Inspiration - Flere mænd i omsorg - Personaleweb

applikationer.foa.dk
  • No tags were found...

Inspiration - Flere mænd i omsorg - Personaleweb

INSPIRATIONINSPIRATIONSKONFERENCE FLERE MÆND I OMSORGSFAG FREDERICIA 31. JANUAR 2008INDHOLDFra tal til mennesker 2Ove på rette hylde 3Gianfranco D´este 3Billeder til mænd 4Ord til mænd 5Roskilde: Bangura... 6Varde: Vild med mænd 7Århus: Fokus på mangfoldighed 8Nyborg: Cykelstjerne 10Guldborgsund: Kom an mand 11Aalborg: Historier for mænd 12Kolding: Sejt at arbejde med børn 13Magneter og filtre 14Rekrutteringsmetoder 15Projektoversigt 16RedaktionJoanna Rønn, FOA - Fag og Arbejdejor001@foa.dktelefon: 4697 2418Ilona Abrahamsen, KLila@kl.dktelefon: 3370 3216Tekst og layoutMarianne Schjøtt Arestrup RohwederPianoPressTrykFOA - Fag og ArbejdeInspirationsavis og projektmaterialekan hentes på www.personaleweb.dkProjektlederne takker for bidragene ogønsker god læselyst.LEDERFlere mænd til børn og ældreDer er brug for flere mænd til at varetage omsorgen for børn ogældre. Både fordi der mangler hænder, og fordi mænd kan bidragemed noget andet, som er godt for kvaliteten af omsorgen og sundt forarbejdsmiljøet.Ca. en femtedel af landets 98 kommuner deltager i projektet Fleremænd i omsorgsfag, der er støttet af KL og KTO/FOA, og der er i altigangsat 21 lokale projekter.En håndfuld af projekterne blev præsenteret på inspirationskonferencenFlere mænd i omsorgsfag, der blev afholdt i Fredericia den 31.januar 2008.Målet med projekterne, hvoraf en del er beskrevet i denne avis, er atfinde metoder, der kan tiltrække og fastholde flere mænd inden forbørne- og ældreområdet. Målgrupperne er både de unge mænd, dem,der ønsker at skifte karriere samt mænd, der har en anden etnisk baggrundend dansk.Nogle af de mænd, der allerede har taget springet – ind imellem påtrods af omgivelsernes fordomme – trives inden for de nye fagområder.De fortæller her i avisen om gode og udviklende arbejdsvilkår,der bestemt også er beregnet for mænd.Men det er også tydeligt, at hvis flere mænd skal følge i deresfodspor, så skal markedsføringen have et løft. Arbejdspladskulturenskal geares, så der kommer større opmærksomhed på maskuline kvaliteteri en kultur, der i årevis har været domineret af kvinder ogkvindelige idealer.Vi håber, at materialet kan inspirere til en målrettet indsats for at tiltrækkeog fastholde mænd på de kommunale arbejdspladser.Ilona Abrahamsen og Joanna RønnProjektledere


”Mænd skal have mulighed for at tage hurtige beslutningerog handle på dem. Hvis de begraves i snak ogbureaukrati – ja, så tror jeg godt, jeg tør sige, at de vælgerdet private erhvervsliv i stedet,” siger social- ogsundhedsassistent Arne Højvang.Fra tal til menneskerKarriereskift. Da tomheden sneg sig ind på Arne Højvang, mens han sad trygt oggodt i bankjobbet, valgte han at skifte hest. I dag er han en tilfreds social- og sundhedsassistenti Ølgod Aktivitetscenter2”Første gang, jeg overvejede at skiftemit solide bankjob ud med noget merenærværende, var den middag, hvor enældre dame kom ind i banken. Hunhavde det ikke godt, havde svært ved atfå pengene til at slå til. Hun græd og fortaltemig, at nu ville hun tage hjem ogspise piller. For det hele nyttede alligevelikke noget.”Arne Højvang blev meget berørt af denældre dames situation. Og da hun vargået igen, stod han tilbage med en stortomhed. For hvad nu?”I lang tid holdt jeg øje med dødsannoncerne.Efter den episode voksede tankenom, at der skulle ske noget nyt i mitarbejdsliv,” fortæller han.”Da jeg faldt over uddannelsen til socialogsundhedsassistent, var jeg ikke i tvivl.Selvom der var nogen, der mente, at jegmåtte have fået en hjerneblødning,opsagde jeg mit job i banken og gik igang med at sende uopfordrede ansøgningertil forskellige plejehjem.”Glad for udfordringenUmiddelbart gav Arne Højvangs søgenikke resultat. Der kom først gang i drømmen,da han henvendte sig personligt, såkunne han pludselig vælge og vrage.”Om den proces, jeg har været igennem,vil jeg sige, at hvis ikke jeg havde væretså fast besluttet, var jeg løbet skrigendevæk,” siger han.”Jeg kom ind i en verden, som jeg ikketror, der er mange, der kender. Jeg oplevedefx at stå med en dement mand, hviskone var terminal syg af kræft, og jegtroede, hun skulle dø i armene på mig.Det krævede et godt tag i nakken på migselv at tage uddannelsen færdig i 1999.”Siden Arne Højvang blev færdiguddannet,har han prøvet lidt af hvert, men desidste fem år har han været ansat på etaktivitetscenter.”Jeg er glad for mit arbejde og de daglige,faglige udfordringer,” siger han.”Det tiltaler mig, at ikke to dage er ens.Jeg oplever, at jeg bliver brugt af minekolleger. Vi arbejder tværfagligt, og deter meget tilfredsstillende.”SynlighedArne Højvang oplever, at der er godbrug for hans mange erfaringer i det dagligearbejde.”Unge, der skal til at stå på egne ben,har måske ikke så let ved omsorgen ogplejen, hvor man skal tage vare på andremennesker, og hvor det er vigtigt, at maner en god hjælp med en portion livserfaring,”siger han og understreger, at det ermuligt at tiltrække både moden ogmandlig arbejdskraft til området.”Et arbejdsområde skal være synligt,hvis nogen skal interessere sig for det.Vihavde i længere tid søgt efter medarbejderetil et bosted for mennesker medsenhjerneskader, uden resultat. Såafholdt vi et åbenthusarrangement, somaffødte 30 ansøgninger,” fortæller han.Lyt til mændMange mænd tiltrækkes af psykiatrien,derfor er det vigtigt at formidle, at der ihjemmeplejen er rigtigt mange psykiatriskeudfordringer, mener Arne Højvang.”Der er jo mange mandeopgaver ogstore muligheder for at videreuddannesig,” siger han.Vil man gerne gøre flere mænd interesseredei omsorg og pleje, er det efterhans mening vigtigt at fjerne bureaukratiskebarrierer og sniksnak-forsinkelser.”Mænd efterspørger hurtige beslutningerog handlekraft i stedet for en masse snakog bureaukrati,” siger han.”Det er ikke tiltrækkende, at der skalsøges i mange led for at få et hjælpemiddel,man står og skal bruge her og nu.”Det mænd vil have:✓ Fuldtidsstillinger✓ Påskønnelse✓ Udfordringer✓ Faglighed✓ Videreuddannelse✓ Avancement✓ Hurtige beslutninger✓ Synlig ledelse✓ Klare udmeldinger✓ Mindre bureaukrati


