BYPLAN NYT nr. 2 / 2010 - Dansk Byplanlaboratorium

byplanlab.dk
  • No tags were found...

BYPLAN NYT nr. 2 / 2010 - Dansk Byplanlaboratorium

2BYPLAN NYT 2 2010PLANkALeNderHvAd? Hvem? Hvor? HvorNår? Se mere?Haveturisme - enoplevelsesøkonomiskressourceSkov & Landskab frederiksberg 11. maj www.sl.life.ku.dkTrafik og mobilitetKursusDanskByplanlaboratoriumnæstved 17. - 18. maj www.byplanlab.dkPlan & projektKursusDanskByplanlaboratoriumodense26. - 27. majwww.byplanlab.dkFra Jakriborg til SluseholmenUdflugtDanskByplanlaboratoriumJakriborg og Sluseholmen 3. juni www.byplanlab.dkåben landSkov & LandskabDansk Byplanlaboratoriumkommunernes LandsforeningMaribo 10. – 11. juni www.byforskning.dkLæringsmiljø Nærmiljø Skov & Landskab frederiksberg 14. juni www.sl.life.ku.dkverden i danmark ”AsFound”Skov & Landskab frederiksberg 17. og 18. juni www.sl.life.ku.dkGrænseløse byerKonferenceCenter for StrategiskByforskningHeart i Herning 19. og 20 august www.byforskning.dkTræt af at se de gode ideer ende i papirkurven?Med COWI som rådgiver kommerdu hele vejen rundt om byudviklingHos COWI ser vi enkeltprojekter i enbymæssig helhed og indtænker inddragelsenaf investorer og andre aktører fra start.Det øger sandsynligheden for, at projekternebliver til virkelighed, og at der ikkegås på kompromis med de ønskedekvaliteter.Vi arbejder aktivt med investorsøgning ogforretningsmodeller for byudvikling, når viplanlægger og designer.Planlægning, Udvikling og DesignSøren Holm Pedersen - forretningsplaner og investorsøgning - 29255069Ole Stilling - netværksdannelse og byplanlægning - 40473522Byer uden grænser 2010Center for Strategisk Byforskning inviterer til afslutningskonference iHeart i Herning 19. – 20. august 2010Dialog mellem forskning og praksisTemaerVidensøkonomiens geografiOplevelsesøkonomiens grænseløshedStrategier i storbyområder – og udenforPlanlægning i de motorvejsnære arealerBosætningsmønstre og bosætningsstrategierUniversitetssamarbejde med universitetsløse byerSamarbejde og grænser for samarbejde over kommunegrænserBeretninger fra• Herning • Trekantområdet • Silkeborg • Randers • Næstved • Lolland • Vejlewww.cowi.comTilmeldingwww.byforskning.dk


Grænseløs planlægningsideSkrækscenariet er en uendelig forstad sideOverraskelsesregnskabersideRundkørslen i VejlesideTegnestuernes GnagssideGrænserne faldersideEnmandsvirksomheder på landet sideDemokratiske landskaberside46789101214BYPLAN NYT 2 2010 3BYPLAN NYT8. årgang · April 2010 246789101214241618TEMALederGrænseløs planlægningSkrækscenariet er en uendelig forstadCenter for Strategisk Byforskning ser tilbageoverraskelsesregnskaberOplevelsesøkonomien og vidensøkonomienrundkørslen i vejleEr bølgen blevet et skvulp?Tegnestuernes GnagsArkitekturklyngen i ÅrhusGrænserne falderFlyttemønstre fra Hovedstadenenmandsvirksomheder på landetFra forestilling til realitetdemokratiske landskaberLandskabet er blevet en arenaANDETPlankalenderkort NytSamtalecykler og pendlerruterAttraktiv cykelby forbedrer folkesundhedenrecession rimer på reflektionHovedstadsseminar i GladsaxeBYPLAN NYT nr. 2 / 2010 (8. årgang)redaktionellen Højgaard Jensen (ansv.)Marie PartoftredaktionsadresseDansk Byplanlaboratoriumnørregade 361165 københavn ktlf.: 33 13 72 81fax: 33 14 34 35Mail: nwo@byplanlab.dkwww.byplanlab.dkannoncernwo@byplanlab.dkBestilles senest10. maj 2010Layoutgry olivia ChristophersenBjarke foghforsidefotoDDo ®, Copyright CoWiwww.kortal.dkUdsnittet viser udkanten afÅrhusoplag3385trykHandy-Print a/SiSSn1602-9038TEMA | StrategiSk ByforSkningnr. 3 i 2010 udkommer ijuni og har temaet LokalBæredygtighed.Signerede artikler står forforfatterens regning,usignerede for denansvarshavenderedaktørs regning.


4 BYPLAN NYT 32 2009 2010LEDERGrænseløs planlægningByerne vokser over deres bredder – både fysisk og funktionelt.Det er der sådan set ikke noget nyt i. Det nye er,at der åbenbart ikke findes grænser for, hvor langt vi ervillige til at pendle, og hvor bymæssigt landet kan blive.fortællingerne i dette nummer af Byplan nyt taler dereseget sprog.Langt de fleste danskere er bymennesker og agererhjemmevant i netværk på kryds og tværs. Vi bliver mereog mere mobile, og det er godt og frisættende. Det skaberdynamik, flow og kreativitet.Spørgsmålet er blot, om naturen sætter grænserne foros til sidst? kan naturen egentlig holde til det i det langeløb? Med mobilitet følger trafik og med trafik følger forureningog øget Co2-udslip. Med den øgede mobilitetfølger der også øgede transporttider og trængsel, somkoster samfundet penge. Det er planlægningsmæssigedilemmaer, der er til at føle på.Kort NytPLANLæGNiNG OG CO217 kommuner i region Sjælland, regionenselv, transport- og Miljøministeriet ogtrafikselskabet Movia har samarbejdet omat udvikle planprincipper for bæredygtigbyudvikling og infrastruktur i regionen. Principperneskal være med til at gøre regionensbyer mere konkurrencedygtige overforhovedstadsregionen.en af konklusionerne i samarbejdets rapporter, at nye boliger og arbejdspladser bør læggesi de større sjællandske byer med togstationer.en sådan målrettet indsats kan spareForslag klimaet for 46.00 til tons co2 Strukturbilårligt på grund afmindre transport. Læs mere om samarbejdetByudvikling og infrastruktur i Region Sog dets konklusioner i rapporten Strukturbillede2030.23. marts 2010kilde: www.mim.dkDe investeringer, der foretages i dag vil få stor betydningfor udviklingen af den grænseløse by og de pendlingsmønstre,vi vil se i fremtiden. Derfor skal vi tænke os om.Har vi de rette planredskaber? rollefordelingen er førstved at falde på plads efter kommunalreformen, og derfindes ingen klare svar. Derfor dukker der nu helt nyeplantyper op.På Sjælland har man f.eks. introduceret en hel ny ogspændende plantype, der går på tværs af de 17 kommunegrænserog på tværs af skel mellem kommuner, regionog stat. Projektet handler i al sin enkelthed om, at samlebyvæksten i stationsbyer over 2.000 indbyggere. Det eren plan, der er til at forstå. Planen er ikke bindende, menkommunerne, By- og Landskabsstyrelsen og region Sjællander enige om, at principperne skal kunne genfindesi den fremtidige planlægning. Vi må håbe, at det lykkes– også at få trafikinvesteringerne koordineret med denfysiske plan. Det er først der, at planen for alvor skal ståsin prøve.en ting er sikkert: Den grænseløse by kræver grænseløsplanlægning.ellen Højgaard JensenKort over Region Sjælland fra forsiden af rapporten Strukturbillede2030. Illustration: By - og LandskabsstyrelsenSjællandsprojektets deltagereFaxe, Greve, Guldborgsund, Holbæk, Kalundborg, Køge, Lested, Roskilde, Slagelse, Solrød, Sorø, Stevns og VordingMovia, Transportministeriet og Miljøministeriet


