Indhold - Danmarks Naturfredningsforening

dn.dk
  • No tags were found...

Indhold - Danmarks Naturfredningsforening

sKoV klimaog menneskerRydningen af verdens skoveer en af de væsentligste årsagertil de globale klimaforandringer,som vi oplevernu.Verdens skove er et kæmpe depot for kulstofbundet i træer, planter, dyr og jordbund.På globalt plan bliver 12-20 % af desåkaldte drivhusgasser, som forårsagerklimaforandringerne, udledt som følgeaf skovrydning. Dette skyldes, at skovrydningprimært foregår ved afbrænding,hvorved gigantiske mængder af CO2 udledesi atmosfæren (se figuren).Når skoven ryddes, er det ofte for atgive plads til landbrug, som udleder yderligeredrivhusgasser. Kvæg udleder storemængder af metangas og gødning af jordenøger udledningen af drivhusgasserendnu mere. Skoven ryddes dog også i højgrad for at mennesker kan få fat i tømmer,LANDBRUGSKOVAFFALD OGSPILDEVANDolie, gas og andre mineraler. Sidst menikke mindst kan skove forsvinde som direktefølge af ændringer i klimaet.Skovrydningen har store konsekvenserfor de mennesker, som lever af skoven.I særdeleshed oprindelige folk, hvislivsgrundlag og kultur udryddes med skovenog talrige arter af planter og dyr. Meni kraft af de globale klimaforandringerpåvirker skovrydningens omfang efterhåndenalle mennesker om end i forskelliggrad.Mens nogle glæder sig over at kunnespare på varmeregningen og dyrke vin ogananas, hvor man før ikke kunne, er andrebekymrede for at deres land bliver opslugtaf havstigninger forårsaget af de enormemængder smeltende is på Grønland ogAntarktis. Andre igen er bekymredeover den øgede risiko for tørkeog orkaner.I orkanens øje sidderverdens ledere og forhandlervia FN om muligetiltag, som kanbegrænse klimaforandringerne.Og der er langt fra enighed om,hvad og hvor meget der bør gøres. Menpolitikerne er ikke ene om at kunne gørenoget. Civile organisationer, virksomheder,forbrugere og vælgere kan også gøreen forskel, når klimaforandringerne skalforhindres og eksempelvis verdens skoveskal bevares.Den gode nyhed er, at der er meget,alle kan gøre for at bevare verdens skove,...verdens skove ryddes med hastighed svarende til en 100meter bred mejetærsker, der kører med 130 km/t døgnet rundtENERGI-PRODUKTION0G INDUSTRIsamt megen viden om, hvordan det kangøres. Den dårlige nyhed er, at det hastermed en effektiv indsats, da verdens skoveryddes med hastighed svarende til en 100meter bred mejetærsker, der kører med130 km/t døgnet rundt.Det er med andre ord uundgåeligt atforholde sig aktivt til den aktuelle rydningaf verdens skove, hvis man vil forhindreglobale klimaforandringer.Formålet med denne bog er såledesat bidrage til forklaring og diskussion afde centrale natur- og samfundsfaglige årsagertil problemet – og ikke mindst virkningeraf samme. DBYGGERI(KONSTRUKTIONOG OPVARMNING)TRANSPORTFigur: Udledninger af drivhusgasser fordelt på sektorer. ”Skov” omfatter CO2-udledningerfra skovrydning og skovbrug samt dræning og afbrænding af tørvemoser. Tilpasset fra”IPCC Fourth Assessment Report”, Working Group III, Figure TS-2b, www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg3/en/tssts-1.html2 skov klima og menneskerMontage: Søren Kirkemann


1A skOvE Og klimafOrandring NAturgeogrAfi / historieMennesketsudledninger afdrivhusgasseri skoven- Et historisk perspektivaf karstEn thOmsEnbiolog og geografDet er almindeligt blandt fagfolk at omtalevor tid som den antropogene tidsalder,dvs. den tidsalder, hvor menneskethar haft betydelig indflydelse på klodensmiljø. Det er en udbredt forestilling, at deter et nyt fænomen, at mennesket har haften indflydelse på miljø og klima. Typiskhar man sagt, at den antropogene tidsalderstarter med industrialiseringensfremkomst for ca. 200 år siden.Mange opfatter modsvarende fortidensom en slags uskyldstid, en guldalder,hvor mennesker levede harmonisk medsine naturgivne omgivelser. Men forskerefinder nu tegn på, at mennesket nok harpåvirket natur og sågar klima allerede istenalderen.I det følgende gennemgås nogle af denaturforhold, som mennesket kan havepåvirket allerede for tusinder af år siden,og hvis ændring kan have indvirket atmosfærenssammensætning og klimaet.skOvbrandEKæmpe skovbrande frigiver store mængderCO2, som kan bidrage til atmosfærensdrivhuseffekt. Samtidigudsendes sod og røgpartikler,som kan reflekteresollys og dervedskabe perioder med afkølingaf klimaet lokalt.Skovbrande hærger i dagmed stigende voldsomhedpå grund af tørkei forbindelse med stigendetemperaturer, men brandenes forhistorieer lang.Jægerfolk ankom til det mennesketommeAustralien for ca. 45.000 år siden,og inden for få tusind år forsvandt allestore dyrearter på nær de hurtigste og denatlevende. Siden har skovbrande væreten almindelig del af kontinentets økologi,skrev forskeren C. N. Johnson i 2005 i detansete tidsskrift ”Science”.Tilsvarende kom jægere til de dengangmennesketomme kontinenter Nord- ogSydamerika for 14-15.000 år siden, og ogsåher forsvandt store pattedyr i hobetal, såsommastodont-elefanter, mammutter,kæmpedovendyr, kæmpebæltedyr, hesteog kameler. I de jordlag, der er dannetgennem tiden, kan man se, at der dukkermasser af trækul op i kølvandet på de storeplanteæderes forsvinden, og også her kandet tolkes som starten på de voldsommeskovbrande, der siden har været tilbagevendendei store dele af Nordamerikasskove.Når megafauna, dvs. tonstunge planteædendedyr, forsvinder, kan det betydeophobning af dødt plantemateriale, somikke længere bliver ædt, og dermed størrerisiko for naturbrande opstået ved lyn.Menneskets indflydelse på størrelsen afCO2-udslip fra skove kan således være enfølge af fortidsmenneskers ændring affaunaen, skrev C. N. Johnson, i yderligereen artikel i ”Science” i 2009.I Europa viser knoglefund, at uddøenaf megafauna her er sket meget mere gradvistog mindre komplet end i Amerika over35-40.000 år. Her er der ikke fundet sammedramatiske ændring i forekomst afskovbrande som i Australien og Nordamerika.Udslip af CO2 fra skOvrydningHvor voldsomme skovbrande end kanforekomme, har direkte rydning af skovei fortiden formentlig givet en betydeligtstørre påvirkning af klimaet. Rydning forekomnok i jægerstenalderen, hvor manFoto: Nepentheskunne tiltrække vildtet ved at skabe lysninger.Men mennesket begyndte at gøreindhug i skovene i et helt andet omfang,da man gik over til at holde husdyr og dyrkeafgrøder.De første agerbrugskulturer opstod iMellemøsten for ca. 11.000 år siden. Manbegyndte at holde uroksekvæget og høsteden vilde hvede. Denne levevis vandt fremover årtusinder og bredte sig efterhåndentil store dele af Middelhavsområdet og for6.000 år siden helt til Nordeuropa.Traditionelt har man ment, at stenalderbøndervar ret fåtallige og levede ismå rydninger i store urskove. Men nyerestudier tyder på, at landbrugskulturer på4 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 5


1A skOvE Og klimafOrandring NAturgeogrAfi / historiefå generationer førte til store skovrydninger.Det skønnes, at med den måde, folkdyrkede landbrug i stenalderen, havde debrug for at rydde omkring 20 hektar skovpr. person for at skaffe græsning, byggemateriale,brænde m.m. og rotering afdyrkningsarealer. En stenalderbosætningmed blot en snes mennesker ville altsårydde fire kvadratkilometer skov for at opretholdelivet ifølge M. Williams, der skrevom emnet i ”Journal of Historical Geography”i år 2000. Dertil kommer, at når landbrugvandt fodfæste, voksede befolkningernetil det tidobbelte på få generationer,simpelthen fordi der var mere føde og desudenbehov for flere hænder .Ud fra de mønstre i indholdet af CO2i atmosfæren, man finder afspejlet i iskerneboringer,ville man forvente et jævntfald i CO2 gennem de sidste 10.000 år pga.ophobning i plantemateriale og organiskstof. Studier har imidlertid vist, at der fraomkring 8.000 år siden tværtimod sker envækst i mængden af atmosfærisk CO2 (sefigur 1). En forklaring på denne afvigelse,fremsat af forskeren William Ruddiman,Alle steder bredte landbrugssystemernesig og og førteskovrydning med siggår nu på, at atmosfæren allerede for 8.000år siden begyndte at modtage væsentligeekstra bidrag af CO2 som følge af mennesketsskovfældninger.De tidlige agerdyrkeres landbrug oghyrdehold krævede store arealer og medførtemuligvis et betydeligt større CO2-udslippr. person end senere tider, hvor dervar mindre jord pr. indbygger.Landbrug opstod uafhængigt fleresteder i verden; foruden Mellemøsteni mindst fire andre områder: Etiopien,Kina, Ny Guinea og Mexico. Alle stederbredte landbrugssystemerne sig og førteskovrydning og større fødeproduktion tilmennesker med sig. Mere føde betød igenflere mennesker og større klimaeffekt.Det er tankevækkende, at mens skovødelæggelsei dag er kilde til omkring 12% af de menneskeskabte udledninger afdrivhusgasser, så har skovødelæggelsernehistorisk set haft langt større betydning.Videnskabsfolk anslår, at omkring entredjedel af de drivhusgasser, vi udledtebare mellem 1850 og år 2000, stammer fraændret arealanvendelse og skov. Kigger viendnu længere tilbage, vil det relative bidragfra skovrydning være endnu større,men det findes der ikke præcise tal for.pEstEn Og klimaEtI de sidste 1.000 år har der også væretperioder med tilsyneladende tilfældigeudsving med kulde og varme. I Middelalderenoptrådte således strenge vintregennem flere hundrede år, ofte kaldet”Den lille istid”. I 1600-tallet benyttedesvenskerne kulden til at marchere overisen på bælterne og indtage store dele afDanmark.Varmeperioderne fremhæves ofte somindikation på, at klimaets opvarmningi dag snarere skyldes naturlig tilfældighedend menneskelig indflydelse på klimaet.Men skift mellem kulde og varmetider kan også have forbindelse med os.William Ruddiman har i 2003 fremsat enopsigtsvækkende ny teori: At både ”Denlille istid” og en tidligere kuldeperiodeskyldes, at CO2-niveauerne faldt, fordimenneskets antal faldt på grund af voldsommesygdomsepidemier. Først og fremmestblev Europa hærget af pest i en periodefra 1347 og frem. Mere end en tredjedelaf europæerne døde. Det betød, atstore områder blev affolkede, og markersprang i krat og skov. Senere i Middelalderenførte indførslen af europæiskesygdomme til Amerika til sammenbrud ide store indianske befolkninger. Iskerneboringerviser fald i CO2 i denne tid, hvilketkunne forklares med, at mere CO2 igenblev bundet i skove på de tidligere markarealer,både i Europa og i Amerika.Der er dog også mindst tre andre budpå årsager til ”Den lille istid”, nemlig fald isolens indstråling, øget vulkansk aktivitetog forskydninger af Golfstrømmen.Kuldioxid (ppm)Metan (ppb)400360320280240200200015001000500020000 15000 10000 5000 0TID (ÅR FØR 2005)Figur 1: Atmosfærens koncentration af CO 2 og metande sidste 20.000 år baseret på iskernemålingerfra Grønland og Antarktis samt direkte atmosfæriskemålinger. Enheden ppm står for parts per million;ppb står for parts per billion. De grå felter viser variationenover de sidste 650.000 år. Tilpasset fra ”IPCCFourth Assessment Report”, Working Group I, figur6-4. Se fuld figur samt tekst på www.pcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6s6-4-1-1.htmlUdslip af mEtanMetan eller sumpgas, CH4, er en luftart,der kan dannes, når organisk stof nedbrydesaf bakterier, uden at der er ilt tilstede.Dette sker både i fordøjelseskanalenhos dyr og mennesker og i moser ogsumpe, hvor dødt materiale fra planter ogdyr nedbrydes.Målinger af gasarterne bundet i indlandsistyder på, at det globale udslip afmetan varierer regelmæssigt med en cykluspå ca. 23.000 år. Årsagen menes atvære, at hældningen af Jordens rotationsaksevarierer med denne cyklus. Størrehældning af jordaksen giver mere mar-6 skov klima og menneskerFoto: © André Bärtschi / WWF-Canon


1A skOvE Og klimafOrandring NAturgeogrAfi/sAMfuNdsfAg/historie/sprogfAgskovområder i år 2000Urørt skovForvaltet skovÅben forvaltet skov(15-30 % dækket af træer)kante forskelle i årstiderne, og mindrehældning giver mindre sæsonudsving ivejret. I tidsperioder med stor hældning ermonsunregnen voldsommere på Jorden,og større dele af floddalene oversvømmesi regntiden. Oversvømmelserne medførermere nedbrydning af plantemateriale underiltfri forhold og dermed større naturligtmetanudslip.Udslippet begyndte at afvige fra detregelmæssige mønster for ca. 5.000 årsiden. En teori er, at dyrkning af vådris iAsien her begynder at få en effekt på denglobale metan-udledning.Selve fjernelsen af store planter somtræer i nedbørsrige områder vil øge oversvømmelsernei regntiden, fordi planternesdræning af jordbunden er mindsket.Skovrydning kan således tænkes ikke blotat bidrage til CO2-udslip, men indirekteogså til øget udslip af metan.OmfangEt af skOvrydningEr i nOrdOg sydSkove er blevet ryddet overalt på Jorden forat give plads til husdyrgræsning og landbrug.Man har beregnet, at halvdelen afskovene er forsvundet, siden rydninger tillandbrug tog fart for 8.000 år siden. Omfangetaf rydning er lige stort i Nord ogSyd.De subtropiske og tempererede skoveblev for en stor del ryddet tidligt, alleredefor flere tusind år siden. Europa og Kina erde områder, der tidligst blev skovfattige,allerede for 2-4000 år siden, fordi landbrugether blev udbredt tidligt. Her nåedeskovenes omfang et historisk minimum iMiddelalderen, hvor trækul, brændsel tiljernsmeltning og krige bidrog kraftigt tilderes ødelæggelse.Rydning af tempereret skov er i detstore og hele ophørt i dag. De ringerelandbrugsjorde er tværtimod mange stederblevet opgivet til fordel for ny skov,både i Europa og USA og især i det tidligereSovjetunionen er store statslandbrugblevet opgivet og sprunget i skovigen. Desuden plantes der en del træer imange lande. Det skovfattige Kina har såledesalene i årene 1990-2000 øget sit samledeareal af skove og plantager med 12 %.Stik modsat er det gået med de tropiskeskove. Her er langt størstedelen afrydningerne foregået de seneste 300 år.Gennem de sidste 30 år har ukontrollerettømmerhugst og storstilet bosætningført til, at der hvert år er forsvundettropisk skov svarende til mere end tregange Danmarks areal. Verden er under étderfor fortsat med at miste skov, på trodsaf fremgangen i skovarealet uden for troperne.Fra 1990-2005 svandt det samledeareal af skove i verden med 13 millionerhektar om året. DForhenværende skovområderTropisk skov ryddet 2000-2005Opdyrkede arealer, byerGræsningsarealerKilde: Global Partnership on Forest LandscapeRestoration, ”Forested and deforestedlandscapes of the world”, www.ideastransformlandscapes.org/large-map, senesttilgået 20. juni 2010.8 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 9


1C skOvE Og klimafOrandring sAMfuNdsfAg / sprogfAgskovenesrolle i klimaforhandlingerneaf rEbECCa bOlt EttlingErnepenthesTuristbyen Cairns i det nordøstlige Australien,marts 2007. FNs klimakonventionmødes for at diskutere skovbevarelse,på klimasprog kaldet reduktion af CO2-udledning fra afskovning. Det er et lillearbejdsmøde med blot en eller to skoveksperterfra hvert af de 59 lande, der deltager.Mange af dem kender hinandenrigtig godt fra ugevis af møder om de sammeemner, flere gange årligt i helt op tilfemten-tyve år.De sidder lidt som i en parlamentssal,i rækker bag ved deres lands navneskiltog en mikrofon. Når de vil tale, rækker delandets navneskilt op, så ordstyreren kanse det. Oppe foran bliver der vist Power-Points med information fra videnskaben,Verdensbanken og uafhængige organisationer,der allerede har erfaring med atmåle og bevare skov. Dagen igennem erder oplæg om, hvordan man sætter tal påskov. Tal for skovens værdi, tal for dens indholdaf kulstof, tal for, hvor meget skovder bliver fældet.Mødet handler om, hvordan man sættertilstrækkeligt præcise tal på kulstoffeti verdens skove til, at FN-systemet kanbelønne de u-lande, som begynder at fældemindre skov end tidligere og altså udledermindre CO2. Idéen er sidste skud påstammen i en lang række internationaleforsøg på at bevare de tropiske regnskove.Selvom mange miljøfolk allerede har storeforhåbninger for konceptet, er det ogsåmeget kontroversielt. Det er internationaleforpligtigelser til at bevare skov næstenaltid. Derfor er emnet foreløbig sat til tekniskbehandling her i klimakonventionen.I Cairns skal embedsfolkene først ogfremmest afklare, om det er teknisk muligtat måle på kulstoffet i skovene, nårman fælder mindre. Men der bliver ogsåsnakket politik, og forhandlingerne omet retfærdigt belønningssystem for lande,der fælder mindre skov, er komplicerede.”Hvad med de lande, der allerede erholdt op med at fælde deres skov for længesiden?” spørger Costa Rica og Indien. ”Skalde ikke også belønnes?””Og hvad så med de lande, der muligviser holdt op med at fælde deres egen skovog planter ny derhjemme, men til gengældimporterer træ udefra?” spørger østatenTuvalu tilbage med en underforstået referencetil Indien og Kina, der planter nyskov i disse år, men til gengæld importerertræ i store mængder fra eksempelvisIndonesien.skOv i klimafOrhandlingErnEPasser vi godt på skovene, passer vi ogsågodt på en del af verdens levende ”lager”af kulstof. Fremmer vi skovenes udbredelse,er vi aktivt med til at forhindreklimaforandringerne. Det anerkendes iFNs klima-konvention, som blev vedtagetallerede i 1992.Alligevel har det taget lang tid rigtigat få indarbejdet skovene i den internationalestrategi for at modvirke klimaforandringerne.Kyotoprotokollen, derblev vedtaget i 1997, bestemte, at de rigelande skulle reducere deres udledningeraf drivhusgasser med 5 % under 1990-niveau i 2008-2012. Imidlertid gik forhandlingerneom de nærmere regler omprotokollen helt i stå i år 2000, blandtandet fordi landene ikke kunne blive enigeom reglerne for skov. Hårdknuden omkringskov opstod, fordi det ikke var bestemt,hvordan skovene indgik i beregningerneaf de 5 % reduktion, og de rigelande ville selvfølglig helst have et nemtmål at opfylde. Samtidig var store landesom Canada og Australien nervøse for,at skovbrande kunne gøre deres mål heltumuligt at opnå. Reglerne, der til sidstDet er svært at adskillemenneskeskabte ændringerfra naturligeblev vedtaget, var utroligt indviklede oggav ikke ret megen grund til at passe bedrepå skovene i de rige lande.Her er nogle hovedårsager til problemernemed at håndtere skov i klimakonventionen:- Det er svært at måle, hvordan skovenesindhold af CO2 ændrer sig over tid, og detgør det svært at sammenligne indsatsen iskovene med fx indsatsen i industrien.- Det er svært at adskille menneskeskabteændringer fra naturlige.- U-landene, hvor meget skovødelæggelsesker, har en lille del af ansvaret for deglobale klimaforandringer og ikke mangemidler til at gøre noget ved det.- I-landene mener, at de allerede driverderes skove bæredygtigt og dermed ikkebehøver at ændre på noget.- Skovbevaring kræver, at man tager stillingtil andre kontroversielle emner, eksempelvismenneskerettigheder, herunder oprindeligefolks rettigheder, samt pligten tilat passe på truede dyr og planter modsatu-landenes ret til udvikling.I det følgende undersøger vi nogle afdisse problemer nærmere. Først vil vi dogkigge lidt på forhandlingernes historie.sirUps-diplOmatiI 90’erne, hvor Kyotoprotokollen blevvedtaget, blev skovene i u-lande diskuteretsom del af en markedsmekanisme,den såkaldte Clean Development Mechanism(CDM). Den gav de rige lande lov tilat betale u-lande for at gøre en indsats forklimaet, så klimaindsatsen kunne ske,hvor den var billigst, og u-landene kunnebegynde at udvikle sig mere bæredygtigt.Skulle man betale u-landene for at bevarederes skov?Brasilien mente bestemt nej, nok fordide ikke ville have fremmede lande tilat kunne hævde, at nu de havde betalt forFoto: IISDskov klima og mennesker15


1C skOvE Og klimafOrandring sAMfuNdsfAg / sprogfAgat bevare skoven, bestemte Brasilien ikkelængere selv over den. I alt fald satte denbrasilianske forhandler punktum for diskussioneni år 2000 ved at spørge de rigelande, om de havde tænkt sig at betaleBrasilien for ikke at fælde Amazonregnskoven.Det havde de ikke.Det endte med, at CDM kun omfattedeskovprojekter, hvor helt ny skov blev plantet,og kun efter projekterne havde væretigennem et af de hidtil strengeste sæt socialeog miljømæssige kriterier, der er udvikletaf FN (udlægningen og efterlevelsenaf kriterierne blev i høj grad overladt til detenkelte land – men de var der trods alt).I december 2005 kom et nyt forslagfra Costa Rica og Papua New Guinea. Idéenvar, at man kiggede på et helt land adgangen, ikke et enkeltstående projekt, ogkiggede på reduktion af udledninger fra eteksisterende højt niveau i stedet for at prøveat forestille sig, hvilke emissioner dermåske ville komme, hvis man ikke gjordenoget. Pludselig var lande som Brasilieninteresserede. Dét kunne måske fungere.basalE prOblEmErSelvom Costa Rica og Papua New Guineahavde et forslag, der løste nogle gamleBiodiversitetskonventionenArbejdsprogram for skov ogforhandlinger om oprindeligeog lokale folks viden ogrettighederØrkenspredningskonventionenProgrammer for skovlandbrug ogbekæmpelse af erosionSkov og klima i FN-systemetUNEP, FN’s miljøprogramFNs GeneralforsamlingMiljøkonventioner inklusiv tre Riokonventionerudsprunget af FNs Miljø- og Udviklingskonferencei Rio de Janeiro i 1992Klimakonventionenproblemer, findes mange fundamentaleproblemer dog stadig. For eksempel erdet i teorien helt rimeligt at måle reduktioni udledninger i forhold til et historiskniveau; det gør de rige lande også. Menuheldigvis har mange u-lande ikke nogenpræcise tal for, hvor store udledningernehar været. Mødet i Cairns i 2007 handledederfor blandt andet om, hvor gode satellitbilleder,der eksisterer fra 1970’erne,1980’erne og 1990’erne. Det blev blandtandet fremhævet, at mange gamle billederer forstyrret af skyer – og regnskove,især tågeregnskove, er notorisk ofte dækketaf skyer.Samtidig mangler 2005-forslaget enløsning for de lande, der ikke har en højhistorisk skovfældning, men kan få det ifremtiden, hvis skovfældningen flytter.De helt fundamentale spørgsmål er deraltså stadig:- Flytter skovødelæggelsen ikke bare til nabolandet?- Hvordan langtidssikres skovbevarelsen?- Hvordan ved man, skoven ikke var blevetbevaret alligevel?frEmtidigE stridighEdEr tEgnEr sigTilbage i Cairns i 2007 var mange af deForhandlinger om REDD –”reducing emissions from deforestationand forest degradation in developingcountries”- afgør, hvordanman støtter u-lande, der bremserCO2-udledningerne fra skovAndre organer, herunder:UNFF, FNs skovforum, hvor der udvekslesviden og diskuteres principper;FAO, FNs fødevare- og landbrugsorganisation,som overvåger skovressourcerne;Verdensbanken, hvis særlige skov- og klimafondeuddeler lån og direkte støtte til u-landeKyotoprotokollen harregler for rige landesregnskab for udledningerfra skov og regler forkøb af CO2-kreditter forskovplantning i u-lande,der giver ret til ekstraCO2-udledningspørgsmål, der siden har delt vandene iklimaforhandlingerne, allerede tydelige.I løbet af de tre dages konference blevkonklusionen, at der eksisterer mangedata om skov, især satellitdata, og det errimeligt nemt at anslå afskovningsraten imange lande, også tilbage i tiden. Men dervar også enighed om, at der stadig manglerdata for at kunne oversætte afskovningsratertil udledninger af drivhusgasser,samt at mange lande har utroligt storehuller i deres viden. Satellitsystemer skaludvides, og der er brug for løbende dataude fra skovene for at checke satellitoplysningerne.Samtidig var man enige om, atder var brug for mere viden om, hvordanman rent faktisk effektivt kan bekæmpeskovødelæggelse. Alle tre områder kræverbetydelig vidensdeling og finansiering.Mange videnskabelige spørgsmålkrævede altså stadig afklaring, og samtidigvar mange politiske spørgsmål blevetopridset (se boksen side 17). For eksempelvar den eneste repræsentant for oprindeligefolk tilstede i marts 2007 lederen afCairns-områdets Aborigines, der bød velkommenved åbningsceremonien. Ingenrepræsentanter for oprindelige folk vartil stede under selve mødet, på trods af atNordøstaustraliens Aborigines har forvaltetområdets regnskov i årtusinder, indtiltømmerindustrien og nybyggere fra Europabegyndte at fælde den for blot 130 årsiden.Oprindelige folk har siden år 2000forsøgt at gøre opmærksom på, at enhverbeslutning under Klimakonventionenskulle sikre deres fuldstændige og effektivedeltagelse. De har ikke taleret vedklimamøderne; det har kun de officielleregeringer. Fra sommeren 2007 har flereog flere oprindelige folk alligevel værettil stede ved forhandlingerne om skov iu-landene. De gør opmærksom på, at laverman en aftale om deres livsgrundlag, skalde være med ved forhandlingsbordet. Deter nemlig langt fra altid, at regeringenrepræsenterer deres interesser, og i øvrigtved de en del om, hvordan man beskytterskovene bedst.vi kan jO ikkE rEddE hElE vErdEn!Den første aften ved mødet i Cairns er derreception ude ved vandet. Glas og pindemadderer stillet frem og nydeligt klædteherrer og damer myldrer rundt mellemhinanden, giver hånd og smiler til bekendteog nye ansigter.Jeg er selv med som repræsentant formiljøorganisationen Nepenthes. Mødet ermit første i FN, og jeg holder mig til atbegynde med nær den danske regeringsofficielle repræsentant. Han introducerermig venligt for indviklede spørgsmål omskov og klima og også for sine bekendteved forhandlingerne.En af dem er den tyske forhandler,som jeg henkastet adspørger, om FNvil sørge for at beskytte skov med størstmulig værdi for truede dyr og planter ogikke bare for klimaet, hvis klimakonventionenbeslutter at sætte penge af til skovbevarelse.Hun sukker opgivende. ”Vi kansimpelthen ikke tage hensyn til alt!” sigerhun. ”Denne konvention handler om klima.Natur hører under biodiversitetskonventionen.Det er slet ikke vores job at tale omdet. Og vi kan jo ikke redde hele verden…”Et par år og fire møder senere, da jegstår i København til klimatopmødet idecember 2009, forstår jeg lidt af hendessuk. Miljø- og udviklingsorganisationerstiller hele tiden krav til regeringernes travlerepræsentanter, de tyske ikke mindst.EU’s forhandlere er presset fra mangesider på én gang – deres finansministeriumformaner dem strengt om ikke at lovemidler til alt muligt. Grønne og socialeorganisationer mener, EU skal gå foranmed både penge og høje etiske standard-Foto: IISDer. Forhandlere fra u-landene mener nok,at EU bør hoste op med kontanterne tilat bevare skove i u-landene, men ikke atEU har ret til at komme og sige, hvordanu-landene skal behandle deres oprindeligefolk eller passe på dyr og planter,når EU ikke selv kan passe på sine egneog i øvrigt er blandt de hovedskyldigebag de nuværende klimaproblemer.I 2009 har den tyske forhandler og deandre i EU dog også fået større forståelsefor mit spørgsmål. Det er klart, at klimaindsatsenkommer til at påvirke indsatsenfor at bekæmpe fattigdom og bevare biodiversiteteni mange u-lande. Hundreder afaktivister har demonstreret ved klimamøderne,tusinder på internettet og i gaderne.”Ingen rettigheder, ingen aftale!” råbte de iPolen i 2008, mens slagordet i Københavni 2009 var: ”Plantager er ikke skov!”håb fOrUdE?FN har siden 1970’erne i den ene procesefter den anden forsøgt at gøre noget for atbevare klodens urskove. Spurgt om denneproces tegner mere lovende end tidligereFN-processer omkring skov, svarer Brasiliensforhandler Thelma Krug i marts 2010:”Helt klart ja! Klimakonventionen er istand til at mobilisere ressourcer fra forskelligekilder, både fonds- og markedsbaserede,og mange rige lande er allerede i gang medat finansiere opstarten på skovbevaringsprogrammeri u-lande. Jeg tror på, at vi vil seen grad af succes for initiativet i de kommendeår – både indenfor opbygning af viden iu-lande om, hvordan man bevarer og overvågerskov, og inden for planlægning og søsætningaf nationale programmer”. Dhvad dElEr vandEnE ifOrhandlingErnE?Penge: Skal u-lande, der udleder mindreCO2 fra skovrydning, have lov at sælge CO2-kvoter til rige lande, der til gengæld kanudlede mere CO2? Denne ”markedsbaserede”finansiering er blandt andet USA,Australien, Holland, Papua New Guinea,Colombia, Costa Rica og mange afrikanskelande glade for. Andre lande er dybtskeptiske og foretrækker penge fra enfond. Det gælder blandt andet Norge,Schweiz, Bolivia, Tuvalu og Nicaragua.Hensyn til mennesker: Er det optil hvert enkelt land at tage ansvar for atbehandle skovenes folk ordentligt? Ellerskal landene bevise over for FN, at de hartaget hensyn til menneskerettighedernei deres skovbevaringsindsats? I internationaltdiplomati er det svært at sige ”Vistoler ikke på jer”. Samtidig er det rigtigsvært at få USA til at være med til at refereretil ”FNs Deklaration om OprindeligeFolks Rettigheder”, som de anno2009 ikke har underskrevet – også selvomder ikke direkte står, at de selv skalleve op til den.overvågning: Skal alle lande give adgangtil al data om, hvilke skove der bliverfældet hvor, hvis de skal have støtte til ellerkredit for at have mindsket udledningerneaf drivhusgasserne fra skovene? Noglelande mener, at det er deres eget anliggendeog i øvrigt en militær hemmelighed.Andre giver miljøorganisationerneret i, at der er nødt til at være gennemsigtighedfor, at man kan stole på tallene.Hensyn til natur: Skal finansieringenkun baseres på, hvor meget CO2 etland kan beskytte, eller skal der også tageshensyn til naturindhold i skovene? Sagtpå en anden måde, er en nyplantet plantagemed australsk eukalyptus i Paraguaylige så meget værd som en naturligparaguayansk skov med samme indholdaf CO2? En naturlig skov vil sandsynligvisvære mere modstandsdygtig over forklimaforandringerne og mere værdifuldfor både lokalsamfund og truede dyr ogplanter. Men disse gevinster er svære atmåle.16 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 17


