TOR-NYT 1 / 2009

Tagpapbranchens Oplysningsråd 

Dr. Neergaards Vej 15 

DK-2970 Hørsholm 

Tlf +(45) 45 66 07 11 

Fax +(45) 45 66 49 22 

www.tor.info 

info@tor.info 

ISBN 978-87-993018-3-6 

www.arkigram.dk / Forside foto: ArkiGram 

TOR - NYT 01/2009

TOR-NYT 1/2009 

TOR-NYT 1 / 2009 

iNdHOld 

side 2 

Genbrug og udledning af regnvand 

side 3 - 6 

Merisolering af flade tage 

på 70’er bygninger 

side 7 

SBi-anvisning 224 – Fugt i bygninger 

side 8 

Utraditionel ”skæv” gallerigang 

side 9 - 10 

Nye specifikationer 

UDGIVer 

Tagpapbranchens Oplysningsråd 

side 11 - 12 

pavillonen 

reDAKTør 

Civilingeniør Tommy Bunch-Nielsen 

side 13 - 14 

Grønne tage i Farum Midtpunkt 

side 15 - 17 

Br08 - ændringer og SBI anvisning 216 

– 2.udgave, 2009 

GrAFISK DeSIGN 

ArkiGram 

TryK 

ChronoGrafisk A/S 

ISBN 

978-87-993018-3-6 

indhold 

OplAG 

1500 eks. 

side _ 2 

GeNbRuG OG udledNiNG 

af ReGNvaNd 

aRTikel af TOmmY buNcH-NielseN 

sekReTaRiaTscHef, TaGpapbRaNcHeNs OplYsNiNGsRåd 

regnvand fra tagpaptage med skiferbelagt overpap kan genbruges 

efter de gældende regler til både toiletskyl og tøjvask. 

Der verserer løbende rygter om gulfarv- 

ning m.v., men dette er ikke korrekt. 

Almindelig dansk overpap giver ingen 

misfarvning. Dette vil blive rettet i en ny 

udgave af vejledning for genbrug af regnvand. 

regnvand fra tagpaptage er så rent, at 

det kan udledes direkte til søer og vandløb 

uden rensning. Dette er bl.a. dokumenteret 

i forbindelse med flere byggerier 

i ørestaden. 

Hvis der stilles særlige miljøkrav til 

udledning af regnvand fra tagpaptage 

kan dokumentation for udvaskningsforhold 

for tagpap rekvireres hos tagpapproducenten. 

TOr vil i det kommende år arbejde på 

at udbrede kendskabet til de miljømæssige 

regler omkring tagpap og regnvand 

på basis af en større undersøgelse, som 

afsluttes inden nytår. 

TOR-NYT 1/2009

TOR-NYT 1/2008 

meRisOleRiNG af flade TaGe 

på 70’eR bYGNiNGeR 

af TOmmY buNcH-NielseN 


Der ligger fortsat et stort antal bygninger – specielt offentlige bygninger og 

i mindre grad parcelhuse – som trænger voldsomt til at få merisoleret de 

flade tage. Typisk er disse bygninger opført i 60’erne og 70’erne og har kun 

isoleringstykkelser på 70-100 mm, hvilket set med dagens øjne er helt utilstrækkeligt. 

I dag er den typiske isoleringstykkelse 300 mm ved nybyggeri. 

side _ 3 

side _ 4 

energibesparelsespotentiale 

U-værdien for tage fra 60’erne og 70’erne 

med 70-100 mm isolering ligger på 0,50- 

0,35 W/m 2 K, hvor kravet til U-værdien i 

dag er 0,15 W/m 2 K eller lavere. 

Overslagsmæssigt kan energibesparelsen 

pr. m 2 tagflade med de nuværende 

energipriser beregnes som forskellen 

mellem gammel og ny U-værdi gange 

100, det vil sige der opnås en energibesparelse 

på 20,- til 35,- kr./m 2 om året. 