BYPLAN NYT 2 2010 5NYT NETVæRk SkAL GiVEiNSPiRATiON TiL kOMMuNE-PLAN 13realdania er gået sammen med DanskByplanlaboratorium, kL, kommunaldirektørforeningen,ktC, Danske Planchefer ogBy- og Landskabsstyrelsen om en målrettetformidling af det afsluttende Projekt fra Plan09.Det samler op på kommuneplanerne fra 2009og giver 5 kontante anbefalinger til, hvordanman kan opnå en klarere målstyring i 2013.Byplanlaboratoriet er sekretariat og bistårgerne med hjælp til at finde oplægsholdere ogarrangere møder om emnet.Screening af bymiljøer i Region Syddanmark. Illustration: COWIHVORDAN HAR DE SYDDANSkE BYER DET?region Syddanmark har i det sidste års tid analyseret de 29 største byer i regionen. resultatetforeligger nu i form af 9 delrapporter og en samlet rapport. Det samlede materiale giver etgodt grundlag for at vurdere det enkelte bysamfunds styrker og svagheder og er et godt materialei forbindelse med udarbejdelse af kommunernes planstrategier.Det samlede materiale, der består af en foldertil politikerne, et hæfte et beslutningstagernesamt en baggrundsrapport og en værktøjskassetil planlæggerne, kan findes påwww.byplanlab.dkBYPLANPRiSEN 2010Bliver det Jer i år?Husk: Sidste frist for indstillinger: 19. maj.Se mere på www.byplanlab.dkDet samlede materiale kan findes på www.regionsyddanmark.dkBYEN i LANDSkABET -LANDSkABET i BYENet delresultat af Center for StrategiskByforsknings arbejde præsenteres i bogenByen i landskabet- landskabet i byen. gennembogens 11 kapitler behandles aspekter,der relaterer sig til det moderne urbaniseredesamfund, som Danmark er i dag. Begrebet”bylandskab” er centralt i bogen til belysningaf udviklingen i forholdet mellem land ogby. overordnet kredser bogens kapitler omændrede rammer vedrørende produktion,bolig, transport, fritid og hverdag, som harresulteret i udviklingen af den grænseløse by.Byen i Landskabet – Landskabet i byen.191 sider. geografforlaget.redigeret af Steen engelstoft.Udgivet efteråret 2009.LOkALPLANER OG kuLTuRARVPå kulturarvsstyrelsens hjemmeside kan man nu finde en eksempelsamling om lokalplaner ogkulturarv. eksempelsamlingen kan bruges til at undersøge, hvordan man kan sikre forskelligetyper af kulturarv gennem lokalplanlægning. eksempelsamlingen er udarbejdet for kulturarvsstyrelsenaf niraS konsulenterne . i forbindelse med udarbejdelsen har en gruppe af kommunaleplanlæggere fungeret som sparringsparter og konstruktive kritikere. De udvalgte lokalplaner erikke nødvendigvis de bedste, men de er valgt ud, fordi de er repræsentative blandt mange, spændendelokalplaner. Se mere på www.kulturarv.dkkilde: www.kulturarv.dkBYER uDEN GRæNSER 2010Siden 2004 har Center for Strategisk Byforskning med støtte fra realdania på tværs af fag disciplinerundersøgt nedbrydningen af grænserne mellem byer og deres oplande. Spørgsmålene ermange: Hvad med bæredygtighed? Hvordan planlægger man uden grænser? Hvad med by-landgrænsen? er byen i opløsning eller kun bymønstret? truer nye normer de gamle plannormer? Deførste resultater blev fremlagt på midtvejskonferencen i randers i 2007. nu afrundes centersamarbejdetmed en konference i Herning, 19. – 20. august 2010 - igen en dialog mellem forskning ogpraksis.Se mere på www.byforskning.dk


6BYPLAN NYT 2 2010TEMASkrækscenariet er en uendelig forstadDe danske byer ændrer sig. Nu kan man bo i udkanten af Århus og nå lettere tilflere arbejdspladser end fra Århus Midtby. Det giver planlæggerne udfordringer,for skal man så stadig holde fast i det gamle dogme om, at by og land skarpt skaladskilles? ikke nødvendigvis, lyder det fra Center for Strategisk Byforskning.af journalist Laura engstrømDe store, danske byer har bredt sig og erblevet mere komplekse. Det har Center forStrategisk Byforskning længe vidst, men nuer det også empirisk bevist, siger professorgertrud Jørgensen fra Skov & Landskabpå Life., københavns Universitet. Huntager imod sammen med professor nielsalbertsen fra arkitektskolen aarhus og LarsWinther, der er lektor og Ph.d. i geografi frakøbenhavns Universitet.De tre udgør tilsammen ledelsen i Centerfor Strategisk Byforskning.gertrud Jørgensen tager et par kort frem,der viser den såkaldte peri-urbanisering –ændringen af udkanterne af de store byer:”Der er sket en skjult urbanisering. Børnefamiliermed høj indkomst er for eksempelflyttet længere væk fra københavn endtidligere, og det påvirker hele området. Hvorman tidligere kunne tale om, at frederiksværkog roskilde var selvstændige byer påSjælland, er de nu i tæt samspil med køben-havn. Det samme er sket med næstved,hvorfra der også er en stigende pendling tilkøbenhavn,” siger hun. Lars Winther tilføjer:”Der er også sket en forskydning af vidensarbejdspladser.Hvor de fleste på Sjællandtidligere lå i københavn, ligger der nu enstørre koncentration i fx nordsjælland. Detgiver nogle udfordringer, for arbejdspladsernefølger ikke nødvendigvis resten afbevægelserne.”Samme tendens ses i Århus-området, derer vokset sammen til det, der nu bliverkaldt ’den Østjyske millionby’. et af de kort,gertrud Jørgensen, har taget frem, er endel af en Ph.d.-afhandling lavet på Centerfor Strategisk Byforskning. Det viser blandtandet, hvordan man lettere kan nå flerearbejdspladser ved at bo tæt på den østjyskemotorvej end i Århus Midtby.”Det er næsten usynlige forskydninger. Deter det, der gør det svært. for man kan ikkebare planlægge sig ud af det,” siger gertrudJørgensen.Traditionen er kedelignetop dét, at man ikke kan planlægge sigud af den stigende urbanisering omkring destørre byer, kan godt give nervøse trækningerhos danske byplanlæggere, der er vant tilat arbejde ud fra dogmet om, at der skal væreen skarp grænse mellem land og by. De nyebyformationer skaber nye udfordringer.”Det traditionelle, skarpe skel mellem byog land er røvkedeligt, hvis du spørger mig.Det gør, at man enten har landbrugslandeller bymæssige områder. Så hvis man bor imidten af en dansk provinsby og vil gå en tur,skal man gå ud ad en asfaltvej,” siger nielsalbertsen.Men skrækscenariet er, at by og land flydersammen til én stor forstad, tilføjer LarsWinther.”Problemet med skrækscenarier er bare, atde forhindrer nytænkning,” supplerer nielsalbertsen og giver dermed bolden op tildebat.Center for Strategisk ByforskningCentret blev oprettet i 2004 med henblik på at belyse ’Dengrænseløse By’, altså det faktum, at forstæder og større byeromkring de store byer flyder sammen i ét stort netværk. De treuddannelsessteder, som tilsammen udgør Center for StrategiskByforskning er Skov & Landskab på Life, københavnsUniversitet, arkitektskolen aarhus og institut for geografi,og geologi københavns Universitet. Centret har styrketbyforskningen på de tre uddannelsessteder, derudoverer der oprettet nye uddannelsesprogrammer på de treinstitutioner, og så har centret fostret flere forskningsresultater,blandt andet de empiriske kortomtalt ovenfor, som er en del af en Ph.d.-afhandling.Center for Strategisk Byforskning fortsætteråret ud med et foreløbigt punktum medkonferencen Byer uden græner 2010 den19. og 20. august i Herning. Det er tankenat fortsætte centret som et netværk, derogså inddrager aalborg Universitet.Ledelsen i Center for Strategisk Byforskning. Fra venstre Niels Albertsen, Gertrud Jørgensenog Lars Winther Foto: Inger Grønkjær Ulrich


BYPLAN NYT 2 2010 7TEMAOverraskelsesregnskaber”Man må skelne mellem steder, hvor folk tager hen for at købe sig en oplevelse,og så de steder, der i sig selv bliver oplevelsen.” Søren Smidt-Jensen, Ph.d påSkov og Landskab ved københavn universitet, om forholdet mellem oplevelsesogvidensøkonomi.af journalist Markus BernsenHvad er ligheden mellem en pose Læsø salt,en rutsjebane i Legoland og Vejle bymidte?Svar: De er alle produkter i den oplevelsesøkonomi,som landets kommuner harkonkurreret intensivt om i de sidste ti år.en pose salt fra Læsø indeholder sombekendt ikke bare grove saltkrystaller, menogså fortællingen om en egn, dens historieog traditioner. Det er mere end en tilfredsstillelseaf et umiddelbart behov – det erogså en oplevelse, som taler til forbrugerenshjerte og følelser, og som mange er villige tilat betale ikke så lidt ekstra for.Det bliver lidt mere kompliceret, når produktetikke er salt, øl eller kartofler, menbyer, øer eller hele regioner. Det forklarerSøren Smidt-Jensen, der er Ph.d-studerendepå Skov og Landskab ved københavn Universitetog har forsket i danske byers brug afoplevelser i planlægningen.Synergien”Man kan skelne mellem de steder, hvor folktager hen for at købe sig til en oplevelse også steder, der i sig selv bliver oplevelsen. i detførste tilfælde betaler man entré for et ellerandet, det kunne være Legoland i Billund elleren koncert i Horsens eller Herning. Det erunderholdningsindustri, som hjælper medat markedsføre byen. en by bliver en del afoplevelsesøkonomien, hvis den tilbyder sinebesøgende nogle rammer eller overraskelser,der giver dem lyst til at købe ind i butikkerneeller måske endda bosætte sig i kommunen.”Dér kommer forbindelsen mellem oplevelserog vidensøkonomi ind, forklarer Smidt-Jensen.”Der er en klar synergi-effekt mellem de to.Vidensøkonomi forbinder man typisk medstørre byer, der har uddannelsesinstitutioner,især universiteter, og som kan tiltrækkehøjtuddannede skatteborgere. Men den slagsvidensmedarbejdere bliver netop tiltrukketaf byer, som har oplevelser at byde på.”kulturarven forædlesDet ene følger ikke af det andet. kun landetsallerstørste byer har ressourcer til at satsepå vidensøkonomi, mens provinsbyer frafrederikshavn til Sønderborg – og især ibefolkningstætte Østjylland – har investeretmassivt i oplevelser i de seneste år.Mange steder har det både resulteret i spændendebyrum med bygninger af høj arkitektoniskkvalitet og en arkitekturpolitik medkrav til, at nyt byggeri skal være udfordrendeog føje nye oplevelser til byrummet. Det harværet en fornuftig måde at markedsføre sig,både for udkants- og storbykommuner.Vejle fik som den første kommune en arkitekturpolitiki 1997 og er nået længere endnogen anden.”Virksomheder og borgere er strømmet tilbyen siden 1997, og ambitionerne har værettårnhøje,” siger Søren Smidt-Jensen.Som i de fleste andre regnskaber gøres bundlinjendog også op i kroner og ører, så denøkonomiske krise har skruet markant nedfor deres ambitioner, forklarer han.Foto: Læsø Saltsyderi


