nr. 3 - DOF Østjylland

dofoj.dk
  • No tags were found...

nr. 3 - DOF Østjylland

Mange købte økologisk mælk!Nu foreligger resultatet af DOF's sponsoraftalemed MD Foods.Som bekendt (se Søravnen 2197 s.4) modtogDOF i perioden 1/a31/5 5 øre tor hver solgtenhed i MD Foods Harmonie-serie (økologiskemejeriprodukter). I alt blev der solgt11.106.320 enheder, hvilket indbragte i alt555.316 kr. til DOF's projektØrn. Med alle derare penge er ørnefodringen sikret indtil år2000, ligesom der kan ydes støtte til forskningi ørnenes vilkår i Danmark. Herudover skal enlille del af pengene bruges til at arrangere 20offentlige fugleture til kendte ørnelokaliteter iden kommende vinter.Nye rapporterKarsten Laursen, Jacob Salvig &lohn Frikke:Vandfugle i relation til menneskelig aktiviteti Vadehavet 1980-1 995. Med en vurderi n g af reservathesternmerser.Faglig rapport fra DMIJ, nr. 187, 1997.Pris: 55 kr. (DMU Kalø 89 20 17 00..l..Fuglenes udbredelse og antal samt den menneskeligeaktivitet er registreret i den danskedel af Vadehavet ved i alt 217 optællinger frafly. I rapporten analyseres de menneskeligeaktiviteters påvirkning af fuglene, reservatbestemmelserneseffekt ogder gives anbefalingertil den fremtidige forvaltning af vadehavsområdet.Amterne i naturen 1996U dgivet af Anttsrådsforeningen i Dan m ark(35 29 81 00) gratis?I rapporten redegøres der for amternes brug afmidler til naturforvaltning naturpleje og frilufupro.jekteri 1996. Amterne brugte i 1996ca. 105 mio. kr. til naturforvaltning (ekkl.administration), heraf blev ca. 71 mio. kr. anvendttil naturpleje og naturgenopretning. Såledeser der genskabt eller vedligeholdt 933søer og444 vandhuller, der er restaureret 23km. vandløb og etableret 64 nye stryg i vandløbogder blev plejet ca. 8000 ha. strandeng,fersk eng mose, overdrev og hede.I rapporten er^de enkelte amter tildelt et opslagsom for Arhus amb vedkommende brugespå at beskrive Ørkenpleje på Anholt.


Fra nostalgiensoverflødighedrhornPeter Thomsen-de første år....,, Feltornithologisk Udvalg for Jylland" me^d hovedsædepå Naturhistorisk Museum i Århushavde indtil oprettelsen af lokalafdelingen foreståetforeningens aktiviteter ^iJylland - dognæsten ensbetydende med Arhus. Udvalgetbestod overvejende af fagbiologer, og mednogen ret kan man vel bemærke, at udvalgetbar lånte {er, når det pyntede sig med titlen"feltornithologisk".Dervarfra midten af 60'erne voketen skare afunge entusiatiske, primært feltornithologiskinteresserede amatøret og -studerendefrem.Koncentrationen var stor i Arhus på grund afU n iversitetet. Aftenskolerne havde i årevis haft2 til 3 hold hver vinter. Østivlland blev enfeltornithologisk vugge.DagbogenHalvandet år på 4 linier. Sådan læst ser det joikke ud af meget.3O. august 1972Stiftende Ceneralforsam I i n g.Ved Ceneralforsamling blev valgt lutter nyeansigter - ingen gengangere fra det tidligere,, Feltornithologiske Udvalg", og dette sammenmed en mærkbar trangtil atfrigøre sig i forholdtil og helst overgå København i 6t og alt resulteredei et sandt overflødighedshorn af tilbudtil medlemmerne:Antallet af møder blev mangedoblet (fra tidligere45 pr år i Arhus), og blev udvidet medsmåmøder, ku rsusaftener om fuglestemmer ogfeltbestemmelse - og nu blevdettil arrangementeri både Silkeborg, Randers og Arhus.Antallet af ekskursionereksploderede. I lokalområdetstarte des faste månedlige ekskursionerti I bestemte lokaliteter: Si lkeborgskovene,Randers Fjord, Kysing Fjord, Salten Langsø ogMossø. Nogle af disse ture kan nu fejre 25 årsFebruar 1973Første nummer af SøRavnen udsendes.22. januar 1974Lokalerne på Viborgvej 29 indvies.16-17. marts 1974DOFÅrhusAmtarrangererogafholder Årsmødetfor Dansk Ornithologisk Forening.Men kendsgerningen er, at aktiviteten i løbetaf lokalafdelingens første par år var overvældende.


faldt på en lille butik på Viborryej lige overfor,,Den Camle By". Efter en kolossal indsas afbl.a. tidl. malermester Wil ly Møller, ogtømrcr,ringmærker og meget andet Flemming Christensen(begge desværre borte), kunne vi åbnedet lille klublokale med siddegrupper, kontorog operatørrum. Nu hørtes fuglelyde hver ugeog fra apparatet i operatørrummet strømmedebilleder op på lærredet gennem det lille hul ivæggen, som vi snart døbte ,,nostalgiens kighul".Viborryej blev fl itti$ bru$ og var lokalafdelingensholdepunkt indtil naturcentret påSølyst blev åbnet.K-KDen første bestyrelses sidste større søsætning(eller flyvetur) blev Dansk Ornithologisk ForeningsArsmøde i marts 1974.Vi arrangeredebustransport fra København, Kolding og Alborg,tur/retur Kbhvn: 70,00 kr!, overnatningfor gæsterne; rundtur i bus til forskellige øsr1yskefuglelokaliteter og nattur i byen, og ikkemindst et fantastisk underholdende program,hvor det visuelle og umiddelbare var sat ihøjsædet. Klimaks varsvenske P.O. Swanberg,der tørte os gennem Hornbogasjoens fuglelivog den engelske ornitholog M. Derrick England(det hedder han faktisk), der fortalte omfredningsbestræbelser i SW-Spanien og Portugalog viste stribevis af pragtfulde lysbilleder,Billederne af Blå Clente, Blåskade og Pirolhuskes stadig.Den første bestyrelse afløstes langsomt af nyefolk. Aktivitetsniveauet blev opretholdt, menmåske mere orienteret mod de helt unge. Dettefik flere af de oprindelige startkræfter til atvende tilbage til bestyrelsen et par år senere(1977) for at fastholde den oprindelige tankeom bredde i arrangementerneVi vil til slut nævne en person fra foreningensbagland - Karsten Bjørnkjær - der aldrig varmedlem af bestyrelser, men meget akiv omkringdataindsamling, f.ek. ATlASprojektetog lokal itetsregistret fø r dette. I begyndelsen affirserne døde Karsten af kræft i en ung alder;blotfå måneder efter at Flemming Christensenvar blevet dræbt. De to havde ofte arbejdetsammen. Inden sin død havde Karsten væreten stor inspirator og igangsætter af mange nyeaktiviteter, optælling af uglebestande i Østiylland, opsøgning af mange af de lokaliteter,som senere blev vore ekkursionsmål udenforamtet (Skåne, Crænseegnene, Hornboga, færgentil England !), opreftelsen af ASIO-gruppenaf Århusfolk, der indsamlede data om udenlandskefuglelokaliteter og udgav over 20 s[ørrerapporter og senere førte til dannelsen afNATURREJSER (P. Jacobsen og P. Thomsen),der sendte folk til Nordafrika, Lapland, Tyrkieglsrael mm. Til sidst førte disse udviklinger fremtil PJ's og PT's bog om Tunesiens Fugle, )ørnVestergård's ogJens Kirkeby's bogom CambiasFugle, og mange udgivelser fra Leif Schack-Nielsen (nu København), der startede i Århuspå aftenskolekurserne i 1968.En utrolig Iinie i Østjysk feltornithologi fra aftenskoleri 60'erne over lokalafdelingens mangfoldighedaf tiltag i 70'erne til internationalrejse og skribenwirkomhed i BO'erne. Og detsidder vi nu og dvæler over i 9O'erne!Peter Thomsen7