Med en kalkulationsrente på ca. 5 % p.a. 

svarer dette til, at der lønsomt kan investeres 

400,- til 700,- kr./m 2 i energibesparelser. 

Hvis der indregnes afskrivninger over tagets 

levetid på ca. 30 år skal der afskrives 

3,3 % pr. år og dette betyder, at der skal 

regnes med 8,3 % til forrentning og afskrivning. 

Det er dog stadig lønsomt at 

investere fra 240,- til 420,- i energibesparelser 

pr. m 2 tagflade. 

Man skal huske, at det ofte kun er ekstra 

udgifter til isolering, det er rimeligt at 

indregne i kalkulationen, idet tagdækningen 

ofte skal udskiftes alligevel. I nogle 

tilfælde vil energibesparelsen ved merisolering 

dog også kunne finansiere den 

nye tagdækning. 

Renoveringsmetoder 

Den bedste metode til renovering af flade 

tage med tagpap eller tagfolie er udvendig 

isolering. 

Isolering kan kileskæres, så der opnås et 

effektivt fald på 1:40 og dermed lang levetid 

for den nye tagdækning. Udvendig 

merisolering med ny tagpapdækning kan 

anvendes på både kolde og varme tage. 

på varme tage vil enhver udvendig isolering 

forbedre fugtforholdene og kan udføres 

i den ønskede tykkelse. 

på kolde tage er det vigtigt at overholde 

de fugttekniske regler, som siger at der 

skal lægges mindst 1½ gange så meget 

isolering ovenpå, som der er inde i taget. 

Det vil sige, er der 100 mm isolering inde 

i taget, skal der lægges mindst 150 mm 

ovenpå som udvendig isolering. Så kan 

ventilationen i det gamle tage lukkes efter 

1 år. Denne metode blev udviklet i slutningen 

af 70’erne og har nu været anvendt 

med succes i 30 år. 

De varme tage undersøges for våd isolering 

inden de merisoleres for at undgå 

fugtindtrængning fra den gamle isolering, 

når den nye tagdækning fastgøres mekanisk 

gennem den gamle tagdækning. 

De kolde tage skal undersøges for råd, 

svamp og skimmelsvamp inden der udføres 

udvendig merisolering. Hvis der skulle 

vise sig at være skimmelsvamp i taget, 

kan dette dog i kolde tage fjernes indefra 

efter den udvendige merisolering. 

et koldt tag kan selvfølgelig også forhøjes 

og merisoleres (ovenpå den eksisterende 

isolering) således, at ventilationen på minimum 

50 mm bibeholdes og dermed bevares 

som koldt tag. Dette kræver at tagpapunderlaget 

af brædder eller krydsfiner 

fjernes og spærene forhøjes med indbygget 

fald på 1:40 og afsluttes med brædder 

eller vandfast krydsfiner og en 2-lags 

tagpap løsning. 

arkitektur 

Bygninger med flade tage fra 60’erne og 

70’erne har som følge af den ringe isolering 

en forholdsvis lav sternkant på ca. 

200-300 mm. Hvis sternhøjden pludselig 

øges til 500-600 mm, kan det let få 

bygningen til at virke noget klodset. Det 

er derfor vigtigt, at arbejde arkitektonisk 

med sternkanterne, så de bliver så lave 

som muligt. Dette kan gøres ved at etablere 

en kasserende langs facaden eller 

ved at ændre de indvendige afløb til udvendige 

tagrender. Der er også mulighed 

for at udføre skrå afskæringer af isoleringen. 

Med sort tagpap kan den skrå kant 

ofte skjules rent visuelt. 


fig. 1: Typisk koldt tag fra 70’erne 

med indvendige afløb og 

isoleringstykkelse på 70 til 100 mm. 

fig. 2: Udvendig merisolering af koldt 

tag med kasserende langs stern for 

at undgå en høj sternkant. 

fig. 3: Udvendig merisolering af koldt 

tag med en ny udvendig tagrende, så 

høj sternkant undgås.

