknikere ­ arbejdersammen hen over faggrænser. Og medde lighedstræk, der er i den skandinaviskeskoleverden, kan vi også brugevores erfaringer til gensidig inspirationhen over grænser, så vi ikke hele tidenskal starte fra nul af, når der skal findesnye løsninger på problemerne.Sådan sagde Susanne Oxø, den eneaf de to hørekonsulenter, der har tagetinitiativ til konferencen, da hun rundedesit og kollegaens, Aïda Regel Poulsen,indlæg af på konferencens førstedag i Fredericiaskolens gymnastiksal.De skal høre til­ Den menneskelige, inkluderendefolkeskole der kan rumme alle, krævernoget i praksis, når vi skal havehørehæmmede elever til at være deleaf kommunikationen i en klasse afnormalthørende, så de kan udviklesig fagligt og socialt. Når eleven skalbevare tilknytningen til den almindeligeundervisning, kræver det undervisningsdifferentiering,holddelingog fokus på, at andre elever larmer, sådisse hørehæmmede elever f.eks. skalsikres mulighed for lærerundervisningi mindre hold eller alene. Høreteknisketiltag kan få børnene til at høre, mendet er ikke ensbetydende med, at dehører til. Det kræver pædagogik, videnom barnets situation og om, hvordanman gør barnets betingelser for f.eks.at bruge hjælpemidler bedst mulige,forklarede Susanne Oxø tidligere i detder blev dagens sidste af mange indlæg.Aïda Regel Poulsen forklarede isamme indlæg om deres arbejdsfelt:­ Vi arbejder med hørehæmmedeelever fra børnehaven til 10. klasse, dertypisk har høreapparater eller CI. Så viarbejder med at hjælpe med bl.a. tekniskudstyr, som nogle, også lærere, harbrug for uddannelse i. Eleverne bør lærederes høreapparat at kende, men deter ikke blevet nemmere med de mangevalgmuligheder i dag. Det problem findesfaktisk i alle klasser. Eleverne skalogså lære at kombinere høreapparaternemed hjælpemidlernes muligheder.Lærere og elever behøverundervisningAt det ikke bare er børnene, der harbrug for undervisning i brugen af dehøretekniske hjælpemidler, fremgikogså af et indlæg af Ann Mette Rekkedal,rådgiver på Hjælpemiddelcentraleni Oslo. Hendes indlæg var baseret på enrapport, hun har færdig 1. april.Den vil til den tid kunne findes påAnne Mette Rekkedal er rådgiver påHjælpemiddelcentralen i Oslo. På Fredericiaskolenblotlagde hun resultater fraen helt ny undersøgelse af blandt andettilfredshed med elev- og lærermikrofoner.www.fredericiaskolen.dk, hvor mantrykker sig ind på den nordiske konference.­ Hvis man kan dokumentere, ethjælpemiddel kan afhjælpe et handicap,har vedkommende krav på at få det. Ogvi bruger millioner på at dele hjælpemidlerud ­ men vi ved ikke rigtig, hvormeget de hjælper, om hjælpemidlernef.eks. bidrager til inkludering af hørehæmmedeelever. Det har jeg set nærmerepå i min undersøgelse, forklarer hun.Anne Mette Rekkedal har bl.a. spurgte41 hørehæmmede skolebørn i allealdre samt deres lærere omkring dereskendskab til høretekniske hjælpemidler.Og selv om mange af de interviewedenorske lærere har arbejdet med hørehæmmedebørn i mere end ti år, så varder alligevel 34 procent af dem, som oplyste,de kun havde fået lidt informationom de hjælpemidler, der blev anvendt iklassen. Og kun 14 procent havde væretinddraget i beslutningen om, hvilkehjælpemidler, der skulle bruges.I lyset af de tal fra norske lærere erfarnemed at undervise hørehæmmedebørn, kan man godt have en mistankeom, at det står værre til i de danskefolkeskoler ­ og specielt efter strukturreformen,hvor de nu nedlagte amterstod for alt omkring bl.a. udleveringaf hjælpemidler. Den opgave er nu lagtud i de 98 nye kommuner, og de erallerede i højere grad end tidligere begyndtat holde de hørehæmmede børnhjemme i egne folkeskoler.­ Vi kan her på Fredericiaskolenmærke strukturreformen på, at vi ikkelængere får børn fra børnehaver eller1. og 2. klasse. De er placeret lokalt. Såbørnene er derude, men erfaringernemed at undervise dem, har vi stadigher i huset. Også derfor har vi i vorekurser for lærere for inkluderede børn,udvidet delen om de tekniske hjælpemidler,forklarer Susanne Axø.


meLLemeDLemmeR27hørelsen 04·07spring ind i tonernes verdenCastbergård gentager i aprilmåned successen med et sangkursusfor mennesker medhøreproblemer. Alle med lysttil at synge kan være med.­ Sidste forår stod både tv og aviser pånakken af hinanden for at fortælle omsangkurset, siger Lotte Rømer, der igeni år er leder af en intensiv weekend itonernes verden.­ For udenforstående lyder det selvmodsigende,at man kan synge selvomhørelsen skranter. Men virkelighedener en anden. Kan man li’ at synge, forsvinderlysten jo ikke, bare fordi manhar tabt noget hørelse. Derimod ermange kede af, at de har svært ved atsynge rent eller svært ved at høre sigselv. Men det kan der gøres noget ved,fortæller Lotte.Men sig har hun igen sanger og psykoterapeutGitte Naur. Selvom Gittejævnligt er sanginstruktør på store forestillingermed store stjerner, var weekendensidste år noget ganske særligt:­ Det var fantastisk at opleve, hvordanalle udviklede sig og rykkede på bare todage ­ ikke kun sangmæssigt, men ogsåi forhold til deres høretab. Deltagernevar fra 30­90 år, og flere gav efterfølgendeudtryk for, at de havde fået ethelt andet syn på sig selv, fortæller Gitte.Kurset kræver ingen særlige forudsætninger,men du skal have lyst til ogmod på at synge. Det er en forudsætning,at du kan klare dig uden skrivetolk/tolk,men der vil være teleslyngeunder hele forløbet (evt. FM).Sangkurset afholdes fra 13.­15. aprilpå Castberggård og arrangeres af DHOi samrbejde med Høreforeningen ogEarVision by Widex. Der er stadig fåledige pladser, så grib chansen, hvis duvil sikre dig en plads!Læs mere om kurset og om deltagernesreaktioner fra sidste år på www.earvision.dk http://www.earvision.dknykryds-ordhNr. 01KvindeFryserHjælpemiddelBeklædningsgenstandBelgienSkæbneÆgNemRøgSejlskibSygehusafsnitTiltaleformRækkeVelkommen til en ny række af krydsord i ‘hørelsen’udarbejdet af Ole Hessellund.I første omgang kan du løse dem for din fornøjelsesskyld, men vi arbejder på at gøre dem til en fastdel af bladet med mulighed for at vinde præmier.DyrelydLuxemburgSpanienVæsenBundtListigLidelseAntalDessertFrihedItalienOvervindeBySpanienUdbrudToensLedSpiseSmidBøjRumænienNulHøsteAntalSpecialistUmodernePolitiskpartiAntalFrankrigDrengenavnEndelserTræBindeordItalienRutBundtHusalterDrivUdtaleformPolitiskpartiHolm Redskab HusdyrVover Lade Spanien