;lti1e:+r*:;r* Ifij 1i1'F,5 s':jn'tl i;,;, ,11''t""Revolutionen Peterson's "Europas Fugle" startedei 1960. Man kunne nu drage ud i felten,se, læseogforstå. Det blevvirkeligtil noget. Ogsnartvar de første spejlreflekskameraer og Soligor-teleoblektiverpå 400 mm med behersketopløsning og lysstyrke prismæssigt indenforrækkevidde. Arthur Christiansens og EricHoski ngs eventyrlige nærbilleder blev den storeinspiration til travlhed i marken. Feltornitologernevar nu foralvor kommetforat blive-ogblive mange.Som resultat ser vi midt i 60'erne de førstemodeller af fuldt udrustede feltbisser på banen.Trykket stigerFor det i Århus residerende FeltornithologiskeUdvalg for lylland blev det en stadig mereumulig opgave at nå ud i hjørnerne. Der var såmegen grøde i fuglekiggeriet, at der opstodmange af de på nydansk kaldet autonomegrupper. De erfarne havde i vid udstrækningvintersmåjobs med fugle-aftenskolevirkomhedrundtom i landet, og her skabtesfundamenterfor selvstændige enheder - ja der blev sågarstartet lokale og velkørende fugleforeningerflere steder."The Wall"| 1 966 oprettede nordjyderne deres eget Feltudvalgfor Nordjylland, dækkende NordjyllandsAmt. Formand Finn Salomonsen reageredeforinden positivt på ideen, mens begejstringeni Arhus syntes noget træg. I Nordjyllandvar der allerede aktive fugleforeninger ivestlige Limfjord og ved Mariager Fjord. Så pålandsplan kunne det derfor ikke gå hurtigt nokmed at øge DOF's aktiviteter ude i krogene,hvis ikke foreningen skulle ende som ethandlingslammet og tungt forbund af lokalforeninger,som jagt- og sportsverdenen er deti dae.Men det skulle tage endnu seks år, før DOF så(eller blev påduttet) lyset og ændrede radikaltpå sin struktur. De mange tusinde fuglekiggereindebar, at tiden nu for stedse var løbet framyten om den intime og.stilfulde forening aflærde, som i hovedstaden mødtes i "gedignerum med mørke egetræspaneler". Under presfra især de som før nævnt avancerede københavnere,besluttedes det at oprette lokalbestyrelserpå amtsplan landet over med etrepræsentantskab som samlende forum.Ogdeterdet som vi netop iårfejrer her i DOF-Arhus.PSJens KirkebyHvordan det sidenhen gik, kan læsesandetsteds.Det skal btot tige næv nes, at vi f ra Årh usi ny ognæ stod til øretæver i repræsentantskabet,da vi havde alt for mange(selvtægtslignende) aktiviteter i gang iden alt for dyre ende. Vi kunne f.eks.ikke dy os for at lave et Viborgvej ogudsende et lokalblad, hvad de andreafdelinger i øvrigt ikke gjorde dengang.Det gav røde tal ogtynde forklaringer.Menviblev altid reddetpåstregen af en' meget varm opbakning fra disse hersensføromtalte københavnere (som quaderes mange medlemmervar godtvedmuffen) - og som jo altså ikke er helt såtossedeendda.Jens Krkeby


DOF-ÅrhuE byggerfugletårnlens Krkebv-Vi kendte dem jo fra ture i Sverige.Derovre forstod de jo at gøre det.Måske fordi leldfolk skal have udsigtfor at trives - og er der ingenudsigt til seværdigheden, så laverman den blot. Herhjemme tager videt som den naturligste ting ikke atkunne se en pind i vores flade landskab,og at opstille et udsigtstårnsynes uoverkommeligt oggrænsende til luksus.Men i 1 979 fik Flems nok af atvaderundt i rørskovene og se de få meterfrem for sig ved Brabrand Sø.Han var nyuddannet konstruktør,og nu kunne han bygge det tårn,som han havde savnet i så mangeårved søen. Vi kørte rundt også påbredmulighederne. Det skulle bestemtligge ved Stautrup med godtmedlys ud til mågeøen og al densleben. Spørgsmåletvar nu kun, hvorlangt ud i rørskoven man kunnehåbe at få det ud. Allerhelst ud forenden af det gamle pilehegn langsgrøften lige vest for Vandværket.Plads til et tårnDet gav dog sig selv ved et uformeltmøde med en Amts-mand, vandværksbestyreren,Flems og undertegnede.Der var lavet en flot og forAmtet ukendt opfyldning ud i rørene,ogVandværketstod til da-da.Men man kunne jo vende forbrydelsentil noget positivt, hvis manf.eks, lagde et fugletårn derpå. Ogderved blev det. Kommunen qod-Brabrand SøFugletårn10


Skovrider Kjeld Ladefoged overækker 1O.OAO kt. fta SpaEMiliøfond til Jens K*ebvkendte som grundejer og Fredningsnævnetgdkendteden skjulte beliggenhed imellem dehøje kanttræer. Vandværket indhegnede deresoprindelige grund, lavede udenfor en sti tiltårnet og beplantede landvindingen med løvtræer,og red stormen af.ByggeprocessenDen vinter tegnede Flems det højeste tårn hannogen sinde havde været oppe i, og vi andreskrev breve til fonde og banker i øst og vest. Vihed nu "Tårngruppen" og bestod af LiseloneCallesen, Lise Løchte, Ole Bøgh Vinter, JensKirkeby, Flemming Christensen og Allan Janniche.Men donationerne kom ikke rigig somvi havde håbet, før maj 1981 , da Spar's Miljøfondgav 10.000 kr. tiltårnet ved overrækkelsehos fondets præsident Kjeld Ladefoged udenfor M^arsel isborg Skovri dergård. SparekassenSDS, Arhus Discontobank oq Kommunen støttede,og vi turde begynde. Århus KommunaleSkolevæsen ville gerne påtage sig driften ogvedligeholdet af tårnet bagefter - normalt dentungeste post på sådan et projekt.Et hold arbejdsløse under kommunen lavedestøbe- og tømrerarbejdet, Lises bror havde entømmerhandel med gode procenter, ingeniørberegningerneblev lavet uden beregning afAbrahamsen og Nielsen (som Lars Abrahamsenhavde ret gode forbindelser til) og Flemsvar omsorgsfuld supervisor. Budgettet lød påmaterialer for 26.50O kr. plus moms. Tårnetskød op, og imens færdiggjorde Jens Cregersenog Lars Abrahamsen et par store fugleplancher.11


FærdigDen 15. oktober 1981 kl. 15.00 blev tårnetindviet af DOF's næstformand Niels ErikFranzmann og viceskoledirektør Arne Nielsenfra kommunen. Detvar en stordag med mangemennesker. Ole Bøghs far var bagermester ogkonditor påTrøiborg, så der stod et kolossaltfugletårn af kransekage på ta'selv bordet ...Til slut er det blot at bemærke, at til vores storeglæde mødte vi under forløbet lufter velvillighedomkring os. Det var vores mest ambitiøseprojekt indtilda, ogvi var jo ikke vant tilatværebrugere af systemet - snarere tvært imod. Menvi$igst var, at vi fik vist os selv, at det med at fåFlemses 9,3 m høie fugletårn på fode, detkunne vi alså også.lens KrkebyOksevefen 16, 8680 RyTlf. 86 89 19 20 (hjemme)89 42 46 12 (Moesgård Museum)E-m ail : f arkjk@moes.hu m. aau.dkSelskabet sam/ef foran skowidergården.Fe venstrc Lise Læhte, Kield Ladefoged, Liselone Callesen,lens Kirkeby o6 Ole \øgh Vintcr12


Rapport fra det furste årmed DOF's noteshøger ifugletårnenePeter LangeNedenstående er uddrag af en rapport sendttilamtet vedr. DOF's notesbøger i amtets fugletårne:DOF-Århus amt fik i 1996 tilladelse til at oDsættenotesbøgerlgæstebøger i fugletårneneved hhv. Dystrup Sø, Alrø, Ry og Sminge Sø.Bøgerne blev sat op d. 21. april 1996, ogudskiftet med nye i løbet af december 'l 996.Vi har opgjort antallet af gæster, som har skreveti bøgerne, deres nationalitet, samt om dehar skrevet f ugleiagttagelser. Ved opgørelsener skoleklasser, højskolehold etc. regnet som15 pers., familier er regnet som 3 personermedmindre andet er oplyst.Desuden nævnes et lille udvalg af "hilsner" fraDø8erne.Ry (ved LillesØ:Bogen udsat for hærværk (indmaden revet ud)kort tid efter opsætningen. En ny. bog blev satop, men også den blev ødelagt. Herefter ingenbog i Ry.AIrø @å Alhale):I alt379 gæster har skrevet i bogen, heraf harca.20% noteret fugleiagtt. Fordelingen på nationalitetervar:DK2B7, D 56, NL 17,52,N7,IRL 3, PL 1, USA 3, lT 2 og Schweits 1.1615: "det er et dejligt udsigstårn, som jegnyder at besøge" (ulæselig underskrift)1615: "vi har set nogle måger og en massesvaner, der var ved at ødelægge bøndernesmarker" (Bent Melgaard)'1615: "jeg synes det er hyggeligt at se alle deforskellige fugle er flotte" (Katrine)2616: "dejligtsted - men vi savnede et korttil atlokalisere de omkringliggende øer!" ("ElbækFolkehøjskole")1917: "smuk sommerdag i et af DK's mangegode fugletårne- tak for det"3117: "eg kosa meg aleine med utsigten ogvind" (Else Veum, Norge)9lB: " vi var her for at se fuglelivet men det erlidt begrænset hvad vi kan få øje på i kikkerten,vi vil istedet for gå ud og købe nogle hønseæg.Herlig natur og smukt solskinsvejr med en letdis" (Louise, Rossi, Charlotte)1119: "tak fordivi må gå herop og nyde udsigten.Det er bare så flot" (Poul Verner og Anny,Alø).DystrupSø:I alt517 personer har skrevet i bogen, heraf harca. 1 O% noteret fugleiagttagelser.Fordelingen' på nationalitet var : DK 444, D 43,NL B, N B, CB 4, lR 4, TJEK 2, lT 2, Schweiz 2.3/5: "P5! hvad med at lave enten et hul ibørnehøjde eller en lille bænk til at stå på?!"(Niels Fabek, Aalborg)1517: "det er skyet, men solen kigger fremimellem, vinden er meget livlig. Kort sagt: dejligdansk sommer. Vi har set en knopsvane med 3unger, masser af blishøns, en enkelt gråandhun, også ca. 1 0 køer. Tak for udsigten, det eret dejligt sted.at komme. Det er et godt sted atkomme med sine børn, men der mangler noget,som de kan stå på!" (Zita & Lei02417;"der mangleren skammel til de små ellertil de store" - " det er fuldstændig rigig - manblirtrætaf atstå med børnene på armen!" ("enRamten-borger")17lB: "til Århus amt: tak for skamlerne. FintOK. Husk I har lovet at plante stikkende roserpå skrænten. Der er åbenbart folk der ikke kanIæse anvisningerne. v.h. Ejerne".21lB: "undrer migover atder må drives jagt ietfredet område, men i dag omkring kl. 13 van-IJ