TOR-NYT 1/2008 

fig. 4: Typisk varmt tag med udvendig 

isolering og etablering af skotrende 

langs facade for at undgå forhøjelse af 

sternkant. 

fig. 5: Forhøjelse af det kolde tag med 

bevaret ventilation. 

få gang i renovering af de flade tage 

Der er mange offentlige og private 

bygninger med isoleringstykkelser fra 

60’erne og 70’erne og det vil være til 

gavn for både økonomien og miljøet at få 

disse tage merisoleret nu, hvor aktiviteten 

i byggeriet er lav. 

I nogle tilfælde kan renovering af de flade 

tage på offentlige bygninger også indgå i 

de nye eSCO-projekter, hvor private firmaer 

går ind og tilbyder gratis renovering 

af ejendomme mod at få f.eks. halvdelen 

af energibesparelsen. 

For private skal der være forretning i at 

isolere, men det er ofte tilfældet og så 

letter det lidt på samvittigheden samtidig. 

enkeltforanstaltninger 

Tagrenovering er i øvrigt også omfattet 

af det, der hedder enkeltforanstaltninger 

i bygningsreglementet Br 08 og det vil 

sige, at det i tilfælde af udskiftning af 

tagdækning er lovpligtigt at isolere op til 

dagens standard, såfremt dette er økonomisk 

rentabelt, men det vil ofte være 

tilfældet. 

Når det ligefrem er lovpligtigt at gøre 

god forretning, så er der jo ingen grund til 

at holde sig tilbage. 

I den nye udgave af TOr-anvisning 22.5, 

2. udgave, er stramningen af reglerne for 

opgradering af isolering gennemgået. 

eneste undtagelse er renovering med 

tagpap direkte på tagpap. I alle andre 

tilfælde skal der gennemføres en beregning 

af rentabiliteten ved at efterisolere. 

rentabiliteten skal være større end 1,33 

ud fra nedenstående formål: 

energibesparelse x levetid 

Investering 

For tagrenoveringer bør levetiden sættes 

til 40 år, hvis isoleringen er indbygget, så 

den er utilgængelig og 20 år, hvis det er 

på et loft, hvor der senere kan isoleres 

yderligere. 

energibesparelsen kan beregnes ud fra 

U-værdien for taget før og efter og som 

overslag kan følgende simple formel anvendes: 

(Ufør ÷ Uefter) x 100 = besparelse i kr/m 2 pr år 

Forudsætninger for faktoren 100: 

> 1,33 

• Nuværende energipriser baseret på 

danske olie- og gaspriser og kedel med 

almindelig god virkningsgrad. 

Investeringen omfatter kun udgifterne til 

isolering og de afledte omkostninger til 

side _ 5 

følgearbejder, men ikke selve tagdækningen. 

Det er således beregninger af investeringen, 

der er det mest usikre i rentabilitetsberegningen, 

idet følgeomkostningerne 

kan vurderes forskelligt. 

eKSeMpel: 

U før 0,40 

U efter 

rentabiliteten: 

0,15 

levetid 40 år 

Omkostninger til tagdækning, isolering 

samt følgeomkostninger 

Omkostninger til 

tagdækning alene 

(0,40 ÷ 0,15) x 100 x 40 1000 

= = 2,00 > 1,33 

500 500 

Merisoleringen er altså rentabel. 

800 Kr./M 2 

300 Kr. /M 2 

Merudgiften 500 Kr./M 2 

side _ 6 



sbi-aNvisNiNG 224 

– fuGT i bYGNiNGeR 

af TOmmY buNcH-NielseN 


Statens Byggeforskningsinstitut har i september udsendt en helt ny anvisning 

om fugt i bygninger, SBi-anvisning 224, som også får betydning for TOr’s 

anvisninger på fugtområdet. 