hørelsen 04·0728TeKniKKenAf freelanceskribent Erik BachJeg kan høre den fugl der siger PatrickMiller begejstret.da produktet lige var markedsført.For kort tid siden kunne Ove Jensenfortælle, at de nu havde mangebrugere, og at jeg da gerne måtte talemed en af dem.Jeg kontaktede den 52­årige pædagogPatrick Miller (PM) fra Århus.PM har et meget alvorligt høretab.Han har gennem de sidste tyve år prøvetmange forskellige høreapparater.Høreproblemerne var bare blevet værre.I slutningen af 2005 fik han nye høreapparater.­ Jeg kunne slet ikke holde ud atbruge dem længere tid ad gangen. Lydenvar så skarp, at det næsten gjordeondt i ørerne", fortæller PM.Der blev gjort mange forsøg på atforbedre tilpasningen.en tone ned"Vi skal have den en tone ned", sagdetante Olga. Det var nødvendigt for atbrummerne også kunne synge med.Men det er ikke bare, når der skalsynges, at det kan knibe med de højetoner. Langt de fleste mennesker, derhar nedsat hørelse, har størst problemermed at høre de høje toner.Tænk, hvis man ligesom medsangen kunne få høreapparater, derkunne sætte alt lyd en tone eller toned. Herved kunne lyden komme nedi det hørbare område for mennesker,der ikke kan høre de høje toner. Medden moderne teknologi, der kan manipuleremed lyden, må det da være ennærliggende tanke.I efteråret markedsførte Widex et høreapparat,hvor den omtalte egenskab eren af de nye funktioner. Denne egenskaber specielt udviklet til at hjælpemennesker med et stort høretab idiskantområdet.Det lød næsten for godt til at væresandt. Når man i mange år har brugthøreapparater og fulgt reklamerne påhøreområdet, var det da også med envis skepsis, jeg lyttede til budskabet.Jeg er ikke selv den mest oplagtetestperson, så jeg spurgte salgschef OveJensen fra Widex:­Har I en almindelig bruger, der harhaft glæde af den nye teknologi?Det havde de af gode grunde ikke,Hjælp ved en tilfældighedPM har selv deltaget ihærdigt for atforbedre sin høresituation. I søgenefter høreteknik til at bruge i forbindelsemed telefon kom PM ind tilThomas Ochner, der er indehaver afThomas' Høreverden i Århus.Det besøg fik stor betydning. PMblev ikke kun hjulpet med høretekniktil telefon. Thomas Ochner gik megetaktivt ind i arbejdet med at forbedresituationen for PM. Han foreslog sidsteefterår, at PM skulle prøve en hel nytype høreapparater fra Widex. De blevtilpasset og PMs høresituation blevbetydeligt forbedret.stop, stop!På sygehuset mente de, at PM havdefået de bedst mulige høreapparater. Nårde ikke kunne hjælpe, måtte der gøresnoget andet. PM blev indkaldt til møde.Lægerne var i fuld gang med at planlæggecochlear implant operationen.


Fakta29hørelsen 04·07De høreapparater, PM har fået, hedder Widex Inteo IN-19. Den funktionsom PM udnytter i disse høreapparater, hedder Audibility Extender.Iflg. Widex er det en funktion, der kun findes i Widex Inteo høreapparaterne.Audibility Extender udvider brugeres høreområde ind i de højefrekvenser, således at brugere, der ellers ikke ville kunne høre disse lyse/højetoner, kan høre dem igen.Widex Inteo IN-19 kan ligesom de øvrige apparater i Widex Inteo serienfjernstyres med Widex RC3En cochlear implant operation er enalvorlig sag og den absolut sidste udvejsom alternativ til nærmest døvhed.PM fortæller:- Inden de kom for langt hen i planlægningenaf min operation, sagde jegstop. Jeg fortalte dem, at jeg havde låntet sæt høreapparater. De havde forbedretmin hørelse, så jeg ikke ønskedeoperation. Jeg sagde til lægerne, at denye høreapparater havde reddet minjul. Lyden føles blød og behagelig. Jegkan høre en masse lyde, jeg ikke førkunne høre. For mig har det betydet enhel ny verden, siger PM.Tilbage til offentlig udbyderPM er meget begejstret og glad for denhjælp, han har fået af Thomas Ochner.Alligevel er PM gået tilbage til Audiologiskafdeling på sygehuset.Hvorfor nu det? Fordi de høreappa­rater, PM har brug for, koster væsentligtmere end de 5.661 kr., der kan fås itilskud, hvis høreapparaterne udleveresaf en privat udbyder.Disse artikler handler om teknik.Ellers ville jeg have udtrykt en længereundren over, hvorfor private udbydereaf høreteknik ikke har samme mulighederfor tilskud til høreapparater somoffentligt ejede virksomheder.Tekniksiden kan ikke tages somudtryk for foreningens officielleholdning.Skriv eller ring til Erik Bach.Spørgsmål er også velkommne.Adr.: Postboks 62, 7190 Billund.Tlf. 7533 1543 efter kl. 19.E-mail: ebb@post5.tele.dkNy mikrofon fra PhonakDet ville have kostet mindst tre glas cognachvis min hustru skulle agere fotomodel, såtak til Thomas Agerskov fra PHONAK forat han påtog sig rollen.Jeg har prøvet MicroBoom. Det er en mikrofon,som PHONAK har markedsført.Mikrofonen er beregnet til at tilsluttetil PHONAKs SmartLink. (Derformest interessant for dem, der har ellerfår SmartLink)Som det fremgår af foto, er mikrofonenmeget lille. Den sidder i enden afen tynd tråd, der er sat omkring øret.Formålet med at benytte denne mikrofoni stedet for mikrofonen, der er iSmartLink, er, at den er beregnet til atplacere tæt på munden. Jo tættere mikrofonensidder på munden, jo mindre følsombehøver den at være, og talen blivertydeligere selv når der er omgivende støj.En af mine venner er helikopterpilot.Han fortæller, at helikopterpiloter haren mikrofon helt tæt på munden. Bareden fjernes få centimeter fra munden,kan den, de taler med, kun høre støj.Min hustru er vant til at blive udstyretmed diverse teknik, når vi er pårestaurant.Hun plejer at tage det pænt. Men enmikrofon en centimeter foran mundenførte til protest, da der kom mad påtallerkenen.Resultatet af afprøvningen er, at jeggerne vil have mikrofonen med igennæste gang, vi skal på restaurant. Jegdrømmer dog stadig om en mikrofon,hvor det er muligt at udelukke endnumere af den omgivende støj.Jeg kunne selvfølgelig forsøge atlåne helikopterpilotens hjelm og tilhørendemikrofon til min hustru. –Menmåske det ud over at dæmpe omgivendestøj også vil resultere i en andenform for støj.


hørelsen 04·0730meLLemeDLemmeRendelig hjælp tilmobilenAf Afdelingschef Finn MagnePedersen KøbenhavnsKommuneJeg blev høreskadet forknapt 40 år siden, menjeg opdagede det først20 år senere. Jeg ernæppe den eneste,der kan berette omdette forløb. Hosmig kom det snigende og efterutallige "hva" og undskyld, hvad sigerdu, besøgte jeg hørelægen og fik at videat min hørelse var stærkt nedsat.Os, der har prøvet det, ved at manskal have en tid til at vænne sig til, atman høre ikke så godt. En tid til atvænne sig til, at man faktisk har udvikletet talent for mundaflæsning, somman ikke var klar over, at man havde.Efter denne tid skal man vende sigtil, at man har behov for et hjælpemiddel­ et høreapparat.Det er faktisk her, at man begynderat opdage, hvor begrænset man ligepludselig er blevet, man kan lige pludseligikke mere tale i telefon på sammemåde som før, for det bliver den renegættekonkurrence, og der kommermange misforståelser ud af det. Harman så samtidig et job, hvor man deltageri mange møder, og hvor ens funktionafhænger af, at beskeder bliverforstået rigtig, begynder man at indse,at man har fået et stort problem.Hen af vejen er der kommet fleregode hjælpemidler, nu også digitalehøreapparater. Det er en fantastisk storhjælp, at man samtidig kan indbyggetelespoler og ved hjælp af teleslyngerogså kan blive hjulpet, har lettet mange.I dag kommunikerer vi meget og påmange fronter. I samfundet har man,godt hjulpet af os selv, skabt en hverdag,hvor vi står til rådighed næsten 24timer i døgnet. Vi skal være til at få fati hele tiden.Til det brug er mobiltelefonen ikketil at komme uden om. Snart er dengamle fastnet telefon en saga blot.Og til os høreapparat brugere er derogså udviklet teleslynger til mobiltelefonen.Den mest almindelige er Nokiasteleslynge. Nokia har udviklet en rigtiggod teleslynge til de fleste af Nokiasmodeller. Der kun to ulemper ved den.Den er forbundet til telefonen med enledning til et stik i bunden af telefonenog den virker kun til Nokias telefoner.Jeg syntes det er kedeligt, at man ikkekan bruge andre modeller end Nokias,og jeg syntes det er mærkeligt, at manskal forbindes til telefonen med enledning. I dag bruger vi en teknologi tiloverførsel af data og anden kommunikationvia Bluetooth trådløst. Ved at anvendeBluetooth er det ligegyldigt, hvilkettelefonmærke man bruger, bare denhar Bluetooth. En anden fordel vil være,at man ikke var afhængig af en ledning.Problemet er bare at denne løsningikke findes eller retter sagt ikke fandtes.Det gør den nu.Jeg syntes det var irriterende, at jegskulle acceptere disse begrænsninger,hvorfor jeg gik i gang med at søge påInternettet for at finde en løsning ogsandelig om ikke løsningen findes.Nu er det jo ikke sådan, at mansom privatperson, bare sådan lige kanimportere den slags isenkram fra enudenlandsk virksomhed, jeg havde joingen garanti for, at den påståede løsningogså rent faktisk kunne fungere.I anden sammenhæng har jeg engod kontakt med firmaet GPS Locationi Jyllinge. De påtog sig risikoen forat importere denne løsning til mig.Lad mig slå fast med det samme– det fungerer.Sættet består af en teleslynge til athave rundt om halsen, heri hænger ensende/modtager del, som indeholdermikrofon. Pakken indeholder ligeledesen oplader til 220 volt og en oplader tiltænderstikket i bilen.En batteriopladning tager ca. 2 ­ 3timer og så er der ca. 8 timers taletidog 240 timers standby tid.Denne løsning giver optimal frihed,du kan have den udenpå tøjet ellerindenfor tøjet, du kan bevæge dig optil 10 meter væk fra telefonen og stadigkunne tale i telefonen.På enheden sidder en lille knap. Vedtryk på denne kalder telefonen op ententil stemmeopkald eller til det sidstenummer du har talt med. Nemmerekan det ikke blive.Du kan også "løfte røret" ved attrykke på denne knap.Installationen af teleslyngen på telefonengår næsten af sig selv, du ladertelefonen søge den tændte teleslyngeog så melder telefonen at den har fundetteleslyngen, herefter beder den omen kode som er 0000, og så er den installeret.Selv jeg kan finde ud af det.Mit høreapparat er Oticon og jeger næsten 100 % sikker på, at det ogsåvirker på andre mærker.Vi har hermed fået en mulighed merefor at kompensere for vort handicap.Med venlig hilsenFinn Magne PedersenGPS Location kan kontaktes på tlf.4676 0242.