2A ØkOsystEmEr i fOrandring Biologi / NAturgeogrAfiskovenes reguleringaf klimaetFoto: © André Bärtschi / WWF-Canonaf karstEn thOmsEnbiolog og geografMed bidrag fra Elisabeth Rasmusen, geografI menneskets lange historieer skoven blevet bevaret afmange årsager, men næppenogensinde tidligere forklimaets skyld.Stategisk planlægning og religion harhaft betydning – vi kender flådeskove ogbrændeskove herhjemme, og i store egneaf fx Kina og Etiopien er de eneste bevarederester af oprindelig naturskov helligelunde ved templer, klostre og kirker.Tempeltræet Gingko biloba uddøde såledesi Østasiens natur for flere tusind årsiden, men overlevede ved templer, fordidens frø hjalp munke til ikke at danneurin, så de kunne holde foreskreven bøni otte timer i træk uden at skulle trædeafsides for at tisse.Længe har det også været kendt, atskove havde en række gavnvirkninger påvandafstrømning og lokalt vejrlig. At foreksempel skove på bakker gav læ og sikredejævn vandforsyning over året harværet åbenlyst i mange lokalsamfund.Men i dag er mennesket vågnet brat op til,at vi i lyset af globale klimaforandringermåske er kritisk afhængige af skovenespositive effekter på selve verdensklimaet.skOvEns påvirkning af klimaEtSammenligner man et skovklædt arealmed et skovløst, er skovens effekter påklimaet mange. Set under ét giver skoveet mildt lokalklima med mindre udsvingi døgntemperatur og større og mere stabilregndannelse.Skovene påvirker især det globaleklima via tre mekanismer:1) Kulstoflagring – som mindsker opvarmning2) Fordampning – som mindsker opvarmning,og3) Mindskning af solstrålernes tilbagekastning(albedo) – som øger opvarmning.Atmosfærens CO2-indhold mindskesved, at planterne gennem fotosyntese indbyggerkulstof i plantevæv. I skove ophobesdette kulstof i træernes ved og på lang sigtisær i de rester af døde plantedele, der indgåri jordbunden. Skove mindsker dermedopvarmning fra atmosfærens drivhuseffektved at indfange drivhusgassen CO2.Fordampning af vand fra træer ermeget større end fra mindre planter, fordibladene har større areal, og de storetrærødder kan nå mere vand end andreplanterødder. Vandets skift fra væskeformtil gas kræver meget energi, og derfortrækkes der varme fra det materiale,vandet fordamper fra. Enhver der gårvåd ud af et brusebad har mærket dennestærkt kølende effekt.Solstrålingens tilbagekastning (albedo)er mindre, hvor der er skov, og dervedøger skovdække landmassernes opsamlingaf energi fra solens stråler. Denneeffekt gør, at skov er med til at øge solensopvarmende effekt på Jorden.En yderligere effekt af fordampningen,der har stor betydning for klimaetlokalt og globalt, er skydannelse. Skovenesfordampning øger skydannelse og kanderved skabe mere regn. I Amazonasgenbruges omkring 35 % af nedbøren etgivet sted via fordampning til ny nedbør.Figur 1: Definitionen af skov ifølge FNs skov- og landbrugsorgan,FAO.min. 5 mSelve skyerne kan have både opvarmendeog afkølende effekt globalt, fordide påvirker tilbagekastningen af bådesolens stråler udefra og varmestrålingenfra Jorden indefra (se figur 1 side 11).Om skyernes effekt er opvarmende ellerafkølende, afhænger blandt andet af dereshøjde. Klimaforskere er endnu ikke sikrepå, hvad den samlede virkning af denglobale opvarmning vil være på skydannelsenog den deraf følgende yderligereopvarmning eller nedkøling.Disse effekter af skove på det globaleklima er forskellige, afhængigt af hvorpå kloden vi er. Skov er ikke én ting, mentværtimod mange vidt forskellige økosystemer.De har blot én ting tilfælles: Dedomineres af træer. Når FAO (FNs skov- oglandbrugsorgan) i dag laver globale opgørelserover skovenes samlede omfang,bruger man en mindstegrænse for at taleom ”skov”. Kronedækket (trækronerneslodrette projektion på underlaget) skaldække mindst 10 % af det areal, træernestår på, arealet skal være mindst enhalv hektar, og træerne skal kunne blivemindst fem meter høje (se figur 1). Er træernemindre og/eller mere spredte, er dertale om mere åbne naturtyper, som fxskovsavanne, busksteppe eller græsslette.Skov er ikke én ting, mentværtimod mange vidtforskellige økosystemerHovedparten af verdens skove er deltlige mellem to klimazoner, den tropiskeog den tempererede. Ind imellem liggerde subtropiske områder, hvor frost kanforekomme, og hvor der naturligt er regnfattigtstore dele af året. Derfor er ørknerog stepper udbredte her, og skove er få.I de koldeste egne i nord og syd herskerpolarklima, hvor de lange vintre gør,at planter kun kan vokse op til en månedom året. Selv om der er vand nok, er det foren stor del frosset, og der er derfor få ogsmå træer. De fire vigtigste skovkategorieri verden gennemgås i boksen på side 23.min. 10 %min. 0,5 hektar18 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 19


2A ØkOsystEmEr i fOrandring Biologi / NAturgeogrAfihOvEdkatEgOriEr af skOvFoto: Jan KunstmannFoto: © Robert Delfs / WWF-CanonklimaEffEktEr vEd fOrskElligEbrEddEgradErHugst eller totalrydning af skov har forskelligeindvirkninger på klimaet afhængigtaf, hvilken skovkategori der er tale om(se figur 2).Den korte vækstsæson om sommereni de nordlige egne gør, at nåleskovsamlet har en begrænset fotosyntese ogdermed kulstofbinding og fordampning.Tropeskove har omkring 50-70 % merefotosyntese om året end tempereret skov,også selv om dagene i den tempereredevækstsæson er meget længere end 12timer. Det skyldes, at den tropiske vækstsæsontypisk er meget lang, og at den samledelysmængde er større pga. større solhøjdeåret igennem. Lagring af kulstof itræer vil derfor gå hurtigst og være størsti troperne. Det samme gælder fordampningaf vand.Nåleskovene har stor effekt på albedo,der som sagt er et mål for en overfladesevne til at tilbagekaste lys og varme, da dekolde egne uden træer har meget høj albedopå grund af snedække. I troperne vilder derimod være meget mindre forskelpå tilbagestråling med eller uden skov,da der ofte vil være en eller anden slagsplantedække, uanset om træer er fjernet,og da solens stråler står mere direkte indpå denne del af Jorden.Albedoændringer er højst relevant fortiden, da vi mister tropisk skov pga. menneskeligaktivitet, men får mere nåleskovfordi de arktiske egne bliver opvarmet.Forskere har forsøgt at sammenligneeffekten på klimaet af kulstofbindingkontra øget albedo, når en ny skov etableres,men uden at komme frem til et klartsvar. Nogle forskere mener, at den positiveeffekt af, at CO2 fjernes fra atmosfæren,helt opvejes af den negative effekt afmindre albedo, når der vokser mere skovfrem i nordlige egne (se figur 3).Et nærmErE kig på albEdOEn overflade optager solens stråler forskelligtalt efter sine kemiske og fysiskeegenskaber. Den procentdel af strålingen,en overflade kaster tilbage, er dens albedo.Vi ser det lys, der tilbagekastes, som forskelligefarver afhængig af bølgelængdenog forskellig farveintensitet afhængig afmængden.StortCO 2-optagStor afkøling frafordampningModerat faldi albedo pga.skovStortCO 2-optagModerat afkølingfra fordampningEn hvid overflade vil tilbagekaste omkring85 % af solens stråler og har dermeden høj albedo. En sort overflade kaster kun3 % af solens stråler tilbage og har altså enlav albedo. Det er de opsugede stråler, deropvarmer arealet, og derfor er en mørkoverflade varmere end en lys. Hvis et områdebliver mørkere eller lysere, ændresdens temperatur også. Albedo måles på enskala fra 0 til 1. Hvis 40 % af strålerne kastestilbage til atmosfæren, svarer det til,at overfladens albedo er 0,4. Overfladensruhed og vinkling i forhold til solen betyderi øvrigt meget for størrelsen af albedoen– tænk på, hvordan en sø kan synesspejlblank, når man ser den i en lav vinkel,selvom den ser gråblå eller grønlig ud,når man kigger lige ned i vandet.Når landskabet ændrer sig, ændresoverfladen ofte også. Hvis sneen i et områdeeksempelvis smelter, skifter overfladenfarve fra lys til mørk, og overfladensalbedo sænkes. Der bliver tilbagekastetfærre stråler, og derfor stiger temperaturen.Når overfladen bliver varmere, fordelervarmen sig, og der smelter mere sne. Deter derfor, man taler om, at afsmeltning ipolarområder vil føre til en hurtigere afsmeltningaf den is og sne, der er tilbage– vi oplever en selvforstærkende effekt.Moderat fald ialbedo pga. skovModeratCO 2-optagLille afkølingfra fordampningStort fald ialbedo pga.skovDe tropiske skove kan inddeles i regnskove,hvor træerne har vand nok til væksthele året, og tropiske tørskove, hvor der eren kortere eller længere tørtid, der får træernetil at gå i dvale og evt. smide bladenefor ikke at udtørres.De tropiske regnskove er på grund af denevige sommer med varme og regn Jordensmest frodige og artsrige økosystemer, medflest forskellige plante-livsformer. Træernedanner ikke årringe, da deres vækst ikkegår i stå en del af året. Foruden almindeligefritstående træer og palmer findes lænendetræer, slyngende træer (som vi kalderlianer), klatreplanter, kvælertræer, snylteplanterog epifytter (planter, der vokser i trækronerneog optager vand gennem luftrødder)og snylteplanter, foruden urter, træbregner,bambus, koglepalmer og endnuflere. Træernes blade er ofte store og glatteligesom laurbærblade, og de holder ikkeblot i 5 måneder som hos os, men snarereop til 6-8 år, ligesom hos nåletræer i nord.Artsrigdommen kan alene for træer nå oppå et par hundrede pr. hektar. Verdensrekordener 307 arter fordelt på 734 træeroptalt i en 100x100 meter kvadrat i Ecuador.Man regner med, at regnskovene er hjemstedfor mere end halvdelen af alle Jordensarter.Varmen og den evige vækstsæson gør,at disse skove hele året har en enorm fordampning,der øger dannelse af skyer ogregn.De tropiske tørskove kan være saftigemonsunskove med helt op til 10-12 meterregn om året (i modsætning oplever vi iDanmark normalt under en meter regnom året). De kan også være mere tørreskove. Deres fællestræk er, at der hvert år eren tørkesæson, ofte på et halvt år. Tørkensvarer for træerne til vores vinter, blot er derikke frost. På de fleste træer falder bladeneaf, og blomstring og frøsætning vil være tilpassetden årlige prøvelse. Træernes bladeer udformede til en kortere funktionstidend regnskovstræernes, og i trækronerneer der færre lianer og meget få epifytter, fordider bliver så tørt. Derimod er der mangeparasitiske planter af mistelten-typen, deroverlever tørke ved at hente saft i de levendetræer.Når tropiske tørskove er løvklædte, kannogle af dem ligne de frodige regnskove,fx teakskovene i Myanmar. Men på grundaf de strengere levevilkår er de anderledesved at have langt færre forskellige arter. Foreksempel kan man i en enkelt typisk regnskovslokalitetpå Malay-halvøen i Sydøstasienfinde 60 forskellige arter af dipterocarp-træer,mens alle de store lande i restenaf Sydøstasien, Myanmar, Thailand, Laos,Vietnam og Cambodia, tilsammen kun har37 arter.De tempererede skove kan naturligt inddelesi løvskov i mindre kolde egne og nåleskovskoldeegne. De er gamle skovsystemer,der har langt færre livsformer og træarterend tropeskovene, men til gengæld er derelativt få træslægter meget hårdføre, isærved at kunne overleve frost. Træerne harogså stor frøspredning, da istidernes vekslengennem de sidste to millioner år harfavoriseret arter med denne evne. Langtstørstedelen af disse skove findes på destore kontinentmasser i de nordlige deleaf Nordamerika, Europa og Asien, mensde små sydlige dele af Sydamerika, Afrikaog Australien har mindre skovarealer, derartsmæssigt er fuldstændigt adskilte fra denordlige skove.Tempereret løvskov domineres af bredbladedetræer, der fælder løvet uden forvækstsæsonen, som typisk varer 4-7 måneder.Grunden er, at de derved undgår dræbendeudtørring ved bladenes fordampningom vinteren, hvor vandbevægelse kan værehæmmet af frost. Da vintrene i nord berørerlangt flere træer end vintrene i syd (når derer sommer i nord), giver løvfald og løvspringi nord en rytmisk stigning og fald i atmosfærensCO2-indhold.Tempereret nåleskov domineres af træslægter,der bærer løv gennem vinteren (erstedsegrønne) og har meget smalle, tykke,voksklædte blade (nåleblade). Disse skovessærkende er, at de har bladene parat til atudnytte lyset, når den korte vækstsæson påkun 1-4 måneder begynder. Til gengæld erbladene indrettede til at have meget lille fordampninggennem vinteren. Disse skove ermeget artsfattige, men til gengæld er de fånåletræslægter, der kan klare vilkårene, frifor konkurrence fra de mere krævende løvfældendetræarter.Andre skovtyper er bl.a. bjergskove, somgiver skove med koldere og ofte fugtigereklima end i omgivende lavland. Tropiskebjergskove er fx specielle ved at være koldeåret igennem, men ikke have en vinter medfrost, da årstidsvariationen omkring Ækvatorer lille. I bjerge i milde subtropiske ogtempererede egne kan træffes nogle af Jordensstørste træer, da dagene er lange ognedbøren høj. Californiens redwood-skove,Sydamerikas Fitzroya-skove og Tasmaniensbjergeukalyptus er eksempler. En Redwoodkan blive flere tusind år gammel og overhundrede meter høj, med en samlet volumenpå 1500 kubikmeter træ – omkring 100gange større end et almindeligt stort danskbøgetræ.Endelig er tropiske kyster naturligt bevoksedemed saltvandstålende mangroveskove.Mangrover beskytter mange fiskeartersgydepladser og er berømte for deresevne til at beskytte kyster mod ødelæggendeoversvømmelser såsom den tsunami, derramte Sydøstasien i 2004. DnOrdlignålEskOvFigur 2: Effekt på klimaet ved tilstedeværelse af enskov sammenlignet med fx landbrugsland. Inspireretaf Bonan, Science vol. 320, 2008.TROPISK SKOVTEMPERERET LØVSKOVTEMPERERET NÅLESKOVtEmpErErEtlØvskOvsUbtrOpiskskOvtrOpiskskOvFigur 3: Klimaet bestemmer skovtypersfordeling på Jorden. Kilde:FAO 2001, ”Global Forest ResourcesAssessment 2000”, Forestrypaper 140, figur 1-4.20 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 21


2B ØkOsystEmEr i fOrandring BiologiKulstof ikredsløbFigur 2: Omsætning af kulstofmellem levende og dødeorganismer, jordbund og atmosfære,samt akkumuleringaf kulstof i jorden som tørvog kul og i have og søer somolie og gas. Baseret på fi guraf Bernd Möller, Institutut forSamfundsudvikling og Planlægning,Aalborg Universitet.Tryk ogvarmeOrganiskmateriale frasø- og havbundFotosynteseUdfældningLevendebiomasseDødbiomasseRespirationRespirationAkkumulationCO2OrganiskjordmaterieTrykOlie og gasTørv og kulaf ElisabEth rasmUsEngeografMed bidrag fra Karsten Thomsen, biolog og geografFoto: Elisabeth RasmusenFoto: Planter optager CO2 og vand og producererilt og glukose ved fotosyntese. Viaproduktionen af kulhydrater vokser planterne,og der oplagres kulstof i deres biomasse.I regnskov er der oplagret megetkulstof i planterne.Alt levende består for enstor del af grundstoffetkulstof. Fra de største dyrog planter til de mindstemikroorganismer.fOtOsyntEsEFor at planter og alger kan vokse og leve,har de brug for vand, kuldioxid (CO2) ogsollys. Når de vokser, optager de CO2 fraatmosfæren og binder det som sukkerstoffer.Samtidig producerer de ilt. Processenkaldes fotosyntese og er en kemiskreaktion, der får sin energi fra sollyset.Formlen for fotosyntese er 6CO2 + 6H20 +lysenergi C6H12O6 + 602. (se figur 1).Det er kun planter, alger og cyanobakterier,der kan optage CO2 via fotosynteseog lave ilt. Både planter og dyrsamt svampe og mange bakterier brugerimidlertid ilt og frigiver CO2 ved respiration.Formlen for respiration er C6H12O6 +602 6CO2 + 6H20 + energi.kUlstOf i lEvEndE væsEnErBåde ved fotosyntesen og ved respirationdannes energirige molekyler, derleverer brændstof til andre processer iorganismen. Energien kan fx bruges til atomdanne sukkerstoffer til længere kulhydratkædersåsom glycogen og stivelse,der fungerer som energilagre i dyr, svampeog planter. I planter dannes også celluloseog beslægtede stoffer, som indgåri cellevægge og derfor udgør en stor delaf planters masse. En tommelfingerregelsiger, at omkring halvdelen af den tørremasse af et stykke træ udgøres af kulstof.Kulstof bevæger sig rundt mellemlevende væsener, hav, jord og atmosfæreog lagres på forskellige måder. Det kaldesFoto: Casper Ingerslev HenriksenGlucosekulstofkredsløbet. (Se figur 2 og 3).Der er meget forskel på, hvor hurtigtprocesserne i kulstofkredsløbet forløber.Der kan for eksempel blot gå få måneder,fra CO2 via fotosyntese bindes som organiskkulstof i en plantes blade, til planten,eller dele af den, nedbrydes af dyr,svampe og bakterier, og størstedelen afdet organiske kulstof frigives til atmosfærensom CO2, der på ny kan optagesi en plante. Kulstof fra døde planter ogdyr kan imidlertid også bindes i længeretid i organiske forbindelser i jorden og imoser samt på bunden af søer og have.Her kan kulstoffet befinde sig i millioneraf år og langsomt blive omdannet til fossiltbrændstof, dvs. olie, gas og kul.når plantEr blivEr til brændstOfNutidens lagre af kul og olie blev skabt ifortidens sumpe og have for millioner afår siden. Kul skabes, når en del af dødeplanter i våde og sumpede områder omdannestil tørv og med tiden til brunkul,stenkul, antracit og grafit. Stenkul er detkul, vi normalt bruger i de danske kraftværker.Det yngste stenkul vi kender, erca. 20 mio. år gammelt. Men en stor del afden kul, vi bruger i dag, er skabt alleredefor omkring 300 millioner år siden - det erderfor, vi kalder tidsperioden fra omkring350 til 290 millioner år siden for Kultideneller Karbon.Figur 1: Princippet i fotosyntesen.Selvom puljen af kulstof pålandjorden ikke er stor, så erden imidlertid meget vigtigOlie og naturgas skabes, når resterneaf planter og dyr i søer og have synkerned til bunden, hvor dele af dem begravesi tykke lag af sten, sand og ler og pressessammen og opvarmes af geologiske processerover millioner af år. Størstedelen afden olie, der bores efter i Danmark i dag,er dannet for omkring 65-140 millioner årsiden under Kridttiden, men andre stederi verden findes olie i langt ældre geologiskelag, nogle helt op til 400 millioner årgamle.På figur 2 kan du se et forsimplet diagramover, hvordan solens energi bindes ilevende biomasse og en lille del med tidenbevæger sig herfra til de fossile kulstoflagre.Den mængde kulstof, der er bundet ilevende organismer og i jordbunden, ermeget lille, sammenlignet med det kulstof,der ligger i dybhavet og i undergrunden.Selvom puljen af kulstof på landjordenikke er stor, så er den imidlertidmeget vigtig. Det er nemlig en kulstofpulje,der ændrer sig meget hurtigere endpuljen i undergrunden. Og ændringernei landjordens kulstofpulje afhænger af,hvordan vi bruger jorden.22 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 23


2B ØkOsystEmEr i fOrandring Biologi60Nettoprimærproduktionogrespiration61,4ÆndretarealanvendelseVegetation, jord, mm.2190Figur 3: Forenklet fremstilling af det globalekulstofkredsløb. Tallene i rammer er kulstofindholdetmålt i gigaton kulstof. Tallene på pileneer transporter i gigaton pr. år. 1 gigaton er1.000.000.000 (1 milliard) tons. Kilde: ”Luftforureningenshistorie”, Danmarks Miljøundersøgelser2004, Miljøbiblioteket nr. 5, figur 2-4. Opstilletaf IPCC (det internationale klimapanel) på basisaf flere kilder.1,60,5700Atmosfære92750Overfladevand1020509040Organisk stof3Overfladesedimenter150UdlEdning af mEtanNår planter dør, begynder mikroorganismerat nedbryde dem. Hvis der er ilt tilstede, bruger mikroorganismerne ilt ogproducerer CO2 - dette er den almindeligerespiration, som vi kiggede på i begyndelsenaf kapitlet. Hvis planter nedbrydesuden ilt, dannes der ikke CO2, menforskellige andre forbindelser, såsom metan,ethanol, acetat og mælkesyre. Processenkaldes anaerob (ikke-iltet) respiration100Brug affossilebrændslerogcementproduktion0,25,56491,6Mellemliggendeog dybt vand38.100og foretages eksempelvis af gær, der omdannersukker til ethanol (alkohol). Anaerobrespiration finder også sted i voresmuskler, når vi anstrenger os så meget, atblodets iltforsyning ikke kan følge med.I musklerne dannes mælkesyre fra anaerobrespiration, men høj koncentration afsyre bremser hurtigt selvsamme anaeroberespiration, og vi mærker, at musklerne”syrer til”.Metan (CH4), der ligesom CO2 er envigtig drivhusgas, dannes ved anaerobrespiration hos særlige arkebakterier,såkaldte methanogener, der omdannerCO2 og acetater til metan. De findes blandtandet i jordbunden og i tarmene på kvægog andre dyr, der tygger drøv.Som drivhusgas anses metan for atvære væsentligt kraftigere end CO2, da étmolekyle metan optager ca. 25 gange såmeget varme som ét molekyle CO2. Metanenspåvirkning på klimaet er dog somved andre drivhusgasser bestemt af, hvorlænge den gennemsnitligt opholder sigi atmosfæren, og hvor i lysspektret denEn ko kan bøvse omkring500 liter metan om dagen!optager varmestråling, idet forskelligegasser optager forskellige bølgelængderaf lys. Alt i alt anslår det internationaleklimapanel IPCC i 2007, at stigende udslipaf metan er ansvarlig for ca. 20 % af denopvarmning, vi oplever i forhold til i1700-tallet i den øverste del af atmosfæren.CO2 er ansvarlig for over 60 % afopvarmningen, mens den tredjeværstedrivhusgas, lattergas (N2O) er ansvarlig forca. 6 % af opvarmningen.Metan kendes også som naturgas ellersumpgas. Det er samme gas, som findesi fossile kulstoflagre sammen med olie.Størstedelen af den metan, der slipper udi atmosfæren, oxideres til CO2 og vand iatmosfæren af det frie hydroxylradikal OH·efter gennemsnitligt 8 år. På den mådeindgår metan via CO2 som del af kulstofkredsløbet(se figur 3).I naturen sker der udslip af metanfra vådområder, som fx de danske mosereller de store sumpe i den sibiriske tundra.Også termitter er ansvarlige for etvæsentligt udslip af metan, fordi de ligesomdrøvtyggere ofte har methanogeneri deres fordøjelsessystem. Omtrent 2/3 afden metan, der frigives i dag, kommer dogfra menneskelige aktiviteter. Størrelsenpå forskellige kilder til metanudledningerer meget usikre, men nogle af de vigtigekilder finder vi i landbruget, fx rismarker,hvor planterne står i vand, og nedbrydningderfor sker uden ilt. Husdyr bidragersom sagt også med et stort udslip afmetan. En ko kan bøvse omkring 500 litermetan om dagen!krEdslØbEts balanCE fOrskydEsNår vi i dag afbrænder kul eller brugerbenzin i vores biler, frigives der kulstof,som har ligget i undergrunden i millioneraf år. I de mange år, hvor planter og algerhar ligget på havbunden eller i tørvemoserog langsomt er blevet omdannet til fossilebrændsler, har de effektivt været taget udaf Jordens kulstofkredsløb. Når fossilebrændsler afbrændes, kommer der enmeget stor ekstra pulje af kulstof i spil iform af CO2. Sammen med den menneskeskabtestigning i udledning af metanog menneskeskabt reduktion i mængdenaf kulstof i skovene, flyttes det globalekulstofkredsløb langt væk fra den balance,det har været i gennem årtusinder (se figur1 i kapitel 2C).når skOv ryddEsNår skove brændes af og moser drænes forat gøre plads til marker og kvæg, frigivesmeget store mængder kulstof som CO2i atmosfæren. Selv om jorden derefteropdyrkes, vil planterne på det dyrkedeareal ikke komme til at indeholde lige såFoto: © Michel Gunther / WWF-Canonmeget CO2, som skoven tidligere gjorde.En mark indeholder nemlig langt mindrekulstof end en skov. Hvis man sætter kvægeller ris på marken, vil der som nævnt ogsåske et udslip af metan. Området, der førvar skov og optog CO2 er altså nu blevettil en CO2 - og metankilde.Flere faktorer fører ofte til yderligeremetanudslip i vådområder nedenstrømsfra forhenværende skovområder. Mangeaf de næringsstoffer, planter har brugfor til at vokse, findes nemlig i de øverstecentimeter af jorden og kan føres bortmed regnvandet, hvis skoven bliver ryddet.Næringsstofferne føres til lavtliggendevådområder, hvor der kan ske en opblomstringaf alger, som skygger såmeget, at bundvegetationen dør, fordiden ikke får lys. De mange døde planter- bundvegetation såvel som alger - rådneruden ilt og danner metan.Denne proces illustrerer effekten aferosion og udvaskning af jordens næringsstoffer,som ofte følger skovrydning.Når man rydder skov, er der nemlig ikkelængere så mange rødder og små plantertil at holde på det øverste lag jord. Deter især et problem i de tropiske regnskove,hvor laget af den næringsrige jorder meget tyndt. På det ryddede områdevil det være svært at få nye planter til atgro, fordi der ikke er så mange næringsstoffer,hvilket yderligere forstærker denlangsigtede udledning af CO2.24 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 25


2B ØkOsystEmEr i fOrandring BiologiTROPISK SKOVBiomasse ca. 160 tC/haTEMPERERET SKOVBiomasse ca. 100 tC/haNORDLIG NÅLESKOVBiomasse ca. 50 tC/hamåling af kUlstOf i jOrd Og plantErFor at kunne forudsige klimaforandringerprøver man at beregne, hvor megetkulstof der er i verdens forskellige kulstofreservoirer.Forskere beregner, hvor megetkulstof, der er opløst i verdenshavene,og hvor meget kulstof der er bundet iverdens skove. De måler metanudslippetfra vådområder og indholdet af CO2og andre drivhusgasser i atmosfæren.Men det er svært, tidskrævende og dyrtat få nøjagtige tal. Derfor er mange kulstofreservoirerstadig meget usikre i detstore kulstofregnskab. Det internationaleklimapanel citerer således anno 2007 etforskerhold, der anslår, at mellem 6 og 39 %af stigningen i atmosfærens CO2-indholdsiden omkring år 1800 skyldes skovrydningog anden ændret arealanvendelse.En anden af panelets kilder placerer talletomkring de 30 %. Derfor er en tredjedel detbud, vi skriver i første kapitel i denne bog.Ca. 55-60 %i jordenFIGUR 5:Tempereret skov: Hvor er kulstoffet?Ca. 3-5 %i rødderCa. 25 % istammer over10 centimeteri diameterCa. 0,5 % i blade ogca. 5 % i kviste og greneCa. 5-10 % i dødtplantematerialejOrdbUndEns CO2 – En OvErsEt bOmbE?Jord ca. 120 tC/haJord ca. 120 tC/haFigur 4: Anslået gennemsnitligt indhold af kulstof i biomasse samt jordbund i tre forskellige skovtyper.Enheden tC/ha står for tons kulstof pr. hektar. Tallene for jordbunden viser kulstofi ndholdettil 1 meters dybde, selvom indholdet af kulstof dybere nede både kan være stort og en væsentligkilde til udledninger af drivhusgasser. Det gælder især i skove, der vokser på tørvemoser.Variationen indenfor hver skovtype er stor. Tropiske skove indeholder i gennemsnit ca. 280 tC/ha,hvorimod regnskove ofte indeholder 350-450 tC/ha. Værdier helt op til 1100-1500 tC/ha er målt itempererede skove i det nordvestlige USA og det sydøstlige Australien, mens indholdet af kulstof i endansk skov ligger på omkring 190 tC/ha. Skove, der fældes regelmæssigt, indeholder generelt langtmindre kulstof end urørte skove (25-40 % mindre biomasse). Tal på fi guren fra gennemsnit af værdieri ”IPCC Third Assessment Report”, Working Group I, Table 3.2. Inspiration til tegning efter WormSørensen, Regnskov nr. 1., 1984.Jord ca. 300 tC/haFoto: © Casper Ingerslev HenriksenJordbundens indhold af organisk bundet kulstof er sværere at få øje påend skovens træer. Alligevel peger nye skøn på, at der er bundet langtmere kulstof i delvist nedbrudte planterester i jorden end i levendeplanter.Alle verdens jorde rummer skønsmæssigt 1.700 gigaton kulstoftil en dybde af en meter, og 2.400 gigatons til en dybde af to meter. Ide levende organismer menes der ”kun” at være bundet 560 gigaton,mens den samlede atmosfære indeholder 750 gigaton. På figur 4 sesmængden af kulstof over og under jorden i udvalgte økosystemer.På figur 5 ses, hvor meget kulstof der er i forskellige dele af skovensøkosystem.Generelt er et højt vandindhold i jorden medvirkende til, at derophobes store mængder kulstof. Både i tropisk regnskov, i mangenåleskove og i polaregnenes lave tundra-vegetation kan der ophobesmeget vand og dermed meget plantemateriale i form af tørv i jordbunden.En gammel skov med naturlig hydrologi (vandkredsløb) vil ophoberester af organisk materiale i jorden, mens intensivt dyrketskov eller mark, der drænes af kanaler eller drænrør, vil miste megetmere CO2 fra jorden end fra nedbrydning af træ og planter. Dræningmedfører, at jorden ”sætter sig”, dvs. at humusstofferne (delvist nedbrudteorganiske stoffer i jordlaget) bliver iltede og nedbrydes videre,så der frigives CO2. Efter blot 50-100 års dyrkning har drænet jordmistet halvdelen af det kulstof, der oprindeligt var bundet i den. Ogselv om sumpet jord giver et vist metanudslip, så mere end opvejesdette udslip af, at jordens organiske kulstof ophobes.I de nordlige egne af Skandinavien, Rusland, Alaska og Canadaer vinteren lang og hård. Det er kun varmt nogle få måneder om året,og derfor er det kun den øverste del af jorden, som når at tø omsommeren. Jorden herunder kaldes permafrost. På grund af kuldenomsættes døde planter meget langsomt, og det betyder, at dødeplanterester ophobes i jordbunden. Samlet ligger der derfor enenorm kulstofpulje gemt i tundraen i disse egne. Men puljen er truetaf klimaforandringerne. I takt med at temperaturen stiger, vilpermafrosten i jordbunden højt mod nord tø, og en omsætning aftundraens gemte kulstofpulje begynder. Planteresterne blivernedbrudt, og metan og CO2 udslippes.Skovrydning kan indirekte accelerere frigivelsen af kulstof ijordbunden mange steder i verden. Eksempelvis brændte der påBorneo skov med tørvejord i et område så stort som Jylland i løbet afni måneder midt i 1980'erne. Kæmpebrande i skov og skovbund erogså set, fx i Yellowstone nationalparkensnåleskove i 1991 og igen på Borneoi 1997 og 2006. Det er udslip af CO2fra drænede tørvejorde, der sammenmed udledningerne fra skovødelæggelsegenerelt gør Indonesien til en af verdensallerstørste udledere af drivhusgasser,anno 2010 på linie med Brasilien og kunovergået af USA og Kina. DFoto: Elisabeth Rasmusen26 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 27


