Beregning af bygningers varmetab

frinet.dk

Beregning af bygningers varmetab

DS 418 – Beregninger af bygningers varmetab – 7. udgaveHøringsudgave0. Forord ............................................................................................................................................. 50.1 Reglernes ikrafttræden ............................................................................................................... 50.2 Overgangsbestemmelser ............................................................................................................. 50.3 Normative referencer .................................................................................................................. 5COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX1. Indledning ....................................................................................................................................... 61.1 Anvendte begreber ......................................................................................................................... 72. Dimensionerende temperaturer .................................................................................................. 112.1 Dimensionerende indetemperatur............................................................................................. 112.2 Dimensionerende udetemperaturer ........................................................................................... 122.3 Andre dimensionerende temperaturer ...................................................................................... 123. Beregning af transmissionstab .................................................................................................... 133.1 Transmissionstab gennem ydervægge, tage, vinduer og yderdøre ........................................... 133.2 Transmissionstab gennem terrændæk, kældergulve og kældervægge ..................................... 133.3 Transmission gennem skillevægge, etageadskillelser og kælderdæk ...................................... 133.4 Transmissionstab gennem samlingen omkring vinduer og døre .............................................. 133.5 Transmissionstab gennem ydervægsfundamenter omkring terrændæk ................................... 143.6 Beregning af transmissionsarealer ............................................................................................ 143.7 Beregning af længden af de lineære kuldebroer ....................................................................... 164. Beregning af ventilationstab .......................................................................................................... 184.1 Ventilationstab......................................................................................................................... 184.2 Naturlig ventilation................................................................................................................... 184.3 Mekanisk udsugning................................................................................................................. 184.4 Andre mekaniske ventilationssystemer .................................................................................... 195. Beregning af det samlede varmetab ........................................................................................... 215.1 Varmetab for et rum og for en bygning .................................................................................... 215.2 Beregning af transmissionstab.................................................................................................. 216. Beregning af transmissionskoefficient ....................................................................................... 226.1 Transmissionskoefficient og isolans ........................................................................................ 226.2 Overgangsisolans...................................................................................................................... 226.3 Isolans for materialelag ............................................................................................................ 226.4 Isolans for luftfyldte hulrum..................................................................................................... 236.4.1 Ikke ventileret hulrum ........................................................................................................ 236.4.2 Svagt ventileret hulrum ...................................................................................................... 246.4.3 Ventileret hulrum ............................................................................................................... 246.4.4 Ikke ventileret hulrum med reflekterende flader ............................................................... 256.5 Ventilerede loftrum .................................................................................................................. 256.6 Konstruktioner med inhomogene materialelag ........................................................................ 256.7 Konstruktioner med kuldebroer................................................................................................ 266.7.1 Murbindere ........................................................................................................................ 276.7.2 Udmuringer og ribber ........................................................................................................ 276.7.3 Spring i isoleringsplan ....................................................................................................... 286.7.4 Tyndpladeprofiler i skeletvægge ....................................................................................... 291


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX6.7.5 Skillevægsfundamenter ...................................................................................................... 296.7.6 Andre gennembrydninger .................................................................................................. 306.8 Vinduer, yderdøre m.v.............................................................................................................. 326.8.1 Beregning af U-værdi ........................................................................................................ 326.8.1.1 Bestemmelse af transmissionsarealer (A) og længder (l) ............................................ 326.8.1.2 Bestemmelse af transmissionskoefficienter (U) ......................................................... 336.8.1.3 Bestemmelse af (Ψ) ................................................................................................... 356.8.2 Andre metoder til bestemmelse af transmissionskoefficienter .......................................... 356.8.3 Andre figurer og tabeller til bestemmelse af U ..................................................................... 366.9 Terrændæk, kældergulve og kældervægge mod jord ............................................................... 376.10 Betonsandwichelementer........................................................................................................ 386.11 Kileformet isolering. Beregning af U-værdi ........................................................................... 386.12 Samlinger omkring vinduer og døre ....................................................................................... 406.12.1 Linjetab Ψ sa i W/mK for samlinger omkring vinduer og døre i hule vægge ................... 406.12.2 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring vinduer og døre i isolerede træskeletvægge med .. 436.12.3 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring vinduer og døre ud for tyndpladeprofiler af .......... 44metalliske materialer i isolerede skeletvægge med let beklædning eller skalmur ...................... 446.12.4 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring ovenlys og tagvinduer inklusive inddækning ogkarmopbygning ........................................................................................................................... 446.12.5 Linjetab Ψ k for samlingen mellem vinduer/døre og fundamenter ................................... 466.13 Fundamenter............................................................................................................................ 476.13.1 Ydervægsfundamenter ved terrændæk ............................................................................. 476.13.2 Linjetabskoefficienter for fundamenter under døre og vinduespartier ............................. 536.13.3 Kælderydervægsfundamenter ........................................................................................... 556.14 Kulderoer ved hjørner ......................................................................................................... 567. Materialers isolans og varmeledningsevne ................................................................................ 577.1 Indledning ................................................................................................................................. 577.2 Grundlag for fastsættelse af isolans og varmeledningsevne .................................................... 577.2.1 Deklarerede værdier ........................................................................................................... 577.2.2 Design værdier ................................................................................................................... 577.2.3 Særlige forudsætninger ...................................................................................................... 58Anneks A (Normativt) ....................................................................................................................... 60Korrektion af transmissionskoefficienten ...................................................................................... 60A.1 Generelt ................................................................................................................................... 60A.2 Korrektion for luftspalter i isoleringen .................................................................................... 60A.2.1 Luftspalter på tværs af hele isoleringslaget ...................................................................... 60A.2.2 Luftcirkulation på den varme side af isoleringen ............................................................. 61A.2.3 Eksempler ............................................................................................................................. 61A 3 Korrektion for bindere ............................................................................................................. 62A. 4 Korrektion for regn på omvendt tag ....................................................................................... 62A.4.1 Generelt ............................................................................................................................. 62A.4.2 Symbol er og enheder ....................................................................................................... 63A.4.3 Korrektion af tagkonstruktionens transmissionskoefficient for den regnmængde der løbermellem isoleringen og den vandtætte membran ............................................................................. 63A.4.4 Korrektion af varmeledningsevnen ................................................................................... 63Anneks B (Normativt) ....................................................................................................................... 64Bestemmelse af linjetab for kuldebroer i konstruktioner ............................................................ 642


Anneks C (normativt) ........................................................................................................................ 65Bestemmelse af linjetab for samlinger omkring vinduer og døre ............................................... 65C.1 Vinduer og døre i facaden monteret i lige fals ........................................................................ 65C.2 Vinduer og døre i facaden – montering i forskudt fals ............................................................ 65C.3 Vinduer og døre ved fundament .............................................................................................. 67C.4 Ovenlys og tagvinduer ............................................................................................................. 69COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXAnneks D (Normativt) ....................................................................................................................... 72Bestemmelse af linjetab for ydervægsfundamenter ...................................................................... 72D.1 Bestemmelse af linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændæk ........................................ 72D.1.1 Samlet to-dimensional varmestrøm .................................................................................. 73D.1.2 Én-dimensional varmestrøm gennem ydervæg og terrændæk .......................................... 74D.2 fundamenter under døre og vinduespartier ved terrændæk ..................................................... 75D.3 Kælderydervægsfundamenter .................................................................................................. 78Anneks E (Normativt) ....................................................................................................................... 79Kontrolregler for ikke CE-mærkede varmeisoleringsprodukter ................................................ 79Anneks F (Normativt) ....................................................................................................................... 81Designværdier for tegl, beton og andre byggematerialer. ............................................................ 81Anneks G (Informativt) ..................................................................................................................... 86Designværdier til beregninger af eksisterende konstruktioner i forbindelse med ombygning ogrenovering ......................................................................................................................................... 86Anneks H (Normativt)....................................................................................................................... 87Detaljeret beregningsprocedure for den samlede U-værdi for ovenlys ...................................... 87Anneks I (informativt)....................................................................................................................... 89Linjetab for samlingen mellem rude og enten ramme/karm eller sprosse ................................. 89Anneks J (Informativt) ...................................................................................................................... 91Beregningseksempel - Eksisterende bygning med vindue med tolags energirude ..................... 91Anneks K (Informativt) ..................................................................................................................... 92Betonsandwichelementer - Beregningseksempel........................................................................... 92Anneks L (Informativt) ..................................................................................................................... 95Standarder og forslag til standarder .............................................................................................. 953


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXAnneks M (informativt) .................................................................................................................... 97Beregningseksempel - DS 418 ......................................................................................................... 97M.1 - Transmissionsarealer og længder af linjetab ............................................................................ 98M.2 Transmissionskoefficienter......................................................................................................... 99M.2.1 Ydervæg ............................................................................................................................... 99M.2.2 Samlinger omkring vinduer og døre .................................................................................. 101M.2.3 Vinduer og døre ................................................................................................................. 102M.2.4 Terrændæk ......................................................................................................................... 102M.2.5 Fundament ......................................................................................................................... 103M.2.6 Loft og tag .......................................................................................................................... 103M.2.7 Lysskakter i forbindelse med tagvinduer ........................................................................... 104M.2.8 Samlinger omkring tagvinduer .......................................................................................... 104M.3 Varmetab .................................................................................................................................. 104Anneks N (normativt) ...................................................................................................................... 106Kuldebroer ved hjørner ................................................................................................................. 106N.1 Lodrette ydervægssamlinger ................................................................................................. 106N 1.1 Generelt ........................................................................................................................... 106N.1.2 for retvinklede hjørner ................................................................................................... 106N.1.3 Ikke-retvinklede hjørner ................................................................................................. 108N.2 Væg-tag samling .................................................................................................................... 109N.2.1 Ydervæg og vandret loft ................................................................................................. 109N.2.2 Skråloft og ydervæg ........................................................................................................ 112N.3 Murkrone ............................................................................................................................... 113N.4 Lodret lejlighedsskel/loft ....................................................................................................... 114N.5 Eksempel ............................................................................................................................... 115N.6 Geometri og varmeledningsevne ........................................................................................... 116Anneks O (informativt) ................................................................................................................... 117Bestemmelse af transmissionskoefficienten U g for ruder i eksisterende byggeri ..................... 1174


0. ForordDenne 7. udgave af DS 418 erstatter DS 418, 6. udgave:2003 med tilhørende tillæg 1 (DS 418Till.1:2005) og tillæg 2 (DS 418 Till.2:2008) samt rettelsesblad 1 (DS 418 Ret.1:2003).DS 418 er en del af den danske byggelovgivning og står som sådan over de europæiske og internationalestandarder, bortset fra, hvor der er henvist til disse standarder.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX0.1 Reglernes ikrafttræden7. udgave træder i kraft den 1.xx.20110.2 OvergangsbestemmelserOvergangsperioden for brug af 6. udgave af DS 418:2003 samt tillæg og rettelsesblade udløber denxxxxxxxx.2011. Indtil da kan projekter udføres enten efter DS 418:2003 samt tillæg 1 og 2 og rettelsesblade,eller efter 7. udgave DS 418. Efter overgangsperiodens udløb gælder alene teksten i7. udgave.0.3 Normative referencerNedenfor er nævnt standarder, der er henvist til i DS 418. Det er kun de dele af standarderne, der refererestil, der er normative. I anneks L er anført betegnelsen på standarderne.Alm. standarderDS 469DS/EN 673DS/EN 823DS/EN 1520DS/EN 1745DS/EN 1873DS/EN 12412-2DS/EN 14351-1DS/EN 14963DS/EN ISO 8990DS/EN ISO 6946DS/EN ISO 7345DS/EN ISO 9251DS/EN ISO 9288DS/EN ISO 10077-1DS/EN ISO 10077-2DS/EN ISO 10211DS/EN ISO 10456DS/EN 12524DS/EN ISO 12567-1DS/EN ISO 12567-2DS/EN ISO 13789DS/EN ISO 14683ISO 12491ProduktstandarderDS/EN 13162DS/EN 13163DS/EN 13164DS/EN 13165DS/EN 13166DS/EN 13167DS/EN 13168DS/EN 13169DS/EN 13170DS/EN 13171DS/EN 13172DS/EN 14063 – 1prEN 14063-2DS/EN 14064-1DS/EN 14064-2I anneks L er ligeledes anført en liste over andre standarder og forslag til standarder, der har relevansfor beregning af bygningers varmetab.5


1. IndledningBeregningsreglerne tilsigter opnåelse af ensartethed ved bestemmelse af bygningsdeles isolansog bygningers varmetab under danske klimabetingelser bl.a. i relation til Bygningsreglementetsenergibestemmelser.Det er brugerens ansvar at Bygningsreglementets krav er opfyldt. Der kan forekomme tabelværdieri DS 418, der ikke opfylder disse krav. Sådanne værdier kan kun anvendes i forbindelsemed eksisterende konstruktioner.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXReglerne giver anvisning på beregning af bygningsdeles transmissionskoefficient U til bedømmelseaf bygningsdelenes varmeisoleringsevne.U-værdier baseres på udformningen og dimensionerne af konkrete konstruktioner.Det forudsættes, at konstruktioner og sammensatte bygningsdele er korrekt opbygget bl.a. vedanvendelse af anerkendte metoder og korrekt arbejdsudførelse. En konstruktion, der som helhedsavner vindtæthed, eller som tillader utilsigtet ventilation eller konvektion i eller omkring devarmeisolerende lag, kan have væsentlig mindre isoleringsevne end udtrykt ved en beregning,der forudsætter normal vind- og fugttæthed.For vinduer og døre er der jævnfør afsnit 6.8 også mulighed for at bestemme U-værdier på basisaf målinger på de konkrete vinduer, der anvendes i en konstruktion. I beregningerne indgår materialekonstanter,som er fastsat under hensyn til forventede gennemsnitsforhold i konstruktionerne.Beregningsreglerne angiver en metode til beregning af rums eller bygningers dimensionerendevarmetab. Metoden er udformet så det dimensionerende varmetab med tilnærmelse bliver ligmed rummets eller bygningens virkelige varmetab under stationære forhold ved de angivne indvendigeog udvendige klimabetingelser. Ved beregning af det dimensionerende varmetab fra etrum tages der ikke hensyn til de situationer, hvor tilstødende rum midlertidigt undlades opvarmet.For en forenklet metode henvises til DS 469.Kan det i konkrete tilfælde påvises, at beregningsmetoden ikke giver en rimelig god tilnærmelsetil de virkelige forhold, bør mere detaljerede metoder tages i anvendelse.Reglerne er udformet således, at beregningerne bliver rimeligt simple og praktisk anvendelige.Brugeren af DS 418 skal have fornøden teknisk indsigt. Der kan forekomme specielle tilfældeinden for reglernes gyldighedsområde, hvor reglerne ikke er dækkende. En vurdering af, om etaktuelt tilfælde er dækket, skal altid foretages. Der kan afviges fra reglerne, såfremt det dokumenteres,at afvigelsen er forsvarlig og teknisk begrundet. En sådan dokumentation skal ske vedanvendelse af EN og ISO standarder (se anneks L), hvis ikke denne standard foreskriver nogetandet.Fortolkningsspørgsmål kan rettes til Dansk Standard, Kollegievej 6, 2920 Charlottenlundtlf. 39 96 61 01 eller ds@ds.dk.6


1.1 Anvendte begreber1.1.1 Deklareret værdi for isolans og varmeledningsevneVærdi for et byggemateriales eller –produkts isolans eller varmeledningsevne bedømt ud framålte værdier ved referenceforhold for temperatur og fugtighed.(se evt. også DS/EN ISO 10456 pkt. 3.1.1)COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX1.1.2 DensitetDensiteten af et materiale er dets masse pr. volumenenhed, hvor voluminet inkluderer materialetsporer. Densiteten gælder for materialet i tør tilstand. Denne densitet kan i nogle tilfælde afvigefra materialets nominelle densitet i henhold til almindelig handelsbetegnelse eller lignende.(se evt. også DS/EN ISO 9251 pkt. 3.7)1.1.3 Designværdi for varmeledningsevne og isolansVærdi for et byggemateriales eller –produkts varmeledningsevne eller isolans under specifikkeforhold, som anses for typiske for materialets eller produktets termiske ydeevne, når det anvendesi en bygningsdel.Vedrørende definition se DS/EN ISO 6946 pkt. 5.11.1.4 Dimensionerende indetemperaturDen dimensionerende indetemperatur er en fiktiv temperatur, der er fastsat som grundlag for beregningaf det dimensionerende varmetab for det pågældende rum. Indetemperaturen repræsentererden sammenvejede værdi af lufttemperatur og strålingstemperatur, som medfører sammevarmeafgivelse til rummets begrænsningsflader, som de faktiske temperaturer giver. For beboelsesrumog lignende har indetemperaturen og den operative temperatur midt i rummet praktisktaget samme størrelse.Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.17.1.1.5 Dimensionerende udetemperaturDen dimensionerende udetemperatur er en fiktiv temperatur, der er fastsat for beregning af detdimensionerende varmetab. Den svarer ikke til de mest ekstreme klimapåvirkninger, som er observeret,men til en vis begrænset hyppighed.Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.16.1.1.6 Dimensionerende varmetabDet dimensionerende varmetab for et rum eller en bygning er den varmeeffekt, der skal ydes forat opretholde den fastlagte indetemperatur ved de fastlagte ydre temperaturbetingelser. Det dimensionerendevarmetab består af transmissionstabet og ventilationstabet.1.1.7 EnergirammeEnergirammen er det tilladte maksimale årlige energibehov ifølge bygningsreglementet.1.1.8 IsolansIsolansen er temperaturforskel divideret med varmestrømstæthed.Isolansen er et mål for modstanden mod varmetransmission gennem 1 m 2 af den betragtede fladeeller det betragtede materialelag.Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.7.1.1.9 KuldebroDel af konstruktion med markant dårligere isolans end resten af konstruktionen.Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.1.7


1.1.10 Lineær kuldebroKuldebro med lille bredde hvis virkning på varmetabet afhænger af kuldebroens længde og de todimensionalevarmestrømme, den giver anledning til.Vedrørende definition se DS/EN ISO 10211 pkt. 3.1.2.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX1.1.11 Linjetab (Den lineære transmissionskoefficient)Varmetabet gennem en lineær kuldebro. Linjetabet er forskellen mellem den én-dimensionaleog den to-dimensionale varmestrøm.1.1.12 NormalemissivitetNormalemissiviteten for en overflade er forholdet mellem strålingen i fladenormalens retning fraoverfladen og den tilsvarende stråling fra en absolut sort overflade ved de samme forhold og temperaturer.Normalemissiviteten er et udtryk for den relative strålingsudveksling med omgivelserne.Vedrørende definition se DS/EN ISO 9288 pkt. 5.8.1.1.13 Operativ temperaturDen operative temperatur repræsenterer den sammenvejede værdi af lufttemperatur og strålingstemperatur,som medfører samme varmeafgivelse ved konvektion og stråling fra en person, somde faktiske temperaturer giver.1.1.14 Punkt-kuldebroKuldebro med lille udstrækning. Dens virkning på varmetabet afhænger af de tre-dimensionalevarmestrømme, den giver anledning til.Vedrørende definition se DS/EN ISO 14683 pkt. 3.1.2.1.1.15 Termisk koblingskoefficient (L f )Varmestrøm (pr. grads temperaturdifferens) mellem to omgivelser, der er i termisk kontakt medden bygningsdel eller konstruktion, der betragtes1.1.16 Transmissionskoefficient, U-værdiVarmetransmissionskoefficienten (betegnet transmissionskoefficienten) for en bygningsdel erden stationære varmestrøm divideret med arealet og temperaturforskellen mellem omgivelsernepå hver side af bygningsdelen.Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.12.1.1.17 TransmissionstabTransmissionstabet er den varmemængde, der pr. tidsenhed strømmer gennem rummets ellerbygningens begrænsningsflader på grund af temperaturforskelle.1.1.18 VarmeledningsevneVarmeledningsevnen er varmestrømstæthed divideret med temperaturgradient under stationæreforhold.Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.5.1.1.19 VarmestrømstæthedVarmestrømstæthed er varmestrøm divideret med areal.Vedrørende definition se DS/EN ISO 7345 pkt. 2.3.8


2. Dimensionerende temperaturerCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXθ e er den dimensionerende udetemperaturθ i er den dimensionerende indetemperaturθ j1 er jordtemperatur, hvor den sættes lig med udetemperaturenθ j er jordtemperaturen i de dybere jordlagθ r er temperaturen bag radiatorθ g er gulvtemperatur ved gulvvarmeθ k er temperaturen i opvarmet kælderrumØvrige temperaturer er omtalt nedenforFig. 2.1 Eksempler på dimensionerende temperaturer2.1 Dimensionerende indetemperaturDen dimensionerende indetemperatur θ i i beboelsesrum fastsættes normalt til 20 °C. I arbejdsrumfastsættes den dimensionerende indetemperatur under hensyn til karakteren af det arbejde,som udføres i rummet.I uopvarmede rum kan temperaturen fastsættes skønsmæssigt, men bør i tvivlstilfælde kontrolleresved efterregning, idet der opstilles en varmebalance for rummet.Der regnes med forhøjet temperatur ud for varmegivere foran vinduer, i brystningspartier medreduceret isolering, i konvektorgrave og lignende steder. Temperaturen fastsættes ud fra varmeanlæggetsdimensionerende temperatur. I almindelighed kan der anvendes 50 °C.I rum med gulvvarme fastsættes temperaturen i gulvkonstruktionen i varmekildens plan til dendimensionerende temperatur for gulvvarmeanlægget. I almindelighed kan der anvendes 30 °C.Den samme temperatur anvendes ved bestemmelse af varmetabet gennem fundamenter ud forkonstruktioner med gulvvarme.11


2.2 Dimensionerende udetemperaturerDen dimensionerende udetemperatur θ e fastsættes i almindelighed til -12 °C. I særlige tilfældekan den dimensionerende udetemperatur nedsættes eller forhøjes.Den dimensionerende jordtemperatur θ j inde under opvarmede bygninger og i de dybereliggendejordlag omkring opvarmede bygninger fastsættes til 10 °C.I 0-2 meters dybde regnes med θ e som jordtemperatur (= 10 °C).COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX2.3 Andre dimensionerende temperaturerDen dimensionerende kryberumstemperatur for almindelige, stærkt ventilerede kryberum sættestil -5 °C. Temperaturen i kryberum af anden art bør beregnes ved opstilling af kryberummetsvarmebalance. Kryberumsventilationen i m 3 /s kan sædvanligvis sættes til 0,3 gange ventilationsåbningernessamlede areal i m 2 . Den dimensionerende temperatur i åbne portrum, passagerog lignende sættes til -12 °C.12


3. Beregning af transmissionstab3.1 Transmissionstab gennem ydervægge, tage, vinduer og yderdøreTransmissionstabet gennem flader vendende mod det fri findes af formlen:Ф t = U A (θ i - θ e )hvorCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXФ t er transmissionstabet i WU er den resulterende transmissionskoefficient i W/m 2 KA er transmissionsarealet af fladen i m 2θ i er dimensionerende indetemperatur i °Cθ e er dimensionerende udetemperatur i °C.Transmissionskoefficienten for forskellige konstruktioner og bygningsdele beregnes som angiveti kapitel 6 og arealet som angivet i afsnit 3.6.3.2 Transmissionstab gennem terrændæk, kældergulve og kældervæggeTransmissionstabet gennem kældervægge mod jord i indtil 2 meters dybde under terræn bestemmesaf formlen:Ф t = U A (θ i - θ e )Transmissionstabet gennem terrændæk og kældergulve samt gennem kælderydervægge i mereend 2 meters dybde og gennem kældervægge mod jord inde under bygninger bestemmes afformlen:Ф t = U A (θ i - θ j )hvor θ j er den dimensionerende jordtemperatur i °C.3.3 Transmission gennem skillevægge, etageadskillelser og kælderdækVarmetransmissionen gennem skillevægge, etageadskillelser og kælderdæk mellem rum medforskellige indetemperaturer findes af formlen:Ф t = U A ∆θhvor ∆θ er forskellen mellem rummenes indetemperatur i °C.Temperaturforskellen medfører et varmetab fra det varmeste rum og et varmetilskud til det koldesterum.3.4 Transmissionstab gennem samlingen omkring vinduer og døreTransmissionstabet gennem kuldebroen ved samlingen omkring vinduer og døre bestemmes afformlen:Ф t = Ψ sa l sa (θ i – θ e )hvorΨ sa er linjetabet for samlingen i W/m K, se afsnit 6.12l sa er samlingens længde i m, se afsnit 3.7.13


3.5 Transmissionstab gennem ydervægsfundamenter omkring terrændækTransmissionstabet gennem ydervægsfundamenter omkring terrændæk bestemmes af formlen:Ф t = Ψ f l f (θ i – θ e )hvorCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXΨ f er linjetabet for fundamentet i W/m K, se afsnit 6.13l f er længden af fundamentet i m, se afsnit 3.7.3.6 Beregning af transmissionsarealerTransmissionsarealerne bestemmes af ydersiden af ydervæggene, undersiden af kælderdæk ogoversiden af varmeisoleringen i loft på øverste etage eller i tag, se figur 3.6.1 og figur 3.6.2. Forydervægsfundamenter ved terrændæk og kælderydervægsfundamenter måles til oversiden affærdigt gulv og til indersiden af ydervæggene.For uopvarmet kælder måles transmissionsarealet af kælderdæk til ydersiden af ydervæg ogtransmissionsarealet af ydervæggen måles fra undersiden af kælderdækket.Ud for skillevægge, som ikke indgår i klimaskærmen, regnes transmissionsarealet til midten afskillevæggen, og ud for etageadskillelser regnes arealet til oversiden af etagedækket. For kældervæggemod jord regnes transmissionsarealet fra terræn til oversiden af kældergulv. For kældergulveregnes transmissionsarealet til indersiden af kælderydervæggen.Transmissionstabet fra en bygnings øverste opvarmede rum gennem loft og tag beregnes normaltunder ét, også når der findes et uopvarmet, ventileret tagrum derimellem. Arealet sættes dalig med loftets transmissionsareal uanset, at tagarealet er større end loftarealet.For bygningsdele, som indeholder forskellige konstruktionstyper, foretages der en underopdelingaf transmissionsarealet. Der tages i reglen ikke hensyn til faste skabe. Indvendige døre regnesi almindelighed ikke separat, men som tilsluttende vægflader.For bygningsdele med krum overflade f.eks buede tagflader og buede ydervægge beregnestransmissionsarealet langs den krumme udvendige overflade. Tilsvarende gælder andre op- ogudbygninger f.eks. karnapper, kviste og ovenlys, hvor transmissionsarealet bestemmes af de udvendigemål.For vinduer og yderdøre herunder porte, glasvægge og lemme med karm monteret i plan med deomgivende konstruktioner beregnes transmissionsarealet af hulmålene, det vil sige den åbningvinduet eller døren indbygges i. For ovenlys, tagvinduer og rytterlys med fri karmside beregnestransmissionsarealet enten af tværsnitsarealet svarende til de udvendige karmmål eller det udvendigeoverfladeareal, idet der tages hensyn til højden af samlingen med tag, se afsnit 6.12 ogfigur 6.12.3. Disse arealer anvendes også ved beregning af U-værdien samt ved bestemmelse afdet tilladte vindues- og yderdørsareal i henhold til Bygningsreglementet.14


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXBygning med loftrum og terrændæk Bygning med skråt tag og kælderFigur 3.6.1 Måltagning ved bestemmelse af transmissionsarealer. Lodret snit i bygning.Indadgående hjørneUdadgående hjørneFigur 3.6.2 Måltagning ved bestemmelse af transmissionsarealer.Vandret snit i yder- og skillevægge.15