MellEMEDLEMMER31hørelsen 04·07Opfordring!Vil I ikke nok her i bladet, stort ogtydeligt, anføre de telefonnumre og e-mail-adresser, man kan bruge når manvil klage over manglende TV-tekstning?Vi burde jo simpelthen bombardere deansvarlige, hver gang vi hørehæmmedebliver snydt for i mange tilfælde vigtigeinformationer.Der er nogen, der siger, at døve erdumme. Det er ikke helt løgn, for vimisser en masse væsentlige oplysninger,fordi vi er døve og ikke kan følgede mange – vistnok – interessante udsendelser.Med venlig hilsenMarianne MagnusLille Myregårdsvejen 133720 AakirkebySvar:Høreforeningen vil opfordre alle sinemedlemmer til at kontakte vores toTv-stationer med public service-aftale,DR og TV2, hvis man ikke mener,tekstningen er tilstrækkelig. Vi harbl.a. fået at vide, at Tekst-Tv teksterneikke bruges nok på side 399. Og derforen opfordring herfra: Brug teksterne- det måles, og er et godt argument for,at teksterne skal blive flere og bedre.Og det bør de, hvis der skal være ligemuligheder for alle i samfundet for atmodtage relevante informationer.Hvis man vil klage til DR kan mankontakte seernes og lytternes redaktørJacob Mollerup på jmom@dr.dk.Du kan også skrive til Lytter- og Seerkontakten,DR Byen, 0999 København C.DR har telefonnummer 7020 1313.Der er åbent mandag-onsdag kl. 9-17,torsdag 9-20 og fredag 9-14. Lukketalle weekender og helligdage.TV2 kan kontaktes på:Rugaardsvej 255100 Odense CTelefon 65 91 91 91Telefax 65 91 33 22På deres hjemmeside www.tv2.dk kanman under brugerkontakt udfylde enformular med sin henvendelse.Venlig hilsenIrene ScharbauRedaktørEr du med på lyden?Et lydanlæg fra Phonic Ear sikrertilgængeligheden for mennesker mednedsat hørelse. Kontakt os, hvis du vil videmere omkring tilgængelighed og voreslydløsninger til samlingslokaler, som blandtandet indbefatter:Transportable lydanlægTeleslynge- og højttaleranlægBænkehøjttaleranlægSkrankeanlægwww.phonicear.dkKongebakken 9 • 2765 SmørumTlf. 3917 7101 • Fax 3927 7900 • info@phonicear.dk1907 - 20072004200219981989 Oticon Lydsystemer A/S1907 Oticon (Danmark) A/S


