Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne

forskerforum.dk

Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne

C. Høringstema: Samfundets styring7. høringsindlæg:Dekan Tage Bild: Samfundets styring af universiteterne:Der er stor konkurrence om at definere de samfundsinteresser, som universiteterneskal varetage, og de krav den globale udvikling stiller om fornyelse og omfunktionering.Debatten om universiteternes formål er både interessant og nødvendig.Den skal jeg imidlertid ikke blande mig i lige nu.Foreløbig kan man vist roligt sige at debatten ikke har ført til nogen større klarhed.Den tegner et broget billede med delvis modstridende krav og forventninger. Deteneste der på forunderlig vis har kunnet samle en ret bred politisk enighed er, atuniversiteternes styreform skal ændres. Den hyppigst nævnte organisationsmodel erden gammelkendte hierarkiske model med bestyrelse, ansat direktør og mellemledere,som alle kender fra industrien. Hvorfor netop den model ud af flere mulige skullevære den bedste, er der ikke argumenteret for! Ledelsesdiskussionen synes ivirkeligheden at handle om, at man ikke rigtig ved hvad man vil med universiteterne.Det er da at gribe ledelsesspørgsmålet an på en bagvendt måde, som et rationaltpolitisk system burde skamme sig over! Udgangspunktet må være de mål, man vil nå.Vi har en universitetslov. Her har folketinget allerede defineret samfundsinteressen -og det er hvad universiteterne har haft at holde sig til.Ifølge loven har vi tre kerneopgaver: forskning, undervisning og formidling. Vi skalværne om forskningsfriheden og selv træffe "afgørelse om den forskning, der skaldrives". Undervisningen er forskningsbaseret og den vigtigste formidling sker via dehøjtuddannede kandidater, der spredes ud til alle dele af samfundet. Halveringstidenpå viden falder hele tiden. Om 10 år vil vi skulle undervise i store stofområder, derikke er kendt endnu. Men ambitionen om grundig indsigt i videnskabelig metode oggrundvidenskabelige problemer tillader os at udsende kandidater, der selv har lært atlære - at følge med og forny sig - så de ikke skal sendes på efteruddannelse hvertandet øjeblik. Formidling sker selvfølgelig også gennem bøger og tidsskrifter - oginternationalt har dansk forskning placeret sig på en måde, som vi kun kan være stolteaf. På visse områder ligger vi endda i front.Hvis man vil ændre universiteternes styreform, må man først og fremmest dømmeden nuværende ledelse i forhold til de tre kerneopgaver. Men en sådan argumentationer det svært at finde i det mangelfulde beslutningsgrundlag. Det gælder ogsåForskningskommissionen.Ved siden af universitetslovens klare formålsparagraffer er der åbenbart et sæt andremålsætninger, vi skal dømmes på. Men hvad er det så for nogle?Udviklingskontrakten og især flerårsaftalen med fokuspunkterne, der førte til ettillæg til udviklingskontrakten, viser at man ikke mere finder universitetslovensformål tilstrækkelig dækkende. I flerårsaftalen blev der formuleret en række mål, derkan betragtes som et politisk tillæg til universitetsloven. Herefter fik vi at vide at vi1


nu ville få ro i fire år, og så skulle indsatsen vurderes. Det har vi sat alle kræfter indpå. Men allerede nu - inden første års afrapportering - mener man at kunne afgøre atden valgte ledelse ikke har været effektiv nok, hvorfor vi må have noget andet. Hellerikke flerårsaftalen synes altså at indgå i beslutningsgrundlaget.Måske er kritikken motiveret i formål, man nødigt vil tale klart om. Bevillingernetaler her sit eget sprog. Når vi (som påvist i Forskningskommissionens betænkning) iperioden 1985-99 har skullet undervise 58 % flere kandidatstuderende med et antallærere, der kun er vokset 9 %, så kan det forstås som et signal om, at vi forventes atomstille os til en masseuddannelse hjulpet på vej af lavere krav tilkandidatuddannelserne. Jamen, hvis det er en politisk målsætning, så lad os få det atvide.Snakken om nyttig forskning, der kan spændes for velfærdsstatens og erhvervslivetsinteresser og føre til hurtige patenter og kommerciel udvikling, tyder også om endagsorden, der ligger uden for universitetsloven. Hvis man synes at Danmark er forlille til at have råd til førsteklasses universiteter med fri grundforskning, men måkoncentrere de sparsomme ressourcer om mere kortsigtet erhvervsskoling baseret påprogram- og målforskning, så sig det åbent. Så ved vi i det mindste hvor vi står.De løbende nedskæringer siden 1998 læser jeg som et budskab om, at vi må vænneos til at hente en større del af vore bevillinger gennem kontrakter med offentligemyndigheder og erhvervslivet. Hvis det er signalet, så sig det klart.Som valgt leder på universitetet føler jeg mig svigtet af politikerne. Vi er blevetplaceret i et uklart farvand med et modstridende politisk signalsystem. Da politikerneikke har påtaget sig ansvaret for åbent at melde ud, hvad man vil med universiteterne,er vi sat i en situation, hvor vi forventes at overkomme det hele: Både at fastholde detklassiske universitet, som det er beskrevet i universitetsloven, og samtidig honorereen række nye krav om markedsstyret uddannelsesprofil, samarbejde mederhvervslivet, efteruddannelse, "nyttig forskning" og andre ting - oven i købet medvigende bevillinger.Vi skal selv prioritere, hedder det. Men i mange tilfælde oplever jeg, at vi befinder osi en ”catch- 22” -situation - uanset hvordan vi vælger at prioritere kan vi bliveskydeskive for kritik.Forsøger vi at honorere undervisningsministeriets krav om øget optag, får vievalueringsinstituttet på nakken, fordi vi udtynder forskningsdækningen. Hvis vi såprioriterer undervisningen ved at øge de faste læreres undervisningstid, får vi påpuklen af de internationale forskningsevalueringer som udelukkende fokuserer på omforskningen kan leve op til et internationalt niveau. Hvis vi forsøger at finansierestartomkostningerne til udvikling af nye masteruddannelser eller forskerskoler ved attrække ressourcer ud af de ordinære uddannelser, så er det også forkert. Man kan altidfinde krav og forventninger, hvor vi ikke slår til.2


