Skrivelse vedr. fordeling af kvalitetsfondsmidler - Velkommen til ...

friedrich.sophia43

Skrivelse vedr. fordeling af kvalitetsfondsmidler - Velkommen til ...

Skrivelse vedr. fordeling af kvalitetsfondsmidler Kære Rådmand for Kultur & Borgerservice, Kulturudvalg samt Sport og Fritid i Århus Kommune. Vi sender med denne skrivelse en opfordring om at tilgodese dette idrætsprojekt i Højbjerg via kvalitetsfondsmidlerne. Projektet udspringer af et samarbejde mellem to veletablerede idrætsforeninger, Marselisborg Hockey Klub og IF Lyseng Fodbold, som begge står over for store idrætsmæssige udfordringer, som vi mener kommunen har et ansvar for at bidrage til løsningen af. Projektet er et eksempel på, hvordan et samarbejde på tværs af sportsgrene og foreninger, kan skabe synergi og føre til en markant bedre udnyttelse af kommunens idrætsfaciliteter. Projektet består konkret i at omlægge IF Lyseng Fodbolds grusbane til en fælles 2. generations kunstgræsbane, som både kan benyttes af fodbold og hockey, og som derved kan få løst de store udfordringer, begge klubber står over for. Dette idrætsprojekt indgår allerede som en ansøgning til kommunens budgetterede kunstgræsbaner. Men da vi har en begrundet formodning om, at projektet ikke opfylder kriterierne for ansøgning af kunstgræsbanerne, samt at dette idrætsprojekt rummer flere aspekter end anlæggelse af en kunstgræsbane (et samarbejde på tværs af foreninger), sender vi med denne skrivelse en opfordring om, at tilgodese projektet gennem de kvalitetsfondsmidler som Århus Kommune har til rådighed. Det er vigtigt for os at pointere, at Idrætssamvirket har fulgt begge klubbers idrætsmæssige udfordringer tæt og anbefaler, at dette projekt tilgodeses i fordelingen af kvalitetsfondsmidlerne. Årsagen herfor er, at projektet bogstaveligt talt er en enestående mulighed for, på forbilledlig vis, at løse klubbernes store udfordringer og skabe et innovativt idrætstilbud, hvor udnyttelsesgraden på de kommunale faciliteter samtidig højnes. Udfordringerne for Marselisborg Hockey Klub og IF Lyseng Fodbold er forskelligartede, men gennem dette projekt er det muligt at få udfordringerne til at gå op i en højere enhed. Udfordringerne for Marselisborg Hockey Klub består i et udtalt behov for at træne og spille på en kunstgræsbane, som er hockeysportens primære underlag. Marselisborg Hockey Klub er den eneste klub i landets bedste række, som ikke har mulighed for at træne og spille på en kunstgræsbane. I en række andre kommuner, som Århus Kommune normalt ikke sammenligner sig med, har hockeyklubber således mulighed for at dyrke deres idrætsgren på det korrekte underlag. Dermed står klubben, i kraft af fraværet af en kunstgræsbane, overfor et stort udviklingsproblem både bredde-­‐ som elitemæssigt. Udfordringerne for IF Lyseng Fodbold er paradoksalt nok opstået gennem klubbens succes med at skabe et stærkt, attraktivt og bredt idrætstilbud for børn og unge i området Højbjerg, Holme og Skåde. Klubben er siden dens stiftelse i 1980 gået fra ca. 350 til nu knap 1100 medlemmer, uden at klubbens banekapacitet er fulgt med udviklingen, og klubben står derfor med et stort kapacitetsproblem på boldbaneområdet. Med dette projekt vil Marselisborg Hockey klub flytte fra den nuværende placering på Kragelund Stadion til den fælles kunstgræsbane på IF Lyseng Fodbolds anlæg. IF Lyseng 2