3.7 Beregning af længden af de lineære kuldebroerFor samlinger omkring vinduer og døre bestemmes kuldebroens længde l sa af hullets omkreds,se figur 3.7.1. For samlinger omkring ovenlys og tagvinduer med fri karmside beregnes kuldebroenslængde l sa af tagvinduets eller ovenlysets udvendige mål.For ydervægsfundamenter ved terrændæk bestemmes kuldebroens længde l f af fundamentets ydreomkreds, se figur 3.7.2.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXI konstruktioner, hvor isoleringstykkelsen varierer over transmissionsarealet, eller isoleringenafbrydes helt nogle steder i konstruktionen, f.eks. ud for udmuringer og ribber i hule ydervægge,bestemmes kuldebroens længde l k af den strækning, hvor der sker et spring i isoleringstykkelsen.For f.eks. søjler og dragere i ydervægge eller tag, der bryder eller reducerer isoleringen, bestemmeskuldebroens længde l k af søjlens højde eller dragerens længde. For tilsluttede dæk ogvægge samt for skillevægsfundamenter, der bryder eller reducerer isoleringen i den aktuellekonstruktion f.eks. en ydervæg, bestemmes kuldebroens længde l k af dækkets bredde, væggenshøjde eller skillevægsfundamentets længde.For kuldebroer, hvor konstruktionsdetaljerne varierer, foretages der en underopdeling af kuldebroenslængde.x1x2x3l sa = y2+x2+y2l k = y1+x1+(y1+y2+y3)+(x1+x2+x3)+(y1+y2+y3)+x3+y1y3y2y1l kFigur 3.7.1 Måltagning ved bestemmelse af de lineære kuldebroers længde omkring etvindueshul i en ydervæg, hvor der er udmuring på siden og over vinduet.l sa16


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur 3.7.2 Måltagning ved bestemmelse af den lineære kuldebros længde i forbindelsemed ydervægsfundamenter ved terrændæk. Vandret snit i fundamentets top.17


4. Beregning af ventilationstab4.1 VentilationstabVentilationstabet for et rum beregnes i almindelighed afФ v = ρ c q (θ i - θ e )COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXhvorФ v er ventilationstabet i Wρ er luftens massefylde i kg/m 3c er luftens varmefylde i J/kg Kq er luftstrøm af udeluft tilført rummet i m 3 /sθ i er dimensionerende indetemperatur i °Cθ e er dimensionerende udetemperatur i °C.Ved 20 °C og 1013 mbar er c = 1005 J/kg K og ρ = 1,205 kg/m 3 (tør luft).For sædvanlige rum tages ikke hensyn til forskellen mellem lufttemperatur og indetemperatur.4.2 Naturlig ventilationI bygninger, hvor luftfornyelsen sker ved naturlig ventilation, beregnes luftstrømmen q ud fra udeluftmængdeni l/s pr. m 2 opvarmet etageareal. Ventilationstabet bliver dervedΦq1000( θ − θ ) ≈1,21q( θ − θ )aV= ρ c Ai eAhvorqaer udeluftmængden i l/s pr. m 2 opvarmet etagearealA er opvarmet etageareal i m 2ieqasættes n til 0,3 l/s/m 2 for alle sædvanlige rum d.v.s rum i beboelsesbygninger (beboelsesrum,køkkener, wc- og baderum mm) samt sådanne rum i andre bygninger, der kan sidestilles med tilsvarenderum i beboelsesbygninger. For meget store rum, lagerrum og lignende kan det naturlige luftskiftesættes til en lavere værdi, f.eks. 0,18 l/s/m 2 .Hvis lækagen gennem fuger ved vinduer og døre forventes at være større end normalt, så luftskiftetved lave udetemperaturer overstiger 0,3 l/s/m 2 , beregnes ventilationstabet udfra fugernes længde ogluftgennemtrængelighed i de enkelte rum samt bygningens beliggenhed. For vinduer og yderdøre,hvis vindtæthed ikke er nærmere dokumenteret, kan regnes med en luftindstrømning på 0,5 · 10 -3m 3 /s pr. m fuge mellem karm og gående rammer ved normal beliggenhed og 0,8 · 10 -3 m 3 /s pr. mfuge ved udsat beliggenhed.4.3 Mekanisk udsugningI bygninger, hvor luftfornyelsen sker ved mekanisk udsugning, beregnes ventilationstabet på grundlagaf den udsugede luftstrøm under normal drift. Ventilationstabet fordeles mellem bygningensrum i forhold til deres volumen, uanset at der evt. kun er udsugning fra enkelte rum.Hvis den derved beregnede udsugede luftstrøm svarer til et luftskifte, som er mindre end 0,3 l/s/m 2 ier rum , beregnes ventilationstabetsom for sædvanlige rum med q = 0,3 l/s/m 2 .18


Ved mekanisk udsugning forstås ventilering ved hjælp af udsugningsanlæg beregnet til vedvarendedrift. Ventilationstabet for rum med ventilatorer, der kun er beregnet til kortvarig drift, beregnessom angivet i afsnit 4.2.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX4.4 Andre mekaniske ventilationssystemerI bygninger, som er udstyret med anlæg for såvel mekanisk udsugning som mekanisk indblæsning,beregnes ventilationstabet i overensstemmelse med anlæggets ydelser. Herunder tages hensyn til, atder tilføres rummene udeluft ved infiltration afhængigt af forskellen mellem den udsugede og indblæsteluftstrøm gennem anlægget samt bygningens tæthed.Der bør regnes med, at der foruden den infiltration/exfiltration, som skyldes ventilationsanlægget ogsom dækker en eventuel forskel mellem de luftstrømme der udsuges hhv indblæses gennem anlægget,yderligere optræder en infiltration og en lige så stor exfiltration, som skyldes vind- og temperaturpåvirkning.Se figur 4.4Den store firkant symboliserer det område, som betjenes af ventilationsanlægget, og som kan omfatteflere rum. ”ib” er indblæsning og ”us” er udsugning.Infiltrationen ”if”og exfiltrationen ”xf”er ligestore, såfremt q 1 = q 2 . I almindelighed er q 4 = (q 2 – q 1 ) + q 3 .”ul” er udeluft, ”ak” er afkast, ”vg” ervarmegenvindin, ”rl” er returluft og ”lb” er luftbehandling.Figur 4.4 – Eksempel på mekanisk ventilationBeregningen af ventilationstabet afhænger af anlæggets udformning. Som eksempel vises i figurenet ventilationssystem, der omfatter mekanisk indblæsning og udsugning samt varmegenvinding.Såfremt luften ikke befugtes, og der ikke indgår varmepumper i systemet, bestemmes ventilationstabeti det ventilerede område af formlen:Φ v = ρ c (q 2 +q 3 ) (θ i – θ e ) - ρ c q 1 (θ l – θ e )hvorq 1 er luftstrøm af udeluft tilført gennem anlæg i m 3 /sq 2 er luftstrøm af afkastningsluft i m 3 /sq 3 er luftstrøm af exfiltration i m 3 /sq 4 er luftstrøm af infiltration i m 3 /sθ i er dimensionerende indetemperatur i °Cθ e er dimensionerende udetemperatur i °C19


θ l er udeluftens temperatur efter varmegenvindingsaggregatet i °Cc er luftens varmefylde i J/kg Kρ er luftens massefylde i kg/m 3 .Det forudsættes, at alle q måles ved samme lufttilstand, f.eks. 20 °C og 1013 mbar, og at ρ henførestil denne tilstand. Desuden forudsættes, at temperaturstigningen θ 1 - θ e af den gennem anlæggettilførte udeluft alene skyldes varmegenvindingen. Temperaturen θ 1 bestemmes af varmegenvindingsaggregatetsdata.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXLuftstrømmene q 1 og q 2 bestemmes af ventilationsanlæggets ydelse under normal, vedvarende drift.Sædvanligvis er q 1 lidt mindre end q 2 . Exfiltrationen q 3 fastsættes under hensyn til bygningens tæthed,brug og beliggenhed.I bygninger, hvor klimaskærmens lufttæthed er undersøgt ved trykprøvning med 50 Pa (q 50 ), bestemmesexfiltrationen i brugstiden (sættes til 24 timer pr. dogn for boliger) på simpel vis som:0,04 + 0,06 · q 50 l/s/ m².Uden for brugstiden bestemmes exfiltrationen som: 0,06 · q 50 l/s/m².Ventilationstabet kan dækkes af varmetilførsel dels fra luftbehandlingskomponenter, dels fra varmegivere,f.eks. radiatorer, i de rum, hvor udeluften tilføres.20


5. Beregning af det samlede varmetab5.1 Varmetab for et rum og for en bygningDet samlede varmetab for en bygning er summen af transmissionstabene for alle bygningensbegrænsningsflader og ventilationstabet for hele bygningen. Det samlede varmetab for en bygningeller en del af en bygning kan også bestemmes som summen af de enkelte rums varmetab.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX5.2 Beregning af transmissionstabFor bedømmelse af en bygnings varmeisolering bestemmes bygningens transmissionstab udenhensyn til rumopdelingen. Denne metode anvendes ved sammenligning med bygningens varmetabsrammeeller energiramme. Beregningen foretages på følgende måde:• er rummene i hovedsagen ensartet opvarmede, ses bort fra, at indetemperaturen i enkelterum, f. eks. baderum, kan være afvigende.• der regnes dog med forhøjet temperatur i konstruktioner med gulvvarme og gennem fundamenterud for konstruktioner med gulvvarme samt ud for radiatorer eller tilsvarende varmegiverei rummet eller i konvektorgrave, som beskrevet i afsnit 2.1.21


6. Beregning af transmissionskoefficient6.1 Transmissionskoefficient og isolansTransmissionskoefficienten for en væg, en etageadskillelse, et tag eller lignende bygningsdelbestemmes af formlenCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX1U= Rsi+ RseU er den resulterende transmissionskoefficient inklusive evt. korrektioner i W/m 2 K.R si er overgangsisolans ved den indvendige overflade i m 2 K/WR se er overgangsisolans ved den udvendige overflade i m 2 K/WR 1 , R 2 ,….R n er isolans for de enkelte lag i m 2 K/WTransmissionskoefficienten skal korrigeres for sprækker og spalter i isoleringen, for bindere ogankre der gennembryder isoleringen samt for nedbør på omvendt tag i henhold til anneks A(normativt).U =U’ + ∆U+n∑n=1RiU’ er den ukorrigerede transmissionskoefficient i W/m 2 K∆U er korrektion, der bestemmes i henhold til anneks A (normativt).Resulterende U værdier angives med 2 betydende cifre.6.2 OvergangsisolansFor plane overflader anvendes værdierne i tabel 6.2.1, hvis der ikke foreligger mere præcise angivelser.Værdierne for vandret anvendes for varmestrømme, der afviger op til 30° fra det vandretteplan.For ikke-plane overflader eller specielle overfladeforhold anvendes procedurerne i anneks A afDS/EN ISO 6946.For komponenter med ukendt varmestrømsretning, bruges værdier for vandret varmestrøm.Tabel 6.2.1 Overgangsisolans m 2 K/WVarmestrømmens retningOpad Vandret NedadR si 0,10 0,13 0,17R se 0,04 0,04 0,046.3 Isolans for materialelagIsolansen for et ubrudt, homogent materialelag erdR =λhvord er materialelagets tykkelse i m.λ er design varmeledningsevnen for materialet eller produktet i W/m K. (for λ se kapitel 7).22


For sammentrykkelige materialer regnes med materialelagets tykkelse i den færdige konstruktion.For løsfyldsmaterialer løst udblæst på lofter regnes med den blivende isoleringstykkelse eftersætning. Isoleringen skal derfor udblæses med en overtykkelse, i henhold til de relevanteproduktstandarder eller tabel 6.3.1.For at forhindre sætning af isoleringen i lukkede hulrum, både lodrette og vandrette, indblæsesmed en minimum densitet, i henhold til de relevante produktstandarder eller tabel 6.3.1.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.3.1 – Overtykkelse / densitet for løsfyldmaterialerIsoleringsmaterialeMinimum overtykkelseved løst udblæst på loftMinimum densitet vedindblæsning i hulrumVandretteLodrettekg/m 3 kg/m 3Glasuldsgranulat +5% 30 55Stenuldsgranulat +5% 50 65Ekspanderet polystyren, kuglerEkspanderet polystyren, granulat1)1)20 2015 15Cellulosefibre +25% 50 65Ekspanderet perlite 0% Intet krav1)Disse materialer anvendes ikke i loftkonstruktionerMåling af tykkelseTykkelsen af løsfyld isolering måles som beskrevet i DS/EN 823 .Ved målingen anvendes en plade, der giver en belastning af prøvelegemet med 20 ± 1,5 Pa.6.4 Isolans for luftfyldte hulrumVærdierne i dette afsnit gælder for luftfyldte hulrum der:• er begrænset af parallelle flader, vinkelret på varmestrømmen, med et emissionstal størreend 0,8.• har en tykkelse i varmestrømmens retning, der er mindre end 0,1 gange den mindste dimensionaf hulrummets længde eller bredde, dog højst 0,3 m.Hvis ovenstående ikke er opfyldt, anvendes procedurerne i anneks B i DS/EN ISO 6946.Isolans kan ikke beregnes for komponenter med hulrum med tykkelser over 0,3 m. I stedet kanvarmestrømmen beregnes som angivet i DS/EN ISO 13789.6.4.1 Ikke ventileret hulrumFor konstruktioner med ikke-ventilerede hulrum anvendes værdierne i tabel 6.4.1.23


Tabel 6.4.1 – Isolans af ikke ventilerede hulrum m 2 K/WCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTykkelse af Varmestrømmens retninghulrum mm Opad Vandret Nedad0 0,00 0,00 0,005 0,11 0,11 0,117 0,13 0,13 0,1310 0,15 0,15 0,1515 0,16 0,17 0,1725 0,16 0,18 0,1950 0,16 0,18 0,21100 0,16 0,18 0,22300 0,16 0,18 0,23Note: For mellemliggende værdier kan interpolereslineært.Et luftlag, som ikke har et isolerende lag mellem sig og det fri, men har små åbninger til det fri,skal også betragtes som et ikke ventileret hulrum, forudsat at disse åbninger ikke er fordelt forventilation af hulrummet og deres areal ikke overstiger:5 cm 2 pr. m vandret længde for lodrette hulrum5 cm 2 pr. m 2 overfladeareal for vandrette hulrumDrænåbninger lavet som åbne studsfuger anses ikke for ventilationsåbninger.6.4.2 Svagt ventileret hulrumVed svagt ventileret hulrum forstås hulrum, hvor ventilationen til det fri skabes med åbninger,der udgør:Lodrette hulrum >5 cm², men < 15 cm² pr. m vandret længdeVandrette hulrum >5 cm², men < 15 cm² pr. m² overfladearealFor disse hulrum er isolansen det halve af værdierne i tabel 6.4.1.Hvis isolansen for den udvendige beklædning er højere end 0,15 m² K/W må der højest regnesmed en isolans for den udvendige beklædning på 0,15 m² K/W. Dette gælder f.eks. for skalmureog træbeklædninger tykkere end 20 mm.6.4.3 Ventileret hulrumVed ventileret hulrum forstås hulrum, hvor ventilation til det fri skabes med åbninger. Der overstiger:15 cm 2 pr. m vandret længde for lodrette hulrum15 cm 2 pr. m 2 overfladeareal for vandrette hulrumVed beregning af isolansen for en konstruktion med et ventileret hulrum skal isolansen af hulrummetog alle andre lag mellem hulrummet og den udvendige overflade samt udvendig overgangsisolanserstattes af den indvendige overgangsisolans for den samme konstruktion (se afsnit6.2).24


6.4.4 Ikke ventileret hulrum med reflekterende fladerDesignværdier kan bestemmes ved beregning eller måling iht. til følgende regler:• For hulrum begrænset af plane parallelle reflekterende flader beregnes isolansen iht. DS/ENISO 6946 Anneks B (Normativt)• For andre anvendelser af reflekterende isolering bestemmes isolansen ved måling iht.DS/EN ISO 8990.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXDe reflekterende overflader påvirkes normalt af korrosion eller tilsmudsning hvorved isolansenreduceres væsentligt. I disse tilfælde skal isolansen beregnes iht. afsnit 6.4.1.6.5 Ventilerede loftrumFor et ventileret, koldt loftrum anvendes værdierne i tabel 6.5.1. Isolansen henføres til loftsarealet,uanset om tagfladen eventuelt danner en vinkel med loftsfladen. Værdierne angiver densamlede isolans af tagrum og tagbeklædning.Tabel 6.5.1 Samlet isolans for tagrum og tagbeklædningTagbeklædningm² K/Wstål- eller metalplade 0,1fibercementskifer eller –bølgeplade på lægter 0,2tagsten med understrøgne fuger på lægter 0,2tagsten på lægter med vindtæt undertag 0,3asfaltpap på tagunderlag af træ, ca. 25 mm 0,3stråtag med vindtæt underlag 0,36.6 Konstruktioner med inhomogene materialelagNår en bygningsdel – som f.eks. træskeletkonstruktioner eller massivt murværk med fuger – beståraf homogene og inhomogene, planparallelle lag beregnes isolansen, som om hvert af de inhomogenelag er et homogent lag med en varmeledningsevne, der er en vejet middelværdi afvarmeledningsevnerne af lagets forskellige partier.Isolansen for spredt forskalling, dvs. lag bestående af 19-25 mm brædder opsat med mellemrum,der udgør hulrum, kan sættes til 0,16 m 2 K/W. Samme værdi kan i almindelighed anvendes forhulrum umiddelbart under trægulv på strøer.hvor1U 'λ ` == Rsi+ Rse+ ∑ Rh+ ∑A λ + A λ + ...aAaab+ Abb+ ...R si er indvendig overgangsisolans i m 2 K/WR se er udvendig overgangsisolans i m 2 K/WR h er isolans af homogent lag i m 2 K/WD er tykkelse af inhomogent lag i mλ` er vejet middelværdi af inhomogent lags varmeledningsevne i W/m KA a ,A b er arealer af inhomogent lags partier i m 2λ a , λ b er tilsvarende varmeledningsevner i W/m Kdλ`25


6.7 Konstruktioner med kuldebroerVed bestemmelse af transmissionskoefficienten for en konstruktion skal der tages hensyn tileventuelle kuldebroer samt virkningen af reduceret isoleringstykkelse i dele af konstruktionen,som ikke indregnes på anden vis. Eksempler på sådanne kuldebroer er:COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX- Udmuringer og ribber, eventuelt med brudt kuldebro, f.eks. omkring vinduer og døre.- Gennembrydninger f.eks. af metal, beton eller tegl.- Samlinger ved hjørnerTransmissionskoefficienten for en konstruktion med kuldebroer og reduceret isoleringstykkelsei dele af konstruktionen, beregnes afU ' =A=n∑n∑A ⋅Ui +m∑ii= 1k = 1Aii=1∑ lAk• Ψk+ ∑ χjhvorA er konstruktionens samlede transmissionsareal i m 2 , se afsnit 3.6A i er delarealet i m 2U i er delarealets transmissionskoefficient ved én-dimensional varmestrøm i W/m 2 Kl k er længden af den enkelte lineære kuldebro i m, se afsnit 3.7Ψ k er linjetabet for den enkelte lineære kuldebro i W/m Kχ j er punkttabet for den enkelte punkt-kuldebro i W/Kn er antallet af delarealerm er antallet af lineære kuldebroerp er antallet af punkt-kuldebroer.Såfremt der anvendes løsfyld isoleringsmateriale, indgår isoleringslagets tykkelse med hulrummetsnominelle bredde. Hvis der isoleres med plademateriale, regnes isoleringslagets tykkelselig med pladetykkelsen, dog må den ikke sættes større end hulrummets nominelle bredde.Transmissionskoefficienterne U i for delarealerne beregnes, som om der alene er én-dimensionalvarmestrøm. For gennemgående dæk, bjælker og søjler f.eks. i beton eller stål beregnes transmissionskoefficientenU i for delarealet, som om dækket, bjælken eller søjlen slutter i plan medden aktuelle konstruktions overflader f.eks. væggens overflader.Linjetabet Ψ k dækker alene forøgelsen af varmetabet gennem kuldebroen på grund af todimensionalevarmestrømme i forhold til varmetabet beregnet ved én-dimensional varmestrøm.Punkttabet (transmissionskoefficienten for punkt-kuldebroen) χ j dækker den samlede forøgelseaf varmetabet på grund af kuldebroen.Kuldebrovirkningen inklusive virkningen af de to- og tre-dimensionale varmestrømme indregnesi transmissionskoefficienten U’ for den konstruktion, hvori kuldebroen indgår.Kuldebrovirkningen i hjørnesamlinger mellem bygningsdele f.eks. samlingen mellem kælderdæk,ydervæg og kælderydervæg og samlingen mellem ydervæg og loft indregnes i U’-værdienfor bygningsdelene, der indgår i samlingen. Ved beregningen skal det angives, hvordan kul-26


debrovirkningen fordeles på de enkelte bygningsdeles U’-værdier. Ved beregning af disse kuldebroertages der hensyn til, at transmissionsarealerne beregnes af de totale udvendige mål.Der regnes normalt ikke med kuldebrovirkning i f.eks. ydervægshjørner (se dog anneks N), isamlingen mellem kælderdæk, ydervæg og kælderydervæg og samlingen mellem ydervæg ogloft, hvis isoleringen er ført ubrudt igennem eller kun er brudt af materialer med varmeledningsevnemindre end 0,3 W/m K, f.eks. træ og letbeton med lav densitet.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXI det følgende er angivet værdier for ofte forekommende kuldebroer i typiske konstruktioner.For konstruktioner med tilsvarende opbygning, men anden isoleringstykkelse og varmeledningsevne,kan der interpoleres i tabellerne. Ved beregning af transmissionskoefficienten for en konstruktionkan der normalt ses bort fra linjetab Ψ k mindre end 0,02 W/m K og for punkttab χ jmindre end 0,02 W/K.Forudsætningen er bl.a., at det samlede tab fra lineære kuldebroer og det samlede antal af punktkuldebroerer lille set i forhold til konstruktionens samlede transmissionstab. Det skal altid vurderes,om der er andre kuldebroer, som kan have væsentlig betydning f.eks. for varmetabet,konstruktionerne eller indeklimaet.Parentes om talværdier i tabellerne i det følgende indikerer, at der normalt kan ses bort fra detpågældende linjetab eller punkttab ved beregning af den ikke korrigerede transmissionskoefficientU’ for en konstruktion jævnfør dog forudsætningerne angivet ovenfor.6.7.1 MurbindereFor binderkorrektionen ∆U f anvendes værdierne eller formlen i anneks A (normativt).6.7.2 Udmuringer og ribberLinjetabet Ψ k for udmuringer og ribber i hule vægge er angivet i tabel 6.7.1. Værdierne i tabellener for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse, se figur 6.7.1. Hvis der er to spring i isoleringstykkelsef.eks. på hver side af en ribbe, skal begge spring medregnes.Varmetabet gennem kuldebroerne mellem konstruktionerne og vinduer eller døre bestemmesseparat, se afsnit 6.12.a. Udmuring ved vindue.Et enkeltspring isoleringstykkelsenb. Udmuring i ydervægsforløb.To enkeltspring isoleringstykkelsenHvert enkeltspring er vist med et sæt pile, som peger mod hinanden og mod enkeltspringet.Figur 6.7.1 Eksempel på enkeltspring i isoleringstykkelse ved udmuring ved et vindue og vedudmuring i et længere ydervægsforløb.27


Tabel 6.7.1 Linjetab Ψ k i W/m K for udmuringer og ribber i hule vægge, i afhængighed afkuldebro-afbrydelse og materialer.Kuldebroisolering med varmeledningsevne højst 0,04 W/m K.Udmuringer og ribber fra bagmuren er i samme materiale som bagmuren.Udmuringer og ribber fra formuren er i samme materiale som formuren.Værdierne i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse, se figur 6.7.1.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXKuldebroafbrydelseIngen10 mm20 mm30 mm40 mm50 mmFormur:Bagmur:BetonBeton 10,240,060,040,030,02(0,01)TeglBeton 10,140,050,030,02(0,01)TeglTegl 20,050,030,02(0,01)1: Armeret beton med 2 % stål2: Gælder også for letbeton med varmeledningsevne 0,7 W/m K3: Letbeton med varmeledningsevne 0,3 W/m KTegl Letbeton 3Letbeton 3 Letbeton 30,02 (0,01)(0,01)OBS !Tabel 6.7.1 kan ikke anvendes til at vurdere linjetabet for døre og vinduer på fundament6.7.3 Spring i isoleringsplanLinjetabet Ψ k for konstruktioner med spring i isoleringsplanerne f.eks. i samlingen mellem ydervægog kælderydervæg er angivet i tabel 6.7.2. Værdierne forudsætter, at der er overlapning mellemisoleringen i de to planer, se figur 6.7.2. Hvis der ikke er overlapning anvendes værdierne i tabel6.7.1 i kombination med en beregning af den én-dimensionale varmestrøm gennem den uisolerededel af konstruktionen. For andre konstruktionsopbygninger kan linjetabet beregnes som beskrevet ianneks B.Tabel 6.7.2 – Linjetabet Ψ k for konstruktioner med spring i isoleringsplanerne og med op til12 cm vanger mellem de to isoleringslag.Værdierne er for konstruktioner mod det fri, men kan også anvendes for konstruktioner under terræn.Der kan interpoleres i tabellen.Overlapning Indvendig Beton 1) Tegl 2) LetbetonIsolering λ = 2,0 W/mK λ = 0,7 W/mK λ = 0,3 W/mK-300 mm 0 mm 0,68 0,24 0,090 mm 0,67 0,25 0,090 mm 100 mm 0,15 0,08 0,04200 mm 0,07 0,04 0,020 mm 0,35 0,12 0,05300 mm 100 mm 0,11 0,05 0,02200 mm 0,05 0,03 0,010 mm 0,24 0,09 0,04600 mm 100 mm 0,09 0,04 0,02200 mm 0,05 0,02 0,011) Uarmeret beton2) Gælder også for letbeton med varmeledningsevne 0,7 W/mK28


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur 6.7.2 Konstruktion med spring i isoleringsplan og overlapning mellem isoleringerne.6.7.4 Tyndpladeprofiler i skeletvæggeFor linjetabet Ψ k for gennemgående tyndpladeprofiler af metalliske materialer i skeletvæggeanvendes værdien 0,15 W/K pr. meter profil. Værdien dækker den samlede varmestrøm gennemprofilet inklusive den én-dimensionale varmestrøm, forudsat at godstykkelsen højst er 2,0 mm.Varmestrømmen kan reduceres ved at anvende slidsede profiler. I så fald skal varmestrømmenbestemmes for det pågældende profil.For transmissionskoefficienten for punkt-kuldebroen χ j ved krydsende tyndpladeprofiler af metalliskematerialer i skeletvægge anvendes værdien 0,08 W/K pr. kryds. Værdien dækker densamlede varmestrøm gennem krydset og profilerne op til krydset, forudsat at godstykkelsenhøjst er 2,0 mm.6.7.5 SkillevægsfundamenterLinjetabet Ψ k for skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækkets eller kældergulvetsisolering, er angivet i tabel 6.7.3. Varmetabet gennem ydervægsfundamenter ved terrændæk bestemmesseparat, se afsnit 6.13.Tabel 6.7.3 Linjetab Ψ k i W/m K for skillevægsfundamenter, der gennembryder terrændækketseller kældergulvets isolering.Værdierne i tabellen er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse (se figur 6.7.3).Fundamentets opbygningUarmeret beton med λ = 2,0Letklinkerbeton med λ = 0,25de øverste 20 cmLetklinkerbeton med λ = 0,25de øverste 40 cmW/m K0,090,03(0,01)29