8 BYPLAN NYT 2 2010TEMAEn af ” De Fem Søstre” iVejle. Foto Vejle KommunePeter Borup Sørensen.Medlem af Vejle Byråd for SF.Rensingsanlægget i Vejle. Landskabsinstallation er lavet af kunstnerenIngvar Cronhammer. Foto: Vejle KommuneRundkørslen i VejleEngang svor byrådet, at Vejle skulle ”kunne ses fra månen.” Nu blæser nyeøkonomiske og politiske vinde over byen. Steg den oplevelsesøkonomiske feberpolitikerne til hovedet? Vi spørger forhenværende byplanlægger og medlem afbyrådet for SF, Peter Borup Sørensen.af journalist Markus BernsenDen omfattende renovering af gågaden varnetop blevet færdig. forude ventede frilægningenaf Vejle Å og endnu en renovering,denne gang af Dgi Huset, et projekt til 400millioner kroner.alle skitserne var udstillet i ”Økolariet” vedrådhuset, hvor byens visionære planlæggerehængte deres drømme op i rammer, så borgernekunne se og kommentere dem.Men det var kun begyndelsen, kunne mannu forstå. Byrådet ville ikke helme, før Vejle”kunne ses fra månen,” som et af medlemmerhøjtideligt erklærede.de fem søstre”Ja, der har været en del kritik af den medmånen,” siger Peter Borup Sørensen, derer medlem af byrådet for Sf. Sørensen eruddannet civilingeniør og har tidligere fungeretsom byplanlægger i henholdsvis Vejle ogLøgstør kommune.”krisen må siges at være kommet i vejen fornogle af ambitionerne. De private investeringerlader vente på sig i øjeblikket, og enkeltesteder er udviklingen gået helt i stå.”af det eksklusive lejlighedsbyggeri ”De femSøstre,” står kun én bygning færdig i dag.resten er sat i bero, lige som den bekosteligerenovering af Dgi Huset. Sidstnævntesskæbne afgøres om to måneder.Peter Borup Sørensen forventer, at kommunenmindst skal vente tre til fem år, førprivate investorer igen vil støtte større byggeprojekteri byen. Men finanskrisen er ikkeden eneste årsag til stilstanden.i et årti har Sf’ere og socialdemokrater i VejleByråd kæmpet for at udvikle bykernen, såkommunen kunne tiltrække ressourcestærkeskatteborgere. Byens rundkørsler er blevetudstyret med kostbare kunstværker og etnyt vandrensningsanlæg med en skulptur afingvar Cronhammar. Men i efteråret overtogvenstrefolk fra landområderne flertallet ibyrådet.en flise i byen, én på landet”De er væsentligt mere optaget af landområderne,”forklarer Peter Borup Sørensen.”oddsene for, at kommunen vil investereflere penge i projekter inde i byen foreløbig,ser ikke ret gode ud.”Søren Smidt-Jensen, der er Ph.D-studerendepå Skov og Landskab ved københavn Universitetog har set på Vejle i en undersøgelse omoplevelsesøkonomi, siger det på en andenmåde: ” Hver gang der lægges en flise i Vejleby, skal der lægges én i omegnskommunen.Mange i byrådet har en opfattelse af, at detnok er gået lidt vildt for sig.”Hvis kritikken har noget på sig, kunne denogså ramme andre byer i regionen, som harhalset efter Vejle i opsvingsårene.Peter Borup Sørensen mener ikke, hanspolitiske fæller i byrådet er gået for langt. ”isidste ende er det nødvendigt at lave investeringer,der kan skabe arbejdspladser. Deter ret begrænset, hvor meget længere vi kannå nu, men Vejle er kommet et skridt foran ide sidste ti år, og det nyder vi stadig godt af,økonomisk stilstand eller ej.”


BYPLAN NYT 2 20109TEMATegnestuernes GnagsÅrhus kommune har landets højeste koncentration af arkitekter. De har en fælleshistorie, tæt samarbejde og høj international status. Men i de seneste år erflere af dem flyttet fra byen. Er arkitekturklyngen ved at blive opløst?af journalist Markus BernsenHvordan opstår en erhvervsklynge? i Århus,hvor koncentrationen af arkitekter er størreend i nogen anden dansk by, har man flereårsager at pege på: Byggeboomet i 1960’erne,opførslen af Århus Universitet, der lokkedekøbenhavnerarkitekter østpå. og selvfølgeligåbningen af arkitektskolen aarhus i 1965.”Skolen blev startet for at forsyne jysketegnestuer med kvalificeret arbejdskraft, ogden har været altafgørende,” siger tine nørgaard,der er lektor samme sted. nørgaardhar undersøgt arkitekturklyngens anatomiog forsøgt at svare på, hvorfor fire af landetsstørste tegnestuer – C.f. Møller, arkitema,Schmidt, Hammer & Lassen og 3Xn – fik såstor succes med at stimle sammen i postnummeret8000.”Det tætte studiemiljø på skolen læggerfundamentet for et stærkt arkitektmiljø ibyen – alle er gamle studiekammerater,”siger nørgaard.Fra århus til kastruparkitekterne i Århus har også været nødt tilat konkurrere hårdere om opgaverne endderes kolleger i københavn.”Der har ikke været lokale opgaver nok tilalle, så tegnestuerne har i endnu højere gradværet nødt til at søge mod udlandet. De harværet tidligt ude på det internationale marked,simpelthen fordi de var nødt til det.”ironisk nok kunne de mange internationaleopgaver også være blevet en trusselmod klyngen. i dag ligger så mange af deresopgaver i udlandet, at rejsetiden fra Århustil kastrup Lufthavn er blevet en belastning.tegnestuen 3Xn flyttede for nyligt dereshovedkontor til københavn.en anden af de store tegnestuer har meddelt,at de overvejer at gøre det samme. flereaf de nyuddannede arkitekter fra skolen iÅrhus, som tine nørgaard og hendes kollega,arkitekt og Ph.d. anders Høyer toft, harinterviewet til undersøgelsen, havde slet ikkeovervejet at blive i byen. toft frygter, at arkitekternekunne være ved at miste det fællesfodslag, der hidtil har kendetegnet dem.Som Thomas Helmig”Stemningen betyder rigtig meget, og dener ikke ret positiv i øjeblikket. klyngen haren utroligt stærk historie i de 30 år, den erblevet bygget op. Men nu står arkitekternei et vadested. især de største virksomhederhar ikke længere en forretningstilknytningtil Århus, og de er nødt til at finde på nogetnyt.”Parallellen til 1980’ernes århusianskepopsucces er ikke helt skæv, mener andersHøyer toft. Ligesom gnags og thomasHelmig har arkitekterne længe haft succesmed en bestemt opskrift, men når verden ogvilkårene ændrer sig, er de nødt til at følgemed.”Det er et ekstremt positivt, det der ersket i Århus,” siger tine nørgaard. ”Vi stårganske vist over for en eller anden form forfornyelsesproces, en omstilling, der ogsåfinder sted globalt. Men der er grund til athåbe på, at det internationale perspektiv, somdet meget tidligt lykkedes de århusiansketegnestuer at anlægge, også kan være deresstyrke fremover.”Fakta om forskningenarkitekturklyngen i Århus er en kortlægning ogdokumentation af klyngens historie og nuværendesituation, forstået som situation på tidspunktetfor kortlægningen, dvs. ultimo 2007-primo 2008.forskningsprojektets dataindsamling blev gennemførtmed udgangspunkt i følgende spørgsmål:a. i hvilken betydning er der tale om en klyngedannelse?B. Hvad er klyngens bestanddele?C Hvordan fungerer klyngen?konklusionerne på ovennævnte spørgsmål var:a. at der er tale om en arkitekturklynge i Århus,fordi der kan dokumenteres en sammenhængmellem de århusianske arkitektvirksomhederssucces og deres geografisk tætte lokalisering,samt samarbejde med arkitektskolen aarhus.B. at klyngen hovedsageligt tegnes af ti storearkitektvirksomheder.C. at klyngen fungerer gennem stærke formelleog uformelle fagligt/sociale udvekslingsprocesser.Processer, der i høj grad inddrager arkitektskolenaarhus.rapporten blev udarbejdet i perioden 2007-2008og publiceret i 2009. nogle af konklusionerne er,finans-, byggekrise osv. taget i betragtning, alleredeblevet udfordret. i et nutidigt perspektiv kanman tilføje, at Århus, ligesom resten af verden, erinde i en globaliseringsproces, som helt sikkertfår betydning for arkitekturklyngen. Spørgsmåleter: Hvilken? Det kan forskningsrapporten, der eren kortlægning af klyngens historie og situationi 2007-08, ikke svare på. imidlertid er der underarbejdet med rapporten kortlagt tendenser, derpeger i retning af et fornyelsesbehov i klyngenfor fortsat at kunne tiltrække højt kvalificeretarbejdskraft.Foto: Adam Mørk / 3XN