Ove på rette hyldeOmsorgsvalg.Faglighed, fuldtidsjob og ordentlig løn ernogle af de faktorer, der skal til, hvis flere mænd skalarbejde med omsorg, mener Ove CalenderDet var et af de prik på skulderen, somrigtigt mange bankfolk oplevede i90´erne, der fik Ove Calender til at skiftefra bank til omsorg. Men var karriereskifteti starten ikke helt frivilligt, er eteventuelt savn af bankverdenen totaltforduftet. I det bosted for hjemløse ogtidligere misbrugere, hvor Ove Calenderer ansat, kan han trække på hele sit fagligeregister.Han tog først hjælperuddannelsen i 1996og derefter assistentuddannelsen. I sinafsluttende praktik på et beskyttet pensionatfor hjemløse og tidligere misbrugerestiftede Ove Calender bekendskabmed psykiatrien.”Jeg oplevede, at jeg fik lov til at arbejdemeget selvstændigt og bruge løs, ikkeblot af det jeg havde lært på uddannelsen,men også af mine erfaringer frabankverdenen,” siger han.“Blandt de mennesker, jeg mødte, varder rigtigt mange med en elendig økonomi.”Efter endt uddannelse var det stadig psykiatrien,der trak, og Ove Calender togførst natarbejde på et psykiatrisk hospitalog blev derefter ansat inden for retspsykiatrien.”Også her oplevede jeg, at jeg fuldtkunne bruge mine kompetencer,” sigerhan.”Men mennesker, der er indlagt her,ryger meget, og det kunne jeg ikke tåle,så jeg vendte tilbage til det bosted, hvor”Både kvinder og mænd har stærkesider, de kan bidrage med,” siger socialogsundhedsassistent Ove Calender.jeg havde været i praktik. Der er jeg idag, og det er meget udfordrende.”Mænd vil have fuldtidDer er vigtige livsfaktorer, man skal tagemed i betragtning, hvis man skal gøresig håb om at tiltrække både modne ogunge mennesker af begge køn til arbejdetmed omsorg og pleje, mener OveCalender.”Et voksent menneske har som regelbåde familie, hus og bil. Derfor nytterdet jo ikke noget at tilbyde ham en 24timers ansættelse,” siger han.”Selvfølgelig skal man også have enordentlig løn.”Også muligheden for at bruge sin faglighedog gerne i et tværfagligt samspil ervigtig, understreger han.“Hos os har vi samarbejde med mangeandre faggrupper, rengøringspersonale,pædagoger, fysioterapeuter, læger etc.Det er i dette samspil, vi oplever, at demennesker, vi skal hjælpe, udvikler sig.Det er fantastisk, når de får det bedre ogmåske får genskabt kontakt til familie ognetværk.”På Ove Calenders arbejdsplads er derlige mange mænd og kvinder, mens 80procent af brugerne er mænd.”Jeg håber, vi kan tiltrække flere mænd,fordi vores brugere har hårdt brug forrollemodeller,” siger han.Gianfranco D´esteEros Ramasotti kan smelte hjerter,Gianfranco D´estes fortolkning af hansmusik lader ham ikke noget efter. Denflotte vokal og guitaren er ekstragevinster, som han har taget med sigind i jobbet som social- og sundhedshjælperpå De Gamles Hjem i Nyborg.”Jeg er meget glad for mit arbejde somsocial- og sundhedshjælper på DeGamles Hjem i Nyborg. Og jeg kunneslet ikke tænke mig noget andet, bortsetfra musikken, som er mit andeterhverv. I mit job kobler jeg mine tohovedinteresser, når jeg spiller og syngerfor de gamle og de syge.Det er helt klart for mig, at der er stortbehov for begge køn i omsorgen for deældre. Og som kolleger har kvinder ogmænd også brug for hinanden. Mineneste anke er, at det kan være lidtensomt at være ene mand blandtmange kvinder. Det kunne være skøntmed flere mandlige kolleger, så mankan få sig en Alfa Romeo-snak.”3