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur 6.7.3 Eksempel på enkeltspring i isoleringstykkelse ved et skillevægsfundament. Derer to enkeltspring i isoleringstykkelsen, ét på hver side af fundamentet. Hvert af enkeltspringeneer vist på figuren med et sæt pile, som peger mod hinanden og mod enkeltspringet.6.7.6 Andre gennembrydningerFor linjetabet Ψ k for betondæk og –vægge, der gennembryder hule vægge, samt for betonsøjlerog -bjælker i hule vægge (se figur 6.7.4) anvendes værdierne i tabel 6.7.4. TransmissionskoefficientenU i for delarealet beregnes, som om dækket eller væggen slutter i plan med den aktuellekonstruktions overflader. For betonsøjler og –bjælker i hjørner regnes der ikke med éndimensionalvarmestrøm ud for enden af ydervæggene. Værdierne i tabel 6.7.4 for betonsøjlerog –bjælker i hjørner dækker således både den samlede varmestrøm gennem søjlen eller bjælkenog de to-dimensionale varmestrømme i de tilsluttede hule vægge.For transmissionskoefficienten for punkt-kuldebroen χ j for gennemgående søjler og bjælker anvendesværdierne i tabel 6.7.5.Tabel 6.7.4 Linjetab Ψ k i W/m K for gennemgående betondæk 1 og –vægge 1 , der gennembryderhule vægge, samt for betonsøjler 1 og –bjælker 1 i hule vægge,Værdierne i tabellen gælder for hule teglvægge, hvor teglens varmeledningsevne højst er 0,7W/m K. Værdierne er for hvert enkelt spring i isoleringstykkelse.KuldebroGennemgående betondæk eller –vægBetonsøjle eller –bjælke i væggens tykkelseBetonsøjle eller –bjælke i udadgående hjørneBetonsøjle eller –bjælke i indadgående hjørneW/m K0,130,150,450,551: Armeret beton med 2 volumen-% stål30


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXGennemgående betondæk Betonsøjle i væggens Betonsøjle i hjørneTykkelseFigur 6.7.4 Eksempler på gennemgående betondæk og –vægge, der gennembryder hulevægge, samt på betonsøjler og –bjælker i hule vægge.Tabel 6.7.5 Transmissionskoefficient χ j i W/m 2 K for gennemgående bjælker og søjler afbeton, tegl eller stål (se figur 6.7.5).MaterialeTegl 1Armeret beton med 2 volumen-% stålRustfast stålStålχ jW/m 2 K3⋅A11⋅A60⋅A170⋅A1 : Gælder også for letbeton med λ = 0,7 W/m KA er bjælkens eller søjlens tværsnitsareal i m 2 . For profiler i stål eller rustfast stål kan værdiendog ikke blive mindre end χ j = 10⋅A o , hvor A o er arealet i m 2 af mindste omskrevne rektangel,se figur 6.7.6.AA oFigur 6.7.5 Gennemgående bjælke.Figur 6.7.6 Bestemmelse af mindsteomskrevne rektangel.31


6.8 Vinduer, yderdøre m.v.Transmissionskoefficienten for vinduer og yderdøre, herunder porte, glasvægge, lemme, ovenlys,tagvinduer og rytterlys mod det fri, mod uopvarmede rum og mellem rum opvarmet til forskelligtemperatur, bestemmes og deklareres (af producenten) som angivet i de harmoniseredeproduktstandarder DS/EN 1873, DS/EN 14351-1 og DS/EN 14963.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXOBS !Såfremt der ikke foreligger en bestemmelse og deklaration i henhold til ovenstående eller såfremtdisse ikke udgør et tilstrækkeligt grundlag for en beregning af bygningens varmetab,skal varmetransmissionskoefficienten bestemmes efter dette afsnit 8. For eksisterende byggeribestemmes transmissionskoefficienten for ruder af anneks O6.8.1 Beregning af U-værdiU-værdier beregnes ud fra den grundlæggende formel:U =A Ugg+ l ΨgAgg+ A U+pApp+ A U+fAff+ l ΨhvorA g er glasarealet i m 2 (ved glas kan forstås andre tilsvarende materialer)l g er omkredsen af glasarealet i mA p er fyldningens areal i m 2A f er ramme-karm 1) arealet i m 2l k er længden af andre lineære kuldebroer i mU g er transmissionskoefficienten midt på ruden i W/m 2 KΨ g er linjetabet for rudens afstandsprofil i W/m KU p er transmissionskoefficienten for fyldningen i W/m 2 KU f er transmissionskoefficienten for ramme-karm 1) i W/m 2 KΨ k er linjetabet for andre kuldebroer i W/m K.1) ”ramme-karm” dækker også sprosser og posterkkUdtrykket kan anvendes for:- Forskellige typer ruder (glas, plastik, ét eller flerlagsruder, med eller uden coating og medhulrum fyldt med andre gasser end luft).- Forskellige rammematerialer (f.eks. træ, plast, metal med eller uden kuldebroafbrydelse,kombinationer af forskellige materialer)- Ugennemsigtige paneler anvendt i rammer i vinduer og døre6.8.1.1 Bestemmelse af transmissionsarealer (A) og længder (l)Se også afsnit 3.6. I vinduets eller dørens resulterende transmissionsareal indgår en eventuel kalfatringsfuge,der tillægges samme transmissionskoefficient U som selve vinduet eller døren.A g - Glasarealet bestemmes af den lysåbning i vinduet eller døren, som ruden indbygges i. Glasarealetsomkreds l g bestemmes som omkredsen af lysåbningen. Fyldningens areal A p bestemmes påtilsvarende måde som glasarealet.32


6.8.1.2 Bestemmelse af transmissionskoefficienter (U)COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXU g – Transmissionskoefficienten midt på en rude(hvor der ses bort fra varmetransmissionen gennem afstandsprofilet).For termoruder samt for ruder i koblede eller selvstændige rammer gælder værdierne ifigur O.1. – O.4, med mindre der er bestemt en nøjagtigere værdi.For et enkelt lodret glaslag er U g = 5,9 W/m 2 K.For andre rudetyper må transmissionskoefficienten bestemmes på anden vis, se anneks L.U p - Transmissionskoefficienten for fyldninger og for dørpladerBestemmes som for andre bygningsdele, se afsnittene 6.1 til 6.7.U f - Transmissionskoefficient i W/m 2 K for rammer og karme af træFor rammer og karme af træ eller beklædt træ bestemmes transmissionskoefficienten af figur 6.8.1,med mindre der er bestemt en nøjagtigere værdi efter DS/EN ISO 10077-2 ellerDS/EN 12412-2. Ved bestemmelse af tykkelsen af rammer og karme af træ ses der bort fra eventuelleinddækninger af metal eller plast. Ved forskellig tykkelse af f.eks. ramme og karm anvendesmiddelværdien. Ved koblede rammer anvendes den samlede tykkelse af rammerne.Kurve A er hårdt træKurve B er fyr og grantræFigur 6.8.1Transmissionskoefficient U f i W/m 2 K for rammer og karme af træ.For rammer og karme af plast eller metal anvendes transmissionskoefficienterne angivet i tabel6.8.1. For PUR-profiler forudsættes metalforstærkningen dækket med mindst 5 mm polyuretanskum.For PVC-profiler forudsættes at der højst er metalforstærkning i ét kammer, og at afstandenmellem vægoverfladerne i alle kamre er mindst 5 mm. Transmissionskoefficienten for metalprofilermed brudt kuldebro afhænger meget af detail-udformningen og må derfor bestemmes specifikt fordet enkelte profil.33


Anvendelsen af værdien for metalprofiler i tabel 6.8.1 forudsætter, at:- der anvendes det samlede udvendige overfladeareal for profilet ved bestemmelse af varmestrømmen- der ikke er flanger, inddækninger eller finner på profilet, som forøger det ud- eller indvendigeoverfladeareal- profilets bredde er større end profilets dybde.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.8.1. Transmissionskoefficient U f i W/m 2 K for rammer og karme af plast- eller metalprofiler.PlastprofilerPUR-profiler2-kammer PVC-profiler3-kammer PVC-profilerMetalprofileruden brudte kuldebroerW/m 2 KFor andre metalprofiler herunder slanke gennemgående profiler og profiler med flanger, inddækningereller finner, må transmissionskoefficienterne U f og Ψ k for profilet bestemmes ved todimensionalberegning eller måling. Gennemgående metalprofiler bør undgås.For vinduer med selvstændige rammer og en afstand mellem rammerne på mindst 10 mm beregnestransmissionskoefficienten som1U =1/Ue+1/ U ihvor U e og U i er transmissionskoefficienterne for henholdsvis den udvendige og den indvendige delaf vinduet.For bundkarme i døre eller vinduer til gulv, hvor der anvendes et aluminiumsbundstykke eller lignendemetalprofil uden kuldebroafbrydelse, skal der regnes med en U f svarende til værdien i tabel6.8.1 for metalprofiler uden brudte kuldebroer.Det skal altid vurderes, om der er andre kuldebroer, som kan have betydning for varmetabet f.eks.metalprofiler i karm eller ramme i ovenlys. Linjetabet for andre kuldebroer Ψ k bestemmes ved detaljeretberegning. Se f.eks. anneks H.Hvis ovenlysets eller tagvinduets transmissionskoefficient er bestemt, uden at der er taget hensyn tilvarmetabet ud gennem siden af karmen, skal vinduets transmissionskoefficient forøges svarende tilvarmetabet ud gennem siden af karmen. Varmetabet gennem siden af vinduets karm bestemmes vedat anvende værdierne i tabel 6.12.4 og måle karmens højde fra oversiden af samlingen til den udvendigeoverside af glasset, se figur 6.12.3.Udstyres vinduer og døre med mobil isolering, f.eks. isolerende skodder, tages der ved beregning afU-værdier og varmetabsramme ikke hensyn hertil. Det samme gælder ved beregning af dimensionerendevarmetab. Ved energirammeberegninger kan effekten af mobil isolering medregnes.2,62,11,95,934


6.8.1.3 Bestemmelse af (Ψ)Ψ g – Linjetabet for rudens afstandsprofilΨ g dækker den samlede todimensionale varmestrøm igennem afstandsprofilet og samlingen mellemrude og karm, ramme eller sprosse. Værdierne i tabel 6.8.2 og 6.8.3 anvendes, med mindre der erbestemt en nøjagtigere værdi, se anneks I.Ved sprosseudformninger med gennemgående glaslag og med afstandsprofil, kan tabel 6.8.2. , tabel6.8.3 eller anneks I også benyttes, medmindre der er bestemt en mere nøjagtig værdi.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXΨ g kan sættes lig 0 for vinduer med enkelt glaslag eller med enkelte glaslag i koblede eller selvstændigetrærammer eller for sprosser foran gennemgående glas uden afstandsprofil.6.8.2 Andre metoder til bestemmelse af transmissionskoefficienterRelevante standarder og forslag til standarder er omtalt i anneks L.Målinger af U-værdien på den konkrete udformning, indbygning og størrelse af vinduer og døre.Benyttelse af anneks H, I og J i denne standard- Anneks H er en detaljeret beregningsmetode for den samlede U-værdi for ovenlys- Anneks I er en beregningsmetode til bestemmelse af for samlingen mellem rude og entenramme/karm eller sprosse- Anneks J er et beregningseksempel for et vindue med en tolagsrudeAnvendes andre metoder til bestemmelse af ”U” (se nedenfor) skal den principielle opbygning afovenstående formel til beregning af U dog altid følges, ligesom det altid skal angives hvorledestransmissionskoefficienter er bestemt.Kendes transmissionskoefficienten, f.eks. fra en prøvning, for et referencevindue med givne dimensioner,kan transmissionskoefficienten for et vindue med andre dimensioner beregnes – dog krævessamme vinduesopbygning, rudetransmissionskoefficient, rudeafstandsprofil og ramme/karmprofil.Det forudsættes at der anvendes samme profil i hele vinduet. I tvivlstilfælde benyttes hotboxmetodensom angivet i DS/EN ISO 12567-1 og DS/EN ISO 12567-2, der kan anvendes til prøvningaf komplette vinduer og døre henholdsvis tagvinduer og tilsvarende vinduer.For reference vinduet beregnes den termiske koblingskoefficient, L f , for vinduets samlede ramme/karmog post profiler af udtrykket:Lf=( A ⋅U− A ⋅U)11lf 1g1ghvorA 1 er det totale vinduesareal af referencevinduet i m²A g1 er glasarealet af referencevinduet i m²er den totale transmissionskoefficient for referencevinduet i W/m²KU 1U gl f1er transmissionskoefficienten midt på ruden i W/m²Ker referencevinduets samlede profillængde i m. Dvs. udvendige karmmål plus længden afevt. post .For det aktuelle vindue af samme type som referencevinduet, men med anden dimension bestemmestransmissionskoefficienten af udtrykket:U2=( A ⋅U+ L ⋅l)g 2gA2ff 235


hvorA 2 er det totale vinduesareal af det aktuelle vindue i m²A g2 er glasarealet af det aktuelle vindue i m²U 2 er den totale transmissionskoefficient for det aktuelle vindue i W/m²Kl f2 er det aktuelle vindues samlede profillængde i m. Dvs. udvendige karmmål plus længden afevt. post .Transmissionskoefficienten beregnet for det aktuelle vindue kan derved opdeles i 2 komponenter:COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX( f )U = U ⋅ 1+21hvor faktoren f vil kunne beregnes som:⎛f = ⎜⎝( Ag2⋅Ug+ Lf⋅lf 2)( A ⋅U+ L ⋅l)g1gff 1A ⎞1⎟ −1A2 ⎠6.8.3 Andre figurer og tabeller til bestemmelse af UTabel 6.8.2 Linjetab Ψ g i W/m K for rammer og karme af metalprofiler med brudte kuldebroerog med afstandsprofiler i forskellige materialer i afhængighed af rudens U-værdi. Derkan interpoleres i tabellen.Rudens U-værdi (W/m 2 K)Aluminium elleralmindeligt stål0,5 – 1,2 0,11 0,08Termiske forbedretprofil, rustfrit ståleller lign. 1)2,7 – 3,0 0,08 Ikke relevantTabel 6.8.3 – Linjetab Ψg i W/mK for rammer og karme af træ- eller plastprofiler og medafstandsprofiler i forskellige materialer i afhængighed af rudens U-værdi. Der kan interpoleresi tabellen.Rudens U-værdi (W/m 2 K)Aluminium elleralmindeligt stålTermiske forbedretprofil, rustfrit ståleller lign. 1)Plast0,5 – 1,2 0,08 0,06 0,052,7 – 3,0 0,06 Ikke relevant Ikke relevant1)Et termisk forbedret afstandsprofil defineres ud fra følgende formel:∑(d x λ) < 0,007 (Kriteriet skal være opfyldt for at værdien i tabellen kan anvendes).d er afstandsprofilets godstykkelse i meter (se figur 6.8.2).λ er afstandsprofil materialets varmeledningsevne i W/mK, som angivet i tabel F.1.36


Hvis den foreskrevne summation ikke med rimelighed kan foretages fordi afstandsprofilet er opbyggetaf en kombination af materialer med forskellig varmeledningsevne, som ikke er gennemgåendei varmestrømsretningen, skal linjetabet beregnes iht. DS/EN ISO 10077-2.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur 6.8.2 – Eksempler på bestemmelse af kriterium for termisk forbedrede afstandsprofiler– hulprofil (skitse til venstre) og fast forsegling (skitse til højre)Eksempel: For et typisk hulprofil i 0,15 mm rustfrit stål kan ∑ (d x λ) beregnes til: 2 x 0,00015 x 17= 0,0051, og det opfylder dermed kriteriet og falder ind under kategorien termisk forbedret afstandsprofil.6.9 Terrændæk, kældergulve og kældervægge mod jordTransmissionskoefficienten for et gulv eller en kældervæg direkte mod jord bestemmes af formlen1= Rsi+ Rj+ ∑ RmU 'hvorR si er overgangsisolans ved den indvendige overflade i m 2 K/W, se tabel 6.2.1R j er en isolans for jorden i m 2 K/W, se tabel 6.9.1R m er isolansen for materialelag i selve gulv- eller vægkonstruktionen i m 2 K/W.Jordens isolans omfatter også en eventuel udvendig overgangsisolans ved jordoverfladen.For konstruktioner med gulvvarme beregnes isolansen fra varmekildens plan, idet isolanser overvarmekildens plan og indvendige overgangsisolanser ikke indgår i transmissionskoefficienten.For terrændæk og kældergulve måles dybden til oversiden af færdigt gulv. For kældervægge målesdybden til oversiden af færdigt kældergulv. Isolansen R j i tabel 6.9.1 for kældervægge i indtil 2 mdybde er middelisolansen for hele kældervæggen i indtil 2 m dybde. Dybe kældervægge opdeles iarealet indtil 2 m dybde og i arealet over 2 m dybde.I isolansen for gulvkonstruktioner kan kapillarbrydende lag medregnes. Dele af kældervægge, somligger over terræn, beregnes som ydervægge mod det fri.37


Tabel 6.9.1 Isolans for jord R jBygningsdelTerrændæk, fra 0,5 m over til 0,5 m under terrænKældergulve, dybere end 0,5 m under terrænKældervæggeIndtil 2 m under terræn. H er dybden i meter.I mere end 2 m dybde, samt inde under bygningerR j m 2 K/W1,52,00,2 + 0,3 h2,0COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX6.10 BetonsandwichelementerI betonsandwichelementer er den samlede længde af lineære kuldebroer normalt så stor, atlinjetabene skal indgå i beregningen af elementets samlede transmissionstab, selvom linjetabet Ψ k ermindre end 0,02 W/m K. I figur 6.10.1 er vist linjetabet i afhængighed af isolerings-tykkelse ielement og ud for ribber. Anneks K indeholder et beregningseksempel.Linietab Ψ [W/mK]0,030,0250,020,0150,010,005025 35 45 55 65 75 85 95Ribbeisolering [mm]Figur 6.10.1 Linjetab Ψ k for betonsandwichelementer (armeret beton med 2 volumen-% stål)i afhængighed af isolering i element og ud for ribber. Isolering med varmeledningsevne højst0,04 W/m K .6.11 Kileformet isolering. Beregning af U-værdiGenereltBeregnes U-værdien for kileformet isolering som for planparallelle flader med en tykkelse, dersvarer til gennemsnitstykkelsen, vil resultatet ikke blive korrekt.250mm200mm150mm100mmI DS/EN ISO 6946 er beskrevet en fremgangsmåde, der er mere korrekt. Den anvendes i DS 418:Kileformet isolering opdeles arealmæssigt som vist i figur 6.11.1.38


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur 6.11.1. Underopdeling af tagDer er fire typer kiler, med tilhørende formler til beregning af U-værdien for konstruktionen.Fig. 6.11.2 Kile type A - Rektangulært areal=RFig. 6.11.3 Kile type B – Triangulært areal tykkest ved toppunktetU AU BU Cmax1− RminR⋅ lnRmaxmin2 ⎡⎛R ⎞ ⎤minRmax= ⎢⎜1+⎟ ⋅ ln −1⎥Rmax− Rmin⎣⎝Rmax− Rmin⎠ Rmin⎦=Rmax2− Rmin⎡⎢1−⎣ RmaxRmin− RminR⋅ lnRmaxmin⎥ ⎦⎤Fig. 6.11.4 Kile type C - Triangulært areal tyndest ved toppunktet39


UD⎡⎢ R= 2⎢⎢⎢⎢⎣minRmid⎛ Rln⎜⎝ Rminmid⎞⎟ − R⎠⎛ Rln⎜⎝ R⎞⎟ + R⎠( R − R )( R − R )( R − R )minmidminRmaxminmaxminmaxmidmidRmaxmax⎛ Rln⎜⎝ Rmidmax⎞⎤⎟⎥⎠⎥⎥⎥⎥⎦COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFig. 6.11.5 Kile type D - Triangulært areal tykkest med forskellig tykkelse ved toppunkterneFor alle kiletyper gælder:R 0 er design varmemodstanden af den øvrige del af konstruktionen inklusive overgangsmodstandepå begge sider.d 1 er tykkelsen af ”mellemlaget”d 2 er den maksimale tykkelse af kilen6.12 Samlinger omkring vinduer og døreLinjetabet Ψ sa for samlinger omkring vinduer og døre bestemmes af afsnit 6.12.1. – 6.12.4. For speciellesammenbygningsdetaljer, som ikke er dækket af tabellerne, må linjetabet beregnes som angiveti anneks C. Der kan normalt ses bort fra linjetab (Ψ sa ) mindre end 0,01 W/m K.Linjetabet Ψ k for samlinger mellem vinduer/døre og fundamenter fremgår af afsnit 6.12.5.6.12.1 Linjetab Ψ sa i W/mK for samlinger omkring vinduer og døre i hule væggeForudsætninger for værdierne i tabellerne 6.12.1a-b vedrørende samlinger med reduceret isoleringstykkelse:- Kuldebroisolering med varmeledningsevne mindre end 0,04 W/m K.- Karmdybde på mindst 90 mm.- Vedrørende karmens placering, se figur 6.12.1.Tabel 6.12.1a – Karm placeret ud for kuldebro-afbrydelse i væg med mindst 20 mm overlap iforhold til både for- og bagmur (se skitse 1 nedenfor).Kuldebro- Formur: Beton 1) Tegl Tegl Tegl Letbeton 3)Afbrydelse Bagmur: Beton 1) Beton 1) Tegl 2) Letbeton 3) Letbeton 3)Ingen10 mm20 mm30 mm40 mm50 mm0,250,050,040,030,020,010,130,050,040,030,020,010,110,050,040,030,020,011) Armeret beton med 2 volumen-% stål2) Gælder også for letbeton med varmeledningsevne 0,7 W/m K3) Letbeton med varmeledningsevne 0,3 W/m K0,090,050,040,030,020,010,060,050,040,030,020,0140


Tabel 6.12.1b – Karm placeret forskudt fra kuldebro-afbrydelse i væg ud for enten for- ellerbagmur (se skitse 2 nedenfor).Kuldebro- Formur: Beton 1) Tegl Tegl Tegl Letbeton 3)Afbrydelse Bagmur: Beton 1) Beton 1) Tegl 2) Letbeton 3) Letbeton 3)Ingen10 mm>10 mm0,340,120,110,170,110,090,170,110,090,170,110,090,100,080,07COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX1) Armeret beton med 2 % stål2) Gælder også for letbeton med varmeledningsevne 0,7 W/m K3) Letbeton med varmeledningsevne 0,3 W/m KForudsætninger for værdierne i tabellerne 6.12.1c-d vedrørende samlinger hvor vægisoleringen erført ud i falsen i sin fulde tykkelse:- Isolering med varmeledningsevne mindre end 0,04 W/mK- Formur med tykkelse på højst 110 mm- Dækplade udført i træ eller træbaserede plader- Vedrørende karmens placering, se figur 6.12.1Tabel 6.12.1c – Karm placeret med højest 30 mm overlap i forhold til formur eller bagmur (seskitse 3 nedenfor).IsoleringstykkelseFormur: Beton 1) Tegl 2) Letbeton 3) Beton 1) Tegl 2) LetbetonKarmdybde: 60 mm 4) 120 mm 5)3)125 mm 0,03 0,02 0,02 0,01 0,01 0,01250 mm 0,04 0,03 0,03 0,02 0,02 0,02500 mm 0,05 0,05 0,04 0,04 0,03 0,031) Armeret beton med 1 volumen-% stål og varmeledningsevne på 2,5 W/mK2) Teglsten med varmeledningsevne på 0,7 W/mK3) Letbeton med varmeledningsevne på 0,3 W/mK4) Dækplade af natursten (marmor o. lign.) forøges linjetabsværdierne med 10 % ved 125 mm isoleringog 20 % ved 500 mm isolering. Der kan interpoleres.5) Dækplade af natursten (marmor o. lign.) forøges linjetabsværdierne med 5 % ved 125 mm isoleringog 10 % ved 500 mm isolering. Der kan interpoleres.Tabel 6.12.1d – Karm placeret forskudt fra ydervægsisoleringen ud for enten for- eller bagmur(se skitse 4 nedenfor).IsoleringstykkelseFormur: Beton 1) 4) Tegl 2) Letbeton 3) Beton 1) 5) Tegl 2) LetbetonKarmdybde: 60 mm 6) 120 mm 7)3)125 mm 0,13 0,11 0,08 0,08 0,07 0,05250 mm 0,15 0,12 0,09 0,10 0,08 0,06500 mm 0,16 0,14 0,11 0,11 0,10 0,081) Armeret beton med 1 volumen-% stål og varmeledningsevne på 2,5 W/mK.2) Teglsten med varmeledningsevne på 0,7 W/mK3) Letbeton med varmeledningsevne på 0,3 W/mK4) Sandwichelement med 70 mm forstøbning kan linjetabet reduceres med 0,06 W/mK5) Sandwichelement med 70 mm forstøbning kan linjetabet reduceres med 0,05 W/mK6) Dækplade af natursten (marmor o. lign.) forøges linjetabsværdierne med 20 %7) Dækplade af natursten (marmor o. lign.) forøges linjetabsværdierne 10 %41


Forudsætninger for værdierne i tabellerne 6.12.1e-f vedrørende samlinger omkring vinduer og døremonteret i forskudt fals:- Kuldebroisolering med varmeledningsevne mindre end 0,04 W/m K.- Trævinduer med karmdybde på mindst 100 mm.- Vedrørende karmens placering, se figur 6.12.1.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.12.1e – Forskydning af bagmur – karm placeret henholdsvis forskudt fra ydervægsisoleringenud for enten for- eller bagmur eller med højest 30 mm overlap til for- eller bagmur(se skitse 5 nedenfor).Karmens Forskudt fra isoleringen Overlap til for- eller bagmurplacering:Isoleringstykkelse Formur: Beton 1) Tegl 2) Letbeton 3) Beton 1) Tegl 2) Letbeton 3)125 mm 0,06 0,05 0,04 0,01 0,01 0,01250 mm 0,07 0,06 0,05 0,02 0,02 0,02500 mm 0,08 0,08 0,06 0,03 0,03 0,031) Armeret beton med 1 volumen-% stål og varmeledningsevne på 2,5 W/mK.2) Teglsten med varmeledningsevne på 0,7 W/mK3) Letbeton med varmeledningsevne på 0,3 W/mKTabel 6.12.1f – Forskydning af formur op foran karmen (se skitse 6 nedenfor).Isoleringstykkelse Linjetab125 mm 0,00250 mm 0,01500 mm 0,02Skitse 1Eksempel på placering irelation til tabel 6.12.1aSkitse 2Eksempel på placering irelation til tabel 6.12.1b42


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXSkitse 3Eksempel på placering irelation til tabel 6.12.1cSkitse 5Eksempel på placering irelation til tabel 6.12.1eSkitse 4Eksempel på placering irelation til tabel 6.12.1dSkitse 6Eksempel på placering irelation til tabel 6.12.1fFigur 6.12.1 Karmens placering i vindues- eller dørhul i hul væg.6.12.2 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring vinduer og døre i isolerede træskeletvægge medlet beklædning eller skalmurForudsætninger for værdierne i tabel 6.12.2- Karmdybde mindst 90 mm.- Karmens placering, se figur 6.12.2Tabel 6.12.2 Samlingen omkring vinduer og døre i isolerede træskeletvægge med let beklædningeller med skalmur.Karmens placeringUd for isoleringen60 mm overlap til isoleringen (se skitse 7 nedenfor)20 mm overlap til isoleringen (se skitse 8 nedenfor)Forskudt fra isoleringen (se skitse 9 nedenfor)W/m K(0,00)0,030,08Værdier i tabel 6.12.1b for’Ingen’ kuldebroafbrydelse.43


