Læs FRI's høringssvar - Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

frinet.dk

Læs FRI's høringssvar - Foreningen af Rådgivende Ingeniører F.R.I.

EnergistyrelsenDok.nr: 49020 v1Ref.: PB/PBE-mail: pb@frinet.dk4. april 2011Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektivevarmeforsyningsanlægForeningen af Rådgivende Ingeniører, FRI, takker hermed for det fremsendtemateriale vedr. Bekendtgørelse om tilslutning m.v. til kollektive varmeforsyningsanlæg.Indledende kommenteringFRI kan fuld ud tilslutte sig KL's kommentarer, som er fremsendt i brev af21. september 2010, og er enige i, at tilslutningsbekendtgørelsen nødvendigvisskal ses i sammenhæng med bygningsreglementet.FRI har som brancheorganisation for rådgiverne god føling med energiområdet,som forvaltes det forvaltes i regi af varmeforsyningsloven og bygningsreglementet.FRI medlemmer er uafhængige rådgivere, der ser på defaktiske tekniske muligheder som findes og de omkostninger og miljøkonsekvenserde har for samfundet. Dette gælder både energiplanlægning, designaf energianlæg, design af bygninger og industrier samt drift af bygningerog forsyningsanlæg.FRI’s medlemmer arbejder næsten udelukkende for samfundets og energiforbrugernesinteresser, og de er i stand til at se på helhedsløsninger, deromfatter alle langsigtede investeringer i såvel bygninger som i forsyningen.BR2010 og varmeforsyningslovenBR2010 modarbejder de hensyn til samfundsøkonomien, som kommunerneskal varetage iht. varmeforsyningsloven.Ifølge det udkast til energikrav 2020, der foreligger, vil bygningsreglementetfortsat modarbejde varmeforsyningsloven krav om samfundsøkonomi ogEU direktivernes krav om omkostningseffektivitet og helhedsløsninger påtværs af forsyning og byggeri. Som eksempel kan der kræves en energimæssiggod løsning, hvad angår klimaskærm, medens samfundsøkonomien nedprioriteresbåde ved krav til klimaskærm og ved valg af forsyningsform.En vurdering af sammenhængen mellem EU lovgivningen (bygningsdirektivet,VE direktivet og direktivet om strategisk miljøvurdering) og hhv. var-


Side 2 af 4Dok.nr. 46057 v1meforsyningsloven og bygningsreglementet, kan FRI supplere med følgendemere specifikke kommentarer:BR strider mod EU direktiver og varmeforsyningslovVarmeplanlægningen i kommunerne, der baseres på de konkrete lokale forholdiht. varmeforsyningsloven lever op til EU's direktiver. Den strategiskeenergiplanlægning, som KL og Energistyrelsen har udviklet, vil yderligerestyrke varmeplanlægningen. EU lovgivningen og den strategiske energiplanlægningvil fremme en samfundsøkonomisk udvikling af energisektorenog de dertil knyttede sektorer, herunder bygninger.Bygningsreglementet derimod er baseret på centralt fastlagte arbitrære faktorer,som ensidigt fremmer investeringer i klimaskærm og individuel forsyningindenfor klimaskærmen i strid med varmeforsyningsloven og EU direktiverne.BR kan få bygherren til at vælge matrikelløsningerBygningsreglementet BR10 strider i praksis mod EU direktivernes krav omomkostningseffektivitet og varmeforsyningslovens krav om samfundsøkonomived at få bygherren til at vælge individuelle løsninger:• Kravet til klimaskærmen er ikke begrundet ud fra samfundsøkonomiskekriterier og stikprøver viser, at den sidste investerede krone iklimaskærmen har en forrentning tæt på nul % hvor kravet iht. Energistyrelsensvejledning er 6 %. Det er altså langt fra omkostningseffektivt,som det kræves i EU direktivet.• Ved normal energiklasse, hvor fjernvarmen har faktor 1,0, bliver bygherrenbliver i praksis vejledt til at fravælge fjernvarme og i stedetinstallere en varmepumpe. En varmepumpe med en effektfaktor 3,5kan opnå en faktor 0,71 i forhold til fjernvarmens faktor 1,0 uden atbygningens varmebehov reduceres• Ved lavenergiklasse LE2015 har fjernvarmen fået en faktor 0,8 mensamtidig er energirammekravet reduceret. Derfor vil en bygherreblive yderligere tilskyndet til at installere varmepumpe og solvarme,som alternativ til fjernvarme og dermed opnå en faktor på 0,8 x2,5/3,5 = 0,57 (altså 30 % rabat ved at fravælge fjernvarmen)• Uanset at kommunen i varmeplanlægningen er nået frem til, at fjernvarmeer den mest samfundsøkonomiske opvarmningsform og uansetder er tinglyst med tilslutningspligt, bliver bygherren altså i praksispå uøkonomisk vis vejledt til at fravælge fjernvarmen til fordelfor de individuelle løsninger, der begunstiges i BR. Det er tilmedmeget dyre løsninger, som ofte er dyrere end fjernvarmen.Tilslutningspligt og dispensation bør være velbegrundetNår kommunen har identificeret et område, der er egnet til kollektiv forsyning,er det vigtigt, at der opnås maksimal tilslutning. Derfor kan tilslutningspligtvære velbegrundet for at sikre den lavest mulige omkostning foralle.