Billeder til mændForestillinger. Ikke uartig, men stærkt kønsdiskriminerende. Der skal humor til, hvis man skal”sælge” ældreplejen til flere mændFlere af projektkommunerne har valgt atsætte nye billeder på omsorgen og plejen.De har brugt skæve vinkler, gamlebegreber på nye måder og en god gangprovokerende humor i deres appel tilmænd.De nye mandebilleder har til formål atbryde med fasttømrede fordomme oggøre op med myter om, at omsorg ogpleje ikke er et arbejde for “rigtige”mænd.I Silkeborg, hvor forsiden på mandekalenderenprydes af en tatoveret overarm,er det mænd, ansat i ældreplejen, dersammen med brugerne har udvalgtemner og motiver.”Vi har 1700 medarbejdere i ældreplejenog har produceret 6000 eksemplarer afkalenderen. Hver medarbejder har fået tilopgave at forære kalenderen til tomænd,” fortæller leder af ældreområdetJette Laumann.For også at få fat i de mænd, der ønskerat skifte karriere, er der ud fra kalenderbillederneproduceret postkort, som udleveresi jobcentret til potentielle karriereskiftere.”Vores kalender og postkort er kønsdiskriminerende.Og det er helt med vilje,”siger Jette Laumann.”Det er hovedsageligt mænd, vi manglerog meget gerne vil have fat i. Kvinderne,der allerede er ansat, savner dem, ogvores brugere, som har været med til atlave kalenderen, savner dem.”Til venstre: Kalenderblad fra Silkeborg.Til højre: Invitationer til åbenthus i Svendborg.Andelen af mændSosuhjælpere: ca. 3%Sosuassistenter: ca. 4%Pædagogmedhjælpere: ca. 12%Dagplejere: ca. 1%FOA nøgletal januar 2008.Stor spredning inden for omsorg og plejeI 2006 var der i fem af de gamle kommuner 11-12 procent mandlige social- ogsundhedshjælpere og social- og sundhedsassistenter. I 30 kommuner var andelen5-10 procent. I 176 kommuner var andelen 1-4 procent, mens 58 kommuner sletikke havde mandlige ansatte inden for disse faggrupper.Kilde: Nøgletal fra KL.4


Annoncekampagne fra Nyborg. Se også artikel på side 10.Ord til mændOrdmagi. Mænd tiltrækkes af andre begreber og ord end kvinder. Derfor skal dialogen foregå påmandesprog, hvis flere skal få lyst til at arbejde med børn og ældreOgså annoncekampagner fra Nyborg ogSvendborg tager maskuliniteten ved vingebenetmed skæve, humoristiske vinklerpå mænds plads indenfor omsorgsogdagplejeområdet.I begge kampagner deltager både brugereog mandlige medarbejdere. Sammensætter de nye billeder og ord på, hvadarbejdet indeholder.Mangfoldighed og variation er noget afdet, der skal til, hvis gamle stereotypebilleder skal nedbrydes.Annoncekampagnerne henvender sigbåde i Svendborg og Nyborg direkte tilde mænd, der lader sig stoppe af myterog fordomme. “Vi tør godt,” sigermændene i Svendborg. Og i Nyborg erbudskabet: “I dette job er der brug fordine kvalifikationer som mand.”De fleste af de projekter, der har modtagetstøtte fra Flere mænd i omsorgsfag,lægger vægten på dette opgør med traditionelleforestillinger om, at arbejde medbørn og ældre er forbeholdt kvinder.Initiativer på arbejdspladsenEn del af de 21 projekter, der har fået støtte fra Fleremænd i omsorgsfag, har bud på, hvad arbejdspladsenkan gøre for at fastholde mandlige medarbejdere.Blandt andet:✓ Flere mænd på samme afdeling✓ Mandlige kontaktpersoner/mentorer✓ Introduktion, målrettet mænd i kvindefag✓ Mandenetværk på tværs✓ Arrangementer, specifikt målrettet mændKilde: Oplæg ved projektleder Joanna Rønn.Debat om arbejdspladskulturErfaringerne fra de 21 projekter, der har fået støtte fraFlere mænd i omsorgsfag viser, at det er nyttigt atdiskutere køn og arbejdspladskultur fx:✓ Omgangstone og omgangsformer✓ Pauser✓ Mødekultur✓ Fordomme og myter om mænd i kvindefag✓ Beklædning og uniform✓ IndretningKilde: Oplæg ved projektleder Joanna Rønn.5


Bangura og Said er to af de fire mænd, der skal vise vej ind i omsorg og pleje for andre mænd med en anden etnisk baggrundend dansk.Bangura, Emmanuel, Said & AbdulRoskilde. 200 mænd med anden etnisk baggrund erpotentielle nye medarbejdere i hjemmeplejen. Fire mændskal være deres rollemodeller6100 mænd på kontanthjælp og andre100, der får understøttelse, udgør målgruppenfor projektet i Roskilde.Selvom 200 nye mandlige medarbejderei Roskildes hjemmepleje ikke umiddelbarter et realistisk mål, er tallene dogudtryk for, at der er et ubrugt potentiale igruppen af arbejdsledige mænd medanden etnisk baggrund.Det mandeprojekt, man har startet iRoskilde, er en del af et større kommunaltbrandingsprojekt. Et job, der gør enforskel, skal synliggøre de mangejobmuligheder, der er i kommunen.”Det er en stor opgave at motivere demænd, der ikke er i arbejde, til at tænkei nye baner. Og det er den udfordring, vinu vil tage op,” siger specialkonsulentKaren Thøgersen.I virkelighedenFortællingen om virkeligheden i hjemmeplejener et af de centrale midler til attiltrække mænd med anden etnisk baggrundtil uddannelse og job.”Der er brug for nye billeder og et bedreimage,” siger Karen Thøgersen.”Og vi oplever, at der allerede er storpolitisk interesse for projektet.”Til at fortælle de gode historier viderehar man valgt at samarbejde med fire afde mænd med anden etnisk baggrund,der allerede arbejder i hjemmeplejen. Defire rollemodeller repræsenterer fleremålgrupper blandt mænd. To har arabiskog to afrikansk baggrund, tre af dem eruddannede, mens en er ufaglært, ogaldersspredningen er stor.Planen er, at Bangura, Emmanuel, Saidog Abdul skal portrætteres i ord og billederog optræde i aviser, på postkort ogplakater.Grønthandlere og klubberDet er vigtigt at komme ind i de miljøer,hvor mænd med anden etnisk baggrundfærdes. Og materialerne skal være synligeblandt andet på jobcentret, biblioteker,hos grønthandlere og i etniske klubber.Det er også meningen, at de firemænd som rollemodeller skal deltage iforskellige rekrutteringsarrangementer.Etnisk netværkNår man igennem projektet har fået fat inogle af de mænd, der kan tænkes atvære interesserede, skal der etableres etnetværk. Netværket skal ikke kun væreforbeholdt mænd, men også være åbentfor kvinder med anden etnisk baggrund.”Kvinder og mænd med anden etniskbaggrund har mange fælles udfordringeri forhold til både kolleger og brugere,”siger Karen Thøgersen.“Derfor kan begge køn have glæde af etnetværk, hvor de kan mødes, snakke ogvende deres særlige erfaringer og problemer.”“Vi har ikke så mange erfaringer med,hvordan man tiltrækker mænd medanden etnisk baggrund til et arbejde ihjemmeplejen. Men vi tror på, at der eren del, der gennem rollemodellerne kanfå lyst til dette arbejde,” siger specialkonsulenti Roskilde kommune KarenThøgersen.