60 mm20 mmCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXSkitse 760 mm overlap tilisoleringenSkitse 820 mm overlap tilisoleringenSkitse 9Forskudt fra isoleringenFigur 6.12.2 Karmens placering i vindues- eller dørhul i træskeletvæg med skalmur.Værdierne i tabel 6.12.2 anvendes også for massive ydervægge med udvendig isolering i træskeleteller med isoleringen fæstnet direkte på den massive del af ydervæggen.For ydervægge med udvendig isolering dækket af pudslag, teglskaller eller lignende, som går indbag ved vindues- eller dørkarmen, anvendes værdierne i tabel 6.12.1.6.12.3 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring vinduer og døre ud for tyndpladeprofiler afmetalliske materialer i isolerede skeletvægge med let beklædning eller skalmurForudsætninger for værdierne i tabel 6.12.3- Karmdybde mindst 90 mm.- Karmens - se figur 6.12.2.Tabel 6.12.3 Samlingen omkring vinduer og døre ud for tyndpladeprofiler af metalliske materialeri isolerede skeletvægge med let beklædning eller med skalmur samt for massive ydervæggemed udvendig isolering f.eks. mellem metalprofiler.Karmens placeringUd for isoleringen og metalprofilet60 mm overlap til isoleringen og metalprofilet20 mm overlap til isoleringen og metalprofiletForskudt fra isoleringen (se fig.ur 6.12.2 skitse5),Ψ sa W/m K0,150,110,13værdier i tabel 6.12.1b for ’formur’og ’ingen’ kuldebroafbrydelse.Værdierne i tabel 6.12.3 anvendes også for massive ydervægge med udvendig isolering mellemtyndpladeprofiler af metalliske materialer. Værdien dækker varmestrømmen gennem samlingen,forudsat at profilets godstykkelse højst er 2,0 mm. Varmestrømmen kan reduceres ved at anvendeslidsede profiler. I så fald skal varmestrømmen bestemmes for det pågældende profil.6.12.4 Linjetab Ψ sa for samlingen omkring ovenlys og tagvinduer inklusive inddækning ogkarmopbygningSamlingens højde måles fra oversiden af isoleringen i selve taget til undersiden af karmen i ovenlysog til oversiden af isoleringen på siden af karmen i tagvinduer, se figur 6.12.3. Anvendelse af værdiernei tabel 6.12.4 forudsætter, at karmen er i træ uden gennemgående eller delvis gennemgåendemetalprofiler, og at isoleringens varmeledningsevne er højst 0,04 W/m K.44


For andre samlingshøjder og isoleringstykkelser kan der interpoleres i tabellen. Hvis samlingenbestår af partier med og uden isolering, bestemmes linjetabet ved at vægte værdierne for ’Ingen’isolering og for den aktuelle isoleringstykkelse i de isolerede partier efter arealet af isolerede oguisolerede partier i samlingen. Linjetabet skal bestemmes for alle vinduets sider. Hvis der er sammeisolering i samlingen på alle sider af vinduet, kan der benyttes samme linjetab for alle sider. Dettegælder også, selv om der er en vis affasning af tagkonstruktion og isolering op til vinduet.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXHvis ovenlysets eller tagvinduets transmissionskoefficient er bestemt af producenten, uden at der ertaget hensyn til varmetabet ud gennem siden af karmen, skal vinduets transmissionskoefficient forøgessvarende til varmetabet ud gennem siden af karmen. Varmetabet gennem siden af vinduetskarm bestemmes ved at anvende værdierne i tabel 6.12.4 og måle karmens højde fra oversiden afsamlingen til den udvendige overside af glasset, se figur 6.12.3.Tabel 6.12.4 Linjetabet Ψ sa i W/m K for samlingen omkring ovenlys og tagvinduer.Højde af samlingmm050100200300Tykkelse af isolering i samlingHøjde:KarmSamlingIngen 25 mm 50 mm 75 mm0,050,150,250,450,65Isoleringstykkelsei samling0,030,080,130,230,33a. Ovenlys b. Tagvindue0,020,050,080,140,20Højde:KarmSamlingIsoleringstykkelsei samling(0,01)0,040,060,110,16Figur 6.12.3 Måltagning ved bestemmelse af samlingens højde ved ovenlys og tagvinduer samtisoleringens tykkelse i samlingen. Desuden er vist måltagning ved bestemmelse af karmenshøjde for ovenlys og tagvinduer, hvor der ikke er taget hensyn til varmetabet ud gennem sidenaf karmen.45


6.12.5 Linjetab Ψ k for samlingen mellem vinduer/døre og fundamenterLinjetabet fremgår af Tabel 6.12.5. Et eksempel på en sådan samling er vist i figur 6.12.4.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXForudsætninger for værdierne i tabellen:- Almindelige udformninger af bundkarme til vinduespartier eller døre med åbning mellem rammeog bundkarm på højest 10 mm, se figur 6.12.5- Almindelig gulvbetonplade med en tykkelse på op til 120 mm- Eventuel påforing på bundkarmen i almindelige materialer som f.eks. træ eller plast med envarmeledningsevne på højest 0,3 W/mKTabel 6.12.5 – Linjetabet Ψ k i W/mK for samlingen mellem vinduer/døre og fundamentBundkarmKuldebroisolering under vindue/dør ud for gulvbetonpladen0 mm 40 mm 100 mmAluminium 0,11 0,05 0,05PVC, Komposit 0,06 0,03 (0,01)Træ, Træ/aluminium 0,06 (0,01) (0,00)For specielle udformninger af fundament eller bundkarm, hvor værdierne i tabel 6.12.5 ikke kananvendes, må linjetabet beregnes som angivet i anneks C.Figur 6.12.4 – Eksempel på samling mellem vindue/dør og fundament med letklinkersokkel ogkuldebroisolering ud for gulvbetonpladen.Figur 6.12.5 – Eksempel på vindue/dør med åbning ”a” mellem ramme og bundkarm på over10 mm, som medfører at hulrummet ikke kan regnes som let ventileret hulrum, hvorved linjetabetforøges betydeligt.46


6.13 FundamenterCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX6.13.1 Ydervægsfundamenter ved terrændækLinjetabet Ψ f for ydervægsfundamenter ved terrændæk bestemmes af tabel 6.13.1-6.13.5 ogfigur 6.13.1-6.13.6 således:• I forbindelse med skeletvægge og tilsvarende lette vægge anvendes tabel 6.13.1.• I forbindelse med hule vægge samt for andre ydervægge med bagmur i beton, tegl, letbeton ellerlignende anvendes tabel 6.13.2.• I forbindelse med betonsandwich-elementer anvendes tabel 6.13.3.• I forbindelse med fundamenter hvor betonplade støbes ind i eller over fundamentet anvendestabel 6.13.4.• I forbindelse med fundamenter til industribyggeri anvendes tabel 6.13.5.For konstruktioner med tilsvarende opbygning, men anden isoleringstykkelse og varmeledningsevne,kan der interpoleres i tabellerne. Værdierne i tabellerne forudsætter følgende:• Terrænets overflade er højst 30 cm lavere end oversiden af færdigt gulv.• Fundamenternes bredde er højst 2 cm mindre end ydervæggens tykkelse.• Ydervæggen dækker hele toppen af fundamentet. For fundamenter med midterisolering er dettilstrækkelig at dække midterisoleringen og 20 mm på hver side.• Gulvbetonens tykkelse er højst 12 cm.• Bagmurens tykkelse er for tegl højst 11 cm og for letbeton og beton højst 12 cm.For andre konstruktioner eller beliggenhed af terræn eller gulv må linjetabet beregnes, som angivet ianneks D.Tabel 6.13.1 – Linjetabet Ψ f i W/mK for ydervægsfundamenter ved terrændæk i forbindelsemed skeletvægge og tilsvarende lette vægge.Fundament Isolering over betonplade: Ingen 75 mm G)U-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10Beton 1) Ingen isolering 0,75 0,70 0,66 0,21 0,2415 mm kuldebroafbrydelse R) 0,44 0,37 0,28 0,17 0,16Letklinkerbeton 2) øverste 40 cm 0,31 0,24 0,17 0,14 0,12Letklinkerbeton 3) øverste 40 cm, midterisoleret M1) 0,26 0,19 0,14 0,10 0,08Letklinkerbeton 3) øverste 60 cm, 40 cm midterisoleret M1) 0,23 0,17 0,13 0,09 0,08Letklinkerbeton 4) øverste 40 cm, midterisoleret M2) 0,23 0,17 0,12 0,09 0,07Letklinkerbeton 5) øverste 40 cm, midterisoleret M3) 0,22 0,15 0,11 0,09 0,06Letklinkerbeton 6) øverste 40 cm, midterisoleret M4) 0,19 0,13 0,10 0,08 0,061) Uarmeret beton med varmeledningsevne på 2,0 W/mK2) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 19 cm3) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 33 cm4) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 39 cm5) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 49 cm6) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 74 cmG) Isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mKR) 15 mm isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK langs terrændækkets rand, se figur 6.13.2aM1) 75 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se figur 6.13.1cM2) 150 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se figur 6.13.1cM3) 250 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se figur 6.13.1cM4) 500 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se figur 6.13.1c47


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.13.2a – Linjetabet Ψ f i W/mK for ydervæg med bagmur i letbeton 4)Fundament Isolering over betonplade: Ingen 75 mm G)U-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10Beton 1) Ingen isolering 0,77 0,73 0,71 0,30 0,3315 mm kuldebroafbrydelse R) 0,57 0,51 0,45 0,28 0,27Letklinkerbeton 2) øverste 40 cm R) 0,30 0,23 0,18 0,16 0,14Letklinkerbeton 3) øverste 40 cm, midterisoleret M1) 0,24 0,17 0,13 0,13 0,10Letklinkerbeton 3) øverste 60 cm, 40 cm midterisoleret M1) 0,21 0,15 0,11 0,12 0,09Letklinkerbeton 6) øverste 40 cm, midterisoleret M2) 0,22 0,15 0,12 0,13 0,09Letklinkerbeton 7) øverste 40 cm, midterisoleret M3) 0,19 0,13 0,10 0,11 0,08Tabel 6.13.2b – Linjetabet Ψ f i W/mK for ydervæg med bagmur i tegl 5)Fundament Isolering over betonplade: Ingen 75 mm G)U-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10Beton 1) Ingen isolering 0,83 0,79 0,77 0,39 0,4115 mm kuldebroafbrydelse R) 0,66 0,61 0,55 0,37 0,37Letklinkerbeton 2) øverste 40 cm R) 0,31 0,24 0,19 0,19 0,16Letklinkerbeton 3) øverste 40 cm, midterisoleret M1) 0,24 0,17 0,13 0,14 0,11Letklinkerbeton 3) øverste 60 cm, 40 cm midterisoleret M1) 0,21 0,15 0,11 0,14 0,10Letklinkerbeton 6) øverste 40 cm, midterisoleret M2) 0,22 0,16 0,12 0,14 0,10Letklinkerbeton 7) øverste 40 cm, midterisoleret M3) 0,19 0,13 0,10 0,11 0,08Tabel 6.13.2c – Linjetabet Ψ f i W/mK for ydervæg med bagmur i betonFundament Isolering over betonplade: Ingen 75 mm G)U-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10Beton 1) Ingen isolering 0,95 0,91 0,88 0,58 0,6015 mm kuldebroafbrydelse R) 0,82 0,77 0,72 0,57 0,57Letklinkerbeton 2) øverste 40 cm R) 0,32 0,26 0,21 0,23 0,19Letklinkerbeton 3) øverste 40 cm, midterisoleret M1) 0,24 0,17 0,13 0,16 0,12Letklinkerbeton 3) øverste 60 cm, 40 cm midterisoleret M1) 0,22 0,15 0,12 0,16 0,11Letklinkerbeton 6) øverste 40 cm, midterisoleret M2) 0,23 0,16 0,12 0,16 0,11Letklinkerbeton 7) øverste 40 cm, midterisoleret M3) 0,19 0,13 0,10 0,14 0,091) Uarmeret beton med varmeledningsevne på 2,0 W/mK2) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 35 cm3) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 39 cm4) Letbeton med varmeledningsevne på 0,30 W/mK5) Gælder også for letbeton med en varmeledningsevne på 0,70 W/mK6) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 49 cm7) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 74 cmG) Isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mKR) 15 mm isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK langs terrændækkets rand, se figur 6.13.2aM1) 150 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se figur 6.13.1cM2) 250 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se figur 6.13.1cM3) 500 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se figur 6.13.1c48


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.13.3 – Linjetabet Ψ f i W/mK for ydervægsfundamenter ved terrændæk i forbindelsemed betonsandwichelementer.Fundament Isolering over betonplade: 1) Ingen 75 mm G)U-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10Beton 100 mm udvendig isolering U) 0,34 0,33 0,33 0,28 0,28do. Samt 15 mm kuldebroafbrydelse R) 0,31 0,30 0,29 0,28 0,28Beton 150 mm udvendig isolering U) 0,31 0,30 0,30 0,26 0,26do. Samt 15 mm kuldebroafbrydelse R) 0,29 0,27 0,27 0,26 0,26Beton midterisoleret 60 cm ned (75 mm tykkelse) M) 0,45 0,41 0,39 0,31 0,29do. Samt 15 mm kuldebroafbrydelse R) 0,42 0,37 0,34 0,31 0,291) Armeret beton med 1 % stålG) Isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mKR) 15 mm isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK langs terrændækkets rand, se figur 6.13.2aU) Udvendig isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK 90 cm ned, se figur 6.13.2bM) 75 mm isolering med varmeisolering på højst 0,04 W/mK 60 cm ned, se figur 6.13.1da. Beton b. Letklinkerblokke c. Letklinkerblokkemed midterisoleringFigur 6.13.1 Udformning af fundamentets topa. Kuldebroafbrydelselangs terrændækketsrandb. Udvendig isolering iforbindelse med betonsandwichelementFigur 6.13.2 Isolering omkring fundamentetd. Beton medmidterisolering49


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.13.4a - Linjetabet ψ f i W/mK for fundamenter ved terrændæk hvor betonplade støbesind over fundamentet (se figur 6.13.3).BagmurLetbeton, tegl Letbeton Betoneller betonFundament Isolering over betonplade: Ingen 75 mm 75 mmU-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 0,20 0,10Letklinkerbeton øverste 40 cm 1) 0,30 0,23 0,20 0,15 0,13 0,22 0,18Letklinkerbeton øverste 40 cm 1) 2) 0,23 0,17 0,13 0,13 0,10 0,19 0,12Letklinkerbeton øverste 60 cm 1) 3) 0,21 0,15 0,12 0,12 0,09 0,17 0,12Tabel 6.13.4b - Linjetabet ψ f i W/mK for fundamenter ved terrændæk hvor betonplade støbesind i fundamentet (se figur 6.13.4).BagmurLetbeton, tegl Letbeton Betoneller betonFundament Isolering over betonplade: Ingen 75 mm 75 mmU-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 0,20 0,10Letklinkerbeton øverste 40 cm 1) 2) 0,26 0,18 0,14 0,14 0,11 0,20 0,14Letklinkerbeton øverste 60 cm 1) 3) 0,23 0,16 0,13 0,13 0,10 0,18 0,12Tabel 6.13.4c - Linjetabet ψ f i W/mK for fundamenter ved terrændæk hvor betonplade medknast støbes ind i fundamentet (se figur 6.13.5).BagmurLetbeton, tegl Letbeton Betoneller betonFundament Isolering over betonplade: Ingen 75 mm 75 mmU-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 0,20 0,10 0,20 0,10Letklinkerbeton øverste 40 cm 1) 2) 0,29 0,21 0,17 0,15 0,12 0,22 0,16Letklinkerbeton øverste 60 cm 1) 3) 0,25 0,18 0,14 0,14 0,11 0,20 0,141) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde 35 cm.2) Midterisolering i begge skifter med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK.3) Midterisolering i øverste 2 skifter med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK.a. Letklinkerbeton øverste 40cm.b. Midterisoleret letklinkerbetonøverste 40 cm.c. Letklinkerbeton øverste 60cm, de øverste 40 cm midterisoleret.Figur 6.13.3 Fundamenter hvor betonplade støbes ind over fundamentet.50


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXa. Midterisoleret letklinkerbetonøverste 40 cm.cm, de øverste 40 cm midter-b. Letklinkerbeton øverste 60isoleret.Figur 6.13.4 Fundamenter hvor betonplade støbes ind i fundamentet.a. Midterisoleret letklinkerbetonøverste 40 cm.cm, de øverste 40 cm midter-b. Letklinkerbeton øverste 60isoleret.Figur 6.13.5 Fundamenter hvor betonplade med knast støbes ind i fundamentet.Tabel 6.13.5a - Linjetabet ψ f i W/mK for industrifundamenter ved terrændæk.Fundament U-værdi for terrændæk: 0,50 0,30 0,10Betonfundament 1) med 75 mm udvendig isolering 2) og 20 mm kuldebroafbrydelsemellem dæk og fundament R1) 0,87 0,54 0,47Betonfundament 1) med 150 mm udvendig isolering 2) og 20 mm kuldebroafbrydelsemellem dæk og fundament R1) 0,79 0,49 0,43Betonfundament 1) med 75 + 75 mm midterisolering 2) og 50 mmkuldebroafbrydelse mellem dæk og fundament R2) 0,79 0,43 0,34Betonfundament 1) med 75 + 75 mm midterisolering 2) og letklinkerblokke0,71 0,38 0,29Letklinkerbeton 4) de øverste 40 cm, midterisoleret 5) 0,66 0,28 0,17Punktunderstøttet fundament 6) 0,66 0,30 0,20Pæleunderstøttet fundament 7) 0,52 0,43 0,461) Uarmeret beton med varmeledningsevne på 2,0 W/mK, se skitse 1.2) Isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK, se skitse 2.3) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde 100 mm, se skitse 3.4) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde af udvendig blok 100 mm og indvendigblok 150 mm, se skitse 4.5) 100 mm isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK mindst 40 cm ned, se skitse 5.6) Se skitse 6a-b for opbygning. Snit ved vægge: 370 mm bredt fundament med 2 skifter 100 mm vanger iletklinkerbeton og 170 mm isolering, samt 20 mm kuldebroafbrydelse mellem terrændæk og fundament.Snit ved søjler: 370 mm bredt fundament med 2 skifter 100 mm vange i letklinkerbeton og 120 mm isolering.7) Se skitse 7 for opbygning. 360 mm bredt pæleunderstøttet fundament med 100 mm isolering på både ind-og udvendig side.R1) 20 mm isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK langs terrændækkets rand, se skitse 1R2) 50 mm isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK langs terrændækkets rand, se skitse 351


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXSkitse 1. Betonfundament med75 mm udvendig isolering.Skitse 4. Betonfundament med75 + 75 mm midterisolering ogletklinkerblokke.Skitse 2. Betonfundament med150 mm udvendig isolering.Skitse 5. Fundament med midterisoleredeletklinkerblokke.Skitse 6a-b. Punktunderstøttet fundament til bjælke-søjlesystemer.Snit ved vægge (venstre) og snit ved søjle (højre).Figur 6.13.6 Fundamenter til industribyggeri.Skitse 3. Betonfundament med75 + 75 mm midterisolering.Skitse 7. Pæleunderstøttet fundamentmed både ind- og udvendigisolering.For konstruktioner med tilsvarende opbygning, men anden isoleringstykkelse og varmeledningsevne,kan der interpoleres i tabellen. Værdierne i tabellen forudsætter følgende:Terrænets overflade er højst 30 cm lavere end oversiden af færdigt gulv. For hævede fundamenterkan værdierne korrigeres vha. tabel 6.13.5b.Fundamenternes bredde er højst 2 cm mindre end ydervæggens tykkelse.• Ydervæggen dækker hele toppen af fundamentet. For fundamenter med midterisolering er dettilstrækkelig at dække midterisoleringen og 20 mm på hver side.• Gulvbetonens tykkelse er højst 15 cm.• Bagmurens tykkelse er højst 15 cm.52


Linjetabskoefficienten er afhængig af fundamentets kontakt med udeklimaet. Derfor er det nødvendigtat korrigere skoefficienten for fundamenter hvis afstanden fra terræn til overside af dæk er størreend 30 cm. Tabel 6.13.5b viser tillæg i % til fundamenters linjetabskoefficienter for hævede fundamenter.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.13.5b – Tillæg i % til fundamenters skoefficienter for hævede fundamenter.U-værdi for terrændækAfstand fra terræn til overside dæk 0,50 W/m 2 K 0,30 W/m 2 K 0,10 W/m 2 K≤ 30 cm 0 0 045 cm 10 7 560 cm 20 15 1075 cm 25 20 12≥ 90 cm 30 22 156.13.2 Linjetabskoefficienter for fundamenter under døre og vinduespartieret Ψ f for fundamenter under døre og vinduespartier ved terrændæk kan beregnes som:Ψ f = Ψ fx + Ψ khvorΨ fxΨ ker linjetabet for samlingen mellem fundament og dør/vindue iht. tabel 6.13.6a.er linjetabet for samlingen mellem bundstykke og fundament iht. tabel 6.13.6b.Eksempler på linjetabet Ψ fx for fundamenter under døre og vinduespartier er angivet i tabel 6.13.6amed tilhørende skitser (1-9) af fundamenterne vist i figur 6.13.7.Tabel 6.13.6a - Linjetabet ψ fx i W/mK for fundamenter under døre og vinduespartier ved terrændæk.Fundament U-værdi for terrændæk: 0,30 0,20 0,10 skitseBeton 1) Ingen isolering 0,89 0,85 0,82 1Letklinkerbeton 2) de øverste 40 cmØverste skifte midterisoleret med 40 mm M) 0,44 0,37 0,34 2Begge skifter midterisoleret med 40 mm M) 0,38 0,34 0,31 3Øverste skifte midterisoleret med 100 mm M) 0,36 0,29 0,26 4Begge skifter midterisoleret med 100 mm M) 0,32 0,25 0,21 5Øverste skifte midterisoleret med 40 mm M) D) - 0,22 0,18 6Begge skifter midterisoleret med 40 mm M) D) - 0,22 0,18 7Øverste skifte midterisoleret med 100 mm M) D) - 0,17 0,13 8Begge skifter midterisoleret med 100 mm M) D) - 0,16 0,12 91) Uarmeret beton med varmeledningsevne på 2,0 W/mK2) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,25 W/mK og bredde på 35 cmM) Isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mKD) 80 mm isolering mellem betondæk og letklinkerblok i 2. skifte53


Skitse 1 Skitse 2 Skitse 3 Skitse 4 Skitse 5COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXSkitse 6 Skitse 7 Skitse 8 Skitse 9Figur 6.13.7 – Skitser af fundamenter under døre og vinduer.Linjetabet Ψ k for samlinger mellem fundamenter og bundkarm fremgår af tabel 6.13.5b. Et eksempelpå en sådan samling er vist i figur 6.13.8.Forudsætninger for værdierne i tabellen:Almindelige udformninger af bundkarme til vinduespartier eller døre med åbning mellem ramme ogbundkarm på højest 10 mm, se figur 6.13.9Almindelig gulvbetonplade med en tykkelse på op til 120 mmEventuel påforing på bundkarmen i almindelige materialer som f.eks. træ eller plast med en varmeledningsevnepå højest 0,3 W/mKTabel 6.13.6b – Linjetabet Ψ k i W/mK for samlingen fundament og bundkarmBundkarmKuldebroisolering under vindue/dør ud for gulvbetonpladen0 mm 40 mm 100 mmAluminium 0,11 0,05 0,05PVC, Komposit 0,06 0,03 (0,01)Træ, Træ/aluminium 0,06 (0,01) (0,00)For specielle udformninger af fundament eller bundkarm, hvor værdierne i tabel 6.13.6b ikke kananvendes, må linjetabet beregnes som angivet i anneks C.Figur 6.13.8 – Eksempel på samling mellem vindue/dør og fundament med letklinkersokkel ogkuldebroisolering ud for gulvbetonpladen.54


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur 6.13.9 – Eksempel på vindue/dør med åbning ”a” mellem ramme og bundkarm på over10 mm, som medfører at hulrummet ikke kan regnes som let ventileret hulrum, hvorved linjetabetforøges betydeligt.6.13.3 KælderydervægsfundamenterEksempler på linjetabet Ψ f for kælderydervægsfundamenter er angivet i tabel 6.13.7a og 6.13.7bmed tilhørende skitser af fundamenterne. For kælderydervægge dybere end 2 m anvendes værdienfor 2 m.For andre konstruktionsopbygninger kan linjetabet beregnes som beskrevet i anneks D.Tabel 6.13.7a – Linjetabet Ψ f i W/mK for kælderydervægsfundamenter. Kælderydervæg ibeton 1) .Skitse af fundament Placering af Jorddækning Tykkelse af indvendig2) 3)betongulv d t (m) vægisolering0 mm 75 mmHævet 40 cm 1,0 0,35 0,262,0 0,34 0,24Hævet 30 cm 1,0 0,36 0,272,0 0,36 0,25Hævet 20 cm 1,0 0,38 0,292,0 0,37 0,26Hævet 10 cm 1,0 0,41 0,31I niveau medbetonfundament2,0 0,40 0,271,0 0,43 0,322,0 0,42 0,2855


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel 6.13.7b – Linjetabet Ψ f i W/mK for kælderydervægsfundamenter. Kælderydervægi letklinkerblokke 4) .Skitse af fundament Placering af Jorddækning Tykkelse af indvendig2) 3)betongulv d t (m) vægisolering0 mm 75 mmHævet 40 cm 1,0 0,14 0,132,0 0,13 0,13Hævet 30 cm 1,0 0,16 0,142,0 0,15 0,13Hævet 20 cm 1,0 0,19 0,162,0 0,17 0,15Hævet 10 cm 1,0 0,25 0,21I niveau medbetonfundament1) Beton med varmeledningsevne på 2,0 W/mK2) Isolering med varmeledningsevne på højst 0,04 W/mK3) Af hensyn til fugt bør højst halvdelen af væggens samlede isolering placeres indvendigt.4) Letklinkerbeton med varmeledningsevne på 0,28 W/mK6.14 Kulderoer ved hjørner2,0 0,23 0,201,0 0,36 0,312,0 0,32 0,29Hjørnesamlinger (fx væg/loft og væg/væg) giver anledning til et linjetab, da de to konstruktionerder indgår i samlingsdetaljen danner en vinkel i forhold til hinanden og dermed en kuldebro. Linjetabetafhænger af om hjørnet er udad- eller indadgående. (se fig. 3.6.2).I et udadgående hjørne vil der med ubrudt isolering være et negativt linjetab som giver et fradrag ivarmetabet, på grund af måltagningen med udvendige mål ved arealopgørelsen. Et negativt linjetabgiver et fradrag til varmetabet. Hvis isoleringen ikke er gennemgående, kan der i nogle tilfælde opstået positivt linjetab i udadgående hjørner afhængig af isoleringstykkelser og konstruktionsudformninger.Ved indadgående hjørner er der et positivt linjetab både ved brudt og ubrudt isolering.Det kan fravælges, at foretage en detaljeret korrektion for linjetabet i hjørner hvis der regnes på densikre side. Det kan anses for at være på den sikre side ikke at medtage linjetabet fra samtlige hjørnesamlingerhvis isoleringen i hjørnerne er ubrudt. Vælges at medtage fra hjørnesamlinger, skal deraltid regnes med både positive og negative linjetab.Eksempler på er vist i Anneks N.56


