Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

hjerneskadeforeningen.dk
  • No tags were found...

Hovedcirklen - Hjerneskadeforeningen

3LEDERAf Niels-Anton Svendsen, landsformandVenner - vi er på denpolitiske dagsorden!Foto: Henning KaagDet er med stor glæde, at jeg kan fortælle,at de problemer, som menneskerramt af en hjerneskade har oplevet i kølvandetpå kommunalreformen, for alvorer kommet på den politiske dagsordenpå Christiansborg, hos KommunernesLandsforening og hos Danske Regioner!Baggrunden er det åbne brev, somHjerneskadeforeningen har sendt tilMinister for Forebyggelse og Sundhed,Velfærdsministeren, formanden forDanske Regioner samt formanden forKommunernes Landsforening. Samtidigsendte vi kopi til samtlige medlemmeraf Folketingets Socialpolitiske ogSundhedspolitiske udvalg. I det åbnebrev sammenholdt vi intentionerne medkommunalreformen med den virkelighed,vi som hjerneskaderamte familieroplever. Som det fremgår af vores åbnebrev, er det vores klare opfattelse, at depositive intentioner med kommunalreformenikke endnu er blevet synlige påvores område!Det åbne brev blev sendt første gangumiddelbart før valg til Folketinget blevudskrevet og gav ingen særlig respons.Umiddelbart efter valget genfremsendtevi det åbne brev til de nyvalgte modtagere– og så må jeg nok sige, at der komreaktioner!Flere medlemmer af Folketingets Sundhedspolitiskeudvalg har taget sagen op– og forfølger den!Det åbne brev og de indkomne svar kan Ilæse på foreningens hjemmeside.Hjerneskadeforeningen vil snarest bearbejdesamtlige svar og derefter bede omforetræde for Folketingets Socialudvalgog Sundhedsudvalg og forelægge demforeningens klare budskaber!En helt særlig problemstilling er VISO.VISO’s opgave er at yde specialrådgivningog foretage udredning i de mestkomplicerede sager.Velfærdsministeren – som VISO hørerunder – var i åbent samråd i januar2008. Her erklærede ministeren i sinindledning, at der var konstruktionsfejl iVISO!Konstruktionsfejl som Hjerneskadeforeningenallerede inden kommunalreformensikrafttræden havde påpeget! – Nårministeren nu har åbnet for en dialog omVISO, vil Hjerneskadeforeningen i løbetaf kort tid fremsende et konkret forslagtil ministeren om, hvordan VISO kunneorganiseres, så det dækker vores speciellebehov. Følg med på hjemmesiden!En skade i det humane styresystem erefter Hjerneskadeforeningens opfattelsealtid en kompliceret sag. VISO’s førsteår har imidlertid vist, at de ressourcer,der har været afsat, slet ikke er blevetanvendt! - Inde i bladet kan I læse mereom det, og fra mig skal der her lyde enkraftig opfordring til at søge hjælp hosVISO.Aldrig nogensinde har jeg oplevet etnytårsskifte som dette! – Den 2. januar2008 bragte Berlingske Tidende enrække artikler om vores område. Indlæg,som vi gennem samtaler med journalistenhavde indflydelse på.Disse indlæg fik startet en ren mediestormmed TV2, TV2 News, lokal TV,indlæg i programmet DR1 Orientering,interviews til lokalradioer m.m. – altsammen noget der var med til at skabesynlighed om vores særlige problemstillinger.Vi har aldrig før været så synlige imedierne og så koncentreret, som det ersket i de første måneder af 2008.Til slut vil jeg sige, at måske lyder altdette med Christiansborg, Ministerier,Kommunernes Landsforening og DanskeRegioner som noget meget fjernt – mendet er de steder, hvor der træffes beslutninger,som har vidtrækkende betydningfor din og min dagligdag og de problemer,vi møder som hjerneskaderamte familier.Skal Hjerneskadeforeningen nå sine mål,må vi nødvendigvis gå ”til hovedet” – tilde der skal træffe de afgørende beslutninger!– Og det gør vi!2008 tegner allerede nu til at blive etår, hvor vi kan forvente nye afgørendegennembrud!Lad os i 2008 møde vores udfordringermed opsmøgede ærmer – eller medandre ord ”i arbejdstøjet”! – Vi har allemuligheder for at gøre 2008 til et lige såhistorisk år som 1997, hvor Sundhedsstyrelsenudsendte Redegørelse omtraumatiske hjerneskader og tilgrænsendelidelser (Den Nationale Strategi!).Lad os sammen arbejde for vores fællesmål i 2008! – lad os sammen skabe en nysucces!! - Rigtig god arbejdslyst!!!DIREKTØRSvend-Erik AndreasenTlf: 2232 1644sea@hjerneskadeforeningen.dkHOVEDBESTYRELSEN:Formand:Niels-Anton SvendsenTlf: 2637 3777Niels-anton@tdcadsl.dkNæstformand:Elmer S. GadeTlf: 9712 5461elmer@gade.mail.dkLonnie MalmbergTlf: 2020 4080lonniemalmberg@hobby-art.dkLisbeth HolmgaardTlf: 2044 6578sydkajen@mail.dkFrede SchulzTlf: 4731 3418frede.schulz@mail.tele.dkBerit NybroeTlf. 7567 3646bnybroe@mail.dkJette SlothTlf: 2046 0835js@hjerneskadeforeningen.dk


4Det sociale hjørnev/Eva HollænderVISO – den landsdækkendespecialrådgivningFormål med VISOVISO blev etableret i forbindelse medKommunalreformen. Formålet er at sikre,at kommunerne fortsat kan trækkepå specialviden om de mest kompliceredeenkeltsager, også efter amternesnedlæggelse. Det er også et formål atopretholde faglige miljøer på specialområdersom hjerneskadeområdet, såledesat særlig viden på det enkelte områdebåde opretholdes og videreudvikles.Dette opfattes som helt afgørende forat kunne udlægge og decentralisere desociale opgaver fra amter til kommuner.Visitation gennem Dencentrale EnhedVISOs specialrådgivning består af encentral enhed, der tager stilling til, omen henvendelse om rådgivning opfylderkriterierne for at være en VISO-sag:Drejer det sig om en særligt specialiseretog kompliceret enkeltsag? Hvisja, anmoder Den centrale Enhed enaf sine mange leverandører om at ydespecialrådgivning i den konkrete sag.En borger kan selv henvende sig tilVISO med henblik på at få specialrådgivning.Til dette er udarbejdet et kontaktskema,der kan hentes på VISOshjemmeside, VISO@servicestyrelsen.dkI en henvendelse skal det beskrives,hvilken problemstilling, det drejer sigom, hvad der ønskes hjælp til, og hvadder er det særligt komplicerende vedsagen.Hvad er en særligt kompliceretog specialiseret enkeltsag?I det følgende er klippet i de beskrivelserfra VISOs hjemmeside om kriterier,som findes relevante i forhold til menneskermed hjerneskade:• At borgeren har flere forskelligesymptomer eller problemkomplekser• At sagstypen kun forekommer sjældenti en kommune• At sagen grænser op til sundhedsog/ellerarbejdsmarkedsforholdHvem yder specialrådgivning:de decentrale leverandørerDet komplekse kan også have situdspring i den måde, vores hjælpesystemerer skruet samme på. F. eks kan det,at der i et sagsforløb indgår mange ogforskelligartede fagpersoner føre til, aten sag opfattes som særligt kompliceretog specialiseret.Derfor forudsættes det, at leverandørerne- dvs. specialrådgiverne – harkendskab til• Den relevante målgruppe• Ydelser og kompensationsmulighederfor målgruppen• Styring af komplekse sagsforløb ogtværfagligt samarbejde• Udrednings – og specialrådgivningsmetoder• Konstruktion af nye tilbudBrug af VISODa VISO er en helt ny konstruktion,må 2007 beskrives som et opstartsår.Men det kan konstateres, at VISO ikkehar været benyttet i det forventedeomfang – hverken af kommuner ellerborgere. Det har været drøftet, om visitationeni Den centrale Enhed er FORstram – om det særlige og specielle erblevet for særligt og for specielt. Derforer der meget, der tyder på, at der vilske ændringer med VISO som en af de– mange – tilpasninger, der følger medden omfattende reform.Men endnu drives VISO som hidtil. Viskal derfor opfordre vores medlemmertil: søg specialrådgivning i VISO, hvis duoplever din sag som særligt kompliceret.VISO kan nemlig trække på en rækkesagkyndige på hjerneskadeområdet,som kan medvirke til, at din kommunefår bistand til særlige og kompliceredevanskeligheder.Og husk: du skal søge hjælp i VISO,mens dine sagsbehandlere arbejder meddin sag. VISO kan nemlig ikke fungeresom klageinstans eller second opinion.Hjerneskadeforeningen hører megetgerne om, hvorvidt en henvendelsetil VISO fører til en visitation eller etafslag.info@hjerneskadeforeningen.dk