Vild med mændVarde. Mandlige værdier er en mangelvare i omsorgs- og plejesektoren. De er nødvendigefor både brugere, kolleger og arbejdspladsen1500 kvinder og 70 mænd. Sådan serkønsfordelingen ud i Vardes 17 virksomhederinden for ældreplejen.“Den ubalance er ikke ønskelig. Og dermå være muligheder for at få flere mændtil at interessere sig for en uddannelse oget job indenfor omsorg og pleje,” sigeruddannelseskoordinator Mette Lykke.I november sidste år afholdt ældreplejenderfor en konference med repræsentationaf medarbejdere fra kommunens virksomheder,social- og sundhedsskoler ogældre-, handicap- og integrationsrådet.Målet var at starte diskussioner ogrefleksioner om, hvordan man kan tiltrækkeog fastholde flere mænd indenfor ældreområdet.”Dette projekt er både et udtryk for, at vigenerelt mangler hænder, og at der er etreelt behov for at få flere mænd til deopgaver, der skal løses,” siger MetteLykke.”De medarbejdere, der varetager praktiskhjælp og pleje, skal gerne afspejle sammensætningeni vores samfund, hvormænd jo også har og får behov forhjælp. Vi tror på, at de mandlige værdierer nødvendige at få ind i omsorgssektoren– i forhold til såvel borgerne somkolleger og arbejdspladsen.”IdekatalogPå konferencen i Varde fortalte nogle afmændene, der arbejder i ældresektorenom deres arbejde. Der blev også opførtsketches om mænd i kvindefag.”De var sjove og gode at blive klog af,”siger Hanne Klinge, der har været eksternkonsulent på projektet.“En af de helt store åbenbaringer på konferencenvar, at det drejer sig om attænke mænd ind som en naturlig del afomsorgen og plejen. De ideer og denviden, der kom frem på konferencen, erbagefter blevet samlet i idekataloget Vildmed mænd.”Vil kvinder mænd?Et centralt spørgsmål er, hvordan mændbliver modtaget af deres kvindelige kolleger,der er i absolut flertal inden foromsorg og pleje.”Det er ikke så enkelt endda at kommesom mand på en kvindearbejdsplads,”siger Mette Lykke.“Kvinder kan måske komme til at formede mandlige kolleger i deres ”eget billede”.Men det er jo de mandlige kvaliteter,vi mangler. Og vi vil gerne have, atmænd bidrager med de menneskeligeegenskaber, de har.”Dagbog fra virkelighedenHistorier fra virkeligheden, som denreelt ser ud, er et af elementerne i projektetfra Varde. Der bliver skrevet dagbøgeraf medarbejdere i ældreplejen,psykiatrien etc., som vil være tilgængeligei forbindelse med et åbenthusarrangementpå social- og sundhedsskolen.Sammen med dagbøgerne udleveres telefonnumrepå nogle af dagbogsskribenterne.De kan svare på de spørgsmål, ungemænd, der overvejer en social- og sundhedsuddannelse,tumler med.”Det er vigtigt at få beskrevet, hvordanhverdagen ser ud for en social- og sundhedsmedarbejder.Fordommene florerer,og dagbøgerne skal nuancere og fortælleom magfoldigheden, hvor fx bleskift kunudgør en meget lille del,” siger HanneKlinge.”Vi er klar over, at man ikke lige venderen supertanker på en dag. Til gengæld ervi helt indstillet på at tage os den tid, dettager.””Mænd vil behandles som mennesker! Viskal tænke mennesker – ikke ”bare”mænd!” sige uddannelseskoordinator iVarde, Mette Lykke.StyregruppeEn af grundene til succes i Varde erforankringen af projektet i en styregruppe.Gruppen består af:✓ Den ansvarlige for projektet✓ Kontaktpersonen✓ En virksomhedsleder✓ En FOA-repræsentant✓ En repræsentant fra SOSU-skolen,✓ En medarbejderrepræsentant frahandicap-, psykiatri- og ældreområdet.Heraf er mindst én er af hankønIalt er der tre mænd i styregruppen7


Århus. Der skal fokus påmangfoldigheden. Ogmange strenge skal i spil,hvis mænd skal hæve sigfra de små 5 procent, de idag udgør af de 7000ansatte i Århus Omsorg ogSundhedEn målrettet indsats betød, at andelen afmandlige medarbejdere med en andenetnisk baggrund end dansk steg 2,2 procentfra 2006 til 2007.“Stigningen svarer til 130 fultidsstillingerindenfor pleje- og omsorg,” sigerudviklingschef i Århus kommune, VibekeSjøgren.Fokus på mangfoldighedenI det aldrende samfund, vi lever i, er detcentrale dilemma, at flere og flere fårbrug for hjælp, mens der bliver stadigtfærre, der kan yde den.I Århus, hvor kun knapt 5 procent af de ialt 7000 ansatte indenfor sundhed ogomsorg er mænd, er man meget bevidstom dilemmaet. Og en af løsningerne eren særlig indsats for at tiltrække bådeflere mænd og flere danskere med andenetnisk baggrund.Måltal”I 2007 besluttede vi, at andelen affastansatte med anden etnisk baggrundend dansk skulle udgøre 8,9 procentog dermed afspejle befolkningsandelen iden erhvervsaktive alder,” fortællerudviklingschef i Århus kommune, VibekeSjøgren.”Og vi er stolte af, at andelen fra 2006til 2007 er steget fra 5,9 til 8,1. Det er enstigning på ca. 130 faste stillinger indenfor pleje- og omsorgsfagene. Men vi harogså arbejdet hårdt på det, og man måacceptere, at det er en udvikling, dertager tid og kræver tålmodighed. Og detsamme gælder, når vi skal tiltrække fleremænd.”Bred indsatsI Århus er man gået ad mange forskelligeveje for at rekruttere nye grupper afmedarbejdere. Forandring kræver ifølgeVibeke Sjøgren, at mange strenge kommeri spil.”Etablering af uddannelsesstillinger,hvor vi blandt andet kan tilbyde voksenelevlønunder uddannelse, har vist sig atværet interessant både for mænd og personermed anden etnisk baggrund,” fortællerhun.”Vi har arbejdet med mangfoldighed ogmed formidling af de gode historier fravirkeligheden.De makkerskaber, vi startede for 5-6 årsiden, har også haft en positiv indflydelsepå rekrutteringen. I makkerskabernefår ikke-uddannede sparring og støtte frauddannede kolleger.Desuden har vi ansat to sproglærere,som underviser medarbejdere med andenetnisk baggrund end dansk og andre danskereindividuelt på arbejdspladsen.8