7. Materialers isolans og varmeledningsevne7.1 IndledningBeregning af transmissionskoefficienter baseres på materialernes isolans ”R” i m 2 K/W og varmeledningsevne”λ” i W/m K for de produkter og materialer, som indgår i konstruktionerne.7.2 Grundlag for fastsættelse af isolans og varmeledningsevneCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX7.2.1 Deklarerede værdierFølgende deklarerede værdier anvendes:• For produkter , der skal CE mærkes, anvendes deklarerede værdier fastsat i henhold til de relevanteharmoniserede produktstandarder eller Europæiske tekniske godkendelser.• For andre produkter fastsættes de deklarerede værdier efter procedurer der svarer til dem, deranvendes for CE mærkede produkter. Disse procedurer er vist i afsnit 4.2.1 i produktstandardernefor de fabriksfremstillede isoleringsprodukter (DS/EN 13162 til DS/EN 13171)og deresnormative anneks A samt i DS/EN 13172.For løsfyld produkter anvendes procedurerne i DS/EN 14063-1 og prEN 14063-2 (Letklinker)eller DS/EN 14064-1 og DS/EN 14064-2 (Mineraluld) samt DS/EN 13172. Der vælges den afovennævnte produktstandarder, som bedst kan sammenlignes med det produkt, der deklareres.I det informative anneks D i DS/EN 13162 og i det informative anneks D i DS/EN 13171 samt idet informative anneks C i DS/EN 13170 er der regneeksempler, der viser metode og afrundingsregler.Kontrolregler svarende til reglerne for CE mærkede produkter er vist i det normative anneks E inærværende standard.De deklarerede værdier for isolans og varmeledningsevne i fabrikantens litteratur og på produkterneskal ledsages af en henvisning til: ”DS 418, 7. udgave, xxxx 2011”.7.2.2 Design værdierDesign værdier fastsættes udfra produkternes deklarerede værdier, i henhold til DS/EN ISO 10456eller direkte fra:• Anneks F - Designværdier for tegl, beton og andre byggematerialer.• DS/EN 1745.• DS/EN 12524.Ved fastlæggelse af R og λ tages hensyn til, at produkter anbragt i konstruktioner har et andet fugtindholdend under en laboratoriemåling.Desuden kan middeltemperaturen for det installerede produkt afvige fra 10°C, som gælder for laboratoriemålingen.Analyser af isoleringsprodukternes fugtforhold i almindeligt forekommende klimaskærmskonstruktionerviser, at korrektioner til den deklarerede værdi normalt kun er nødvendige for anvendelsermod jord.Det skal dog altid vurderes om der anvendes kombinationer af produkter og konstruktioner under57


påvirkninger, der nødvendiggør korrektioner til de deklarerede værdier, for at få en korrekt designværdi.For anvendelser mod jord kan designværdier for isoleringsprodukter normalt beregnes efter DS/ENISO 10456, med F m = 1,2 for ekspanderet og ekstruderet polystyren, letklinker og mineraluld. λ =λ Deklareret·F m .COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXDesignværdier for materialer med reflekterende overflader bestemmes ved beregning eller målingiht. 6.4.4.Da designværdien er afhængig af isoleringens orientering, vandret eller lodret og varmestrømmensretning, skal produktet mærkes med de målte isolanser og de tilhørende oplysninger om orienteringog varmestrømsretning, samt en henvisning til ”DS 418, 7. udgave, xxxx 2011”.Prøvelegemet skal være repræsentativt for den konstruktion den reflekterende isolering er tiltænktanvendt i. Det opbygges og orienteres som konstruktionen (lodret, vandret eller efter varmestrømsretningen),og der måles ved en middeltemperatur på 10°C.I anneks G er der givet en række designværdier til brug ved beregning af eksisterende konstruktioneri forbindelse med ombygning og renovering.7.2.3 Særlige forudsætningerVed isoleringsmateriale mod jord forstås isoleringsmateriale anvendt udvendigt på kældermur, samtmod fundament. Det forudsættes, at der ved omfangsdræn eller på anden måde er sørget for afvandingomkring konstruktionerne. For terrændæk og kældergulve, hvor isoleringsmateriale anbringesmellem betonlag og et mindst 75 mm tykt stenlag eller andet materiale med mindste kornstørrelse 4mm, kan normalt anvendes talværdien, som gælder for det tørre materiale. Er det kapillarbrydendestenlag mindre end 75 mm tykt regnes for de nederste 75 mm af isoleringsmaterialet med værdierne”mod jord”. Der skal regnes med isoleringslagets tykkelse i komprimeret tilstand.Ved murede konstruktioner gælder den anførte design varmeledningsevne for murværket som helhed,idet fugernes indflydelse er indregnet i tallene. Design varmeledningsevne gælder ved murværkaf sten i normalformat uden hensyn til skiftegang og forbandt og ved murværk af letbetonblokkeuden hensyn til mindre afvigelser fra de angivne blokformater og fugebredder. Sædvanligvistages heller ingen hensyn til mørtelarten. Dog kan der for letbetonmurværk regnes med en forøgelseaf isolansen med 0,15 m 2 K/W, hvis der i alle fuger indlægges 4 x 1 cm strimler af mineraluldeller polystyrencelleplast.Fugtindholdet for materialer anvendt udvendig og indvendig bestemmes ved 23°C og henholdsvis85 % RF og 50 % RF. Design varmeledningsevnen beregnes i henhold til DS/EN ISO 10456.Ved tegl og letbeton, hvor der skelnes mellem indvendig og udvendig anvendelse af et materiale,gælder varmeledningsevnen for indvendig anvendelse, hvor materialet bruges i skillevægge, etagedækog kryberumsdæk samt inderst i sammensatte ydervægge og tage. Varme- ledningsevnen forudvendigt anvendt materiale gælder, hvor materialet findes yderst i sammensatte ydervægge, tageog terrændæk. For massive ydervægge af murværk af sten i normalformat regnes med den udvendigevarmeledningsevne for facadeskifterne og med den indvendige for resten af muren. For huleydervægge af murværk regnes med de udvendige værdier i formuren og de indvendige i bagmuren.For massive ydervægge af letbeton regnes med de udvendige værdier i 100 mm af murens tykkelseog med de indvendige værdier i den øvrige del.58


Materialernes varmeledningsevne er temperaturafhængig, og de angivne værdier gælder ved detemperaturer. Som normalt optræder i bygningskonstruktioner. Angivelserne kan ikke umiddelbartbenyttes ved beregning af f.eks. rørisolering, kølerumsisolering, skorstens- eller ovnisolering.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX59


Anneks A (Normativt)Korrektion af transmissionskoefficientenCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXA.1 GenereltTransmissionskoefficienten beregnet i henhold til denne standard skal korrigeres for virkningerneaf:− sprækker og spalter i isoleringen− bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser− nedbør på omvendt tagDen korrigerede transmissionskoefficient U fås ved at addere korrektionen ∆UU=U’+∆U∆U=∆U g +∆U f +∆U rhvor∆U g er korrektion for luftspalter i isoleringen∆U f er korrektion for bindere og tilsvarende mekaniske fastgørelser∆U r er korrektion for nedbør på omvendt tagA.2 Korrektion for luftspalter i isoleringenKorrektionen ∆U g skal justeres for isoleringens isolans i forhold til konstruktionens totale isolans:∆Ug⎛ R= ∆U"⎜⎝ RiT⎞⎟⎠2∆U” er korrektionen for luftspalter i isoleringslaget. ∆U” findes i tabel A.2R i er isolansen af isoleringener den totale isolans af konstruktionenR TTabel A.2 Korrektion for luftspalter i isoleringslaget.Niveau ∆U’’ BeskrivelseW/m 2 K0 0,00 Ingen luftspalter på tværs af hele isoleringslaget1 0,01 Mulighed for luftspalter på tværs af isoleringenIngen luftcirkulation på den varme side af isoleringen2 0,04 Mulighed for luftspalter på tværs af isoleringenMulighed for luftcirkulation på den varme side af isoleringenA.2.1 Luftspalter på tværs af hele isoleringslagetDet antages, at der ikke er forøget varmetab pga. luftspalter vinkelret på isoleringens plan, hvis isoleringener udført i to eller flere ubrudte lag med forskudte samlinger, eller isoleringen er udførtmed løsfyld og hulrummet er helt udfyldt.Hvis isoleringen udføres med plader eller måtter i kun i et lag uden overfalsede samlinger eller derer regelmæssige gennembrydninger af isoleringen fra kold til varm side f.eks. i form af bjælker,spær eller murbindere, er der risiko for luftspalter vinkelret på isoleringens plan.60


Det forøgede varmetab forårsaget af luftspalter vinkelret på isoleringens plan med bredde større end5 mm medtages i beregningerne.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXA.2.2 Luftcirkulation på den varme side af isoleringenHvis hulrummet er helt udfyldt, eller isoleringen ligger tæt an mod den varme side kan det antages,at der ikke er risiko for luftcirkulation på den varme side af isoleringen. Det samme gælder, hvis enblød isolering hviler med sin egen vægt på den varme side i lukkede konstruktioner, tagrum og lignende.Der er risiko for luftcirkulation på den varme side af isoleringen, hvor et isoleringsmateriale ikkeligger tæt an mod en ujævn overflade eller hvor et stift isoleringsmateriale er klemt på langs af konstruktionenfx mellem bjælker, spær eller lægter. Det samme gælder, hvis der ikke er et stift materialepå den varme side af isoleringen.Luftcirkulation på den varme side af isoleringen har kun betydning, hvis der er forbindelse til denkolde side af isoleringen eller det fri.A.2.3 EksemplerNiveau 0– Loftsisolering med to lag isolering, hvor det øverste lag isolering ligger med forskudte samlingerhen over spærfødderne og isoleringen mellem spærfødderne.– Blød isolering i hul væg med murbindere, fastklemt mod en plan flade på den varme side.– Tagisolering i to lag med forskudte samlinger.– Isolering med forskudte samlinger mellem to lag krydsende stolper, bjælker eller lægter.– Tag-, udvendig facade- og terrændækisolering i ét lag med overfalsede samlinger eller ét lag hvorlængde-, bredde-, og vinkeltolerancer samt dimensionsstabilitet ikke giver spalter bredere end 5mm.– Løsfyld isolering.Niveau 1– Blød loftisolering mellem spærfødder, lagt på en stiv glat plade.– Blød loftisolering mellem spærfødder, lagt på dampspærre eller vindtæt lag og understøttet afbrædder ?– Blød isolering mellem fx bjælker, stolper eller spær, fastklemt mod en stiv plan flade på denvarme side.– Blød isolering i hulmur med murbindere, fastklemt mod murværk med netop fyldte fuger på denvarme side.Niveau 2– Hård isolering mellem bjælker, stolper eller spær, uanset underlaget på den varme side.– Isolering mellem bjælker, stolper eller spær uden fastklemning mod den varme side.– Isolering mellem bjælker, stolper eller spær alene inddækket af fx dampspærre eller pap på denvarme side.– Isolering i hulmur med murbindere, murværk med ufyldte eller overfyldte fuger på den varmeside.61


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXA 3 Korrektion for bindereHvis bindere eller tilsvarende mekanisk fastgørelse går igennem isoleringen er korrektionen:∆Ufhvor= α ⋅λfAfnfd1⎛ R⎜⎝ R1T⎞⎟⎠2α er en koefficient, for dette anneks er α = 0,8λ f er varmeledningsevnen for binderen i W/mKn f er antallet af bindere pr. m 2A f er tværsnitsarealet af binderen i m²d 1 er tykkelsen af isoleringslaget, der indeholder bindere, i mR 1 er isolansen af isoleringslaget med bindere i m²K/Wer konstruktionens samlede isolans i m²K/WR TDer skal ikke korrigeres for bindere eller tilsvarende mekaniske fastgørelser i følgende tilfælde:− bindere gennem et ikke isoleret hulrum− bindere mellem murværk og træskelet− hvis varmeledningsevnen af binder eller tilsvarende mekanisk fastgørelse, eller en delderaf er mindre end 1 W/mK− binderkorrektionen er mindre end 0,005 W/m²K angivet med ( ) tabel A.3.1.Tabel A.3.1 – Korrektion for bindere ∆U f (W/m²K) for almindelig anvendte trådbindere i hulemureTrådbindertypeDiametermm8 bindere pr. m 2 4 bindere pr. m 2Isoleringstykkelse [m]Isoleringstykkelse [m]0,1 0,125 0,15 0,2 0,1 0,125 0,15 0,2Plast 0 0 0 0 0 0 0 0Rustfast stål 3 (0,004) (0,004) (0,003) (0,03) (0,002) (0,002) (0,002) (0,001)Rustfast stål 4 0,008 0,007 0,006 0,05 (0,004) (0,003) (0,003) (0,002)Rustfast stål 5,5 0,014 0,013 0,011 0,09 0,007 0,006 0,006 0,005Bronze 3 0,016 0,014 0,013 0,011 0,008 0,007 0,006 0,005Bronze 4 0,029 0,026 0,023 0,019 0,014 0,013 0,011 0,009Bronze 5 0,045 0,040 0,036 0,030 0,022 0,020 0,018 0,015Forzinketjern8 0,097 0,087 0,078 0,064 0,049 0,043 0,039 0,032Reglerne i dette afsnit (A.3) kan ikke anvendes, hvis begge ender af binderne eller tilsvarende mekaniskefastgørelser er i kontakt med metalliske beklædninger. I sådanne tilfælde kan metoderne iDS/EN ISO 10211 anvendes.A. 4 Korrektion for regn på omvendt tagA.4.1 GenereltIsolansen for omvendt tag skal korrigeres for effekten af regnvand der løber mellem isoleringen ogtagets vandtætte membran.Reglerne i A. 4 gælder kun for isolering udført med ekstruderet polystyren (XPS). Anvendes andreisoleringsprodukter, skal effekten af regnvand, der løber mellem isoleringen og tagets vandtættemembran, og isoleringens fugtoptagelse dokumenteres.62


A.4.2 Symbol er og enhederCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXSymbol Størrelse Enhedf Faktor for den del af den samlede regnmængde, p der -trænger igennem samlingerne i isoleringen til den vandtættemembranp Gennemsnitlig regnmængde i opvarmningssæsonen mm/dagx Faktor for ekstra varmetab forårsaget af regnvand der (W⋅dag)/(m 2 ⋅K⋅mm)løber på den vandtætte membranR l Isolans af XPS isolering over den vandtætte membran m 2 ⋅K/WR T Konstruktionens totale isolans m 2 ⋅K/W∆U r Korrektion af tagkonstruktionens beregnede transmissionskoefficientfor det ekstra varmetab forårsaget af denregnmængde, der trænger igennem samlingerne i XPSisoleringen til den vandtætte membranW/m 2 ⋅KA.4.3 Korrektion af tagkonstruktionens transmissionskoefficient for den regnmængde derløber mellem isoleringen og den vandtætte membran∆Ur⎛ Rl= p⋅f⋅x⎜⎝ RT⎟ ⎞⎠2∆U r beregnes med to decimaler, ∆U r mindre end 0,01 regnes lig nul.For eet lags isolering over den vandtætte membran og med en åben afdækning f.eks. sten er f⋅x =0,04.Den konstruktion af omvendt tag som anses for at give det største ∆U r er en ét lags isolering medåben afdækning.For andre konstruktioner, som reducerer den mængde regnvand, der når den vandtætte membran,kan lavere værdier for f⋅x benyttes, forudsat at reduktionen kan dokumenteres.A.4.4 Korrektion af varmeledningsevnenVarmeledningsevnen af XPS isoleringen skal korrigeres for fugtoptagelse ved diffusion i henhold tilDS/EN ISO 10456.For diffusionsåbne afdækninger som stenlag og tilsvarende er fugtoptagelsen i XPS uden betydning.63


Anneks B (Normativt)Bestemmelse af linjetab for kuldebroer i konstruktionerVed bestemmelse af linjetabet Ψ k for kuldebroer i konstruktioner tages der hensyn til de to-dimensionalevarmestrømme i kuldebroen og i konstruktionen op til kuldebroen.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXLinjetabet Ψ k i W/m K for en kuldebro bestemmes ved at1. beregne den samlede to-dimensionale varmestrøm gennem kuldebroen samt 1,0 m af konstruktionen optil kuldebroen, se figur B.12. fratrække de tilsvarende én-dimensionale varmestrømme gennem kuldebroen og konstruktionen3. dividere med differensen mellem rum- og udetemperatur.Varmestrømmene bestemmes pr. meter kuldebro, se afsnit 3.7. Ved beregningen ses der bort fra varmestrømmei kuldebroens længderetning samt varmeudveksling gennem de adiabatiske grænseflader bestemt afet snit i konstruktionen 1,0 m fra kuldebroen og et tilsvarende snit i kuldebroens centerlinje. For udmuringerog ribber omkring huller til fx vinduer og døre ligger den sidste adiabatiske grænseflade i stedet, hvor konstruktionenslutter. Ved beregningerne anvendes der normalt en udetemperatur på 0 o C og en rumtemperaturpå 20 o C.Den samlede to-dimensionale varmestrøm gennem kuldebroen samt 1,0 m af konstruktionen op til kuldebroenbestemmes ved at beregne den samlede varmestrøm gennem de indvendige overflader i W/m.Beregningen kan udføres med et simuleringsprogram, der anvender numeriske metoder til at bestemme temperaturforholdog varmestrømme i konstruktionen. Ved beregningen opdeles tværsnittet i figur B.1 i mindreelementer med ens materialedata.Jf. DS/EN ISO 10211 skal elementerne være så små, at yderligere underopdeling ikke vil forandre beregningsresultatetvæsentligt.Adiabatiskgrænseflade1,0 mAdiabatiskgrænsefladeFigur B.1. Beregningsmodel ved bestemmelse af linjetab for kuldebro i en konstruktion.64


Anneks C (normativt)Bestemmelse af linjetab for samlinger omkring vinduer og døreC.1 Vinduer og døre i facaden monteret i lige falsVed bestemmelse af linjetabet Ψ sa for samlinger omkring vinduer og døre tages der hensyn til denvarmestrøm, som samlingen giver anledning til, herunder to-dimensionale varmestrømme i vindueteller døren samt i den øvrige konstruktion op til samlingen.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXLinjetabet Ψ sa i W/m K for en samling bestemmes ved at1. beregne den samlede to-dimensionale varmestrøm gennem samlingen samt 0,2 m af ruden ellerdørpladen og mindst 1,0 m af den øvrige konstruktion op til samlingen, se figur C.12. indlægge en adiabatisk grænseflade, hvor samlingen omkring vinduet eller døren støder op tilden øvrige konstruktion3. beregne de tilsvarende samlede to-dimensionale varmestrømme gennem henholdsvis vindueteller døren og den øvrige konstruktion4. trække de sidst beregnede varmestrømme fra den samlede to-dimensionale varmestrøm5. dividere med differensen mellem rum- og udetemperatur.Varmestrømmene bestemmes pr. meter samling, se afsnit 3.7. Ved beregningen ses der bort fravarmestrømme i samlingens længderetning samt varmeudveksling gennem de adiabatiske grænsefladerbestemt af et snit 0,2 m inde i ruden eller dørpladen og et tilsvarende snit i den øvrige konstruktionmindst 1,0 m fra samlingen. Beregningerne gennemføres i øvrigt som angivet i anneks B.AdiabatiskgrænsefladeMindst 1,0 mAdiabatiskgrænsefladeved nummerto beregning0,2 mAdiabatiskgrænsefladeFigur C.1 Beregningsmodel ved bestemmelse af linjetab for samling omkring vindue eller dør.C.2 Vinduer og døre i facaden – montering i forskudt falsMontering af vinduer og døre i forskudt fals svarer til en forskydning af ydervæggens indvendigeeller udvendige del i forhold til vinduet. Den danske tradition - med udadgående og ret yderligt placeredevinduer – betyder, at det vil være mest naturligt med en forskydning af bagmuren, men forskydningaf formuren vil typisk give mindre linjetab, da karmen placeres ud for isolering i væggen,hvilket er varmeteknisk optimalt.65


Der er alt andet lige to positive energimæssige effekter i forhold til traditionel montering i lige fals:1) Linjetabet i samlingen mindskes og varmetabet gennem vinduet reduceres.2) Montering i forskudt fals kan give nogle af de samme fordele som smallere ramme-karmprofiler,idet der kan opnås en højere solenergi- og dagslystransmission i forhold til det indvendige murhul,og kan også være værdifuldt med hensyn til fastgørelse og fugning af vinduer samt i arkitektonisksammenhæng.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTypisk er det ikke den helt store energimæssige gevinst, der kan opnås ved montering i forskudtfals. Derfor kan det normalt ikke betale sig at foretage montering i forskudt fals alene ud fra etenergimæssigt synspunkt.Ved bestemmelse af linjetabet Ψ sa for samlinger hvor vinduer og døre monteres i forskudt fals, udtrykkerΨ sa den kombinerede effekt af samlingen mellem vindue og væg samt isoleringen på karmen.Der tages hensyn til den varmestrøm, som samlingen giver anledning til, herunder de todimensionalevarmestrømme i vinduet eller døre, samt i den øvrige konstruktion op til samlingen.Linjetabet Ψ sa i W/mK for en samling bestemmes ved:1. at beregne den samlede todimensionale varmestrøm gennem samlingen samt 0,2 m af rudeneller dørpladen og mindst 1,0 m af den øvrige konstruktion op til samlingen, se figur C.22. at beregne den samlede todimensionale varmestrøm gennem vinduet eller døren separat udendækplade, isolering eller lignende3. at beregne den samlede todimensionale varmestrøm gennem ydervæggen separat4. at trække de sidst beregnede varmestrømme (2 og 3) fra den samlede todimensionale varmestrøm(1). Vindue/dør regnes til udvendige karm mål, mens væggen regnes inkl. en eventuelkalfatringsfuge, se figur C.2Figur C.2 – Beregningsmodel ved bestemmelse af linjetab for samling omkring vindue ellerdør monteret i forskudt fals (forskydning af bagmur).Eksempel:For en konstruktion med et vindue monteret i forskudt fals, svarende til Figur C.2, er der med etpassende beregningsprogram bestemt varmestrømme som vist i Tabel C.1, hvor også geometriskedata fremgår.66


Tabel C.1. Eksempel på beregnede varmetabskoefficienter og geometriske data.U total 0,4783 W/m 2 KU vindue 1,7617 W/m 2 KU væg 0,1400 W/m 2 Kl total 1,256 ml væg (inkl. fuge) 1,000 m0,256 ml vindueCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXLinjetabskoefficienten Ψ sa for samlingen bestemmes ud fra følgende formel:Ψsa= Utotal⋅ltotal−Uvæg⋅lvæg−Uvindue⋅lvindueW/ mKIndsættes tallene ovenfor fås:Ψsa = 0 ,4783⋅1,256− 0,1400 ⋅1,000−1,7617⋅0,256= 0,01W/ mKC.3 Vinduer og døre ved fundamentLinjetabet Ψ s svarende til den ekstra varmestrøm via samlingen mellem bundkarm og ned i fundamentetbestemmes ved at opbygge en todimensionel stationær simuleringsmodel af samlingsdetaljen.Der kan antages en stationær simuleringsmodel, da linjetabet mellem bundkarmen og fundamentetkun i ringe grad påvirkes af jordvolumenets dynamiske påvirkning ved en typisk fundamentsløsning.Beregningsmodellen skal omfatte følgende:1. Bundkarm og –ramme inkl. 190 mm af panel eller rude2. De øverste 400 mm af fundamentet3. De inderste 700 mm af terrændækket regnet fra fundamentets yderside4. Terrændækket regnet fra færdigt gulv til undersiden af det nederste isoleringslag5. Grænseoverfladerne antages som vist på figur C3. Ydersiden af fundamentet regnes som påvirketaf udeklimaet uanset terrænets niveau.Der ses bort for varmestrømme i fundamentets længderetning.Figur C.3 – Beregningsmodel ved bestemmelse af linjetabet Ψ s for samlingen mellem bundkarmog fundament.67


Linjetabet Ψ k i W/mK bestemmes ved:COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX1. at beregne den samlede todimensionale varmestrøm gennem den indvendige grænseflade jf.figur C.32. at beregne den tilsvarende todimensionale varmestrøm gennem fundament og terrændæk udenbundkarmen. Grænsefladen ved den manglende bundkarm erstattes af en adiabatisk grænseflade3. at beregne den todimensionale varmestrøm gennem bundkarm og –ramme inkl. 190 mm paneleller rude4. at tage udgangspunkt i samlede varmestrøm (1) og fratrække varmestrømmen gennem fundamentetuden bundkarm/-ramme (2) og varmestrømmen gennem bundkarm og –ramme inkl. 190mm panel eller rude (3).EksempelDer ønskes en beregning af linjetabet for samlingen mellem en dør af PVC profiler og et fundamentmed letklinkerbeton i de øverste 40 cm samt 40 mm kuldebroisolering. Terrændækket består af 120mm beton, 150 mm letklinker, hvoraf de nederste 75 mm regnes for kapilarbrydende.1. Der opbygges en detaljeret beregningsmodel af bundkarm og –ramme inkl. 190 mm af rudeløsningeni et todimensionelt beregningsprogram. Modellen opbygges jf. kravene vist på figur C.4.2. Varmestrømmen gennem den indvendige grænseflade beregnes.3. Varmestrømmen beregnes for en simuleringsmodel, hvor bundkarmen erstattes af en adiabatiskgrænseflade4. Varmestrømmen gennem bundkarm og –ramme inkl. 190 mm rude beregnes5. Linjetabet bestemmes herefter som:Samlet model Dørprofil Fundament/Terrændæk LinjetabΨ k = 0,7769 W/mK - 0,5077 W/mK - 0,2521 W/mK = 0,017 W/mK ~0,02 W/mKFigur C.4 Beregningsmodel for bestemmelse af linjetabet Ψ s for samlingen mellem bundkarmog fundament.68


C.4 Ovenlys og tagvinduerVed bestemmelse af linjetabet Ψ sa for samlinger omkring ovenlys og tagvinduer tages der hensyn tilden varmestrøm, som samlingen giver anledning til, herunder to-dimensionale varmestrømme i vinduetsamt i tagkonstruktionen op til samlingen.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXLinjetabet Ψ sa i W/m K for en samling bestemmes ved at• beregne den samlede to-dimensionale varmestrøm gennem samlingen samt 0,2 m af rudenog mindst 0,5 m af tagkonstruktionen op til samlingen, se figur C.5• beregne den én-dimensionale varmestrøm gennem tagkonstruktionen for et typisk snit i konstruktionenmellem eventuelle spær ved at indlægge yderligere en adiabatisk grænseflade itagkonstruktionen i den ovenfor opstillede model• beregne varmestrømmen gennem eventuelle spær i tagkonstruktionen inklusive både én- ogto-dimensionale effekter, ved først at beregne det samlede varmetab og derfra trække denén-dimensionale varmestrøm beregnet ovenfor, se figur C.6• beregne varmestrømmen gennem vinduet med randbetingelser som vist på figur C.7• trække de beregnede varmestrømme gennem tagkonstruktion, gennem et eventuelt spær oggennem vinduet fra den samlede to-dimensionale varmestrøm• dividere med differensen mellem rum- og udetemperatur.Modellen for en given konstruktionsdel fx tagkonstruktionen mellem spærene eller selve vinduetskal være ens ved alle beregningerne. Varmestrømmene bestemmes pr. meter samling, se afsnit 3.7.Ved beregningen ses der bort fra varmestrømme i samlingens længderetning samt varmeudvekslinggennem de adiabatiske grænseflader bestemt af et snit 0,2 m inde i ruden og et tilsvarende snit itagkonstruktionen mindst 0,5 m fra samlingen. Beregningerne gennemføres i øvrigt som angivet ianneks B. Varmestrømmen gennem eventuelle spær omkring vinduet skal indregnes i tagets transmissionskoefficient.AdiabatiskgrænsefladeMindst 0,5 m0,2 mAdiabatiskgrænsefladeAdiabatiskgrænsefladeMindst 0,5 ma. Ovenlys b. Tagvindue0,2 mAdiabatiskgrænsefladeFigur C5. Beregningsmodel ved bestemmelse af samlet to-dimensionale varmestrøm gennemsamling, tagkonstruktion og vindue.69