10BYPLAN NYT 2 2010TEMAGrænserne falderFolk flytter fra byerne, og de flytter længere og længere ud efter ganske særlige mønstre.”Alle udflytterne har bykulturen med sig. De tagerderes Christiania-cykler med og deres Weekendavismed sig.”Louise glerup aner, Ph.d. fra institut for geografi og geologi,københavns Universitetaf journalist Pernille StensgaardUnge børnefamilier forlader københavn ogflytter langt væk – steder som Møn, næstved,Holbæk, Vordingborg. De har ikke råd tilnordsjælland, men bevæger sig andre stederhen i dét, nogle forskere kalder den grænseløseby og andre det peri-urbane. oplandettil københavn er vokset og omfatter byer ogsteder, der i gamle dage lå langt ude på landet.Det gør de ikke længere, slet ikke mentalt:”alle udflytterne har bykulturen med sig. Detager deres Christiania-cykler med og deresWeekendavis med sig. De er københavnereog finder de andre københavnere. De haren fælles historie og er formet af den,” sigerLouise glerup aner, der har skrevet Ph.d.om børnefamiliers udflytning fra københavn.Hun fandt, at flere og flere mennesker flytterfra byen, især flere og flere børnefamilier, ogderes indkomster betyder noget for, hvor deslår sig ned.For børnenes skyld”De flytter for børnenes skyld, men engruppe ville gerne være blevet, følte sig lidttvunget ud af byen og så flytningen som etnødvendigt onde. andre talte positivt om atkomme ud og prøve noget nyt,” siger hun.familierne bruger selv den typiske modsætningmellem land og by som begrundelse forat deres flytning. De sætter ro, natur, nærvær,forudsigelighed og genkendelighed over forbyens og stenbroens dynamik, uforudsigelighedog fremmedgjorthed. Én sagde: ”Jeg gørdet her for børnenes skyld, og når de blevetstore, skal jeg sateme hjem til byen igen.””Det nye er, at man flytter frem og tilbagemellem land og by alt efter, hvor i livet manbefinder sig. før blev man, hvor man var,”siger Louise glerup aner.Familiekommuner & flyttemønstreforsker Christian fertner, Ph.d. studerendepå Skov & Landskab, københavns Universitet,har undersøgt flytninger på Sjælland, Lollandog falster og opdaget, at børnefamilier isærsamler sig midt på Sjælland, 30-60 kilometerfra københavn. ikke så mange vælgernordsjælland. attraktive familiekommunerer Skævinge, Ølstykke, Bjergsted og Stenlille,mens pensionister er ligeglade med afstandentil byen og søger ud til havet. De flytterefter skønhed og slår sig ned i typiske sommerhuskommunerved Sjællands odde, påSydfalster, i gørlev og Jægerspris.Christian fertner har også set på flyttemønstrethos mennesker med gode indkomster(over 250.000). ikke overraskende søger detil nordsjælland flittigere end familier ogpensionister og dermed kommer de lidt tætterepå byen, 20-50 kilometer, for eksempeli Skævinge, gundsø, gentofte og Hørsholm.Hvor første bølge af udflyttere grundlagdede gamle forstæder i umiddelbar nærhed til”Jeg har set på flytningeri to ti-års-periodet. Og ialle grupper er folk flyttetlidt længere væk frabyen i anden periode.”Christian fertner, Ph.D. Studerende,Skov og Landskab,københavns Universitet.storbyen i 1950erne og 60erne, er andenbølge i fuld gang med at inddrage nye områderlængere væk.”Jeg har set på flytninger i to ti-års-perioder,”siger Christian fertner. ”og i alle grupper erfolk flyttet lidt længere væk fra byen i andenperiode. Dens grænser udvider sig altså heletiden. Hele regioner inddrages i byen. Den


BYPLAN NYT 2 2010 11TEMAFiguren viser tre forskellige former af peri-urbanisering i Hovedstadsregionen fra 1996-2006. Farver på kortet viser forskellen til regionalt gennemsnit. Mørkrød betyder, at der var en meget større tilflytning i denne kommune i forhold til regionen. Mørk blå betyder, at der var meget mindre tilflytning. Gul svarer tilregionens gennemsnit. Til at sammenligne forskellige kommuner er tallene set i relation til befolkningen i 1996. Illustration: Christian Fertnerudvikling kan ses også i andre lande i europa.Det hænger tæt sammen med skiften fraindustri til videnssamfund, hvor arbejdspladserneog mennesker er mere spredt indenformetropolregioner.””Landet” er funktioneltfor lektor på arkitektskolen aarhus tomnielsen er den grænseløse by så udbredt, atden fylder det hele. for ham giver det ikkemening at tale om at flytte på landet. Hellerikke selvom man slår sig ned hundrede kilometerfra den nærmeste større by.”Hvis jeg flytter ind i en nedlagt landsbrugsejendom,er i kontakt med andre menneskerpå internettet, arbejder et helt tredje stedog i det hele taget opfører mig som i byen, erdet kun i æstetisk forstand, at jeg er flyttet pålandet. Jeg er ikke en del af landet, men af enurban livsstil og kultur.””Landet” knytter sig til noget funktionelt,understreger han. for at bo der, skal manbygge til grise og traktorer og produktion.Man kan ikke bygge et hus til at bo i. Planlæggerneholder fast i adskillelsen mellem by ogland ved kun at tillade, at man udvider gamlebyer - det vil sige landsbyer, stationsbyer ogprovinsbyer, der allerede var byer inden denmoderne planlægning blev opfundet efteranden Verdenskrig. alle nye beboere i dengrænseløse by, der breder sig om københavnog Århus, bor på marker op til noget, derogså før i tiden var by.”Det er ikke specielt smart, fordi resultatetbliver landsbyer med 30 oprindelige husepakket ind i et lag af 300 nye parcelhuse. Deter trist. Som romantiker vil jeg stadig gerneopleve den gamle landsby med marker heltop til. Hvorfor ikke samle de 300 i en ny,spændende bosættelse ude på marken. Mankunne plante skov, gendanne søer og åløb,”Som romantiker vil jegstadig gerne opleve dengamle landsby med markerhelt op til.”tom nielsen, lektor,arkitektskolen aarhuslave en hestelandsby, et økosamfund ellerprøve en anden af uendeligt mange skabeloner.”Få boligvalgDanskernes muligheder for at vælge mellemforskellige måder at bo på er i virkelighedenuendelig få. tom nielsen tæller på én hånd:Man kan købe en lejlighed i byen, en ældrevilla i en af de gamle forstæder eller et parcelhusi provinsen. Man kan leje sig ind i modernistiskbeton-ghetto eller købe et nedlagtlandbrug. ”Det giver kun fem valgmuligheder,”siger han. ”ikke kun plansystemet, menogså økonomien med developere er sporethelt ind på de fem typer, men at udvikle nyestrukturer er man ikke kommet til, og det måman heller ikke i dag. Det ville jo være spredtbebyggelse i det åbne land.””i Østjylland er der planer om Danmarksførste letbane, en blanding af tog og sporvogn,der kan køre hurtigt, ikke behøverbomme og kan stoppe hver 3-500 meter, nårde når ind til byen. Man kunne lægge nye småstationsbyer eller bebyggelser langs letbanen,men det tillades ikke, fordi det bryder denhellige, men efter min mening krampagtige ogkunstige adskillelse mellem by og land. Dennye by kræver ny planlægning.”