Her sættes der fokus både på almindeligdanskundervisning og fagsprog.Vi har også et ønske om at få flere lederemed anden etnisk baggrund end danskog har gennemført et førlederkursus specieltfor denne gruppe.”Fokus på mænds behovDer er mange grunde til, at mænd fravælgeret arbejde inden for omsorg ogpleje. Og selvom det gør ondt at fokuserepå den negative indfaldsvinkel, somfx handler om jobbets lavstatus, dendårlige løn, de utilfredse borgere og dedårlige arbejdsvilkår, er det ifølgeVibeke Sjøgren et nødvendigt onde.”Der ligger en gevaldig opgave i atvende det billede og få formidlet denstore tilfredshed, som mange jo ogsåoplever,” siger hun.”Vi skal både kende de negative vinklerog blive bedre til at fokusere på de elementer,mænd efterspørger som fællesskab,anerkendelse, den meningsfuldeopgave, image og synlighed.”RollemodellerEn af vejene til mændene er omsorgserfarnemænd, rollemodeller, der kan formidlede gode oplevelser om arbejdet tilfx eleverne i 9.-10. klasse.”Vi har blandt andet lavet en annoncekampagnemed Morten som hovedpersonog med hans telefonnummer, somman kunne kontakte ham på – og høremere om arbejdet,” fortæller VibekeSjøgren.”Målet for hele indsatsen er mangfoldighedog meningsfuldhed for såvel mændsom kvinder.”Social og Sundhed i Århus✓ 94,5 % af plejepersonalet er kvinder✓ Hver tredje kvindelige ansatte er over 50 år✓ 200 mænd ansat (5,5%)✓ De fleste mænd er i alderen 25 til 29 år✓ 8,1 % af plejepersonalet er af anden etniskoprindelse end danskGrunde til at mænd skal søge omsorgsjob✓ Meningsfulde opgaver✓ Gode aktiviteter og ordninger for medarbejderne✓ Mulighed for fleksibilitet i arbejdstidstilrettelæggelsen✓ Høj grad af medarbejderindflydelse✓ Mangfoldighed i arbejdsstyrken✓ Teamorganisering og selvledelse✓ Gode og synlige karrieremuligheder✓ Fokus på arbejdsglæde og trivsel✓ Ledere og medarbejdere, der værdsætter mangfoldighedBarrierer for flere mænd i omsorgsjob✓ Lavstatusjob✓ Dårlig løn✓ Det er kvindearbejde✓ Borgerne er utilfredse✓ Dårlige arbejdsvilkår✓ Ingen karrieremuligheder✓ Ensidigt, gentaget arbejde✓ Hårdt arbejde✓ Negativ presseomtale9


vi finder nye kolleger til Franco ogPreben, så er alle derfor også parate tilat tage godt imod dem.”Trivsel og netværkEn ting er at tiltrække flere mænd tilomsorgsjob, noget andet er at få demtil at trives på arbejdspladsen.”Erfaringer viser, at hvis en gruppeudgør under en tredjedel af medarbejderne,bliver den let usynlig,” sigerVibeke Ejlertsen.”Så vi har lovet de nuværende mandligemedarbejdere, at de skal have fleremandlige kolleger, de kan tale med.Desuden skal der afsættes tid til atdanne netværk. Den umiddelbarerespons på initiativet har været megetpositiv. Nu håber vi på mange ansøgerevel vidende, at det er en langsommeligproces. Men vi har is i maven.”Kom an mand”Vi forsøger at pirre mænds nysgerrighedmed nye ord og begreber,”siger Vibeke Ejlertsen.”Selvom vi gerne vil have fat i både kvinder og mænd, har vi valgt at bruge virkemidler,der præcist appellerer til unge mænd, og indtil videre ser det ud til at være en succes,siger Mai-Britt Hagbarth.Gulborgsund. Lys, lyd, it og teknik. Hvis flere unge mænd skalvælge uddannelse eller arbejde inden for omsorg og pleje, skalderes interesse fanges med begreber, de tænder på“Vi er børneudviklere, der spiller envigtig rolle i børns start på livet,”siger dagplejer fra Nyborg KirstenPedersen.“Derfor er det vigtigt, at der kommerflere mandlige dagplejere. Personligtglæder jeg mig også til at få fleremandlige kolleger, fordi mandligtmodspil er godt.”I Guldborgsund mangler man som alleandre steder i landet arbejdskraft til atvaretage omsorg og pleje. Og kommunenvil hjertens gerne have mere arbejdskraftaf begge køn. For overhovedet at nåmændene har man valgt at benytte sig aflys, lyd, it og teknik - virkemidler, somunge mænd tænder på.Og det ser ud til, at det er lykkedes atfortælle gode historier fra jobområdet ogvække mænds nysgerrighed.På Kulturnatten blev der vist film påstorskærm, rollatorer blev peppet op, oginteressen blandt deltagerne var stor. Dervar også mulighed for at deltage i enkonkurrence og vinde en ungdomsuddannelse,og mange benyttede sig af åbenthusarrangementetpå social- og sundhedsskolen.Stor nysgerrighed”Vi fik 196 henvendelser i forbindelsemed Kulturnatten på Torvet i NykøbingFalster, og de 54 kom fra mænd,” sigerMai-Britt Hagbarth, der er leder afuddannelses- og udviklingsenheden indenfor ældreområdet i Guldborgsund.”Kendskabet til omsorg og pleje som enmulig beskæftigelse er blevet udbredt tilbegge køn og alle aldersgrupper. Det ermeget positivt. Men det endelige resultatkan vi jo først vurdere, når der har væretoptagelse til social- og sundhedsskolernei marts. Til den tid vil vi desuden giveprojektet en ny spand kul for at se, om vikan få endnu flere gjort interesserede.”Film og biografreklameRollemodeller i form af levende mennesker,der giver deres erfaringer videre, ervigtige, hvis man skal have fat i de unge.I forbindelse med projektet har man iGuldborgsund produceret en film. Herfortæller unge mænd om deres joberfaringerinden for de områder, der opfattessom traditionelle kvindefag. Filmen blevvist på Kulturnatten. Men meningen er, atden også skal bruges i folkeskolen, påuddannelsesmesser og i en kortere versionogså være at finde på kommunenshjemmeside.”Vi har desuden overvejet at bringe enreklame i den lokale biograf,” siger Mai-Britt Hagbarth.“Og det er en ide, vi gerne vil give videre,for det er ikke nær så dyrt, som manmåske forestiller sig, og det er en mulighedfor at nå ud til rigtigt mange ungemennesker.”11