5TilbudsportalenEn anden nyskabelse med kommunalreformener Tilbudsportalen, som findespå adressen www.tilbudsportalen.dkHvad er TilbudsportalenTilbudsportalen indeholder oplysningerom sociale tilbud efter Serviceloven:• særlige dagtilbud til børn og unge• særlige klubtilbud til børn og unge• døgninstitutioner for børn og unge,herunder børn og unge med nedsatfunktionsevne• beskyttet beskæftigelse• aktivitets- og samværstilbud• botilbud• opholdssteder• Almene ældreboliger med særligthenblik på personer med betydeligog varigt nedsat funktionsevneFormål med TilbudsportalenTilbudsportalen skal sikre et overblikover, hvad der findes i hele Danmarkinden for de nævnte kategorier. Tilbudsportalenskal gøre det nemmerefor sagsbehandlerne at finde det rigtigetilbud – og for borgerne at se, hvad derer at vælge imellem. Hvor ligger despecialiserede tilbud - og hvad kan detilbyde? Dermed ligger det også i tankegangenbag Tilbudsportalen, at denskal øge og kvalificere muligheden fordialog mellem borger og sagsbehandler.Den skal også øge borgernes mulighedfor at udnytte det frie valg, som så oftenævnes som et vigtigt led i borgernensmulighed for at være en aktiv og ligeværdigpart.Problemer med TilbudsportalenTilbudsportalen virker desværre stadigvækikke efter hensigten. Det følgendeer et klip fra Danske Handicaporganisationershjemmeside, udarbejdetaf Signe Højsteen, konsulent i DH(www.dh.dk):Brugertest dumper portalenDet er Servicestyrelsen (under Velfærdsministeriet),der har ansvaret forTilbudsportalen. De har næppe selvtestet portalen på målgrupperne, mendet er der så andre, der har gjort.”Netværk om konsekvenserne af kommunalreformen”(NoKS), består af enrække personale- og brugerorganisationer.De har ladet en gruppe borgere ogansatte teste portalen. Borgerne finderportalen forvirrende. Begrebsapparatetkikser undervejs, så man enten ingentilbud får - eller får tilbud, der henvendersig til den forkerte målgruppe. Deinterviewede sagsbehandlere er tilsvarendekritiske.Kritikken høres også i handicaporganisationerne.For eksempel viser Hjerneskadeforeningenserfaringer, at nårman søger på længerevarende botilbudtil hjerneskadede, fremkommer der 688forskellige tilbud. Men heriblandt ertilbud til udviklingshæmmede, autister,døve m.fl. Selv når man indsnævrersøgningen i forhold til f.eks. geografi ogalder, går det galt. Det er ikke brugbart.Et andet problem er, at Tilbudsportalentaler sagsbehandler-sprog. Leder duefter en specialbørnehave? Ja, sådanen kaldes altså ”et særligt dagtilbud”.Kan man ikke fagsproget, kan man ikkeanvende portalen.Specialundervisning manglerTilbudsportalen omfatter ikke tilbud omspecialundervisning. Det mener DH eren fatal mangel. Vi savner en god forklaringpå, hvorfor det kun er tilbud pådet sociale område, der skal indberettestil Tilbudsportalen.Samlet set viser erfaringen, at der erstor risiko for, at søgning i Tilbudsportalengiver forkerte tilbud. Portalen måomstruktureres, så der er fælles skabelonerfor, hvilke oplysninger og kriterier,de enkelte tilbud lader sig registreremed.Velfærdsministeren har gang på ganglovet, at når portalen kommer op atkøre, så bliver der et kvalificeret overblik.Nu må ministeren gribe ind overforServicestyrelsen, som har ansvaret forportalen.


6Fitness for hjernenIngrid-Ann Watson har arbejdetmed meditation og mental træningi mere end 20 år. Hun har blandtandet arbejdet med at mentaltrænesportsudøvere. De erfaringerbruger hun i dag til at hjælpe hjerneskaderamtemed at genvindekontrollen.Af Thomas SteffensenMeditation - det er da noget med enskaldet munk, der siddende i skrædderstilling,og frembringer brummelydei timevis. Er det ikke? Nej, bestemtikke. Meditation er meget mere end dentraditionelle meditation, der stræberefter harmoni i form af ”indre stilhed”.Meditation er også et effektivt redskabtil at mentaltræne hjernen. Og i denforbindelse har det vist sig at væreyderst brugbart for hjerneskaderamte.Ingrid-Ann Watson har arbejdet medmeditation i mere end 20 år. Hun harset mange fantastiske ting ske medhjernen og generelt med folks selvværd.Med hendes teknikker har hun afhjulpetproblemer med flyskræk, vægtproblemer,manglende selvtillid, eksamensangstmm. Fælles for mange afdisse problemer er, at de giver konkreteproblemer i personens hverdag, menfaktisk er mentale: ” Disse problemer eralle samme nogle der primært foregår ihjernen. Og når man skal arbejde medsådanne problematikker er det ogsåi hjernen man får vendt problemet.”forklarer Ingrid-Ann.VisualiseringIngrid-Anns meditation handler omvisualisering. Det handler om at trænesig selv i at bruge hjernen aktivt, og dethandler om at blive bevidst om hjernensmåde at reagere på. I forhold til hjerneskaderamtebetyder det, at de skal blivebevidste om, hvad der sker, når hjernenog selvtilliden går i baglås. En hjerneskaderamtkan måske godt have brugfor, at lære noget om, hvordan manopnår ”indre stilhed”. Men de har ogsåbrug for at aktivere de skadede dele afhjernen. De skal med andre ord trænehjernen til ikke at modarbejde personen.Deri ligger der en direkte forbindelse tilden måde hvorpå sportsudøvere forberedersig til at lave toppræstationer.Erfaringer fra sportens verdenMeditation og visualisering er etvelkendt fænomen i sportsverdenen.Her har man i lang tid været klar over,at meditative visualiseringsøvelser kanbruges aktivt forud for vigtige præstationer.Det er af afgørende betydning,at udøveren for eksempel ikke rammesaf manglende selvtillid lige før en kamp,og derfor går i baglås på banen. Detkan meditativ visualisering forebygge,hvilket sportsudøvere for længst harfået øjnene op for. Ingrid-Ann begyndteda også allerede at bruge visualiseringsøvelsernefor 20 år siden. Dengang vardet i forbindelse med jobbet som zoneterapeuthos Københavns Boldklub, atvisualiseringsøvelsernes gavnlige effektbegyndte at vise sig. Siden har hunarbejdet med flere sportsudøvere. Ogerfaringerne har været meget positive.For nogle år siden kunne man læse omen sportsudøver, der var blevet skadetforud for et mesterskab. Skaden betød,at sportsudøveren ikke kunne træne optil mesterskabet, hvilket normalt harganske betydelige fysiske konsekvenser.Det lykkedes dog at holde sportsudøvereni topform ved hjælp af forskelligevisualiseringsøvelser. Liggende på enbriks kunne sportsudøveren træne sinemuskler. Resultatet var slående. Trods6 ugers pause var det fysiske niveauintakt.Meditativ genoptræningMen det er altså ikke kun sportsudøvere,der kan have gavn af de meditativevisualiseringsøvelser.Da Ingrid Anns mor blev ramt af enblodprop i hjernen, tænkte Ingrid Annom mon ikke også hjerneskaderamtekunne have glæde af visualisering ogmeditation og det førte til arbejdetmed hjerneskaderamte. Her har hunopnået gode resultater med at lære dehjerneskaderamte, at bruge meditativevisualiseringsøvelser til at genoptrænehjernen og opøve selvværdet : ”Jegtager altid udgangspunkt i den enkeltepersons situation og udvikler øvelsernederefter”, fortæller Ingrid-Ann.For nyligt arbejdede hun med en hjerneskaderamt,der havde store problemermed at finde vej. Gang på gang forhun vild i ellers velkendte områder. Vedhjælp af forskellige visualiseringsøvelserlykkedes det Ingrid-Ann at hjælpekvinden:”Mine øvelser er altid specielt udviklettil den enkelte. I dette tilfælde gik én


7Ingrid-Ann Watson tilbyder skræddersyedekurser i meditation forhjerneskaderamte. Du kan kommei kontakt med hende ved at sendeen mail til iaw@foredragsforum.dkeller ringe på tlf. 2013 4759.Du kan få mere at vide om Ingrid-Ann Watson på hendes hjemmeside:www.Foredragsforum.dkaf øvelserne ud på at få personen tilat visualisere et skuffedarium og i enaf skufferne skulle hun så lokalisere ogåbne ”finde-vej-skuffen”.Øvelsen træner hjernens skadedeområder, men målet er også at give denhjerneskaderamte en fornemmelse af atkunne ændre sin situation til det bedre:”Visualiseringsøvelsen giver den ramtefølelsen af at have indflydelse - der eren chance for forandring”, forklarerIngrid-Ann.Gode resultaterOgså Hovedhusets medlemmer, somhar været i arbejdstræning i HovedHuset,har stiftet bekendtskab med meditationsøvelserne.I et seks månedersforløb lærte Ingrid-Ann medlemmerneat bruge meditation som redskab tilbl.a. at øge selvtilliden og selvværdet ogsom genoptræning. Også Hovedtroppernehar prøvet kræfter med Ingrid-Anns visualiseringsøvelser og væretmeget begejstret. På workshopdagenbrugte flere af deltagerne visualiseringentil at modvirke deres behov for atskulle sove i løbet af dagen - med storsucces.Faktisk er resultaterne så gode, atIngrid-Ann mener, at der bør søsætteset længerevarende forskningsprojekt,der sætter fokus på meditationensgavnlige effekt på hjerneskaderamte.Hun erkender dog, at det kan tage tidat rejse pengene til den slags projekter.Så pt. ligger planen stille og Ingrid-Annunderviser kun hjerneskadede i privatregi.