Fodbold vil i kraft heraf få en græsbane ekstra til rådighed på Kragelund Stadion samt dele kunstgræsbanen med Marselisborg Hockey Klub og derved opnå yderligere banekapacitet til IF Lyseng Fodbolds disposition. Projektet og samarbejdet giver Marselisborg Hockey Klub mulighed for at spille hockey på hockeysportens primære underlag, samtidig med, at det vil udbygge og frigive den nødvendige boldbanekapacitet, som IF Lyseng Fodbold har så hårdt brug for. Det skal nævnes at samarbejdet ligger i forlængelse af en opfordring fra Rådmand Jacob B. Johansen, Magistraten for Kultur og Borgerservice, som kom med følgende svar på Marselisborg Hockey Klubs udfordringer: ” Jeg kan sagtens forstå klubbens problem. Problemstillingen for minoritetssportsgrene er jo ofte, at det er vanskeligt at finansiere og drive foreningsejede faciliteter.” ”Jeg vil opfordre Marselisborg Hockey Klub til at afdække mulighederne for evt. i et samarbejde med en eller flere fodboldklubber at indsende en ansøgning på baggrund af klubbens åbenlyse behov herfor.” Jacob B. Johansen, Rådmand Sagsnummer M4/2009/01286 Hverken Marselisborg Hockey Klub eller IF Lyseng Fodbold har mulighed for at medfinansiere projektet 1 , hvorfor det er vigtigt at projektet tilgodeses i forbindelse med kvalitetsfondsmidlerne. Vi er opmærksomme på, at et ikke-­‐medfinansieret projekt udfordrer politikernes nuværende holdning til fordeling af anlægsmidler, men vi opfordrer politikerne til at studere de fordele, der er forbundet med denne effektivisering og vurdere projektet ud fra en helhedsvurdering. En investering i en kommunalt ejet 2.generations kunstgræsbane på IF Lyseng Fodbolds anlæg, vil udløse og frigive kapacitets-­‐ og mangfoldighedsgevinster og skabe dynamiske idrætstilbud, der afspejler en nytænkning inden for udnyttelse af kommunale idrætstilbud, som langt opvejer den merudgift/udgift, der er forbundet med dette projekt. I det følgende vil vi uddybe de fordele, der er forbundet med anlæggelsen af en 2.generations kunstgræsbane på IF Lyseng Fodbolds anlæg, samt gøre rede for de idrætsmæssige udfordringer Marselisborg Hockey klub samt IF Lyseng Fodbold står over for. 1 Baggrunden for, at IF Lyseng Fodbold ikke kan binde an med med yderligere midler til projekter, fremgår af afsnittet ”IF Lyseng Fodbold – behov for øget banekapacitet”, som præsenteres sidst i skrivelsen. 3


Fordele ved et samarbejde mellem Marselisborg Hockey Klub og IF Lyseng Fodbold Projektet er i tråd med kommunens Sport- og Fritidspolitik for 2009-­‐2012. Vi vil fremhæve fire punkter herfra, som tydeliggør projektets berettigelse: • ”Århus som storby skal råde over mange specialfaciliteter til idræts-­‐ og foreningsaktiviteter.” • ”Ved nybyggeri og moderniseringer skal faciliteterne – idet omfang det er praktisk muligt – indrettes til at kunne imødekomme og opfylde flere forskellige behov. Vi ønsker multifunktionelle faciliteter, som kan bruges til flere formål, helst på samme tid, således at faciliteten kan fungere som rammen for familiens og lokalområdets fritidsaktiviteter.” • ”Sport & Fritid får løbende meldinger om, at foreninger og aftenskoler har problematiske lokaleforhold. F.eks. er der inden for nogle idrætsgrene periodiske (konstante) flaskehalsproblemer, således at foreninger må afvise nye medlemmer. Det er især ærgerligt, når det er børn og unge, som bliver afvist på grund af manglende kapacitet. Det er derfor en målsætning, at Århus skal have en god dækning af de almindelige foreningsfaciliteter.” • ”I en situation med knaphed på faciliteter er det vigtigt at udnyttelsen er optimal. Hvis Sport & Fritid erfarer, at en forening ikke kan få opfyldt sit behov for faciliteter, vil Sport & Fritid i samarbejde med foreningen undersøge, om der er mulighed for, at behovet kan opfyldes på andre faciliteter i området. I tildelingen af faciliteter vægtes det højt, at børn og unge kan få baner i deres nærområde.” Der hersker ingen tvivl om, at hvis Århus Kommune mener det alvorligt med sin Sport-­‐ og