TOr-anvisning 22’s afsnit om fugt udsendes 

derfor i det nye år som TOr-anvisning 

22.4, der kommer til at omhandle 

fugt, afvanding og lufttæthed. 

Der er nye regler om en række forhold: 

• reglerne for ventilation af kolde tage 

er ændret med hensyn til krav for spaltebredder 

og åbninger. 

• reglerne for udvendig efterisolering 

af kolde tage er ændret, således at der 

nu skal mere udvendig isolering til for at 

sikre mod risiko for skimmelsvamp. 

• Der er indført nye fugtbelastningsklasser 

i stedet for de gamle rumklimaklasser, 

og disse danner grundlag for valg af 

tagkonstruktioner. • 

Fig. 1: Fugtbelastningsklasser. 

Fugtbelastningsklasse Forhold mellem ny og eksisterende isolans 

1 1:1,15 

2 1,5:1 

3 3:1 

4 8:1 

5 Beregnes 

Fig. 2: Udvendig merisolering – nye regler for minimumstykkelser. 

side _ 7 

side _ 8 

uTRadiTiONel 

”skæv” GalleRiGaNG 

af JeNs eRik GRam 

aRkiTekT maa 

Kunsten er at tænke nye tanker, provokere, fortælle og involvere beskueren. 

Det gør denne overgang på dramatisk vis og i en veldrejet form som et 

svævende galleri. Gallerigangen forbinder to bygninger i det centrale Aalborg 

og fyldt med udstillet kunst. Arkitekten Marco evaristti er også kunstner, 

og hvem husker ikke fortællingen om installationen ”Helena” - om de røde 

sværddragerfisk svømmende i glasblenderen + strøm eller ej? 

Taget som den 5. facade kommer tydeligt 

til udtryk i denne sublime måde at 

anvende tagpappen på. 

Tagets sammensmeltning og overgang 

til den asymmetriske form, hældning og 

modsatrettede flade viser endnu engang 

tagpappens gode formbarhed og dens 

mangeartede udtryksmuligheder. 

De lodrette og vandrette flader er udført 

som en traditionel 2-lags plan SBS-tagpapløsning 

på vandfast krydsfiner. Den 

udvendige ”tagdrejning” er udført med lis- 

tedækning, hvor afstanden mellem listerne 

er tilpasset de lodrette vinduesrammer. 

Anbefalinger for projektering og udførsel 

af listedækninger er vist i den nye TOranvisning 

28, Listedækning 1. udgave. • 



NYe specifikaTiONeR 

aRTikel af TOmmY buNcH-NielseN 


Den nye TOr-anvisning 24, 4. udgave, som blev udsendt i sommer indeholder 

nye specifikationer for tagdækninger og nye krav til tagmaterialerne. 

Alle produktstandarder, bortset fra standarden 

for bromembraner, er nu klar og 

produkterne skal Ce-mærkes efter de 

standarder, der gælder for den aktuelle 

anvendelse. Det betyder, at en underpap, 

der kan anvendes både som dampspærre, 

fugtspærre, murpap og underpap i 2-lags 

tagdækninger skal Ce-mærkes efter 4 

produktstandarder, som kan indeholde forskellige 

prøvningsmetoder. 

Dette er en vanskelig situation, og der arbejdes 

på at samle alle tagpapstandarder i 

en produktstandard, men dette vil formodentlig 

tage flere år inden det lykkes. 

Specifikation for tagdækninger er i TOranvisning 

24, 4. udgave strammet op 

hvad angår tagmembraner til tagterrasser, 

grønne tage og p-dæk. Disse konstruktioner 

optræder hyppigere end tidligere og da 

omkostninger med eventuelle utætheder 

er store, er der god grund til at gøre membranen 

så god som muligt. 