12BYPLAN NYT 2 2010TEMAEnmandsvirksomheder på landetDe sidste 10 år er der sket en markant stigning i udflytningen fra Hovedstadentil bl.a. landområder. Nogle af de tilflyttede byfolk vælger at starte enmandsvirksomhederved det nye bosted. Derfor opstår der nye ”rurale” virksomhederindenfor typiske urbane videnserhverv. De selverhvervende tilflyttere tilførerlandområderne adgang til ny viden, men er oftest afhængige af netværksdannelsepå regionalt niveau.af Lise Herslund, forsker på Life, københavns Universiteti et forskningsprojekt under Center forStrategisk Byforskning stilles der skarpt pådisse nye ”rurale virksomheder” og relationenmellem tilflytning og erhvervsudviklingpå landet udforskes. Med udgangspunkt istatistik over udflyttere fra københavn ogfrederiksberg kommuner, baserer projektetsig på interviews med 30 tilflyttere fra storbyen,der har startet virksomhed på landet ien 20 km radius omkring næstved, nykøbingfalster og nakskov.respondenterne flyttede fra Hovedstadsområdetfor at få en bedre bolig, være nærnaturen og få et mindre stresset liv medmere tid og frihed. for alle respondenter varønsket om ændring i arbejdslivet også med iovervejelserne.at starte enmandsvirksomhed er en strategi,hvormed et bosted på landet kan kombine-Motiv for at flytte på landet og så starte virksomhed”Vi ville have det hele: karrieremen også grønt, udsigt og fredog ro. Med egen virksomhedbehøves vi ikke køre ind ogsidde ret foran chefen hverdag”, siger virksomhedsrådgiveren.”Jeg ville nok ikke været sprungetud i det som helt selvstændig havdedet ikke været fordi, vi var flyttet sålaaaaangt væk. Men har man en storhave og en flot udsigt er det da ogsådumt aldrig at have tid til at nydeden” siger journalisten/tekstskriveren.”Jeg vil kunne gå tur med hunden, nårdet passer mig. Jeg kan gøre hvad jegvil. arbejde midt om natten eller tagenogle dage fri. Jeg kan ordne haven. Jeger en have-freak. Så at flytte væk framin lejlighed og herud og starte miteget har betydet frihed og fleksibilitet”siger reklame/marketingkonsulenten.”Jeg ville væk fra stress og jag og vedat starte min egen lille virksomhedved min nye skønne bolig, kunne jegkomme det og samtidig gå tur medhunden, når jeg vil” siger reklamemanden.”nu er jeg min egen. Hvis jegansættes, sidder jeg i musehjulet igen.”


BYPLAN NYT 2 2010 13TEMAres med ønsker om et ændret hverdagslivog en fortsat karriere. respondenternehar startet virksomhed inden for sammebranche og fag som deres tidligere arbejdslivi storbyen: reklame og medie, virksomhedsrådgivning,sundhed, kultur og undervisningog detail.Stedsløse virksomhederi opstartsfasen var der tale om to grupper afvirksomheder:. Den største gruppe bestodaf ”stedsløse” virksomheder baseret i eteksisterende kundenetværk fra tidligerefreelanceaktivitet med marked og leverandøreri københavn. Den anden og lille gruppevirksomheder, som overvejende bestodaf private serviceydelser som terapi ogundervisning, var henvendt til den nærmesteprovinsby og således mere ”lokalt” funderede.Denne type virksomheder var startetaf mennesker, der havde været nogle år pådet regionale arbejdsmarked i forvejen.fra at være ”stedsløse” virksomheder, dergodt nok fysisk var registreret ved bostedetpå landet, men virkede i byen, er de overlevendevirksomheder efter nogle år blevet”regionale”. Den største gruppe er nu virksomheder,der har kunder både i københavnog regionalt. tilflyttervirksomheder i nyesektorer kan overleve på landet, fordi devirker over et større område. De virksomheder,der har kunnet kombinere at have fåog veletablerede kunder i Hovedstaden meden bredere vifte af serviceydelser tilpassetet regionalt marked, trives med virksomhedved bosted på landet. alfa og omega fordenne udvikling er netværk og sparring medligesindede og et attraktivt bosted.De selverhvervende tilflyttere savnernetværk og løse partnerskaber på regionaltniveau. ifølge respondenterne har denregionale erhvervsrådgivning kun øje forsåkaldte ”gazellevirksomheder”, der skabernye arbejdspladser. Det gør enmandsvirksomhederikke, da de nemlig ønsker at værefrie og fleksible. Vækst og profit er ikke denvægtigste bevæggrund. Livstilsparametre erafgørende. Derfor har de selv taget initiativ tildannelsen af forskellige sammenslutninger. fxer reklamefolkene meget afhængige af ansigttil-ansigtkontakt og har dannet et regionaltnetværk indenfor sektoren.udsagn efter nogle år på landet”Man skal kende borgmesterens sønellers er det svært at få kunder. Deer søde i netto og jeg elsker mit husmen at få arbejdslivet til at fungere ersvært...i stedet for reklamefilm bliverdet mest til bryllupsfotos” siger film/reklamefotografen.”Jeg skal virkelig kæmpe for at få tid til atnyde min udsigt. De første år endte jegmed at pendle ind til københavn i tide ogutide for at møde kunder. nu har jeg medmeget møje også fundet kunder tætterepå. Men ensomt kan der blive. Sparringmed kollegaer og nye ideer får jeg stadigfra byen” siger journalisten/tekstskriveren.”Den lokale skole er lukket og selvher findes der sociale problemer.Legekammeraternes forældre erikke lige min kop te. Men at flytteher fra skoven bliver svært. Vi flytternok til Maribo i stedet” siger websælgerenaf babytøj.


14 BYPLAN NYT 2 2010BYPLAN NYT 1 2010 14TEMADemokratiske landskaberPlanlægningen af det åbne land har taget fart, siden kommunerne i 2007 overtogansvaret fra amterne. kommunerne forstår, at landskabet skal formes efter borgernesønsker, og at by og land ikke længere er hinandens modsætninger. Menderes praktiske tilgang rejser også et dilemma.af journalist Markus Bernsen”Velkommen til Det Vildeste Vesten hvis du tør!!”, sådan lyder det i reklameteksten for Ford Østerlund, der er en populær temapark i desmukke omgivelser ved Silkeborg. Stedet kan ses som et eksempel på den igangværende urbanisering af det åbne land, hvor nye landskabsurbaneprototyper¹ dukker op. Foto: Thomas Juel Clemmensen


BYPLAN NYT 2 2010 15TEMAi begyndelsen var medlemmerne i Skivekommunes borgergrupper vilde med idéenom at bygge nyt. Lejligheder, rækkehuse ogparcelhuse – og gerne ude langs kysten, hvorde kunne trække særligt ressourcestærketilflyttere til kommunen.i halvandet år skulle de fire grupper indsamleidéer til, hvordan landskabet bedst kunne tilfredsstilletre forskellige behov: Produktion,bosætning og rekreation. Med afsæt i dereslokalområde ville medlemmerne forsøgeat besvare et grundlæggende – og svært –spørgsmål: Hvad skal et moderne samfundegentligt med det åbne land?Lige som landets øvrige kommuner overtogSkive kommune i 2007 ansvaret for planlægningenfra amterne. Borgergrupperne varkommunens initiativ – en mere demokratiskmåde at registrere lokalsamfundets behov.Men undervejs blev gruppernes byggelystdæmpet. Da de vendte hjem fra ekskursionerneud i landet, blev det ene forslag efterdet andet trukket tilbage.Borgeren i centrumefterhånden som de lærte landet at kende,ændrede Skive-borgernes prioriteter sig.når det kom til stykket, var rekreation ogherlighedsværdi mindst lige så vigtigt for demsom prestigiøst byggeri. Det er lige præcisstyrken ved den slags projekter, forklarerLone kristensen, lektor ved københavnsUniversitet, Skov og Landskab.”Det almindelige hverdagslandskab kommeri centrum for planlægningen på den måde.Da amterne havde opgaven, var det ofte destærkeste interesser, der blev vejet af modhinanden. Her begynder man derimod medborgernes reelle ønsker.”Skive-borgernes planer blev diskuteret medet ekspertpanel og føjet til kommunalplanensom bilag. ikke alle kommuner er nået sålangt som Skive, men den aktive, nærdemokratisketilgang til planlægningen vil blivestadig mere udbredt, mener Lone kristensen.Sådan er kommunerne simpelthen vant tilat arbejde. ”Lokalorienteret planlægning harogså langt bedre mulighed for at koordinerede mange funktioner, som det åbne land har idag,” siger hun.Som fingerplanenBrugen af det åbne land har ganske rigtigtændret sig radikalt over de sidste 50 år.Planlæggere taler i dag om ”Det porøselandskab,” om at landet er trukket ind i byen,byen er flyttet ud i landskabet, og det heleflyder sammen.før da har planlægningen gennemgået tofaser. Søren Pilgaard kristensen, lektor påinstitut for geografi og geologi ved københavnsUniversitet, forklarer:”i den første fase bestemte landbrugetnærmest enerådigt, hvad der foregik derude.Byboerne skulle ganske vist også have adgangtil landet via stier og veje – som også var enaf intentionerne med fingerplanen i hovedstaden– men arealanvendelsen var fuldstændigtdomineret af landbruget.”næste fase handler om naturbeskyttelsen, ogher bliver amterne vagthunde. Deres opgaveer at forvalte naturen i det åbne land ogregulere landbrugets påvirkning af den.i den tredje fase, som vi befinder os i, erlandskabet blevet en arena. fra at have væretførst landbrugets og så naturbeskyttelsensdomæne, tilhører det stadigt højere gradborgerne. Det er en arena for et væld afforskellige aktiviteter og interesser.”Man kan også kalde det et oplevelseslandskab,”siger Pilgaard kristensen. ”et sted,hvor der foregår en masse forskellige tingsamtidig.”Irreversibel udviklingUdviklingen stiller også kommunerne i etdilemma, forklarer han. På den ene side skalde sætte borgernes ønsker højt. På denanden side har de overtaget amternes ansvarfor natur og dyreliv.”kommunerne er langt bedre end amternetil at tilfredsstille de mange forskellige interesser,der findes i dag. Men de risikerer ogsåat sejre ad helvedes til. Der er en risiko for, atde går så langt for at skaffe borgerne adgangtil det åbne land, at de kvæler den smulenatur, der stadig er tilbage,” siger SørenPilgaard kristensen.konkurrencen om de mest attraktive skatteborgerekunne friste nogle kommuner tilat inddrage for store dele af landskabet tilbyggeri, frygter han.”kommunerne skal gøre sig helt klart, hvadde mister med den aktive planlægning. Derforskal de ikke lade være med at gøre noget,men de skal planlægge det uhyre grundigt.Byudvikling er irreversibel, og det kan hurtigtgå skævt.”Picnic og rollespilDet er en fin balancegang, kommunerne harbegivet sig ud på. Men der er ingen vej tilbage,mener thomas Juel Clemmensen, forskningsadjunktved arkitektskolen aarhus. Brugen afdet åbne land er under hastig forandring.”Man har stadig en forestilling om, at by ogland er hinandens modsætninger, men jegtror, at man i stigende grad må betragte demsom integrerede elementer i et urbaniseretlandskab.” Landskabet rummer efterhåndenen bred palet af rum, som bruges til forskellige”bymæssige formål,” forklarer Clemmensen.”Man kan også se, hvordan ’det offentligerum’ flytter ud i landskabet, hvordan en skovfor eksempel bliver brugt på tværs af allesociale grupper til alt fra picnic og bryllup tilrollespil. Landskabet har altid været i udvikling,men i dag skal det også inddrages i voresforståelse af byen og i forestillingen om, hvadbyen kan blive.”