Generelt synes jeg at politikerne bygger på et meget svagt beslutningsgrundlag, nårder stilles forslag om en ændret ledelse. Det lægger op til en blind hovsaløsning. Somantydet er det ikke nok at se på universitetsledelserne isoleret. De eksterne vilkår forledelse bør medtænkes før man dømmer. For at stille ledelsesdiskussionen på beneneforeslår jeg følgende:1. Lad os starte med en uafhængig - gerne international - evaluering af den måde denpolitiske overbygnings bevillingssystem og delvis modstridende forventningerdanner de ydre vilkår for vores ledelse. En sådan evaluering kan måske ogsåklargøre, hvilke valg politikerne nødvendigvis må foretage for at opnå konsekvensi systemet.2. Samtidig skal vi have en grundig politisk debat, der kan afklare formålet meduniversiteterne og de samfundsinteresser, vi forventes at honorere.3. Først da er der klart beslutningsgrundlag for hvilken styreform, der er mesthensigtsmæssig - og hvilken fleksibilitet der kan gives.8. høringsindlægRektorkollegiets formand Henrik Toft Jensen: Samfundets styring afuniversiteterneNår samfundets styring af universiteterne er til debat, er det vigtigt ind imellem attræde lidt tilbage og se på, hvad det er, vi ønsker at opnå og at sikre også på det lidtlængere sigt.I vores iver efter at finde hurtige løsninger på aktuelle problemer på universiteterneglemmer vi af og til nogle af de mere fundamentale værdier som universiteternesautonomi og frihed. Disse værdier er og bør imidlertid være et centralt tema iuniversitetsdebatten.Universitetsautonomi indeholder en række vigtige delelementer, somforskningsfrihed, frihed til at ytre sig og frihed til at prioritere også på tværs af defremherskende strømninger.Universiteternes autonomi og frihed er imidlertid ikke en ret til at være sig selv nokog til at isolere sig fra samfundet. Universiteternes autonomi skal ses i sammenhængmed ansvarlighed. Ansvarlighed over for samfund, over for universitetets mangepartnere og interessenter, virksomheder, organisationer, institutioner, græsrødder m.v.Det er en forudsætning for universiteternes uafhængighed, at der er dialog medpartnere og interessenter - en dialog, der sikrer, at partnernes behov kendes påuniversitetet, men det er vel at mærke ikke det samme som at sige, at alle partnernesog interessenternes dagsaktuelle behov kan og bør tilgodeses.Universiteterne skal selvfølgelig være nyttige og opleves som nyttige af samfund,partnere og interessenter. Dette er en forudsætning for legitimeringen af samfundetsfinansiering af universiteterne.Forudsætningen for, at universiteterne kan give ordentlige og mere langtidsholdbaresvar på interessenternes og partnernes ønsker og spørgsmål, er en vis uafhængighed3