,: ii.,i.,:, :: ;,drede en mand nord om søen medbringendeet skydevåben. Skjult i rørene fyrede han adskilligeskud af efter fugle på søen, han havdeparkeret sin metallic røde RE44'197 et stykkeinde på marken. Da skydningen begyndte, fløien storflokviberogstaere op samt 3 fiskehejrer.Tilbage ligger stadig 2 svanepar hver m. 3unger, en hvid, resten grå. | østenden ca. 100blishøns..." ( )2418: " i dager det en meget pæn udsigt, der varen svane mor med sine 3 små unger. Det varmegetsødt. jeg harværet her ude mange gangeoger megetglad for at i har byggetdette tårn forder er en meget pæn udsigt men i må gernefælde nogen af de træer som er lige forantårnet. Hilsen en fra Stenvad. PS: det er skidetrals at folk ikke bruger skrallespanden!"25112: "migogCryer en tur rundtom søen, derer is på den. Jeg synes det er godt at i har fåetbyggettårnet men der mangler en kuglepen ogen sodavandsautomat. Hilsen Sofie".Sminge Sø:Bogen bærer tydeligt præg aI at mange isæryngre mennesker i kano besøgertårnet. Mangeskriblerier og en del sider revet ud, hvilketbetyder at siderne fra 9/8 til december manglede.I alt5BB harskreveti bogen indtil 9/8, herafharkun godt 5% noteret fugle. Fordelingen pånationaliteter var: DK 510, NL 37, D 19, N 7,cB 4, USA 3,lT 2,8 2,5 2.2114:. " bedre end TV" (Julius)915 "jeg synes at tårnet et et godt og dejligtsted, hvor man kan nyde fuglene og den skønnenatur" (Christine Larsen)116: "Hei DOF - Jeg er meget fugle/naturinteresseret.Jeg hedder Kim, er 25 år. Jeg bor iKjellerup og er i dag på cykel. Det er et stort ogflotarbejde i gørforfuglene. Blev megetglad dajeg fornylig hørte at havørnen yngler her i DKigen. Tak!"2316; "etdejligttårn i vidunderlige omgivelser- vi nød detsamtfuglesangen " (Amy Nielsen ogAnne Louise Erdmann, Kolding)317: " 4 stygge københavnere, der bor isommerhusi Søndermarken nyder stedet - menforstår ikke hvorfor der er iagt! - men OK - vispiser jo også kød - kommer igen"2517: "ni mand, som er på kursus på SvostrupKro, besøger den sidste aften fugletårnet ognyderden smukke udsigt. Detville være en godide at fælde grantræet til højre så vi kan nydeudsigen til denne side...."2617: "this is one of the most beautiful parts ofDanmark we have seen on our holiday. lt isespecially nice to come over the water leveland see all the different varieties of birds. Theonly thing we are in need of is a pair ofbinoculars in the bird towef. So every onecould see all the different birds and enioy themas much as we have" (David Hughes, GB)De citerede kommentarer er dels et udvalg atde typiske, dels enkelte med direkte spørgsmåleller forslag.Som det fremgår lader det til at der har værettilfælde af ulovlig jagt både i Dystrup Sø og vedSminge Sø!Åthus Amt l


Kom og se voft store ud- \valgifugleblandinger, *.ff.eks. undulatblanding, ÆAU:iH?jXl?l!:''??å: iqNkitbfanding,vildfugle- { n ,blanding ogmeget mere.


25 år medfugleEt tilbagebliklørgen -- Terp LaursenI anledning af DOFs lokalafdeling i Århus amthar 25 års jubilæum i 1 997 er jeg blevet opfordrettilatskrive om, hvordan jeg har oplevetdemange år. Ettilbageblik må nødvendigvis byggepå nogle udpluk af oplevelser, som ikke erblevet glemtaf den eneelleranden grund. Detadmi n istrative foren i ngsarbe jde forbigås derimodi denne forbindelse.For at få den ornitologiske tidslinie på plads,skal vi mere end 25 år tilbage. | Østjylland, ogdet vil stort set sige nærmeste fuglelokaliteteromkring Arhus blev først mere systematisk besøgttraomkring 1960, hvor de første aktivefuglekiggere - vel en halv snes stykker - sådagens lys. Før den tid harvi kun haft få østjyskeornitologer som eksempelvis Thorvald Kjær ogVittrup Jensen som de mere kendte.Min baggrund| 1958, hvor jeg som 13-årig var buddreng,havde jeg efter et års opsparing fået råd til atkøbe min første, en flot sort 3x10 kikkert. Smilikke! Pavestolt med den på maven og Politikens"Fugle i Farver" begav jeg mig til Brabrandsøen.Senere på åretfik jeg et brunt kladdehæftetil at notere observationer i. Nu var jeg ikkemere kun fuglekikker, men ornitolog og klar tilat udforske naturen. Det hed heller ikke merefugletur, men at man tog på ekskursion. Joov,der var stil over det. Der var imidlertid 6t problem,som ikke var så ligetil at løse. For det atse på fugle blev dengang af del menneskerbetragtet som en interesse, der kun var forbeholdtde lidt sære måske lidt unormale personer,hvad det så dækkede over. Jeg har da ogsåofte gemt min kikkert under jakken, når enperson nærmede sig...... Man skulle jo nødigtstemples som en særling.På daværende tid var det nærmest utænkeligt,at ornitologer kunne få indflydelse, ja endog fålov at sidde til bords med de besluttendemiljøorganer. Lystfiskerne kunne man bedreforstå, for de kunne i det mindste fange noget,der kunne spises.Efter nogle meget aktive år i 1961 og1962oplevede jeg at mine fyldte notesbøger blevædtaf køer ved Norsminde Fjord. Ærgeligt ikkemiridst fordi så få gjorde notater dengang.I fritiden blev Feltornitologen læst med storinteresse og ikke uden misundelse over demange sjældne fuglearter, der blev set rundtom i landet. I starten var også jeg artsjæger oghavde sat det næsten uopnåelig mål at runde200 forskellige fuglearter, hvilket gav mig ret tilat gå med grønne gummistøvler! Det varornitologens statussymbol.16


' . "; :, i:-".*-/r-+ i '. ',fl-.r. : R\4i*,l-i,l| 1 960'erne oplevedevi bogen, "Europas Fugle"som nærmest en revolution på det ornitologiskefelt. Beskrivelser med illustrationer ogudbredelseskort af alle europæiske fuglearter,ungfugle- og fældningsdragter m.m. var nogethidtil næsten ukendtfor mange fuglefolk. Detvar biblen. Nu var det ikke lige så.lan atscore200 arter, i hvertfåld ikke omkringÅrhus - manmåtte længere væk.Turen gik ofte til Blåvand og nogle gange tilSønderjylland. Sidstnævnte sted ofte sammenmed Knud Pedersen, for han havde familiesom her kunne vise os rundt i blandt andetTinglev Mose. Min helt stor interesse for fugleblev va$ i 'l 964, hvor jeg om sommeren kørtemed to kammerater på knallert på fugle- ogfisketurtil Nordjylland. Detvar utrolig, hvadviså. Ved Uggerby A et par Hedehøge, der formentligtvar lokale ynglefugle. I Vejlerne så vibl.a. Hvidbrystet præstekrave, Sandterner,mængder af sortterner, Store kobbersnepperog hele 22 Skestorke i en flok. Det er måskeDM-rekord. Netop i 1964 havde arten ynglet iområdet. Med de oplevelser var jeg solgt somornitolog. Den 2.1 .1966 havde jeg med 193arter næsten nået målet. Min tid som rigtigartsjæger - (dyrkes dogendnu lidt i ny og næ, oghelst når ikke nogen ser det) - stoppede bratden 21.3. 1970. Den dagvarvi nogle stykker ibil, der skulle til Knudshovedhalvøen for at seen sneugle. Vi så ikke uglen, men fik derimoden kæmpebøde for at køre for stærkt. Jeg skalher undlade at fortælle min families reaktion.Det var og blev andre grene af ornitologien,som jeg siden hen har dyrket. Således fugletræk,småfugle, men især rovfugle og ikke mindstugler er som bekendt min store lidenskab.{\?%;'-"'En skrækkelig dagDanmarks første kendte træksted, Fornæs blevmålet for mange ture og ikke mindst takketvære den nye fuglebog, Europas Fugle. I denneforbindelse husker jeg særlig en noget uhyggeligoguforglemmelig dag. Jeg havde dengangenknallert ("det røde lyn" max. 30 km/time), somaltid blev brugt på "storturene". En meget koldmartsdag havde jeg aftalt at mødes med nogleornitologerved Fornæs kl.8.00. Så detvar medafgang hjemmefraførkl.5.00. Var man ornitologeller ikke! Uheldigvis blev der i løbet afnatten isslag så jeg kom først til Fornæs ca. kl.9.00 og var i øvrigS gået glip aten "ny arI",Lunde. Værre var, at da jeg nåede frem kunnejeg ica. 20 minutter ikke sige en lyd; tænderneklaprede og jeg rystede over hele kroppen afkulde. En mumlede: "Laursen er ved at dø afkulde". Hvordan jeg kom hjem, husker jegikke.