16 BYPLAN NYT 2 2010Samtalecykler og pendlerruterI København cykler 37 procent nu til og fra arbejde, og det kan mærkes på folkesundheden.Cyklisterne bliver forkælede med tresporede cykelstier, pendlerruterog overdækket parkering til ladcyklen, for opdragelse og kampagner virkerikke.Af journalist Vibe Bjørling TermansenNår Niels Tørsløv møder på arbejde, er detmed pulsen let oppe og hovedet fyldt medfrisk luft. Han cykler nemlig, hver dag, de cirkani kilometer fra Brønshøj til KøbenhavnsKommunes Teknik- og Miljøforvaltning, Centerfor Trafik, på Islands Brygge. I alt bliverdet til cirka 90 kilometer om ugen. Hjemmei garagen står en lækker bil, der bruges tilindkøb, weekendture, ferieture eller til athente den store knægt i, når han skal hjem fradiskoteket lørdag nat.”Det er jo ikke en kamp mellem cykler ogbiler. Vi kan se, at bilejerskabet stiger, selvunder finanskrisen. Men der er så mangefordele ved at cykle, og vi kan godt gøre detendnu mere attraktivt,” siger Niels Tørsløvfra sit hjørnekontor med en formidabeludsigt over vandet.Monsterstore forskelleKøbenhavn har verdensrekord i antalborgere, der cykler til arbejde: 37 procent ertallet kommet op på. Tæller man alle ture iKøbenhavn, er tallet 60 procent. Det betydernoget for folkesundheden. ”At så mangemennesker får to gange tyve minuttersmotion hver dag, betyder lige så meget somforskellen mellem at ryge eller ikke ryge. Deter jo monsterstort!”Det handler om at bremse en fedmeepidemi,det handler om miljø, om at spare penge –men også om, hvordan det rent logistisk kanlade sig gøre at fragte så mange menneskerrundt mellem hinanden i en stor by. Et af destore problemer er cykelparkering. Et andeter cykelstier, og et tredje er bredden påcykelstien.”Cykelparkering er en udfordring. Der erikke nogen forrude at sætte bøden fast i. Vihar kæmpet i nogle år med at flytte parkeredecykler, for eksempel på Strøget, mendet er umuligt i den store skala.” I stedetgælder det om at skubbe til cykelkulturen. Atgøre folk stolte af, at de cykler. At gøre dembevidste om fordelene ved at komme fra encykelby. Og forhåbentlig ad den vej inspireredet bedste ved cykelkulturen og få dem til atvise hensyn. Både når de parkerer cyklerne,og når de kører på dem.Lad ladcyklerne få pladsHver fjerde familie i København med to ellerflere børn har en ladcykel, ofte i stedet foren bil. Men de fylder, både på cykelstierne ognår de skal parkeres. På Vesterbro er der somet forsøg opstillet et stort glasfiber-dæksel,der kan rumme fire ladcykler. Aggregatetfylder lige så meget som én parkeringspladstil en bil.”Problemet med de brede ladcykler, deroptager hele cykelstien, er lidt en myte. Reelter en ladcykel kun sådan et stykke bredereend en mands skuldre. ” Niels Tørsløv viseret stykke i luften, mellem hans pege- ogtommelfinger. ”Problemet er mere, at deer langsomme. Men smalle cykelstier kanalligevel godt være et problem. Vi arbejder påat gøre samtalecyklen mulig – sådan at detbliver hyggeligt at følges ad på cykel, uden atman generer andre.”På Nørrebrogade arbejder KøbenhavnsKommune lige nu med at lave den tosporedecykelsti om til en tresporet. Men før mankan brokke sig over, at cykelstien er for smal,skal der jo være en cykelsti. Her må man oftevælge: Vil man have parkerede biler på vejen,eller vil man have cykelsti?Flere cykelsiter giver flere cyklisterDer er masser af planer for nye cykelstieri København. Det er svært med de storehandels- og trafikgader som Istedgade, Ndr.Frihavnsgade, Rantzausgade og Jernbane Alléi Vanløse, men det nytter.Når man bygger en ny cykelsti, kommer derti procent flere cyklister på den strækning.Nogle af dem er nye ture, nogle er flyttet frabiler og kollektiv trafik.


BYPLAN NYT 1 2 201017Vi skal ikke bare have cykelstier langs eksisterendeveje. Hvis det skal rykke for cyklisterne,skal der være centrale ruter direktemod målet. ”Vi kan se, hvor godt det virkerpå Nørrebro med den nye rute med Åbuen– og på cykelbroen over Havnen.” Igen er detgulerod i stedet for pisk: ”Anerkendelsen,forkælelsen, følelsen af at vi giver noget tildig – det virker.”Københavns Kommune har projekter i gangmed omegnskommunerne om at byggependlerruter. Ti-tyve kilometer er ikkefor langt for folk at cykle på arbejde, menkomforten skal være i orden. Der skal væredirekte cykelstier, ordentlig belægning, lys ogcyklist-fortrin i lyskrydsene.Niels Tørsløvbruger normaltcykelhjelm -men ikke påfotoet, da detgjaldt om atvise udlandet, atman sagtens kancykle uden detstore udstyr.Foto:KøbenhavnsKommuneCykling i provinsenDe fleste provinsbyer har allerede i derescentrum infrastrukturen til at blive godecykelbyer. Helt ude på landet gælder det omat genopfinde kirkestierne. Har du to smålandsbyer, hvor kirken ligger i den ene, ogskolen i den anden, skal du have et direktestisystem mellem dem, så det bliver sikkertog attraktivt at cykle. Især for børnene. Entidlig cyklist er en god cyklist, fordi vanenofte hænger ved. Derfor har KøbenhavnsKommune de sidste par år uddelt gratiscykelhjelme til børn i 3. klasse, hvor børnenetypisk begynder selv at cykle i skole – altsåforkælelse igen, i stedet for forbud mod atkøre sine børn i skole.København er verdenskendt for sin cykelkultur.I udlandet taler man om at copenhagenizeinfrastrukturen eller laver cykelstiercopenhagen-style. Det vil sige adskilt frabåde vejen og fortovet med en kantsten.Men selvom vi kom først, er positionen ikkesikker. Mange byer i Frankrig og Tyskland rykkernu, Oslo er godt på vej, Wroclaw bliverkaldt Polens cykelby. Udenfor Europa er dercykelgrøde i USA, Australien, Canada. I Beijinger de ved at genopfinde cyklen, ligesomi Mexico City, endda med hjælp fra danskerådgivere. ”Når Tokyo rykker – og det gør denu – så skal du se Danmark få baghjul.”Niels Tørsløv, chef for Center for Trafik,Teknik- og Miljøforvaltningen, KøbenhavnsKommune, 50 år, uddannet landskabsarkitekt,har arbejdet syv år somlandskabsarkitekt i Roskilde Kommune,tidligere afdelingsleder i Vejdirektoratetfor trafiksikkerhed og miljø, rejser rundt ihele verden og fortæller om den speciellekøbenhavnske cykelkultur, har cykletrundt på Nørrebro med den britisketransportminister.


