I mødet med borgeren - FOA

Social- og sundhedsassistentenI mødet medmennesker

“Social- og sundhedsassistenten– i mødet med mennesker” er udgivet afSocial- og sundhedssektoren, FOA august 2002.Pjecen er blevet til i samarbejde med en arbejdsgruppemed repræsentanter for de fagligeudvalg for social- og sundhedsassistenter,plejehjemsassistenter og plejere.Redaktion:Sektorformand Lene B. HansenKonsulent Anne-Mette JepsenKonsulent Svend-Erik SimonsenTekst: Marianne Schjøtt Rohweder (DJ)Layout: Joe AndersonTryk: FOA’s trykkeriISBN: 87-90418-32-8Pjecen kan hentes på www.foa.dkeller ved henvendelse til:© Forbundet af Offentligt Ansatte,Staunings Plads 1-3, 1790 København VTelefon: 3343 4803 eller 3343 4804E-mail: potla001@foa.dk2

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENVelkommen til detfaglige fællesskab“Tillykke med din nye uddannelse ogvelkommen til social og sundhedsområdet”Omsorgs- og plejeområdet er en af de vigtigstehjørnesten i vores velfærdssamfund.Det er sikkerhedsnettet under og solidaritetenmed samfundets svageste borgere, der er selvegrundtanken.Som medskabere af dette netværk og som helhedsorienteretfagperson er du som social- ogsundhedsassistent en central medarbejder –ikke kun i forhold til borgerne, men også i forholdtil samfundsudviklingen.Borgerne stiller i stigende omfang krav om helhedog sammenhæng i omsorgen og plejen.Det øger presset på både politikere og arbejdsgivereom at sørge for de nødvendige redskaber,metoder og ressourcer. Men det udfordrer ogsåde faggrupper, der skal leve op til befolkningensforventninger til hospitalerne, ældreomsorg og -pleje, psykiatrien, bofællesskaberne etc.4

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENSom social- og sundhedsassistent er du påmange måder klædt på til en fremtid med storeforventninger og udviklingsmuligheder, fordidu er:■ uddannet til at tænke i helheder og helemennesker■ uddannet til at tænke i muligheder fremforbegrænsninger■ uddannet til at tænke på tværs af sektorer ogfaggrupper■ uddannet til at arbejde og visionere kreativtog fleksibelt5

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENMed din indtræden i social- og sundhedsområdetfølger ud over en masse nye opgaver og fagligeudfordringer også nye ansvar og nye overvejelser.Det er vigtigt at være opmærksom på, at detteansvar rækker vidt – også ud over de dagligeopgaver. Som social- og sundhedsassistent er dublandt andet ansvarlig for:■ At holde dialogen levende■ At sikre etikken og høj kvalitet i arbejdetsudførelse■ At sikre et miljø, hvor du og dine kollegerhar albuerum, hvor dialogen er levende og Iudvikler jer fagligt og personligt■ Et konstruktivt miljø, der ikke nedsliderhverken fysisk eller psykisk, og hvor der erreel mulighed for at udføre opgaverne tilfredsstillende■ At sikre at andre faggrupper – og befolkningensom helhed – har tillid til og anerkendersocial- og sundhedsassistenternes faglige ogmenneskelige kompetencerDet er i mødet med borgeren, med dine kollegerog med arbejdsgiveren arbejdet formes og6

Bertelsmann Transformation Index 2003 7elements for the various ethnic communities. Of special significance is theestablishment of an office of ombudsman (Defensor del Pueblo).However, the process of strengthening the rule of law still suffers from importantshortcomings: Firstly, the reform process was undercut by persistent politicalpressures on these institutions or simply by the fact that some of them remained inthe clutches of political patronage like the judiciary council (Consejo de laJudicatura). Political parties keeping control of appointments of public prosecutorsand judges constituted a major impediment to reforms of the justice system.Secondly, no modern, stable bureaucracy based on a merit career system was created,neither in the ministries nor in regional and local governments. As a result, both thecorrupt administration of justice and the party horse-trading in state administrationcontinue to exist. So the judiciary is still under pressure from the executive and proneto corruption.3.1.2 Political patterns of behavior and attitudes(1) Institutional stability: The verdict on the performance of democratic institutions ismixed. Political institutions that had been functional and stable for two decades haveincreasingly been under pressure during the past few years. Though all relevantactors accept in principle the validity of democratic rules and the primacy ofdemocratic institutions, they do not always support them. Democracy does not havethe full support of the population. Parts of the radical indigenous political movementswhich in 2002 conquered a powerful position in parliament (26% of the seats) are notwilling to accept the rules of a parliamentary and representative democracy.The administrative system still operates unsatisfactorily in many areas; local reform(314 new cantons) and decentralization were largely sabotaged by the prefects, andappropriate resources are lacking. The new institutions created to secure the rule oflaw have also served as key vehicles to promote participation “from below”(Participación Popular)—a constant demand of opposition movements that has beenlegally regulated since 1996. This was particularly the case for the activities of theformer ombudswoman (until 2003), who earned high trust throughout the country.(2) Political and social integration: Until the crisis 2000-2001, the nationwide partysystem, with four to five parties each garnering 15 % to 25 % of the vote, wasmoderately fragmented; furthermore, the system underwent realignment inpractically every election. Voter volatility was and is high. While voter support forthe protest coalitions and the regional caudillos fluctuated widely, the hard core ofthe three traditional parties remained relatively stable, so far assuring them agoverning majority through various coalitions.A paradoxical development has taken place since the crisis of 2000-2001 andparticularly since the elections of 2002. On the one hand, thanks to the electoralsystem, political representation and participation, especially ethnic representation and