2C ØkOsystEmEr i fOrandring Biologi / NAturgeogrAfiKlimaforandringernesindflydelsepå verdens skoveδD (‰)CO2 (ppm)300260220180-360-380-400-420-4401750 ppb ❋370 ppm ❋600.000 500.000 400.000 300.000 200.000 100.000 0900700500300CH4 (ppb)Figur 2: CO 2-koncentration, metan-koncentrationog temperaturvariationpå antarktis de sidste650.000 år.CH 4 er metan mens δD (‰) visertemperatursvingninger. δD eret mål for, hvor meget forholdetmellem koncentrationen af deuteriumog almindelig hydrogendeuterium i sne afhænger af temperaturen.Stjernerne viser koncentrationenaf CH 4 og CO 2 i år2000. De grå perioder er mellemistider(varmeperioder som denvi er i nu). Kilde: ”IPCC Fourth AssessmentReport”, Working GroupI, figur 6-3. Se www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/ch6s6-4.htmlTID (FØR 2005)af jEns-Christian svEnning & finn bOrChsEniUsØkoinformatik & biodiversitet, biologisk institut, aarhus UniversitetFigur 1: Skov fra pol til pol for 50-60 millionerår siden, med vandgran (tv.) i skovene ved Nordpolen,bl.a. på Grønland. Kort: Ron Blakey, NorthernArizona University, senest tilgået 23. juni på www.jan.ucc.nau.edu/ ~ rcb7/50moll.jpg . Foto af vandgran:Jens-Christian Svenning.Jordens klima har ændret sig meget itidens løb, og disse ændringer har haftstor betydning for skovenes udbredelse.De moderne skove begyndte at tage formi slutningen af Kridttiden (100-66 millionerår siden), hvor blomsterplanternegennemgik en eksplosiv udvikling,artsdannelse og geografisk ekspansion.I denne periode var klimaet meget varmt,faktisk så varmt at der var skovpå såvel Syd- som Nordpolen.I troperne var der så varmt,at de tropiske regnskovesudbredelse var begrænset,mens tørketålende vegetationdominerede.For 66 millioner år sidenstyrtede en stor meteorned ved Yucatan Mexico ogafsluttede Kridttiden med udslettelsenaf alle dinosaurer(undtagen fuglene) og mangeandre grupper og arter. Manmener, udslettelsen skyldeskortvarige, men katastrofalemiljøændringer, især fordistore mængder støv, svovlog sod blev hvirvlet op i atmosfærenved meteornedslaget. Detteformørkede og nedkølede dermed Jordenvoldsomt i måske 10 år. Muligvis blevdenne nedkøling efterfulgt af kraftig drivhuseffektopvarmningpga. stærkt forhøjetCO2-indhold i atmosfæren som følge afglobale ildstorme (udløst af en varmepuls,når de mange småstykker, som meteorenslyngede ud, faldt ned mod Jordenigen). I de efterfølgende 10-20 millionerår – de første perioder af tertiærtiden –holdt Jordens klima sig dog meget varmt(9-12° varmere end i dag) og også genereltfugtigt. Jorden var i denne periodedækket af skov fra pol til pol, og tropeskovs-agtigvegetation fandtes langt modnord i Europa og Nordamerika (se figur1). Vi har fra denne periode sågar fossilelevn af palmer fra Grønland og Svalbard,og i England trivedes mangrovepalmer,hvis naturlige udbredelse nu til dags erbegrænset til Sydøstasiens troper.Den meget varme periode endte for ca.37 millioner år siden og efterfølgende erJordens klima gennemgået en kraftig afkøling,formodentlig som følge af en kombinationaf forskydninger i kontinenternesplacering og medfølgende ændringeri de globale havstrømme samt et markantfald i den atmosfæriske CO2-koncentration.De sidste ca. 3 millioner år har Jordensklima været så koldt, at der med jævnemellemrum har optrådt deciderede istider,hvor store områder omkring polerneog særligt på den nordlige halvkugle harværet dækket af gletchere. Man regnermed, at der har været cirka 20 istider idenne periode adskilt af kortere varmeperioder,ligesom den vi har befundet os ide sidste godt 10.000 år.skOvtypErnEs UdbrEdElsE UndErklimafOrandringErUnder istiderne var den årlige middeltemperaturcirka 5 grader lavere end i nutiden.Samtidig var klimaet generelt ogsåmere tørt. Tørkeeffekten blev for planterneyderligere forstærket af, at atmosfærensCO2-koncentration var ekstremt lavunder selve istiderne (se figur 2). Planterhar brug for CO2 til fotosyntesen, og nårkoncentrationen af denne gas er lav kanplanterne kompensere ved at danne flerespalteåbninger og/eller holde spalteåbningernemere åbne. Spalteåbninger eråbninger i plantens overflade, som tilladerudveksling mellem bladet og den omgivendeluft. De findes hyppigt på undersidenaf blade. Åbningsgraden reguleresblandt andet af koncentrationen af CO2og mængden af vand. Da planterne tabervand gennem spalteåbningerne, bliverde mere udsat for tørkestress, når de harflere spalteåbninger. Under istiderne varCO2-koncentrationerne dog så lave, at deogså direkte har begrænset træer og andreplanters vækst.Resultatet var, at Jordens skovområderhavde en langt mere begrænset udstrækningunder istiderne, end de fra naturenshånd har haft under varme perioder somden nuværende. De tropiske regnskovetrak sig tilbage til fugtige kerneområder itropisk Amerika, Asien og Afrika. Hervedskete både en betydelig reduktion af regnskovenesareal og en kraftig opsplitning afFigur 3: Træer, som istidernes klimaforandringer udryddedefra Europa, bl.a. den smukke magnolie, tempeltræet(ginkgo), vingevalnød og parasoltræet (somformodentlig er det træ, der dannede det baltiskerav). Fotos: Jens Christian Svenning.28 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 29


2C ØkOsystEmEr i fOrandring Biologi / NAturgeogrAfining eller endog en vækst – disse usikkerhederafspejler bl.a. forskelle i det simuleredefremtidsklima. Det er derfor ikke pånuværende tidspunkt muligt at sige, hvorsandsynligt et kollaps af store dele afAmazon-regnskoven er. Udover usikkerhedenom det fremtidige klima er der ogsåstore usikkerheder om planternes tålsomhedoverfor betydeligt øgede tropisketemperaturer og den direkte effekt af denstig-ende CO2-koncentration. Et kollapsaf store dele af Amazonregnskoven villeforårsage ikke bare massive tab af arter,fx en række abearter, der kun findes i detcentrale og østlige Amazonas (bl.a. Midasogbrasiliansk nøgen-ansigtet silkeabe,Guinea- og hvidnæset saki, sortrød brøleabeog sort edderkopabe), men også havebetydelige negative effekter på det regionaleog globale klima.klimafOrandringErnEs bEtydningfOr dE EnkEltE artErSer vi på klimaforandringers betydningfor de enkelte arters udbredelse, må vi forvente,at de vil reagere forskelligt – somde også har gjort det ved tidligere klimaforandringer.Da arterne har forskelligekombinationer af klimakrav, generationstider,spredningsrater mv. må vi forvente,at der over de næste 100 år vil opstå skovsamfund,som afviger betydeligt fra dem,vi har i dag.Der er lavet et betydeligt antal studieraf klimaforandringers betydning for skovarternesudbredelse i fremtiden. Det generellebillede, der tegner sig, er, at de flestearter vil blive markant påvirkede. Fx vilmange skovplanter i Europa risikere at detområde, hvor de finder passende klimatiskeforhold, vil forskydes omkring 900km i nordøstlig retning.Spørgsmålet er, hvorvidt skovarternekan sprede sig så langt og så hurtigt. Noglevil nok kunne, men for langt de flestevil det næppe være muligt. De hurtigstespredningsrater, man har målt for træeri forbindelse med opvarmningen efter densidste istids ophør, er 200 km pr. 100 år,mens spredningsrater på 30-40 km pr.århundrede er mere almindelige. Mangeskovbundsurter vil formodentligt spredesig meget langsommere. Ser vi på andreorganismegrupper vil spredningsraternevære hurtige for nogle, fx fugle, og langsommefor andre, fx padder. Særligt vildet store antal arter med små udbredelservære i fare for at uddø pga. klimaforandringerne,da de vil have stor risikofor at hele eller størstedelen af deres nuværendeudbredelsesområde får et klima,de ikke kan tåle, samtidig med at de historiskikke har været i stand til at sprede sigtil andre klimatisk passende områder ogderfor givetvist heller ikke vil kunne detover de næste blot 100 år.Ligesom i Sydeuropa kan det også itroperne komme til at gå hårdt for sig.En undersøgelse af 69 repræsentativt udvalgteplantearter fra Amazonas konkluderede,at 43 % ikke vil have levedygtigebestande i 2095. skovrydningFor arter i alle områder vil det genereltgælde, at et overordnet bestandstabmå forventes at kunne ske hurtigt, mensden endelige uddøen vil kunne tage århundreder.Nye studier viser, at forhøjedetemperaturer og tørke i løbet af kortFoto: © Roger Leguen / WWF-Canontid kan reducere bestanden af en træartmed hundreder til tusinder af kvadratkilometer.Eksempler herpå inden for desidste 10 år er fx pinyon-fyr i det vestligeNordamerika, sydbøg i Chile, skov-fyr iSpanien, ceder i Atlasbjergerne, afrikanskenebær i Arabien, yunnan-fyr i Kina ogakacie i Australien.Også mange dyrarter vil sandsynligvisblive negativt påvirket af klimaforandringerne.Et nyligt studie af pattedyrsartersmuligheder for at overleve de forventedeklimaforandringer – offentliggjortaf Wright et al. i tidsskriftet ”ConservationBiologi” i 2009 – viste, at især mange arterfra den tropiske regnskov kan risikere atfå et meget stort problem. Dette kan lydeparadoksalt, da disse i forvejen er tilpassetet meget varmt klima. Modeller tyderimidlertid på, at op til 75 % af den tropiskeregnskov om 100 år vil opleve temperaturer,der er højere, end de kendesfra noget regnskovsdækket område idag.Endvidere vil afstanden mellem dissearters levesteder idag og de nærmestekøligere områder, fx i tropiske bjergegne,ofte være meget lang. Blandt arter, derFoto: Casper Ingerslev HenriksenflyttEdag fOr natUrEn?Set i lyset af truslen mod især de mange arter med små udbredelser er man i naturbevaringskredsebegyndt at overveje, om man ikke bør gribe ind med aktiv hjælp tilspredning af klima-truede arter til områder med fremtidig egnet livsbetingelser forat undgå, at de uddør helt. Ideen er imidlertid kontroversiel pga. de mange potentielleproblemer, der kan opstå, fx ubalancerede økosystemer, hvor aktivt spredte arter bredersig uforholdsmæssigt og fører til tab af lokal biologisk diversitet. I USA har en privatgruppe af frivillige ”Torreya Guardians” taget sagen i egen hånd i forhold til det megetsjældne nåletræ Florida-nøddetaks (se figur 5). Arten findes kun i et lille område i detnordlige Florida, hvor dens bestand er ved at uddø, formodentlig bl.a. pga. et for varmtklima. ”Torreya Guardians” er begyndt at indplante den i køligere skovområder i bjergenelængere nordpå (i North Carolina), hvor klimaet efter alt at dømme passer artenbedre. Hvorvidt aktioner, der ligner Torreya Guardians, vil finde sted i Europa, kan kuntiden vise, men allerede nu flyttes masser af plantearter nordpå som haveplanter til dedanske haver. En ting er imidlertid sikker: Debatten om, hvordan vi skal forholde ostil klimaforandringernes effekter på plante- og dyrelivet i vores skove, er kun lige begyndt.har en meget lille udbredelse idag vil 20 %af de tropiske arter således have mere end1000 km til nærmeste køligere områdemod kun 4 % af de ikke-tropiske. Ogsåsjældne arter i tropiske bjerge kan risikereat blive fanget på bjergtoppe udenmulighed for at undslippe ændringer ihabitaten som følge af klimaforandringer.Dette gælder for eksempel arter afelefantspidsmus i de østafrikanskeEastern Arc-bjerge eller den australskegrøn-ringhalet opossum, der i laboratorieforsøg– beskrevet i 2003 i ”Proceedingsof the Royal Society of London” af Williamset al. – har vist sig ikke at kunne tåletemperaturer over 30 grader.Kigger vi på den danske pattedyrs-Foto: Casper IngerslevHenriksenfauna består den af vidt udbredte arter,der må forventes at være robuste over forde forventede klimaforandringer, med densjældne birkemus som den eneste art,der oplagt vil komme i farezonen pga. etvarmere klima. Til gengæld kan en rækkesydligere arter forventes at indfinde sigpga. af det varmere klima, i skovene bl.a.almindelig syvsover, havesyvsover (somallerede er rapporteret fra Sønderjylland)og kortøret markmus. Også blandt fuglenekan sydlige arter forventes, bl.a. deneksotiske udseende grønne Alexanderparakit(en papegøje), der i dag haretableret sig med fritlevende bestande iEngland, Holland, Belgien og Tyskland(med en nordlig udpost i Hamburg). DFoto: NepenthesFigur 5: Den kritisk truede træart Florida-nøddetaks– skal vi redde den ved at flytte den? Foto: AlanCressler.Foto: © Frédy Mercay / WWF32 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 33


3A mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgcase 1: fdb Om illEgalt tØmmErforenede danske brugsforeninger (fdb) har 1,6 millioner medlemmer. fdb er 100 % aktionær i Coop danmark a/s, som driver medlemskædernekvickly, superbrugsen, irma, fakta m. fl.stiller krav om, at de selv skal indkøbebæredygtige eller bare lovlige tømmerprodukter.Men ikke blot myndighederne har etansvar. Det har de virksomheder, derarbejder med tømmerprodukter også,ligesom vi som almindelige forbrugerebåde har muligheder og ansvar. Manglenpå lovgivning på området har ført til,at virksomheder og forbrugere bør ageremeget varsomt, når der handles med tømmerprodukter.Heldigvis er der blevetskabt en frivillig certificeringsordning,der kan garantere for bæredygtigheden aftømmer.bærEdygtig skOvdriftDer er ikke nogen helt fast definition påbæredygtig skovdrift, men ofte forståsbæredygtig skovdrift som en naturnærskovdrift, hvor der ikke alene tages hensyntil den økonomiske gevinst ved skovhugst,men også til naturen og de mennesker, derarbejder i skoven og er afhængig af den.Der er således både en økonomisk,social og en miljømæssig side af bæredygtigskovdrift. På den sociale side tagesder for eksempel hensyn til arbejdstagernesrettigheder og deres sikkerhed, hvorder bl.a. stilles krav om, at skovarbejderneskal benytte sikkerhedsudstyr, såsom sikkerhedsstøvlerog høreværn, og at børnearbejdeer ulovligt i skovene. Der skal desudentages hensyn til rettighederne for deoprindelige folk, som bor i og omkringskoven.Ved bæredygtig skovforvaltning er detvigtigt, at skovens bæreevne bliver sikret,altså at der ikke bliver fældet flere træer,end der vokser op. Dette er dog ikke noktil at gøre en skov bæredygtig, da det atfælde træer kan være forstyrrende for bådejordbunden og de omkringstående træer.Derfor er der visse miljømæssige krav, derskal tages hensyn til for at drive en bæredygtigskov. De miljømæssige aspekterintErviEW mEd fdbs UdviklingskOnsUlEntbrian sØndErby sUndstrUp Om hOldning-En til dE illEgalE tØmmErprOdUktEr:Hvad er forbrugerens rolle og muligheder for atundgå de illegale produkter?”Når det kommer til forbrugere og illegale produkter,så er det jo sådan, at hæler og stjælerer lige skyldige. Problemet her er naturligvis, atforbrugerne er meget uforskyldte, og som udgangspunkter i god tro, når vi går i supermarkedeteller byggemarkedet og køber træprodukter.Forbrugernes mulighed for at efterspørgelovlige eller sågar bæredygtige træprodukter kanvære meget afgørende for, hvordan markedetudvikler sig. Men det er langt fra et problem,som skal løses af forbrugerne alene”.Hvad er jeres og detailhandelens ansvar? Hvadgør I?”Detailvirksomheder er tættere på leverandørog producentledet og har i kraft af indkøb ogsalg en anden mulighed for at påvirke markedet,altså gennem indkøbspolitikker og i kraftaf markedsføring. Problemet er, at kun de færrestedetailvirksomheder – supermarkeder ellerbyggemarkeder – i dag er klar over, at de er endel af et illegalt marked. Eksempelvis udbyderde fleste byggemarkeder FSC-certificerede produktertil deres kunder som en valgmulighed.Men sagen er jo, at hvis du som virksomhed vilhave garanti for, at det produkt du sælger, er lovligt,så skal du sælge certificeret træ. Det er en afårsagerne til at Coop på to centrale vareområderhar en 100 % FSC-indkøbspolitik”.Hvad er statens rolle – og hvordan synes I, at dedanske myndigheder agerer på dette område?Træprodukter er et af de eneste områder i Danmark,hvor man stadig accepterer illegal handelog kun kan strække sig til at lave indkøbsvejledninger-og ikke bindende og forpligtende indkøbspolitikker.Det offentlige indkøb står for enbetragtelig del af indkøb i Danmark. Så længeder fra central regulering – i Danmark såvel somi EU – ikke bliver taget aktivt stilling til denneproblematik, så vil vi altid forblive en del af problemet– i stedet for en del af løsningen!”case 2: dlhdalhoff, larsen & horneman (dlh) er en af verdens største grossister af tømmer.intErviEW mEd dlhs miljØChEf pEtEr k.kristEnsEn:Hvordan anser I generelt den private sektorsog i særdeleshed DLH's ansvar, rolle og mulighedfor at undgå de illegale tømmerprodukter?Hvad gør I for at undgå det?”Den private sektor har naturligvis et ansvar iforhold til bedst muligt at sikre sig, at det træder købes, ikke er ulovligt fældet. I DLH har viet kontrolsystem, som vi kalder ”Good SupplierProgram” (GSP), hvor leverandørerne bl.a. skaloplyse, hvor træet er fældet. Oplysninger sammenholdesmed vores store lokalkendskab ogkendskab til leverandørerne og bruges til atsortere leverandører fra, som vi ikke stoler på,samt at udpege de leverandører, som vi kanarbejde videre med og forhåbentlig hjælpe tilat blive FSC-certificeret. Vi arbejder målrettet påat hjælpe så mange af vores leverandører modlovlighedsverificering og FSC-certificering sommuligt.Vores aktiviteter, for at sikre at vi kun køberlovligt træ, koster mange penge. Derfor kan viikke gøre det med alle vores leverandører. Problemeter blandt andet, at vi ikke bare kan hæveprisen på vores træprodukter, fordi vi er i konkurrencemed mindre ansvarlige virksomheder,som ikke bekymrer sig om lovlighed.omhandler både beskyttelse og særlighensyn til vigtige naturområder.I bæredygtig skovdrift efterlades oftedødt træ og ved, som kan være hjemstedfor både fugle og insekter, og som dyrenekan gemme sig i. Således kan man sikrelangt mere biodiversitet i en bæredygtigskov end i en konventionelt drevet skov,der fokuserer på produktion og økonomiskindtjening.En konventionelt drevet skov skalsom udgangspunkt blot følge lovgivningen.Her kan der også være fastsat visseretningslinjer for miljø og arbejdsforholdi skovene, men alle lande har forskelliglovgivning, og selv om der er lovgivning forskovområdet sikrer det ikke bæredygtighedenaf skoven.CErtifiCEring sOm rEdskab til atdOkUmEntErE bærEdygtighEdI mangel på klar lovgivning i det heletaget og lovgivning, der sikrer bæredygtighedi særdeleshed, blev der i 1993 skabten frivillig global certificeringsordning forskovprodukter, der garanterer for bæredygtigheden.Den hedder FSC (ForestStewardship Council). I en FSC-certificeretskov bliver der ikke fældet mere træ, endskoven kan nå at reproducere. Samtidiger FSC en garanti for, at dyr og plantelivbliver beskyttet, og at de mennesker, derarbejder i skoven, er sikret uddannelse,sikkerhedsudstyr og ordentlig løn. I 2010var 132 millioner hektar skov FSC-certificeretpå verdensplan.FSC er den eneste globale mærkningsordningfor skovprodukter, der har bredopbakning fra grønne organisationer somWWF, Greenpeace og Nepenthes, socialeorganisationer og virksomheder verdenover. DFoto: Miriam Dalsgaardskov klima og mennesker37


3B mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgolieudvindingog minedrift iskovområder- En trussel mod verdens klima?af karOlinE nOlsØ aaEnbiologOlieforbrugets direkte påvirkning af klimaetkender vi allerede: Fossilt kulstofslippes ud i atmosfæren i form af CO2.Men at selve udvinding af undergrundensolie og mineraler også har betydningfor klimaet, tænker vi sjældnere over.Rydning af skov for at muliggøre olieudvindingog minedrift har en dominoeffektpå naturen. Når først et lille skovområderyddes, og der laves veje ind i skoven, kanen vifte af andre menneskeaktiviteter tagefart. Det betyder, at udvinding af undergrundensråstoffer er både direkte og indirekteårsag til, at flere og flere tropiske,subtropiske og tempererede skove ryddes.nUtidEn afhængEr af OliEOlie er det primære råstof i alt, vi foretageros. Den globale økonomiske vækster ligefrem baseret på olie. Al industri,produktion, opvarmning og transport afhængeraf olie som grundstof og energikilde.Efterspørgslen på olie er med denglobale befolkningstilvækst stigende somfølge af mangel på alternative energikilder.Problemet er alvorligt, da fund af nye lettilgængeligeolielommer i undergrundenikke længere svarer til de enorme mængderolie, verden kræver til sin fortsatteøkonomiske vækst. Der er efter alt atdømme ikke olie nok til fortsat at afhængeaf den til energiproduktion. Ikke destomindre er olieudvinding både direkte ogindirekte fortsat årsag til, at store skovområdermå lade livet.jagtEn på minEralErnEDe underjordiske olielommer liggerspredt i hele verden. De lettest tilgængeligereserver er allerede fundet og udvundet.Tilbage er kun moderate forekomster,hvoraf nogle findes i vigtige økosystemer,såsom tropiske og subtropiske regnskove iAfrika og Sydamerika, tempererede skovei Nordamerika og Rusland, arktisk tundrai Nordamerika og havområder som DetKaspiske Hav og det sydligeAtlanterhav.Når jagten på nyeoliereserver går i gang,starter oliepionerernemed geologiske underjordiskeundersøgelser,der inkluderer seimiskeundersøgelser, hvilketvil sige sprængning afdynamit for at identificere undergrundensmulige olielommer. På land er konstruktionenaf veje en forudsætning for at kunnetransportere oliearbejdere, maskiner ogmaterialer til og fra de forventede olieområder.I området omkring olieboringernebygges olieplatforme med oliebrønde, bearbejdningsmaskinerog boliger til oliearbejderne.Udvinding af kul, metaller (bl.a. uran,jern, kobber, guld og sølv) og diamanter erblandt de store mineindustrier. Minedrifter typisk en underjordisk aktivitet, menomfatter både store under- og overjordiskearealer, der efterlader store ar ilandskabet. Efter brydning af malm- ogmineralårer bearbejdes råproduktet tilrene produkter, der kan indgå i industrielproduktion. Brydning af malm- ogmineralårer sker typisk ved knusning istore kværne, hvorefter skrappe kemikaliertilsættes, der renser metallerne.Desværre er resultatet stærkt forurenetaffald såsom cyanid og kviksølv, der enderi giftigt spildevand. Mange metallerudvindes fra svovlholdigt malm, hvorfrasvovlilte frigøres til atmosfæren underbearbejdningsprocessen. Det skaber forsuringaf skov- og landområder omkringminen. Især i i-lande eksisterer der veldefineredekrav og regulativer, der skalbegrænse udledningen af giftigt spildevandog røg fra smelteværker. I u-landeer sagen imidlertid en anden. Manglendekontrol og regulering af affaldsstoffer ledertil store miljøproblemer i og omkringminen. De friere omstændigheder i fattigelande bevirker, at mange internationaleminefirmaer flytter deres mineaktiviteterFoto: Karoline Nolsø Aaentil lande, hvor der er mindre kontrol. Konsekvenserneer markante. Ikke mindst nåraktiviteterne foregår i de tropiske regnskove.dyr Og plantEr fOrsvindErFor at kunne udvinde og bearbejde olieog mineraler i skovområder skal de berørteområder først forvandles til arbejdspladser.Fældningen af skov på størrelsemed 10 fodboldbaner synes måske ikke afmeget. Amazonas i Sydamerika fremstårjo fx nærmest som en uendelig jungle38 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 39