&\WvL"DAN SK ORNITgOLOGTSK TOR9NIN GÅr. Jøri;cnLaurser"ru.r ;iu,,t",'* ::fi812b4"-**"::**.\ * n",'r,*"_*r"J","'r',";T,': ef, ":*:"o?, ?r'lj;'.,rrrer\ :;TIT:T":: ^- 'ndoværeode' :' .;åtr;:::"*-,- "- y:;"::T""i:" i: "J, ;" "'"*':::ffiil';; ;-: 2vl'.'rii'"'*'"'"::i:'J:lT*:."'i:-:I-i::i1 j"-*J",T";"Deverr'lrjst$eddele:T"åJ """:å"1'o"'o"'""'1B


Købenåavndea g tt /t ,t6CFugletrækIperioden "opdagede" jegsammen med HenningEfgård Sletterhage på Helgenæs ogØerlHassensør ved Ebeltoft som hidtil ukendtetræksteder i Østjylland. Cjerrild Nordstrandviste sig nu også at være et fremragendefugletræksted. Peter Thomsen m.fl. fulgte opmed Moesgård iprimo 1970'erne. Vi havdepludselig fået flere træklokalitet i Østjylland,der siden har været flittigt besøgt og ofte ogsåfungeret som samlingssted for ornitologer.DANSK ORNITHOLOGISKFOR.ENINGlr.. Jørgi€a Leu.rsen;fi";t"*o""svei e6,J:;"frd;i".:rijår"T:tJ!,#:T-;r:J.{1.ned venfig btllen!.b.v./t', /4a_r_./ >^bllagr foroningens a.";.--


tt g jo tr o I o".oJøoi-C c.r t'c, +'4l1.^ooa '4oz-lF-r(9 _r_Rfa -r t4swXJ 3Ewåov.'&rY Z .oFI;1^*^-4, --)at-v ',__,aF]€{IØlTIHIElilQ'a at)Q)Eu*.-=å1,rffirr,^3jlo)0)?,ø,{Ia0ogoOrq,t(dL.gA]ooI:A) ;å oU)ac:.q :f,is3&'å. ,øUO;jAv.r.4C- q,(t) L. tr(1:atr'9q) 9a tU) :qlallJ io, foC.I:r ', r,' t* r,lU, g>as.i&5-vo l:& t & aU+z,a{ 5.) Er) .39 E, --ti O(riååorg0)tdj ;åoD .oø2 ;oa0os3Eøø€9å; :{+ _ssløto*tn g,f",9Ø rE q,I Q)l ,gto lg :snf&-lt d-dit + ?åii s9Q'øå@dCEr(t-!E iiå'tt (t)3€ v*' 'Ei Sslst o.>r:;3Æti,I:ii'(/)asxiåiåkto:lYl&oo)oE.v-l'D øtO6xd-tlJ{'ptr';.-:o6'-;;:;r g.?.i;AJ u^=^-.-,-'=


{.: {.{q-le;d p goqoS.s, otu'f 5!: r,i o-:36 r"føf,/!" ;l.q Å!qc. -øtqa ø &- ra*ø-! ^e*s+&c93t q f !A-Ca '^$;oi;øo;o^-oi å"" ': 'Jw ri 'to- *j a..:ø/r;l/cf,'^": ..- ^c ,-o ..qøt:.")*'-' :. ,s/0/** '*" tlos/!f,/ s/'o; ."i;vV** dl €'oto." -tj^9 " stø,, tl o-/3 "c/. ø' -o.rj*.-ffiswqaHq\hå;'


På træktederne har man flere steder foretagetkontinuerlige observationer over en lang årrække.Desværre har vi endnu ikke fået etablereten fuglestation i Østjylland, hvor Sletterhageog Cjerrild ellers synes oplagte steder.Brabrand Sø - det østjyske mekkaVi kan ikke komme uden om Brabrand Sø,hvorfra jeg lar over 1000 ekskursionsberetninger.For med sin bynære beliggenhedhar Brabrandsøen betydet meget for mangeøstjyske ornitologer. Indtil slutningen af1 960'erne betragter jeg søen som ret uberørt,med store våde enge med et rigt fugleliv medbl.a. en del ynglende Rødben og Viber. Bynkefuglog især Cul vipstjert var meget almindelig.Derimod var der hverken ynglende Sorthalsetlappedykker, R ørhøgeller Crågås. Det var ogsåide år Brabrandstien blevanla$og hvor Kirkeuglenendnu kunne ses i pilehegn i vestendenaf søen. Storken ynglede på KonstantinsborgCods og på Cjellerupgård nær Sølyst. Indtil1 970 ynglede døruglen i et dueslag på en gårdi Arslev og må have haft sin færden vedBrabrandsøen.I begyndelsen af 1 960'erne påbegyndte Hedeselskabetdræning og omlægnin!'af Århus Å ivestenden af Brabrand Sø (nu Årslev Engsø).Jeg husker en særlig aften, hvor jeg her va'r påtur sammen med Sigurd Rosendahlog iagttogde voldsomme opgravninger, kanaler og jordvolde.Pludselig så vi en Odder komme svømmende.Arten er så vidt vides ikke siden setmed sikkerhed ved søen.Sigurd Rosendahl rejste få år efter til Vestjyllandog andre tog over med ekskursioner tilbl.a. Brabrand Sø. Samtidig var vi nogle stykker,der underviste ifugle påAOF. Nu kom derflere nye ornitologer. På ture rund om søenkunne man ofte se en lille, lidt langhåretdrengmed fregner på næsen sidde på skrænten vedBrabrandstien ved Dødeåen og tegne Tinksmedeog Brushøns. Så man ham over skulderenblev man forbløffet over han evner somnaturtegner. Vi, noget ældre sagde ofte: "Hanskal noget blive til noget". Og det blev han, dengode Jens Cregersen. Allan Janniche har væreten anden stor ornitologisk kapacitet ved ikkemindst Brabrandsøen. Det enorme materialeAllan nu har indsamlet og delvist bearbejdet,vil jeg håbe bliver publiceret i bogform. Detkunne være en flot måde at markere DOFs 25års jubilæum, med en bog om de østjyskeornitologers mekka gennem mere end en menneskealder.Vi må ikke glemme at oprensningen af^ BrabrandSø og initiativer bag projekt ÅrslevEng;ø var ønsker i sin tid fremsat af lokaleornitologer.22


.: -:'.. l-';,,/ ..; ";.1" ."" i ,.., ,"'' i. ::i::!. !:f II \4,jrl ilEkskursionerSigurd Rosendahl var formentligt den førsteornitolog, der lavede DOF-ekkursioner i Østjylland(Kasted Mose, Brabrand Sø, NorsmindeFjord m.fl.) og har helt sikkert været med til atskabe adskillige ornitologer. Jeg husker særligen tur, der gik til Norsminde Fjord under ledelseaf Sigurd. Folk på turen gik og viskede tilhinanden om en meget sjælden fugl som deskulle ned ogseved Odderefterekskursionen.Da vi kom til P-pladsen ved kroen og skulletage afsked, kørte to biler fulde med ornitologermod O-dder og jeg som eneste person togbussen til Arhus. Ærgeligt at blive holdt udenfor.Men jegfik opklaret mysteriet. Man havdefundetden megetsjældne Ravn ynglende ienskov Rathlousdal. .l 960'ernes brug af miljøgiftevar ekstrem stor. DDT blev udlag i dødedyr til bekæmpelse af bl.a. rovfugle og ræve.Men det gik naturligvis også ud over en langrække andre dyr, herunder Ravnen, der nu kuntalte 5-10 par i hele landet. Så Ravnen var ensjælden fugl ligesom Skarven var et hit.Skagen blev sagenSkagen var ikke mere end lige opdage som etgodt fuglested. Siden har jeg besøgt Skagenmange gange. Etaf mine mere minderige besøgherfravård. 29.-31.5.1971, hvor.iegsammenmed Henning Elgård som nogle af de få ornitologeri området stod og så på fugletræk på denstore flagbakke. Ja, en situation, der er utænke-I ig i dag. Vi havde besøgt Skagen den 7 .5 .1971ogset 12 rovfuglearter i området med bl.a. LilleSkrigeørn, Sort glente og Hedehøg. Folk varmålløse da vi kom hjem og aflagde beretning.Den 29.5. 1971 var dognoeet særligt med over400 trækkende hvepsevåger, mange Lærkefalke,Aftenfalke, Hvid stork og Mosehornuglepå træk. Omkring middagstid fløj en stor rovfugl,der efter vores mening var en ung Kejserørnmod nord. I mere end et par timer så.vifuglen, der dog til vores fortrydelse trak sydpåsenere på dagen. Hvem ville tro på os? Coderåd var dyre. Om aftenen ringede vi til OliverLæssøe, der straks luge en ny DK-art og bebudedesin ankomsttil Flagbakken næste dag ca.kl. 12.00. Efter vores mening var heldet altidmed Læssøe, for han havde set så mangesjældne fuglearter. Nå, det var nok bare misundelse.Næste dag sad vi på Flagbakken ogspejdede efter Kejserørnen, jeg tror i 2,5-3timer. Da klokken nærmede sig tolv havde vihverken set ørn eller Læssøe. Pludselig, i storfart, kommer Læssøe i sin volvo. På vej op adstien til Flagbakken i færd med at udpakke fotoopdager vi lige over os Kejserørnen stå ogkredse sammen med to sorte storke. Det varsyn for guder. Jeg husker Læssøe sagde: "Detvar satans". Han fik taget nogle flotte billederogfuglen blevseneregodkendtaf SU. Man kansådiskutere, om detvaroseller Læssøe, dervarheldig. Vi mener nok det sidste.Ja, i 1 970'erne skete der for alvor noget - ogsåi Øs!/land. Jeg fandti 1970første ynglefund afPungmejse i Jylland i Kasted Mose. Sammested så jeg som også noget uforglemmeligt enrastende gammel aftenfalk han d.14.5.1972.Emborg Tange ved. Mossø besøgte vi meget,ligeså gælder Tåstrup Sø, hvor vi i øvrigt den9.6.197Oså 10 Sortterner og hørte en Savisan-0FfLnder OOr blev nye fugleblade til med flotlayout og farvebilleder, foredrag og ekskursionerblev øget betydeli$. Nu var det også muligtat dyrke særinteresser. DOF oprettede bl.a.rovfu gle-, terne- og vandstæregru ppen. Atlasperioden1970-74 var et stort DOF-projektmed Tommy Dybbro som ansvarlig leder.Mange nye folk kom til og sammen med garvedeornitologer blev der nu samarbe.jdet omet projekt med et klart sige og med et produkt- en atlasbog - til gavn for alle ornitologer. IZJ