Aalborg. Den allerbedste vejtil at skabe interesse for etarbejde inden for omsorg ogpleje er den gode historievia mund til mund metodenHistorier for mændLøn og faglighed er afgørende for, ommænd vil arbejde inden for omsorg ogpleje, mener konsulent på ældreområdeti Aalborg Kirsten Marcussen ogkonsulent Anders Lystrøm.”I Aalborg er der 4500 ansatte i ældreplejenog i alt 7000 medarbejdere indenfor omsorg og pleje. Hvis vi kan brugedette netværk til at brande arbejdspladsen,vil det være mere værd end nok såmange annoncer,” siger konsulent påældreområdet Kirsten Marcussen.Som mange andre kommuner stårAalborg over for en stor udfordring medat skaffe tilstrækkelig arbejdskraft tilældreområdet. Projektet har derfor koncentreretsig om markedsføring, uddannelseaf ambassadører og materialer, derkan bruges til at highlighte arbejdsområdeti forhold til mænd.”Vi skal blive bedre til at annoncere, ogvi arbejder på at skabe en jobbank,”siger konsulent Anders Lystrøm.”Vi arbejder med markedsføring påmange planer i forhold til flere grupper.For eksempel vil vi gerne have fat i karriereskifterneog de unge i 9. og 10. klasse,som skal vælge erhverv.”Løn og faglighedFor at finde ud af, hvordan man bedsttiltrækker mænd, har man spurgt demænd, der allerede er ansat i ældresektoreni Aalborg.”De understreger, at lønnen og respektenfor fagligheden er afgørende for lystentil at arbejde inden for dette område,”siger Kirsten Marcussen.Mændene oplever også, at snak og sladderkan være en alvorlig barriere.”En af de mænd, vi talte med, oplevede,at han som ene mand ingen gennemslagskrafthavde, men da han fik en mandligkollega, blev det nemmere at manifesteresig,” fortæller Kirsten Marcussen.Stop moderrollenSkal man fastholde de mænd, der vælgerat blive ansat inden for ældreplejen, erdet vigtigt, at arbejdspladskulturen erforberedt på mandlige medarbejdere ogderes behov.”Og det er ikke kun kollegerne, menogså brugerne, der skal tages i ed, hvismænd skal føle sig godt tilpas i jobbet,”siger Kirsten Marcussen.Det er hendes oplevelse, at kvinder erglade for at få et supplement til den renekvindekultur. De synes, det giver et godtsamspil kollegerne imellem i dagligdagen.”De mænd, vi har talt med, understregertil gengæld, at det er vigtigt for dem, atkvinderne ikke bare er moderlige ogomsorgsfulde, men også er bevidste omog sætter pris på den faglighed, de bidragermed.”Modet manglerI forbindelse med lukning af storearbejdspladser i Aalborg - blandt andetslagteriet - har man i ældreplejen forsøgtat inspirere de fyrede medarbejdere til atsøge over i omsorgssektoren.”En af dem gav udtryk for, at teoridelenaf uddannelsen skræmte ham. Derfor erdet vigtigt med rollemodeller, der kanafmystificere, hvad uddannelsen kræver.Og vi skal have mænd med ud, når detgode budskab skal sælges,” siger KirstenMarcussen.12Klap, tramp og snakInd imellem alle konferencens ord blevder mulighed for lidt bevægelse. Herleder dagplejer Kirsten Pedersen fraNyborg en øvelse, som illustrerer, hvorvanskeligt, det kan være for begge køn atkoordinere tale og bevægelse.Samarbejdspartnere✓ Kommuner✓ Arbejdspladser✓ Uddannelsessteder✓ Jobcentre✓ UU-vejledere✓ Fagforeninger