9FN´s konvention om rettigheder for personer med funktionsnedsættelse– også kaldet HandicapkonventionenAf Aase EngbergDen 5. december 2007 afholdt Det CentraleHandicapråd en temadag om denne konvention,som i december 2006 blev vedtaget afFN´s generalforsamling. 30. marts 2007 blevden åbnet for underskrift, og der forestårnu en ratificeringsproces. Handicapkonventionenafløser FN´s standardregler fra1993 om ligebehandling af handicappede. Ethovedsigte er, at velgørenhed og gode viljererstattes af rettigheder.Hvad er en konvention, og gælder den iDanmark?Medens FN´s standardregler var en såkaldtdeklaration, som ikke er retligt bindende, eren konvention som den her omtalte et retligtbindende dokument med individuel klageret.Som forklaret ved mødet af cand. jur.Christoffer Badse fra Institut for Menneskerettighederer en konvention en internationalaftale, der begrænser en stats suverænitet oghandlefrihed over for sine borgere, idet statenpåtager sig nogle juridisk bindende forpligtelser.Det gælder dog først, når den er ratificeretaf folketinget, hvilket ikke er sket endnu,samt også ratificeret af mindst 20 landeunder FN. Cand. jur. Marianne Hoffmann fraUdenrigsministeriet forklarede, at udvalgsarbejdetvedrørende ratificeringen i Danmarkoprindelig foregik i Økonomi- og Erhvervsministeriet,men blev sat i stå af folketingsvalgeti november og nu ressortmæssigt er placeretunder Velfærdsministeriet. Marianne Hoffmannmente, at konventionen formentlig villeblive ratificeret i Danmark i løbet af 2008.Mange ministerier, specielt Justitsministeriet,er dog imod, at rettigheder, der kan indebæreøkonomiske krav, overlades til overstatsligemyndigheder.Når konventionen er ratificeret, er statenforpligtet til at afrapportere over for en særligkomité under FN, hvordan det går med atoverholde den. Det skal ske første gang 2 årefter ratificeringen og derefter hvert 4. årHandicaporganisationerne kan medvirke tilafrapporteringen via parallelrapporter.Den historiske udviklingHolger Kallehauge, formand for PTU og fhv.landsdommer og nu DSI´s repræsentant underkonventionsforhandlingerne, gjorde redefor den historiske udvikling, der har ført fremtil Handicapkonventionen.Udgangspunktet var Det internationaleHandicapår i 1981. I 1982 vedtoges et ikkebindende Verdenshandlingsprogram formennesker med handicap, og der skete engradvis videre udvikling i Handicapdekaden1983-1992. De første konventionsforslag komsåledes fra Italien i 1987 og fra Sverige i 1989,fulgt i 1993 af FN´s Standardregler om ligemuligheder for mennesker med handicap.Mere konkret gang i processen kom på initiativaf Mexico i 2001, som en slags bivirkningaf Durban-konferencen mod racisme. I 2002vedtoges en FN-resolution om nedsættelseaf en ad hoc-komité. En arbejdsgruppe underdenne udarbejdede et udkast til teksten, somblev vedtaget af Generalforsamlingen den 13.december 2006 fra marts 2007 var klar til underskriftaf de forskellige landes repræsentantersom forudsætning for senere ratifikation..Handicapkonventionensopbygning og indholdProfessor dr. jur. Kirsten Ketcher gennemgikde økonomiske, sociale og kulturelle rettighederi konventionen. Den foreligger endnu ikkei officiel dansk oversættelse; det følgende eroversat af undertegnede:Artikel 1Formålet er at fremme, beskytte og sikre,at mennesker med handicap i fuldt omfanger omfattet af menneskerettigheder ogfundamentale frihedsrettigheder. Endvidereat fremme respekt for disse menneskersværdighed.Som handicappede (her kaldt persons withdisabilities) forstås mennesker med langvarigefysiske, mentale, intellektuelle eller sansemæssigeskader, som i samspil med forskelligebarrierer kan hindre deres fulde og effektivedeltagelse i samfundet på lige fod med andre.Artikel 2Her defineres forskellige udtryk, der går igenflere steder: Hvad forstås ved kommunikation,sprog, diskrimination, rimelig tilpasningog universelt design.Artikel 3Generelle principperDet slås fast, at konventionens principper ersom følger:a) Respekt for værdighed, for retten til atbestemme selv og til at være uafhængigb) Non-diskriminationc) Fuld og effektiv deltagelse og inklusion isamfundetd) Respekt for forskellighed og accept afpersoner med handicap som en del af denmenneskelige diversitete) Samme muligheder for allef) Tilgængelighedg) Fravær af kønsdiskriminationh) Respekt for udviklingsmuligheder hos børnmed handicap og respekt for disse børnsret til at bevare deres identitetDe følgende artikler omhandler forpligtelserfor ”States Parties”, her oversat og i detfølgende kaldt ”myndighederne” i de enkeltestater. Det vil føre for vidt at gennemgå demalle, men følgende skal nævnes: Myndighedernemå ikke modarbejde konventionen,men skal tværtimod aktivt medvirke til atfremme dens formål. I denne proces skalmyndighederne rådføre sig med og aktivtinvolvere mennesker med handicap gennemderes respektive organisationer.Myndighederne skal også medvirke til at øgesamfundets opmærksomhed omkring menneskermed handicap.I de følgende i alt 36 artikler beskrives nærmere,hvordan de generelle principper skaludmøntes i praksis, og hvordan en særlig FNkomitevil holde øje med, at det sker.Konklusion:Med FN´s handicapkonvention har bl.a. hjerneskadedefået et redskab til at hævde deresrettigheder, hvis de skulle blive tilsidesat. Nårkonventionen er ratificeret, bliver den retsgyldigog omfatter som nævnt en individuelklageret, som dog kun kan effektueres, hvisalle nationale instanser incl. domstolene harværet hørt i sagen.Endvidere kan handicaporganisationerne overfor den særlige FN-komite, der overvågerratificering og monitorering, fremsætte deressærlige synspunkter og evt. få foretræde iforbindelse med den afrapportering hvert 4.år, som myndighederne forpligter sig til vedratificeringen af konventionen, som formentligvil ske i løbet af 2008.Se også temasiden om Rettigheder på DanskeHandicaporganisationers hjemmesidewww.handicap.dk


11af de øvrige. Et eksempel er den i dagbenyttede metode til at ”opløse” blodproppersamt nedsætte risikoen for nyeblodpropper, hvis en patient allerede erramt af en blodprop (i dette tilfælde ihjernen). Denne såkaldte trombolysebehandlingkan være yderst gavnlig hosblodproppatienter. Derimod giver detingen mening at benytte denne formfor lægemiddel i tilfælde af de øvrigeomtalte hjerneskadeformer.Trods deres forskellighed deler alle denævnte former for hjerneskade imidlertidogså en række mekanismer, somgør det sandsynligt, at nogle lægemidler– når/hvis de bliver udviklet – vilkunne gøre stor nytte i alle tilfælde afhjerneskade. Dette skyldes, at selv omden påvirkning, som starter skadesforløbet,er vidt forskellig ved traumatiskog vaskulær hjerneskade (samt for densags skyld mellem de forskellige formerfor vaskulære skader), så igangsætterdisse forskellige former for skader envidere proces, som på mange måder erens uanset udgangspunktet.Hvis en blodprop ved at lukke af forblodtilførslen til et hjerneområdeberøver cellerne ilt og glukose (somer livsnødvendigheder for cellerne),starter dette en kaskade af biokemiskeog fysiologiske ændringer, som alt i alter det, der fører til, at cellerne i det pågældendeområde dør. En del af dennemekanisme er en voldsom overaktiveringaf celler, som bruger signalsubstansenglutamat. Under normale forhold erglutamat en uskadelig signalsubstans,som spiller en vigtig rolle i hjernensfunktion. Men når der i forbindelse medskader udløses en voldsom overaktiviteti cellerne, der bruger dennesignalsubstans, medfører det en rækkeforandringer i cellerne – forandringersom fører til disses svækkelse og i sidsteende død. Medens denne mekanismealtså er afgørende i forbindelse med detoprindelige tab af nerveceller ved enblodprop, er det naturligvis en rent mekaniskpåvirkning, som i første omgangødelægger nerveceller i forbindelse medden traumatiske hjerneskade. Imidlertider der også her tale om, at den netopbeskrevne mekanisme (eller en procesnært beslægtet med denne) kommer tiludfoldelse.For når der i et område af den ene ellerden anden årsag er opstået en hjerneskade,vil der ske en ”spredning” af skadentil hjerneområder, som er forbundetmed den oprindeligt skadede hjernestruktur.Gennem mekanismer, der harat gøre med nervecellernes aktivitetsniveau,frigivelse af signalsubstanserneog i et omfang mangel på nogle såkaldtneurotrofiner (”livgivende stoffer”),bliver andre og oprindeligt ikke-skadedenerveceller svækket og dør lidt efterlidt. Vi taler her om såkaldt sekundæreog tertiære skader (altså skader ”ianden og tredje række”). Der er medandre ord tale om, at en hjerneskadedet første stykke tid efter sin opståeni en vis forstand ”vokser” og fører tilsvækkelse og tab af nerveceller i andrehjerneområder.Hvordan kan et lægemiddel hjælpeden hjerneskadede patient?Spørgsmålet er så, hvordan lægemidlerskal fungere for at kunne mindskefølgerne af en hjerneskade og eventueltstøtte genoptræningen. Det mestoplagte er, at det pågældende stof er istand til at mindske den cellenedbrydning,som starter i forbindelse med hjerneskadensopståen. Hvis der er tale omen blodprop, kan allerede den helt lokalevævsnedbrydning muligvis begrænses –eftersom denne jo i stort omfang er baseretpå den beskrevne overaktivering,frigørelse af signalsubstansen glutamatosv. Ved en traumatisk hjerneskadevil den lokale og oprindeligt opståedeskade som regel ikke kunne mindskes –der vil jo være tale om en rent mekaniskødelæggelse af nervecellerne. Menved både blodpropper og traumatiskhjerneskade kan der muligvis gennemlægemidler lægges en dæmper på (eller ibedste fald helt undgås), at der sker denbeskrevne ”spredning” af skaden – altsåat de nerveceller, som har forbindelsetil det oprindelige skadested og normaltville blive svækket og dræbt, kan reddes.Der er mange forskellige virkningsmekanismer,som muligvis kan føre tildisse skadesbegrænsninger. Nogle afdem sigter på at formindske frigørelsenaf signalsubstansen glutamat, nogle afdem søger at stimulere neurotrofinerne(altså de omtalte livgivende stoffer, somformår at ”redde” ellers svækkede ogdøende nerveceller). Og talrige andremekanismer er også under overvejelse.Hvis den oprindelige skade gennembrug af sådanne lægemidler kanformindskes, vil symptomerne normaltheller ikke blive helt så omfattende.Dette kan både ske gennem, at denoprindeligt ramte hjernestruktur i størreomfang bevares, og gennem at diverseandre og relaterede hjernestrukturerforbliver mere uskadte (i og med at desekundære og tertiære skader undgås).Men selv når symptomerne opstår efterden oprindelige hjerneskade, kan enlægemiddelbehandlet patient muligvishave lettere ved at gennemgå genoptræningsprocessen.Som beskrevet iden første artikel i denne serie er envigtig mekanisme ved genoptræningsprocessen,at alternative hjerneområderbliver inddraget i opgaveløsningen.Og jo mere intakte disse alternativehjerneområder er, des lettere og meresuccesrigt kan genoptræningen forløbe.Endeligt kan der også være mulighedfor, at diverse lægemidler kan stimulerenogle af de omtalte alternative hjernesystemerpå en sådan måde, at delettere inddrages i de neurale forandringerved genoptræningsprocessen – ogat der på denne måde også kan ses enfremmet og måske endda mere kompletgenoptræning.Hvor langt er vi så kommet i udviklingenaf sådanne lægemidler?For tiden arbejdes der – herunder ogsåinden for ReCBIR – med mange forskelligemulige stoffer, som måske vil kunnebenyttes som lægemidler i forbindelsemed hjerneskade. Langt de fleste erdog i et så tidligt udviklingsstadium,➬