3B mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgfor os mennesker. Desværre betyder åbningenaf et relativt lille skovområde dogmeget for dyre- og plantelivet omkring.Når store skove opdeles af veje, hardet stor betydning for især dyrelivet. Densåkaldte kanteffekt medfører, at mangedyrearter vil søge længere ind i skoven,hvis det er muligt, hvorved områder efterladesmed en ændret sammensætning afdyr og planter. Mange dyrearter, såsom destore katte (tiger, leopard, jaguar og ozelot)og græsædere (hjorte, tapir og gnavere)har vandringsruter, som benyttes i forbindelsemed territorieovervågning ogfødesøgning. Man ser, at dyrene helt forsvinderi områder, hvor der er larmendeog forurenende menneskeaktiviteter somolie- og minedrift. For trælevende artersåsom aber og dovendyr udgør fældningogså en stor trussel. For at komme fra trætil træ bliver dyrene nødt til at kravle nedfra de beskyttende trækroner og løbe overbrede veje til andre træer. På skovbundenventer rovdyrene, og ofte kan byttedyrenederfor være tvunget til at blive inden foret lille skovområde. Det kan få negativekonsekvenser for dyrenes mulighed forat finde nye territorier. Fødesøgning bliverbesværliggjort, og formering hindres.Forhindring af dyrenes vandring har ogsåbetydning for spredning af plantefrø, derhos mange plantearter er afhængig af, atdyr spreder frøene gennem deres afføringefter at have spist frugt. Resultatet bliver,at dyre- og plantearter udryddes i de opdelteskovfragmenter.Dette forstærkes yderligere af, atudvinding af råolien er en larmende ogforurenende proces. Larm fra oliebor,maskiner og afbrænding af overskudsgasunder olieudvindingen, knusning afmalm- og mineralårer under minedriftsamt kørsel med kæmpemæssige maskinerbevirker også, at dyrelivet forsvinder.UdlEdning af spildEvandBehandlingen af den udvundne olie på selvepumpestedet efterlader vand forurenetmed biprodukter i form af giftige tungmetallerog olierester, der skal renses,inden det pumpes tilbage til undergrunden.I praksis er udledning af giftigt, urensetspildevand til omkringliggende vandløbog floder meget normalt, selvom deter ulovligt i de fleste lande.Giftigt spildevand med tungmetaller,oliekomponenter og syre-base-forbindelserskal renses, før det bliver ledt ud tilvandløb. Udvinding af undergrundensrigdomme i skovområder gør det imidlertidsvært for myndighederne at kontrollereolie- og mineselskabernes overholdelseaf loven. I Ecuador i Sydamerika udledeskræftfremkaldende spildevand direktetil floder. Udledningen er ført et stykkevæk fra olieplatformene, så man ikkeser det, når man besøger stedet. I en flodtæt ved udledningen er bevoksningenmindre tæt, fordi træer og mindreplanter dør af de forhøjede tungmetalkoncentrationer.De lokale Wao-indianereberetter om fund af døde dyr, såsomkapivar, tapir og slanger, der rådner indefra,efter de har drukket af og svømmet iforurenede vandløb. Påpegning af forureningener vanskelig, for olieselskaberne erbeskyttede af det ecuadorianske militær,der kontrollerer, hvem der får adgang tilområderne. På den måde er der hverkenforskere eller journalister, der kan dokumentereforureningen og dens følger.dybE spOr i rEgnskOvEnOlieudvinding foregår i praksis ved atplacere mange oliebor over store arealer iskoven for at tømme olielommerne helt.Det betyder i praksis, at der skal fældeset område svarende til en fodboldbanefor hvert oliebor. Ofte er der tale om flerehundrede oliebor, der ligger spredt rundtomkring. For at kunne transportere oliearbejdereog materiel bygges veje og olie-Figur: Område i Rondonia i Brasilien i 1975 og2001. ”Sildeben” kalder man det mønster, der opstår,når man bygger veje ind i et regnskovsområde.Kilde: ”One Planet, Many People: Atlas of Our ChangingWorld”. UNEP/GRID-Sioux Falls, www.na.unep.net/OnePlanetManyPeople/site_images.htmlrør mellem olieborene og olieplatformen.De fældede og ødelagte skovområderløber derfor ofte op i adskillige hundredekvadratkilometer pr. oliefelt.For at transportere materiel og mineralertil og fra udvindingsstedet byggerolie- og mineselskaberne veje. I skovområderbetyder det yderligere skovfældning.Mange steder ser man, at helt op til20 meter på hver side af vejen bliverOlievinding og minedrift i skovområderer ikke muligt uden at fælde træer ogforurene både land, vand og luftfældet for at minimere risikoen for nedfaldnetræer, der kan spærre vejen.Mange olieselskaber bygger nu vejenebrede af den simple årsag, at det er lettereat reparere vejen, hvis der er pladstil at parkere maskiner i vejkanten. I praksisbetyder det, at helt op til 60 meterbrede bræmmer opdeler skoven, og damange udvindingsområder ligger langtinde i hidtil urørte skovområder, er detikke unormalt at se flere hundredkilometerlange veje.Transport af råolien foregår via olierørved at opvarme olien og øge trykketi røret, så olien kan flyde af sted. I mangelande, bl.a. Canada, Nigeria, Ruslandog Ecuador, føres olierørene hundredvisaf kilometer gennem ellers uberørtenaturområder. Korrosion og opslidningaf rørene er hyppige fænomener. Ogsåjordskælv udgør en ekstrem trussel modlækager i rørene, der medfører katastrofalolieforurening. Træer og andre forhindringerfjernes, for at olierørene kanplaceres bedst muligt i landskabet. Langsmed olierørene blotlæggesen bræmme, så til-syn og inspektion afolierørene gøres lettere.Mange steder fældes alletræer i op til 10 meter frahver side af røret, og nyevækster holdes nede vedhjælp af giftige sprøjtemidler for at mindskerisikoen for, at skoven igen tager over,hvor olierøret er blevet bygget. Således harudvinding af olie, metaller og ædelsteneen betydelig direkte effekt på verdensskove. Men der er også væsentlige indirekteeffekter på skoven i forbindelsemed udvindingsindustriernes arbejde.fOlk flyttEr tilNår nye områder skal udvindes, sker derautomatisk en tilvandring af folk. Olieogminearbejdere bosætter sig med deresfamilier for at have kortere til arbejdspladsen.Åbning af skovområder medveje gør det lettere for folk at bosætte sig.I fattige lande, hvor befolkningstæthedeni byer ofte er stor, flytter folk hurtigt udog bosætter sig, når det er fysisk muligt.Hurtigt opstår små landsbyer, der lever afat servicere olie- og minearbejderne. Ogsåoprindelige folk ses tit at søge til de eksponeredeområder, fordi der er større mulighedfor at få arbejde. Nybyggeriet medfører,at yderligere skov til landbrugsmarkerog huse fældes. I Ecuador er detestimeret, at 120 hektar (1,2 kvadratkilometer)regnskov fældes for hver kilometerolievej, der bygges. Den primære årsag erlandbrug. På den måde er olieudvindingindirekte årsag til en markant afskovning.bEhOvEt fOr En frEmtid UdEn OliEOlieudvinding og minedrift i skovområderer ikke muligt uden at fælde træerog forurene både land, vand og luft. Denuværende udvindingsmetoder er langtfra bæredygtige for miljøet. Manglendeoverholdelse eller lempelse af love for attilgodese verdens behov for olie går udover os selv i sidste ende. Med tab af skovområdersætter vi jordens klimabalancepå spil. Så længe verden afhænger af oliesom råstof, er vores skove i overhængendefare. DFør vejene blev etableret......og eFter vejene blev etableretFoto: Karoline Nolsø AaenFoto: Karoline Nolsø Aaen


3C mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgBefolkningstilvækstog skovrydningaf knUd vilbyforfatter og journalistFoto: SXCMange flere menneskerskal leve af mad fra etmindre landbrugsareal.Og der bliver produceretbiobrændstof på en størredel af landbrugsjorden.Hvert år bliver vi 80 millioner flere menneskeri verden. Det er næsten en kvart million hvereneste dag. Men der bliver ikke mere landbrugsjord.Tværtimod. Der forsvinder jord,når der bygges veje, når byerne vokser, og nårindustrier kræver nyt land. Der forsvinder ogsåværdifuld landbrugsjord, fordi vandstandeni verdenshavene er begyndt at stige, så lavtliggendeområder oversvømmes. Og der erlandbrugsjord, der ødelægges af tørke, elleroverudnyttelse. Man taler om områder, hvorder sker ørkendannelse: God jord bliver tilørken.FNs landbrugsorganisation FAO beregnedeomkring årtusindskiftet, at mensder i 1950 var 0,45 hektar landbrugsjordpr. verdensindbygger, så vil der i 2050være mindre end 0,2 hektar, altså underdet halve. Lige nu er der mellem 0,2 og 0,3hektar.Hvert eneste år produceres der meremad, og selv om vi er milliarder af menneskerflere end i 1950, er der – sådan gennemsnitligt– blevet mere mad pr. indbyggeri verden. Vi spiser i gennemsnit mereog bedre, end vi gjorde dengang.Svaret på, at vi har mindre landbrugsjordpr. indbygger, har været øgede udbytter.Grundlaget for næsten al fødevareproduktioner de planter, der kommer op afjorden. Vi spiser dem direkte, eller vi fodrerhusdyrene med dem. Og udbytternepr. hektar er steget meget dramatisk, ikkeblot i den vestlige verden, men også i megetstore dele af Asien og i Latinamerika.Der er udviklet højtydende kornsorter, ogder gødes og sprøjtes mere effektivt endfør. Der er nogle negative bivirkninger,men resultaterne har været imponerende.dE stOrE UdfOrdringErDer er dog store udfordringer i verdensmåde at producere mad på. Det er udfordringer,der er blevet større de sidste år,og som bliver endnu større i fremtiden.Gennemsnitligt har vi fået mere madpr. indbygger, men det enkelte menneskeer ikke bare et gennemsnit. I 2009 var dermere end én milliard mennesker, der sultede,og tallet var det højeste i 40 år. Forklaringener ikke kun, at vi er blevet flere,men også at stigningen i fødevareproduktioni flere af de senere år har været mindreend efterspørgslen. Derfor har derværet store prisstigninger på fødevarer, også sulter de fattigste. To tredjedele af desultende bor i Asien, omkring en fjerdedeli Afrika. Men der er fattige og sultendemennesker mange steder i verden.Mens nogle er meget fattige, er rigdommenvokset andre steder, og for eksempelhar de fleste kinesere råd til mereend før. Det betyder blandt andet, at derspises mere kød. Der går adskillige kilokorn eller vegetabilsk foder til at producereet kilo kød. Kødspiserne bruger derformere og presser fødevarepriserne op.Vi danskere er nogle af de værste på detområde, men amerikanerne er endnu værre,og kineserne er på vej.I forsøget på at producere grøn energibruges mere og mere landbrugsjord til atproducere afgrøder, der hverken spisesaf mennesker eller ædes af husdyr, menlaves til biobrændstof, der kan brændes afi vores biler og i andre motorer.Gennemsnitligt har vi fåetmere mad pr. indbygger,men det enkelte menneske erikke bare et gennemsnitKlimaforandringerne fører nogle stederbåde til mere tørke og større oversvømmelsermed voldsomme regnskyl. Eksperterneforventer derfor faldende landbrugsudbytterflere steder i troperne, blandtandet i mange afrikanske lande. Højerevandstand i verdenshavene truer også lavtliggendelandbrugsområder, blandt andetflere lavtliggende floddeltaer verden over.Det er frodige landbrugsområder med enstor landbefolkning.Manglen på vand gør det mange stedervanskeligere at øge landbrugsproduktionenved at kunstvande større landbrugsarealer.Der er mere end rigeligt med udfordringer.Og disse udfordringer har over desidste år medført, at de globale fødevarelagremange år har været usædvanligt små.I 2008 talte man om, at de globale fødevarereservervar de mindste i 25 år. Det gavmulighed for, at kynikere kunne spekulerei høje fødevarepriser. Den fødevarekrise,der udviklede sig i 2008, skyldtes blandtandet, at spekulanter opkøbte fødevarerfor at score penge på store prisstigninger.jagtEn på landbrUgsjOrdSvarene på udfordringerne har væretmange: Fortsat satsning på højere udbyttervia udvikling af et mere og mereeffektivt landbrug. Men også jagt på ekstralandbrugsjord over hele verden. FAOforudser, at der bliver mindre og mindrelandbrugsjord pr. verdensindbygger, menmange steder i verden har svaret været atprøve at skabe ny landbrugsjord.hvOrdan gØr man dEt?I 1800-tallet og 1900-tallet gjorde mandet i Danmark ved at opdyrke hede ogved at inddæmme lavtliggende områder.Lammefjorden på Sjælland er et sådantområde. Her har man skabt værdifuldlandbrugsjord ved at tørlægge en fjord. IHolland har man gjort det i meget stor stil.Men den slags inddæmninger bliver vanskeligere,når vandstanden i havene stiger.En anden måde er at fælde skov. Vikan ikke undgå at høre om, hvordan skovfældningtruer de gigantiske oprindeligeskove. Når man fælder gammel skov, kanman først tjene penge på tømmer og enrække andre ressourcer og derefter – måske– omdanne jorden til landbrugsjord.Det sker over hele verden fra Amazonas iBrasilien til Burmas jungler, men det erutroligt kostbart og risikabelt for klodenog klimaet. Når man fælder gammel skov,frigives store mængder af drivhusgasser,som forstærker klimaforandringerne.Samtidig forringes jordens biologiskemangfoldighed. Dyr og planter forsvinder.Derfor indgår kampen for at bevare skovog genetablere dem, vi har mistet, som etvigtigt element i de internationale klimaforhandlinger.FNs landbrugsorganisation FAO har ien ny rapport i 2008 sagt, at man kan inddragestore nye landbrugsarealer ved atudnytte jorder, som ikke hidtil har væretudnyttet effektivt. Og hvis den nationalelovgivning er i orden, så man undgår atødelægge værdifuld skov og andre vigtigenaturområder, kan det gøres på forsvarligvis. Der er specielt i Latinamerika og Afrikaområder, der kan udnyttes mere effektivtuden at skade miljøet, mener FAO. Menet af de store problemer er, at erfaringenviser, at de enkelte landes regeringer erdårlige til at beskytte skov og andre værdi-42 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 43


3C mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgonale institut for forskning i fødevarepolitik(IFPRI) skønner, at opkøb mellem2006 og 2009 har omfattet mellem 15 og20 millioner hektar jord verden over. Tilsammenligning er det samlede danskelandbrugsareal på omkring 3,5 millionerhektar. Det er altså områder svarende tilfem gange Danmarks landbrugsareal.kravEt Om kUrsændringVerdens befolkningstal vokser fra de nuværende6-7 milliarder mennesker til over9 milliarder mennesker. Presset på Jordenvil stige. De klima- og fremtidsvenligeløsninger er en udvikling med lavere energiforbrug,lavere kødforbrug, bedre ogmere retfærdig fordeling af den globalefødevareproduktion og lavere fødselstal.Så kan man i teorien både mindske sultenog presset på landbrugsjord og skove.Men det forudsætter en markant drejningaf udviklingen, som der ikke foreløbig erde store tegn på. Hvis man bare fortsættersom hidtil, vil vi få mere sult og størreklimaforandringer. DFoto: SXCfulde naturområder. Et andet er, at selvebegrebet jorde, der ikke har været udnytteteffektivt, defineres afhængig af øjnene,der ser. Sådanne områder kan være vigtigefor det vilde dyre- og planteliv, og hvis deskal udnyttes effektivt i stedet, vil det reduceredyre- og plantelivet. Derfor kan jagtenpå ny jord føre til nye store ødelæggelser.Kampen om landbrugsjord har de sidsteår også fået en ny karakter. Lande, dermangler fødevarer og landbrugsjord, menhar penge, begynder at opkøbe jord i andrelande. En række store firmaer gør det også.Verdens befolkning (milliarder af mennesker)7654321BEFOLKNINGSTILVÆKST OGFØDEVARETILGÆNGELIGHED SIDEN 196001960 1970 1980 1990 2000På engelsk taler man om ”land grabbers”– jordsnuppere. Verdens nye supermagt,Kina, med 1,4 milliarder menneskerer et godt eksempel. Kina manglerlandbrugsjord og opkøber store arealer,bl.a. i Afrika. Så introducerer man højtydendekinesiske rissorter og underviserafrikanske bønder, men Kina får også sikkerhedfor at få leveret ris dyrket i Afrika.Kina er kun et eksempel. En lang rækkemellemøstlige oliestater opkøber jord iAfrika og i Asien, og rige lande som Koreaog Japan gør det samme. I Vesten er det300025002000150010005000Kcal til rådighed per personFigur 1: Verdensbefolkning samtfødevaretilgængelighedpr. person1961-2007. Baseretpå data fra FAO-STAT, faostat.fao.orgmest store firmaer, der opkøber jord, bl.a.i det tidligere Sovjetunionen.Nogle har kaldt det et stort jordtyveri,fordi rige lande eller firmaer mange stederovertager fattige menneskers jord. Formelter det ikke tyveri, for de betaler fordet, og der er aftaler med de lokale regeringer,men det kan presse småbøndervæk fra landbruget.Det kaldes også nykolonialisme, fordidet ligner den gamle form for kolonialisme,hvor europæiske magter overtoglande i Afrika og Asien og bestemte, hvadNogle har kaldt det et stortjordtyveri, fordi rige lande ellerfirmaer mange steder overtagerfattige menneskers jordde skulle producere. Rige lande med behovfor at importere fødevarer tror ikkelængere på, at det nemmeste og billigsteer at købe fødevarerne på verdensmarkedet.De vil selv eje eller langtidsleje denjord, der skal producere fødevarerne. Så erde også med til at bestemme prisen.Det er en lille del af verdens landbrugsjord,der på den måde opkøbes. Men deter meget store områder. Det internati-biObrændstOffEr krævEr jOrdEn særlig udfordring over de kommendeår bliver at skaffe landbrugsjord nok tilproduktion af biobrændstof. Produktionenaf energi på grundlag af mad er stadigmeget omdiskuteret, men produktionenøges dramatisk år for år. En stor del afUSA’s majsproduktion går i dag til produktionaf bioetanol, og verden over fra Latinamerikatil Kina bruges der mere og merelandbrugsjord til det formål.Da verdens fødevarepriser eksploderedei 2008, fik produktionen af biobrændstofen stor del af skylden. Det er klart,at når en stor del af landbrugets produktiontrækkes væk fra fødevaremarkedet, såstiger priserne. Modargumentet er, atUSA’s landmænd har været så dygtige tilat øge udbytterne, at de kan eksporteresamme mængde majs til fødevarer somfør, selv om en større del af produktioneni dag går til bioetanol. De bioteknologiskevirksomheder – bl.a. danske Novozymes –er samtidig i gang med at udvikle teknologier,så biobrændstof produceres mereeffektivt og med det resultat, at man kanudnytte spild og affald.Der er ingen tvivl om, at produktion afbiobrændstof har et potentiale for at gøreverden lidt grønnere og energiforbrugetmindre klimabelastende, men der er enrisiko for, at øget brug af landbrugsjordtil produktion af biobrændstoffer vil øgesulten i verden og føre til yderligere ødelæggelseaf nogle af verdens mest værdifuldeskove. I en rapport fra Novozymes ogVerdensnaturfonden WWF i 2009 forudsåman, at der i fremtiden skal bruges optil 200 millioner hektar jord til bioteknologiskproduktion. Det er et område, der ermere end 50 gange så stort som Danmarkslandbrugsområde.Globale hektar pr. person109876543210ØKOLOGISK FODAFTRYKI GLOBALE HEKTAR PR. PERSON I 2005USADanmarkStorbritannienSverigeTyrkietVerdenKinaHondurasIndienHaitiMalawiBebygget arealFiskepladserSkovGræsningsarealLandbrugsarealEnergi-fodaftrykVerdens samledebiokapacitet var2,1 globalehektar pr. personi 2005Figur 2: Globalt fodaftryk for udvalgte lande og for verden samlet. Det globale fodaftryk måler, hvor stort etareal der kræves for at producere de varer og ressourcer, vi forbruger, samt hvor stort et areal der skal til forat absorbere det affald, ressourceforbruget skaber. Energi-fodaftrykket er således et udtryk for, hvor megetland – fx skov – der teoretisk skulle bruges til at neutralisere vore udledninger af CO2. Fordi forskellige dele afhavet og landjorden har forskellig produktivitet, omregnes arealet til enheden ”globale hektar”, som svarer tilen hektar land- eller havområde med jordklodens gennemsnitlige produktivitet. Kilde: ”WWF’s Living PlanetReport 2008”, samt ”Danmarks Globale Fodaftryk”, WWF, 2006. Læs mere på wwf.dk/dk/Service/Bibliotek/Globalt+fodaftryk og beregn dit eget globale fodaftryk på www.myfootprint.org44 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 45


3d mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgfattigdomfælder skoven- Oprindelige folk forsvarer sigaf nikOlaj brO mOsEhOlmnepenthesFattigdom er dybest setden væsentligste årsag tilskovrydning.Skovene ryddes ganske vist af kortsigtetforbrug, ansvarsløse virksomheder ogpassive politikere, men fattigdom er denvæsentligste årsag til, at de enkelte landeog lokalbefolkninger ikke beskytter deresskov.lOkal fattigdOmI og omkring verdens skove lever mereend 800 millioner mennesker for FNsabsolutte fattigdomsgrænse på under 2dollars om dagen. En stor del af disse erikke fattige i den forstand, at de manglernoget vigtigt i deres liv, som skoven ikkekan give dem. De har blot meget få ellerikke nogen penge og behøver heller ikkeat købe noget særligt af det, de skal bruge.Men hvor skoven ødelægges af eksempelvisolieselskaber, tømmerhugst ellertilflyttere, kan den lokale befolkning ikkelængere leve af skovens produkter alene.Deres livsgrundlag forsvinder, og de haringen indtægt som kan kompensere fordet. Så slår fattigdommen hårdt igennem,og mange forsøger at afværge den ved atsælge nogle træer eller måske lidt skindfra sjældne og truede dyrearter, der er deeneste produkter af kommerciel værdi,som de har adgang til i skoven.Indtægterne fra salg af tømmer skaldække tab i forhold til deres oprindeligelivsgrundlag, skoven. Der er brug for pengetil at købe kød, når jagten forsvinder vedstøjen af motorsave og maskiner, pengetil at købe fisk, når spildevand fra minereller olieudvinding har slået fiskene ifloden ihjel eller penge til medicin og dyrehospitalsophold, når medicinske planterer forsvundet med økosystemets oplysning.Når de lokale begynder at sælge tømmerfor at kompensere for de skader skovrydningog forurening skaber, er en ondcirkel sat i gang: Jo mere ødelagt skovenbliver, jo større er behovet for penge tilat købe de fornødenheder, skoven ikkelængere kan give dem; jo større behov forpenge, jo mere tømmer skal der sælges.natiOnal fattigdOmDen største del af verdens skovrydningforegår i fattige lande. De oprindeligelokale beboere i skoven står dog for enlille del af skovrydningen. I alle lande medmange fattige og jordløse familier er der etbetydeligt pres på skoven fra tilflyttere påflugt fra fattigdom andre steder i landet,som forsøger at redde sig et stykke landbrugsjordved at rydde et område i skoven.Den ofte kraftige befolkningstilvækst ide fattige lande forøger presset på skovenyderligere (som beskrevet i kapitel 3C).Dertil kommer, at nationale og multinationalefirmaer har meget nemmereadgang til at operere, hvor og hvordan detpasser dem i fattige lande. Dette skyldesisær følgende faktorer:• U-landenes gæld til omverdenen• Korruption• Ringe statslig kontrol med virksomhedersadfærd• Fraværet af internationale regler tilregulering af multinationale firmaersadfærd• Lokalbefolkningens begrænsede ressourcertil at forsvare sig• Manglende bevågenhed fra internationalpresse i u-landene.De fleste u-landes gæld til omverdenener så stor, at det ikke er realistisk nogensindeat betale den tilbage med mindrehele det internationale gældssystem blivergrundlæggende revideret. Forholdet mellemu-landenes gæld og bruttonationalprodukter ganske simpelt for ulige. Ipraksis er det vanskeligt nok blot at betalerenterne af deres gæld. De sidderfast i en gældsfælde, hvor de er nødt tilansøge om nye lån blot for at betale renterog afdrag på gamle lån eller blot bedeom henstand med betalinger. Når de gør46 skov klima og mennesker Foto: Nikolaj Bro Moseholm


3d mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgdet, mødes de af modkravfra deres hovedkreditorer,Verdensbanken og DenInternationale Valutafond(IMF). Disse stiller krav omnedskæringer i offentligebudgetter og presser degældsplagede lande til atsælge ud af deres råstofferfor at pynte på budgettet.Nedskæringer i de offentligebudgetter rammerikke blot sundhed, uddannelseog andre serviceydelsermen også de statsligeinstanser, som skulleføre kontrol med miljø ogmenneskerettigheder i forbindelsemed private nationaleog internationale firmaer.Mindre kontrol åbnerogså mulighed for merekorruption. Korruption eri forvejen et kæmpe problem i de fleste u-lande og kun de færreste internationalefirmaer undlader at benytte sig af dette.Korruption kan foregå på mange måder.Det kan være i form af ren bestikkelse afledende politikere til at indgå ekstra favorableaftaler for firmaerne, hvor eksempelvisafgifterne og skatter til staten er mindreend ellers. Det kan være bestikkelse afpolitikere, embedsmænd og lokale landsbylederetil at se stort på dyre miljøhensynog efterfølgende miljøødelæggelser i forbindelsemed firmaernes aktiviteter someksempelvis minedrift, olieudvinding ellertømmerhugst (som beskrevet i kapitel 3Aog 3B).Der er ingen klare internationale reglertil regulering af multinationale firmaersetiske adfærd. De skal blot overholdede nationale love i de lande, som de operereri. Og korruption er naturligvis forbudt.Men ofte har de multinationale selskaberså stor magt i de svage stater, hvor de opererer,at de selv kan være med til at dikterede nationale love, der regulerer dem selv.På en liste over verdens 100 største økonomierer det kun halvdelen, der er lande.Afskovet områdeOprindelig vegetationOprindelige folks territorierXingu-flodens afvandingsområdeFigur 1: Tendens i afskovning udenfor og indenfor indiansk terrotorium (Parque Indigena Do Xingu) omkring Xingu-floden i MatoGrosso-staten, Brasilien. Kilde: ”Trends in Deforestation in the Xingu River Basin Brazil”, www.maps.grida.no/go/graphic/trendsin-deforestation-in-the-xingu-river-basin-brazil. Baseret på data fra Instituto Socioambiental, april 2008.Adskillige multinationale firmaer har enstørre økonomi end flere u-lande tilsammen.Multinationale mine-, olie- og tømmerselskaberer ikke ligeværdige modstanderefor en fattig lokal befolkning, som forsøgerat forsvare den skov de lever af, og som erisoleret fra omverdenen uden internationalekontakter og pressens bevågenhed.OprindEligE fOlk Og frEdEt natUrEr der nogen, der gør modstand mod skovrydningi praksis, er det som regel de oprindeligefolk, som bor i skoven. I de tilfældehvor menneskerne i og omkringregnskoven rent faktisk selv har en strategifor sameksistens og bevarelse af regnskoven,er det som regel oprindelige folkListen over de overtrædelser somde oprindelige folk har været offer for erlang, hvad enten det skyldes kolonimagten,nationalstaterne, missionærerne ellerstore økonomiske interesser som trængersig på i deres territorium såsom olieselskaber,tømmerselskaber, mineselskaber.Men oprindelige folk er ikke blot ofre,for de har organiseret sig for at få anerkendtderes rettigheder. Og mange gangemed stor succes. De oprindelige folksorganisationer begyndte at tage form i1960'erne, først i Nordamerika, Skandinavienog Australien, og i 1970’erne udvidedeorganisationerne sig til Latinamerika oget par år efter til Asien, Stillehavsområdetog Afrika.I nogle lande indgår de lokale oprindeligefolks organisationer i nationale oginternationale netværk. Organisationernehar opnået store resultater. Mange stederhar de fået skøder på deres jordområdereller særlige uddannelsesprogrammermed udgangspunkt i deres egen kultur.Flere lande har indarbejdet oprindeligefolks rettigheder i nationale love, og en afde største landvindinger var FNs erklæringfra 2007 om Oprindelige Folks Rettigheder.I Latinamerika mener de fleste landesregeringer at oprindelige folk er ude afstand til at administrere deres traditionelleterritorier, inklusiv forvaltning af naturressourcerne.Oprindelige folk spørger tilbage, hvordandet så kan være at hovedparten afDer er ingen klare internationaleregler til reguleringaf multinationale firmaersetiske adfærdderes territorier er blevet etableret somfredede arealer inden for de sidste 20 år af deselv samme regeringer? Om det ikke netop erfordi oprindelige folks territorier er de enestenaturområder tilbage, som er værd at fredeog beskytte for deres velbevarede økosystemerog biologiske diversitet (se figur 1)?bOlivia sOm EksEmpElI Bolivias tilfælde repræsenterer skovrydning80 % af det nationale bidrag til klimaforandringeri form af CO2-udledning.Derfor har introduktionen og udbredelsenaf bæredygtig skovforvaltning ogrespekt for oprindelige folks territoriumi Bolivias Amazonas været helt central iden bolivianske regerings nationale strategifor reducering af klimaforandringer.Hvis man vil reducere udslip af drivhusgasserog forebygge globale klimaforandringerer dette et eksempel på noget,man kunne støtte.Den bolivianske regering og landetsoprindelige folk mangler ikke vilje menteknisk og økonomisk støtte til at iværksættede nødvendige modtræk til den udvikling,der koster 300.000 ha skov om åreti Bolivias Amazonas.Bolivias præsident, Evo Morales, er denførste indianske præsident i Latinamerika.Han kom netop til magten med et stort befolkningsflertalbag sig efter borgerkrigslignendetilstande i 2005, hvor befolkningengjorde oprør mod multinationale firmaersudvinding af landets rige forekomsteraf tømmer, sølv, olie og naturgas med minimaltøkonomisk udbytte for befolkningenog yderst ringe miljøhensyn. Tidligereregeringer i landet, støttet af IMF ogVerdensbanken, havde accepteret kontraktermed multinationale firmaer, hvorBolivia eksempelvis blot fik 18 % af indtægternefor deres enorme mængder afnaturgas og 11 % af indtægterne for deresolie.Med en BNI på blot 1.010 dollars erBolivia det fattigste land i Sydamerika.Ca. 65 % af Bolivias samlede befolkningpå ca. 9 millioner er oprindelige folkfordelt på 33 forskellige kulturer, hvoraflangt de fleste lever i Bolivias Amazonas.Mere end 90 % af de oprindelige folk ilandområderne lever under FNs absoluttefattigdomsgrænse.Med vedvarende og betydelig støtte frainternationale organisationer, herunderdansk bistand, har de oprindelige folki Bolivias Amazonas gennem de sidste20 år fået anerkendt intet mindre end 12millioner hektar territorier tilsammen.Det svarer til ca. tre gange Danmarks samledeareal.Men hvis ikke de indianske organisationerfår støtte til at forsvare sig over forde kommercielle interesser, som stadigtruer miljøet i deres nyvundne territorium,og teknisk bistand til at udviklealternative bæredygtige indtægtskilder,er der stor fare for, at de har mistet deresnaturressourcer igen om 20 år.Støtte til indtægtsskabende aktiviteterblandt de oprindelige folk er også afgørende,fordi tildelingen af territoriumikke i sig selv gør dem mindre økonomiskfattige end de var i forvejen. Indtægterneskal gøre de indianske organisationer uafhængigeaf bistand udefra, så de også ifremtiden kan tage initiativer til forsvar afderes territorium, forbedring af sundhed,uddannelse og miljø etc.Det haster fordi ikke mindst rigekvægfarmere, risproducenter og tømmerselskaberm.fl. står klar med store økonomiskemen kortsigtede tilbud til udnyttelseaf indianernes naturressourcer.Hvis de oprindelige folks skovarealerog savanner ryddes for tømmer og konverterestil græsningsarealer og vådområder,drænes og opdyrkes til risproduktion, vildet resultere i en udledning af CO2 til atmosfærender svarer til hele Danmarkssamlede CO2-udledning i mere end 100 år.fOrbEdringEr fOr fOlk Og klimaEtHvis man ønsker at gøre en alvorlig indsatsfor at hindre rydningen af verdensskove, er man også nødt til at tage fattigdomalvorligt. Så længe fattige menneskerog stater ikke har et reelt økonomiskalternativ til indtægten ved at rydde skoven,vil skovrydningen fortsætte. Skovrydningskaber fattigdom, og fattigdom forøgertempoet af skovrydning.Det ville givetvis også være konstruktivt,hvis det internationale samfund ognationale regeringer i langt højere gradkonsulterede oprindelige folk, når konkretekoncepter og strategier for skovbevarelseudvikles. Satellitbilleder af verdensskove viser, at hvis nogen har nøglen tildette, er det de oprindelige folk, som bori skoven. En væsentlig del af løsningen påklodens klimaproblemer består såledesogså i at sikre, at oprindelige folks territorialerettigheder for fremtiden anerkendesog respekteres i hele verden. DDeklarationen om oPrinDelige FolksrettigHeDerDen vigtigste bedrift for arbejdsgruppen foroprindelige folk er vedtagelsen af Deklarationenom Oprindelige Folks Rettigheder. Udkastettil deklarationen består af 46 artikler,som kan inddeles i ni hovedkomponenter:• Del 1: Retten til selvbestemmelse, deltagelsei det offentlige liv, nationalitet ogfrihed fra diskrimination• Del 2: Trusler mod oprindelige folksoverlevelse som særskilte folk• Del 3: Kulturel, religiøs, åndelig og sprogligidentitet af oprindelige folk• Del 4: Uddannelses-, informations- ogarbejdsrettigheder• Del 5: Rettigheder til deltagelse, udviklingog andre sociale og økonomiske rettigheder• Del 6: Jord- og ressourcerettigheder• Del 7: Udøvelsen af selvbestemmelsesamt oprindelige institutioner• Del 8 og 9: Den effektive implementeringaf deklarationen og generelle konkluderendeforholdsregler.Læs FNs deklaration om oprindelige folksrettigheder i sin fulde længde: www2.ohchr.org/english/issues/indigenous/declaration.htm48 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 49