denne periode fandt vi næsten 40 territoriermed toplærker i Arhus og forstæder.De østjyske ornitologer rejste nu længere vækfor at få nye fugleoplevelse, gældende såvel iind- som udland. Øerved Ebeltoft, Helgenæs,Cjerrild, Fornæs, Hessel Hede ved Crenå for atse Natravn, Bjerregrav Mose, Salten Lang;ø.Storture gik til Blåvand, Vejlerne ogtil østjyskeøer m.fl. Hamburger Hallig ørneturetil Skåne,Cetterøn ved Varberg var velbesøgte næreudenlandske ekskursionsmå|. Cetterøn blevbesøgt d. 29.-30.8. 1970 med følgende deltager:Finn Lund, Knud Pedersen, Jørn Vestergård,Erling Sørensen, lørgen johnsen, CeorgCuldvang Torben Sørensen, Bjarne Bertel,Torben Rasmussen, Henning Lykke Larsen,Flemming Christensen, Karsten Bjørnkjær,Svend og Karen Pedersen, Karsten Haug oglørgen Terp Laursen. Bortset fra FC og KB, derikke er her mere, er øvrige deltager stadig mereeller mindre aktive fuglefolk. Turen bød påfølgende sjeeldnere fuglearter: Fiskeørn 1 admed 2 juv., Vandrefalk l, der gav opvisning iflyveteknik, Dværgmåge, 1B arter vadefuglebl.a. Krumnæbbet ryle og Sandløber. EndvidereHedelærke, Skærpiber og Rødstrubet piber.Så der blev sat nogle krydser i fuglebogenved aftensbordet.Detvarogså en periode, hvorenhverornitologmed respekt for sig selv tog til Lapland i sinsommerferie blandt andet for at se ynglendeCråsisken (nu yngler arten i min nabohave).Hvad angår naturovergreb har den "grønnebølge" ikke sat sine store spor i landskabet.EU-tilskudsordninger har efterhånden nået etleje, hvor vort miljø mere styres udefra end afos selv.I dag får hver person, der er ansat i landbrugeti gennemsnit 200 000 kr. per år i tilskud.Ufatteligt. Vore ferske enge er ved helt at forsvinde,fordi mere landbrugsjord betyder merei tilskud. Sprøjtningoggødskning af markernefortsætter uhæmmet trods man i stigendeomfang ser nitrat i vort drikkevand. Hvem tørtage et ansvar?Lad os for en stund glæde os over og fejre aflokalafdelingen har eksisteret i 25 år. PeterLange skal her slunelig have en særlig ros ogtak, for det store arbejde han har udført somformand for lokalafdelingen. Det er vi mange,der kan skrive under på.Desværre kan vi ikke hvile os på laurbærrene,men måsefrem til, atvi ifællesskab må kæmpefor et bedre miljø. For der kommer.andre efterFremtidenTiden har ændret syn på mange ting, også tilornitologer. Deres indflydelse på naturforvaltninger gradvist øget, som er kommetnatur og fuglelivet til gode. Hurra for detl Ibetragtning af antal ornitologer i landet kan viikke være andet end tilfredse med denne udvikling.Tillykke DOF!Jørgen Terp Laursen1A


LokalrapporteriÅrhus amt izE årlPeter LangeMed den nyligt udkomne rapportFugle iÅrhusamt '1996, kan lokalrapporten i Arhus amtfejre sit 25 års jubilæum.Lidt historieDen første amtsrapport udkom i Søravnen 1.årg. nr. 1, 1973, og omfattede efteråret 1972.Rapporten med titlen "Efterårsrapport 1972fra Arhus amt" var forfattet af Peter Thomsen,Jorn Eskildsen ogJens Kirkeby, ogfyldte s sideri det første nummer af Søravnen. Der blevomtalt ca. 85 observationer. indsendt af i alt14 bidragydere.Forud for lokalrapporten i det første nummeraf Søravnen, var gået en række år med mereeller mindre strukturerede duolikerede "årsrapporler" fra Midtjylla nd 11 97 O-7 2l og" Arhusegnen"(ihvertfald i 1971), suppleret af sammendrag(landsdækkend e) i feltornitologen.En Arsrapport 1970. Midtjylland. forfattet afHans UIrik Skotte Møller & Kield Hansen betegnessomÅrsr apport no. 1 fiaOrnithologiskeUndersøgelser i Midtjylland, og blev fulgt op afihvertfald yderligere to årgange af samme type.Disse rapporter dækkede et ikke nærmeredefi neret område af Midtjylland, inclusive deleaf både Vejle- Ringkøbing- og Viborg amter, ogindeholdt tillige en del obs fra andre egne aflandet (Skagen, Blåvand etc.). Fra samme periodeforeligger nogle duplikerede rapportermed titlen "Arhusegnen, DOF observationsrapport,FO's rapportgrupper" sammenstilletaf Peter Thomsen. Også disse rapporter indeholder,udeover obs. fra Arhus amt, mængderaf iagttagelser fra mange andre egne af landet.Det er uvist hvornår udgivelsen af disse rapporterer startet.En rivende udviklingPræsentationen i lokalbladet sendt til alleamtets medlemmer førte hurti$ til en forøgetinteresse for at indsende materiale, og alleredefå år efter, i 1976, rundedes de 1000 obsÆr.Bidragyderantallet steg i samme periode tilover 45 ! (se figurerne).Herefter fulgte en årrække med stagnationeller svag nedgang i mængden af materiale.Hvad årsagen er hertil er uklart - muligvis skalårsagen findes i det faktum, at rapporterne enovergang udkom stærkt forsinkede, og mansamtidig gik over til duplikerede rapporter (fra2176), som kun udsendtes til bidragyderne.&,g"db""a