Tagpapmembraner har stort set sat sig 

på hele markedet for tagterrasser, grønne 

tage og p-dæk, da andre membraner har 

medført mange skader. • 

1 

2 

10 

3 

5 

4 

6 

7 

SpeCIFIKATION eN 14695 Taghældning 

øverste lag UNDerSTe lAG ≥ 1:100 

pF/X 4500 SBS pF/X 4500 SBS 

pF/X 4300 SBS pF/X 4300 SBS 

6 

13 

8 

1 

4 

9 

12 

11 

side _ 9 

relevante CeN-produktegenskaber 

for forskellige anvendelsesområder. 

Tabel 1: Specifikationer for 

parkeringsdæk udført som 

omvendt tag eller duo-tag. 

side _ 10 

udvidelse af p-dæk på HuNdiGe ceNTReT udføRT 

sOm duO-TaG med køRebaNe af beTON. 

TaGpapmembRaN udlæGGes i vaRm asfalT 

på fOamGlas-isOleRiNG. 



bYGHeRRe: 

klavs HYTTel, aRkiTekT maa. 

aRkiTekT: 

klavs HYTTel, aRkiTekT maa. 

paRTNeR i aRkiTekTfiRmaeT c.f. mølleR a/s 

side _ 11 

side _ 12 

pavillONeN 

JeNs eRik GRam, aRkiTekT maa. 

Historien fortæller, at huset i Marselisborgskoven ved århus er fredet. Det er 

tegnet og tidligere beboet af den berømte og afdøde arkitekt C.F. Møller. Ved 

husets indvielse var gaven fra landskabsarkitekt C. Th. Sørensen et piletræ, 

som blev plantet umiddelbart foran den sydvestvendte terrasse. I dag er det et 

stort træ og umiddelbart bagved er der blevet bygget en pavillon. 

pavillonen er udført som en let trækonstruktion 

på punktfundamenter med en 

åben/lukket glasfront direkte mod vest 

med dertilhørende træterrasse. Mod øst 

og til en ofte trafikeret vej, er der med tagpap 

som afsluttende lag udført et ud i et 

tag- og facade. Tagfladen krummer og går 

over i den lodrette facade og afsluttes med 

en flade, der krummer ind under pavillonen. 

Denne type krumme konstruktioner udfordrer 

tagpappens formmæssige fleksibilitet. 

Dette er med til at bevise, at tagpappen 

både æstetisk og funktionelt tilbyder 

arkitekten mange muligheder i en tid, hvor 

det ”organiske” udtryk bliver mere og mere 

brugt. Man fristes endnu en gang til at sige: 

traditionel 2-lags SBS tagpapløsning på 

vandfast krydsfiner – ja, det er løsningen. • 



figur 1: Terrassehusene med forskudte planer og grøn 

bevoksning på de flade tage (www.arkitekturbilleder.dk). 

side _ 13 

side _ 14 

GRøNNe TaGe 

i faRum midTpuNkT 

af NaNNa daHl pedeRseN 

TaGpapbRaNcHeNs OplYsNiNGsRåd 

indledning 

Klimadebatten og det øgede fokus på 

bæredygtighed vil utvivlsomt øge antallet 

af grønne tage i de kommende år. 

Anvendelsen af grønne tage har udover 

de arkitektoniske muligheder for f.eks. at 

trække det grønne element ind i tætte 

bygningsmasser eller at tilpasse bygningsmasse 

til eksisterende omgivende 

miljø, flere byggetekniske fordele: 

• At reducere og forsinke afstrømning af 

regnvand fra tagflader 

• At fungere støjdæmpende 

• At optage støvpartikler fra forurenet luft 

• At beskytte mod overophedning i varmt 

vejr 

farum midtpunkt 

en af de første store bebyggelser i Danmark 

med grønne tage er Farum Midtpunkt. 

Terrassehusbebyggelsen består af 

forskudte husblokke med grøn bevoksning 

på tagfladerne som ligger skiftevis 

med ugenerte terrasser. Facaderne er 

beklædt med corten stålplader, som oxyderer 

ved påvirkning af udeklimaet og giver 

en rødlig rusten farve. Derfra navnet 

”rustenborg” eller ”Farum Skibsværft”, 

som bebyggelsen ofte bliver kaldt i folkemunde. 