Side 3 af 4Dok.nr. 46057 v1Da der for år tilbage blev indført dispensation for tilslutningspligt for lavenergibyggerivar det begrundet i, at en bygherre, der ofrede ekstra store beløbpå at øge klimaskærmen ud over lovgivningens mindstekrav ikke ogsåskulle være forpligtet til at betale tilslutningsafgift til fjernvarmen, menkunne nøjes med elvarme.Den situation er der ikke i dag. Alle, der bygger, skal investere i en dyr klimaskærm.Valget står altså i praksis mellem to kapitaltunge forsyningsformer:fjernvarme eller varmepumpe med solvarme.I de områder, hvor varmepumpen er den bedste løsning for samfundet, vilvarmeforsyningsloven stoppe fjernvarmen. Der bliver altså ikke tale om atfavorisere fjernvarmen på bekostning af individuelle løsninger.I de områder, hvor fjernvarmen er den bedste løsning for samfundet, diskrimineresfjernvarmen, så bygherren får et økonomisk tab ved at vælge fjernvarme.Problemet forstærkes ved, at grundlaget for fjernvarmen falder bort,hvis blot en vis procentdel af bygningerne ikke tilsluttes.Der er således behov for at indføre en bestemmelse, der fritager bygherrenfra bygningsreglementets energirammekrav; mere end der er behov for atfritage bygherren fra tilslutningspligten.BR2015 diskriminerer fortsat fjernvarmen.I redegørelsen for forslaget til bestemmelser i BR2015 fremgår, at man eropmærksom på at BR2010 diskriminerer fjernvarmen, og man foregiver atløse problemet i BR2020 ved at give fjernvarmen en faktor 0,6 samtidigmed, at faktoren på el reduceres fra 2,5 til 1,8. Der henvises til, at en varmepumpemed effektfaktor 3 således ligestilles med fjernvarme.Det vil imidlertid normalt være fordelagtigt at etablere en god jordvarmepumpemed effektfaktor 3,5 og individuel solvarme, som dækker ca. 20 %af årets varmeproduktionen frem for at øge klimaskærmen yderligere. Detvil give en faktor på 0,8 x 1,8/3,5 = 0,41 og altså fortsat 30 % rabat på energirammentil individuelle løsninger i forhold til fjernvarmen.BR2015 påfører samfundet tabI redegørelsen for BR2015 gennemføres samfundsøkonomiske analyser,men ikke ud fra de officielle forudsætninger, som er udstedt af Energistyrelsen.Der bruges hhv. 3% og 5 %, hvor den officielle diskonteringsrente er 6%. Desuden beregnes CO2 skyggepriser til mellem 2.000 og 4.000 kr. i stedetfor at indregne den officielle CO2 omkostning på ca. 200 kr./ton. Hvisman gjorde det korrekt, ville man nå frem til en intern forrentning på ca. 0% mod kravet om 6 % for infrastrukturinvesteringer. Ved at anvende denfejlagtige metode sløres det, at rentabiliteten er yderst ringe.


Side 4 af 4Dok.nr. 46057 v1Kravet om de meget urentable investeringer i klimaskærm kan føre til, at detmåske kan blive mere fordelagtigt for bygherren at vælge elvarme frem forvarmepumpe eller fjernvarme.Samlet set sker der således en suboptimering, hvor man overser den optimalelangsigtede løsning, som man når frem til i kommunernes varmeplanlægning.I varmeplanlægningen er der fokus på helhedsløsninger og omkostningseffektivitetpå lang sigt som leder frem til en harmonisk og ligelig investeringi klimaskærm, varmanlæg og forsyning.I BR2015 kan man meget vel nå frem til en meget dyr løsning, hvor manoverinvesterer i klimaskærmen og sætter det hele til igen på mangelfuld forsyning.Det vil især, set i lyset af den langsigtede energipolitik, hvor Danmark skalovergå til vindbaseret elproduktion, være uheldigt med et stort elforbrug,der ikke kan afbrydes og tilmed følger varmebehovet.Behov for udredningsarbejde og indsamling af erfaringerDet er derfor FRI’s opfattelse, at der er behov for at se nøjere på de erfaringer,som er indhøstet i den første periode med BR2010 og analysere dem iforhold til lovkravene i EU direktiverne og i Varmeforsyningsloven.AfslutningSkulle der være spørgsmål til det fremsendte eller behov for yderligere uddybninger,står FRI til rådighed for afklaring og besvarelse.Med venlig hilsenPreben BoockChefkonsulent

More magazines by this user
Similar magazines