13at vi her og nu ikke kan sige noget omderes praktiske muligheder. Inden forReCBIR arbejder vi med både eksisterendestoffer (som f.eks. allerede erudviklet til lægemidler inden for andreområder, men måske også kan benyttesved hjerneskade) og med fuldstændigtnyproducerede stoffer. I den forskning,som arbejder med de nyproduceredesubstanser, har vi mulighed for megetspecifikt at udvælge f.eks. en delproces iden nervecellenedbrydende kaskade afprocesser og udvikle et stof, som direktehæmmer eller afbryder den pågældendeproces. Men der er mange trin fra denoprindelige udvikling af et sådant stofog den dag, hvor lægemidlet kan brugesi praksis.Dog har vi på et enkelt område enmeget lovende udvikling. Nemlig anvendelsenaf hormonet og lægemidleterythropoietin – bedre kendt under sinforkortelse EPO.Brug af EPO ihjerneskadebehandlingEPO er et hormon, som vi både harhaft kendskab til og benyttet somlægemiddel i snart mange år. Imidlertidhar formodningen indtil for 10-15 årsiden været, at EPO kun spiller en rollegennem at stimulere dannelsen af rødeblodlegemer. Derfor har anvendelsen afEPO som lægemiddel også været koncentreretomkring situationer, hvor derer behov for at stimulere denne formfor blodproduktion – f.eks. ved anæmi(”blodmangel”) og som forbehandling tilstore operationer, hvor der kan forekommebetydeligt blodtab. Imidlertidviste det sig i løbet af 1990-erne, atEPO også bliver dannet i hjernen, og atder er modtagemolekyler (receptorer)for EPO på hjerneceller. Disse opdagelserførte til spekulationer omkring, atEPO også spiller en rolle hjernemæssigt– helt uafhængigt af betydningen forblodproduktionen.Forskningen har nu vist, at EPO spilleren vigtig rolle gennem at fungeresåkaldt neuroprotektivt – dvs. beskyttendemod beskadigelse af nerveceller.Oprindeligt fokuserede langt det mesteaf forskningen i EPOs rolle i forbindelsemed hjerneskader på, hvorvidt EPOkan afhjælpe konsekvenser af diverseformer for vaskulære skader (f.eks.blodpropper i hjernen). Dette har nokværet inspireret af EPOs betydning iforbindelse med blodsystemerne i alalmindelighed. Imidlertid har forskningen(og herunder ikke mindst inden forReCBIR) også bevæget sig over til at sepå, hvorvidt EPO kan have en betydningved traumatisk hjerneskade.Alt i alt har resultaterne af næsten alden hjerneskaderelaterede EPO-forskningværet meget positive. I forbindelsemed både vaskulære og traumatiskehjerneskader er EPO ved dyreforsøg istand til i imponerende grad at reducerede oprindelige symptomer samt fremmerehabiliteringen. Og at dette er uafhængigtaf EPOs rolle i forbindelse medproduktionen af røde blodlegemer, visesklart af, at selv rent mekaniske hjerneskadermed kun meget lidt påvirkning afblodsystemet kan påvirkes positivt vedbehandling med EPO. Langt det mesteaf den hidtidige EPO-forskning er gennemførti dyreforsøg, men der foreliggerefterhånden også et antal afprøvningerpå patienter. Hvor det samledebillede, der tegner sig fra dyreforsøgene,er en næsten overvældende positiv effektaf EPO-behandling, er den foreliggendeforskningsmængde på patienterindtil videre for lille til at kunne danne ethelt så klart billede. Imidlertid tyder detmeste på, at også den kliniske afprøvninggiver positive resultater.Nøjagtig hvilke af EPOs mange virkningerpå hjernecellerne det er, der muliggørde positive resultater, kan vi endnuikke fastslå. Men i det mindste en afmekanismerne er sikkert at hindre elleri det mindste begrænse forekomsten afde sekundære og tertiære hjerneskader– altså den kaskade af videre nervecelletab,der sker efter den oprindeligeskades opståen.Meget af vor igangværende forskningomkring EPO sigter på (1) at foretageen videre dokumentation af effekterne,(2) at undersøge, hvor generelle deoprindelige fund er, hvad angår skadestyperog symptomområder, samt (3)(ikke mindst) at få fastslået, hvornårog på hvilke måder det er optimalt atbehandle med EPO.De fleste undersøgelser tyder på,at EPO for at kunne have en positivvirkning skal gives enten samtidig medhjerneskaden eller inden for de første1-2 døgn efter skadens opståen. Nogleaf vore resultater har vist, at EPO givetsamtidig med hjerneskaden og EPOgivet 6 timer efter hjerneskaden er ligeeffektive, og de fleste undersøgelser pegerpå, at der som minimum kan opnåspositive virkninger inden for de første24 timer efter en hjerneskades opståen.Lægemidlers rolle i hjerneskadebehandlingDet skal understreges, at uanset hvorstor succes vi efterhånden må få medbrug af EPO og andre lægemidler iforbindelse med hjerneskader, så villægemidler aldrig komme til at erstattede øvrige behandlingsmetoder. Der vilfortsat være behov for genoptræning,stimulation, aktivering osv. af denhjerneskadede patient. De pågældendelægemidler vil imidlertid forhåbentligtvære i stand til i første omgang at gøresymptomerne mindre og dermed mereoverkommelige og eventuelt senerefremme og tillade en mere kompletgenoptræning.I den tredje og sidste artikel i denneserie skal vi se lidt nærmere på nogetaf forskningen i netop selve genoptræningsmetodernesamt diverse formerfor stimulation og aktivering af hjerneskadedepatienter.


15Mine bedste oplevelserinden for genoptræningAf Anker LøndalFor ca. 2 år siden fik jeg som 66 årig en hjerneblødningi venstre side af hjernen, og helemin højre side af kroppen blev lammet.I 3 måneder var jeg til genoptræning påHammel Neurocenter, og jeg kom derfrauden kørestol, men med et dictus-bandagepå højre fod og med en højre arm oghånd, der ikke kunne noget.Herefter gik turen til Haderslev Sygehus,hvor jeg gik til genoptræning tre gange pruge i to timer hos nogle virkelig kompetenteog dygtige terapeuter. Genoptræningenher varede i ca. 4 måneder – såhavde jeg opbrugt min ”ration af tid”, medden begrundelse, at jeg gjorde mindrefremskridt end forventeligt. Selv syntesjeg, at det fortsat gik godt fremad medmit funktionsniveau. Mit gangmønsterblev bedre og bedre, og funktionen i minhøjre arm blev også bedre, selv om det giklangsomt. Et stort problem for mig er denøgede tonus, som kommer selv ved småanstrengelser – et problem som vist defleste apopleksiramte slås med.Mine terapeuter både i Hammel og i Haderslevsagde samstemmende, at havdede blot nogle flere timer til rådighed, skullede nok få mig til at fungere meget bedre,bl.a. gennem tonusnormalisering og mereselektiv aktivitet. Deres største problemvar generelt , ikke at have tilstrækkelig tidtil rådighed til patienterne - og jeg tror pådet, de sagde. Vi kom lige godt i gang, også var lektionen forbi - tiden brugt.Genoptræningsforløbet afsluttede forhurtigt, og jeg blev henvist til kommunalvedligeholdende træning. Jeg blev såledesreelt opgivet, efter at have modtaget deafmålte fire måneders genoptræning påsygehuset fordi man skønnede, at minefremskridt ikke var helt som forventet. Atjeg fortsat var i god fremgang, var åbenbartikke nok.Den kommunale vedligeholdende træningbestod af to ugentlige besøg a 2 timer pået lokalt dagcenter, hvortil der var tilknytteten fysioterapeut. Hun måtte ikke”røre” ved os, med kun vejlede os, så dervar ingen udspænding - kun til træningpå motionscykel, benpres m.v. - og såselvfølgelig tid til socialt samvær med kaffeog kage. Denne træning bør ikke engangkaldes vedligeholdelsestræning, for udenfysioterapi går det hurtigt tilbage med ensmobilitet. Derfor udskiftede jeg efter noglemåneders forløb den kommunale vedligeholdelsestræningmed daglig træning pået lokalt fitnesscenter. Det gav mig megetmere.Heldigvis havde jeg fået kendskab til enprivat klinik – Neuroklinik i Åbyhøj, Århus– som tilbyder mennesker med hjerneskadeefter blodpropper, hjerneblødninger,ulykkestilfælde og lign. intensiv genoptræning.Og vel at mærke en genoptræning,hvor der er tid nok til at gennemføre eneffektiv og sammenhængende behandlingaf den enkelte patient.Jeg er så glad for at have stiftet bekendtskabmed Neuroklinik og deres arbejdsmetoder,at jeg ønsker at dele min glæde ogerfaring med andre ramt af apopleksi. Detkunne jo være, at nogle af jer er i tilsvarendesituation, som jeg selv er, nemlig hvordet offentlige behandlersystem svigter,og hvor man fortsat selv tror på, man kanblive bedre. Og hvor man selv vil gøre enindsats.Kort om Neuroklinik.Neuroklinik blev åbnet i august 2005 afterapeuter, som ”ville noget mere”. Devar ikke tilfredse med kvaliteten i detarbejde, det offentlige system tilbød mennesker,der var ramt af apopleksi. De haralle stor praktisk erfaring fra offentlige ogprivate behandlingssteder i Danmark ogudlandet, og har gennemgået omfattendeefteruddannelse og specialisering i rehabiliteringaf apopleksiramte, og er i dag iøvrigt en efterspurgte undervisere.De vidste, at intensiv genoptræning kombineretmed terapeuternes viden kunnenytte noget.Neuroklinik tilbyder 6 ugers sammenhængendebehandling, dagligt mandag tilfredag fra kl. 9 til 15:30 - syv daglige behandlings/ terapimoduler, der er målrettetefter den enkelte klients fysiske vanskeligheder.Som led i behandlingsplanen er derogså træning af kognitive vanskeligheder(inddrages i den fysiske træning) – plus atman naturligvis får et veldokumenterethjemmetræningsprogram, som man kanfortsætte med derhjemme.Tro mig, det er kursusforløb, der rykker.Umiddelbart vil nogen måske mene, atman ikke kan holde til så meget træninghver dag. Det kan man, for genoptræningener tilpasset hver enkelt patient - ogdet kan lade sig gøre, fordi der kun er 6patienter på hvert kursus.Jeg har været på Neuroklinik på to 6 -ugers forløb og et 2 - ugers forløb, og jeghar her opnået den fremgang, jeg har søgtefter i det offentlige system. Og det erhelt sikkert, at jeg gerne vil igen, for at fåmin gang mere symmetrisk og uanstrengt,ligesom højre arm stadig ikke en god nok.Man kan læse mere om Neuroklinik ogdet, de står for, på deres hjemmesidewww.neuroklinik.dk , ligesom man selvfølgeligkan få nærmere oplysninger påderes telefon 3511 1134.Jeg har set flere patienter komme mereeller mindre fri af kørestolen efter et 6ugers kursusophold, og jeg har set betydeligfremgang hos patienter, der i lang tidforud kun har fået genoptræning i det offentligesystem et par timer 2-3 gange omugen. Den intensive træning og terapeuternesviden og dermed arbejdsmetodergør forskellen.NB:Jeg synes i øvrigt, at det ville være engod ide, hvis medlemmer af Hjerneskadeforeningenher i bladet ville orientere omderes gode eller mindre gode oplevelser ogerfaringer som apopleksiramte.