hørelsen 04·0732Aktiviteter & adresserDeadline for majnummeret 2007:D. 4. april 2007.Indlæg skal sendes påSKEMA til aktivitet@hoereforeningen.dkeller pr. post.Bemærk at der er ændringeri opdelingen på grundaf kommunalreform ogHøreforeningens egnestrukturændringer.Nye lokalafdelinger er påførttil og med 15. marts.REGIONNORDJYLLANDHB-medlem: Svend P.Kristensen, Klitgårdsvej 1,9240 Nibe, tlf. 98350325Høreforeningen– lokalafdelingerMARIAGER FJORDKontakt: Ruth Pedersen,Rosenparken 8, 9500Hobro, tlf. 98521216,e-mail: rosenparken8@webspeed.dkw Mandag d. 23. aprilkl. 19 i Hobro Kirkecenterkommer Erling Bøgh,Solbjerg, leder af TeamL.A., og fortæller om sit arbejdemed kriminelle unge.Oplæg til vores udflugttil Lille Vildmose og TeamL.A. d. 25. august. Der erskrivetolk og teleslynge.Tilmelding senest d. 21.april til tlf. 98521216MORSØKontakt: Viggo Rolighed,Vesterled 15, 7950Erslev, tlf. 97742233,e-mail: rolighed@karby.dkVESTHIMMERLANDKontakt: Svend P.Kristensen, Klitgårdsvej 1,9240 Nibe, tlf. 98350325Høreforeningen– KredseFREDERIKSHAVNFormand: Jørgen S.Hansen, Skræddervej 19,Gærum, 9900 Frederikshavn,tlf. 98486475HJØRRINGFormand: Keld Hansen,Emmersbækvej 32, 9850Hirtshals, tlf. 98941619THISTEDFormand: Åse J. Jensen,Nørregade 51, st. th., 7700Thisted, tlf. 97921894AALBORGFormand: Nancy Knøss,Danagården 66, 9230Svenstrup, tlf. 98 38 38 33Vi mødes fast den 1. og3. torsdag i månedenkl. 13.30 - 16.30 i"Huset", Hasserisgade 10Ménière og tinnitusKontakt: Ib Hansen,Lindenovsvej 40,9330 Dronninglund,tlf.: 98843682, e-mail:lind40@stofanet.dkKontaktpersoner:70104929Hørehæmmede BørnsForældreKontakt: Kenneth Holmager,Terpsvej 12, 9440Åbybro, tlf. 98243839,e-mail: ann_holmager@ofir.dkREGIONMIDTJYLLANDHB-medlem: Inge Madsen,Anemonevej 22, 8850Bjerringbro, tlf. 86688274HB-medlem: Ole Matthesen,Snebærvej 4, 6950Ringkøbing, tlf. 97324652,e-mail: olematthesen@webspeed.dkHB-medlem:Bent Jensen, Sonnesgade14, lejl. 5515, 8000 ÅrhusC, tlf. 86980596, e-mail:bent-jensen@stofanet.dkHøreforeningen -lokalafdelingerHEDENSTEDFormand: Jens PræstegaardODDERKontakt: Meta Pedersen,Smedegade 70, 8300Odder, tlf. 86554727RANDERSFormand: Sven Aage Busk,Mariagervej 1A, 2.th.,8900 Randers,tlf. 86425244, e-mail:sv.aa.busk@webspeed.dkRINGKØBING/SKJERNFormand: Ole Matthesen,Snebærvej 4, 6950 Ringkøbing,tlf. 97324652, e-mail:olematthesen@webspeed.dkSAMSØKontakt: Grethe Buhr,Byvejen 21, Haarmark,8305 Samsø, tlf. 86593267SILKEBORGFormand: Kirsten JensenMarsvej 6, 8600 Silkeborg.tlf: 86 82 03 89. e-mail:ki.o@jensen.mail.dkSTRUERFormand: Jens Kvist,Klævenhøj 5, 7600 Struertlf. 97865210, e-mail:bo-godt@pc.dkÅRHUSFormand: Sanne Lauridsen,Engdraget 27a, 8381Tilst, tlf. 86243345,e-mail: silva@post9.tele.dkHøreforeningen– KredseBJERRINGBROFormand: Inge Madsen,Anemonevej 22, 8850Bjerringbro, tlf. 86688274HERNINGFormand: ThomasRasmussen, Ole RømersVej 1, 7400 Herning,tlf. 97129507, e-mail:tlr@post10.tele.dkHOLSTEBROFormand: Petra Broholm,Prins Burisvej 53, 7500Holstebro, tlf. 97422594.w Onsdag d. 18. april kl. 14aflægger vi virksomhedsbesøghos Orlic TobaccoCompany, Herningvej 2.Tilmelding senest d. 13.april til formanden eller tilInga på tlf. 97429120.RANDERSFormand: Magnus Brandt,Thorsgade 24, Lejl. 37,8900 Randers,tlf. 86404960w Tirsdag d. 3. april kl. 19i Vestergade 15 i Randersafholdes ordinær generalforsamling.Den sidste afslagsen. Efter en pausemed gratis kaffe indkaldestil ekstraordinær generalforsamlingm. ét punkt pådagsordenen: Nedlæggelseaf kredsen.SKIVEFormand: Frode Thomsen,Bøgevænget 55, 7800Skive, tlf. 97521061SKJERNFormand: Hans Særkjær,Østervang 1 B ,6900 Skjern,tlf. 97354736, e-mail:saerkjaer@skjern-net.dkw Torsdag d. 26. april kl.15 i Skjern Seniorcenterfår vi besøg af Birthe ogNiels Jespersen, Oustrup,der holder et lysbilledforedragfra deres ophold påGrønland. Kom og værmed.STRUERFormand: Simon Balleby,Kirketoft 8, Asp,7600 Struer, tlf. 97865098THYHOLMFormand: Birthe Møller,Rønvej 45, Jegindø,7790 Thyholm,tlf. 97871386, e-mail:birthemoller@mail.dkÅRHUSKontakt: Bent Jensen,Sonnesgade 14, lejl. 5515,8000 Århus C, tlf.86980596, e-mail:bent-jensen@stofanet.dkw Lørdag d. 21. april kl. 14i Klostergade 37, 2.sal får vibesøg af "Syngepigerne",som vil underholde os medgode gamle evergreens. Dadet er sidste ordinære arrangement,håber vi at setrigtig mange af vores medlemmerdenne dag.Ménière og tinnitusKontakt: Kaj StrømgaardJensen, Sennelsvej 145,Hov, 7700 Thisted,tlf./fax. 97985219Kontaktperson: 70104929Kontakt: Ole Matthesen,Snebærvej 4, Rindum,6950 Ringkøbing,tlf. 97324652,e-mail: olematthesen@webspeed.dkKontakt: Kirsten Jensen,Marsvej 6, Gjessø 8600Silkeborg, tlf. 86820389,e-mail: ki.jensen@mail.dkSELVHJÆLPSGRUPPENKeld Nielsen, Grønnegade3, 8620 Kjellerup,tlf. 86884319,e-mail: boppin@mail.dkFast mødested og tid:De Frivilliges Hus, Vestrebrogade1 i Viborg, hveronsdag, kl. 15 – 17 , dogikke i skoleferierne.Vi er nogle personer, derhar de samme problemersom dig, vi kender derforen del til hvordan du hardet. Vi er ikke læger, og dumå derfor ikke forvente atvi kan helbrede dig. Det erhvis det kan lade sig gørelægens opgave, men vi kanved snak og forståelse, måskehjælpe dig til en bedredagligdag. Du er hjerteligtvelkommen, og vi glæderos til at hilse på dig:GRENÅCafé Grenaa, KulturhusetPavillonen, Kærvej 11,8500 Grenaa.Cafeværter: Rie Markussen,tlf. 86323215SILKEBORGMénièreTinnitus CafèDe Frivilliges Hus, Vestergade81 C, Silkeborg.Vært: Kirsten Jensen,tlf. 86 82 03 89, e-mail:ki.jensen@mail.dk