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENI mødet medsocial- og sundhedsområdet“Gå ud i omverdenen med faglig stolthedsom en del af et fagligt fællesskab. Vær medtil at skabe et image, som fremmer dentillid og respekt, der er den nødvendigeforudsætning for et godt arbejdsliv ogoptimal opgaveløsning”Social- og sundhedsassistenterne har i kraft afderes uddannelse udviklet en række unikkeværktøjer og kompetencer, som kan anvendesinden for mange forskellige arbejdsområder.Foruden de mere “traditionelle” omsorgs- ogplejeopgaver, på f.eks. hospitaler, plejehjem og ihjemmeplejen, bliver denne stærke ressource istigende omfang anvendt inden for områder,der ikke før har benyttet sig af omsorgs- ogplejepersonale.8

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENDet gælder f.eks.:■ I bofællesskaber for handicappede, på misbrugsambulatoriereller væresteder, hvornetop social- og sundhedsassistenternes fagligeviden og omsorgsmæssige erfaring er etløft til det traditionelle socialpædagogiskeeller sundhedsfaglige tilbud■ Inden for psykiatrien, hvor social- og sundhedsassistenterneselvfølgelig varetager de traditionelleomsorgs- og plejeopgaver, menhvor deres unikke kombination af faglighedog menneskelig helhedsforståelse tilførerområdet helt nye nuancer, og hvor de sombrobyggere mellem sektorer medvirker til atforankre indsatsen på området■ I den opsøgende forebyggelse og sundhedsfremme,hvor en ny, styrket indsats forudsætterevnen til at tænke i helheder og til athandle kreativt og visionært9

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTEN■ I forhold til ledelsesmæssige opgaver – fordidygtige ledere ikke nødvendigvis har enbestemt faglig baggrund, men altid har menneskeligeog faglige kompetencer. Social- ogsundhedsassistenterne varetager i dag mangeforskellige ledelsesmæssige opgaver, og dereshelhedssyn og faglige baggrund har været engevinst både i forhold til organisationen ogopgaveløsningerneValg af arbejdsområde bygger på de evner,menneskelige kompetencer, interesser og erfaringer,hver enkelt har fra skole, praktikstederog livet i al almindelighed.Med uddannelsesbeviset – og senere ogsåansættelsesbeviset – følger, ud over de mangenye muligheder, også indtræden i et fagligt fællesskab.10

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENFællesskab der forpligter.Som uddannet social- og sundhedsassistent erdu med til at skabe det image eller billede, somdet resterende samfund ser af en faggruppe ogskal have tillid til. Andre faggrupper, borgere,pårørende og mange andre har forventninger,der skal indfries.Respekt og anerkendelse er to vigtige faktorer iet godt givende arbejdsliv, og også derfor er detvigtigt, at du som fagperson er med til at spredekendskabet til faget og føle dig medansvarligfor at opgaverne udføres optimalt, at sige til ogfra samt sikre dig, at du bruger de kompetencer,du har, på bedste vis.■11

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENI mødet med borgeren“Mød mennesket med et åbent sind– og mød dem der, hvor de er”Grundstenene i den relevante omsorg og plejeer interesse, accept, tillid og respekt.Det er social- og sundhedsassistenternes opgaveat fornemme og respektere de grænser for fortrolighed,blufærdighed, selvfølelse og integritet,som den enkelte borger finder naturlige.Hovedpersonen i social- og sundhedsassistenternesarbejdsliv er altid den enkelte borger.Hvert menneske er unikt og skal mødes ogbehandles med udgangspunkt i sit eget liv, sinegen historie, sine egne behov og ønsker.Det er ikke i normeringer og tal men i mødetmed et andet menneske, man erfarer, hvilkenhjælp man kan og skal yde, og hvordan detbedst gøres. Normeringer og tal er rammer, derskal udfyldes med omtanke.12