16Hjerneskadet efterhjernetumor skaber håbAf Pernille Ibsen HaugeSom 30-årig fik den amerikanske DavidM. Bailey fjernet en tumor i hjernenpå størrelse med en baseball. Lægernespåede, at han ville være død efter 6måneder, men i dag 11 år efter lever hanstadig. Tumoren er væk, men skaderne ihjernen forsvinder aldrig. David lever nusom musiker og sanger og skaber håbfor tusindvis af mennesker med hjernetumorerog hjerneskader verden over.Tumor på størrelse med baseballEn dag i 1996 falder 30årige David omderhjemme. Han bliver kørt på hospitalet,og her opdager lægerne, at hanhar en stor tumor i hjernen på størrelsemed en baseball. Det er også forklaringenpå den voldsomme hovedpine, hanhar lidt af i tiden inden. David bliveropereret akut, og selv om det lykkeslægerne at fjerne store dele af svulsten,mener de ikke, at der er grund til optimisme.Lægerne forudsiger, at Davidikke vil overleve mere end et halvt år,selv om han behandles intensivt medkemoterapi.Fra hvorfor mig til hvad nu?Når David selv skal forklare, hvorforhan i dag 11 år efter stadig lever, såfinder han forklaringen i to ting. Fordet første i sin stærke tro på Gud, ogfor det andet fordi han holdt op medat spørge ”hvorfor mig?” og i stedetbegyndte at spørge ”hvad nu?”. Efterat han begyndte at se fremad, er hanblevet sanger og sangskriver. Han harudgivet 15 cd’er og har optrådt i 44stater og lande.David har dog stadig mén efter hjernetumoren.Han har blandt andetmistet det perifere syn på begge øjne,har problemer med balancen og bliverhurtigt træt. Derudover bliver hansvenstre hånd og ben nogle gange følelsesløse,når han bliver træt. Men detafholder ikke David fra at give koncerterog inspirere andre med sin musik. Påsin hjemmeside skriver han ”Det er


17selvfølgelig irriterende, når der sker,mens jeg er på scenen, så må jeg temmelighurtigt afslutte nummeret. Så jeghar lært at tage en middagslur, inden jegskal optræde”.Køb David M. Baileys cd’er – og støt HjerneskadeforeningenHjerneskadeforeningen har fået mulighedfor at sælge to af David M. Baileyscd’er til særpris.Når du køber en cd, går 30% af prisendirekte til Hjerneskadeforeningenshumanitære arbejde.David er singer-songwriter, hvilketer betegnelsen for musikere, der selvskriver, opfører og synger deres egnesange og musik. David sange er akustiskemed en meget stærk lyrik, der viserde spørgsmål og temaer, som har fyldti Davids liv efter hjerneskaden. Teksternehandler om tro, håb, kærlighedog drømme.All that mattersEn hjernetumor og den efterfølgendehjerneskade giver stof til eftertanke –og David bruger sine sangtekster til atsætte ord på, hvad der betyder noget ilivet.Særpris 115 kr.Normalpris 129 kr.HopeEfter at lægerne havde opdaget en storhjernetumor, var håb noget af det eneste,David havde at støtte sig til. Sidenhar han udgivet mange plader, og denneantologi består af 2 opsamlingscd’ermed de 35 bedste sange fra hans første8 album.Særpris 149 kr.Normalpris 169 kr.Cd’erne kan købes viawww.hjerneskadeforeningen.dk


19Nytårsreception og informationsmødemed Kronprinsessen10. januar 2008 afholdt HKH KronprinsesseMary sin årlige nytårsreception,hvor formænd og direktører fraKronprinsessens 22 protektioner varinviteret.Hjerneskadeforeningens formandNiels-Anton Svendsen og direktørSvend-Erik Andreasen deltog også ireceptionen, der afholdes på Amalienborg,hvor der både var tid til at talemed Kronprinsessen og drøfte heltaktuelle emner samt til at udveksleerfaringer og udbygge netværk med deandre foreninger.Den 5. marts 2008 var det så Kronprinsessenstur til at komme på besøg iHjerneskadeforeningen. Kronprinsessendeltog i et informationsmøde omforeningens visioner, målsætninger ogkommende aktiviteter. Det var et megetpositivt møde takket være Kronprinsessensstore engagement og interesse forHjerneskadeforeningens arbejde.


21HOVEDTROPPERNEAf Ida-Kristine Appelquist · Landsformand Hovedtropperne...Så er der endelighandling bag ordene!HER FINDER DUHOVEDTROPPERNEHOVEDTROPPERNELANDSBESTYRELSE:Landsformand Ida-Kristine AppelquistTlf. 2617 7880dodde79@yahoo.dkSå går vi hastigt imod foråret og delysere tider. Dette gælder også Hovedtropperne,hvor jeg nu har æren af atmeddele, at vi har etableret foreningenofficielt med egen hjemmeside, indmeldelsesproceduremed mere. Dettebetyder meget for os som forening. Forvi håber, stadig i tæt samarbejde medHjerneskadeforeningen selvfølgelig,at vi nu i endnu højere grad kan sættefokus på de specifikke problemer, som deunge med hjerneskade har og dermedforhåbentlig gøre Hovedtropperneendnu bedre for jer som medlemmer ogendnu mere attraktiv for forhåbentligen hel masse kommende medlemmer. IHovedtroppernes bestyrelse opfordrervi til, at man som ung hjerneskadet bådeer medlem af Hjerneskadeforeningenog Hovedtropperne, da Hjerneskadeforeningener for hjerneskadede i allealdersgrupper, mens Hovedtroppernespecifikt er for unge. Dermed kan vi nogetforskelligt, og vi kan og skal udnyttehinandens ressourcer i et positivt samarbejdetil glæde for begge foreninger.Et andet sted på denne side kan dufinde ud af, hvordan du melder dig indi foreningen Hovedtropperne. Du kanogså gå ind på www.hovedtropperne.dk og se, hvordan du bliver medlem.Det koster kun 75 kr. Og for disse 75 kr.får du tilbud om vores kurser, hvor dukan møde andre unge hjerneskadede isamme situation som dig selv til fagligtog hyggeligt samvær. Fx har vi holdtkurser om, hvordan man kommer videreefter en hjerneskade. Natur og samværskurset plejer også at være rigtig hyggeligt.I bestyrelsen har vi jo altid brugfor flere hænder, så synes du det kunnevære spændende at være tilknyttet bestyrelsen,må du endelig skrive på info@hovedtropperne.dkNoget andet positivt, der er sket sidenmin sidste leder, er at Hovedtroppernehar fået penge til et storstilet projekt,som længe har været efterspurgt blandtjer medlemmer. Vi har nemlig fået pengetil at oprette en chatside, hvor du sommedlem uformelt, og når du har lyst kangå ind og chatte med andre hjerneskadedeunge. Her kan I måske finde ud afat mødes eller bare skrive lidt om, hvadder optager jer lige nu. Vi hægter ospå en chatside, som allerede eksistererfor henholdsvis epilepsi-foreningens ogbløder-foreningens ungdom. Her får viså vores eget sub-site. Så gå ind påwww.kronisk-ung.dk og se, hvadHovedtropperne forhåbentlig snartkommer med i.Næstformand Jennifer NielsenTlf. 8627 8690, Mobil: 6116 1994jennifer.nielsen@ofir.dkBESTYRELSESMEDLEMMER:Dorthe ChristensenJane Højgaard VistesenUNGDOMSAFDELINGER:KØBENHAVN/ROSKILDE/FREDERIKSBORG:Lars Klarskov JensenTlf. 4448 1807VESTSJÆLLAND:Tlf. 5783 3120STORSTRØM:Helle JensenTlf. 5482 2015ÅRHUS:Tlf. 8949 1717NORDJYLLAND:Anne Juhl Andersentlf. 2714 4009HJØRRING:Lone Jensenmobil 2243 4009FYN:Camilla Krag LarsenTlf. 6084 6301


23Hovedtropperne er nu enselvstændig foreningHovedtropperne har tidligere væretet projekt under Hjerneskadeforeningen,men er nu blevet en selvstændigforening. Vi vil derfor sætte stor pris på,hvis du vil melde dig ind i Hovedtropperne.Hvem kan melde sig ind?Hovedtropperne er en forening forunge mellem 16 og 35 år, som har væretudsat for en hjerneskade. Personer, somfalder inden for denne gruppe, optagessom ordinære medlemmer.Alle andre personer, som ønsker atstøtte foreningen og dens arbejde forat sætte mere fokus på unge hjerneskadede,kan melde sig ind som støttemedlemmer.Hvorfor skal du melde dig ind?Jo flere medlemmer, Hovedtroppernehar, jo enklere bliver det at få indflydelse.Hvis vi repræsenterer en storgruppe af unge med erhvervet hjerneskade,bliver det nemmere at tage pladsi den offentlige debat.Et andet og mindst lige så vigtigtargument er, at jo flere medlemmerforeningen har, jo større chance har vifor at fundraise flere midler og få del aftipsmidler, for eksempel. Så dit medlemskaber mere værd for Hovedtropperne,end de 75 kroner som medlemskabetkoster.Hvordan gør jeg?Hvis du vil være medlem af Hovedtropperne,skal du indbetale 75 kr. påfølgende kontonummer:Reg.nr. 3348 – Konto nr. 3348 487 213.Husk at angive følgende informationpå overførslen til din bank. Eller sendinformationerne på e-mail til info@hovedtropperne.dk samtidig med, at duoverfører pengene:• Navn• Adresse, postnummer og by• Fødselsdato• E-mailadresse og telefonnummer• KommunenavnHar du spørgsmål, er du meget velkommentil at kontakte mig.Ida-Kristine AppelquistLandsformand . Mobil: 2617 7880e-mail: ida-kristine@hovedtropperne.dkBrainstorm 2008 – oplevelser på vandet!Af Jette SlothDer er stadig ledige pladser på Brainstorm2008.Togtet går fra søndag den 24. august iuge 34 til fredag den 29. august i uge35.Udgangshavn og hjemkomsthavn bliverMarselisborg Havn, Århus.I 2008 vil vi lægge til kaj i: Langøer,Sejerø, Kalundborg, Ballen og Tunø.Har du lyst til at prøve kræfter med detmaritime liv, så ring til Hjerneskadeforeningenskontor på tlf. 4343 2433. Herfår du tilsendt en tilmeldningsblanket,som du udfylder og sender tilbage tilkontoret. Deadline for tilmelding er den15. april. Herefter vil du få svar medyderligere oplysninger om turen, praktiskeforhold etc.Prisen inkl. kost bliver ca. 3.200 kr.Prisen er eksklusiv rejseudgifter til ogfra ud- og hjemkomsthavn samt drikkevarerog lommepenge. Visse kommuneryder tilskud så henvend dig eventuelttil din egen kommune for at høre omeventuel økonomisk hjælp.VIGTIGT: Har du en hjælper til dagligeller bor på institution, hvor der erhjælpere som støtter dig, skal du ogsåhave en hjælper med på sejlturen. Dervil ikke være hjælpere, som kan støttedig på turen, såfremt du har et særligtbehov for støtte.Vil du gerne vide mere om Brainstorm,kan du ringe til en af nedenstående skippere,som har sejlet de sidste år. De kanmåske hjælpe dig, såfremt du er i tvivlom det er noget for dig.Kenneth Sloth MikkelsenTlf: 4126 6477Søren KirketerpTlf: 3967 9935Hjerneskadeforeningens motto ”Liv derreddes, skal også leves” passer fint medet maritimt ordsprog der siger – ”Atsejle er at leve”. Så kom og vær med tilat skabe endnu en god sejleroplevelse –mød andre mennesker og få noget frisksøluft.Vel mødt på Brainstorm 2008!