Aktiviteter xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx& adresser 33hørelsen 04·07Hørehæmmede BørnsForældreKontakt: Tommy Nielsen,Hovedgaden 12, 7870Roslev, tlf. 97592431/28942431, e-mail:t.nielsen@besked.comKontakt: Johnny Kiim,Lethenborgvej 1, 8355Solbjerg, tlf. 41483464,e-mail: jk@h-b-f-dkDøvblevneKlub 98-VestjydenFormand: Trine Gaardsdal,Engbjerg 144,7400 Herning,fax. 97168149, e-mail:trine.benny@tele2adsl.dkÅrhus Døvblevne KlubFormand: Inga Sønderbæk,Digtergangen 15, 2. tv.8230 Åbyhøj,teksttlf. 86251281,SMS. 21946821,Mødested: Klostergade 37,Århus, når andet ikke erangivet.Hørehæmmet UngdomUHA - Unge hørehæmmedesAktivitetsklub i ÅrhusFormand: Kim Sørensen,Herredsvej 60A, st. nr. 7,8210 Århus V,tlf. 60896995,e-mail: uha@hu.dkREGIONSYDDANMARKHB-medlem: Mette BangJeppesen, , Kongeåvej28, Skibelund, 6600Vejen, tlf. 75362201,fax. 75362205, e-mail:mette@bangjeppesen.dkHB-medlem:Anders Kjær, Egebjergvej100 B, 5., 8700 Horsens75 67 33 73, e-mail:ajk45@stofanet.dkHB-medlem:Ingeborg Pedersen,Søndergade 16, 6780Skærbæk, tlf. 74752916,hverdage fra 16 – 18.e-mail: i.bruhn@mail.dkHB-medlem: Preben HedegårdJørgensen, Østrupvej5, 5210 Odense NV,tlf. 66145766.Høreforeningen– lokalafdelingerBILLUNDFormand: Kristian Hansen,Kirkegade 16, 6623Vorbasse tlf. 75333314,e-mail: kristiankhansen@hotmail.comESBJERGKontakt: Anders Chr.Lund, Holmevej 6, 6700Esbjerg, tlf. 75451322,e-mail: alund@esenet.dkVARDEFormand: Klara Pedersen,Østergade 20, st.,6800 Varde, tlf. 75211031Mødested: Medborgerhuset,Storegade 57, 1. sal,Kl. 13.30 – 16.00VEJENFormand: Lars BangJeppesen, Kongeåvej28, Skibelund, 6600Vejen, tlf. 75362201,fax. 75362205, e-mail:mette@bangjeppesen.dkVEJLEFormand: Egon Thyssen,Løget Høj 34, 7100 Vejle,tlf. 75722573, e-mail:egon.thyssen@mail.dkÅBENRÅKontakt: Mogens Nærum,Forstallé 30A, 6200Aabenraa, tlf. 73623648,e-mail: kimon@mail.tele.dkHøreforeningen– KredseFREDERICIAFormand: Ingemann Olsen,Dalgårdsvænget 12, 7000Fredericia, tlf. 75933295,e-mail: bsi@olsen.mail.dkfax/teksttlf. 75933295,telefontid: mandag-fredagkl. 16-18.w Fredag d, 27. april kl. 18– 22 i Pensionistcentret,Jyllandsgade 8 B i Fredericia,er der Forårsfest.Foråret er nær, og vi sigerfarvel til vinteren og sæsonen;vi byder velkommentil foråret og serverer enlille anretning med smørrebrød,kiks, ost og kaffe.Drikkevarerne må i selvmedbringe. Pris: 50 kr. fordet hele. Tilmeldelse tilformanden senest d. 20.april.NB. Onsdag d. 4. april erder ingen klubaften påskolen.FÅBORGKontakt: Hanne Mortensen,Priorensgade 4,5600 Fåborg,tlf. 62613812,e-mail: hanne.m@mail1.stofanet.dkHADERSLEVFormand: Marie Jørgensen,Højgade 1, 3. sal, 6100Haderslev, tlf. 74528268Træffes bedst kl. 8-9 og17-18.HORSENSFormand: Rosa Bach,Frederik Bajers Gade 12,2.tv. 8700 Horsens,tlf. 75645025, e-mail:RaaB@stofanet.dkw Onsdag d. 18. april kl. 14på Kildebakken er der bankospil.1 kort: 10 kr. 3 kort:25 kr. Lotteri: 10 kr. Kaffe:25 kr.w Mandag d. 30. april kl.14 – 16 på Kildebakken,lokale 2 er sidste frist fortilmelding og betaling til:w Tirsdag d. 15. maj kl.14.30, hvor vi skal på udflugttil TV Syd. Medlemspris:220 kr. Gæstepris:250 kr. OBS!! Mindst 25deltagere.KOLDINGFormand:Poul Erik HøjgaardHansen, Bredgade 22,1. tv., 6000 Kolding,tlf. 75504080, e-mail:pe.hojgaard@stofanet.dkNYBORGFormand: Ellen Meier,Bjergbakken 12, 5871Frørup, tlf. 65372012ODENSEFormand: Claus Hansen,Carl Blochsvej 145, 3. t.v.,5230 Odense M,tlf. 66137732,fax. 66137732Træffes bedst efterkl. 17.00. Mødested,når ikke andet er angivet:Bolbro Ældercenter, indgangK, Stadionvej 50,Odense V.w Torsdag d. 19. april kl.19 har vi "Syng Sammenaften"med de "MusikgladeVenner". Kom og syngmed på en rigtig hyggeligog fornøjelig aften.SVENDBORGFormand: Ellen MarieRosengren, Tvedhaven115, 5700 Svendborg,tlf. 62216375w Tirsdag d. 10. april kl.9.15 er der afgang fraHotel Garni, Toldbodvejtil en heldagstur til Castbjerggård.Opsamlingved S. G. Hallen. Kaffe ogrundstykker under vejs.Ankomst kl. 11.45. Middag,rundvisning, foredragog eftermiddagskaffe påCastbjerggård. Afgang kl.15.30. Hjemkomst ca. kl.18.00. Pris: 150 kr. Tilmeldingsenest d. 3. april tilformanden.SØNDERBORGFormand: Harry Sønnichsen,Østerkobbel 36,6400 Sønderborg,tlf. 74423037,Mobil. 40826919,w Lørdag d. 14. april kl.13 på Alléen er der Lotto.Som altid med de godegevinster.w Lørdag d. 28. april kl. 13på Alléen er der igen Lotto,også denne gange med degode gevinster.TØNDERFormand: Jens Abild-Jensen, Mellemgade 1A,2. th., 6780 Skærbæk,tlf. 74752730, e-mail:abild2@mail.tele.dkMénière og tinnitusKontakt: Karl Erik Jensen,Hans Jacobsvej 5, 6760Ribe tlf. 75423851, e-mail:karlerikjensen@gmail.comKontakt: Else Hansen,Hans Jensens Vej 7, 7160Tørring, tlf. 75 80 18 80Kontaktpersoner: tlf.7010492. Vil du høre mereom Ménière, tinnitus ellerlydoverfølsomhed?Åbenanonym rådgivning påCenter for Kommunikationog Hjælpemidler, VestreEngvej 56, 7100 Vejle.Café Méni-Susen,Vejle Handicapcenter(gennemporten eller fraGrønnegade),Kirkegade 11,Vejle. Cafevært: AnneliseMadsen og Johnna Kyed.www.mtf.dk/vejle,E-mail: vejle@mtf.dkÅbningstid: Onsdag i denførste ulige uge i hver månedfra kl. 16.00 til 18.00.Sæson: Forår fra jan.-majog efterår fra sept.-dec.w Onsdag d. 11. april erder HYGGECAFÈ.Kontakt: Henrik Faarvang,Achter de Möhl 7 A,D-24955 Harreslev, tlf.+49(0)46175702, e-mail:henrik@faarvang.dkDøvblevne:MHS-klubbenKontakt: Mette BangJeppesen, Kongeåvej 28,6000 Vejen, tlf./teksttlf. 75362201,Fax 75362205, e-mail:mette@bangjeppesen.dkMHS-klubben FredericiaFormand: Kirsten Brandt,Annavej 29, 7000 Fredericia,fax. 75912406, e-mail:75929235@mail.tele.dkHørehæmmede BørnsForældreKontakt: Conny Larsen,Egebjerg Landevej 19,Krogager, 7200 Grindsted,tlf. 75335945, e-mail:benner@newmail.dk