18BYPLAN NYT 2 2010Recession rimer på reflektion- inspireret af årets Hovedstadsseminar i GladsaxeGladsaxe kommune har afholdt en idékonkurrence om en helhedsplan for endel af Bagsværd Erhvervskvarter. idéen var at helhedsplanen skulle skabe grundlagfor, at området kunne udvikle sig til et oplevelsesrigt, varieret og tidssvarendebykvarter under navnet Bagsværd Park. Måske har vi hørt noget i den retningfør…?af Vibeke Meyling, projektleder, Dansk Byplanlaboratoriumnu står man så her i 2010 med resultatet afkonkurrencen, vinderforslaget, en plan frateam Vandkunsten, kaldet Bagsværd Park –kludetæppet.imidlertid er krisen eller recessionen blevettydelig virkelighed, siden man fik idéen i2005. Der er ikke tegn på at investorernestår på spring for at etablere sig i et nedslidt,forurenet og meget lidt attraktivt område iforstaden. Så spørgsmålet er, om det hele harværet spild af tid?Borgmester karin Søjberg Holst sagde isin velkomst til Hovedstadsseminaret, somblev afholdt af Dansk Byplanlaboatorium 11.februar i år, at recession rimer på refleksion.og det var også det, der var en del af overskriftenpå seminaret.man har en plan…Man har en plan, hvad kan den, og hvordanfår man noget til at ske?tænk nu, hvis der ikke var krise, og udviklingenstadig buldrede derudaf - også i BagsværdPark. Hvad kunne der så i heldigstefald være sket?Vandkunsten skriver i sin besvarelse, atmange nyere byudviklingsprojekter bærerpræg af at være ’historieløse’, fordi forestillingenom den ideelle by ønskes realiseretpå kort tid, baseret på de aktuelt gældendeøkonomiske præmisser – f.eks. Ørestaden,Havneholmen og tuborg Havn, men at man igladsaxe har en oplagt mulighed for at gøretingene på en ny og anderledes måde. Vigtigeelementer i en anden måde, at gøre tingenepå i Vandkunstens forslag, er at man bevareren lang række bygninger. også bygninger, dertraditionelt set måske ikke var værd at samlepå, for at skabe ’historiske spor og interessanteurbane landskaber med spændingermellem fortid og fremtid’.Vandkunstens plan blev bl.a. vurderet til atvære den mest realistiske af dem, man havdefået. Planen er på mange måder sympatisk,men når det gælder realismen, er det strakssværere, som altid i den slags konkurrencer.i konkurrenceprogrammet står der, at denkommende planlægning bør fokusere på atgøre området attraktivt for de virksomheder,der kan og vil fungere i samspil med boliger,detailhandel og institutioner. og ved at giveplads til domicilbyggeri, forskerpark og servicevirksomheder,kan områdets nuværendestatus som medicomiljø udvikles.Se selvDa vi på Hovedstadsseminaret var på enlille ekskursion ude i området, hørte jeg enaf deltagerne fra københavn sukke over, atdet netop var sådanne virksomheder, somdem, der i dag er i området, som man harfået smidt ud fra københavn. og hvis deraltså ikke var krise, og der var mulighed for attiltrække moderne virksomheder, mon manFoto: Vibeke Meyling


BYPLAN NYT 2 2010 19så ikke også i gladsaxe gerne ville realisereprojektet på kort tid og på markedetspræmisser? og ville det så ikke blive en lidtbleg udgave af Vandkunstens plan og ikkeet område så væsensforskelligt fra de nyetomme områder i københavn? De storedomicilbyggerier med egne servicefunktionerindenfor huset giver ikke meget liv til etområde.Men nu er der altså recession og tid tilrefleksion. Måske bør vi vide mere om demindre virksomheder, før vi bare tænker på,hvordan vi kan slippe af med dem. Måske ermange af dem levedygtige i mange år frem,og måske kan området suppleres med andremindre virksomheder eller funktioner, sommatcher dem. Uanset hvor og hvor megetman ønsker at omdanne og forny, er detvigtigt at forholde sig til stedets identitet ogeksisterende kvaliteter – ikke bare arkitektoniski form af bygninger, men også indholdsmæssigt- hvad er det, der er på færde iøjeblikket? når man omdanner og fornyer, erdet vigtigt, at man ikke gør det ud fra drømmenom et helt andet sted, for så overserman de kvaliteter, der faktisk er i området,som måske var værd at bygge videre på.Ønsketænkning og realiteteri oplægget til gruppearbejdet på Hovedstads-seminaret havde gladsaxe-folkene bl.a. skrevet:’Vi planlæggere ønsker at overføre nogetaf nørrebros intensitet og kompleksitet tilBagsværd Park.’til det svarede grupperne bl.a.: gladsaxebliver aldrig nørrebro, men hvorfor skal derparkeres i en kælder? Hvorfor ikke multi-funktionelle parkeringshuse? og hvorforikke gøre turen til og fra bilen synlig og til enoplevelse? i oplægget til gruppearbejdet stodder også: ’Vi har en plan, men ingen penge’.til det svarede grupperne bl.a.: Der kommerikke til at ske noget, uden at i investerer iområdet! og – Hvorfor ikke placere kommunaleaktiviteter i området? og hvorfor ikkeanlægge 4 meter af vinderforslagets diagonalestrøg, for at synliggøre noget af planen?Bind de løse ender sammenDet afsluttende oplæg fra Jens kvorning ombæredygtig byomdannelse i hovedstadsområdetsforstæder - i en krisetid, handledeikke konkret om de mindre erhverv ogderes fremtid, men havde en masse konkretebud på både overordnede strategier foromdannelse og helt konkrete eksempler tilinspiration fra bl.a. Paris’, Bordeaux’s og newyork’s forstæder.Jens lagde ud med at sige, at vi måtteabstrahere og ikke afvise eksemplerne somikke brugbare, fordi de beskæftiger sig medløsninger på et andet skalatrin, for det handlerom måden at tænke på. Vore forstæder tilkøbenhavn, Paris, Bordeaux og new york eralle planlagt som en ’autoritær by’, en by derkun giver plads til én livsform og én livsrytme:8+8+8 = lige dele søvn, arbejde og fritid,selvom mange lever på andre måder.Vi må udtænke og udvikle en proces, der kangive mulighed for forskellige livsformer, og vimå ikke opgive tanken om byliv. Byen er detsted, hvor vi møder dem, vi ikke kender. Byenhar en opdragende funktion. Men hvordanfår vi noget til at ske i en krisetid? Hvordankan vi bygge byen om. Vi må hægte os på, derhvor der alligevel skal ske noget, og vi måkræve, at alle institutioner eller virksomhederpå den ene eller anden måde skal bidragetil bylivet, for forstaden er ikke indrettet tilpromenade, den består af ene blinde ender,man kan kun gå en tur, hvis man har en hund.Vi må binde de løse ender sammen og skabeet overlap af funktioner.Men hvem er vi? Vi - er naturligvis ikke kunplanlæggerne. Som kommunal planlæggerarbejder man i et politisk system, og deter vigtigt at være bevidst om, hvilken rolleman har, - det var også på programmet påHovedstadsseminaret. Som planlægger skalman selvfølgelig være ’bykender’ i teori ogpraksis. karin ege fra gladsaxe sagde somafslutning på sit oplæg om gladsaxe kommunesplanpraksis, om arbejdet i en politiskledet organisation – at det er spændende,udfordrende, krævende og sjovt! og i parentesopslidende, nedslående og deprimerende.og at det stiller krav til: Planlæggerens fagligehabitus, kommunikative og pædagogiskeevner og empati.Hvor godt det hele lykkes er selvfølgelig etsamspil af alt muligt fra kultur og dygtighedtil held, men sats hellere på dygtighed end påheld!Se program og præsentationer påwww.byplanlab.dk


20 BYPLAN NYT 2 2010”Bind de løse ender sammen - Lad osinspirere af udenlandske eksempler. Dethandler ikke om skala - men om måde attænke på.”Jens kvorning på årets HovedstadseminarCollage: Gry Olivia Christophersen