AdiabatiskgrænsefladeAdiabatiskgrænsefladeCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXMindst 0,5 mMindst 0,5 mFigur C.6. Beregningsmodel ved bestemmelse af varmestrømmen gennem spærene i tagkonstruktionmed spær.Adiabatiskgrænseflade0,2 mAdiabatiskgrænsefladeAdiabatiskgrænsefladea. Ovenlys b. TagvindueX0,2 mAdiabatiskgrænsefladeFigur C.7. Beregningsmodel ved bestemmelse af varmestrøm gennem vinduet. Det forudsættes, at derer samme overlap mellem isoleringen og tagvinduets ramme (x), som anvendt ved bestemmelse af vinduetsU-værdi, jf. DS/EN ISO 12567-2.30040209520050050 30200Mål 1:10. Alle mål i mm.Figur C.8. Eksempel på samling omkring tagvindue.70


EksempelMed et to-dimensionalt beregningsprogram er den samlede to-dimensionale varmestrøm gennemkonstruktionen vist i figur C.8 bestemt til 15,823 W/m. Ved beregningen er der anvendt en differensmellem inde- og udetemperatur på 20 o C.Den én-dimensionale varmestrøm gennem 300 mm af tagkonstruktionen i et typisk snit mellemspærene er bestemt til 1,076 W/m svarende til1,076 W/m / 0,300 m = 3,587 W/m 2COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXVarmestrømmen gennem et spær og 500 mm af tagkonstruktionen på hver side af spæret er bestemttil 3,949 W/m. Varmestrømmen gennem spæret bestemmes til3,949 W/m – 2 × 3,587 W/m 2 × 0,500 m = 0,362 W/m.Varmestrømmen gennem tagvinduet er bestemt til 11,955 W/m.Linjetabet for samlingen omkring tagvinduet bestemmes herefter tilΨ sa = (15,823 W/m – 3,587 W/m 2 × 0,530 m – 0,362 W/m – 11,955 W/m) / 20 o C= 0,080 W/m KHvis tagvinduet sænkes fx 30 mm længere ned i forhold til tagkonstruktionen, så isoleringen går50 mm op på siden af vinduets ramme, reduceres varmetabet gennem vinduet med 0,057 W/m K.Samlingens linjetab ændres kun lidt (til 0,079 W/m K), fordi samlingens højde og isolering eruændret.71


Anneks D (Normativt)Bestemmelse af linjetab for ydervægsfundamenterCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXD.1 Bestemmelse af linjetab for ydervægsfundamenter ved terrændækVed bestemmelse af linjetabet Ψ f for ydervægsfundamenter ved terrændæk tages der både hensyntil varmestrømmen i selve fundamentet, de to-dimensionale varmestrømme i ydervæggen og terrændækketop til fundamentet samt de dynamiske to-dimensionale varmestrømme i jorden omkringfundamentet.Linjetabet Ψ f i W/m K for et ydervægsfundament bestemmes ved at1. beregne den samlede to-dimensionale varmestrøm gennem fundamentet samt de nederste 1,5 maf ydervæggen og de yderste 4,0 m af terrændækket, se figur D.12. fratrække de tilsvarende én-dimensionale varmestrømme gennem ydervæggen og terrændækket3. dividere med den gennemsnitlige differens mellem inde- og udetemperatur.Varmestrømmene bestemmes som gennemsnitsværdier for perioden fra og med september til ogmed maj og angives pr. meter fundament.Ved beregningen ses der bort fra varmestrømme i fundamentets længderetning samt varmeudvekslinggennem den adiabatiske grænseflade bestemt af et lodret snit i 20,0 m vandret afstand fra fundamentetsyderside, et tilsvarende lodret snit i 4,0 m vandret afstand fra fundamentets indersidesamt et vandret plan beliggende 20,0 m under terræn, se figur D.1.20 mAdiabatisk grænseflade1,5 m20 m 4 mReferencepunktFigur D.1 Beregningsmodel ved bestemmelse af linjetabet for ydervægsfundamenter ved terrændæk72


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXUdetemperatur i °C1715131197531-10 1 2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12MånedFigur D.2 Udetemperaturens forløb over året ved bestemmelse af linjetabet for ydervægsfundamenterved terrændæk.Ved beregningerne anvendes der en konstant indetemperatur på 20 o C og en udetemperatur bestemtsom⎛ M −1⎞⎛ M − 4 ⎞θu= 8,0°C − 8,5°C ⋅ cos⎜2π⋅ ⎟ = 8,0°C + 8,5°C ⋅ sin⎜2π⋅ ⎟⎝ 12 ⎠⎝ 12 ⎠hvorθ u er udetemperaturen i o C, se figur D.2M er tidspunktet på året i måneder (fx svarer M = 0,5 til medio januar).Alle måneder antages at have samme længde. I perioden fra og med september til og med maj (M =8,0 til M = 12,0 samt M = 0,0 til M = 5,0) er den gennemsnitlige udetemperatur ifølge ovenståendeformel 5,54 o C, og den gennemsnitlige differens mellem inde- og udetemperatur er således 14,46o C.For jordvolumenet anvendes materialeparametrene:Varmeledningsevne:Densitet × varmekapacitet:Ved beregningerne anvendes overgangsisolanserne:Indvendige overflader:Udvendige overflader og terræn:λ = 2,0 W/m Kρ⋅c = 2,0 ⋅ 10 6 J/m 3 K0,13 m 2 K/W0,04 m 2 K/WD.1.1 Samlet to-dimensional varmestrømDen samlede to-dimensionale varmestrøm gennem fundamentet samt de nederste 1,5 m af ydervæggenog de yderste 4,0 m af terrændækket bestemmes ved at gennemføre en beregning for tværsnittetvist i figur D.1. Ved beregningen bestemmes den gennemsnitlige samlede varmestrøm gennemde indvendige overflader i W/m i perioden september til maj, samt den gennemsnitlige temperaturi den samme periode i et referencepunkt lige under det kapillarbrydende lag i terrændækket ogi 4,0 m afstand fra fundamentet.Beregningen kan udføres med et simuleringsprogram, der anvender numeriske metoder til at bestemmede transiente (tidsafhængige) temperaturforhold og varmestrømme i konstruktionen og jor-73


den. Ved beregningen opdeles tværsnittet i figur D.1 i mindre elementer med ens materialedata. Forhvert tidsstep beregnes temperaturen i alle elementerne og varmestrømmene mellem elementerne.Elementerne skal være så små, at yderligere underopdeling ikke vil forandre beregningsresultatetvæsentligt, jf. DS/EN ISO 10211. Det kan normalt opnås ved at anvende elementer på højst 25×25mm til at beskrive fundamentet og de dele af ydervæggen, terrændækket og jorden, der er tættest påfundamentet. I større afstand fra fundamentet kan der anvendes større elementer. Tynde isoleringslagkan eventuelt indlægges som isolanser i modellen.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXVed beregningen skal der anvendes tidsstep, som for alle elementer giver en stabil beregning.Beregningen fortsættes, indtil varmestrømmen gennem de indvendige overflader i december detsidste år afviger mindre end 1 pct. Fra varmestrømmen i december det foregående år. Det kan normaltopnås ved at gennemkøre et forløb på mindst 10 år.Hvis temperaturen i referencepunktet under terrændækket ikke kan aflæses direkte, bestemmestemperaturen i stedet ved lineær interpolation mellem temperaturerne i de to nærmeste beregningspunkterumiddelbart under og over referencepunktet. Ved interpolationen tages der højde for geometrien,men ikke nødvendigvis for forskellighed i materialedata.D.1.2 Én-dimensional varmestrøm gennem ydervæg og terrændækDe én-dimensionale varmestrømme gennem de nederste 1,5 m af ydervæggen og gennem de yderste4,0 m af terrændækket bestemmes ligeledes for perioden fra og med september til og med maj. Vedberegningen forudsættes kvasi-stationære forhold.Ved beregning af varmestrømmen gennem terrændækket anvendes den tidligere bestemte referencetemperatursom temperatur lige under det kapillarbrydende lag for hele terrændækket, og der sesbort fra jordens isolans.Tabel D.1. Eksempel på beregnet samlet varmestrøm gennem de indvendige overflader ogtemperatur i referencepunktet midt på måneden i det sidste år i beregningsperioden.MånedJanuarFebruarMartsAprilMajJuniJuliAugustSeptemberOktoberNovemberDecemberVarmestrømi W/m19,4420,1819,5217,6615,0812,4910,569,8310,4812,3514,9217,52Temperatur i referencepunkteti o C13,2212,8112,4612,2812,3112,5412,9113,3313,6813,8613,8313,6074


EksempelMed et to-dimensionalt dynamisk beregningsprogram er der for en konstruktion bestemt de samledevarmestrømme gennem de indvendige overflader og temperaturer i referencepunktet midt på månedeni det sidste år af beregningsperioden (se tabel D.1). Midt i december året før er der desudenbestemt en samlet varmestrøm gennem de indvendige overflader på 17,56 W/m.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTransmissionskoefficienten for ydervæggen er beregnet til 0,237 W/m 2 K. Transmissionskoefficientenfor terrændækket bestemt mellem rummet og referencepunktet lige under det kapillarbrydendelag er beregnet til 0,276 W/m 2 K.Den samlede gennemsnitlige varmestrøm gennem de indvendige overflader i perioden september tilmaj beregnes til 16,35 W/m. Den gennemsnitlige temperatur i referencepunktet i samme periodeberegnes til 13,12 o C.Den samlede varmestrøm gennem de indvendige overflader i december det sidste år i beregningsperiodenafviger ca. 0,23 % fra varmestrømmen i december det næstsidste år.Den én-dimensionale varmestrøm i perioden september til maj gennem de nederste 1,5 m af ydervæggenbestemmes til1,5 m × 0,237 W/m 2 K × 14,46 o C = 5,14 W/mog gennem de yderste 4,0 m af terrændækket bestemmes den til4,0 m × 0,276 W/m 2 K × (20,00 o C – 13,12 o C) = 7,60 W/m.Linjetabet for ydervægsfundament bestemmes herefter tilΨ f = (16,35 W/m – 5,14 W/m – 7,60 W/m) / 14,46 o C = 0,25 W/m KD.2 fundamenter under døre og vinduespartier ved terrændækVed bestemmelse af linjetabet Ψ f for fundamenter under døre og vinduespartier ved terrændæk tagesder både hensyn til varmestrømmen i selve fundamentet, de todimensionale varmestrømme iterrændækket op til fundamentet samt de dynamiske todimensionale varmestrømme i jorden omkringfundamentet.Beregningen af linjetabet foretages i denne sammenhæng analogt med beregningen af for ydervægsfundamenter,med den ene forskel at dør/vindue ikke medtages i beregningsmodellen. I stedetindlægges der en adiabatisk grænseflade hvor døren/vinduet ville støde op til fundamentet.Følgende eksempel illustrerer metoden.I figur D.3 er vist et lodret snit i samlingen mellem et dørparti og fundament.75


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur D.3. Lodret snit i samling mellem dørparti og fundament. Alle mål i mm.Konstruktionerne er kort beskrevet i det følgende.Terrændækket består (ovenfra) af 100 mm beton (λ = 1,9 W/mK), 2 x 100 mm isolering (λ = 0,038W/mK), 300 mm letklinker (λ = 0,085 W/mK), hvoraf de nederste 75 mm regnes kapillarbrydende(λ = 0,102 W/mK).U-værdien for terrændækket bestemmes som vist i tabel D.2.Tabel D.2 Beregning af U-værdi for terrændæk.Terrændækd[m]λ[W/mK]R[m 2 K/W]Jordisolans - - 1,500Letklinker, kapillarbrydende 0,075 0,102 0,735Letklinker, tør konstruktion 0,225 0,085 2,647Isolering 0,200 0,038 5,263Beton 0,100 1,900 0,053Indvendig overgangsisolans - - 0,170ΣR = 10,368 m 2 K/WU = 0,096 W/m 2 KU-værdi uden jordisolans U = 0,113 W/m 2 KBemærk at der i forbindelse med fradragsberegningen af varmetabet gennem terrændækket ikkemedtages jordisolans i beregningen af terrændækkets U-værdi. Dette skyldes at fradragsberegningenhenregnes til temperaturen i referencepunktet, som er beliggende umiddelbart underterrændækkonstruktionen.76


Fundamentet består af 3 skifter letklinkerblokke. I øverste skifte benyttes 1 stk. 100 x 200 mm letklinkerblok(λ = 0,25 W/mK) samt 40 x 200 mm isolering (λ = 0,038 W/mK). I mellemste og nedersteskifte benyttes 410 x 200 mm letklinkerblokke (λ = 0,25 W/mK) med 110 mm midterisolering(λ = 0,038 W/mK).COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXBeregningen af skoefficienten foretages analogt med beregning af skoefficienter for fundamenterunder ydervægge (se evt. Anneks D), idet der dog indføres en adiabatisk grænse i samlingen mellemdørpartiet og fundamentet (den adiabatiske grænse er altså 100 mm lang, se figur 1). Beregningsmodellenindeholder således udelukkende terrændæk og fundament, og der skal derfor ikkelaves en fradragsberegning for dørpartiet.I figur D.4 er vist placeringen af den adiabatiske grænse mellem fundament og dørparti svarer tilboundary nummer 4 (markeret ved de to lodrette streger).Figur D.4 Placering af adiabatisk grænse mellem fundament og dørparti.Ligesom for fundamenter under ydervægge, er resultatet af beregningen, den samlede 2-dimensionale varmestrøm gennem detaljen samt temperaturen i referencepunktet (dvs. umiddelbartunder terrændækkonstruktionen, midt under bygningen).Fradragsberegningen dækker udelukkende det 1-dimensionale varmetab gennem terrændækket.Fradraget bestemmes som U-værdien for terrændækket (se tabel D.2) ganget med den gennemsnitligetemperatur i referencepunktet (se tabel D.3) ganget med terrændækkets udstrækning i modellen.Terrændækkets udstrækning regnes i denne sammenhæng som afstanden fra den indvendige side afydervæggen, hvilket i dette tilfælde også svarer til den indvendige side af fundamentet, til midten afbygningen. I tabel D.3 er samtlige resultater opstillet.77


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel D.3 Beregningsresultater.Måned Temp. Ref. Pkt[°C]Total 2D[W/mK]Terrænd. 1D[W/mK]Linjetab[W/mK]Januar 11,18 7,14 4,13 3,01Februar 10,74 7,49 4,13 3,35Marts 10,29 7,48 4,13 3,34April 9,94 7,11 4,13 2,98Maj 9,79 6,49 4,13 2,36Juni 9,88 5,78 4,13 1,65Juli 10,19 5,17 4,13 1,04August 10,63 4,82 4,13 0,69September 11,08 4,83 4,13 0,70Oktober 11,43 5,20 4,13 1,06November 11,57 5,82 4,13 1,68December 11,48 6,53 4,13 2,39Middel opv. 10,83 6,45 4,13 2,32Beregningen af det 1-dimensionale fradrag gennem terrændækket er altså foretaget som følger:2( 20,00 −10,83) ° C ⋅ 4, m 4,13W/mKQ1d , terrændæk = 0,113 W/m K ⋅0 =Linjetabskoefficienten kan nu bestemmes som det gennemsnitlige for opvarmningsperioden divideretmed den gennemsnitlige forskel mellem inde- og udetemperatur, dvs.:ψ fundament = 2,32/14,46 = 0,160 W/mKD.3 Kælderydervægsfundamenteret Ψ f for kælderydervægsfundamenter, se figur 6.13.4a og 4b, bestemmes i princippet som forydervægsfundamenter ved terrændæk. Ved beregning af linjetabet medtages kælderydervæggen optil terræn, dog således, at der er en samlet højde af kælderydervæg og almindelig ydervæg på mindst1,5 m. Den endimensionale varmestrøm gennem kældergulvet bestemmes på samme måde som denendimensionale varmestrøm gennem et terrændæk.For kælderydervægsfundamenter, der ligger dybere end 0,5 m, kan det ved bestemmelse af fundamentetsantages, at ydervægskonstruktionen fortsætter uændret op over terræn til en samlet højdepå 1,5 m. For kælderydervægsfundamenter, der ligger tættere på terræn end 0,5 m, skal der ved bestemmelseaf fundamentets tages hensyn til betydningen af konstruktionen over terræn fx den almindeligeydervægskonstruktion og samlingen mellem kælderydervæg og almindelig ydervæg.For at bestemme varmetabet gennem kælderydervægen udføres der en ekstra todimensional beregning,hvor der i beregningsmodellen indlægges en vandret adiabatisk grænseflade fra indersiden tilydersiden af kælderydervæggen i plan med færdigt gulv. Den adiabatiske grænseflade kan evt. indlæggessom en stor modstand, der forhindrer varmestrømmen gennem grænsefladen. Den såledesbestemte varmestrøm gennem kælderydervæggen fratrækkes sammen med den endimensionalevarmestrøm gennem kældergulvet. Et evt. nødvendigt stykke af ydervæggen op til en samlet højdepå 1,5 m skal også indgå i den ovenfor beskrevne todimensionale modregning af kælderydervæggen.78


Anneks E (Normativt)Kontrolregler for ikke CE-mærkede varmeisoleringsprodukterDe relevante systemer for attestering af overensstemmelse for varmeisolerings produkter, er system3 og system 1+3 i henhold til kommissionsbeslutning 1999/99/EF med senere ændring dateret2001.01.08.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFor varmeisoleringsprodukter, der ønskes klassificeret for byggevarers reaktion på brand i klasserneA1, A2, B og C og hvor produkternes klassifikation vedrørende reaktion på brand forbedres gennemtilsætning af brandhæmmer eller reduktion af organisk materiale, anvendes system 1+3, se tabel E.1For alle andre varmeisoleringsprodukter anvendes system 3, se tabel E.1For attestering af overensstemmelse for varmeisoleringsprodukter gælder følgende generelle krav:Der skal etableres en løbende produktionskontrol og et kvalitetsstyringssystemDe egenskaber der skal førstegangsprøves fremgår af harmoniserede produktstandarders AnneksZA for lignende produkter.Der er ikke krav om audit tests på produkter.Tabel E.1 Kontrolregler for ikke CE mærkede produkterOpgaveAttestering af overensstemmelsessystemAttestering af overensstemmelses systemSystem 3 System 1+3Etablering af internkvalitetskontrolFabrikantens ansvarInspiceres af det notificerede 1) certificeringsorganUdtagning af prøver tilførstegangsprøvningUdtages af fabrikanten Udtages af det notificerede 1) laboratoriumhos et notificeret laboratoriumFørstegangsprøvning Udføres af det notificerede 1) Udføres af det notificerede 1) laboratori-Løbende inspektion afden interne kvalitetskontrol(system ogprøvningsresultater)Erklæring om overensstemmelse.Denne erklæring skalbekræftes én gang pr.årlaboratorium og af fabrikantenFabrikantens ansvarUdfærdiges af fabrikanten påbasis af førstegangsprøvning afdet notificerede 1) laboratoriumog egne førstegangsprøvninger.um og af fabrikantenInspiceres af det notificerede 1) certificeringsorganto gange pr. årDet notificerede 1) certificeringsorganudsteder et certifikat, fabrikanten udfærdigerherefter en overensstemmelseserklæring efter kontrol af at inspektionsog afprøvningsrapporter opfylder kravenei den relevante produktstandard.1) Notifikationer refererer normalt til en EN produktstandard. For ikke CE mærkede produkter somnævnt i afsnit 7 og anneks E accepteres akkreditering af DANAK eller tilsvarende akkrediteringsorgan.79


Regler for deklaration af isoleringsevnenDen deklarerede varmeledningsevne, λ dekl , fastsættes af producenten svarende til at værdien på90% konfidens niveau svarer til 90% af den årlige produktion.Den deklarerede varmeledningsevne skal derfor opfylde:λ dekl ≥ λ 90/90 , hvorλ 90/90 = λ middel + k·sCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXk findes i nedenstående tabel og s er standardafvigelsen af måleresultaterneKravet til minimum antal direkte målinger af varmeledningsevnen iht. tilsvarende europæiske produktstandarderer to pr. år.Tabel E.2: værdier af k for ensidet 90% tolerance interval med et 90 % konfidens niveauAntaltestresultater2 3 4 5 6 7 8 9 10 11 12 13 14 15k 10,25 4,26 3,19 2,74 2,49 2,33 2,22 2,13 2,07 2,01 1,97 1,93 1,90 1,87Se ISO 16269-6 tabel D.3 for andre antal test resultater.Test resultater, der kan anvendes i beregning af deklareret varmeisoleringsevne er direkte målingerinden for løbende sidste 12 måneder. I tilfælde af, at antallet af test resultater er mindre end 10, erdet tilladt at øge perioden indtil antal test resultater er 10, dog med en maximum tidsperiode på 36måneder.80


Anneks F (Normativt)Designværdier for tegl, beton og andre byggematerialer.Dette normative anneks indeholder en række diagrammer med designværdier for varmeledningsevnenfor tegl, porebeton, letklinkerbeton og mørtel/beton samt tabeller med designværdier for enrække byggematerialer mv.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXDesignværdier for tegl, kalksandsten, porebeton, letklinkerbeton, mørtel og beton er vist på figurerneF.1 til F.4. Værdierne er bestemt på grundlag af standarderne DS/ EN1745, DS/EN1520 ogDS/EN 12524.Der er benyttet 50 % fraktiler og korrigeret for fugtindhold.Kurverne er korrigeret indenfor beregningsnøjagtigheden for at opnå jævnere kurver.Der er antaget samme fugtindhold for alle densiteter. Til murværk er der benyttet mørtel med densitet1800 kg/m³.Tabel F.1 Forudsatte fugtindhold og fugtkorrektionskoefficienter, f u og f y i henhold tilDS/EN ISO 10456.FugtindholdFugtkorrektionskoefficienterUdvendigt Indvendigt f y f uVægtprocent m 3 /m 3 kg/kgMørtel 3 1,5 4Tegl 1,5 0,5 10Kalksandsten 3 2 10Porebeton 6 3,5 4Letklinkerbeton,6,5 6,5 4kælderLetklinkerbeton, blokke 3 1,5 4Beton 2,5 1,5 481


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur F.1 Tegl- og kalksandsten – λ-design i W/m K som funktion af densitet i kg/m 3Kurve A: Indvendigt murværk af teglstenKurve B: Udvendigt murværk af teglstenKurve C: Indvendigt murværk af kalksandstenKurve D: Udvendigt murværk af kalksandstenFigur F.2 Porebeton – λ-design i W/m K som funktion af densitet i kg/m 3Kurve A: Indvendige blokke og plader med limede fuger eller opsat i forskalling, etagehøje pladerKurve B: Udvendig blokke og plader med limede fuger eller opsat i forskalling, etagehøje pladerKurve C: Indvendigt murværk af blokke, ca. 0,6 m lange og 0,2 m højeKurve D: Udvendigt murværk af blokke, ca. 0,6 m lange og 0,2 m højeForudsætninger: Blokmurværk regnes med 10 mm fuger.82


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur F.3 Letklinkerbeton – Lambda design i W/m K som funktion af densitet i kg/m 3 forKurve A: Indvendigt - Blokke og plader med limede fuger eller opsat i forskalling,Kurve B: Udvendigt - etagehøje plader og andre større elementerKurve C: Indvendigt murværk af blokke, ca. 0,5 m lange og 0,2 m højeKurve D: Udvendigt murværk af blokke, ca. 0,5 m lange og 0,2 m højeKurve E: Kældervægge under terræn opmuret af blokke af letklinkerbetonKurve F: Murværk af letklinkerbeton i murstensformatForudsætninger:Blokmurværk regnes med 10 mm fuger.Ved armeret letbeton lægges bruttodensiteten inklusiv armering til grund.For letklinkerbeton i fundamenter uden mulighed for ventilation regnes med varmeledningsevne forudvendigt materiale forhøjet med 50%.For de øverste 0,4 m af et fundament til en terrændækskonstruktion, regnet fra overkant jord, kananvendes værdier efter kurve D: Udvendigt murværk af blokke ca. 0,5 m lange og 0,2 m høje, forudsatat fundamentet er tætnet mod fugtindtrængning.83


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur F.4 Mørtel/beton – Lambda design i W/m K som funktion af densitet i kg/m 3Kurve A: Indvendigt betonKurve B: Udvendigt betonKurve C: Indvendigt mørtelKurve D: Udvendigt mørtelForudsætninger:For armeret beton med 1 volumen-% stål kan der regnes med en λ-værdi indvendig og udvendig påhenholdsvis 2,44 og 2,54 W/m KFor armeret beton med 2 % stål kan der regnes med en λ-værdi indvendig og udvendig på henholdsvis2,64 og 2,76 W/m KDesignværdier for andre byggematerialerTabel F.2 indeholder en række værdier. Yderligere værdier for materialer samt varmekapacitet ogvanddampdiffusionsmodstand kan findes i DS/EN 1252484


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel F.2 Designværdier for andre byggematerialerMateriale eller anvendelseDensitetkg/m 3Design varmeledningsevneW/mKNatursten, tagsten, glas, keramikGranit 2500 – 2700 2,8Gnejs 2400 – 2700 3,5Basalt 2700 – 3000 3,5Kalksten 2600 2,3Marmor 2800 3,5Skifer 2000 – 2800 2,2Sandsten 2600 2,3Tagsten, ler 2000 1,0Tagsten, beton 2100 1,5Keramiske fliser, porcelæn 2300 1,3Bygningsglas 2600 0,8Plast og gummiPolykarbonat 1200 0,20PVC 1390 0,17Polyamid (Nylon) 1150 0,25Epoxy 1200 0,20Syntetisk Gummi 1200 0,24Linoleum 1200 0,2Træ og træbaserede pladerTræ 500 – 700 0,13 – 0,18Krydsfiner 300 – 1000 0,09 – 0,24Spånplader 300 – 900 0,10 – 0,18Jordarter, drænmaterialeFugtig jord (moræne) 1900 2,3Grove slagger i jord 800 0,4Ler 1200 – 1800 1,5Sand og grus 1700 – 2200 2,0Stenlag som kapillarbrydende lag 0,7MetallerAluminium 2700 220Zink 7100 110Messing 8400 100Rødgods, bronze 8700 65Kobber 8900 380Sølv 10500 420Bly 11300 35Blødt stål 7800 55Rustfrit stål 7900 17Støbejern 7200 50Vand, luftVand (stillestående) 1000 0,6Is ved 0°C 900 2,2Sne ved 0°C 300 0,23Sne ved 0°C 100 0,05Luft (stillestående) 1,3 0,024AndreGipsplade med papir 900 0,2585