3e mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgMenneskerstilpasning tilklimaforandringeri skovenaf jOhn gEarygeograf og økonomMiskito indianerne i Nicaraguasregnskov ruster sig til kommendenaturkatastrofer, kloge af skadeefter orkanen Felix ramte deresterritorium i 2007.Klimaforandringerne vil få store konsekvenserfor befolkningen i skovene mangesteder rundt om på Jorden. Blandt de størstetrusler, klimaforandringerne skaber,er orkaner, skovbrande og tørke og udbrudaf sygdomme som malaria. Hvisfolk mister indtægter fra produkter, somskoven giver dem, eller de bliver meresyge end førhen, kan det føre til størrefattigdom. Dette er igen med til at gøredem mere udsatte for klimaforandringer.Endelig kan klimaforandringerne betydetab af kultur, hvilket primært vil væretilfældet for oprindelige folk, hvis kulturer dybt afhængig af naturen og densressourcer.Folk, der bor i skovene, er af fleregrunde mere sårbare for effekterne afklimaforandringerne end andre befolkningsgrupper.Ofte er der tale om oprindeligefolk eller andre folkeslag, der er helteller meget afhængige af skovene for atskaffe mad, medicin, og andre fornødenheder.Mange grupper, der bor i skovene,skaffer sig mad ved jagt og fiskeri, såvelsom indsamling af skovens frugter, ogsmålandbrug, der er afhængig af regn.Man er helt afhængig af, hvad man selvproducerer, og oftest produceres der kunnok til eget forbrug. Eventuelt kan det, dermåtte være tilovers, byttes eller sælges pådet lokale marked for at skaffe sig andrevigtige ting såsom medicin, redskaber,salt og benzin.tØrkEDe tropiske regnskove er meget afhængigeaf nedbør for at kunne opretholdedet meget komplekse økosystem. Klimamodellerneforudsiger, at dele af skovenebåde på grund af klimaforandringer ogpå grund af menneskeskabte ændringer ilandskabet kan blive mere tørre. Dette kanbetyde tab af mange plante- og dyrearter,hvilket har store konsekvenser for skovensindbyggere.Når arter forsvinder, har det indflydelsepå både jagten og landbruget. Udryddelseaf enkelte arter kan give plage afandre arter, når deres naturlige tilholdsstedereller fjender forsvinder. Insektplagerkan eksempelvis udgøre en alvorligtrussel mod såvel menneskernes landbrugsom sundhed.I de områder, hvor skoven er truetsom følge af fældning og opdyrkning, vilklimaforandringerne have en større betydningfor tab af biodiversitet og dermedpå skovenes indbyggere end andre steder.Klimaforandringerne forstærker de negativepåvirkninger, som skovfældningenmv. forårsager.For eksempel er oprindelige folk, derlever i skovene, allerede i høj grad sårbaresom følge af den indtrængning på deresområde fra andre, der vil udnytte skovenkommercielt. Det inkluderer storkvægfarmereog små landbrugsholdere såvelsom guldgravere og andre på jagt efterskovens ressourcer, hvilket ofte fører tilvold, hvorefter oprindelige folk blivertvunget til at forlade deres områder og50 skov klima og mennesker Foto: Jens Holm Kanstrupskov klima og mennesker 51


3e mEnnEskErnE i skOvEn NAturgeogrAfi / sAMfuNdsfAgrykke endnu dybere ind i skoven. Det kangøre det sværere for dem at skaffe fødevarer.OrkanErEn af konsekvenserne af klimaforandringerneer, at orkaner vil blive kraftigerei fremtiden. Det vil betyde størreskade på skove i områder som Mellemamerika,der ofte bliver ramt af kraftigeorkaner. Vindstødene fra orkanen forårsagerstor skade på skovene, men denmeget kraftige regn, der tit følger meden orkan, kan være et lige så stort problem.Orkanerne kan føre til tab afmange menneskeliv, og derudover kandet også ødelægge afgrøder og infrastrukturmed meget store økonomiske omkostninger.Et eksempel er den ualmindeligtkraftige orkan Felix, som ramte Nicaraguai 2007. Orkanen ødelagde det meste afmiskitofolkets skov. I flere tusinde hektarFoto: Nikolaj Bro MoseholmDiversificering af afgrøder i skovlandbruget betyder dyrkning afmange forskellige afgrøder i stedet for at satse på nogle få afgrøderi større mængderregnskov stod kun enkelte træer tilbage.Langt de fleste af miskitoernes afgrøder oghuse blev ødelagt af orkanens vindstød ogvoldsomme regn. Indianernes livsgrundlagblev fjernet med et slag.tØrkETørke er et problem for befolkningen iskovområder af flere grunde. Et problemer, at tørke går ud over væksten af de afgrøder,man dyrker, og dermed reducererproduktionen af fødevarer og øger risikoenfor sult og hungersnød. Tørken rammerogså fiskeriet ved at reducere mængdenaf vand i floderne. Et sted som Amazonasfinder man et meget stort antal fiskearter,hvilket er en vigtig fødekilde for lokalbefolkningen.Imidlertid er fiskebestandenafhængig af, at regntiden får floden tilat hæve sig. Hvis floden ikke længere hæverog sænker sig som før, betyder det, at fiskeneofte dør, før de er store nok til at blivefanget, da de ernærer sig ved frugterog planter m.m., som de kun kan fåfat i, når floden går over sine bredder.Fisk er ikke blot en vigtig bestanddelaf den daglige diæt for enstor del af Amazonas' indbyggere,men er også en vigtig indkomstkilde.Udover det fungerer flodeni skovområder som Amazonas somkilde til drikkevand og vand til madlavningog i mange tilfælde som deneneste mulighed for transport.En anden konsekvens af tørkefor skovene er at det øger risikoenfor skovbrande, ofte til stor skade forbefolkningen i skovene. Store skovbrandekan føre til, at et område påstørrelse med Danmark kan brændesom følge af naturlige brande. Et eksempeler den store tørke, der ramtestore dele af Amazonas i 2005, ogsom var den værste tørke i området i 100år. 300.000 mennesker blev påvirket igennemmangel på drikkevand og mangel påmad. Derudover blev mange ramt af røgforgiftningfra skovbrænde. De fleste, derlevede i det tørkeramte område, var fattigebønder, der ikke havde mulighed for atevakuere sig.Skovbrande er også et stort problemi Afrika, hvor folk er afhængig af tømmertil brændsel. For fattige er det næsten deneneste form for energi, idet de ikke haradgang til elektricitet.sygdOmmESygdomme, der bliver påvirket af naturen,er en af klimaforandringernes størstetrusler. Blandt de mest dødelige sygdommeer malaria, som dræber mere end enmillion mennesker om året, især børn.Det er også en af de sygdomme, der ermest påvirket af klimaforandringer. Selvsmå forandringer i temperatur eller nedbørsmængdekan forstærke risikoen forsygdomsudbrud og epidemier. Fældningenaf skovene kan skabe nye steder, hvormalariamyg kan formere sig, hvilket øgerrisikoen for, at folk kan blive smittet. Samtidigkan malaria spredes til byer og andreområder, hvis folk, der bærer sygdommen,flytter fra junglen. Og fraflytningen øgessom følge af klimaforandringer, miljøødelæggelserog befolkningstilvækst. Pga.at folk i byområder ofte ikke har været udsatfor malaria før har de mindre immunitet,hvilket vil sige kroppens evne til atmodstå en sygdom, og derfor er de meresårbare for sygdommen.Tørke har også en effekt på sygdommenesudbredelse, idet mangel på vandkan føre til dårligere hygiejne, hvilket øgerrisikoen for sygdomme som diarré, der erforårsaget af forurenet drikkevand. Diarrédræber mange gange flere end malariaog øger også risikoen for fejlernæring, dabørn, der lider af diarré kan have sværtved at optage kalorier.Der er dog også mulighed for at færrefolk i skovene vil blive ramt af sygdommesom malaria, da det kan blive for tørt iskovene til, at myggene kan overleve. Klimaforandringernekan altså også have positivekonsekvenser for nogle folks sundhed,men hovedparten vil være negative.tab af kUltUrErMan fokuserer meget på, hvordan menneskervil kunne tilpasse sig til klimaforandringerne,hvor den eneste mulighedfor nogle af de grupper, der er hårdestramt, vil være folkevandring. Spørgsmåleter imidlertid, om migration altid er en realistiskmulighed, eller om omkostningernekan være for store. Det er især tilfældetfor grupper som oprindelige folk, der somregel er meget bundet til det sted af storbetydning for deres kultur og den måde,de opfatter sig selv på, eller hvis bevægelsesfriheder indskrænket af det omgivendesamfund.Oprindelige folk er som oftest kun ibegrænset grad en del af resten af samfundetspengeøkonomi. I stedet er de i højgrad afhængige af naturresourcer, og detteafhængighedsforhold afspejler sig ogsåi deres kultur. En af de ting, der karakterisereroprindelige folks kultur, er, at deer afhængige af naturlige fænomener medhenblik på at kunne planlægge hvornår deskal så, høste og andre aktiviteter. Derforer det meget vigtigt at kunne forstå, hvadder sker, for at kunne handle. Samtidigudgør oprindelige folks forhold til naturenen vigtig del af deres kulturelle identitet,idet meget af den fokuserer på ceremonierog fejring af begivenheder, såsomhøsten og jagtsæsonen. Dette gælder ogsåmiskito-indianere ved den caribiske kyst iNicaragua. De har traditionelt brugt tegn,såsom migrerende fugle og fisk og plantearter,der dukker op som tegn på regn,hvilket de har brugt til at bestemme, hvornårde skal begynde at så. Imidlertid betyderklimaforandringerne, at disse tegnikke længere dukker op, som de plejer,hvilket gør det svært for miskitoerne atbruge naturen til at planlægge og sikrefødevarerne.Men miskitoerne ser ikke passivttil, mens deres livsgrundlag forandres.De landsbyer, som blev hårdest ramt aforkanen Felix i 2007, er gået sammen omat udvikle strategier til at begrænse denegative effekter af klimaforandringer.tilpasning til natUrkatastrOfErMiskito indianernes strategi for tilpasningtil naturkatastrofer omfatter:• God organisation i landsbyerne• Diversificering af afgrøder i skovlandbrug• Såsæd-banker i landsbyerne og landsbyerimellem• Udnyttelse af væltet tømmer• GenskovningErfaringer fra naturkatastrofer verdenover har vist, at den vigtigste faktor i begrænsningaf skadevirkninger og en hurtiggenetablering af fx infrastruktur, fødevaresikkerhedog sundhed i kølvandet afnaturkatastrofer er god lokal organiseringmed klare ansvarsfordelinger mellemlandsbyens indbyggere.Diversificering af afgrøder i skovlandbrugetbetyder dyrkning af mange forskelligeafgrøder i stedet for at satse på noglefå afgrøder i større mængder. I forbindelsemed naturkatastrofer er landsbyens fødevaresikkerhedyderst sårbar, jo færre forskelligeafgrøder de dyrker. En af årsagernetil dette er, at jo flere forskellige afgrøder,der dyrkes, jo større chance er derfor at en eller flere af afgrøderne overlever.En anden årsag er, at de respektive afgrødersås på forskellige tider af året, såledesat landsbyen ikke risikerer at skulle venteet år på at kunne så igen ved mistet høst ogafhængighed af en enkelt eller to afgrøder.Miskitoerne har også etableret såsædbankeri landsbyerne som et vigtigt bidragtil sikring af fødevarer og indtægt i forbindelsemed ødelæggelser af skovlandbrugetefter en naturkatastrofe. Dette går ud på,at alle i forbindelse med høsten aflevererfrø til en fælles bank i landsbyen, der såledesudgør en reserve til sikring af næsteårs såning for familier, hvis høst harslået fejl, eller hvis orkan, tørke eller oversvømmelsehar ødelagt alle afgrøder medfrø. Samarbejde mellem landsbyerne skalogså gøre det muligt at få hjælp fra såsædbankeni en anden landsby, som evt. ikkeer blevet lige så hårdt ramt af en katastrofe.Efter orkanen Felix i 2007 var langt detmeste af miskitoernes skov væltet. Menudnyttelse af væltet tømmer kan kompenserebetydeligt for tabet af deres naturressourcer.Miskitoerne har derfor indgåetsamarbejdsaftaler med tømmerfirmaer,som køber det væltede tømmer og hjælpertil at få så meget som muligt udnyttet,inden de døde træer rådner, og tømmeretgår tabt. Penge i banken er nemlig ogsåen vigtig strategi for at kunne komme påfode igen, hvis alle afgrøder, huse m.m. erdestrueret.Endelig er miskitoerne også gået i gangmed genplantning af træer efter naturkatastrofen,da disse yder et bolværk modfremtidige orkaner og oversvømmelser.Træer bremser og giver ly for vinden, ligesomde bremser flodbølger og absorberervand. Ved genplantning af træer prioritereskommercielle tømmersorter samtkakao, citrus eller lignende, som samtidigkan supplere fødevaresikkerheden.Næste gang, der kommer en orkan,tørke eller oversvømmelse, står miskitoernevæsentligt bedre rustet til at møde konsekvenserneaf klimaforandringerne. D52 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 53


4A samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAg / NAturgeogrAfiNår markedet skalsikre bæredygtigskovforvaltningFoto: Thomas Rolandaf brian sØndErby sUndstrUpspecialkonsulent vedr. Csr, fdbFældningen af verdens naturskove, klimapåvirkninger,fattigdom og tab af biodiversiteter nogle af de forhold, som påvirkesaf vores måder at producere, regulere,handle og forbruge på.Kravene fra både grønne organisationerog de politiske systemer er blevet forstærketog har ændret karakter de senesteår, i erkendelsen af at regulering af skovfældningenkræver, at der inddrages bådesociale og økonomiske aspekter for at sikreen bæredygtig udvikling for skovene ogde mennesker der lever i eller af skovene.De grønne organisationer har fx flyttetsig væk fra en tidligere og mangeårig”beskyttelsestrategi”, der handlede omat bygge en mur om de truede skove forat holde globale og multinationale virksomhedervæk fra truede og sårbare skovområder,til i dag at have igangsat endebat, der handler om, hvordan man kanudvikle en bæredygtig skovforvaltning.Ikke bæredygtig i traditionel snæver miljømæssigforstand, men i en kombineretsocial, økonomisk og miljømæssig bæredygtigudvikling. Når de danske politikere,lovgivningen på området og EU-Kommissionensindsatser bliver kritiseret i dag, erkritikken kompleks. Der tales om skovrydningensproblemer, global opvarmning,udryddelse af arter og tab af biodiversitet,og ikke mindst omfattende konkurrencemæssigeog sociale problemer i kraft afverdens omfattende handel med ulovligttræ.Historisk har der været en uendeligstrid mellem grønne interesseorganisationerog politiske institutioner. Men indenfor de senere år er der trods mangefortsatte konfliktpunkter dog opstået enform for fælles forståelse af problemetsomfang, udvikling og årsag. I de politiskesystemer i Danmark og EU er der såledesogså sket en udvikling fra at være optagetaf enkeltstående problemstillinger, derblev behandlet isoleret ud fra en simpelnational forståelse, til en erkendelse af,at problemet skal løses i globalt regi.Flere politiske partier og parlamentarikerei EU peger på behovet for internationalestandarder, der forpligter ogsikrer ensartede definitioner af ”ulovligttræ” samt ”bæredygtighed”, der beskyttermiljø, hensynet til oprindelige folks rettighederog opbygning af samfund. Herunderogså krav til virksomheder i forsyningskæden,der skal have et ansvar for at sikretræets sporbarhed. Der findes dog fortsatikke nogen globale retningslinier, somvirksomheder og stater skal følge.frivillighEd frEm fOr fOrbUdI Danmark er nationale og lokalemyndigheder fuldt ud klar over, at der ermasser af tømmer i omløb på markedet,som er ulovligt fældet. Frem for at udstedeet regulært forbud mod ulovligttræ har de valgt at udvikle nogle retningslinjerfor offentlige indkøb, når fx en kommuneindkøber tømmer til et nyt anlægsprojektsåledes, at ulovligt fældet træ ikkeindkøbes – altså en politisk hensigtserklæring,som kun er vejledende og ikkebindende. Indkøberen i kommunen ellerstaten skal ikke nødvendigvis følge vejledningen.Således må det forventes, at denulovlige handel med træ, som er stærktkonkurrenceforvridende og ødelæggendefor den bæredygtige udvikling, da den erbilligere end lovligt fældet træ, vil fortsættei Danmark i modsætning til andre landei EU som har indført bindende aftaler somsikrer indkøb af lovligt træ.Gennem den såkaldte FLEGT forordning– ”Forest Law Enforcement, Governanceand Trade” - forsøger EU samlet atbegrænse handlen med det ulovlige tømmer.Dette gøres gennem en række tiltagsom for eksempel udarbejdelsen af lovgivningmod salg af illegalt tømmer i EU,noget som længe har været efterspurgtaf de grønne organisationer. Derudoverindeholder FLEGT forordningen en rækkefrivillige aftaler med tømmereksporterendelande, som for eksempel Nigeria ogCongo der skal sikre, at tømmer fra disselande er lovligt. Denne sikring skal bl.a.ske gennem forbedringer i landenes skovforvaltning.De frivillige indsatser i EU er af fleregrønne organisationer kritiseret for atvære uambitiøse. Alle disse initiativer erdog anno 2010 først ved at blive udviklet,og det er vanskeligt at sige, hvad resultatetvil være, og hvorvidt det vil hjælpe medat forhindre illegal hugst i regnskoven.De grønne organisationer lægger vægtpå, at regulering af handel med træ skalvære stærk nok til at kunne holde alt illegaltfældet træ ude af EU, herunder ogsåforarbejdede træprodukter, eller medvirketil en reel beskyttelse af verdens skove.De forventer således, at EU-parlamentetog EU’s ministerråd skal sikre, at alle træprodukteri handlen skal være dokumenteretlovligt fremstillet og mulige at spore,og dermed at EU sørger for, at nationalemyndigheder overvåger, og retsforfølgerbrud på reglerne.ØkOnOmisk magt Og pOlitisk ansvarPå mange måder og måske med rette menermange grønne organisationer, at detpolitiske system har spillet fallit i forholdtil at regulere markedet effektivt og stoppefældningen og handlen med det ulovligetømmer. Det er måske ikke så mærkeligt,at det er svært at få en skrap lovgivningpå plads. Der er mange penge på spilfor de virksomheder, der lever af at sælgetømmer og træprodukter, og de udøverderes magt i forhold til EU's regulering.Magtbalancen mellem markedet og detpolitiske niveau er tydeligt fordrejet. Deninternationale lovgivning og reguleringstår svagt i forhold til det globale marked,når erhvervslivet og forbrugerne ikke vedkendersig et ansvar.Der findes således i dag en erkendelseaf, at nationalstaternes traditionelle styringsredskaberer utilstrækkelige, og derskal nye midler i brug. Og det er i stort omfangmarkedsbaserede styringsmidler,som skal udvikle og involvere den bevidsteog politiske forbruger og de samfundsansvarligevirksomheder. Et eksempel pådette er grupper af interesseorganisationer,brancheorganisationer, forbrugerorganisationerog virksomheder, som forsøgerat indføre nye helhedsbetragtningerog forebyggelse i hele træproduktionensvarekæde. Eksempelvis i form af frivilligemærkningsordninger, som ansvarligevirksomheder og forbrugere kan samle sigom og forsøge at udnytte de styrker, derkan ligge i dette nye marked.miljØrEgUlEring gEnnEm fOrbrUgi samfUndEtIgennem de seneste 20 år har der væreten bred opbakning i samfundet til atregulere miljøproblemer ved at stille kravog appellere til forbrugere og virksomhederfremfor at udstede deciderede reglerog forbud. Det handler ikke kun omsmå lokale og synlige problemer, tætpå forbrugernes hverdag og privatsfæreeller virksomhedernes slutprodukt. Deter i langt højere grad globale problemstillinger,der involverer forbrugere og kalderpå virksomheders deltagelse.I forhold til træ og tømmer, findesder adskillige offentlige såvel som privatekampagner, som er målrettet forbrugernemed oplysning og råd, der skal kvalificereforbrugerne til at træffe et mere miljørigtigteller mere etisk valg. Ligeledes afholdeset utal af konferencer med forskere,embedsfolk og miljøorganisationerog andre organisationer om mulighedernefor at engagere forbrugere og virksomhederi at stimulere et marked, der gavneren miljømæssig og social bæredygtigsamfundsudvikling.54 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 55


4A samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAg / NAturgeogrAfiForbrugerne er forskellige,og nogle forbrugere har flereressourcer end andre til atinddrage miljøhensynDer er to primære udfordringer, nårdet handler om at inddrage miljøhensyn ihverdagsforbruget og en meget konkret iforhold til træ og tømmerproduktion: Denførste er, at sådanne miljøhensyn indgår iet virvar af sociale, praktiske og ressourcemæssigevilkår. For det handler ikke kunom træ- og tømmerprodukter. Hver dagstilles forbrugerne overfor en udfordringat bidrage til sociale, miljømæssig og bæredygtigudvikling, både når det handlerom at tage bilen, cyklen, drikke rødvin,købe cowboybukser, spise chokolade,købe kaffe osv.Den anden er, at forbrugerne ikke udelukkendeeller primært handler med etmålrationale eller på intentionelle måder,når de skal forholde sig til miljøspørgsmåli deres forbrug. De handler mindst lige såmeget ud fra egne forsøg på at give dereshandlinger en social mening som ud fraen rationalitet i forhold til de miljømål,som verden står overfor. Hermed blivermiljødagsordenen forstyrret af skiftendetolkninger og viden, valg, rutiner, mulighederog forhindringer. Forbrugeren operereri et større virvar af muligheder, hensynog signaler i de konkrete situationer,hvor valgene træffes. Således kan der opståmange inkonsekvente og modsatrettedereaktioner.I forhold til træ og tømmerproduktioner en af udfordringerne, at der er taleom meget omfattende og komplekse problemstillinger.Problemstillinger somhandler om alt fra miljømæssig bæredygtigudnyttelse, klima og biodiversitet tilsociale problemstillinger vedrørende fattigdomsbekæmpelseog etiske forhold,der vedrører menneskerettigheder og basalelevevilkår. Når det kommer til forbrugerne,findes i dag et antal mærkningsordninger,som eksempelvis FSCeller PEFC til træ og træprodukter, dermed afsæt i forskellige regelsæt fungerersom pejlemærker for forbrugerne og indkøberei virksomheder såvel som det offentlige.fsC-mærkning af træFSC – Forest Stewardship Council – er denmærkningsordning, som har den bredesteopbakning fra virksomheder, socialeog grønne organisationer – og det mærkesom har størst udbredelse i Danmark.En undersøgelse fra efteråret 2009blandt et repræsentativt udsnit af danskeforbrugere viser dog et beskedent kendskabog meget svingende loyalitet til mærket.Således er det primært to produkter– havemøbler og grillkul – der tydeligst bliverforbundet med FSC og dermed løsningaf problemer med tømmerindustrien.Det letteste ville være at forklare det meddetailbranchens og interesseorganisationerssæsonbetonede kampagnefokus påFSC-mærkede havemøbler. Men forklaringenhar flere aspekter. Forbrug er enkompleks størrelse. Forbrugere er forskellige,og nogle forbrugere har flere ressourcerend andre til at inddrage miljøhensyn.Nogle får mere social accept af at inddragemiljø i deres valg fra deres omgangskredsend andre. Dernæst ved vi, at forbrugereikke nødvendigvis tager de samme miljøhensyni alle forbrugsvaner, men kun inogle bestemte og afgrænsede situationer.Dermed kan der være stor forskel oginkonsekvens, når forbrugere skal inddragehensyn til rydning af regnskove ogfattigdomsbekæmpelse, når de køber havemøblereller træplanker til terrassen.Forskellige forbrugsområder byder på forskelligemuligheder. Dagligvareområdet eret af de områder, hvor valgmulighederneer relativt mange i sammenligning medeksempelvis transport og energiområderne,som er væsentligt mere bundne. Detbetyder således, at der kan være væsentligtflere præferencer og konkurrenceelementeri spil på dagligvareområdet.En repræsentativ undersøgelse foretaget af FDB analyse i efteråret 2009 udreder danskernesholdninger, kendskab og adfærd omkring FSC-mærkede varer.Undersøgelsens resultater viser, at 28 % af de adspurgte kender mærket, og heraf går omkringhalvdelen efter mærket, når de handler. Kendskabet og købet er størst blandt mænd.hvOr mangE rEspOndEntEr har kØbt fsC-mærkEdE prOdUktEr:Havemøbler 36 %Grillkul 18 %Køkkenredskaber 10 %Papir 10 %Andre møbler 10 %Terrassetræ 6 %årsag til at kØbE fsC CErtifiCErEdE prOdUktEr:Bæredygtighed, bevarelse af skove, genplantning 66 %Miljø, bevarelse af truede dyr og planter 14 %Sociale forhold, oprindelige folks rettigheder 4 %Sociale forhold, arbejderrettigheder og løn 0,3 %hvEm har dEt stØrstE ansvar fOr En bærEdygtig Udvikling af vErdEns skOvE?Politikere 37 %Producenter 33 %Forbrugere 19 %Foto: © Katrin Havia /WWF-FinlandGivet virvaret af handlemuligheder pådagligvareområdet er spørgsmålet, omforbrugerne effektivt kan inddrages i løsningenaf de globale problemer om skove,klima og samfund. Som undersøgelsenantyder, er omfanget af miljøproblemerneikke opfanget tilstrækkeligt af forbrugernei dag. Derimod er forbrugernes fokusprimært på skovrydning og genplantningsom løsning.Der er stadig stort behov for at udbredekendskabet til flere af de primæreproblemer, som findes i relation til skov,nemlig klima, oprindelige folks rettigheder,fattigdomsbekæmpelse, biodiversitetog beskyttelse af sårbare naturressourcer.Tilbage står udfordringen at løfte forbrugernesforståelse for problemstillingerneog sikre at forbrugernes efterspørgsel afFSC-mærkningsordningen skal have eneffektiv virkning.mærkning – Et krav EllEr spØrgsmålOm frivillighEd?Miljøhensyn i forbruget bliver ofte forbundetmed frivillige mærkningsordningereller certificeringer, der på forskelligvis reflekterer krav og hensyn, som enproduktion eller en vare skal leve op til,Foto: Lasse Juul Olsenog som rækker ud over basal lovgivning.Dette gælder eksempelvis økologimærket,miljømærker som EU-blomsten og dennordiske svane, FairTrade-mærket. Såledesafspejler de frivillige mærkningsordningersnarere en mulighed end et krav.Som nævnt er træ og tømmerområdetomfattet af et stort marked af ulovligtog illegalt tømmer – særligt fra truedenaturskove. Den manglende sporbarhedpå varerne gør det svært at stille garantifor, at varen er produceret, ikke kun bæredygtigt,men også lovligt. Når det handlerom træ og træprodukter, løser FSC-certificeringsåledes det primære formål at sikresporbarheden og dermed oprindelsen afproduktet. På den måde er mærkningsordningersom FSC blevet til en garantifor en trævares lovlighed. Og så burde dervel ikke længere være tale om frivillighed,men derimod et krav.dEt handlEr ikkE kUn Om mærkningaf træ Og tØmmErprOdUktErNår vi i dag ser, hvordan verdens naturskove,biodiversitet og levegrundlag formillioner af mennesker forsvinder, er årsagenikke alene illegal og ødelæggendeskovhugst. Langt størstedelen af rydningenskyldes etablering af monokulturplantager,omlægning af skovområder tillandbrugsområder eller græsningsområder.Produktioner, som forbrugere verdenover indirekte er involveret i, i kraftaf den stigende efterspørgsel, er for eksempelpalmeolieproduktionen. Palmeoliebliver brugt i en række forskelligeprodukter, herunder biobrændstof, levnedsmidler,kosmetik, dyrefoder og kraftvarmeproduktion.Palmeolie er blandtverdens vigtigste afgrøder og udgør næstenen tredjedel af verdensmarkedet forvegetabilske olier. Den store efterspørgselpå palmeolie er en væsentlig årsag til, atverdens regnskove fældes og omlægges tillandbrug. Tømmeret sælges illegalt, nårskoven ryddes for at give plads til palmeplantagerne.Her kommer en mærkningsordningsom FSC til kort. For den forsøgerudelukkende at opdrage forbrugeren til atforetage et bæredygtigt valg, når de købertræprodukter. FSC inkluderer ikke de andrefaktorer, såsom palmeolie-problematikken,der også er med til, at verdensskove forsvinder i kraftig hast.Inddragelse af forbrugerne i løsningaf naturskovenes forsvinden kræver såledesen ny agenda, som ikke kun inddragertræprodukter, men derimod demange andre virkninger, vores forbrughar på naturskovenes forsvinden.Interesseorganisationer har i flere årforsøgt at sætte fokus på disse problemstillinger,men de er endnu ikke reflektereti fødevareproduktionen, detailhandleneller i offentligt regi. Således er det idag ikke muligt for danske forbrugere – imodsætning til andre lande – at tilvælgevarer, der indeholder bæredygtigt produceretpalmeolie på trods af mange års debatherhjemme om dette emne. Og netopdette er den store udfordring, når forbrugerneskal involveres i miljøløsninger gennemhverdagsforbrug. Løsningerne kanikke altid starte hos forbrugerne selv, menkræver, at der i markedet findes institutioner,der kan tage initiativ til de nødvendigesystemer for forbrugerne. Forbrugerekan jo ikke via markedet efterspørge varer,som ikke er tilgængelige. D56 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 57