Fritidspolitik, bør projektet om en 2. generations kunstgræsbane i Højbjerg være en oplagt kandidat til at implementere og stadfæste de flotte formuleringer. Dertil kommer, at den kommunalt nedsatte Tænketank i sin rapport fra oktober 2009, præcis adresserer mange af de udfordringer, som projektet i Højbjerg tilgodeser. En kunstgræsbane vil skabe rammerne for, at Århus Kommune understøtter initiativer og anlæg, der giver mest idræt for pengene. En kunstgræsbane vil endvidere styrke aktivitetscentre i lokalområdet, så der kan skabes alsidige tilbud for hele familien. Projektet ligger desuden i tråd med kommunens KRAM-­‐ og sundhedspolitikker om at skabe synergi på idræts-­‐ og motionsområdet, med henblik på at skabe flere leveår samt glæde og trivsel blandt borgerne. Med dette projekt, optimeres udnyttelsesgraden af kommunens anlæg så markant, at det ikke kan betale sig at lade være, at udnytte muligheden for, at skabe mere sundhed for pengene. Et samarbejde mellem hockey og fodbold er synergi. Et samarbejde mellem hockey og fodbold kombinerer på en effektiv måde begge sportsgrenes behov, idet kunstgræsbaner er hockeysportens primære underlag om sommeren og ikke benytter banen om vinteren, samt at en kunstgræsbane opfylder fodboldklubbernes behov for træningsfaciliteter om vinteren samt frigiver ekstra træningsfaciliteter om sommeren. 4


2. generations kunstgræsbaner anbefales i områder, hvor der er flere forskellige interessenter og idrætter. ”Det kan anbefales fortsat at etablere 2. generationsbaner, såfremt anvendelsesmulighederne skal være for flere idrætter eller til andre aktiviteter end idræt, eller der alene er tale om brug fra hold udenfor divisionsniveau, og at prisen på banens etablering har væsentlig betydning. Denne banetype kan anvendes til flere idrætter o.a. Der kan spilles turneringskampe af hold fra højeste lokalserie niveau og underliggende rækker. 2. generationsbanerne er væsentlig billigere (25 – 30 %) at etablere end 3. generationsbanerne.” DBU anbefaling 2006, bilag 1 2. G baner er billigere end 3.G baner. Ved 2. generations kunstgræsbaner reducerer man anlægsomkostningerne med ca. 1. million kr. sammenlignet med 3. generations kunstgræsbaner. Derudover er driften af disse baner billigere i sommerhalvåret end 3.G baner. 2 generations kunstgræsbaner kræver samme pleje som 3.G banerne i vinterperioden. Det skal dertil nævnes at 2.G banerne kan holdes frostfri i samme grad som 3.G banerne (erfaring fra Gentofte Kommune, Tom Højen, Gentofte Stadion). Optimering af udnyttelsesgraden. Som det også fremgår af Århus Kommunes visioner for udvikling af boldbaneområdet, er fordelene ved en kunstgræsbane, som erstatning for en grusbane, at udnyttelsesgraden af kommunens faciliteter optimeres. Konkret betyder det, at man omlægger en bane (i et område med store kapacitetsproblemer), som kun bliver benyttet i vinterperioden og kun når der ikke ligger sne, til en bane, der kan benyttes hele året rundt, sommer og vinter. Det frigiver flere træningstimer til foreningerne i hele sommerperioden, svarende til en ekstra græsbane. Endvidere er der den yderlige fordel, at man, grundet lysanlægget på banen, kan forlænge træningstiden i det tidlige forår og sene efterår, hvor det bliver tidligt mørkt. Derudover optimeres udnyttelsesgraden om vinteren markant, idet en kunstgræsbane kan holdes sne-­‐ og frostfri. En 2. generations kunstgræsbane i Lyseng vil med andre ord give de optimale rammer for, at idrætsglade borgere kan udfolde sig fra praktisk talt kl. 6 om morgenen til kl. 23 om aftenen. Styrkelse af idrætsfaciliteter i børnenes nærområde. En kunstgræsbane på IF Lyseng Fodbolds anlæg afspejler et projekt, der ligger