Anneks G (Informativt)Designværdier til beregninger af eksisterende konstruktioner i forbindelse medombygning og renoveringTabel G.1 Designværdier til beregninger af eksisterende konstruktioner i forbindelse medombygning og renoveringCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXMateriale og anvendelsedensitetkg/m 3varmeledningsevneλ W/m KCelleplast skummet på stedet 8 – 30Polyurethan 0,055Ureaformaldehyd 0,070Celleplast fyldstof 10 – 20Polystyren kugler/granulat 0,050Andre materialerCellulosefibre, løs, plader, ruller 0,060Ekspanderet perlite 30 – 150 0,050Bomuld 25 – 40 0,055Fåreuld 25 – 75 0,060Træuld, træspåner, høvlspåner 30 – 90 0,10Korn, granuleret, ekspanderet 170 – 190 0,10Glasperler, løse, hele, opblærede 150 – 190 0,10Hør og hamp, plader og ruller tilsat støttefibre25 – 30 0,060af polyesterHalm, ruller, måtter, granulat 30 – 100 0,095Mineraluld 15 – 300Over terræn 0,050Mod jord 0,055Løs og granuleret 0,050Ekspanderet polystyren 10 – 45Over terræn 0,050Mod jord 0,055Listen gælder såfremt der ikke kan bestemmes værdier for det pågældende produkt, som var gældendepå anvendelsestidspunktet.86


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXAnneks H (Informativt)Detaljeret beregningsprocedure for den samlede U-værdi for ovenlysDen samlede U-værdi for ovenlyskupler (i det følgende kaldet ovenlys) beregnes detaljeret eftermetoden i DS/EN ISO 10077-1 og DS/EN ISO 10077-2.Der er tre bidrag:U g hidrørende fra kuplenU k hidrørende fra rammenΨ linjetabet gennem rammen mellem kuppel og karmSe skitsen figur h.1.For overflader på karm og ramme samt for overflader i spalter med åbning større end 2 mm modude- eller indeluften benyttes overgangsisolanserne i tabel 6.2.1.KuppelU gRammeΨKarmU kFigur H.1: Tre bidrag til den samlede U-værdiAg⋅Ug+ Ak⋅Uk+ψ ⋅ lψU = ,'Ahvor A’ = A g + A k + A rU gU kψl ψtransmissionskoefficienten midt på kuplen i W/m²Ktransmissionskoefficienten for karmarealet i W/m²Klinjetabet for rammen i W/mKperimeteren af ovenlyset i mA g kuplens areal i m²A k karmarealet i m²A r rammearealet i m²A’ samlede varmetransmitterende areal i m²Transmissionskoefficienten for kuplen (U g ) kan beregnes iht. DS/EN 673, Beregning af karmenstransmissionskoefficient (U k ) foretages ved at opbygge en simpel model af karmen for et homogentudsnit.87


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXet (ψ ) bestemmes ved først at beregne transmittansen L tot for hele ovenlyset i et to-dimensioneltberegningsprogram. Herefter kan linjetabet findes som:ψ =Lhvor:tot− Uk⋅lk− Ug⋅lgL tot er transmittansen for udsnittet (se figur H.2) i [W/mK[l k er karmhøjden anvendt i udsnittet i [m]l g er kuppeludsnit anvendt i udsnittet i [m]Der bestemmes en tilnærmet udvendig overflade for ovenlyset , kaldet det samlede varmetransmitterendeareal (A’), som varmetabet relateres til ved bestemmelse af U-værdien for hele ovenlyset.Det samlede areal A’ beregnes som summen af A g , A k og A r , (Udvendigt areal af kuppel, karm ogramme) svarende til at rammeprofilets overfladeareal udgør en del af det egentlige transmissionsarealFor at definere de respektive delarealer, er det nødvendigt at fortage en række regnetekniskeopdelinger og definitioner af ovenlysprofilerne. Opdelingerne er vist på figur H.2.x rUdsnitx sUdsnitFigur H.2 Regneteknisk opdeling af ovenlysprofill rl gUdsnitArealet af kuplen, A g , beregnes efter kuplens udvendige overfladeareal, fra det sted hvor kuplenmøder rammeprofilet.Arealet af karmen A k er defineret som det udvendige areal der normalt bestemmes som perimeteren(ved middelkarmhøjden) af det udvendige karmmål ganget med karmhøjden (l k ).Karmhøjden (l k ) defineres som afstanden målt langs en ret linje parallelt med karmen fra et vandretplan under karmen til et vandret plan over karmen. Det vandrette plan under karmen defineres somdet øverst beliggende af følgende to niveauer:1. karmelementets underside.2. oversiden af isoleringen i taget.Arealet af rammen A r , findes som perimeteren af det udvendige karmmål ved rammen, ganget medhøjden af rammen (l r ) tillagt det vandrette (projicerede) areal mellem kuplens afslutning og detlodrette plan bestemt af karmens udvendige afgrænsning ved rammen.Det vandrette areal kan normalt bestemmes som afstanden X s (se figur H.2) gange med perimeterenaf det udvendige karmmål ved rammen.et beregnes langs perimeteren af ovenlyset (l ψ ). Perimeteren regnes efter udvendige karmmål.l k88


Anneks I (informativt)Linjetab for samlingen mellem rude og enten ramme/karm eller sprosseOBS !Dette anneks er fortrinsvis til brug for rude- og vinduesproducenter.På figur I.1 er Ψ g -værdien for samlingen mellem rude og enten ramme/karm eller sprosse vist somfunktion af den samlede varmeoverføringskoefficient L. Værdierne gælder for træ, men kan benyttesfor typiske vinduer af andre materialer.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXa: 8 mm glastykkelseb: 4 mm glastykkelseabFigur I.1: Linjetabet Ψ g for et ramme/karmprofil af træ med rude (U-værdi 1,0 – 1,1 W/m 2 K)Den samlede varmeoverføringskoefficient defineres som:L = λ k⋅ hbhvorλ k den ækvivalente varmeledningsevne W/m Kb kantkonstruktionens bredde mh kantkonstruktionens højde mKantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevne λ k , og den samlede varmeoverføringskoefficientL-værdi, kan oplyses af producenten.I det følgende beskrives beregningsproceduren til bestemmelse af en kantkonstruktions ækvivalentevarmeledningsevne λ k . Den ækvivalente varmeledningsevne for en kantkonstruktion er den varmeledningsevne,som en homogen klods med samme dimensioner som kantkonstruktionen skal have,for at varmestrømmen gennem et standard ramme/karmprofil af træ er den samme. Standard ramme/karmprofiletses på figur I.2.Til beregningerne af varmestrømmen kræves et 2-dimensionelt beregningsprogram.Kantkonstruktionen implementeres i en model for ramme/karmprofil til bestemmelse af L-værdisom vist på figur I.2. Dimensionerne samt angivelse af randbetingelser mm. Er beskrevet i DS/ENISO 10077-2. Bemærk dog at falsdybden er ændret fra 15 mm til 13 mm uafhængigt af krav til denne.89


Beregningsprocedure:1) Den samlede varmestrøm gennem ramme/karmprofilet beregnes med den detaljerede kantkonstruktionindsat.2) Kantkonstruktionen erstattes af en homogen klods. Klodsens varmeledningsevne ændresindtil den samlede varmestrøm er den samme som for beregningen med den detaljeredekantkonstruktion indsat. Herved er kantkonstruktionens ækvivalente varmeledningsevnefundet.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXIndvendig20°C13 mmTræTræhb190 mmUdvendig0°CFigur I.2: Model for ramme/karmprofil af træ90


Anneks J (Informativt)Beregningseksempel - Eksisterende bygning med vindue med tolags energirudeU-værdien for et udadgående trævindue skal beregnes.Vinduet har én tolagsenergirude, 4-15-4, 90 % argonfyldt og med én lavemissionsbelægning.Tilfælde A: Der benyttes et afstandsprofil af galvaniseret stålTilfælde B: Der benyttes et afstandsprofil af plast (varm kant) med en L-værdi på 0,24 W/mK.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXBredde af ramme/karm (sider, top og bund) er 100 mm.Karmtykkelsen er 116 mm.Rammetykkelsen er 56 mm.Lysmålet bliver dermed 988⋅988 mm.Formlen i kapitel 6.8.1 anvendesA’ = 1,188⋅1,188 = 1,41 m 2l g = 4⋅0,988 =3,95 mA g = 0,988⋅0,988 = 0,98 m 2A p = 0,00 m 2A f = 1,41 − 0,98 = 0,43 m 2U g (jævnfør figur O.2, 15 mm glasafstand) = 1,65 W/m 2 KU r (jævnfør figur 6.8.1, middeltykkelse af ramme og karm 86 mm) = 1,60 W/m 2 KTilfælde A: Afstandsprofil af galvaniseret stål:Ψ g (jævnfør tabel 6.8.2) = 0,09 W/m K0,98 ⋅1,65+ 3,95 ⋅ 0,09 + 0,43 ⋅1,60U == 1,88 W1,41Tilfælde B: Afstandsprofil af plast med L-værdi på 0,24 W/m K:Ψ g (jævnfør anneks I, figur I1) = 0,06 W/m K0,98 ⋅1,65+ 3,95 ⋅ 0,06 + 0,43 ⋅1,60U == 1,80 W1,41mm22K ~ 1,9 W/mK ~ 1,8 W/m22KK91


Anneks K (Informativt)Betonsandwichelementer - BeregningseksempelPå figur K.1 er optegnet et eksempel på et lille industrielement. Elementet er i alt 340 mm tykt (dvs.175 mm isolering, 75 mm forstøbning og 90 mm bagstøbning), og ribbeisoleringen er 70 mm. λ-klassen for isoleringsmaterialet er 38, men der anvendes en ækvivalent λ-værdi for isoleringen på0,040 W/mK, idet der på denne måde tages højde for stropper og stritter (75 mm 2 rustfrit stål pr.m 2 ).COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXU-værdiberegningenDe virkelige (tredimensionale) varmestrømme i betonsandwichelementet antages at kunnetilnærmes med varmestrømme i to dimensioner, så U-værdien for elementet kan sammensættes afendimensionalt beregnede U-værdier og af nogle stillæg () Ψ.U-værdien for elementet sammensættes af de endimensionale U-værdier for de fuldt isoleredepartier samt for partierne med reduceret isolering og af nogle stillæg Ψ k .U =n∑i = 1A Uii+Am∑lkk = 1ψhvor elementets totale transmissionsareal erog l k er længden af kuldebroen med stillæggetΨ k .kA =n∑ A ii = 1Ved beregningen af U-værdierne skal der tages højde for gennembrydende armering (stropper ogstritter) ved arealvægtning af λ-værdierne for armering og isolering, som λ’-beregning efter afsnit6.6.Ψ-værdierne afhænger af den lineære kuldebros geometri (tykkelse af for og bagstøbning, fuldisoleringstykkelse, ribbebredde og –tykkelse) og varmeledningsevnen for de anvendte materialer(beton og isolering).Beregning af længden af de lineære kuldebroerLængden af en lineær kuldebro beregnes som længden af den strækning, hvor der sker et spring iisoleringstykkelse, jf. figur K1. I dette eksempel, hvor springet i isoleringstykkelse er forskelligt forribber og dørfals, udregnes ribbelængden l 2 og dørfalslængden l 3 :l 2 = 4 x 2 + 2 x 3 + x 4 + 2 y 2 + 2 y 3 + 2 y 4l 3 = 2 x 3 + x 4 + 2 y 3 + 2 y 4Beregning af U-værdi ud fra én-dimensionale varmestrømmeFørst beregnes U-værdier for de to forekommende tværsnit.U 1 =U 2 =⎛ 0,075 0,175 0,090 ⎞⎜0,04+ + + + 0,13 ⎟ = 0,216 W/m 2 K⎝ 2,0 0,040 1,9 ⎠⎛ 0,075 0,070 0,195 ⎞⎜0,04+ + + + 0,13 ⎟ = 0,485 W/m 2 K⎝ 2,0 0,040 1,9 ⎠−1−192


Dernæst beregnes arealerne af de to tværsnit:A 1 = 3,27 m 2A 2 = 4,13 m 2Herudfra beregnes elementets arealvægtede én-dimensionale U-værdi:COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXU =3,27 ⋅ 0,216 + 4,13 ⋅ 0,4853,27 + 4,13RibbearealDørhulx1 x2 x3 x4 x3 x2 x1x 1 = 300 mmx 2 = 300 mmx 3 = 100 mmx 4 = 1000 mmy 1 = 500 mmy 2 = 1050 mmy 3 = 100 mmy 4 = 2200 mmy 5 = 150 mmy1y2y3y4y5Figur K.1. Industrielement. Alle mål i mm.= 0,366 W/m 2 Kl2l3U-værdi ud fra todimensionalt beregnet linjetablinjetabet for isoleringstykkelses-’springet’ beregnes ved hjælp af et 2-dimensionaltberegningsprogram eller kan aflæses af figur 6.10. Værdien af denne størrelse bliver:93


Ψ 2 = 0,011 W/mKlinjetabet forekommer for i alt:l 2 = 0,3 + 3,35 + 1,8 + 3,35 + 0,3 + 2,3 + 1,2 + 2,3 = 14,9 mHermed fås det samlede linjetab L for elementet til:COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXL= l 2 ⋅ Ψ 2 = 14,9 m ⋅ 0,011 W/mK = 0,164 W/Ksom fordeles ud på elementarealet:0,164= 0,022 W/m 2 K3, 27 + 4,13Den resulterende U-værdi for elementet bliver således:U = 0,366 + 0,022 = 0,388 W/m 2 K, dvs. 0,39 W/m 2 KU-værdi ud fra 3-dimensional beregningTil sammenligning er nedenfor angivet U-værdien fundet ud fra en 3-dimensional varmestrømsberegningfor elementet:U 3-DIM = 0,387 W/m 2 K, dvs. 0,39 W/m 2 K94


Anneks L (Informativt)Standarder og forslag til standarderI kapitel .3 er anført de standarder, der refereres til i DS 418. Nedenfor er angivet såvel nummersom titel.Standarder, der refereres til i DS 418COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXDS 469Varmeanlæg med vand som varmebærende mediumDS/EN ISO 14683 Kuldebroer i bygningskonstruktioner – Lineær varmetransmittans – Forenkledemetoder og tabelværdierDS/EN 823Termisk isolering i byggeriet – Produkter – Bestemmelse af tykkelse.DS/EN 1520 Præfabrikerede armerede elementer af letklinkerbeton med åben strukturDS/EN 14351-1 Vinduer og udvendige døre - produktstandardDS/EN ISO 6946 Bygningskomponenter og bygningsdele. Termiske værdier, isolans ogtransmissionskoefficient. BeregningsmetodeDS/EN ISO 13789 Termisk ydeevne for bygninger - Varmetabskoefficienter. Beregningsmetode.DS/EN ISO 10456 Byggematerialer og -produkter - Fremgangsmåder til bestemmelse afdeklarerede værdier og designværdier for lambda.DS/EN 1745 Murværk og murværksprodukter. Metoder til bestemmelse af termiskedesign værdierDS/EN 1873 Præfabrikeret tilbehør til tagdækning - Individuelle ovenlys af plastmaterialer- Produktspecifikation og prøvningsmetoderDS/EN 12524 Byggematerialer og produkter. Hygrotermiske egenskaber. Tabeller meddesign værdierDS/EN ISO 10211 Kuldebroer i bygningskonstruktioner - Varmestrømme og overfladetemperaturer- Detaljerede beregningerDS/EN 673 Bygningsglas - Bestemmelse af transmissionskoefficient (U-værdi) -BeregningsmetodeDS/EN ISO 12567-1 Termisk ydeevne for vinduer og døre - Bestemmelse af transmissionskoefficientved hot box-metoden - Del 1: Komplette vinduer og døreDS/EN ISO 12567-2 Termisk ydeevne for vinduer og døre - Bestemmelse af transmissionskoefficientved hot box-metoden - Del 2: Tagvinduer og tilsvarende vinduerDS/EN ISO 10077-1 Termisk ydeevne for vinduer, døre og skodder - Beregning af varmetransmission- Del 1: GenereltDS/EN ISO 10077-2 Termisk ydeevne for vinduer, døre og skodder - Beregning af varmetransmission- Del 2: Numerisk metode for rammerDS/EN ISO 9251 Termisk isolering, Varmetransmissionsforhold og materialeegenskaber,TerminologiDS/EN ISO 7345 Termisk isolering, Fysiske størrelser og definitioner.DS/EN ISO 9288 Termisk isolering, Varmeoverføring ved stråling, Fysiske størrelser ogdefinitioner.DS/EN ISO 8990 Termisk isolering. Bestemmelse af isolans ved brug af kalibreret og beskyttetvarmekasse (hot box)DS/EN 14963 Tagbelægninger - Kontinuerlige ovenlys af plast med eller uden opbygning- Klassifikation, krav og prøvningsmetoderDS/EN 12412-2 Termisk ydeevne for vinduer, døre og skodder. Bestemmelse af transmissionskoefficienterved hot box metoden. Del 2: RammerISO 12491 Statistiske metoder for kvalitetskontrol af bygningsmaterialer og -komponenter95


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXHarmoniserede produktstandarder, der refereres til i DS 418 og som vedrører isoleringsprodukterDS/EN 13162DS/EN 13163DS/EN 13164DS/EN 13165DS/EN 13166DS/EN 13167DS/EN 13168DS/EN 13169DS/EN 13170DS/EN 13171DS/EN 13172DS/EN 14063-1prEN 14063-2DS/EN 14064-1DS/EN 14064-2Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf mineraluld (MW) – Specifikation.Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf ekspanderet polystyrenskum (EPS) - SpecifikationerTermisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf ekstruderet polystyrenskum (XPS) - SpecifikationerTermisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf stiv polyurethanskum (PUR) - SpecifikationTermisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf fenolskum (PF) – SpecifikationTermisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf celleglas (CG) - SpecifikationTermisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf træbeton (WW) - SpecifikationTermisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf ekspanderet perlit (EPB) - SpecifikationerTermisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf ekspanderet kork (ICB) – Specifikation.Termisk isolering i byggeriet - Produkter - Fabriksfremstillede produkteraf træfibre (WF) - SpecifikationTermisk isolering - Produkter - Vurdering af overensstemmelseTermisk isolering i byggeriet - Løsfyldsprodukter - Letklinker der formespå installationsstedet - Del 1: Specifikation for produktet før installationTermisk isolering i byggeriet - Løsfyldsprodukter - Letklinker der formespå installationsstedet - Del 2: Specifikation for det installerede produktTermisk isolering i byggeriet - Løsfyldsprodukter - Mineraluld der formespå installationsstedet – Del 1: Specifikation for produktet før installationTermisk isolering i byggeriet - Løsfyldsprodukter - Mineraluld der formespå installationsstedet - Del 2: Specifikation for det installerede produktAndre standarder med relevans for beregning af bygningers varmetabDS/EN 13370DS/EN 674DS/EN 675DS/EN 410Termisk ydeevne for bygninger - Varmetransmission via jord. BeregningsmetoderBygningsglas - Bestemmelse af transmissionskoefficient (U-værdi) medbeskyttet varmepladeapparat – MetodeBygningsglas - Bestemmelse af transmissionskoefficient (U-værdi) medvarmestrømsmåler - Metode.Bygningsglas. - Bestemmelse af karakteristika for lys- og solstråling96


Anneks M (Informativt)Beregningseksempel - DS 418COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur M.1 Plan af bygning der anvendes som eksempel. Alle mål er i mm.Figur M.2 Snit A-A af bygning der anvendes som eksempel. Kotehøjder i meterSom beregningseksempel anvendes det i figur M.1 og M.2 viste etplanshus med bruttoetageareal på133 m 2 . Nogen mål fremgår alene af beregningerne, og er ikke nødvendigvis angivet på tegninger-97


ne. Konstruktioner og isoleringstykkelser er valgt som værende typiske for at opnå et byggeri deroverholder bestemmelserne i Bygningsreglement 2010.Eksemplets formål er alene at vejlede m.h.t beregning af transmissionskoefficienter og varmetab.Ved beregning af ydervægsarealer anvendes som lodret mål afstand fra overside af færdigt gulv tiloverside af loftisolering: 2,425 m + 0,416 m = 2,841 m. Fra ydervæggens samlede areal trækkessummen af arealerne for de bygningsdele (vinduer, døre, bjælker etc.), der indgår i hulmuren.Ved beregning af loftsareal benyttes udvendige mål, og ved beregning af terrændæksareal benyttesindvendige mål.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXI huset er der 4 facadevinduer, 2 tagvinduer, 1 vindueskarnap, 2 døre, en 1 ½ bredde dør og 1 havedør.Facadevinduerne, vindueskarnappen og dørene har 2 lodrette falselementer, der hver har enbredde på 0,1 meter og en højde på 2,13 meter. Over det lille vindue samt over døre i bryggers/entre/soveværelseligger der en 190 mm høj, 210 mm bred og 1,4 m lang bjælke af armeretletbeton. Over mellem-vinduerne samt over havedør er dog anbragt en 190 x 100 mm betonbjælkemed længden 2,5 m og over vindueskarnappen er længden 6,5 m.Husets 2 tagvinduer er monteret i taget med lysskakte, der gennembryder isoleringen i loftet. Tværsnitsarealetaf en lysskakt i loftisoleringens plan er 0,78 x 2,1 meter.Huset har fundament langs hele perimeteren med forskellige løsninger under ydervæg og undervindueskarnap/yderdøre.Det forudsættes, at der anvendes CE-mærkede isoleringsprodukter.M.1 - Transmissionsarealer og længder af linjetabTabel M.1 Vinduer og døres mål samt omkredsen af glasarealetAntal Hulmål Samlet arealb [m] h [m] A [m 2 ]Havedør 1 1,81 2,20 3,98Tagvinduer 2 0,78 1,40 2,18Lille vindue i værelse 1 0,97 1,21 1,17Mellem vindue 4 1,81 1,01 7,31Døre i bryggers/entre 2 0,97 2,20 4,27Dør i soveværelse 1 1,47 2,20 3,23Vindueskarnap 1 6,10 1 2,20 13,42Længden af de lodrette false ved samlinger mellem vindue/døre og ydervæg:l = 20 stk · 2,13 m= 42,6 mLængden af isoleringsspring fals/ydervægl = 20 stk · 2,13 m= 42,6 mAreal af armerede letbetonbjælker over vindues- og dørhuller:l = 4 · 1,4 m · 0,19 m = 1,06 m 2Areal af betonbjælker over vindues- og dørhuller:l = (5 · 2,5 m + 1 · 6,5 m) · 0,19 m = 3,61 m 21 Betegner bredden af vinduespartiet og ikke et rigtigt hulmål.98


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel M.2 – ArealerYdervæg i alt (udvendig perimeter 49,44 m x ydervægshøjde 2,841 m) 140,46 m 2Lodrette vinduesfalse 4,26 m 2Armerede letbetonbjælker over vindues- og dørhuller 1,06 m 2Betonbjælker over vindues- og dørhuller 3,61 m 2Lille vindue 1,17 m 2Mellem vindue 7,31 m 2Døre i bryggers/entre/soveværelse 7,50 m 2Havedør 3,98 m 2Vindueskarnap 13,42 m 2Hulmur ekskl. fals, armerede letbetonbjælker og betonbjælker 98,25 m 2Hulmur inkl. fals, armerede letbetonbjælker og betonbjælker 107,18 m 2Terrændæk 113,00 m 2Loft i alt 131,50 m 2Lysskakt (2 stk á 0,78 meter x 2,1 meter) 3,28 m 2Loftkonstruktion 128,22 m 2Lysskakter (2 stk á 6,81 m 2 ) 13,62 m 2M.2 TransmissionskoefficienterDer vil for hver af følgende konstruktionsdele blive udregnet en U-værdi i henhold til afsnit 6. Snittegningeraf konstruktionsdelene ydervæg, terrændæk samt loft og tag er vist i Figur M.3.Ydervæg Terrændæk Loft og tagFigur M.3 Snittegning af ydervæg, terrændæk samt loft og tag. Alle mål i millimeter.M.2.1 YdervægStørstedelen af ydervæggen består af 518 mm hulmur af tegl (1800 kg/m 3 ) og letbeton (575 kg/m 3 ,λ = 0,17 W/mK). Formuren består af 108 mm massive teglsten og bagmuren af 100 mm etagehøjeporebetonelementer, forbundet med 6 trådbindere pr m 2 af 3 mm rustfast stål. Hulrummet er isoleretmed 2x150 mm isolering λ = 0,034 W/mK. Ved vinduer og døres lodrette sider er falselementer førthelt ned til fundamentet. I falsene er isoleret med 70 mm kuldebroisolering. Over det lille vinduesamt over døre i bryggers/entre/soveværelse er anbragt en 190 x 210 mm armeret letbetonbjælke.Over de resterende vinduer, over havedør og over vinduerne i vindueskarnappen er anbragt en 190 x100 mm betonbjælke.99


En varmeledende forbindelse mellem formur og bagmur i fundamentets øverste del reduceres vedanbringelse af 2 letklinkerblokke indeholdende 150 mm isolering samt herunder 1 massiv letklinkerblok.Fundamenterne holdes adskilt fra dækket med 15 mm isolering (se figur 6.13.2.a).Transmissionskoefficient for ydervæg udregnes i henhold til afsnit 6.7:COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX∑ Ai⋅Ui+ ∑lk⋅Ψk+ ∑ΧjU ' =AIsoleringsspring mellem fals og ydervæg: Ψ k = 0,00 W/mK (se tabel 6.7.1)Længden af isoleringsspring fals/ydervæg l = 42,6 mI det følgende ses der bort fra binderkorrektion og linjetab for isoleringsspring fals/ydervæg, da ∆U f= 0 i henhold til anneks A tabel A.3.2 og Ψ k < 0,02 W/mKDe armerede letbetonbjælkers λ er bestemt ud fra densitet inkl. armering og er af producenten oplysttil 0,26 W/mK.Isoleret murd[m]λ[W/mK]R[m 2 K/W]Udvendig overgangsisolans 0,04Formur af tegl 0,108 0,727 0,149Isolering 0,300 0,034 8,824Bagmur af porebeton 0,100 0,170 0,588Indvendig overgangsisolans 0,13ΣR=9,730 m 2 K/WU=0,103 W/m 2 KLodret fals med 70 mmkuldebroisoleringd[m]λ[W/mK]R[m 2 K/W]Udvendig overgangsisolans 0,04Formur af tegl 0,108 0,727 0,149Isolering 0,070 0,034 2,059Bagmur af porebeton 0,330 0,170 1,941Indvendig overgangsisolans 0,13ΣR=4,319 m 2 K/WU=0,232 W/m 2 KArmeret letbetonbjælke d[m]λ[W/mK]R[m 2 K/W]Udvendig overgangsisolans 0,04Formur af tegl 0,108 0,727 0,149Isolering 0,190 0,034 5,588Armeret letbetonbjælke 0,210 0,260 0,808Indvendig overgangsisolans 0,13ΣR=6,714 m 2 K/WU=0,149 W/m 2 K100


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXBetonbjælked[m]λ[W/mK]R[m 2 K/W]Udvendig overgangsisolans 0,04Formur af tegl 0,108 0,727 0,149Isolering 0,300 0,034 8,824Bjælke i beton 0,100 2,000 0,050Indvendig overgangsisolans 0,13ΣR=9,192 m 2 K/WU=0,109 W/m 2 K(99,25 ⋅0,103+ 4,26 ⋅0,232+ 1,06 ⋅0,149+ 3,61⋅0,109) W / K + (42,6 ⋅0,00)W / KU ' =99,25 + 4,26 + 1,06 + 3,61U’ = 0,108 W/m 2 KDette kan også opstilles i tabel:FladebidragAreal[m 2 ]U’-værdi[W/m 2 K]UA[W/K]Isoleret mur 99,25 0,103 10,20Fals 4,26 0,232 0,99Armeret bjælke 1,06 0,149 0,16Betonbjælke 3,61 0,109 0,39LinjebidragLængdemΨ-værdi[W/mK]Ψ l[W/K]Isoleringsspring, fals 42,6 0,00 0,00I alt 108,18 11,74U’ = 0,108 W/m 2 KI henhold til anneks A (normativt) skal U-værdien korrigeres for luftspalter i isoleringen og murbindere.Korrektionen for luftspalter ved to lag isolering fastholdt mod plan flade er niveau 0, dvs.∆U’’ = 0,0 W/m 2 K∆U f = 0 i henhold til tabel A.3.2∆U g = 0 W/m 2 KYdervæggens U-værdi er0,11 W/m 2 KM.2.2 Samlinger omkring vinduer og døreDer er falselementer med 70 mm kuldebroisolering ved vinduer og døres lodrette sider. Over desmallere vinduer og døre er anbragt en 190 x 210 mm armeret letbetonbjælke. Over døren i køkken/alrum,vinduet i køkkenet samt over vinduerne i vindueskarnappen er anbragt en 190 x 100 mmbetonbjælke. Karmen er placeret ud for kuldebroafbrydelsen.De lodrette false ved vinduer og døre:6.12.1a}Længden af de lodrette false ved vinduer døreArmerede letbetonbjælker, til vinduer og døre6.12.1a}Længden af de armerede letbetonbjælker til vinduer og døreBetonbjælke, til vinduer og døre6.12.1a}Længden af betonbjælke til vinduer og døreΨ = 0,00 W/mK {Tabell = 42,6 mΨ = 0,00 W/mK {Tabell = 5,6 mΨ = 0,00 W/mK {Tabell = 19,0 m101


