Tidsskriftet Rampelyset, maj 2011 - 3 MB - DATS

dats.dk

Tidsskriftet Rampelyset, maj 2011 - 3 MB - DATS

30 2425Foto: Jette Mortensen.Historisk live TV dokuteaterdramaTanker fra et drama-projekt, hvor flere medier og genrerspiller sammenAf Jens BalslevHistorisk stof med appel til nutidenSeniorforsker på Rigsarkivet, Tyge Krogh, serveredeen foræring af en historie til enhver, der måttehave interesse i teater eller film, da han i 2000udgav bogen ’Det store natmandskomplot ’. Dennegennemdokumenterede historie fra 1730-ernesKalundborg har alt, hvad man kan ønske sig afangst for anderledes tænkende, samfundsmæssigudstødelse, tortur, sexchikane, grænsepsykopatiskadfærd, politiske overlevelsesmanøvrer, intriger iborgerskab og retsvæsen, magiske forestillinger ogreligiøs magt over sindene. Alt sammen præsenteret,så man får indblik i psykologi og tankeformer i tidenhos folk i alle samfundslag. Det særligt inspirerendefor en lokal teaterinteresseret er, at de steder, huse oglokaliteter, hvor begivenhederne udspillede sig i 1730-erne, faktisk står velbevarede og relativt uforandredei Kalundborg Højby. Man kan nærmest genopførebegivenhederne i ’ægte’ kulisser. Jeg kastede migud i at skrive et manuskript til Teatret Handsken, hvorudgangspunktet var at lave et teaterstykke i sin egenret, ikke et traditionelt byspil, historiske tableauer ibyens rum eller sang, folklore og optrin fra en svundentid. Det skulle være et historisk forankret stykke, somskulle hænge sammen og have en appel til et nutidigtpublikum også. Det særlige var så, at jeg havde en bysom scene.Lokaliteter og logistiske udfordringerLige fra starten var der nogle store problemer,der skulle overkommes for at forløse stoffet for etteaterpublikum. I første omgang af logistisk art. Dervar nogle oplagte steder for begivenhederne, somkommunen ikke ville give os adgang til, selvom dehave ydet projektet massiv økonomisk støtte. Bl.a.på Bispegården, hvor retssagerne mod natmændeneoprindelig havde fundet sted, hvor fængslet var,og hvor torturen havde foregået. Her måtte vi ikkevære. Vi fik adgang til en lille forladt og faldefærdigejendom i Præstegade i Højbyen, der kunne tjenesom natmandshus, selvom dette oprindelig lå udenfor byen. Men hvordan skulle publikum kunne følgemed i, hvad der foregik i dette snævre hus? Særligmange publikummer kunne vi heller ikke have iNiels Linds hjem i det nuværende museum, somdengang faktisk var hans hjem og arbejdsplads somgodsforvalter. En vigtig scene skulle foregå på enkeglebane, Ladegårdshaven, bag ved Bispegården.Her kunne der heller ikke være meget publikum.Som en TV-krimiDisse problemer søgte jeg at løse i manuskriptetpå to måder. Stykkets handling blev delt i to delemed hver deres udtryk. Når vi nu ikke kunne være iBispegården pga. et arkitekttegnet bord og nogleborgmestermalerier, så måtte vi ’snyde’ og samle alleretssager og fangeoptrin på en scene et andet sted,og denne scene fik vi lov til at bygge op i museetsgård. Så kunne stykket være som en TV-kriminalseriea la Columbo, hvor vi først følger begivenhederne onlocation, og dernæst følger retsopgøret i retssalen.Filmen og den dokumentariske fornemmelseKnasten var første del ’Rundt i byen’. I førstegennemskrivning arbejdede jeg med den ide, at deri de fire scener, hvor der ikke var plads til publikum,skulle være en skærm udenfor, hvor scenen blev vistdirekte, optaget af et enkelt kamera. Publikum kunnese, høre og fornemme, at de virkelige skuespillere varinde bag et vindue eller en dør, men de kunne følgemed på skærm og højttaler, hvad der foregik. Denneide blev jeg ret glad for, da det gik op for mig, atdette greb i virkeligheden ville styrke fornemmelsenaf autencitet. Vores generelle billede af historiskepersoner og begivenheder er i dag meget præget affilmmediet. Vi har set utallige dokumentaroptagelseraf historiske optrin og begivenheder og masser afspillefilm, hvor man har rekonstrueret den historiskekulisse meget præcist. Så mediet er med til at give enide om at vi kigger ’ind i den rigtige historie’. Samtidighar vi bare også levende mennesker (i de fantastiskekostumer, der blev skabt til forestillingen), som agereri rigtigt lugtende og velbevarede lokaler, pladser,stræder og huse, hvor begivenhederne faktiskudspillede sig i 1730-erne.Flerkamera og samarbejde med filmskolestuderendeDa instruktør Brian Kristensen kom ind i projektet, ogvi var rundt for at studere lokaliteterne nærmere, blevdet dog klart, at vi selv med denne model ikke kunnehave nok publikum med. Højst 40-50 pr. forestilling.Så kom ideen med det delte publikum og flerkameraløsningen,som skulle vise sig at være megetkunstnerisk inspirerende (og særdeles udfordrende)og samtidig ville løse vores problemer med publikumsantal. Ved scenen i museets gård havde vi en niveaudeltpublikumsopstilling med plads til 230 mennesker.Vi ville så tilbyde to slags billetter, ca. 50 ’gå-rundt’-billetter, og resten som siddebilletter. De siddendeville under teltdug kunne se første del på storskærm,optaget af to kamerafolk og mixet live af en produceri radiokontakt med kamerafolkene og placeret i etværkstedsrum på museet. Vi havde kontakt til nogledygtige studerende på Den Danske Filmskole, og fireunge mennesker fra flerkameralinien, der fandt detudfordrende at prøve kræfter med dette projekt.En journalist skrives ind i historienI den sidste del af øvefasen udviklede konceptetsig så. Hver kameramand skulle have kabelbærere“TV-journalist” optræder på storskærm.Skuespillere og kamerahold on location. Foto: Preben Madsen

More magazines by this user
Similar magazines