hørelsen 04·0734Aktiviteter & adresserKontakt: Unni BjertnæsMaegaard, Bøghsvej2, 5300 Kerteminde,tlf. 65324733, e-mail:unni@parko.dkREGIONHOVEDSTADENHB-medlem: Judith Hansen,Havnegade 13B, 1.tv., 3600 Frederikssund,tlf. 50708115, e-mail: hansenju@webspeed.dkHB-medlem: Bent Wilsen,Rødkælkevej 23, 2630Taastrup, tlf. 43522518,e-mail: wilsen@mail.dkHB-medlem: BenteWinckler, Sallingvej 25,2. tv., 2720 Vanløse,tlf. 38162064HB-medlem:Lisbeth Persson,Midgårdsvej 51, 3700Rønne, tlf. 56955664Høreundervisning iKøbenhavn:Center for specialundervisningfor voksne (CSV),Frankrigsgade 4, 2300Kbh S. Tlf. 32860686 kl.9-14, teksttlf. 32583232Personlig henv. man-, ons.,og fredag kl. 10-11.30 iFrankrigsgade 4. Telefoniskhenv. daglig kl.12-13.30på tlf. 32860690Høreundervisning påFrederiksberg:Kommunikationscentret,Dronningensvej 4, 2000 F.tlf. 38211170 kl. 10-12,teksttlf. 38211193Den Tværfaglige SundhedsklinikAnne Mette Mohr og EvaBrix. Info: 33255455 ellerwww.sundhedsklinik.dkTinnitus, Ménière, Høretab,Lydoverfølsomhed?Kom til "Åbent Hus" i DenTværfaglige Sundhedsklinikog få råd og vejledning afpsykolog, afspændingspædagog,socialrådgiver,hørepædagog, akustiker ogligestillede om, hvordan dukan tackle dine øre/høreproblemer.Arrangementeter gratis. Se også hjemmesidefor tider.w Tirsdag d. 10. aprilkl. 16 – 19 er der ÅbentHus-arrangement.Høreforeningen– lokalafdelingerBORNHOLMFormand og hørevejleder:Lisbeth Persson, Midgårdsvej51, 3700 Rønne, tlf.56955664.w Pr. 1. april overgår udleveringaf batterier til Kommunikationscentret,Sveasvej8 i Rønne, tlf. 56926400mellem kl. 8 – 12. Derkan IKKE rettes personlighenvendelse, men skrivesen ansøgning, ligesom påsygehuset. Der må påregnesen uges leveringstid.Så send en ansøgning, nårdu tager hul på din sidstepakke, så du ikke udgår forbatterier.w Torsdag d. 12. april kl.19 – ca. 21.30 i Sagahusetpå Sagavej i Rønnekommer forstander påKommunikationscentretThomas Mogensen ogfortæller om, hvordan detbliver fremover, der sker joændringer. Lokalafdelingener vært v. kaffe/te ogbrød. Mød rigtig mangeop til en god aften. Der erteleslynge og skrivetolk.Meget gerne tilmelding påtlf. 56955664 nogle dagefør.HERLEVKontakt: Edy Leerbeck,Vindebyvej 22A, st. tv.,2730 Herlev, tlf. 44911593,fax. 44911596,e-mail: e.leerbeck@mail.dkw Torsdag d. 19. april kl.19 kommer Margit Strandfra høreinstituttet og besøgeros. Denne aften er ogsåsidste chance for tilmeldingOG betaling af 250kr. (hav lige penge) tilw Tirsdag d. 22. maj hvorvi skal på forårstur.LYNGBY-TÅRBÆKFormand: Kirsten Vikelsøe,Hasselvej 69, 2830 Virum,tlf. 45844426, e-mail:j.vikelsøe@get2net.dkRØDOVREFormand: Knud Poulsen,Valhøjs Allé 79, 5. th.,2610 Rødovre,tlf. 36414471,e-mail: rkpo@webspeed.dkHøreforeningen– KredseFREDERIKSSUND/FREDERIKSVÆRKFormand: Bruno Jensen,Sigridsvej 25, 3650 Ølstykke,tlf. 47101430, e-mail:bruno.connie@mail.dkHELSINGØRKontakt: Niels Garboe,Hyrdevej 8, 3060Espergærde, tlf. 27 35 7510 c.n.garboe@get2net.dkVi har fast medlemsmødeden 3. mandag i månedeni vores mødelokale i Fiolgade17 A, lige over for bycentretsparkeringshus(i stueplan). Bemærk ændretmødetidspunkt for:w Mandag d. 16. april kl.13 er der Bingo. For kun50 kr. får du 2 uspecificeredestykker smørrebrødmed 1 øl/vand samt 2 spilleplader.Tillægsplader kankøbes for 10 kr. Gæstepris:70kr. Tilmelding nødvendigsenest d. 13. april tilNiels Garboe.HILLERØDFormand: Lonneke Nørrung,Pinievangen 23,3450 Allerød, SMS:40112201, e-mail: lonneke.kainoer-rung@tiscali.dkNæstformand: CarstenHussing,Pinievangen 64,3450 Allerød,tlf. 48176228.KØBENHAVNSankt Knuds Vej 36, 1. sal,1903 Frederiksberg C,tlf./fax 33247547,e-mail: LBH.KK@mail.dk ,giro 70032 69. Telefon- ogekspeditionstid alle hverdagekl. 10-12.Udenforkontortid modtager tlf.-svareren besked. Formand:Bent Rye Nilson.w Lørdag d. 21. april kl. 12er der foredrag ved ErikBrodersen om Det socialeTolkeprojekt m.m. Der vilblive serveret smørrebrød,medbring selv drikkevarer.Pris for KK-medlemmer:50 kr. Gæstepris: 100 kr.Seneste tilmelding/betalingd. 16. april.FilmklubbenEftermiddagsaktiviteter,fredage kl. 14.30 - 17.00 påSkt. Knudsvej 36, 1.,1903 Frederiksberg.Kontaktperson: ArneBlessing, tlf. 38790150w Fredag d. 13. april: "Slåførst Frede". Dansk filmm. bl.a. Ove Sprogø ogPoul Reichard.NORDVESTFormand og hørevejleder:Edy Leerbeck, Vindebyvej22A, st. tv., 2730 Herlev,tlf. 44911593,fax. 44911596,e-mail: e.leerbeck@mail.dkVESTEGNENFormand: Eva Baunsgaard,Glentemosen 22, 2.tv,2605 Brøndby,tlf. 43451218Esther Neistgård fra KøbenhavnKredsen og KnudPoulsen fra Vestegnen ergået sammen om at driveen rådgivning.Rådgivningen er åbent hvertirsdag kl. 11-12 på CafeBiblioteket, Nørrekær 8,2610 Rødovre.Husk: Knud kan træffes påtlf. 36414471 eller e-mail:rkpo@webspeed.dkKredsens mødested:Kulturhuset "Kilden",Nygårds Plads 31,2605 Brøndby. Bus nr. 13og 123 lige ved.Mødetid: Kl. 18.30–21.30.w Tirsdag d. 17. april afholdesekstraordinær generalforsamlingfor nedlæggelseaf kredsen. Hvis ikke2/3 del af medlemmernemøder op holdes pause.Herefter vil der være en nyekstraordinær generalforsamlinghvor 2/3 del af defremmødte medlemmerkan nedlægge kredsen.Dagsorden: Pkt. 1. Anbringelseaf midlerne. Pkt. 2:Nedlæggelse af kredsen.Ménière og tinnitusKontakt: Torben Kirckhoff-Hansen, Falkenborgvej 8,2. th. 3600 Frederikssund,tlf. 47317308, e-mail:torbenkirckhoffhansen@gmail.dkKontakt: Bent Wilsen,Rødkælkevej 23, 2630Taastrup, tlf. 43522516,e-mail: wilsen@mail.dkKontaktpersoner:tlf. 70104929DøvblevneafdelingenKlub HellerupperneFormand: Flemming Madsen,Ordrupvej 32, 2920Charlottenlund,e-mail: ma.flemming@wanadoo.dk.Klubbens formål er atsamle døvblevne og sværthørehæmmede samt pårørendei alle aldre til samværmed ligestillede. Har dulyst til at indgå i det socialesamvær, er du velkommen ivor klub – kontakt venligstbestyrelsen. Et minimum afkendskab til tegn-støttetkommunikation(TSK) erpåkrævet. Se DBA´s hjemmeside:www.latedeaf.dkunder klubberne for orienteringom arrangementer.Klub BeethovenFormand: Niels Garboe,Hyrdevej 8, 3060 Espergærde,tlf. 27357510,fax. 49132686 e-mail:c.n.garboe@get2net.dkMødested: Kommunikationscenteret,Skansevej 2D,lokale 223, plan 2, 1.t.v.,3400 Hillerød.w Tirsdag d. 3. april kl. 19–22 er det igen til at vridefingrene til noget TSK,plus lidt hygge bagefter.Husk datoen, da vi harmåttet flytte mødet.


Aktiviteter xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx& adresser 35hørelsen 04·07TorsdagsklubbenEn klub for alle med interessefor Mund- og Håndsystemetsamt visuel kommunikation(støttetegn m.m.)Frankrigsgade 4, 2300 Kbh.S. Formand: Karin SørupRasmussen, Ruten 173, 1.dør 4, 2700 Brønshøj, tlf.38817485, (helst aften),SMS. 61466530, e-mail:karinsrasmussen@hotmail.com. Kontaktperson: LisbethJohansen, Ringtoften51, st.tv., 2740 Skovlunde,e-mail: lsjoh@mail.dkMøde i ulige uger torsdagkl. 18.30, hvis ikke andet erangivet.w Torsdag d. 12. aprilholder vi Hyggeaften medmedbragt mad.w Torsdag d. 26. april viservi billeder og film fra Paris.Erhvervsaktive hørehæmmedeKlub EHKontakt: MarianneKaras, Solparken 6, 3320Skævinge, tlf. 48210623,e-mail: mkaras@mail.dkMødested: Kommunikationscentret,Skansevej 2D,3400 Hillerød.Lokalenummer ændres fragang til gang- se under aktueltarrangement.Club 88 (for hørehæmmedei den erhvervsaktivealder). Kontakt: Inge-Lise Blixt, tlf. 33228314og Kirsten Sørensen,tlf. 32577853.Mødested: Sankt KnudsVej 36, 1, kl. 19.00, tirsdagi lige uger, hvis ikke andeter oplystw Tirsdag d. 17. april kl.18.45 mødes vi på AllégadeHørehæmmede Børns5 på Frederiksberg til besøgpå Revymuseet. PrisForældreKontakt: Ulrik Sørbye Friis, inkl. kaffe: 40 kr. Tilmelding/betalingvar senestStærevej 7, 2970 Hørsholm,tlf. 97x116_15Aug_1.qxd 45761904, e-mail: 07/07/06 d. 20. marts. 12:16 Side 1usf@hbf-kbh.dkREGIONSJÆLLANDHB-medlem: Karl Dirksen,Hørhaven 13, 4300 Holbæk,tlf. 59440023, e-mail:kalinga@mail.tele.dkHB-medlem: Inge Boisen,Gymnasievej 81, 3., th.,4600 Køge, tlf. 56660989,e-mail: boiseni@mail.tele.dkHB-medlem: MarieKrogsten, Poppelvænget 6,4800 Nykøbing Falster,tlf. 54856288Høreforeningen– lokalafdelingerGULDBORGSUNDFormand: Marie Krogsten,Poppelvænget 6,4800 Nykøbing Falster,tlf. 54856288KALUNDBORGFormand: Rosa Abrahamsen,Nyvangsvej 28, st. th.,4400 Kalundborg,tlf. 59516945w Torsdag d. 12. april kl.13 – 16.30 skal vi på forårstur"ud i det blå" med kaffemed kringle og lagkagepå Reersø Kro. Pris pr.person: 10 kr. Tilmeldingonsdag d. 4. april mellemkl. 9 – 12 til formanden.ODSHERREDFormand: Kirsten TerpHansen, Bispevej 30, 4500Odsherred, tlf. 59912350w Onsdag d. 11. april kl.18.30 i Pakhuset takkervi af for denne sæson.Sammen nyder vi hver enplatte, drikkevarer bedesselv medbragt. Derefter erder under-holdning med "Reersøpigerne". To damer,der sammen med deresspillemand, vil sætte etlystigt punktum for sæsonen.Pris: 75 kr. Tilmeldingnødvendig senest d. 1. apriltil Kirsten eller Birthe.ROSKILDEKontakt: RoskildeKredsformandw Lørdag d. 28. april kl. 18i Jensens Bøfhus, Skomagergade38 i Roskilde holdervi Forårsfest i RoskildeLokalafdeling m. Rejecocktail- Jensen,s Whiskybøf– Dessert efter eget valg– kaffe incl. chokolade.Pris uden drikkevarer: Kun150 kr. Tilmelding senestd. 22. april til Roskildekredsformand - eller kontaktGitte mobil nr. 26 2909 10 - E-mail: Hartvig-1@webspeed.dk . Vel mødt tilendnu en god fest i samværmed andre hørehæmmede.VORDINGBORGFormand: Jørn Nielsen,Ilder-vænget 4, Nyråd,4760 Vordingborg. tlf.55372186,e-mail: jejoe@nyraad.netw Onsdag d. 25. april kl.19 i Hollænderhavens Forsamlingshus,Fuglebakken3 i Vordingborg kommerSøren Dalmark, Høreforeningenslandsformand ogfortæller om Høreforenin Det førstevandafvisende CI!Nucleus Freedom giver frihed selv i våde omgivelser,idet processoren modstår vandsprøjt, kraftig sved og fugtighed.Kontakt Danaflex på telefon 45 81 40 04 ellervia mail danaflex@danaflex.com hvis du vil vide mere.Danaflex AS • Nørrevang 2 • 3460 Birkerød • Fax 45 82 14 04 • www.danaflex.com Annonce Otodan 18/05/04, 9:361