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENDer er behov for såvel diskussion som konkretiseringaf holdningerne, hvis vi hele tiden og ihver eneste situation, opgave og konflikt skalholde ønsket om respektfuld omsorg og pleje ihævd.Mødet med borgerne byder hele tiden og hvergang på nye udfordringer.Udfordringerne stiller krav til de politiske rammer,men det er den enkelte ansatte, der i hverdagenstår over for den største udfordring.“Det er kravet om refleksion over egne ogkollegaers handlinger, tro på sin egen professionelledygtighed og evnen til rummelighed,som omsorgen for andre menneskeraltid kræver.”Hemmeligheden er at individet er unikt. Derfindes ingen facitlister for, hvordan vi behandlerden enkelte.Tværtimod kan generaliseringer virke stik modsathensigten og blokere for forståelsen af denenkeltes egen historie og virkelighed.■14

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENI mødet med kollegaerne“Vær hinandens inspirerende vejledere –vær hinandens sparringspartnere ogmedspillere – hold dialogen åben”I det kollegiale fællesskab formes de normer,der er udgangspunktet for det daglige arbejdepå den enkelte arbejdsplads – hvordan manomgås og hvordan man gør tingene.Og alle medarbejdere er ansvarlige for, at dissenormer er stærke nok til at bære en opgaveløsningaf god kvalitet og høj etisk karat.Et fælles værdigrundlag og forståelse for, hvadder er god og dårlig kvalitet, hvad etik er oghvordan man bedst sikrer dens udfoldelse, erforudsætningen for et godt arbejdsmiljø, hvoralle trives, og hvor det er muligt at varetageopgaverne på den bedst mulige måde.At kunne tage de nødvendige faglige og personligediskussioner, som hele tiden holder vejenefarbare, og som forebygger problemer og misforståelser,kræver åbenhed, tolerance og rummelighed.15

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENDet er egenskaber der ikke gror af sig selv, mensom hele tiden skal have opmærksomhed oggødes. Det bliver de i:■ et godt kollegialt fællesskab, hvor den kollegialekritik trives – ikke som en løftet pegefinger– men som et middel til forandring oggensidig vækst■ et godt kollegialt fællesskab, hvor det ermuligt at tage imod kritik og påpege, nårman synes at andre kan gøre tingene på merehensigtsmæssige måder■ et godt kollegialt fællesskab, hvor der ikkesnakkes i krogene – men, hvor der er ensund og givende debat16

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTEN■ et godt kollegialt fællesskab, hvor man støtterhinanden i at påtage sig ansvar, men også i atsige fra og foreslå nye veje at gå, hvis opgaverneikke kan udføres på et rimeligt fagligteller personligt acceptabelt niveau■ et godt kollegialt fællesskab, hvor man læreraf hinanden. Hvor man beder hinanden omhjælp og støtte og udvikler et fælles fagligtniveau, hvorfra hver enkelt på bedst muligmåde kan udfolde sine kvalifikationer ogevner■17

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENI mødet medarbejdsgiveren“Vær parat til at være en kvalificeret medspilleri forhold til din arbejdsgiver.I har et fælles mål: En velfungerendeomsorg og pleje og en god og udviklendearbejdsplads”Dit nye arbejde i social- og sundhedsområdeter funderet på den aftale, der er indgået medarbejdsgiveren.I mødet med arbejdsgiveren handler det derforom at forpligte sig og være loyal. Det handlerogså om at have mod til og skabe det nødvendigerum, der skal til for at sige til og fra, hvisvilkårene ikke er gode nok.Arbejdsgiveren har naturligvis en lang rækkeforpligtelser i forhold til sine medarbejdere i alalmindelighed.Skal social- og sundhedsassistenternes egenskaberog særlige kvalifikationer udnyttes og udviklestil glæde for det helhedssyn og den18