25Hjerneskadeforeningenslokalforeninger:EGEDALVed vores generalforsamling d. 22/1. blev hele den siddendebestyrelse enstemmig genvalgt. Der blev bl.a. drøftet fremtidigeaktiviteter udover vores medlemsmøder hver 1. torsdag i månedenpå Tofthøjgård. De kommende arrangementer vil være at finde ivores nyhedsbrev ”Optimisten” der udkommer ca. 15. marts og påvores hjemmeside.v/Sanny FreundOnsdagsklubben:Vi mødes hver onsdag fra 12 – 14.30 på Elværket i Frederikssund.Aktivitetskalenderen for 1. halvår finder du på vores hjemmesideog i ”Optimisten”.FREDERIKSSUNDHvem kan hamle op med en EM håndboldkamp?Frederikssund afdelingen kan - så nogenlunde da idet 12 deltageredukkede op til den første egentlige generalforsamling efter dannelsenaf kommuneafdelinger. Derudover var vi belønnet med endygtig og inspirerende dirigent, Lisbeth Holmgaard, der førte osgennem generalforsamlingen på ½ time.Et af højdepunkterne på generalforsamlingen var den varsledenedsættelse af kontingentet til kr. 75 pr medlem pr. år til afdelingerne.Generalforsamlingens deltagere var ikke begejstret forv/ Frede Schulzdenne nedsættelse men er klar over nødvendigheden af dette tiltagfor at kunne bevare de servicefunktioner som landsforeningentilbyder medlemmerne omkring rådgivning af socialrådgiver samtneuropsykolog. Et andet højdepunkt var afdelingens aktivitetersamt medlemsarrangementer. Formændene i Region Hovedstadenmødes i marts for at udarbejde en fælles aktivitets kalender, og vihåber, at det vil blive til gavn for medlemmerne i regionen. Jeg vilsom formand takke bestyrelsen for godt samarbejde i 2007.FURESØSamlingsstedet på Langkærgård er blevet en realitet, vi mødeshver tirsdag fra kl. 10 til 13. Kom op og hils på os, vi glæder os til atse netop dig.Langkærgård ligger Højelofts Vænge 4 i Værløse. Lokalerne, vibruger, ligger i den gamle hovedbygning. Vi har værksted, PC,trådløst netværk, TV, masser af spil, bløde stole, gode arbejdsbordesamt køkken mm.v/ Helle BomgaardKommende arrangementerUdflugt til Liselund Slot rykket til lørdag d. 26. april 2008. Der erarrangeret fælles transport, spisning samt rundvisning på slottet.Endeligt program vil blive sendt direkte til medlemmerne.


27FYNLokalforeningen holdt den 20. november 2007 et meget vellykketmedlemsarrangement, hvor vi havde besøg af Eva Hollænder ogSteffen Malik-Høegh. Det har været dejligt at flere af jer efterfølgendehar meldt tilbage og givet os denne positive respons. Vigiver straks roserne videre til Eva og Steffen.Lokalforeningen har også afholdt sin ordinære generelforsamling,som blev gennemført samtidig med det årlige julebankospil den 5.december. Desværre var det et forfærdeligt vejr den aften, og måskevar det en af årsagerne til, at fremmødet var meget skuffende.Men så var der jo færre om at dele gevinsterne. Netop fremmødetv/Lise Christiansentil vores arrangementer har været debatteret flere gange i åretsløb og vi har derfor i bestyrelsen besluttet, at vi samtidig med voresnæste Nyhedsblads udsendelse (omkring 1. marts), vil spørgejer om hvilke medlemsarrangementer, I synes, at vi skal forsøge osmed.På generalforsamlingen blev de bestyrelsesmedlemmer, som var påvalg genvalgt. Valget, bestyrelsens beretning for 2007 samt bestyrelsensopgaver i 2008, vil I kunne læse mere om i det kommendeNyhedsblad.HALSNÆSv/John MortensenForeningens mødested: ”HUSET”, Syrevej 41, 3300 Frederiksværk.Medlemsmøder i ”HUSET” Anden og sidste torsdag i hver månedkl. 16-19. Mød op og hyg dig med ligestillede og vær medbestemmendeom, hvad foreningen arrangerer af aktiviteter.Ud i naturen: Hver tirsdag mødetid kl. 9:30 mødested ”HUSET”.Kommunens værested ”HUSET”: Et tilbud til personer mederhvervet hjerneskade. Åbent man-, ons- og fredag kl. 10-15.Bestyrelsen efter generalforsamlingen: John Mortensen formand,Birgitte Mortensen næstformand og sekretær, Lars Larsen kassererog Grethe Tirsdal. 1. suppleant Lisbeth Olsen og 2. suppleantBirgit Mortensen.Salgsboden STØT lokalforeningen Halsnæs: Vi sælger klistermærker,strygemærket, T-shirt, pinznål og balloner, alt medHjerneskadeforeningens logo.Hjemmesiden: Besøg denne og få mere at vide om din lokalforening.Her finder du også bestyrelsen samt bestyrelsens beretning2007 og referat fra generalforsamlingen. Har du ikke mulighed forat besøge hjemmesiden, kan du få mere information ved at ringe tilformanden på tlf. 4774 5157.HEDENSTED - HORSENSv/Berit NybroeCafe for Hjerneskadede åbner tirsdag d. 12.feb. kl. 16.00 til kl.18.301 gang om ugen, hver tirsdagHjerneskadede kan komme og hygge sig med ligesindede,der er forskellige spil, et musikanlæg (tag hensyn til andre)Der kan købes kaffe, brød og noget til at drikke m.m.Cafeen er for de hjerneskadede og deres evt. hjælpere. Pårørendeog interesserede vil blive inviteret en gang i mellem.Årsagen til cafeen er, at der er blevet spurgt om et tilbud til dehjerneskadede i Hedensted Kommune.Bliver det en succes, kan vi udvide åbningstiden, det er op til jer.De, der står for cafeen til at starte med, erJan Andersen, Svend Korsholm, Berit NybroeKursus med Psykolog Ingrid Vingelin1. dag/aften:Fokus på den ramte.At leve med en hjerneskade:- hvad betyder det i praksis,- hvilke følelsesmæssige omkostninger er der, og- Hvordan komme videre.2. dag/aften:Fokus på de pårørende.At opleve alvorlig sygdom/ulykke tæt på, at opleve en sygdom/følger af en ulykke som ikke går over.- egne reaktioner, følger og behov.- Hvordan komme videre.3. dag/aftenOpsamling, svar på spørgsmål, evt. fordybning i et tema ønsket afde deltagende. Der samles op på tema(er) og spørgsmål som dukkerop på de to foregående møder.Udflugt til Silkeborg søerneDato og sted kommer senere pr. brev.


29HELSINGØRBestyrelsen takker medlemmerne for en veloverstået generalforsamling.Et dejligt nyt år venter forude med mange spændende tiltag.Kig ind på Lokalforeningens hjemmeside og se billeder fra året dergik.Vi holder møde i ”Mødestedet” d 3. onsdag i måneden kl. 14.00-16.30.Kom og vær med til vores meget hyggelige ugentlige aktiviteter:v/Kirsten FazioGymnastik hver mandag kl 10.00-10.45 på Aktivitetscentret”Hamlet”.Bowling hver torsdag kl.14.00-15.00 i New Bowl, Rønnebær allè104, Hg.Nærmere oplysninger om besøgene på ”Toms chokoladefabrik”,”Carlsberg”, ”Knuthenborg Safaripark” og ”Cirkusrevyen” i lokalforeningens”Nyhedsbrev”( fandt du ikke hvad du søgte, eller hardu spørgsmål, så ring gerne til Kirsten Fazio).KØGE BUGTLokalforeningen holdt generalforsamling d. 20/1, hvor vi ud overden siddende bestyrelse også fik valgt både en bestyrelsessuppleantog revisor.Personerne fremgår af lokalforeningens del af foreningens webside.Ud over aktiviteter, der fremgår af de kvartalsvise nyhedsbreve,har vi fortsat samværscafé den første onsdag i hver måned (ikkejuli/august).Det er ml. kl. 15.45 – 17.45 i Lyngbo ældrecenter, Ølby Center nr.86, st. th., lige overfor Netto.v/Willy AndersenDer er bus, S-tog og regionaltog lige til døren, og lokalerne ogadgangsforholdene er meget handicapegnede. Du kan have enhjælper med, og der kræves ikke tilmelding.Du er altid velkommen til at kontakte en fra bestyrelsen ang.aktiviteter eller personlige forhold enten pr. tlf. eller mail. (sewebsiden ovf.)MIDT-/VESTJYLLANDI Midt-/Vestjylland afholdt vi den årlige generalforsamling mandagden 21. januar på Hotel Lynggården i Herning.Af bestyrelsens beretning fremgik det, at der i årets løb er blevetafholdt i alt 15 arrangementer med vidt forskelligt indhold.Endvidere omtaltes ønsket om at få etableret en selvstændigafdeling i det tidligere Ribe amt til gavn for medlemmerne i detteområde.Økonomisk har afdelingen fungeret godt på trods af et mindreunderskud, der dog kunne klares via afdelingens bankindestående.I samme forbindelse takkede formanden de mange sponsorer, derhavde været med til at sikre de forskellige aktiviteter.v/Elmer S. GadeDen efterfølgende debat viste, at der var tilslutning til at fortsættemed aktiviteter som hidtil - dog med den tilføjelse, at egenbetalingenfremover skulle sættes lidt op.Bestyrelsen vil i løbet af foråret fremkomme med et program fordet kommende år.Følgende personer var på valg og blev genvalgt for en periode på 2år: Finn Egholm (Holstebro), Mette Ulsøe (Ikast) og Hans JørgenMejdahl (Kibæk).Ole Stensgaard (Brande) blev valgt som intern revisor.