i tråd med de hensigter kommunen har om at styrke idrætstilbuddene i børn og unges nærområde. Som det fremgår af afsnittet ” IF Lyseng Fodbold – behov for øget boldbanekapacitet”, er IF Lyseng Fodbold netop en af de klubber, som har underkapacitet på boldbaneområdet, og derfor svært ved at tilbyde børn og unge i klubben de nødvendige træningsmuligheder. IF Lyseng Fodbold har været i stand til at aktivere og fastholde et enormt stort antal børn og unge, som benytter IF Lyseng Fodbold som et værested, hvorfor det er i kommunens interesse at bakke op og understøtte denne positive udvikling i Jyllands største fodboldklub. . Bedre udnyttelse af Kragelund Stadion. Der er en betydelig ekstra gevinst forbundet med at anlægge en 2. generations kunstgræsbane på IF Lyseng Fodbolds grusbane. Som det fremgår af afsnit ”Marselisborg Hockey Klub – behov for en kunstgræsbane” , udnyttes brugen af Kragelund Stadion ikke optimalt, grundet hockeysportens behov for et plant underlag. Ved at flytte hockey klubbens aktiviteter til en kunstgræsbane på IF Lyseng Fodbolds anlæg, vil der være mulighed for at optimere udnyttelsesgraden på Kragelund Stadion betydeligt. 5


kendetegnet ved indgåelse af et forpligtende fællesskab. Det er et samarbejde, som ingen af klubberne kan sige nej til, idet samarbejdet bringer klubbernes ønsker og behov sammen i en højere enhed. Hockeysportens åbenlyse behov for at træne og spille på kunstgræs og Lyseng IF’s åbenlyse behov for flere træningstimer i børnenes nærområde. Det er endvidere en indgåelse af et samarbejde på tværs af idrætskulturer, hvor begge parter kan lære af hinanden og vokse sammen. Vi mener at kunne udnytte denne samarbejdsflade på flere planer, eksempelvis med vidensdeling omkring breddeudvikling, medlemsrekruttering, værdier i foreningen, tværgående idrætstilbud til børn og unge etc. Generelt vil samarbejdet udnytte synergimulighederne og lave et bredere, mere dynamisk og mangfoldigt idrætstilbud. Marselisborg Hockey Klub - behov for en kunstgræsbane En kunstgræsbane er afgørende for udvikling af hockeysporten i Århus, idet kunstgræs er det primære underlag til dyrkelse af denne sport. Lidt om hockeysporten Hockey er en af de største sportsgrene i verden i forhold til aktivt udøvende. Det er nationalsport i Pakistan og Indien, det er en sport, der er stor på alle kontinenter, og som siden 1924 har været en fast del af det olympiske program. I vores naboland Tyskland er sporten voksende og har nu over 60.000 aktive, og i Holland er det den andenstørste sportsgren efter fodbold, med over 220.000 aktive. Hockey er populært sagt mere end en sport. Både nationalt som globalt er hockey en stor familie. Sporten bygger på et inkluderende og anerkendende livssyn, som skaber glæde, virkelyst og sammenhængskraft, hvilket kendetegner alle vores aktiviteter lige fra de enkelte spilleres handlinger til bestyrelsens mål og visioner. Det er værdier, vi er stolte af, hvilke vi mener bør være alment gældende i alt idræt. Marselisborg Hockey Klub Marselisborg Hockey klub får hvert år henvendelser fra mange udenlandske studerende og arbejdende i Århus og omegn, som søger fællesskabet gennem hockey. Med Århus som universitetsby, med et stort antal udenlandske studerende, forskere og arbejdende, har vi en unik mulighed for at udnytte muligheden for tilgang samt integrere de mange udenlandske hockeyspillere i klubben, som hvert år kommer til byen. Set i forhold til de store foreningsidrætter, tiltrækker og appellerer vores sport og forening til andre målgrupper. Hockey er en minoritetssport og kan betragtes som et alternativt idrætsmiljø, på den positive måde, idet vi opfylder og dækker behov for en målgruppe, som ellers ikke vil være en del af foreningslivet, heriblandt også motionsuvante. I børne-­‐ og ungdomskulturen er der en gruppe, som søger minoritetssportsgrene, fordi de kan tilbyde noget særligt og det mener vi også hockey gør. Vi mener at hockey både tilbyder idrætsfaglige kompetencer, som er inspirerende, skaber fordybelse og virkelyst, samt klubben og idrætsmiljøet tilbyder sammenhold og forpligtende fællesskab. Derfor er det vigtigt, fra 7