De du pl i kerede rapporter i A4-format fortsatteindtil 1980, hvor den første trykte og hæftederapport iA5-format så dagens lys. Denne markeredeet kraftigt spring fremad, både mht.antal bidragydere (for første gang over 501),omfanget af materiale samt det at man nu forførste gang omtalte næsten alle arter.i lokalrapporten.Hidtilvar kun de mere interessantearter blevet omtalt, hovedsageligt fordi materialetom de mere almindelige arter var entenhelt manglende eller meget tyndt.Samtidig sås de første tilløb til egentlige bearbejdningeraf materialet, i form af vurderingeraf arternes status og bestandsudvikling, samtoversi$er over flere år.Stilen var hermed lagt for rapporten som vikender den i dag. Udover mindre ændringer,såsom overgangen til limet ryg og navneskiftettil det mere informative og mundrette Fugle iArhus amt i 1982, er der ikke siden sket stØrreændringer i rapportens ydre.lndholdetTil gengæld er der løbende sket ret store ændringeri indholdet. Fra at have nævnt stort setsamtlige indsendte iagttagelser først i B0'erne,med to-bindsværket oå i alt 140 sider i 1981som kulmination, er der siden løbende sket etskift i retning af en langt større bearbejdning afdet indsendte materiale.En milepæl var indførelsen af faste statistiskeoplysninger med totaler, månedsfordelingerm.m. i 1986. | 1989 udkom den første rapportsom var lavet oå PC'er (WordPerfect tekstbehandling)men først i løbet af 90'erne gik manover til at sætte hele rapporten incl. figurer ogscannede tegninger, på PC. Hermed blev dersat punktum for mange års klippe-klistren forat få den endelige rapport færdig til tryk.DOF-basenHalvfemsernes store syvmileskridt i lokalrapportarbejdetvar. uden tvivl indførelsen afdatabasertil brugved bearbejdningen afde numeget store datamængder. Den første officielleDOF-database, programmeret i Dbase lllplus af Jakob Vestergaard & Co på Fyn, sådagens lys i 1 989, og i starten af90'erne fulgte2. generation i Paradox udviklet til projektFuglenes Danmark i 1993. Med indførelsen afdatabaserne blev det nu for første gang muligtat bearbejde de kæmpestore datamængder(op imod 40.000 obs. årligtl)og udtrække datapå tværs af tid og sted.I dag er vi så småt i gang med at tage 3.generation af database i brug, i form af KimBiledgaards Access-base lavet til Windows.FremtidenRapportgruppen vil i de kommende år fortsættearbejdet med at indsamle og bearbejdefeltorn itologernes observationer.Men forhåbenlig får vi også mulighed for atlægge flere og flere kræfter i at få samlet ogudgivet større oversi$er over fuglelivet i Arhusamt, baseret på en bearbejdning af de mangeårs data. Det første skridt i den retning er tageti form af indførslen af databaserne, det næstebliver at få de ældre data indtastet. Når det ersket bliver der forhåbenlig tid og overskud tilatudgive en samlet oversigt i bo$orm, f.eks.FugleiArhus amt eller Code fuplelokaliteter i Arhus26


Årgangtype' bidragt medarbs side/ obs5 anefenem llIOEI/Jetterår73'1974fi5n5fi6ut61Cn197819791W1S11$21BlSlrs51S1S/tsrs919S19S119@19S1991199519SSSDDDDTHTHTHTHTHTHIH]L .lL.lLlL'lL]LtlL]L]L't42645æ41434738ca.50ca.75ca,60ca,70ca.65ca.65æa1616't61@100€.'100ca.95ca.105Ji342n33710&1089'11'10121215171813.t716175 (45)8 (45)I (As)11 (A5)e (As)16 (45)23(45)11 (A4)15 (A4)20 (A4)26 (44)71(Æ)140(45)104 (As)104 (45)104(Æ)108(Æ)84 (45)e2(Æ)118(A5)1æ(45)118(Æ)108(Æ)e6 (A5)110(Æ)116(Æ)106 (45)ca.100ca.300ca.200ca.400>350??,l??,|2ca.æ.000ca,30.000ca.40.000ca.38.000ca.40.000æ.32.0004883s118s1241491431581@151alle?alw191ææ216amaleaIeal€anealealed€alealeale1:2:3:4.5.'Tabel: Ovenigt over lokalrapporter i,lrhus amt 1972-1996.Noter:type S= trykt i Sønvnen, D = duplikeretlfotokopierct rapPort, TH = tryK,hæftet rapport, TL = trykt og limet npporLantal bidragydere opgjort ud fra bidragyderlisten i rapporterneantalmedarbeidere ved npporte (mangelfulde oplysninger ved flere af detidlige npportet).sideantal incl- evt. indledende afsnit (i pilents an1ives format).antal obseNationer indsendt. For 1972-1976 er antal skønnet udfra sideantal,fot 1977-1990 kn iltallet ikke opgøræ, da ikke alle obs et nævnt ircpporErne, fra 1991 fremg* antal obs. af databasen (incl. gengangere).antal fudeartet omtalt særskilt i rapporten. Fra oB med 1986 omtales alleatter.Herunder en oversigt over samtlige udgivnelokalrapporter fra Arhus amt:197212: Lokalredaktørerne 1973: Efterårsrapport1972 fraÅrhus amt. Søravnen 1: 4-8.1973/1 : Lokalredaktørerne 1973: Lokalrapporten111-3016 1973. Søravnen 1: 53-60.197312: Culdvang, C., J. Laursen & P. Thomsen1974: Lokafrapporten 2:73.9øravnen 2:b-tJ.1974:Thorup, Ole (red.) 1975: Lokalrapport1 97 4. Søravnen 3 : 1 2-22.197511 Jacobsen, Peder 1975: Lokalrapport111-3016 1975. Søravnen 3: 67-75.'197512 Aagaard, Niels & P. Thomsen'1976:Lokafrapport 117-31112 1975. Søravnen 4:10-25.197611: Aagaard, Niels & P. Thomsen 1976:Lokalrapport 1/1-3016 1976. Søravnen 4: 52-74.27


"'"ttt-'',tl .l..;::::tt1:rLt-irriti:''.t ,.... i;:,'1976/2: Aagaard, Niels (red.) uden år: Lokalrapporten2176. DOF Arhus, 11 sider, dupl.1977: Aagaard, Niels & A. Janniche uden år:Lokalrapporten 1977. DOF Århus, 15 siderdupl.1978: Aagaard, Niels, C. J. Andersen & A.Janniche uden år: Lokalrapporten 1978. DOFArhus. 20 sider duol.1979 Høj, HansHenrik, H. Lykke-Larsen &J.Franck uden år: Lokalrapporten 1929. DOFArhus, 26 sider dupl.1 980: Aagaard, Niels & A. janniche (red.) udenår: Lokalrapporten 1980 Århus amt. DOF Århus,71 sider.1981: Rapportgruppen (red.) 1982: Lokalrapporten1981 del 1 & 2. DOF Århus, 140sider.1982: Aagaard, Niels (red.) uden år: Lokalrapporten1982. DOF Århus, 104 sider.1 991 : Lange, Peter (red.) uden år: Fugle i Århusamt 1991 . DOF, Århus. 108 sider.1 992: Lange, Peter (red.) uden år: Fugle i Århusamt 1992. DOF, Arhus. 96 sider.1993: Ettrup, Henning& P. Lange (red.) udenår: Fugle iÅrhus amt 1993. DOF, Århus, 110sider.1994: Ettrup, Henning & P. Lange (red.) udenår: Fugle i Arhus amt 1994. DOF, Århus, 1 16sider.1995: Ettrup, Henning (red.) uden år: Fugle iArhus amt 1995. DOF, Arhus, 106 sider.Er du interesseret i at erhverve en eller flere afde ældre årgange, så kontakt lokalafdelingen.Flere af årgangene haves stadig på lager (nogleer udsolgt).1983: Aagaard, Niels (red.) uden år: Lokalrapporten1983. DOF Århus, 104 sider.1984: Thomasen, Eigil (red.) 1985: Lokalrapporten1984. DOF Arhus, 104 sider.19B5: Thomasen, Eigil (red.) 1986: Lokalrapporten1985. DOF Århus, .l0B sider.1986: Thomasen, Eigil (red.) 1987: Lokalrapporten1986. DOF Arhus, 84 sider.1987: Thomasen, Eigil (red.) uden år: Fugle iArhus amt 1987. DOF, Arhus, 92 sider.1 9BB: Lange, Peter (red.) uden år: Fugle i Århusamt 1988. DOF, Århus, 1 1B sider.1 989: Lange, Peter (red.) uden år: Fugle i Århusamt 1989. DOF, Arhus, 120 sider.1 990: Lange, Peter: (red.) uden år: Fugle iÅrhusamt 1990. DOF, Arhus, 1 18 sider.2B


FRA FELTEN:MAJ, IUNr OG JULIOle lensen-Denne gang er der indsendt observationer frafølgende:Jens Bonde, Carsten Bruun, Niels Hannow,Kirsten Hedin (via Henning Ettrup), Arne BoLarsen, Frede Olsen, P.B.Petersen, PhillippeProvencal, Anders Thomsen og undertegnede.Lappedykkere, Hejrer, Storke, Gæsog Ænder:Toppet Lappedykker 32715 Mossø + 421317 Stubbe Sø + 2 ad. og7 juv.2517 YallumSø,Gråstrubet Lappedykker 2 2415 Pilbrodalen,Sorthalset Lappedykker 14 ad.og7 pull.9l7Dystrup 5ø, Fiskehejre 18 1Bl5 Stubbe Sø,Hvid Stork 1 5/6 Crund Fjord,Grågås25 2216 Alrø Poller + 2 2217 Døde A Enge, Bramgås32 trk. N 2615 Crenå Havn, Pibeand 4 2216Alrø PollerSkeand 1 par i parring 1Bl5 Stubbe Sø,Ederf ugl34 2216 Alrø Poller,Toppet Skalleslugerlog 1 ad og 6 juv. 2617 Kalø Slotsruin.Rovfugle:Hvepsevåge 1 2415 Brattin}sborg Skov + 1par 25l5 Stubbe Sø + 1 916 Randers Fjord, RødGlente 1 1115 og 2515 Dystrup Sø + 1 2515Stubbe Sø + 1 30/5 Drastrup + 1 fou. 2Bl7Løgten Station, Rørhø91 ? 1Bl5 Kolindsund +1 ? 3/6 Bjerregrav Mose + 1 917 Dystrup Sø +1 2217 3-Broer + 1 ?.22/7 Brabrand Sø, Fiskewn1816 Crund Fjord + 1 10/6 Thorsaget + 2ad. 2 0/7 Stu bbe Sø, Lærkefal k 1 z. 28 I 5 9tøv ringgårdKlosterpark + 'l 316 Bjerregrav Mose.