BYPLAN NYT 2 2010 21MASTERi strategisk byplanlægningDet Kongelige Danske KunstakademiKunstakademiets Arkitektskoleabcd opstillerKunstakademiets Arkitektskole udbyder en masteruddannelse iStrategisk Byplanlægning med start i september 2010. Uddannelsenfokuserer på strategisk planlægning af bymæssige forandringsprocessermed udgangspunkt i byens rumlige kvaliteter.Uddannelsen har 4 semestermoduler:• By-teori og planlægningsformer• Case study i en europæisk storby• Byens dynamik og danske byer i global kontekst• Strategisk plan for en dansk by / kommuneUddannelsen fokuserer på ændrede opgaver og krav til byplanlægningen.Globalisering, afindustrialisering og nye kulturelle ogsociale former nødvendiggør en strategisk tilgang til planlægningen.Flere byplanopgaver foregår i allerede udbyggede områder.Der er også kommet flere, mere magtfulde professionelleaktører på banen og det offentlige må finde mere forhandlingsorienteredemåder at intervenere på. De kommunale strukturersamtidig nye rammer for planlægning og bypolitik.Masteruddannelsens mål er:- at skærpe forståelsen for de postindustrielle urbane dagsordener- at udpege relevante planprocesser og opøve færdigheder idesign af urbane strategier- at kvalificere deltagerne som rådgivere for offentlige ogprivate klienterDet tilstræbes at strategiske planlæggere bliver bedre til atforstå og aflæse byen som et dynamisk felt, hvor der foregåroverlappende forandringsprocesser, og dernæst udtænke ogudforme sine handlingsanvisninger, så de er relevante i forholdtil denne dynamik og den rumlige funktionsmåde som byen har.Uddannelsen er på deltid over 2 år med 1 kursusdag hver 14.dag. De første semestre kan også følges enkeltvist.Tilmelding og yderligere oplysninger: www.karch.dk/CBPSkriv til cbp@karch.dk eller kontakt Bo Grönlund telefon:32 68 66 39Master i landdistriktsudvikling og landskabsforvaltning• opdatering og videreuddannelse• nyeste teorier og praksis hånd i hånd, nye impulser og stort netværkFor planlæggere, forvaltere, rådgivere, koordinatorer, beslutningstagere m.fl. i den private og offentlige sektor.Kurser i efteråret 20102a Nye erhverv i landdistrikterne2b Det multifunktionelle landskab2c Natur- og vandplanlægning med særligt fokus på handleplanerAnsøgningsfrist 25. juni 2010Flere oplysninger fås hos seniorrådgiver Hanne Tanvig, tlf. 3533 1710 eller hwt@life.ku.dkSe mere på www.landmaster.dk


22BYPLAN NYT 2 2010af anette sørensenStuttgart træKKer vejretFaktaVarmeøI byer er overfladerne kendetegnedeved tørre materialer, som ikke afkølesi ligeså høj grad ved fordampningaf vand som “våde“ overflader. Derforbliver bygnings- og vej overflader i byermarkant varmere end nærliggendelandlige områder. Byer vil derfor fremståsom øer af varme i landskabet.Varmeø-effekten afhænger af byensstørrelse og struktur. Høje bygningerkan bremse afkølingen af byen omnat ten ved at blokere varmeudstrålingen fra omkringliggende bygninger.Beplantede områder har en afgøren -de indvirkning på det lokale klima.De øger produktionen af frisk og koldluft om natten og balancerer temperatureni løbet af dagen. Ved at beplanterundt om bebyggede områder stimu -le res luftcirkulationen.Den rette anvendelse af grøn infrastrukturkan altså bruges til atbekæmpe varmeøer og til at styrkemiljøet i form af øget biodiversitetog forbedret luftkvalitet.Stuttgart er kendetegnet ved en tæt, levende bymidte omgivet af frodige bjergsider. Over 60 % af byen er dækket af grønt.Vinmarker, skove og offentlige parker omgiver byen, strækker sig ned ad bjergsiderne og når helt ind i centrum. Det eneståendelandskab og den særlige topografi i området bruges til at sikre et attraktivt og behageligt bymiljø for Stuttgarts indbyggere.Planlægningen af stuttgart, tyskland, tager ikke blot hensyn til naturen, menformår aktivt at udnytte hvordan vindmønstre og tæt vegetation kan bidrage til atreducere overophedning og luftforurening i byen. Om natten fejer ren luft ned frade omkringliggende bjerge og løber gennem ”ventilationskorridorer”, en rækkeåbne arterier i byens vejnet, der er flankeret af træer.det primære formål med stuttgarts byplanlægning er at bevare sammenhængendegrønne korridorer og åbne de kun delvist bebyggede landområder på bakkesiderne.Planen skelner mellem ventilationsbaner til kold luft, klimarelevant åbent land,klimarelevante byggegrunde og klimagenopretningszoner.efterspørgslen efter udviklingsområder er stigende, men det er nødvendigt atreservere værdier nu for at undgå kompromis senere. al forandring af byen, derhindrer luftstrømmenes bevægelighed, er derfor forbudt. det samme er fældningaf træer over en vis størrelse.læs flere cases om byer, som arbejder strategisk med grønne elementer påbæredygtigebyer.dkdansk arkitektur Center (daC) · strandgade 27b · 1401 københavn k · tlf. 3257 1930


BYPLAN NYT 2 2010 23Frischluftschneisen in Stuttgartsidernewww.bæredygtigebyer.dkwww.sustainablecities.dkZuffenhausenMünster81295Feuerbacher TalFeuerbach27Nord10BadCannstattKreutelstein14BotnangWestMitteOstNeckar10WangenSüdParkseenKaltentalCase14StadtkreisgrenzeBeplantede alléer skaber ventilationsveje og Rappenäckertrækkerfrisk luft ind i byen via såkaldte “ventilationskorridorer”.83127VaihingenRohrerMöhringenWegDegerlochBirkachSillenbuchUmstritteneBauprojekteKörschtal8Verdens bedste Berg-Talwindsystem:klimastrategiStZ-Grafik: rczHangabwinde: durch Schad-Wald-Stadtkern-intensiver flächenhafter stoffe belastete gebiet gebietKaltluftstromKaltluftabfluss LuftleitbahnQuelle: VerbandRegion Stuttgartklimastrategien i stuttgart betragtessom et af verdens bedsteeksempler på håndtering af urbanopvarmning – det fænomen,at storbyer ophober varme i vejeog bygningsoverflader, som bevirker,at temperaturen i byernebliver højere end omgivelserne.dette fænomen kaldes også”var meø-effekten” (”urban heatisland effect”).når en by ligger i en bunden afen dal, har den svært ved at slippeaf med den varme, der opstår.den bliver med andre ord fangetnede i byen. i stuttgarts tilfældeovervindes dette via områdetsto pografi. de omkring liggendebjerge er op til 300 meter overdalens bund, hvilket får vindskabt af termiske forhold til atstrømme ind i byen.For at drage fordel af denne effekthar stutt gart kortlagt, hvorvinden kommer fra, og hvordanden kan diri geres gennem byen.resultatet er en udpegning afen række grøn ne korridorer ellerventila tionsbaner, som er fredeti lokal planen.lokalplanen i stuttgart har sid en1938 forbudt opførelser og forandringer, der kan forhindre tilstrømningenaf luft ind i byen frade omgivende fjeldsider. lokalplanenforeskriver for eksempel,at 70 % af det samlede områdeskal være grønt. Via rammeplanlægningsikres det, at der fort -sat er sammenhængende grønstruk tur i udkanten af byen forat undgå en opsplitning af grønneområder. større, sammenhængendebeplantede områder er afsærlig værdi, fordi de sikrer områderen højere luftkvalitet.København er medOgså københavn har øje for betydningenaf at holde luftkanaleråbne og arbejder på samme mådesom stuttgart med at sikre,at byen kan afkøles ved gennemstrømningaf frisk luft fra degrøn ne omgivelser.i den vedtagne strategi ”lommeparker,træer og andet grønt”(2008) arbejder kommunen medat udvikle byens grønne struktur,for eksempel ved at etablere fle -re små grønne byrum (såkaldtelommeparker), udvikle et sammenhængendenet af grønne for -bindelser (grønne gader), somskaber sammenhæng mellembyens parker og vandområdersamt at højne kvalitet og indholdi de eksisterende parkområder.Håndtering og afledning af regn -vand har høj prioritet i de løsninger, som foreslås.Principperne for det grønne iby en, som beskrives i ”lommeparker, træer og andet grønt”,skal indarbejdes i kommune -plan 2013.læs mere om københavns klimaplanog strategien ”lommeparker,træer og andet grønt”på kommunens hjemmesidewww.kk.dkbæredygtige byer sponsoreres af realdania og drives af dansk arkitektur Center


Udsendt via Dansk Byplanlaboratorium, nørregade 36, 1165 københavn kiD-nr. 42203Magasinpost UMMARGENTINA 2010:19.-30. oktober“LA QUADRÍCULA”Pris: 26.500 krSe programmet på:www.byplanlab.dkKLIMATILPASNING OG MILJØInfomøde 11. majkl. 17.00 - 19.00i ByplanlaboratorietHAVNEOMDANNELSEDEN HISTORISKE BYDET ÅBNE LANDMEGABYEN

More magazines by this user
Similar magazines