kommunalt hold og ud fra et samfundsperspektiv, at støtte op om disse værdier, der er forbundet med mangfoldighed i idrætstilbud. Udover Marselisborg Hockey Klub’s stærke sociale fundering og prioritering, er der i Århus skabt et højt eliteniveau. Marselisborg Hockey Klub vandt DM-­‐sølv i 2004 og DM-­‐bronze i 2000. Derudover har vi skabt gode resultater ved pokalturneringen samt kvalificeret os til Europacuppen gennem denne turnering. Klubben har siden 1990 med undtagelse af to sæsoner været repræsenteret i landets bedste række. Klubben har gennem tiden produceret mange landsholdsspillere, hvilket har været med til at holde det høje niveau i den nationale liga. Udtalt behov for kunstgræsbane Hockeysporten er afhængig af et plant underlag uden humpler og huller, for at spillet kan spilles på et nogenlunde acceptabelt niveau. Banen på Kragelund Stadion, hvor Marselisborg Hockey Klub har hjemme, har i forbindelse med de sidste par sæsoners intensiverede brug af banen, fra nye brugere, fra både IF Lyseng Fodbold og KICK 8270, været genstand for en klar forværring. Vi har dog fra kommunens side fået lovning på, at brugen af banen ikke intensiveres, grundet de i forvejen svære banebetingelser. I indeværende sæson, har vi fundet det nødvendigt at flytte flere kampe til kunstgræsbanen i Odense, for at kunne afvikle vores hjemmekampe, på et sportsligt forsvarligt niveau. Vores behov for et plant underlag er derfor årsag til, at banen ikke bliver benyttet i optimal grad. Vi er den eneste klub i hockeyligaen, der ikke har adgang til kunstgræs. Både store og små kommuner i Danmark har tilgodeset hockeysportens behov for adgang til kunstgræsbane i deres kommune, heriblandt Slagelse, Ballerup, Lyngby-­‐Taarbæk, Gentofte, Københavns og Odense Kommune. En kunstgræsbane er en nødvendighed for, at spillet kan dyrkes på et kvalitativt højt niveau. Den er en altafgørende faktor for, at vi som klub kan fortsætte med at producere landsholdsspillere samt konkurrere på højt nationalt som internationalt niveau, i hhv. de nationale turneringer, som de europæiske klubturneringer. Derudover er en kunstgræsbane en afgørende faktor for medlemsudviklingen i Marselisborg Hockey Klub, og har derfor stor betydning for den breddemæssige udvikling i klubben. Klubbens vedvarende arbejde for en kunstgræsbane Vi har i en lang årrække, siden opførelsen af den daværende MCT-­‐hal i 1998 i Hasselager, ønsket at blive taget betragtning til kunstgræsbane i Århus Kommune. En kunstgræsbane er og har, de sidste 10 år, været den vigtigste sag for Marselisborg Hockey Klub’s bestyrelse. Det er en sag, som fylder meget, kræver meget energi og mange resurser, og til tider er et langt og sejt træk. Marselisborg Hockey Klub var den eneste forening, som benyttede MCT-­‐hallen om sommeren. Den daværende træning på kunstgræsbane havde en enorm betydning for aktivitetsniveauet i Marselisborg Hockey Klub, og skabte rammerne for et miljø, der kastede positive bredde-­‐ og 8