4B samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAg / NAturgeogrAfiFoto: iStockphoto / Jason Kasumovictræ– en klimavenlig råvare?af rEbECCa bOlt EttlingErnepenthes”Gør noget ved klimaet. Brug træ”. Sådanlyder det fra den europæiske træindustrisinteresseorganisation, CEI-Bois, sammenmed Nordisk Tømmerråd og Træets Arbejdsgiverei Danmark. Begrundelserne ermange, og her er nogle af de væsentligste:• Træ er en fornyelig ressource. Når vifælder et træ, kommer der som oftest etnyt træ – enten vokser det op af sig selv,eller også planter vi det.• Træ er relativt let at forarbejde. Det kræverofte meget mindre energi at bygge tingaf træ sammenlignet med stål eller beton.• Træprodukter kan ligesom plastik ogandre materialer brændes af til energi,når de er udtjente og bliver smidt væk. Trækan også brændes direkte, ligesom olie ogkul, men i modsætning til olie og kul kommertræet meget hurtigere igen.Der er med andre ord mange fordeleved at bruge træ i sammenligning medandre ressourcer. Men selv om der er mangefordele ved træ, er det alligevel et problemi forhold til klimaet, når vi fælder formange træer.For at finde ud af, hvordan det hængersammen, kan man forsøge at foretagenogle beregninger.Er det godt eller skidt for klimaetat bruge træ til et legehus?rEgnEstykkEtHvad er effekten på klimaet, når vi gårud i skoven og fælder et træ, som bliver tilet legehus i haven, der 15 år senere bliverrevet ned og sendt på forbrændingsanlæg?For at få en del af svaret på dettespørgsmål kan vi kigge på CO2-balancenover tid. Den bestemmes af udledningen,optaget og lagringen af CO2 gennem heleprocessen.På figuren på næste side ser du nogle af defaktorer, vi kan vælge at tage højde for:• Udledninger af CO2 fra skovbrug, savværkog produktionen af legehuset• Udledninger af CO2 fra spild af træundervejs, der enten rådner eller brændestil energi• Udledninger af CO2 fra transport• Optag af CO2 når nye træer vokser op iskoven• Lagring af CO2 i træet i legehuset i etstykke tid• Udledning af CO2 fra mere transport,afbrænding og til sidst deponering af askefra legehuset.Hvis vi mener, vi har det vigtigste med,kan vi nu prøve at opstille et regnestykkefor, hvor meget CO2, der bliver udledt hvornår,og hvordan den samlede CO2-balanceser ud efter 15 år, når huset er kasseret.Det er i teorien rimeligt simpelt at få encomputer til at regne på det. Problemetkommer, når vi skal sætte tal ind i regnestykket:Er det godt eller skidt for klimaet atbruge træ til et legehus?Træindustrien siger ja! Det er megetbedre at bygge et legehus i træ end i plastik,det er helt klart. Nogle gange går industrienendda så langt som til at sige:Det er bedre at lave træet om til et legehusend at lade det stå i skoven! For mens legehusetstår i haven, vokser et nyt træ op iskoven - meget hurtigere, end det ellershavde gjort, fordi der er blevet plads tildet. Det gælder altså om at have et voksende”lager” af træprodukter i vores huseog haver, samtidig med at nyt træ vokserhurtigt op i skovene og optager CO2, forklarertræindustrien. Men har de ret?Et nærmErE kig på CO 2-rEgnskabEtFor at undersøge, om det er rigtigt, at deter smart at fælde træer og lagre noget CO2i form af træprodukter, samtidig med atnye træer lagrer mere CO2, er det nødvendigtat se på værdierne i vores regnestykke.Regnestykket giver sandsynligvis et positivtresultat for klimaet, hvis:A) der ikke er spildt for meget CO2 – dvs.brugt for meget energi - på vejen fra, attræet er fældet til vi har et legehusB) det ikke tager for lang tid, før skovenhar genopbygget det CO2-lager, der blevfrigivet, da træet blev fældet og transporteretud af skovenC) legehuset holder relativt længe.Hvis vi først ser på A, så gælder det om athave en produktion, der er så effektiv sommuligt. Det er klart, at hvis vi udleder mereCO2 ved produktionen af legehuset, endder bliver oplagret i det, så skal det nyetræ gro meget hurtigt, før det er bedre forklimaet at fælde det gamle træ end at ladedet stå.B afhænger af skovtypen. En urørtskov mister rigtig meget CO2, når vi fældertræer i den, blandt andet fordi ældgamlekæmpetræer fjernes. En ung skov etableretpå forladt landbrugsjord vil derimod igennemsnit opbygge et større kulstoflagerend landbrugsjorden indeholdt, selvomvi fælder træerne ind i mellem (se merenedenfor).Udover skovtypen kommer også helevidenskaben omkring kulstof og træer ogjordbund m.m. ind i billedet, som det erbeskrevet i kapitel 2. Nu bliver det virkeligsvært. Det er nemlig ikke altid klart, hvormeget CO2 der bliver udledt, når vi fælderet træ. Det er ikke kun selve træet, der udlederCO2. Jordbunden og planterne omkringtræet bliver også påvirkede. Og hvisvi fælder større skovområder, vil faktorersom nedbør og lokal temperatur ogsåspille en rolle, da de bestemmer, hvordanfakta om dansk forbrug af træ:Hvert år bruger vi omkring 12-13 millionerkubikmeter træ i Danmark, hvis viikke medregner importerede møbler. Tilgengæld tæller de fleste andre produktermed, herunder papir og pap (også genbrugspapir),træ til byggeri og produktionsamt træ til afbrænding i kraft-varmeværker.Dette træ kan fylde omtrent 1.500idrætshaller, hvilket er ca. lige så mange,som vi har i hele Danmark. Mindst 20 %af vores træforbrug kommer fra danskeskove; heraf bruger vi ca. halvdelen direktetil at producere energi. Meget af detresterende træ kommer fra Sverige, Tyskland,Finland, de baltiske lande og Polen.Noget kommer endda helt fra Canadaeller Rusland samt lande i Sydamerika,Afrika og Sydøstasien. Og noget af træetved vi slet ikke, hvor kommer fra, da trækan være svært at spore – se kapitel 3A,”Tømmerhugst – væsentligt problem ogen del af løsningen”. Kilde til tal omdansk træforbrug: Speciale af SimonAuken Beck, LIFE, Københavns Universitet,2008, https://netforum.dsr.life.ku.dk/perl/pinfo/type-dsr?pinfoid=443 . Dukan selv undersøge, hvor meget Danmarkimporterer af forskellige træprodukter påFAOStat, www.fao.faostat.org , der tilhørerFNs fødevare- og landbrugsorganisation.Du kan også finde tal om, hvor megettræ der bliver produceret i Danmark,på Skov- og Naturstyrelsens hjemmeside,www.skovognatur.dk58 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 59


4B samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAg / NAturgeogrAfiFigur: Træhusets livshistorie med udslip og optag af CO2 undervejs.CO2CO2CO2CO2CO2CO2CO2CO2CO2Foto: Nikolaj Bro Moseholmnye træer gror, samt hvor hurtigt mikroorganismernedbryder dødt biologisk materiale.Samtidig har det stor betydning,om vi taler om en ældgammel urskov elleren skov, der er blevet forstyrret af menneskermange gange.Til sidst er der C, legehusets levetid.Hvis legehuset bliver brugt i femten år,kan et nyt træ have nået at vokse langtmere, end hvis legehuset bliver kasseretefter bare fem år. I alle tilfælde er legehusetet bedre CO2-lager end for eksempelpapir, der i de fleste tilfælde hurtigt bliverkasseret og brændt. Det kan også være,at brædderne i legehuset kan genbrugesinden, det til sidst brændes af til energi.Rigtig mange faktorer bestemmer, hvorgod en klimagevinst, vi får.Udover de tal, der skal indgå i regnestykket,er der yderligere to faktorer, somvi skal tage højde for. De er forudsætningerfor, at vi overhovedet kan lave klimaregnskabet,så de indgår ikke i matematikken.Den ene faktor er, om skoven overhovedetfår lov at vokse op igen. Det er vi nødt til atgå ud fra – ellers er klimaregnskabet af atbruge træ stort set altid negativt.Den anden faktor er, om vores øgedeforbrug af træ frem for andre materialerer med til at nedsætte vores forbrug af fossilebrændstoffer og dermed med til at reducereudledningerne af CO2 herfra. Igener vi nødt til at gå ud fra, at det er tilfældet,ellers er vores regnskab næsten altidnegativt. Vi kan dog gøre regnestykket lidtmere kompliceret, hvis vi gerne vil tagehøjde for, at kun en del af træprodukternereelt reducerer vores forbrug af fossilebrændsler – dette er nærmest virkeligheden,men det er svært at fastsætte størrelsenpå andelen.ny skOv kOntra gammEl skOvDet betyder som sagt rigtig meget for størrelsenaf udledningerne af CO2 fra skovbruget,om vi har fældet vores træ i enældgammel urskov eller i en skov, derer forstyrret af mennesker mange gange.Når vi fælder en urskov og laver den omtil en almindelig produktionsskov, mistervi permanent i størrelsesordenen25-40 % af skovens kulstof ifølge studierfra Australien og USA. Med sådan et minusi regnskabet kan det blive helt umuligt atfå et positivt CO2-regnskab for sit legehus.Se mere om størrelsen af disse udledningeraf CO2 i figur 4 i kapitel 2B, ”Kulstof ikredsløb”.I Danmark har vi påvirket skovenemassivt i mange år. Vi har kun ganske fåog små pletter med skov, der længe harværet urørt, og vi har nok slet ingen urskovtilbage. Det betyder, at det gennemsnitligeindhold af kulstof pr. hektar i dedanske skove sandsynligvis ikke ændrersig markant, så længe vi bliver ved med atudnytte skovene med samme intensitet(stiger forbruget af træ, er det en andensag). Forskere fra Skov og Landskab undersøgeri øjeblikket, hvordan indholdet afkulstof pr. hektar i de danske skoves jordhar ændret sig de sidste tyve år. Det ser udtil, at jordens kulstoflager er nogenlundekonstant i skove plantet før 1990, mensyngre skove opbygger kulstof i jorden.rEsUltat af rEgnEstykkEtDesværre kan vi alt i alt ikke give et endegyldigtsvar på, om det er godt eller skidtfor klimaet at bygge et legehus af træ,da resultatet afhænger af mange variableparametre. Vi har angivet nogle af demnedenfor. Resultatet afhænger af:• om skoven vokser op igen (hvis ikke, erdet næsten altid skidt for klimaet)• om anvendelsen af træ reducerer voresforbrug af fossilt brændstof (hvis ikke, erdet næsten altid skidt for klimaet)• hvor effektivt træproduktet produceresog bruges• hvor mange drivhusgasser, vi udleder,når træet til legehuset fældes• hvor hurtigt skoven atter optager drivhusgasserne.Hvorvidt anvendelsen af træet reducerervores forbrug af fossilt brændstof er enaf jokerne i den matematiske øvelse. Deter umuligt at sætte tal på størrelsen affortrængningen af CO2 uden en klar beslutningom vores forudsætninger. Varlegehuset overhovedet nødvendigt? Det havdejo været mere klimavenligt at lege i etklatretræ. Alligevel kan der sagtens væreen god grund til at prioritere at få et legehus.Mange andre ting, man kan lave aftræ, kan vi slet ikke undvære - for eksempelhuse til os selv eller brændsel til opvarmning.Men hvor stort skal huset være,og hvor varmt skal der være indeni?På landsplan kan vi se på udledningerneaf drivhusgasser i dag og sammenlignemed en fremtid, hvor vi har erstattetmange af vores fossile brændsler og materialermed træ. Man sammenligner ogsåmed det historiske niveau i Kyotoprotokollen,hvor de rige lande har sat som målat reducere deres udledninger med 5 %i 2008-2012 i forhold til niveauet i 1990.Her kan vi klart se, at et øget forbrug af trækan gøre en positiv forskel, inden for bestemtegrænser. Men samtidig er det ogsåklart, at et øget forbrug af træ skal gå håndi hånd med øget omtanke omkring nødvendighedenaf de ting, vi bruger det til, ogikke mindst nødvendigheden af, at træetproduceres bæredygtigt. DnatUrfaktOrEnDer er en ekstra faktor, som måske burdeindgå i vores CO2-regnskab. Dennefaktor handler ikke om en gevinst forklimaet, men om en gevinst for menneskeheden,bæredygtigheden, natureneller måske dig. Vi har ikke spurgt, hvilkenværdi gamle træer og skove har udover deres værdi for klimaet. De er måskesmukke eller af historisk værdi. Dekan desuden have en enorm værdi forbittesmå kryb og kravl, svampe, larver,mosser, biller og edderkopper, der erafhængige af gamle og døde træer for atleve. Da træerne er vigtige for småkravl,kan de igen være uvurderlige for de fugle,der lever af insekterne, eller for andredyr og planter - måske nogen, somer vigtige for vores landbrug, for voreskultur eller for vores fremtid.Næste kapitel, ”Skovenes markedsværdi”,behandler i detaljer dilemmaetom, hvordan vi sammen sikrer de mangegoder, som naturen leverer til os gratis, ogsom er svære at gøre op i tal og penge.60 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 61


4C samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAg / øKoNoMiskovenesmarkedsværditabel 1:beskrivelse og klassifikation af økosystemtjenesterForsyning regulering kultur• Mad• Fiber• Genetiske ressourcer• Biokemiske ressourcer,naturmedicin,farmaceutiske midler,• Drikkevand• Luftkvalitet• Klimaregulering• Vandregulering• Regulering af erosion• Vandrensning og affaldsbehandling• Regulering af sygdomme• Skadedyrsbekæmpelse• Bestøvning• Beskyttelse imod naturkatastrofer• Kulturel diversitet• Spirituelle og religiøseværdier• Videnssystemer• Uddannelsesværdier• Inspiration• Æstetiske værdier• Sociale relationer• Identitet forbundet medet område• Kulturhistoriske minder• Friluftsliv og naturturismeunDerstøtteDe FunktionerJordformering, fotosyntese, primær produktion, næringsstofkredsløb, vandkredsløbKilde: "Millenium Ecosystem Assessment", 2005Foto: SXCmariannE ZandErsEnph.d., miljøøkonomNaturen giver os mennesker goder og tjenester,som vi har brug for og nyder godtaf. De kan under et kaldes økosystemtjenester.Økosystemtjenester bidragerpå forskellig vis til at opretholde vores liv,de indgår i produktion af mad, nydelsesmidler,beboelse og varer; de kan beskytteos imod storme og naturkatastrofer; desørger for, at der er et venligt stillet fysiskog kemisk miljø for os på jorden, og degiver os mulighed for social og kultureltilfredsstillelse. Nogle af økosystemtjenesternehar vi ikke direkte glæde af (fx fotosyntese,vandkredsløbet eller primærproduktionen), men de udgør selve basisfor, at vi kan drage fordel af andre økosystemtjenester(fx mad og fiber eller drikkevand).En gruppe af internationale forskerehar gennem en årrække udviklet en mådeat beskrive disse tjenester på og er kommetfrem til en klassifikation af ca. 30overordnede økosystemtjenester fordeltpå fire kategorier (se tabel 1).Kvaliteten og mængden af disse økosystemtjenesterog goder varierer mellemforskellige slags økosystemer og lokaliteter.Nogle økosystemtjenester har enren lokal indflydelse (fx biodiversitet ogregulering af jorderosion), mens andreøkosystemtjenester har en global indvirkning(fx regulering af klimasystemet).Global indvirkning betyder fx, at når skoveafbrændes lokalt, har det en negativ effektpå klimasystemet globalt og dermed på allenuværende og fremtidige generationer.En af årsagerne til, at der i dag forårsagesskader på økosystemtjenester er,at der mangler et juridisk grundlag forat man enten skal betale for de skader,man forårsager eller omvendt, at manfår betaling for at undlade at forårsageskader (dvs. at bevare og beskytte økosystemtjenester).For at en straf eller enbelønning skal kunne fungere, har vi bl.a.brug for at vide, hvor meget skadernekoster samfundet lokalt, regionalt ellerglobalt, eller hvor meget beskyttelsenaf tjenesterne er værd. Med andre ord kandet være meget nyttigt at sætte ”pris pånaturen” for netop at beskytte naturen.hvOrdan sættEr vi pris på natUrEn?Når vi snakker om at sætte ”pris pånaturen” handler det ikke om de æbler,kornsorter, te, kaffe og andre produkterfra naturen, som vi kan købe i butikker (såkaldtemarkedsomsatte goder). Det handleri stedet om produkter fra naturen, derikke kan købes i forretninger, men somvi alligevel efterspørger, fordi vi entenhar brug for dem for at overleve (fx renluft og vand, beskyttelse imod stormeog oversvømmelser), eller fordi vi får enbedre livskvalitet af at forbruge dem,bliver inspirerede eller får en spiritueloplevelse af at være i naturen (fx et flotlandskab, en gåtur i skoven eller trekkingi bjergene).Produkter, som ikke kan købes på etregulært marked, kaldes ikke-markedsomsattegoder. Det betyder dog ikke, atde ingen værdi har, det betyder blot,at disse goder har det svært ved at kunneblive solgt og købt på et marked, fordi deforenklet sagt er frit tilgængelige for alle,og fordi der ikke bliver mindre af dem,fordi du og jeg forbruger dem. Et eksempelpå det kan være ren luft, en flot udsigtoppe på et bjerg eller viden om, at derfindes vilde isbjørne i en sund natur.62 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 63


4C samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAg / øKoNoMihvad Er ikkE-markEds gOdErEn baggrund til at beskrive, om et produktfra naturen er et markedsomsat godeeller ej, er konceptet omkring offentlige ogprivate goder. I bund og grund handler detom ejerskab til et naturgode, og om mankan håndhæve det over for andre.De goder og tjenester fra naturen, somtypisk kan handles på et marked, kaldesprivate goder, fordi de er kendetegnet vedat være:• rivaliserende - når jeg spiser æblerne, erder færre af dem til andre; og• ekskluderende - når jeg har købt alle æblernekan andre ikke få adgang til dem.Det vil sige, at jeg kan købe mig rettighederover godet, og når jeg forbruger af det,kan andre ikke udnytte det, fordi jeg harbrugt det op.Derimod kaldes de produkter og tjenesterfra naturen, som typisk ikke kanhandles på et marked, offentlige goder, fordide er:• ikke-rivaliserende – når jeg går en turi skoven bliver der ikke mindre skovoplevelsefor andre• ikke-ekskluderende – når jeg indånderfrisk luft, kan jeg ikke forhindre, at andreogså nyder godt af den friske luft.Det vil sige, at man ved offentlige goderikke nemt kan forsvare et ejerskab, fordialle andre også har adgang til godet, ogoven i købet bliver der ikke mindre af det,fordi vi alle forbruger godet. Man kan sige,at godet er ’gratis’ og frit tilgængeligt foralle.Imellem disse ekstreme eksempler pårene private og offentlige goder findes dergoder, som kan være både rivaliserendeog ikke-ekskluderende. Fx havfiskeri, hvorder bliver færre fisk, hvis der overfiskes (rivaliserende),men den enkelte fisker kanikke holde de andre væk (ikke-ekskluderbar).Der kan også være naturgoder, somkan være både ikke-rivaliserende og ekskluderende.Fx kan man afkræve besøgendebetaling ved indkørslen til en naturpark(ekskluderende) og for dem, som har betalt,kan naturen nydes af alle, uden at derbliver mindre af den (ikke-rivaliserende).tabel 2:overblik over økosystemtjenester fra skove – private og offentlige goderForDeling aFtyPer goDerrivaliserenDeTabel 2 viser, hvordan forskellige typergoder og tjenester fra skove kan klassificeres,alt efter om de er ekskluderbare og/eller rivaliserende.Dette er de udfordringer, vi især ståroverfor, hvis det skal lykkes at bruge økonomiog marked til at straffe eller belønnedem, som skader eller bevarer voresoffentlige goder i kraft af øget eller reduceretudledning af drivhusgasser.prOblEmEt mEd ikkE-markEdsgOdErUdfordringen med ikke-markedsomsattegoder og tjenester fra naturen er, at derofte finder et overforbrug sted (jeg må hellerefiske så mange fisk som muligt, førjanejja(markeDsomsatte goDe)Privat gode:• Tømmer• Biomassebrændsel• Jagtrettigheder• Mosser og dekoration• CO2-kreditterClub gode:• Friluftsaktiviteter somder betales for (fx til vedligeholdelseaf skovstier,hytter, hesteridning,off-road kørsel, klatringetc.)ekskluDerbarnej(ikke-markeDsomsatte goDe)Fælles pool ressource:• Mad fra skoven (bær, skovsyre,svampe, mosser etc.)• Græsning• Friluftsliv og naturturisme• Regulering af luftkvalitetOffentligt gode (rent):• Genetiske ressourcer• Regulering af naturkatastrofer(beskyttelse imodoversvømmelser, jordskred,storme etc.)• Klimaregulering (kulstofbinding,regional og lokale vejrmønstre)• Regulering af jorderosion• Etiske værdier (landskabeligeværdier, spirituelle, religiøseværdier, identitet og kultur,undervisning og forskningsformål,iboende værdier afdet ’uberørte vildnis’)Kilde: Tilpasset fra almindelig miljøøkonomisk teori af Henrik Lindhjem og Marianne Zandersen.de andre kommer og finder fiskestimen);at kvaliteten af tjenesten bliver forringet(for meget kvælstof i vandløbene forringerflora, fauna og dyreliv); eller at tjenestenbliver udryddet (afskovningen på etstort område i Amazonas fjerner det traditionellefødegrundlag for den oprindeligebefolkning), uden at dem, som nyder godtaf tjenesten, har ret til en kompensation.Det kaldes blandt økonomer for negativeeksternaliteter, fordi de aktiviteter, somen jordbesidder udfører på sin egen jord,har negative konsekvenser for folk lokalt,regionalt eller globalt.En anden udfordring med ikke-markedsomsattegoder og tjenester fra naturener, at når folk eller myndigheder bidragertil at bibeholde eller forbedre enøkosystemtjeneste for andre folk gennemderes måde at drive landbrug på (ekstensivafgræsning på engarealer sikrer, atsjældne orkideer kan overleve), eller gennemderes traditionelle livsstil (oprindeligefolk i regnskovene sikrer en fortsatkulstofbinding i skovene, når de afslårat give skovhugstvirksomheder rettighedertil at fælde træer i deres område) får deikke kompensation for deres aktiviteter affolk (lokalt, regionalt eller globalt), somnyder godt af de tjenester. Det kaldes i økonomisprogfor positive eksternaliteter, fordide aktiviteter, som en jordbesidder gørpå sin egen jord, har positive konsekvenserfor folk lokalt, regionalt eller globalt.markEdsmEkanismEr til rEdUCEringaf EmissiOnEr fra skOvEKlimaforhandlingerne lægger op til, atden nye globale klimaaftale efter 2012skal indeholde muligheden for at de rigelande betaler for, at man i u-landene reducererskovhugst og at man reducerer forringelsenaf eksisterende skove, kaldetREDD, for derved globalt at reducere udslipaf drivhusgasser. Der er tale om en nymekanisme, og der er forståeligt nok stordebat om, hvorvidt REDD er i stand til atreducere udslip af drivhusgasser, om derer negative bivirkninger ved REDD medhensyn til adgang til og ejerskab overskovressourcen for de befolkningsgrupper,der lever i og af skovene, og om dervil være negative konsekvenser for andreøkosystem tjenester, som fx biodiversitet,rent vand eller oversvømmelsesregulering.Der vil sandsynligvis blive tale om etbetalingssystem, hvor myndigheder, firmaerog/eller lokale befolkningsgrupper iu-lande betales for at reducere udledningerfra skove. En af overvejelserne i klimaforhandlingerneer at bruge reduktion afemissioner fra REDD-mekanismen til atkompensere for emissioner i i-lande, dvs.at myndigheder, organisationer og virksomhederi i-lande vil kunne modtage etcertifikat pr. ton reduceret CO2 som følgeDet handler om produkterfra naturen, der ikke kankøbes i forretninger, mensom vi alligevel efterspørgeraf deres støtte til REDD-projekter. Det vilalt andet lige betyde, at man i i-lande vilkunne undlade at reducere egne udledningermed den andel, som man betalersig til i REDD-projekter i u-lande. Fra etklimaperspektiv er det lige meget, hvorpå kloden et reduceret udslip af drivhusgasserfinder sted, for det er en globaløkosystemtjeneste, men reduktionen afudledningerne i u-landene er billigere endi de udviklede lande. Der er dog stor debatom, hvorvidt og med hvor meget REDDmekanismenskal kunne bruges som en’off-setting’ mekanisme.Allerede nu er der en række internationalefonde fra Verdensbanken ogFN samt bilaterale aftaler mellem u- og i-lande, der har startet pilot- og demonstrationsprojekter,hvor man betaler forat undlade at fælde skov eller for at genplanteskov på jord, hvor der tidligere harværet skov.Nogle af de aspekter, et sådant systemisær skal passe på med, er:• Hvordan sikrer man sig, at begrænsningenaf skovfældning inden for et områdeikke forårsager, at man forøger skovfældningeni et andet område? Resultatet kunnevære, at der enten ikke sker et reduceretglobalt udslip af drivhusgasser, eller atder endog sker en forøgelse.• Hvordan sikrer man sig, at de traditionellelevevis i harmoni med naturen ikke’korrumperes’ af de internationale betalinger?Fx kan det pludselig betale sig at ’true’med at ville fælde sin skov for derved atsikre sig betaling for at lade være med atfælde skoven. Eller den lokale befolkningbegynder at miste iboende værdisæt ogkultur i forhold til skoven.• Hvordan sikrer man sig, at den betalingder finder sted, faktisk betyder, at man reducererudslip af drivhusgasser? Fx kunne detjo være, at der ikke ville være blevet fældetskov selv uden betaling?• Hvordan sikrer man sig fairness mellembefolkningsgrupper, der kompenseresfor ikke mere at udnytte skoven? Hvem skalbestemme, hvem der får betalt hvor meget oghvor længe?• Hvordan sikrer man sig, at skovene ikkebliver fældet om 30 eller 50 år? Og betyderdet, at man skal fortsætte med at betale fordenne økosystemtjeneste i al evighed? DFoto: SXC64 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 65


4d samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAgskovenes skæbneer i vores hænderjOhn nOrdbO Og dittE stEffEnsEnWWf verdensnaturfondenMed klimadebatten er klodens skove gjorttil et internationalt anliggende. Alle landeer begyndt at forholde sig til, hvad vi kanog skal gøre for at bevare verdens skove.Især skovene i troperne har fået opmærksomhedi forhandlingerne om en globalFoto: Robert van Waardenklimaaftale, fordi afbrænding og overudnyttelseaf disse skove påvirker heledet globale samfund ved at sende storemængder CO2 ud i atmosfæren og dermedforværre klimaforandringerne.Der er en vis usikkerhed på tallene,men det vurderes, at 12-20 % af det globaleudslip af CO2 stammer fra skovrydning.De 20 % er citeret i ”IPCC FourthAssessment Report” fra det internationaleklimapanel i 2007, mens de 12 % stammerfra en opgørelse efter klimapanelets metodeoffentliggjort i tidsskriftet ”NatureGeoscience” i 2009 af Van der Werf m.fl.Det lyder måske ikke umiddelbart af meget,men skovenes bidrag til den globaleopvarmning er faktisk af samme størrelsesordensom drivhusgasudledningernefra hele verdens landbrugsproduktioneller fra den globale transportsektor.Der er altså god grund til, at vi – ogverdens ledere – bekymrer os om skovenestilstand. Der er også grund til at være forsigtigoptimist. Men det kan nemt gå galt,når verdens lande krydser klinger om skovene.grØn impErialismERegnskovene var også højt på den internationalepolitiske dagsorden forud forFNs store konference om miljø og udviklingi Rio de Janerio i 1992. Af hensyntil den biologiske mangfoldighed og klimaetpressede vestlige regeringer på forat få vedtaget en global aftale om beskyttelseog bæredygtig drift af skovene. Menu-landene med Brasilien og Malaysia ispidsen stod fast på, at skovenes skæbnevar et nationalt anliggende, og at man villehave frie hænder til at bruge sine naturressourcertil at finansiere den økonomiskeudvikling.De rige landes interesse for tropeskovenblev opfattet som grøn imperialisme.Malaysias premierminister MahathirMohammed udtalte eksempelvis i Politiken9. juni 1992, at i-landene ”efter at haveødelagt deres egen naturarv vil gøre kravpå det, der endnu er tilbage i u-landene,og sige, at det tilhører dem”.I FN-regi blev der i de følgende 15 årforhandlet videre om, hvordan verdenslande kunne samarbejde om at bevareskovene, men den ene forhandlingsprocesafløste den anden, og erklæring fulgtepå erklæring.Alligevel er der grund til at være forsigtigoptimist i dag. Især to processer harskabt et nyt grundlag for diskussionen;Dels den internationale klimadebat og delsen national politisk forandring som følgeaf demokratisering af vigtige skovlande.amaZOnas kan brydE sammEnSkovene spiller en afgørende rolle, hvisvi skal få den globale opvarmning underkontrol. Det skyldes ikke alene det umiddelbareudslip af CO2 fra skovrydningen.Der er også risiko for at få sat gang i enukontrollabel og selvforstærkende proces,som fører til frigørelse af endnu størremængder CO2.Bekymringen samler sig især omudviklingen i Amazonas. Skovenes arterog økosystemer er tilpasset et klima,karakteriseret ved bestemte temperaturer,nedbørsmønstre mv. Men den globaleopvarmning vil i fremtiden føre til, at dertilføres mindre vand i store dele af året,fordi gletcherne i Andesbjergene, hvorAmazonas-floden udspringer, skrumperind. Samtidig vil de højere temperaturerføre til en udtørring af skoven, som hæmmervæksten og giver flere skovbrande. Etstortskala-sammenbrud af økosystemet iAmazonas vil gøre det endnu vanskeligereat få den globale opvarmning under kontrol.Skovplantning tæller positivt på klodensklimaregnskab, og lande som Kina ogIndien satser på at øge skovarealet markant.Træerne vokser imidlertid ikke såhurtigt, at skovplantning på kort sigt kanvære et effektivt redskab i kampen modklimaforandringerne. Og det er slet ikkeklogt at rydde oprindelig regnskov for atgive plads til plantager med hurtigtvoksendeoliepalmer, som det sker i Malaysiaog Indonesien. De gamle skove indeholdernemlig så meget kulstof, som det viltage mange år at optage i en ny skov. Stården gamle skov på tørvemoser, som dræneseller brændes af, frigøres også megetstore mængder CO2.lUla spillEr Ud mEd ambitiØstklimamål fOr brasiliEnIfølge den seneste opgørelse fra FAO erdet 31 % af jordens landområder, som erdækket af skove, og det areal indskrænkesår for år. Rydningen af skov ligger påomkring 13 millioner hektar eller cirka tregange Danmarks størrelse. Afskovningsratener stadig alt for høj, men mindreend i 1990’erne, hvor den lå på 16 millionerhektar årligt. Faldet skyldes primært,at Brasilien og Indonesien, som havde destørste tab af skov i 1990’erne, er begyndtat tage problemet alvorligt.Rydningen af Amazonas’ regnskovsker ofte i samspil mellem skovhuggerneog bønder. Når de værdifulde træer erfældet, bliver resten af skoven ryddet ogbrændt af for at arealerne herefter kanbruges til kvægbrug. En stor del af afskovningensker dog også som en direktekonvertering til dyrkningsarealer. Der harværet et regulært boom i rydningen forat give plads til dyrkning af sojabønner.Soja bruges til dyrefoder, bl.a. svinefoder iDanmark.Indtil slutningen af 1990’erne blevder ikke for alvor sat spørgsmålstegnved det fornuftige i at rydde regnskoven.Centralregeringen kløede på med at byggenye veje, som kunne give adgang tilAmazonas’ naturressourcer. Delstaterne iskovområderne var politisk under kontrolaf godsejernes partier, og folk, der kom påtværs, risikerede at blive ryddet af vejen.Siden er der sket et gradvist skift iskovpolitikken. Flere områder fredes ellerbeskyttes på anden vis. Der er etableretsatellitovervågning og skrappere håndhævelseaf lovene. Der er en begyndendesamtænkning af skovforvaltningen ogbæredygtig udvikling, ligesom der er enstigende erkendelse af klimaproblemetsalvor, og af at Brasiliens eget bidrag tilproblemet er markant.Præsident Lula har da også opstilletdet mål, at Brasilien vil reducere skovrydningeni Amazonas med 80 % inden år2020. Sammen med andre indsatser vildet få kurven over landets udslip af CO2til at knække. Målet er, at udslippet om 10år skal ligge 36-39 % under, hvad det villevære, hvis regeringen ikke greb ind.66 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 67