30NORDJYLLANDEn aften med forfatteren til bogen ”Flyvske tanker.”Torsdag den 31 januar, startede Hjerneskadeforeningen sammenmed Hjernesagen, hjerneskaderådgivningen og taleinstituttet, enforedragsrække om hjerneskader, med målgruppe for børn fra 16år og opefter.Som barn til en hjerneskadet mor eller far er der behov for at høreom, hvad det vil sige at få en hjerneskade, at forstå på hvilkenmåde deres forældre er hjerneskadet og hvad de kan gøre for atpasse på forældrene. Samtidig har de brug for at høre hvad de kangøre for at passe på sig selv.Michael Vittrup, forfatteren bag bogen ”Flyvske tanker”, komv/Hanne Frandsenog fortalte sin historie, gav gode råd til pårørende og fagfolk, hankom også med bud på hvordan sygdommen kunne bruges til nogetpositivt.Michael blev i en alder af 22 år ramt af en hjerneblødning. I dag erMichael 25 år og har udgivet bogen ”Flyvske tanker”. Heri fortællerhan sin historie, men kommer også med gode råd til den ramte,pårørende og fagfolk.Det var en rigtig god aften, men synd at der ikke var mødt såmange. Spørgelysten var stor. Alle som var mødt gav udtryk for engod oplevelse.Michael er i dag i gang med en ergoterapeutudannelse.NORDSJÆLLANDPå generalforsamlingen d. 15.1.08 kom der rigtig mange forslag tilaktiviteter i 2008. Disse forslag vil bestyrelsen nu arbejde videremed, og medio marts vil I modtage et nyhedsbrev, hvor arrangementernevil være beskrevet. Vi vil igen i år samarbejde medregionens lokalafdelinger. 4. 3 mødes repr. fra regionens klubbertil et fælles planlægningsmøde. Det er herefter tanken, at allev/Lisbeth Holmgaardmedlemmer i region Hovedstanden kan deltage i de arrangementer,som de enkelte klubber afvikler, med mindre det udtrykkeligtfremgår, at det kun er for ”egne” medlemmer. Husk at hold digorienteret om lokalafdelingen ved at gå ind på hjemmesiden:www.hjerneskadeforeningen.dkRANDERSSom formand for Hjerneskadeforeningen i Randers, takker jeg fordet rimelige fremmøde til Generalforsamlingen i Gudenå centret d.10. januar.Velkommen til vore to nye medlemmer af bestyrelsen, Inge-LiseKrebs og suppleant Birgit Eriksen.Det går godt i foreningen og vi sætter 2 nye aktiviteter i gang i2008, nemlig Glasværksted og Akvarelmaling, som I allerede nukan tilmelde jer. Dvs. at der nu tilbydes fire forskellige aktiviteter,i Randers. Så du er meget velkommen til at deltage i entendanskundervisning med EDB, patchwork syning eller de nævntenye aktiviteter, glasværksted og akvarelmaling.Hver torsdag i lige uger er alle skadede meget velkomne til at kiggeindenfor i vores Samværdsgruppe, Bakkevej 1 til en kop kaffe/temed brød til.v/Ole StøvringVi hygger os altid gevaldigt, og får os nogle gode samtaler, hvor derer plads til de forskellige meninger, vi har hver især.Pris 15 kr. pr. gang.. Sæt X i kalenderen søndag d. 25. maj 2008, da besøger vi AROS,Kunstmuseum i Århus. Arrangementet er for både skadede ogpårørende.Vi afholder endnu et fælles arrangement torsdag d. 5. juni, hvor vigriller på terrassen, Odinskolen, Bakkevej 1.Kontakt Ole Støvring, hvis du gerne vil deltage. Hvert kvartaludsender vi vores eget Nyhedsblad til medlemmerne af HjerneskadeforeningenRanders med information om nye aktiviteter ogarrangementer.


31RØDOVRENy formand i lokalforeningenVi har afholdt ordinær generalforsamling den 16. januar og i denforbindelse valgte vores hidtidige formand, Kristine Dam Jensenat overgå som menigt medlem af bestyrelsen, pga. manglenderessourcer.I stedet har jeg kastet mig ud i det spændende arbejde, vi har foranos i den kommende tid. Jeg føler mig godt støttet af bestyrelsen ogglæder mig til at tage fat og til samarbejdet med de andre lokalforeninger.Kristine skal have en stor tak for alt det arbejde, hun har gjort i detførste år lokalforeningen har eksisteret - og jeg er personligt gladfor, at hun har valgt stadig at være med i bestyrelsen.v/Lørna HejlSøndagscafé og brochurerVi er så heldige, at vi har mulighed for at bruge cafeen i Brohuset,sidste sidste søndag i hver måned. Ideen er, fremover at holdefaste, månedlige eftermiddagsmøder, hvor der vil være kaffe, kageo.lign. I længden vil vi kombinere disse eftermiddage med spændendeforedrag.For at øge opmærksomheden om vores forening her i kommunenhar vi skaffet brochurer om Hjerneskadeforeningen og ”De glemtebørn”, som henover tid bliver delt rundt til biblioteker og læger.NyhedsbrevDet vil være muligt at læse meget mere om bl.a. café-projektet ogbestyrelsen i nyhedsbrevet, som fremover vil komme langt mereregelmæssigt.SILKEBORGVed generalforsamlingen fik vi Egon Sønderup, som nyt medlem afbestyrelsen.Desuden har vi haft to foredrag. Det var med seniorforsker, neuropsykolog,cand. Psych. Ph.d. Morten Overgaard fra HammelNeurocenter, og diskussion bagefter, var meget interessant.Og det andet var med Børge Madsen, han holdt et interessantog optimistisk foredrag, om alt det, der kan følge med at værehjerneskadet.Vores arrangementer i foråret:Disse mandag aftener er både for den hjerneskadede og dennespårørende:Mandag d. 7. april kl.18.30-20.30: Bowling.Vi mødes i Grønnegade kl. 18.30 og der bliver fælleskørsel tilBowl’n’Fun i Silkeborg.Pris ca. 35,- kr.v/Lizzy SøndergaardVi bowler fra 19.00 – 21.00 og slutter af i Grønnegade.Bindende tilmelding senest d. 25/3-08 til Runa på tlf. 8681 4495eller mail: runamattesen@hotmail.com (ved manglende tilslutningaflyser vi).Mandag d. 5. maj kl. 19.00-21.00: Minigolf.Vi mødes i Grønnegade kl. 19.00 og der bliver fælleskørsel til Indelukket.I tilfælde af dårligt vejr bliver vi i Grønnegade og hygger ogspiller spil.Mandag d. 2. juni kl. 17.00-21.00:Grillaften – medbring selv kød til grillen + drikkevarer. Vi sørger forsalat og brød.Tilmelding senest d. 28/5-08 til Britta på tlf. 2325 8643 eller mail:brittabang@msn.comDesuden er der hver anden fredag formiddag i lige uger, at samværsgruppenmødes i Grønnegade 6-8, 8600 Silkeborg fra kl.10.00 - 12.00.STORKØBENHAVNLokalforeningens generalforsamling har valgt ny bestyrelse, ogdermed ny formand. Det blev Lene Juul. Lene er søster til enhjerneskaderamt mand. På generalforsamlingen fremkom derrigtig mange bud på medlemsarrangementer for det kommendeår. Disse forslag arbejder bestyrelsen nu videre med. Der er fortsatv/Lene Juulmøde hver den 1. mandag i måneden i lokalerne Lyshøjgårdsvej 25i Valby, hvor vi starter med fællesspisning kl. 18.00 – tilmelding tilSøren på 2618 9935. Følg også med ved at gå ind på hjemmesidenwww.hjerneskadeforeningen.dk.


33SYDFYNSvendborgPå generalforsamlingen i januar blev det besluttet at opsige lejemåleti Skallen i Svendborg. Der kom for få deltagere til at kunneopretholde lejekontrakten.Vi afholder ”gå i byen” arrangementer i stedet for.Vi mødes den 25/3 kl. 18.15 Under Uret og går en tur i biografen.Fredag den 25/4 går vi en tur i byen. Vi mødes kl. 17.00 UnderUret, finder et sted, hvor vi kan spise, og er der stemning bagefter,kan vi gå på café eller andet.v/Lizzy SøndergaardFaaborgI Fælleshuset i Faaborg mødes vi en lørdag om måneden, hvor vifælles laver mad og hygger os. Se datoer på foreningens hjemmesideunder lokalforeningen Sydfyn eller i Nyhedsbladet.Vi arbejder på at få nogle foredrag i løbet af året og som tidligerehar vi også udflugter på sommerens program. Mere om dettesenere eller på vores hjemmeside.SYDSJÆLLAND, MØN OG LOLLAND-FALSTERHjerneskadeforeningen for Sydsjælland, Møn og Lolland-Falsterhavde en velbesøgt generalforsamling på Vordingborg Sygehus.Efter formandens beretning og valg – hvor der var genvalg tilalle – kom næstformanden Mona Lise Wennerberg med et megetinspirerende indlæg om, hvad man ved et inspirationsseminar iGuldborgsund Kommune var kommet med af bud på, hvad hjerneskadepolitikkenskal indeholde.Der skal kræves lighed for loven, hvad enten man er handicappeteller ej. Desuden skal man ved defineringen give et klart bud på,hvad borgerne kan forvente af kommunen. Ligeledes skal lovenevære formuleret, så de er til at forstå, og så de kan fungere i hverdagen.v/Arne HøeghFra de hjerneskadede deltagere i generalforsamlingen kom der ønskerom, at man skal respektere de enkelte og deres behov og ønsker,kommunerne skal følge de handleplaner, der bliver opstillet,og så skal lovgivningen følges, så det bliver en ensartet behandlinglige meget hvilken kommune, man bor i. Der var også ønsker om,at man gjorde mere for at finde egnede job, og at man gjorde detnoget hurtigere, ligesom der blev efterlyst flere handicapvenligekulturelle muligheder.Bestyrelsen er efterfølgende gået i gang med planlægningen afårets program. Årets sommerudflugt går i år til Skejten og det nyekunstmuseum på Fuglsang lørdag den 21. juni. Af faglige arrangementerer der arrangeret møde med neuropsykolog Kim Runetorsdag den 22. maj klokken 17.00 på Vordingborg Sygehus.SØNDERJYLLAND27.2.08 kl. 19.00 Hjerneskadeforeningen er af Aktivitetshuset iNordborg inviteret til at holde foredrag/fortælle om foreningen.Caféprojekt for yngre senhjerneskadede i Sønderborg området.På generalforsamlingen fik lokalforeningen 2 yngre medlemmer(Claus og Pia ) valgt ind i bestyrelsen. De er meget aktive og i fuldv/Alite Karoline Petersengang med at se på muligheden for etablering af et caféprojekt tilgavn for yngre senhjerneskadede i Sønderjylland. Projektet skalhave hjemsted i Sønderborg, idet denne placering vil blive mestcentralt for de forventede brugere. FrivilligCentret i Sønderborg erbehjælpelig med at finde lokale m.m.