elitemæssige resultater af sig. Derudover gav det os mulighed for at arrangere DM-­‐slutspil i Århus, som sidenhen ikke har været muligt, idet kravet DM-­‐slutspil er en kunstgræsbane. Dengang ville kommunen ikke investere i en kunstgræsbane, med argumenterne, at kunstgræsbaner primært var rettet mod eliteaktiviteter for de forretningsdrivende fodboldklubber. Yderligere argumenter var, at disse klubber i forvejen har mange resurser, og at denne type investeringer til denne målgruppe, ikke var i overensstemmelse med kommunens politikker. Dengang var der ingen politisk opbakning til kunstgræsbaner. Da hallen gik konkurs blev der udløst mere end 5 millioner kroner, som kommunen havde til gode for den grund, som den havde stillet til rådighed for MCT-­‐projektet. Den politiske blev vendt til, at der skulle investeres i kunstgræsbaner, hvilket kort tid efter blev vedteget i byrådet. Marselisborg Hockey Klub henvendte sig til Århus Fritids-­‐ & kulturforvaltning, for at komme med i planerne om anlæggelse af denne kunstgræsbane og for at fastholde den gode udvikling kunstgræsbanen i MCT-­‐hallen havde kastet af sig i MHK. Dette var dog uden held, idet projekterne via politisk beslutning om medfinansiering havde kanaliseret banerne over i hænderne på de forretningsdrivende institutioner og foreninger, som havde medfinansieret banerne, AGF og Idrætshøjskolen. Resultatet blev, at en fælles løsning mellem hockey og fodbold blev umuliggjort af en politisk beslutning om medfinansiering af anlægsmidler. Ovenstående eksempel er nævnt for at pege på nogle af de udfordringer, vi er stødt på i arbejdet på at få adgang til kunstgræsbane, et arbejde, som nu har stået på i over 10 år. En af de største udfordringer handler om, at der i forbindelse med netop anlæggelse af kunstgræsbaner, fra politisk hold er skabt en meningsfuldhed om krav om medfinansiering. Dette krav er ene og alene det kriterium, som hver gang forhindrer vores ønsker og projekter i at blive taget i betragtning til en kunstgræsbane. Det er krav, som vi mener, har uhensigtsmæssige og utilsigtede konsekvenser for minoritetssportsgrene og foreninger uden den store økonomiske kapital. Kravet er en hindring for gode og innovative idrætsprojekter, og det begunstiger de foreninger, som er i stand til at rejse kapital. Vi mener, at idrætsprojekterne skal ses og bedømmes ud fra en helhedsvurdering, og ikke som nu, hvor man udelukker klubber, der ikke kan medfinansiere. Vi mener, at man fra politisk hold skal se på, hvor man får mest for pengene, dvs. hvilke idrætsmæssige gevinster, der er forbundet med projekterne. Idrættens egenværdi om glæde, virkelyst, mangfoldighed, folkeoplysning, sundhed, foreningskultur, integration og udbredelse af demokratiske værdier, bør i vores perspektiv veje højt i dette skøn. Erfaringerne fra andre kommuner viser, at de i samarbejde med repræsentanter for både fodbold og hockey har fundet kompromisser, som begge sportsgrene er tilfredse med. Det har i alle tilfælde været sandbaserede kunstgræsbaner. Baner, som tidligere beskrevet lever fuldt op til de krav både fodbold og hockey stiller til banens kvaliteter. 3. generations kunstgræsbaner, som er bygget i AGF og Skovbakken, kan ikke benyttes til hockey. Vi opfordrer kommunen om også i praksis at efterleve de gode hensigter, der er skrevet ind i kommunens idræts-­‐ og fritidspolitik for 2009-­‐2012. Særligt med henblik på at tilbyde idræts-­‐ og bevægelsesmuligheder, som frit kan benyttes af alle. Endvidere at føre en politik som prioriterer de folkeoplysende aktiviteters egenværdi og at efterleve ambitionerne om, at Århus som storby skal råde over mange specialfaciliteter til idræts-­‐ og foreningsaktiviteter. 9