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENsammenhæng, der er brug for, kræver detarbejdsgivere og ledere, som helt bevidst sikrer:■ et sundt og udviklende arbejdsmiljø■ medinddragelse i arbejdspladsens og opgavernesudvikling■ relevante efter- og videreuddannelsestilbud,f.eks. i AMU-regi■ den fornødne oplæring parallelt med, atopgaverne udvikler sigFor social- og sundhedsassistenterne er oplevelsenaf at blive begrænset i sin kompetenceblevet vendt på hovedet og er afløst af behovetfor, at social- og sundhedsassistenten selv kanafgrænse sine arbejdsopgaver.Dette stiller krav til social- og sundhedsassistentenom at:■ kende sine faglige muligheder og begrænsninger■ sige fra og foreslå nye veje at gå, hvis der er19

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENopgaver, man ikke føler sig kompetent ellerhar tilstrækkelig faglig opbakning til atudføre■ presse på for at skabe det nødvendige rumfor dygtiggørelse – både på det personlige ogfaglige plan■ styrke dialogen og deltage i den opgaveudvikling,der sker inden for omsorgs- og plejeområdetMange har fået øjnene op for social- og sundhedsassistenternesmange kompetencer, og nuer det vigtigt at sikre, at social- og sundhedsassistenternesom faggruppe ikke blindt bliveren buffer i en tid med personalemangel.Ikke kun fordi det er kortsigtet tænkning, menisær fordi det er dårlig udnyttelse af ressourcerne:■ social- og sundhedsassistenterne har egnekvalifikationer, unikke kompetencer ogudviklingspotentiale■ forudsætningen for en velfungerende fremtidssikretarbejdsplads er en samlet personaleprofil,sammensat ud fra nøje overvejelserom de behov, der eksisterer og kommer – ogikke ud fra de ressourcer, der ikke er til stede ■20

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENI mødet med dig selv“Som en medlevende medarbejder i socialogsundhedsområdet har du hele tiden etansvar for at møde dig selv, der hvor du er.”Forudsætningen for at møde andre menneskermed åbent sind – det være sig omverdenen,borgere, kolleger som arbejdsgivere, er, at maner i stand til og har mod til at møde sig selv, atvære nysgerrig og parat til at udvikle sig. Og vilstå ved det.Dette krav om autenticitet er en almenmenneskeligforudsætning for at fungere optimalt sommenneske i et fællesskab.Men i menneskearbejdet indtager modet til atkende, erkende, spørge og flytte sig en særligtfremtrædende position.Det gør det blandt andet, fordi man har et særligtansvar, når man beskæftiger sig med andremennesker, der på den ene eller den andenmåde er afhængig af den hjælp, man yder.21

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTENForpligtelsen til at være et autentisk menneske,der handler på et grundlag af troværdighed,betyder, at man godt kan være i tvivl, væreusikker eller føle sig helt på herrens mark.Det er også i orden at anerkende en snert afangst for det ukendte eller det, der er anderledeseller måske strider mod ens egne normer.Til gengæld er det ikke i orden ikke at forsøgeat møde og nuancere angsten.Når det ukendte bliver kendt, forsvinder angstenog usikkerheden.I selve mødet menneske til menneske, findeskimen til nuanceringen.“Når det ukendte bliver kendt, er det joikke fremmed længere”Sagt af social- og sundhedsassistent på faggruppelandsmødet 2000Som social- og sundhedsassistent har man pligttil:■ at kende sig selv og sit eget udgangspunkt■ at erkende, at man kan være usikker og angstfor ikke at slå til i en ny situation■ at være åben – reflektere over følelser, situationerog oplevelser og diskutere dem medandre kollegaer22

SOCIAL– OG SUNDHEDSASSISTENTEN■ at være nysgerrig – stille spørgsmål, indhenteviden om det, man er i tvivl om■ at være professionel – uvante situationer ogbarrierer skal tackles velovervejet og rationelt■ at bruge fantasien■ at føre sin egen “logbog” til dokumentationaf faglige og personlige kompetencer■ at møde mennesket der, hvor det er ■23

I mødet medmenneskerTillykke med din nye uddannelse og velkommen tildit nye spændende arbejdsområde.Social – og sundhedsområdet er nok et af de samfundsområder,der er under den største udvikling,præget af nye metoder, nye behandlinger og nyekvalitetskrav fra borgerne.Denne dynamik smitter af på medarbejderne ogikke mindst på social- og sundhedsassistenterne,der vil opleve en arbejdsmæssig fremtid medhurtige skift i opgaverne, store personlige udfordringerog krav.I denne lommebog kan du læse om nogle af demange møder, der tilsammen kommer til at dannedin verden inden for omsorg og pleje.Det er møder, der alle sammen vil stille store kravtil din faglighed og professionalisme – men somogså bærer på stort fagligt og personligtudviklingspotentiale.Forbundet af Offentligt AnsatteSocial- og sundhedssektoren