hørelsen 04·0736aktiviteter & adressergens nye struktur og denfremtidige udvikling indenfor området. Tilmeldingtil: Jørn Nielsen, tlf. 5537 21 86, e­mail: jejoe@nyraad.netHøreforeningen– KredseKØGEFormand: Inge Boisen,Gymnasievej 81,3, th.,4600 Køge, tlf. 56660989,e-mail: boiseni@mail.tele.dkHOLBÆKFormand: Karl Dirksen,Hørhaven 13, 4300 Holbæk,tlf. 59440023, e-mail:kalinga@mail.tele.dkw Tirsdag d. 17. april kl.17 (bemærk tiden) påElisabethcentret er der sæsonafslutningm. spisningaf 3 retters menu og efterfølgendeunderholdning.Medlemspris: 125 kr. Gæstepris:175 kr. Drikkevareikke inkl. Tilmelding nødvendigsenest d. 10. april tilformanden.NAKSKOVFormand: Sonny Johansen,Løjtoftevej 105 B, 4900Nakskov, tlf. 54926294Else, tlf. 54927669NYKØBING FALSTERFormand/kontaktperson:Marie Krogsten,Poppelvænget 6, 4800Nykøbing F, tlf. 54856288NÆSTVEDFormand: Lars Bo Ammitzbøll,Reedtzholmvej 49,4700 Næstved,tlf. 55440956,e-mail: lba@post9.tele.dkRINGSTED/HASLEVFormand: Ruth Hansen,Bøgevej 12, 4100 Ringsted,tlf. 57614620, e-mail:ringsted@hansen.mail.dkSelvhjælpsgruppe den sidstetorsdag i hver månedpå Hyldegården, Hyldegårdsvej42, Ringsted.Kl. 10 - ca. 11.30.Kredsmøder afholdes almindeligvis:Sognegården,Klostervænget 2 A,Ringsted.ROSKILDEFormand: Svend StennickeLarsen, Lyngevej 34, NyFløng, 2640 Hedehusene,tlf. 46560307, fax.46560337, e-mail:stennick@post5.tele.dkMødested: Sct. MariaPark, Frederiksborgvej 2,hvor andet ikke er angivet.w Mandag d. 16. april kl.15 på Sct. Maria Park erder møde i Hyggeklubben.Kom og vær med denne eftermiddag,hvor vi hyggeros sammen, som altid påhørehæmmedes betingelser.Velkommen! Der servereskaffe/te og kager – pris15 kr.w Foråret 2007, efter nærmereaftale: Specielt KUR­SUS tilegnet hørehæmmede:Engelsk til rejsebrug.Vi har fået henvendelse framdl. som ønsker et engelskkursus målrettet specielttil vores medlemmer. Hvisder er nogle som er interessereti at læse engelsk tilrejsebrug, så ret henvendelsetil formanden, vi vilså prøve om der kan opretteset kursus. Foreningenskursuskonsulent JacobBrønnum vil være "tovholder"på kurset.SLAGELSE/KORSØRFormand: BirgithD.Nielsen, Løvegade 29,st. tv., 4200 Slagelse, tlf.58526562, Bedst eft. kl.18.e-mail: johncnielsen@stofanet.dkSORØFormand: Finn Grønholt,Søndergade 25, 4180 Sorø,tlf. 57820620w Tirsdag d. 10. april kl. 14i Kaarsbergcentret i Sorøkommer Lis Ingemann,Aarslev: "Som luksusvagabondgennem Jylland, iSteensen Blichers fodspor.Der er skrivetolk og storskærm.w Tirsdag d. 24. april kl. 14i Kaarsbergcentret afholdesekstraordinær general­forsamling:Nedlæggelse afkredsen som følge af strukturændringen.I umiddelbarforlængelse heraf:Ekstra ekstraordinærgeneralforsamling.Skrivetolk og storskærm.STEVNSFormand: Jytte Jørgensen,Ærtevænget 7, Dalby, 4690Haslev, tlf. 56398679SYDSJÆLLAND-MØN-KREDSENFormand: Jørn Nielsen,Ilder-vænget 4, Nyråd,4760 Vordingborg.tlf. 55372186,e-mail: jejoe@nyraad.netménière og tinnitusKontakt: Grethe Hassø,Egevej 14, 4220 Korsør,tlf. 58380595,e-mail: g.hassoe@mail.dkKontakt: Ingrid BondeNielsen, Bredager 71,2670 Greve,tlf. 43908060, e-mail:bonde@eriksminde.dkKontakt: Mogens Østergård-Nielsen,Aagaardsvej 29,4760 Vordingborg,tlf. 55370711,e-mail: oestergaardnielsen@webspeed.dkKontaktperson:tlf. 70104929Hørehæmmede børnsforældreKontakt: Brian W.Sørensen, Becksvej 8,4600 Køge, tlf. 56659140,e-mail: bws@hbf-rvs.dkDøvblevne:Kontakt: Jørgen Føhns,Boholtevej 15, 2.tv.,4600 Køge, teksttlf.56654386, e-mail:foensebasse@mail.dk