Sejt at arbejde med børnKolding. Det er positivemaskuline billeder, der skalvende traditioner på hovedet.Det er realistiske hverdagsbilleder,der skal sælge detpædagogiske område til deunge mænd, der er på vej udpå arbejdsmarkedetFoto: m2mpowerKun godt 12-15 procent af det pædagogiskepersonale er mænd. Skal den andeløges, kræver det en ændring af fagetsimage. Unge mænd, der skal vælge jobinden for et område, der traditionelt erforbeholdt kvinder, skal præsenteres forbilleder, der er attraktive for mænd.Billeder af en jobhverdag, de har lyst tilog kan identificere sig med.RollemodellerMænd2r, som udtales “mentor”, fokusererpå at uddanne mandlige praktikvejledere.Målet er, at de som rollemodellerskal profilere pædagogfaget samt støtteog fastholde de mandlige studerende.Håbet er også, at resultaterne vil bredesig som ringe i vandet og fremover væremed til at tiltrække flere unge mænd tilpædagogfaget.Uddannelsen indebærer ialt 48 lektioner.Heraf er de 18 helliget temaerne ”køn”og ”mentorordning”, mens de resterende30 beskæftiger sig med selve praktikvejlederfunktionen.“Det handler om at styrke bevidsthedenom kønnets betydning og om mændsplads og position i faget,” siger seminarielektorDorthe Christiane Iversen.MentorkorpsEfter endt kursus bliver der dannet etnetværk mellem deltagerne. Netværkethar til formål at fastholde de uddannedemænd og på sigt rekruttere dem til etmentorkops for mandlige pædagogstuderende.”Vi har i projektet lagt vægt på at skabedialog mellem de mænd, der er underuddannelse og de mænd, der arbejderinden for den pædagogiske sektor, ”siger Dorthe Christiane Iversen.“Og så håber vi også, at netværket fremoverkan bruges til rekruttering af fleremænd til de pædagogiske job.”Kultur for begge kønDe studerende, man i forbindelse medprojektet har været i kontakt med, hargivet udtryk for, at de gerne vil haveuddannede rollemodeller.“De uddannede mænd synes selv, de harviden og ressourcer, som de gerne vilbidrage med. Der er blot ingen, der harspurgt dem før,” siger Dorthe ChristianeIversen.“Vi prøver også at få kvinder med i netværksgrupperne.Mænd skal tale medhinanden om køn, men de skal også idialog med kvinder. Målet er, at de sammenkan skabe en arbejdspladskultur, derer attraktiv for og gearet til begge køn.”“Der findes ikke mange billeder af mænd i hverdagsagtige situationer. Google erstøvsuget for billeder af mænd i arbejdssituationer med børn. Der er brug for atsætte billeder på, hvad det vil sige at arbejde som mand i en institution,” sigerDorthe Christiane Iversen.Stor spredningen inden for det pædagogiske områdeI 2006 var der i fem af de gamle kommuner ansat helt op til 30-43 procent mandligepædagoger og pædagogmedhjælpere.I de fem kommuner, der lå nederst på mandehitlisten, lå andelen af mænd mellem0 og 5 procent.Kilde: Nøgletal fra KL.”Det er jo ikke fordi mænd er bedreend kvinder – men de gør tingeneanderledes.”Kilde: Oplæg ved seminarielektorDorthe Christiane Iversen.13


Konsulenten. Nogle mænd bryder med omgivelsernes fordommeog er glade for at arbejde med syge, ældre og børn.Det er deres argumenter, der skal tiltrække flere mænd til traditionellekvindefag”Normalitet er en social konstruktion.Og hvis vi opnår bedre kønsligestilling,vil både mænd og kvinder få det sjoverepå jobbet,” siger konsulent Karsten Juul-Olsen.Magneter og filtreMænd er ikke ganske fraværende i desåkaldte kvindefag. Nogle har bevidstvalgt at arbejde med børn og ældre og erglade for deres valg.Spørger man disse mænd, hvad det er, definder attraktivt ved deres arbejde, errækken af jobmagneter faktisk lang. “Deser jobbet som en mulighed for at gøreen forskel, og så peger de blandt andetpå gode jobmuligheder, muligheder forat udvikle jobbet og for videreuddannelse,”siger Karsten Juul-Olsen fra KonsulenthusetCubion.Omvendt er der også en lang række afbarrierer, der afholder mænd fra at søgeind i omsorgsfag.”Det er blandt andet angsten for, hvadomgivelserne vil sige og tænke, der stoppernogle mænd i at søge job og uddannelseinden for børne- og ældreområdet,”siger Karsten Juul-Olsen.Blandt de barrierer, mændene også nævner,er jobbenes dårlige omdømme, risikoenfor pædofilimistanke, den lave lønog status, den massive kvindedominansog de få mandlige rollemodeller.Det mænd tænder påHvis man gerne vil have flere mænd tilat arbejde inden for børne- og ældreområdet,vil en effektiv metode være at tageudgangspunkt i de elementer, der tiltalerog tiltrækker mænd, mener Karsten Juul-Olsen.”Hvis vi udelukkende fokuserer på forhindringerne,vil det jo være en indsatsop ad bakke,” siger han.”Det er mere hensigtsmæssigt i stedet atfokusere på, hvad det er, der rent faktiskhar tiltrukket de mænd, der alleredearbejder inden for området.”Debat om mændPå inspirationskonferencen Flere mænd iomsorgsfag testede Karsten Juul-Olsenogså deltagernes holdning til mænd ogomsorg.I parlamentspillet stemmer man medfødderne. Denne form for demokratiskdebat indebærer, at spillets leder stiller etspørgsmål, som deltagerne herefter tagerstilling til ved at dele sig i to grupper:For eller imod.Spillet afslørede blandt andet, at der erbehov for debatter om mænds roller ogderes plads i omsorgsfagene.Metoderne til at skabe ligestilling mellemmænd og kvinder er lige så kontroversielle,når det er mænd, der skal ligestillesmed kvinder, som når problemstillingener omvendt. Spørgsmål om positivsærbehandling og kvoter kan stadigdele en ellers homogen flok i to.Det er de mænd, der har valgt job inden for omsorg og pleje, der ved, hvad der skaltil for at tiltrække andre mænd til faget. Derfor er det deres bevæggrunde, man skalstudere, understreger konsulent Karsten Juul-Olsen. Foto m2mpower.14”Jeg vil ud og gøre en forskel ”Kilde: Oplæg ved konsulent KarstenJuul-Olsen.”Det er jo hamrende spændende atarbejde med pædagogik”Kilde: Oplæg ved konsulent KarstenJuul-Olsen.”Fedt at jeg skal på arbejde”Kilde: Oplæg ved konsulent KarstenJuul-Olsen.