Farum Midtpunkt er opført i perioden 

1970-75 og tegnet af Fællestegnestuen 

og består af 27 blokke med i alt 1645 boliglejemål, 

ungdomsboliger, institutions- 

og erhvervslejemål. 

Oprindeligt var der ca. 62.000 m 2 grønne 

tage. Dette blev i den 2. renovering 

i 2001-04 reduceret til ca. 18.000 m 2 , idet 

figur 1: lodret snit i lavtag ved kasserende 

højtagene på toppen af blokkene blev 

ændret til almindelige tagpaptage. 

Tilbage er de såkaldte lavtage der ligger 

et niveau længere nede og udgør ca. 

18.000 m 2 og som i den nuværende udgave 

stammer fra 1. renovering i 1990-92, 

hvor der blev udlagt pVC-folie. Denne folie 

er nu ældet og utæt og skal erstattes 

af tagpap. 

på højtage og tagterrasser holdt pVCfolien 

kun 10-12 år, mens folien på lavtagene 

har holdt i ca. 15-17 år, idet der her 

var udlagt 2 lag pVC ovenpå hinanden 

med en offerfolie øverst. 

Den eksisterende tagopbygning af de 

grønne lavtage er udført på betondæk 

med polystyrenisolering og tagpapmembran 

og pVC-folie. Herpå er udlagt jordlag 

med grøn beplantning. 

Afvanding af tagene sker via tagbrønd, 

således at regnvand ledes ned indvendigt 

gennem boligen. For at hindre bevoksningen 

i at sprede sig, er der langs tagkanter 

udlagt søsten. Tagene afgrænses mod 

en side af enten facade eller terrasse for 

ovenliggende bolig. 

Renoveringsprojekt 

Det er vigtigt fra bygherres side, at der 

ved den forestående renoveringen af 

lavtagene ikke må foretages væsentlige 

ændringer, som kan ændre bebyggelsens 

arkitektur og udtryk, herunder at 

der fortsat skal være grøn bevoksning på 

tagene og at denne skal være synlig fra 

strøgene mellem blokkene. Derudover er 

det ønsket at forbedre isolering og afvan- 

Opbygning med 

Sedum-urt-græs 

Opbygning med 

mos-sedumvegetation 


Kasserende friholdt 

for bevoksning 

dingsforhold samt at holde et minimalt 

vedligeholdelsesniveau. 

Højden på eksisterende sternkant kan 

ikke ændres og begrænser derfor den 

ekstra isolering. Valget er derfor faldet på 

at udføre taget med kuvertfald 1:40, således 

at isoleringshøjden er størst midt på 

taget med ny 230 mm og eksisterende 70 

mm polystyren og mindst langs tagkanterne. 

Afvanding af tagflade er etableret 

som 300 mm brede kasserender langs 

alle fire kanter med to nedløb diagonalt 

placeret for at lede vandet til eksisterende 

afvanding på terrasserne. Den gennemsnitlige 

U-værdi for tagfladen (uden 

kasserender) er herved halveret fra 0,34 

W/m 2 K til 0,15 W/m 2 K. 

på polystyrenopbygning er udlagt ny 

2-lags SBS membran sluttet til eksisterende 

sternkant og samling dækket 

med den originale alukappe, således at 

udtrykket er bevaret. eksisterende ovenlyspult 

og vindue udskiftes med nyt elektrisk 

oplukkeligt tagvindue og ny højere p 

ult pga. begyndende nedbrydning og ny 

isoleringshøjde. 