4d samfUndEt handlEr sAMfuNdsfAgindOnEsiEn sættEr ind mOdkOrrUptiOn Og skOvrydningNår udslippet af CO2 fra skoven medregnes,befinder både Brasilien og Indonesiensig på top10-listen over lande, som bidragertil klimaproblemet. Derfor erIndonesien kommet i søgelyset på globaltplan, men også på nationalt plan er behovetfor at sænke afskovningsraten anerkendt.Opmærksomheden på skovrydningensnegative konsekvenser for naturen ogfor de oprindelige folk og andre, som leveri skovområderne, er steget kraftigt, sidenIndonesien i 1998 slap af med landets diktatorgennem mange år, Suharto.Suhartos militærregime var ét af historiensmest korrupte, og kontrollen medoverholdelse af skovlovgivning var lemfældig.Det var altid muligt at bestikke sig tilillegal eksport af tømmer eller rydning afregnskov.Med indførelse af demokrati blev deråbnet op for, at landets problemer med atbeskytte skovene kan behandles. Regeringenhar de seneste år udvidet arealet medbeskyttede skove, men at et område harfået status af at være beskyttet sikrer ikke,at der ikke sker illegale indgreb i skoven.Derfor har man også iværksat en nationalstrategi for håndhævelse af lovgivning påskovområdet. Folk bag illegal skovhugst erblevet anholdt, der er vedtaget en lov omkringhvidvaskning af penge, ligesom derer sket en forbedring af befolkningens rettighedertil skovens ressourcer.Men der er stadig store udfordringerfor at opnå en effektiv beskyttelse af skoven.Der er behov for mere ambitiøse loveog for at undgå, at disse love og reguleringerer i konflikt med hinanden. Der erfortsat problemer med offentlige instanser,der ikke fungerer, og korruption, somikke alene præger skovsektoren, men ogsådet juridiske system. Selvom der er lavetforbedringer for lokalbefolkningen, er derstadig problemer med, at de lokales rettighederofte bliver tilsidesat i de områder,hvor der drives skovbrug, samt at pengene,som genereres herfra, ikke bliver førttilbage til de lokale, men bliver brugt påat udvikle tømmerindustrien. Hvis lokalbefolkningenhverken må bruge skoveneller få del i pengene fra tømmerindustrien,er der ikke noget incitament forlokalbefolkningen til at bevare skovene.I sådanne tilfælde vil lokalbefolkningen fåmere ud af at drive ulovlig tømmerhugsteller konvertere skoven til landbrug.Indonesien har imidlertid aktivt søgtat få hjælp fra omverdenen til at håndtereproblemerne. Landet har i flere år spilleten positiv rolle i de internationale klimaforhandlinger,og forud for klimatopmødeti København, 2009, lovede den indonesiskeregering at reducere sit CO2-udslipmed 26-41 % i forhold til business as usualinden år 2020. En stor del af indsatsen vilske i skovsektoren.skOvEnE sOm lavthængEndE frUgtErREDD er navnet på et af de centrale emneri de internationale klimaforhandlinger.Forkortelsen står for ”Reducing Emissionsfrom Deforestation and Degradation”,dvs. mindske udslip af drivhusgasser fraafskovning og overudnyttelse af skoven.U-lande med store intakte skovområdersom Brasilien og Indonesien støtter op omskabelsen af et nyt internationalt instrumenttil at bistå landene og belønne demfor at lade skoven stå.En indsats på skovområdethar også stor appeltil de rige lande. Her serman skovene som en billigmåde at reducere verdensCO2-udslip. Det lydersom en let løsning at bevareeller plante en skovog derved ophobe CO2, ogdet mindsker presset for at reducere udslippetaf drivhusgasser gennem omlægningaf vores egne energisystemer og denvestlige levevis.Hvis verden skal have en god chancefor at holde den globale temperaturstigningunder smertegrænsen på tograder, er det nødvendigt at knække kurvenover det globale udslip af drivhusgasseri løbet af fem år, og det vil kræve, at allemidler tages i brug, også begrænsning afDet er ikke simpelt at skrue en godog effektiv aftale om indsatsen for atbevare klodens skove sammenudslippet fra skovene.Der er imidlertid en række risici forbundetmed en overdrevet fokusering påskovene i klimasammenhæng:For det første er det svært at skabe etinstrument, som er effektivt. Det nytterikke noget at betale for at bevare skoven iét område eller land, hvis skovrydningenblot flytter til et andet land.For det andet er det vigtigt, at indsatsenpå skovområdet fører til, at den globaleudledning af drivhusgasser reduceres.Hvis systemet indrettes, så lande ellervirksomheder i vores del af verden kan fålov til at undgå at nedbringe deres eget udslip,blot de betaler for at beskytte skovenei u-landene, er vi lige vidt. Eller måske enddadårligere stillet, for det er kun, hvis derlægges pres på for at få udslippet af CO2i de rige lande reduceret, at der samtidigbliver udviklet de nye teknologier, der skaltil for, at verden for alvor kan omstille sineenergisystemer fra afhængigheden af fossilebrændsler.For det tredje har det stor betydning,hvor pengene tages fra. For politikernei de rige lande, er det vanskeligt at hæveskatterne, men vælgerne mærker ikke,hvis de omdirigerer penge fra u-landsbistandtil klimaindsatser. Derfor er derGreenpeaceaktivister trænger ind til gallamiddag på Christiansborg, hvor over 100 statsledere fra hele verdenvar samlet under klimatopmødet i København i 2009. ”Politikere snakker - ledere handler”, stod der på deresbannere. Foto: Thorkild Amdi/Polfotostor risiko for, at penge til at bevare skovreelt kommer til at blive taget fra de midler,som skulle gå til at skabe udvikling ogbekæmpe fattigdom i u-landene. Dermedkommer verdens fattige til at betale for klimaindsatsen,og det er ikke rimeligt. Dehar ikke skabt klimaproblemet.Det er ikke simpelt at skrue en god ogeffektiv aftale om indsatsen for at bevareklodens skove sammen. Men heldigviser det en af de dele af de globale klimaforhandlinger,som går relativt godt. Detvirker til, at u-landene og i-landene langtom længe har erkendt, at opgaven skalløftes i fællesskab. Der er således opståetet håb under klimaforhandlingerne. Mender er lang vej endnu, før en aftale, somfungerer optimalt, er i hus. Der er stadigmange uenigheder på skovområdet, ogdet er nødvendigt – også uden for klimaforhandlingerne– at alle bidrager til attage vare på skoven. Både regeringer, virksomhederog forbrugere har et ansvar. Derer behov for, at regeringerne skaber tilskyndelsergennem lovgivningen og sætterkrav og standarder for bæredygtigt drevneskove. Enhver ansvarlig virksomhedbør kritisk vurdere, hvad de kan bidragemed til mere effektiv fremme af bæredygtigskovdrift. Og forbrugerne har et ansvarfor at efterspørge varer, der er produceretbæredygtigt. D68 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 69


5 OpgavEr, dEbat Og handling Alle fAgOpgaver og links fi ndes også på nepenthes.dkopgaver, debat oghandling1 I skove og klimaforandringmenneskets udledninger af drivhusgasseri skoven - et historisk perspektiv 1a i siDe 4natgEOCO2 og skov:Forklar kort hvorfor skovrydning øger atmosfærens indhold afCO2. Hvor stor er påvirkningen i dag? Hvor stort er det samlede bidragfra skovrydning siden 1850 til stigningen i atmosfærens CO2-indhold?—natgEOSkovbrande: satellit- og vejrdata1) Forklar udfra teksten hvorfor de store pattedyrs forsvinden i flereverdensdele kan have betydet flere skovbrande. Kig nu fx blandtNASA Earth Observatory’s satellitfotos af skovbrande for relativtnylig (www.earthobservatory.nasa.gov/NaturalHazards ). Hvilkeårsager har skovbrande i forskellige regioner i dag ifølge NASA?2) Brug Earth Observatory’s Global Maps, www.earthobservatory.nasa.gov/GlobalMaps , til at undersøge brandhyppigheden i forskelligeregioner på forskellige årstider. Sammenlign med temperatur-og nedbørskort. Hvilke sammenhænge ser du?*Avanceret: Gå ind på www.neo.sci.gsfc.nasa.gov og find kort, der viseraktive brande, temperatur, nedbør og vegetationsindex. Vælg kort fra sammemåned for tre år i en bestemt region af verden. Kan du se en sammenhængmellem brandhyppigheden og de andre faktorer? Forklar.—natgEODet naturlige, det manipulerede og det transformerede økosystem.Kapitel 1A handler om menneskets manipulation af økosystemeri forskellige dele af verden op gennem historien. Læs ombegreberne ”det naturlige økosystem”, ”det manipulerede økosystem”og ”det transformerede økosystem”, fx i ”Geografihåndbogen”fra Systime, 2005, 4. udgave, side 280-288.1) Forklar hvordan ændringen fra naturligt til manipuleret økosystemog fra manipuleret til transformeret økosystem påvirkerklimaet lokalt og globalt. Kig både på hvordan ændringenpåvirker økosystemet direkte (fx ændring i plantedække, vandafstrømning,fordampning og vindforhold), og på hvordan økosystemetpåvirkes indirekte (fx gennem brug af gødning ellerunderstøttelse af en større befolkning af mennesker).2) Hvor tror du, udviklingen af økosystemer bærer hen? Hvordan vildet transformerede landskab se ud i Brasilien og i Danmark om 100eller 200 år?introduktion til klimaforandringer 1b I siDe 10natgEO / samfAnsvaret for at tackle klimaudfordringen: dataanalyse og etik1) Brug figurerne til at sammenligne forskellige landes klimapåvirkning.Hvad fortæller de om de enkelte landes ansvar for at tackleklimaudfordringen? Hvilke tal og facts kunne hjælpe dig med at vurderedette spørgsmål bedre?FIGUR 1: AKKUMULEREDE CO2-UDLEDNINGER 1950-2000 - med og udenudledninger fra skovbrug og ændret arealanvendelse, inklusiv afskovningProcent af verdens samlede udledning30%25%20%15%10%5%0%CO2 fra fossile brændslerCO2 fra fossile brændsler samtskovbrug og ændret arealanvendelseUSA EU-25 Rusland Kina Indonesien BrasilienFIGUR 2: AKKUMULEREDE CO2-UDLEDNINGER OVER FORSKELLIGETIDSPERIODERProcent af verdens samlede udledning30%25%20%15%10%5%0%1850-20001990-2000USA EU-25 Rusland Kina Japan IndienKilde: World Resources Institute, 2005, ”Navigating the Numbers”, fi gur 6-2 og 6-3,www.wri.org/publication/navigating-the-numbers . Baseret på data fra ClimateAnalysis Indicators tool, cait.wri.org .2) Find ud af hvordan Danmark placerer sig på den internationalerangliste over CO2-udledning pr. land og pr. indbygger.Brug fx datasættet på cait.wri.org , hvorfra data kan downloades,så du kan lave din egen præsentation. Hvor stor en udledninghar Danmark pr. indbygger sammenlignet med USA, Kina og andreEU-lande?3) ”Greenhouse Development Rights” er et koncept udviklet af ensvensk og en amerikansk tænketank til at fordele ansvaret forklimaindsatsen. Find et resumé af rapporten ”The right to developmentin a climate constrained world” på www.gdrights.org/wpcontent/uploads/2009/01/gdrs_execsummary.pdf. Hvilke faktorermedregnes? Hvad er konceptets styrker og svagheder?—natgEO / samfInformation om havstigninger – vurder stigningen, hvor du bor1) I 2010 skønnede man, at vandstandsstigningen i Danmark vilblive ca. en halv til én meter over de næste 100 år. Find ud af hvormeget vandet vil stige over de næste 100 år ifølge Dansk MeterologiskInstituts (DMI's) vurdering. Kig på www.dr.dk/vandetstiger– hvad betyder forudsigelserne, hvor du bor?2) Hvilke prioriteringer skal politikere og virksomheder foretage iforberedelserne på klimaforandringerne? Kig fx på www.klimatilpasning.dk. Undersøg om politikere og embedsfolk i dinkommune og/eller på landsplan følger eksperternes anbefalinger.—natgEO / samfSårbare landeFind østater, som måske vil blive udslettet, fx Maldiverne ogTuvalu. På hjemmesiden www.FaceTheClimate.org kan du læseom samfundet på Tuvalu. Hvordan reagerer de på forudsigelsen om,at deres land kan blive oversvømmet? Hvordan ville du selv reagere?skovenes rolle i klimaforhandlingerne 1c i siDe 14samfFN og klimaet1) Undersøg FN-systemet inden for klimaspørgsmål – kig på organogrammeti kapitel 1 C og vælg en konvention og mindst ét andetorgan at undersøge nærmere. Redegør for, hvad de arbejder med,og hvordan beslutninger træffes.2) Undersøg forskellen på en deklaration, en resolution, en konventionog en protokol i FN. Hvem bestemmer, om de træder i kraft?Hvordan håndhæves de? Undersøg de formelle og indholdsmæssigeforskelle mellem Klimakonventionen og Kyotoprotokollen.Bed evt. en embedsmand eller miljøorganisation forklare, hvordande to instrumenter virker.*Avanceret: Brug nettet til at finde et organogram over hele FN og undersøgFN’s budget. Hvor høj prioritet har arbejdet med fattigdom, klima og andremiljøspørgsmål i forhold til andre af FNs opgaver? Synes du prioriteringenvirker fornuftig?Foto: IISD Foto: IPCCnatgEO / samfInterviews: Hvordan kan man måle klimagevinsten fraskovbevaring?En miljØOrganisatiOn fOrklarErJohn Lanchbery fra Royal Society for theProtection of Birds i England har fulgt klimaforhandlingernesiden 1990’erne. Hansiger:”En af ulemperne ved det oprindelige forslagom skovbevaring i klimaforhandlingerne i90’erne var, at det ikke var klart, præcis hvadman skulle belønne. Hvad er det egentlig, vimåler skovbevarelsen i forhold til? Gætter vipå, at det hele ville blive fældet, hvis vi ikkegjorde noget? Det er rimeligt kompliceret at udregne, hvor mange tonsCO2, vi har sparet nu og her ved at redde en skov fra tømmerhugst…”brasiliEns UdgangspUnktBrasiliens skovforhandler, Thelma Krug,har i over 10 år deltaget i klimaforhandlingerneog de tekniske evalueringer af,hvordan skov spiller ind i dem. Hun forklarerher problemerne med usikkerhedog data for skovfældning, og hvorfor hunmener, det er vigtigt at fokusere på belønningaf reduktion i udledninger fremforskovbevaring:”Når man taler om at reducere udledninger fra afskovning, taler mansimpelthen om at mindske eksisterende udledninger. Disse eksisterendeudledninger kan checkes og verificeres. Satellitovervågning er megetbrugbart til dette – jeg kan se, hvad jeg havde af skov tidligere, ogsammenligne med i dag. Hvis jeg kender mine tidligere udledninger, kanjeg også se, om de bliver reduceret med tiden. For eksempel har Brasilienestimeret den årlige afskovning i Amazonia siden slutningen af1980’erne. Jeg behøver nu kun anslå, hvor meget vi har udledt grundetdenne afskovning – jeg skal ikke til at anslå hvor meget kulstof, der eroplagret i hele skoven.I 1990’erne og helt op til 2005 diskuterede man at belønne skovbevaringsprojekter,som skulle reducere fremtidige udledninger, manmente ville finde sted. For at dokumentere indsatsen var det meningen,man skulle vise, at mængden af kulstof i skoven var konstant. Deter imidlertid ren spekulation, om afskovningen ville have fundet sted,så gevinsten for klimaet er usikker. Hvis man skulle anslå, hvor megetafskovning, der vil finde sted, skulle man lave fremtidsscenarier. Menforudsætningerne for disse er som regel behæftet med stor usikkerhed.Skovbevaring er derfor blot en del af den indsats, et land kan sættegang i for at reducere udledningerne fra afskovning. Det er en forebyggendeindsats, hvis nøjagtige klimaeffekt aldrig vil blive kendt”.Spørgsmål:1) Forklar hvorfor det er svært at måle den nøjagtige gevinst for klimaetved at bevare et område med skov. Forklar fordelen ved i stedetat måle ændringer i udledninger. Kan du finde nogle ulemper ved det?Hvordan kunne man undgå dem?2) Vælg et af de problemer, som klimaforhandlerne skal løse for atlave en skovaftale, der er nævnt i kapitlet. Beskriv problemet og demulige løsninger nærmere. Kig fx i ”The Little REDD Book” eller pådet kritiske website www.redd-monitor.org . Meget af materialeter på engelsk, men en del findes også på spansk og fransk. Se fx publikationerom skov og klima på www.forestpeoples.org70 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 71


5 OpgavEr, dEbat Og handling Alle fAgbiOSpalteåbningers regulering af fordampning og CO2-optag fraplanter1) Planter udveksler blandt andet vand, ilt og kuldioxid med omgivelsernegennem spalteåbninger, der ofte findes på undersidenaf blade. Kig på aftryk af spalteåbninger i mikroskop, og forklarhvordan spalteåbningernes størrelse reguleres af luftens fugtighed.Aftrykkene kan laves med neglelak eller lim. Brug fx www.fiberinternet.dk/mettebruun/ebb/Bladets bygning.pdf som opskrifttil denne og den følgende praktiske øvelse.2) Forklar hvorfor planter har brug for at kunne regulere spalteåbningernesstørrelse. Forklar også hvorfor et lavt CO2-indhold iluften kan udsætte planten for tørkestress. Kig i teksten og/ellerbrug din viden fra forsøgene om vanddamp side 72 under Skovenesregulering af klimaet.To spalteåbninger omgivet af store overhudsceller (fra en julerose). Selve spaltenmellem de to læbeceller er ca. 0,02 millimeter lang. Foto: Lise Bolt Jørgensen.—samf / natgEO / mEdiE / EngUrtidens klima og klimaskeptikerneFor 7 millioner år siden var CO2 på sammen niveau som nu. Er detet argument for, at klimaforandringerne i dag ikke er menneskeskabte?1) Find en graf som viser CO2-koncentrationen og temperaturen sålangt tilbage i tiden som muligt. Kig fx i Det internationale klimapanels4. rapport, ”IPCC Fourth Assesment Report”, kapitel 6, www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/contents.html2) Undersøg og analysér hvilke argumenter, klimaskeptikerebruger. Kan du finde eksempler på forskere, der mener klimaforandringerneikke er menneskeskabte eller slet ikke finder sted? Hvordanvurderer du deres argumenter?3) Hvad siger Det internationale klimapanel om menneskets skyldi væksten i CO2 og temperatur? Kig fx her: www.ipcc.ch/publications_and_data/ar4/wg1/en/faqs.html. Prøv i øvrigt at finde dennyeste rapport om klimaets tilstand; der er normalt en opsummering,som forklarer dette kort og klart. Analysér IPCCs argumentationsform.Sammenlign argumentationen i IPCC og blandtklimaskeptikere.3 I Menneskerne i skoventømmerhugst – væsentligt problemog en del af løsningen 3a i siDe 34samf/natgEOCertificering af bæredygtig skovdrift - systemet bag Forest StewardshipCouncil (FSC)1) Hvem bestemmer reglerne for FSC certificering?2) Hvilke kriterier skal opfyldes for at blive FSC certificeret?3) Hvordan kontrollerer man at reglerne for FSC certificeret tømmerbliver overholdt?Modstridende interesser1) Hvilke interesser kan virksomheder have i illegalt tømmer?2) Hvilke interesser kan virksomheder have i bæredygtigt certificerettømmer?—samfDefinitionen på bæredygtig skovdrift:Rapporten ”Vores fælles fremtid” (Brundtlandrapporten) fra 1987slog for alvor begrebet bæredygtighed fast. I rapporten defineresbæredygtig udvikling som udvikling, der ”imødekommer de øjeblikkeligebehov uden at gå på kompromis med de fremtidige generationersmulighed for at sikre deres behov” (”Vores fælles fremtid” side20). I 1992 ved det globale topmøde for miljø og udvikling i Rio deJaneiro forsøgte man at oversætte begrebet til et princip for bæredygtigskovforvaltning: ”Skov skal forvaltes således, at både nuværendeog fremtidige generationers behov for skovens sociale, økonomiske,økologiske, kulturelle og spirituelle goder og tjenester tilgodeses”.1) Mener du, denne definition på bæredygtig skovdrift er god? Hvorfor/hvorforikke? Kig på den oprindelige tekst på www.un.org/documents/ga/conf151/aconf15126-3annex3.htm, paragraf 2(b),og skriv ned, hvis du synes, der mangler nogle af skovens tjenestertil mennesker på listen i paragraffen.2) Hvilke uoverenstemmelser kunne opstå på grund af forskelligartedeopfattelser af, hvor stort menneskers behov for skovens goderer, og om mennesker tæt på skoven har samme ret til dens goder, somfolk langt væk?—samfLovgivning om ulovligt og bæredygtigt tømmerI USA har man loven The Lacey Act og i Europa har man ordningenForest Law Enforcement, Governance and Trade (FLEGT), somskal sikre, at der ikke handles med ulovligt træ i landene. Undersøg,om initiativerne virker – kig fx på www.eia-international.orgsamt www.illegal-logging.info .olieudvinding og minedrift i skovområder- en trussel mod verdens klima 3b i siDe 38samf/natgEOOliefelter og miner i regnskoven på GoogleEarth1) Brug UNEPs digitale atlas, ”Atlas of our Changing Environment”,www.na.unep.net/digital_atlas2/google.php , hvorfra billederkan loades over i GoogleEarth. Find diamantminen i Angola.2) Brug USA’s National Geophysical Data Centers databaseover naturgasafbrænding (gas flaring) i forskellige lande, somkan downloades til GoogleEarth fra ngdc.noaa.gov/dmsp/interest/gas_flares.html . Som man kan se på billedet i kapitel3B, kan naturgasafbrændinger give et hint om, hvor olieudvindingfinder sted i og uden for regnskoven. Find områderne medolieudvinding i Ecuador. Find også ud af, hvorfor man brændernaturgassen af.3) Beskriv de olie- og minefelter, du har fundet. Hvordan ser de udfra luften? Hvor store er de? Kan I se på satellitfotosne, om områdermed olie- og mineraludvinding fører veje og mennesker med sig? Kiggerne på de fotos, folk har lagt ind på GoogleEarth fra rejser i områdermed olie eller miner.4) Der udvindes også olie i andre sårbare naturområder end netopregnskovene. Udpeg nogle af dem.samf/natgEOOlie i Ecuadors regnskovAf Karoline Nolsø AaenCase1: Afpresning eller retfærdig handel?• Yasuní Nationalpark i det sydamerikanske land Ecuador er en delaf Amazon-regnskoven. Yasuní er et af verdens mest artsrige områder,hvor mere end 1700 forskellige plantearter, 170 pattedyrarter og 600fuglearter findes. Mange af arterne er truede. Skoven er udnævnt somUNESCO Biosphere Reserve, hvilket betyder, at der er internationalinteresse i at bevare området for fremtiden.• Olieudvinding er imidlertid tilladt og skoven er opdelt i koncessionsblokke,hvori adskillige udenlandske og nationale olieselskaberer i gang med at udvinde olie.• Lokal og international modstand er stor, men efterspørgslen påolien er endnu større, og den ecuadorianske regering har alleredeunderskrevne aftaler om fortsat udvinding.• Den ecuadorianske regering har i 2007 påpeget, at det internationalesamfund bør betale Ecuador for ikke at udvinde olien. En sum derskal svare til 50 % af den indtægt landet ellers ville have, hvis olien blevsolgt til det internationale marked.befolkningstilvækst og skovrydning 3c i siDe 42samf/natgEO:Kostens sammensætning og presset på naturarealerne1) Hvad fortæller figuren? Læs om globalt fodaftryk i teksten.FIGUR 4: DET DANSKE FORBRUG AF PLANTEBASEREDEOG ANIMALSK BASEREDE FØDEVARERMillioner876543210PlantebaseretAnimalskbaseret2) Brug EarthTrends eller FAOSTAT/Food Balance Sheets for atfinde data for mængden af kød og andre fødevarer tilgængelig pr.person pr. år i DK og andre lande. Hvor meget er kødforbruget stegeti Danmark, i Afrika og i Verden samlet siden 80’erne? Siden 60’erne?Find data for kødforbruget i verdens vigtigste regioner fra 60’erneog så langt frem du kan, download dem som Excel-ark til din computerog opstil en graf, som viser den historiske udvikling. Hvorfortror du udviklingen har været, som du ser?Spørgsmål: Hvad kan man gøre fra det internationale samfunds side? Erdet ok at kompensere fattige lande for ikke at udvinde olien? Hvordan sikrerman, at skovområder bevares for fremtiden, når efterspørgslen på olieer så stor? Hvem er ansvarlig for beskyttelse af skove: staten, olieselskabet,forbrugerne eller de folk, der investerer deres penge i olie?samf/natgEOCase2: Chevron-Texacos jungleeventyrForbrug, millioner tonsFodaftryk, millioner gha(globale hektar)Kilde: ”Madens globalefodaftryk”, WWFVerdensnaturfonden, 2006,www.wwf.dk/dk/Service/Bibliotek/Globalt+fodaftryk/Rapporter+mv./Madens+globale+fodaftryk.pdf• I Ecuador ledte olieselskabet Chevron-Texaco mere end 72 milliardertønder olie og kemisk spildevand ud på landområder og i floder i perioden1972-1989 ifølge amazonwatch.org . Det svarer til mere end7 gange Exxon-Valdez forliset udfor Canadas vestkyst i 1989.• Forureningen har resulteret i akkumulering af giftstoffer i dyrelivet,svært forurenede floder og usædvanlig mange kræftramte børn ogvoksne.• Chevron-Texaco nægter at rense området efter sig. En retssag varfortsat i gang i 2010, nu 20 år efter forureningen, for at få selskabet tilat vedstå sig sit ansvar og kompensere for de liv, der er mistet som følgeaf forureningen.Spørgsmål: Hvad er status i retssagen i dag? Undersøg hvad Chevron-Texaco bruger som forklaring på, hvorfor de ikke skal rense områdetop. Er det rimeligt? Hvilke andre oliefirmaer opererer i dag i regnskoven?Er deres adfærd anderledes end Texacos for 30 år siden?74 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 75