Aktiviteter xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx& adresser 37hørelsen 04·07Synes du, tekstningen påDR og TV2 side 399 ertilstrækkelig?Hvis ikke, kan du kontaktekontakte seernesog lytternes redaktør Jacob Mollerup påjmom@dr.dk.Du kan også skrive til Lytter- og Seerkontakten,DR Byen, 0999 København C. DR hartelefonnummer 7020 1313. Der er åbent mandag-onsdagkl. 9-17, torsdag 9-20 og fredag 9-14.Lukket alle weekender og helligdage.TV2 kan kontaktes på:Rugaardsvej 25, 5100 Odense C,Telefon 65 91 91 91, Telefax 65 91 33 22På deres hjemmeside www.tv2.dk kan manunder brugerkontakt udfylde en formular medsin henvendelse. Høreforeningen har også enside på Tekst-TV side 782 med løbende nyt.GudstjenesterKøbenhavnSøndag den 1. april (Palmesøndag) kl. 14.00Sct. Andreas Kirke, Gothersgade 148, 1123 København K.Peter HansenKaffe efter gudstjenesten.Transport: henv. t. Sct. Andreas sogns kirke-kontor,Tlf. 33 37 65 40 (ma-lø 10-12, to +17-18),e-mail: sctandreas.sogn@km.dkKøbenhavnSøndag den 22. april (2. søndag efter påske) kl. 14.00Sankt Bendts Kirke, Ringsted.Peter HansenKaffe efter gudstjenesten.Transport: henv. t. Ringsted sogns kirke-kontor,Tlf. 57 61 11 61 (ma-fr 09-12.30, to +16-19),e-mail: sab@km.dkVest for StorebæltMedlemsfordele iHøreforeningen:◗ Du modtager 10 gange om åretmedlemsbladet ‘hørelsen’,hvor du kan holde digajour med udviklingen påhøreområdet og få indsigti dine muligheder og iandres liv med høreproblemer.◗ Du får kursustilbud for mennesker medhøreproblemer.◗ Du kan søge legater fra Fællesfonden◗ Du får mulighed for kontakt med ligestillede◗ Du får adgang til mange sociale og fagligeaktiviteter i de lokale afdelinger, herunderudflugter og foredrag.Desuden støtter du arbejdet for bedre forholdfor hørehæmmede, døvblevne, ménière- ogtinnitusramte. Kontigent: 225 kr. pr. årOdenseSøndag, den 8. april 2007 kl. 10:00 i Vollsmose kirke(Vollsmose Allé 8, 5240 Odense NØ)Tekstning, teleslynge, trykt prædiken.Prædikant: Kontaktpræst Tommy HegnerKirkebil, tlf. 66 10 32 78 eller e-post: ela@km.dkHørevenlig gudstjeneste arrangeret af KontaktpræstTommy Hegner.


høreforeningenHøreforeningenForeningens formål er dels gennem forebyggendearbejde at virke for bevarelse afhørelsen, dels at varetage hørehæmmedesog døvblevnes interesser udadtil over formyndigheder og indadtil over for denenkelte hørehæmmede ved målrettetarbejde lokalt og på lands plan. Foreningener stiftet den 7. marts 1912. Den omfatterhele landet og består p.t. af 60 lokalkredseog landsdækkende afdelinger, men eri øjeblikket under omstrukturering tilafdelinger i hver af de nye kommuner.Høreforeningen er tilsluttet DeSamvirkende Invalideorganisationer.Kontingent:Kontingent: 225 kr. årligt.Landsformand: Søren Dalmarksekretariatet: Kløverprisvej 10 B,2650 Hvidovre, e-mail: mail@hoereforeningen.dkTelefon: 36 75 42 00Telefax: 36 38 85 80Teksttelefon: 36 38 85 72Giro: 7 00 20 17Telefontid: hverdage kl. 10-14www.hoereforeningen.dksekretariatets medarbejdere:Pia Mikkelsen, sekretariatslederJane Hochheim, bogholderLisbeth Helgogaard, regnskabHelle Simonsen, medlemsafdelingenBirgitte Colberg, kontorassistentMarcella Michelsen, kontorassistentBetina Hjeds, webmaster/informationLotte Davidsen, informationsmedarbejderBirgit Rasmussen, ledelsessekretærJacob Brønnum, kursusafdelingenJoan Nydal, netværksgrupperTolkeformidlingen:Tolkeformidler Fyn og Jylland:Ingelise Palne, telefon: 36 38 85 82Sjælland, Bornholm, Lolland, Falster: UllaMonrad Telefon: 36 38 85 76Teksttelefon: 36 38 85 72Telefax: 36 38 85 80. E-mail:tolkeformidling@hoereforeningen.dkTelefontid: mandag-torsdag 8-15,fredag 8-14hørelsener medlemsblad for Høreforeningen.Bladet udkommer omkring den 1. hver måned undtagenjuli og august. Synspunkter i bladet står for forfatterensegen regning og deles ikke nødvendigvis af foreningen.Redaktionen forbeholder sig ret til at bearbejde og forkortelæserindlæg og artikler.Redaktør: Irene Scharbauménière ogTinnitusInformation: www.mtf.dkKontaktpersoner: 7010 4929Niels Peter ChristensenMaglevænget 7, 2680 Solrød Strandtlf: 56 14 37 34, mail: npc@mtf.dkHørehæmmede børnsforældreKontakt:Johnny KiimLethenborgvej 18355 Ny SolbjergTlf. 87 49 39 89Mobil. 60 29 08 21Mail. jk@h-b-f.dkJa tak, jeg vil gerne være medlem af: (sæt X)■ Høreforeningen■ Ja tak, send mig yderligere information om HøreforeningenNavn:Adresse:Postnr. og by:Kommune:E-mail: Tlf./fax/ ell. skr.tlf.: mobilnr:Født år: Jeg er (Sæt gerne flere krydser) hørehæmmet: Erhvervsaktiv: Under uddannelse:Døvblevne afdelingen, Dbawww.doevblevne.dk -eller www.latedeaf.dkFormand: Jens Palle Søvsø NielsenSnerlevej 3,2820 GentofteMobil: 20 13 56 60E-mail: ps@kc.dkJeg lider af: Tinnitus: Mènière: Er pårørende: Har hørehæmmet barn:Hørehæmmet barns navn og fødselsår:Send kuponen i lukket kuvert til: Høreforeningen, SekretariatetKløverprisvej 10 B, 2650 Hvidovre


Genoplad dit høreapparat,mens du soverEn moderne livsstil medfører ofte, at du er nødt til at tænke hurtigt, agere hurtigt og væreberedt. Det samme må dit høreapparat, og det gør ReSound Pulse TM , der er et avanceretdigitalt høreapparat, der stort set er usynligt, når det sidder på øret.Men ReSound Pulse TM er meget mere. Det kan meget mere. Det kan genoplades i verdensførste intelligente oplader, så du ikke længere behøver at bekymre dig om udskiftning afde små batterier, der i øvrigt heller ikke gavner vort miljø!Hvis du vil vide mere om denne fantastiske nyhed, så klik ind på www.resoundpulse.dkeller kontakt vor kundeservice på 45 75 22 22.


”Læren er dum”Sådan står der altid i vittighedstegninger, nåren elev har dummet sig med lidt tavlegrafitti.Måske skulle der i dag snarere stå ”Læren erdøv”. En svensk undersøgelse fra 2006 viser,at halvdelen af alle kvindelige lærere på førtidspensionhar hørenedsættelse og/ ellertinnitus. Og kun ganske få har fået høreapparat.Faktisk anførte en tredjedel af alle påførtidspension, at problemer med hørelsenvar en medvirkende årsag til deres beslutningom at holde op.Her i Danmark er det også velkendt, at der iskoler og børneinstitutioner er utrolig megenstøj. Og når dette kombineres med lærerensbehov for at høre, hvad eleverne siger – selvpå bageste række – så forstår man klart,hvor stort et kommunikationshandicap detkan være at have en hørenedsættelse.Dette er ikke blot en sag for den enkelte lærer.Problemer løses sjældent ved at blive individualiseret.Det er en opgave, hvor der måløftes i flok. Lærerne bør have klar, tydeligog ikke mindst rettidig information om denhjælp, de kan få. Her har de respektive fagforeningermåske en vindersag, de længehar ignoreret?For når det ender med, at man går for tidligtpå pension ”bare” på grund af en hørenedsættelse,som typisk ville kunne afhjælpesmed høreapparater, så er der flere end lærerne,der er dumme.Frederiksberg: Telefon 6441 7887 Middelfart: Telefon 6441 7887Internet: www.phonak.dk www.phonak-butik.dk E-mail: info@phonak.dk© 2007 Phonak Danmark / Bibow DesignMaskinel MagasinpostID-nr. 42049hørelsenAfsender: Postbox 77777000 FredericiaUdgiver:HøreforeningenKløverprisvej 10B, 2650 HvidovreReturneres ved varig adresseændring

More magazines by this user
Similar magazines