og frihed af interessenter og partnere. Hvis ikke uafhængigheden er tilstede, fårinteressenterne og partnerne jo bare de svar, de beder om, men det kan jo være, at deter dem, man er gladest for.Når diskussionen om bestyrelser på universiteter og universiteters autonomi føres iEuropa fremhæves det ofte, at virksomheder meget gerne samarbejder meduniversiteter, men er forsigtige med at samarbejde med andre virksomheder. Derforer det ikke i virksomhedernes interesse at få ændret universiteter til virksomheder.Uafhængigheden af særinteresser er nødvendige for at sikre langsigtet og uafhængigvidensudvikling. Politiske og erhvervsmæssige interesser har en tendens til at værekortsigtede. Kun ved at sikre uafhængighed af aktuelle ønsker og behov kan mansikre plads til den kritik og de alternativer, der kan bane vejen for løsninger, dertjener samfundet bedst på langt sigt. Koncentrerer man sig altid om at løse aktuelleproblemer, er man hele tiden bagud.Formålet med universitetets virke er frembringelse og formidling af viden.Universitetsledelsen må have universitetet og dets formål i centrum og skal ikke førstog fremmest tjene andre kortsigtede interesser. Al erfaring viser, at prioritering afuniversitetets egne opgaver på langt sigt giver den bedste kvalitet og tjener samfundetbedst, naturligvis under forudsætning af, at universitetet lever op til sit overordnedesamfundsmæssige ansvar.Derfor er dialogen mellem universiteter, interessenterne og partnerne vigtig. Hervedsker der naturligvis både en direkte og indirekte påvirkning af universiteternesudvikling. Universiteterne er jo til for at tjene samfundet ikke alene på detoverordnede idé- og vidensudviklingsplan, men også som leverandører af direkteinput til vidensudvikling og økonomisk vækst samt af løsninger på aktuelle problemstillinger.Det er påvist - senest i Forskningskommissionens betænkning - at universiteterne harmeget stor betydning for velstand og velfærd. Det gælder tydeligvis for de størreopfindelser og udviklingsprojekter som Giga. Men hertil kommer, at universiteternesstabile leverancer af kandidater og forskningsresultater er meget vigtige bidrag tilvelstand og velfærd. På grund af omfanget af denne aktivitet, sluger den de flesteforsknings- og udannelsesbevillinger. I Danmark modtages universiteternes stabileleverancer normalt med selvfølgelighedens tavshed. Der er imidlertid grund til atpåpege, at indsatsen ikke er en selvfølgelighed, men et udtryk for det storeengagement, der er i universitetsverdenen. Aktiviteter og engagement forudsætterefter min opfattelse autonomi og tillid.Når samfundets mere direkte styring af universiteterne er på dagsordenen, kan detvære fornuftigt at opdele styringen i, hvad jeg i dag har valgt at kalde styringsmådenog styringsformen.Styringsmåden dækker forhold som:1. Valgt eller udpeget ledelse2. Demokratisk eller kollegialt styre over for bestyrelser med eksternt flertal.4


Jeg finder, at uanset hvordan man griber det an, vil samfundets direkte styring afuniversiteter alt andet lige være større, når der er en udpeget rektor og en bestyrelsemed eksternt flertal, og man må så vælge, hvad man ønsker. Ord som politiskudpegning lyder smukt i nogle øren – vederstyggeligt i andres. Det vigtigste er eftermin mening, at anvende de rette ord.Styringsmåder er i øvrigt blevet belyst af Mogens Niss og Peter Lodz, så jeg vil ikkebruge den knappe tid til at gentage universiteternes holdning.Styringsformerne er en anden og vigtig side af samfundets styring af universiteterne.(Else Sommer har gennemgået de økonomiske styreformer, som ligger ibevillingssystemerne).Det er vigtigt at understrege og fastholde, at universiteterne får bevillinger sombevillingsbegrundelser og ikke som bevillingsforudsætninger. Selv medRigsrevisionens seneste pres i retning af at ændre begrundelser til forudsætninger erdet vigtigt at fastholde, at der er tale om bevillingsbegrundelser. Dette forudsætterimidlertid, at vi meget nøje beskriver, hvad resultatet af bevillingerne blev i form afuddannelse, forskning og service til samfundet.Det forudsætter omvendt ikke, at vi nøje beskriver, hvordan resultatet blev skabt.Her bør universiteterne have frihed til at gå egne veje.Universiteter bør forpligte sig til at foretage strategisk planlægning. Derfor bør dergives mulighed for at disponere mere langsigtet.Universiteterne bør have adgang til strategiske midler, som universiteterne frit kananvende til langsigtede satsninger og prioriteringer.Rektorkollegiet har peget på UMTS licenspengene, som kunne være baggrund for enfond eller en strategisk pulje ved hvert universitet, så der sikres mulighed forstrategiske satsninger, der ikke er afhængig af de årlige konjunkturer ogfinanslovsforhandlinger.Ved siden af de økonomiske styreformer er der en række andre former forsamfundets styring af universiteterne. I flæng kan nævnes bekendtgørelsesstyring,evalueringsstyring, styring via udviklingskontrakter og krav om bestemte typer aflanlægning. Disse styringsredskaber er udtryk for samfundets tætte styring afuniversiteterne.Jeg vil afslutningsvis igen understrege, at nemme, hurtige og kortsigtede løsninger påkomplicerede problemer meget vel kan resultere i, at vi taber nogle af degrundlæggende kvaliteter og værdier ved universiteterne på gulvet. Autonomi ogansvarlighed samt dialog med interessenter er blandt de grundlæggende kvaliteter.Derfor vil jeg vil ydmygt bede om, at de mange initiativer, der er i gang påuniversiteterne, herunder forskellige justeringer og ændringer af universiteternes styreikke sættes i stå med hurtige indgreb, der præsenterer løsningen, før problemet er beskrevet.5

More magazines by this user
Similar magazines