Det grønne tag er udlagt som en kombination 

af flere forskellige vækstlag med 

ekstensiv sedumgræsurt beplantning 

øverst og med en færdig byggehøjde på 

i alt 120 mm. For at hindre beplantningen 

i at vokse ned i kasserende og even- 

tuelt medføre tilstopning af afløb er det 

valgt at udlægge en lavere mossedum 

beplantning i et 400 mm bælte langs 

kasserende. Herved kan man undgå opsætning 

af en høj og dermed synlig afslutningskant. 

•


side _ 15 

side _ 16 

bR08 - æNdRiNGeR OG sbi 

aNvisNiNG 216 – 2.udGave, 2009 

JeNs eRik GRam, aRkiTekT maa. 

Bygningsreglement Br08 og den dertilhørende SBi-anvisning 216: Anvisning 

om Bygningsreglement 2008 har nu været i kraft siden 1. august 2008, og der 

er sket et par vigtige ændringer pr. 1. januar 2009 samt almindelige korrektioner/revisioner. 

Glædeligvis må man konstatere, at samarbejdet 

på internet platformen www. 

Br08.dk ved erhvervs- og Byggestyrelsen 

med henvisninger til SBi-anvisning 216 

ved Statens Byggeforskningsinstitut/Aalborg 

Universitet fortsatte efter d. 1. februar 

2009, hvor der ellers var varslet ændringer 

i form af en adskillelse. 

TOr har i hele processen fra tilblivelsen 

af Bygningsreglementet Br08 og til implementeringen 

spillet en aktiv rolle for at 

sikre, at tagpapbranchen har fået så optimal 

indflydelse, både teknisk og lovgivningsmæssigt, 

som muligt. 

sbi-ansvisning 216, 2. udgave 

SBi-anvisning 216 er i juni måned 2009 udkommet 

i 2. udgave, som er opdateret i 

forhold til Bygningsreglementet Br08 og 

gældende fra 1. januar 2009. 

I hovedtræk indeholder anvisningen nedenstående 

ændringer og samtidig er 

anvisningstekster justeret jf. ændringerne 

i bygningsreglementet pr. 1. januar 2009. 

Derudover er der foretaget diverse mindre 

rettelser og justeringer af eventuelle henvisninger 

m.v. 

Nedenstående ændringer vedrører ikke 

tagpappen, så set i det lys, er der ikke sket 

nogen lovændringer. 


TOR-NYT 1/2009 side _ 17 

side _ 18 


byggesagsbehandling 

Den største ændring er sket med kapitel 

1, hvor kommunerne pr. 1. januar 2009 

blev fritaget for at foretage den tekniske 

byggesagsbehandling for byggerier af begrænset 

kompleksitet. 

Bekendtgørelsen kom i efteråret 2008 og 

havde overskriften - Afbureaukratisering af 

byggesagsbehandlingen og er udvirket jf. 

byggelovens § 16 stk. 3 og 4. 

Bilag 8 blev i forbindelse med implementeringen 

af ændringerne i kapitel 1 pr. 

1. januar 2009 tilføjet Br08. Vejledningen i 

bilag 8 præciserer bygherrens ansvar, pligter 

for ansøgninger jf. kapitel 1.3.1 og 1.3.2 

samt kapitel 1.5 stk. 5 og om byggeriet er 

opført i overensstemmelse med bygningsreglementets 

krav. Vejledningen anbefaler 

dog, at man bruger professionel rådgiver i 

forbindelse med vurdering af, hvilket dokumentationsmateriale, 

der er nødvendig 

for den aktuelle byggesag. 

Se i øvrigt Bilag 8: http://www.ebst.dk/ 

file/24422/Bilag_8_vejledning_til_ansoeger.pdf 

Bygningerne, der behandles efter disse 

særlige bestemmelser i kapitel 1.3.1 og 

1.3.2 samt kapitel 1.5 stk. 5 er: mindre 

bygninger, fritliggende parcelhuse m.v., 

sammenbyggede enfamiliehuse, avls- og 

driftsbygninger samt visse industri- og 

lagerbygninger. Ved udførelse af de 2 

sidstnævnte typer bygningskategorier 

bør tagdækker og rådgiver have fokus på 

brandforholdene. øvrige bygninger vil 

blive byggesagsbehandlet efter reglerne i 

kapitel 1.3.3 øvrige bebyggelser. 