35THISTED - MORSLokalforeningen Thisted – Mors havde generalforsamling tirsdagden 15. januar på Kommunikationsskolen.Der var 11 personer tilmeldt, og vi havde en rigtig hyggelig aften.Ulrich Eriksen blev valgt som dirigent.Under punktet aktiviteter havde vi en rigtig god diskussion om,hvad foreningen skal foretage sig det næste år. Der kom rigtigmange gode forslag på bordet, som vi vil arbejde videre med ibestyrelsen.Den ”gamle” bestyrelse havde valgt at ”vokse” lidt. Vi vil gernevære lidt flere til at få gode ideer. På forhånd havde jeg kontaktetKaren Hansen, som er ikke skadet og som arbejder i Paraplyen påMors (dette er et værested for senhjerneskadede på Mors) til atv/Anne Marie H. Lodahlgive et nap med i bestyrelsen. Dette har hun sagt ja til. Jeg tror på,vi kan hjælpe hinanden med gode ideer, og da vi holder til på Kommunikationsskolen,hvor senhjerneskadede fra Mors kommer ogdeltager i undervisning, håber vi, at man ved opslag mv. kan oplyseom Paraplyen og om dens aktiviteter på skolen. Så Karen: Et stortvelkommen til dig. Vi glæder os til samarbejdet med dig.Laurits Nors har også sagt ja til at deltage i bestyrelsesarbejdet.Bestyrelsen vil gerne have en mandlig person i bestyrelsen, da vigerne vil have nogle ideer set med mandlige øjne. Ellers ville vi kunvære kvinder. Godt med en god blanding som tit giver anledning tilgode diskussioner omkring vores aktiviteter. Også dig, Laurits skallyde et stort velkommen og vi glæder os til samarbejdet med dig.VEJLE, FREDERICIA OG KOLDINGv/Niels Henry AndersenReferat fra en inspirerende generalforsamlingFredericia-Kolding-Vejle afdelingen var samlet til generalforsamlingpå KUC d. 19. januar.Generalforsamlingen startede med foredrag af vores bestyrelsesmedlemJørgen Meyer, der fortalte om, hvordan han har oplevetat gennemleve et forløb fra en meget dygtig kirurg, til nu en hjerneskadetperson på passiv forsørgelse. Det var et spændende oginspirerende foredrag, som gav anledning til flere spørgsmål.Herefter afholdt foreningen generalforsamling. Der var selverkendelsefra bestyrelsen, og der var fra de fremmødte medlemmergode indspark til afholdelse af kommende arrangementer. Generalforsamlingendiskuterede flere af de fremsendte forslag, og der varen markant opbakning til bestyrelsen. Der blev budt velkommen tilnyt bestyrelsesmedlem Connie Søgaard.VESTSJÆLLANDApril:Torsdag 3. april kl. 17.00 i Slagelse kl. 17.00 Hygge m/ spisning,foredrag Håndlæser Kisser Leck Andersen kommer og fortællerom læsning i hænder og besvarer spørgsmål. HUSK tilmelding enuge før.Fredag 11. april kl. 18.30 i Slagelse fælles forårs underholdning påHellig Anders skolen. Arrangeret af Hjerneskadeforeningen, hjernesagen,Hellig Anders skolen og apopleksiforeningen.Mandag 28. april kl. 17.00 i Sorø: Hygge m/ spisning og socialtsamvær.Maj:Fredag 2. maj kl. 18.00: Rock og Pop, spisning, musik og dans.Musik med Klaus & Servants. Se nyhedsbrev. Eller ring til en frabestyrelsen. Husk tilmelding.Mandag 26. maj kl. 17.00 i Sorø: Spisning og social hygge.Lørdag 31. maj kl. 10.00 – 14.00: Sundhedsdag i Holbæk, se nærmereherom i nyhedsbrevet.v/Lise NielsenJuni:Torsdag 5. juni kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge.Mandag 30. juni kl. 17.00 i Sorø: Spisning social hygge og foredrag,se nyhedsbrev.HUSK TILMELDING EN UGE FØR TIL BESTYRELSENForbehold for ændringer.Sorø:Slagelse:Sorø kultur og fritidscenter Hellig Anders skolenFrederiksvej 27 Sverigesvej 154180 Sorø 4200 SlagelseTilmelding til bestyrelsen:Lise Nielsen, tlf. 5783 3120 / 2484 3972 mail: alise@info.dkKari Didriksen, tlf. 5783 1925 / 2141 4076 mail: kari@nypost.dkGuthe van der Watt, tlf. 5835 1831 / 5126 2250 mail: guthe@cafeer.dk


37VIBORG - SKIVEKommende arrangementer i Lokalforeningen Viborg – Skive.Foreningens åbne café:CKU, Rosenstræde 6, Viborg, åben hver mandag fra 10 til 12 oghver torsdag fra 14 til 16.Cafeen er lukket mandagene 17.og 24. marts, torsdag d. 1. maj ogmandag d. 12. maj.26. marts: Besøg i Huset Venture, Århus. Tilmelding nødvendig.29. april : Tur til Stubbergaard Sø ved Sevel.28. maj: Hjernesagens grillaften i Skive, 17.30 –21.00Nærmere om arrangementerne i Nyhedsbrevet og på opslagstavleni cafeen.Ang. generalforsamlingen 2008.Se referat på hjemmesiden.v/Karen Else ChristensenNyhedsbrevet, sendt som e-mail? For at spare porto, vil vi gernemaile Nyhedsbrevet til så mange som muligt.Send en mail til hjsf.viborg@mail.dk hvis du vil være med i sparebestræbelserne.ÅRHUS - ØSTJYLLANDv/ Jette SlothÅbent Kontor:MarselisborgCentret byg.3, 2.salP.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C.Tlf. 8949 1717Hver mandag kan man imellem kl.9.30 – 12 komme forbi for at fåråd, vejledning, hjælp til at få noget læst eller skrevet, for at talemed nogen om sin situation, eller blot nyde samværet med andreligestillede over en kop kaffe. Dette tilbud gælder hele familien.Formanden:Jette Sloth kan træffes personlig på kontoret:Mandag kl. 9.30 – 12.00Telefonisk på nr. 8949 1717:Mandag - onsdag kl. 9 – 12.00Personlig støtte til iværksættelse af bl.a. rehabiliteringsplan IÅrhus KommuneEller hvis hjælpen ikke fungerer!Socialrådgiver Birthe RasmussenKan træffes på tlf. 8949 1717Onsdag og torsdag kl. 9.00 – 12.30Hjerneskadeforeningen Århus/Østjylland tilbyder:Økonomisk og Juridisk Rådgivning – Bisidder - Skolen for Senhjerneskadede- Selvhjælpsgrupper/samtalegrupper for henholdsvisskadede og pårørende - Samværdsgruppe for skadede - De GlemteBørn – mødeaktivitet i Syddjurs kommune og på Samsø.Betal dit medlemskab online– Giv bidrag til foreningen onlineAf Pernille Ibsen HaugeNu har vi gjort det endnu lettere fordig at betale dit medlemskab af Hjerneskadeforeningen.På vores hjemmesidewww.hjerneskadeforeningen.dk hardu nu mulighed for at for at betaledit årlige medlemskontingent online.Du kan betale med mange forskelligekorttyper, som blandt andet Dankort,Visakort, Masterkort og Visa Electron.Du kan også donere pengetil Hjerneskadeforeningens vigtigehumanitære arbejde via sammenye online-betalingsmulighed påhjemmesiden. Bidrag som Hjerneskadeforeningener dybt afhængige af isit arbejde – og som du har mulighedfor at trække fra på selvangivelsen.Ved at klare betalingerne via voreshjemmeside, sparer du turen til posthuseteller i banken - nemmere kandet ikke være!


Afs.:HovedcirklenBrøndby Møllevej 82605 Brøndby(A)MagasinpostID 11733BHjerneskadeforeningenmodtager med glæde alle gaver - store som småGaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.Almindeligt fradrag 2007De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave tilforeningen 500 kr., kan du i 2008 fratrække op til 14.000 kr.Eksempel 1: Betaler du i 2008 14.500 kr. til en forening, vil du kunne trække 14.000 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke bliveindbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr.NB: Fra 2008 skal gavegivere oplyse deres CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt.Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096Mærk venligst med ”gave”LegaterTakket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningenmulighed for at uddele legater til voremedlemmer.Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling,der er omkostningskrævende enten som følge af selvebehandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendigehjælpemidler.Vejledende retningslinier for ansøgninger:• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1års medlemskab af Hjerneskadeforeningen.• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange afforeningens medlemmer til gode som overhovedetmuligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere endto gange fra fonden.• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktivite-ter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søgeskommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen.(Dvs., det er utilstrækkeligt at begrunde med f.eks.”dårlig økonomi”).• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kanikke søges til kost, lommepenge og lignende).• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydestilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fraZangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end defaktiske merudgifter.Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokaleafdeling man tilhører.Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Detbetyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.

More magazines by this user
Similar magazines