Er mænd bedre til omsorg? Er det i orden at bruge positiv særbehandling for at fremme ligestilling? Karsten Juul-Olsens parlamentspil,hvor konferencens deltagere skulle stemme med fødderne, satte fokus på ligestilling og fordomme om ligestilling.Mænd om:Forskelle mellem mænd og kvinder”Vi mænd snakker om andre ting. Kvinder er måske mereomsorgsfulde, de taler mere, mens vi går lidt mere direkte efter atgøre noget; vi er handlingsorienterede.””Vi græder ikke så meget med borgerne – men får ressourcernefrem i borgerne.””Vi er mere fokuserede på opgaven – og på problemer og deresløsning.””Kvinder er jo også stærke, men de vil ligesom ofte nå lidt formeget.””Mænd er ofte bedre til at give lidt ekstra hjælp – måske fordi viikke stresser over alle de andre ting, vi lige skal nå.””Borgerne er ofte mere trygge ved en mandlig hjælper – de følersig sikrere under forflytninger, fordi vi har den nødvendige styrketil sikre løft, og det skaber ro og tryghed hos borgerne.””Vi skaber også tilfredshed, fordi vi ofte viser dem, at de godtkan noget selv.De siger ofte: ” Jeg kan ikke noget”, men jeg siger: ”Prøv dog –du kan jo godt.”Kilde: Oplæg ved konsulent Karsten Juul-Olsen.RekrutteringsmetoderDe 21 projekter, der har fået støtte via Flere mænd iomsorgsfagene repræsenterer en bred vifte af ideer til,hvordan man kan rekruttere mænd:✓ bevidst strategi✓ konkrete mål✓ begge køn i ansættelsesudvalg✓ optimering af rekrutteringsindsatsen✓ intern koordinering og opfølgning✓ uddannelse af rollemodeller✓ målrettet rekrutteringskampagne i forhold til fx:- unge, mænd med anden etniske baggrund ogkarriereskiftere✓ målrettet materiale til mænd fx:- annoncer, jobbeskrivelser, brochurer, flyers ellerpostkort, plakater, kalendere✓ målrettet medieindsats fx:- radiospot, video og film, tv-klip, biografreklame,website, PRindsats, event✓ målrettede arrangementer fx:- åbenthusarrangementer, konferencer ogtemadage, temadag for ledere om rekrutteringaf mænd, fokusgruppeinterviews.Kilde: Oplæg ved projektleder Joanna Rønn.Indvandrermænd søger ind i kvindefagHver tredje uddannelsessøgende mandmed invandrerbaggrund søger ind påkvindedominerede uddannelser. Detviser tal, som analysefirmaet LG Insighthar udregnet for MetroXpress.I indvandrerkredse er der en andenopfattelse af kvindefag, end den vi traditionelthar her i landet. I mellemøstligesamfund er en sygeplejerske eller enfrisør for eksempel ikke en kvinde.Her hersker også en større respektomkring mennesker, der tager sig afsyge, og indvandrere vælger kvindefageneaf lyst.Kilde: DR Nyheder/Penge 7. feb. 2008.15


19 kommuner på mandejagtNedenstående 19 kommuner har modtaget projektstøtte fra Flere mænd i omsorgsfag til 21 projekter.Yderligere informationer om og materiale fra projekterne kan hentes på:www.personaleweb.dkRigtige mænd arbejder med børnValby Børne- og UngdomsforvaltningSadedin Jepsengc81@buf.kk.dk2812 6260Flere mænd til Gentofte kommuneGentofte kommuneMaria Lützenmalu@gentofte.dk3998 3017Rekruttering af mænd med andenetnisk baggrund til hjemmeplejenRoskildeKaren ThøgersenKarenlt@roskilde.dk4631 3297/4631 5244Mænd i uddannelse inden forspecialet senhjerneskadeog psykiatriSorøKirsten HolstKiho@soroe.dk5827 1549/ 4054 6659Kom an, mandGuldborgsund – ældreområdetMai-Britt Hagbarthmhlun@guldborgsund.dk5473 2191/2426 4224Hvad er det du kan – som mandGuldborgsund – pædagogisk områdeBill Lehmannbleh@guldborgsund.dk5473 1502Flere mænd i dagplejen- Skaf Preben en kollegaNyborgVibeke Ejlertsenvej@nyborg.dk6530 2271Flere mænd i plejesektorenSvendborgAnnette Søbyannette.soeby@svendborg.dk6223 4242/2488 6855Herregod omsorg- erfagruppe for mændNordfynElin Dalsgaardeda@nordfynskommune6482 87511 mand frem for 100 kvinderMand dig op – og bli´dagplejerVejleSusan Poulsensusanpoulsen@mail.comKlar Mand- mænd som rollemodeller i praktikvejledningog faglig formidlingFredericiaJørgen Dammnjd@sosufh.dk7620 3342/2945 9633Mænd2rMentorordning for mændKoldingSuzan W. Andersensuwa@kolding.dk7979 2806Flere mænd – sådan!Varde - pædagogisk områdeSusanne Stentoft Hermansensush@varde.dk7994 7933Flere mænd til sundhedssektorenVarde – ældreområdetMette Lykkemely@varde.dk7994 6839Mænd med talent for menneskerSønderborgSteen Jørgensensajo@sonderborg.dk7340 7682Flere mændSilkeborgInge BankInge.Bank1@Silkeborg.dk8970 1851Mænd ska´da være sosu!- flere mænd til sundhed og omsorgÅrhusSteen Lee Mortensenst@mag3.aarhus.dk5157 6881HerreforumSyddjursSusanne Pallesen Larsensupa@syddjurs.dk5134 3682Er du mand for det?RandersCharlotte Boyechbo002@foa.dk4697 1877/2016 3208Nu går mandejagten indAalborgAnders Lystrømaly-aeh@aalborg.dk9931 5414Sosu-mænd er supermændThistedJan Bendix Jensenjabj@thisted.dk9917 1922

More magazines by this user
Similar magazines