Traner og Vadefugle:Trane 1 19i5 Vesborg, Strandskade'l 1 5i 5 Mudder M arens Ø+ 1 0 1 5/5 Treskelbakkeholm oeLemospold + 63 2216 Alrø Po[ler + 42617 Kalø Slotsruin,Klyde100 15/5 Treskelbakkeholm ogLemospold + 3 2216 Akø Poller,Stor Præstekrave B 2617 KaløSlotsruin, Hjejle 3 2617 KaløSlotsruin, Vibe 25 1Bl5 Kolindsund+ 17 2216 Alrø Poller + 302217 Døde A Enge + 24 2617Kalø Slotsruin, Skovsneppe 1 B/5 Brattingsborg Skiv + 1 2Bl5Medkær, Stor Regnspove 1 25l6 Crund Fiord, Rødben 201515Treskelbakkeholm ogLemospold + 9 2216 Alrø Poller,Hvidkfire 2 2617 Kalø Slotsruin,Mudderklire 6 19/5 Vesborg +5-1O 2217 Brabrand Sø + 1 2617Kalø Slotsruin.Måger og Terner:Hættemåge 860 15/5 MudderMarens Ø + B4oo 15/5 Treskelbakkeholmog Lemospold,Sølvmåge224 15/5 Treskelbakkeholmog Lemospold, Fjordterne5 15/5 Mudder Marens Ø + 1015/5 Treskelbakkeholm ogLemospold + 1 par 3/6 BjerregravMose + 1 2217 BrabrandSø, Havterne 1 50 1 5/5 Treskelbakkeholmog Lemospold + 52216 AlrøPoller.Duer, Gøg, Ugler, Spætterog Svaler:Hufdue 2 9/6 Stubbe Sø, Cøg11Bl5 Kolindsund + 1 2415 Plbrodalen+ 1 3/6 Salten Langsø,Natugle2 par med 5 unger 1 4/5ttl 2016 Crenå Plantage, Skovhornuglel14l5 Crenå Plantage,Stor Flagspætte'l 4/5 Koed Skov+ Rede rned unger 2Bl5 Ringsø,Sanglærke 29 1 B/5 Kolindsuno,30


Digesvale BO 2515 Stubbe Sø + 25 1716Clesborg + 71 2617 Kalø Slotsruin, Landsvaleca.2OO0 2515 over Stubbe Sø, Bysvalel 60 25l5 Stubbe Sø.Drosselfugle og Sangere:Naftergaf 2 sy. 1915 Vesborg + 1 sy. 2415Pilbrodalen, Rødhals 21 B/5 Stubbe Sø, Husrødstjert1 par 1 0/5 til 1/5 Crenå Havn * 1 par10/5 til 1S16 Crenå By + 2 2515 Studstrup,Rødstjert 1 4/5 Koed Skov + 1 B/5 BrattingsborgSkov, Sangdrossel 2 4l5Koed Skov + 11Bl5 Kolindsund + 12815 Medkær, Drosselrørsangerl25l5 Medkær,Munk1 2 syngende?? 1 5/6 Stubbe sø.Fluesnappere, Mejser, Træløbere ogTornskader:Broget Fluesnapper 6 ynglepar 2216 StubbeSø, Haf emejse 2 ad. og 3 pull. 2216 BrattingsborgSkov, Spætmejsel 4/5 Koed Skov + 1 'l B/5 Kolindsund,Træløber 6 Bl 5 Stubbe Sø, RødryggetTornskade2 parynglende 1 B/5 StubbeSø + 5 ?.? 19/5 Vesborg + 1 ?.26/7 ClatvedStrand.Kragefugle, Finker og Værlinger:Ravn 1 og 1 på rede 4/5 Koed Skov + 1 B/5 og1 0/5 BrattingsborgSkov,Cråsisken2 4/5 KoedS kov, Lille Kors næb B 24 I 5 B rattingsborg Skov+ 32 i flok 1916 Crenå Plantage, Karmindompap1 sy. 2215 Sælvig + 2 sy. 2415 lssehoved(det er råpporteret at den ene var gul istedet for karminrød) + 514/6 BrattingsborgSkov, Dompap 7 415 Koed Skov + 1 B/5Brattingsborg Skov ^+2 2217 3-Brcer, Rørspurvl2217 Døde Å Enge,Kornværling2lBl5 Kolindsund.Næste periodes observationer, dVs. august,september og okober indsendes i første uge afnovember - senest B. november. Noter alleredenu datoen i din kalender. så du husker atindsende! Vil du være sikker på at observationernekommer med sendes de til undertegnedepå adressen Torshøjvænget 54, Kolt, 8361Hasselager. Observationer kan også ringes indpå tlf. 8628 s614.Ole JensenDog... bedre sent end aldrig!Vi er begyndt at få observationer via voresmailadresse, soravn@square-one.dk. Pågrund af tekniske problemer er nogle af disseikke kommet med i sidste nummers Fra Felten,så for fuldstændighedens skyld følger de her idatoorden. Oplysningerne er indsendt af PoulErik Østergaard.Afleveringsfristen er ellers den samme pr. emailsom pr. snail mail, og observationerne gårderefter videre til Ole.Anne/rse Skov16/2: Strandskadel , storspove 1, Norsmindefjord.2212:Yibe 1, samme sted.1/3: Stor præstekrave 1, samme ited.9/3: Rørspurv 1 sy, ravn 1 , vibe 50, strandskade4, rødben 2, samme sted.9/3: Sortmejse sy, jernspurv sy., Ebeltoft1 1/3: Hvid vipstjert 1, Beder/Byagervej'14l3: Sangdrossel sy., Malling Østerskov31/3: Cransanger 1 sy., Cåsehaven/Arhus1214: Rød glente 1, Ørsted1214: Fiskeørn, trækkende mod N., Ryderne/Udbyhøj1314: Blåkærhøg t hun, silkehale'lB, Akø1Bl4: Husrødstjert 1 sy, ArhusÆpanien2614:Cråstr. og lille lappedykker i Rugård Sø,samme dag og sted 1 rød glente.2614: De f ørste svaler ved Stubbe Sø, 3 landsvalerog 2 bysvaler.Så sent som B/5 er der set 1 nødekrige i en havei Hornslet, den har holdt til i området i vinter.31


llUlTnfr+,,Kortogtodt" er en ny rubrik i Søravnen.Hervilvi gerne bringe korte indlæg iagftagelser,synspunkter og historier som bør kommeetstøne publikum til gode.I disse dage (medio .juni) har vistor fornøjelse af at iagttage enCrønbenet Rørhønes heroiskekamp mod slamsugere og gravkøeri Tilst gadekær. I sidste ugeblev alt vand suget op og slam ogsivbevoksning fjernet. Torsdagaften for rørhønen rundt for atbygge en ,,nødrede" til sine Iunger midt ude i ,,det sorte hul".som for tiden udgør Tilst gadekær.Tilsyneladende klarer de sig fint.Kan godt lide at rende rundt imudderet og fouragere. Savnertilsyneladende ikke vandet..Poul BoldsenTilstJo. De fiernsynsgale tyrkerduet FIK to unger på antennen.Vi opdagede dem mandag den 2. juni, da vi kom hjem fra en wækendtur.De havde overskidt hele svalegangen.I løbt af ugen begyndte de at flyve lidt rundt på tagbjælkerne og fredag moryen var de fløjet fta reden.Da jeg ikke ille risikere at få et kuld merc vippede jeg reden ned.Og det var så deL....Poul Boldsen. Tilst32


Juniorsidener din. Brug den.Her kan unge medlemmerkomme i kontaktmed gamle.Man regnes for "gammel",hvis man har kørekort og bil- eller adgang til at låne en.ldeen er, at de juniormedlemmer,der gerne vil tagesmed på fugletur sender deresnavn og adresse til mig,og så sætter vi den på listenher på Juniorsiden.De "gamle" opfordres til atkontakte juniorerne på listen,når de tager på tur og måskekØrer forbi i nærheden.Hvis dr gerne vil med pålisten, så skriv eller ring tilmig!Lars P. JohanssonBalevei 10, OmmestrupTIf. 86 37 78 41