Hvis disse ambitioner også skal gælde for hockeysporten, må principperne for medfinansiering afviges og i stedet tænke i muligheder, gevinster og synergi, som langt opvejer fordelene ved medfinansiering. Kunstgræsbaner udgør hockeysportens og Marselisborg Hockey Klubs eksistensgrundlag. Vi mener, at det er på tide, at Århus som storby træder i karakter, tager ejerskab for førnævnte politikker og sikrer, at hockey fremover kan dyrkes på lige fod i Århus Kommune, som i andre kommuner i landet. Vi mener, at vi med dette projekt har skabt grundlaget for et bæredygtigt samarbejde, hvor effektiv og optimal udnyttelse af idrætsfaciliteterne sikres, samtidig med at hockeysportens behov tilgodeses. IF Lyseng Fordbold – behov for øget boldbanekapacitet Det er velkendt, at IF Lyseng Fodbold har store problemer med at kunne tilbyde træning og afvikling af kampe på det nuværende anlæg, der blev opført tilbage i 1980, da klubben havde 350 medlemmer. I dag er IF Lyseng Fodbold Jyllands største fodboldklub med ca. 1100 medlemmer, og det er oplagt, at vi vanskeligt kan tilrettelægge en fornuftig trænings-­‐ og kampafvikling. Vi har således været ramt af, at det ikke har været muligt at tilbyde tilfredsstillende træningsmuligheder for vores børn og unge. Bl.a. har vi svært ved at tilbyde vores ungdomshold mere end 2 x ugentlig træning, hvilket er i underkanten for de hold, der gerne skal udvikle sig yderligere. Vi ser projektet med en 2. generations kunststofbane som optimal for området generelt og ikke mindst fodbold og hockeyklubben. Fodboldklubben vil få forøget banekapaciteten betragteligt ved dette projekt. Dels en kunststofbane, som kan bruges hele året og ikke mindst ved, at Kragelund Stadion vil blive frigjort til fodboldklubben. Vi syntes også, at projektet er det vi tør binde an med, og vi syntes også det fint er afpasset med klubbens niveau og økonomi. Det er sådan, at vi netop nu er i gang med de sidste forberedelser til at skyde klubhusudvidelsen i gang, og klubbens egenfinansiering er i dette projekt også ganske betragteligt, nemlig ca. 2,6 mio. kr. Denne udgift kan vi kun finansiere via en kontingentstigning, og vi tør ganske enkelt ikke binde an med en større satsning, i form af øget gældsætning og tilsvarende forøgede driftsudgifter. Ud fra dette syntes vi, at en 2. generations kunststofbane samt muligheden for at udvide aktiviteterne på Kragelund Stadion, såvel økonomisk som sportsligt er en optimal løsning. En 2. generations kunststofbane tillader således afvikling af turneringskampe helt op til Jyllandsserien, som netop er den række vort bedste hold spiller i. Projektet har ydermere den fordel, at der ikke vil være følgeomkostninger i form af byggeri af omklædningsfaciliteter, idet Idrætscentret vil kunne rumme de ønsker og behov som opstår fra Hockeyklubbens side. 10


Endelig syntes vi, at projektet meget fint understøtter tanken om at få mange funktioner og aktiviteter samlet på et og samme sted. Hvis dette projekt kan realiseres, vil vi således have badminton, svømning, idrætshal, fodboldanlæg med kunststofbane til fælles benyttelse af fodboldspillere og hockeyspillere. Afsluttende Vi har med ovenstående skitseret et projekt, som bygger på et samarbejde på tværs af sportsgrene og foreninger, som skaber synergi gennem effektivisering samt nytænkning i brede og dynamiske idrætstilbud. Projektet vil på hver sin måde løse afgørende idrætsmæssige udfordringer for Marselisborg Hockey Klub og IF Lyseng Fodbold. Derfor opfordrer vi med denne skrivelse de relevante beslutningstagere, om at gribe bolden og vurdere projektet værdi ud fra en helhedsvurdering. Vi håber, at dette vil munde ud i en meningsfuldhed om at tilgodese projektet gennem kvalitetsfondsmidlerne. Med Venlig Hilsen Thorkil Munch Lund, bestyrelsesmedlem i Marselisborg Hockey Klub & Per Dinesen, formand for IF Lyseng Fodbold. 11

More magazines by this user
Similar magazines