5 OpgavEr, dEbat Og handling Alle fAgnatgEODatabase- og informationssøgningUndersøg trends i den globale udvikling inden for fødevareproduktionog befolkningstilvækst som fx: Samlet fødevareforbrugi forskellige regioner og lande gennem tiden (vist som kalorierpr. indbygger pr. dag), antal hektar natur som konverteres tillandbrugsjord hvert år, areal anvendt til biobrændstoffer. BrugEarthTrends, www.earthtrends.wri.org , eller FAOSTAT, www.faostat.fao.org . Kig fx under Resources > ResourceSTAT > land,SUA/FBS > Food Balance Sheets, Food Supply samt Food Securitypå FAOSTAT. Gå på opdagelse; ikke alle data er tilgængelige i alleår for alle lande.—natgEOGlobalt fodaftryk1) Hvad er et globalt fodaftryk? Find den nyeste ”Living Planet Report”fra WWF Verdensnaturfonden og sammenlign forskelligelandes globale fodaftryk. Giv bud på forklaringer.samf / natgEO / sprOg(spansk, Eng)Flere sojabønner, mere giftFærre bønder og flere fattigeargEntina sOm EksEmpElFoto: SXCAf Knud VilbyPå ti år er produktionen af sojabønneri Argentina vokset fra 10 millioner tons til 50 millioner tons pr. år.Der dyrkedes i 2009 sojabønner på 18 millioner hektar, eller halvdelenaf Argentinas samlede landbrugsareal. Men ifølge den internationalenon-profit organisation GRAIN, der kæmper for bæredygtigt landbrugog biologisk mangfoldighed, har udviklingen i Argentina betydet, at landet,der tidligere regnedes for et af verdens store ”spisekamre”, nu ernetto importør af fødevarer. Antallet af mejeribrug er faldet fra 30.000 til15.000, der er langt færre landbrug med en rotation mellem forskelligeafgrøder, og der er i det hele taget langt færre landbrug. Udviklingen erbaseret på kæmpestore farme med det resultat, at mange småbønder ertvunget væk fra landbruget. Udviklingen har skabt nogle få meget rigelandbrugsselskaber, men den har også skabt fattigdomLandbruget trænger samtidig ind på Argentinas skove. Hvert år fældesder ifølge GRAIN mere end 200.000 hektar oprindelig skov. Selvomikke alle Argentinas skove indeholder lige så meget kulstof pr. hektarsom regnskoven i Amazonbækkenet, så er dette stadig meget alvorligtfor både klima og naturlig mangfoldighed.Næsten alle de sojabønner, der plantes, er såkaldt genmodificeredesojabønner udviklet af firmaet Monsanto. De er udviklet til at tåleukrudtsmidlet Roundup Ready (RR), der også produceres af Monsanto.2) Undersøg Danmarks globale fodaftryk og diskutér mulighederfor reduktion.3) Undersøg dit eget/holdets/klassens/uddannelsesinstitutionensglobale fodaftryk og diskutér muligheder for reduktion.—samf / natgEODEBAT: Land-grabbingForsøg at finde information om mængden af ”land-grabbing”(fremmede regeringer og virksomheders opkøb af land) i Afrikaog andre steder. Argumentér for og imod ”land-grabbing”.DEBAT: BiobrændselFind data for forbrug af biobrændstoffer i dag. Hvilke typer findesder? Hvilke krav stilles der til biobrændsler i EU og Danmark? Opstilargumenter for og imod biobrændstoffer. Skal de reguleres mere?Det betyder, at man kan sprøjte markerne med RR og slå ukrudtet ihjel,uden at sojabønnerne tager skade. Aktivstoffet i Roundup Ready er glyfosat,og forbruget af glyfosat i Argentina er vokset fra 14 millionerliter i 1996 til 200 millioner liter i 2008. Der er sket en femdobling afproduktionen af sojabønner, men brugen af dette ukrudtsmiddel ersteget langt kraftigere.I de sidste par år er der opstået forskellige slags ukrudt, som er resistentemod ukrudtsmidlet. RR kan ikke længere slå dette ukrudt ihjel.Man taler om såkaldt super-ukrudt, som giver de kommercielle landbrugsfarmestore bekymringer.Roundup Ready er et forholdsvis uskyldigt ukrudtsmiddel, og detvar et af argumenterne for at introducere denne type af genmodificeredesojabønner sammen med RoundupReady. Men nu fører superukrudtettil, at man begynder at bruge langt farligere ukrudtsmidler, blandtandet midler med atrazin, som er forbudt i EU, fordi det kan forgiftegrundvandet. I et studie fra organisationen ”Friends of the Earth” hareksperter anslået, at man skal bruge 25 millioner liter af andre, stærkereog farligere ukrudtsmidler årligt for at bekæmpe superukrudt. Detgiver øget sundhedsrisiko for både mennesker og dyr og kan forurenevand og jord.Sojabønnerne dyrkes som såkaldt monokultur på meget store kommerciellefarme. Den samme afgrøde dyrkes på samme jord år efter år,og det øger behovet for bekæmpelse af ukrudt og skadedyr. Det er enmeget avanceret mekaniseret form for produktion. Det skønnes, at derkun kræves en enkelt arbejder pr. 500 hektar med sojabønner. Udviklingenhar derfor også øget uligheden i Argentina. Landbruget domineresnu af nogle få meget store og velhavende landbrug.Argentina er et klart eksempel på en udvikling med mere ensidigdyrkning af en enkelt afgrøde på bekostning både af skove og et mere alsidigtog miljøvenligt landbrug. Men der er tilsvarende eksempler andreFattigdom fælder skoven- oprindelige folk forsvarer sig 3D i siDe 46samfHvordan tackler vi fattigdom?Oplist de muligheder og tiltag for at reducere fattigdom i verden,der nævnes i kapitlet. Undersøg nogle af dem nærmere og vurdérfordele og ulemper ved dem. Inddrag fx internationale gældsvilkår,handelsforhold, produktion og produkter.—natgEOOprindelige folk og skovbevaring1) Forklar ud fra din viden fra kapitlet, hvorfor oprindelige folk ernogle af de bedste til at beskytte de resterende regnskove, og hvadder skal til, for at de har gode muligheder herfor.2) Find satellitbilleder af nationalparker med skov og undersøg,om der er oprindelige folk (brug GoogleEarth; se opgaverne underKapitel 1A, Menneskets udledninger af drivhusgasser i skovensamt 3B, Olieudvinding og minedrift i skoven.steder i Latinamerika.Sojabønner er en afgrøde, der kan anvendes til et utal af formål.Det er meget vigtigt som husdyrfoder, men det er også en råvare forproduktion af biobrændstof.Spørgsmål:1) Redegør kort for udfordringen i, at vi får flere mennesker på planetende næste år og samtidig gerne vil bevare naturen og beskytte osselv mod klimaforandringerne. Hvordan illustrerer sojaproduktionenproblematikken?2) Find tal på FAOSTAT for udviklingen i sojaproduktionen på verdensplanog i de største producent- og importlande. Præsenter udviklingeni grafer. Hvor meget soja importerer Danmark? Er mængdenstigende?3) Undersøg de sociale problemer, sojaproduktionen har skabt forWichi-folket og andre oprindelige folk i Argentina. Hvordan kunne firmaerneog regeringen forbedre tilstanden? Har de allerede forsøgt? Søgpå nettet – meget information om soja og sociale forhold er tilgængeligtpå spansk og engelsk.4) Friends of the Earth International har i 2009 fået lavet et studie,som viser, at det er muligt at mætte alle munde i 2050 uden brug afultra-intensivt landbrug og uden yderligere skovrydning. Find studiet”Eating the Planet”, www.ciwf.org.uk/what_we_do/factory_farming/eating_the_planet.aspx og redegør for hovedkonklusionerne. Hvader studiets svage og stærke punkter? Hvad skal der til for at ønskescenarietgår i opfyldelse?5) Opstil og diskutér dine muligheder for at påvirke:Befolkningsudviklingen / Stigning i landbrugets udbytte / Inddragelseaf nye landbrugsarealer / Ulighed og sult i verden. Lav mind mapover udfordringer, muligheder og trusler.samfDe multinationale selskaber1) Undersøg hvor stor en omsætning multinationale olie- og tømmerfirmaerhar. Sammenlign med Danmark og forskellige u-landesbruttonationalprodukt.2) Den danske aftale med A. P. Møller om rettigheder og afgifteri forbindelse med udvinding af naturgas og olie har i mange årmødt skarp kritik fra flere danske politisk partier for at være u-favorabel for den danske stat. Undersøg hvor mange procent dendanske stat får i indtægter fra naturgas og olie i den danske undergrundifølge Danmarks aftale med A. P. Møller. Sammenlignmed Bolivias 18 % for naturgas og 11 % for olie.3) Diskutér mulige tiltag for at regulere multinationale firmaersetiske adfærd globalt.menneskers tilpasning til klimaforandringeri skoven 3e i siDe 50natgEO / sprOg / mEdiENaturkatastroferEr der flere naturkatastrofer i dag end tidligere? Find fx informationherom i nyeste rapport fra det internationale klimapanel IPCC.Find gamle og nye avisklip om naturkatastrofer - er der flere for nyligend tidligere? Er katastroferne værre? Er der faktorer bortset fraselve klimaforandringerne, som kunne påvirke det mønster, du ser?—samf/natgEOKlimaforandringer og oprindelige folkFind eksempler på klimaskabte forandringer, der har stor indflydelsepå oprindelige folk i dag, og beskriv problemer og muligeløsninger. Fx tørke i Bolivia pga. smeltende gletchere; risikofor pludselig oversvømmelse i Nepal pga. mere vand i gletchersøer;optøning af permafrost i det nordlige Skandinavien, somgør at samer må finde nye områder til deres vandring. Disse påvirkningerer ikke godt kortlagt endnu, så informationen er ikkenem at finde. Et sted at starte kunne være hjemmesiden for FNsPermanente Forum for Oprindelige Folks Anliggender, www.un.org/esa/socdev/unpfii/en/climate_change.html Brug ogsåressourcen www.FaceTheClimate.org . Oplist de konsekvenserdu finder, der påvirker oprindelige folk, og forklar hvordan folkenereagerer.—samf/natgEOTilpasning - hvad skal der til?- Hvad gør verdenssamfundet for at hjælpe mennesker med at tilpassesig til klimaforandringerne?- Hvilke strategier er mest effektive ifølge FN, regeringer og NGO’er76 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 77


5 OpgavEr, dEbat Og handling Alle fAg(uafhængige organisationer)?- Hvor mange penge er sat af til fattige landes tilpasning til klimaforandringer,og hvilke budgetter bliver pengene taget fra?- Hvad er forskellen på bistand til klimatilpasning og almindeligu-landsbistand?- Er der forskel på indsatsområdet eller på hvilken kasse, pengenekommer fra?4 I samfundet handlertræ – en klimavenlig råvare? 4b i siDe 58natgEO / matCO2-regnskab for træprodukter1) Forklar ud fra din viden i kapitlet, hvorfor det er svært at udregnedet nøjagtige CO2-regnskab for et enkelt træprodukt. Kan detvære værre at bruge træ end kul eller olie til opvarmning?2) Forklar hvordan klimaregnskabet for træprodukter kan påvirkeshvis:- du bruger træet til produkter, der holder hundredvis af år- du bruger træet til aviser, der holder et par uger- du brænder træet i et kraftvarmeværk, hvor det erstatter kul- du brænder træet i et kraftvarmeværk, men kunderne får så godsamvittighed, at de fyrer dobbelt op for varmen- træet kommer fra en regnskov med store mængder kulstof itræer, jord og døde plantedele, der forstyrres ved fældning- træet kommer fra en skov plantet for relativt nylig på forladtlandbrugsland.når markedet skal sikre bæredygtigskovforvaltning 4a i siDe 54samf/natgEORegulering af skovområdet gennem CSR-udvikling ivirksomhederAf Brian Sønderby Sundstrup, specialkonsulent vedr. CSR, FDBOp gennem 1990erne, og ikke mindst i starten af det nye århundrede,har virksomheders forståelse af og arbejde med deres ansvar væretunder stærk forandring. Dette arbejde med ansvar kaldes CorporateSocial Responsibility (CSR). For virksomhederne handler det om ikkeblot at udvise formel respekt for love og regler i de lande, hvor de opererer,men i højere grad at forholde sig til problemer lokalt og internationalt,som de er i berøring med. Det kan blandt andet være klimapåvirkninger,miljøpåvirkninger, arbejdstager- og menneskerettighedersamt sundhed for medarbejdere eller forbrugere.Der findes ikke en fast definition af CSR eller standarder for, hvornåren virksomhed er ansvarlig. Det handler om at udvise ansvarlighedpå alle områder af forretningen udfra aktualitet, væsentlighed og påvirkningsgrad.Således kan CSR-indsatsen sprede sig fra virksomhedensinvesteringer, samarbejder, indkøb, produktion og salg. Der erikke tale om lovgivning, men om at arbejde ud over lovgivningen for atskabe bæredygtige forandringer.Samfundsansvaret kan være meget forskelligt fra virksomhed tilvirksomhed. Hvert enkelt firma og organisation må afklare, hvad CSRkonkret betyder for dem, samt hvordan CSR-arbejdet forankres og blivertil noget, omverdenen kan forholde sig til og ”holde virksomhedenop på”. Ofte er udgangspunktet internationale erklæringer og konventioner.På træområdet har virksomheders aktive deltagelse haft en afgørendebetydning for udviklingen af eksempelvis Forest StewardshipCouncil-mærket (FSC), der sikrer, at træ og træprodukter er produceretbæredygtigt. FSC's regler er indgået med opbakning på tværs af erhvervog grønne og sociale organisationer og er således et godt eksempelpå, at markedet kan bidrage til at regulere skovene.Ikke alle firmaer har været lige hurtige til at bidrage til den socialeudvikling, og der er eksempler på, at en virksomhed pludselig har setsig selv hængt ud i medier for at bidrage til voldsom rovdrift på naturskoveneog medvirke til sociale og samfundsmæssige problemer.Mange virksomheder har lært, at strategisk CSR-arbejde kan vendemediernes og interesseorganisationernes negative omtale til positivopmærksomhed og øget omsætning.Foto: © Michel Gunther / WWF-CanonSåledes findes der også virksomheder i Danmark, som arbejder forat have et sortiment inden for trævarer, der er 100 % FSC-certificeret,eller har mål om at øge andelen af varer, der lever op til FSC-kriterierne.Typisk er sådanne målsætninger tæt koblet til en lille og snæver delaf virksomhedens aktiviteter eller varer. FSC er således mest udbredtinden for møbler og havemøbler, hvor der i dag er størst fokus og størstkonkurrence. Men der er langt mellem FSC-strategier og målsætninger,når vi bevæger os væk fra ”møbelskoven” og mod produkter som fxpapir, pap, emballage og tryksager.De fleste virksomheder, som har FSC-certificerede produkter ideres sortiment, kommunikerer også udadtil, hvordan FSC er med tilat løse sociale og miljømæssige problemer. Men en ansvarlig indfaldsvinkelbør være, at virksomhederne som en selvfølge har et ansvar forat ”tilbyde” kunderne FSC-mærkede produkter. Det anskueliggør debegrænsninger, der kan være i at forvaltningen af verdens skove skergennem markedet. For hvori er virksomheders forpligtelse? Gør markedetvirksomhederne reaktive, eller gør et fremtidigt markedspotentiale virksomhederneproaktive? Arbejdet omkring FSC blandt virksomheder idag er fortsat mest det første.Spørgsmål:1) Find forskellige ikke-tømmerprodukter, som er årsag til skovrydning.Hvilke typer virksomheder har et medansvar?2) Find virksomheder med CSR-politik og diskutér deres effekt. Kontaktevt. virksomheden for at høre hvordan de bruger deres politik ihverdagen. Hvilke problemer og succeser har de haft?3) Find virksomheder med FSC-politik og diskutér om den er tilstrækkeligi forhold den enkelte virksomhed.4) Diskutér i klassen om I mener, det er vigtigt, at en virksomhed har enCSR-politik. Vil du arbejde for en virksomhed, som ikke har? Er der nogenting du i hvert fald ikke vil være med til at din virksomhed gør? Hvad meddin bank – betyder det noget, hvad den investerer din opsparing i?5) Hvad er regeringens rolle? Skal den stille minimumskrav til virksomhedersCSR-arbejde? Skal den stille strengere krav til virksomhedens produkter?Eller skal den overlade det til virksomhederne selv og forbrugere ogmedier at sikre ansvarlighed?samf/ natgEO / mEdiEEr træ et klimavenligt materiale?dE privatE skOvEjErEspErspEktivInterview med DanskSkovforenings informationschef,Martin Einfeldt,i vinteren 2010:Dansk Skovforening mener, at et større forbrugaf træ er en oplagt strategi i kampen mod klimaforandringer,og at muligheden for at udvidetræproduktionen og efterspørgslen i Danmarkikke bliver udnyttet. Hvorfor ikke?Skovene lider under kloaksyndromet. Det vilsige, at fordi skovpolitik ikke er sexet for tiden,og politikerne kun fokuserer på de områder,der er synlige, sker der intet indenformiljØOrganisatiOnEnspErspEktivInterview i vinteren 2010med Global Witness’Peter Wood, medforfattertil rapporten ”Vested Interests”,som handler omproblemer med definitionen og anvendelsenaf begrebet ”bæredygtig skovdrift”.Hvilke problemer ser du med markedsføring aftræ som et klimavenligt materiale?Træ fra urørt skov er ikke et klimavenligt materiale.For eksempel kan kun få af træarternei en tropisk skov udnyttes kommercielt, mender bliver bygget veje og smadret meget skovfor at få træerne ud. Træprodukter fra sådanneskove lagrer minimale mængder kulstof iforhold til, hvor meget der bliver udledt frafældnings- og produktionsprocessen. Når vejeneførst er bygget, bliver skoven ofte overudnytteteller helt fjernet, hvilket udleder enormemængder CO2.udvikling af skovsektoren. Træ er jo ellersden oplagte løsning som energikilde, sommateriale til huse og til alle mulige andre forbrugsprodukter.Hvad siger I til bekymringen om, at øget forbrugaf træ kan gå ud over truede dyr og planter, fordide mister deres levesteder, hvis vi udnytter skoveneendnu mere intensivt?Her i Danmark er det muligt både at øge træproduktionenog biodiversiteten (mangfoldighedenaf liv) i skovene. Det kan endda gøresindenfor det skovareal, vi allerede har. Løsningener bæredygtig skovforvaltning. Der ermange tiltag, der kan bidrage.Men skovejerne er nødt til at kunne tjenepenge på at passe på naturen. Der skal værekonkurrence på at levere mest muligt biodiversitetpr. hektar jord. Man kunne fx sætteUnder hvilke omstændigheder ville du anse træfor at være klimavenligt?Træ fra veldrevne skove, der har været forvaltetlænge, eller fra en ødelagt skov, der erblevet restaureret. Det kan være klimavenligt,hvis man kan vise, at skoven får lov atfortsætte med at fungere som økosystem,og dens balance af kulstof vedligeholdes elleropbygges over tid. Det gælder især, når træerstatter energikrævende materialer såsomstål.Men nødvendigheden af selve produktetskal med i betragtning – fx ser jeg oftest FSCmærketfor bæredygtig skovdrift på reklameaviser,jeg slet ikke har lyst til at få.”Bæredygtig skovdrift” er en betegnelse, tømmerindustrienbruger til at vise, at deres produkterer ansvarligt produceret, og som miljøorganisationeranbefaler forbrugere at gå efter. Hvad erproblemet i forhold til klima?Der er desværre ingen bredt accepteret definitionpå ”bæredygtig skovdrift”. Det betyder, atalle kan bruge ordene om alt, og det er derfori praksis meget svært at vide, hvad de betyder.en pulje af til biodiversitet i de private skove.Efter en liste af kriterier om særlige arter oglevesteder, osv., kunne man så udvælge debedste skove til støtte. Skovejerne ville til gengældforpligtige sig til at bevare naturværdierne.Hvis vi stimulerer efterspørgslen på træ, hvordanundgår vi så at gøre problemerne med ødelæggelseaf skov i andre dele af verden større?En eller anden form for dokumentation aftræets lovlighed og bæredygtighed er der nokbrug for - i hvert fald hvor det er relevant. Ireglen er det jo ikke nødvendigt, men det kanblive politisk umuligt at differentiere kravenefor forskellige oprindelsesområder. Fattigdomer roden til mange af problemerne, så ivirkeligheden handler det også om at mindskefattigdommen.Spørgsmål:1) Vurdér udtalelserne fra Martin og Peter –hvad er deres interesser? Er der nogen af deresudtalelser, du selv synes du skal undersøge, forat være sikker på, om det passer?2) Forestil dig, at du som politiker skal brugeMartin og Peters udtalelser til at formeDanmarks politik for træ og klima. Vil dulave et program, som stimulerer forbruget aftræ? Vil du kræve dokumentation for, at træeter bæredygtigt produceret? Vil du arbejdefor internationale standarder for bæredygtighed?Eller noget helt andet? Husk, du har enbegrænset pengepose. Du kan overveje, omder er noget information, du mangler – ogprøve at finde den.3) Hvad mener du om forslaget om at betalede private skovejere for at bevare biodiversitetog klima? Læs evt. kapitel 4C, Skovenesmarkedsværdi, for bedre at kunne vurderespørgsmålet. Lav et kort oplæg til hvordanman kan føre forslaget ud i praksis.78 skov klima og mennesker skov klima og mennesker 79


5 OPGAVER, DEBAT OG HANDLING ALLE FAG- ansvarlig indsats for verdens skoveVidere udforskning af emner iSKOV, klima og menneskerBilledserie med unge, der kæmper for klimaet: ”2009 - The Explosionof the Climate Change Movement”: youtube.com/watch?v=sPEW6tx-WKY4Skovenes markedsværdi 4C I SIDE 62SAMFØkosystemgoder fra en regnskovIdentificér hvilke økosystemgoder en regnskov leverer. Inddeldem i de fire kategorier af goder: Forsyning, regulering, kultur ogunderstøttende funktioner.—SAMF/ ENGCapitalism and Freedom1) Kommentér på følgende med tanke på det du har læst om offentligeog private goder ”... we might all of us be willing to contributeto the relief of poverty, provided everyone else did. We might notbe willing to contribute the same amount without such assurance”.(Milton Friedman, ”Capitalism and Freedom”, 1962, side 191).2) Forklar hvordan samme mønster gør sig gældende i de internationaleklimaforhandlinger, når landene skal forpligtige sig tilat reducere deres udledninger af drivhusgasser. Gælder udtalelsenogså for viljen til at holde op med at rydde verdens skove?—SAMF / NATGEODilemmaet om offentlige goderFind eksempler på skade på økosystemer der ikke bliver stoppet,fordi økosystemerne er offentlige goder.—SAMFKategorier af økosystemgoder1) Find flere eksempler på disse fire kategorier af økosystemgoder:rivaliserende, ekskluderende, ikke-rivaliserende, ikke-ekskluderende.2) Diskutér og kom med eksempler på hvordan udvikling af teknologierog niveau af forbrug af bestemte tjenester kan ’flytte’ enøkosystemtjeneste fra én kategori hen imod en anden kategori.—SAMFDISKUSSION/KLASSEDEBAT: Argumentér for og imod en markedsmekanismetil at finansiere skovbevaringTag udgangpunkt i spørgsmålene til sidst i kapitel 4C, Skovenesmarkedsværdi. Find debatmateriale på nettet. Hold en konferencei klassen med forskellige roller til forskellige folk: oprindelige folk,miljøorganisation, amerikaner, australier, brasilianer, dansker,tuvaluaner.—SAMF*Avanceret: Prissættelse af skoveneRådgivningsfirmaet McKinsey har forsøgt at evaluere prisen forat gøre en klimaindsats forskellige steder i skovsektoren. De harlavet en meget berømt figur, ”The McKinsey Cost Curve”, som viser,hvilke klimatiltag er billige eller ligefrem betaler for sig selv oghvilke, der er dyre. McKinsey’s figur er blandt andet citeret for atvise, at det er relativt billigt at forhindre en del af verdens skovrydning.Men den er også kritiseret for at være for simpel og fx ikketage højde for den menneskelige pris ved at forhindre subsistenslandbrug.Tag et kig på rapporten ”Pathways to a Low-Carbon Economy -Version 2 of the Global Greenhouse Gas Abatement Cost Curve”(eller en nyere version af rapporten). Find priskurven for klimaindsatseni alle sektorer og i skovsektoren. Find herefter metoden,som er beskrevet i rapportens appendiks, og forsøg at leverekonstruktiv kritik. Hvad mener du om McKinsey-kurvens anvendelighed?Hvad er dens begrænsninger og anvendelser?Skovenes skæbne er i vores hænder 4D I SIDE 66SAMFOrienter dig i klimadebatten lige nuHvilke problemer står klimaforhandlere i FN og andre steder overforlige nu? Hvilke gennembrud har der været for nylig (om nogen),og hvilke muligheder er der måske forude? Er der noget, du kan gørefor at øge sandsynligheden for, at politikerne vedtager og/eller fastholderen stærk klimaindsats?—SAMFDEBAT: FN og klimaetTil individuelt projekt eller hele klassen. For hvert spørgsmålopstilles argumenter for og imod.1) Eksperter ved blandt andet FN-Universitetet har foreslået at tildeleFNs sikkerhedsråd større beføjelser til at agere på klimaproblemetog miljøproblemerne, fx gennem en verdensmiljødomstol.Undersøg og forklar ét eller flere af disse forslag. Hvad mener du/I?2) Bolivias regering mener, at FN bør anerkende Moder Jords rettighederpå lige fod med menneskerettigheder. Læs om dette forslagpå fx www.motherearthrights.org . Er det berettiget? Forklar.3) Skal Klimakonventionen stille krav om, at klimaindsatsen ogsågavner naturen og den sociale udvikling? Eller skal den udelukkendekoncentrere sig om klima?Gruppearbejde:Udarbejd jeres egen klima-deklaration til FN, til Folketinget, ellertil byrådet. Aflevér den gerne til en politiker og fortæl lokalpressenom det.Nepenthes arbejder for bevarelse af verdens skove, fremmeaf lokalbefolkningens rettigheder og bæredygtig udnyttelseaf naturressourcerne til bekæmpelse af fattigdom.Nepenthes støtter udvikling af bæredygtig skovforvaltning ogbæredygtig turisme i tæt samarbejde med den lokale befolkningog deres egne organisationer i Honduras, Nicaragua,WWF Verdensnaturfondens mission er at stoppe forringelsenaf Jordens naturlige miljø og skabe en fremtid, hvor menneskerlever i harmoni med naturen. Dette gør vi ved at:• bevare naturens mangfoldighed med speciel fokus på debiologisk rigeste naturtyper på jorden: Skove, ferskvandsøkosystemer,have og kyster.• sikre os, at vi udnytter naturens ressourcer på en bæredygtigmåde.• bekæmpe forurening og unødigt forbrug af ressourcer ogenergiDanmarks Naturfredningsforening er landets største grønneorganisation med 140.000 medlemmer og 2.000 frivillige.Foreningen arbejder for at bevare og udvikle den danske naturog for at sikre befolkningen adgang til naturoplevelser. Dethar foreningen gjort siden 1911. Resultatet er en eneståendeFDB er en andelsforening med 1,7 millioner medlemmer ogbygger på værdier som fællesskab og omtanke. FDB arbejderfor et mere bæredygtigt og ansvarligt forbrug globalt, nationaltog lokalt. En del af vores overskud går tilbage til medlemmernei form af kontante fordele og til samfundet gennemstøtte til aktiviteter inden for sundhed, klima, miljø og etiskPanama, Ecuador og Bolivia. Nepenthes deltager aktivt idebatten om klimaforandringer, naturressourceforvaltning,rettigheder og fattigdomsbekæmpelse i udviklingslandevia oplysnings- og informationsaktiviteter, samt støtte tillokalbefolkningens egen fortalervirksomhed i Latinamerika.Læs mere på www.nepenthes.dkPå skovområdet arbejder WWF Verdensnaturfonden påverdensplan bl.a. for et stop for handel med illegalt tømmer,støtte til bæredygtig tømmerhugst samt reduktion af denomfattende omlægning af skov til landbrug. For at opnå størstmuligt effekt arbejder WWF Verdensnaturfonden både medpolitikere, virksomheder og borgere for at skabe alternativertil det nuværende overforbrug af naturens ressourcer.Læs mere på www.wwf.dkrække af landskaber, udsigter, levesteder for dyr og planter,der nu er sikret for fremtiden, og som vi alle sammen kanopleve og få glæde af.Læs mere på www.dn.dkhandel. FDB ejer Coop, Danmarks største dagligvarevirksomhed,som du møder som Kvickly, SuperBrugsen, Dagli’- ogLokalBrugsen samt Fakta og Irma.Læs mere om FDB og vores arbejde med ansvarlighed påwww.fdb.dkAlle links er testet i juni 2010INFORMATION OM SKOVRYDNING:”Vital Forest Graphics”: En letlæst rapport på engelsk med masser afinfo, data og kort om verdens skove: www.unep.org/vitalforestFNs skov- og landbrugsorganisations periodiske rapporter om verdensskoves tilstand, ”Global Forest Resource Assessment”, er den autoritativekilde til mange skovdata på lidt sværere engelsk: www.fao.org/forestry/fra/enKort der viser hvor i verden, der er mest kulstof oplagret i økosystemer:www.earthtrends.wri.org/text/climate-atmosphere/maps.htmlLINKS OM REGNSKOVEN:www.regnskoven.dkwww.emu.dk/gym/fag/ge/tema/regnskov.htmlwww.galathea3.emu.dk/klima_miljoe/regnskov.htmlDET HISTORISKE PERSPEKTIV PÅ MENNESKETS BRUG AF NATUREN:To underholdende og letlæste bøger af Jared Diamond beskriver, hvordanomgivelserne har formet menneskernes samfund og omvendt:”The rise and fall of the third chimpanzee”, 1992, Vintage. På dansk:”Den tredje chimpanse”, Nepenthes Forlag, 1992.”Guns, germs, and steel: the fates of human societies”, W.W. Norton &Company, 1997. På dansk: ”Vejen til verden af i dag”, Akademisk Forlag,2002.MERE OM KLIMAFORANDRINGER:En letforståelig rapport, der kigger nærmere på kulstofkredsløbet ogden globale opvarmning:”CO2- hvorfor, hvorfra, hvor meget” af Jes Fenger, udgivet i 2000 afEnergi- og Miljøministeriet samt Danmarks Miljøundersøgelser.www2.dmu.dk/1_viden/2_Publikationer/3_temarapporter/rapporter/87-7772-526-3.pdfEn bredere bog, der lægger op til klimaforløb på tværs af gymnasiefag:”Klimaforandringerne - Menneskehedens hidtil største udfordring”,udgivet af Danmarks Miljøundersøgelser i 2008, www2.dmu.dk/Pub/MB13.pdfGrundig website specielt til gymnasiet:www.climateminds.dk , udarbejdet af Experimentarium.KLIMAFORSØG:”Naturvidenskab for alle: Jordens klima, fortid og fremtid” samt”Naturvidenskab for alle: Bæredygtig udvikling - det økologiske fodspor”indeholder begge masser af information og ikke mindst opskrifterpå praktiske forsøg i biologi, fysik og kemi, der drejer sig om klima.Se www.nfa.fys.dkNogle forsøg findes også på www.climateminds.dkINTERNATIONALE FORHANDLINGER:Indblik i nogle af emnerne til forhandling om skov og klima: ”TheLittle REDD book”, www.globalcanopy.org , samt ”REDD-monitor”,www.reddmonitor.org”Fra konventioner til realiteter” af Ulla Lund, 2000. En kort og klar artikelom afstanden fra Biodiversitetskonventionen til Malaysias regnskove:www.globalemiljoe.dk/index.php?article=1528 . På siden findes ogsåsmå filmsekvenser fra arbejdet med at bevare regnskovene.SATELLIT-VIDNESBYRD OM SKOVRYDNING:En god artikel fra NASAs Earth Observatory fortæller om afskovningog det vidnesbyrd, satellitbilleder leverer herom:www.earthobservatory.nasa.gov/Features/Deforestation/deforestation_update4.phpUNEPs ”Atlas of Our Changing World” har fantastiske billeder fra heleverden, hvor man ser forandringerne over de sidste 30-40 år. Billedernekan også loades over i Google Earth: www.na.unep.net/digital_atlas2/google.phpSÆT ANSIGTER PÅ KLIMAKATASTROFEN:www.FaceTheClimate.org har utrolige billeder, videoer og rapportersamt tilknyttet undervisningsmateriale med opgaver.OPRINDELIGE FOLKS KAMP FOR DERES JORDRETTIGHEDER:Se kortfilmen ”En fløjtespiller fortæller – om fem fjender” på www.verdensbilledlegat.emu.dk/ung_floejtespiller.htmTØMMERTre gode sites blandt mange gode på nettet med masser af information:www.illegal-logging.infowww.eia-international.orgwww.nepenthes.dkOLIE OG GAS:En kemisk vinkel på hvad olie og gas er, og hvordan det raffineres.Fra Operation Dagsværk: www.od.dk/undervisning/article/olie-ognaturgasInformation om Chevrons olieeventyr i Ecuadors jungle: www.amazonwatch.org,www.chevrontoxico.com eller for de, der vil træne deresspansk: www.accionecologica.org . Samt om Ecuadors olieboringeri Yasuní nationalparken: www.sosyasuni.orgLANDBRUG:FAOs ”State of Food and Agriculture 2000”: www.fao.org/publications/sofa . Et tilbageblik over hele den grønne revolution med bla. godegrafer over stigningen i udbyttet i forskellige regioner.Særnummer af ”FoodCulture” fra Landbrugsrådet om mad, klimaog unge: www.foodculture.dk/~/media/foodculture/2009/15/FC2009-0525.ashxTRÆ SOM KLIMAVENLIGT MATERIALE:Kortfilm om skov og klima: ”En bekvem sandhed”, www.trae.dk/index.asp?page=/dokumenter/dokument.asp%3FDokumentID%3D1194Rapport på engelsk om træprodukter og klima: ”Wood Products andCarbon Storage”. Lang men rimeligt letlæst: www.wilderness.org/files/Wood-Products-and-Carbon-Storage.pdfMILJØØKONOMI:På EMUen findes en god oversigt over kilder, der forklarer, hvordanman foretager en miljøøkonomisk analyse: www.emu.dk/gym/miljoe/uvforloeb/miljoeoekonomi.htmlWEBSIDER TIL ORGANISATIONER, DER ARBEJDER MED SKOV OGKLIMA:www.nepenthes.dk, www.dn.dk, www.panda.dk, www.greenpeace.dk,www.fern.org, www.protecttheforest.se, www.ran.org, www.regnskog.no og mange mange flere.5 SKOV klima og mennesker


- ansvarlig indsats for verdens sko

More magazines by this user
Similar magazines