ANMELDELSERDen danske kyst er den naturligste natur vi hari dag. Den lader sig ikke tæmme. Blandt andetderfor er kysten etsærdeles populært udflugtsmå1.-Træ fra danske skoveAf Jefte BaapeNafur og Museum nr.2, 1997lJ dgivet af Naturhistorisk M useu m, ÅrhusT|f.8612 9777, Fax. 8613 0882Abonnement 1997 (4 hæfter) kr. I3S,-Hæftet beretter om de danske skoves historie,om nåle- og løvskovs fordeling i landet og omejerforholdet til skovene. Faktisk er sMrstedelenafde danske skove privatejede.Træernes vækst og veddets opbygninganskueliggøres i gode tegninger og fotos, bl.a.store forstørrelser, der viser cellernes strukur ived fra nåletræ og løvtræ.Fra Århus amt erder grundig omtale af RandersJette Baagøe er leder af Dansk Jagt- og Fjords munding Cjerrild Nordstrand/Fornæs,Skovbrugsmuseum i Hørsholm. Hendes ærinde Clatved Strand/Jernhatten, Kalø-området,med hæftet er først og fremmest at udbredeMoesgård/Norsminde og Nordsamsø. Herudkendskabettil træ som materiale, at fortælle . over er der kortere omtaler af yderligere 6om veddets tekniske egenskaber og dets anvendelsesmuligheder.kystlokaliteter i amtet.(H i p f r a pressernedde/e I se f ra N atu rh i sto ri s kMuseum)Otto Trap HansenNy bog om Danmarks kysterDanmarl


frNNONlERBogværk til salg,,Nordens fugle i farver"i 7 meget smukke læderhind,Odense, 1963.Redaktør: Niels BlædelIndledning ved Hans HartvigSeedorfHovedfotograf : Frank WenzelVærket sælges for 950,- kroner.Jørgen AntonsenTlf.8627 5171Tidsskrifter til salg,,Dansk Ornitologisk Foreni ngs Tidskrift", årg. 1 97 2-1996.,,Feltornitologen", årg.1972-1980.,,\øravnen", 1trg. 1973-1996.Tlf. 8626 3919ledige pladser i lokalafdelingenslæsekreds!Lokalafdelingens læsekreds har nu fungeret itre år. Læsekredsen fungerer på den måde, aten tidsskriftpakke rundsendes blandt deltagerneca. 6n gang månedligt (1 0-1 2 pakker pr.år). Deltagerne må beholde pakken i 6n uge,hvor man må nå at laese/gennemse de typisk 5-6 blade og tidsskrifter.Flg. tidsskrifter rundsendes i øjeblikket:I Vår Fågelvårld '10 nr./år (svensk)I Anser 4 nr./år (svensk)IIIFåglar på Våstkysten 4 nr./år (svensk)Birdwatch Magazine 11 nr.lår (engelsk;Svingfjeren, Sandeviften, Hjejlen, Ridenog Pica, alle danske DOF-lokalblade... desuden uregelmæssigenkelteandre blade,når de skønnes af interesse.Det koster 4O kr.lår at deltage i læsekredsen,hertil skal lægges porto (typisk 19 kr./pakke) tilatvideresende bladpakkerne, i de tilfaelde hvorde ikke kan afleveres personligt.I øjeblikket er der plads til enkelte nye deltagerei læsekredsen, så har du et ønske om atblive holdt bedre orienteret om nyt fra ind- ogudland, så kontakt undertegnede.Peter LangeJeksenvej 1 08, 8464 Caltentlf.: 86 95 03 4135


KATENDERTorsdag 2.1O.Mødested:Foredragsholder:Søndat 5.1oMødested:Ledere:Søndat 12,rOMødested:Leder:Søndag l2.lOMødested:Leder:Fre. 17. - søn. 19,10Mødested:Ledere:forsdag 3O.lOMødested:Foredragsholder:oCærdesangeren"Sølys! kl. 19.30Inger KlitInger Klit har lavet en spændende biologi-speciale om gærdisangeren,men også andre fuglearter indgår i foredraget. Arr. isam. men ØBF.Mossø of KlostermølleRy station kl. 09.00Jgrgen Keis, Jens Kirkeby, Claus MadsenFugletur til KolindsundFannerup Sluse kl. 09.00Lars P. JohanssonVi prøver at finde de store flokke af rastende hjejler og vibersammen med de første overvintrende rovfugle såsom blåkærhøg, musvåge og {eldvåge. Varighed ca. 3 timer. Arr. isam. med Amtet.Løvfaldstur og efterårets fuglelivP-pladsen ved Kvickly, Søtorve! Silkeborg kl. 15.00Bo Ryge SørensenMulighed for 3 spættearter, huldue, ravn, nøddekrite, duehøgm.fl. Vi ser sortspætten går til ro i sit hultræ. Yarighed ca.21/ztimer. Arr. i sam. med DN.Ungdomslejr til Rømøvandrerhjemmet i Havneby pA Rømø kl. 1 8-20 d. 17.1OLars P. Johansson og Ame Bo LarsenTag med til Vadehavet og få en uforglemmelig oplevelse afdette enestående område. Eare ved Rømødæmningen kan dervære 2.000 strandskader, 600 klyder, 20.000 alm. ryler, 250storspover, 400 rødben, 10.000 hjejler, 2.00O strandhjejler og100 sandløbere. Vi skal også se på bramgæs, knortegæs,grågæs, pibeænd.er, krikænder, spidsænder, blå kærhøg,mosehornugle og meget mere rundt pÅRømø. Vi skal bo påvandrerhjemmet i Havneby på sydøen. Pris: kr. 1 75 forungdomsmedlemmer, kr. 225 for wrige. Tilmelding foretagesved at indbetale beløbet på giro 5 51 09 61, DOF-Arhus,Cjellerupvej 111, 8220 Brabrand senest d. 1.10. Ring til Lars(86 37 78 41) for tilmelding og yderligere oplysninger.,,Himalaya"Naturhistorisk Museum auditorium kl. 19.30Jan TøttrupVi[ du opleve ukendt og uberørt natur med et eneståendedyreliv i svimlendehøjder, så reserv6r denne aften til nogle37


uforglemmelige naturoplevelser. Jan Tøttrup vil fortælle ogvise dias fra stder, hvor kun få menneskerhar været. Vi tagerogså til det nordlige lavland, Indien, Nepal og Pakistan (næsehorn,tiger, bøfler, ørne og gribbe). Foredraget er også krydretmed kulturelle indslag. Arr. i sam. med ØBF. Billetter veddøren: 20 kr for ikke-medlemmer af DOFIØBi.Søndag 2,11Mødested:Ledere:Søndag 9.11Mødested:Leder:firsdag 25.11Søndag 7.12Mødested:Ledere:Tirsdag 9.12Mødested:Mossø og KlostermølleRy station kl. 09.00.lørgen Keis, Jens Kirkeby, Claus MadsenFugletur til Fornæs fyrVed furet kl. 09.00Lars P. JohanssonPå denne tid ligger der store mængder alkefugle, sortænderog ederfugle ude for kysten. Endvidere håber vi på træk afIommer og gæs samt rastende småfugle. Turen varer ca. 3timer. Arr. i sam. med Amtet.Medlemsmøde på Sølyst kl, tg.JO- især for nye medlemmer og dig der aldrig har været til mødelør.Medlemmer af lokalbestyrelsen fortæller og viser lysbillederom DOF, foreningens arbejde, fuglene, fuglefodring og hvorfindes de gode fuglelokaliteter i Østjylland?Mødet er især henvendt til dig, der er ny i foreningen, og allejer, som vi aldrig ser til møderne. Mød op til en uformel aften,hvor du kan få tips og gode råd til din hobby.Mossø og KlostermølleRy station kl. 09.00Jørgen Keis, Jens Kirkeby, Claus MadsenJulemødeSølyst Brabrand kl. 19.30Kom med dine fugleoplevelser og billeder fra årets Iøb tilår eb hedste j u letilbu d.Medbring gerne feriebilleder ogleller billeder fra året der ergået, så vi kan få gode ideer til nye lokaliteter i både ind- ogudland.Lokalafdelingen er traditionen tro vært med masser af gloggog småkager, kaffe og the. Øl og vand kan købes.'Mød op til en hyggelig aften på dette årets sidste møde!3B


ADRESSER OG KONTAKTPERSONERBestyrelsen:Kontaktpersoner:Peter Lange (formand)Jeksenve.l '1088464 CaltenTlf. 8G 9s 03 4iJens Bonde Poulsen (kasserer)Hevringvej 24, Hevring8950 ØrstedTlf. 86 48 82 75 I 40 59 82 75Bjarne CollesCjellerupvej i118220 BrabrandTlf. 86 2s 04 43Ole JensenTorshøjvænget 54, Kolt8361 HasselagerTlf. 86 28 s6 14Lars P. JohanssonBalevel .1 0, C)mmestrup8544 Mørkerlf.86 37 78 41Christian JordansenTornebakken 758240 RisskovTif.86 21 33 s0Arne Bo LarsenAxel Munchsvej 67855O RyomgårdSteen Cert LarsenCrøfthøjparken 161, 10. mf.8260 Viby lTIf. 85 28 50 05Nick WrigleyBakkegårdsvej 438240 RisskovTlf. 86 21 49 85Fredningsudvalget:Svend Mgller JensenHolmelundsvej 29, Søften8382 HinnerupTlf. 86 98 6s 03M ed I e m s regi stre r i n ge n :Lars P. Johansson(Se bestyrelsen)Lokal itets regi stre r i ngen :Dansk Oinitologisk Foreni ngLokalafdelingen i Arhus AmtCjellerupvej 1118220 BrabrandRapportgruppen:Henning EttrupUdgården 6, Lading8471 SabroTlf. 86 94 96 06Randersgruppen:Claus ElkjærMågevej 78870 LangåTlf. 86 45 78 03Rovfuglegruppen:Svend Møller Jensen(fu FredningsudvalgeOF u gl e regi st re r i n gsgr u p pe n :Ole Jensen(Se bestyrelsen)Skovgruppen:Bo Ryge SørensenSøholtAl16 268600 Silkeborgrlf.86 81 2s 73Søhøjlandsgruppen:Bo Ryge Sørensen(Se Skovgruppen)39


Købforsikringerhos nog€h,der harforstand påDeres penge.

More magazines by this user
Similar magazines