Kommunalbestyrelsen kan bl.a. i tilfælde 

om brandmæssige forhold (kapitel 5) stille 

krav om yderligere dokumentation for sagsbehandlingen 

af dette specifikke område 

f.eks. af brandklassificering af tagpapdækningen, 

som jo skal være Broof(t2). 

Nye europæiske konstruktionsnormer 

eurocodes er et nyt sæt europæiske kon- 

struktionsnormer, som omfatter alle 

gængse konstruktioner og materialer er 

ligeledes blevet implementeret med virkning 

fra 1. januar 2009. Dette betyder, at 

de gamle konstruktionsnormer nu helt er 

udfaset og eurocodes nu er fuldt integreret 

i Br08. 

eurocodes skal bruges ved al projektering 

af bygge- og anlægsopgaver, som er 

underlagt byggelovens bestemmelser jf. 

bygningsreglementets kapitel 1. I Danmark 

skal man sammen med eurocodes altid 

benytte de dertilhørende nationale annekser, 

som indeholder de fastsatte nationale 

værdier. Se www.eurocodes.dk. 

I den forbindelse er TOr netop ved at revidere 

TOr-anvisning 22.3 Fastgørelse af 

tagdækning og tagisolering. Udgave 2 forventes 

at udkomme primo 2010, men den 

nuværende udgave er i forvejen delvis baseret 

på eurocodes. 

Tagfald 

et af resultaterne af TOr´s aktive rolle var 

blandt andet, at der i vejledningsteksten i 

kapitel 4 Konstruktioner - 4.6 stk. 4 vedr. 

fald på tage, kom til at stå, at afvandingskravet 

er opfyldt ved en taghældning på 

1:40. Det er TOr´s erfaring, at der skal 

være et minimumsfald på tage på 1:40, 

som har vist sig at fungere i praksis. Dette 

blev oprindeligt indført i Br 1. januar 1981. 

brand 

Vedrørende brandkrav skal man være opmærksom 

på, om over- og underpappen 

er brandklassificeret på det aktuelle underlag 

med den aktuelle rumvægt ellers 

risikerer man at stå med et tag, som ikke 

opfylder kravene til Broof(t2), som anvendes 

i de nordiske lande. på tagpapleverandørens 

website angives de relevante dokumentationer 

for brandgodkendelser af de 

forskellige løsninger. 

Nye energikrav 

Som bekendt er der stor fokus på energi i 

Br08, og det betyder en del for både nye 

tage og ved renovering af eksisterende 

tagpaptage. Disse forhold er behandlet 

flere gange blandt andet i TOr-NyT 2007 

– Tagpaptage og de nye energibestemmelser 

side 5/6 og i TOr-NyT 2008 – Br08 

Varmeisolering side 9. Her tilkendegives, 

at reglerne jf. Br08 for enkeltforanstaltninger 

er strammet op. Dette er der taget 

højde for i 2. udgave af TOr 22.5. 

ce-mærkning 

Den projekterende må dog igen rette opmærksomheden 

mod Ce-mærkningen. 

Tagpap skal være Ce-mærket, men Cemærkningen 

indeholder i sig selv ingen 

specifikke krav og det er derfor nødvendigt 

at supplere med angivelse af, at tagpappen 

skal overholde de krav, der er opstillet 

i TOr-anvisning 24 4. udgave ” Specifikationer”. 

•

TOR-NYT 1 / 2009 - Tagpapbranchens Oplysningsråd

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

TOR-NYT 1 / 2009 - Tagpapbranchens Oplysningsråd

Transform your PDFs into Flipbooks and boost your revenue!

Delete template?

Save as template ?