M.2.3 Vinduer og døreAlle facadedøre og –vinduer har tre lag glas (4-12-4-12-4) indeholdende argonfyldning, lavemissionsbelægningog varm kant. Ved sprossede vinduer benyttes energisprosser.U-værdier for CE mærkede vinduer og døre er ikke beregnede men opgivet af producenter.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXHavedør (i alrum)Havedøren U-værdi i alrummet er:U=1,19 W/m 2 KMellem facadevindue (i køkken/nordvest-værelse/sydvest-værelse og sydøst-stue)De mellem facadevinduers U-værdi er:U=1,05 W/m 2 KVindueskarnapVindueskarnappens U-værdi er:Døre (i bryggers/entre/soveværelse)Dørenes U-værdi i bryggers, entre og soveværelse er:Lille facadevindue (i soveværelse)Det lille facadevindues U-værdi er:Tagvinduer i badeværelse/toiletTagvinduernes U-værdi er:U=1,10 W/m 2 KU=1,16 W/m 2 KU=1,07 W/m 2 KU=1,70 W/m 2 KM.2.4 TerrændækTransmissionskoefficient for terrændæk udregnes i henhold til afsnit 6.7 og 6.9:∑ Ai⋅Ui+ ∑lk⋅Ψ +k ∑ ΧjU ' =ARegnet nedefra består terrændækket af følgende:200 mm letklinker, hvoraf de nederste 75 mm regnes som kapillarbrydende letklinkerlag, 260 mmisolering, 100 mm beton med gulvvarme, dampspærrende membran, 14 mm parket. I henhold tilafsnit 6.9 beregnes isolansen fra varmekildens plan, og isolanser over varmekildens plan samt indvendigeovergangsisolanser negligeres. Det antages at gulvvarmen ligger i midten af betonlaget.TerrændækdmλW/mKRm 2 K/WIndvendig overgangsisolans 0,170Parket 0,014 0,13 0,108Betonlag over gulvvarme 0,050 2,0 0,025Betonlag 0,050 2,0 0,025Isolering 0,260 0,038 6,842Letklinker, tør konstruktion 0,125 0,085 1,470Letklinker, kapillarbrydende lag 0,075 0,085· 1,2 0,735Isolans for jord 1,500ΣR=10,573 m 2 K/WU= 0,0945 W/m 2 KI henhold til anneks A (normativt) skal U-værdien korrigeres for luftspalter i isoleringen.Korrektion for luftspalter ved to lag isolering er niveau 0, dvs. ∆U’’ = 0 W/m 2 K102


Jævnfør afsnit 6.1 skal U-værdier angives med to betydende cifre, og U-værdien på 0,0945 W/m 2 Kafrundes derfor til 0,09 W/m 2 K.U-værdi for terrændækU=0,09 W/m 2 KCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXM.2.5 FundamentUnder glaskarnap og yderdøre består fundamentet af øverst af 2 stk. 190 mm høje letklinkerblokkemed λ = 0,23 W/mK indeholdende 100 mm isolering med λ=0,040 W/mK og 100 mm isoleringmellem dæk og blok i 2. skifte. Bundkarmen af vinduespartier/døre er af træ og tykkelsen af kuldebroisoleringunder vinduespartier/under døre ud for betonpladen er 40 mm.Der ses bort fra linjetabet for samling mellem fundament og bundkarm under vinduespartier/døre,idet Ψ k =0,01


I henhold til anneks A (normativt) skal U-værdien korrigeres for luftspalter i isoleringen.Korrektion for luftspalter ved to lag isolering er niveau 0, dvs. ∆U’’ = 0 W/m 2 KU-værdi for loft:U=0,10 W/m 2 KCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXM.2.7 Lysskakter i forbindelse med tagvinduerVed lysskakterne i forbindelse med ovenlys er opbygget en konstruktion, som indefra består af: 2 x13 mm gips på spredt forskalling, 45 mm isolering (λ=0,034 W/mK) opsat mellem trælægter,dampspærrende membran, 195 mm isolering (λ=0,034 W/mK) opsat mellem trælægter, ventilerettagrum, tegl på lægter. I de inhomogene isoleringslag antages isolering opsat 45 mm træ pr. 600mm udfyldt med isolering.Transmissionskoefficient i henhold til afsnit 6.6R-værdi for spredt forskalling fra afsnit 6.6R-værdi for tagrum og tag fra tabel 6.5Middelvarmeledningsevne for inhomogene isoleringslag:0,14 W/mK · 0,045 m + 0,034 W/mK · 0,555 mλisolering + træ==0,6 m0,042 W/mKLysskakterdmλW/mKRm 2 K/WOvergangsisolans 0,140Gipsplade 0,026 0,25 0,104Spredt forskalling 0,025 0,16092,5% isolering, 7,5% 0,045 0,042 1,073træ92,5% isolering, 7,5% 0,195 0,042 4,648træTagrum og tag 0,300ΣR=6,427 m 2 K/WU=0,156 W/m 2 KI henhold til anneks A (normativt) skal U-værdien korrigeres for luftspalter i isoleringen.Korrektion for luftspalter ved to lag isolering er niveau 0, dvs. ∆U’’ = 0 W/m 2 KU-værdi for lysskakter:U=0,16 W/m 2 KM.2.8 Samlinger omkring tagvinduerDer er ved samling mellem tagvinduer, lysskakten og taget et linjetab, som af en producent er opgjorttil 0,09 W/mK. Alternativt kunne værdier fra tabel 6.12.4 benyttes.Samling mellem tagvindue, lysskakt og tag:Længden af samling mellem tagvindue, lysskakt og tagΨ = 0,09 W/mKl = 8,7 mM.3 VarmetabBeregning af transmissionstab i henhold til afsnit 5Der regnes med rumtemperaturer 20 o C overalt, og transmissionsarealerne fra tabel M.2 benyttes.104


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXBygningsdelUW/m 2 KAm 2∆tKΦWYdervæg 0,11 107,18 32 377,3Havedør 1,19 3,98 32 151,6Tagvinduer 1,70 2,18 32 118,6Lille vindue i værelse 1,07 1,17 32 40,1Mellem vindue 1,05 7,31 32 245,6Døre i bryggers/entre 1,16 4,27 32 158,5Dør i soveværelse 1,16 3,23 32 119,9Vindueskarnap 1,10 13,42 32 472,4Terrændæk 0,09 113,00 20 203,4Loft og tag 0,10 128,22 32 410,3Lysskakter 0,16 13,62 32 69,7ΨW/mKlm∆tKΦWLodret fals ved vindue/dør 0,00 42,6 32 0,0Fundament ved ydervæg 0,11 38,62 42 178,4Fundament ved døre/vindueskarnap0,12 10,82 42 54,5Samling ved tagvindue/tag 0,09 8,7 32 25,1Transmissionstab i alt2625 W105


Anneks N (normativt)Kuldebroer ved hjørnerN.1 Lodrette ydervægssamlingerCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXN 1.1 GenereltLinjetabet for ydervægshjørner med gennemgående ubrudt isolering kan ses af nedenstående tabellerN.1 – N.3. Der er forudsat lige store isoleringstykkelser i de to vægdele (dvs. symmetri).Hvis der i et konkret tilfælde ikke er symmetri, benyttes værdien for den af isoleringstykkelserneder har det største linjetab . D.v.s. der benyttes den største isoleringstykkelse for udadgående hjørnerog den mindste ved indadgående.Med hensyn til geometri og varmeledningsevne for konstruktionerne i anneks N benyttes værdiernei afsnit N.6N.1.2 for retvinklede hjørnerFigur N.1 Eksempel på ydervægshjørne med tunge konstruktioner.Linjetab for tunge ydervægskonstruktioner kan bestemmes af nedenstående tabel N.1 for henholdsvisudadgående og indadgående hjørner:Tabel N.1 linjetabet ψ i W/mK ved udad- og indadgående hjørner, tunge konstruktioner (beton,tegl eller letbeton). Tykkelser af formur mellem 80 og 125 mm. Der kan interpoleres itabellen.Tykkelse af isoleringved udadgåendehjørnemm W/mK W/mK125 -0,10 0,07190 -0,08 0,06290 -0,07 0,05500 -0,06 0,04ved indadgåendehjørneLinjetabet for en ydervægshjørnesamling i en let konstruktion (figur N.2) med lodrette stolper ihjørnerne er vist i tabel N.2 og N.3. I tabellerne er endvidere vist linjetabet for en106


ydervægshjørnesamling for vægge med ubrudt bagvæg af beton påforet med 220 mm ubrudtisolering og afsluttet med puds (figur N.3).COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur N.2 Ydervægshjørne opbygget som en let konstruktion med lodrette stolper i hjørnesamling(Tykkelsen af den udvendige ventilerede beklædning er regnet fra yderside af vindgipstil yderside af beklædning).Figur N.3 Ydervægshjørnesamling opbygget med puds, isolering og beton.Tabel N.2 Linjetabet ψ i W/mK ved udadgående hjørner ved puds på isolering og lette konstruktioner.Der kan interpoleres i tabellen.Formur Puds, 10 mm Vindgips, 9 mm+ beklædning,0- 20 mmVindgips, 9 mm+ beklædning,30 - 70 mmBagmur Beton, 125 mm Træskeletvæg TræskeletvægIsoleringstykkelse, mm220 -0,06190 – 435 -0,05 -0,07Tabel N.3 linjetabet ψ i enheden W/mK ved indadgående hjørner for lette konstruktioner.Der kan interpoleres i tabellen.107


Formur Puds, 10 mm Vindgips, 9 mm+ beklædning,0 - 20 mmVindgips, 9 mm+ beklædning, 30- 70 mmBagmur Beton, 125 mm Træskeletvæg TræskeletvægIsoleringstykkelse mm220 0,02190 - 435 0,04 0,06COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXVed de lette konstruktioner dækker tabellen området op til en tykkelse af beklædningen på 70 mm.Er tykkelsen af beklædningen større end 70 mm kan linjetabet bestemmes af formlen:For udadgående hjørner:Ψ med bekl = Ψ uden bekl -2·d bekl ·U vægFor indadgående hjørner:Ψ med bekl = Ψ uden bekl +2·d bekl ·U vægHvorΨ med bekl er linjetabet med beklædning i enheden W/mKΨ uden bekl er linjetabet beregnet uden beklædning (benyt i tabel N.3 for træskeletvæg med 0-20 mm beklædning) i enheden W/mKd bekler tykkelsen af beklædningen i enheden mer transmissionskoefficienten af ydervæggen i enheden W/m²KU vægN.1.3 Ikke-retvinklede hjørnerVed ikke-retvinklede hjørnesamlinger, skal der ved beregning af linjetabet i hjørner tages højde forstørrelsen af vinklen θ.Nedenstående figurer N.4 og N.5 viser eksempler på udadgående og indadgående hjørner.Figur N.4 Vinkler for et udadgående hjørne (θ).Figur N.5 Vinkler for et indadgående hjørne (θ).Ved en vinkel θ større end 160° bør der benyttes udvendig måltagning uden fradrag af linjetab. Vedvinkel θ på 90° ±10° benyttes linjetabet ved 90°. Ved andre vinkler θ, dvs. i intervallet 45° - 80°eller 100° - 160° kan nedenstående formel benyttes. Alternativt kan der foretages en detaljeret beregning.I tabel N.4 er ovenstående retningslinjer opsummeret.108


Tabel N.4 Bestemmelse af korrektion for vinkel mellem flader.Vinklen Θ 45° < Θ < 80° 80° < Θ < 100° 100° < Θ < 160° 160° < ΘUdadgående indeindeindeindeudeudeudeudeCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXIndadgåendeBeregnesmed nedenfornævnte formelindeudeBeregnesmed nedenfornævnte formelRegnes som 90°vinkel. Tabellernekan benyttesindeudeRegnes som 90°vinkel. Tabellernekan benyttesBeregnes med nedenfornævnteformelindeudeBeregnes med nedenfornævnteformelRegnes som ligevæg. Ingen linjetab.indeudeRegnes som ligevæg. Ingen linjetab.Linjetabet ved vinklen θ kan bestemmes af:Ψ(θ) = Ψ(90º) · tan((180º - θ)/2) eller Ψ(θ) = Ψ(90º) · (1 + cos(θ))/sin(θ)Hvorθ Vinklen (i grader) mellem planerne for de to vægge som vist på figur N.4 og N.5Ψ(θ) Linjetabet [W/mK] ved vinklen θΨ(90º) Linjetabet [W/mK] når de to vægge er vinkelret på hinanden.N.2 Væg-tag samlingN.2.1 Ydervæg og vandret loftFigur N.6 Eksempel på væg-tag samling med skrå afskæring af isoleringen.Linjetabene i nedenstående tabeller N.5 og N.6 er beregnet uden afskæring af isoleringen.109


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel N.5 Linjetabet ψ i W/mK ved væg/tagsamling i afhængighed af konstruktion og isoleringstykkelseri væg og tagkonstruktion.Tykkelse afFor-murisolering iBeton, tegl eller letbeton Pudsmur Bag-mur Beton, tegl eller letbeton BetonLoftisoleringLoftisolering240mm340mm435mm600mm240mm340mm435mm125 mm -0,08 -0,09 -0,10 -0,13190 mm -0,07 -0,07 -0,08 -0,10≥290 mm -0,07 -0,06 -0,06 -0,06220 mm -0,06 -0,06 -0,07Forudsætning: Ydervæggene er tunge konstruktioner (beton, tegl eller letbeton) eller puds på isolering.Der kan interpoleres i tabellen.Tabel N.6 Linjetabet ψ i W/mK ved samling mellem let ydervægskonstruktion og tagkonstruktioni afhængighed af konstruktion og isoleringstykkelser. Der kan interpoleres i tabellen.FormurVindgips, 9 mm + beklædning0- 20 mmning 30 -70 mmVindgips, 9 mm + beklæd-Loftsisolering 240 mm 340 mm 435 mm 240 mm 340 mm 435 mmIsoleringstykkelsei mur125 mm -0,07 -0,09 -0,11 -0,10 -0,11 -0,13190 mm -0,06 -0,07 -0,08 -0,08 -0,09 -0,10≥290 mm -0,06 -0,06 -0,06 -0,07 -0,07 -0,07Ved de lette konstruktioner dækker tabellen området op til en tykkelse af beklædningen på 70 mm.Er tykkelsen af beklædningen større end 70 mm kan linjetabet bestemmes af formlen:Ψ med bekl = Ψ uden bekl - d bekl ·U væghvorΨ med bekler linjetabet med beklædning i enheden W/mKΨ uden bekl er linjetabet beregnet uden beklædning (benyt i tabel N.6 for træskeletvæg med 0- 20mm beklædning) i enheden W/mKd bekl er tykkelsen af beklædningen i enheden mer transmissionskoefficienten af ydervæggen i enheden W/m²KU væg110


Afskæring af isoleringCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur N.7 Afskæring af isolering ved væg-loft samling. Vist med taghældning på θ=20º.d 1 Lodret afskæring ved yderside af vægisolering.d 2 Isoleringstykkelse i loftskonstruktion, målt lodret.d 3 Isoleringstykkelse over murrem, målt lodret.d 4 Isoleringstykkelse i væg, målt vandret.Der kan tages hensyn til afskæring efter følgende principperUbetydelig afskæring (ingen korrektion for afskæring)Hvis afskæringen (lodret yderst ved vægisolering) er mindre end forskellen mellem isoleringstykkelseni tagkonstruktionen og isoleringstykkelsen i væggen (se figur N.7).Dvs. d 1 ≤ d 2 - d 4eller alternativt kan korrektion for afskæring udelades hvis følgende to betingelser er opfyldt samtidigt:d 1 ≤ d 2 - ½ · d 4og d 2 ≥ 1,25 · d 4Afskæring hvor der ikke kan opnås et negativt linjetab.Hvis der mindst er 140 mm isolering lodret over murrem (d 3 ) og 140 mm isolering i ydervæg (d 4 )kan linjetabet på Ψ= 0 W/mK benyttes (dvs. udvendige mål uden fradrag fra linjetabet ).Er isoleringstykkelsen dette sted mindre bør der foretages separat detaljeret beregning.Disse retningslinjer kan også udtrykkes i tabelform:111


COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel N.7 Korrektion for afskæring af isolering.Lodret afskæring Mindre end forskellen i tykkelse af isoleringi tagkonstruktion og i vægyderst vedvægisoleringIsoleringstykkelseved murremAndre tilfældeN.2.2 Skråloft og ydervægFigur N.8 Taghældning θ.Mindre end forskellen i tykkelse af isoleringi tagkonstruktion og den halve tykkelsei væg samtid med at tykkelse afisolering i tagkonstruktion er større end1,25 af isolering i væg.Isoleringstykkelse vandret ved og lodretover murrem begge større end 140 mmBenyt beregnet uden korrektionBenyt beregnet uden korrektionsættes til 0 W/mKSeparat detaljeret beregning.Kendes linjetabet af konstruktionssamlingen med vandret tagkonstruktion kan der foretages en korrektionfor taghældningen:Ψ(θ) = Ψ(0º) · tan((90º - θ)/2)hvorθΨ(θ)Ψ(0º)Taghældning som vist på figur N.8 (º). Vinklen er negativ ved fald væk fra samlingen.Linjetabet ved taghældningen θ (W/mK)Linjetabet for væg-loft samlingen med vandret isolering (W/mK).112


N.3 MurkroneMurkroneløsninger med udelukkende gennembrydning af træ kan dækkes af værdierne beregnetved væg-tagsamling (afsnit 6.14.3).COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur N.9 Murkrone med isolerende byggesten i bagmur ud for loftsisoleringen.Nedenfor er beregnet for murkrone med og uden isolerende byggesten (figur N.9):Tabel N.8 Linjetabet ved murkrone i W/mK med og uden isolerende byggesten ud for loftsisolering.Der kan interpoleres i tabellen.Tykkelse Bagmur Tegl med isolerende sten Tegl uden isolerende stenaf isoleringi murLoftisoleringLoftisolering240240mm 340 mm 435 mm mm 340 mm 435 mm125 mm 0,00 -0,04 -0,06 0,03 0,00 -0,03190 mm -0,01 -0,02 -0,04 0,04 0,02 0,00≥290 mm 0,00 -0,01 -0,02 0,04 0,03 0,02Er bagmuren af gennemgående beton kan der regnes med et linjetab på 0,29 W/mK.113


N.4 Lodret lejlighedsskel/loftCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur N.10 Lejlighedsskel hvor der isolerende byggesten i muren ud for den vandrette isoleringi loftet.Figur N.11 Lejlighedsskel hvor der er isolerende byggesten og isolering ud for og i en højde på50 cm over vandret loftsisolering.Samlet linjetab i [W/mK] gennem lodret lejlighedsskel med 2 lodrette teglstensvægge (108 mm)kan bestemmes af nedenstående tabeller. (tillæg i forhold til U-værdi af tagkonstruktion).Tabel N.9 Teglvæg uden isolerende byggesten. Der kan interpoleres i tabellen.Isoleringstykkelse ilejlighedsskelIsoleringstykkelse iloftkonstruktionLinjetab[W/mK]70 mm 145+95 mm 0,23100 mm 145+195 mm 0,19125 mm 145+145+145 mm 0,17114


Tabel N.10 Teglvæg med isolerende byggesten ud for vandret isolering. (figur N.10). Der kaninterpoleres i tabellen.Isoleringstykkelse ilejlighedsskelIsoleringstykkelse iloftkonstruktionLinjetab[W/mK]70 mm 145+95 mm 0,13100 mm 145+195 mm 0,11125 mm 145+145+145 mm 0,10COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel N.11 Teglvæg med isolerende byggesten og 100 mm isolering ud for og op til 50 cm højdeover overside af vandret isolering (figur N.11). Der kan interpoleres i tabellen.Isoleringstykkelse ilejlighedsskelIsoleringstykkelse iloftkonstruktionLinjetab[W/mK]70 mm 145+95 mm 0,07100 mm 145+195 mm 0,06125 mm 145+145+145 mm 0,06N.5 EksempelI det følgende er vist et eksempel på beregning af varmetabet ved hjørnesamlingerne ved ovenlysskakternefor de to ovenlys som er vist i Anneks M, figur M.2Hjørnesamling ved ovenlysskakter.Samlingerne mellem ovenlysskaternes sider er udadgående hjørner med 90° vinkel.Isoleringstykkelse:240 mmLinjetab: (tabel N.1)-0,07 W/mKLængde: (2,1 m+ 0,9m ) · 4 = 12 mTemperaturforskel32 KVarmetab: -0,07 · W/mK · 12 m · 32 K =-26,9 WVandret samling mellem loft og sider i lysskakt:Isoleringstykkelse i lysskakt:Isoleringstykkelse i loft:240 mm.365 mmIndadgående hjørner. 3 sider i hver ovenlysskakt med 90° vinkelLinjetab: (tabel N.1) ψ(90°) = 0,06 W/mKLængde: (0,78 m+2 · 2,1 m) ·2 = 9,96 mIndadgående hjørner. 1 side i hver ovenlysskakt med længde 0,78 m og 120° vinkel.Linjetab ved 90° (tabel N.1): ψ(90°) = 0,06 W/mKLinjetab ved 120° (formel Nxx):ψ(120°)=ψ(90°) · tan((180°-120°)/2) =0,03 W/mKLængde: 0,78 m · 2 = 1,56 mVarmetab: (9,96 m · 0,06 W/mK + 1,56 m · 0,03 W/mK) · 32 K = 20,6 WDet er på den sikre side ikke at medtage linjetabet ved disse indad- og udadgående hjørner da dersammenlagt opnås et fradrag i varmetabet.115


N.6 Geometri og varmeledningsevneFølgende værdier (tabel N.12) for konstruktionerne er benyttet i Anneks N.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXTabel N.12 Tykkelser og varmeledningsevner for de anvendte materialerMateriale Tykkelse Varmeledningsevne[mm] [W/mK]Gipsplade 2x13 0,250Træ 0,130Isolering 0,037Isolering i træ 45 pr. 82 cm 0,042Letbeton ved tunge konstruktioner100 0,300Isolerende byggesten 100 0,300Tegl, indvendig 108 0,620Tegl, udvendig 108 0,730Beton, indvendig 125 1,900Beton, udvendig 80 2,000Vindgips 9 0,250Puds 10 1,050116


Anneks O (informativt)Bestemmelse af transmissionskoefficienten U g for ruder i eksisterende byggeriAf figur O.1 – O.4 kan transmissionskoefficienten U g for forskellige typer ruder bestemmes i afhængighedaf glasafstanden G. Figurerne kan anvendes ved ombygning og renovering af eksisterendebygninger.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFor alle fire figurer gælder:Kurve A er for en tolagsrudeKurve B er for en trelagsrudeL er for en lodret rude45 o er for en rude med 45 o hældningV er for en vandret rudeFor den aktuelle rude-hældning anvendes den kurve, der ligger nærmest.Figur O.1. Ruder med almindelig luft og uden belægning på glasset.117


U gCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur O.2. Ruder med 90 % Argonfyldning og lav-emissionsbelægning på glasset med normal-emissivitet0,20. Tolagsruden forudsættes at have en lav-emissionsbelægning mod hulrummet,og trelagsruden forudsættes at have to lav-emissionsbelægninger, en mod hverthulrum. For tolagsglas med afstand over 20 mm og uden argonfyldning er U g 0,25 W/m 2 Khøjere.118


Ug (W/m²K)54Lodret rude45°rudeCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XX321ABVandret rude02 3 6 9 12 15 20 30 501 10 100Glasafstand mmFigur O.3. Ruder med 90 % Kryptonfyldning og lav-emissioinsbelægning på glassetmed normalemissivitet 0,20. Lav-emissionsbelægningerne forudsættes placeret somangivet på figur O.2119


U gCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXFigur O.4. Ruder med 90 % Xenonfyldning og lavemissionsbelægning på glasset mednormalemissivitet 0,20. Lavemissionsbelægningerne forudsættes placeret som angivet ifigur O.2.120


DSF/DS 418:20XX7. udgaveCOPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXBeregning af bygningersvarmetabCalculation of heat loss from buildings


DSF/DS 418:20XXKøbenhavnDS projekt: M251829ICS: 91.120.10Første del af denne publikations betegnelse er:DS, hvilket betyder, at det er en standard udarbejdet på nationalt niveau.COPYRIGHT Danish Standards. NOT FOR COMMERCIAL USE OR REPRODUCTION. DSF/DS 418:20XXDS-publikationen er på dansk.Denne publikation erstatter: DS 418:2002 og DS 418/Till. 2:2008.DS-publikationstyperDansk Standard udgiver forskellige publikationstyper.Typen på denne publikation fremgår af forsiden.Der kan være tale om:Dansk standard• standard, der er udarbejdet på nationalt niveau, eller som er baseret på et andet lands nationale standard, eller• standard, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som har fået status som dansk standardDS-information• publikation, der er udarbejdet på nationalt niveau, og som ikke har opnået status som standard, eller• publikation, der er udarbejdet på internationalt og/eller europæisk niveau, og som ikke har fået status som standard, fx enteknisk rapport, eller• europæisk præstandardDS-håndbog• samling af standarder, eventuelt suppleret med informativt materialeDS-hæfte• publikation med informativt materialeTil disse publikationstyper kan endvidere udgives• tillæg og rettelsesbladeDS-publikationsformPublikationstyperne udgives i forskellig form som henholdsvis• fuldtekstpublikation (publikationen er trykt i sin helhed)• godkendelsesblad (publikationen leveres i kopi med et trykt DS-omslag)• elektronisk (publikationen leveres på et elektronisk medie)DS-betegnelseAlle DS-publikationers betegnelse begynder med DS efterfulgt af et eller flere præfikser og et nr., fx DS 383, DS/EN 5414 osv. Hvis der efter nr.er angivet et A eller Cor, betyder det, enten at det er et tillæg eller et rettelsesblad til hovedstandarden, eller at det er indført ihovedstandarden.DS-betegnelse angives på forsiden.Overensstemmelse med anden publikation:Overensstemmelse kan enten være IDT, EQV, NEQ eller MOD• IDT: Når publikationen er identisk med en given publikation.• EQV: Når publikationen teknisk er i overensstemmelse med en given publikation, menpræsentationen er ændret.• NEQ: Når publikationen teknisk eller præsentationsmæssigt ikke er i overensstemmelse med engiven standard, men udarbejdet på baggrund af denne.• MOD: Når publikationen er modificeret i forhold til en given publikation.

More magazines by this user
Similar magazines